Skousen har ramt plet med annoncekampagne På et marked med hård konkurrence er der én ting, der tæller: At blive lagt mærke til.
Side 6-8
MÅNEDSMAGASINET
BUSINESS-SYD
5. februar 2011
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
FOTO: CLAUS THORSTED
Den næste krise kan bare komme an Interview med Danfoss-topchef Niels Bjørn Christiansen. SIDE 10-11
TEMA UDDANNELSE OG INNOVATION
INTRO
De små har en stor udfordring
D Intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk
a finanskrisen holdt sit indtog i 2008, fik det store og omfattende konsekvenser for ikke bare det danske, men hele verdens arbejdsmarked. Masser af mennesker mistede deres job – og kun langsomt er det ved at gå den modsatte vej. Men det går fremad igen – og det endda for en stribe virksomheder i ganske pænt tempo. En af disse er Danfoss, hvis topchef, Niels Bjørn Christiansen, i dette nummer af Business-Syd kommer med det opsigtsvækkende synspunkt, at krisen faktisk har sat en proces i gang, som ville være kommet alligevel – blot fem-seks år senere. Finanskrisens indtog gjorde, at virksomheder verden over måtte skære til i et tempo, som man normalt ikke ville vælge. Som Niels Bjørn Christiansen fortæller, var Danfoss allerede før 2008 i færd med at tilpasse – men gjorde det ved langsomt at justere og finde job andre steder i organisationen til de mennesker, der blev i overskud. Finanskrisen tvang virksomhederne til at tilpasse sig hurtigt – ellers ville de ryge med i faldet. Og det betyder, at en lang række virksomheder er toptrimmet og tilpasset nye tider i en grad, så de er parat til allerede nu at udnytte det svagt opadgående marked. Danfoss varsler rekordregnskab, og andre af de store danske virksomheder, der har været gennem samme proces som Danfoss, har meldt lignende ting ud. Til gengæld må vi være meget opmærksomme på de små og mellemstore virksomheder. De har måske ikke formået i samme grad at tilpasse sig og har et forholdsvis begrænset eksportmarked – typisk det nordlige Europa. Og præcis i Europa har krisen bidt sig godt fast, mens de større virksomheder scorer på de mere risikofyldte, men hurtigt voksende vækstmarkeder som Kina og Rusland.
En lang række virksomheder er toptrimmet og tilpasset nye tider i en grad, så de er parat til allerede nu at udnytte det svagt opadgående marked
2
18 12-13 Artikler Eksportører er optimistiske
side 3
Dani-Tech kigger mod udlandet
side 4-5
Der skal mere til at blive set
side 6-7
Skousens reklame virker
side 8
Ingen optur uden nedtur
side 9
Danfoss har lært af krisen side
10-11
Tema: Innovation og uddannelse Flyselskab på sin egen måde
side12-13
Elitekursus for ledere et hit
side 14
Region fornyr universitetsaftale
side 15
Fælles fodslag om erhvervsturisme side 16-17
4-5
BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk
Holdånd gør Frøs til den bedste
side 18
Kronik: Hvad er god ledelse?
side 19
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500
16-17 Vinduespolering Rensning af tagrender Afrensning efter håndværkere Vinduespolering med lift op til 70 meter
40 72 47 48 Junivej 18 • 6705 Esbjerg Ø
www.primavp.dk
Redigering og layout:
Per Guldberg Klausen Kent Hansen Ansv. redaktør:: Peter Orry Annoncer: Henrik Juul Kristensen, tlf. 5059 1236
Varerne begynder at strømme ud af landet fra de syddanske virksomheder. I hvert fald er eksportvirksomhederne de mest optimistiske, når talen falder på 2011.
Hver fjerde tror på tocifrede vækstrater Andel eksporterende virksomheder Industri og engroshandel trækker læsset
E
ksport. Det ord kan få stadig flere direktører i Sydjylland til at lyse op i et stort smil. Over en fjerdedel af landsdelens eksportvirksomheder forventer nemlig en fremgang i eksporten på mere end ti procent i år – og blot tre procent regner med, at det går den modsatte vej. Dermed er de eksportorienterede firmaer i regionen de mest optimistiske for 2011, viser en undersøgelse, som Dansk Industri og Region Syddanmark, står bag. Mogens Therkelsen, formand for DI Sønderjylland, er tilfreds med, at analysen viser, at virksomhederne i Syd- og Sønderjylland igen tør være optimistiske og tro på fremgang. – Undersøgelsen viser, at virksomhederne her i området har fået styr på produktionsomkostningerne, så de igen kan se muligheder i, at eksporten vil stige. Samtidig er Tyskland det land i EU, der hurtigst og bedst har fået gang i vækstmaskineriet og dermed økonomien, så virksomhederne hernede har god grund til optimisme, lyder det fra Mogens Therkelsen.
EKSPORT
Lys i øjnene på eksportfirmaer Hotel og restauration
5%
Byggeri og anlæg
8%
Anden service
13%
Detailhandel
14%
Handel med motorkøretøjer
25%
Transport og post
39%
Vidensservice
43%
Primære erhverv og forsyning
61%
Industri
68%
Engroshandel og agentur
72%
Hvad er forventningerne til virksomhedens eksport i 2011 sammenlignet med 2010?
Skrøbeligt opsving Også i regionen, som har været med til at lave undersøgelsen, er der tilfredshed hos regionsrådsformand Carl Holst (V). Alligevel maner han til forsigtighed: Opsvinget i landene omkring os er stadig skrøbeligt. – Jeg hæfter mig naturligvis ved de meget positive forventninger, regionens virksomheder har til eksporten. Erhvervslivet i regionen er meget eksportorienteret, og det er tydeligt, at virksomhederne dygtigt udnytter den fremgang, som finder sted i Tyskland i øjeblikket. Men vi skal også være klar over, at en eventuel opbremsning i Tyskland kan true den fremgang, som regionens erhvervsliv oplever lige nu, siger han. Det er især industrien, der har de størst vækstforventninger til det nye år. 57 procent af de adspurgte industrivirksomheder vender tommelfingeren opad, når talen falder på eksport. Men også engroshandel og transport- og postvirksomhederne ser lyst på eksporten. Over halvdelen forventer fremgang.
3%
2%
Den falder mere end 10%
Den falder højest 10%
Den stiger med mere end 10%
Den er uændret
26% 47% 22%
RESEARCH: MIKKEL NIKOLAJSEN, KILDE: DANSK INDUSTRI OG REGION SYDDANMARK, GRAFIK: LOTTE LAMBÆK
Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
Den stiger med op til 10%
3
EKSPORT
Ny plan: Nu venter udlandet Dani-Tech i Haderslev satser massivt på eksportvækst i de næste år. Direktøren tvivler på Danmark og retter fokus mod Europa.
platform og satser på eksport til især Tyskland, Polen, Benelux-landene og Østrig, forklarer direktør Arne Iversen. Ud af en forventet omsætning på 180 millioner kroner i år regner Arne Iversen med, at omkring 70 millioner kroner vil komme fra udlandet, mens resten er fra danske kunder. Om fem år vil det være lige omvendt.
Dani-Tech Selskabet har i 22 år været leverandør af hydraulik, komponenter, transmissionskomponenter og elektroniske løsninger. Dani-Tech har selskaber i Danmark, Sverige og Holland og eksporterer derudover til lande som Finland, Norge, Tyskland, Belgien, Australien, Tjekkiet og Slovakiet.
Godt i gang
U
4
dlandet skal erobres og skabe fortsat vækst og fremgang. Det er planen hos Dani-Tech i Haderslev, der lever af at sælge og installere hydrauliske komponenter. Hidtil har det danske marked været det suverænt største for virksomheden, men sådan bliver det ikke ved med at være. – Vi tvivler på, at det danske marked vil vokse de næste år – mest fordi de indenlandske kunder er afhængige af salg internt i Danmark. Og da landbruget og byggeriet er i krise også de næste tre-fire år, er vores vækst afhængig af, at vores kunder med stor eksport får succes. Derfor har vi udvidet vores
Det nye fly fra Billund bliver mere og mere tungt. Antallet af varer, der skal fragtes med DHL Express’ fly fra Billund er stigende, og firmaet regner med fortsat vækst i år. Foto: DHL
Og der er grund til optimisme i firmaet. Allerede nu har det godt gang i det tyske marked, og alt ser ud til, at fremgangen vil fortsætte. – Vi har ansat en tysk marketingassistent, der skal finde kunder til os på det tyske marked, og vi har allerede nu nogle gode projekter, som vi tror meget på. Så vi er i gang, fortæller Arne Iversen, der vurderer, at de største muligheder for firmaet ligger i Tyskland, fordi det ligger så tæt på og samtidig er det største marked. Og så føler han sig meget godt modtaget overalt i Tyskland. Øget fokus på nye markedet betyder dog ikke, at det danske og svenske marked, som hidtil har været i højsædet, bliver droslet
ned – slet ikke. I stedet handler det for Dani-Tech om at udvide markederne, men samtidig fastholde positionen derhjemme. Dani-Techs kunder er primært producenter af maskiner, der indeholder en eller anden form for hydraulik – gerne med elektronik, som er virksomhedens spidskompetence. Desuden sælger DaniTech transmissioner som gear og kardan-aksler. Ifølge Arne Iversen har han kunder inden for både landbrug og industri.
Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
DHL læsser Fragtfirma indsatte sidste år nyt fly fra Billund, og interessen har været stor.
E
ksporten har det godt i Danmark i øjeblikket. Det mærker man hos logistikfirmaet DHL Express, der i andet halvår sidste år mærkede en kraftig stigning i fragten af gods fra danske virksomheder til udlandet. Selskabet har derfor indsat et større fly i København for at håndtere efterspørgslen, og på DHLs nye fly i Billund Lufthavn, der betjener de jyske og fynske kunder, mærker man den stigende eksport i form af øgede godsmængder. DHL har især mærket væksten i fragten af forbrugsvarer. Desuden
EKSPORT Arne Iversen forventer vækst i eksporten i år, og Tyskland er udset til at blive et nyt hovedmarked. Men Dani-Tech eksporterer til hele verden – her er det varer, der skal af sted til Australien sidst på måneden. Foto: Jacob Schultz
5
ALT UNDER ET TAG
i tonsvis fra Billund oplever selskabet en vækst i industrien, hvor både store og små produktionsvirksomheder har tegnet sig for en markant del af fragttonnagen. Især pakker med reservedele er øget markant i antal. – Vi henter betydeligt flere pakker hos vores kunder i dag i forhold til sidste år, og vi forventer, at 2011 bliver et godt år med vækst. Vores såkaldte udlastningsgrad på vores fly er blevet bedre i år sammenlignet med 2009, siger commercial director Michael Hovgaard. I Jylland og på Fyn oplever DHL stigende interesse for en ny daglig forbindelse fra Billund til Leipzig,
der er DHL’s logistiske knudepunkt i Europa. Ruten blev indviet i april sidste år og har givet kunderne mulighed for at modtage forsendelser tidligere på dagen og få afhentet egne forsendelser senere end tidligere. – Vores jyske og fynske kunder har taget godt imod vores nye Billund-fly. Og vi kan mærke, at mange virksomheder sætter pris på, at det er blevet betydeligt lettere at booke os og få afhentet sine for-
DHL Express DHL er en af verdens største operatører inden for logistik og har omkring 300.000 ansatte verden over. Selskabet omsætter for mere end 46 milliarder euro om året og er en del af det tyske selskab Deutsche Post DHL.
sendelser. Vi forventer derfor at få mange nye kunder i 2011 – både store koncerner og små og mellemstore virksomheder, siger Michael Hovgaard. Selskabet kan se tilbage på et 2010 med betydelig vækst i forhold til omsætningen i 2009.
Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
Total- og underentrepriser med basis i 38 års tømrer- og snedkerarbejde
SNEDKERGÅRDEN Tømrermester Frede H. Knudsen Vestre Maltvej 1 · 6650 Brørup
Tlf. 75 38 28 00 www.snedkergarden.dk
G igtialn56t hperusosener op ti
KLIPPE- BUKKE KLIPPE BU - SVEJSE - OG STANSEARBEJDE
w www.t-jacobsen.dk - lige l fra små specialopgaver til store serier... o
v/Andrew Velarde Industrivej 4a - 5592 Ejby - Tlf. 64 46 10 94 t.jacobsen@mail.tele.dk
Fest og firmaarrangement
Mere feriehus - bare billigere
Lej et af vores giganthuse med adgang til fest- og mødelokale. Kontakt os og få et godt tilbud eller læs mere på www.feriepartner-fyn.dk
www.feriepartner-limfjorden.dk www.feriepartner-fyn.dk Telefon: 64 41 23 22
MARKEDSFØRING
Der skal mere og mere til for at blive set Når der er flere om buddet, kræver det mere at skille sig ud.
I
en undersøgelse, som Søndagsavisen fik lavet ved nytår, blev Boxer TV’s reklame med en fed mandsling, der render rundt og råber »Hold kæft!« kåret som årets værste og mest irriterende reklame. Alligevel var selvsamme reklame blandt de ti mest effektive i Danmark sidste år bedømt ud fra dokumenterede resultater. På samme måde har Skousens igangværende kampagne, hvor Ulf Pilgaard råber »Kommunistpriser!« ind i hovedet på tv-seeren, boostet både salg og Skousens branding. »Kommunistpriserne« er nummer fem i rundspørgen over værste reklamer, men kampagnen har øget besøgstallet i Skousens butikker med 25 procent. – Hvis man vil trænge igennem, er man nogle gange nødt til at råbe højt, siger Bjørn Karstoft, der er direktør i reklamebureauernes brancheforening, DRRB. Han fortsætter: – Og det kan man tillade sig, hvis det er en vare, der skal sælges på at
6
være billig. Jeg tvivler på, at nogen ville gøre det, hvis det var for at sælge en eksklusiv Mercedes.
Det vigtigste er at blive set Søren Askegaard, der er professor i marketing på Syddansk Universitet, forventer, at vi får mere af den slags: Mere højtråbende, og mere så meget andet. For mest af alt drejer det sig om, at det kræver mere at blive set og hørt. – Der skal mere til for at falde i øjnene, og selv om vi alle helst vil falde i øjnene for noget godt, er selv dårlig omtale bedre end ingen omtale. Og en irriterende reklame kan fint give effekt, siger han: – En reklame skal gøre os opmærksom på ting, som vi kunne have lyst til at gøre eller have. Vi har masser af penge, men der er endnu mere, vi kan bruge dem på. Samtidig skal den gøre sig selv interessant – og dermed virksomheden bag. Det er ligesom at gå til et cocktailparty, hvor du gerne vil blive set: Om det så er ved at være sød, sjov, klog eller provokerende – det vigtigste er, at der bliver lagt mærke til dig!
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Skousen var faldet Provokerende kampagne har rykket Skousen frem i top tre i danskernes bevidsthed.
I
hvidevarebranchen er det altafgørende, at kunderne kan huske, at du eksisterer. Og at de kan huske, at du er billig. På begge parametre måtte familievirksomheden Skousen fra Vojens sidste forår se sig slået fuldstændig af banen, hvilket blev startskuddet til den igangværende reklamekampagne med Ulf Pilgaard i spidsen og omkvædet »Kommunistpriser!«.
– Vores målinger viste, at kun seks-ti procent af tilfældigt adspurgte tænkte »Skousen«, når de blev spurgt til en forhandler af hvidevarer. Samtidig var det et krav til vores nye kampagne at gøre noget ved prisparametret. Folk skal opfatte os som billige, og derfor prøver vi at fortælle, hvorfor vi er billige – fordi det giver budskabet større vægt, siger Jonas Jørgensen, marketingdirektør i Skousen.
Virkemidler
To retninger
Forskellige produkttyper og forskellige brancher bruger forskellige virkemidler i markedsføring. Reklamer for produkter, der løser problemer – som for eksempel rengøringsmidler – kan tillade sig alt, bare de bliver lagt mærke til. Reklamer for produkter, der skal sælges på lyst og begær, skal være lækre. Reklamer for pengeinstitutter skal sælge os drømmen om det gode liv hånd i hånd med en god – og i disse tider for alt i verden seriøs – bank.
Markedsføring bevæger sig i to retninger: 1) Den, der bevidst gør opmærksom på et produkt eller en forretning, vil skille sig mere og mere ud for at blive set og hørt i en hverdag med stadig flere medier og stadig flere reklamer. 2) Den anden retning, der for alvor vil vinde frem, er product placement, som netop er blevet tilladt i Danmark. Her betaler frmaer for at få deres produkter til at indgå i alt fra seriøse film til underholdningsprogrammer og nyhedsudsendelser.
MARKEDSFØRING Marketingdirektør Jonas Jørgensen har grund til at være tilfreds med Ulf Pilgaard i hovedrollen for hvidevarekædens aktuelle reklamekampagne med omkvædet »Kommunistpriser«. Kampagnen har brag Skousen i »top of mind« – hvilket betyder, at Skousen er blandt de tre, danskerne først husker på, hvis de bliver spurgt om, hvor man kan købe hvidevarer. Foto: Jacob Schultz
bagud i dansen Kampagnen med Ulf Pilgaard i hovedrollen som den kapitalistiske overklassekonkurrent, der kun har foragt tilovers for Skousens »kommunistpriser« , har kostet kassen. Hvor meget holder Skousen for sig selv – men kædens marketingbudget ligger markant under de nærmeste konkurrenters, fastholder Jonas Jørgensen.
Ekstremt hård konkurrence – Der er en ekstrem hård konkurrence. Det har der altid været, og finanskrisen har gjort det værre, fordi folk nu for alvor først udskifter apparaterne, når de går i stykker – ikke fordi folk for eksempel bare synes, at de larmer for meget eller bruger for meget strøm. Samtidig
Milliardomsætning De seneste tal for samlet annonceomsætning i Danmark er fra 2009 og er på 12 milliarder kroner. Annonceomsætningen toppede i 2007 med 14,5 milliarder kroner og er faldet siden. Dog siger forventningerne i branchen i en trendundersøgelse lavet af Gallup, at virksomhederne vil øge markedsføringsbudgetterne i år.
er hvidevarer generelt blevet billigere, og det gør for alvor, at du skal give kunderne en oplevelse af, at de har gjort en god handel, når de køber hos dig – samtidig med, at
de skal have noget merværdi via en god rådgivning. Det sidste forsøger den igangværende kampagne at fremme ved at slå på, at Skousen har hovedkvarter i Vojens og har over 50 år på bagen. To parametre, der understøtter billedet af jysk handelstalent kombineret med stor faglighed baseret på erfaring og evnen til at overleve i en presset branche. – Der var brug for et frisk pust, så vi henvendte os til en yngre målgruppe end tidligere og samtidig præsenterede Skousen på en mere tidssvarende måde, siger Jonas Jørgensen om den igangværende reklamekampagne, der vil fortsætte, så længe målingerne siger, at den virker:
– Vi får lavet nye målinger hver måned. Og de viser indtil videre, at kampagnen er en succes – en solstrålehistorie ud over det sædvanlige. Men så snart de siger noget andet, vil vi lave ændringer. Siden kampagnen med Pilgård blev sat i søen, har Skousen igen befundet sig i »top of mind«, hvilket inden for marketing betyder, at forhandlerkæden er blandt de tre, folk først husker på, når de bliver spurgt til, hvor man køber hvidevarer.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Skousen
Tidligere Skousen-kampagner
Forhandler af hårde hvidevarer med hovedkontor i Vojens. Familievirksomhed etableret af Preben Skousen i 1957 under navnet Skousen Husholdningsmaskiner, og i 2000 overtaget af sønnen Erik Skousen. Erik Skousen fratrådte sidste år i september – administrerende direktør er nu Thomas Fugl. I 1993 kom første franchisebutik i den familieejede hvidevarekæde. I dag er 11 af de 54 Skousen-butikker på franchisebasis. Skousen nåede i 2007 sit hidtil bedste resultat. Siden har finanskrisen ramt hårdt.
Under Skousens seneste vækstperiode frem til sommeren 2008 blev kendskabet til hvidevarekæden udbredt gennem tv-reklamer med Søs Egelind i hovedrollen. Kampagnen var meget populær, men tabte pusten til sidst. Siden har man forsøgt sig med en mere faglig kampagne, hvor en husmor i forskellige situationer får gode råd af en Skousen-mand. Den kampagne blev hurtigt taget af bordet.
7
MARKEDSFØRING
Reklamer skal bare virke Reklamer behøver ikke være hverken sjove, lækre eller populære. De skal først og fremmest virke.
R
eklamer for øl er altid populære. Det siger kreativ direktør Bjarke Stemann fra reklamebureauet Manipulation.as, der står bag Skousens kommunistpris-kampagne. – Men popularitet siger ikke noget om reklamens effekt. Det si-
ger mest noget om produktet. Reklamer for populære produkter bliver typisk opfattet populært, mens reklamer for vaskepulver overhovedet ikke behøver være populære for at virke. De kan godt gøres populære, hvis man laver dem sjove, men så er det omvendt ikke sikkert, at de virker, siger han. Skousens produkter – hårde hvidevarer til lavpris – hører til i segmentet »problemløsning« – ting vi køber, fordi vi har brug for dem, ikke fordi vi nødvendigvis lægger den store prestige eller det store begær i drømmen om en ny ovn. Og reklamer, der skal sælge pro-
Fire ud af fem Skousens kommunist-reklame har vist sig at virke. Kampagnen er blevet fulgt op af en markedsundersøgelse, der viste, at fire ud af fem – 78 procent – var helt på det rene med, at det er Skousen, reklamefilmene handler om. Og besøgstallet i Skousens 54 butikker er vokset med 25 procent.
blemløsninger, er en boldgade for sig: – Det er en vanskelig kategori med lav interesse. For du lægger kun mærke til de her reklamer, når du er i markedet. Hvem ser en re-
Over stregen Som eksempel på en reklame, der gik over stregen, nævner Søren Askegaard Visit Denmarks reklame på YouTube med en ung mor, der efterlyste faderen til sit barn. Reklamen vakte vrede, fordi mange fik oprigtig medfølelse med moderen og hendes situation og derfor følte sig taget ved næsen, da de opdagede, at det bare var en skuespiller, og at det hele var et forsøg på at sælge Danmark som hip og hæmningsløs. Dog vurderer Søren Askegaard, at selv om reklamen lynhurtigt blev pillet af og mange blev stødt på manchetterne, kan reklamen sagtens have virket efter hensigten.
Skousen rammer plet S 8
kousens forrykte kommunistpriser rammer plet og signalerer nye tider, vurderer Søren Askegaard, professor i marketing ved Syddansk Universitet: – Reklamen skaber fælles rum. Dels ved at bruge Ulf Pilgaard, som er folkelig, dansk fælleseje og ikke bare en eller anden tilfældig cskuespiller, dels ved at fortælle vit-
tigheder. Når man gør det, skaber man altid et fællesskab og kommer selv til at fremstå sympatisk. – Og samtidig – via hele udtryksformen – får de sagt »Vi er cool og billige« i stedet for at fremstå som støvede. Skousen er vel en virksomhed, der i sammenligning med andre virksomheder på markedet risikerer at blive rubriceret lidt som Damernes Magasin i »Mata-
dor«. Derfor er det vigtigt at fremstille Ulf Pilgaards magtfulde direktør, som om han bestemt ikke forventer kvalificeret konkurrence fra den kant, siger Søren Askegaard.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
klame for en græsslåmaskine, med mindre den derhjemme lige er brudt sammen? Derfor har hovedformålet med reklamen om Skousen været at få forbrugerne til at huske Skousen – og til at huske, at Skousen sælger billige produkter. – Der er da humor i reklamen? – Nogle synes det, andre gør ikke. Hvad er humor i det hele taget? Det afgørende er, at alle har lagt mærke til den.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
KRISENS GODER
Lego har smidt laurbærrene ud Legetøjsgigant har af den store nedtur i begyndelsen af årtusindet lært at se sig selv i spejlet.
D
anmarks verdensmester i legetøj, Lego i Billund, blev ikke ramt af krisen i denne omgang. Klodsproducenten havde taget sine tæsk i det nye årtusinds første år og kom ud på den anden side i 2006 for lige siden at have leveret de bedste resultater nogen sinde. Det skyldes blandt andet, at koncernen har taget ved lære, som administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp siger: – En krise tvinger dig til at stille spørgsmålene »Hvad er vores virksomhed sat i verden for?«. »Hvilket problem skal vi løse for vores kunder?«. »Og hvordan gør vi det bedst muligt?«. Det er vigtigt, at vi hele tiden udfordrer os selv og stiller spørgsmål ved, hvad vi kan gøre bedre, og hvad kan gå galt. Men når man har succes, kan man nemt blive lidt blind for risiciene. Det er vist meget menneskeligt, at man håber og tror på, at de gode tider fortsætter uendeligt.
Højere mål hvert år – Vi har blandt andet lært ikke at hvile på laurbærrene. Hvert år sætter vi os endnu højere mål for, hvad vi som virksomhed, og hver
Det er meget menneskeligt, at man håber på, at de gode tider vil vare evigt, mener Lego-chef Jørgen Vig Knudstorp. Men sådan fungerer verden altså ikke, og det gør man klogt i at forberede sig på. Arkivfoto: Joan Karlsen
enkelt medarbejder skal nå, siger Jørgen Vig Knudstorp. – Vi har skabt en meget stærk rapportering, så vi kan reagere på selv de mindste ændringer i markedsforhold, omsætning eller indtjening. Og så har vi oprettet et avanceret risikostyringssystem. Det betyder, at vi ved, hvilke risici vi har, hvad vi vil, og hvad vi kan gøre. Systemet betyder ikke, at vi
er blevet bange for at tage risici – tværtimod gør det os i stand til at løbe nogle kalkulerede risici for at opnå nye mål.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Rekordår I første halvår sidste år voksede omsætningen i Lego med en tredjedel i forhold til året før – fra 4,3 til 5,9 milliarder kroner – og resultatet voksede endnu mere: Til 1,6 milliarder kroner mod 900 millioner i første halvår af 2009. Alle Legos markeder er i vækst, og virksomheden har i dag omkring 9000 ansatte og en egenkapital på 2,7 milliarder kroner.
Det går op og ned En krise er måske ikke nødvendig, men efter optur er det tid for en alvorlig ransagelse i enhver virksomhed. Også ledere er mennesker, som hellere vil stå i spidsen for positiv vækst end negative tilpasninger.
T
rimmet er et begreb, der har sneget sig ind i beskrivelsen af virksomheder, der er kommet godt igennem den økonomiske krise. For bivirkningen ved en rigtig optur er, at der bagefter trænger til at blive ryddet grundigt op. – Når det går godt, er der generelt en modvilje mod negative udmeldinger. Så kan det godt være, du kunne have tjent endnu mere ved at skære væk og rationalisere, men det får du ikke opbakning til. I
stedet vil du forsøge at bruge dit overskud til at udvikle nyt, så du kan vokse endnu mere, siger Niels Henriksen, ledelsesrådgiver i brancheorganisationen Lederne. – En virksomhed består af afdelinger med hver sin mellemleder. De er i indbyrdes konkurrence, og der er da ingen af dem, der har lyst til at skære den gren over, de selv sidder på, forklarer han. En krise får os solidt ned på jorden – og det er ikke altid nogen skade til.
– Især kan det være godt i en virksomhed, hvor man ikke bare økonomisk, men også mentalt er kommet så meget i højkonjunktur, at der har bredt sig en selvforståelse af, at »vi er de bedste!«, siger Niels Henriksen.
Find sammen Fremadrettet er hans råd til dansk erhvervsliv, at begrebet innovation skal ned fra piedestalen og i arbejdstøjet, der skal indføres en mere klar og tydelig kommunikation, også på tværs i virksomhederne, og så skal man dele ud af sin viden. – I den struktur, dansk erhvervsliv har med tusindvis af små virksomheder, skal det være slut med forestillingen om at klare sig selv. Glem det! Der er ingen tvivl om, at de små og mellemstore virksomheder er nødt til at indgå strategiske partnerskaber eller fusionere til større enheder. – Så krisen har også været god? – Vores oplevelse er, at der også er kommet mange gode ting ud af
Brændende platform Den amerikanske professor i ledelse John P. Kotter har udviklet en model til forandringsledelse, som lige nu er noget nær guld i internationalt erhvervsliv. Ifølge Kotter kræver gennemgribende ændringer som udgangspunkt en »brændende platform« – forstået som noget voldsomt, så alle forstår nødvendigheden af forandringen. Det skyldes, at forandringer for de fleste mennesker bliver oplevet negativt. Den økonomiske krise har om noget været sådan en brændende platform.
den. Vi har faktisk spurgt vores medlemmer, og knap halvdelen sagde det samme – formuleret som »krisen har været en mulighed for at få nye idéer og har åbnet for at tænke anderledes«, siger Niels Henriksen.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
9
KRISENS GODER
Når den næste krise kommer, er Danfoss parat Mange års optur havde gjort industrimagnat på Als lidt blind på det ene øje.
H
an vil ikke tale om krisen som en nødvendighed. Niels Bjørn Christiansen, administrerende direktør i Danfoss, er helt på det rene med, at 6000 medarbejdere har mistet deres arbejde siden den forfærdelige sommer i 2008, da en amerikansk boligboble sprak og rev tæppet væk under den vestlige verdens økonomi. Til gengæld står han ved, at den gamle industrikoncern var blevet lidt statisk – og at gode tider er som højvande, der skjuler de gamle cykelvrag og andre efterladenskaber, man ikke lige tog sig tid til at skille sig af med. – En krise er det, der adskiller to opture, og vi siger, at der nok kommer en igen, der slår benene væk under os, for næste gang bliver krisen af en anden type. Men det er heller ikke det afgørende. Det er ikke vores opgave at forudsige kriser. Vores opgave er at være parate, og der er vi blevet meget lettere til bens nu, end da krisen ramte i 2008, siger Niels Bjørn Christiansen. – Alligevel var det da mærkeligt, at hele verden troede, at væksten ville vare ved? – Ja. Her bagefter er det underligt. Men tænk nu hvis man havde meldt sig ud af væksten før tid. Kunsten er ikke at sige, at konjunkturerne vil vende – kunsten er at forudsige hvornår! Og så længe det går godt, gælder det om at være med, ellers bliver du jo koblet af.
Job forsvandt hurtigt
10
– I siger selv, at nu er I trimmet til ny vækst. Men hvorfor kræver det en krise? – Det ved jeg heller ikke, om det gør. Vi har forsøgt gradvist at tilpasse os ved at flytte de arbejdsopgaver ud, det ikke længere kan sva-
re sig at have herhjemme. Men vi har gjort det i et tempo, så vi kunne flytte de berørte mennesker over i nye job. Der ramte krisen hårdt, for de job, vi har brugt at flytte over i, gik ned. Så stillinger, vi havde planlagt at nedlægge de næste tre-fem år, blev skåret væk i ét hug. – Uden krisen ville vi være nået frem til samme konstruktion som i dag, men krisen har gjort, at vi er nået dertil fire-fem år hurtigere. Samtidig betyder en krise, at alle forstår nødvendigheden. Det er derfor, vi siger, at vi er kommet styrket igennem krisen, både økonomisk og kulturelt, for Danfossånden er blevet skærpet. – Det er mærkeligt, at der skal en krise til, før medarbejderne forstår nødvendigheden af at rette til. Det er jo jer, der har ledelsesretten, så I kan vel bare gennemføre de ændringer, I vil? – Danmark er et demokratisk land, hvor alle mennesker har deres egne meninger. Derfor er man nødt til at kunne begrunde ændringer, og så er det svært, når det går godt, at begrunde, at man vil gennemføre noget negativt. Derimod: Når det går skidt, kan alle se, at det er nødvendigt. Det har ikke noget med ledelsesret at gøre. Det er meget menneskeligt. – Men når selv lederne helst vil melde positive beslutninger ud, og alle hellere vil vokse end skære væk, er der så ikke en risiko for vokseværk? – Det kan der godt være en tendens til, og derfor forsøger vi at læ-
’
Kunsten er ikke at sige, at konjunkturerne vil vende - kunsten er at forudsige hvornår!
Niels Bjørn Christiansen, administrerende direktør, Danfoss
re af det her. De processer, vi nu har indført på Danfoss, sikrer, at vi tænker over, hvad hver enkelt del af vores forretning laver. – Det betyder blandt andet, at når vi nu taler om vækst i Danfoss, behøver det ikke at betyde, at alle dele vokser – eller skal vokse. Et eksempel er den afdeling, der laver pumper til oliefyr. Den producerer til et vigende marked, så det er sandsynligt, at den afdeling skal producere mindre – og alligevel have ros for sin indsats. – Vi er blevet skarpere til at definere de forskellige afdelinger og datterselskabers rolle. Det er ligesom på et fodboldhold: Der lyder trænerens strategi jo heller ikke, at alle skal score flest mulig mål. Så vil kampen blive kaos. På samme måde er vi blevet meget bedre til at definere hver enkelt forretningsområdes og afdelings indsats.
De små har det svært Niels Bjørn Christiansen er overbevist om, at Danfoss er endegyldigt ude af krisen, og vurderer, at det er virksomhedens professionalitet i kraft af sin størrelse samt den globale struktur, der har sikret en hurtig redning. Til gengæld tror han, at det bliver langt vanskeligere for Danmarks flertal af små og mellemstore virksomheder at komme ovenpå igen. – Helt generelt ser man over hele verden, at det er de store, globale virksomheder, der har klaret krisen bedst. Jeg tror simpelt hen, at det skyldes, at de har beredskabet af fagfolk til det, mens det er meget vanskeligere at læse signalerne i små og mellemstore virksomheder, hvor du ikke har medarbejdere med samme grad af uddannelse og specialisering. – Samtidig er de fleste, danske små og mellemstore virksomheder baseret på salg i Danmark eller på det nære eksportmarked. Men Europa er i knæ, så dér er ingen hjælp at hente. Det er kun de helt store virksomheder, der gør forretninger i lande med høj vækst som Kina og Rusland, hvor der er fuld fart på – og når du er med, hvor salget stormer frem, er det meget lettere at rejse sig.
Danfoss-direktør Niels Bjørn Christiansen er sikker på, at den store koncern med hovedsæde på Als er kommet ud af krisen i god behold. Men når han kigger ud over det danske virksomhedslandskab generelt, forudser han, at mange små og mellemstore virksomheder vil have langt sværere ved at komme sig over finanskrisen følger. Arkivfotos: Timo Battefeld
Rekordår Danfoss er kommet så godt ud af krisen, at virksomheden forventer at levere sit bedste resultat nogen sinde, når 2010-regnskabet er klar. Omsætningen ventes at nå 30-31 milliarder kroner med et driftsresultat før skat på 2.4-2.6 milliarder. I løbet af krisen er 6000 Danfossstillinger forsvundet – godt 2000 af dem i Danmark. Danfoss tæller i dag 26.000 medarbejdere på verdensplan.
Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
KRISENS GODER
»Vi må ikke glemme produktionen« S
elv om danskerne gerne vil se Danmarks fremtid som et »vidensamfund« og derfor bekymrer sig mindre om, at vores produktivitet falder, maner Danfoss’ administrerende direktør, Niels Bjørn Christiansen, til besindelse. Intet vidensamfund uden produktion, siger han: – Tag skibsindustrien: Danmark havde en førende placering inden for skibsproduktion og et anerkendt design. Men i takt med at produktionen flyttede ud af landet, flyttede også de videregående uddannelser med, fordi uddannelse og produktion gensidigt har fordel af at ligge sammen. Så det, der begyndte med, at lønnen blandt danske svejsere var for høj, har i dag betydet, at du ikke engang kan tage uddannelsen til skibsingeniør i
Danmark. Og så kan man godt glemme alt om at tale om vidensamfund. Dog er produktion i Danfoss-forstand ikke nødvendigvis ensbetydende med fingre fedtet ind i smøreolie og møgbeskidte gulve. – Vi laver 200 nye arbejdspladser lige hernede i år, siger Niels Bjørn Christiansen og peger ud ad vinduet på sit kontor på 10. etage i administrationsbygningen ved Nordborg. Dernede – i Danfoss’ ældste produktionsbygning – skal Solar Inverters øge produktionen med moderne produktionsansatte, der overvåger moderne, computerstyrede maskiner.
Intet vidensamfund uden produktion, slår Niels Bjørn Christiansen fast.
The way E
ffektivisering og sikkerhed for, at alle gode idéer bliver samlet op fra fabriksgulvet til administrationshusets top, bliver ikke bedre på Danfoss. Det garanterer administrerende direktør Niels Bjørn Christiansen. Virksomheden har allerede indført sit eget lean-system – frit oversat fra de japanske Toyota-fabrikkers verdenskendte effektiviseringsmodeller: – Vi har opbygget Danfoss-måden med et kompetencecenter, der samler trådene, og en metode, der sikrer, at vi på ni uger kan gå ind og effektivisere enhver afdeling. Og metoden gælder ikke kun i de ni uger. Hver gang én får en idé, bliver den ført på tavlen. Den model var vi klar med før krisen, og på det punkt er vi ret unikke, siger han.
11
TEMA
Siden begyndelsen med en maskine er det kun gået opad for Danish Air Transport, der i dag omsætter for næsten en halv milliard kroner om året og holder cirka 250 ansatte beskæftiget.
Jesper Rungholm, til venstre, og Lars Høeg er enige om, at fleksibilitet er det vigtigste for deres flyselskab. Blandt andet derfor opererer de ikke med budgetter. Fotos: Henrik Dons Christensen
Det anderledes flyselskab Danish Air Transport er et flyselskab, der er vokset fra ingenting til en nternational virksomhed. Opskriften har været fokus på nicher i branchen, og det har sat sine spor hele vejen igennem.
I
12
ydmyge barakker tæt ved den lille lufthavn i Vamdrup nær Kolding har flyselskabet Danish Air Transport sit hovedsæde. De sammenbyggede træbarakker vidner godt nok om mange udvidelser gennem tiden, men de får ikke ligefrem tanken til at falde på, at et succesfuldt, internationalt flyselskab holder til i dem. Men barakkerne snyder. De er blot det første vidnesbyrd om en virksomhed, der gør tingene anderledes. Danish Air Transport skiller sig på mange måder ud. Lige fra telefondamen, der tager serviceopkald fra sit hjem på Bornholm, fordi »hun er så skidegod til det«, til en virksomhed, der omsætter for hundredvis af millioner kroner, men ikke lægger budgetter for fremtiden. – Vi er væsentligt anderledes end andre flyselskaber, siger direktør Jesper Rungholm, som insisterer
på at stille op til interview sammen med sin forretningspartner, Lars Høeg. Han indtog direktionsgangen sammen med Rungholm som medejer for syv år siden. – Vi er fælles om det. Der er kun lidt forskel på, hvor meget vi hver især ejer, siger Jesper Rungholm.
Fleksibilitet i højsædet De har hver deres roller. Men de er enige om, at fleksibilitet er det vigtigste for flyselskabet. Det er fleksibilitet, der har gjort selskabet stort, men fleksibiliteten er samtidig en af de største udfordringer. – Vores succes ligger i villigheden til ikke at lade boksen afgøre, hvad vi kan og ikke kan. Det er hele tiden at se nye muligheder. Det er villigheden til at tage steder hen for at se nye muligheder, hvor andre ville sige »Det lyder godt nok sindsygt«, siger Lars Høeg, som bliver suppleret: – Det er derfor, vi er ligeglade med konkurrencevilkårene. Vi skal nok finde noget at lave et eller andet sted, siger Jesper Rungholm. Ud over et par ruter fra Billund
Danish Air Transport Selskabet omsatte i 2009 for lige under 500 millioner kroner og kom ud af året med et overskud på 23 millioner. Der er 258 ansatte, og selskabet råder over 16 fly, hvoraf de 12 ejes af Danish Air Transport.
og Esbjerg til Stavanger i Norge har Danish Air Transport ikke meget i Danmark. Langt de fleste af selskabets 16 fly hænger i luften over så eksotiske steder som Bhutan, Afghanistan og Afrika. Flyene er overalt i verden. Det afhænger kun af, hvor kunderne skal bruge et leaset fly med fast pilot og kabinefolk. Kunderne er eksempelvis det danske fodboldlandshold, der skal til og fra kampe, eller det danske forsvar, der skal have soldater til og fra Afghanistan. Måden, som Danish Air Transport bliver drevet på, er forbundet med en vis uforudsigelighed, og det er netop derfor, at flyselskabet vil være så fleksibelt som muligt. – Folk kan slet ikke forstå, at vi har en halv milliard i omsætning – men ingen budgetter, siger Rungholm og tilføjer: – Med budgetter får man pludselig nogle rammer, som gør, at man ikke bare kan ændre. Vi kan ikke lægge budgetter. Vi prøver hele tiden at fjerne alt det, som hindrer os i at være fleksible.
Anderledes fra begyndelsen Helt fra begyndelsen gik Jesper Rungholm og konen Kisser, der sammen grundlagde Danish Air Transport i 1989, anderledes til værks. – Det var bare hovedet under armen og så få løst de opgaver, der dukkede op, fortæller Jesper Rungholm. Iværksætteriver og lidenskaben for flyvemaskiner fik dengang Jesper Rungholm til at sætte sine opsparede penge fra et job som pilot i forsvaret i et mindre transportfly.
De første år var det godstransport og faldskærmsudspringere, der drev forretningen frem, men allerede få år senere var der penge nok i kassen til endnu et fly. Og så gik det stærkt. Siden er Danish Air Transport vokset fra stort set ingenting til et internationalt flyselskab med flere end 250 ansatte og en omsætning på næsten en halv milliard kroner om året. Og selv om mange i flybranchen har gennemlevet en sand krise de seneste år, har Danish Air Transport vokset sig dobbelt så stor siden midten af 00’erne.
Held og hårdt arbejde – Har I været heldige eller dygtige? – Begge dele. Jeg vil sige det sådan, at der en smule held i det, men der er saftsusemig også benhårdt arbejde i det, siger Jesper Rungholm, som ikke mener, at Danish Air Transport har ændret sig fundamentalt fra dengang, det hele begyndte. – Dengang vi begyndte, var visionen, at vi ville kunne gøre alting selv – på en fleksibel og hurtigt måde, så vi var der, når der var en opgave til os. Det er det samme i dag. Nu er det bare mere baseret på, at der er en fornuftig bundlinje, siger Jesper Rungholm. – Vi står i dag et sted, hvor »maskinen« kører godt, så vi har ingen intention om at vokse hurtigere, end at maskinen kan følge med, forklarer Lars Høeg.
Af Peter Olander Tlf. 7912 4572, pol@jv.dk
13 TEMA
TEMA
Chefer på eliteskole Business Kolding har succes med uddannelsestiltag: En ledelsesuddannelse på Insead – en af verdens førende skoler på sit felt.
14
D
et er en skole, der generelt er rangeret som den næstbedste i verden – efter Harvard. Så det er på absolut topniveau, det her!
Bjarke Wolmar, administrerende direktør hos Business Kolding, lægger ikke skjul på sin begejstring for det samarbejde, som organisationen har med Insead – en skole med base i Frankrig, Singapore og Abu Dhabi. Samarbejdet handler om to uddannelser: En for erhvervsledere og en målrettet bestyrelsesarbejde. Business Kolding leverer de studerende, og Insead står for undervisningen og indholdet på kurserne i Frankrig. Baggrunden for overhovedet at engagere sig med Insead og strikke en lederuddannelse som denne sammen er, at Bjarke Wolmar selv
Bjarke Wolmar, administrerende direktør hos Business Kolding, var selv på det første hold på ledelsesuddannelsen på Insead, og han er imponeret over niveauet. Foto: Business Kolding
stod og manglede et sådan tilbud for nogle år siden. Den egentlige Executive MBA på Insead var alt for stor en mundfuld for ham med kone og to relativt små børn derhjemme.
Det tog for meget fritid – Da jeg fik tilbudt at tage en Executive MBA på Insead, blev jeg selvfølgelig meget glad og stolt over, at virksomheden ville betale så meget for at gøre mig dygtigere. Men det tog alt min fritid – og det var fritid, jeg ikke havde i forvejen. Så på et tidspunkt sagde min kone, at jeg måtte vælge – og så valgte jeg familien, forklarer Bjarke Wolmar. I stedet var han med på det første hold, som Business Kolding sendte til Insead på den nye uddannelse i 2007, og han er ikke overrasket over, at der udelukkende har været fuldt bookede hold lige siden.
Executive Management Programme Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark og fokusrer på strategi, implementering gennem lederskab og opdatering af strategien gennem innovation. Den består af fire moduler på hver fire dage undtagen den sidste, som er på en dag. Første modul ligger i Kolding, og underviserne er fra danske universiteter. De to næste moduler foregår på Insead i Frankrig, mens sidste modul igen er i Danmark. Uddannelsen koster 14.500 euro. Indtil videre har fem hold gennemført uddannelsen, der havde premiere i 2007.
Det er lejende let! Vi har mere end 15 års erfaring i udlejning af blandt andet projektorer, lærreder, kameraer og professionelle højttalersystemer. Lad vores erfaring være din tryghed for, at dit arrangement bliver en success. Vil du vide mere, eller aftale tidspunkt for konsulentbesøg, så ring til Odense på 70202955 eller til Kolding på 75536000. Besøg os på www.avcenter.dk for mere info.
KØBENHAVN
ODENSE
KOLDING
ÅRHUS
AALBORG
Executive Board Programme Denne uddannelse er helt ny, og første hold har netop været i Frankrig. Fokus ligger på bestyrelsesarbejdet. Uddannelsen består af tre moduler: Først to dage og siden tre dage på Insead og til sidst en afsluttende dag i København. Prisen er 7400 euro. Der er plads til 45 personer.
– Der har ganske enkelt manglet et alternativ til den fulde MBA til de ledere, der ikke har mulighed for at rive et par år ud af kalenderen og give den fuld gas med skolearbejdet, så snart direktørarbejdet er ovre til hverdag. Og så tiltaler uddannelsen de ledere, der allerede har en MBA, men som gerne vil have de seneste imput til strategi- og udviklingsarbejdet i erhvervslivet fra den førende skole i Europa. Men Bjarke Wolmar lægger ikke skjul på, at hvis man har en drøm om en fuld Executive MBA fra Insead, skal man ikke vælge Business Koldings model i stedet: – Hvis man overvejer at tage en MBA fra Insead, skal man tage den. Det, vi tilbyder, er ikke et alternativ, men et andet, kortere tilbud.
Uddannelse sætter Kolding på landkortet
B
usiness Koldings tilbud om en lederuddannelse i samarbejde med Insead i Frankrig er for alle – ikke kun syddanske virksomhedsledere. Alligevel mener Bjarke Wolmar, administrerende direktør hos Business Kolding, at det giver god mening tilbyde uddannelsen. Business Kolding er ellers sat i verden for blandt andet at promovere Koldings erhvervsliv. – Nogle af modulerne i uddannelsen ligger i Kolding, hvor vi bor på Hotel Koldingfjord. Det er med til at sætte os på landkortet, og samtidig giver uddannelsen os uvurderlige kontakter til personer højt i hierarkiet i virksomhederne. På sigt tror vi på, at det kan være med til at tiltrække virksomheder til vores kommune, siger han. Det er da også fra hele landet, at deltagerne kommer. Ifølge Bjarke Wolmar er cirka 40 procent af deltagerne fra Sjælland, andre 40 procent kommer fra Jylland og Fyn, mens de sidste 20 procent er fra Norge. Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
V
ækst i fagligheden. Det er en af Region Syddanmarks hovedværdier, og i direkte forlængelse af deraf har regionen besluttet at fortsætte med at tilbyde medarbejdere i regionen en række kurser på Folkeuniversitetet i Aarhus, Herning, Esbjerg, Odense og Kolding. Kurserne blev tilbudt første gang sidste år, og det har vist sig at være en stor succes. Derfor fortsætter regionen i år med den form for efteruddannelse. Ifølge HR-direktør i Region Syddanmark Carsten Søgaard blev aftalen stablet på benene, fordi de penge, der hidtil havde været afsat til efteruddannelse fra overenskomsten i 2008, ikke rakte. – Vi måtte erkende, at der ikke var penge nok til at imødekomme alle de ansøgninger om uddannelse, som vi fik ind. Derfor afsatte vi ekstra penge sidste år, og det er blevet rigtig godt modtaget, forklarer Carsten Søgaard.
Region Syddanmark brugte sidste år 600.000 kroner på at sende sine medarbejdere på kurser på Folkeuniversitetet. Tiltaget er blevet så godt modtaget, at en tilsvarende pose penge står klar til regionens medarbejdere i år. Aftalen går ud på, at regionen betaler for kurset, mens medarbejderen typisk bruger sin fritid på det, da undervisningen normalt foregår om aftenen. Alle regionens medarbejdere kan søge og der er et bredt udvalg af kurser at vælge mellem.
Flere fordele Ifølge Carsten Søgaard skal den enkelte medarbejder sammen med sin leder udpege de ønskede kur-
ser, så regionen sikrer, at der er en jobrelevans – ellers er det nemlig ikke skattefrit. Carsten Søgaard mener, at det giver rigtig god mening at tilbyde den slags kurser, da det er med til at sikre både jobglæde, mere faglighed og generelt en anerkendelse af den enkelte medarbejder. Derfor er pengene ifølge Carsten Søgaard givet godt ud. Det kursusprogram, som de ansatte i regionen kan deltage i, tager
TEMA
Ny aftale med Folkeuniversitetet afsæt i temaer inden for natur og sundhedsvidenskab, filosofi og etik, pædagogik, psykologi og sundhed samt organisation, ledelse og kommunikation. Blandt de mest populære temaer er forløbene »Hvad børn ikke ved«, positiv psykologi, anvendt psykologi, ledelse og anerkendelse samt talens magt og den gode præsentation. Ifølge Carsten Søgaard imødekommer kurserne de fleste behov, og det er et bredt udsnit af medarbejderne, der har deltaget i kurserne – både hk’ere, akademikere og folk fra sundheds-, social-, og psykiatriområdet. Indtil videre har over 350 medarbejdere i regionen været på efteruddannelse på Folkeuniversitetet.
Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
15
Hold dit næste møde eller konference hos Comwell Nu har vi 12 hoteller i Danmark og 2 i Sverige
Thomas Pasfalls Dagsmøde Kaffe og the med rundstykke i mødelokalet 2-retters frokostmenu med 1 kurvand eller 1 øl i Restaurant Anden
1. marts Kaffe og the med hjemmebagt kage i mødelokalet
åbner Comwell Kongebrogaarden
i Middelfart
Isvand & frisk frugt i mødelokale Pris per person kr. 605,-
Thomas Pasfall Collection Munkebo Kro · Fjordvej 56 · 5330 Munkebo · Telefon 65 97 40 30 www. thomaspasfall.dk · munkebokro@pasfall.dk
Comwell Kongebrogaarden ligger ved Lillebælt og er placeret i naturskønne omgivelser ved hav og skov. Det 5-stjernede hotel har udsigt over lystbådehavn og Lillebælt. Læs mere på comwell.dk
Ring og bestil på vores fælles booking Tel. 70 274 274
TEMA
Op på den fælles platform Startskuddet har lydt til et 18 millioner kroners fremstød for erhvervsturismen i Region Syddanmark. Linjen er lagt i samarbejde mellem erhvervslivet i regionen og Syddansk Turisme.
V 16
erdenskendte navne som H.C. Andersen og Lego, vadehav i vest og øhav i syd, skov, strand og gæstfrie folk. Den syddanske region har meget at byde på, hvis vi selv skal sige det. Og det skal vi, hvis kunderne skal lokkes til hoteller, kursusste-
der og konferencecentre i det syddanske. En ny fælles strategi for regionens erhvervsturisme med et budget på 18 millioner kroner skal sætte damp under kedlerne de kommende tre år. De indledende øvelser er lavet, og nu ruller reklamekronerne. Målet er, at syddansk erhvervsturisme skal være landets næststørste efter hovedstadsområdet. Slaget styres fra Syddansk Turismes hovedkontor i Middelfart, hvor Peter Saabye Simonsen er direktør og Diana Andersen leder af afdelingen for erhvervsturisme. – Strategien for erhvervsturismen er lavet i samarbejde med regionens virksomheder. Det betyder, at alle hoteller, kursus- og konferencecentre, turistbureauer, lufthavne, kommuner og andre har været indbudt til at deltage i arbejdet, siger Peter Saabye Simonsen. Inspiring Denmark er navnet på
den nye fælles platform, og alle aktører i regionen kan blive partnere mod et årligt gebyr, hvor de store betaler mest. – Er man med som partner, bliver man eksponeret i markedsføringen og får del i de pakker, vi tilbyder, forklarer Peter Saabye Simonsen. – Er man ikke med som partner, får man ikke noget.
De tunge drenge Der er A-, B- og C-partnerskab, hvor A-partnerne er de tunge drenge som Nyborg Strand, Hotel Legoland, Vingstedcentret, Hotel H.C. Andersen, Odense Congress Center og Fredericia Messe- og Konferencecenter. De betaler hver 70.000 årligt plus 125 kroner per værelse, og de har automatisk plads i den rådgivende bestyrelse for Inspiring Denmark. De andre partnergrupper kan vælge repræsentanter til den rådgivende bestyrelse.
– Det er her, retningslinjerne bliver stukket ud, siger Diana Andersen. – Vi skal have virksomhedernes opbakning til det, vi laver, og de skal være sikre på, at de får noget ud af partnerskabet. B- og C-partnerne kniber det lidt med at få op på platformen, men nu gøres der en ekstra indsats. – I en branche, hvor cirka 40 procent har røde tal i årsregnskabet, er det ikke nemt, når folk skal til lommerne. Men man kan ikke både stå og pive og samtidig holde sig udenfor, når der skal investeres i fremtiden, siger Peter Saabye Simonsen.
Hjælp til det praktiske Strategien for erhvervsturisme er tostrenget: Dels skal der gøres et stort arbejde med at skaffe flere internationale kongresser til Syddanmark, dels skal flere danske virksomheder og kursusarrangører
Danmarks mødested Odense Congress Center er i rivende udvikling. En udvikling, der kommer dig, som arrangør af et møde eller en konference, til gode. Her på Danmarks mest centrale mødested har vi indviet vores nye mødelokaler. De er indrettet med farver og fantasifulde motiver – mødelokaler, der inspirerer til alle former for møder – fra det lille intime for to personer til konferencer, kurser, forretningssamtaler eller lige præcis det, du har brug for. I 2011 fortsætter udviklingen af Danmarks mest centrale mødested med en spændende forvandling af restaurant og lobby. Vi glæder os til at se dig!
Hos os får du: Dynamisk og nærværende personale
Møder med overnatning i store indbydende værelser
Kundearrangementer og spændende tilbud
Restaurant & hotel
Inspirerende mødefaciliteter Skræddersyede løsninger
HOTEL
. KONFERENCE . MESSE . EVENT
WWW.OCC.DK
Iben Germundsson ig@ose.dk
Charlotte Skou csj@ose.dk
Frank Haussmann fh@ose.dk
Tina Schütt ts@ose.dk
Central beliggenhed Vi begejstrer gennem oplevelser – lad os inspirere dig!
Peter Saabye Simonsen
TEMA
1. maj 2010 blev Peter Saabye Simonsen, 48 år, direktør i Syddansk Turisme med ansvar for markedsføring og udvikling af turisme i regionen – og 25 medarbejdere. Før den post var han selvstændig og medejer af firmaet Saabye, Stendrup og Partners ApS, der er rådgiver inden for turisme, rejseliv og overnatningsindustrien. Han er uddannet cand.mag. i historie og humanistisk kommunikationsvidenskab og har diplomuddannelse i tourism management.
Diana Andersen Højere handelseksamen blev taget på Vejle Handelsskole, BA i erhvervssprog på Syddansk Universitet i Esbjerg og Kolding og cand.ling.merc. på handelshøjskolen i Aarhus. Diana Andersen blev ansat hos Syddansk Turisme sidste år og blev i maj 2010 leder af afdelingen for erhvervsturisme.Hun har tidligere været ansat hos VisitAalborg Convention og kender strategien i det nordjyske herfra. Bor i Vejle med kæresten Henrik og sønnen Marius.
Direktør Peter Saabye Simonsen, Syddansk Turisme, og Diana Andersen, der er leder af afdelingen for erhvervsturisme, er tovholderne i det projekt, der skal øge erhvervsturismen i det syddanske. Målet er at trække arrangementer til fra både ind- og udland. Foto: John Fredy
lægge deres aktiviteter i Syddanmark. For at tiltrække internationale aktiviteter vil Inspiring Denmark samarbejde med regionens universitet og sygehusvæsen.
– Overlæger, professorer, lektorer og andre er alle med i internationale netværk, der mødes med jævne mellemrum. Vi har spurgt dem, og næsten 40 procent vil meget gerne arbejde på at få deres
kongresser til regionen. Men de får sved på panden, når det kommer til alt det praktiske: Hvor skal folk sove? Er der busser til at køre dem rundt? Hvad med fritiden? Der er det, vi går ind og hjælper med at
arrangere, forklarer Diana Andersen. En ny hjemmeside er bygget op til at inspirere udenlandske kunder, og folk i regionen kan bruge hjemmesiden, når de skal vise udenlandske kontakter, hvilke herligheder og kursus- og konferencesteder, Syddanmark kan byde på.
Af Knud Raasthøj raast@fyens.dk
17
Få en 5-stjernet oplevelse, der klapper fra start til slut På Ledernes KonferenceCenter gør vi dit arrangement til noget ganske særligt – hver gang. Om dit arrangement er en større eller mindre konference. Vi brænder for det – og kan slet ikke lade være. Og vi ligger lige midt i Danmark. Vi sikrer dig og dine gæster fremragende faciliteter og suveræn forplejning – fuld forkælelse – også i pauserne. Dagens indhold er jeres ansvar – men vi giver gerne forslag.
Kampagnetilbud Dagmøder fra kr. 495,- eller bliv hele døgnet og få endnu mere forkælelse fra kr. 1.495,Rugårdsvej 590 5210 Odense NV
www.lederneskonferencecenter.dk
Få et uforpligtende tilbud på 6594 1313
Goderne TEMA
Disse goder har de ansatte på Danmarks bedste arbejdsplads: Massageordning. Sundhedsforsikring, der dækker hele husstanden. Frugtordning på arbejdspladsen. Sommerhusordning. Firmatøj. Pc-ordning.
Konkurrencen Frøs Herreds Sparekasse har siden 2004 været med i dysten om Danmarks bedste arbejdsplads. Virksomhederne, der frivilligt deltager i konkurrencen, måles på en række punkter i forhold til både fastsatte standarder og hinanden. Sidste år så listen over de fem bedste således ud: 1. Frøs Herreds Sparekasse 2. Creativ Company 3. Middelfart Sparekasse 4. Roche Pharmaceuticals 5. Socialpsykiatri Lolland Personaleudviklingschef Bente Graae, Frøs Herreds Sparekasse, er ikke i tvivl. Nu gælder det titlen som Europas bedste arbejdsplads.
Foto: Niels Husted
Holdånd bag den bedste arbejdsplads I efteråret blev Frøs Herreds Sparekasse kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu vil sparekassen være europamester.
M
18
ed et stort, indtagende smil kommer hun hen mod en. Og inden man ved af det, får man et gevaldigt knus og et stort, imødekommende »velkommen«. Sådan er det første møde med Frøs Herreds Sparekasses personaleudviklingschef, Bente Graae. I 12 år har hun haft ansvaret for ansættelsen og ikke mindst udviklingen af sparekassens personale. Og målet for hende har hele tiden været klart: Sparekassen skal være Danmarks bedste arbejdsplads. Og sidste år lykkedes det: Foran virksomheder som Microsoft, Elektrolux, Roche, Eniro, Hartmanns, Unimerco og Middelfart Sparekasse drønede sparekassen med de 134 ansatte med base i Rødding ind på en førsteplads som landet bedste arbejdsplads. – Det har taget syv år at nå hertil, og det er lang tid, lyder det forsigtigt fra Bente Graae.
For tag ikke fejl af det smilende og imødekommende ydre: Bag det er hun ambitiøs og krævende – men krævende på Frøs-måden. For personalepolitikken i Frøs Herred Sparekasse er ganske klar og målrettet. Unik er et forkert udtryk, for mange andre steder, arbejder man efter samme principper. Det specielle er, at man hos Frøs holder fokus – hele tiden. – Filosofien er, at medarbejderne skal føle tryghed og have det godt. De forstå, hvorfor de er i Frøs – og forstå deres arbejdsopgaver. På den måde bliver de glade og imødekommende medarbejdere – som yder det optimale til gavn for virksomheden, lyder forklaringen. – Vi er gode til at skanne sammen og afstemme vores forventninger, samtidig med at vi tør tage nye udfordringer op. Vi skal turde være uenige ind imellem for så at nå frem til enighed. Vi skal ud på dybt vand, fordi vi udvikler os bedst, når vi udfordrer hinanden, siger Bente Graae. Det lyder som logik for perlehøns for nu at bruge en kliche – noget, som Bente Graae ellers hader.
Vigtig læresætning Men hun har selv en læresætning, som har fulgt hende hele livet. Storesøster skrev, da de to piger var ganske unge, en sætning i Bentes poesibog, som aldrig er blevet glemt: Vær for andre, som du vil have, de skal være for dig.
– Den sætning siger alt, synes jeg. Og den fortæller meget om Frøs-tanken også, mener hun. Men hvordan får man 134 medarbejdere til at yde sit bedste – og lidt til – hver dag? – Det gør man ved at skabe samarbejde og holdånd. For vores ansatte – alle uanset titel – er vi et hold, der skal spille sammen. Vi hjælper hinanden og yder en ekstra indsats, når det er nødvendigt, men giver også hinanden rum, når der er behov for det, lyder forklaringen.
Tingene hænger sammen Målingen på Danmarks bedste arbejdsplads viser, at medarbejderne i Frøs er meget glade for at gå på arbejde og synes, at der er spændende og udfordrende opgaver hele tiden. Kompetancekravene i Frøs Herreds Sparekasse bliver delt op i tre grupper: De faglige kompetencer, kundehåndteringskompetencer og personlige kompetencer. Hver for sig er de vigtige – og tilsammen skaber de et godt arbejdsliv. – Det er da ikke noget med, at vi blander os i de ansattes privatliv. Men det er vigtigt for os, at tingene hænger sammen, så der er rum og plads til at klare tingene – og så forventer vi naturligvis, at folk også yder en indsats, når andre har behovet, fortæller Bente Graae – med storesøsters ord i poesibogen i tankerne.
Frøs Herreds Sparekasse har ingen deltidsordning. Enten er man på arbejde fuldt og helt – eller slet ikke. – Det er igen filosofien om, at vi er et hold. Deltidsmedarbejdere kan være udmærket – og vi har da også seniormedarbejdere og skånejob, men egentlige halvtidsansatte har vi ikke, lyder det fra personalechefen. Kampen om at nå til tops i kåringen som årets danske arbejdsplads er gået gennem virksomhedens mellemledere. De er vigtige brikker i hele udfordringen med at skabe holdånd. – De er opdrejningspunktet. Og de har været meget lydhøre og med på idéerne. Men naturligvis med en sund skepsis, griner Bente Graae.
Nu gælder det Europa Kåringen som årets danske arbejdsplads er en fjer i hatten for Frøs Herreds Spaerekase. Men ikke en fjer, som får lov at stå alene. Målet er nu at blive europamester – Europas bedste arbejdsplads. – Det bliver vi i år, griner Bente Graae og tilføjer: – Eller også går der lige et års tid mere. Men der går ikke syv år!
Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk
Denne kronik sammenfatter nogle af hovedtankerne i en ny bog om dysfunktionel ledelse, »Critical Perspectives on Leadership: Emotions, Toxicity, and Dysfunction«. Bogen udkommer på Forlaget Edward Elgar i løbet af i år.
TEMA
kronik
Hvad er formlen på god ledelse? D
et kommer næppe bag på nogen, at ledelse er helt afgørende for medarbejdernes produktivitet og trivsel. Hvad enten vi taler god eller dårlig ledelse, sætter den sit tydelige præg på arbejdsmiljøet. Alligevel har det vist sig, at idealet om god ledelse ofte ligger langt fra virkeligheden. Her sættes fokus på nogle af faldgruberne, men også på hvor der kan sættes ind for at sikre god ledelse.
blive et sammenkog af mere eller mindre tilfældige lommefilosofiske principper.
Når ledere gør omgivelserne usikre
Ledere må ikke flygte fra deres ansvar I en tid, da begreber som selvstyring og selvledelse har vundet indpas i den moderne organisation, stilles der nye krav til dét at være leder. Vi ser i stigende grad, at magt og kontrol bliver erstattet af frihed og tillid, hvilket kan få ledelsen til at tilsidesætte sit ansvar. Men ledelsen skal være sig sit ansvar bevidst – også når det sker i en virkelighed, hvor arbejdet mere end nogen sinde før er den enkeltes bedrift. Som leder har man både ret og pligt til at udøve ledelse – ikke mindst fordi relationen mellem leder og medarbejder per definition er asymmetrisk. Når en leder ikke har de rette kompetencer, kommer vedkommende let til at fremstå inkompetent. Det ses for eksempel, når dygtige fagpersoner alt for ofte bliver forfremmet til ledere, fordi de gør deres nuværende job godt. Men uden de ledelsesmæssige erfaringer og kvalifikationer i bagagen vil en sådan leder være tilbøjelig til at være ensidigt fagligt fokuseret. Uden ledelsesmæssige kvalifikationer ender ledelse ofte med at
For en del lederes vedkommende hænger dårlig ledelse sammen med, at hvervet som leder er præget af tiltagende kompleksitet, uklare præstationskrav og stadig større krav og forventninger fra medarbejderne. Derfor er det ikke usædvanligt, at ledere kan blive så overbelastede, at de ikke er i stand til at fungere optimalt som ledere. De kan i værste fald komme i tvivl om, hvem de er, og hvad de står for, hvilket forplanter sig som usikkerhed blandt medarbejderne. Utrygge omgivelser kan også være et resultat af, at ledere misbruger deres magt og skaber et arbejdsmiljø med kaotiske arbejdsgange, hvor medarbejderne spilles ud mod hinanden. Faktisk peger flere undersøgelser på, at den mest udbredte form for mobning på arbejdspladsen er, når ledere udøver psykisk chikane mod sine ansatte. Og det ser ikke for lyst ud for medarbejderne. De må affinde sig med dårlig ledelse eller selv tage konsekvensen og sige op – det er nemlig sjældent, at den inkompetente leder fyres.
nen som helhed. Dermed ikke sagt, at medarbejderne ikke har nogen indflydelse på arbejdsmiljøet overhovedet. Et godt arbejdsmiljø varetages nemlig bedst i et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, selv om det i sidste ende reelt er ledelsens ansvar at sikre det gode arbejdsmiljø. Men hvordan sikrer man så det? Et sundt arbejdsmiljø bygger på tillid og troværdighed. Det handler i bund og grund om at stole på hinanden og have tiltro til, at kollegaer udfører deres arbejde ordentligt. Også stoltheden over det, man laver, fællesskab og værdsættelse af hinandens styrker og svagheder er grundlæggende for stemningen blandt medarbejderne. Derfor forudsætter et sundt arbejdsmiljø en høj grad af gennemsigtighed i organisationen, hvor baggrunden for beslutninger skal være forståelig for såvel ledere som medarbejdere. God ledelse er mest af alt et spørgsmål om både og. Man skal både mestre de ledelsesmæssige kompetencer og ikke overse de menneskelige egenskaber. Her i
Det gode arbejdsmiljø Det kan dog godt betale sig at gå sin ledelsesstil efter i sømmene. Mens et godt arbejdsmiljø medfører højere motivation, engagement og lavere personaleomsætning, gør et dårligt det modsatte. Og når en medarbejder vælger at sige op, er det typisk et nej til den nærmeste leder snarere end til organisatio-
Horsens-Vestjysk Diamantskæring & Trekantens Diamantskæring
www.
Af Jeanette Lemmergaard lektor ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet
2011 ligger det egentlige lederskab og beslutningsmagten fortsat hos lederen. Og det er helt afgørende, at ledelsen forstår og anerkender sin indflydelse og påtager sig ansvaret for at forvalte den. Men den gode leder giver også den enkelte medarbejder mulighed for at se sig selv som et særegent individ og samtidig som en del af en større sammenhæng. God ledelse går derfor både ud på at tage og fastholde styringen, men i lige så høj grad at motivere, involvere og have tillid til medarbejderne.
Tendens til berøringsangst Selv om følelser ofte henvises til at leve i det skjulte i organisationer, er de en uomgængelig del af arbejdslivet. Og undersøgelser viser, at medarbejdernes opfattelse af arbejdsmiljøet kan henføres til andres – og især lederes – sindsstemning. Derfor skal ledere i dag forstå sig på egne og andres følelser, hvilket formentlig er en af de største udfordringer, som går stik imod traditionelle ledelsesstrategier. I den forstand handler ledelse ikke kun om at beklæde en rolle, men i stigende grad om at træde i karakter og bruge sin personlighed og sine følelser som klangbund. Den gode leder er ikke en kold, kalkulerende beslutningstager, men en varm og kalkulerende beslutningstager med en god intuitiv fornemmelse for sociale relationer og modet til at træffe svære beslutninger. Den gode leder udstråler personlig ledelsespower og evner at gå ind i konflikter uden nogen form for berøringsangst – heller ikke for det følelsesmæssige.
19
symaskine-bussen.dk
Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299
Få ekstra lager i Middelfart
Horsens, Bent Hansen: 2715 7350
Skift størrelse i takt med dine behov.
Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377 Nu også brandlukning!
Tlf. 7556 1799
Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nu
www.trekantensbeton.dk
Kyndbøl K db l S Symaskiner y Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737
Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tid for en besigtigelse af lokalerne. Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart
8 meter top-relevante management-bøger på kun 8 timer! Gratis CD-box
10.300 hollændere kan ikke tage fejl – endelig i Danmark!
Foruden at deltage i seminaret ”MBA på en Dag” får du også en flot audio CD-box med alt det bedste fra 10 førende management-guruer. Værdi kr. 1.895,-
Seriøst og relevant – præsenteret med et glimt i øjet
Vi sikrer, at din nye viden bliver brugt
”MBA på en Dag” er et unikt seminar, der præsenterer essensen af verdens førende management-guruers viden og værktøjer indenfor strategi, ledelse, organisation, salg og marketing. Komprimeret, fagligt helt i top og samtidig underholdende. Derfor har ikke færre end 10.300 begejstrede hollændere deltaget siden 2005. Det gør sandsynligvis ”MBA på en Dag” til det mest succesfulde ledelses-seminar nogensinde.
Alt for mange penge er blevet brugt på kurser, konferencer og seminarer, hvor indholdet nok er i top, men deltagerne får ikke brugt deres nye viden, når de kommer tilbage på arbejdet. Det har vi nogle effektive værktøjer til at modvirke:
forandringer, så du er klar til læring på seminaret På kun én dag får du den vigtigste viden og indsigt fra førende forskere som Stephen Covey, Philip Kotler, Michael Porter, Henr y Mintzberg, Jim Collins og mange flere. Eller sagt på en anden måde: 8 meter management-bøger på 8 timer og en sjov oplevelse oveni. Det fås ganske enkelt ikke bedre.
guruer (værdi 1.895 kr.) supplerende materiale mulighed for at udveksle erfaringer og stille spørgsmål
Fem sammenhængende dele giver perspektiv det i dagligdagen. Det gør ”MBA på en Dag” til din bedste tidsmæssige og økonomiske investering nogensinde.
Hvis du interesserer dig for strategi, organisation, ledelse, salg eller marketing, kan du ikke finde en bedre måde at bruge din tid og penge på end ved at deltage i ”MBA på en Dag” den 12. april i Tivoli. Læs mere og tilmeld dig på www.mbapaaendag.dk eller brug nedenstående kupon:
Kupon
Navn:
Ja, jeg tilmelder mig “MBA på en Dag” den 12. april
Virksomhed:
Ja, jeg vil gerne vide mere om “MBA på en Dag”
Adresse:
Send eller fax til: Lindberg International Søren Frichs Vej 40 B, 8230 Åbyhøj Tlf. 7020 0085, Fax. 7020 0095
Postnr./by: E-mail:
Hvis der er fem eller flere deltagere fra samme virksomhed, tilbyder vi at afholde et gratis implementerings-seminar. På den måde sikrer vi, at den nye viden og de nye værktøjer bliver udnyttet optimalt i lige netop jeres virksomhed.
www.mbapaaendag.dk
Campus
FEBRUAR 2011
Odense
Vidensby i europæisk topklasse
Tre bud på fremtidens supersygehus
Universitetet som nyt vækstlokomotiv
Cortex Park satser på ny viden
Vidensby i europæisk topklasse
Den viden, der samles i Odense, vil skabe nye arbejdspladser, som ikke bare kan flyttes andre steder hen, siger Odenses stadsdirektør, Jørgen Clausen. Når visionen er ført ud i livet, vil andre misunde Odense
Tillæg til Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og JydskeVestkysten uge 5/2011. Postomdeles til erhvervsvirksomheder på Fyn og i Trekantområdet. Samlet oplag: 145.000. Forsideillustration: Arkitektfirmaet C.F. Møller. Redigering og layout: Inge Gram. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen og Gert Ejton.
2
Der var engang, lyder indledningen til mange eventyr. Når man i 2020 kigger ned på Odense fra helikopterhøjde, vil man sige: Der var engang, Odense var en stor industriby. Det er den ikke mere. Nu er Odense en vidensby i europæisk topklasse. Mange byer vil være misundelige over, hvordan Odense Kommune i samarbejde med universitet, sygehus, Region Syddanmark, erhvervsliv og odenseanere har evnet at skabe et nyt eventyr i form af viden-arbejdspladser inden for ikke mindst velfærdsteknologien. Odenses stadsdirektør, Jørgen Clausen, er fast i kødet, når han fortæller om den
vision, der i løbet af de kommende 10-15 år skal skabe grundlaget for en helt ny by i byen i det sydøstlige Odense.
En helt ny by i byen - I dag er universitetetsområdet (campus) ikke en del af byen, men det laves der fundamentalt om på. Vi skaber en helt ny by, hvor alle elementer i et helt liv smeltes sammen. - Her er der tusindvis af studerende, mange ny videnarbejdspladser og laboratorier, hvor erhvervsliv, universitetet og det ny supersygehus arbejder sammen. - Der bygges boliger - ikke mindst for unge - måske en børnehave og en dagligvarebutik, så området - udover Bilka, Ikea
og Rosengårdcentret, også kan betjenes med dagligvarer.
- Vi skal prale af det Jørgen Clausen har talt sig varm og appellerer til, at odenseanerne vil være med til at understøtte visionen ved at være stolte over den udvikling, der bliver en afgørende byggesten for Odenses udvikling i det 21. århundrede. - Vi skal prale af det, vi nu sætter i gang. Andre skal misunde os, fordi vi er i stand til at samle så mange kompetencer inden for et så - omend det i kvadratmeter kan synes stort - dog alligevel begrænset og tæt område. - Vi er ikke bekendt med, at man andre
Fortsættes på side 4
Campus Odense - en grøn bydel Med et areal på 310 hektar bliver Campus Odense en grøn bydel med store friområder og naturlandskab. Det nye universitetshospital, den nye forskerpark og et udvidet Syddansk Universitet lægger kun beslag på en tredjedel af arealet. Syddansk Universitet omfatter i dag 150.000 kvadratmeter - og de planlagte udvidelser vil
gøre SDU-arealet ca. 50.000 kvadratmeter større Forsker- og videnparken r planlagt til ca. 100.000 kvadratmeter og et liggende areal er udlagt til service, boliger og institutioner Det nye OUH omfatter bebyggelse på 234.000 kvadratmeter
fik: Gra
Middelfartvej
ODENSE Nyborgvej
Ikea
Motorvej og letbane Campus Odense ligger i byens sydøstlige del - tæt på store indkøbscentre som Bilka, Ikea og Rosengårdcentret.
Bilka SDU Svendbo rgmotorv ejen
MOTO RVEJ
sen eter dP r å sg Dam kel Mik
Ørb æk vej
Syd for det nye universitetshospital etableres direkte tilslutning til den fynske motorvej. Området ligger kun fire km i luftlinje fra Odense Banegård, og afstanden fra Hjallese Station på Svendborgbanen er kun en kilometer. Nærtrafikken dækkes i dag af bybusser, og en planlagt letbane vil yderligere styrke den kollektive trafik mellem Campus-området og Odense Centrum.
3
Udvikling af Campus-området Forår 2008 -April 2009
Odense Kommune udarbejder helhedsplan for området ved Syddansk Universitet.
Dec. 2008 -Feb. 2009
Freja Ejendomme A/S afholder parallelopdrag (konkurrence) for ny Forsker- og Videnpark og portalområde.
September 2008
Regionsrådet i Region Syddanmark sætter gang i proces omkring nyt OUH.
Maj 2009
Vinder af parallelopdrag for ny Forskerog Videnpark og portalområde udpeges.
December 2009
Folketinget bevilliger 4 mill. kr. til VVM-undersøgelse af letbane.
April 2010
Prækvalifikation til projektkonkurrence om nyt OUH og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.
August til december 2010
Region Syddanmark og UBST: Projektkonkurrence nyt OUH og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.
November 2010
Folketinget afsætter 45 mill. kr. til nyt tilslutningsanlæg til motorvej ved Campus-området.
November 2010
Odense Byråd godkender en grøn blå rekreativ plan for Campus-området.
November 2010
Odense Byråd vedtager lokalplan for første etape af ny Forsker- og Videnpark.
Efterår 2010
Udarbejdelse af VVM for forlængelse af Munkebjergvej (Odense Kommune) samt nyt tilslutningsanlæg til motorvej E20 (Vejdirektoratet).
2010-
Udvikling af ny Forsker- og Videnpark.
Februar 2011
1- 3 projekter for nyt OUH og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet udvælges til videre forarbejdelse.
Medio 2011
VVM for forlængelse af Munkebjergvej sendes i offentlig høring.
Maj-juni 2011
Regionsrådet i Region Syddanmark udpeger endelig vinder af projektkonkurrence om nyt OUH og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.
Ultimo 2011
Odense Byråd beslutter endelig linjeføring af forlængelse af Munkebjergvej.
2013
Byggeri af nyt OUH forventes igangsat.
2013
Munkebjergvejs forlængelse forventes gennemført.
2017
Forventet etablering af letbane i Campusområdet.
2018-20
Nyt OUH forventes taget i brug.
Stadsdirektør Jørgen Clausen erkender, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Foto: Robert Wengler
steder så fokuseret kan få så mange interessenter til at arbejde sammen og skabe grundlaget for vækst. Partnerne er SDU, Region Syddanmark, OUH, Forskerparken, det statslige ejendomsselskab Freja samt Odense Kommune. - På europæisk plan har vi gang i noget stort. Fortsat fra side 3
Noget unikt for Odense - Den viden, der samles i Odense, vil skabe nye arbejdspladser, som ikke bare kan flyttes andre steder hen. Den vil være eksklusiv for Odense og dermed grundlaget for erhvervslivets udvikling og skabelsen af de arbejdspladser, vi skal leve af fremover, siger stadsdirektøren. Jørgen Clausen erkender, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Det skal mere end ét langt sejt træk til for, at de store planer får gang på jord.
Statspenge til letbanen En letbane er vigtig søjle i planen, når 50.000-60.000 mennesker dagligt skal have deres gang i området. Jørgen Clausen erkender, at det økonomisk bliver en kæmpeopgave at løfte letbanen, men han vil ikke i februar 2011 acceptere en præmis, der siger, at det ikke kan lade sig gøre. - Vi må erkende, at staten skal på banen ligesom i Aarhus. Mon ikke det lykkes at få staten til at betale halvdelen af anlæggelsen af banen? Staten putter vel ikke seks milliarder kroner i et supersygehus for derefter at sige: - I må selv klare det med infrastrukturen. - En løsning kan måske være et fælles kommunalt og statsligt selskab, hvor vi
som kommune får lov til at låne penge til at betale letbanen. Kommunen kan ikke - hvad mange måske tror - låne penge til hvad som helst.
Fokus på de gode historier Belært af de knap så gode erfaringer med at få fortalt om visionen med lukningen af Thomas B. Thriges Gade - ”vi har simpelthen ikke være gode nok til det” - skal der i det sydøstlige Odense fokuseres på alle de gode historier, der ifølge stadsdirektøren vil vælte frem i de kommende år. - Hvorfor skal odenseanerne tro på, at nøglen til fremgang ligger i noget, der af mange måske vil opfattes som ”fromme ønsker”? - Det skal de, fordi så vægtige samarbejdspartnere går sammen, og fordi vi vil det. - Den første lokalplan i området er færdig, og der vil i år blive taget hul på byggeriet af de første ungdomsboliger. Vi er også langt i forhandlinger med den første virksomhed, der ønsker at etablere sig. - Det vil formentlig blive noget lettere at forstå, når vi kan se, at der rent fysisk sker noget, siger Jørgen Clausen, der ikke vil gætte på, hvor mange arbejdspladser der kan skabes, og hvornår området er helt udbygget. - Der er så store udvidelsesmuligheder, at vi ikke i mange årtier kommer i nød for plads, hvilket parentes bemærket er en fordel i sammenligning med de muligheder, Aarhus og København har. Af Karsten Hüttel khy@fyens.dk
Seks bosser i spidsen
4
Fra nytår er der nedsat en fælles ledergruppe med disse seks bosser: SDU - rektor Jens Oddershede. Region Syddanmark - udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen. OUH - administrerende direktør Jane Kraglund. Ejendomsselskabet den Fynske Forskerpark a/s - formand, direktør C.C. Nielsen.
Odense Kommune - stadsdirektør Jørgen Clausen. Freja Ejendomme - administrerende direktør Karen Mosbech. De seks skal via fire årlige møder sikre en fælles konceptudvikling for den ny bydel. På længere sigt skal de skabe og sikre synenergier mellem parterne.
Se flere salgs- og lejeemner på www.homeerhverv.dk GELSTED
LEJE
KOLDING
LEJE
Lager, logistik, produktion – fleksible lejemål – hvor mange kvadratmeter har din virksomhed brug for?
Stort og usædvanligt velholdt industrikompleks bestående af i alt 11 individuelle produktions- lager- og kontorejendomme, beliggende i godt erhvervsområde i Gelsted på Vestfyn. Bygningerne har mange anvendelsesmuligheder, og kan lejes separat. Der er mulighed for lejemål fra ca. 2.000 m2, og op til ca. 37.000 m2. Der er meget fine interne logistikforhold på ejendommen med anlagte køreveje over hele arealet. Lejemålene er særdeles velegnede til for eksempel:
■ større håndværksvirksomhed ■ en gros handel ■ Lager (der er haller med op til 8 meters lofthøjde) ■ forskellige former for produktion
(der er mange ampere til rådighed og ejendommen har egne transformatorstationer) ■ Offentlige formål – for eksempel produktionsskole o.l.
Se flere billeder på www.homeerhverv.dk
Der er god adgang til motorvejsnettet fra ejendommen, og afstanden til den Fynske Motorvej er ca. 9 km. Central midt mellem Odense og Trekantområdet.
Velbeliggende ejendom på en af hovedindfaldsvejene til Kolding Med god eksponeringsværdi ud til Fynsvej, er denne ejendom beliggende et par km fra Kolding midtby og med meget nem adgang til motorvejsnettet. Overfor ejendommen ligger jernbanen og havnen med mange erhvervsvirksomheder.
Lejemål til priser fra 175,- pr m² Anvendelse:
Areal:
Produktion/lager
36.922 m2
Produktion/lager
2
Kontor/administration
5.640 m
225 m2
Produktion/lager
828 m²
kr. 207.000
630L1426
Produktion/lager
1.107 m²
kr. 359.775
630L1482
Produktion/lager
576 m²
kr. 144.000
630L1483
Produktion/lager
427 m²
kr. 117.425
630L1484
2
Produktion/lager
8.889 m
Produktion/lager
2.407 m2
Overdækning
Nu udbydes følgende lejemål:
549 m2
Produktion/lager
3.896 m2
Kontor/domicil
360 m²
kr. 198.000
630L1487
Lager – uopvarmet
1.912 m2
Butik
472 m²
kr. 236.000
630L1488
ODENSE S
SALG
Flemming Jørgensen
Maria Lauridsen
Tony Hamilton
John Vogt
Karen Skjold Andersen
Carina Hall Mortensen
Peter Larsen
Morten Rasmussen
Jens Christensen
John Pedersen
Erik Thouber
Pernille Holm
Andreas Kiralfy
Ove Nørgaard
Trine Manon
Caroline Thode
Charlotte Holm
Niels Antonsen
Susanne Blix
Bjørn Kirkegaard
Eivind Skaalum
Prisbelønnet og topmoderne lager - og produktionsejendom Særdeles flot og præsentabel industriejendom med bedste beliggenhed i efterspurgt industriområde og kun et stenkast fra motorvejsnettet i Odense S - lige midt i Danmark. Ejendommen, der er opført i 2000, fremstår som en fuldstændig ny og arkitektonisk flot erhvervsejendom, hvor der er lagt vægt på dels funktionalitet og fleksibilitet og dels arkitektur og materialevalg. Således er der overalt i ejendommen gennemtænkte detaljer, der gør ejendommen brugervenlig, fleksibel og behagelig at opholde sig i. ■ Arkitektonisk kvalitetsbyggeri ■ Kun et stenkast fra den fynske motorvej ■ 8.620 m² højloftede lagerhaller ■ 1.858 m² administration i 2 plan ■ 805 m² veludnyttet kælder Kontantpris Etageareal Grundareal
55.000.000 11.283 m2 27.110 m2
Erhvervscenter Trekantområdet Tlf. 7010 6330
Sag 917S2331
Erhvervscenter Fyn Tlf. 6312 6300
www.homeerhverv.dk | Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen
Hos home Erhverv Fyn & Trekantområdet hjælper vi dig med alt fra vurderinger og salg til udlejning og rådgivning af alle typer erhvervsejendomme. Tilsammen har vi en omfattende erfaring, der bevirker, at vi kender markedets mekanismer og muligheder - mange af os har været i branchen mere end 20 år. Det betyder, at du kan samarbejde med en erhvervsmægler, som kender ejendomsmarkedet til bunds, og som ser muligheder – og ikke begrænsninger – i et til tider vanskeligt marked. Man bliver ikke våd af at sige vand! Enhver opgave kræver en indsats for at blive løst med kvalitet. Når du vælger os, er der fokus på din opgave, og vi samarbejder for at opnå det bedste resultat. Samarbejdet rækker ud over de regionale grænser. Det betyder, at du også kan få løst landsdækkende opgaver hos os. Og har du brug for finansiering, samarbejder vi med landets stærkeste finansielle brand. Vi vil gøre os fortjent til at være dit førstevalg på erhvervsejendomsmarkedet.
Tre gode bud - men ingen vinder
Tre forslag er udvalgt til slutspillet om, hvordan det nye OUH skal se ud. Om få måneder er det endelige vinderprojekt fundet
6
- Det er ikke nogen dårlig måde at slutte sit arbejdsliv på. Ordene kommer fra Niels Mortensen, der efter en lang karriere i sygehusvæsenet, blandt andet som sundhedsdirektør i Fyns Amt, nu spiller sin sidste profesionelle hovedrolle i bestræbelserne på at få virkeliggjort det foreløbig største sygehusbyggeri herhjemme: Et nyt universitetshospital i Odense. Projektdirektøren har sammen med sin vicedirektør Alice Støvring hovedkvarter i en gammel overlægebolig ved det eksisterende sygehus tæt på Odense Zoo. Her sidder en håndfuld medarbejdere i små lokaler og forsøger at få enderne til at nå sammen i et mastodontbyggeri, der
endnu kun er på tegnebrættet. I 2018-2020 skal Nyt OUH stå klar til fuld klinisk drift på en mark ved siden af Syddansk Universitet. Og selv om Niels Mortensen og co. således stadig har det lange lys på, er processen lige nu inde i en afgørende fase.
Spændende bud Kort før jul blev tre ud af seks projektforslag nemlig udpeget til at arbejde videre med deres idéer til det nye byggeri, der ud over sygehusdelen også indeholder arkitektoniske bud på, hvordan en ny, stor psykiatrisk afdeling og et sundhedsfagligt fakultet kan bygges sammen med universitetshospitalet. Forslagene kommer fra konsortier
bestående af arkitekter, ingeniører og entreprenører. De tre vinderprojekter blev offentliggjort i går og både Niels Mortensen og Alice Støvring mener, at trioen hver især indeholder lovende elementer. Men. - Skal jeg være helt ærlig, så er der ingen af de tre forslag, der kan realiseres i deres nuværende form. Derfor skal de næste måneder bruges på at udfordre projekterne, så de i højere grad matcher vores krav, siger Niels Mortensen.
Fem kriterier For et byggeprojekt med et budget på 6,3 milliarder skattekroner skal bare være i orden. Derfor har Region Syddanmark, der
Skal jeg være helt ærlig, så er der ikke et forslag, der, som det ligger nu, kan realiseres. Niels Mortensen
6 forslag til nyt universitetshospital og sundhedsvidenskabeligt fakultet i Odense Nyt OUH og Sundhedsfagligt Fakultet Bygherrerne Region Syddanmark og Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) bad i august 2010 seks bredt sammensatte rådgiverteams (konsortier) om at komme med hver deres bud på henholdsvis nyt sygehus (inklusiv voksenpsykiatri) og nyt sundhedsfagligt fakultet. Kort før jul blev tre forslag valgt ud af en dommerkomité bestående af blandt andre regionsrådsformand Carl Holst (V), SDU-rektor Jens Oddershede, vicedirektør i UBST Connie Barfod samt en række arkitekter og ingeniører som fagdommere og rådgivere. Disse tre forslag, som præsenteres på de følgende sider, skal sammen med bygherrerne og Projektorganisation Nyt OUH justeres, så de i højere grad flugter med de krav, der på forhånd er stillet. De fem hovedkrav/kriterier er: Helhedsplan, bl.a. arkitekturen i samspil med landskabet, logistik,
Planlægningen af det nye universitetshospital i Odense er i fuld gang – Nyt OUH bygges sammen med Syddansk Universitet og skaber dermed et unikt videnscentrum midt i Danmark.
infrastruktur og sygehusafdelingernes placering i forhold til hinanden. Robusthed, bl.a. byggeteknik, forsyningsikkerhed og udvidelsesmuligheder. Totaløkonomi, bl.a. anlægssum og driftsudgifter. Bæredygtighed, bl.a. miljømæssig bæredygtighed og energiforbrug. Rådgiverhonorar Dertil er et krav om, at sygehusbyggeriet ikke må overstige 235.000 kvadratmeter. Den endelige vinder udpeges i april/maj. Første spadestik tages efter planen i 2014. Hver af de seks konsortier har fået 1,5 mio. kroner for deres arbejde indtil videre. De tre vinderprojekter modtager endnu 250.000 kroner. Den endelige vinder, som skal føre byggeriet igennem, honoreres med mellem 10 og 15 procent af byggeudgiften.
Den nye fakultets-bygning, der blandt andet skal huse lægeskolen, vil danne bro mellem de to institutioner og forener som det eneste sted i landet universitet og hospital. Sammenbygningen vil skabe ideelle betingelser for et tæt samarbejde omkring uddannelse og forskning. I øjeblikket konkurrerer 6 konsortier om at tegne det bedste bud på fremtidens sygehus og fakultet. Projekterne vil blive offentliggjort d. 1. februar og derefter udstillet i Center for Brugerdreven Innovation – Odense.
Kilde: Region Syddanmark.
Åbningstider: Udstillingen er åben for publikum fra lørdag d. 5. til og med søndag d. 6. februar fra kl. 13.00 – 16.00. Grupperundvisninger: Fra d. 2. til d. 20. februar fra kl. 9.00 - 12.00, tirsdag til fredag. Tilmelding nødvendig. Kontakt: marie.claire.andsager@regionsyddanmark.dk
Projektdirektør Niels Mortensen og viceprojektdirektør Alice Støvring styrer sammen med en håndfuld medarbejdere slagets gang. Foto: Robert Wengler
-
r s
r
står som bygherre, og projektorganisationen for Nyt OUH opstillet fem kriterier, som alle seks indkomne forslag er blevet bedømt på. Blandt andet skal byggeriet kunne dimensioneres op og ned efter behov. - De tre vinderforslag har alle forskellige problemstillinger, som skal løses. Et forslag lykkes ikke helt med infrastrukturen, mens det for et andet kniber med at bygget det sundhedsfaglige fakultet fornuftigt sammen med universitetet og sygehuset, siger Alice Støvring.
De tre vinderforslag har alle forskellige problemstillinger, som skal løses. Alice Støvring
6,3 Af Jakob Herskind jahe@fyens.dk
De tre OUH-projekter Læs side 8-10
7
Sted: Center for Brugerdreven Innovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M
Den menneskelige hospitalsby
Nyt OUHprojekt
Odense hospitalsby og det nye fakultet, en klassisk by med administrationsbygningen som det lysende centrum ved den centrale rådhusplads. Her forenes hospitalsbyen med SDU i koblingspunktet ved Killerup Rende.
Forestil dig et sygehus, der mest af alt ligner en moderne dansk provinsby
Et sygehus som en klassisk by med pladser, torve, gader og stræder. Sådan forestiller Konsortium CuraVita bestående af blandt andre tegnestuen Arkitema K/S sig, at Nyt OUH kan se ud. Forslagets ambition er at skabe ”et højeffektivt, bæredygtigt og robust behandlings-, forsknings- og læringsmiljø”, som dommerkomiteen udtrykker det i sin vurdering af projektet. På plussiden tæller en logisk og let aflæselig adgang og tilkørsel fra motorvejen til byggeriet, mens ”byens” gader primært er reserveret til gående og cyklister. Parkering foregår uden for bykernen i p-huse. Den så afgørende Fælles Akutmodtagelse (FAM) foreslås centralt placeret midt i det hele med kort afstand til relevante behandlings- og undersøgelsesaf-
delinger som røntgen, kirurgi og intensiv.
Ikke overbevist Selve byggeriet ligger forskudt i firkantede karre-klynger i to til fem etager. ”Forslaget viser mange forskellige facadeudtryk (...) men man føler sig heller ikke overbevist om, at der kan udspille sig et velfungerende gadeliv i byen”, lyder en af indvendingerne. En anden anke er, at projektet placerer voksenpsykiatrien for sig selv uden sammenhæng med det resterende sygehus. Et forhold, som dommerkomitéen kalder for misforstået. Til gengæld er projektets forslag til at sammenbygge universitetet og Nyt OUH med det nye sundhedsfaglige fakultet flot løst, mener komitéen. Fakultetet ”fremstår funktionelt velfungerende”. Af Jakob Herskind jahe@fyens.dk
8
For lidt kontakt mellem byggeri og landskab Projekt udarbejdet af Konsortium CuraVita bestående af Arkitema, Narud Stokke Wiig Arkitekter og Planlæggere, Grontmij og Carl Bro. Nyt OUH-byggeri i to til fem etager på 234.338 kvadratmeter brutto. Nyt sundhedsfagligt fakultet på 39.200 kvadratmeter brutto. Anlægssum for sygehusbyggeri alene anslås til 5,371 mia. kroner inklusiv moms og eksklu-
siv apparatur. Uddrag af dommerkomitéens sammenfattende vurdering: Ønsker bedre kontakt mellem byggeri og landskab. Udvidelsesmulighed for fakultet bør indarbejdes. Psykiatrien skal indarbejdes bedre med den øvrige sygehusdel. Kilde: Nyt OUH og Region Syddanmark
Rådhuspladsen er hospitalsbyens hjerte og koblingspunkt til SDU.
Det cirkulære sygehus Nyt OUHprojekt Nyt OUH som en halvcirkel rundt om et større vådområde Lyst, let og cirkulært. Står det til et konsortium bestående af blandt andre Henning Larsens tegnestue, der har tegnet Operaen i København, skal Nyt OUH omkranses af en cirkelformet ringvej. Inde i cirklen skal Nyt OUH bugte sig rundt i en halvcirkel om et større anlagt vådområde med søer. I kompleksets nordlige ende (mod SDU) skal der på tværs af halvcirklen opføres et videnscenter i nærmest transparente bygningsmaterieler, som ligger som en station mellem det nye sundhedsfaglige fakultet og universitetet i den nordlige ende med sygehuset i den sydlige ende af cirklen. Stik modsat videnscentret og ud til ringvejstilkørslen foreslås den Fælles Akutmodtagelse (FAM) placeret med helikopterlandingsplads på det flade tag.
Fakultetet halter FAM stikker nærmest ind i halvcirklen og får relevante afdelinger som røntgen, intensiv og akut operation som nærmeste naboer. Sengeafsnittene skal som FAM og videnscentret kile sig ind i halvcirklen som længebygninger mellem sø-område og ringvej. Dommerkomitéen er glade for den arkitektoniske grundidé, som komitéen mener styrker muligheden for at placere afdelinger hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Til gengæld er komitéen slet ikke tilfreds med logikken i forslaget til det nye sundhedsfaglige fakultet. Den del løses ikke ”tilnærmelsesvist”, skriver dommerne i deres betænkning. Af Jakob Herskind jahe@fyens.dk
Efterlyser sammenhæng mellem OUH og SDU Projekt udarbejdet af konsortium bestående af Henning Larsen Architects, Friis & Moltke, Arkitektfirmaet TKT, Cowi og Rambøll Danmark. Nyt OUH-byggeri inklusiv psykiatri på 234.303 kvadratmeter brutto. Nyt sundhedsfagligt fakultet på 39.197 kvadratmeter brutto. Anlægssum for sygehusbyggeri alene anslås til 5,351 mia. kroner inklusiv moms og eksklu-
siv apparatur. Uddrag af dommerkomitéens sammenfattede vurdering: Voksenpsykiatri ønskes anvist inden for ringvejen. Intensiv skal ændres til 1-sengsstuer. Der skal illustreres en fysisk sammenhæng mellem Nyt OUH og det sundhedsfaglige fakultet.
Nyt OUH eller Månebase Alpha? Henning Larsen Architects m. fl. har været kreative i skabelsesprocessen og har begejstret dommerkomitéen trods klare mangler i projektet.
Kilde: Nyt OUH og Region Syddanmark
Fortsættes på side 10
Forslaget er lyst og let i sin arkitektur og sit valg af materialer.
9
Den foreslåede arkitektur og materialevalg forsøger at skabe arkitektonisk sammenhæng mellem sygehus og det oprindelige SDU universitet.
En kile af viden gennem det hele En såkaldt vidensakse forbinder sygehus og universitet Rygraden i det her forslag, som er udført af konsortiet Medic OUH med blandt andre KHR Arkitekter, er en langstrakt vidensakse (byggeri), der som en kile skærer igennem sygehusbyggeriet og skaber sammenhæng mellem Nyt OUH i syd og det nye sundhedsfaglige fakultet og universitetet i nord. Et elegant greb, kalder dommerkomitéen idéen. Men det er ”samtidig forslagets svaghed”, skriver dommerne i deres betænkning. ”Den centrale langtstrakte vidensakse deler uheldigt hospitalets tværgående behandlingsafdelinger (...) i en østlig og i en vestlig del”. På minussiden tæller også, at forslaget som flere af de andre forslag, placerer den psykiatriske afdeling for sig væk fra
det resterende sygehus. Det har netop været et kravene, at psykiatri og somatik bygningsmæssigt skal integreres på Nyt OUH. Endelig har forslaget sprængt arealrammerne for sygehuset på 8.900 kvadratmeter.
Nyt OUHprojekt
Befrugter hinanden Projektet - og særligt vidensaksen - roses til gengæld for loyalt at videreføre stilen fra det eksisterende universitet. Dommerkomitéen formulerer det således: ”Forslaget viderefører behændigt SDU’s struktur som en svævende membran henover renden (Killerup Rende, som løber på tværs mellem SDU og det Nyt OUH, red.) og ned ii det nye landskabsrum, hvorfra strukturen skifter puls og folder sig ud på begge sider. Vidensaksen synes derved strategisk og kompositorisk at indfri programmets ønske om, at det ene anlæg befrugter det andet”. Af Jakob Herskind jahe@fyens.dk
For mange kvadratmeter Projekt udarbejdet af Konsortiet Medic OUH bestående af KHR Arkitekter, White Arkitekter, Dall & Lindhardtsen, WSP Sverige, EKJ Rådgivende Ingeniører og Oluf Jørgensen A/S. Nyt OUH-byggeri inklusiv psykiatri på 241.670 kvadratmeter brutto. Nyt sundhedsfagligt fakultet på 37.986 kvadratmeter brutto. Anlægssum for sygehusbyggeri alene anslås til mindst 5,80 mia. kroner inklusiv moms eksklusiv apparatur.
10
Uddrag af dommerkomitéens sammenfattede vurdering: Vidensaksen bør forkortes, så den ikke skiller, men samler. Projektet skal tilpasses den krævede arealramme. Voksenpsykiatri skal inden for ringvejen og samles med øvrig sygehusbebyggelse. Bebyggelsesstrukturen er for åben og skal fortættes, så afstandene mindskes mærkbart. Kilde: Nyt OUH og Region Syddanmark
Den grå bygningsmasse i nord er det eksisterende SDU, som forbindes med sygehuset af det nye fakultet i midten. Vidensaksen syd for fakultetet skærer sig som en kile igennem sygehusbyggeriet.
ANNONCE
En bydel fuld af viden Campus Odense
Illustration fra Freja ejendomme A/S.
ANNONCE
Campus Odense
Et kæmpe vidensområde De næste ti års investeringer på 10-12 mia. kr. i at udvikle campusområdet omkring Syddansk Universitet er en enestående chance for Odense. i står overfor en unik mulighed, hvor Odense vil blive knyttet sammen af en treenighed, der vil skabe job, flere uddannelsestilbud og opmærksomhed fra udlandet. Det er ikke ualmindeligt, at store byer rummer både et universitet, et hospital og en forskerpark. Men ingen andre byer i Europa har muligheden for at etablere et supermoderne hospital i tilknytning til et internationalt anerkendt universitet og en helt ny bydel med en ny forsker- og videnpark på samme campus.
V
Kombinationen af universitet, hospital og forsker- og videnpark vil sammen med et tæt samarbejde imellem de store aktører sikre Odense, regionen og hele landet en førende placering i Europa. Når planerne til ét samlet Odense skydes i gang, er visionen ikke alene viden, værdi og vækst – men også velkommen.
Forsker og videnparken - En del af Campus Odense
Illustration fra Freja ejendomme A/S.
OMRÅDETS UDVIKLING Udviklingen af det dynamiske og innovative miljø omfatter: · Udvikling af en ny bydel med en Forsker- og videnpark · Placering af nyt universitetshospital (Nyt OUH) · Udvidelse af Syddansk Universitet · Forlængelse af Munkebjergvej og ny tilslutning til motorvej E20 · Etablering af letbaneforbindelse til området
Hvem er i styregruppen:
Illustration fra Freja ejendomme A/S. Jørgen Clausen stadsdirektør Odense Kommune
Jens Oddershede rektor SDU
Karen Mosbech adm. direktør Freja ejendomme A/S
Vi vil opføre et forbillede ampus Odense skal være interessant, enestående og attraktivt. Bydelen er ikke kun for medarbejdere, forskere og studerende. Campus Odense er for alle, som vil opleve et anderledes og berigende miljø.
Derfor har de centrale aktører i udviklingen af Campus Odense etableret en fælles styregruppe. Det er i enighed, at styregruppen står bag den største satsning i Odenses nyere historie. Det gør vi for at styrke Odense, Region Syddanmark og resten af landet.
Synergi kommer ikke af sig selv Det kræver en fælles strategisk ledelse og et tydeligt fokus at skabe og udvikle synergi mellem tre store institutioner. Der er ikke tale om en daglig ledelse, men en tæt integration på strategisk niveau, hvis missionen skal lykkes. Det kan kun ske ved tæt samarbejde og åben dialog.
I styregruppen vil vi gå forrest og skabe et forbillede, der viser, hvordan et samarbejde mellem et topmoderne universitetshospital, et højt profileret universitet og et nyskabende erhvervsmiljø kan lykkes. Sammen tager vi skridtet fra industrisamfund til videnssamfund.
C
Mikkel Hemmingsen regionsdirektør Region Syddanmark
Styregruppens vision Senest i 2025 har vores eksemplariske tværorganisatoriske samarbejde og evnen til at integrere viden, sundhed og erhverv skabt en ny bydel med en unik fælles lokalisering af Syddansk Universitet, Nyt OUH og en ny Forsker– og videnpark, som skaber viden, værdi og vækst på internationalt højt niveau.
Jane Kraglund adm. direktør OUH
C.C. Nielsen Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S
ANNONCE llé rs A Boh Niels
Mere end en arbejdsplads
Forsker- og videnparken byggefelt
SDU byggefelt
Odense er ikke længere studiebyen, som nyuddannede forlader for at få arbejde. Den nye bæredygtige bydel, med Forsker - og videnparken som hjørnesten, vil skabe job og grobund for handel, virksomheder og service
Syddanske Forskerparker SDU byggefelt
Nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet byggefelt
Nyt OUH byggefelt
Campus Odense
Opdag en unik mulighed for vækst Med Campus Odense er der slået hul på det hidtil mest omfattende udviklingsprojekt i Odenses nyere historie. Et projekt, der kan få afgørende betydning for hele landet.
F
or første gang i Danmarkshistorien gives muligheden for at samle så betydningsfulde og videnstunge institutioner som SDU og nyt OUH sammen med innovative erhvervsvirksomheder. Campus Odense er måske landets mest ambitiøse erhvervsudviklingsområde. Der er et kæmpe potentiale i udviklingen af synergierne i krydsfeltet mellem viden, sundhed og erhverv.
Et krydsfelt som kommer til at fylde mere såvel økonomisk som politisk i de kommende år. Campus Odense rummer alle muligheder for på ét sted at skabe et internationalt forbillede på et åbent samarbejde mellem et topmoderne universitetshospital, et universitet og et innovativt erhvervsmiljø med særlig fokus på velfærd og sundhed. Fagligheder mødes Forsknings- og studiemiljøet får en direkte forbindelse, når der fysisk etableres en korridor mellem hospitalet og universitetet. Det giver en helt ny dynamik og væsentlig betydning for forskning og sygdomsbehandling, når de to institutioner kan præge hinanden.
Nærheden på Campus Odense gør det muligt som næsten ingen andre steder at følge en idés vej fra dens spæde ophav til den udmøntes som ny teknologi eller et nyt produkt. Campus Odense skaber rammerne og knowhow for fremtidens vidensbaserede arbejdspladser. Området bliver en vækstdynamo.
Campus Odense præger byen: · Ny infrastruktur gør Campus Odense lettilgængelig. · Med letbanen er der kun få minutters transporttid mellem Campus og City. · De mange dygtige medarbejdere i både virksomheder, hospital og universitet kommer til at præge byen og dens identitet.
ampus bliver en bæredygtig bydel. De mest moderne miljøløsninger forfølges i de nye byggerier. Regnvandet skal genanvendes og trafikken tilrettelægges, så der er plads til gående og til de mange cyklister. Helt i tråd med den bæredygtige bydel skal en ny og moderne letbane være det gennemgående transportmiddel og bindeleddet mellem Campus og Odense centrum.
C
Campus Odense bliver ikke blot et arbejdsområde. Campus kommer til at rumme mere traditionelle funktioner som kollegier, lejligheder og en social infrastruktur såsom pasningstilbud og fritidsaktiviteter. Alt sammen er vigtige elementer i ambitionen om at gavne studiemiljøet, tiltrække medarbejdere og dermed fremme forskning, innovation og udvikling. Ved at være integreret i et stort vidensområde kan virksomhederne lettere skabe relationer til universitetet, og det vil være en oplagt mulighed at gøre brug af de studerende på de videregående uddannelser. Det vil ikke kun skabe jobmuligheder, men også en direkte forbindelse mellem studerende og erhvervslivet. De kan gå på café, handle, finde en praktikplads, etablere samarbejder via erhvervs-Phdansættelser eller selv realisere drømmen om at være selvstændig.
· Campus bliver hjørnestenen i fremtidens Odense på samme måde som Thriges-, Roulunds-, Haustrups- og Wittenborgs Fabrikker var det i industrisamfundets Odense fra slutningen af det 19. århundrede til sidst i det 20. århundrede.
Flyvende start for Campus Odense: Den første aftale om byggeret i forskerog videnparken er indgået. Freja ejendomme A/S har solgt ca. 5.200 etagekvadratmeter byggeret til det almennyttige Odense-selskab Kollegieboligselskabet, der vil opføre ca. 100 ungdomsboliger i Forsker - og videnparken.
Norges nye universitetshospital, Nye Ahus, bliver fremhævet som et af de projekter, fremtidige sygehusbyggerier burde læne sig op ad
Hovedindgangen til Nye Ahus, der er på 140.000 kvadratmeter. Foto: Guri Dahl/ Akershus Universitetssykehus
Supersygehus med norsk logik Du kan ikke høre dem. De flyver rundt derinde bag væggene. 40 centimeter lange beholdere af gummi og gennemsigtig plastik. Cylinderformede godsvogne, der transporterer blodprøver og medicin mellem afdelinger og laboratorier på et af Europas nyeste og mest moderne sygehuse - Nye Ahus i Oslo-bydelen Akershus. Det fire kilometer lange rørpostsystem er blot en af flere logistiske øjenåbnere, som rundviser og forhenværende oversygeplejerske Marie Sleveland fremhæver i timerne efter, vi har mødt hende i sygehusets Glassgatan. En gågade-kile med butikker, kapel og internetcafé, som borer sig igennem det fem etager høje sygehusbyggeri. Vi er taget til Norge for at se Nye Ahus, som bliver holdt op som et af de projekter, som kommende sygehusbyggerier burde lade sig inspirere af.
Ahus, er svarene nærmest banalt indlysende. - En af de centrale forbedringer er, at der langt mere logik i den måde afdelingerne er placeret i forhold til hinanden, forklarer Marie Sleveland under en pause i den store, smukke og næsten Arne Jacobsensk enkle personalekantine. - I dag ligger akutmodtagelsen lige ved siden af røntgenafdelingen og den infektionsmedicinske afdeling. Altså har patienter og personale de relevante afdelinger tæt på og skal ikke som tidligere ind og ud af elevatorer og ud på lange gåture for at komme videre i systemet, siger Marie Sleveland.
Lillebror til Oslo
30 procent flere patienter 115.000 af Nye Ahus’ i alt 140.000 kvadratmeter er tegnet af den danske tegnestue C.F. Møller og stod efter en femårig byggefase klar til fuld klinisk drift den 1. september 2008. Der er mange grunde til, at sygehusfolk fra det meste af Nordeuropa har lagt deres vej forbi Akershus for at se på, hvad det egentlig er, nordmændene har fået for deres 6,9 milliarder skattekroner (2001-priser). En del af rejseiveren skyldes måske det faktum, at Nye Ahus er i stand til at behandle op mod 30 procent flere patienter end det gamle. Vel at mærke med kun få flere ansatte. En situation, der må være en drøm for topfolk i det danske sygehusvæsen. Da Marie Sleveland bliver bedt om at komme med et par bud på de væsentligste forbedringer i forhold til det gamle
Foto: Torben Eskerod/Arkitektfirmaet C.F. Møller
Nye Ahus Universitetshospitalet Nye Ahus er 140.000 kvadratmeter stort. De 115.000 er nybyggede og tegnet af danske C.F. Møller. De resterende oprindelige kvadratmeter bruges til blandt andet administration. Nye Ahus har ca. 640 døgnsenge. Til sammenligning har nuværende OUH i Odense og Svendborg omkring 1300. Sygehuset dækker behandling for over 400.000 indbyggere i Akershus-amtet, der grænser op til Oslo. Byggebudgettet var på 6,9 mia. norske kroner (2001-priser). Budgettet for Nyt OUH på 6,3 mia. danske kroner.
Samme selvfølgelighed er ført igennem på fødeafdelingen. I det gamle Ahus fødte kvinderne på 12. etage. Men kejsersnit blev foretaget på 6. sal. - Her har vi en operationsstue placeret lige ved siden af fødeafsnittet, siger Marie Sleveland. Endelig vil vores rundviser gerne fremhæve sygehusets succesfulde opgør med tanken om de mange laboratorier, der hver især betjener deres – og kun deres – afdelinger. På Nye Ahus har man samlet aktiviteterne på et stort laboratorium, som servicerer sygehusets behov for analyser. Effekten har været til at få øje på. - I dag tager det en afdeling 30 minutter at få svar på en akut-blodprøve og to timer for en almindelig, siger hun. - Jeg ikke, hvor lang tid det tog før, men mit gæt er, at det var noget længere. Nye Ahus er et universitetshospital lige som OUH. Der bliver uddannet læger og forsket for et større millionbeløb af kapaciteter i Akershus. Men Nye Ahus har affundet sig med rollen som lillebror til Universitetssygehuset i Oslo. Eksempelvis
bliver der ikke opereret hjerter i Akershus lige som en række kræftspecialer er fraværende. - Nye Ahus er et godt, velfungerende akut-sygehus, der effektivt behandler nordmænd for de lidelser, de har flest af. Har du behov for den højtspecialiserede behandling, må du ind til Oslo, siger hun. Samtlige sengeafsnit – med cirka 640 døgnsenge i alt – er delt op i såkaldte sengetorve. Hvert torv består af en arbejdsstation placeret i midten af ”torvet” dagsbemandet af tre-fire sygeplejersker. I en cirkelformation ligger tre ensengs-stuer og to tosengs-stuer. Indretningen betyder, at personale og ikke mindst patienter sjældent oplever afstand til hinanden, fortæller Marie Sleveland. - Og så er arbejdsstationen åben, så du som patient eller pårørende ikke skal ind på et kontor bag en lukket dør og finde nogle, som kan hjælpe dig, siger hun. Vi fortsætter med elevatoren ned til kælderen. Her er der en vældig trafik. Det er nu ikke så meget de hvide kitler, som det er de 10-12 leverpostejsflade robotstyrede og 1,5 meter lange vogne, som passerer. Omtrent 700 gange i døgnet transporterer vognene kanyler, sengetøj, snavsede og rene kitler og alt muligt andet rundt i de lange kældergange og op og ned til afsnit og afdelinger. De kan selv finde ud af at tage elevatoren, og går man ind og spærrer dem vejen, så stopper de. Få centimeter fra skinnebenet. - De udgør 15 fuldtidsportører, triumferer Marie Sleveland. - Det er godt, for så kan vores portører fokusere på patienterne i stedet for vasketøj, siger hun. Af Jakob Herskind jahe@fyens.dk
15
Fremtidens universitet som vækstlokomotiv Syddansk Universitet er på vej til at blive et nordeuropæisk fyrtårn og en guldmine for hele regionen, vurderer rektor Jens Oddershede
Byggekranerne er allerede i gang med at hejse elementer på plads flere steder på Syddansk Universitet i Odense. De kommer ikke op i 12 etager, for det planlagte højhus og varetegn bliver ikke til noget i denne omgang. Men det betyder ikke, at ambitionerne bliver nede ved jorden. Tværtimod. - Det universitet, jeg drømmer om, er Odenses, Fyns og hele regionens guldmine, siger rektor Jens Oddershede. Han repræsenterer en universitetsverden, hvor de kolde facts er afgørende. Alligevel lader han drømmene få vinger, når han taler om den nye Odense-bydel med et universitet og et hospital som centrum.
En revolution i byhistorien - Om 10 år ligger her et universitet og et byområde, som er dobbelt eller måske tre gange så stort som i dag. Det vil være den største og hurtigste udvidelse af et byområde i Odense nogensinde. Et byområde, der vil give udvikling og velstand til vores by, siger Oddershede. - Det bliver en helt ny form for område, der er baseret på viden, sundhed og forskning. Det vil være lidt af en revolution i byens historie. Odense har tidligere været et af de buldrende vækstlokomotiver, da industrien voksede frem i Danmark. Virksomheder som Haustrup, Wittenborg, Thrige og SCO skabte job, velstand og udvikling. Nu er det i Kina, at dygtige smede og maskinarbejdere skaber vækst og masseproduktion. Men håbet er, at universitetet og et nyt supersygehus lige ved siden af bliver det næste store vækstlokomotiv i Odense. - Det er vores bedste mulighed for at koble os på den udvikling, som samfundet er i gang med, siger Jens Oddershede.
Foruden det sundhedsvidenskabelige fakultet har universitetet et projekt klar for et nyt teknisk fakultet på 21.000 kvadratmeter. Tegning: Arkitektfirmaet C.F. Møller
Råstof til fremtidens vækst
16
Han kalder viden nutidens og fremtidens råstof og mener, at universitetet er den mine, hvor råstofferne til fremtidens industri udvindes. - Det er den lokale guldmine, siger han. De store planer kan virke fjerne, når man ser et syddansk universitet, som
Rektor Jens Oddershede, SDU, lader drømmene få vinger, når han taler om Odenses nye bydel. Foto:John Fredy
ganske vist har store ambitioner, men som trods alt stadig er lillebror i forhold til Aarhus og København. Men Oddershede er sikker på, at netop de unikke rammer vil gøre Odense til et naturligt valg for de allerdygtigste. - Rekrutteringspersonalet er stort, hvor vi vil have muligheder, man ikke ser andre steder. Det vil være en magnet for forskere, læger og professorer fra hele verden, for de vil gerne være en del af sådan et miljø, siger Jens Oddershede. Han tøver ikke med at kalde fremtidens Syddansk Universitet for et nordeuropæisk fyrtårn. Den største magnet er ikke universitetet i klassisk forstand, men det hospital,
der bliver bygget på i de kommende år. ”Bygges på” skal forstås helt bogstaveligt, for universitetets kommende store sundhedsfaglige fakultet er en del af projekt supersygehus. Her kan forskere og studerende gå direkte ind på sygehuset uden at få våde fødder, hvis det regner. - Det giver nogle helt unikke muligheder, at kliniske patienter og studerende stort set er i samme lokale, siger Oddershede. Af Tommy Byrne byrne@fyens.dk
SDU udbygningsplan
Samfundsvidenskabeligt Fakultet Idræt
Biomedicin Klasselokaler
Laboratorier
Teknisk Fakultet
Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
En bro ind i universitetet Byggeplads i mange år Byggekranerne er i fuld gang på Syddansk Universitet, og det vil de være mange år frem. Og den mand, der har ansvaret for projekternes gennemførelse, hedder Søren Hesseldahl, arkitekt og bygningschef på Syddansk Universitet. - Det er ikke kun prestigeprojekterne teknik og sundhed, der får nye rammer, fastslår han. En helt ny 4300 kvadratmeter fløj til samfundsfag og journalistik er ved at blive bygget. Den skal efter planen stå klar i sommeren 2012. Samtidig skal idrætsstudiets nye bygning, Idrættens Hus, også være færdig. Nye fleksible klasselokaler, der kan bruges af forskellige studieretninger, er allerede klar efter sommerferien i år. Og her får biomedicin også nye lokaler.
- At have et sygehus med en bro direkte ind i et komplet universitet, det har man ikke andre steder, konstaterer dekanen for det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ole Skøtt. Som leder af sundhedsstudierne ser han mange fordele. - Der er nogle unikke muligheder for tværfagligt samarbejde, og mange af mulighederne er vi allerede i gange med at afprøve, siger Ole Skøtt. Han ser, at både patienter og eksempelvis universitetes dygtige proteinforskere (proteomik) kan få gavn af den nye konstruktion. Der kan være kortere vej til nye behandlingsformer og ny medicin, når opdagelserne i laboratoriet sker tæt på patienter, og der arbejdes med rigtige patientprøver. Men et 40.000 kvadratmeter stort sundhedsfakultet åbner også dørene ud til resten af universitetet og giver nye muligheder, påpeger Ole Skøtt. Der er især muligheder i et tæt samarbejde med universitetets anden store nyskabelse. Et stort teknisk fakultet på
21.000 kvadratmeter. Her skal ingeniørerne efter planen være side om side med de øvrige tekniske uddannelser og robotforskerne på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. På det seneste er det tekniske fakultet kommet i fare, fordi en større rokade mellem forskellige uddannelser i Odense forudsætter, at Undervisningsministeriet vil leve op til den aftale man i sin tid indgik.
Velfærdsingeniør på vej Men lykkes puslespillet, så har både Ole Skøtt og rektor Jens Oddershede store forventninger til det tekniske input til et nyt supersygehus. - Der er en helt oplagt kobling til den velfærds- og sundhedsteknologi, de er dygtige til, siger Ole Skøtt. - Man kan også forestille sig nye uddannelser som civilingeniør i velfærdsteknologi, tilføjer han. I forvejen satser både Odense Kom-
mune og Region Syddanmark meget på velfærdsteknologi i en fremtid, hvor sundhedssektoren kommer til at mangle hænder. En ingeniøruddannelse klos op af et sygehus og et medicinstudium giver alle muligheder for at udvikle teknologi, som kan eksporteres til andre sygehuse. Men mulighederne stopper ikke med sundheds- og naturvidenskabs og teknikuddannelserne. Sundhedsøkonomer og selv nogle af de humanistiske fag kan profitere af den nye konstruktion. En helt anden gren af sundhedsområdet er repræsenteret på institut for Idræt, hvor forebyggelse, sund livsstil og genoptræning passer fint ind i det samlede billede, mener rektor Jens Oddershede. Af Tommy Byrne byrne@fyens.dk
17
Odenses kloge bydel Campus Odense skal også have plads til erhvervslivet og de private forskere. De bliver inviteret til at slå sig ned i Cortex Park, som også får boliger, caféer, en butik og måske et højt hotel Odenses nye bydel i forbindelse med Syddansk Universitet og det nye universitetshospital skal nok blive en succes. Det mener en række folk i ejendomsbranchen, som vi har talt med. De understreger dog også, at det vil tage mange år at få skabt den nye bydel. Området, der ligger ved vejen ind til universitetet, blev oprindelige kaldt Forsker- og Videnparken men er nu ved at blive omdøbt til Cortex Park.
Mest for virksomheder
18
Byggeriet skal først og fremmest være hjemsted for virksomheder, som satser på forskning og viden og derfor gerne vil ligge i nærheden af universitet og sygehus. Desuden bliver ca. en tredjedel af pladsen afsat til boliger. Den sidste del skal bruges til mindre butikker, caféer måske noget uddannelse og så et stort hotel.
Den første grund blev solgt i de sidste dage af 2010. Kollegieboligselskabet i Odense købte jord til at opføre 102 ungdomsboliger på i alt 5100 kvadratmeter. - Når året er omme, regner vi med at have solgt halvdelen af arealet i den første etape - ca. 30.000 kvadratmeter etageareal, siger Carsten Rasmussen. Han er udviklingsdirektør i statsselskabet Freja Ejendomme, som ejer jorden. En af Odenses mest succesrige ejendomsudviklere, Jørgen Witting, er sikker på, at der nok skal komme flere købere end den første.
Planer skal føres ud i livet - Placeringen er enestående. Campus Odense skaber en masse aktivitet, og den kan man få del i ved at flytte ind i den nye bydel, siger Jørgen Witting, der ejer ejendomsvirksomheden Arkitektgruppen. - Men man er helt afhængig af, at de store planer for resten af området bliver
ført ud i livet, advarer han. - Det er virksomhederne, der skal være grundlaget for bydelen, og der skal jo være nogle muligheder for, at de kan samarbejde med universitet og sygehus, hvis de skal bosætte sig i bydelen, siger Jørgen Witting. Han regner selv med at tage et møde med sælgerne af området for at vurdere, om hans firma skal købe sig byggeret i Cortex Park. En af de største ejendomsbesiddere i Odense, Barfoed Group, hæfter sig især ved, at mange vil ønske at bo i den nye bydel. - Der vil være grundlag for mange boliger. Med Fyns to største arbejdspladser til den ene side og det store butiksområde til den anden side og tæt på både motorvej og grønne områder, siger koncerndirektør og medejer Frederik Barfoed. Hans virksomhed er i fuld gang med
at udvikle et stort boligområde klos op ad Campus Odense. 188 mindre boliger er opført og lejet ud, og interessen for dem har gjort Barfoed klar til mere. I første omgang bliver der - formentlig i år - bygget en række større lejligheder. - Det er kommet lidt bag på os, at vi har fået lejere i så mange aldersklasser den ældste er 80 år. Vi havde regnet med en større overvægt af unge, siger Frederik Barfoed.
Stor interesse for området - Det viser, at der er stor interesse for at komme ud i området - også selv om man ikke er studerende. Det samme vil gælde for Cortex Park, siger han. Da Barfoed stadig har masser af plads til byggeri i Munkebjerg Park, er koncernen ikke interesseret i at købe sig ind i Cortex Park. Heller ikke Odenses andelsboligfor-
Hotel og grønne wadier Sådan bliver den første del af den nye bydel ved universitet og sygehus Det bliver tæt og kroget, materialerne bliver bæredygtige og alt skal være meget miljøvenligt. Og så bliver det reguleret til mindste detalje. Sådan tegner den nye bydel ved universitetet i Odense. Meget detaljerede lokalplaner, helhedsplaner og strukturplaner har lagt faste rammer for stort set enhver detalje i området - ikke lige en lækkerbisken for de, der skal bygge på stedet, bemærker flere i ejendomsbranchen.
Små torve og skæve veje Med små torve, skæve veje, løbestier og indkørsel forbudt skal bydelen være et attraktivt sted at arbejde og bo. 160.000 kvadratmeter grønne marker skal bebygges med 200.000 kvadratmeter etageareal for at få hele projektet fuldført, men det vil formentlig tage 15-20 år, så man lægger ud med en mindre mundfuld. Den første lokalplan dækker 51.000 kvadratmeter jord øst for Campusvej mellem Niels Bohrs Allé og Moesskovvej. Her kan der bygges et sted mellem 59.000 og 65.000 kvadratmeter etageareal.
Hotel på 12 etager Sådan kan Forsker- og Videnparken komme til at se ud om 10-20 år, når den er fuldt udbygget. Niels Bohrs Allé ses i venstre del af billedet, hvor den går fra øverste venstre hjørne og skråt ned mod højre. Campusvej løber midt i illustrationen fra venstre til højre. Syddansk Universitet ligger til højre for billedet, Bilka ligger til venstre. Illustration: Arkitektfirmaet C.F. Møller
30 procent må bruges til boliger, resten skal bruges til erhvervsformål - mest kontorer men også en enkelt butik samt restauranter og caféer. Odense Kommune har meddelt, at den nuværende Forskerpark Fyn, som ligger i udkanten af campus-området skal sæl-
ges, og genetableres i den nye bydel. Der er sat plads af til et hotel på 12 etager, der skal fungere som en markant indkørsel til området. Lige nu er erhvervsklimaet ikke det bedste for hotelplaner. Men måske kan der bliver et behov, for det nye universitetshospital bliver formentlig ikke forsynet med et patienthotel ligesom det nuværende. Dermed kan ambulante patienter og pårørende blive en kundegruppe. Det planlagte hotel kommer dog til at ligge næsten en kilometer fra sygehuset, så der bliver ikke en tæt integration, som man kender fra det nuværende patienthotel. Freja Ejendomme, der sælger arealet, regner også med, at der kan være grundlag for nogle midlertidige boliger i hotellet til f.eks. pendlere og gæsteundervisere. - Hotellet er en vanskelig sag - specielt lige nu - så derfor er vi ekstra tålmodige med den del. Vi lader gerne grunden stå tom, indtil der er basis for den rette løsning, siger udviklingsdirektør Carsten Rasmussen, Freja Ejendomme. Den nye bydel skal efter planen være uhyre bæredygtig. En såkaldt grøn-blå helhedsplan regulerer den slags. Bygningernes placering er indrettet efter sol og vind, der skal solceller på tagene, og byrummene skal indeholde både beplantning og biotoper, som skal sikre et sundt mikroklima. Regnvandet samles og bruges til vanding og springvand eller føres væk - ikke i rør og kanaler men i såkaldte wadier, der skulle være mere naturvenlige. Bilerne skal parkere i udkanten af området eller i kældre, så de små veje inden i bebyggelsen bliver forbeholdt fodgængere og cyklister. Af Jesper Beenfeldt Nielsen jeb@fyens.dk
Etape 1 vej
æk
Ørb
eninger viser den store interesse for området. Der er ikke plads i kommunens budget til den støtte, som er grundlaget for disse boliger. Men sælgerne er heller ikke alt for interesserede i at få for mange boliger på området. - Vi ser helst, at de boliger, der kommer, får tæt tilknytning til universitet og sygehus. Det vil bl.a. sige ungdomsboliger og måske pensionskasseboliger målrettet til medarbejdere på universitet og sygehus, siger udviklingsdirektør Carsten Rasmussen fra Freja Ejendomme. De fleste boliger kommer til at ligge i udkanten af parken og sælges derfor først i de sene etaper.
Cam pusv ej
é s All Bohr Niels
Mo
esk ovv ej
Cortex Park
Af Jesper Beenfeldt Nielsen jeb@fyens.dk Grafik: Gert Ejton
Hedder officielt stadig Forsker- og Videnparken men er ved at skifte navn. Cortex er betegnelsen for hjernebarken - hjernens yderste lag (egentlig cortex cerebri). Navnet skal give associationer til den lagring af viden, som sker i hjernen. 6000 arbejdspladser vil efter planen have hjemme i bydelen, når den er fuldt udbygget. 600-700 boliger vil skabe liv mellem kontorerne. Arealet hvor Cortex Park skal bygges ejes af statens selskab Freja Ejendomme, som også er sælger. Ejendomsmægleren Colliers Hans Vestergaards afdeling i Odense står for salget. Syddansk Universitet ejede området tidligere. Odense Kommune vedtog lokalplanen for området i november 2010. Planen for parken er lavet af arkitektfirmaet C.F. Møller, SLA Landskab og Alectia, der vandt en konkurrence.
19
Lokal dybde – global bredde
ETAPE 1
Flyvende start for Odenses nye Forsker- og videnpark Byggegrundene i den stort anlagte Forsker- og videnpark ved siden af Syddansk Universitet og Odenses kommende superhospital blev sat til salg kort før jul, og allerede nu har den første investor underskrevet en aftale om at bygge over hundrede ungdomsboliger. Forsker- og videnparken vil om 10–20 år stå færdig med en unik blanding af erhverv, forskning og boliger.
Familie og virksomhed på Fyn Fyn er det strategiske valg. Det gælder for virksomheden og for familien.
Udviklingsdirektør i Freja Ejendomme A/S, Carsten Rasmussen, betegner aftalen som en ”flyvende start for Odenses nye Forsker- og videnpark.” Aftalen med Kollegieboligselskabet viser, at områdets unikke placering med det nye superhospital og Syddansk Universitet som nærmeste naboer er ekstremt interessant for en lang række investorer. Med ungdomsboligerne og SDU som naboer får de kommende teknologiog forskningsvirksomheder i Forsker- og videnparken adgang til en fantastisk kompetence- og talentpulje lige ude foran døren.
Virksomhed på Fyn Central placering med 150 km til Århus og 160 km til København. Stærk offentlig opbakning til tilflyttende videnvirksomheder.
Fantastisk natur.
Kommunal og regional satsning på velfærdsteknologi og på samarbejder med private virksomheder.
Gode fritidsmuligheder – uanset om du er til sejlsport, golf, natur eller kultur.
Veluddannet arbejdskraft lokalt og indenfor pendlerafstand.
Familie på Fyn Storbyliv i menneskelig skala.
Er du interesseret i en attraktiv beliggenhed i Forsker- og videnparken? Byggefelter med byggeret fra 6–13.000 m² etagekvadratmeter Mange anvendelsesmuligheder, bl.a. hotel, kontor, undervisning, liberalt erhverv, restauranter, butikker mv. Pris: kr. 1.600,- pr. m² kontant Kontakt venligst statsaut. ejendomsmægler, valuar Peter Mahony for yderligere information og en drøftelse af dine muligheder.
Charmerende lokalmiljøer. pm@colliers.dk Tlf.: 58 58 37 00
Colliers International Danmark > København > Aarhus > Odense > Aalborg > Vejle
Telefon 70 23 00 20
www.colliers.dk