Højskole Liv 09-12-2012 by Jysk Fynske Medier

HØJSKOLELIV

Unge på vej Et afsæt, en pause, et sporskift. Der er mange grunde til at tage på højskole, og for eleverne er det et vigtigt skridt ud i livet. Elever fra Askov Højskole skriver om højskoleliv 2012. SØNDAG 09-12-12

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

HØJSKOLER i 168 ÅR – PUNKTNEDSLAG i SKOLERNES HISTORIE 1844

1861

1864

1892

1894

1918

1985

1996

2007

2012

Oprettelse af verdens første højskole, Rødding Højskole.

Kvinder bliver for første gang tilbudt ophold på højskole.

Askov Højskole grundlægges efter tabet af Sønderjylland i den slesvigholstenske krig.

Første lov om statstilskud til højskolerne vedtages af Rigsdagen.

Første udgave af »Højskolesangbogen« udkommer.

63 statsgodkendte højskoler er oprettet.

107 statsgodkendte højskoler er oprettet efter ungdomsarbejdsløshed og ungdomsoprør.

Lukning af en del højskoler på grund af Tvind-loven.

Elevtilstrømningen stiger igen efter års nedgang af elever på højskoler.

Der findes 70 registrerede højskoler i Danmark, og skoleformen er stadig meget populær.

Når både hånden og ånden er fri r der noget mere dansk end højsko-

Ele? Det var i hvert fald Danmark,

Intro Af Ole H.B. Andreesen, højskolelærer, Askov Højskole

som i 1844 var først med ideen om højskole, hvor den frie tanke og folkeoplysningen kunne gå hånd i hånd med sammenhold, fællesskab og udvikling. Sådan er det sådan set også i dag, hvor de 70 højskoler i Danmark stadig har fri ånd og fællesskab som grundlag – præcis som Grundtvig ville have det for mere end 150 år siden. Det tillæg, du sidder med nu, er blevet til i den ånd. Det er resultatet af et samarbejde mellem journalisteleverne på Askov Højskole og dagbladet JydskeVestkysten om at skrive et tillæg om højskoleliv, med alt hvad det indebærer: Hvem der går på højskolerne, hvad de laver, hvad de kan bruge det til, hvad der sker bagefter, hvordan fortiden, nutiden og fremtiden for højskolerne er – og et væld af andre gode historier fra højskoleverden. Magasinet er skrevet af elever, som drømmer om at blive journalister, og som er taget på Askov Højskole for at finde ud af, om de har noget at have drømmen i. For at se om faget lever op til forestillingerne, og om de kan se sig selv i faget. Så det er ikke professionelle, der har skrevet til dig, kære læser, men unge mennesker mellem 19 og 30 år med en brændende iver for at fortælle om det, der optager dem lige nu – højskolen – og for at øve sig i det, de helst vil beskæftige sig med – journalistik. Og her kommer JydskeVestkysten så med noget meget vigtigt: Tillid. Tillid til, at det nok skulle blive godt. JydskeVestkysten gav eleverne frie hænder til at finde og skrive lige netop de historier, som eleverne brændte for. Ingen særlige krav, ingen forbud, ingen påbud – helt i ånden om, at med frihed under ansvar, får hånden også lavet noget. Selv om eleverne har fået meget ud af at arbejde med projektet, så skal avisen og ikke mindst dens læsere også synes, at det er værd at have med at gøre og værd at læse. Men hvornår er historier, der er båret af fri vilje, inspirerende entusiasme, ægte skriveglæde og ungdommeligt mod – og en spirende journalistisk omtanke – ikke værd at læse? Så god fornøjelse.

Dette tillæg er resultatet af et samarbejde mellem journalisteleverne på Askov Højskole og JydskeVestkysten.

Højskoler i evig kamp om anerkendelse Det gælder om hele tiden at være på tæerne, hvis højskolerne skal fortsætte med at have folkelig opbakning og politisk anerkendelse. Højskolerne har ikke tid til hvile på laurbærerne, hvis de skal overleve, siger højskoleformand. Af Sara McClymont Bangsbo og Signe Walther Mørck

øjskolerne er under pres, erkender formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen. Og skal højskolerne have en fremtid, skal de hele tiden finde balancen mellem sit historiske formål og tidens krav. Men det kan også godt lade sig gøre, mener hun. Men hvilken betydning tillægges højskolerne i dag, og hvad skal der til for at sikre højskolernes overlevelse? – Højskolen er i dag nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Gør vi det godt nok? Selv om det er en udfordring konstant at blive overvåget af staten, er det samtidig med til at holde os i live, fortæller Helga Kolby Kristiansen. For bare 15 år siden stod højskolerne i Danmark over for udfordringen, at en stor portion unge, som var arbejdsløse, ikke kom i uddannelse. I dag er det nogle helt andre udfordringer, højskolerne står over for. Den gang skulle højskolen ikke gøre dem parate til uddannelse, de skulle være parate til at klare en arbejdsløshedssituation. – Højskolerne er i dag et sted, hvor rigtig mange unge lige tager en dyb indånding, inden de tager en videregående uddannelse. Men det er jo mere end bare et pausested, pointerer Helga Kolby Kristiansen.

Stabile elevtal Højskolerne har ikke oplevet et fald i elevtallet inden for de seneste år, faktisk tværtimod, når man ser på antallet af elever på de lange kurser over

HØJSKOLELIV – udgives i et samarbejde mellem Askov Højskoles journalistlinje og JydskeVestkysten.

12 uger. Siden 2006 er der kommet godt 12 procent flere elever til højskolernes lange kurser, og i 2011 var der over 8400 årselever. I 2009, under Bertel Haarders (V) tid som undervisningsminister, blev det vedtaget, at studenter efter endt studentereksamen kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08 inden for en toårig periode, når de søger om optagelse på en videregående uddannelse. Med et stærkere fokus på de videregående uddannelser i dag er højskolernes opgave blandt andet at forberede eleverne til studier. – De unge har øje for, at det er vigtigt, at de to år bliver brugt fornuftigt. På højskolerne kan man arbejde med en faglighed, som man skal videre med. Derudover ser andre opholdet som en mulighed for at blive klogere på sig selv og på andre samt at blive klogere på verden, siger Helga Koldby Kristiansen.

Det afhænger af penge Højskolernes fremtidige overlevelse afhænger af statstilskuddet. Helga Koldby Kristiansen mener, at der er to ting, der hele tiden skal være i samspil for at sikre det helt specielle skolesystem i Danmark, nemlig højskolerne: – Der er to ting, som hele tiden skal være i spil. Den politiske anerkendelse, som hænger tæt sammen med den folkelige opbakning. Politikerne skal synes, at højskolerne er noget værd. Der skal økonomi til at drive højskoler, så der skal være en politisk anerkendelse og også nogle lovmæssige rammer, som fastholder den frihed, vi har. At der stadigvæk er mennesker, der vil på højskole, og at der

stadig er så stor folkelig opbakning, er måske det, politikerne har allerstørst respekt for.

Det faglige og sociale ■ Højskolerne bygger på en kostskole-

form, der både skal levere undervisning og samvær. ■ Det faglige og sociale er ligestillede størrelser i lovens forstand. ■ Højskolernes primære opgave har altid været at levere livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. ■ Selvom højskolernes værdier i lovmæssig forstand er ens, har hver enkelt højskole sit eget værdigrundlag. I dette samspil skal de skabe en velfungerende hverdag på højskolen.

Elever på højskolerne ■ Antallet af årselever på de danske

folkehøjskolers lange kurser – over 12 uger – har været støt stigende gennem de seneste år: 2006/07: 7332 årselever 2007/08: 7487 årselever 2008/09: 7964 årselever 2009/10: 8210 årselever 2010/11: 8405 årselever Elevtallet på landets højskoler opgøres i såkaldte »årselever« (svarer til én elev i 40 uger), der ikke kan omregnes direkte til antal hoveder. Derfor baserer tallene sig på en omregning og er cirkatal. Tallet er beregnet ud fra en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger.

Ansvarshavende redaktør: Peter Orry, JydskeVestkysten. Redaktør: Ole H. B. Andreesen, linjefagsleder på Askov Højskoles journalistlinje, og Søren Rødkjær, redaktionschef, JydskeVestkysten. Forsidefoto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten. Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes, JydskeVestkysten.

KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOLE

Januar

Juli 09.01 – 05.02. Graﬁsk design Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks designskoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Februar 17. – 23.02. Lys i mørket I kunst, litteratur og kirke I samarbejde med Krst. Dagblad. Efter en mørk vinter trænger vi til at komme sammen i et fællesskab, der giver lys og lyst. 23.02. – 01.03. Hverdagsliv og stjernestunder En livsﬁlosoﬁsk uge om det gode liv Forfattere, kunstnere og fortællere kommer med gode historier om livet.

Maj

28.09. – 04.10. Højskole Classic Hør 14 tidl. højskoleforstanderes bud på meningen med livet. Om dansk folkeoplysning, globaliseringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.

07. – 13.07. Så syng da Danmark, lad hjertet tale! En uge om sangens nødvendighed En række kendte danskere fortæller om, hvad den danske sang betyder for dem.

28.09. – 04.10. Dostojevskij - livsmod og tvivl Et kursus om Dostojevskijs litterære værk, hans liv, samtid og aktualitet. 02. – 08.11. Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. Eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver. 17. – 23.11. Glas - en værkstedsuge Spændende udfordringer for både nybegynderen og den øvede.

14. – 20.07. Familiekursus Med familien i centrum (børn fra 6 år) En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien har tid til at være sammen.

26.05. – 01.06. Kirkegaard & Grundtvig En uge om livsmodets stamfædre I samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum Hvem var de og hvorfor bliver vi aldrig færdige med dem?

17. – 23.11. Vævning - en værkstedsuge. Væv i papir papir i væv. Denne uge er for dig, der elsker at eksperimentere og har interesse for materialernes muligheder.

21. – 27.07. Familiekursus - med egen teenagehøjskole (fra 6 år) Sommerferie med nye venner, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

Juni

30.06. – 06.07. Strikkesymposium Nye muligheder med strikkepindene En uge fyldt med strik i både nye og velkendte teknikker.

07. – 13.07. Flamenco - dans, sang og guitar En intens uge med dans, workshops, foredrag, koncert og ekskursion i den andalusiske ﬂamencos tegn.

07. – 18.07. Gotland - kultur og natur 5 dage på højskole og 1 uges rejse Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

10. – 23.03. Journalistik Vær klar til optagelsesprøven Hvis du vil ind på en af Danmarks journalistuddannelser, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

23. – 29.06. Tro, håb og kærlighed I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.

22. – 28.09. Sydslesvig Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Lær grænselandet at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes.

November

Marts

01. – 07.06. Demokratistorm Hvordan løser vi Danmarks problemer? I samarbejde med magasinet RÆSON. Mød markante dagsordensættende politikere, meningsdannere og eksperter.

September 07. – 13.07. Vadehavet & marsken Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

17. – 23.11. Gospel på Rødding Højskole - med Ole Jørgensen En uge med energifyldt sang – både kendte og nye – koncert og livsglæde.

August 03. – 09.08. Rødding Revival Et ungdomskursus for alle Seks måneders højskole på seks dage. Workshops og galskab! 18.08. – 14.09. Arkitektur Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks arkitektskoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

December 28.12. - 03.01. Nytår i Rødding Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure.

HØJSKOLE-LIV

KLUMME Af Sofie Østergaard Buch

eg meldte mig til journalistikkurset på Askov Højskole i efteråret 2012, fordi jeg gerne vil være journalist. Ud over et indblik i journalistikkens verden har jeg fået en masse andet med i bagagen; jeg har fået venskaber og en masse gode minder om alle de ting, vi har lavet sammen, og som jeg sent vil glemme – blandt andet vores vilde fester i Fengers Hus, der ikke kan erstattes af en tur på Crazy Daisy der hjemme.

Det var svært at vinke farvel til hverdagen derhjemme, da opholdet begyndte, og tanken om at skulle undvære familien, vennerne og veninderne var også svær. Men jeg faldt utrolig hurtigt til på Askov Højskole. Hverdagen er helt anderledes end derhjemme. Jeg kan koncentrere mig om undervisningen og opgaverne uden at blive afbrudt. Det er fedt og anderledes – og helt sikkert noget, jeg kun kan opleve på en højskole. På højskolen får man lov til at være selvstændig og tage ansvar. Rent undervisningsmæssigt arbejder Askov Højskole ud fra princippet om »ansvar for egen læring«, som har givet mig et indblik i livet som studerende, fordi jeg selv har skullet holde mig orienteret om lektier, opgaver, foredrag og alt andet skolerelateret. Det var fantastisk at begynde på en skole, hvor så mange jævnaldrende deler samme interesse for journalistik, som jeg har, men det har også været en kæmpe udfordring at bo så tæt med folk, man ikke kender. Hjemmefra har jeg altid været vant til at kunne gå ind på mit værelse og lukke døren, hvis jeg havde brug for det. Den mulighed har jeg ikke haft på højskolen, men det vænnede jeg mig til. Det har været rigtig hyggeligt at bo sammen med én, og min roomie og jeg har helt sikkert fået et venskab, der er anderledes end de andre, jeg har, fordi vi kender alt til hinandens særheder og små, mærkelige rutiner.

Af Emma Kirketerp og Røskva Würtz

En ny start – og en fremtid uden morgensang

søndag 9. december 2012

Vi går på højskole...

CARL, 21 ÅR, KØBENHAVN Rødding Højskole, design- og innovationslinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Jeg vil gerne ind på Kunstakademiets Designskole i København. Så jeg forbereder mig til det der. Hvorfor har du valgt denne højskole? De havde et godt program, der så interessant ud. Jeg ville prøve noget andet, end det man er vant til. Hvad er det bedste ved højskolen? At der er så mange forskellige ting at lave.

Selvom det er svært at forestille sig lige nu, vil jeg nok inderst inde savne Kristian la Cours 30 minutters skønne morgensang – hver morgen – når jeg om ti eller 20 år tænker tilbage på mit ophold på Askov Højskole.

Hvad har du lært? Jeg har lært at være mere social. Hvad skal du bagefter? Arbejde. Og så søge ind på designskolen til sommer. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Åbenhed i sindet.

Hvad savner du mest derhjemme? Min seng.

SIMONE, 18 ÅR, KØBENHAVN Rødding Højskole, design- og innovationslinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Jeg ville gerne afprøve design som fag, for at se om jeg kan uddanne mig indenfor det. Hvorfor har du valgt denne højskole? Der er kun tre højskoler med design, og jeg kendte folk, som havde gået her på Rødding, og den havde bare et godt ry.

Hvad er det bedste ved højskolen? Blandingen af mange forskellige mennesker. Og fællesskabet. Hvad savner du mest derhjemme? Min familie. Hvad kommer du til at savne ved højskolen?

Mængden af mennesker man har omkring sig her. Hvad har du lært? Jeg har lært noget om mig selv i forhold til andre mennesker. Hvad skal du bagefter? Jeg skal tjene penge for at betale for opholdet her på Rødding Højskole. Til sommer skal jeg begynde i skole. På universitetet eller på Designskolen. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Kaffe. Ikke bare koffeinen, men kaffe som noget socialt – det sted man mødes og rammer hinanden i løbet af dagen.

MARTIN, 19 ÅR, SØNDERBORG Toftlund Højskole. 2. semester. Hvorfor er du taget på højskole? Det var noget, jeg blev tilbudt, fordi jeg ikke har taget en uddannelse.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Selve stedet. Hvad har du lært? Jeg har lært at give slip.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Fordi Toftlund havde en elektronisk musiklinje.

Hvad er det bedste ved højskolen? At alle vil én det godt, og man kan gøre det, man har lyst til. Hvad savner du mest derhjemme? Ikke noget. Det her er mit nye hjem.

Hvad skal du bagefter? Jeg bliver her mindst et semester mere. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Nogle gode lærere, som vil de unge noget. Og lysten til at lære.

MATILDE, 19 ÅR, AARHUS Rødding Højskole, design- og innovationslinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Både for det faglige og det sociale.

der altid er noget at tage sig til. At blive fagligt udfordret. Ikke at føle sig alene.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg kan godt lide blandingen af det almene og det specifikke.

Hvad har du lært? Jeg er blevet klar over, at jeg kan nogle ting, jeg ikke var klar over, jeg kunne.

Hvad er det bedste ved højskolen? Man udvikler sig hele tiden, uden man lægger mærke til det. Hvad savner du mest derhjemme? Byen.

Alt i alt føler jeg mig bedre udrustet til livet som studerende nu. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, og det bliver svært at forestille mig en ny hverdag uden dem. Jeg er også blevet bekræftet i min drøm om at blive journalist, og jeg har udviklet mig både fagligt og socialt. Jeg har lært at forstå journalistik og er dermed kommet et skridt tættere på min drømmeuddannelse. Jeg fik en ny start på Askov Højskole. Vi kendte ikke hinanden hjemmefra og derfor kunne vi alle starte på en frisk, fri af roller og hvad der ellers hænger ved fra gymnasietiden.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Kammeraterne.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? At

Hvad skal du bagefter? Jeg er blevet i tvivl. Men jeg skal i hvert fald tjene nogle penge, og måske rejse hvis jeg får råd. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Kaffe. Jeg havde ikke klaret forløbet uden koffein.

JULIUS, 20 ÅR, ROSKILDE Rødding Højskole, musiklinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle. Højskole er efterskole bare for voksne mennesker. Hvorfor er du taget på denne højskole? Jeg ville blive bedre til at spille musik. Men derudover var det lidt tilfældigt, at det blev den her. Hvad er det bedste ved højskolen? Den måde man er sammen på. Man spiser sammen, man laver alt sammen. Det er fantastisk. Hvad savner du mest derhjemme? Mine venner og min familie. Og min PlayStation.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Alle mine dejlige venner. Det kan jeg allerede mærke. Hvad har du lært? Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har lært at rydde op. Jeg har lært at indspille og optage musik. Jeg har også lært at komme tættere ind på mennesker. Hvad skal du bagefter? Jeg skal i militæret. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Ordet »ja«. Man er nødt til at sige ja til nogle ting, som man ikke rigtig gider i begyndelsen.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

LUCIE, 22 ÅR, PRAG, TJEKKIET Toftlund Højskole, sanglinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Jeg ville gerne lære et andet land og et andet sprog at kende. Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg kan godt lide sang og dans.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Menneskene som går her. Hvad har du lært? En lille smule dansk og en masse om sang.

Hvad er det bedste ved højskolen? Alting er tæt på.

Hvad skal du bagefter? Jeg vil gerne rejse. Måske til USA eller et nyt europæisk land.

Hvad savner du mest derhjemme? Ingenting. Jo, måske storbyen.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Et mål. En idé om, hvad man har lyst til at lave.

MADS, 20 ÅR, AABENRAA Toftlund Højskole, lydteknisk linje. Hvorfor er du taget på højskole? Jeg har gået på efterskole, så jeg tænkte, at en højskole kunne give noget af det samme. Jeg er altså taget på højskole på grund af det sociale. Hvorfor har du valgt denne højskole? Min søster har også gået her, så jeg havde fået et godt indtryk af den. Den havde et godt ry. Hvad er det bedste ved højskolen? Det sociale sammenhold, og at man lever og bor sammen. Jeg forstår ikke, hvorfor der er nogle, som tager hjem i weekenden.

Hvad savner du mest derhjemme? Mine venner. Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Det sociale og at kunne arbejde med det professionelle uden noget virkelighedspres. Hvad har du lært? Jeg har lært at arbejde i studie. Hvad skal du bagefter? I forsvaret. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Et åbent sind og gåpåmod.

AMALIE, 19 ÅR, AALBORG Toftlund Højskole, musik- og teaterlinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Jeg blev færdig med gymnasiet i sommer. Jeg synes, det ville være sjovt at prøve noget andet, der ikke var så skoleagtigt. Og så ville jeg lære noget om mig selv. Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg så den i Højskolebladet, og den så interessant ud med spændende, kreative valgfag. Hvad er det bedste ved højskolen? Vennerne. Hvad savner du mest derhjemme? Min kæreste, mine venner, min familie og min hund.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Menneskene og det, at vi er samlede her. Og så mulighederne for teater og musik. Hvad har du lært? At turde en masse ting. At fungere sammen med andre mennesker. Hvad skal du bagefter? Jeg ved det ikke. Måske rejse, bo i et andet land, arbejde, måske uddannelse. Men jeg tror, det er sundt, ikke at vide det. Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Grin og en sød værelseskammerat.

MATHIAS, 20 ÅR, KØBENHAVN Askov Højskole, journalistlinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg ville prøve noget nyt og se, hvad journalistik var for noget, så jeg kan søge ind på Danmarks Medieog Journalisthøjskole til april.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Dem jeg har lært at kende, men i hvert fald ikke maden.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Fordi Askov Højskole specialiserer sig inden for journalistik. Hjemmesiden overbeviste mig.

Hvad har du lært? At det er denne her vej, jeg vil gå, hvis det er muligt for mig at komme ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har også fået flere sociale kompetencer.

Hvad er det bedste ved højskolen? Kammeratskabet, undervisningen og de kreative fag.

Hvad skal du bagefter? Arbejde og søge ind til optagelsesprøven i Aarhus og Odense.

Hvad savner du mest derhjemme? Mine venner og min mor.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Andre mennesker.

SARA, 19 ÅR, CHARLOTTENLUND Askov Højskole, journalistlinjen. Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg ville prøve noget nyt efter gymnasiet. Og så ville jeg opleve den måde at være sammen med andre. Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg vil gerne klargøre mig til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Alle de andre på højskole, og det at man altid er sammen med nogen. Det bliver underligt at komme hjem. Hvad har du lært? Jeg har lært, hvordan en journalist arbejder, og hvad det kræver at være journalist.

Hvad er det bedste ved højskolen? At jeg bliver udfordret inden for journalistfaget og det sociale.

Hvad skal du bagefter? Ud at rejse, og så vil jeg søge ind på journalistuddannelserne.

Hvad savner du mest derhjemme? Storbyen og mine venner.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole? Lysten til at møde nye mennesker.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Henning og Birthe Knudsen fra Hedehusene, der er kursister på ugekurset »Musik på Tværs« på Askov Højskole, synger dagen i gang med blandt andet sangbogens nummer 365, »Vi sletternes sønner«.

Dagen begynder med sang »Højskolesangbogen« – eller slet og ret »Den Blå« – er fundamentet for de traditionelle morgensamlinger på højskolerne. Og det er for mange noget helt særligt at synge fra »Højskolesangbogen«. Af Christina Gaarde Hansen og Mathias Gram

øjskolen er en levende størrelse, ikke et åndeligt frilandsmuseum. Sådan lyder det fra højskoleforstander Jørgen Carlsen, der derfor finder det naturligt, at »Høj-

skolesangbogen« løbende fornys. Direktøren for organisationen Play The Game – og forfatter til en højskolesang – Jens Sejer Andersen, mener dog, at der stadig skal være plads til de gamle sange, selv om sangteksterne kan virke som »et fletværk af ordguirlander og naturmetaforer«.

26 ÅR MED DAGLIG MORGENSANG

POESI LØFTER SANGEN

JØRGEN CARLSEN har de seneste 26 år begyndt hver morgen med at synge en sang eller to fra »Højskolesangbogen«. Han er forstander på Testrup Højskole og har et helt særligt forhold til den lille blå bog. Forud for udgivelsen af den 18. udgave af »Højskolesangbogen« sad han i udvalget, der stod for at redigere sangbogen.

JENS SEJER ANDERSEN har skrevet sange, siden han var 15 år, og i 2006 gik en livsdrøm i opfyldelse, da hans sang »Hvor du sætter din fod« blev optaget i den 18. udgave af »Højskolesangbogen« (HS nr. 206). For Jens Sejer Andersen er det, der definere en god sang, ikke så meget om den optræder i »Højskolesangbogen«, men mere om den rent faktisk bliver sunget.

Hvad gør en højskolesangtekst god? – En god højskolesang peger på oversete, uopdagede eller glemte dimensioner i det liv, vi lever med os selv og hinanden. Den skærper vores opmærksomhed over for det, som er betydningsfuldt her i tilværelsen, og som kalder på vores undren eller glæde eller taknemmelighed. Årstidssangene fortæller os, at en bestemt årstid ikke bare er en banal og forudsigelig meteorologisk begivenhed, men en livsstemning, som vinder genklang i os og fortæller os om det fortryllende ved at være levende tilstede i verden. Hvad gør melodien til en højskolesang god? – En god melodi skal først og fremmest understrege stemningen i teksten og være sangbar. Det bedste vil være, hvis melodilinjen er så stærk, at den kan klare sig uden akkompagnement. Men jeg indrømmer, at det ikke altid kan lade sig gøre med nogle af de nyere, rytmiske sange. De kræver et rytmisk akkompagnement og er bestemt også gode for manges vedkommende.

En god melodi skal først og fremmest understrege stemningen i teksten og være sangbar. Jørgen Carlsen, forstander, Testrup Højskole

Har du en yndlingssang? – Det er ikke let, men skal jeg pege på én, vil jeg fremhæve Thorkild Bjørnvigs »Mørk er november« (HS 210, red.). Den blev skrevet til indvielsen af Båring Højskole i 1959. Båring Højskole eksisterer desværre ikke mere, men Thorkild Bjørnvigs sang formår i et enkelt vers at sige det væsentligste om højskolens rolle og betydning i moderne tid. Højskolen skal være et musisk modstykke til et samfund, som bliver stadig mere gennemsyret af teknokratisk magttænkning. Højskolen skal kort sagt være en skole for livet og ikke bare for erhvervslivet. Hvordan har højskolesangen ændret sig igennem tiden? – Der er omkring 120 sange i den nuværende højskolesangbog, som går tilbage til førsteudgaven fra 1894. Mange sange er kommet og gået. Sådan må det nødvendigvis være, for højskolen er en levende størrelse – ikke et åndeligt frilandsmuseum. Nogle sange har haft deres tid og kan dårligt synges af nutidens højskoleelever uden et krøllet smil på læben. Andre er måske ligefrem tå-krummende for nutidens unge. Det gælder eksempelvis sange i stil med Holger Drachmanns »Du danske mand, af al din magt«, som slutter med linjerne: »Støt står den danske sømand på havet sin vikingvagt«. Det er ganske enkelt for patetisk og bombastisk og vil af de fleste moderne mennesker blive betragtet som ufrivilligt komisk. Og med rette.

Hvad gør en højskolesangtekst god? – Der er ikke en entydig definition på den gode sangtekst. Den sang, jeg har med i sangbogen, er ikke entydigt god, men den er god til nogle formål og måske ikke så velegnet til andre. Rent teknisk er en god tekst og efter min mening skrevet i et sangbart sprog, en entydig rytme og med rim, som ikke er alt for forudsigelige. Men sangen skal også udtrykke nogle værdier, følelser og begivenheder, som er relevante for vores individuelle og fælles liv. Og så helst med et poetisk touch, som løfter den lidt ud over dagligsproget uden at miste forbindelsen til det, siger Jens Sejer Andersen. Hvad gør melodien til en højskolesang god? – En god melodi skal både virke ny og genkendelig. Den skal byde på en lille smule modstand og udfordring, men naturligvis ikke så meget, at man ikke kan komme i tanke om den, når man går for sig selv og nynner. Og hvordan man rammer den balance, ja det

er det, som de gode komponister kan. Det er kunsten. Har du en yndlingssang? Lige for tiden er jeg meget optaget af en gammel sang, både på grund af dens meget drømmende tekst og dens helt enestående melodi, som er en lille symfoni i hvert vers. Det er Carl Nielsen og Ludvig Holsteins »Vi sletternes sønner« (HS nr. 365, red.). Den er et eksempel på en sang, som ikke rigtig har været værdsat i mange år, og som så pludselig bliver populær igen. Men det fortjener den virkelig også. Sangteksten er et fletværk af ordguirlander og naturmetaforer, som kan virke som et overpyntet juletræ set med nutidens øjne. Men med sine gådefulde ord og antydninger fremkalder Holstein nogle sansninger og stemninger, så vi genkender følelsen af at være fanget i »sommernattågernes spind«. Hvad betyder det for dig at have en sang med i »Højskolesangbogen«? Det var en lille livsdrøm, der gik i opfyldelse den dag, jeg fik brev om, at min sang var blevet optaget i Højskolesangbogen. Jeg elskede sangtimerne i skolen og har altid haft en stor kærlighed til fællessangstraditionen, så at få lov til at bidrage til den var en stor ære. Der er jo det særlige ved at skrive sange, at når man har afsluttet en sang og sendt den ud i verden, så er den ude af ens hænder. Og hvis andre vil tage den til sig, kan man kun se til og sige »Tak!«.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Højskoleelever fylder godt på populære studier På uddannelsesstederne kan eleverne godt mærke, hvem der har været på højskole inden optagelsen, for de fylder og er dygtige. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen

procent af de studerende, der 48 begyndte på Danmarks Medieog Journalisthøjskole i 2012, har ta-

2000 SANGE GENNEM DEN »BLÅ« ■ »Højskolesangbogen« har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition og har

formået at fastholde sin position, fordi dens indhold er ændret i takt med samfundsudvikling. ■ I løbet af 1870’erne udgav Askov, Testrup og Vallekilde Højskoler omkring 700 sange primært med tekster af Grundtvig. ■ I 1894 kom den første egentlige højskolesangbog, »Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler«. ■ Siden den første udgave har mere end 2000 sange været inde og ude af sangbogen. ■ »Højskolesangbogen« blev til og med 10. udgave udgivet under titlen »Sangbog«. ■ Fra 11. udgave hed den »Folkehöjskolens Sangbog« og fra 16. udgave fik den titlen »Folkehøjskolens Sangbog«. Den 18. udgave hedder ganske enkelt »Højskolesangbogen«. ■ »Højskolesangbogen« er Danmarks mest solgte sangbog og indeholder 572 sange. ■ I den 18. udgave har i alt 166 sange måtte vige pladsen for nye. ■ 29 sange er på engelsk. ■ Der er ti tyske sange, blandt andet EU-sangen »Europahymnen«.

get et forberedende kursus, de fleste på en højskole.Og den tendens ses også på en række andre populære uddannelser, hvor adgangskravet ikke er et højt karaktergennemsnit, men en optagelsesprøve. Ifølge bladet Lixen, som de journaliststuderende på SDU i Odense udgiver, har 47 procent af den nye årgang af journaliststuderende på Syddansk Universitet været på højskole, inden de søgte ind på uddannelsen. Det samme gælder Designskolen i Kolding, hvor omkring halvdelen af de studerende har taget et forberedende kursus.

Niveauet bliver højere Flere uddannelsessteder melder, at det gør kvaliteten af ansøgere bedre, og at det højner niveauet til optagelsesprøven. Til optagelsesprøven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skulle man i år i gennemsnit have ti point mere for at komme ind end forrige år. Så ansøgerne er blevet bedre.

'$16

.XUVXVVWD UW

Mange kommende studerende vælger en studieforberedende højskole, som enten klæder dem på til en optagelsesprøve eller studiemiljøet. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger studerende, at de, der havde været på højskole, havde en klar fordel i begyndelsen af uddannelsen, men at det hurtigt blev udlignet. Derimod er det sværere på Designskolen i Kolding, hvis man ikke har været på højskole eller taget et andet forberedende kursus. Der er simpelthen nogle kompetencer, man er nødt til at have anskaffet sig et eller andet sted for at være på forkant, lyder det.

Svært at være skæv Centerleder på journalistik på SDU, Peter Bro, kan også se nogle negative sider ved det store antal af elever, der har været på højskole. – Skal der være et lille skår i glæden i alt det her, så er det, at vi også er meget optagede af at finde de lidt mere skæve personligheder; dem, som uden at have forberedt sig på præcis vores optagelsesprøve, alligevel får mulighed for at demonstrere, at de kan noget andet, forklarer Peter Bro til bladet Lixen.

SÆT SPOR - MÆRK VERDEN!

086,.

MDQXDU PDUWV 9 OJ OLQMH HOOHU EODQG IDJHQH

6$1* 7($7(5 .8167 .2/2*, )25)$77(5 .2..(5,

9L KDU GHW YHVWM\OODQGVKRMVNROH GN

HOVEDFAG Musik & Sang Etik & Teologi Form & Kunst Politik & Journalistik + masser af valgfag og mulighed for at læse enkeltfag på HF-niveau Se mere på: www.lkhojskole.dk/lange-kurser eller ring til os 74 74 40 40

LANGE KURSER 2013 21 uger: 6. jan. - 1. jun. 17 uger: 3. feb. - 1. jun. 13 uger: 3. mar. - 1. jun. 13 uger: 15. sep. - 14. dec.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

HØJSKOLEN

Steffen lærte at komme helt tæt på Steffen Lemmings tid på højskole klædte ham på til optagelsesprøven på idrætsstudiet. Blandt andet blev han vant at røre ved andre. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen

teffen Lemming er én af dem, der ikke S kan sidde stille på en stol. Han vidste, at han ville lave noget med krop og bevægelse. Men højskole var ikke Steffen Lemmings første kald. – Jeg havde tænkt mig at tage ud og rejse, men så ryddede jeg op på mit værelse og fandt en brochure om højskoler. Jeg læste den og tænkte, at det kunne være meget fedt at tage på højskole, fortæller den 25-årige Steffen Lemming. Han er igen tilbage på sin højskole. Denne gang for at arbejde. Steffen Lemming studerer idræt på Syddansk Universitet i Odense, men Idrætshøjskolen i Sønderborg spøger stadig. Og det er ikke første gang.

Idræt må vente På Idrætshøjskolen i Sønderborg lærte Steffen Lemming de nødvendige værktøjer til optagelsesprøven på universitetet. Han bestod optagelsesprøven til idrætsstudiet i Aarhus i 2010, men han takkede nej, for der kom et tilbud fra højskolen, som han ikke kunne sige nej til. Steffen Lemming kunne få et halvt års betalt højskoleophold, hvis han vælger at blive teambuilder på højskolen, så Steffen Lemming satte drømmestudiet på standby for at få mere højskoleliv med. – Jeg føler, at jeg har fået en masse ting med mig fra højskolen, som jeg har brugt både til optagelsesprøven og på studiet, fastslår Steffen Lemming, der efter et år på højskole springer videre til Syddansk Universitet.

Nu skal I røre ved hinanden Steffen Lemming har haft mange fordele på sit studie ved at have opholdet på Idrætshøjskolen i Sønderborg i bagagen. Både fagligt og socialt. – Vi har haft om bevægelseskommunikation, hvor min lærer løb rundt og sagde: »Nu skal I røre ved hinanden!«. Det var ikke alle, der havde let ved den nye undervisningsform, men for Steffen Lemming lever højskoleånden videre i idrætsstudiet. – Den første dag på uddannelsen skulle vi gå sammen med en, vi ikke havde set

Steffen Lemming er det perfekte at studere idræt, fordi uddannelsen kan kombineres med noget aktivt. før. Vi skulle massere hinanden. Den, der blev masseret skulle lukke øjnene. Jeg var sammen med en dreng, som også havde gået på højskole, fortæller Steffen Lemming. – Vi synes, at det var meget rart, mens andre drenge nærmest løb skrigende væk. Når man har grint, grædt og svedt sammen i et helt år på højskole, så er man mere vant til den nære kropskontakt, griner han. For Steffen Lemming er idræt det perfekte valg, hvis uddannelsen skal kombineres med noget aktivt. – Hvis du har en tendens til ligesom mig ikke at kunne sidde stille, så er det en fantastisk måde at få en bachelor eller kandidat på.

lærte Freja

Idræt på universitetet ■ Du kan læse idræt i Odense, Aarhus,

Aalborg og København, ■ Der er optagelsesprøve til idræt i Odense, Aarhus og Aalborg. ■ Til optagelsesprøven lægges der vægt på forskellige færdigheder – for eksempel boldspil, gymnastik og svømning.

Den De een n Sk Skandinaviske kandin k an ndinaviske ndin n navi n aviiske avi ske ske De eessig gnh g højs øjskole ole o Kursusstart 6. januar og 1. august 2013

www.designhojskolen.dk

ige siden Freja Toftegaard Christiansen var lille, har hun haft en journalist i maven. Men vejen førte ikke direkte ind i varmen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. – Jeg har nok altid vidst, at jeg gerne ville være journalist, men jeg turde ikke søge ind, fordi jeg var bange for ikke at komme ind, fortæller Freja Toftegaard Christiansen, der tidligere har læst etnologi. Hun sidder ved et rundt bord på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og holder øje med sin mobil. Hun skal ringe til en kilde klokken 12.30. Freja Toftegaard Christiansen havde en idé om, at etnologi også var en vej at gå, hvis hun ville være journalist. Etnologi var en smule tørt og havde ikke meget journalistik i sig, så hun droppede studiet. Hun søgte ind på Journalisthøjskolen i 2011, men kom ikke ind.

– Jeg havde en meget klar idé om, at det var, fordi jeg ikke var stærk nok i grammatikken. Det sproglige værktøj sleb hun på Testrup Højskole, hvor hun tog et skrivekursus i 2010, men opholdet på Testrup var stadig ikke nok.

Perfekt skal det ikke være Freja Toftegaard Christiansen valgte så at tage et langt journalistforberedende ophold på Askov Højskole. Grammatikken måtte ikke fælde hende igen. – Hvis jeg ikke tog det lange ophold på højskolen, så ville jeg slå mig selv fra nu af og de næste ti år frem, hvis jeg ikke kom ind, fortæller hun. Da hun kom på Askov Højskole, ville hun sætte kløerne i alt, hvad der havde med journalistik at gøre. Der er især en episode, som står klart i Freja Toftegaard Christiansens erindring. Hun var sur over, at hun ikke måtte deltage i et ekstra kommakur-

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Højskoleophold blev skelsættende Journalistik ■ Der er tre

steder i Danmark, man kan læse journalistik: Danmarks Medieog Journalisthøjskole i Aarhus, Syddansk Universitet i Odense og Roskilde Universitet. ■ I Odense og Aarhus skal man bestå en optagelsesprøve. I Roskilde sker optagelse efter karaktergennemsnit. ■ Hvert år bliver optaget cirka 300 studerende på journalistik i Aarhus, Odense og Roskilde. ■ I 2011 havde cirka 48 procent af de optagende på journalistik i Aarhus taget et forberedende kursus.

at være realistisk To højskoleophold banede vejen for den 22-årige Freja Toftegaard Christiansens drøm om at blive optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen

sus, men skulle følge sit eget forløb, og hun havde en lang snak med sin lærer om, hvorfor hun ikke måtte deltage. Læreren tog hende til side og sagde, at Frejas største problem er, at hun skal indse, at hun ikke altid kan gøre det perfekt. Det er, når hun prøver at gøre det perfekt, at hun fejler. – Den samtale står meget klart for mig. Det er noget, jeg har brugt sidenhen, og jeg brugte det til optagelsesprøven. Jeg skruede mine egne forventninger ned.

Optaget begge steder Freja Toftegaard Christiansen søgte ind både på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og Syddansk Universitet i Odense. Hun prøvede at bekrige sine forventninger til optagelsesprøven. Jeg var meget nervøs, da jeg skulle til prøve. Det var meget vigtigt for mig at komme ind. Der brugte jeg det, min lærer havde sagt.

Da vi gik på Askov, skulle vi lave nogle journalistiske løfter. For eksempel vil jeg altid bestræbe mig på at være troværdig. Freja Toftegaard Christiansen, tidligere elev på Testrup Højskole og Askov Højskole

Hun gjorde sit ypperste til optagelsesprøven, men tvivlede stadig på, om det var godt nok. Så hun brød ud i jublende gråd, da hun fik svar: Hun var optaget på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Og hun valgte Aarhus. – Jeg har altid gerne ville ind i Aarhus. Det var min drøm, fortæller Freja Toftegaard Christiansen.

Det bedste studie i verden Freja Toftegaard Christiansen snusede til de journalistiske værktøjer på Askov Højskole, men det betyder ikke, at hun nu keder sig på sit studie. – Jeg har fået et nyt perspektiv på journalistik, så det er ikke, fordi jeg har kedet mig. Hun går på 1. semester, og alle hendes tårnhøje forventninger er blevet indfriet. – Jeg er blevet endnu gladere for det, end jeg troede, jeg kunne blive. Det er det bedste studie i verden.

Et højskoleophold er det bedste, den 21-årig Anne Rose Hansen nogensinde har gjort for sig selv. Af Julie S. E. Jakobsgaard

or Anne Rose Hansen havde højF skoleopholdet på Rødding Højskole en kæmpe effekt. Mulighederne var mange, og hun mødte ingen begrænsninger for, hvad hun kunne gøre. Det var muligt at tænke ud af boksen i alle projekter, og i alt hvad der blev lavet. Det er ikke kun den anderledes tankegang, Anne Rose Hansen har taget med sig. Hun har også en stor vennekreds, som stadig har et tæt sammenhold efter afslutningen på opholdet. Hun lærte også en hel del om sig selv. – Jeg fik lært, hvad jeg står for. Jeg fik øjnene op for, at jeg godt kan lide at tale foran mennesker og lære fra mig. Det fik mig overbevist om, at jeg vil være gymnasielærer. Hun lærte også, at det ikke er muligt at være god til det hele, og at det var i orden. – Man er omgivet af mennesker, som er ekstremt gode til noget, så det er ikke muligt at være den bedste til alt. Man kan ikke være god til det hele, men der vil altid være noget, du kan gøre udmærket.

Ophold med mening Højskoleopholdet i efteråret 2011 har haft stor betydning for Anne Rose Hansen. – Det har været det største og det klogeste, jeg har gjort. Det er første gang, jeg har været i et fællesskab, hvor jeg kan vise mine mindre flatterende sider, men alligevel kan alle virkelig godt lide mig, fordi de kender mig så godt. For Anne Rose Hansen betød høj-

Anne Rose Hansen var sidste år på Rødding Højskole, hvor hun gik på linjen Politisk perspektiv og USA. Hun mener, at et højskoleophold burde være obligatorisk for alle. skoleopholdet ikke kun nye, tætte venner, men også afklaring i forhold til sit valg af uddannelse. Hun har sikret sig en plads på Københavns Universitet og begynder i september 2013. Hun er sikker på, at højskoleopholdet har hjulpet hende med at komme ind på studiet. Hun er også blevet mere moden, og det mener hun vil gavne hende på uddannelsen. Selvom Anne Rose Hansens højskoleophold er forbi, vender hun ofte tilbage til Rødding Højskole, som altid har dørene åbne for gamle elever. – Det er ligesom at komme til sit andet hjem, og det er en overvældende følelse. Det er altid dejligt komme hjem til den fædrene gård og til ens forstander, som er en slags reservemor og -far. – Jeg synes, at et højskoleophold skulle være obligatorisk. Så kan folk kan lære, at der findes andre mennesker end dem selv. Folk skal tage på højskole, for man lærer en masse. Dels om andre mennesker, men i den grad også om sig selv.

Nicklas satsede alt Han troede ikke, han havde en chance for at komme ind på designskolen, men det ændrede et højskoleophold på. Af Julie Hammer Lauridsen og Michelle Madsen

icklas Nordby Andersen gik på ITN universitet på Amager, hvor han læste interaktionsdesign og grafisk design. Studiet var meget teoretisk og ikke praktisk nok for den nu 21årige Nicklas Nordby Andersen, der altid har drømt om at komme ind på en designskole. – Kolding Designskole var mere det, jeg ville, men jeg troede seriøst ikke på, at jeg kunne komme ind, fortæller han. Han havde designskolernes hjemmesider læst, at de anbefalede, at man tog et forberedende kursus, inden man gik til optagelsesprøven. Han s droppede derfor ud af sit studie og tog en chance. – Jeg satsede alt på Den Skandinaviske Designhøjskole, fortæller Nicklas, der her lærte at folde sig ud og se

muligheder i alt og bruge det kreativt. Vi lærte at være i stand til at visualisere vores tanker, fortæller han. Optagelsesprøven til designskolerne er et to uger langt forløb, og det er en utrolig stressende tid for højskoleeleverne. Og selv om omkring 90 procent af skolens elever optages, spreder panikken sig blandt eleverne. – Min linje gik i panik. Alle brød ned og begyndte at græde i de to uger, fortæller han. Meddelelsen, om at han var kommet ind, var en lettelse. I dag er han sikker på, at højskolen var grunden til, at han blev optaget. – Jeg havde ikke en chance, hvis jeg ikke havde været på højskole, siger han med et smil.

Designskolen ■ Du kan studere design på Design-

skolen i Kolding, Danmarks Designskole, (Arkitektskolen i Aarhus, Arkitektskolen i København, Visuel kommunikation i Haderslev og Teko i Herning. ■ På Designskolen Kolding er det cirka halvdelen af de studerende, der har været på højskole eller taget anden form for forberedende kurser.

HØJSKOLE-LIV

Den 82-årige Else Andersen er begejstret for at være på højskole.

Åndelig føde på højskolen Ældre pensionister er blandt højskolernes hyppige kunder.

søndag 9. december 2012

Med fødderne plantet i en højskoleverden Han voksede op på en højskole i Sønderjylland, hvor faderen var forstander. Senere blev han lærer på Askov Højskole. Fra barnsben fik Bertel Haarder dybe rødder i det grundtvigianske højskolemiljø, noget som har præget ham som menneske – også politisk.

Af Mathias Brøgger Nielsen Af Signe Walther Mørck

Andersen er 82 år, og det er anden Else gang, hun er taget på et to ugers kursus på Rude Strand Seniorhøjskole. Sidste år var hun også på kurset »Der er noget i luften – Advent på Rude Strand«, og hun er tilbage, fordi hun aftalte med nogle veninder sidste år, at de skulle af sted igen. Hvorfor valgte du, at tage på en seniorhøjskole første gang? Jeg har altid godt kunne lide at komme på højskole, og få måneder inden, jeg valgte at tage på højskole, mistede jeg min mand. Derfor havde jeg brug for åndelig føde og valgte at tage på højskole. Det er virkelig beringende. Samtidig er det er også meget vigtigt for mig, at højskolen bygger på et kristeligt grundlag; at den har en god kristelig ånd. Gik du på højskole selv, da du var ung? Nej, det gjorde jeg ikke. Det første højskoleophold havde jeg på Hadsten Udvidet Højskole, da jeg var sidst i 40’erne. De havde et kursus på tre måneder, hvor man kunne komme til Afrika sammen med en missionær. Min mand indvilligede i at lade mig tage af sted, men desværre blev turen ikke til noget, fordi der blev vrøvl dernede. De ville ikke længere have kvinder som missionærer. Jeg blev så tilbudt at tage til Taiwan i stedet for, men jeg syntes, at det var for langt væk at rejse. Hvad er dine forventninger til dit to ugers ophold her på Rude Strand Seniorhøjskole? Jeg forventer at blive tanket op rent åndeligt, blandt andet ved at høre inspirerende foredrag. Jeg har lige været til et fantastisk foredrag af forstander Aage Augustinus om livsfilosofi i Jan Kjærstads forfatterskab. Og samværet med andre mennesker på min alder. Det er ikke, fordi jeg vælger unge mennesker fra, jeg har jo også børn og børnebørn, men vi kursister er det samme sted i livet. Jeg sætter virkelig pris på, at vi synger meget på skolen. Det er rigtig dejligt, at vi synger i »Højskolesangbogen«. Hvad har du lært af at gå på seniorhøjskole? Jeg har lært meget om it, for man skal være selvhjulpen i disse tider med netbank og nem-id. Det er meget vigtigt. Jeg lærte, hvordan man bruger en computer på Rude Strand Seniorhøjskole sidste år.

ar der særligt kompetente lærere på højskolen dengang? Svaret er nej! Det fastslår Bertel Haarder med vished i stemmen efter at have påbegyndt foredraget på bedste højskolemanér med fællessang fra højskolesangbogen, »Livstræet« af Erik Lindebjerg. – Det var ånden på højskolerne, selve indholdet, der var væsentligt. Det var hverken dygtige lærere eller gode foredrag, som gav værdier. Det var oplevelsen af at opleve sig selv som led i en større sammenhæng, både et lokalt og et nationalt fællesskab, pointerer Bertel Haarder. Hos Kosmopol i Fiolstræde i København holder Venstre-politikeren Bertel Haarder i samarbejde med tænketanken DEA et foredrag i forbindelse med udgivelsen af sin nye erindringsbog, »Op mod strømmen – med højskolen i ryggen«. En bog om Bertel Haarders opvækst på Rønshoved Højskole, studieårene i Aarhus og USA samt hans tid som lærer på Askov Højskole i 1968-1973.

Svage, men dygtige Bertel Haarder er fortaler for at fremme en praksisorienteret indgang til uddannelse. Under sin tid som undervisningsminister indførte politikeren, at halvdelen af social- og sundhedsuddannelsens elever skal udvælges på baggrund af praktisk erfaring. – På Askov Højskole mødte jeg mange uddannelsessvage, dygtige mennesker, men mennesker der ikke havde mere end ni års skolegang. Det er vigtigt for samfundet og den enkelte, at der stilles relevante krav og ikke bare generelle teoretiske krav, som udelukker alt for mange, forklarer Bertel Haarder.

At rive i følelserne Efter halvanden time er kaffekopperne tømte, og de fleste scones forsvundet fra fadene. Foredraget med en efterfølgende debat er afrundet. Tilhørerne har rejst sig og er i færd med at finde deres overtøj. Jeg sætter mig i selskab med Bertel Haarder for at få politikerens syn på nutidens højskoler i forhold til hans fortid og tilknytning til højskolelivet. Med rødder i det grundtvigianske højskolemiljø mener Bertel Haarder,

at højskolen kan bidrage med åndelige værdier, som beriger højskoleelevens liv. – Grundtvig og Kold havde den idé, at først skulle man oplive, og siden skulle man oplyse. Det med at oplive betyder, at man skal åbne elevens verden. At sprænge den lille verden, eleven kender i forvejen. At åbne op for værdier, som man ikke selv har kunnet læse sig til, noget som river i følelserne, fortæller Bertel Haarder. Med kendskab til datidens højskolemiljø og med sin erfaring som lærer på Askov Højskole har Bertel Haarder haft et stærkt blik for de mennesker, som kommer fra uddannelsessvage hjem. Det har betydet, siger han, at han altid har anskuet uddannelsessektoren med deres øjne. – I stedet for at prøve at være et reserveuniversitet, som nogle højskoler stilede imod, som for eksempel Askov Højskole dengang, skal højskolen være et supplement, mener Bertel Haarder. – På mine forældres højskole, som senere blev overtaget af min bror, fik eleverne virkelig hjælp. De elever, der eksempelvis ville på Åbenrå Børnehaveseminarium eller på Politiskolen, fik udtalelser. Det, synes jeg, var moralsk det eneste rigtige, siger Bertel Haarder.

Faglighed med ansvar Bertel Haarder mener ikke, at der skal stilles centrale krav til højskolerne. Den faglige fane skal holdes højt ved at højskolerne selv tager ansvar. –Højskolerne vil under ingen omstændigheder indrulleres i det almindelige uddannelsessystem, og det skal de heller ikke. Men det udelukker ikke, at højskolerne kan hjælpe de elever, som har brug for en udtalelse eller hjælpe dem ind på et uddannelsessted. Man skal jo hjælpe sine medmennesker. Det skal man også på en højskole, siger Bertel Haarder. Ved at stille krav til eleverne mener Bertel Haarder, at man gør eleverne en tjeneste. Til gengæld pointerer han, at højskolerne skal hjælpe eleverne med at opfylde kravene. – På Rønshoved Højskole fik de

Båndet på en højskole er så stærkt, fordi man møder sine medmennesker på en helt anden måde, end man gør på arbejdspladsen. Man er så tæt på hinanden, at man oplever værdier hos andre mennesker, som ikke kan ses på overfladen. Bertel Haarder

danskundervisning efter deres niveau. De skrev en diktat, og så blev de inddelt i hold efter, hvor godt de klarede det. Det var helt naturligt med niveaudeling, fordi eleverne kom fra vidt forskellige baggrunde. Derfor har jeg aldrig kunnet forstå, at niveaudeling har været et skældsord i folkeskoler, på gymnasier og erhvervsuddannelser. Niveaudeling er et hensyn til andre. Alle steder er niveaudeling et skældsord. Den mentalitet begriber jeg ikke, siger Bertel Haarder.

Fællesskab i centrum Den tidligere undervisningsminister har mange tanker og ideer om højskolen, dannelse og personlig udvikling – og ikke at forglemme fællesskabet. I sin erindringsbog fortæller Bertel Haarder, at kostskoleformen dannede grundlag for et sjældent fællesskab blandt eleverne. Højskoleopholdet gav eleverne venner og netværk for resten af livet på en helt anden måde end i skolen og på uddannelsesinstitutioner. – Båndet på en højskole er så stærkt, fordi man møder sine medmennesker på en helt anden måde, end man gør på arbejdspladsen. Man er så tæt på hinanden, at man oplever værdier hos andre mennesker, som ikke kan ses på overfladen. Derfor tror jeg også, at der er kommet mange gode ægteskaber ud af det, siger Bertel Haarder smilende.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Tiderne skifter på landets højskoler I dag er uddannelse i fokus i samfundet, og det kan mærkes på nutidens folkehøjskoler. Af Julie Hammer Lauridsen og Michelle Madsen

mkring halvdelen af de cirka 70 O danske folkehøjskoler udbyder i dag lange kurser i design, journalistik, idræt eller andet studieforberedende, så de unge kan komme ind på deres drømmeuddannelse. Helga Kolby Kristiansen, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, mener, at der stadig er højskoler til et hvert behov. – Mange vælger en studieforberedende højskole, men der er stadig dem, der gerne vil have en pause fra studiet og har brug for et socialt fælleskab, siger Helga Kolby Kristiansen. Hun er ikke skræmt af presset fra samfundet om, at de unge hurtigt skal færdiggøre deres uddannelse. Højskolerne har stadig et stabilt antal af elever. Men hvis de to år, hvor karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen kan ganges med 1,08, ændres til et år, kan det blive et stort problem for højskolerne. – De unge bruger bevidst de to år på at rejse eller tage på højskole, hvis det ændres til et år, bliver det problematisk at nå at tjene penge til højskoleopholdet, siger Helga Kolby Kristiansen.

Nye tider, nyt fokus Tiderne har ændret sig, og det har højskolen også. For 15 år siden var det ungdomsarbejdsløshed, der var i fokus. I dag er det, hvordan den unge

bedst forbereder sig til sin drømmeuddannelse. – Det baner i højere grad vej for højskolerne, der skal kvalificere til en uddannelse, både personligt og fagligt. På den måde ser højskolen anderledes ud i dag end for 15 år siden, mener Helga Kolby Kristiansen. Højskolernes fokusskift ændrer ikke på, at højskolernes grundlæggede opgave er den samme som tidligere; livs- og folkeoplysning samt demokratisk dannelse. Højskolerne skal udvikle elevens brede perspektiv på livet og samfundet. – Man skal lære at tænke selv og have tanke for andre, og almen dannelse giver et bredt alment fundament, som er vigtigt at tage med sig i sit kommende fag. Højskoler skaber stærke personligheder, siger Helga Kolby Kristiansen.

Fremtidens højskole Højskolernes hovedopgave vil altid forblive den samme. Det er formen, der kan ændres. Fokus var for år tilbage især på praktisk, kulturelt arbejde, og i dag er det på uddannelse. – Højskolerne vil altid tage farve af det vigtige i samfundet, som i dag er uddannelse, men det vil altid grundlæggende handle om at give folk et bredere perspektiv på tilværelsen. Højskolen skal ikke være som andre uddannelsesinstitutioner. Så ville det ikke længere være en højskole, siger Helga Kolby Kristiansen.

Højskole lærer eleverne at blive studerende Selv om Danmark er næstbedst i verden til at mindske frafald på videregående uddannelser, er det stadig svært at smide elev-identiteten og blive studerende. Af Katja Haar

skov Højskole har som noget helt nyt indført studiekvalificering som et obligatorisk fag for de elever, der vælger at tage på journalistlinjen. I studiekvalificering lærer eleverne blandt andet notatteknik, gruppearbejde, kreative processer, coaching og it som studieredskaber. Selvom mange af eleverne på Askov Højskole kommer lige fra gymnasiet, hvor de burde have lært de grundlæggende teknikker som for eksempel notatteknik, så er der stadig en masse, de kan tage med sig til deres videregående uddannelse. – Jeg synes egentlig, at det er fint nok, at vi får lært nogle basisteknikker, som vi kan tage med os, så vi ikke bare rammer hovedet mod muren, når vi starter, siger Mathias Gram, elev på Askov Højskole. Det er ikke kun et nederlag for den enkelte studerende, men økonomisk er det også et stort tab for samfundet. Det store frafald på uddannelserne koster uddannelsesinstitutionen omkring 50.000-65.000 kroner pr. studerende, der stopper i utide. Højskolelærer på Askov Højskole Ole Andreesen underviser i studiekva-

Med mange års erfaring fra højskolebevægelsen har tidligere undervisningsminister – og højskolelærer – Bertel Haarder skrevet en erindringsbog.

lificering og har ti års erfaring fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. – Jeg har oplevet mange studerende, som havde det rigtig svært med at vænne sig til det der med at være studerende, fordi de selv skal tage vare om alt selv, siger han om baggrunden for, at han var med til at indføre faget på Askov Højskole.

At lære at studere Formålet med faget er at klæde eleverne på til at begå sig som studerende på en videregående uddannelse. Det kræver nemlig meget mere selvdisciplin at være studerende og ikke bare elev. Mange studerende har det svært med den selvdisciplin, og når presset bliver for stort, dropper de ud af deres studie. Danske uddannelsesinstitutioner er egentlig er ret gode til at minimere frafaldet, og inden for OECD ligger Danmark på andenpladsen med en gennemførelsesprocent på 81 mod gennemsnittet på 69 for OECD-landene. Inden for det første år er der cirka en tredjedel af de studerende på de videregående uddannelse, der vælger at stoppe på deres studie. Dog er der mange, som kommer i gang igen – bare på en anden uddannelse.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Dans på menuen

Vestjyllands Højskole i Ringkøbing har specialiseret sig i økologisk og bæredygtigt iværksætteri. Og så har eleverne taget initativ til fælles dans efter maden.

Af Hans Christian Hauerbach

ellem marker og klitter ligger Vestjyllands Højskole, en intim højskole gemt væk i den rige natur. Her er der fokus på det kreative og bæredygtige, og så er der masser af plads til at udfolde sig på. Specielt det økologiske og bæredygtige fokus er det, der adskiller denne højskole fra så mange andre. Den økologiske iværksætterlinje udfordrer på helt nye måder. Her skal eleverne bygge halmhuse, shelters og arbejde med det fra en mere teoretisk vinkel, når vejret ikke egner sig til udendørs udfoldelser. Det er dog ikke kun på linjen, hvor øko-tænkningen sætter sig igennem. Hele skolens energiforbrug er dækket ved hjælp af vedvarende energi. Og så er der særlig fokus på madlavning i Kokkeri-klassen, hvor eleverne jonglerer med forskellige råvarer fra lokalområdet og prøver at sammensætte nye retter. – Vi har selv produceret oste. Vi henter mælk fra nogle økologiske gårde og laver selv råmælksoste. Til januar skal vi prøve at slagte. Så parterer vi en gris eller en ged, og så laver vi skinke og pølser. Derudover filete-

rer vi selv fisk og røger dem, så det er sådan helt back to basics, forklarer Hanne Mette Jensen, som står for »kokkeriet«.

Frirum for gøgleri I det hele taget er Vestjyllands Højskole en gøglers frirum. Efter maden skrues musikken op på fuld volumen, og så bliver der danset igennem. Efterfølgende genoptages skolegangen, men alle deltager med et smil. Det er små events som disse, der skaber dagen på højskolen og får det hele til at løbe rundt. – Ret hurtigt fik jeg på en naturlig måde overskredet mine grænser. Det med at danse kan jeg for eksempel slet ikke, men så gør man det alligevel, og ret hurtigt opdager man, at man godt kan. Man udvikler sig selv ret naturligt, og går ud af den kasse man lidt selv havde sat sig selv i, siger Amalie, der har været elev siden begyndelsen af september. Ud over det økologiske er det de kreative fag, der er i fokus. Dans, musik, sang, teater samt diverse håndværksfag er på listen over mulige fag til at gøre hverdagen lidt sjovere. Har man altid haft en skjult drøm om at afprøve ballet, har man rig mulighed for det.

Anderledes linjer på de danske højskoler Mange højskoler skiller sig ud fra de andre ved at have for eksempel skibums-, DemoCRAZY-, innovation- eller forfatterlinjer. nsket om at blive bedre til sprog, Ø skabe nye tætte venskaber og blive udfordret på toppen af de smukke snedækkede skibakker i Wagrain i Østrig kan blive til virkelighed på Højskolen Østersøens ski-bums linje. De første fire måneder foregår på selve højskolen i Aabenraa, hvor især tysk er i fokus, så eleverne er klar til at rejse til Østrig. Ud over tyskundervisning har højskolen valgfag, der giver indblik i helt andre fagområder, blandt andet drama og psykologi. I introduktionsforløbet arbejdes der intensivt på en jobansøgning, som sendes til Wagrain i Østrig, hvor eleverne derefter får tilbudt arbejde. Der er forskellige job at vælge mellem – enten som skibums, altså skiinstruktør, tjener eller medarbejder i ski-butik. Efter de første fire måneder på højskolen, drager alle skibumseleverne til Østrig, hvor de skal arbejde, bo og selvfølgelig stå på ski.

Demokratiets skøre sider Brænder man for at lære og forstå det svære og udfordrende demokrati, vi i

Jeg har lært virkelig meget om, hvordan man arbejder med idéproces. Stine, elev på Rødding Højskoles design- og innovationslinje

Af Sara McClymont Bangsbo

dag lever i, og ønsker man at blive bedre til at formidle sine meninger om forskellige politiske og demokratiske emner? Så er DemoCRAZY-linjen på Højskolen Østersøen i Aabenraa måske en mulighed. DemoCRAZY er et intensivt kursus på fire måneder, hvor elever fra hele verden bliver fyldt til randen med en masse viden, nye venskaber og kontakter. Politik, filosofi og ikke mindst demokrati er nogle af de områder, der både tænkes højt om og diskuteres på DemoCRAZY-linjen. Eleverne får et stort indblik i og en forståelse for demokratiets rolle i dag. De træner både sprog- og formidlingsfærdigheder, og efter kurset er eleverne bedre rustet til at forstå og udfolde netop deres meninger om demokratiet fra alle vinkler – også de skøre. – Democrazylinjen har styrket mig, både fagligt og socialt, lyder det fra 23-årige Victoria. – Siden september er mit engelsk allerede blevet forbedret, og det er jeg virkelig glad for. Mit forløb på

skolen er en del af min uddannelse. Kurset lever op til mine forventninger, og jeg har fået nogle venner, som jeg altid kan kontakte, også selv om der måske går længe i mellem. Jeg har fået nogle venner, der er der for mig, fortsætter hun. Hvorfor hedder linjen demoCRAZY? – Jeg er ikke sikker på, hvorfor kurset kaldes DemoCRAZY, måske fordi vi er lidt skøre selv, eller fordi vi er crazy interesseret i demokrati, eller måske for at vise hvor crazy demokratiet er i dag.

Design fra forskellige sider At fordybe sig i forskellige sider af design og innovation giver en anderledes måde at tænke design på. På Rødding Højskole tilbydes linjen design og innovation, hvor eleverne får fingrene begravet i mange forskellige projekter lige fra modedesign til arkitektur. Eleverne finder efterhånden ud af, hvilke fagområder lige netop de brænder for. Nogle af de erfaringer, eleverne tager med i bagagen, er en

større forståelse af design i et bredt perspektiv samt læring i at idé- og videreudvikle projekter. Den kreative udfoldelse får frit spil, og undervisningen begynder ofte med en »undrings-runde«, hvor alle byder ind med, hvad de undrer sig over. Og det er bare supersjovt, siger Nanna og Stine, der er elever på design- og innovationslinjen. Hvis tanken er fri og hjertet med, kan man være med til at danne rammerne om en helt ny linje på Askov Højskole, en skrive- og litteraturlinje, som søsættes fra januar næste år. Meningen er at vise vejen ind i en fantastisk og forunderlig verden af skrevne ord. Linjen giver en introduktion til en både kendt og klassisk og anderledes litteratur, både humoristisk, sarkastisk og dybt seriøst. Man får en bred oplevelse af litteraturens verden og bliver undervejs inspireret af anderledes måder at skrive på. Inspirationen fra andre, professionelle såvel som medstuderende, kan hjælpe eleverne med at finde lige netop deres personlige skrivestil.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

På Vestjyllands Højskole i Ringkøbing er der dans i fællessalen efter maden. Det er elevernes egen idé, og fremmødet er stort.

Aktiv højskole med idræt og frirum Lige uden for Idrætshøjskolen i Sønderborg finder man skov, vand og by, og krydret med friske unge giver det uanede muligheder for sport. Af Hans Christian Hauerbach

drætshøjskolen i Sønderborg Idem, har mange lukrative tilbud til som søger et aktivt frirum.

Med troen på højskole i Kolding Kolding Internationale Højskole har et klart kristent værdigrundlag, og eleverne undervises i Biblen. Når man vælger at blive kristen, » bliver man igen et barn – i ånden. Man skal lære alt fra bunden, og man skal have mad og passes godt på. Men man bliver nødt til at vokse i ånden. Det sker ved læring og erfaringer om kristendommen«. Det sagde en af Laura Ovesens kammerater på Kolding Internationale Højskole, og det er Laura Ovesen helt enig i. Og hun har mærket det på egen ånd. Laura Ovesen er 20 år og fra Aarhus, og hun er elev på Kolding Internationale Højskole. Det er en kristen højskole, hvor der stræbes efter åndelig læring, og hvor eleverne udfordres til at tage ansvar for eget såvel som andres liv. Undervisningen er præget af kristendom, og det er blandt andet igennem undervisningen, at man vokser i sin kristne ånd, fortæller Laura Ovesen. – Vi undervises ofte i bibelkundskab. I undervisningen får vi en bedre forståelse af biblen, og vi lærer at tolke budskaberne. Vi snakker også ofte om forskellige emner så som

Vi snakker også meget om andre religioner. Hvordan de opfatter verden, og hvad de tror på. Laura Ovesen, elev på Kolding Internationale Højskole

Af Sara McClymont Bangsbo

kærlighed. Hvordan Biblen tolker kærlighed, og hvordan man selv forholder sig til kærligheden, fortæller Laura Ovesen.

En anden kultur Undervisningen omhandler ikke kun, hvordan en mand for over 2000 år siden levede sit liv, selv om den tager udgangspunkt i Biblen. – Mange af de problemstillinger, der skrives om i Biblen, er stadig relevante den dag i dag, fortæller Laura Ovesen. – Man ser dog anderledes på nogle ting, fordi vi lever i en anden kultur, end man gjorde dengang. Højskolen har ud over undervisningen, morgensamling hver morgen, hvor eleverne sammen søger gud. Timen kaldes Seek (På dansk »søg«, red.) og begynder med en lovsang. Derefter har alle mulighed for at dele nogle ord. Der bliver delt alt lige fra vidnesbyrd til, hvordan lige netop de hver især har mødt eller haft kontakt med Gud. Det er dog ikke kun kristendom-

men, der fylder i lokalerne på den kristne højskole. – Vi snakker også meget om andre religioner. Hvordan de opfatter verden, og hvad de tror på. Det er spændende at få en anderledes forståelse af, hvordan andre mennesker tænker og tror. Den måde jeg tænker og tror på, er jo ikke den eneste i verden, siger Laura Ovesen. De kristne værdier er vigtige for højskolen, og eleverne lærer værdierne både i undervisningen og gennem fællesskabet. De lærer blandt andet at respektere hinanden som individuelle individer, men i lige så høj grad at respektere sig selv. – Det handler om at hvile i sig selv, siger Laura Ovesen.

MISSION ■ Nogle af eleverne fra Kolding

Internationale Højskole, heriblandt Laura Ovesen, rejser i løbet af december til Filippinerne for at missionere og hjælpe til, hvor nøden er størst.

På højskolen findes massevis af udfordringer. Udfordringer, man ikke normalt ville møde, om man så er til sne, land eller vandsport. Højskolen er i bund og grund en traditionel højskole som de fleste andre. Der er fællessang om morgenen og fælles aktiviteter i løbet af ugen. Alt dette krydret med et godt fællesskab i idrættens tegn. Specielt højskolens placering helt ned til vandet giver mulighed for at give sig i kast med forskellige vandsportsaktiviteter som windsurfing, kitesurfing, sejlads, kano og kajak.

En pause Idrætshøjskolens forstander, Kenneth Pedersen, siger, at højskolerne er en mulighed for at få en pause fra et ellers glimrende uddannelsessystem. – Man får lov til at snuse til et dannelsessystem, fordi det at gå på idrætshøjskole er et dannelsesfrirum, hvor mange finder ud af, hvad de i virkeligheden har lyst til. Man ser sig selv lidt mere fra oven, så man skal tage på idrætshøjskole for at blive sikker på, hvor man vil hen med sit liv, siger han. Der er også mere end bare sjov og ballade. De fleste højskoler tilbyder studieforberedende kurser, og det tilbud har Idrætshøjskolen i Sønderborg også. Her tilbydes fag, der blandt andet gør det nemmere at blive optaget på idrætsstudiet, eller hvis man overvejer at blive fysioterapeut.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Højskolen er både din og min Tidligere sportsjournalist på TV2 sporten Anna Louise Thranæs tilbragte et par af sine ungdomsår på en højskole. Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Fyn og Askov Højskole har gjort hende til den, hun er i dag, og hun ville ikke være opholdene foruden.

Af Julie S. E. Jakobsgaard

nna Louise Thranæs synes, at det var fantastisk at gå på højskole og dejligt at være der. Hun nød det nok mere anden gang, hun var af sted, for da hun var på Ollerup Højskole, levede hun bare i nuet. Det var først, da hun forlod Ollerup, at det gik op for hende, hvor ubekymret og dejligt, det havde været at gå på højskole. Det betød, at da hun begyndte sit andet højskoleophold på Askov Højskole, nød hun det fuldt ud. – Jeg tror, at jeg satte lidt mere pris på det anden gang end første gang, jeg gik på højskole. Det var i hvert fald lidt mere bevidst, at jeg var der. Højskoleophold forandrer en. Det er nogle fikspunkter i mit liv, når jeg kigger tilbage, siger hun. Det betyder også, at Anna Louise Thranæs sjældent er vendt tilbage til det sted, hun var, før hun tog på højskole. – Da jeg var på Ollerup Højskole, tog jeg ud at rejse bagefter, fordi jeg pludselig mødte en hel masse mennesker, som ville ud at rejse. Før havde jeg egentlig ikke så meget lyst til at rejse, men efter at have mødt de mennesker, fik jeg lysten.

Nyt syn på land og historie Efter sit ophold på Askov Højskole begyndte hun at søge mere målrettet

efter, hvor der kunne være en mulighed for at komme ind i journalistikken, og højskoleopholdet gav hende skubbet til at komme i gang. – Højskoleopholdene har ændret mit liv og mit syn på vores land og vores historie. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har en højskole. Man har mange muligheder, og det giver en større rummelighed. Så højskolen har også ændret mig som menneske. Anna Louise Thranæs fik øjnene op for, at folk mødes fra alle mulige samfundslag og er samme sted på lige vilkår. Man har ikke selv valgt, hvem man er der med, og man er sammen i døgndrift. – Det bliver som en lille boble, og det kan også være lidt farligt. Men det er også fantastisk givende, for man er virkelig sammen med hud og hår 24 timer i døgnet. Derudover mener Anna Louise Thranæs, at et højskoleophold giver et fantastisk samhørighedsforhold med andre, der også har været på højskole, uden at man har været der på samme tidspunkt. – Jeg har en kollega nu, som også har været på Askov Højskole. Vi har samme referenceramme, når vi snakker om højskolen og dens værdier. Det er alle de ting, der er rigtig hyggelige og væsentlige at tage med sig i livet. Det er en grundsten i tilværelsen i et højskoleophold. Så det har jeg fået med mig, og jeg vil bære det med mig resten af livet. Og så synes jeg, at

det er fantastisk, at vi har den grundtvigske højskole, altså med sangskatten og alt det kulturelle omkring højskolen.

Askov tur-retur Mange vender tilbage på besøg på deres højskoler, hvor de tilbragte deres ungdomsår. Anna Louise Thranæs er også tilbage på Askov Højskole, blandt andet for at holde et foredrag for de nuværende højskoleelever. Hvordan er det så at være tilbage? Det er så skønt og hyggeligt at komme tilbage igen. Heldigvis ligner højskolen nogenlunde sig selv, selvom der er kommet nye lærere og nyt personale til. Stemningen er der i hvert fald lige med det samme. Man føler, at man har hørt til her, så det er lidt som at komme hjem. Anna Louise Thranæs har taget en del med i sit liv efter sit højskoleophold. – Det, jeg har taget med mig, er fællesskabet og mangfoldigheden. Det er glæden ved snakken og samtalen, og det at vi har en fælles kulturarv. Alle kan tage på højskole, og vi har alle sammen lov til at synge i højskolesangbogen, vi har alle sammen en fælles baggrund, uanset hvor vi kommer fra. Jeg er stolt af, at der er plads til alle. Det er enormt vigtigt, at man får flere perspektiver på sit liv.

Få nyt perspektiv Til unge, som i dag overvejer et op-

Anna Louise Thranæs var elev på Askov Højskoles journalistlinje i efteråret 1992, og det ophold gav hende et nyt perspektiv på sig selv og livet. Og det opfordrer hun kraftigt til, at man husker at nyde, når man er på højskole.

Højskolen har også ændret mig som menneske. Anna Louise Thranæs, elev på Askov Højskole i 1992

hold på en højskole, kan Anna Louise Thranæs uden tvivl anbefale at tage af sted. – Jeg synes, at det sætter et andet perspektiv på ens liv. Man møder en masse mennesker, som man måske ikke havde regnet med at møde. Man får en masse udfordringer, man måske ikke havde regnet med, og man bliver mødt af nogle synspunkter, man ikke selv lige havde og ikke lige havde regnet med at møde. På den måde giver det mulighed for at kigge på, hvor man selv står i livet. Det kan give en rigtig god ballast i livet. Hun tilføjer, at det ikke er blevet nemmere for unge i dag at finde ud af, hvad man skal, og i hvilken retning man skal gå. Derfor kommer det på ingen måde skidt igen, alt det man får ud af et højskoleophold, synes Anna Louise Thranæs. Hvis man er en af de nye højskoleelever, som skal begynde på en højskole til det nye år, har Anna Louise Thranæs et godt råd med på vejen. – Nyd det, og nyd det bevidst. Jeg ved godt, at det er enormt svært, for når man er i det, så tænker man ikke sådan, og det er jo også det, som er fantastik ved det. Det er så privilegeret at få et højskoleophold, hvor man bare kan tage imod af viden, kultur, socialt, og af foredrag og fest, og hvad der nu må være som følger med et ophold. Så det er bare at nyde det, og så suge til.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Det er okay at fejle

Selv om verden bankede fornuft ind i hovedet på Jacob Tingleff, havde han stadig masser af minder og mentalt overskud tilbage efter sit ophold på højskolen.

Jacob Tingleff

Stand-upperen Jacob Tingleffs højskoleophold begyndte med en drøm om at blive skuespiller, men udviklede sig til en dannelsesrejse, hvor han lærte sig selv at kende.

■ Født 1972.

■ Standupkomiker og manuskriptforfatter på blandt andet »Langt fra Las Vegas«, »Det Vildeste Westen«, »Gintbergs store aften«, »Er du skidt, skat?«, »Ugen der Gak« og »Get Ahead«. ■ Han har desuden skrevet manuskriptet til »Far til fire – på hjemmebane«. ■ Jacob Tingleff er uddannet Master in Scriptwriting fra Den Danske Filmskole i 2011.

Af Henrik Eriksen

1994 gik Jacob Tingleff sammen Ipåmed over 70 andre elever om bord Den Sønderjyske Højskole for Mu– Det bedste minde fra min højskole tid må være café-aftenerne med åben scene, hvor alle kunne spille, synge eller for mit vedkommende lave stand-up foran et publikum, der i høj grad bakkede op om ens projekt, siger han. Udover at blive bedre til stand-up og skuespil snusede Jacob Tingleff også til de grundlæggende redskaber inden for historiefortælling. Så udover at være en sjov mand fungerer Jacob Tingleff i dag også

som manuskriptforfatter til såvel film som TV.

Miljøet var noget særligt Jacob Tingleff er klar i mælet, når det handler om, hvad højskolen har givet ham. Han fremhæver specielt miljøet på den Sønderjyske Højskole. – Det rummelige og kreative miljø har helt klart bidraget til min tro på, at det er okay at fejle, når blot man tager ved lære af sine svipsere og ikke giver op. anetmai.com

sik og Teater i Løgumkloster. Han havde valgt den Sønderjyske Højskole for at blive en bedre skuespiller, men han fandt hurtigt ud af, at han skulle noget andet med sit liv. Han lærte, at han gerne ville være stand-upper og leve af sine idéer. På højskolen fik han mulighed for at udforske sine evner indenfor stand-up, og han optrådte til flere café-aftener. De aftener bliver også fremhævet som noget af det bedste fra hans tid på højskolen.

Tag dog på højskole

Jacob Tingleffs opfordring til unge, der overvejer at tage på højskole, er da også klar. – Gør det. Den tolerante og opmuntrende atmosfære på skolen havde givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre og blive hvad som helst. Ret naivt, fandt jeg senere ud af – men da den hårde verden uden for havde banket lidt fornuft i hovedet på mig, var der stadig masser af gode minder og mentalt overskud tilbage, lyder det fra Jacob Tingleff.

Uge 26

Medvirkende: Margrethe Vestager, Martin Lidegaard,

Skuespilleren Ghita Nørby gik på Askov Højskole i 1953, og det skulle vise sig at forme den folkekære skuespillerindes liv. Af Henrik Eriksen

Uffe Elbæk, Morten Østergaard, Manu Sareen, Christian Friis Bach, Marianne Jelved m.ﬂ. / arr. Ry Højskole/De Radikale.

Uge 27

a Ghita Nørby var 19 år, blev hun D tvunget på højskole af sine forældre. I begyndelsen havde hun slet ikke lyst. Det virkede skræmmende for den unge kvinde at skulle rejse til et ukendt sted, hvor hverken mor eller far kunne hjælpe hende. Men trods frygten gennemførte den unge Ghita Nørby højskoleopholdet, og hun er i dag sine forældre evigt taknemmelige. – Jeg troede, jeg blev forvist hjemmefra. Jeg kunne slet ikke holde det ud. Men da jeg kom derud på Askov Højskole, stoppede frygten. Jeg elsker mine forældre for det den dag i dag. Den nu 77-årige kongelige og folkekære skuespiller lægger ikke skjul på, hvor taknemmelig hun er for højskolen og sine forældres beslutning. – Det var den største gave, de nogensinde har givet mig og nogensinde kommer til at give.

En skole i livet For Ghita Nørby var højskolen ikke bare en kompetencegivende oplevelse, men en skole i livet. Det var her, hun lærte at være opmærksom på sig selv og livet. Det var her, hun lærte at tænke over tingene, og hendes tid på højskolen er i dag stadig det solide fundament, som hendes person bygger på. – Det gjorde mig til et kommende

Uge 28

Krop, fortælling og humor,

Rytmisk kor, Sangskrivning, Sang dans og spil,

Pilgrimsvandringer, Argentinsk tango,

Jazz, Rock og pop, Soul reggae og motown.

Skriv så det fænger, Lykken er …

Uge 31

Uge 30

– Tag dog på højskole, opfordrer Ghita Nørby, der som 19-årig blev sendt på Askov Højskole. Og selv om det var skræmmende i starten, kom Arkivfoto hun til at elske sine forældre for det. menneske. Det danner fundamentet under mig. Det er uvurderligt, siger hun. Derfor bliver hun bekymret, når hun hører, at færre og færre unge tager et højskoleophold. – Tag dog på højskole og lær lidt om tilværelsen, inden du haster den af sted i computere og en verden, der er sindssyg. Så lær dog at synge nogle sange og vær sammen med nogle totalt andre mennesker, end du er vant til at se. Et højskoleophold er så værdifuldt, at det slet ikke kan beskrives, lyder det fra Ghita Nørby.

Friluft, Kano, Musik, Leg, Fantasi, Mad, Teater, Bevægelse, Kreativitet, Overlevelse. (børn over 10 år)

Uge 37–38

Natursafari, Musik, Teater, Ridning på islandske heste, Keramisk værksted. Ry–Granada, med kunst, kultur, sprog, historie og gastronomi.

læs mere om sommerkurserne på WWW.RYHOJSKOLE.DK

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Menuen står også på rester På Rødding Højskole gør køkkenet sig umage for at undgå madspild, så rester er en del af menuen. adspild på højskolerne kan gå M hen og blive en dyr affære, hvis man ikke passer på og er opmærksom på at undgå at smide mad ud. På Rødding Højskole betyder det, at køkkenleder Henrik Boysen er meget opmærksom, når han køber mad ind, og han sørger for, at fryserummet altid er fyldt ordentligt op. Men genbrug af mad er også vigtigt i køkkenlederens bestræbelser på at undgå spild af brugbar mad. – Det mad, vi får tilovers, udnytter vi på den bedste måde, uden at det kommer til at virke som triste madrester. Steger vi en steg eller koger en hamburgerryg til aftensmaden, så laver vi rigeligt, så det kan genbruges som madrester til dagen efter, siger Henrik Boysen. Han har ansvaret for, at madspildet på Rødding Højskole bliver så småt som muligt. Han har været ansat i to år på Rødding Højskole, og han sørger for, at der bliver købt ind, at maden kan genbruges i en ny lækker ret, og at depoterne hverken er overfyldte eller tomme. – Som alle andre steder er vi jo også bundet op på økonomi, for højskolerne er ikke dem, der har flest penge til

Kostpolitik på Rødding Højskole ■ ■ Rødding

Højskole bruger økologiske råvarer. ■ Maden, som eleverne får serveret, koster 46 kroner pr. dag. ■ I øjeblikket går der 50 elever på højskolen. ■ Mad, der ikke genbruges, ryger i skraldespanden og bliver kørt til forbrændingen. ■ Højskolen sætter stor fokus på, at eleverne skal spise sundt og være fysiske aktive.

Af Jonas Skjøtt

kosten. Så det er jo også en faktor, man skal tage højde for, når man køber ind, siger Henrik Boysen. I dag har mange højskoler økonomiske problemer, så det kan godt være klogt at sparer på madudgifterne. – Al det mad, vi smider ud, er jo også en form for penge, siger Henrik Boysen.

Lækre madrester På dagen, hvor de nye elever ankommer til højskolen, bruger Henrik Boysen god tid på at forklare dem skolens grundprincipper om mad og madpolitik. – Jeg fortæller eleverne om vores kostpolitik, som er økologisk, og at madrester ikke nødvendigvis behøver at se ud som den kedelige kartoffelmos fra dagen før. Madrester kan sagtens tilberedes på en god og lækker måde, siger Henrik Boysen. Køkkenlederen synes, at eleverne er gode til at tage ansvar for, at mindre mad skal gå til spilde. – Det kan vi se, når vi rydder op efter dem, for vores affaldssække er ikke så fyldte, som de kunne være. Jeg synes, at de er gode til at vise råvarerne og maden respekt.

Henrik Boysen, er kok og køkkenleder på Rødding Højskole. Han sørger blandt andet for, at madresterne bliver genbrugt i nye, lækre retter.

Vil du være journalist? Vil du lave film? Vil du være forfatter? 80 % af vores elever kom ind på journaliststudiet

På Askov Højskole får du hjælp til at komme ind på dit drømmestudie. Læs mere på www.askov-hojskole.dk

- Så er Askov det bedste sted at starte...

Askov Højskole

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Højskolernes stramme madbudget er en daglig udfordring for kokkene. Vi har bedømt dagens tre vigtigste måltider på tre forskellige højskoler ud fra smag, udseende og konsistens.

Kikærtepaté, auberginecreme, grovflutes og salater som dagens vegetarfrokost giver Testrup Højskole seks ud af seks højskolesangbøger.

Af Mathias Gram Christensen og Tenna Brink Kruse

Dansk højskolemad er ikke så ringe endda

Barbecuekylling med fuldkornsris, spinatflues og en blandet salat giver Odder Højskole fem ud af seks højskolesangbøger.

Morgenmad med havudsigt Rude Strand Højskole:Det vrimler med pensionister på Rude Strand Højskole, hvilket afspejler sig i maden. Den ugentlige madplan er præget af det traditionelle danske køkken med blandt andet fiskefrikadeller, persillesovs og den faste »søde søndag«, hvor køkkenet blandt andet serverer karamelrand og svesketrifli. Mandags morgenmaden, der blev nydt med udsigt over Kattegat, bestod da også af den klassiske havregrød og øllebrød af bedste kvalitet. Begge får topkarakterer for især konsistensen, som var blød og dog afslørede, hvilke råvarer der var brugt. Økologiske surmælksprodukter, frisk frugt og nybagte boller med gulerodsstykker stod også til rådighed på morgenbuffeten. Det synes kursisterne: Mandag er ugekursets sidste dag, og kursisterne benytter denne sidste morgenmad til at takke køkkenet med stående klapsalver. Tilfredsheden kommer da også til udtryk, da en ældre herre under morgensamlingen hvisker til os: »I kan bare skrive blomstrende vendinger om maden. Det kan I godt tillade jer!«.

Spicy aftensmad

Højskolefrokost når nye højder Testrup Højskole: Klokken 12.30 præsenterer køkkenchefen og kokkeeleven dagens frokost, der er anrettet på store fade på bordene i spisesalen. Det er vegetardag på Testrup, og dagens menu er kikærtepaté, auberginecreme, hjemmebagte grovflutes og flere forskellige salater. Alt er tilberedt uden smør, fløde, fedt og olie. Fadene bugner af flotte farver og former, der får maden til at virke indbydende. Smagene er mindst ligeså varierede, fordi kokkene mener, det er deres vigtigste opgave at finde balancen mellem surt/sødt, salt og bittert. Køkkenchefen fortæller: – Vi vægter værdi i maden, og det gør vi ved at handle lokalt.

Det synes eleverne: »Jeg tænkte på maden, da jeg skulle vælge. Jeg troede ikke, man kunne have så høje standarder på en højskole!«, fortæller en skrivelinjeelev, der denne dag har køkkentjans. En norsk elev er af samme opfattelse: »Det er god vegetar mad. Det giver mig inspiration og overrasker mig«.

Odder Højskole: Mørket har sænket sig over Odder Højskole og aftensbuffeten er stillet frem. På menuen er der barbecuekylling med fuldkornsris, spinatflutes og en blandet salat af agurker, gulerødder og peanuts i chilimarinade. Umiddelbart ser barbecuesaucens brune farve blandet med bløde peberfrugter ikke særligt indbydende ud, men smagen ændrer indtrykket. For her er masser af smag. Risene sikrer mæthed og giver resten af retten mulighed for at kræse for de øvrige sanser. Salaten komplimenterer den krydrede smag fra kyllingens marinade og fører tankerne mod Østens orientalske præg. Det synes eleverne: »Madens smag afhænger meget af køkkenets humør, men der er altid noget til alle munde«, forklarer en rygende pige ved skolens indgang. En anden pige i spisesalen siger: »I dag er der specielt god mad, for dagens køkkenansvarlige har også arbejdet på Michelin-restaurant«.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Christina Gaarde Hansen nyder at trække sig tilbage på sit værelse, hvis hun for eksempel skal arbejde med en opgave. Så er uforstyrrethed vigtigt.

Af Tenna Brink Kruse

Plads til privatliv Højskoler er kendt for et meget socialt miljø, men der er plads til et privatliv. Respekt og klare aftaler er med til at gøre det muligt, fortæller Christina og Julie fra Askov Højskole. ulden har for alvor fået ram på K Askov Højskoles værelsesgange, der står rungende menneskeforladte. I et af elevhusene, Hvide Hus, høres dog med jævne mellemrum en puslen gennem værelsesdørenes tynde afskærmning. En af de døre fører ind til værelse 12. Her arbejder Christina Gaarde Hansen, værelsets eneherskerinde, med at få afrundet den artikel, hun er i gang med at skrive. Det er rart at kunne lukke sig inde, fortæller hun, for så har hun plads til at fordybe sig: – Jeg har brug for at vide, at jeg har et sted, hvor jeg ikke bliver forstyrret og kan sætte mig til at arbejde. Christina, der er 21, går på højskolens journalistlinje, der forbereder ansøgere til journalisthøjskolen, og hun er her for at lære. – Jeg føler, jeg har været det sociale af højskolen igennem. Jeg har været på efterskole og højskole før, så det

har været en befrielse for mig at have lidt privatliv. Og hun føler, at valget bliver respekteret, selvom det også betyder, at hun bliver lidt mere »asocial«, end hun normalt er.

Tætte venskaber i små rum Hos Christinas genbo er situationen derimod en anden. Bag døren med det lyserøde glimmerskilt med navnene »Emma« og »Julie« i bogstavudklip fra diverse magasiner, møder man ikke bare to værelseskammerater, men også to tætte veninder. Ud over at sove i samme rum følges pigerne til spisesalen og undervisningen, og de ser film sammen om aftenen, men fortæller, at der også er plads til alenetid. – Jeg synes, at vi er ret gode til at acceptere, at selvom vi bor sammen, har vi brug for privatliv. Vi kan godt sige »Jeg har lige brug for at være ale-

ne i en time, kan du lige finde på noget andet at lave imens«, fortæller Julie Jakobsgaard, 20 år. – Men når man er taget på højskole, kan man heller ikke bare sidde på værelset. Man skal deltage i noget socialt. På trods af, at Christina og Julie har helt forskellige behov med hensyn til privatliv, har de samme svar, da de bliver spurgt, hvad de har med hjemmefra, som giver dem tryghed. Julie kan kun komme på en ting: – Min telefon. Det er dejligt, at jeg har mulighed for at kontakte folk, hvis jeg savner dem. Men jeg har ikke en decideret ting, som jeg finder frem og græder over, når jeg savner. Christina peger også straks på sin telefon, da hun bliver spurgt: – Vi lever jo i en verden, hvor vi kan ringe trygheden op. Det er dejligt at kunne ringe til min kæreste, når jeg har lyst.

Julie Jakobsgaard bor på et tomandsværelse, og når behovet for alenetid opstår, beder hun sin værelseskammerat om lige at finde et andet sted at være. Og det går.

Studieture til udlandet styrker sammenholdet Af Katja Haar og Sofie Østergaard Buch

tudieture på højskolerne er med til at S skabe et stærkt sammenhold mellem eleverne og udvide deres horisont. For Sønderborg Idrætshøjskole er målet med en tur til Miami tosidigt: Eleverne kan afprøve deres sportsgrene i praksis, og den giver eleverne et indblik i amerikansk kultur. I Miami var der mulighed for at op-

leve stemningen til en college football kamp. Eleverne prøvede også kræfter med de amerikanske sportsgrene, og de fik også mulighed for at afprøve deres linjefag. Blandt andet spillede beachvolleylinjen beachvolley på stranden, mens surferne var på en kabelpark, og eleverne på sejladslinjen fik amerikansk sus i sejlene. Dog handlede turen ikke kun om sport, for der var også rig mulighed for at hygge sig i fritiden. Shopping i Miami var en favorit,

og det amerikanske natteliv blev også udforsket. Selvom der var omkring 110 personer fra Sønderborg Højskole med på turen, var der stadig tid til at skabe den gode højskolestemning, og sammenholdet blev styrket.

Af sted med faget Sønderborg Idrætshøjskole er ikke den eneste højskole, som tilbyder studieture til udlandet.

Jaruplund Højskole tilbyder ture til Nebraska, Færøerne, Island, Grønland og Egypten. Rødding Højskole tilbyder også studieture på deres forskellige linjefag. Her er det igen muligt for eleverne at afprøve al den viden de har tilegnet sig i praksis. Politisk Perspektiv tager på roadtrip til USA’s sydstater, Journalistik og Mellemøsten tager til Israel og Palæstina, og Design og Innovation tager til London.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012

Den moderne forstander er en blæksprutte

Alle er på lige fod også dem på hjul Egmont Højskolen er for både elever med og uden fysiske eller mentale handicap, og de udlever højskolelivet på lige fod. Af Mathias Gram og Røskva Würtz

kantinen på Egmont Højskolen er der ikke seks, men tre stole om et bord. For hvor de sidste tre stole skulle stå, er der gjort plads til kørestole. Egmont Højskolen er nemlig et tilbud til elever både med og uden fysiske eller mentale handicap, og de udlever højskolelivet på lige fod. Om bordene sidder man side om side, uanset om man har hjul på sin stol eller ej. For Jacob Riis Nielsen på 19, der er spastisk lammet og elev på adventure-linjen, har opholdet på højskolen har været et vendepunkt. Men starten var ikke uden bekymringer. Før havde han kun gået i almindelig folkeskole, og i 10. klasse blev han anbefalet et ophold på Egmont Højskolen. Efter det første besøg på skolen syntes han, at stedet ikke var noget for ham. De mange kørestolsbrugere var overvældende, fordi han aldrig selv har set sig som handicappet. Han besluttede sig alligevel for at starte på skolen, hvor han nu går på 2. semester. – Efter en uge eller to begyndte det virkelig at blive fedt at være her, for man lærte så mange nye mennesker at kende. Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg skulle være så meget sammen med de handicappede, men det er jo vildt livsbekræftende, siger han

En særlig stemning Ifølge Max Kirkeby, der blandt andet underviser i musik på højskolen, skaber den alternative elevsammensætning en helt særlig stemning: – Hele elevflokken er indstillede på, at der skal hjælpes og støttes op. Man kommer, fordi man gerne vil give noget til andre. Når der er 180 af den type mennesker, der er klar til at hjæl-

pe, give noget af sig selv og have tålmodighed, tolerance og solidaritet, så kommer der en helt særlig energi, som man virkelig kan mærke på stedet, siger han. Eleverne uden funktionsnedsættelser ansættes af de handicappede elever som assistenter, der sørger for, at hverdagen glider problemfrit for alle. Kristian Vang Juul på 21, der er elev på Vandsportslinjen og assistent for Jacob Riis Nielsen, begyndte oprindeligt på skolen for at optjene point, så han kunne komme ind på fysioterapeut-uddannelsen: – Jeg tænkte, at jeg bare lige skulle op på skolen et semester, score point og så videre med min uddannelse, men jeg er virkelig blevet glad for at være her. Jeg har fået oplevelser og venskaber ud af det, som jeg slet ikke lige havde set komme, siger han. Hverdagen på Egmont er ikke meget anderledes end hverdagen på andre højskoler. I timerne er der ansat hjælpelærere, der overtager assistenternes arbejde, så undervisningen bliver så almindelig som muligt. Selvom assistenterne har fri i timerne, skal man altid være villig til at hjælpe sine kammerater. – Sidste semester havde jeg idræt, og der skulle vi tit give en hånd med. Man skal være villig til at gå på kompromis med spillet, så alle kan være med. Man bliver nødt til at stoppe og tænke over, hvordan alle kan være med. Man tvinges til at tænke ud af boksen, siger Kristian Vang. Det, at alle har lige muligheder i undervisningen, giver ifølge Max Kirkeby et kæmpe boost blandt mange af de handicappede elever: – Mange kommer fra skoler og institutioner for handicappede og har kun haft pædagoger omkring sig. Når de så begynder her, hvor elevflokken er blandet, kommer de til at omgås lige-

værdige jævnaldrende. Når vi holder outro-fest i slutningen af semesteret, og man kigger ud på dansegulvet og ser spastikere, der bliver båret rundt og stage-diver, så står man og bliver helt stolt over at være en del af det, siger Max Kirkeby.

Farvel med noget større Når Kristian Vang Juul forlader skolen i denne måned, tager han større solidaritet, rummelighed og åbenhed med sig. For som han selv siger, så er solidaritet og villighed til at gå på kompromis nøgleord, når man går på Egmont Højskolen. For Jacob Riis Nielsen ligger afskeden med Egmont længere ude i fremtiden. Han skal fortsætte endnu halvandet år på skolen. – Jeg tænker ikke på at skulle hjem. Jeg vil faktisk helst ikke tænke på det.

FAKTA ■ På Egmont Højskolen er der 140-

160 elever, hvoraf 25-30 elever har brug for personlig hjælp. Disse elever kaldes »borgere« og deres ansatte »assistenter«. ■ Borgerne ansætter en til tre assistenter, som tager med på højskole og hjælper med at komme i bad, spise, gøre rent, shoppe, gå i biografen – alt sammen udenfor undervisningstiden. ■ Som borger har man mulighed for at afprøve eller dygtiggøre sig i arbejdslederopgaven med løbende vejledning og tilbud om undervisning. ■ Som assistent får man et lønnet job kombineret med et højskoleophold. Ud af lønnen betaler man højskoleopholdet.

Højskoleforstandere i Syd - og Sønderjylland spænder vidt, men har alligevel mange fællestræk. Vi tegner portrættet af højskoleforstanderen anno 2012. Af Sofie Helene Grue

en moderne højskoleD forstander er 47,8 år og n mand. Han er gift og bor på skolen sammen med sin familie. Hans kone arbejder sandsynligvis også på skolen. De har alle fag, som er relateret til skolens linjer så som teater, filosofi og journalistik . Nogle er helt nye og er lige tiltrådt her i november 2012, imens andre har været i stillingen i 11 år. Forstander sørger for, at skolen hænger sammen – økonomisk og som arbejdsplads. Han skal undervis, holde foredrag, skrive kronikker, lave PR for sin skole og så videre. Spørger man ham selv, vil han sige, at hans fornemmeste opgave er at få folk omkring ham til at lykkes og arbejde sammen. Han er højskolens ansigt ikke bare udad, men også inden for skolens rammer. Han er den, offentligheden kan henvende sig til og en faderskikkelse for eleverne, som de altid kan komme til.

Ti modeller Billedet af den moderne forstander er lavet ud fra de ti forstandere for højskoler i Syd – og Sønderjylland. De er mellem 37 og 60 år, har flere forskellige job og uddannelser bag sig, før de kom ind i højskolemiljøet. Teaterleder, gymnasielærer, friskolelærer, slagter og journalist er blot nogle. En ting, som han synes særligt godt om ved højskolen, er dens læringsform. Det ikke at skulle give eleverne karakterer, mener han, giver dem muligheden for en ny chance, en ny start og en ny mulighed for at udvikle de fantastiske evner, som hver enkel har. Peter Buhrmann, der er forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa, mener, at karaktergivning og eksamener, som de ser ud i dag, burde tages væk fra skolesystemet. – Ved eksamenen får du nogen til at fortælle dig, hvor god du er, og hvor meget du er værd, men en sådan situation vil du jo aldrig komme ud for i virkelighedens verden. Man burde i stedet sætte folk i en

sammenhæng, som de rent faktisk kunne komme ud for i virkeligheden på et virkeligt arbejde og så bedømme deres evner til det arbejde, siger han.

Præget af Grundtvig Forstanderne på de ti syd – og sønderjyske højskoler bruger som sådan ikke N. F. S. Grundtvig til så meget i dag. Nogle af dem bruger ham ikke til andet end salmerne til morgensang. Andre bruger noget af ham i deres ageren, men det er dog ikke noget, de som sådan tænker over i hverdagen. Andre bruger det fra hans tekster, som de synes, de kan bruge i deres position som højskoleforstander. De er dog alle stort set enige om, at højskolen stadig bærer præg af den grundtvigianske tanke. Der er stadig mange værdier, som højskolen værner om i dag, som Grundtvig var med til at indføre.

Ånd og hånd Højskoleforstanderen anno 2012 kan deles op i to kategorier: Der er den administrative og den åndelige. Den administrative er god til alt, hvad der har med budgetter og strategier at gøre, og han er meget praktisk omkring det at styre skolen. Han lægger meget vægt på, at netop det skal være i orden, for det afhænger hele skolens eksistens af. Den åndelige går mere op i at være en del af fællesskabet. Han vil gerne være med til at tager hånd om opgaven med at undervise, løfte eleverne og sørge for, at de udvikler sig. Han lægger meget vægt på det, da det er et af kerneprincipperne på højskolen.

Alle er både og Men der er jo ingen forstander, som er enten eller. Han har begge sider i sig, spørgsmålet er bare, hvilken en der vejer mest hos den enkelte. Det ene er heller ikke bedre end det andet. Tværtimod. For en forstander skal kunne begge dele, hvis højskoleprojektet skal lykkes, hvilket i bund og grund er den moderne højskoleforstanders mål.

HØJSKOLE-LIV

søndag 9. december 2012 Der er tradition for at hugge sit navn ind i muren den sidste dag, inden højskoleopholdet slutter. På den måde vil man altid være lidt på Testrup Højskole.

Livet bagefter ■ De fleste høj-

Det er svært at slippe højskolen, og det var det også for Christina. Men så findes der weekender og fester for gamle elever. Og noget hænger jo altid ved.

En gang højskoleelev altid højskoleelev Af Christina Gaarde Hansen

en gamle foredragssal er fyldt til randen. Fyldt med grin og minder. Fyldt med velkendte og nye ansigter. Der er et virvar af samtaler, der flyver rundt i luften, og mest af alt ender som larm. Men det gør ikke noget. For i min ene hånd holder jeg min venindes, og i den anden hånd ligger den lille blå sangbog. Jeg er hjemme. Jeg er på Testrup Højskole, og jeg er klar til gammel-elev-weekend. Testrup Højskole er fra 1866, hvilket gør den til en af Danmarks ældste højskoler. Den har haft mange år til at øve sig i at være højskole, og den er blevet så dygtig til det, at den selv i en økonomisk krise har ventelister. Der er plads til omkring 125 elever på de lange kurser, der finder sted

både forår og efterår. Det betyder, at der i dag er rigtig mange gamle elever, der føler sig knyttet til Testrup. En lille del af de elever har været så heldige at få en plads på gulvet, i vindueskarmen eller på en stol her i foredragssalen. – I denne efterårsweekend skal vi samle energien og dyrke det nære. Jørgen Carlsen ser ud over foredragssalen, hvor nikkende hoveder og store smil møder hans varme blik. Elevforeningen består af gamle elever og har i år fejret 100 års jubilæum. Der er omkring 1500 medlemmer, som har mulighed for at deltage i de arrangementer, elevforeningen laver for os. Nu er det Astrid Marie Hansen, der indtager talerstolen. Hun er formand for bestyrelsen og har sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer længe arbejdet på at gøre denne week-

end til noget særligt for alle os her i foredragssalen. Hun gennemgår hele programmet fra fredag til søndag, så vi næsten ikke kan vente med at komme i gang, med alle de aktiviteter de har fundet på. – Da jeg gik her, troede jeg, at selve opholdet var den store oplevelse. Men jeg kan nærmest intet huske fra den tid, for jeg har fået så mange oplevelser og skabt så mange nye minder her. At være gammel elev er mindst lige så fedt som at være nuværende elev. Det opdager man bare først, når det er slut, fortæller Astrid. Astrid har ret: Sammenholdet på tværs af årgangene er ikke til at skjule. Men sådan havde det ikke været uden elevforeningen. Tre gange om året arrangerer de weekender for os, og hver sommer holdes der en uges kursus med linjefag og workshops, fest og farver. En uge der bare hand-

ler om at være sammen og skabe nye højskoleminder. Et par af de nuværende elever sætter et sjovt PowerPoint-show i gang for at byde os velkommen tilbage til skolen.

Det bedste af alting Jeg sætter mig på skødet af min kæreste. Han gik på elevholdet lige før mig, og vi mødte hinanden for første gang for præcis et år siden, da han var til gammel-elev-weekend midt i mit højskoleophold. Det går pludselig op for mig, hvor mange af mine bedste venner, der er her i foredragssalen. Jeg har det største netværk, de bedste venner og endda en kæreste lige her i rummet. De er alle sammen gamle elever fra Testrup Højskole, og fremtiden ser lys ud, for der kommer kun flere og flere til.

skoler har en elevforening, der i samarbejde med højskolen inviterer til gamle-elevweekender, store fester og elevmøder. På Rønshoved Højskole arrangerer elevforeningen volleyog yoga-weekend i begyndelsen af marts og et stort elevmøde sidste weekend i oktober. ■ Mange højskoler skriver også et årsskrift, der bliver sendt ud til medlemmer af elevforeningen, så man bliver opdateret i, hvad der rører sig. ■ Rødding Højskoles elevforening forsøger at arbejde med et generelt tema for indholdet i årsskriftet. Så er der noget at se frem til, når årsskriftet dumper ind i postkassen sidst på året. ■ Nogle elevforeninger, som for eksempel Askov Lærlinge, har oprettet en støttefond, hvor man kan søge støtte til sit højskoleophold.

Af Emma Kirketerp og Røskva Würtz

HØJSKOLEHJEM

Når elever flytter på højskole, indretter de deres værelse som deres hjem. Det kommer der meget forskellige resultater ud af. Vi har set nærmere på elevernes værelser.