Din kommune investerer for lånte penge SIDE 3-6
MÅNEDSMAGASINET
BUSINESS-SYD
6. november 2010
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
Manden med dækkene SIDE 14-16
TEMA TRANSPORT FOTO: CHRESTEN BERGH
10-11
INTRO
Borgernes penge er ikke til investering
F Intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk
lere og flere danskere investerer. De sætter deres pension og anden form for opsparing i værdipapirer og krydser så fingre for, at der i løbet af en årrække sker en udvikling i positiv retning med de surt opsparede kroner. Det gør der heldigvis som regel. Aktier har det forunderlige, at de set over en årrække stiger. Måske ikke på fem års sigt – eller såmænd ti års sigt – men de skal nok stige. Og det er ganske positivt – for pensionen. I dette nummer af BusinessSyd ser vi nærmere på en anden form for investering, som vi alle – helt ufrivilligt – er med i. Nemlig kommunernes investering i værdipapirer. Som det ses af de store oversigter, der er blevet til ved en grundig research af de kommunale aktieinvesteringer, er det ikke småpenge, der lægges ud i investering hos nogle kommuner. Penge, som i virkeligheden er dine og mine. Er det nu klogt at investere borgernes penge i aktier og værdipapirer – specielt i disse aktieurolige tider? Både ja og nej. Med en fornuftig investeringsstrategi kan det godt lade sig gøre at forøge værdierne og dermed skabe fortjeneste. Men omvendt skal der kun et lille fejlsats til for, at de kommunale kroner forringes i værdi på aktiefronten. Normalt er tommelfingerreglen, at man ikke skal investere mere, end man kan tåle at tabe. Og hvor meget kan en kommune tåle at tabe i investeringshenseende? Ingenting, velsagtens. Der står masser af projekter, serviceopgaver og andre former for udgifter og venter på kommunale kroner. Så er det vel sagtens ikke en kommunal opgave at investere pengene. Lad den form for investering ligge der, hvor nogle kan tåle at miste. Det kan kommunerne ikke.
Artikler Kommunale kroner i aktieroulette
Side 3-6
Billund for alvor en turistmagnet
Side 7
Campisterne bliver længere hos Visti
Side 8
De rykker ud, når olien flyder
Side 10-11
Den gode sladder er vigtig
Side 12-13
Lad den form for investering ligge der, hvor nogle kan tåle at miste.
2
Tema: Transport Benny er vild med dæk
Den røde taxa til Nordsøen
BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500
Redigering og layout:
Per Guldberg Klausen Kent Hansen Ansv. redaktør:: Peter Orry Annoncer: Michel Bjørnskov
Tlf. 2557 7221
Afhold firmaets næste seminar eller kursus hos Falck Nutec i Esbjerg og få en oplevelse for livet! COPSØ A/S
Er du i form til at matche fremtidens krav på arbejdsmarkedet? Ring og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig på vej.
Side 18-19
18-19
www.amu-vest.dk
I form til fremtiden
Side 14-16
Elefanterne skal væk fra motorvejen Side 17
Kursus- & ce te konference o e e ce center
Mit AMU
8
Vi kan f.eks. kombinere jeres program med redningsoplevelser, hvor deltagerne i lyn, torden, regn og 1 1/2 meter høje bølger bl.a. skal redde sig selv op i redningsflåder.
300 mio. til lokal vækst...
Se mere på tlf. +45 7612 1314 eller på www.falcknutec.dk
Tlf. 79 14 03 22
Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk
- læs mere på www.froes.dk
KOMMUNAL ØKONOMI
Kommuner investerer
for lånte penge Kommunerne vil hellere investere borgernes skattekroner end betale af på deres gæld. Det handler om at have frihed i økonomien, lyder det fra kommunerne.
S
elv om kommunerne skylder millioner væk, holder det ikke investeringslysten
tilbage. Det viser en gennemgang af gæld og investeringer i regionens ni kommuner.
Ifølge De Kommunale Nøgletal skylder kommunerne tilsammen mere end 6,5 milliarder kroner væk. På samme tid har de tilsammen investeret for mere end 2,3 milliarder. Men de investerede kroner vil ingen bruge på at nedbringe gælden.
– Hvis vi betalte alle vores gældsposter, ville vi ikke have penge tilbage i kassen, siger Egon Boutrup, økonomichef i Varde Kommune, der har en gæld på 13.500 kroner per indbygger – over 680 millioner kroner i alt. Samtidig har kommunen 166 millioner kroner stående i værdipapirer. Ifølge Egon Boutrup vælger kommunen ikke at nedbringe gælden, fordi kommunen ligesom alle andre er underlagt strikse regler for at kunne optage lån. – Hvis vi først indfrier vores gæld og får brug for pengene senere, har vi ikke mulighed for at optage lån igen. Derfor vil vi have en kassebeholdning, der giver os en frihed, så vi kan handle, når vi har brug for det, siger han. Ifølge Kurt Houlberg forskningsleder og ekspert i kommunaløkonomi i Anvendt Kommunal Forskning, AKF, betyder de stramme låneregler, at kommunerne er nødt til at have rede penge til rådighed, så de kan tage
hånd om uforudsete udgifter. Og de kan komme i en situation, hvor de må låne sig til penge, når de får muligheden for det, så pengekassen ikke bliver drænet. – Grundlæggende kan kommunerne ikke optage lån – kun til anlægsprojekter. Og da det er vanskeligt at spå sikkert om de fremtidige behov for fri kapital, er det sjældent en god ide at bruge opsparingen til at afdrage på kommunens gæld, siger han og tilføjer: – Det er ikke til at vide, om der flytter en familie til med syv børn, der skal anbringes uden for eget hjem, for så opstår der lige pludselig et hul i kommunens kasse. Derfor er man nødt til at have nogle likvide reserver. Enten noget, der ligger i kassen, som man kan hive op, eller noget, som står i aktier eller obligationer, som man kan sælge. Af Peter Olander Tlf. 7912 4566, pol@jv.dk
3
Møde - kursus - konference Så meget har din kommune investeret Billund Kommune: 74.122.381 kroner Esbjerg Kommune: 1.018.741.550 kroner Fanø Kommune: 17.823.457 kroner Haderslev Kommune: 70.606.608 kroner Kolding Kommune: 68.615.169 kroner Sønderborg Kommune: 65.603.138 kroner Tønder Kommune: 47.998.254 kroner Varde Kommune: 166.299.649 kroner Vejen Kommune: 565.536.344 kroner Aabenraa Kommune: 222.621.223 kroner
•
• •
• • 7 plenum, 8 grupperum.
•
& selskabslokaler.
venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.
Colourbox
Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk
KOMMUNAL ØKONOMI
Din kommune investerer for
millioner – Det giver os mulighed for at få noget mere ud af den milliard end bare at have den stående passivt i et pengeinstitut, siger vicekontorchef Frank Nybo Jensen i Esbjerg Kommune. Han understreger, at kommunen følger en politisk vedtaget investeringspolitik, som skal sikre, at borgernes penge bliver anbragt på sikker vis. Alligevel erkender han, at der følger en risiko med. – Selvfølgelig er der en risiko ved det. Det er klart, at der er nogle perioder, da det havde været bedre at have pengene stående i banken. Hvis man er langsigtet i sin investeringshorisont, som man må sige, at kommuner har mulighed for at være, vil risikoen være meget lille, siger han.
Regionens kommuner investerer stort i aktier og obligationer. De mener ikke, at der er tale om spekulation, men et naturligt alternativ til en bankkonto.
D
et drejer sig om millioner af kroner, når regionens kommuner sætter skattekroner i finansmarkederne. Det viser en gennemgang af kommunernes investeringer, som Business Syd har lavet. Kommunerne har samlet set aktier og obligationer for mere end 2,3 mil-
liarder kroner. Det svarer til, at hver borger i regionen gennemsnitligt har aktier og obligationer for lidt mere end 4000 kroner. Esbjerg Kommune har flest investerede skattekroner, og her mener man, at det er helt naturligt at sætte mere end en milliard i aktier og obligationer.
Værdipapirer og gæld i kommunerne RESEARCH:
Gæld per indbygger:
PETER OLANDER
10.802 kr. 10.624 kr.
GRAFIK: LOTTE LAMBÆK
Kommunens investering i værdipapirer per indbygger:
2535 kr.
13.524kr.
Billund
3359 kr.
797 kr.
Varde
10.506 kr. Esbjerg
10.802 kr.
13.227 kr.
797 kr.
21.370 kr. 5536 kr.
Vejen
Fanø
Kolding
11.714 kr. 8858 kr.
Haderslev
1252 kr.
11.864 kr. 1252 kr.
Tønder
9502 kr. 1185 kr.
4
Aabenraa
12.779 kr. 3711 kr.
Sønderborg
15.176 kr. 854 kr.
Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har 879,5 millioner kroner anbragt i obligationer. Alle papirer forvaltes af en række investeringsforeninger – primært Nykredit, Realkredit Danmark, Totalkredit og BRFkredit. Derudover har kommunen cirka 140 millioner kroner investeret i aktier, der også forvaltes af investeringsforeninger.
Kommuner og investeringer Kommunerne kan lovligt investere i både aktier og obligationer, men de må ikke satse alt på enkelte aktier. De kan sætte pengene i investeringsforeninger, som spreder risikoen og investerer i puljer på mindst 18 aktier eller obligationer. De fleste kommuner har formueplejeaftaler med pengeinstitutter og investeringsselskaber, som skal sørge for det bedst mulige afkast til kommunekassen. De enkelte byråd sætter rammer for, hvordan investeringerne skal placeres. KILDE: INDENRIGSMINISTERIET
Det er fuldt ud lovligt for kommunerne at investere de midler, som ikke skal bruges til den daglige drift, i aktier og obligationer. Og ifølge Kurt Houlberg, forskningsleder og ekspert i kommunaløkonomi i Anvendt Kommunal Forskning, AKF, behøver borgerne ikke frygte for deres skattekroner. – Man kan som udgangspunkt ikke betragte det som spekulation for skatteborgernes penge. Det er, fordi kommunerne har behov for at have en fri beholdning af penge. Ligesom i privatøkonomien giver det god mening i en kommune at overveje, hvor pengene bliver forrentet bedst. Det er ikke nødvendigvis at have dem stående på en konto i den lokale bank, siger han. Business Syds gennemgang viser, at kommunerne sætter hovedparten af deres investeringer i obligationer, og ifølge Kurt Houlberg sætter kommunerne generelt pengene efter en sikker strategi med lav risiko. Af Peter Olander Tlf. 7912 4566, pol@jv.dk
Vi investerer ikke aktivt i aktier
Vi følger en konservativ strategi
Med mere end 216 millioner kroner i aktier har Aabenraa Kommunen en klækkelig beholdning stående – på papiret. Men aktierne er ikke umiddelbart omsættelige til kontanter, fordi de alle står i unoterede selskaber, der leverer service til borgerne. – Det er alt sammen noget, som vi har fået – enten i form af tilskud som vi har givet, eller noget vi har overtaget i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Så vi investerer ikke aktivt i aktier, siger Tom Armt, økonomichef i Aabenraa Kommune. Kommunen kan derfor
Det er ikke tilfældigt, at man i Billund Kommune har anbragt mere end 71 millioner kroner af kommunens samlede investeringer på 74 millioner i obligationer. For ifølge Thomas Palner, økonomichef i Billund Kommune, følger kommunen en konservativ investeringsstrategi, der sikrer borgerne rentegevinster til en lav risiko. – Det gør vi, fordi vi vurderer, at fordelene ved at investere opvejer ulemperne, siger han. Kommunen har ingen planer om at prioritere sine midler anderledes. – Vi har brug for en kassebeholdning, som
Kommunens investeringer Aktier: Arwos Holding A/S: 216 millioner kroner Forskerparken Syd A/S: 210.000 kroner Plantningsselskabet: 6600 kroner Obligationer: Danske: 6,4 millioner kroner
ikke bruge aktierne til at til at nedbringe sin gæld. – Det er der ikke åbnet for i lovgivningen endnu, siger Tom Armt.
Kommunens investeringer
I Tønder Kommune vil man ikke investere i aktier, fordi aktier i kommuner tidligere har været under kritik for at være risikable. – Vi må godt sætte penge i aktier, men alt den polemik, der har været omkring aktier, har gjort, at vi har indstillet det, fordi vi synes, at det er for usikkert, siger Lene Heissel, økonomikonsulent i Tønder Kommune. Ifølge Lene Heissel har kommunen »en rimelig sikker finansiel politik«. Og derfor har kommunen kun obligationer.
Kolding Kommune er regionen mindst investerende kommune målt på antal indbyggere. Med knap seks millioner kroner i aktier ud af kommunens samlede investeringer på 68,6 millioner løber kommunen ifølge Ina Hviid, økonomimedarbejder i kommunen, den lavest mulige risiko. – Vi skal ikke ud i spekulative forretninger. På den anden side har vi en forpligtigelse til, at borgerne får forrentet det, som i sidste ende er deres penge, til den bedst mulige rente, siger hun. I kommunen mener man ikke, at investerin-
– Beslutningen er taget for mange år siden i de gamle kommuner, hvor der har været flere forskellige beholdninger, så det har været den bedste måde at få noget ud af den frie kapital, man har haft, siger hun.
Middelfart kan tilbyde yde alt fra det lille møde til den d n store stor ore konference ko rence
løbende kan komme i anvendelse, hvis vi skal dække uforudsete merforbrug, så vi har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at have papirerne for at gardere os, siger han.
Vi skal sikre borgerne den laveste risiko Aktier: Ingen Obligationer: Danske: 47,9 millioner kroner
- en af Danmarks største Konferencebyer...
Aktier: Udenlandske: 3,2 millioner kroner Obligationer: Danske: 64,3 millioner kroner Udenlandske: 6,6 millioner kroner
Vi har valgt aktier fra Kommunens investeringer
MIDDELFART
Kommunens investeringer Aktier: Danske: 703.000 kroner Udenlandske: 5,2 millioner kroner Obligationer: Danske: 62,6 millioner kroner
Tlf. 70 12 39 00. www.kursuscenter.byggecentrum.dk
✶✶✶
PARK MIDDELFART BY CHOICE HOTELS
Viaduktvej 28 Tlf. 63 43 63 63 www.millinghotels.dk
Teglgårdsvej 73 Tlf. 64 41 19 99 www.sixtus.dk
Personlig - Fleksibel - Proffessionel Oddevejen 8 . tlf. 6340 1906 . www. kursuscentre.dk
HINDS DSGAVL A SLOT SLO Hindsgavl Allé 7 Tlf. 64 41 88 00 www.hindsgavl.dk
gerne er store nok til at prioritere en mindre gæld højere. – Tag, hvad vi har i aktier og obligationer, kontra, hvad vi har i lån, så rækker det jo ikke ret langt, siger hun.
Karensmindevej 3 · Tlf. 63 41 81 00 www.comwell.com
Oddevejen 8 Tlf. 63 40 19 06 KursusCentre.dk
-vi glæder os til se jer i Middelfart - det er os med motorvej, tog og 2 gratis broer lige til døren...
KOMMUNAL ØKONOMI
6
Vi vil hellere investere end have penge i banken
Det lønner sig ikke at indfri gæld
Vejen Kommune rykker helt frem i feltet, når investeringerne bliver set i forhold til antal indbyggere. Men langt hovedparten af kommunens værdier i aktier stammer fra selskaber, som kommunen har overtaget efter kommunesammenlægningen. Det er midler, der er bundet, og som ikke kan indløses til kontanter. Men dertil kommer, at kommunen har næsten 100 millioner kroner i obligationer. – Alternativet er, at pengene står i en bank, men det giver en bedre forrentning at have dem i obligationer, siger Henrik Larsen, økonomichef i Vejen Kommune. Ifølge Henrik Larsen giver det borgerne en sikkerhed for, at pengene ikke bliver færre. – Det er ikke spekulation. Vi har en meget sikker investeringsstrategi, siger han og påpeger, at kommunens investeringsaftaler gør, at det
I Haderslev Kommune investerer man inden for de rammer, som politikerne i byrådet har bestemt. Og ifølge Jytte Knudtzen, økonomichef i Haderslev Kommune, har kommunens nuværende investeringer været en god forretning for borgerne. Alligevel hæfter hun sig ved, at risikoen ved at handle på finansmarkederne kan være et spørgsmål om knald eller fald. – Når man handler på et finansmarked, som går op og ned, indebærer det en risiko for, at man handler på det forkerte tidspunkt, siger Jytte Knudtzen. Kommunens gæld bliver ikke nedbragt med de investerede midler. – Det kan ikke lønne sig at indfri gæld, for så skal man optage nye lån, og det kan vi ikke bare lige gøre. Der er vi bundet på hænder og fødder af lånebekendtgørelsen, siger hun.
Kommunens investeringer Aktier: Fælleskommunal Renovationsanlæg: 9.290.722 kroner Forsknings- og Udviklingsparken Vest A/S: 28.405 kroner Bjøvlund og Aastrup Plantage: 131.355 kroner Vejen Forsyning A/S: 453,695.000 kroner IGS-Centeret A/S: 37.368 kroner Affaldsregion Nord: 2.465.369 kroner Forskerpark Syd: 5146 kroner Københoved Vandværk: 5000 kroner Obligationer: Danske: 99.915.715 kroner
vil være en dårlig forretning at bruge pengene på at nedbringe kommunens gæld.
Kommunens investeringer Aktier: Affaldsregion Nord: 8,6 millioner kroner Haderslev Forsyningsservice A/S: 500.000 kroner Forskerparken Syd: 125.000 kroner IGS Centeret A/S 20.000 kroner Kommunernes Pensionsforsikring A/S: 5000 kroner Gram Hjemmeværnsgaard: 2000 kroner Udenlandske: 15,8 millioner kroner Obligationer: Danske: 57,7 millioner kroner Udenlandske: 3,7 millioner kroner
Vi går lige til kanten
Vi har lagt os i midterfeltet
Sønderborg Kommune investerer ikke aktivt i aktier eller i obligationer, fordi pengekassen er for lille. Alligevel har kommunen anbragt knap 10,1 millioner kroner i obligationer. Det er de kortfristede obligationer, som kommunen dyrker, fortæller Alfred Holm-Petersen, kommunaldirektør i Sønderborg Kommune. – Vi har ikke råd til aktier og obligationer, for så skal vi have dem i minimum tre år, før vi kan handle med dem igen. Vores kassebeholdning svinger over tid, så der er nogle korte perioder, da vi udbyder vores likviditet til bankerne, siger Alfred HolmPetersen. Han mener ikke, at de kortfristede obligationer, der kan være mere usikre end de langfristede, sætter borgernes skattekroner på spil.
Lidt mindre end 16 millioner kroner af Varde Kommunes samlede investering er sat i udenlandske aktier. – En lille del tør vi satse mere på, fordi vi tror, at vi får en større indtægt, siger Egon Boutrup, økonomichef i Varde Kommune. Alligevel mener han ikke, at der bliver gamblet med skattekronerne. – Vi har lagt os i midterfeltet, hvor vi ikke løber den store risiko, men hvor vi ikke bare har pengene stående på en bankkonto, siger han. Kommunen investerer for mere end 166 millioner kroner, men ifølge Egon Boutrup skal pengene ikke bruges til at nedbringe gælden. – Det kunne man godt, men hvis vi først indfrier vores gæld og så får brug for pengene igen, har vi ikke mulighed for at optage lån igen. Hvis
Kommunens investeringer Aktier: Forskerparken Syd: 19,5 millioner kroner Sønderborg Lufthavn: 21.123.785 kroner Sønderborg Havneselskab: 11.900.000 kroner House of Science: 1 million kroner Obligationer: Danske: 10,1 millioner kroner i investeringsforeninger.
– Vi vurderer, at der ikke er nogen risiko, men vi kører lige til kanten uden at komme derhen, hvor vi mener, at det bliver risikabelt, siger han.
Kommunens investeringer Aktier: Udenlandske: 15,8 millioner kroner Obligationer: Danske: 129 millioner kroner Udenlandske: 16 millioner kroner
vi bare havde en fri låneadgang, var det måske ikke så fornuftigt at have så mange penge liggende i kassen, siger han.
TURISME
Billund bader i besøgsrekorder Legoland og Lalandia har i år for alvor vist sine samlede muskler. Begge har besøgsrekorder – og Billunds turisme er stort set fordoblet.
L
egoland, Lalandia og et øget samarbejde med løveparken i Givskud har i år vist sit værd for Billund. Turismen i erhvervskommunen på den jyske hede er med et slag næsten fordoblet, fra 650.000 overnatninger til 1,1 millioner, og den overstrømmende tilstrømning har medført besøgsrekorder ikke kun hos hovedaktørerne selv, men også hos en lang række andre aktører i området. Selv byens museum har haft flere gæster end nogen sinde før, og i midtbyen har detailhandlen også fået kærligheden at føle: – Jeg kan høre på mine kolleger i byen, at de vender tommelfingrene opad, som den lokale handelsformand, Flemming Nørbygaard, siger. Med til succesen hører, at alle aktører i Billund har valgt at stå sammen, hvilket blandt andet ses i den bus, der fra den første uge i juli og seks uger frem kørte gratis mellem Legoland, Lalandia, lufthavn, byens overnatnings- og spisesteder og selve Billund midtby: – Vi overvejer lige nu samme tiltag næste år – men i otte uger. Og denne gang også med weekendkørsel og aftener indtil klokken 21, siger Flemming Nørbygaard. Dog skal pengene først findes. Bussen kostede 140.000 kroner i år og bliver dyrere med den udvidede kørsel. – Vores forbillede er Orlando i Florida, som Lalandias salgs- og marke-
tingsdirektør, Niels Feerup, siger uden blusel. Verdens største forlystelsesområde – mindre kan ikke gøre det. – Hele vores og Legolands håb er på sigt at tiltrække flere attraktioner til Billund, siger Niels Feerup og fortæller, at der flere gange har været besigtigelse i Billund fra agenter for de store kapitalfonde i verden, der sætter milliarder i forlystelsesparker. Indtil videre står en finanskrise i vejen, men lykkes det, er Billunds turisteventyr kun lige begyndt. Parterne har valgt at markedsføre det samlede turistområde som »Billund Legoland Resort«, og det er en
rigtig god strategi, vurderer Peter Saabye Simonsen, direktør for Syddansk Turisme. – Lalandia er på nærmarkederne stor nok til at trække selv, men uden for Danmarks grænser er det Lego, der kan, siger han og fortsætter: – Normalt siger man, at attraktioner trækker mest inden for en times kørselsafstand. Men parker som Disneys trækker altså op til otte timer i fly. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
7
International konsulentvirksomhed i markant vækst søger franchisepartnere til det danske marked En unik mulighed for at blive partner i globalt ledende, lønsom og prestigefuld konsulentvirksomhed, med flere end 900 partnere i 37 lande. Vore ydelser er altid efterspurgte, i vækst såvel som i recessionsperioder. Med en baggrund fra en ledende stilling eller specialist viden og en selvmotiverende adfærd kan du være en af de nye kolleger til vore 6 danske partnere. Kontakt os på www.partnerrecruitment.eu
1,1 millioner gæster Billund Kommune havde fra juli sidste år til juli i år 1.143.233 turistovernatninger på kommunens hoteller, feriecentre og campingpladser. Året inden var det tal 642.000. Billund har for en by af sin størrelse en meget stor hotelkapacitet, og nu er Lalandia Billund kommet til med 761 feriehuse og 39 under opførelse. I alt åbner lokalplanen for 1500 feriehuse. Med sit nuværende niveau kan Lalandia i Billund rumme 5000 gæster i feriehusene, og feriecentret – der er Danmarks største af slagsen – har indtil videre været booket helt op i skolernes ferier.
Legoland er den attraktion sammen med Tivoli i København, der er bedst kendt uden for Danmarks grænser. Og med parken som udgangspunkt og Lalandia som nærmeste nabo har Billund nu for alvor fået fat i børnefamilierne. Arkivfoto: Joan Karlsen
Asfaltarbejde udføres Intet for småt Intet for stort
KLIPPE- BUKKE KLIPPE BU - SVEJSE - OG STANSEARBEJDE
w www.t-jacobsen.dk - llige fra små specialoopgaver til store serier...
MIDDELFARTVEJ 367 5491 BLOMMENSLYST TLF.:
65 96 72 85
v/Andrew Velarde Industrivej 4a - 5592 Ejby - Tlf. 64 46 10 94 t.jacobsen@mail.tele.dk
Visioner Turismen i Billund Kommune skal ske på et ordentligt niveau. Byens og områdets involverede er opmærksomme på, at arven fra Lego forpligter, og børnene skal være i centrum.
TURISME
Konkurrence Senest har kommunen udskrevet en arkitektkonkurrence under navnet »Billund – børnenes hovedstad« for at fremme den udvikling, og vinderprojektet, der er udviklet af Årstiderne Arkitekter og projektpartnerne Gehl Architects og det London-baserede MindFolio, går ud på at omdanne Billund til international vidensklynge om børn.
Store planer Visionerne er store og omfatter blandt andet et forskningscenter, et børnehospital, en international skole, hotel, event- og konferencefaciliteter, nye forretningskoncepter og underholdningsaktiviteter. Alt sammen aktiviteter, der skal skabe liv og tiltrække endnu flere turister og forretningsmuligheder. Billunds turisme er udelukkende baseret på børnefamilier, der kommer på grund af Legoland, Lalandia og løveparken. Derfor er mønstret på Billund Camping markant anderledes end på alle andre, danske campingpladser, siger Sussie og Visti LundJensen. Her er det stort – og ny rekord – at campisterne bliver i 2,2 døgn i gennemsnit. Foto: Niels Husted
Nu bliver turisterne
lidt længere
H
vis en campingvogn for få år siden stod mere end fire døgn, sagde vi til hinanden, at de sgu nok var stukket af fra regningen, siger Visti Lund-Jensen og slår en latter op. Han har sammen med sin hustru, Sussie, drevet Billund Camping i 20 år til næste år, og siden 1994 har de fået Legoland Village – en slags familievandrerhjem – med. Visti og Sussie er helt på det rene med, at turisme i Billund er baseret på Legoland. Men med Legolands store, nye attraktioner de senere år, Lalandia og et tættere samarbejde
På Billund Camping blev gæsterne tidligere kun ét døgn. Nu bliver de i to døgn – i gennemsnit. med løveparken i Givskud, er turisterne begyndt at blive længere. Statistikken siger 2,2 døgn i gennemsnit, hvor den før hed 1,1 døgn. – Det, at Lalandia er kommet til, smitter af på hele byen. Vi har også
selv en restaurant og en bistro, og der har vi også øget omsætningen. Når turisterne bliver længere, bruger de flere penge. Det er derfor, vi hele tiden forsøger at udvide turismen i Billund ud over vores egen lil-
le grænse – som nu med den gratis shuttlebus i sommer. Det er ikke noget, vi gør, fordi vi er barmhjertige samaritanere, men fordi det giver flere kroner på bundlinjen, siger han. Da Sussie og Visti Lund-Jensen overtog campingpladsen, havde den 25.000 overnatninger om året. I år runder den 100.000 – og så kommer der 30.000 overnatninger i Legoland Village oveni. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Feriecentre vil indtage hverdagen Nye idéer vil bryde indhegninger ned omkring nutidens feriecentre.
T 8
urisme er også detailhandel – sådan at forstå, at når turisterne er i Danmark, både spiser og drikker og handler de, og det kommer spisesteder og butikkerne til gode. Derfor er restauranter og spisesteder også væsentlige aktører i feriecentre, og derfor har Danmarks stør-
ste konsulentvirksomhed inden for detailhandel, Retail Institute Scandinavia, udviklet et helt nyt feriecenterkoncept sammen med en af Europas meget store aktører på området. – Vi tror på, at feriecentre vil udvikle sig fra det kulisseagtige, hvor man har alting lukket inde på et begrænset område, til mere åbne centre, hvor man inddrager det omgivende samfund, siger Michael Skou, markedsdirektør inden for kædeudvikling og -drift ved Retail Institute Scandinavia. Netop fordi instituttet tror på en vækst i turisme – og specielt en vækst inden for den form for oplevel-
sesturisme, der knytter sig til feriecentre – er det selv gået ind på banen. Dog er man yderst forsigtig med at holde kortene tæt til kroppen: – Den turisme, vi kender i dag, er rimeligt simpel og baseret på turisten som beskuer. Fremtidens turisme bliver mere interaktiv, hvor man selv tager del. Budskabet til turisterne vil ændre sig fra »Kom og kig på det, vi har« til »Kom og vær med i det, vi har«, siger han og forestiller sig samtidig, at paletten bliver så bred, at turister i samme feriecenter i virkeligheden kan få tiden til at gå med vidt forskellige ting.
Når planerne ikke er ført ud i livet, skyldes det først og fremmest finanskrise. Feriecentre er milliardinvesteringer og kræver grundige forberedelser, for én ting ligger fast: Den størrelse, som Lalandia Billund kan udvikle sig til – med 1500 feriehuse og plads til 10.000 feriegæster – er den størrelse, hvor fremtidens feriecenter begynder.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Billunds vækst vil ikke Billunds turisme ventes ikke at koste fald i turismen langs kysten – for legelande appellerer til et andet publikum end badestrande.
D
et er to forskellige ting. Så enkelt forklarer direktør Anni Hornum, Turistgruppen Vestjylland, hvorfor Billunds succes ikke vil koste tab i de traditionelle sydvestjyske turistkommuner. – Lalandia er tredagesferier for familier med mindre børn, og Lalandia er meget fokuseret på danskere. Jeg ser ikke Lalandia som en konkurrent for de vestjyske ferieområder, men som en rigtig god ting for regionen, siger hun. Samme holdning har direktør i Syddansk Turisme Peter Saabye Simonsen: – Jeg tror faktisk ikke, at det vil gå ud over vestkysten. Tværtimod er det endnu et fyrtårn, Danmark kan spille på, og de to ferieformer har to forskellige formål med deres ferieophold, siger han. De to store sydjyske turistkommuner, Varde og Tønder, har som sådan ikke noget at frygte, og i regionen er forventningen generelt en vækst på turistområdet. – Ikke eksplosivt, men vi tror på, at en vækst på to procent om året er realistisk, siger han, og tilføjer, at hvis man ikke synes, at det lyder af meget, er det værd at notere sig, at turisterhvervet i Region Syddanmark i dag omsætter for 14 milliarder kroner hvert år og står for 21.500 arbejdspladser – når sæsonarbejdet er omregnet til fuldtidsjob.
Væksten skal især komme fra det tyske publikum, som både Peter Saabye Simonsen og Anni Hornum er
enige om er blevet svigtet på det seneste. – Nordtyskland ned til Hannover er vores kerneområde, men vi har gjort alt for lidt for at markedsføre os i Tyskland de senere år, siger hun og fremhæver, at af den samlede nordtyske turisme foregår under 2,5 procent i Danmark, så der er masser af potentiale at tage af.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
TURISME
ramme strandene Naturen kalder Når Turistgruppen Vestjylland gennemfører forbrugeranalyser for at finde ud af, hvad turisterne først og fremmest kommer til kysterne for, er prioriteringen klokkeklar: 1) Naturen. 2) Muligheden for lange cykelture. Og de to punkter har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste mange år.
Tyskere 80 procent af turisterne ved den jyske vestkyst er tyskere.
Seks ud af ti turister ved vestkysten er voksne uden børn – eller familier med hund, som direktør i Turistgruppen Vestjylland Anni Hornum siger. Benævnelsen er ikke kun for sjov, for det, at tyskerne kan have hunden med til Danmark, er et væsentligt salgsargument. Arkivfoto
Turisme får ny betydning for økonomien Turister er Danmarks femtestørste erhverv og tredjestørste eksportindtægt. Derfor har branchen fået nok af at stå i skyggen af mere traditionelle erhverv.
E
r der én ting, der kan få direktøren for Region Syddanmarks turismeindsats, Peter Saabye Simonsen, op af stolen, er det at kalde turisme for et underlødigt erhverv: – Tværtimod er det dem, der siger sådan, der ikke har lavet deres hjem-
mearbejde, siger han og fortsætter med ildhu: – Se, hvordan det er gået med fiskeriet, landbruget og industrien. De tidligere primære erhverv lider, og det gør servicefagene også. Men er der ét erhverv, du ikke kan outsource, er det turismen. Derfor oplever
vi, at området har fået en helt ny politisk bevågenhed. Turisme er i dag Danmarks femtestørste erhverv og tredjestørste eksportindtægt i kraft af, at turisterne kommer med udenlandsk valuta, og erhvervet omsætter for 77 milliarder kroner årligt. – Men det svarer jo ikke til billedet af, at Danmark skal klare sig ved et godt uddannelsesniveau? – Jo, der er både faglærte, ufaglærte og mange højtuddannede job i turisme, og hvis vi vil have vækst, skal vi være dygtige og have en stadig kompetenceudvikling på grund af vores høje omkostninger. – Det er derfor, vi har lavet Oplevelsernes Akademi, som blandt andet tilbyder en ny toårig masterud-
Størst Den største turistkommune i Region Syddanmark – faktisk i Danmark uden for København – er Varde Kommune. Kommunen, hvis trækplastre er strandene fra Ho til Henne, havde sidste år 3,5 millioner turistovernatninger. Tønder, som er den næststørste turistkommune i det sydjyske, nåede 1,3 millioner og Fanø omkring 800.000 overnatninger.
dannelse, der begynder på University College Lillebælt efter nytår, og en række skræddersyede uddannelsestilbud til turismeindustrien. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
9
BEREDSKAB
Olieulykker kræver Poppede majskorn simulerer oliespild. Popcorn er ideelle, fordi de har nogenlunde samme konsistens – og så klarer mågerne rengøringen.
Hvert år tester Dong Olierør sit beredskab mod det frygtede scenarie: En olieulykke. Olien er svær at samle op, for det kræver et stort beredskab, der fungerer hurtigt og effektivt sammen.
M
illioner af tønder olie strømmer hvert år i land fra Nordsøens olieplatforme. Det sorte guld, som hentes op fra den danske undergrund, bliver pumpet gennem energiselskabets nedgravede olierør på havbunden cirka 220 kilometer ud for den jyske vestkyst. Olien er flydende guld for den danske stat, men en katastrofe for den danske natur, hvis den slipper ud i havet. Dong Olierør, der er et datterselskab til Dong Energy, har derfor et beredskab stående klart, der med avanceret redningsudstyr kan sættes ind i kampen, hvis olien slipper ud. Hvert år bliver folk og udstyr testet i en øvelse for at sikre, at indsatsen glider hurtigt og effektivt. Ifølge en af øvelsens koordinatorer, Helge Appelquist, skal den være med til at sikre, at beredskabets mange folk kender hinandens plads, når kampen mod olien går i gang. – Det handler om, at vi kender hinandens roller, hvis ulykken sker, siger han og fortæller, at øvelsen også er rammen om et kontaktforum for de myndigheder, der ville blive involveret, hvis olien havnede i havvandet.
Øvelse i roligt vejr
10
Knap to kilometer ud for Børsmose Strand nær Oksbøl vugger øvelsens
største skib roligt. Det er en ualmindeligt mild oktoberdag. Og det er heldigt, for olie er nærmest umulig at samle op, hvis bølgerne er for store. På stranden bliver en flydespærring gjort klar. Det er den, der skal indsamle olieklatten, så den kan suges op af vandet. Heldigvis består klatten i dag af poppede majskorn. Ifølge Helge Appelquist holder den årlige øvelse beredskabets rutine ved lige, men den skal samtidig sætte nyt personale i beredskabet ind i, hvordan en redningsaktion foregår. – Folk skal kunne se og lære, hvordan det foregår, hvis vi skal rykke ud på den rigtige måde. Og så skal vi selvfølgelig forbedre det, vi kan, siger han. På skibets bro får en hurtigtgåen-
Dong Energy A/S Olie- og gasproduktion er Dong Energys største indtjeningskilde, men produktionen af olie er faldende. Fra 2008 til 2009 faldt produktionen af olie fra 15,5 millioner tønder til 8,5 millioner. Det danske energiselskab omsatte for lige under 50 milliarder kroner sidste år og leverede i samme periode et overskud på 1,1 milliarder kroner.
de gummibåd signal fra indsatslederen om, at øvelsen skal begynde. Båden flyver over vandet for at hente linerne, som skibene skal trække flydespærringen med for at samle »olien« op. Observatører fra politi, søværn og kommuner følger med gennem kikkerter, mens folk og skibe arbejder effektivt sammen og får bekæmpet »olieklatten«.
Sikker branche Selv om olierøret intensivt bliver kontrolleret for revner og buler med topmoderne teknologisk udstyr, kan selv den skarpeste årvågenhed ikke være en garanti mod det værst tænkelige. For det kan blive alvor. Aldrig før har der været så meget opmærksomhed på olieulykker som nu – ikke mindst på grund af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf. Alligevel mener Helge Appelquist ikke, at der er grund til bekymring. – Det er en sikker branche – mere sikker end mange andre. Der er så mange procedurer, der skal sikre kvalitet og sikkerhed i denne branche, siger han og tilføjer: – Det er samtidig en branche, hvor det kan blive meget dyrt, hvis der sker olieulykker, så der bliver investeret enorme summer i sikkerhed. Tekst og foto: Peter Olander Tlf. 7912 4566, pol@jv.dk
BEREDSKAB
r samarbejde Flydespærrerne er blevet trukket godt to kilometer ud fra kysten, hvor en hurtiggående gummibåd sørger for, at linerne til flydespærrerne bliver koblet til de to skibe, der skal trække dem og indfange »olieklatten«.
Gummibåden manøvrerer mod båden, så linerne til flydespærrerne kan blive koblet sammen.
Trawleren Mette Janni fra Hvide Sande deltager i øvelsen som et af de to skibe, der trækker flydespærrerne. Trawleren vil også deltage, hvis ulykken er alvorlig.
Esvagt Alpha hedder skibet, der er øvelsens centrum. Det sagtner farten få kilometer fra Børsmose Strand, før det skal deltage i kampen mod »olien«.
Flydespærringen består af oppustelige »balloner«, som stikker knap to meter ned under vandet. På den måde kan olien hverken strømme over eller under spærringen.
11
KONTORSNAK
Den gode sladder H
an kommer altid for sent. Hun sløser med sit arbejde. Han er chefens yndling. Lyder det som krogesnak, der gør sig dårligt på en arbejdsplads? Ikke nødvendigvis, mener Jeanette Lemmergaard. Hun er lektor på Institut for Marketing og Management på SDU og forsker i human ressource management og intern kommunikation. I forbindelse med et andet forskningsprojekt blev hun nysgerrig med hensyn til sladderens betydning og gik ind i en dybere undersøgelse af fænomenet. Hun tilbragte hele dage som fluen på væggen i forskellige virksomheder. – I første omgang opfattede jeg det – ligesom mange andre – som negativt. Men jeg opdagede, at mange ledere følte, at det bidrog med noget positivt, siger hun. Ifølge Jeanette Lemmergaard er
Snakken i krogene på en arbejdsplads kan bruges positivt af ledelsen, har SDU-forsker opdaget. mange virksomheder ellers meget bange for at udsætte medarbejdere for mobning og laver derfor politikker mod at tale om andre. Og mange ledere sætter officielt en ære i ikke at lytte til – og i hvert fald ikke bidrage til – småsnak. Andre steder bruger man det positivt. – Det er selvfølgelig vigtigt at undgå mobning, men jeg mener, at man som leder bør lytte med i stedet for at afskære sig fra det. Hvis en medarbejder hele tiden kommer for sent eller ikke er dygtig nok til at udføre sit arbejde, kan man jo bruge det
konstruktivt, for der er som regel noget om snakken. Det kan være, at vedkommende har brug for noget efteruddannelse eller har behov for at blive placeret et andet sted, forklarer Jeanette Lemmergaard. Sladder som fænomen forbindes mest med kvinder. Mænd netværker eller lægger strategi – men det dækker ifølge Jeanette Lemmergaard over, at mænd sladrer lige så meget som kvinder. Generelt sladres der mest om inkompetente chef og kolleger, forklarer hun.
De snakker om alt Middelfart Sparekasse er kendt for sin medarbejderpleje, og det indebærer, at der kommunikeres om alt. Derfor lever den uformelle snak i bedste velgående.
S
ladder. Det er ikke et fremmed fænomen i Middelfart Sparekasse, konstaterer HR-chef Randi Rude. Virksomheden er kendt for at gå tæt på medarbejdernes privatliv som følge af en filosofi om det hele menneske. Og mennesker sladrer. Det er ikke noget problem, hvis tillid og åbenhed samtidig er en vigtig del af arbejdspladsens kultur, mener Randi Rude. Hun skelner mellem den positive og den negative sladder, hvor sidstnævnte er af den type samtale, der skaber alliancer og dårlig stemning og sender folk ud i kulden. Men
12
hvor andre virksomheder forbyder medarbejderne at tale dårligt om hinanden og arbejdspladsen, er indgangsvinklen i Middelfart Sparekasse åbenhed. – Vi vil ikke begynde lave politikker om dit og dat. I stedet arbejder vi hele tiden på at forbedre dialogen ved at træne i kommunikation – også når den handler om ting, der er svære at sige, forklarer Randi Rude. – Hvis nogen taler dårligt om andre, går vi ikke ind og stopper det. Vi bliver interesseret i at vide, hvad der foregår, og hvad årsagen er. Og hvad gør de i sparekassen, når sladderen bliver kendt? – Vi begynder at lægge mærke til, om der er noget rigtigt i det, der bliver sagt – og hvad årsagen kan være. Vi mærker efter, om vi skal tage det alvorligt. Samtidig vil vi opfordre afsenderen til selv at bringe det på bane – altså gå direkte til personen, siger hun. Der småsnakkes over skrivebordene og i kantinen, og det næsten nye domicil er endda blevet forsynet med små hyggekroge for at fremme den uformelle snak. Erhvervsmedarbejder Lene Har-
der mener, at hun og kollegerne bruger sladderen positivt til at sparke hinanden bagi. – Vi tør at være åbne og ærlige. Der skal være plads til at få luft. Det er værre, hvis alle går og er småsure, siger hun. Ifølge en ny undersøgelse er det ikke kun hinanden, som medarbejdere generelt sladrer om. Chefer – og særligt deres kompetencer eller mangel på samme – er det vel nok mest populære emne. Randi Rude har ikke noget imod at blive sladret om, »hvis der rører sig noget i nogen«. Indholdet er uinteressant for hende, indtil hun direkte bliver konfronteret med det. Alligevel har hun én gang prøvet at blive talt om, hvor hun følte sig nødsaget til at mane det usande rygte til jorden. – Jeg gik til kilden og spurgte direkte til rygtet. På den måde fik jeg det ud af verden, siger hun.
Af Tore Bønke Jeppesen tobj@fyens.dk
Caféen med kaffeautomaten er et godt sted at sludre. Erhvervsrådgiver Christian Aasted samt erhvervsmedarbejderne Lene Harder og Annemette Andersen tager sig en pause. Foto:kim Rune
– Men hvis en chef finder ud af noget om en medarbejder via sladder, kan det så ikke bruges til eksempelvis at afskedige vedkommende? – Rent personalepolitisk har man jo et ansvar. Jeg er af den overbevisning, at det er en god idé at have noget at måle folk på, så man i den situation ikke alene baserer sin beslutning på sladder. For det er god stil at give en god forklaring, og det er det ikke, hvis det er noget, man har hørt på vandrørene, mener Jeanette Lemmergaard. Hun har fået skældud af folk i emails efter at have offentliggjort sine opdagelser. Men hun påpeger, at man lige så godt kan bruge sladderen positivt. – Man kan ikke komme det til livs. Vi sladrer som mennesker, og det hjælper os til at definere os selv, og hvordan vi er en del af gruppen, siger hun.
KONTORSNAK
Sladderens top 3 1. Lederen og lederens inkompetence. 2. Kollegers manglende kompetence eller sløseri. For eksempel at de kommer for sent, holder for lange pause eller snakker for meget privat i telefon. 3. Private forhold internt i virksomheden - altså hvem der kærester med hvem. KILDE: JEANETTE LEMMERGAARD
Jeanett Lemmergaard forsker i arbejdsmiljøet, men interessen for sladder opstod tilfældigt i forbindelse med et andet forskningsprojekt.
Af Tore Bønke Jeppesen tobj@fyens.dk
Foto. sdu
13
TRANSPORT
dæk
Det hele
handler om
Benny Kristensen er ikke bleg for at indrømme, at familiens enorme virksomhedsimperium skyldes en kombination af at have næse for forretning, at være på rette tid og sted – og at have held og gode konjunkturer. Men han har heller aldrig været bleg for at kaste sig over noget nyt, og ind imellem tage sine øretæver for fejl undervejs. Foto: Chresten Bergh
14
Engang var Benny Kristensen en ung konstabelelev med sælgerdrømme. I dag har han en milliardforretning med 750 ansatte.
F
art på har der altid været. Benny og Betty Kristensen var allerede gift, da han som 20-årig tegnede en syvårskontrakt med forsvaret om at blive udlært mekaniker i sin konstabeltid. Kenneth, den ældste søn, var på vej, og alligevel syntes Benny ikke, at der var nok at rive i. – Forsvaret var ligesom et hvilehjem, så jeg var slet ikke brugt, når jeg kom hjem, siger Benny Kristensen, i dag arbejdende bestyrelsesformand i Nordisk Dæk Import, NDI, med mellemste søn, René, som administrerende direktør siden sidste år. Dengang, mens Benny var på dragonkasernen i Holstebro, brugte han fritiden på at tygge aviserne igennem for at finde ekstrabeskæftigelse. Hans store interesse har altid været salg, og en dag, han så en annonce for billige dæk, bestilte han fire: To til sig selv og to til en kollega. Dem til kollegaen tjente han selvfølgelig lidt på, og så var Nordisk Dæk Import faktisk født. Banken ville ikke låne Benny Kristensen penge, men så fik han sin far til at kautionere for 5000 kroner til en brugt monterings- og afbalanceringsmaskine samt et lille lager af dæk.
Dæk med rabat – Dengang – i 1970 – var folk vant til bare at bruge deres mekaniker og vulkanisør og betale, hvad det kostede. Men jeg begyndte med at give rabat på dæk, og jeg fik så meget at lave, at det var en ren fornøjelse. Når jeg kom hjem om eftermiddagen, holdt der ofte femseks biler og ventede uden for garagen, som var lavet om til dækværksted, siger han. I dag har Nordisk Dæk Import 75.000 kvadratmeter under tag ved hovedafdelingen i Brørup. Stedet faldt den unge familie for i 1977 på vej hjem til Bettys forældre i Rødding.
Benny er fra Strellev ved Ølgod, og det nye værksted på 150 kvadratmeter, han havde bygget i Holstebro og i mellemtiden også udvidet til det dobbelte, var igen blevet alt for lille. – Her var 2000 kvadratmeter. Det var et kæmpe spring, siger Benny Kristensen om den nedlagte møbelbutik, der siden er bygget til og udvidet nærmest hvert år. Heldigvis har der været masser af plads at tage af på Merkurvej lige ved afkørslen til motorvejen, men selv med en grund på 20 hektar kan her nu højest bygges yderligere 25.000 kvadratmeter til.
Krisen har gjort ondt Ikke at der er planer om det i øjeblikket. Finanskrisen har gjort ondt. Nordisk Dæk Import har måttet sige farvel til cirka hver tiende medarbejder, og selv 40-års jubilæet i juni i år har familien valgt ikke at markere. Væksten og de mange penge, virksomheden efterhånden er værd, er nemlig ikke steget dem til hovedet. Krisen er kun »måske overstået«, og så er store fester ikke det rigtige signal, lyder Bennys morale. Lige nu. For mens det bare gik opad, var det sjove tider. Sjovest – husker Benny – dengang lavinen for alvor begyndte at rulle. – Jeg havde ansat en sælger til salg af traktor- og landbrugsdæk. Han var tidligere sælger i et anden dækfirma, og en dag sagde han »Benny, der vil blive en stor efterspørgsel på tvillinghjul til traktorer«. Så skrev vi rundt til mulige producenter af tvillinghjul i hele Europa og fik respons fra en hollandsk producent, som hed Molcon. De var blevet trætte af deres danske importør, så vi fik importen til Danmark, Norge og Sverige.
FORTSÆTTES SIDE 16
Vi giver bilsyn en helt ny betydning. Esbjerg Frodesgade 125, 6700 Esbjerg Tirsdag den 9. november kl. 8.30-11.00
Kolding Egtved Allé 4, 6000 Kolding Tirsdag den 16. november kl. 9.00-11.30
Vi inviterer til seminar om skatte-, moms- og afgiftsregler på biler. Bliv opdateret på reglerne og finansieringsmulighederne for gul-, hvid- og papegøjepladebiler. Læs mere og tilmeld dig på www.deloitte.com/dk/events. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
15
TRANSPORT
René, det midterste af Benny og Bettys tre børn, er siden 2008 administrerende direktør for Nordisk Super Dæk, detailselskabet under Nordisk Dæk Import. René har ligesom sin far bare kastet sig ud i forretningslivet. Benny gik ud af 7. klasse, mens René måtte holde ud til 9. på grund af den nye skolelov, inden han kunne åbne sin egen Super Dæk i Ribe. Han havde alligevel altid arbejdet i dækkene – og såmændt kørt bil, siden han var otte år. Foto: Chresten Bergh
Det hele handler om... FORTSAT FRA SIDE 15
Nordisk Dæk Import A/S
Hovedforretningen er dæk-import, men koncernen dækker over i alt 80 selskaber og afdelinger – herunder 60 Super Dæk Service-afdelinger, der er Nordisk Dæk Imports egen kæde af dækservice værksteder. Ældste søn, Kenneth, er direktør for datterselskabet TyreTrust – et stort dækhotel i København. René er administrerende direktør for Nordisk Super Dæk, mens datteren Anja er ansvarlig for marketingafdelingen, og hustruen Betty er ansvarlig for profil- og arbejdstøj til medarbejderne og for Nordisk Dæk Imports rengøringspersonale.
1,5 milliarder
Samlet årsomsætning omkring 1,5 milliarder kroner. I alt 750 ansatte. Heraf 35 i Sverige, 45 i Norge, 30 i Tyskland og 15 i England. I Brørup er der omkring 175 medarbejdere. Firmaet importerer og sælger alt i dæk – stort set kun med undtagelse af cykeldæk.
Fire ejere
Nordisk Dæk Import A/S er ejet i fire fjerdedele, hvor forældrene, Betty og Benny Kristensen, har én, og hvert af de tre børn har en.
16
– Og så gik det bare derudad. Landbruget var inde i et kæmpe opsving, så vi samlede og malede tvillinghjul om natten, og monterede og lavede dækservice for den lokale kundekreds om dagen. I dag har Nordisk Dæk Import en meget stor markedsandel inden for alle former for dæk – også til traktorer og landbrugsmaskiner. Men landbruget i dag er ikke det samme som dengang. Dengang solgte Nordisk Dæk Import bunker af dæk og fælge til landbruget – i dag er traktorer og maskiner meget større, så nu består salget i færre, men meget store dæk.
»Vi ser tiden an« – På grund af krisen bliver der ikke solgt så mange nye traktorer og landbrugsmaskiner og det går selvfølgelig ud over det ekstra salg af et bredt sortiment af dæk til de nye traktorer. Udskiftning af dæk på gamle traktorer venter også til sidste øjeblik, men til gengæld har transportsektoren igen fået det meget
bedre, så vi ser tiden an, siger Benny Kristensen. – Under krisen tømte vores kunder deres lagre, så det seneste trekvarte år har vi haft forrygende travlt, for nu fylder de op igen. Men lad os se, hvad der sker til foråret, siger han, der har en mavefornemmelse af, at forbruget vil dykke igen. – Når vi ser på den totale årsomsætning i Nordisk Dæk Import, er vi tilbage på niveauet inden krisen – omkring 1,5 milliard kroner. Men krise eller ej, så koster det mange penge med de store udsving i efter spørgslen.
Lyst til at rejse Ikke at den slags kan ryste Nordisk Dæk Import i sin grundvold. Familievirksomheden har altid været velkonsolideret og ynder at betale kontant, så Benny Kristensens største personlige udfordring er, hvornår tiden er inde til at tænke på at trappe ned på det daglige arbejde: – På et tidspunkt, når tiden er inde, vil vi gerne – Betty og jeg – mere ud at rejse. Fordi vi importerer dæk og fælge fra hele verden, har jeg været så privilegeret at rejse overalt på kloden. Det har vakt en stor interes-
se for andre kulturer, siger han, der især er begejstret for Asien. Privat bor Betty og Benny Kristensen på Merkurvej nærmest midt i den enorme virksomheds vidtspændte haller. Det var en stor fordel, da børnene var små, men stadig den dag i dag kan Benny slet ikke forestille sig et liv helt uden dækimport. – Jeg elsker at sætte gang i noget nyt, som han siger, mens han slår ud med armene mod de tre A4-ark på bordet med navne på samtlige datterselskaber, der i dag hører under koncernen. Der er 80 i alt – hovedsageligt inden for dækbranchen og relaterede brancher, men der er også undtagelser som JAK – Arbejdstøj i Esbjerg, der ejes sammen med en god bekendt, samt en kro og lidt andet. For det er sådan, tingene udvikler sig, når man er født som iværksætter.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
D
u kører på motorvejen på vej til et møde. Du er stresset, men der er trods alt styr på nerverne. For selv om du er sent på den, skal du nok nå at komme frem til tiden. Eller det tror du i hvert fald, indtil håbet brister, da to lastvogne foran dig giver sig i kast med at overhale hinanden over de næste mange kilometer. Og mens uret tikker derudad, kan du ikke gøre andet end at fjerne foden fra speederen og skrige rasende mod himlen. Kender du scenariet? I så fald er du ikke alene. For ifølge lastvognbrancheorganisationen International Transport Danmark, ITD, er de såkaldte elefantoverhalinger lastvognbranchens største imageproblem lige nu. Det fortæller ITD’s kommunikationschef, Nikolaj Stig Nielsen. – Det er tydeligt, at det er de langsomme overhalinger på motorvejen, som vi skal arbejde med, siger han. Blandt de lastvognchauffører, som Business Syd har talt med, er man godt klar over de gener, som elefantoverhalingerne medfører for privatbilisterne på motorvejene. Som chauffør Bo Brockstedt fra Dansk Olie genbrug A/S udtrykker det.
LASTBILER
Når elefanter marcherer Lastvognbranchens image lider skade, hver gang to lastbiler bruger for meget tid på at overhale hinanden på motorvejen. Nu vil branchen elefantoverhalinger til livs. – Jeg synes også, at det er irriterende, når jeg selv kører i min egen bil med campingvogn, og der så kommer en klaphat i en lastbil og overhaler mig. Så er jeg jo ved at vælte. Bo Brockstedt understreger dog, at det er yderst sjældent, at han laver en elefantoverhaling, og at det langt fra er alle, der udfører de langsomme overhalinger. Og det er man enig i hos ITD. – Langt de fleste lastbilchauffører kører ordentligt, men der er nogle få, der ikke kan finde ud af det, og de ødelægger det for de mange. Derfor skal vi have fat i det fåtal, siger Nikolaj Stig Nielsen og fortsætter: – Det bliver nok svært at udrydde de overhalinger helt, men vi vil ger-
ne have defineret, hvornår en overhaling er i orden. For ikke alle overhalinger er elefantoverhalinger. Men sætter vi en tidsgrænse for, hvor hurtigt to lastbiler skal kunne køre forbi hinanden, vil det hjælpe chaufførerne – og også andre bilister, der måske vil have lidt større tålmodighed, så længe den fastsatte tidsgrænse bliver overholdt. Ifølge kommunikationschefen vil ITD derfor snart igangsætte en intern informationskampagne blandt landets vognmænd, så man kan få minimeret problemet. Af Tobias Bro Larsen tbla@fyens.dk
Der er ikke noget, der kan hidse andre bilister op, som når en lastbil prøver at overhale en anden – og næsten ikke har kræfter til det. Elefantoverhalingerne er et stort imageproblem for lastbilbranchen, og det vil man nu gøre noget ved. Foto: Peter Leth-Larsen
17
L DIESEL NSET ANTA NB! BEGRÆ SSKIFTET R Å G INDEN TIL LEVERIN
Beskatningspris fra
267.162,12,5-17,2 km/l - 154-185 g co2/km
Man skal altid blande forretning og fornøjelse
En firmabil skal være både praktisk, pålidelig, komfortabel og sikker. Hos Honda synes vi også, den skal være sjov. Dét er Honda Accord. Og lige nu kan du få den til en særdeles lav beskatningspris. Fra kun kr. 249.470 får du klasseledende komfort og køreegenskaber, og en sporty ydelse, der nok skal lokke smilet frem hos selv den mest seriøse forretningsmand. Prøv selv. PS. Om underholdningen leveres af en prisvindende diesel- eller anmelderrost benzinmotor, ja, det bestemmer du helt selv.
Beskatningspriser gælder kun ved leasing. Priserne er inkl. levering, men ekskl. evt. metalfarve og den grønne ejerafgift. 3 år/100.000 km totalgaranti. Læs mere på www.honda.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsmail.
HONDA ACCORD SEDAN Beskatningspris fra
249.470,12,8-17,9 km/l - 149-180 g co2/km
Bilerne kan være vist med ekstraudstyr.
HONDA ACCORD TOURER
TRANSPORT
Taxa til Nordsøen Siden 2002 har helikopterfirmaet Uni-Fly som det første i verden overført personer fra helikopter til vindmøller. Nicky Pløk er en af de piloter, der navigerer rundt blandt havvindmøller og sikrer, at alle kommer sikkert ud og hjem. Når alt ellers går som planlagt...
G 18
odmorgen. Digitaluret i Nicky Pløks Nissan viser 05.41 på en råkold mandag i Odense. Bag rattet sidder han selv og virker imponerende frisk tidspunktet taget i betragtning. – Ja, det er lidt tidligt, medgiver Nicky.
ser rundt omkring i landet. Nickys far har nemlig altid været en ihærdig faldskærmsudspringer. – Det er jo lidt svært ikke at blive fascineret af fly, når man nærmest er opfostret på flyvepladser, griner Nicky. Drengedrømmen var at blive flymekaniker. Men efter et praktikophold på Avnø Flyveplads var der ingen tvivl: Nicky ville være helikopterpilot. Og det blev han.
Hoists på Horns Rev Men sådan er det, når der er takeoff fra Esbjerg klokken 8.00. Han vender bilen og sætter kurs mod Uni-Fly’s afdeling i det vestjyske. Trafikken er ikke noget problem så tidligt på dagen. Siden han var lille, har han brugt weekend efter weekend på flyveplad-
I dag er han 35 år, bor i Odense med sin kone og har siden 2002 fløjet helikopter for Uni-Fly, der har base i Beldringe. Nicky Pløk blev ansat i Uni-Fly i forbindelse med, at firmaet i 2002 havde landet en stor kontrakt hos energikoncernen Vattenfall. For fremtiden skulle Uni-Fly lave såkald-
te hoist-operationer i Vattenfalls netop opførte havvindmøllepark på Horns Rev. Og siden 2002 har UniFly udført over 15.000 af disse. – I udtrykket »hoist« ligger, at man hejser – hoister – personer ned fra helikopteren. Og i dette tilfælde er det ned på toppen af vindmøller, forklarer Nicky og får det til at lyde temmelig simpelt. Han beskriver det som en avanceret taxa. – Det er jo sådan set, hvad det er. Vi flytter kunder fra punkt a til b, og de betaler for det. Så selv om tingene foregår anderledes, er det samme koncept som taxa, forklarer Nicky. Klokken runder 6.00. Himlen er stadig mere sort end blå. De røde lanterner fra Lillebæltsbroens pyloner lyser op som pejlepunkter i horisonten, mens den begrænsede trafik på E20 snegler sig af sted. Hastigheden synes langsom-
– Det er ret dystre sager at læse om andres ulykke. Men de fejl, som er årsag til ulykken, kan være god erfaring for os andre, forklarer han. Da vi når frem, ligger mørket tungt over området ved Esbjerg Lufthavn, hvor hangarerne blot kan anes som store mørke klodser i landskabet. Uni-Fly’s Esbjerg-afdeling ligger i en af dem.
Når piloten har givet tegn, sørger hans left seatcrewmember for at få hejst Vattenfalls tekniker ned i den røde kurv, som er monteret på vindmøllens 79 ton tunge maskinhus.
Perfekt flyvevejr går til spilde
Ifølge Nicky Pløk fylder vinden helikopteren med bidende kold havluft, når døren skydes til side på vej hen til den vindmølle, hvor vindmølle-montøren skal sættes af.
mere, når landskabet endnu er skjult i nattens mulm.
En dag på kontoret
Vindmølleparken ved Horns Rev består af 80 møller, som hver vejer mellem 439 og 489 ton. Vingerne er omkring 40 meter lange, og en mølle producerer strøm nok til at drive Tivoli i København. Fotos: Uni-Fly
Samtalen i bilen afbrydes af Nickys telefon, der ringer. – Det er Nicky! Med et misfornøjet udtryk lægger han headsettet fra sig. – Kunden har lige aflyst, så der bliver ikke nogen flyvning i dag, siger han ærgerligt. Sådan er det nogle gange i den branche. Kunden kan aflyse, eller vejret kan komme i vejen. Og faktisk artede vejret sig så fint i
Er Kina for dyr/dårlig?
oktober, at det bedre kunne betale sig for Vattenfall at sejle sine folk ud til vindmølleparken. – Når kunden aflyser, eller vejret er imod os, bliver det bare en dag på kontoret i stedet, siger han. I Uni-Fly har de ansatte ofte flere end én kasket på. Og når Nicky ikke flyver, varetager han rollen som firmaets sikkerhedsrepræsentant – en opgave, der ikke kan tages let på, når man har med luftfart at gøre. Ud over de daglige rutiner og sikkerhedstjek bruger Nicky Pløk en del tid på at læse havarirapporter for at lære af andres fejl.
Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299
Indhent tilbud vedr. Deres form.
Horsens, Bent Hansen: 2715 7350
www.plplastteknik.com Tlf. 2945 3166, Østermarksvej 30, 4780 Stege Produceret siden 1981
Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377 Nu også brandlukning!
www.trekantensbeton.dk
symaskine-bussen.dk
Få ekstra lager i Middelfart
Klostervej 3 • Gånsager • 6780 Skærbæk Tlf. 74 75 72 74 • Fax. 74 75 73 19 mail@thyssen-staal.dk • www.thyssen-staal.dk - Stål med omtanke -
LEJ EN PAVILLON
Skift størrelse i takt med dine behov.
Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart
19
STÅLSPÆR & KONSTRUKTIONER Tlf. 7556 1799
Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nu
www.
Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tid for en besigtigelse af lokalerne.
Af Rune Mosgaard rumo@fyens.dk
Horsens-Vestjysk Diamantskæring & Trekantens Diamantskæring
Sprøjtestøbning på kundeforme. Plastposer uden tryk med/uden påsvejset plastkrog.
– Normalt er der en masse aktivitet her, men når der ikke skal flyves, går tingene lidt mere stille for sig, forklarer Nicky undskyldende, da vi står i den mennesketomme hangar. Efter en introduktion til helikopteren – en rød Eurocopter EC135 – går vi igen ud i den friske morgenluft. Solen er så småt ved at stå op over Esbjerg, da Nicky kører BusinessSyds udsendte til stationen. – Øv! Det er ellers helt perfekt flyvevejr i dag. Det er, når jeg sidder der på vej hjem i en solnedgang, at jeg ikke altid fatter, at det rent faktisk er mit arbejde, siger Nicky Pløk med en slet skjult skuffelse i stemmen. Men i dag blev det altså en mandag på kontoret i stedet. Flyveturen må vi have til gode til en anden gang.
Kyndbøl K db l S Symaskiner y Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737
www.jydskfynsk.dk
Kontakt: Vi kan vejlede dig, så du får den annonceringsløsning, der passer bedst til dig og dit budskab. Ring til vores mediekonsulenter på 7912 4700, send en mail på annoncer@jv.dk eller fax på 7912 4771.
Banegårdspladsen 6700 Esbjerg Telefon 7912 4700 annoncer@jv.dk www.jv.dk