Sælernes nye hjem
I midten af juni slår Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg dørene op til et nyt sælarium, der giver både dyr og gæster bedre forhold og indbyder til at lade sig føre ind i det unikke univers, Vadehavets natur udgør. Vi ser tilbage på en omfattende proces og frem mod muligheder i massevis.
FOTO: ANNETT BRUHN
SØNDAG 02-06-13
Kom med til sælernes univers Når vi går på museum, vil vi gerne forundres, facineres og inddrages. En moderne museumsgænger forventer oplevelser, der stimulerer alle sanser, og det stiller krav til museerne. På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er man bevidst om nutidens krav, hvilket afspejler sig i det nye sælarium og de tilhørende udstillinger. Den nye seværdighed er gennemtænkt på kryds og tværs for at kunne give publikum en unik oplevelse af de fascinerende sæler, som man også kan møde under en gåtur på de danske strande. I virkeligheden er det vel nok en af museets allerstørste forcer: Du får dyrelivet fra det omkringliggende Vadehav præsenteret i koncentreret form. Glæd dig til åbningen i midten af juni.
Sæler er ikke kæledyr C
harlotte Bie Thøstesen og Ragnhild Skov er de to personer på Fiskeriog Søfartsmuseet i Esbjerg, som kender sælerne på stedet bedst. Og de to biologer og formidlere har nemt ved at se forskel på sælerne, som de kan afsløre har forskellige personligheder. – Magnus har et lidt bredere hoved end Leo. Han ruller, hvis man beder ham om det. Og vores gråsæl, Rasmine, kan vinke, beretter Charlotte Bie Thøstesen. Hun fortæller, at Rasmine, når sælariet genåbner, vil få selskab af en artsfælle i skikkelse af gråsælen Else, som Fiskeri- og Søfartsmuseet overtager fra Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. – Vi vil også gerne have en ny spættet hunsæl og søger med lys og lygte efter en, der er egnet.
Vigtig træning Når der i forbindelse med fodringen skal trænes, har sælerne hver sit symbol – en trekant, firkant, cirkel og så videre. Symbolet sidder for enden af
Rasmine ankom til museet 12. februar 2007. Hun blev som helt ung fundet ved Kærgård Plantage. Foto: Orla Lund
en træpind, så den enkelte sæl let kan genkende det. – Træningen har flere formål. For det første bliver dyrene aktiveret. For det andet bliver det lettere at håndtere sælerne – for eksempel at tage en prøve eller lignende til dyrlægen – fordi de er vant til, at vi kommer helt tæt på. Selv om de kender os rigtigt godt, kan de faktisk ikke lide, at vi rører ved dem, så her spiller træningen en vigtig rolle. Det kan dreje sig om en undersøgelse af luffen, sådan som vi nogle gange demonstrerer det for publikum. Men ligesom de fleste andre dyr er det fodergevinsten, der motiverer dem til at gøre det, forklarer Ragnhild Skov. Sælerne spiser i øvrigt hver cirka tre kilo sild om dagen afhængig af tid på året, og hvor fede sildene er.
Klar til flytning
2
Aktuelt kan træningen også bruges ved flytningen af sælerne. Biologerne prøver at vænne dem til »rejsekassen«, som de skal opholde sig i under flytningen til det nye sælarium. – Sæler er vanedyr og bliver hurtigt mistænksomme, så vi håber, at det vil
Sælerne venter på at indtage deres nye hjem R asmine, Leo og Magnus vil sikkert plaske begejstret med lufferne og tage adskillige kombinerede inspektions- og jubelrunder i vandet og langs bredden, når de inden længe bliver præsenteret for deres nye, flotte hjem. Siden september har de levet i eksil i kælderen under museet – ganske vist under fine forhold, men ikke noget, der tåler sammenligning med deres funklende nye sælariebopæl på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. – Seks sæler skulle have et nyt hjem under ombygningen af sælariet, og vi begyndte at planlægge, hvor de skulle hen allerede midt på sommeren. Renoveringsarbejdet blev indledt 17. september 2012, da sælariet blev tømt for vand, fortæller akvariemester Arne Sørensen. To af de spættede sæler, Nelly og Leif, blev sendt til St. Andrews Aquarium i Skotland – samme sted som sælen Togo kom til i juli 2011 – og her har de fået et nyt, godt hjem. Så var der unge Oline, der er født i sælariet. Fordi hun fylder tre år i år og dermed bliver kønsmoden, kunne museet ikke beholde hende. Så efter et par måneder i kælderen med de gamle venner blev hun i begyndelsen af året transporteret til sit nye hjem, Den Arktiske Ring i København Zoo. Det var meningen, at Københavns Zoo skulle passe de resterende tre sæler: De to spættede sælhanner, Leo
og Magnus, og gråsælen Rasmine, en adræt dame på 120 kilo. Men da de havde fået sår på lufferne, kunne deres flytning ikke blive godkendt af sundhedsmyndighederne.
Træner til den store flyttedag – Sårene på lufferne forsvandt senere af sig selv, men de betød, at vi var nødt til at bygge et midlertidigt anlæg med 30 kubikmeter vand i kælderen, og her har sælerne siden hygget sig. Dog får de for lidt motion, så de er blevet lidt godt i stand, beretter Arne Sørensen med et smil. Sælerne kan godt genkende ham, og de har erfaret, at det er ham, der er der, når der skal ske noget. Men efter lidt seen an kommer de gerne hen til kælderanlæggets rækværk og trykker snuden mod hans hånd – deres måde at sige hej på. Selv om de offentlige fodringer er på standby, kommer biologerne forbi to gange om dagen for at fodre og træne sælerne. Derudover får de hver morgen en sild med fem store vitaminpiller. De bliver blandt andet trænet i at vende sig til flyttekassen, når den store dag inden længe oprinder, da de skal over i deres nye hjem.
Af Lene Weber tema@jv.dk
Under ombygningen har Rasmine, Leo og Magnus boet i et mindre anlæg, der i hast blev opført, da man fandt ud af, at de ikke kunne komme til Københavns Zoo. Foto: Orla Lund
Sælerne i sælariet er vant til at være i nærkontakt med biologerne. Her er det den spættede sæl Magnus, der hilser på Ragnhild. Han er født 30. juni 2003, mens den anden spættede sæl, Leo, er født 4. juni 2003. Begge sæler er født i sælariet - Leo af Halvøje og Magnus af Fifi. Begge hunsæler blev over 20 år gamle.
Fiskeri- og Søfartsmuseet får en ny beboer, når sælariet genåbner. Det er lille Else – en gråsæl fra Nordsøen Oceanariums sælarie. Else er født 25. januar 2011, og billedet er taget, mens hun stadig var en babysæl. Foto: Nordsøen Oceanarium
Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
De daglige fodringsseancer ved sælariet er populære blandt publikum. Her er biolog og formidler Charlotte Bie Thøstesen i aktion. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
gøre flytningen lettere, at de kender »rejsekassen«, siger Ragnhild Skov. Når sælerne har indtaget deres nye hjem, bliver mulighederne for træning og aktivering flere. – Der vil være fire-fem stationer, hvor vi kan opholde os, mod tidligere to. Det er selvfølgelig noget, både dyrene og vi skal vænne os til. Som noget nyt er der desuden blevet indbygget en vægt i den ene sandtange i anlægget, hvilket vil gøre det nemmere at veje sælerne løbende, beretter Charlotte Bie Thøstesen. Ud over morgenfodringen med vitaminpillesild er der to offentlige fodringstidspunkter i løbet af dagen i sælariet. De populære seancer, hvor blandt andet Charlotte eller Ragnhild speaker til publikum undervejs, varer typisk et kvarters tid. – Træningen skal være funktionel – altså have et formål. I zoologiske ha-
ver må publikum gerne sig »Nej, hvor er den sød«, men her på museet har vi først og fremmest en enormt vigtig opgave i at formidle Vadehavets vilde sæler. Der er den store forskel, at folk jo nemt kan møde en sælunge på stranden, og i forhold hertil er det vigtigt at signalere, at det ikke er et kæledyr, pointerer Ragnhild Skov.
3
Af Lene Weber tema@jv.dk
Et moderne sælarium med kig til fremtiden D er er både tale om en renovering og en nødvendig opdatering af museet, og i forhold til det nye sælarium har det været vigtigt at skabe et dekorativt design, der komplimenterer arkitekturen. Museet har en markant arkitektur, der faktisk har vist sig meget langtidsholdbar. Det er der ikke meget arkitektur fra 1970’erne, der er. Da man opførte det, har man virkelig tænkt fremad og været fremsynet i forhold til tiden. Sådan lyder det fra designeren bag det nye sælarium på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Mark Blix, der har en baggrund som arkitektstuderende og siden 1992 har rådgivet om og designet anlæg gennem sit firma, Gaia Design A/S i Nyborg. Det nye sælarium er blevet til i et tæt samspil mellem arkitekt og sælariets ansatte, der jo er de daglige brugere. Populært sagt kan man sige, at han lukker hullet mellem ingeniørernes og arkitekternes arbejdsområder.
Oplevelsen skal være væsentlig At livet er for kort til kedelige infotavler har været en vigtig erkendelse for
Mark Blix’ arbejde med at skabe et indbydende sælarium, der lever op til publikums forventninger. – Tiden med at sætte et skilt op og forvente, at folk læser det, er forbi. I dag er det så nemt som at klø sig i nakken at tilegne sig specifik viden. Så for museerne handler det i stedet om at give publikum en væsentlig oplevelse. Fascination og forundring er det, der aktiverer børn og voksne, konstaterer han. – Det betyder også noget, at Fiskeriog Søfartsmuseet er et kultur- og naturhistorisk museum, som samtidig er lokalt forankret. På museet har man modsat mange dyreparker og -anlæg helt fra begyndelsen anlagt en stil med en kontant og realistisk tilgang til omgangen med dyrene. Hele det image bør man værne om, lyder designerens syn på Esbjerg-museets særlige styrker. Han blev inddraget i projektet i for-
4
Byggefasen har været lang og til tider kompliceret, men designer Mark Blix ved om nogen, at udformningen af det nye sælarium er grundigt gennemtænkt. Foto: Morten Flarup
OPLEV SNÆBLEN
Foto. Morten Flarup
bindelse med tilbudsgivningen for cirka 14 måneder siden og har siden beskæftiget sig med alle tænkelige tilgange til sælariet og inddraget alle de forskellige brugere. – Kommunen gik på et tidligt tidspunkt ind og sagde ja til at medfinancere en lang designproces frem for en kortere, og det har betydet meget. Det har været nødvendigt for mig at få en masse input fra de forskellige brugere, da de har vidt forskellige tilgange til, hvordan sælariet bør udformes. Vi har gennemgået over 100 punkter, som jeg efterfølgende har samlet i ét projekt. Det har været en sjov proces med en engageret gruppe, fortæller Mark Blix.
Et naturalistisk anlæg Han har lavet en stor, virkelighedstro arbejdsmodel af sælariet, så han og alle andre kan få en idé om, hvordan det kommer til at tage sig ud. – Modellen er ikke til at lave i et 3Dprogram, og den fysiske model egner sig desuden bedre til vurderinger af de helt lavpraktiske forhold, forklarer Mark Blix. Grundtanken med det nye sælarium er at give publikum en oplevelse af, hvordan et stykke af Vadehavet ser ud. Udfordringen har været at få sælariet til at ligne en strandbred. – Vi har bestræbt os på at skabe et naturalistisk anlæg, hvor publikum på én gang får en positiv oplevelse ud af dyrene og får fortalt historien om »mennesket og havet« – et rigtig godt tema, som igen er noget af det, der gør Fiskeri- og Søfartsmuseet unikt. Frem for alt sigter vi efter, at designet skal være langtidsholdbart, og så er det vigtigt, at der er et naturligt flow, så gæsterne ikke farer vild eller ikke oplever udstillingerne på en hensigtsmæssig måde, fortæller Mark Blix.
Gennemtænkte løsninger Sælerne får mere plads i det nye anlæg og bedre muligheder for at opholde sig på land. De vil kunne lægge sig op og tage en slapper på »strandbredden«, hvilket samtidig betyder, at man ikke længere vil kunne gå hele vejen rundt om sælariet. Det rummelige sælarium giver i højere grad end tidligere sælerne mulighed for at placere sig nært eller langt fra hinanden, og det har stor betydning for de hierakisk indstillede sæler, der hver især har en mening om, hvem de kan lide og ønsker at ligge ved siden af. Strandbredden får en naturtro sandoverflade, og for at gøre illusionen af en strandbred endnu klarere, bliver der på »havbunden« lavet prillere i beton – prillere er tidevandskanaler i fine mønstre, som er med til at skabe en fornemmelse af tidevand og ebbe. Faskiner – pælerækker, der benyttes til kystbeskyttelse i Vadehavet – bliver også en del af dekorationen i anlægget.
Af Lene Weber tema@jv.dk
■ Snæblen er en laksefisk, der kun lever i vadehavsområdet. Fisken med den letgenkendelige opstoppernæse er en af Europas mest truede fiskearter og er derfor fredet. Det EU-støttede naturgenopretningsprojekt Snæbel-projektet til cirka 100 millioner kroner blev sat i værk i 2005 for at redde snæblen. Naturstyrelsen har dog givet Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg tilladelse og hjælp til at indfange et lille antal af fisken, som dermed kan nærstuderes i akvariet.
HAJFOSTRE TIL SKUE ■ En af de arter, som Fiskeri- og Søfartsmuseet har stor succes med at få til at yngle, er rødhajer. Hajerne parrer sig ved, at hannen befrugter æggene i hunnen. Optakten og parringen kan være lang og voldsom, og ofte får hunnen bidsår. Efter parringen lægger hunnen nogle aflange ægkapsler, som klækker efter otte-ni måneder. Disse ægkapsler kan du se i udvalgte akvarier på museet. Da æggene næsten er gennemsigtige, kan du se hajfostrene tydeligt og følge deres udvikling.
ET SPECIALMUSEUM ■ Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er kultur- og naturhistorisk specialmuseum for dansk fiskeri, dansk offshore, dansk havmiljø, danske havpattedyr, vestjysk søfart og Vadehavets kultur- og naturhistorie.
SÅ MANGE ER DE ■ Der arbejder omkring 80 fuldtids- og deltidsmedarbejdere på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Deres kompetencer fordeler sig på hovedområderne forskning og samlinger, formidling, drift og administration samt publikum. Derudover har museet en stab af frivillige bestående af omkring 40 personer.
10.000 BØGER ■ Gennem Hovedbiblioteket i Esbjerg kan man låne bøger fra Fiskeri- og Søfartsmuseets bibliotek, som rummer værker inden for museets arbejdsområder. Biblioteket rummer cirka 10.000 bøger og tidsskrifter, og Hovedbiblioteket i Esbjerg står for den løbende katalogisering. Titlerne indgår i hovedbibliotekets almindelige online-katalog, hvor man kan søge efter materialer og afsende lånebestilling.
5
Fotos: Fiskeri- og Søfartsmuseet
En fysisk arbejdsmodel har hjulpet Mark Blix og resten af projektgruppen med at forestille sig, hvordan de enkelte elementer i sælariet kommer til at tage sig ud og fungere i samspil med hinanden.
Projektleder tilfreds med indsatsen A t ekspertise og erfaring har spillet en stor rolle gennem byggeprojektet på Fiskeri- og Søfartsmuseet kan projektleder Keno Jaspers fra DS Semaco bekræfte. – Der opstår altid småting, man ikke havde forudset. Men i det store og hele har projektet kørt planmæssigt. Alle har været enormt løsningsorienterede, og museet og kommunen har begge været yderst samarbejdsvillige. Det er ret usædvanligt, at de mange forskellige brugere får så meget indflydelse, som de har fået her, konstaterer han og vurderer, at vejret har været den største udfordring, da det gør det svært at planlægge. Det var da også vejret, der var skyld i, at byggeriet blev forsinket en god måneds tid. – Vi måtte se i øjnene, at det er svært at kæmpe imod naturens kræfter. Frost førte til, at en del vejrfølsomt arbejde ikke kunne realiseres inden for den planlagte tid. På trods af det lykkedes det for os at bevare
OMBYGNING AF FISKERI- OG SØFARTSMUSEETS SÆLARIUM
■ Pris: 18 millioner kroner fordelt på 16,8 millioner kroner fra Esbjerg Kommune og 1,2 millioner kroner fra Lida og Oskar Nielsens Fond. ■ Bygherre: Esbjerg Kommune. ■ Totalentreprenør: DS Semaco. ■ Bygherrerådgivere: C.F. Møller og Cowi. ■ Ingeniører: Niras. ■ Arkitekter: Kjær og Richter. ■ Renoveringsarbejdet blev indledt 17. september 2012.
fokus på de ydelser, som kunne udføres, og med en ekstraordinær arbejdsindsats i weekender kom vi tilbage på sporet, siger Keno Jaspers. Af Lene Weber tema@jv.dk
Under sælariet er der gang i maskinerne E nhver, der har prøvet at have et lille hobbyakvarium, ved, hvor meget vedligehold det kræver. Forestil dig så at skulle drive et sælarium med 500 kubikmeter vand... Mens sælerne svømmer ubekymrede rundt i sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, bliver der holdt nøje øje med deres våde hjem fra kælderen, hvor det nye maskinrum er installeret. Maskinrummet er sælariets hjerte. Det er her, alle rensefunktionerne foregår og bliver overvåget. Det nye anlæg er fuldautomatisk, hvilket betyder, at de fleste funktioner kan styres fra akvariekontoret, hvor personalet kan overvåge og styre vandbehandlingsanlægget. Det, der fylder mest, er fem store sandfiltre, som er fyldt med flere typer sand. I det gamle anlæg havde man tre sandfiltre. Der cirkulerer 300-400 kubikmeter vand igennem de nye filtre i timen. De nederste sandkorn måler to-tre milimeter, mens det øverste lag på en halv meter består af sandkorn på 0,4-0,8 milimeter. – Sandfiltersystemet er magen til det, man bruger i svømmehaller og
kurbade, fortæller akvariemester Arne Sørensen, der har stået for den tekniske ledelse af museets akvariedrift siden begyndelsen af 1980’erne.
Tid og energi spares
Lige under sælariet er der placeret en udligningstank, så der ikke bliver spildt energi på at løfte vandet op i forhold til bassinet, og alle maskinrummets pumper er valgt ud fra energibesparende hensyn. Når sandfiltrene skal renses – hvilket de skal to-tre gange om ugen og hyppigere i højsæsonen – sættes der gang i returskyllefunktionen, der ved hjælp af luft sender vandet omvendt ind nederst i filtrene. – Før vi fik det nye anlæg, skulle vi ud at dreje på ventilerne for at returskylle. Det tog halvanden time. I dag skal vi bare trykke på en knap, oplyser Arne Sørensen, der dog ikke frygter at blive gjort arbejdsløs af automatikken. Der er stadig en masse at se til – ikke mindst i forhold til museets forskellige saltvands- og ferskvandsakvarier, som er noget mere komplicerede end sælariet – blandt andet fordi fisk er mere miljøfølsomme end sæler. Der er ikke meget ved kun lige at
kunne ane nogle sæler inde i et grumset sælarium, så for at holde vandet i sælariet klart fjerner akvariemesteren og hans team de farvestoffer, som bliver udskilt sammen med sælernes urin og afføring. Det gør de blandt andet ved at blande vandet med ozon i en ozongenerator. Især om sommeren, når vandet bliver over ti grader varmt, og bakterier dermed får bedre vækstbetingelse, skal der holdes ekstra øje med vandets klarhed. – Vi tilsætter også en liter pax – en aluminiumssalt – hvert døgn. Det samler meget små urenheder i større klumper, som bliver tilbageholdt i filtrene, forklarer Arne Sørensen Vandets ph-værdi bliver justeret ved tilsætning af karbonat og saltsyre, så den ligger omkring syv. Det gøres primært for at få den bedste virkning af kloren. Vandet kommer inde via rør fra en boring nede ved kysten få hundred meter væk. Vandet fra boringen er kun cirka syv promille salt i modsætning til vandet fra Vadehavet, som er cirka 28 promille.
Af Lene Weber tema@jv.dk
Flytællinger holder styr på sælbestand F em gange i løbet af sommeren vil man kunne se et lille fly flyve langs den sydlige del af vestkysten langs Vadehavet. Selv om der utvivlsomt opstår mange smukke postkortøjeblikke, som kameraet kunne forevige, er missionen at få taget billeder af alle de sæler, der ses som mørke pletter på sandbankerne, for dernæst at tage hjem og forstørre billederne, så antallet af sæler kan blive talt. Det er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der står for at foretage sæltællingerne i den danske del af Vadehavet, mens Institut for Bioscience står for sæltællingerne i de øvrige danske farvande. Man har talt sælerne siden 1975, og tallene koordineres med optællinger fra Tyskland og Holland. – Vi gør det af forvaltningsmæssige grunde forstået på den måde, at tællingerne kan være med til at give myndighederne et godt udgangspunkt for at kunne forvalte bestanden af den spættede sæl og gråsælen
og tage stilling til deres bevaringsstatus, forklarer biolog Lasse Fast Jensen. Siden han for cirka fem år siden blev ansat på fiskerimuseet, har han været med i luften for at fotografere, når der skal tages billeder af vadehavssælerne, så det er faktisk næsten blevet en rutinesag for ham. – Vi tæller fem gange om året – tre gange i juni og to gange i august. I juni føder de spættede sæler deres unger, så da har vi fokus på at tælle, hvor mange sælunger der fødes. Der er en tendens til, at sælerne føder tidligere hvert år, hvilket vi regner med er på grund af, at de har fået lettere adgang til småfisk. I august fælder sælerne deres pels og ligger derfor
6
meget på land. Vi tæller kun sæler, der ligger på land, men korrigerer for de sæler, der befinder sig i vandet. Vi ved nemlig, at omkring 30 procent af bestanden er i vandet, når vi tæller, fortæller Lasse Fast Jensen.
Stadig flere sæler Når han er med til at vælge en god dag til en flytælling, bliver vejret taget meget i betragtning, ligesom tidevandet er vigtigt at tage hensyn til, da det har betydning for, hvor mange sæler der ligger på land. Biologen kommer typisk hjem med et par hundred fotos, som helst skal overlappe hinanden, så det er muligt at stykke dem sammen på computeren til nærmest én lang kyststræk-
ning. I 1975 var sælen truet herhjemme – det er den ikke mere. I dag er der rigtig mange, og bestanden vokser. Sidste års sæltællinger dokumenterede, at der lever omkring 16.000 sæler i alt i Danmark – heraf cirka 5500 sæler i den danske del af Vadehavet. I hele Vadehavet nåede tallet i 2012 op på 38.500 sæler. Men et kig tilbage i tiden viser, at tallet hurtigt kan ændre sig. To udbrud af det brutale virus, der populært kaldes sælpest, var i 1988 og 2002 så hård ved bestanden, at den begge gange blev halveret. Bestanden af gråsæler, som tidligere har været helt udryddet fra den danske del af Vadehavet, vokser også. – Gråsælerne yngler ikke i den danske del af Vadehavet, men de er formentlig på vej til det. De har en helt anden års-cyklus end de spættede sæler, og derfor kan sæltællingerne, som netop er anlagt på de spættede sæler, ikke rigtig bruges til at vurdere
Akvariemester Arne Sørensens store erfaring med drift af sælariet og akvarierne har været med til at sikre, at det nye sælarium teknisk kan måle sig med de bedste i verden. Foto: Annett Bruhn
antallet af gråsæler, oplyser Lasse Fast Jensen. Sammen med to andre biologer fra Institut for Bioscience er han dansk medlem af Den Trilaterale Sælekspert Gruppe, TSEG, der arbejder med at overvåge bestanden af sæler i Vadehavet. TSEG består af partnere fra de tre vadehavslande, Danmark, Tyskland og Holland. – Det er spændende at være med i samarbejdet, som samtidig er med til at understrege betydningen af det arbejde, der foregår på Fiskeri- og Søfartsmuseet, konstaterer biologen.
For at holde styr på sælbestanden tager biologerne fem gange i løbet af sommeren luftfotos af de sæler, der ligger på land. Foto: Casper Tybjerg
VADEHAVETS SÆLBESTAND 2012
7
■ I august 2012 blev den samlede bestand af spættede sæler i Vadehavet opgjort til 38.500 sæler. Det svarer til en stigning på 11 procent i forhold til tællingerne i 2011. ■ I alt 7267 af de talte sæler var unger, og det er tre procent flere end året før. Dermed er bestanden af spættede sæler fortsat i vækst i Vadehavet. ■ Selv om der samlet set blev født flere sælunger i Vadehavet i 2012 end i 2011, blev der i den danske del født 18 procent færre unger. Til gengæld sås en stigning på 23 procent i området Hamborg-Niedersachsen. ■ Disse tal dækker formentlig over, at de spættede sæler bevæger sig en del rundt mellem de tre vadehavslande, og det understreger vigtigheden af en koordineret overvågning af bestanden.
Af Lene Weber tema@jv.dk
Sæler i fokus I
forbindelse med opførelsen af det ny sælarium og en tilhørende udstilling om sælernes univers på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har fotograf og biolog Casper Tybjerg haft til opgave at producere professionelt billed- og videomateriale, som skal understøtte formidlingen. Det har været et projekt, som har budt ham nogle af de største udfordringer, han har mødt på nogen fotoopgave rundt om i verden. Projektet er blevet til i et særdeles tæt samarbejde mellem museet og Casper Tybjerg. Formålet med materialet er at sætte fokus på sælernes biologi og vise, at den på en gang er fascinerende og fotogen. Gode billeder og videosekvenser hjælper til at fange opmærksomheden hos et større publikum, og fotografen har været meget bevidst om, at han har haft et væsentligt ansvar på sine skuldre. – Hvad har du lært om sælerne? – Jeg har lært meget om sælerne og ikke mindst deres adfærd undervejs. I Danmark har vi to sælarter - den spættede sæl og den langt større gråsæl. Begge arter er omtrent lige umulige at nærme sig. De lever på utilgængelige lokaliteter, og de er af natur meget, meget sky. De ligger ofte i kolonier bestående af flere hundred individer, hvilket betyder, at der er rigtig mange par øjne, som holder udkig efter potentielle trusler. Ét fejltrin – for eksempel et nys eller en lidt for hurtig bevægelse med armen – betyder, at man kan miste en hel dags arbejde. For at gøre det hele endnu mere kompliceret lever sælerne på steder, hvor der ikke er noget at gemme sig bag. Uanset hvordan man vender og drejer den, er det ikke nemt at arbejde med sælfotografering.
smådriller hinanden, slås for sjov og leger tagfat. Flere gange har jeg måttet holde mig for munden for ikke at grine så højt, at det afslørede min position. Der er et eller andet over sæler, som jeg tror appelerer til mange. Om det er fordi, vi kan genkende en del af os selv i dem, om det er den småkvabsede måde, hvormed de bevæger sig rundt på land, eller deres store, nysgerrige øjne – eller en kombination af det hele – ved jeg ikke. Men det er helt sikkert, at det er svært at lade være med at holde af
dem, når man oplever deres liv udspille sig lige foran kameraet. – Jeg har tilbragt adskillige dage midt i forskellige sælkolonier, og i et enkelt tilfælde valgte en tre uger gammel unge af en spættet sæl at humpe hen til mig og falde i søvn op ad mit højre ben. Der lå den så og snorkede trygt. Den oplevelse glemmer jeg aldrig!
Viden er vigtig – Hvad har du lært om museets funktion i forhold til sælariet?
■ Samtidig med indvielsen af sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet åbner en udstilling i museets forhal med Casper Tybjergs billeder af sælerne i Vadehavet.
– Samarbejdet med dygtige videnskabsfolk på Fiskeri- og Søfartsmuseet har fungeret perfekt. Jeg har stor respekt for det faktum, at museet årligt tiltrækker et stort publikum. Mange stifter helt sikkert for første gang bekendtskab med sælernes biologi, når de besøger museet, og sælerne er en vigtig del af vores naturhistorie. – Desuden har jeg lært, at museet har et vidtforgrenet, videnskabeligt netværk i både ind- og udland, som har bidraget både direkte og indirekte med viden, som viste sig afgøren-
Over en periode på et par år har Casper Tybjerg filmet og fotograferet sæler på en lang række vidt forskellige lokaliteter.
Store ambitioner – Hvad var dine ambitioner? – Ambitionerne fra museets side var fra begyndelsen store. Alle aspekter af sælernes liv skulle dokumenteres - både parring, fødsel, diegivning og rivalisering. Det ambitiøse projekt betød at Casper Tybjerg måtte helt tæt på sælerne - og vel at mærke uden at de var opmærksomme på fotografens tilstedeværelse. Museets store kendskab til sælerne i Vadehavet viste sig i den forbindelse at være guld værd. Vi vidste godt, at det ville skabe udfordringer, og vi har været nødt til at udvikle vores egne teknikker for at komme i mål med optagelserne. For eksempel kan det nævnes, at jeg under projektet har måttet ligge ti timer klods op af en død sæl – den udgjorde det perfekte skjul. Men så kan jeg hilse at sige, at man ikke lugter særlig godt, når man kommer hjem fra arbejde. Den slags betyder imidlertid ikke noget, når blot materialet kommer i kassen. Det har været meget motiverende for mig at tænke på, at rigtig mange mennesker – ikke mindst børn og unge – de kommende år vil få mulighed for at få en særlig indsigt i sælernes biologi med baggrund i projektet.
Der er meget at holde af – Hvordan har du oplevet sælerne gennem objektivet? – Man kan ikke lade være med at holde af sælerne, når man oplever dem helt tæt på. Jeg har haft det store privilegium at opleve sælerne lege med hinanden på en måde, hvorfra der nemt kunne trækkes en direkte parralel til menneskebørns leg. De
UDSTILLING
8
de for udfaldet af vores fælles projekt: At sætte effektivt fokus på sælernes univers. – Har du brugt din baggrund som biolog? – Det har jeg i meget høj grad. På biologistudiet lærer man mange ting, som kan anvendes, når man får til opgave at producere professionelle billeder i naturen. Læringen går hele vejen fra dyrs adfærd og fysiologi til deres evolutionshistorie og ikke mindst den rolle, de spiller i økosystemet. Sagt på en lidt anden måde:
Jo mere man ved om motiverne på forhånd, desto større er sandsynligheden for at komme hjem med flotte billeder.
Af Lene Weber tema@jv.dk
Et gråsæl-par i parringsleg.
SÆLER GRÅSÆL ■Gråsælens snudeprofil er mere kegleformet end den spættede sæls. Den er Danmarks største rovdyr og vejer 120-280 kilo – hunnerne noget mindre end hannerne. Gråsæler føder deres unger om vinteren.
SPÆTTET SÆL ■Den spættede sæl er den mest udbredte sæl i Danmark og kendes på sit hundeagtige hoved. Den vejer 65-120 kilo og bliver op til 1.8 meter lang. Hannerne er en smule større end hunnerne. Den yngler om sommeren, og i løbet af de cirka fire uger, sælungerne dier, tager de omkring et kilo på om dagen!
Sælernes kolonier findes på totalt flade sandbanker, og de flygter hurtigt i vandet, hvis de ser et menneske eller en båd nærme sig.
SÆLER SOM JAGTBYTTE ■ I mange år skød man sæler – i perioden 1889-1927 fik man sågar pengepræmier for at skyde sæler. Herefter var det fortsat tilladt at skyde dem, men man fik ikke længere penge for det. I 1970 var der 3000 spættede sæler tilbage i Danmark, og i 1977 blev sælerne totalfredede.
■ I 1970’erne, da sælbestanden var i nedgang, blev hylere – forladte sælunger – taget ind på museet og genudsat, når de kunne klare sig selv. Siden er sælbestanden kommet i god vækst, og der tages ikke længere hylere ind.
9
Sandfygning var med til at gøre optagelserne udfordrende. Det tog cirka to timer at rense kameraudstyret efter hver optagedag, da salt og sand er kameraets værste fjender. Fotos: Casper Tybjerg
Kom helt tæt på Vadehavet N
Stillehavsøsters kan blive så stor som en skostørrelse 42 og leve i op til 30 år. Den stærkt øgede forekomst af stillehavsøsters i Vadehavet kan udkonkurrere andre arter og ændre dyre- og plantesamfund på havbunden. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
æste år i april åbner en ny attraktion på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg: En toetagers vadehavspavillon med levende fugle, blåmuslinger og stillehavsøsters samt et udstillingsområde, hvor Vadehavets natur formidles. – Med projektet ønsker vi at sætte yderligere fokus på Vadehavet, dets økosystem og de menneskeskabte og klimatiske påvirkninger på denne særlige biotop, der truer med at ændre Vadehavet, oplyser museets direktør, Morten Hahn-Pedersen. Pavillonen vil blive opført i to plan med høje glasfacader på tre sider og afskærmende glasværn mod publikum på den fjerde side i pavillonens stueplan. Pavillonens placering skal sikre et uhindret udsyn over Vadehavet samtidig med, at pavillonen vil stå som et synligt vartegn. Taget vil blive udført som en let og åben tagkontruktion med aluminiumslameller, der sikrer et naturligt lysindfald i anlægget samtidig med, at vejrliget i størst muligt omfang vil være det samme i anlægget som udenfor. Fugleanlægget vil strække sig over
begge etager og indeholde et 2,5 meter dybt bassin og en strandbred. Problematikken med invasionen af stillehavsøsters i Vadehavet vil blive tydeliggjort. De fleste fugle magter ikke at udnytte den invasive østers, men strandskaden er en af de få fugle, der har vist sig i stand til at åbne de hårde skaller, hvilket man også vil kunne se. Problemerne med invasive arters spredning vil desuden blive anskueliggjort i akvarier med nogle fremmede arter som amerikansk ribbegople – bedre kendt som dræbergoplen, blå svømmekrabbe og amerikansk knivmusling.
Vadehav i to etager – Med vadehavspavillonen kan man sige, at vi laver et stykke vadehav i to etager, så publikum kan se, hvad et vadehav i virkeligheden er, forklarer Morten Hahn-Pedersen med tanke på, at man i udstillingsområdet vil kunne opleve sider af Vadehavet, der ikke umiddelbart er synlige, når man går en tur på vaden. I specialdesignede akvarier vil man således kunne betragte de mere upåag-
tede dyr som slikkrebs og sandorm i deres gange og sand-, østersø- og hjertemuslinger med deres ånderør, der i sandmuslingens tilfælde kan strække sig op mod 30 centimeter gennem sandet. Ligesom de nye udstillinger knyttet til sælariet vil vadehavspavillonen lægge op til, at publikum involverer sig aktivt. Det vil man blandt andet kunne gøre ved hjælp af computermedier og via en applikation til smartphones kan publikum hente information og skræddersy sin oplevelse af udstillingen til egne behov, ligesom det kan danne udgangspunkt for skræddersyede undervisningsforløb. Derudover vil et interaktivt gulv skabe illusionen af levende dyr, der reagerer på publikums bevægelser.
Af Lene Weber tema@jv.dk
Et museum i stadig S
elv om et moderne og smukt integreret sælarium bliver indviet lige om lidt, går det næste store byggeri – opførelsen af en toetagers vadehavspavillon – allerede i gang til efteråret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og inden året er omme, er målet at få sendt præsentationsmateriale ud på yderligere fem delprojekter. Museets målrettede udviklingsarbejde og forskningsindsats siden begyndelsen af 1990’erne har bevirket, at museets arbejdsområder i dag bliver kombineret på nye måder. – Før i tiden var vi et fiskerimuseum med et akvarium, hvor vi viste fiskeriets fangstdyr. Det blev lidt brudt op i 1976, da vi var de første i landet til at præsentere et sælarium. Nu er der fire sælarier alene i Danmark, og museet er i dag et museum, der belyser temaet »Mennesker og havet« på alle tænkelige måder og ud fra rigtig mange forskellige aspekter, ligesom vi har indtægter fra forskning, fortæller museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen.
Hvaler og offshore Museet har valgt at dele den næste store bid af udviklingsplanen op i fem delprojekter for at gøre finansieringen mere overskuelig og de enkelte projeter mere synlige over for omverden. Der ligger dermed et stort forarbejde forud for en eventuel realisering af de enkelte projekter. De fem delprojekter vedrører en offshoreudstilling, en ny fiskeri- og søfartsudstilling ud fra temaet »Men-
nesket og havet« og en hvalhal, hvor der skal køre en særudstilling. Derudover har udflytningen af Københavns Universitet fra museets østfløj åbnet for nye muligheder. Planen er at inddrage de »nye« kvadratmeter til undervisning af skolebørn og særudstillingslokaler og en bedre indretning af arkiver, bibliotek, magasiner og værksteder. Når den prioriterede rækkefølge efter planen er på plads omkring september, går man i detaljer med præsentationen af de enkelte projekter. Så går fundraisingen i gang, og klapper alt, som det skal, vil de nye tiltag være gennemført i 2018. Da kan museet fejre 50-års jubilæum samtidig med Esbjerg Havns 150-års jubilæum. Det skyldes, at museet oprindelig var en gave, som blev givet til byens borgere ved havnens 100-års jubilæum. Finansieringen af de fem projekter løber samlet set op i 80 millioner kroner, men museumsdirektøren er fortrøstningsfuld i forhold til at få samlet pengene ind: – Vi har god erfaring med fundraising, hvilket skyldes, at mange af de store fonde og sponsorer kan se vigtigheden af, at Esbjerg og Danmark har et moderne museum, hvor Vadehavets unikke natur og dens betydning for os, der bor her, formidles.
10
BESØGENDE
BYGGEPROCESSEN ■ Udbud i april, licitation slut maj, udvælgelse og igangsætning af projekteringen i juni, byggestart ultimo oktober, aflevering medio marts, åbning i april 2014. ■ Pris: 11 millioner kroner – det hele fondsfinanceret: Otte millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. En million kroner fra Det Obelske Familiefond. En million kroner fra Esbjerg Fonden. 600.000 kroner fra Lida & Oskar Nielsens Fond. 400.000 kroner fra Claus Sørensen Fond.
I vadehavspavillonens fugleanlæg vil man kunne nærstudere strandskader, nederst, og edderfugle. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
bevægelse
CAFÉ FIMUS ■ I caféen er der en smuk udsigt over indsejlingen til Esbjerg Havn og Svend Wiig Hansens hvide skulptur, »Mennesket ved havet«. Caféen serverer anretninger i både voksenog børnestørrelse, varme og kolde retter, drikkevarer, kaffe, te og kager. I højsæsonen bruger caféen 60-80 kilo friske fiskefileter om ugen. Sidste år blev der solgt 4560 voksenmenuer med fiskefilet. I 2011 blev der solgt 3700 flasker vand til støtte for sælariet, mens det tal sidste år steg til 500 flasker.
SÆRUDSTILLINGER
FISKERI- OG SØFARTSMUSEET ANNO 2012 ■ Museet beskæftiger 80 medarbejdere – heraf en del sæsonmedarbejdere ■ Der er tilknyttet omkring 50 frivillige ■ I dag er 16 personer tilknyttet forskningscentret, som er en joint venure mellem museet og Syddansk Universitet.
Museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen og resten af holdet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg kan ikke læne sig tilbage og slappe af, selv om det store sælarieprojekt nu nærmer sig sin afslutning. Den nærmeste fremtid byder på flere store planer. Foto: Annett Bruhn
11
■ Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har cirka 115.000 gæster på et år. 41procent kommer i juli og august, og i maj og juni besøger 2700 skoleelever museet. På årsbasis besøges museet af 7100 skoleelever. Knap 30 procent af museets gæster er tyskere. Dagsrekorden sidste år var dagen for julemarkedet, da der kom 1600 gæster.
Af Lene Weber tema@jv.dk
■ Fiskeri- og Søfartsmuseet viser løbende forskellige udstillinger i særudstillingslokalet og i forhallen. Lige nu kan man blandt andet opleve udstillingen »Ned’ å æ havn – Esbjerg Havn gennem tiderne«, der byder på en tidsrejse gennem havnens historie fra den spæde begyndelse i 1870’erne til nutidens moderne havn med de bedste fotos fra museets store billedsamling.
HJEMMESIDE MED FILM ■ På www.fimus.dk kan du under fanen »Film« se de små Youtube-klip »Forsøg med snæbel«, »Ravsliber«, »Bloksaven«, »Smedje«, »Fodring i akvariet«, »Rebslageren og Hundestedmotor startes på frilandsudstillingen«.
VARIEREDE OPGAVER ■ Biologerne på Fiskeri- og Søfartsmuseet arbejder ikke kun med sælariets sæler, men også med vilde sæler i Danmark. Det sker blandt andet i forbindelse med Beredskabet for Havpattedyr. Museets biologer bliver ofte kontaktet af strandgæster, som har fundet en syg sæl eller en strandet hval. Biologerne tager sig hvert år af de mange opgaver, der er i forbindelse med aflivning af forladte sælunger og håndtering af flere ton tunge hvaler.
■ FISKERI- OG SØFARTSMUSEETS ÅBNINGSTIDER I 2013 2. januar-31. januar: Klokken 10-16. 1. februar-30. juni: Klokken 10-17. 1. juli-31. august: Klokken 10-18. 1. september-31. oktober: Klokken 10-17. 1. november-30. december: Klokken 10-16. Der er lukket 24., 25. og 31. december samt 1. januar. ■ Som besøgende på museet kan man nyde sin madpakke ved borde og bænke i museets frilandsudstilling, eller man kan købe mad og drikke i Cafe Fimus. ■ Børn under 18 år har gratis adgang til museet. For priser tjek www.fimus.dk. ■ Her kan du også læse mere om museets tilbud og alt det, der er at se ud over det nye sælarium – for eksempel de mange fisk og blæksprutter, frilandsudstillingen, særudstillinger og udstillinger om fiskeri, søfart og offshore, museumskutteren E1 og turistsejllads. ■ Tjek også den officielle Facebook-side, Fiskeri- og søfartsmuseet – saltvandsakvariet. Her kan du finde stort og småt om, hvad der sker af aktuelle ting. Du kan blandt andet se, hvordan sælarierenoveringen skred frem fra begyndelsen i efteråret 2012 til åbningen i midten af juni i år. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Nye udstillinger aktiverer sanserne I
stedet for blot at være en passiv tilskuer til udstillingerne får man i dag mulighed for et langt stykke ad vejen selv at tilrettelægge den oplevelse, man kunne tænke sig at få ud af et besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I forbindelse med åbningen af det nye sælarium er der nemlig kommet nye udstillingsgenstande til, som lægger op til læring gennem leg. Ved sælariet er der indrettet et nyt udstillingsrum, hvor formidlingen sker gennem oplevelser og indtryk frem for tekst. Der vil således nærmest ingen plancher eller tekst være at finde – til gengæld vil der være film, billeder og som et nyt virkemiddel en app i form af en I-bog. – I-bogen er supergod til at give faglig viden på en sjov og spændende måde. Den er bygget op som en række spil, der er sjove for både børn og voksne, og downloader man appen,
kan man fortsætte legen og læringen derhjemme, fortæller biolog og formidler Charlotte Bie Thøstesen. Blandt I-bogens emner er »Seje knurhår«, »Os i Vadehavet«, »Grynt og Brøl« og »Hold vejret«. I udstillingsrummet vil man også kunne nærstudere et sælskelet og sælkranier, mens der til den anden side vil være kig til de levende sæler.
Nye sæler i forhallen Museets forhal får et nyt blikfang i form af to lædersæler. Modellerne af en spættet sæl og en gråsæl skal stå på gulvet og er lavet til, at man må røre ved dem. – De er malet med pensel og sprøjtemaling, så deres pels ligner pelsmønstret hos de sæler, der holder til i Vadehavet, oplyser Charlotte Bie Thøstesen. Sælerne er fremstillet af Esben
SÆLERNES NYE HJEM UDGIVES I ET SAMARBEJDE MED FISKERI- OG SØFARTSMUSEET I ESBJERG SOM ET TILLÆG TIL JYDSKEVESTKYSTEN.
En I-bog bygget op som en række spil skal være med til at gøre det sjovt og lærerigt at besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet.
12
Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Horn, indehaver af firmaet 10Tons. – Opgaven for Fiskeri- og Søfartsmuseet falder lidt uden for, hvad vi normalt laver, nemlig videnskabelige modeller i tæt samarbejde med videnskabsfolk, forklarer Esben Horn. Processen har varet et halvt års tid, og undervejs har sælerne, der er skåret i flamingo og har en overflade i glasfiber med pålimet skumplast, været omkring Mark Beabey, hvis speciale er fremstilling af middelalderfodtøj med mere. – Mark formår at trække skånsomt garvet læder over selv de vildeste figurer, beretter Esben Horn. Lædersælerne er ultrastærke. – Hvor de udstoppede sæler hurtigt bliver slidt, bliver lædersælerne bare flottere med tiden, jo mere de bliver brugt, så vi ser frem til at få dem på plads i forhallen, siger Charlotte Bie Thøstesen.
ANSVARHAVENDE: PETER ORRY. TEMAREDAKTØR: PER GULDBERG KLAUSEN. TRYK: JYDSKE AVISTRYK A/S.