Business SYD - Marts 2011 by Jysk Fynske Medier

Turisme, vindmøller og tankvogne Portræt af Danmarks største kommune, Ringkøbing-Skjern

8 SIDERS SEKTION

MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

5. marts 2011

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

TEMA ENERGI & MILJØ TEMA PLAST-INDUSTRIEN

www.jv.dk

Mærsk er hans idol

Fagforeningsboss Johnny Nim er opvokset i et arbejderhjem, men har Mærsk og Lars Larsen som forbilleder. INTERVIEW OG BAGGRUND FOTO: HENRIK DONS CHRISTENSEN

SIDE 10-14

INTRO

Et uddøende fag

side 8-9

Samarbejde er vigtig

Intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

Danmarks største kommune ligger lunt mod vest. Ringkøbing-Skjern Kommune slynger sig omkring Ringkøbing Fjord og har turisme som det altoverskyggende erhverv. Tusinder er beskæftiget inden for oplevelsesindustrien, der giver gode skattekroner til kommunen. Men kommunen har også en plan. En plan om at sikre andre typer erhverv – og ikke mindst sikre flere højtuddannede til området. Det sker ved at tilbyde boliger til de studerende fra de større byer, der får praktikplads i området. Håbet er, at de studerende falder til – og måske endda får tilknytning til området i form af en kæreste. Al udvikling i erhvervslivet forudsætter iværksættertrang, viden og innovative tanker. Det forudsætter kompetanceløft – også i yderområderne i Danmark. Det forsøger Ringkøbing-Skjern Kommune – og foreløbig tegner det til at blive en succes. I dag følger otte sider om den innovative kommune med i Business-Syd. Kompetanceløft er også sket med etableringen af et plastcenter i Esbjerg. Det er omdrejningspunkt og bindeled mellem forskere, udviklere og virksomheder i hele Danmark. Visionært nok er det placeret ude blandt virksomhederne og ikke i en støvet afkrog i København eller Århus. Centeret ligger en spytklat fra universiteterne i Esbjerg og midt i forskerparken, hvor synergien er åbenlys. Plast og dets anvendelsesmuligheder er et tema i dette nummer af Business-Syd. To temaer om vidt forskellige emner – men med fællesnævneren: Fokus og udvikling af løsninger i tæt samarbejde med en lang række partnere. Samarbejde er vejen frem, hedder et gammelt ord. Og selvom det er gammelt, er det stadig rigtigt.

Men kommunen har en plan. En plan om at sikre andre typer erhverv – og ikke mindst sikre flere højtuddannede til området.

Artikler Eksport er vejen frem

side 4-5

For få højtuddannede i Danmark

side 6-7

Skomagerfaget: En uddøende branche side 8-9 Arbejderknægt blev fagforeningsboss side 10 Styrkeprøve om fagforeninger

side 12-14

Skot for millioner side 15 Tema: ENERGI & MILJØ Skrot blev storindustri

side 15

Arovit sparede millioner på energi

side 16

Isolering giver gevinst

side 17

Danisco energirenoverer

side 18-19

Tema: Plast Plast i centrum side 20-23

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Svømmehal: Stål skiftes ud med plast

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Redigering og layout:

Oplag: 71.500

Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

Vinduespolering Rensning af tagrender Afrensning efter håndværkere Vinduespolering med lift op til 70 meter

40 72 47 48 Junivej 18 • 6705 Esbjerg Ø

www.primavp.dk

Per Guldberg Klausen Lars Stokbro Ansv. redaktør:: Peter Orry Annoncer:

J.A.K. ANTIFLAME/antistatic

J.A.K. antiﬂame/antistatic workwear is subject to the requirements from the oﬀshore industry

J.A.K. Workwear antiflame/antistatic program

Please order catalogue by phone or email

is subject to the requirements of international and European standards, which place special requirements on the design and performance of safety workwear.

DS/EN

340, DS/EN 1149-5, DS/EN ISO 11611 og DS/EN ISO 11612 are your security that your employees are protected against heat and fire, as well as during demanding processes such as welding etc., which are part of their duties.

W O R K W E A R

The CE marking on our antiflame/antistatic products is an obvious proof that they have been tested and certified by an authorised organisation.

J.A.K. Workwear A/S • Energivej 11 • DK-6700 Esbjerg Tlf. +45 7615 2929 • Fax +45 7615 2939 • info@jak.as • www.jak.as

EKSPORT

Nye standarder Bramidan er så markedsledende, at virksomheden er en af hovedkræfterne i udarbejdelsen af ny sikkerhedsstandarder, som EU er ved at indføre for mindre ballepressere.

Proaktiv Når først en virksomhed er blevet »fast kunde« hos eksportrådet, som Bramidan er, går henvendelserne begge veje. Sådan at forstå, at eksportrådgivere på fjerne markeder kan finde på at ringe til Bramidan, hvis de finder ud af, at virksomheden ikke er repræsenteret i det pågældende land, og eksportrådgiveren vurderer, at der er et marked for Bramidan.

Drejebog Bramidan har brugt krisens overskydende tid til at få en del af virksomhedens processer sat i system. Heriblandt er der lavet en drejebog for, hvordan nye eksportlande gribes an. Drejeboget indeholder godt 50 punkter, og fremgangsmåden gør nye markeder langt mere håndterbare, så det nu kun tager fra tre måneder til ét år at få foden ind i et nyt land.

Fabrikkens opslagstavle bærer præg af den store eksportaktivitet og bugner af billeder af ballepressere og medarbejdere i mange lande. Foto: Henrik Dons Christensen

Ballepressere indtager v Bramidan i Bramming indtager 2-3 nye lande hvert år efter fast drejebog – og ofte ved udenrigsministeriets hjælp.

S 4

kulle Bramidan gøre det igen, ville virksomheden, der er en af verdens førende indenfor ballepressere, søge hjælp lige fra start: – Fordi det ville gøre tingene mere strukturerede. Nu blev det lidt tilfældigt, hvordan virksomheden gik i gang med eksport for 20 år siden, som administrerende direktør Henrik Dueholm Madsen siger. Som en eftertanke. For på fabrikken i Bramming fik tilfældighederne et heldigt udfald, og siden er tingene kommet i faste rammer. Nu har virksomheden et verdenskort inddelt i fire farver. For de lande, der er indtaget – og dem, der står for. Gradueret til 1., 2. og 3. bølge.

– Vi er allerede i 42 lande, og målet er 55, siger eksportdirektør Jørgen Lassen. Efter et dyk ovenpå finanskrisen er virksomheden ved at arbejde sig varm igen, og fremmarchen planlægges med 2-3 nye markeder om året, i en situation, hvor over 90 procent af produktionen i forvejen går til eksport. – Nu bruger vi ofte Udenrigsministeriets eksportrådgivere. Det er omsonst, hvis vi selv forsøger at tage os af al den indledende logistik, med at tilrettelægge besøgsprogram og en tur rundt til relevante partnere, siger Henrik Dueholm Madsen. – Til gengæld er det dét, vi har brug for. Når vi har fået hjælp til at åbne døren, så tager vi selv over derfra, siger Jørgen Lassen. De seneste fem lande, hvor Bramidan med hjælp fra Eksportrådet har fundet forhandlere, er: New Zealand, Chile, Singapore, Taiwan og Malaysia. Hver især forskellige, med hver sin kultur, som skal respekteres. Selvom verden via internettet er blevet ét stort gadekær, så gælder der stadig høflighed ude i

Bramidan Bramidan i Bramming blev etableret i 1975, af Anders og Annelise Jensen. I 1981 sælges første ballepresse, i 1990 begynder virksomheden med eksport, og i 2004 sker generationsskifte. I dag ejer kapitalfonden Industri Udvikling 40 procent; ægteparret Jensen har 30 procent; Henrik Dueholm Madsen og hans hustru Susanne Sørensen 20 procent og medarbejderne 10 procent. Resultatet i 2009-2010 blev 6,9 millioner kroner, hvilket er bedre end under krisen, men et stykke fra før-krisens 10-12 millioner. Virksomheden har 75 ansatte i Bramming, hvor alle ballepressere bliver samlet. En del af fremstillingsarbejdet sker hos underleverandører i ind- og udland. Salget ude i verden sker via egne selskaber eller selvstændige distributører.

den rigtige forretningsverden. – Og sprog og tillid, siger eksportrådgiver Bo Eske Nyhus.

Eksport er ikke for tøsedrenge Administrerende direktør på Bramidan, Henrik Dueholm Madsen, begyndte i sin tid selv på virksomheden som eksportchef, så han har rejst, set – og smagt en del: – Man spiser det, man bliver budt. Jeg kan bare konstatere, at flagermus ikke smager godt, og at jeg har spist en masse ting, jeg ikke ved, hvad var – og heller ikke ønsker at vide, hvad var. Men når de kan spise det, så kan jeg også. Kan man ikke det, er man en tøsedreng, lyder filosofien. – Du kommer langt ved at holde øje med, hvad de gør og så spejle det, siger Jørgen Lassen. Han vil ikke vil ud med, hvilke lande, Bramidan i øjeblikket har i kikkerten. Nye markeder bliver holdt tæt til kroppen af konkurrencehensyn. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

EKSPORT

Eksporten er rykket tættere på Udenrigsministeriet tror på et stort, uudnyttet eksportpotentiale i Syddanmark.

verden ’

I mange lande åbner det døre, når man har sådan et logo med.

Eksportchef Jørgen Lassen peger på Udenrigsministeriets logo med det danske våbenskjolds tre løver og guld-kongekrone på rød baggrund

Bramidan er en af verdens førende producenter af de pressere, enhver ung med job i en dagligvarebutik kender som stedet, papkasserne smides i. Emballage-affald presses mellem 3 og 50 ton, så det kommer til at fylde ti til tyve gange mindre, som eksportdirektør Jørgen Lassen forklarer Steen Hommel, tv., og Bo Eske Nyhus, begge fra Eksportrådet. Bagved ser administrerende direktør Henrik Dueholm Madsen til.

ed en lokal eksportrådgiver placeret i Syddanmark et halvt år frem vil udenrigsministeriet støve det uudnyttede eksportpotentiale frem, som man vurderer her er. – Vores indsats går ud på at møde flest mulig virksomheder, siger Steen Hommel, kontorchef for kunderelationer i ministeriet og denne dag i Bramming for at promovere udenrigsministeriets lokale mand i regionen, Bo Eske Nyhus. Efter fem år i Kasakhstan og Ukraine har han bosat sig i Middelfart, hvorfra han et halvt år frem har en plan om at opsøge 150-200 lokale virksomheder: – Vi tror på, at vi ved at være her kan gøre en stor forskel, siger Bo Eske Nyhus, der både henvender sig til nye eksportører og gamle. For har man eksporteret til de samme markeder i mange år, kan det være, man kunne komme længere ud ved lidt professionel hjælp. – Man kan altid få et indledende møde med os gratis. Det er først, når man bestiller en ydelse, taksameteret tæller, og for virksomheder med færre end 50 ansatte kan vi give 25 timer gratis hjælp som eksportforberedelse, siger Bo Eske Nyhus og fortsætter: – Og nu siger vi hele tiden eksport. Men det er også at etablere sig på nye markeder og finde underleverandører i udlandet. Så egentlig er der tale om hjælp til internationalisering. Det afgørende for os er, at indsatsen er en del af at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Syddansk eksport 17,8% af dansk vareeksport oprinder fra Region Syddanmark 22,7% af danske eksporterende virksomheder kommer fra Region Syddanmark (det betyder, at der er ca. 6.800 eksporterende virksomheder i Region Syddanmark) KILDE: SPECIALKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK

Eksporthjælp Eksportrådet har særligt øje på hjælp til virksomheder med færre end 50 medarbejdere. De kan få et gratis forløb på 25 rådgivningstimer til eksportforberedelse, og også til selv eksportstarten er der hjælp at hente, i form af halv pris på en pakke på 35 rådgivningstimer. Udenrigsministeriet, Eksportrådet, har fast stationerede medarbejdere i flere af de danske regioner. Eksportrådet sætter i de næste 6 måneder nu også fokus på Region Syddanmark med en eksportrådgiver placeret i regionen frem til 1. august. Eksportrådgiver Bo Eske Nyhus kan kontaktes på bonyhu@um.dk

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Foto: Henrik Dons Christensen

NY - Fagmesse i Danmark - for Værktøjsmaskiner til metalbearbejdning (spån og plade)

Værktøjsmaskiner 2011 Innovation

Igangsætning

Vækst

22.-25. marts i Odense Congress Center Åben tirsdag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-16 Guide-ture - få opdateret din viden!

Regist rer “grati dig til me s” www. ssen på vtm20 11.dk

GLLOBALISERING

Danmark kan ikke følge med i den globale konkurrence, når det gælder om at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, eksempelvis læger, ingeniører og kemikere. Og vi får brug for dem. Colourbox

Danmark sakker agterud Danmark kan ikke følge med i den globale konkurrence, når det gælder om at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Og vi får brug for dem. For eksempel vil der om bare fem år mangle 7000 ingeniører i Danmark

a der var fuld damp på alle kedlerne, kunne virksomhederne ikke få nok af arbejdskraft med en lang, videregående uddannelse. Der blev rejst krav om en lettere og mindre bureaukratisk adgang til Danmark for højtuddannede udlændinge. Så kom finanskrisen og tog trykket af, men i dag kommer der igen ansøgninger fra udlændinge, når fynske virksomheder slår stillinger op til højtuddannede. En prognose fra DI i begyndelsen af året viser, at der i fremtiden vil blive mangel på højtuddannede – især højtuddannede med tekniske kompetencer. Prognosen bygger på en rundspørge til 368 virksomheder i DI’s virksomhedspanel. Hovedparten af virksomhederne har planer om at ansætte højtuddannede medarbejdere, mens medarbejdere med ingen eller kortere uddannelse nu i mindre grad er efterspurgte. Virksomhederne vurderer desuden, at det er de højtuddannede, der i størst omfang skaber vækst i virksomhederne.

En rapport fra Nordisk Ministerråd vurderer, at der om blot fem år vil mangle 7000 ingeniører i Danmark. Et tal, der stort set passer sammen med de beregninger, Ingeniørforeningen har lavet.

Hjertelig velkommen Da regeringens Vækstforum for ca. et år siden diskuterede, hvordan Danmark skal klare sig i den stadig skarpere globale konkurrence om talenter, gode job og kunder, var konklusionen blandt andet, at vi skal blive bedre til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Begrundelsen for den konklusion er ikke blot, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er mindst lige så vigtigt, at de højtuddannede udlændinge kommer med ny viden om teknologier, nye kvalifikationer og viden om andre organisationsformer. Desuden vil de ofte have et godt netværk i andre lande, hvilket styrker afsætningsmulighederne og spredning af viden.

Lokkemidler Der er i de senere år indført en række ordninger, der skal gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, men den internationale konkurrence om talenterne skærpes, så der er hele tiden god grund til at overveje, om det er tilstrækkeligt attraktivt for udlændinge at bo og arbejde i Danmark, vurderer regeringens Vækstforum. Ser man for eksempel på vores naboland Sverige, så er de åbenbart meget mere tillokkende for udenlandske ingeniører. Når der flytter én udenlandsk ingeniør til Danmark, så er der fire udenlandske ingeniører, der bosætter sig i Sverige. Og det sker, selvom Danmark både

Fem ordninger Beløbsordningen betyder, at udlændinge, som er tilbudt et job med en årsløn over 375.000 kr., har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Positivlisten giver adgang til erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Personer uddannet inden for et af disse erhverv har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. For at en stilling kan optages på positivlisten, er der krav om, at det uddannelsesmæssige niveau mindst skal være som professionsbachelor (f.eks. sygeplejerske). Koncernordningen gør det muligt for ansatte i en virksomhed i udlandet at blive udstationeret i virksomhedens danske datter-, søster-, moderselskab eller lignende i en periode. Green card-ordningen giver en udlænding mulighed for at søge job og arbejde i Danmark. En opholdstilladelse efter green card-ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem. Pointene tildeles efter fem kriterier: Uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne (uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig erfaring fra EU/EØSland) og alder. Forskere har adgang til det danske arbejdsmarked, forudsat at der er forskningsmæssige grunde til, at udlændingen skal udføre arbejdet. Ansøgeren skal kunne fremvise jobkontrakt. Forskere og nøglemedarbejdere har desuden mulighed for en mere lempelig beskatning.

kan tilbyde et højere lønniveau og et lavere skattetryk end svenskerne.

Lidt nemmere Ud over de forskellige ordninger, der skal lette adgangen til Danmark for højtuddannede udlændinge – positivlisten, beløbsordningen, koncernordningen og greencardordningen – er der taget en række initiativer, der skal gøre livet nemmere for udlændingene, når de så kommer. I 2008 blev der oprettet tre Work in Denmark-centre, hvoraf det ene er placeret i Odense. Centrene skal hjælpe danske virksomheder og udenlandske jobsøgende med at finde hinanden. Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag centrene, og på hjemmesiden workindenmark.dk kan arbejdsgivere finde en lang række informationer om, hvordan de rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Et fjerde center er placeret i New Delhi i Indien.

One-stop-shop Odense har desuden fået et af de fire nye centre, der skal hjælpe udlændingene og deres familier gennem det danske bureaukrati. De øvrige centre er placeret i København, Aarhus og Aalborg. Centrene har fået navnet: International Citizen Service Centre, og her står sprogkyndige medarbejdere klar til at hjælpe med personnummerbevis, skattekort, sygesikringskort, indskrivning i skolen, valg af læge, og hvad der ellers hører til af papirarbejde, når man skal være en del af det danske system.

Af Knud Raasthøj raast@fyens.dk

Godt 1500 højtuddannede udlændinge har svaret på, hvordan det er at arbejde og bo i Danmark, og Expat Study 2010 peger på, hvad vi kan gøre bedre for at vinde i den globale konkurrence om de højtuddannede.

kke alle højtuddannede udlændinge løber skrigende bort efter at have fået den kolde skulder fra os tilknappede danskere. Faktisk bliver hovedparten af de højtuddannede fremmede her i længere perioder, og hele 47 procent bliver her længere end planlagt. Det viser undersøgelsen Expat Study 2010, som er lavet af Oxford Research A/S og The Copenhagen Post. Som en væsentlig årsag til at de fremmede finder Danmark attraktivt, er den danske arbejdskultur. I undersøgelsen understreger hovedparten af de adspurgte, at der er en god balance mellem arbejde og fritid. Her er det helt legitimt at forlade arbejdspladsen, når der skal hentes børn og købes ind. 69 procent af de adspurgte har haft en positiv oplevelse med den danske arbejdskultur. De beskriver den som fleksibel, tillidsfuld, og atman kan arbejde selvstændigt. Arbejdsstilen er afslappet, uformel, og medarbejderne bliver værdsat. Kun otte procent har haft en negativ oplevelse af den danske arbejdskultur, og de mener blandt andet, at gruppearbejde og holdningen om, at alle er lige, betyder, at beslutningsprocesserne bliver langsomme og forplumrede.

Et dyrt bekendtskab Danmark er et dyrt bekendtskab, synes de højtuddannede udlændinge, der slår sig ned her. Det er dyrt at have bil, det er dyrt at gå på restauranter og på café eller i biografen og teateret, og det er dyrt at købe mad og drikkevarer. På linje med undersøgelser i 1998 og i 2006 konkluderer 2010-undersøgelsen, at de høje leveomkostninger i Danmark er den største ulempe, når udlændinge skal lokkes hertil. De fleste danske familier er afhængige af dobbeltindkomst, når livsfornødenhederne skal betales, men næsten halvdelen af de højtuddannede udlændinge, der har taget familien med til Danmark, må leve af kun en indkomst i forhold til deres eget hjemland, hvor de havde to indkom-

ster. Det er blot én af grundene til, at det er så vigtigt, at den medbragte ægtefælle også får et job. Ikke desto mindre mener en højere procentdel end i de tidligere undersøgelser, at de i Danmark har en bedre levestandard end i deres hjemland. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at løn og arbejdsgoder er bedre end i andre lande. Og så er der den relative høje danske skat. Udlændingene ved godt, at skatten er høj i Danmark, men ikke desto mindre synes næsten halvdelen alligevel, at de bliver hårdere beskattet, end de havde forventet.

Udlændinge beskriver den danske arbejdskultur som fleksibel og tillidsfuld. Man kan arbejde selvstændigt, og arbejdsstilen er afslappet, uformel, og medarbejderne bliver værdsat. COLOURBOX

er en international skole eller en almindelig dansk skole. Så er der lige det med os danskere. Umiddelbart virker vi venlige og hjælpsomme, og vores syn på fremmede er egentlig også positivt nok, men så er det også slut: Vi virker lukkede og er meget svære at lave venskaber med. Fremmede bliver ikke lige inviteret på middag i privaten. Vores sundhedsvæsen skuffer også mange af de højtuddannede udlændinge. En eneste lille trøst her kan måske være, at tilflytterne siger nøjagtigt det samme om svenskerne i en lig-

nende undersøgelse lavet af Oxford Research i Sverige i 2009. De tilflyttede udlændinge har også fundet ud af, at jo bedre man er til dansk, jo nemmere går det med integrationen. På positivsiden over udlændingenes plus- og minusliste står, at Danmark er et sikkert land at befinde sig i, og her er rene omgivelser. Danmark bliver betagtet som et godt børne- og familiested. Der bliver også udtrykt tilfredshed med mulighederne for at udøve sport, rekreationsmulighederne i naturen og gode kulturelle tilbud.

Skatten betyder meget Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for en skattereduktion, og hele 70 procent af dem angiver, at netop den nedsatte skat var hovedårsagen til, at de alligevel valgte Danmark. 62 procent af dem oplyser, at når den tidsbegrænsede periode med skattenedsættelse hører op, vil det have betydning for, om de igen forlader landet. I den private sektor er skattereduktionen af endnu større betydning, eftersom hele 85 procent her angiver, at ordningen var vigtig for deres valg af Danmark. Flertallet af højtuddannede udlændinge tager deres ægtefæller og mindre børn med til Danmark. Derfor er det også af afgørende betydning, hvad Danmark kan tilbyde ægtefællen af muligheder. Her er arbejde til ægtefællen vigtigst. Ikke blot økonomisk, men i høj grad fordi det er vejen ind i det danske samfund. Uden arbejde er det svært at opbygge et socialt netværk og blive integreret. Hvor 84 procent af ægtefællerne havde arbejde i deres hjemland, er det kun 70 procent, der har fundet arbejde i Danmark. Hvor arbejde til ægtefællen kan være et problem, så er de tilflyttede højtuddannede til gengæld vældig tilfredse med de uddannelsesmuligheder, Danmark tilbyder børnene. Tre ud af fire højtuddannede udlændinge er tilfredse med den skole, deres børn går i, og det er uanset om det

Træt af at spilde tiden? Vi tilbyder salg af videokonferenceudstyr, der giver dine medarbejdere en mere effektiv hverdag, samtidigt vil virksomheden kunne spare på både omkostninger og miljøbelastning. Du er også velkommen til at leje et af vores videokonferencelokaler. Vil du vide mere, eller aftale tidspunkt for konsulentbesøg, så ring til Odense på 70202955 eller til Kolding på 75536000. Besøg os på www.avcenter.dk for mere info.

KØBENHAVN

ODENSE

KOLDING

ÅRHUS

AALBORG

GLOBALISERING

Det kan vi gøre bedre

Anden generation i en uddøende branche H

enrik Kulmbak har et helt fast system, ellers går der kage i skoene. Mandag sliber han sålerne til, tirsdag slår han gummi på, onsdag bliver de ny såler slebet og torsdag pudser han og pakker i poser, til udlevering fredag. I hovedtræk altså. For så er der alle specialopgaverne ind imellem, og de sko, der er slidt så skæve, at han bygger hælen op af læderlap på læderlap, før der overhovedet kan blive tale om at sige sål. Han har travlt, og han har ingen til at tage over. Skomagerfaget er ved at uddø, og Henrik var også først gået udenom. Faktisk var han kok, udlært på Den Røde Okse i Esbjerg, da hans far blev syg og fik brug for hjælp på værkstedet: – Så kom jeg i voksenlære som skomager, siger Henrik Kulmbak. Det var i 1990. Siden overtog han værkstedet og flyttede i større lokaler. Alligevel har han senest været nødt til at pille sine udstillingsting ud ad vinduerne for at få plads til at lægge sko på hylderne. Der er højsæson lige nu, og selvom en fuld forsåling koster 400 kroner, har han rigeligt at lave. – Folk er blevet bedre til at købe gode sko, siger han, der er godt tilfreds med håndværket. Kun ønsker han sig kolleger, men den lærling, han engang havde, kunne ikke tåle faget, og nu er løbet kørt. Maskinerne vidner om historien. De grå er nyest, sugeskabet og slibemaskinen. Altså helt ny er de jo ikke. De er fra farens tid. Men alle virker og har hver sin funktion, når Henrik kaster sig over alt det andet, ud over forsålingen. Som de hvide Calvin Klein skindstøvler, han skal sy ind i skaftet, støvlerne i udblokkeren, der skal have mere plads

over vristen, og bunken af støvler, der skal have skiftet lynlås. Næsten alt sammen indleveret af kvinder. Og sådan har det altid været: – Kvinder går meget mere, og så har deres sko også generelt mindre hæle, så de bliver hurtigere slidt, siger han, der selv er vokset op i et par træsko. Til gengæld har han lært at behandle sine få sko hjemme i skabet ordentligt. De står spændt ud over hver sin skolæst og bliver pudset og blanket, fordi det gør dem smudsafvisende og forlænger levetiden. – Man kan ikke sige noget generelt om, hvem, der passer på og holder deres sko. Der er også helt unge mennesker, der gør det, siger han udglattende og gør klar til endnu en afslibning: Synes du aldrig, det er ulækkert at stikke hånden i andre menneskers sko? – Næh. Limen har taget min lugtesans, og sådan er det jo bare. Det vænner man sig til, siger han.

Slut med såler til soldaterne Tidligere reparerede Henrik Kulmbak og hans far mange soldaterstøvler til syd- og sønderjyske kaserner, blandt andet i Oksbøl, Varde, Skrydstrup, Haderslev, Sønderborg og Tønder – men så gik Forsvaret over til støvler, der ikke skal repareres. Soldaterstøvlernes farvel var et slag - men til gengæld har skomageren i Esbjerg i dag fået flere private kunder.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Henrik Kulmbak elsker sit fag, man han mangler kolleger i sin lille en-mands butik – og værksted. Foto: Henrik Dons Christensen

Skomageren i Esbjerg er af den gamle skole, der har den rigtige, håndværksmæssige uddannelse. Han har endda engang vundet sølv i Berlin ved en konkurrence i faget. Foto: Henrik Dons Christensen

Arbejdet kræver præcision, for Henrik Kulmbak limer ikke bare en gummisål på – han bygger først hælen op, hvis kunden har slidt skoen for langt ned.

En skomager har alt dertil hørende, selvom salg af tilbehør er blevet en mindre del hos byens skomagerbutik.

Skomagerfaget døde i 2010

øb-og-smid-væk kombineret med billig konkurrence fra lande med helt andre levevilkår har taget livet af skomagerfaget i Danmark. Faget blev lagt i graven sommeren 2010: – Skolen lukkede, fordi der var for få elever, siger formand for Danmarks Skomagerlaug, Jan Mortensen. Han har set det komme alt for længe for faget, der engang havde et håndværkerlaug i hver en by, i dag knap kan mønstre 40 medlemmer på landsplan. Dødsstødet kom, da ortopæd-skomagere fra de baltiske lande begyndte at sende sælgere til Danmark. Sælgere, der kunne konkurrere med håndsyet specialfodtøj til en tredjedel af prisen, endda leveret langt hurtigere end herhjemme: – Det er jo helt anderledes i de lande. De arbejder, til de er færdige, uden regler og smålige hensyn, siger Jan Mortensen. Det førte sidste sommer til, at skomagerlinjen på Frederiksberg Tekniske Skole kun fik én ansøgning om at blive ortopædskomager, og så lukkede hele linjen, der også årligt har udklækket seks til otte serviceskomagere. – Det ændrer sig ikke. Hovedparten af befolkningen går med plastikfutteraler

på fødderne. Sko kræver ikke skomagere mere. Jeg er ked af at sige det, men jeg er nødt til at indrømme det, siger skomagerformanden. Dermed tror han ikke, den sidste skomager er helt forsvundet. Men der bliver længere imellem dem, og nye vil blive oplært af gamle. Sådan som det i en årrække har været på hælebarerne med ufaglærte skomagere, der supplerer indtægten med at skære nøgler. – Det er sørgeligt, men hvad skal vi gøre? Vi har forsøgt at søge EU-midler, ligesom fiskerne fik, for at redde erhvervet med en kampagne om, hvorfor det er bedre at gå på ordentlige såler end på plastik. Men det trænger ikke ind.

Få tilbage I dag er der kun få skomagere tilbage, og en del er ikke udlærte, men oplærte i faget. Da håndværkstraditionen længe har været for nedadgående, har skomagerlauget ikke længere de nøjagtige tal på fagets udøvere. Det bedste bud på antallet af skomagere og hælebare i det syd- og sønderjyske lyder: To i Esbjerg; tre i Kolding; én i Sønderborg; én i Haderslev og én i Gråsten.

INTERVIEW

Arbejderknægten, der ser op til Mærsk Johnny Nim voksede op i den pæne ende af Grønnegade, dengang østerbyen var Esbjergs arbejderkvarter. Foto: Henrik Dons Christensen

Arbejderkapitalisten Johnny Nim er i mange henseender et meget sammensat menneske.

økonomi vil han ikke ind på, men han er ikke uden midler. Dels er han vellønnet som forretningsfører – det, der i en virksomhed svarer til direktør – i Det Faglige Hus. Dels har han halvpart i et tyrkisk selskab, Nimkar, der har bygget omkring 600 ferielejligheder ved Alanya og solgt godt 500.

Vil være til gavn

ans far var havnearbejder, tillidsmand og medlem af SF. Hans mor gjorde rent på slagteriet og var kommunist, så hjemmet var fyldt med arbejdersnak og i perioder præget af farens for mange øl på havnen. Måske derfor er Johnny Nim blevet meget tilbageholdende selv, hvad angår alkohol. Han var ældst af fire søskende i den pæne ende af arbejderkvarteret Grønnegade i Esbjerg, og meget tidligt forstod han også, at penge betyder frihed. Hjemme stod den i perioder på smalkost, når der enten var strejker eller bare stille på havnen, så Johnny Nim tog masser af arbejde.

Flere jobs og lidt byggeri

Oftest flere jobs ad gangen, og da han var fuldtidstillidsmand hos posten i Esbjerg, arbejdede han samtidig i fisken om altenen, købte sommerhusgrunde og byggede sommerhuse i fritiden. – Jeg sparede op. Jeg tror, det skyldes min opvækst, siger Johnny Nim. De fire-fem sommerhuse, han og kammeraten nåede at bygge, blev solgt og finansierede Nims første år med egen fagforening. Sin privat-

Du er en slags arbejder-kapitalist? Jeg har ønsket at være i stand til at gøre noget, der er til gavn. Nu har Det Faglige Hus omkring 300 ansatte, det halve her i Esbjerg, og det er dét, der tæller. Har du et forbillede? Jeg har læst mange bøger om Mærsk Mc-Kinney Møller, og jeg synes, det er fantastisk, hvad han har skabt af arbejdspladser i Danmark. Esbjerg havde ikke været noget uden ham. Han er nok mit forbillede. Og så Lars Larsen. Undervejs har der været mange kontroverser og mange, der har kaldt dig meget grimme ting? Det må de jo selv om. Det rører mig ikke. Det, der betyder noget, er, at dem, der betyder noget for mig, kan lide mig. I den sammenhæng tæller Johnny Nim først og fremmest sin hustru Birret, de syv børn og barnebarnet, han og hustruen har taget til sig.

Johnny og Kasi-Jesper Og så sin nye ven, hovedaktionæren i smykkefirmaet Pandora, Jesper Kasi-Nielsen. Det venskab er kommet på banen inden for det seneste år, hvor Johnny Nim lokalt fik rodet sig ud i stor turbulens ved et fejlsla-

Generationsskifte i Nims fagforening Man kan ikke eje en fagforening. Johnny Nim er bare manden, der har dannet Det Faglige Hus, men han »ejer« ingenting, selvom Det Faglige Hus og han ofte fremstår som ét. Endnu, vel at mærke. Den meget store synonymitet skal nemlig nedbrydes, så Johnny Nim og Det Faglige Hus i stadig mindre grad bliver ét og samme. – Det er nødvendigt at gøre klar til et generationsskifte i god tid. Det skal man gøre, hvis man gerne vil have sit livsværk til at fortsætte på en god måde, også når jeg selv er stoppet. Der går stadig vandrehistorier om, at jeg selv tager mig af stort set det hele herinde, siger han, der med sine 57 år ingen aktuelle planer har om at stoppe. Måden, han langsomt skal køres ud på, er ved Det Faglige Hus’ opkøb af 30 procent af forsikringsmæglervirksomheden BHM-Vest. Forsikringsmæglerne, som Det Faglige Hus allerede samarbejder med, bliver især Johnny Nims område. – Strategien er, at det så skal tage fokus fra mig og få det over på de mennesker, der i dag står for opgaverne, siger han.

gent forsøg på at stille op for De Konservative til kommunalvalget og siden balladen, der endte med, at han droppede alle sponsorater i Esbjergs sportsverden: – Det med De Konservative har jeg fortrudt. Ikke for det, jeg er egentlig konservativ, for jeg er gammeldags og mener, man skal gøre sin pligt. Men jeg gjorde for lidt ved det. Det var en fejl. Nu har jeg meldt mig helt ud af politik, det passer også bedre til min generelle holdning om, at sådan én som mig ikke skal være partipolitisk aktiv. Sponsoraterne har der været en del beskyldninger omkring. Summa summarum har Johnny Nim opsagt næsten samtlige sponsoraftaler i Esbjerg, senest i ishockeyklubben. I dag koncentrerer han indsatsen om Viborgs håndboldpiger og Jesper Kasi-Nielsens hold AG-København. – Det er forretning. I Danmark må du ikke annoncere for en faglig organisation, så det drejer sig om at blive eksponeret på spillertrøjerne. Og så er Jesper og jeg blevet gode venner. I begyndelsen var jeg måske mistænksom og betragtede ham, som andre betragtede mig i sin tid, som en døgnflue. Men det har ændret sig. I dag ser jeg ham lidt som en ung udgave af mig selv.

LÆS MERE OM DET FAGLIGE HUS OG JOHNNY NIM SIDE 12-14 Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti.dk

Erhverv

”Hos Arla Foods har vi sparet 20 % på omkostningerne ved at gå RenMobil – og samtidig har vi fået mere fleksible medarbejdere.” Erik Qvist, Arla Foods amba

Hvor meget kan din virksomhed spare ved at slippe fri af fastnettet? Du kan både spare penge og få mere fleksible medarbejdere ved at vælge vores RenMobil løsning. Beregn din besparelse på www.telenor.dk/renmobil, hvor du også kan læse hele casen om Arla Foods amba. Ring til os på 72 123 800, hvis du vil høre mere.

Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden – så brug os.

Gert Lauritzen Senior Key Account Manager

Telefon: 72 123 800 www.telenor.dk/renmobil

Den store styrkeprøve står for døren Det Faglige Hus er blevet stuerent, og målet er en fusion med de kristelige. Sker det, er de »gule« fagforeninger et reelt modstykke til LO.

ed knap 85.000 medlemmer har Det Faglige Hus i Esbjerg nået en størrelse, hvor fagforeningen ikke længere kan viftes af med en hånlig bemærkning, eller kaldes en »døgnflue« , som var modstandernes yndlingsudtryk i 1988. – Jeg gik ind og sagde til min chef, forbundsformanden i Teknisk Landsforbund, at det her kunne jeg gøre bedre selv. En fagforening skal levere service, men dét, jeg oplevede, var misbrug af medlemmernes penge. Der var letsindig omgang med overarbejde og kørepenge, og det ville jeg ikke være med til, siger Johnny Nim på kontoret i Kogade i Esbjerg. Det Faglige Hus, som er paraplyorganisationen for »hans« tre fagforeninger og en A-kasse, har i dag knap 300 ansatte. Heraf det halve i Esbjerg, hvor planerne er at bygge nyt hovedkvarter og rumme alle specialmedarbejdere på én adresse. – Vi har 35 jurister og en stor socialafdeling. Det er nu, det gælder, og det er derfor, fusionen med Kristelig Fagforening skal forhandles på plads. For at levere et reelt modspil til LO-forbundene, der til stadighed mister medlemmer. Vi har brug for stærke fagforeninger i Danmark, og vi har

brug for, at de unge i det mindste melder sig i A-kassen. Ellers har vi alle de ulykkelige mennesker, der kommer her, når lokummet brænder, siger Johnny Nim.

Startede fra bunden Han var 35, da han startede sin fagforening. Imens han løb organisationen i gang, levede han af indtægten fra de fire-fem sommerhuse, han sammen med en kammerat havde bygget i sin fritid. Nu blev de solgt. Til gengæld har Johnny Nim de seneste år igen været involveret i et byggeprojekt, med halvpart i et selskab, der har bygget 600 lejligheder ved Alanya i Tyrkiet og solgt de 500. Sådan er han. Arbejderknægt og velhaver i én, men med et markant mål: At de danske arbejdere organiserer sig. – Jeg plejer at sammenligne dét at få nyt arbejde med et ægteskab. Det første år er en stormende forelskelse, men så begynder I at se hinanden, som I virkelig er, og i nogle

Fortsættes side 14

’ 12

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Henrik Dons Christensen

Jeg er ligeglad med, om folk er med i et LO-forbund eller står hos os, bare de er organiseret. Johnny Nim

Formand og forretningsfører med flere kasketter Johnny Nim er valgt formand for fagforeningerne under Det Faglige Hus samt a-kassen, og det er ulønnet. Han er ansat som forretningsfører for Det Faglige Hus, altså paraplyorganisationen for fagforeninger og a-kasse. Det betyder, at hvis han bliver væltet, og man vil helt af med ham, så skal han opsiges i henhold til de varsler, som fremgår af hans ansættelseskontrakt. Tilsvarende kan han opsige sit job og alligevel fortsætte som politisk valgt i organisationen på samme vilkår som de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer, der får et beløb for tabt arbejdsfortjeneste + transportudgifter i forbindelse med møder.

PORTRÆT

Johnny Nim foran hovedkvarteret i Kogade på Esbjergs Havn. Det Faglige Hus er tæt på at realisere planer om nyt hovedkontor for rundt regnet 100 millioner kroner ved Esbjerg Lufthavn. Foto: Henrik Dons Christensen

Fortsat fra side 12

situationer fører det til et brud. Det kan også være vores medlemmer, der kommer galt af sted, og snyder arbejdspladsen eller gør noget andet dumt. Uanset, så er det vores opgave at yde ubegrænset hjælp, siger Johnny Nim.

Stadig i vækst Hans fagforeninger og A-kasse oplever konstant vækst med omkring 10.000 nye medlemmer om året. Det store gennembrud kom i 2002, da Folketinget vedtog at bryde LO’s A-kassemonopol og tillade tværfaglige A-kasser. Det betyder, at en enhver fagforening med mindst 10.000 medlemmer kan starte sin egen A-kasse, og den mulighed benyttede man sig af i Det Faglige Hus. – A-kassen er jo motoren. Af ren og skær magelighed. Tidligere skulle vores fagforeningsmedlemmer være i A-kasse et andet sted, så det var kun de specielt interesserede, der meldte sig ind, siger Johnny Nim. Ved en fusion med Kristelig Fagforening på A-kassesiden når de to op på cirka 300.000 medlemmer og udgør pludselig et reelt alternativ til LO med dets omkring 940.000 medlemmer.

Alle skal i fagforening

– Og så kommer det endelige opgør. Tilspidset af udefrakommende faktorer. Det maksimale fradrag for kontingent til faglige organisationer er allerede blevet sat ned til 250 kroner om måneden, og fra 2012 bliver skattefradrag på fagforening og A-kasse gradvist nedsat til 25 procent mod 33 procent i dag. – Ikke for det. Jeg er ligeglad med, om folk er med i et LO-forbund eller står hos os, bare de er organiseret. Og mange af fagforeningerne under LO har da efterhånden også erkendt, at de er til for medlemmernes skyld og har rationaliseret

for at få udgifterne ned. Bare se HK, der har centraliseret al A-kassebehandling i København og 3F, der skal spare 130 millioner kroner og fyrer 100 medarbejdere, siger Johnny Nim.

Små kongeriger – Men, der er lang vej endnu, siger Johnny Nim og fortsætter: – 3F havde tidligere 7-8 kontorer i Esbjerg. Der er færre i dag, men LO-forbundene bruger stadig formuer på administration alene i en by som Esbjerg. Det burde være nok med ét LOkontor. Der findes jo kun få, store overenskomster i dag, og problematikkerne er grundlæggende de samme, uanset hvad du arbejder med. I stedet er der stadig en masse små fagforeningskongeriger med hver sin konge og dronning og kronprins og kronprinsesse og en masse små prinser – og de skal altså alle sammen have noget at leve af, siger Johnny Nim.

For din egen skyld Hans holdning er, at lønarbejdere skal organisere sig, fordi det kun er ved at være i fagforening, du kan få hjælp. Til gengæld skal fagforeningen være billigst mulig. – Vi regulerer hele tiden vores organisation. Vi har lige fyret 20 medarbejdere, fordi trykket er gået af ovenpå krisen. I efteråret 2008 fik vi så mange, nye ledige, at vi selv måtte tage folk ind i bundter. Men det er overstået nu. Faktisk forventer vi os rigtig meget af de kommende år, for alt hvad vi fornemmer og hører er, at nu går det fremad igen, siger Johnny Nim.

Fagforening og A-kasse En fagforening er en forening, der har til opgave at hjælpe sine medlemmer. En A-kasse er en forsikringsordning for mennesker på arbejdsmarkedet. A-kasser er statsgaranterede, men administreres af de forskellige fagforbund under tilsyn.

Det Faglige Hus

Det Faglige Hus rummer i dag fire faglige organisationer og en a-kasse: Funktionærkartellet/ Teknikersamfundet; Fagforeningen Danmark; 2B - Bedst og Billigst og Foreningen Danske Selvstændige. Herudover er der Det Faglige Hus A-Kasse.

A-kasserne bløder

I løbet af tre år frem til 2011 har de danske A-kasser mistet 50.600 medlemmer, så i alt 2,2 millioner lønmodtagere er forsikret i dag. Det er specielt 3F, HK og FOA, der mister A-kassemedlemmer.

ENERGI & MILJØ Landbiler klar til forårsoprydningen

Terkelsen har taget turen fra skrothandel til genvindingsindustri – og dermed fra en beskidt, til en ren virksomhed, sådan at forstå, at genvinding gavner miljøet. Foto: henrik kastenskov

Michaels mor, Yvonne Terkelsen, har været med siden Terkelsen Jern & Metal så dagens lys i Kolding i 1962. Og hun passer stadig vægten på Kolding havn.

Michael Terkelsen på pladsen på Kolding Havn, hvor Terkelsen A/S er ved at cementere sin position som en af Danmarks store genvindingsindustrier.

Terkelsen A/S har altid hentet jern og metal på landet. Og i foråret, når der ryddes op til konfirmationstiden, er det altid højsæson. Således også i år, men nu med helt anderledes moderne biler. Terkelsen har otte lastbiler indrettet med vægt, så der afvejes på stedet – og afregnes straks: – Vi er de eneste, der kører ud med verificerede vægte, så vi på lovlig vis kan afregne på stedet. Bilerne er i direkte kontakt med kontoret, så så snart der er vejet af, sker kontooverførslen, siger Michael Terkelsen. Vægtbilerne har fået en stribe lokale aflæssepladser, hvor jern og metaller opbevares, inden det transporteres til genvindingspladserne. Den praksis har nedbragt dieselforbruget med 40 procent. Men en mejetærsker på fem ton kan vægtbilen vel ikke klare? – Jo. Små mejetærskere klapper vi bare sammen med grabben og en bankeklods. De store skærer chaufføren først op med en skærebrænder, siger Michael Terkelsen. Fem ton giver en krone kiloet eller 5000 kroner til landmanden Fra otte ton er afregningen oppe i 1,20 kroner.

Fra lokal skrothandel til storindustri Michael Terkelsen har udviklet familiens gamle skrothandel til en moderne genvindingsindustri. Fokus er på miljøet – lige nu med en kampagne på landet.

er var engang, da den folkelige opfattelse af en skrothandel var lækkende bilvrag, beskidte overalls og sorte penge. Sådan tænker nogle måske endnu. Men virkeligheden hos Terkelsen A/S med hovedkvarter i Kolding er en helt anden. – Vi har udviklet os fra den lokale skrothandler til en regional gen-

vindingsindustri og godt på vej til at blive national, siger Michael Terkelsen. I 1996 døde hans far, og Michael, der dengang var i nedbrydningsbranchen, kom hjem i virksomheden. I 2004 med fuld fokus på skrot, for at udvikle.

Udset fra barnsben – Det lå i luften, fra jeg var barn, at jeg skulle overtage. Men min far og jeg var uenige om virksomhedens fremtid. Han var godt tilfreds med at være en lille familievirksomhed, jeg ville noget større, så vores veje skiltes, siger Michael Terkelsen, der nu har fået det, som han vil. Fra en omsætning på cirka 15 millioner kroner om året inden vækstplanerne er budgettet i år på 125 millioner – og virkeligheden ser ud til at overgå forventningen efter regnskabsårets første fire måneder.

I dag er affald råvarer

– Jern og metal tog et voldsomt dyk under finanskrisen, men det er steget igennem hele 2010. Alt det, der før var affald, er i dag råvarer, og vi genvinder for eksempel også plastik og glas. Det her er et område, der har bevæget sig fra negativ værdi til nulværdi – og i dag til stadigt stigende priser. Faktisk er jern og metal i dag igen ombejlet tyvegods, så Terkelsen på alle sine pladser har indendørs opbevaring. I Vejen har virksomheden købt Statoils gamle træpillefabrik med 36.000 kvadratmeter plads og 6000 kvadratmeter under tag.

På vej mod andenpladsen På Korsør Havn har Terkelsen lejet sig ind og etableret cirka 3000 kvadratmeter, med udskibningsplads og neddeling – og i Langeskov på Fyn kommer virksomhedens hidtil største neddelingsanlæg, når Terkelsen har fået de sidste tilladelser fra Kerteminde Kommune.

– I dag er vi blandt Danmarks største genvindingsindustrier, og den position har vi tænkt os at holde fast i, siger Michael Terkelsen, der er chef for omkring 30 ansatte.

Automatiseret Neddeling foregår i dag fuldstændig automatisk. Så når du smider din kontorstol, med metal, plastik og stof i metalcontaineren på genbrugspladsen, så klarer maskinerne resten. Netop metal fra genbrugspladser er et voksende marked for genvindingsindustrien, fordi vi forbruger mere og mere. Til gengæld er jern og metal fra sværindustrien faldende, efterhånden som sværinduen flytter væk fra Danmark.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

ENERGI & MILJØ

Arovit sparer millioner på energiregningen Arovit Petfood i Esbjerg-Vejen havde en energiregning på 32 millioner kroner om året. Nu har fabrikken bragt forbruget ned med ti procent - og satser på at gøre det én gang til.

P 16

roduktion af mad til hunde og katte koster bunker af energi. Faktisk så meget, at energiregningen hoen af Europas største producenter, Arovit Petfood i EsbjergVejen, løb op i 32 millioner kr. om året. Dét er slut nu. Fabrikken fik for to år siden ny ejer, den islandske

Vedligeholdelseschef Jørn-Erik Johansen, tv., sammen med kedelpasser John A Jensen i kedelrummet: – Vi bruger så meget energi, at besparelser er et direkte konkurrenceparameter. Det kostede os 2,8 millioner kroner at spare de første 7,7 millioner kilowattimer – men den investering er allerede tjent ind på et år. Foto: Henrik Dons Christensen Kaupthing Bank, og med en turnaround og en ny direktør er virksomheden i gang med at blive toptunet. – Vi er fuld af optimisme og gode ideer, som vedligeholdelseschef Jørn-Erik Johannsen siger.

Hver en krog

Hos Babcock & Wilcox Vølund er klodens klima ikke noget, vi kun læser om i avisen – vi gør noget ved det. Vi er en af verdens mest respekterede virksomheder inden for teknologier til forbrænding af affald og biomasse. Vores overordnede filosofi er at bidrage til et bedre samfund gennem udvikling af avancerede og miljørigtige teknologier, som kan omsætte energien i brændslet til el og varme.

Han har været på fabrikken siden 1998 og kender sit anlæg på fingerspidserne. Energibesparelserne bliver fundet og gennemført sammen med Syd Energis rådgivningsvirksomhed Enervision og har foreløbig resulteret i en reduktion af forbruget på 7,7 millioner kilowattimer. – Og vi forventer at finde yderligere besparelser i samme størrelsesorden, siger Jørn-Erik Johannsen. En kraftig besparelse i første hug var udskiftning af fabrikkens kedelanlæg. Den damp, Arovit leder ud gennem skorstenen nu, er kun er 50 grader varm, mod tidligere 120 grader. Og 12 procent af dampen bliver genanvendt.

Huller i slangerne

Energianlæg, L90, Esbjerg – her bliver dit affald til el og varme

www.volund.dk

Samtidig er Arovit i gang med at finde og reparere, huller i fabrikkens livline, det 10-15 kilometer lange trykluftsystem. Systemet styrer alle stempler, luftcylindre, lemme og andre bevægelige dele via trykluft i slanger i alle størrelser. Hullerne kan ikke findes, mens fabrikken er i drift, men kræver et særligt udstyr. Derudover er næste idé at flytte energi rundt internt på fabrikken: – Vi har et projekt i støbeskeen, som går ud på at indvinde energi fra autoklaveringen, som er opvarmning og nedkøling af hundeog kattemaden for at sterilisere produkterne og øge holdbarheden, siger Jørn-Erik Johansen. I alt projekter til yderligere godt syv millioner kilowattimer.

Arovit Petfood Arovit-koncernen har hovedsæde i Esbjerg og producerer kæledyrsfoder i fire europæiske lande. Virksomheden har omkring 350 ansatte i Danmark, i Esbjerg og Vejen. Koncernomsætningen ligger på cirka 1,5 mia. kroner.

Sparer vand Ud over at spare på energien er Arovit ved at gå virksomheden igennem på alle leder og kanter. Således har fabrikken investeret 1,5 millioner kroner i forbedret vandrensning, hvilket har reduceret kemikalieforbruget med 80 procent til gavn for både økonomien og miljøet. Samtidig betyder rensningen, at der bliver sparet drikkevand, som tidligere blev brugt til at skylle filtre med. I dag bruger fabrikken genbrugsvand fra andre dele af virksomheden til at skylle med.

Miljønetværk Syd Arovit Petfood er, repræsenteret ved produktionsdirektør Claus Bundgaard Petersen, med i Miljønetværk Syd. Miljønetværk Syd består af repræsentanter for de offentlige myndigheder i Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen Kommuner – og over 100 virksomheder i regionen. Formålet er at udbrede viden om miljøområdet generelt, samt arbejde for en bæredygtig udvikling, til gavn for borgere og virksomheder i regionen.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

ens to hårde vintre for alvor har fået danskerne til at tænke i efterisolering derhjemme, så er prioriteringen i erhvervslivet helt anderledes. Simpelthen fordi erhvervslederne er vant til at investere, og altid går efter investeringer med bedst mulig afkast. Og i dén sammenhæng batter isolering ikke det store: – En virksomhed tænker investering og kort tilbagebetalingstid. Det er en helt anden måde at tænke på end i privaten, hvor selv små besparelser også tæller med, siger Elly Kjems Hove, direktør i Dansk Industri Byggematerialer.

Kort lunte Når virksomheder investerer, skal tilbagebetalingstiden være kortest muligt. Og her tæller bygningsisolering selvfølgelig med, men som et af de sidste led: – Især i industrien er der rigtig meget at hente ved energibesparelser andre steder, for eksempel som

isolering af rør, men også omkring hele arbejdets tilrettelæggelse og på maskinerne. Der er faktisk meget store potentialer for at spare energi, og derfor er der kommet et helt nyt forretningsområde, Energy Service Companies, Esco, der har specialiseret sig i det, siger Elly Kjems Hove.

Investering til ingen penge Det geniale i Esco-konceptet, som blandt andet Danfoss-datterselskabet Danfoss Solutions arbejder med, er, at kunderne ikke behøver at tage pungen op af lommen. Kundens virksomhed bliver gået igennem for alle mulige energibesparelser, og kontrakten bliver udformet sådan, at Esco-udbyderen bliver aflønnet med de penge, der er sparet på energien. Oven i købet garanterer Esco-udbyderne i kontrakten, at bliver energibesparelsen ikke indfriet, får kunden alligevel de penge, besparelsen skulle svare til. Så må energispareselskabet bare selv til lommerne.

VIL DU

Bedre isolering er også en del af løsningen, når industrien skal spare på energien. Men kun en meget lille del.

Esco

Energy Service Companies, Esco, fungerer på den måde, at Escoudbyderen gennemgår kunden for mulige energibesparelser. Så bliver der tegnet kontrakt, hvor Esco-udbyderen påtager sig at lave alle løsningerne, og bliver aflønnet med energibesparelsen i den årrække, parterne aftaler i kontrakten. Bliver der sparet mere energi end aftalt, så deler parterne den yderligere besparelse i porten. Hvordan er også kontraktligt aftalt.

De gamle fossile brændstoffer skal erstattes med ny el-energi fra især vindmøller. Hos SE har vi lagt en plan for morgendagens bæredygtige energiforsyning. Den er vi i fuld gang med at gennemføre i samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner og borgere i Syddanmark. Med Project Zero arbejder vi fx på at gøre Sønderborg CO2-neutral inden 2029 – og det har allerede skabt international opmærksomhed på det netop afholdte energitopmøde i Cancun. Vil du også udvise handlekraft? Kontakt SE på telefon 7518 8628.

www.se.dk

På ren bygningsisolering skal der så stor skala til, at det hidtil er kommuner, der har brugt Esco-metoden herhjemme. 15 kommuner er til nu blevet energiprøvet og efterisoleret på den måde.

Lejeren betaler – Indenfor erhverv er en anden problematik, at rigtig mange virksomheder bor til leje. Og når det er lejeren, der betaler forbruget, så har ejeren ikke det store incitament til at bruge penge på at efterisolere, siger Elly Kjems Hove. Noget helt tredje er, at det i de nye glasbygninger, mange liberale erhverv bor i,i højere grad er køling, der sluger energi. Så her er motivationen for isolering mere baseret på at køle om sommeren end på at varme om vinteren.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

HA’ ENERGI SOM VINDEN BLÆSER?

Kun handling bringer forvandling – også når det gælder klimaet!

ENERGI & MILJØ

I industrien er kolde vintre det mindste af det hele

ENERGI & MILJØ

Spar op til en fjerdedel på energien Danfoss Solutions sparer industrivirksomheder for millioner af kroner på energiregningen – og bliver selv aflønnet med en del af besparelsen.

en første danske virksomhed, der gik i gang med at udbyde Esco-løsninger, er Danfoss Solutions, et Danfoss-datterselskab med adresse i Kolding. – Det er Esco-aftaler vi lever af – og taber på. For det lykkes ikke altid for os, siger salgschef Lars Grønbæk. Danfoss Solutions har i dag over 100 energispareprojekter i industrivirksomheder på samvittigheden, og enkelte af dem nåede ikke de energibesparelser, Danfoss Solutions havde lovet kunden. I den situation betaler Danfoss Solutions selv differencen, for det er en del af kontrakten, at energibesparelsen er garanteret.

Danisco sparer millione

Nyt område – Vi lærer hele tiden rigtig meget, for det er stadig et nyt område, siger Lars Grønbæk, der til gengæld mener, at der er rigeligt at komme efter. Faktisk så meget, at han har lavet et regnestykke, der viser, at hvis danske virksomheder sætter sig på bare én procent af energisparemarkedet i industrien i Europa og Nordamerika, så er der arbejde til 30.000 ansatte og en årlig omsætning på 3040 milliarder kroner. Vel at mærke under den forudsætning, at der hos alle kunder kan spares ti procent af energiforbruget.

Meget at spare

– Og det kan der. Det har vi jo erfaring for. Faktisk er der meget mere at spare, alt afhængig af, hvor godt kunden vil have sin investering forrentet. Vil man have den forrentet med 96 procent, er der fem procents energibesparelse at komme efter, men kan man »nøjes« med en forrentning på 20-25 procent, så er der lige så meget at komme efter i energibesparelse, siger Lars Grønbæk. Netop fordi virksomheder tænker hurtig tilbagebetaling og bedst mulig forrentning er det altid de besparelser, der lønner sig bedst, projekterne går efter først. Af samme årsag bliver det dyrere at tjene pengene hjem på de sidste energibesparelser. – Der er rigeligt at komme efter. Vores analyser af markedet viser, at små og mellemstore virksomheder i industrien typisk har et energiforbrug for mellem 2 og 12 millioner kroner årligt, mens de store bruger fra 12 til 30 millioner kroner, siger Lars Grønbæk.

Danisco-fabrikken i Grindsted har for ti millioner kroner opnået en årlig energibesparelse på 10 procent – eller omkring 3,5 millioner kroner.

abriksdirektør Martin K. Madsen er en tilfreds mand. Den Danisco-fabrik i Grindsted, han står for, indgik i 2008 en energispareaftale med Danfoss Solutions, og resultatet er blevet endnu bedre end forventet. 10 procent, svarende til omkring 3,5 millioner kroner årligt, er sparet – og dermed er investeringen tjent ind på 2,7 år. – Det er kravet i den meget hårde konkurrencesituation, vi befinder os i, at investeret kapital er forrentet på maksimalt tre år. Vi er en børsnoteret virksomhed, og kan vi ikke leve op til dét, så får vi på puklen af aktionærerne, siger Martin K. Madsen og fortsætter: – Det er meget afgørende for os at spare på energien. Det bliver i stadig højere grad krævet af vores kunder, efterhånden som flere lande indfører carbon-footprints som en mærkning på alle varer. Fordi man tror på, at et lavt CO2-forbrug bliver et væsentligt salgsargument, på linje med en lav pris. Men energibesparelser er også afgørende, fordi Danmark er det

land i verden, der har de højeste energiafgifter, og netop har indført nye af slagsen:

Svært at konkurrere – Det bliver stadigt vanskeligere at konkurrere herhjemme. Nok også vanskeligere end politikerne egentlig forstår, hvilket kan ses af, at mange virksomheder flytter deres produktion ud af landet. Danisco og Danfoss Solutions lavede deres egen Esco-aftale. Hvor Danfoss Solutions garanterede en energibesparelse på 8-9 procent, og ellers ville betale differencen – men hvor Danisco selv betalte både investeringer og rådgivning: – Når man selv kan finansiere, så er det billigere. Men for en virksomhed, der ikke har pengene, er Esco genialt, siger Martin K. Madsen.

Teknik og adfærd Besparelserne på Daniscos fabrik i Grindsted er for 65 procents vedkommende fundet ved tekniske løsninger, herunder en del isolering af interne rør, og 35 procent er adfærdsændring:

– Vi lavede et hold på 14 energiambassadører og fik engageret alle medarbejdere. Det sikrede også, at vi fandt alle de små ting. Vi havde i hvert fald 100 små projekter, og i dag er der garanteret flere, for det er jo aldrig noget, man bliver færdig med. For at sikre konstant opmærksomhed, er der sat målere op overalt, så hver enkelt medarbejder kan se, hvad hans eller hendes indsats adfærd betyder for energiforbruget. Og så bliver der aflæst en gang om måneden. Inden Danisco gik i gang med sit seneste energispareprojekt havde virksomheden løbende gjort sit yderste. Produktionen på fabrikken er fordoblet over de seneste 15 år, uden at energiforbruget er øget. Men, der vil altid være noget, at komme efter, mener Martin K. Madsen: – Det er der ingen tvivl om, også selvom vi synes, vi nu er rigtig godt kørende. Der bliver ved med at komme ny teknologi, og det gælder om at holde sig frisk. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

ner på energien

Danisco

Danisco A/S er en af verdens førende virksomheder indenfor fødevare-ingredienser, enzymer og bio-baserede løsninger. Sidste år havde virksomheden en total-omsætning på 13,7 milliarder kroner. Danisco i Grindsted producerer primært tilsætningsstoffer til fødevarer. Fabrikken er verdens største producent af emulgatorer, som blandt andet bruges til brødproduktion, fedtfattige produkter og slik. Virksomheden har 520 ansatte.

Ryan Nielsen, på knæ, og Henning Pedersen ved ét af de utallige små delprojekter, der tilsammen har gjort den store energibesparelse på Danisco i Grindsted. Her er det isolering af rør – et sted, hvor der tit er en del at hente i industrien. Foto: Joan Karlsen

ENERGI & MILJØ

Kommuner vil energirenovere med sikkerhed Mulighed for at betale energirenovering med energibesparelse vækker gehør.

sco-aftaler har for alvor også fået tag i de danske kommuner. 16 kommuner har indgået aftaler med en Esco-virksomhed, og er undervejs med energibesparelser. Den første kommune, der har gennemført en Esco-aftale om energibesparelser, er Middelfart Kommune, der brugte Schneider-Electric som samarbejdspartner og har opnået en besparelse på 21 procent af sit hidtidige energiforbrug i sin 190.000 kvadratmeter store bygningsmasse. Ingen af de 16 kommuner, der er i gang med at energirenovere med Esco-aftaler er i JydskeVestkystens område, men Sønderborg Kommune er også i fuld gang. Kommunen har konstateret, at man udnytter varmen i sit fjernvarmevand for dårligt i de kommunale bygninger, og er i gang med den helt store gennemgang i et samarbejde med Danfoss Energy Trim. Der er dog undtagelser, hvor Escopartnerskaber ikke er attraktive. Det er især, hvis en kommune har en lav bygningsvolumen eller allerede har energirenoveret mange bygninger.

HAVES: KONTANTER

ØNSKES:

SKROT Vil du bytte? 6161 6181 info@terkelsen-as.dk

Der findes ikke affald. Kun råvarer!

PLAST

På billedet ses Trine Kvarning, idrætschef hos Sport og Event Park Esbjerg, Bente Nedergaard Christensen, teknisk projektleder hos Plast Center Danmark, og Mikale Olsen, tekniker i Bygge- og Teknikafdelingen, Esbjerg Kommune. Firmafoto

Svømmestadion skifter stål ud med plast Vand og stål er en dårlig cocktail. Det skaber rust. Gennem et forsøg er Svømmestadion Danmark nu ved at undersøge, om noget af stålet kan udskiftes med plast.

and og metal er ikke altid en heldig kombination. Og da slet ikke i en svømmehal. Det kan nemlig ikke undgås, at stål og jern, der anvendes til blandt andet gelændere, trapper og bærende bjælker, vil få rust på overfladen. Det ser grimt ud – og koster mange arbejdstimer at fjerne. Så da en medarbejder fra Plast Center Danmark en dag lå og padlede rundt i Svømmestation Danmark i Esbjerg og så de rustne trapper, slog det ned i hende; hvorfor ikke lave dem i plast? Og det blev starten på et treårigt forsøg, der har resulteret i plast og glasfibers indtog i Svømmestadion Danmark. Under et kaldes den type produkter for kompositter. Plast Center Danmark og en række virksomheder er ved at teste alternative materialer, så Svømmestadion Danmark i Esbjerg kan komme rustproblemerne til livs. De næsten 300.000 årlige gæster i Svømmestadion Danmark i Esbjerg

kan trygt kaste sig i bassinerne og boltre sig i badelandet. Men ligesom andre svømmehaller plages svømmemekkaet af korrosion. Kloridholdige molekyler i luften får trapper, skamler, stole, hængsler og andre ståldele til at ruste, og selv om det sikkerhedsmæssigt ikke indebærer nogen egentlig trussel, udgør det et æstetisk problem.– I dagligdagen er vi alle meget opmærksomme på rustdannelser, og vi har en klar interesse i at finde materialer, der kan erstatte forskellige stålformer. Projektet giver os erfaringer med, hvordan plastmaterialer opfører sig i en svømmehal, og hvilke muligheder det giver for at forbedre sikkerheden, det æstetiske indtryk og vores arbejdsgange, siger lederen af Svømmestadion Danmark, Trine Kvarning.

EU støtter

Projektet, der er støttet af EU’s regionalfond og Syddansk Vækstforum og løber frem til august 2012, giver ligeledes mulighed for netværk mellem de deltagende virksomheder: Fiberline Composites, Reichold Danmark, Dansk Polyglas, Eurofins miljø, Davinci development, Welldana, Svømmestadion Danmark og Plast Center Danmark. Virksomhederne bidrager med 500.000 kr. i egenfinansiering af det samlede budget på to millioner kroner.

rutsjebanen udsat for korrosion. En løsning kan være at erstatte ståldele med kompositter, plast forstærket med fibre. – Vandet i et svømmebassin tilsættes af hygiejniske grunde klor, og vores målinger viser, at der frigives en række klorholdige biprodukter, som stiger til vejrs. Når vandet fordamper, bliver kloridmolekylerne liggende som salt, og det er kritisk for stål. I projektet er vi nu nået til at teste materialer, både i miljøet og i accelererede test, hvor vi udsætter det for langt hårdere påvirkninger, siger projektleder Bente N. Christensen, Plast Center Danmark. Forsøget kører i tre år. Når det er gennemført, kan det blive en gevinst for både sikkerhed, æstetik og vedligeholdelsesomkostninger.

Nye materialer testes Svømmestadions nye aktivitetsbassin er et eksempel på, at kvaliteten af stål kan variere betydeligt, og i badelandet er den store trappe til

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

www.plastnet.dk

PlastNet

Netværkssamarbejde med fokus på forskning og udvikling PlastNet er et netværk bestående af virksomheder og vidensinstitutioner med interesse for plast og polymere materialer. Der samarbejdes og networkes gennem projekter med specifikke problemstillinger, hvorved deltagerne opnår et konkret udbytte af netværksaktiviteterne. Bliv medlem og nyd godt af PlastNets mange fordele: ● Adgang til netværk, hvor der

foregår konkrete og udviklende projektsamarbejder. ● Adgang til forum for plast-

interesserede virksomheder. ● Sparring vedrørende udarbej-

delse af ansøgninger. ● Adgang til PlastNets

hjemmeside for medlemmer.

● Matchmaking. ● Løsning af konkrete

problemstillinger. ● Kompetenceudvikling.

Vil du vide mere om os, så kig ind på vores hjemmeside www.plastnet.dk eller ring til os på telefon 36 97 36 00.

Vi investerer i din fremtid

PLAST

Plastcenter er bindeled mellem forskere og industrien Der er god mening i at finde nye industrielle anvendelsesområder for plast, mener Dorte Walzl Bælum fra Plast Center Danmark, som via anvendt forskning hjælper virksomheder med at afdække materialets overraskende mange muligheder.

er er masser af muligheder for at bruge plast – også områder, som slet ikke er blevet opdaget endnu. Og netop nytænkning og innovation er formålet med Plastcenter Danmark. Centeret blev etableret i 2003 som en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen består af repræsentanter for plastbranchen samt den plastforbrugende del af erhvervslivet. Centret, som har til huse i Forsknings- og Udviklingsparken i Esbjerg, indgår i forsknings- og udviklingsprojekter enten som projektleder eller i samarbejde med udviklingsvirksomheder inden for plastbranchen. Centret udfører analyser og prøvninger for virksomheder, der ikke selv råder over analyseudstyr og specialuddannet personale inden for plastteknologi. Endelig har man en omfattende rådgivningsfunktion og kursusaktivitet. Med andre ord er man et slags

bindeled mellem forskerne og den industri, som fører produkterne ud i praktisk produktion. I 2008 opnåede Plastcenter Danmark status som såkaldt facilitator for det landsdækkende innovationsnetværk PlastNet, som er ét af flere innovationsnetværk, oprettet på initiativ af Videnskabsministeriet. – I og med at vi ligger meget tæt ved Aalborg Universitets lokaler i Esbjerg, har vi dér købt os til laboratorier, hvor vi kan foretage f.eks. kemi- og materialeafprøvning. Samtidig er Aalborg Universitet med i konsortiet bag innovationsnetværket, forklarer centerleder og kemiingeniør Dorte Walzl Bælum fra Plast Center Danmark.

Innovation nødvendig Den plastproduktion, som er tilbage i Danmark, knytter sig til fremstilling af specialprodukter, idet produktionen af de billige og sim-

Fire af Plast Center Danmarks medarbejdere: Polymerspecialist, ph.d. Qian Wang, teknisk projektingeniør Carina Schmidt, centerleder Dorte Walzl Bælum og R&D Engineer Assembly Sune Thorsteinsson. firmafoto

Samarbejde Plast Center Danmark arbejder tæt sammen med FORCE Technology, Esbjerg Institute of Technology (Aalborg Universitet Esbjerg), Syddansk Universitet, Sydvestjysk Udviklingsforum, Teknologisk Institutamar og Danmarks Tekniske Universitet, som i lighed med førende plastforbrugende virksomheder er med i konsortiet bag innovationsnetværket PlastNet.

ple plastelementer for længst er outsourcet. Netop derfor mener Dorte Walzl Bælum, at der rigtig god mening i at finde nye industrielle anvendelsesområder for plast. – Plastmaterialer kan via valget af tilsætningsstoffer i høj grad skræddersyes, tilføjer hun. – Der findes stort set et tilsætningsstof til ethvert formål, eksempelvis flammehæmmere, UV-stabilisatorer, pigmenter, blødgørere, opskummede midler, antioxidanter, antistatmidler, varmeledende, additiver og fibre. Samtidig udvikles der hele tiden polymerer med forbedrede egenskaber samt nyt og forbedret procesudstyr. Plast er med andre ord ikke et statisk materiale som træ eller stål, men derimod et materiale, som designes til den aktuelle anvendelse, fortæller hun. Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Solceller – dem pakker man da ind i plast Toftlundvirksomheden Sunsil A/S beskytter solceller mod vind, vand, støv med plast.

H 22

vordan beskytter man en solcelle, så den kan holde til vind, vand, sand og støv? Pakker den ind i plastic selvfølgelig. Lige så enkel løsningen lyder, lige så kompliceret er den. Med det lille teknologiselskab, SunSil A/S i Toftlund i Sønderjylland i spidsen er et regionalfondsprojekt finansieret af EU, Region Syddanmark og flere deltagende virksomheder nu afsluttet, og

produktionen af de første prototyper af hjertet i det nye system indledes inden for kort tid. – Vi har brugt Plast Center Danmarks viden på polymer-delen, der er en kritisk del af vores nye system. Systemet adskiller sig fra eksisterende produkter og byder på kringlede problemstillinger, hvor løsningen er at anvende flere slags polymerer, hvilket kræver varsomhed, siger udviklingschef Anders Hyldgård, SunSil

A/S. – Teknologisk har vi taget syvmileskridt med dette indpakningskoncept til vore moduler, siger Anders Hyldgård, SunSil. Det er Plast Center Danmark (PCD), der har udviklet indpakningen til det nye såkaldte PVmodul, der vil blive udsat for skiftende temperaturer, sollys, vind, regn, hagl, støv og andre barske påvirkninger. Den mindste fugt kan få solcellerne til at

kortslutte eller ødelægge de folier, der er så vigtige for opsamlingen af solens lys. Løsningen blev en bagbeklædning flere typer plast og med et struktureret lag af kobber, hvori strømmen fra solcellerne løber. – Udviklingsarbejdet er meget komplekst, siger teknisk projektingeniør Carina Schmidt, Plast Center Danmark,

en klar ledelsesfilosofi, han kalder for Company Karma. Company Karma er en ny måde at drive forretning på. Company Karma er en bevidst, anderledes brug af branding, markedsføring og storytelling. Det handler om at give for at få. Det handler om at sprede god energi og selvtillid, og så handler det om at holde op med at forsøge at slå og bekæmpe konkurrenterne, for det er først, når du tror på dig selv, og det du kan, at man kan skabe Company Karma. Arrangør: Esbjerg Erhvervsudvikling og Erhvervsklubben RibeEsbjerg HH.

Foredrag: Christian Stadil ejer virksomheder inden for Food & Technology, Shipping, Sport & Fashion, Real Estate, Financing og er nok mest kendt for at eje Hummel A/S. Han er en af Danmarks mest markante og karismatiske erhvervsledere. Og ham kan du møde torsdag den 12. marts på Ribe Handelsskole. Christian Stadil er kendt for anderledes markedsføring og sponsering og har

Onsdag 16. marts 2011. Temadag: Plast Center Danmark holder temadag om plast i solcellemoduler hos SunSil A/S i Toftlund. Tirsda 5. april 2011. Messe: Sønderborg Erhvervsog Turistcenter og Megatronics Cluster Denmark inviterer til en endagstur med bus til Hannover Messe 2011. Oplysning om pris og tilmelding hos Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.

Styrk dit image

ler og image kan befordre situationen. At være »rigtigt klædt på til lejligheden« er med til at frigøre ens opmærksomhed, så man kan vende den 100 procent mod medspilleren og budskabet – mod sagen. Underviser Berrit Kvorning er uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole og har spillet i alle medier - teater, revy, film, radio, film og TV. Hun ved med andre ord rigtig meget om at være på. Sideløbende har hun produceret og instrueret egne forestillinger, koncerter og radioudsendelser og ved derfor også en masse om at få andre til at være på. Mødet finder sted hos House of Innovation i Kolding tirsdag den 24. maj kl. 17.30.

Foredrag: Kan din fremtræden sælge idéen og dig selv? Skuespilleren Berrit Kvorning siger JA! Og det fortæller hun om tirsdag den 24. maj i House of Innovation i Kolding. Her vil hun fortælle om, hvordan du bliver bevidst om dine signaler og forbedrer dit image. Når vi skal sælge idéen, repræsentere firmaet eller som person nå ind til vores kunde, kommende arbejdsgiver eller samarbejdspartner, er det godt at være bevidst om, at vi hele tiden sender signaler. Vi har et image. Og både signa-

Tirsdag 24. maj 2011. Foredrag: Business Kolding holder inspirationsmøde med skuespilleren Berrit Kvorning. Emnet er; Styrk dit image – kan din fremtræden sælge ideen og dig selv? Og hun svarer selv ja! Oplysning om pris og tilmelding hos House of Innovation, Kolding.

Plast og solceller

Vil du have et erhvervsrelateret arrangement i kalenderen? Så send oplysningerne til mailadressen business@jv.dk. Deadline for optagelse i næste nummer af Business-Syd, der udkommer den 9. april er tirsdag den 29. marts.

Innovationsnetværket PlastNet, Polymerteknisk Selskab og Dansk Selskab for Materialeprøvning holder et heldags temamøde, hvor der fokuseres på de mange polymerbaserede problemstillinger, der relaterer sig til solcellemoduler. Mødet finder sted hos SunSil A/S i Toftlund onsdag den 16. marts 2011.

Temadag: Danmark skal være fri for fossile brændsler I 2050, og en af vejene er brugen af solcellemoduler, som til stadighed bliver mere og mere konkurrencedygtige. Og her gælder om at anvende de bedste - men samtidige billigste – materialer. Prisen skal være rigtig. Og netop det handler denne temadag om.

Horsens-Vestjysk Diamantskæring & Trekantens Diamantskæring

www.

symaskine-bussen.dk Få ekstra lager i Middelfart

Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299 Horsens, Bent Hansen: 2715 7350

Skift størrelse i takt med dine behov.

Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377 Nu også brandlukning!

Tlf. 7556 1799

Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nu

www.trekantensbeton.dk

Kyndbøl K db l S Symaskiner y Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737

Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tid for en besigtigelse af lokalerne. Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart

ERHVERS-KALENDER

Tøj og Karma

Torsdag 10. marts 2011. Foredrag: Esbjerg Erhvervsudvikling og Erhvervsklubben Ribe-Esbjerg inviterer til foredrag med Christian Stadil, der er mest kendt for sit ejerskab af Hummel A/S. Det foregår på Ribe Handelsskole.

Musikhuset Esbjerg perfekt til kunst, kultur og konferencer Ideel til møder og konferencer for erhvervslivets solister og stjerner Musikhuset Esbjerg tilbyder mere end perfekte forhold og faciliteter til møder, kurser, konferencer, kongresser, aktionærmøder, firmafester og udstillinger m.m. Musikhuset Esbjerg er helt unikke omgivelser, der med de arkitektoniske og æstetiske kulisser og udsigten over havnen tilfører ethvert arrangement det udefinerbare ekstra touch, man kan kalde X faktor. Kontakt arrangementschef Peter Sondrup på tlf. 76 10 90 05 eller ps@mhe.dk for yderligere information eller bestilling. Læs mere om Musikhuset Esbjerg på www.mhe.dk

Events Lokaler Store Sal 600 - 1100 pers. Hovedfoyeren 300 - 1300 pers. Teatersalen 200 - 470 pers. Lille Sal 50 - 250 pers. Foredragssalen 15 - 70 pers. Utzons Udsigt 5 - 20 pers.

Arrangementsafdelingen hjælper med evt. underholdning Gastronomi Vi samarbejder med byens førende restaurationer

H AV N E G A D E 1 8 - 6 7 0 0 E S B J E R G

AV Egen teknik-afdeling Alt i AV-udstyr Bygningen Tegnet af arkitekterne Jørn og Jan Utzon

Beliggenhed - Få minutter fra Esbjergs bedste hoteller - Fem minutter til banegården - Med udsigt over havnen - Lige ved Esbjergs bymidte 100 meter fra torvet

Grønne turister er fremtiden SIDE 2

BUSINESS-SYD

Ringkøbing-Skjern 5. marts 2011

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Lokale firmaer nyder godt af Gigantiske Vestas er glade for de lokale underleverandører og de er glade for Vestas. SIDE 4

Vestas

RINGKØBING-SKJERN Ren energi og en mindre el-regning. Det er det, turisterne vil have, og Ringkøbing-Skjern er i fuld gang med at give det til dem. Her ses et sommerhus efter energirenovering og på det lille foto huset før istandsættelsen.

På jagt efter de grønne turister Feriehusene i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være så energivenlige, så de kan lejes ud hele året uden at give lejerne et el-chok bagefter. Et 100 siders magasin fortæller husejerne om energirenovering og grøn energi.

ter en renovering. Kommunen har været med til at renovere et gammelt sommerhus for at illustrere, hvad man får ud af anstrengelserne. For ikke blot får man et renoveret hus, man selv er mere glad for, udlejningen får også et boost, forklarer Ole T. Bøndergaard. – Vi var med til at lave dette eksempelhus for at vise, hvad en renovering betyder, og hvordan man kan få 20-25.000 kr. mere ind i lejeindtægter om året og dermed gøre en renovering til en god forretning, fortæller Ole T. Bøndergaard.

Stigende interesse

remtidens turister vil være grønne og bo i moderne feriehuse. Det viser en undersøgelse, som feriedestination Ringkøbing Fjord har fået lavet, og det har fået destinationen til

at kigge sine feriehuse efter i sømmene. Ringkøbing vil gerne være helårsdestination, og en af årsagerne til, at turisterne kun kommer til vestkysten om sommeren er, at for mange danske sommerhuse er util-

Kennet Clausen begyndte i portbranchen i 1990. Efter at have været ansat i 2 forskellige portfirmaer i sammenlagt over 13 år, startede han i oktober 2003 K. C. Portservice ApS. Kennet lægger stor vægt på at firmaet forbliver et lille firma, hvor service, veludført arbejde, tilfredse kunder samt rimelige priser er nøgleordene.

strækkeligt isolerede og dårligt vedligeholdte. Turistdirektør Ole T. Bøndergaard trækker et skrækeksempel frem: – Hvis du lejer et stort ældre sommerhus i vintermånederne, så kan gæsterne opleve, at el-regningen for en uge er større end prisen for at leje huset. Og det giver dem ikke lyst til at komme igen eller anbefale ydersæsonen til andre, fortælle Ole T. Bøndergaard. Derfor har Ringkøbing-Skjern besluttet at gøre en ekstra indsats for at få flere til at renovere deres feriehuse, så de bliver mere attraktive at leje ud i ydersæsonen. Målet er at øge antallet af overnatninger uden for sæsonen med 50 procent inden 2015. Det svarer til cirka 1,3 millioner overnatninger mere. Da 82 procent af destinationens overnatninger er i feriehuse, er feriehusproduktet helt centralt for målsætningen.

Magasin ud til alle I efteråret sidste år sendte Ringkøbing-Skjern et 100 siders magasin ud til alle feriehus-ejere i kommunen med eksempler på energirenovering, budgetoverslag og historier om eksploderede lejeindtægter ef-

Hos udlejningsbureauet Dansommer oplever man en stigende interesse for energivenlige udlejningssommerhuse. Dansommer har sidste år oplevet en fremgang på 16 pct. i bookingen af de energibesparende huse, siden de blev optaget i den klimavenlige kategori. Et energivenligt feriehus blev ifølge Dansommer udlejet 29 pct. oftere end gennemsnittet af alle bureauet huse. – Vores kunder har taget godt imod vores energibesparende feriehuskoncept. De er kvalitets- og miljøbevidste, fortæller Torbjörn Fredman, der er Dansommers chef for Skandinavien.

Energiprojektet Energi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020. Det betyder, at kommunen selv vil producere lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune satser også på energi og viden

Energi er en vigtig del af kommunens erhvervspolitik. I 2020 vil vi være selvforsynende med vedvarende energi – jordvarme, fjordvarme, vindmøller, solvarme og bioenergi

efterspørger – fordi kommunen skal være et godt sted at bosætte sig og drive virksomhed

RINGKØBING-SKJERN

Vestas satser på lokale klynger De to suverænt største virksomheder i Ringkøbing-Skjern hedder Vestas Blades i Lem og Vestas Nacelles i Ringkøbing med over 2500 ansatte. De er samtidig omringet af bunkevis af underleverandører, der gør deres betydning for området enorm. En bevidst strategi fra Vestas’ side. Vestas forsøger at opbygge små klynger, hvor virksomheden lægger sine fabrikker. Ofte har Vestas sågar held med at få underleverandører til at flytte med til udlandet, hvis vindmølleproducenten vil opbygge en ny fabrik. Her er det fra fabrikken i Spanien. Foto: Udlånt af Vestas Wind Systems A/S

vor arbejder du henne? Hvis man stiller det spørgsmål til en tilfældig person i Ringkøbing vil vedkommende med størst sandsynlighed svare Vestas end nogen anden virksomhed i regionen. Vindmølleproducenten er nemlig en gigant og beskæftiger langt flere end nogle af områdets øvrige virksomheder. Dertil kommer, at en stribe leverandører til vindmøllevirksomheden også har placeret sig fysisk nær gigantens fabrikker. På den måde er Vestas betydning enorm for området. Og det er en bevidst strategi hos Søren Husted Vestas at skabe størpresident for Vestas Nacelles re lokale klynger omkring virksomhedens fabrikker, forklarer Søren Husted, der er president for Vestas Nacelles, der producerer de møllehuse, vingerne stikker ud fra på møllens top. – Vi vil gerne bygge lokale klynger op omkring os. Det er en stor fordel for os jo tættere vores leverandører er på os. Det giver os kortere leveringstider, større fleksibilitet og kortere transporttider. Derfor for-

’ 4

Der er en stor bevidsthed i Vestas omkring vores betydning for de områder, vi ligger i.

søger vi altid at gøre det attraktivt for vores leverandører at følge med os, og det er ret ofte lykkedes. Og når vi har etableret nye fabrikker i udlandet er flere af vores leverandører fulgt med os, forklarer Søren Husted.

Forsøger åben dialog Den tætte tilknytning mellem Vestas om leverandørerne giver et gensidigt afhængighedsforhold. Underleverandørerne har brug for Vestas og omvendt, og derfor er Vestas godt klar over, at hvis virksomheden skærer ned eller lukker nogle steder, så går det også ud over leverandørerne i området. – Vi forsøger at have en så åben dialog, som vi kan, med vores leverandører, så de ved, hvad der sker. Men vi er børsnoteret, så det er jo ikke alt, vi kan være åbne omkring, fortæller Søren Husted. Vestas’ tilstedeværelse i Ringkøbing-Skjern giver arbejde til mange tusinde indbyggere i kommunen og dens omegn. Og det er alle selvfølgelig glade for. Men den store koncentration af arbejdspladser centreret omkring vindmølleproduktionen giver også området en sårbarhed, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver jobkonsulent på det lokale jobcenter. For hvad nu, hvis Vestas lukker og flytter?

Vestas’ historie

Vestas blev grundlagt i 1898 af smeden H.S. Hansen i den lille by Lem. Han og sønnen Peder Hansen fremstillede stålvinduer til industribygninger. I 1945 grundlagde Peder Hansen virksomheden VEstjysk-STålteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. Den nye virksomhed , der til at begynde med fremstillede hårde hvidevarer, begyndte at producere landbrugsudstyr. Under den anden oliekrise i 1970’erne begyndte Vestas at undersøge vindmøllens potentiale som en alternativ energikilde, og i 1979 leverede Vestas de første vindmøller. Virksomheden gik i betalingsstandsning i 1986 og store dele af Vestas blev solgt fra og en ny virksomhed – Vestas Wind Systems A/S blev grundlagt. Vestas har siden da udviklet sig fra en pioner i branchen med 60 medarbejdere i 1987 til en global virksomhed, der i dag beskæftiger flere end 20.000 medarbejdere over hele verden. KILDE: VESTAS

– Der er en stor bevidsthed i Vestas omkring vores betydning for de områder, vi ligger i. Og hvis vi må lukke et sted tager vi os så godt som muligt af vores medarbejdere og prøver at hjælpe, så godt vi kan. Men vores betydning for lokalområdet er ikke afgørende, når vi laver ændringer. Det sker ud fra en vurdering af, hvad der passer bedst ind i Vestas’ planer. Det er ikke for at lyde kynisk, men vi må altid tænke på, hvad der tjener Vestas bedst, fortæller Søren Husted.

Anstændighed i Vestas Bevidstheden omkring Vestas’ betydning for de lokale samfund er også tydelig hos Ditlev Engel, adm. Direktør i Vestas-koncernen. – Social ansvarlighed, virksomhedskultur og – måske især – anstændighed indgår som centrale elementer, når bestyrelse og direktion drøfter afskedigelser, netop fordi konsekvenserne er så store, ikke kun for den enkelte men også for de lokalsamfund, Vestas er en integreret del af, udtaler Ditlev Engel i forbindelse med vindmøllekoncernens seneste regnskabsmeddelelse.

Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

kke alene er Ringkøbing-Skjern landets største kommune, målt på areal. Den rummer også et utroligt stort spektrum af erhvervsmuligheder. Landbrug, turisme, fødevareproduktion, industri og højteknologi. Kommunen har hele paletten. – Og det skal vi da være gode til at udnytte. Og det er vi også. Sådan lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen (V), der fra rådhuset ved Ringkøbing Fjord kan se ud over en kommune, der rummer mange spændende erhvervsmuligheder. – Udfordringer er der da også nok af. Og dem tager vi fat på med krum hals. Turismen er og bliver vores største indtægtskilde. Og den skal vi hele tiden udvikle for ikke at komme bagud. Helårsturismen er i stærk vækst, og her er vi naturligvis også med. Vi har planer med feriecentre og andre spændende tiltag, som afventer Planstyrelsens godkendelse, fortæller Iver Enevoldsen. For Ringkøbing-Skjern Kommune er det vigtigt, at man ikke tager turismen for enhver pris. Den skal integreres i det vigtigste aktiv, som kommunen har: naturen. – Vi skal naturligvis give turisterne mulighed for at opleve naturen – den uspolerede natur. Men der skal også være plads til centre og andre

RINGKØBING-SKJERN

Kæmpekommunen med de mange muligheder Ringkøbing-Skjern Kommune byder på et væld af virksomheder. Turismen er den største indtægtskilde – men det øvrige erhvervsliv er også i fokus. faciliteter for turisterne, mener borgmesteren.

Vestas omdrejningspunkt Giganten Vestas har adskillige fabrikker i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og Vestas er og bliver en vigtig virksomhed for kommunen. Både jobmæssigt – men også som katalysator for en lang række underleverandører i nærområdet. – Vi har været heldige, at den tilpasning af Vestas, som er sket, har ramt os mindre end andre steder. Men mindst lige så væsentligt for os er den store mængde underleverandører, som Vestas gør brug af. De er uhyre væsentlige for os, siger Iver Enevoldsen. Hvor mange virksomheder og hvor mange arbejdspladser, der er tale om, kan man kun gætte. Nogle tør gætte på mindst det dobbelte af det antal, som er ansat på Vestas,

Kommunen i tal Ringkøbing-Skjern kommune har et areal på 1489 kvadratkilometer og har cirka 59.000 indbyggere. ■ Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres præg. ■ De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af kommunens indbygger bor.

nemlig omkring 5000 personer.

Lær og bliv For at tiltrække og fastholde højtuddannede i kommunen har Ringkøbing-Skjern Kommune en særlig campus-ordning, hvor studerende fra eksempelvis Aarhus, Aalborg og København får tilbudt en bolig, mens de er i praktik eller skal skrive projekt om virksomheder i kommunen, – Den ordning har vi oplevet stor succes med. Og den håber vi betyder, at de studerende vil vende tilbage til os, når de er færdige med deres studie, fortæller Iver Enevoldsen. Foreløbig har ordningen kørt i halvandet år.

Iver Enevoldsen kan som borgmester i landets største kommune, arealmæssigt, glæde sig over, at turismen er i stærk fremgang. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

KOM TIL ÅBENT HU 5. – 6. MA RT S KL . 11 – 16

Picanto med mere charme til en skarp pris!

Fra kr. 89.999,-* Kia cee’d SW stationcar til 5-dørs pris

Fra kr. 179.999,-*

SPAR KR. OP TIL * 5.000,SPAR KR. OP TIL ,-* 15.000 *

www.kiamotors.dk

* Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680,-) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 22,2 - 14,7 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 - 162 g/km. Kampagnetilbud gælder udvalgte modeller, og ikke tidligere kampagnemodeller. Cee’d 128 hk diesel-variant er ikke omfattet af kampagnen. Jubilæumstilbuddene gælder til og med den 30. april 2011. De viste modeller er med ekstraudstyr eller højt udstyrede varianter. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt.

VARDE: Jeppe Skovgaards Vej 11 · 6800 Varde · Tlf. 75 22 28 00 · www.vardebiler.dk ØLGOD: Industrivej 17 · 6870 Ølgod · Tlf. 75 24 41 77 · TARM: Åboulevarden · 6880 Tarm · Tlf. 97 37 13 55

RINGKØBING-SKJERN

Fra fiskekuttere til offshoreindustri 6

Hvem siger, det ikke kan lade sig gøre at drive skibsværft i Danmark? Helt ude vestpå klarer de sig glimrende ved at fokusere på de små nicher, hvor ekspertisen gør en forskel. Skibe til offshore-branchen har været en succes for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.

Fleksibilitet er nøgleordet Når konkurrenceevnen skal op - og de faste omkostninger ned

Med en stærk bemandingsløsning fra JKS får du en fleksibel medarbejderstab, hvor du hurtigt og enkelt kan justere din kapacitet op og ned. Generelt er markedsvilkårene blevet langt mere dynamiske, hvilket stiller stadig større samarbejde med JKS kan du hurtigt tilpasse dig markedets vilkår, hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er strategiske faktorer, der er kommet for at blive.

et begyndte med fiskekuttere for over 50 år siden, og lige siden har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri udvidet nicherne til også at omfatte andre specielle fartøjer. Og det har de gjort med succes. Overskud på overskud har præget de seneste år – også under krisen. Det vestjyske skibsværft har nemlig formået at skabe sig et navn inden for mange små nicher, der har sikret en masse opgaver til den gamle virksomhed. – Tidligere var det især fiskekuttere, men i dag laver vi også rigtig meget for offshore-industrien, der skal have bygget servicefartøjer, der kan sejle ud til vindmølleparkerne, forklarer chef for nybygningsafdelingen i Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, Carl Erik Kristensen. Dertil kommer også ekspertise inden for renovering af gamle museumsskibe og byggeri af nye husbåde. Men især servicebådene inden for offshore-industrien har givet Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri en masse arbejde. Og det er da også her, Carl Erik Kristensen forventer en høj vækst i fremtiden. Både inden for nybyggeri men i høj grad også inden for reparation og vedligeholdelse.

Renoveringen af en gammel skonnert hører også til den type opgaver, som Hvide Sande Skibsog Baadeværft har specialiseret sig i. Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

’

Vi er ved at udbygge..., så vi nærmest kan reparere og servicere disse særlige typer skibe i døgndrift.

Carl Erik Kristensen, Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

Klar til hurtig service Ring til os og få mere at vide om dine muligheder:

JKS er medlem af:

JKS er repræsenteret over hele landsdelen, hvilket giver os et indgående kendskab til erhvervslivet i regionen. Vi har 15 års erfaring med at skabe det rette match mellem medarbejder og virksomhed – både ved strategisk brug af midlertidig arbejdskraft og rekruttering til fastansættelse.

– Offshore fylder meget allerede i dag, men vi regner med, at den kommer til at fylde væsentlig mere. Vi har været med fra starten, hvor Horns Rev startede, og nu er vi også ved at udbygge vores service-setup til offshore-indstrien, så vi nærmest kan reparere og servicere disse særlige typer skibe i døgndrift. Det er vigtigt for denne type industri, at deres både hurtigt kan blive sat i vandet igen efter en reparation. Det skal vi udvikle, så skibene kan komme hurtigt ind og ud igen, fortæller Carl Erik Kristensen.

Husbåds-byggeri helt dødt Krisen har dog sat sine spor inden for ét af værftets nicheområder:

Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri ■ Virksomheden blev etableret i 1950 og overtog i 1995 Johs. Kristensens Skibsbyggeri A/S. Selskabet har de seneste år præsteret millionoverskud og i løbet af de seneste fem år er egenkapitalen i virksomheden steget fra 15,5 mio. kr. i 2005 til 33,7 mio. i 2009. Regnskabet for 2010 er endnu ikke afleveret. Kilde: Geens Erhvervsinformation.

De gamle sejlskibe hører til en af de nicher, som Hvide Sande Skibs- og Baadeværft har specialiseret sig i og som værftet servicerer og reparerer. Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

Disse to røde skibe er seneste leverancer til offshore vindmølleindustrien. Det forreste er leveret til Walney Offshore Windfarm og sejler ud fra Barrow in Furnish i England i det Irske hav. Den bageste er leveret til Horns Rev 2 Offshore Windfarm og sejler ud fra Esbjerg. Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri husbåds-byggeri. Markedet har praktisk talt stået helt stille, men heldigvis var Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri hurtige til at opsnappe tendensen. Allerede i efteråret 2008 satte værftet husbådebyggeri-

et på stand-by og overflyttede medarbejderne til andre områder, hvor der stadig var noget at lave. I det hele taget har virksomheden kunnet klare sig gennem krisen uden huller i produktionen. Satsningen

på flere nicher har nemlig gjort værftet mindre konjunkturfølsomt. Så selv om offshore-bådene fylder stadig mere hos værftet er der stadig flere nicheområde i virksomheden. Er du interesseret i at få bygget

Planlæg dit kursus - særtilbud i marts-maj 2011 på Nørre Vosborg

et vikingeskib, renoveret et museumsskib eller reparere et sejlskib, så er Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri også leveringsdygtige på det felt. Og så er der stadig fiskekutterne.

Hold kursus i historiske omgivelser på herregården Nørre Vosborg, der ligger 20 km. vest for Holstebro. Her får du ro til fordybelse, lækker mad og alt i moderne AV-udstyr. Nørre Vosborg har plads til både store og små grupper i herregårdens unikke og nyrestaurerede lokaler og hyggelige herregårdsstuer.

Info og booking

Kursusdøgn v. minimum 10 deltagere: Kaffe med brød ved ankomst - Frokostbuffet inkl. 1 øl/vand og kaffe - Eftermiddagskaffe med hjemmebagt brød - 2 retters middag og aftenkaffe Overnatning samt morgenbuffet - Isvand og frugtkurv i lokalet hele dagen Pris pr. person i dobbeltværelse fra 1.700 kr. (Tillæg for enkeltværelse 250 kr.)

Nørre Vosborg Vembvej 35 7570 Vemb 9748 4897 T hotel@nrvosborg.dk www.nrvosborg.dk

Book inden 20. marts og få velkomstdrink og ekstra ret til middagen inkluderet i prisen eller vælg en ekstra overnatning til arrangør/foredragsholder uden beregning

RINGKØBING-SKJERN

Tankbilerne triller igen VM Tarm mærker nu igen efterspørgsel efter tankbiler. Tyskland og England er nye markeder.

er er igen kommet fuld gang i hjulene på tankbilerne fra VM Tarm. Producenten af tanke til alverdens formål har brugt krisetiden i Danmark på at føre en gammel vækststrategi ud i livet. En strategi, som handler om organisk vækst på nye markeder. Ifølge adm. Direktør Michael Søndergaard gjorde man sidste år sin entre på både det engelske marked med mælkebiler, ligesom også det tyske marked er ved at lære at køre med tankvogne fra Tarm. – Vi har haft en strategi om at vokse kontrolleret og organisk blandt andet på nye markeder. Den plan har vi sådan set haft længe, men da der var fuld fart på for nogle år tilbage havde vi simpelthen ikke tid til at få gjort noget ved nye markeder. Vi havde travlt nok med bare at følge med. Men krisen gav os det pusterum, vi skulle bruge til at kigge ud og følge strategien, fortæller Michael Søndergaard.

Nye markeder Entreen i Tyskland og England går efter planen og VM Tarm er nu på udkig efter en salgschef, der kan sætte speed på de nye markeder. Samtidig er virksomheden begyndt at ansætte igen efter nedgangen i de seneste år, og Michael Søndergaard er især på udkig efter teknikere og ingeniører. Dem har han hårdt brug for i øjeblikket, men det er svært at få dem lokket til vestjylland, forklarer han. VM Tarm er en af Nordens førende inden for opbygning af tankbiler i flere kategorier, og virksomheden er stille og roligt blevet større ved at tage flere forskellige typer tanke ind i produktionen. Det hele startede efter 2. verdenskrig med servicering af de mange mejerier der dengang eksisterede. Tanbilsproduktionen startede i midten af 70’erne hvor mælkebilen så dagens lys, mens der senere er blevet tilføjet en del nye produkter på hylderne. Først kom kemi-tankene, så kom øl- og fodevogne og i 1990’erne kom både gylletanke og slamsugerne til. I starten af det nye årtusinde gik VM Tarm også ind på markedet for olie- og benzinbiler. Dertil kommer et hav af forskellige specialtanke til eksempelvis mink, sprængstoffer og andre nicher. Kunden kommer selv med selve bilen, som tanken skal bygges på, men ellers leverer VM Tarm alt omkring tankene, ligesom firmaet også bygger hele anhænger-tankvognene op fra bunden på egen fabrik. VM Tarm har omkring 125 ansatte og producerer et sted mellem 100-200 tanke om året.

Sponsor for afrikansk landbrug

Mayaja. Navnet er ikke på en ny tankvogn fra VM Tarm A/S. Navnet dækker over et sponsorprojekt, som VM Tarm A/S søsatte sidste år. I foreløbig tre år er Tarmvirksomheden gået ind i et projekt i det nordvestlige Tanzania. Det styres af en erfaren dansk udsending for at sikre, at pengene går til det rigtige formål. En stor del af de transportløsninger VM Tarm A/S leverer i form af tankbiler er målrettet dansk og international landbrugs behov. – Vi ønsker med sponsoreringen at gøre en positiv forskel i en del af verden, hvor landbruget ikke fungerer så godt som hos os, lyder en af begrundelserne for projektet. Målet er at øge udbyttet i landbruget, forbedre indbyggernes ernæring og skabe mu-

lighed for undervisning i sundhed og økonomi. I samarbejde med Danmission, der er en folkekirkelig udviklingsorganisation forsøger Tarm-virksomheden at skabe forbedringer. De fattigste bønder får såsæd til afgrøder, der bedre tåler tørken, der uddeles får og geder til avl med den aftale, at når dyrene får nye lam og kid, gives det første videre til en anden bondefamilie. Der ydes hjælp til bedre hønseavl, dyrkning af nye sunde grøntsager, bedre udnyttelse af lokal gødning og indbyggerne får undervisning i forebyggelse mod specielt aids og malaria og endelig er der organisering af lokale låne-sparekasser.

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Aabenraa

Med en attraktiv beliggenhed, en velfungerende erhvervshavn og GateDenmark, Nordeuropas største transportcenter, har Aabenraa grundlaget for et innovativt erhvervsliv. Et erhvervsliv, der tænker fremad og udad. I Business-Syd beretter vi om virksomheder, om sammenholdet og samarbejdet, og vi forsøger at kortlægge den særlige gejst, der findes i Aabenraa Kommunes erhvervsvirksomheder.

Udgivelse:

Lørdag den 9. april 2011

Annoncedeadline: Reservering og aflevering af satsannoncer ...........................Fredag den 25. marts 2011 Færdigt materiale ...................Onsdag den 30. marts 2011 Kontakt JydskeVestkystens salgsafdeling: Vi kan vejlede dig, så du får den annonceringsløsning, der passer bedst til dig og dit budskab. Kontakt Helle Bleeg på telefon 7211 4032, mobil 4119 4647 eller mail heb@jv.dk