www.laegdsgaard.com
En prototype giver dig et godt udgangspunkt, når du skal finde samarbejdspartnere eller investorer. En prototype hjælper med at udvikle konceptet yderligere, finde muligheder og udfordringer og måske tillægskoncepter. Sidder du med en god idé, som du gerne vil have realiseret i en prototype, så læs videre her og kontakt mig gerne, hvis du vil hjælpes videre. Jeg brænder for hvad jeg laver, søger konstant ny viden og udfordringer, leverer drive til din proces og har styr på de nødvendige værktøjer. Emneord: Råd og vejledning, eksempler på prototyper, 3D model, rendering, fortrolighed. 1/8
Hvorfor investere i en prototype? Nogle idéer egner sig bedst til at blive på papiret, mens andre idéer vinder ved at blive materialiseret i en prototype. Min erfaring har vist mig, at der er følgende fordele ved at lave en prototype. 1. Det kan virke som om konceptet er gennemtænkt, men en fysik prototype har det med at vise alle udfordringerne i konceptet. At udvikle en prototype er en effektiv måde at kuglegrave konceptet på. 2. Det er min erfaring, at der i processen frem til at du står med en virkende prototype i hånden, vil opstå en masse nye idéer og tilføjelser til produktet. Udvikling af en prototype er en vigtig del i modningen af konceptet. 3. Når du skal snakke med en investor eller forsøge dig med at sælge konceptet til en eksisterende spiller på markedet, er det en fordel at have en prototype. Prototypen tilfører seriøsitet til projektet og gør konceptet nemmere at forholde sig til. 4. En prototype er en udemærket produktbeskyttelse: Når du skal ud og sælge dit koncept, f.eks. til en virksomhed, kan det i visse tilfælde være svært at få virksomhederne til at underskrive en hemmeligholdelsesaftale. Prototypen kan hjælpe med at vise virksomheden, hvor langt du er i processen og tilsvarende hvor meget nemmere det vil være for dig at gå til en anden virksomhed med idéen. Det kræver selvfølgelig at idéen er så udviklingstung, at den ikke kan kopieres i løbet af kort tid. 5. Det er en belønnende fornemmelse at stå med sin idé i fysisk form.
.
2/8
Ligner prototypen det endelige produkt? En prototype kan være i form af en funktionsmodel, som viser hvordan produktet virker, men som ikke nødvendigvis ligner det endelige produkt. Dette er et udmærket udgangspunkt og typisk et relativt fordelagtigt økonomisk udgangspunkt. En prototype kan også være en såkaldt ”working prototype”, som både ligner og fungerer ligesom det endelige produkt. Når jeg laver virkende prototyper, benytter jeg mig typisk af printede plastemner eller CNC fræsede emner til konstruktion af produktets ydre. Printede plastemner kan i dag komme meget tæt på at ligne sprøjtestøbte emner. Det er klart, at du er bedre rustet til at skaffe investorkapital med en prototype, der ligner det endelige produkt. Specielt hvis produktet har en god finish og generelt fremstår færdigt og funktionelt. Nedenfor ses en virkende prototype udviklet for Taxa 4x35.
3/8
Eksempler på prototyper Nedenfor ses en del af en større maskine jeg har udviklet for Flexicon A/S, som laver maskiner til medicinalindustrien. Delene er gnistret, CNC fræset og drejet. Dette er i princippet ikke en prototype, men nærmere en 0-serie, som er skridtet efter en prototype, lige før masseproduktion.
Udfordringen lå for mig i, at mekanismen skulle leve op til skrappe præcisionskrav og udføre sine funktioner på meget lidt plads. Hvis det har interesse, kan du se en film om hvordan udviklingen er foregået på min hjemmeside eller på vimeo.
.
4/8
Et andet eksempel er en virkende prototype til Gravity Games. Det drejer sig om et spil, som via sensorer og en programmeret chip, er i stand til at bestemme hvad stillingen er på spillepladen og vise dette i to displays. Rammen er printet i plastik, den underlæggende spilleplade er CNC fræset. Programmering, mekanisk konstruktion og elektronisk konstruktion er udført af Laegdsgaard.
..
.
5/8
Kan man nøjes med en 3D model? Selvom en virkende prototype er et rigtig godt udgangspunkt, kan du også nøjes med en 3D tegning af din idé. I så fald er det en god idé at lave en fotorealistisk rendering af 3D tegningen for derved at komme så tæt på et realistisk udseende som muligt. En rendering giver dig en mulighed for at supplere din præsentation til investor med billedmateriale, som viser produktet, som var det virkeligt. Denne tilgang er væsentligt billigere end at få lavet en virkende prototype. Nedenfor er et eksempel på en rendering, jeg har lavet. Renderingen bliver brugt til reklamemateriale for et sprøjtestøbt produkt, som jeg netop har færdigudviklet for Ardex A/S. Produktet er patenteret og i produktion.
.
.
6/8
Hvad kan man selv gøre? Det er en fordel, hvis du har nogle skitser, billeder, ønsker til materialeegenskaber, eller har gjort dig tanker om markedspotentiale, samt salgspris. Uafhængigt af hvor langt du er i processen, så kan jeg hjælpe dig videre. I princippet kan du komme med en strøtanke, men det er en fordel for dig at forsøge at tænke hele vejen rundt om konceptet og gerne skrive dine tanker ned i en kravspecifikation. Det giver mig et godt udgangspunkt for at opfylde dine ønsker. Det er en fordel at undersøge om din idé rent faktisk er ny. Her kan du komme langt med f.eks. Google, Google Patents eller Espacenet, hvor du kan søge på patenter. Alternativt kan du få lavet en nyhedsundersøgelse f.eks. gennem Patent- og varemærkestyrelsen, hvis erfarne konsulenter foretager en grundigere undersøgelse gennem de værktøjer, de har til rådighed.
Hvad med hemmeligholdelse? Det er vigtigt at holde kortene tæt til kroppen, indtil du enten har opnået en form for beskyttelse af dit produkt eller at du er klar til at lancere på markedet. Hvis det på et senere tidspunkt kan eftervises - af f.eks. en konkurrent - at du på den ene eller anden måde har offentliggjort dit koncept før du har indleveret din patentansøgning, er der risiko for at patenteringen er forgæves. Jeg underskriver gerne en hemmeligholdelsesaftale, før vi drøfter din idé.
.
Kontakt mig gerne hvis du har lyst til en uforpligtende snak om din idé, eller hvis du har kommentarer til artiklen. Laegdsgaard Ravnsborggade 2,1 sal 2200 København N Tlf.: 27585809/ Mail.: Kristian laegdsgaard@gmail.com
7/8