Ondt i livet

TIRSDAG FEBRUAR 22-02-11 2011

Ondt i livet EN TEMAAVIS OM ANGST OG DEPRESSION

Landmand brød ud af mørket DIANA TAV OM SIN SYGDOM Skam og frygt for at blive fyret gjorde, at cirkusdronning Diana Benneweis i mange år skjulte, at hun led af depression.

S ID E 1 2 - 1 3

HÅRDT AT VÆRE PÅRØRENDE Karen Bonde frygtede for sin depressionsramte mand, når hun tog hjemmefra.

S ID E 2 0

VI KAN ALLE BLIVE RAMT Leif Olstrup, psykiatrisk overlæge: Alle mennesker kan blive ramt af depression.

Indlæggelser og behandlinger med elektrochok

hjalp Jacob Bonde, da han for nogle år siden blev ramt af svær depression. Men gården måtte den 52-årige landmand sige farvel til.

SIDE 8-9

SOGNEPRÆST SKJULER INTET Dennis Voss Stensgaard, præst ved Gl. Haderslev kirke, er helt åben om sin depression.

S ID E 1 6 - 1 7

FOTO: ULRIK PEDERSEN

S ID E 1 0

2

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Fælles kamp Af Jens Christian Gjesing borgmester i Haderslev Kommune

ivet er ikke altid en dans på roser. Der er perioder, hvor

Ltilværelsen giver nogle knubs og skrammer, som det ta-

ger tid at komme sig over.

Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at livet gør ondt en gang imellem. Livet er både medgang og modgang. Vi vil alle i perioder komme ud for for eksempel sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, knas i parforholdet eller problemer med børnene. Sådan er livet nu en gang.

De fleste af os kommer ud på den anden side med nogle vigtige erfaringer i posen. Nøgleordene er: et socialt fællesskab, et godt netværk, gode kolleger og en familie, der støtter op. Men også helt konkrete ting kan spille en rolle for vores mentale sundhed. Det at gå en tur i den smukke natur, der omgiver os i kommunen, medvirker også til, at vi får det bedre.

Men som du kan læse i dette magasin, så har virkelig mange mennesker i dag så ondt i livet, at de har brug for hjælp.

Forestil dig, at du har mistet en nær ven og kort tid efter bliver arbejdsløs. Mange vil måske nok kunne håndtere en sådan situation, men for nogle mennesker, kan det betyde begyndelsen på en depression og et langt og svært sygdomsforløb.

At have alvorligt ondt i livet eller have en psykisk lidelse er en folkesygdom.

40 procent af sygefraværet på arbejdspladserne skyldes psykiske problemer. Alene en lidelse som depression koster samfundet adskillige milliarder om året.

Hver 20. medborger i Haderslev Kommune lider af kronisk angst og depression.

Selv om vi alle enten selv har haft en personlig krise eller har nære bekendte eller familiemedlemmer med psykiske problemer, så mødes mange mennesker med psykiske lidelser ofte med tavshed eller usikkerhed, når de fortæller om deres sygdom.

Her kan vi alle være med til at gøre en forskel. Vi kan alle blive bedre til at tale om disse ting og på den måde tage hånd om hinanden – på arbejdspladsen og hjemme ved middagsbordet.

Det er faktisk slet ikke så indviklet. Alene det at lytte og kunne tale åbent om problemerne er med til at bedre situationen og hjælper rigtig meget.

Ofte er der også brug for professionel hjælp fra det offentlige. Kommunen tilbyder rådgivning og aktivitetstilbud og arbejder generelt med forebyggelse og sundhedsfremme.

Mange oplever, at behandlingstilbuddene virker og giver håb om et bedre liv. Der er ofte lys for enden af tunnellen!

Sundhed er ikke blot det at spise og leve sundt. At have det godt med sig selv og sin omverden er måske den vigtigste forudsætning for et sundt liv.

I 2011 vil vi sætte fokus på mental sundhed i Haderslev Kommune. Det gør vi blandt andet med den avis, du nu sidder med i hånden.

Hvis vi alle prøver på at blive bedre til at tale om psykiske lidelser i hverdagen, hvor vi støder på dem, så kan vi i fællesskab skabe et meget bedre udgangspunkt for at hjælpe de mange af vores kolleger, venner og familiemedlemmer, der kæmper med denne type problemer.

ONDT I LIVET – en temaavis om angst & depression, udgivet af Syddanske Medier.

Oplag cirka 30.000. Omdeles til samtlige husstande i Haderslev Kommune.

Ansvarhavende chefredaktør: Redaktionschef: Temaredaktør: Journalister: Redigering/layout:

Peter Orry / por@jv.dk Søren Rødkjær / sor@jv.dk Flemming Just / fju@jv.dk Anette Jorsal / ajo@jv.dk Carsten B. Grubach / cbg@jv.dk Kirsten Purkær Gomes / kpg@jv.dk

SAMTALEEMNE. Direktør Charlotte Scheppan og sundhedskoordinator Annette Brask Brandi ser frem til den ambitiøse kampagne, der skal forebygge og bekæmpe angst og depression blandt borgerne i Haderslev Kommune.

– Psykiske sygdomme bør i langt højere grad være noget, man taler om menneske og menneske imellem, siger Annette Brask Brandi.

Foto: Søren Gylling

KAMPAGNE MOD TABU: 2600 haderslevere lider af en kronisk angst og depression – nu skal en toårig kampagne gøre noget ved problemerne, der også handler om, at vi ikke taler om psykiske lidelser.

Af Flemming Just Tlf. 7912 4696, fju@jv.dk

Fokus på en D

et er en folkesygdom. På linje med sukkersyge, hjertekarsygdomme og kræft. Men denne sygdom er temmelig overset.

Ordene kommer fra Charlotte Scheppan, direktør i Voksenog Sundhedsservice i Haderslev Kommune.

Den oversete folkesygdom er de psykiske lidelser, der forbindes med angst og depression.

– Faktisk er der lige så mange, der lider af kronisk angst og depression som af KOL. Forskellen er blot, at mens man taler om lungesygdommen og mange andre fysiske sygdomme, så taler man næsten ikke om de psykiske sygdomme. Og det er noget skidt, mener Charlotte Scheppan, der har ansvaret for det sundhedsområde, som i Haderslev

Kommune tæller cirka 2800 mennesker, der er kronisk ramt af en psykisk sygdom.

Det svarer til hver 20. borger i kommunen.

Dermed ligger Haderslev Kommune over landsgennemsnittet for antallet af psykiske syge i kommunerne. Andelen af mennesker med kronisk angst eller depression er på landsplan 3,8 procent. I Haderslev Kommune ligger tallet på 4,7 procent, hvor yderligere 1,7 procent af befolkningen lider af andre former for psykiske lidelser.

– Nogen sikker forklaring på vores højere andel har vi ikke.

Men den kan hænge sammen med, at Sønderjylland jo er et område med flere lavt uddannede, som i højere grad risikerer at blive ramt af psykisk sygdom, som for eksempel depression i forbindelse med, at

man mister sit job, siger sundhedsdirektøren.

Idéen til en kampagne For godt et år siden opstod en idé i Charlotte Scheppans forvaltning om, at der måtte gøres noget ved »folkesygdommen« i Haderslev Kommune.

Ophavsmand til idéen var Annette Brask Brandi, koordinator i sundhed og forebyggelse: – Jeg synes jo, at psykiske sygdomme også bør være et mellemmenneskeligt anliggende. Noget, der fortjener dialog og en aktiv indsats. Noget man taler om derhjemme ved køkkenbordet og ikke fortier.

Annette Brask Brandis idé var, at Haderslev Kommune skulle lægge sig tæt op ad Psykiatrifondens kampagnemodel, der på landsbasis sætter fokus på de psykiske sygdomme. Derfor oprettede Haders-

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

3

FAKTA ■ ■ ■ KAMPAGNEN ■ Kampagnen til forebyggelse af angst og depression i Haderslev Kommune indledes i uge 8 og løber de næste to år.

■ Dette tema-magasin, »Ondt i livet – en temaavis om angst og depression«, indleder kampagnen.

■ 10. marts sættes angst og depression igen på dagsordenen med Haderslev Kommunes årlige sundhedskonference på Kulturhus Harmonien. På konferencen er der blandt andet indlæg ved tidligere formand for Psykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach, borgmester Jens Christian Gjesing, tv-kendis Isabella Miehe-Rehnard og Lene Sottrup, Naturstyrelsen.

■ Teatret Møllen opfører på konferencen det forum-teater om angst og depression, som teatret i løbet af de næste to år vil rejse rundt og opføre på virksomheder i Haderslev Kommune.

■ Kampagnen vil også omfatte dagskurser, der udbydes af kursuscentret på Haderslev Handelsskole.

FOLKESYGDOM lev Kommune – som den blot tredje kommune i landet – i begyndelsen af 2010 sit eget

præsidium til forebyggelse af angst og depression. Efter et års arbejde er præsidiet – med

FAKTA ■ ■ ■ PRÆSIDIET ■ »Præsidiet til forebyggelse af angst og depression i Haderslev Kommune« består af følgende medlemmer: ■ Borgmester Jens Chr. Gjesing (præsident) ■ Biskop Niels Henrik Ahrendt, Haderslev Stift ■ Per Birkelund, Kursuscenteret Haderslev Handelsskole og medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd ■ Direktør Karl Erik Bering, E-Vet Eldorado, Haderslev ■ Direktør Per Grønbæk, Landbocenteret i Vojens, ■ Skuespiller Gitte Kath, Teatret Møllen ■ Formand John Lauridsen, LO sektionen Haderslev ■ Lokalredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten, Haderslev ■ Ledende overlæge Leif Olstrup, Psykiatrisk afdeling, Haderslev ■ Direktør Charlotte Scheppan, Voksen og Sundhed, Haderslev Kommune ■ Musikdirigent Rene Bjerregård, SMUK ■ Annette Brask Brandi (koordinator)

borgmester Jens Christian Gjesing som præsident – klar til at søsætte en toårig kampagne i Haderslev Kommune.

– Det har været helt afgørende, at det her projekt ikke udelukkende blev et kommunalt projekt, men at en større kreds i lokalsamfundet blev aktive deltagere. At præsidiet kom til at bestå af for eksempel arbejdsgivere og arbejdstagere fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kulturlivet. Og det er lykkedes. Med en enkelt undtagelse sagde alle ja til at træde ind i præsidiet, da vi spurgte, fortæller Annette Brandi.

Fokus på andet end salg Direktør Karl Erik Bering for Haderslev-virksomheden E-Vet, der beskæftiger 22 medarbejdere, er et af præsidiets medlemmer:

– Jeg sagde ja til at være med, selvom jeg jo ikke kan bidrage med noget fagligt omkring psykiske sygdomme.

Men jeg har også i min virksomhed pludselig oplevet, at medarbejdere går ned med stress – og har bagefter bebrejdet mig selv, hvorfor jeg ikke har opdaget problemet noget før.

Dermed er Karl Erik Bering via sit virke i præsidiet og den fokus, der nu er lagt på de psykiske sygdomme, blevet langt mere opmærksom på sine medarbejdere, erkender han.

– Nu spørger jeg også mere ind til andre ting end tal og salg, når vi har udviklingssamtaler. For eksempel til, hvordan medarbejderen trives både på og uden for arbejdet.

Vigtigt med tidlig indsats Med cirka 6000 ansatte er Ha-

derslev Kommune selv kommunens absolut største arbejdsplads. Sundhedsdirektør Charlotte Scheppan – ligeledes medlem af præsidiet – har sammen med resten af direktionen gjort psykiske lidelser til et fokusområde blandt medarbejderne: – Vi har blandt andet afviklet en temadag for ledere og medarbejderrepræsentanter. Dagen handlede især om forebyggelse. Om hvordan ledere og kolleger spotter medarbejdere med psykiske problemer, så man kan iværksætte en indsats så tidligt som muligt. For når området med de psykiske sygdomme er overset, skyldes det også, at mange af de, der er ramt, går alene rundt med deres problem og selv bruger meget energi på, hvordan de skal tale om deres situation, fordi det er alt for tabubelagt.

4

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Flere unge får depression ■ Det kan ramme alle. Også de unge. Lige

fra de pligtopfyldende 12-tals-piger til de unge, der har været gennem et drama – for eksempel et dødsfald i den nærmeste familie eller blandt bedstevennerne. Depression rammer flere og flere unge. Undersøgelser viser, at hver femte har været gennem en depression, da de var teenager. Flere unge bliver også henvist til den psykologiske rådgivning for unge, NetOpNu. Rådgivningen fik i 2006/2007 25 elever henvist fra de tre ungdomsungdomsuddannelser EUC Haderslev, Haderslev Handelsskole og Haderslev Katedralskole. Tre år senere var tallet steget til 60 unge. I 2009/2010 var 20 af de henviste drenge, 40 var piger.

25 af dem blev henvist på grund af depression/angst, 35 af andre årsager.

TATOVERINGER. Christians tatoveringer er for ham et bevis for, at han til en vis grad har fået bugt med sin angst. Nu tør han godt lade sig stikke af tatovørens nål. Den første tatovering er dedikeret til Foto: Ulrik Pedersen hans mor.

Unge sidder i et krydspres ■ Der er meget at leve op til som ung. Psy-

kolog Kirsten Opsal Berthelsen, der er tilknyttet den ungdomspsykologiske rådgivning NetOpNu, mener, at det stigende antal depressioner blandt unge kan skyldes det krydspres, som de unge befinder sig i.

– De befinder sig i et krydspres med pres indefra og udefra. De unge presser sig selv for at klare sig godt, og de er presset på alle de arenaer, de bevæger sig på – både i forhold til vennerne, job, skole, kæreste og derhjemme.

– De har et ønske om at være noget særligt og blive set og hørt.

Men det kniber det faktisk med, for mange voksne har ikke stået stille længe nok til at se de unge i øjnene. De har gang i deres egne livsprojekter hele livet igennem, siger Kirsten Opsal Berthelsen.

Grib fat i de unge i en fart ■ Det er utroligt vigtigt at få fat i de unge

hurtigt, for jo før de får støtte og råd, jo nemmere er det at forhindre, at det udvikler sig til en psykisk sygdom, som skal behandles. Uden behandling er risikoen også alt for stor for, at de unge dropper ud af deres uddannelse. Er de først droppet ud på grund af en psykisk lidelse, kan det være svært at komme i gang igen.

Det gælder om at lytte ■ Det gælder om at lytte til de unge, der er

på vej ned humørmæssigt.

– Få kontakt til den unge og hør, hvad han eller hun har at sige. Man skal huske at lytte frem for at starte med at give gode råd, siger Kirsten Opsal Berthelsen.

For at komme så vidt skal der selvfølgelig være tillid mellem den unge og den lyttende. Forældre skal være opmærksomme på markant ændret adfærd.

– Når de ikke vil i skole, er det et klart tegn på, at der er noget galt, og det er tid til at snakke, siger Kirsten Opsal Berthelsen.

Tilbud til unge i Haderslev ■ Unge i Haderslev kan få hjælp gennem

NetOpNu, som kan tilbyde psykologisk rådgivning til unge, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse. Psykologer ved NetOpNu kan tilbyde samtale og et samarbejde med den unges netværk – det vil sige klassen, familien, lærere og læge. Læs mere på: www.netopnu.org og www.tabu.dk, der er Psykiatrifondens hjemmeside til unge med forklaringer og råd og vejledning.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

C

hristian er sikker på, at det begyndte med et overfald. Det var en sommerdag efter 9. klasse. Der var ringriderfest i Aabenraa, og han gav en gammel veninde et hej-knus. En gestus, der blev belønnet med bank af venindens nye kæreste.

– Jeg blev angst efter overfaldet. Meget indelukket. Jeg kunne se alting ud af ingenting.

Jeg er sikker på, at det startede depressionen, men dengang vidste jeg ikke, hvad det var, fortæller den nu 23-årige Christian Weber Nielsen, der kun nåede at gå en uge i 10. klasse.

– Jeg var bange for alt og alle. Jeg følte, at alles øjne var rettet mod mig.

Christian fik svede- og rysteture og blev sendt til psykolog, men psykologen fik ikke en chance. Det var en skam, synes Christian, for i dag kan han godt se, at han er blevet hjulpet ud af sin depression og kan leve med sin angst på grund af samtaler med en psykolog, kombineret med medicin.

– Havde jeg bare fået hjælp meget tidligere. Det havde helt sikkert hjulpet mig.

Christian har aldrig haft en nær vennekreds eller et godt netværk. Han har haft sin mor og i sin tid sin mormor. Han taler varmt og kærligt om sin

mor, som han stadig er nært knyttet til.

Med far på værtshus Hans forældre blev skilt, da han var ganske lille, og når han var på weekend hos sin far, betød det somme tider en weekend på værtshus med faderen, der var dranker.

– Mine lærere og min mor blev bekymret for mig, og jeg blev sendt til skolepsykolog, da jeg var en otte-ni år. Jeg var nok meget indadvendt. Jeg blev jo svigtet af min far.

Christian klarede sig til gengæld fagligt godt i skolen.

– Jeg er ikke dum. Langt fra.

Jeg fik fine karakterer. Jeg blev heller ikke mobbet. Jeg var sådan lidt klassens klovn.

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

5

Havde jeg bare fået

HJÆLP

noget tidligere UNG MED DEPRESSION: Christian fik som teenager angstanfald og en depression, og det kostede et par afbrudte skoleforløb.

Han turde diskutere med lærerne, og han sagde sin mening.

– Jeg var rimelig vellidt, men jeg havde nok et lidt pessimistisk livssyn, og folk blev tit trætte af at høre på mig, siger Christian, der er meget tænkende og filosoferende og kalder sig selv for lidt af en misantrop.

I dårligt selskab I den tidlige pubertet kom han i dårligt selskab. »En lille skaterpunk, der gik med dumme folk«, som han siger med den sorte selvironi, han ofte bruger.

Nogle i slænget var på stoffer, andre stjal, og det lærte Christian også. En dag blev

han snuppet for tyveri i Føtex, og han blev meget ked af at se, hvor ondt det gjorde på hans mor, da politiet afleverede ham i hjemmet.

Men han var stærk nok til at bryde med det dårlige selskab.

Efter overfaldet og efter at han droppede ud af 10. klasse, fik han job i en børnehave, og han var vild med at arbejde med børn. Senere klarede han 10. klasse og HF med glans.

Christian begyndte på pædagogseminariet i Aabenraa og flyttede hjemmefra. Men der var noget galt. En dag krakelerede den facade, han havde kæmpet for at holde, ikke mindst for sin elskede mors skyld. Han husker sammenbruddet i detaljer.

– Jeg sad foran min pc og lyttede til musik. Pludselig gik det op for mig, hvor skidt jeg havde det. Jeg begyndte at græde. Jeg kunne slet ikke stoppe.

FAKTA ■ ■ ■ CHRISTIAN ■ 23 år. Afbrød først folkeskolen og senere pædagoguddannelse som følge af en depression. Han er nu vendt tilbage til pædagogstudiet og er i medicinsk behandling og har fulgt et forløb med samtaleterapi ved en ungdomspsykolog.

– Jeg havde ikke grædt i en milliard år. Ikke engang over min fars død. Det var skide skræmmende at have det, som jeg havde det. Jeg havde kæmpet bravt for at holde facaden over for min mor, for hun havde det hårdt. Jeg var lige som nødt til at være rygraden, da jeg boede hjemme. Da jeg flyttede, følte jeg mig pludselig alene og sårbar. Og jeg var jo bange for at blive som min far, for når jeg selv var langt nede, kunne jeg drikke mig fuld og bare lægge mig til at sove.

Psykologen hjalp Christian kom til læge og psykolog. Til Kirsten, og det lykkedes hende at få åbnet op til Christian.

– Det var godt for mig at tale med hende. Rigtig godt. Hun gav mig ros, og hun viste og fortalte mig, at jeg er noget værd, og så er hun bare sindssygt flink.

– Jeg havde tænkt på at tage mit eget liv, men det var jeg nok alligevel for selvglad til, siger Christian med et glimt i øjet.

I dag er Christian på vej til en ny start. Han har fundet en pige, han er vildt glad for, og han er vendt tilbage til studiet.

– Jeg er ikke rask, men jeg har det godt.

Set i bakspejlets ulideligt klare lys, står tilløbet til hans depression nu klart for ham.

Men dengang. Dengang vidste han ikke, hvad der skete.

6

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011 TABU. Selv om der er sket meget i de senere år, er der hos mange stadig berøringsangst overfor depression, og ofte bliver sygdommen helt fortiet, selv om åbenhed i mange tilfælde er et skridt på vejen til helbredelse.

Modelfoto: Colourbox

HINDRING: Der er stadig mange tabuer omkring psykiske sygdomme. Tabuer skader mere end de gavner, for tabuer bremser en tidlig indsats mod sygdommen.

TABU gør folk mere syge i længere tid Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

V

i skriver godt nok 2011, men det ændrer ikke ved, at der stadig er mange tabuer om psykiske sygdomme.

Det er skidt, for tabuer er bare med til at forværre sygdommen. Tabuer forhindrer nemlig mange i at søge behandling i tide.

– Folk får ikke opsøgt lægen.

Nogle tænker, at »det går nok over af sig selv«, eller »det er der alligevel ikke noget at gøre noget ved«. Mange ved slet ikke, at de kan blive helbredt, siger Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Region Syddanmark og tilføjer: – Der er også en selvstigmatisering, hvor folk er bange for, hvad andre siger, og dermed kommer de ind i en ond spiral, hvor de bliver socialt isoleret

og for eksempel bliver ekskluderet på arbejdspladsen. Og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at behandle depressionen.

Agnete Philipsen har set, hvordan stigmatiseringen af folk med depressioner har ændret sig gennem mange år.

– Førhen ytrede det sig ved, at folk anså depressionsramte for folk, der var indlagt hele livet på statshospitalerne. I dag bliver sygdommen fortiet. Selv i den nærmeste familie. En ung pige har fortalt, at hun sagde til sin mor, at hun gerne ville holde en tale til sin stedfar på hans runde fødselsdag og takke ham for den hjælp, han gav, da hun havde en depression.

Moderens svar var: »Nej, det synes jeg ikke, at du skal«.

– For 30 år siden ville datteren ikke have været med til festen. I dag skal hendes sygdom forties, siger Agnete Philipsen.

Tabuer lever af flere grunde.

– Det skyldes ofte frygten for det ukendte eller manglende forståelse. Man lukker øjnene for det, man er bange for, og for det, som man ikke forstår, siger Jes Gerlach, stifter af Psykiatrifonden.

Dumkvikke bemærkninger Fordommene får også næring af de dumkvikke bemærkninger som kolbøttefabrik, lykkepiller og tosseanstalt. Det kan da godt være, at vi siger kolbøttefabrik for sjov, men det underbygger også den distance, som rigtig mange lægger til de psykiske sygdomme.

– Ofte prøver man at tage afstand ved at gøre grin med det og skærmer dermed af for frygten, siger Jes Gerlach.

Der er kun en vej til at bekæmpe tabuerne: mere viden.

Overlæge Jes Gerlach har selv gjort en stor indsats for at udbrede mere viden om angst

og depressioner. Han har skrevet bøger om emnet, holdt foredrag, og han synes, det er blevet bedre i forhold til tabuerne.

– Det er ikke så slemt, som det har været, men der er stadig en tabuisering, fordomme og berøringsangst, når vi siger depression. Måske især i forhold til arbejdsgiverne, som medarbejdere ikke tør fortælle, at de har haft en depression, fordi de er bange for,

hvad det kan betyde for deres ansættelse, siger Jes Gerlach.

Agnete Philipsen taler også om åbenhed for at komme flere tabuer til livs.

– Vi skal anerkende, at mennesket består af andet end fysiske dele, og at vi ikke kun kan løbe og spise os til sundhed. Vi er nødt til at have den anden dimension med – det følelsesmæssige – og også tage vare på det, siger psykiatridirektøren.

FAKTA ■ ■ ■ PSYKIATRIFONDEN ■ Overlæge Jes Gerlach tog sammen med Jens Elbirk i 1996 initiativet til Psykiatrifonden.

■ I dag er fonden en organisation med 50 medarbejdere, som arbejder for et bredere kendskab til psykiske sygdomme.

■ Anne Lindhardt er ny formand og kronprinsesse Mary protektor for Psykiatrifonden.

■ Læs mere på www.psykiatrifonden.dk.

Hvordan får du en hverdag til at hænge sammen, med plads til både arbejde, familie, venner og ikke mindst dig selv?

Hvordan får du glade chefer, tilfredse kunder, sprudlende kolleger, en partner der forguder dig, og børn der deltager i de huslige pligter?

Pris Kr. 195,- + gebyr

8

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

FAKTA ■ ■ ■ JACOB BONDE ■ 52 år, gift med Karen, der driver blomsterbutik i Vojens, far til Gitte og Klaus.

■ Han købte som 23-årig en gård på 50 hektar i Skovby. Han bor i dag på husmandsstedet Højvang.

■ Mens Jacob Bonde var syg, blev gården passet af hans kone, Karen, sønnen Klaus, to medhjælpere og en fodermester.

■ Da gården blev solgt, var den på 150 hektar, og der var cirka 600 søer.

■ Jacob Bonde har efter depressionen holdt et par foredrag om sin depression for andre landmænd.

PILLERNE. Jacob Bonde erkender, at chokbehandlinger hjalp ham, og at han er nødt til at spise en masse piller. Da han på et tidspunkt skulle trappe ud af et psykofarmaka-produkt til et andet, havde han det skrækkeligt igen i en uge. Han græd og var ked af det. Det blev for ham beviset på, at pillerne hjælper.

Foto: Ulrik Pedersen

Bonde kan da ikke få en

DEPRESSION »

I dag laver jeg så lidt som muligt så ofte som muligt.

Jacob Bonde

D

er var mange i Jacob Bondes omverden, der var rystet, da de fik at vide, at han var gået ned med en depression.

Jacob? Den store, stovte mand! Den Jacob, som sad i bestyrelser for Venstre og borgerforening og i svineudvalg og læhegnsudvalg og meget andet.

Han var kun 23 år, da han blev bedt om at holde foredrag

om, hvordan det var at starte en produktion og få så gode resultater. Senere blev han brugt som gæstelærer på landbrugsskolen i Gråsten.

Men nu var Jacob nede med flaget. I svær grad. Han havde det så skidt, at han fandt en jernstang, som han kunne slå sig på ryggen med, når hovedet var ved at sprænges af smerter. For slagene flyttede smerterne.

– Det var som om, jeg i mit

hoved havde en cd, der kørte alt, hvad den kunne, og den spillede brudstykker af alle numre på en gang. Til sidst kunne jeg ikke sove, fortæller Jacob.

100 kilo bundet til benet En dag tog hans kone, Karen, ham med til læge.

– Jeg havde det så meget ad helvede til, at det var ubeskriveligt. Det klemte sådan inde i mig. Jeg kunne mærke en stik-

ken i brystkassen og hjertebanken. Jeg var svimmel, og det var som om, at jeg skulle kaste op hele tiden.

– Når jeg gik over til stalden, var det som om, der var bundet 100 kilo til hvert at mine ben.

Men faktisk havde han tabt 15 kilo. Han havde ingen appetit. Jacob fik nogle piller hos lægen, men de hjalp ikke.

– Jeg ville ikke se nogen. Jeg lå på en drømmeseng ovre bag

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

9

BLÆKSPRUTTE. Det er svært for sådan en blæksprutte som mig at affinde sig med, hvad jeg egentlig kan, siger Jacob Bonde, som først længe efter hjemkomsten fra sygehuset turde bevæge sig over til den nye stald for at kigge ind på grisene gennem vinduerne.

Foto: Ulrik Pedersen

– De spurgte og spurgte, og de lyttede. Det var såmænd ikke, fordi de kom med nogen svar. De lod mig bare snakke.

– Jeg var utrolig glad for min psykolog, og vi fandt jo efterhånden ud af, at jeg havde skrabet den depression sammen over lang tid, fortæller Jacob.

Han havde også fået et par prik af nære omgivelser. Hans kone havde for eksempel sagt til ham en dag: »Du skal passe på, Jacob. Du er ikke, som du plejer at være«, men Jacob skulle bare lige være færdig med byggeriet og bare lige høste og bare lige...

Grise trak tænder ud

ÅBENHED: Landmanden Jacob Bonde samlede sammen til en svær depression over længere tid.

Han kan sætte ord på smerterne, og hans åbenhed og behandlingerne hos psykiaterne blev hans hjælp.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

læhegnet og kiggede op i himlen. Jeg lå i 14 dage, og da mine forældre kom en søndag, sagde min far til min kone: »Det her skal du gøre noget ved i morgen«. Min far kunne se, at den var helt gal, for min mor havde engang haft en mindre depression, fortæller Jacob.

Ro på psykiatrisk hospital Løsningen blev en indlæggelse. Jacob var rigtig ked af, at han skulle ind på psykiatrisk.

Da hans kone kørte ham ind på hospitalet, foreslog Jacob, at hun kørte over hans ben, så de brækkede.

– Så behøvede jeg ikke at komme ind på psykiatrisk, smiler Jacob.

I dag kan han tage gas på de fordomme, han havde dengang, og han kan se, at indlæggelsen var det bedste, der kunne ske.

– Det var det eneste sted, hvor jeg kunne få ro, fortæller Jacob Bonde.

Roden til depressionen lå ude i svineproduktionen. Jacob besluttede i 1996 at bygge en stald, der var før sin tid – en løsdriftsstald til søerne. Det gik skidt. Grisene fungerede ikke i den nye stald. De terroriserede hinanden, og de mest mobbede grise kastede deres ufødte grise.

– Der var så mange dyr, der blev skadet, at jeg var nødt til at aflive dem, og det gjorde mig utrolig ondt.

– Da nogle af de nærmeste konsulenter begyndte at stille spørgsmålstegn ved min evne til at passe svin, trak det godt nok tænder ud, siger Jacob Bonde.

I 2000 besluttede et team af konsulenter, bankrådgivere og Jacob, at der skulle bygges ny stald. Den sommerdag i 2003, da grisene skulle ind i den nye stald, blev Jacob indlagt.

Da han kom hjem efter otte ugers indlæggelse, gik der lang tid, inden han nærmede sig stalden, for han svedte og rystede, når han kom tæt på stalden.

Jacob kom i jobtræning hos en entreprenør, men han havde det ikke godt.

Han valgte at holde facaden, men den gik ikke. I 2004 måtte han indlægges igen. Denne gang fik han otte chokbehandlinger.

I 2005 besluttede familien, at gården skulle sælges. Det var utrolig hårdt ved Jacob, men da han var flyttet ind på det nye husmandssted, var det en lettelse. Han kom hurtigt på førtidspension.

– Det tog mig lang tid at forlige mig med, at jeg skulle have førtidspension. Jeg var utrolig ked af at få et stykke papir, hvor der stod, hvor ringe det stod til med mig, men jeg har lært at leve med det, for jeg har indset, at der ikke skal meget til, før jeg må sige fra, for hvis jeg ikke gør, så sætter det sig fysisk, og så ligger jeg på sofaen tre-fire dage og kigger op i luften.

– Depression er den sygdom, hvor man er sin egen største

fjende. Det er godt nok svært at acceptere, at man ikke mere kan det samme som før.

Åbenhed var en god hjælp I dag har han det godt.

– Jeg har det godt i forhold til, dengang jeg var syg, men ikke ud fra, hvad jeg kan præstere.

Jacob Bonde har hele tiden valgt at være meget åben om sin sygdom, og det har hjulpet. Han er også helt afklaret med, at både piller og chokbehandlinger har hjulpet ham.

Og så har det hjulpet ham, at han og konen har haft et helt særligt sammenhold efter mange år sammen på gården.

Karen har lyttet og lyttet, og hun har skubbet, når der var behov.

Men skulle han gøre noget om, så ville han ønske, at han havde taget fat på depressionen længe før, at det kom så vidt.

Læs mere side 20

10

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Det kan udløse en depression ■ Skilsmisse ■ Dødsfald ■ Alvorlig sygdom hos én selv eller andre ■ Afskedigelse ■ Flytning fra vante omgivelser ■ Manglende omsorg i barndom/ overgreb ■ Konflikter i familien eller på arbejde ■ Stress gennem lang tid ■ Alkohol

Symptomer på en depression ■ Nedtrykthed og træthed ■ Mister energien og lysten til det meste ■ Selvbebrejdende og skyldfølelse ■ Isolerer sig ■ Manglende koncentration.

■ Svigtende hukommelse ■ Sover dårligt ■ Ændret appetit – spiser enten mere eller mindre ■ Angst (se artikel side 14) ■ Irritabel og opfarende ■ Fysiske smerter ■ Manglende lyst til sex

Flest kvinder får en depression ■ Næsten dobbelt så mange kvinder end mænd har ifølge statistikkerne en depression.

Der findes ingen belæg for, at kvinder er mere genetisk disponerede for depressioner, og mange behandlere spørger, om det kan skyldes, at mænd bare gemmer på depressionen, også kaldet den maskuline depression.

PSYKIATRI. Leif Olstrup, administrerende overlæge på psykiatrisk afdeling i Haderslev, troede engang, han skulle være ortopæd og lappe brækkede knogler, men efter et vikariat på en psykiatrisk afdeling blev han interesseret i psykiatrien: Her har du en helt anderledes kontakt med patienterne. Du skal fungere som læge, men også som menneske, siger han. Foto: Jacob Schultz

Kilder: Overlæge i psykiatri Leif Olstrup, overlæge Jes Gerlachs bog »Depression« samt Psykiatrifonden.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk

DEPRESSION SYGDOM: Depression tager ikke hensyn til status eller alder. Symptomerne er blandt andet trang til at isolere sig.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

V

i kan alle blive kede af det. Triste. Komme i krise. Opleve sorg. Ingen kan gå gennem livet uden at møde de følelser og situationer. Men depression er en sygdom, og den kan behandles.

– Depression nedsætter livskvaliteten. Deprimerede orker ikke noget. De kan ikke glædes ved noget. De føler ikke, at de er noget for børnene og for familien i det hele taget. De kan bogstaveligt talt sidde på en stol og kigge ud i luften i timevis, siger Leif Olstrup, overlæge på psykiatrisk afdeling på Haderslev Sygehus.

Han fortsætter: – Personer med en depression tager lang tid om at svare og svarer ofte i enstavelsesord. De ved ikke, hvad de skal gribe og gøre i, for hvad de før har klaret som en mis, kan de slet ikke overskue nu. Vi kan opleve svært depressive, der er ved at gå op i limningen, når de skal beslutte hvilke bukser, de skal tage på.

– I værste fald kan deprimerede blive så selvforringende, at de ikke har lyst til at leve.

Flere grader af depression En ubehandlet depression varer fra måneder til et års tid.

Depression findes i let, moderat og svær grad.

Den kan ramme alle uanset

kan ramme alle køn, alder, uddannelse og status, og det skyldes ikke en svag karakter, som man ofte sagde i gamle dage.

– I de fleste tilfælde er det en kombination af arvelig sårbarhed, som vi er mere eller mindre disponeret for, og ydre be-

lastninger, som skubber til sårbarheden. Det kan være store belastninger som skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom hos én selv eller andre, fyring, flytning, men depressionen kan også komme uden nogen ydre anledning, siger Leif Olstrup.

Mindre energi Der er en række symptomer, som man selv kan være opmærksom på.

– Tegn på en depression kan være mindre energi. Man føler ingen glæde mere, alt bliver ligegyldigt, og man begynder at bebrejde sig selv, også for ting fra fortiden.

– Fysisk bliver man træt, men har alligevel svært ved at sove, fortæller Leif Olstrup.

- TILBUD A N G S TIL VIRKSOMHED le er at Vores specia ardelse af med

fasthol arbejde med mmes af stress, debejdere der ra ændthed og angst. br pression, ud dersøgelser viser, at un Erfaringer og inden for disse omng en sygemeldi r til isolation, tab af re råder ofte fø struktur, skyldfølelaf selvværd, tab sforbi og angst. se, arbejd er, som de symptom sygeFor at undgå nge rlæ fo at til kan være med meget vigtigt at bet forløbet, er de til arbejde, opleve at n vare kontakte en, snakke med kolr der er brug fo at der stilles overlegaer, mærke e krav. skuelig at skabe ns ansvar er Virksomhede idig dialog mellem ns en åben og ge og medarbejder. virksomhed t for en arbejdssvær Dette er ofte kan man spørge ind dt giver, hvorvi lige - for hvor går til det person sen? græn

ER T OG DEP RESSION Jesse - en profil a n & Lund f Jessen & Lu din fortrolige partner nd er freela ncekonsulen og indbegre ter Vi kan her o bet af fleksibilitet. g nu igangsæ tte et forløb Det gør også . , at vi kan le vere en koordineret helhedsindsa ts, og forbedre mu lighederne fo medarbejde r re med psyk is k e lidelser til fastholde lse af arbejd et.

“Vi kommer gerne ud og giver sparring til de svære samtaler.

Vi underviser i, hvad det betyder, at have en psykisk syg kollega, og hvad medarbejdere kan gøre selv for at passe på sig selv.

”

Aps h.r.

konsulenter

Hirsevej 16 . 6100 Haderslev Marianne Jessen - Tel. 3013 5517 . Marianne Lund - Tel. 2693 0692 Mail: info@jessenlund.dk . www.jessenlund.dk

“En afklarin skal skabes g virksomhed på og ikke bag en, e skrivebord. t Kompetan hudløs ærli ce, g og professio hed tilgang skabnel e resultater r ”

12

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

ANGST OG SKAM: Efter otte år med depressioner og indlæggelser er cirkusdronningen Diana Benneweis i dag rask og meget klogere på livet.

Hun er blevet et levende eksempel på, at man kan have en psykisk sygdom og blive rask.

Hele familien vogtede over min

HEMMELIGHED Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

er gik lang tid, før Diana Benneweis turde fortælle offentligt om sine depressioner. Angsten og skammen holdt hende tilbage.

– I cirkus var der ikke plads til en psykisk sygdom. Det var en svaghed, og den kunne man ikke vise frem som et brækket ben eller hjerteproblemer. Der kan være status i forskellige sygdomme, men psykisk sygdom havde en status i ankelhøjde, da jeg blev syg.

– Min sygdom var en hemmelighed, som hele familien vogtede over, og jeg var simpelthen bange for at miste mit job, fortæller Diana Benneweis, der fik sin første depression i 1997.

Hun skulle også lige vænne sig til, at hun havde en psykisk sygdom.

– Store problemer skal fordøjes og tygges godt igennem, inden man kan være åben, siger cirkusdronningen.

D

En bog hjalp hende på vej I 2002 havde hun tygget fær-

dig. Hun skrev bogen »Alting har sin pris«, hvor hun fortalte om sine depressioner og indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Det skabte en enorm opmærksomhed, og det hjalp Diana at få luft.

– Det betød ALT! Nu kunne jeg slappe af. Jeg kunne være mig selv. Jeg skulle ikke længere gemme på en dunkel hemmelighed.

– Og det var ikke sket, hvis jeg ikke havde mødt Gud i en megapsykose, da jeg var syg.

Ja, i dag griner jeg selv af det.

Jeg kan jo godt høre, at det lyder lidt komisk, men Gud pålagde mig at være åben om min sygdom, hvis jeg ville betale af på det gode liv, jeg havde haft.

– Jeg syntes måske nok, at det var en høj pris, han bad mig lægge på alteret, men jeg ville jo gerne betale af på mit gode liv, fortæller Diana Benneweis med et smil.

En forskel for andre Til gengæld har hun mærket, hvad hendes indsats har betydet for andre. Hun har fået et væld af reaktioner på begge si-

FAKTA ■ ■ ■ DIANA BENNEWEIS ■ 64 år.

■ To børn – tvillingerne Nadia og Dawid.

■ Hun rejser med Cirkus Benneweis en del af året, og hun holder en del foredrag. Hun har skrevet bøgerne »Alting har sin pris« og »Livet bliver ikke genudsendt«.

■ Uddrag af bøgerne kan læses på hendes hjemmeside, www.dianabenneweis.dk.

ne bøger, hvor hun omtaler sine depressioner. Når hun holder foredrag, kommer der mange hen og vil tale om emnet.

– Mange mennesker identificerer sig med et kendt ansigt, og finder ud af, at de ikke er alene. Det er ikke kun dem, der har det dårligt.

– Og jeg føler mig utrolig pri-

vilegeret over, at jeg kan være med til at gøre en lille forskel for andre.

– Jeg bliver jo på den måde også et levende eksempel på, at man kan være psykisk syg og blive rask, siger Diana Benneweis.

Det er flere år siden, at hun har været indlagt sidst. Hun får ikke længere medicin. Som hun siger: »Sverige er min medicin«. Så snart hun har brug for fred og ro og for at være sig selv, pakker hun bilen og tager over til sin svenske idyl midt i en skov med udsigt over en skovsø.

Hendes sygdom har betydet, at hun har lært at tage hensyn til sit helbred.

– Jeg tager store hensyn. Jeg tåler ikke stress, og jeg har jo et til tider stresset job og ansvar for over 100 mennesker.

Når det er ved at blive for meget, trækker jeg mig bare. Jeg har en fantastisk familie og fantastiske medarbejdere, som kan klare det, siger Diana Benneweis.

Flere depressioner Hun er overbevist om, at vi vil

se mange flere med depressioner.

– I dag lever man i den overbevisning, at man skal være ung, slank, have det rette job, tjene kassen, have den rette bil, det rette hus på den rette adresse.

– Vi lever i et samfund, hvor folk konstant skal have dårlig samvittighed. De kompenserer ved at pakke deres børn ind i vat, og når der så puster en lille vind, så vælter de.

Ja, sådan lød Diana Benneweis afslutningsreplik, inden hun forsvandt med sine hunde ind i sin svenske fred og idyl.

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

13

ET GODT EKSEMPEL. Diana Benneweis har fået et væld af reaktioner fra folk, der selv har haft depression eller er pårørende til deprimerede. Hun er glad for, at hun kan gøre en forskel for nogen, og at hun er det gode eksempel på, at man kan blive rask bagefter.

Foto: Benneweis

14

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Årsager til angst ■ En medfødt sårbarhed eller en sårbarhed opstået på grund af svære vilkår i den tidlige opvækst.

■ Man ved ikke så meget om de biokemiske processer bag sårbarheden, ud over at det lige som ved depressioner har noget med forskydninger i de kemiske processer i hjernen at gøre.

■ Ydre påvirkninger som for eksempel stress, som kan være fremprovokeret af store kriser som skilsmisse, alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste kreds.

■ Misbrug af alkohol.

■ Problemer i barndommen, for eksempel vold i hjemmet eller forældres alkoholmisbrug.

Symptomer ved angst ■ Uro i kroppen ■ Hjertebanken ■ Sveden ■ Rysten ■ Følelse af åndenød ■ Trykken i brystet ■ Svimmelhed ■ Ondt i maven ■ Anspændthed ■ Følelse af total uvirkelighed ■ Følelse af at du er ved at miste forstanden ■ Panik ■ Dødsangst

TO SLAGS ANGST. Angst er ikke det samme som frygt. Angst er meget hyppigt en del af en depression, men den kan også Modelfoto: Colourbox sagtens stå for sig selv. Der er typisk to former: den generelle angst og panikangst.

ANGST kan hæmme for livet

FORSKRÆKKET: Angst kan have mange årsager og komme som lyn fra en klar himmel. Det skønnes, at 350.000 i Danmark er ramt af angst.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

P

ludselig får du åndenød. Hjertet hamrer.

Sveden løber. Kroppen ryster, og du får knugende smerter i brystet. Panikken er ved at tage over. Det føles som om, du pludselig er alene i en osteklokke. Tankerne er et kaos: Hvad sker der? Hvad gør jeg?

Det er typiske symptomer på angst. Og angst er ikke det samme som frygt, for frygt

kan vi alle føle. Frygt for at blive kørt over. Frygt for at barnet falder ned fra æbletræet.

Frygt for en eksamen.

Angst mærkes ikke kun fysisk, men også psykisk. Tankerne bliver forvirrede, og det er svært at koncentrere sig.

Måske kan man se alle mulige katastrofer for sig. Måske får man dødsangst. Man forsøger måske at undgå de situationer og steder, hvor angsten opstod første gang.

Angst er meget hyppigt en del af en depression, men den

kan også sagtens stå for sig selv. Ifølge Psykiatrifonden lider omkring 350.000 her og nu af angst.

– Der er typisk to former for angst. Der er den mere generelle angst, hvor du hele tiden er anspændt, uden at angsten har retning mod noget bestemt. Og der er panikangsten, der dukker op i bestemte situationer. Den kan også komme ud af den blå luft, men det er meget almindeligt, at den kommer, når man er et sted, hvor mange mennesker er

samlet, siger Leif Olstrup, der er overlæge i psykiatri på Haderslev Sygehus.

Angstanfald for første gang De fleste bliver meget forskrækket første gang, de får et angstanfald. Det viser sig ved fysiske symptomer, men de færreste ved, hvad det er, første gang, det rammer.

– Det føles som om, at hjertet slår hurtigere, og at man har åndenød, men i virkeligheden er det, fordi man trækker vejret hurtigere, og at man hy-

perventilerer. Det kan også give prikken i fingrene, og man tænker, at det her er helt galt, fortæller Leif Olstrup.

Derfor tror rigtig mange mennesker, der får angstanfald, at det er noget med hjertet og får det tjekket på kryds og tværs.

– Det er vigtigt at finde diagnosen hurtigt, for angst kan behandles. Hvis den ikke bliver behandlet, kan den blive et handicap og begrænse livsudfoldelserne betydeligt, siger Leif Olstrup.

Det handler om ledelse og også om …….

- at sætte rummelighed og social ansvarlighed på dagsordenen De seneste 4 år har KursusCentret arbejdet målrettet med at hjælpe virksomheder og organisationer til at sætte øget fokus på bl.a. rummelighed og social ansvarlighed på dagsordenen.

Via det landsdækkende projekt ”Fra Udsat Til Ansat”, der blev finansieret af Servicestyrelsen, gennemførte KursusCentret Haderslev Handelsskole fyraftensmøder og kurser for over 4000 deltagere.

Her lidt om vores erfaringer: KursusCentret har oplevet at kunne matche virksomhedernes behov, bl.a. ved løbende sparring og erfaringsudveksling, herunder dannelse af netværk, som har været med til at understøtte deltagernes udbytte af aktiviteterne, med fokus på ”plads til alle – få dem fra reservebænken med”.

Krisen kan ikke blæse det sociale engagement omkuld.

Citat fra direktøren: Virksomheder lærer meget af andres erfaringer Citat fra en kommunal leder: Mentor er en nøgleperson i virksomheden Citat fra afdelingsleder: Ledelsen skal bakke 100 % op.

Vi sørger for at give nødvendig støtte til de kollegaer, som måtte have behov for det. Alle medarbejdere skal løbende orienteres om indsatsen og have indsigt i, hvorfor det er en god idé at give ”plads til alle” Citat fra ”Lederne”: Det er rigtig positivt, at virksomhederne prioriterer dette område i en tid med økonomisk krise. Det viser, at virksomhederne gerne vil blive endnu bedre til at kunne give udsatte den chance, de har brug for. Medarbejderne får mulighed for at udtrykke deres sociale bevidsthed og værdier gennem deres arbejdsplads.

Citat fra freelance konsulent: Hvis man én gang har set et menneske vokse, så sætter det sig ind i hukommelsen. Det påvirker kulturen på arbejdspladsen, når man er sammen om at gøre en menneskelig forskel.

MentorSkab i Haderslev Kommune En af de erfaringer, der er opsamlet, er bl.a. vigtigheden af at have motiverede, uddannede og trænede mentorer i virksomheden. Det førte til, at der blev indgået et endnu tættere samarbejde med Haderslev Kommune og et nyt ”barn” blev født: ”MentorSkab i Haderslev Kommune” KursusCentret Haderslev Handelsskole og Haderslev Kommune har en vision om at skabe Danmarks bedste uddannelse og netværk for mentorer. Vi vil understøtte, udvikle og dele viden og erfaringer om det gode mentorskab.

Mentorskabet indeholder bl.a. : Basisuddannelse Mentornetværksmøder Temakurser Diplomkurser Diplomuddannelse

De samarbejdende parter i MentorNetværket: KursusCentret Haderslev Handelsskole University College Syddanmark Haderslev Kommune – Jobcentret Det lokale beskæftigelsesråd

KONFLIKTHÅNDTERING Går du uden om eller lige ind i dem?

Indhold Hvad kendetegner en konflikt?

Hvordan optrappes og nedtrappes den?

Kender du din personlige konfliktstil?

Konfliktløsningsredskaber – enkle teknikker til at håndtere og løse konflikter.

Målsætningsmetoder til effektiv og målrettet opgave-løsning.

I 2011 gennemføres 4 basisuddannelser og 4 netværksmøder.

MentorsSkab – bliv mentor Indhold: Virksomhedens rolle og ansvar Organisationens rolle Mentoren som rollemodel Kommunikation som værktøj Dialogbaseret kommunikation Den anerkendende tilgang Kursusdatoer: 1. hold afslutter den 10. februar 2011 2. hold er den 3.-4. og den 19. maj 2011 3. hold er den 16.-17. og den 8. september 2011 4. hold er den 25.-26.oktober og den 17. november 2011 Citat fra en kursist fra sidste kursusforløb: Relevant med stort personligt udbytte. Dejligt med stor erfaringsudveksling.

Som et supplement til ovenstående gennemføres følgende kurser i første halvår:

SYGEFRAVÆRSSAMTALEN Lavt sygefravær er en god forretning. Den konkrete afregning for et lavt sygefravær er:

Til stede: Hvad betyder til stede hos os, mentalt og overfor hinanden ?

Hjælpsom: Har vi en fælles forståelse?

Rosende: Hvordan styrkes den daglige positive feedback?

Interesseret: Hvordan vil du helst mødes som kollega og kunde?

Lyttende: Hvordan styrker vi den interne kommunikation?

Legende: Hvordan styrker vi ”glimtet” i øjet og arbejdsglæden?

• • • •

mere tilfredshed loyale medarbejdere bedre økonomi større effektivitet

Indhold: Omsorgssamtalen Den vanskelige samtale Virksomhedens fraværspolitik Relevant lovgivning m.m.

Sygefraværssamtalens elementer Lovpligtig samtale Alternative beskæftigelsesmuligheder fx fleksjob Egen rollemodel i relation til udøvelse af både den forebyggende og den fastholdende indsats til reduktion af sygefravær Målsætningsmetode til effektiv og målrettet opgaveløsning

Faktaboks: Om THRILL

THRILL konceptet og det at have THRILL faktor handler allermest om at ville de gode oplevelser og relationer fra hjertet. Om at være på og tilstede. Vi skal se hver eneste kollega/kunde som et menneske og en åbenlys chance for at gøre en forskel – her og nu.

THRILL er et initialord. Hvert bogstav i ordet beskriver et element i det, der skaber den begejstring som motivation, trivsel og arbejdsglæde i sidste ende handler om.

T Tilstede H Hjælpsom R Rosende I Interesseret L Lyttende L Legende

Indhold: Hvad er CSR? Introduktion til konceptet for CSR Rummelighed og social ansvarlighed Anerkendende kommunikation Målsætningsmetoder til effektiv og målrettet opgaveløsning

Med ovennævnte som afsæt gennemføres følgende inspirationsdag: Indhold: Vi sætter fokus på motivation, trivsel og arbejdsglæde. Hvad betyder motivation og trivsel for den enkelte? Hvilke muligheder skal vi pleje og udvikle?

Hvilke kollegiale spilleregler ønsker vi at efterleve?

Hvad kan den enkelte selv gøre for at øge motivation og trivsel?

Energibarometret Den hvide eller den sorte væg? – Vælger du selv?

Kunsten at holde dampen oppe.

Den personlige kommunikation som det naturlige afsæt.

Fish - filosofi Vi kigger på THRILL - faktorer Kurset gennemføres den 7. juni 2011 kl. 8.30. 16.00 Kr. 995,- plus moms, tillæg for forplejning kr. 150,.

Yderligere oplysninger:

Birte Schultz Mobil: 3057 4372 Mail: bsc@hhs.dk

Træningsforløbet varer i alt 1 dag. Der er planlagt 2 kurser og gennemføres hhv. den 17. maj og 9. september 2011.

Målgruppen er ledere og medarbejdere, professionelle og frivillige, der arbejder som mentorer, i en virksomhed, på en uddannelsesinstitution eller indenfor det socialområde.

Efter endt uddannelse tilbydes et gratis medlemskab af mentornetværket i Haderslev Kommune. I Netværket gennemføres mindst 4 årlige netværksmøder. Herudover er der som supplement til basisforløbet mulighed for tilvalg af halv- og heldagskurser.

Et tilvalg, der har en karakter og et indhold, som kan være kompetencegivende til en overbygning til diplomniveau.

- med fokus på vækst

Et af de nyeste værktøjer indenfor området trivsel, arbejdsglæde og ”plads til alle” er det stærkt motiverende og lærende THRILL-Univers.

Virksomheder med succes har ofte en fælles forståelse for vigtigheden af organisationens THRILL faktor:

DEN PROFESSIONELLE SAMTALE/DIALOG

CSR VIRKSOMHEDENS SOCIALE ANSVAR En vinder og hjertesag for alle parter

-min organisation skal være et godt sted at være

Kurset varer to dage, og der gennemføres 3 kurser hhv. den 21. og 22. marts 2011, den 12. og 13. maj 2011 samt den 20. og 21. september 2011

Kurset varer i to dage og gennemføres den 30. marts og 28. april 2011.

Indhold: Hvad kendetegner den anerkendende samtale?

Motivation til egendialog og refleksion.

Fokus på ressourcer.

Spørgeteknikker. Hvordan kan man bruge disse i sit arbejde?

Hvordan sætter man rammen og laver kontrakt for samtalen?

Faserne i den anerkendende samtale.

Kommunikationsteknikker – de tre lytteniveauer.

Kropssprog, matching og feedback.

Målsætningsmetode til effektiv og målrettet opgave-løsning Kurset varer en dag og gennemføres den 28. marts 2011

THRILL motivation og trivsel

Sonja Wølke Mobil : 30 57 43 73 Mail: sw@hhs.dk

KURSUSCENTRET, HADERSLEV HANDELSSKOLE www.hhs.dk eller tlf. 7452 1250

- med fokus på vækst

Klik ind på www.hhs.dk for yderligere oplysninger

KURSUSCENTRET, HADERSLEV HANDELSSKOLE www.hhs.dk eller tlf. 7452 1250

16

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

ÅBENHED. Sognepræst Dennis Voss Stensgaard har valgt at være helt åben om sin sygdom i forhold til kolleger og personale i Haderslev Gl. Sogn, og han har talt det igennem med provst og biskop. Efter et års behandling har han det nu så godt, som han aldrig har haft det. foto: Jacob Schultz

FORNUFTEN VAND over følelserne D

ennis Voss Stensgaard er helt åben om sin sygdom.

Både hans kolleger og hans sognebørn ved, at han har haft en depression og er i behandling.

Men det var svært at komme dertil. Først skulle fornuften vinde over følelserne, og tabuerne skulle skubbes til side.

– Selv om jeg synes, at jeg har accepteret sygdommen, og at det ikke bør være et tabu, at man har en depression, så er der stadig en gammeldags mand dybt i mig, der siger, at

depression er udtryk for svaghed, siger sognepræst Dennis Voss Stensgaard med et lille, undskyldende smil.

– Det er en konflikt mellem fornuft og følelse, og fornuften har heldigvis vundet. Jeg tager medicin, og jeg går til psykolog, men selv om jeg har valgt at være åben, fordi det er det nemmeste, så må jeg indrømme, at følelserne er der endnu.

Det var også en overvindelse for ham at gå på apoteket første gang for at hente den antidepressive medicin.

– Jeg kunne sagtens se, at det var nødvendigt, da min læge sagde, at jeg skulle have medicin, men det var et stort skridt at gå til apoteket, og det var svært at acceptere, at min hjerne ikke kan klare sig selv.

At jeg har brug for et stof, som skal gøre mig normal og lykkelig.

Åbenhed hjulpet Omgivelserne har reageret fint på sognepræstens åbenhed.

Både kolleger og personale i sognegården ved Gl. Haderslev Kirke og mange sognebørn.

– Jeg tror faktisk, at det har været godt for mange at se, at man sagtens kan have et arbejde og et liv, selv om man har en psykisk sygdom. Det behøver ikke at være ødelæggende.

Når han i sin omverden har mødt fordomme, har det faktisk kun været i forhold til medicinen.

– Der er nogen, der ikke kan forstå, at det er nødvendigt med medicin. Nogle omtaler lykkepiller som noget skidt, man kan blive afhængig af og bare skal have mere og mere af, og det er jo ikke korrekt.

Han blev ramt af depression i 2009, men han valgte ikke at blive sygemeldt. Han var simpelthen bange for at gå helt i stå, hvis han gik hjemme.

– Jeg var bange for, at det ville være for svært at komme i gang igen, men nogle gange var det hårdt, og jeg har da i perioder nok trængt til fred og ro, siger Dennis Voss Stensgaard.

Den første som ung I dag er han ikke i tvivl om, at han faktisk havde sin første depression, da han begyndte

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

17

NOGLE TAL ■ Omkring 200.000 danskere har her og nu en depression.

■ 125.000 af dem har en moderat til svær depression, mens 75.000 har en lettere depression.

■ Omkring 15 procent af befolkningen – altså cirka hver sjette dansker - vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression.

■ Omkring 250.000 danskere har angst her og nu.

■ Cirka 750.000 vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet.

■ Depression vender ofte tilbage. Har man haft én depression, er der omkring 60 procents risiko for at få en ny depression.

■ En undersøgelse foretaget af Danske Regioner viser, at 65 procent ikke føler, at de ved nok om psykisk sygdom.

Kilder: Psykiatrifonden, Dansk Sundhedsinstitut med flere.

DT

ÅBENHED: Sognepræst Dennis Voss Stensgaard var vred, paranoid og kunne ikke koncentrere sig. En dag indså han, at den var helt gal og gik til læge. I dag har han det så godt, som han ikke har haft det før.

at læse. Han havde perioder, hvor han lukkede sig inde, men han mente bare, at han var noget nørdet. Da han for fire år siden gik arbejdsløs, havde han det rigtig skidt og gik til læge. Lægen afviste imidlertid snakken om depression, og det ærgrer i dag Dennis Voss.

– Jeg har tit været sur på mig selv og min gamle læge over, at jeg ikke fik konstateret en depression tidligere, for det havde gjort mange ting lettere for mig, siger Dennis Voss.

Sidste år var det familien, som var med til at åbne hans

FAKTA ■ ■ ■ PRÆSTEN ■ Dennis Voss Stensgaard er 34 år og præst i Haderslev Gl. Sogn.

Hans kone læser til lærer.

Parret har en datter på knap tre år.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457 , ajo@jv.dk

øjne og pege på, at han ikke lignede sig selv.

– Jeg var generelt meget vred, især derhjemme. Jeg var paranoid og opfarende over for min kone, og jeg følte, at alt hvad hun sagde, var et angreb på mig.

Han gik til læge og fik medicin, og det hjalp ret hurtigt.

Det hjalp dog ikke på hukommelsen og den manglende koncentration, som plagede ham i en periode. Derfor var det også nødvendigt, at de ansatte i sognet vidste, at han var syg.

Først for nylig er han begyndt at gå til psykolog. Han havde ikke overskud til det før.

– Jeg har ikke været der mange gange, men det er rigtig godt. Jeg har en god psykolog, og vi får ryddet op i ting. Jeg har brug for god, gammeldags psykoterapi, hvor vi får ryddet op i min underbevidsthed. Jeg forstår allerede mig selv bedre og kan bedre acceptere mig selv, som jeg er. Grundlæggende tror jeg, at jeg skal acceptere, at jeg ikke er så stærk og tolerant, som jeg gerne vil være.

– Det er selvfølgelig hårdt at få rodet op i gamle ting, men det er også rigtig godt. Jeg tror på, at man bliver mere lykkelig af at kende sig selv, men det kan godt være hårdt at gå hele vejen, siger Dennis Voss Stensgaard.

I dag har han det godt.

– Jeg kan ikke huske, at jeg har haft det så godt før. Humøret kan svinge lidt efter, hvor stresset jeg er, men grundniveauet er hævet væsentligt.

Jeg er bare irriteret over, at jeg ikke fik gjort noget ved det tidligere.

18

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Arbejdsplads hjalp Alice i gang igen MENTOR: Efter en sygemelding med depression og angst kom Alice i gang på Dansani. Åbenhed og mentor-ordning var den rette cocktail.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

fter et halvt års sygemelding med depression og angst ville Alice tilbage på arbejdsmarkedet. Hun var klar over, at det var vigtigt at komme i gang igen. Spørgsmålet var bare, om hun kunne klare det.

– Jeg følte mig velkommen fra første dag her på Dansani, og jeg fik en helt fantastisk mentor. Kamille.

– I starten skulle jeg kun arbejde nogle dage om ugen, og det var rigeligt for mig, for jeg kunne ikke overskue mere.

Men Kamille skubbede langsomt til mig, fortæller Alice.

– Kamille spurgte meget ind til, hvordan jeg havde det, og hun spurgte meget ind til min sag, fortæller Alice, som blev sygemeldt fra sin tidligere arbejdsplads på grund af voldsom chikane.

Det endte med et sagsanlæg.

Sagen tog to år, og den endte med sejr og erstatning til Alice.

– Det var hårdt, mens det stod på, men Kamille spurgte og lod mig fortælle, det jeg selv ville, siger Alice.

E

Praktik i kantinen Hun var i praktik i kantinen efter eget ønske. Dels havde hun tidligere arbejdet mange år i en kantine, dels kunne hun ikke klare ret mange mennesker omkring sig. I begyndelsen af sin sygeperiode kunne hun for eksempel slet ikke klare at stå i et supermarked med mange mennesker omkring sig. Hun blev ramt af angst og måtte gå.

Sådan havde hun aldrig haft det før.

– Men i kantinen her var der kun os to – Kamille og mig – og det var godt, siger Alice.

I dag kan hun godt klare mennesker omkring sig, og hun deltager også i Dansanis sociale arrangementer.

– Jeg er også med til julefrokosten, men når vi skal til at

danse, går jeg hjem, fortæller Alice, som stadig let bliver træt, har det bedst derhjemme og regner med at skulle tage antidepressiv medicin resten af sit liv.

Alice fik et vikariat hos Dansani efter praktiktiden og er nu fastansat. Hun er glad for, at hun er i gang igen, og at der har været den rummelighed til at give hende en chance igen på arbejdsmarkedet. Til at tage hensyn til, at hun skulle have en langsom start.

Haderslev Kommunes MentorNetværk ■ Det lokale beskæftigel-

sesråd har skabt et netværk af mentorer på arbejdspladserne for at skabe et rummeligt arbejdsmarked og for at få virksomheder til at tage et socialt ansvar.

■ Virksomheder, private som offentlige, har mulighed for at få medarbejdere uddannet som mentorer.

■ En mentor skal være med til at fastholde en kollega, der kan risikere at miste sit arbejde på grund af sygdom eller andre problemer.

■ Eller mentoren skal hjælpe med at integrere og støtte en ny medarbejder, der skal tilbage på arbejdsmarkedet efter sygdom eller kontanthjælpsperiode.

■ For at blive mentor skal man på et kort kursus og derefter er der et arrangement i hvert kvartal for alle mentorer på virksomheder i kommunen.

■ Hvert år kåres Årets Mentor i Haderslev Kommune.

RUMMELIGHED: Hos Dansani er der plads til ikke at være 100 procent på toppen.

Kollegerne skal hjælpe folk i gang igen, for en dag har de måske selv brug for hjælp. Udgangspunktet er rummelige værdier.

D

DET

et står ingen steder hos Dansani.

De gør det bare.

Der er ingen nedfældet politik for, hvordan ledere og medarbejdere skal tage sig af medarbejdere, der bliver syge, eller vender tilbage efter sygdom. De ved bare, at de skal hjælpe. At de alle skal være med til at tage et socialt ansvar.

– Vi anerkender, at det er et godt stykke arbejde at hjælpe en kollega i gang igen, siger HR-chef Marianne Elsborg Ibsen.

Ud over at hver enkelt ansat kan bidrage til at gøre det let for en kollega at komme i gang igen efter sygdom, har Dansa-

ni også flere medarbejdere, der er uddannet til at være mentorer for for eksempel medarbejdere, der skal have hjælp og støtte til at vende tilbage til arbejdet.

Stolte medarbejdere Når en medarbejder hos Dansani er sygemeldt i længere tid, sørger arbejdspladsen for, at medarbejderen bevarer kontakten til arbejdspladsen.

– Vi inviterer dem ind på virksomheden, så de ikke kommer væk fra kolleger og matriklen. Det er ikke for at kontrollere, men for at vise opmærksomhed og for at bevare kontakten. Bare det at komme på besøg og at komme over

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

19

RUMMELIGHED. Det sociale ansvar har været en del af Dansani, lige siden Thomas Bjerrum startede virksomheden i 1983. HR-chef Marianne Elsborg Ibsen har i dag det overordnede ansvar for personale og velfærd på arbejdspladsen, men hun lægger megen vægt på, at det er alle, der skaber rummeligFoto: Jacob Schultz heden hos Dansani.

Kvinder fortæller – mændene tier Kvinderne mener, det er vigtigt, at chefen og udvalgte kolleger ved noget om deres psykiske lidelse.

Kvinder med angst og depression fortæller om diagnosen på deres arbejdsplads.

Mænd derimod har sværere ved at fortælle om deres sygdom på arbejdspladsen.

Mændene siger, at de er bange for, at det vender tilbage som en boomerang.

Mændene taler også om, at de ikke vil vise svaghed.

Ovenstående er resultaterne af en stor undersøgelse, som SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – og Dansk Sundhedsinstitut gennemførte sidste år.

Danske Regioner satte i 2010 en undersøgelse i værk om den såkaldte stigmatisering af mennesker med psykiske lidelse. Altså at mennesker med for eksempel depression og angst bliver udelukket, stemplet eller socialt ekskluderet. En stigmatisering, som primært skyldes uvidenhed.

Stigmatiseringen på arbejdspladsen var en del af undersøgelsen.

Det er meningen, at undersøgelsens resultater skal bruges i en kommende, landsdækkende indsats mod stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. En kampagne, som både regioner, kommuner, psykiatrien og interesseorganisationer deltager i.

SOCIALE ANSVAR er en del af arbejdet

tærsklen kan være et stort skridt, hvis man har været sygemeldt, siger Marianne Elsborg Ibsen, og hun fortsætter: – Når medarbejderen kommer tilbage på arbejdet, så tilpasser vi deres arbejde, så det passer dem, og så det passer os, men vi skal selvfølgelig også tænke på de andre kolleger.

– Vi hører fra medarbejdere, at de godt vil tage en ekstra tørn, for at en kollega kan vende tilbage, for en dag vender det måske den anden vej, og så er det ham eller hende, der tog den ekstra tørn, som får brug for hjælp, fortæller Marianne Elsborg Ibsen og tilføjer nærmest lidt undskyldende: – Ja, det kan måske lyde me-

get rosenrødt, men vi er faktisk alle meget stolte af den rummelighed, der er her på arbejdspladsen.

Trivselsundersøgelser på Dansani har da også vist, at stoltheden over at arbejde på Dansani er stor.

De tre værdier Rummeligheden handler i bund og grund om virksomhedens værdier.

Der er tre værdier – glæde, respekt og mod.

– Respekten gælder ikke kun produktet og kunderne, men også for det enkelte menneske uanset, hvor man er i organisationen, og hvor man er i sit liv.

Og vi accepterer ikke, at man

ikke behandler hinanden ordentligt.

– Modet gælder nemlig også om ikke at være konfliktsky.

Det er også modet til at tage et socialt ansvar og tage hånd om nogle skæbner, som har brug for hjælp i en periode. Vi kan ikke redde verden, og vi skal stadig drive en virksomhed og tjene penge, men vi kan tage hånd om dem, som har brug for det her på arbejdspladsen, siger HR-chefen, der er meget bevidst om, at værdierne ikke bare må være floskler og fine ord. De skal leves ud, og de skal være en del af den daglige ledelse i afdelingerne.

– Det er med til at skabe en rummelighed – også over for

FAKTA ■ ■ ■ DANSANI ■ Udvikler, designer og producerer inventar og møbler til badeværelser.

■ Etableret i 1983 på 14 kvadratmeter. Har i dag 20.000 kvadratmeter under tag i Haderslev og 170 medarbejdere samt afdelinger rundt i verden.

■ Omsætning 2009: 278 millioner kroner. I 2010 en vækst på 20 procent.

Af Anette Jorsal Tlf.2720 1457, ajo@jv.dk

folk, som får en depression eller går ned med stress. Det er ok ikke at være 100 procent på toppen. Det gør jo ikke personen til et ringere menneske, siger Marianne Elsborg Ibsen.

Ikke på skrift Og hvorfor er rummelighedens redskaber så ikke skrevet ned?

– Jeg vil heller ikke udelukke, at de bliver det en dag, men jeg kan godt være lidt nervøs for, at hver gang man skriver noget ned, så udelukker man også noget. Det her handler jo om at mærke efter og at være opmærksom på folks ve og vel, siger Marianne Elsborg Ibsen.

20

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Hårdt at være pårørende OVERSKUD: Det er ofte de pårørende, der må gribe ind, når den deprimerede slet ikke kan overskue noget eller afviser at være syg.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

D

et kan være hårdt at være familie eller ven til en person med depression.

Hårdt fordi det gør ondt at se en nærtstående have så megen smerte i sindet.

Og hårdt fordi den deprimerede kan blive helt opgivende og initiativløs.

Men lige så hårdt det er, lige så nødvendigt er det, at familie og venner bliver ved den deprimerede, for isolation er den rene gift for en deprimeret.

Det er ofte de pårørende, der først opdager, at der er noget galt. Og det er ofte pårørende, som må handle på den deprimeredes vegne.

Den deprimerede vil måske ikke erkende, at han/hun er syg. Måske kan han/hun ikke

overskue at skulle til læge.

Derfor kan et familiemedlem blive af uvurderlig hjælp for den deprimerede og sørge for, at han/hun kommer i behandling.

Hårdt for sammenholdet Vennerne og kollegerne er også vigtige.

Dels kan de sørge for, at den syge person fortsat har et netværk.

Dels kan de vise den depri-

merede, at han/hun stadig er værd at være sammen med.

Men det kan kræve megen energi at holde kontakten, for ofte vil den deprimerede trække sig tilbage fra det sociale liv og kan være svær at kommunikere med. Måske bliver alt bare vendt til noget negativt.

Det kan kort sagt være slidsomt at være nærtstående. Det kan slide hårdt på venskaber og på familiesammenholdet.

Derfor er det vigtigt at tilegne sig en masse viden om sygdommen, så man som pårørende bedre forstår og kan hjælpe mest muligt.

STØTTE. Karen Bonde skulle både være den kærlige, kontante, lyttende og besluttende hustru, da hendes mand, Jacob Bonde, gik ned med en voldsom Foto: Søren Gylling depression.

Hjælp til pårørende ■ Bedre Psykiatri - en landsforening for pårørende til psykiske syge. www.bedrepsykiatri.dk ■ PsykInfo i Region Syddanmark - alle kan få en personlig eller telefonisk samtale med en psykiatrisk uddannet medarbejder.

Telefon: 7572 4090, mail: psykinfo@psyk.regionsyddanmark.dk. Daglig træffetid for personlig og telefonisk henvendelse er kl. 10.00-15.00 (torsdag kl.

14.00-18.00) ■ PsykInfo Haderslev ligger ved sygehuset på Skallebækvej 5, Haderslev.

Kontakt til psykiatrisk sygeplejerske Tina Sonnichsen, telefon 2899 4732 ■ PsykInfo har mange tilbud til patienter og pårørende. De udgiver en folder med oversigt over aktiviteter. www.psykinfo.regionsyddanmark.dk ■ Psykiatrifonden har på sin hjemmeside megen information om psykiske sygdomme. www.psykiatrifonden.dk ■ DepressionsForeningen er en uafhængig patientforening, der tilbyder netværk, støtte og sammenhold til patient eller pårørende.

■ www.depnet.dk – Lundbecks hjemmeside med information om depression til deprimerede og deres omgivelser og personale i sundhedssektoren.

Gode råd til pårørende

Hustru: Det værste var frygten Af Anette Jorsal Tlf.2720 1457, ajo@jv.dk

et værste var den følelse, D jeg havde, når jeg kørte hjemmefra og ikke kunne vide, om han kunne gøre noget slemt ved sig selv.

Karen Bonde var hele følelsesregistret igennem, da hendes mand, Jacob Bonde, fik en depression. Først usikkerhed og forundring. »Hvad sker der lige her?« Så forsigtige skub. »Jacob, du er ikke, som du plejer at være«. Snart større spark for overhovedet at få sin mand til at spise og tage et bad. Til sidst handling og indimellem nervøsitet og magtesløshed.

Det var Karen, der fik sin mand til læge, og det var hende, der kørte ham på sygehuset, da han skulle indlægges

på psykiatrisk afdeling. På sygehuset lagde de ikke skjul på, at det kunne være særdeles hårdt ved familien at have en far med depression.

– Ude på sygehuset sagde de til os, at når vi var færdige med behandlingerne, var det ikke sikkert, at vi havde en familie mere, fortæller Karen.

Men det havde familien.

– Jeg tror, vi har et andet fællesskabet, fordi vi har hjulpet hinanden i landbruget i så mange år. Vi ved, hvad betingelserne er, og at det ikke altid er let i hverdagen. Det binder os sammen på en anden måde, siger Karen Bonde.

Hun vidste imidlertid også, hvad hendes mand havde brug for. Hun lod ham tale og tale og hørte bare efter.

– Det gode var, at Jacob var

så åben, for det skal jo ikke ties ihjel, siger Karen.

Både hun og de to børn deltog i fire aftener for pårørende på sygehuset.

– Det var rart at få snakket med andre og høre, hvordan de tacklede de forskellige situationer, fortæller Karen.

Kras kone Jacob er taknemlig for sin kones indsats i den svære tid.

– Hun var en kras kone. »Nu skal du i bad« og »Nu skal du spise«. Hun kommanderede med mig, men det var jo nødvendigt. Det bedste var, at hun bare var der, siger Jacob.

Karen kan dog godt bebrejde sig selv.

– Jeg kan bebrejde mig selv, at jeg ikke satte en stopper for det noget før, men det har jo

altid været ham, der har taget de store beslutninger, siger Karen.

FAKTA ■ ■ ■ AFTENER FOR PÅRØRENDE ■ Pårørende til psykisk syge i Haderslev-området kan få undervisning i den svære rolle at være pårørende.

■ Over seks aftener undervises pårørende i sygdommens symptomer, årsag og behandling. Undervisningen foregår på Distriktspsykiatrisk Center på Haderslev Sygehus.

■ Forårets undervisning indledes 8. marts og foregår om aftenen på tirsdage.

■ Bare lyt – og giv dig tid til at lytte.

■ Hjælp personen til at holde sig i gang.

■ Vær forberedt på forskellige følelser – fra gråd og vrede til afvisning og selvbebrejdelser.

■ Tilbyd at gå med til læge, og hvis du får lov at gå med, så skal du lytte godt med, for den deprimerede kan dels glemme eller ensidigt tolke.

■ Den deprimerede har brug for opmuntring til trods for, at han/hun måske ser negativt på stort set alt.

■ Et kram eller et klem er også vigtigt.

■ Drop bemærkninger som »tag dig nu sammen«. De gavner intet.

Ved angst ■ Hvis en person får et panikanfald hos dig, skal du forsøge at berolige, mens du holder om den angstramte.

■ Vis forståelse.

22

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

GÅTURE. Ingeborg Martensen går gerne en lang tur med sin rollator. – Hvis jeg har en dårlig dag, går jeg en tur med rollatoren, fortæller hun. Ingeborg havde en hjemmesygeplejerske lige efter hjemkomsten fra sygehuset, som tog hende med ud at gå hver dag, og det var godt for humøret.

Foto: Hans Christian Gabelgaard

RYGSÆKKEN var fyldt helt op

J

eg ønsker ikke, at min værste fjende skal få den sygdom. Det er en sygdom, som du ikke kan se. Du kan kun føle den, men du kan blive lige så elendig af den som af de sygdomme, du kan se.

Ingeborg Martensen ved, hvad hun taler om.

Hun fik for syv år siden en voldsom depression, men dengang vidste hun slet ikke, hvad der var galt.

Hun kunne ikke finde hoved eller hale i noget som helst.

Hun gik til læge og fik nogle piller for hjertet. Hun blev sendt på sygehuset i Tønder og fik hjertet undersøgt, men det fejlede ikke noget.

Hjemme igen fik hun det bare værre.

– Jeg kunne ikke finde ud af noget. Jeg sad somme tider ba-

re og hylede. Jeg vidste jo ikke, hvad der var galt, fortæller Ingeborg Martensen og forklarer, hvordan hun havde det: – Jeg følte mig magtesløs.

Kunne ikke noget. Før kunne jeg tage min bil, men hvis nogen ringede og bød mig ud, kunne jeg slet ikke overskue det, og jeg havde heller ikke lyst.

– Jeg var så gal på mig selv over, at jeg ikke kunne tage mig sammen. Opvasken kunne stå i flere dage. Ja, det er svært at forklare, hvad der sker, men det var som et bjerg, jeg slet ikke kunne komme over.

En dag sidst i november 2004 var hun helt nede.

– Nu kunne det være lige meget. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg ville ikke mere, fortæller Ingeborg.

Hun klarede sig igennem til

juleaften, men nu kunne familien godt se, at den var helt gal. Hun kunne ikke holde den sædvanlige frokost den 24. december, og selve juleaften spiste hun ingenting og åbnede ikke sine gaver.

Hun bad om at blive kørt hjem. Da hun tog afsked, sagde hendes svigersøn: »Hvis du ikke har det bedre i morgen, ringer du«.

Det gjorde hun. Klokken seks om morgenen havde hun ikke sovet endnu, og hun ringede til datteren og sagde: »Nu kan I godt hente mig. Jeg kan ikke mere«.

En vagtlæge fik hende indlagt på psykiatrisk afdeling i Haderslev.

FAKTA ■ ■ ■ INGEBORG MARTENSEN ■ Fylder 80 år i år.

■ Hun var i mange år med til at drive landbrug med sin mand, Svend Martensen.

■ Parret fik fire døtre og en søn.

■ Ingeborg har i dag også 11 børnebørn og 13 oldebørn – nummer 14 er på vej.

Din rygsæk er fyldt På sygehuset fortalte hun, at hun var så gal på sige selv, for-

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

di hun ikke længere kunne passe sig selv.

– Jeg havde kunnet forstå, hvis jeg havde fået en depression, da min mand blev kørt ihjel.

Lægen sagde de forløsende ord: »Din rygsæk er fyldt, Ingeborg«.

Hun var den stærke, da hendes mand døde og i andre svære situationer. Dengang var rygsækken ikke fuld, men det var den i efteråret 2004.

Ingeborg har så sandelig også fået mere i rygsækken end de fleste.

Hendes far døde, da han var 46 år, og hun og hendes mand tog hjem på gården, som de passede for hendes astmaramte mor. Efter godt to år brændte gården 2. juledag, og de måtte sælge ruinerne.

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

23

FRED. Puslespillet var ét af de meget få steder, hvor Ingeborg Martensen kunne få fred for de depressive tanker, da hun havde det skidt. Hun elsker stadig at lægge puslespil, og der bliver lagt mange brikker hver dag.

Foto: Hans Christian Gabelgaard

Ældre er mest udsatte for at få en depression SAMLET SAMMEN: Risikoen for en depression er større jo ældre, man bliver. Et langt livs belastende hændelser er samlet sammen og kan være den udløsende faktor.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

og skabe et nyt netværk, siger Berit Nielsen.

erit Nielsen, overlæge ved B gerontopsykiatrien i Haderslev, er ikke i tvivl. Mange

Samlet sammen

Endelig spiller det en væsentlig rolle, at belastende begivenheder gennem livet giver flere ældre burde henvises til større sårbarhed, når man er psykiatrisk behandling. blevet ældre.

– Vi ser tit, når vi – Tidligere havde får patienter ind, at de ældre, da de var de har gået alt for unge, ikke muliglang tid.

Jo længere tid hed for samme – Hos ældre patiman går med hjælp og støtte enter »skjuler« desom tilfældet er pressionen sig ofte en ubehandlet med dagens unge. ved, at der er alt depression, jo De kunne klare de muligt i vejen med mere kronisk utroligste livsvilkroppen. Det kan kår. Måske fordi være smerter i ryg- bliver lidelsen, og der var en børnegen, ved hjertet, flok at tage hensyn problemer med af- jo sværere er det føring, og der går at få den væk igen. til. De måtte bare måske nogen tid, Berit Nielsen bide tænderne før egen læge får psykiatrisk overlæge sammen, siger Berit Nielsen. den idé, at det kunEfter et langt liv ne være noget psymed disse begivenheder kan kisk, fortæller Berit Nielsen. det udløse en depression i alStørre risiko derdommen. Heldigvis kan Når vi er fyldt 65 år, er risikoen psykiaterne oftest hjælpe, mefor at udvikle en depression fi- ner Berit Nielsen. re gange større end hos yngre – Vi kan gøre meget for ekmennesker. sempel med medicin, samtaler – Det kan være på grund af og ambulante besøg af difunktionstab – man kan ikke striktssygeplejerskerne, og det samme som før. Det kan alene ved information kan vi være ensomhed. Måske er ægkomme et skridt videre. Det er tefællen død, eller også kan jo dejligt at se, når patient og ægtefællen ikke længere give familie erkender problemerne den kærlighed og omsorg som via psykoedukation (undervistidligere, forklarer Berit Nielning i psykisk lidelse, red.), sisen og fortsætter: ger Berit Nielsen.

– Det ser også ud som om, at længerevarende sygdom hos ægtefællen er en hyppig årsag.

FAKTA ■ ■ ■ Det kan være en stor belastning over lang tid, og måske GERONTOfår den ældre ikke nok hjælp PSYKIATRI til at håndtere situationen.

■ Gerontopsykiatri handler Flytning er en anden faktor. om psykiske lidelser hos – Hvis man ikke har planlagt ældre. Kommer af græsk flytningen, og den er ufrivillig, geron, der står for gammel. så kræver det en stor kraftanstrengelse at starte et nyt sted

»

OPGAV: 79-årige Ingeborg Martensen var gal på sig selv over, at hun ikke længere kunne overskue noget og græd over ingenting. Til sidst mistede hun lysten til livet, men hun nåede heldigvis at blive indlagt først.

De byggede et statshusmandsbrug op, men som 52årig blev hendes mand kørt ihjel, og hun solgte gården med det samme. Kort forinden havde de mistet et barnebarn ved en drukneulykke.

For blot at nævne den værste modgang.

grædende Ingeborg på et hjemmebesøg. Hun var slet ikke rask endnu.

Hun blev indlagt igen, og den 4. maj kom hun hjem for anden gang. Det blev i dobbelt forstand en frihedsdag for Ingeborg. Nu havde hun mod på livet igen.

Bare at kunne tale

Ingen fordomme

Ingeborg blev glad for at være på sygehuset.

– Bare dét, at de satte sig ned, og jeg kunne snakke med dem. Jeg fortalte bare løs, og somme tider tænkte jeg: »Hvorfor fortalte du alt det?« Men jeg ville være ærlig, og det var godt at få luft.

Ingeborg blev godt nok udskrevet efter tre måneder, men hun nåede kun hjem i tre dage, inden en sygeplejerske fra distriktspsykiatrien mødte en

Ingeborg har ingen fordomme haft mod sin sygdom eller sin medicin.

– Jeg var revnende ligeglad, hvad de ville gøre ved mig, da jeg var indlagt. Bare jeg fik det bedre, og jeg har heldigvis aldrig haft bivirkninger ved pillerne og kunne tåle den første medicin, jeg fik.

Hun har også i modsætning til mange andre ældre med depression været åben om sin sygdom hele tiden.

– Jeg har aldrig været flov over det, og jeg har aldrig lagt skjul på, hvad jeg har fejlet.

Man kan nemt fortie det, men det hjælper ikke noget.

Kan nå at reagere Ingeborg er fortrøstningsfuld i dag.

– Jeg tror aldrig, at jeg kommer så langt ned igen, for nu ved jeg, hvad det er, og jeg kan nå at reagere, siger Ingeborg.

For et års tid siden var hun på vej ned, og hendes medicin blev reguleret.

Hun er tryg ved, at der er professionelle hænder omkring hende. Lige fra den daglige hjemmehjælp, til besøg af sygeplejerske og det årlige besøg fra psykiatrien.

– Der er hele tiden nogen, der tager hånd om mig, siger Ingeborg.

24

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

BEHANDLING: Det kan være svært at forestille sig, hvad en depression er. Hvor slemt det kan være.

Mennesker, der har været gennem en svær depression, siger, at det er det værste, de har oplevet. Et af de bedste midler mod en depression er hurtig handling, for depression kan lige såvel som angst behandles. Jo tidligere erkendelse af sygdommen, jo større chance for helbredelse. De forskellige typer af behandling beskrives her.

Lægens tre gode råd for at undgå en depression Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

Flere trin til at blive rask

i kan forebygge mod så meV get. Mod fedme, hjertesygdomme, kredsløbsproblemer og huller i tænderne.

Men kan vi forebygge mod depressioner?

Ja, til en vis grad, ifølge Leif Olstrup, overlæge på psykiatrisk afdeling i Haderslev.

Og det er helt sikkert, at hvis man først har haft en depression, kan man aktivt forebygge, at sygdommen vender tilbage. Man kan sagtens have en enkelt depression i sit liv, men depressionerne vender tilbage hos en del.

Overlæge Leif Olstrups tre gode råd mod depression lyder således: ■ Fjern stenene på din vej.

Det handler lidt om mavefornemmelse. For eksempel på jobbet. Hvis du i hverdagen ikke kan levere det, som du skal, eller ikke har mulighed for at levere det, du skal, skal du måske kigge dig om efter noget andet. Måske er der også knaster i ægteskabet, der skal høvles af.

■ Motion er godt.

Vi ved, at motion giver folk med en depression en lettelse.

Det samme gælder ved angst.

Motion påvirker kemien i hjernen på den gode måde, og man behøver ikke pumpe jern for at få motion. En cykeltur, en god spadseretur, løb eller en svømmetur er godt.

■ God søvnhygiejne.

Sørg for en fast døgnrytme.

Faste tider for søvn, måltider og arbejde er godt. Vi ved for eksempel at skifteholdsarbejde ikke er godt for folk, der er disponeret for depressioner.

OVERLÆGE i psykiatri Jes Gerlach har skrevet to bøger, »Depression – og hvad du selv kan gøre« og »Angst«, som er en let tilgængelig indføring i de to sygdomme, både for patienter og pårørende.

Behandling af angst 3

Der er trin i behandlingen af angst.

1. Oplysning er første skridt. Patienten skal blive bevidst om sygdommen.

Hvad er symptomerne, hvad kan være årsager, og hvordan kan det behandles.

2. Samtaler er næste skridt, for eksempel kognitiv terapi, hvor det ubevidste bliver gjort bevidst. Patienten bliver bevidst om, hvor og hvornår han/hun bliver angst og øver sig på nogle rytmer og regler, som gør det lettere at leve med angst.

For for eksempel at undgå eller håndtere mange mennesker omkring sig.

3. Hvis ikke oplysning og terapi er nok, kan angst behandles med medicin.

Gode råd ■ Tal om det. Vær ikke flov, men tal med dine nærmeste.

■ Bliv ekspert på din egen sygdom. Find ud af, hvad der er af symptomer, hvad der kan være årsag, og hvad man kan gøre.

■ Vær sammen med folk, du holder af.

■ God, regelmæssig søvn er vigtigt.

■ Godt og trygt sexliv gavner.

■ Undgå negativ stress – både privat og på arbejde.

■ Motion hver dag er godt. Det øger humørstoffer som for eksempel serotonin.

■ Få lys hver dag. Om vinteren kan du bruge en lysterapilampe. Den kan købes hos blandt andet Matas, Imerco og på nettet.

■ Spis sundt og regelmæssigt.

■ Undgå eller begræns alkoholforbrug.

Alkohol øger humør-signalstoffer som serotonin og dopamin, men efter rusen, falder aktiviteten af signalstoffer til under det oprindelige niveau, og derfor kan alkohol faktisk også fremkalde depression.

Rådene gælder også for personer med angst, men der er et par mere til angstramte ■ Vær bevidst om at det er ufarligt. Du kan ikke dø af det.

■ Udgå at dulme angsten med alkohol, for angsten kan efterfølgende blive værre.

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

25

SAMTALER ægen sender ofte den deprimerede til samtaleterapi hos en psykolog eller psykiater afhængig af sværhedsgraden.

Via samtaler får den deprimerede en bedre forståelse af sin egen situation og kan samtidig se muligheder for at komme videre. Samtalerne handler om hvilke tanker og følelser, der har medvirket til en depression, og hvordan den deprimerede kan påvirke og ændre forhold for ikke at havne i samme situation.

Det samme gælder ved angst.

L

VIDEN

MEDICIN

CHOKBEHANDLINGER (ECT)

et gælder om at lære sin D egen sygdom at kende, for viden om sygdommen

ed moderate og svære depressioner giver man V den deprimerede medicin, også kaldet lykkepiller. De virker efter en til to måneder.

ogle får ligefrem billeder fra filmen »Gøgereden« på nethinden, når N de hører ordet chokbehandling, men ifølge læger er det den mest effektive og hurtigste behandling. De bruges mod svære depressioner.

er vigtigt for at kunne håndtere depressionen.

Den deprimerede skal kende symptomer, eventuelle årsager og muligheder for behandling.

Efterhånden har den antidepressive medicin begrænsede bivirkninger. Bivirkninger kan være kvalme, søvnforstyrrelser, mundtørhed med mere.

Det er ikke sikkert, at det første præparat »bider på« patienten, som derfor skal skifte til et andet.

Oftest bliver behandling med medicin kombineret med samtaleterapi. Man kan ifølge overlæge Leif Olstrup – modsat myterne – ikke blive afhængig af medicin mod depression. Ønsker man at trappe ned i medicinen, bør det ske i samråd med lægen.

»

Jeg anede jo ikke, hvad det var.

Jeg kunne bare ikke overskue noget. Jeg havde ikke lyst til noget, og jeg blev gal på mig selv, for hvad var det for noget pjat.

Ingeborg Martensen (side 22-23)

»

Lykkepiller er egentlig et fjollet navn, for det handler bare om, at kommunikationen i hjernen ikke fungerer, og medicinen giver dig mere af det signalstof, du har brug for. Jeg føler ikke, at medicinen gør noget underligt ved mig, men giver mig, hvad jeg har brug for.

Dennis Voss Stensgaard, sognepræst (side 16-17)

Mellem 80 og 90 procent af patienterne får det mærkbart bedre.

ECT-behandlinger bliver brugt oftere og oftere.

– Moderne elektrochok er meget humant. I Danmark bliver det brugt noget mere end i mange andre lande, og vi synes, at det er de andre, der har fordomme mod ECT-behandlinger, siger Leif Olstrup, overlæge på psykiatrisk afdeling i Haderslev.

Patienten bliver først bedøvet og får noget muskelafslappende medicin, så kramperne bliver meget svage. Patienten, der er i fuld narkose, får herefter korte og ganske svage elektriske impulser.

Der er bivirkninger i form af forbigående hukommelsesbesvær.

Patienterne får mellem seks og 12 behandlinger. Der kan være bedring efter få uger. Man ved ikke meget om, hvad der sker rent kemisk ud over, at chokbølgerne sætter en transport af natrium og kalium ind og ud af cellerne i gang, og at det stimulerer aktiviteten af humørstofferne serotonin og dopamin.

»

Jeg var indstillet på chokbehandlinger.

Bare det hjalp. Jeg blev kørt ned gennem lange kældergange og ind i et lille aflukke, hvor de gav chokbehandlingerne.

Oppe på afdelingen brugte vi humoren og »skændtes« om, hvem der skulle først ind, for bideringen smagte af h... til, hvis man var sidst!!

Jacob Bonde, tidligere landmand (side 8-9)

26

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

EN ANDEN. – Jeg er en anden Jacob nu. Før var jeg lidt sky i det, nu er jeg meget mere åben, siger Jacob Stolberg, der igen har fået mentalt overskud til at glæde sig.

Foto: Jacob Schultz

DEN UDØDELIGE HAN TOG EN PAUSE: Fodboldspilleren Jacob Stolberg led af angstanfald. Han fik hjælp og er nu blevet en anden og mere åben person.

Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

D

et et lidt over tre år siden. Jacob Stolberg lå på sofaen derhjemme med tømmermænd efter endnu en tur i byen. Pludselig fik han det meget, meget dårligt. Hans hjerte bankede heftigt, og han svedte voldsomt.

– Jeg troede, jeg skulle dø, siger han.

Det gjorde han heldigvis ikke. Men en af hans gode kammerater var lige død efter en ulykke, og Jacob havde lige få-

et at vide, at hans far havde en dødelig sygdom. Det var mere, end den ellers så seje superligaspiller i SønderjyskE kunne klare.

Jeg græd jo aldrig – Jeg troede jo, jeg var udødelig. Jeg har altid været god til at fortrænge ting og bare smide dem væk, siger Jacob med en kastebevægelse hen over skulderen.

– Det var i hvert fald aldrig mig, der stod og græd ved begravelser, ja, jeg græd jo aldrig. Jeg var den seje, og jeg var jo også anfører i SønderjyskE. Jeg har altid været en le-

dertype, siger Jacob Stolberg over en kop kaffe i kantinen på Haderslev Seminarium, hvor han er ved at uddanne sig til lærer.

– Det tog hårdt på sjæl og krop. Den udødelige var pludselig blevet totalt sårbar. Jeg gik et stykke tid, og jeg fik flere angstanfald. Så var der en af mine kammeraters kæreste, som viste mig noget på skrift om panikangst. Og hov, så fandt jeg ud af, at det var det, jeg havde.

– Jeg spillede stadig fodbold, og jeg var meget træt. Og jeg blev nervøs, hvis jeg bare mærkede det mindste i min

der blev

krop. Jeg fik det første angstanfald i december 2007, og i hele 2008 havde jeg det skidt.

Min far døde også det år. På fodboldholdet rykkede vi op i Superligaen, men jeg var meget ude, jeg var drænet for energi og mistede lysten. Jeg havde ellers det job, jeg altid havde drømt om, jeg levede jo af at spille fodbold.

Stoppede med fodbolden – Der gik trekvart år, før jeg fik stillet en diagnose. Jeg begyndte at gå til psykolog, og jeg fik senere nogle piller, som hjalp mig. Jeg fik det bedre og bedre og lærte at leve med det.

Da jeg holdt op med at spille fodbold i januar 2009, var det som om, der faldt en tung sten, jeg blev ligesom 20 kilo lettere. Det kæmpepres, jeg havde følt, forsvandt. Jeg havde brug for en pause. Og alle mulige ville hjælpe mig, da de hørte om det. Folk ringede og mailede fra hele landet. Ja, selv Brian Laudrups mor henvendte sig til mig, siger Jacob Stolberg med et stille smil.

En dag ad gangen – Jeg havde gemt problemerne væk før, men begyndte nu at se fremad og tage en dag ad gangen. Jeg har altid levet i nu-

FEBRUAR 2011

ONDT I LIVET

27

»

Det var i hvert fald aldrig mig, der stod og græd ved begravelser, ja, jeg græd jo aldrig. Jeg var den seje, og jeg var jo også anfører i SønderjyskE. Jeg har altid været en ledertype.

Jacob Stolberg

FAKTA ■ ■ ■ PANIKANGST ■ Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg.

■ Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt, at man kan være påvirket af det i flere døgn.

■ Nogle mennesker får panikangst, uden at de ved hvorfor, det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

■ Det skønnes at cirka to procent af befolkningen lider af panikangst.

■ Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får lidelsen.

Kilde: NetPsykiater.dk

totalt sårbar et og været glad for at gå til fester. Det er jeg stadig, men jeg tænker mig mere om nu. Jeg ville have livsglæden igen, og så tænkte jeg, om jeg så ikke skulle arbejde med børn. Hos dem er der jo altid meget glæde. Så jeg blev pædagogmedhjælper, først i Sønderborg, senere i Tønder, og jeg har fundet ud af, at jeg vil være idrætslærer på en efterskole, siger den 29-årige Jacob Stolberg, der er vokset op i Tønder, men har boet i Haderslev i en længere årrække.

Nu bor han hos sin mor i Aabenraa. På fodboldbanen stiller han op for FC Sydvest i

Tønder i Danmarksserien.

Lyt til din krop – Fodbold er stadig min store passion, men på et helt andet plan. Jeg går dog stadig til den på banen, selv om jeg ikke er i så god form som tidligere, siger Jacob Stolberg, der ryger ti cigaretter om dagen.

Han betegner sig selv som et stort klubmenneske. Han følger stadig SønderjyskE i Superligaen, og inden han begyndte på seminariet i Haderslev, hjalp han også til i klubben i Tønder.

Mennesker er forskellige, men nogle gode råd kan Jacob

Stolberg godt give til andre, der kommer i den situation, han var i.

– Lyt til din krop og tag en pause. Og sørg for at komme i psykologbehandling hurtigt.

Der skal ikke gå så langt tid, som det gjorde med mig. Det burde egentlig være gratis at gå til psykolog, det der psykiske er jo lige så vigtigt som det fysiske, mener han.

store opmærksomhed, der fulgte med, da han spillede fodbold på topplan.

– Jeg er en anden Jacob nu.

Før var jeg lidt sky i det, nu er jeg meget mere åben. Og jeg har lært at værdsætte de små ting. Det at være sammen med vennerne er altså ingen selvfølge, siger Jacob Stolberg.

En anden Jacob Han er meget glad for den opbakning, han har fået af sine omgivelser. Men han savner– som han siger med lys i øjnene – suset ude på stadion og den

FODBOLDSPILLEREN. Jacob Stolberg i 2007, da han stadig spillede fodbold på topplan i SønderjyskE. Arkivfoto

28

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

Politisk velvilje over for de psykisk syge SPØRGSMÅL TIL POLITIKERNE: Langt de fleste førtidspensionister under 40 år er psykisk syge.

Hvad vil dit parti gøre for at hjælpe dem, spurgte vi psykiatriordførerne for otte partier på Christiansborg. Og de er parat til at udvide tilbuddene, følge bedre op og lave individuelle planer.

Af Carsten B. Grubach, Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

Opsøgende indsats

National handleplan

Udvidet tilbud

Bedre opfølgning

Individuel plan

Massive ressourcer

Per Clausen Enhedslisten

Karen Klint Socialdemokraterne

Liselott Blixt Dansk Folkeparti

■ Vi bør igangsætte en målrettet forebyggende indsats mod psykisk sårbare unge. Vi må have forøget fokus på de faktorer i vores samfund,, som har ført til, at et stigende antal unge får psykiske problemer. Der bør indføres en garanti for førtidspensionister til, at de altid kan vende tilbage til førtidspensionen, hvis et forsøg på at komme ud på arbejdsmarkedet mislykkes. På den måde vil langt flere få mod på at prøve deres muligheder på arbejdsmarkedet. Alle med psykiske lidelser skal have tilbudt en opsøgende indsats og mulighed for at få et skånejob eller deltage i andre aktiviteter så som daghøjskoler.

Førtidspension skal ikke være identisk med isolation og ensomhed.

■ S arbejder på, at psykiatrien ligestilles med somatiske sygdomme, så ikke så meget behandling betales via puljer.

Der skal permanente bevillinger til, så der reelt kan arbejdes langsigtet og tværgående i regionerne og kommunerne.

Og med nye metoder og samarbejdsformer. F. eks. forbedret behandlingsforløb gennem aftalt og delt ansvar mellem behandlerne fra hospital, egen læge og kommune, recovery – at komme sig helt eller delvist – opsøgende teams, mere terapi, åben dialog, patientuddannelse og kort ventetid, når første problemet melder sig. Vi har foreslået en national handleplan lige som på kræftog hjerteområderne, så alle arbejder i samme retning. Mentorordninger og bedre information på uddannelsessted og arbejdsplads kan være med til at bevare rummeligheden, så den unge ikke udstødes på grund af den psykiatriske lidelse.

Anne Marie Geisler Andersen Det Radikale Venstre

Vivi Kier Det Konservative Folkeparti

Özlem Sara Cekic Socialistisk Folkeparti

■ Lige som vi har foreslået et udviklingsforløb for alle førtidspensionister, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil vi foreslå, at man laver et udviklingsforløb for førtidspensionister, der er psykisk syge. Man skal tage udgangspunkt i den enkelte og kreere en plan, så det bliver muligt at vende tilbage til et mere normalt liv igen. For eksempel har det vist sig, at mere motion er meget gavnligt i behandlingen af patienter med angst og depression. I dag er der så mange flere medicinske muligheder, som gør, at folk trods psykisk sygdom godt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter et stykke tid.

■ Vi vil gerne være med til at forbygge at unge mennesker ender på førtidspension, men vi mener, at dem der er for syge til at arbejde, fortsat skal have retten til at få førtidspension. Vi vil arbejde for at sikre, at der bliver afsat massive ressourcer til kommunerne så de kan tilbyde et reelt behandling, social støtte og beskæftigelsesfremmende tiltag, i det omfang, den enkelte har behov for det. Den enkelte skal også tilbydes en fast kontaktperson og en udviklingsydelse, de kan leve af. Og vi er meget skeptiske over for regeringens forslag med at unge mennesker skal være på udviklingsforløb i 22 år og jobcentrene skal stå for udviklingsforløbene.

■ Hvis man vil gøre sig håb om at reducere tilgangen til førtidspension, er det bydende nødvendigt, at den psykiatriske indsats opprioriteres økonomisk og politisk. Psykiatrien skal på finansloven og sikres øgede og permanente midler. I forhold til mennesker med angst er noget af det vigtigste for Det Radikale Venstre at få udvidet den tilskudsberettigede psykologordning, der i dag kun er en mulighed for mennesker med depression under 38 år og mennesker med angst under 28 år. Desuden skal der mere fokus på motion og psyko-edukation – undervisning i at mestre sin sygdom – i den psykiatriske indsats.

■ Det handler om tryghed. Vi øger år efter år bevillingerne til psykiatrien, men der skal mere til. Penge gør det ikke alene, for det handler i høj grad om, at den enkelte kommune i samarbejde med regionen står klar med opfølgning og efterværn. Sindslidende skal have mulighed for at få en meningsfyldt tilværelse, uden at de presses for hårdt. Derfor arbejder vi for, at alle sindslidende får en mentor, der kan guide dem tilbage til en god og tryg tilværelse.

Fleksjob og andre former for skånejob kan være en god løsning for, de der kan og vil.

INGEN SVAR: Sophie Løhde, psykiatriordfører for Venstre, og Simon Emil Ammitzbøll, sundhedsordfører for Liberal Alliance, har trods gentagne opfordringer ikke svaret på vores henvendelse.

Her kan du få mere at vide om psykiske sygdomme Bogen »Depression« af Jes Gerlach. Udgivet af Psykiatrifonden, 150 kroner – Bogen »Angst« af Jes Gerlach med flere. Udgivet af Psykiatrifonden, 150 kroner Rapporten »Stigma og psykiske lidelser« fra Danske Regioner kan downloades på nettet (102 sider) via www.regioner.dk – www.psykiatrifonden.dk www.psykinfo.regionsyddanmark.dk – www.netpsykiater.dk – www.depnet.dk (medicinalfirmaets Lundbecks hjemmeside om depression) www.dp.dk – www.angstforeningen.dk – www.depressionsforeningen.dk – www.sind.dk – www.psykisksaarbar.dk

✂

✂

FIVE A DAY

1. VÆR I KONTAKT - med menneskerne omkring dig, med venner, familie, kolleger, børn og naboer.

✂

2. VÆR AKTIV

3. VÆR OPMÆRKSOM

- gå eller løb en tur.

Dans giver glæde, spil et spil.

✂

- det smukke omkring dig giver glæde. Nyd de små og store øjeblikke, når du taler med venner.

✂

5. VÆR HJÆLPSOM OG VENLIG

4. VÆR NYSGERRIG - prøv noget nyt, genoptag en gammel interesse, opsøg viden.

- gør noget rart for en ven eller fremmed.

Tak, smil - vær aktiv i frivilligt arbejde.

✂

FIVE A DAY - Gør en forskel for dig selv og dine nærmeste Budskaberne i Five A Day er med til at gøre livets små og store udfordringer nemmere.

Rådene er enkle og en hjælp til et bedre liv i hverdagen - når det går godt, men også når det går skidt.

Haderslev Kommune Sundhed & Forebyggelse Nørregade 41 · 6100 Haderslev

✂

✂

✂

✂

✂

✂

1. Vær i kontakt 2. Vær aktiv 3. Vær opmærksom 4. Vær nysgerrig 5. Vær hjælpsom og venlig.

30

ONDT I LIVET

FEBRUAR 2011

LIVSVIGTIG OPFØLGNING. Opfølgningen er meget vigtig, for det er i den periode, den største selvmordfare ligger, understreger Karin Fuglsang.

Her kan du få hjælp

Foto: Jacob Schultz

Kurser ■ På Haderslev Sygehus arrangeres der på psykiatrisk afdeling kurser for patienter med angst og depressioner og deres pårørende, og der er tilbud om terapi.

Støtte i hjemmet ■ I Haderslev Kommunes specialrådgivning, der ligger i Jobcentret i Østergade 48, kan man få støtte i hjemmet, hvis det skønnes nødvendigt.

Socialt samvær ■ Har man behov for kontakt med andre sindslidende, kan man efter henvisning fra specialrådgivningen besøge: ■ Værestedet Brugerhuset, Lavgade 5, Haderslev, telefon 74 52 95 44 eller ■ Værestedet Kolibrien, Præstegårdsvej 20, Vojens, telefon 73 54 10 50.

Selvhjælp ■ Der er er mulighed for at være med i en selvhjælpsgruppe hos Selvhjælp Haderslev i Frivillighedens Hus, Storegade 80, telefon 74 52 83 30 og mailadresse: haderslevselvhjaelp@mail.tele.dk

INDLÆGGELSE. – Hjælper den stærkere medicin ikke, kan patienten blive henvist til en privatpraktiserende psykiater eller blive indlagt på psykiatrisk afdeling på Haderslev Sygehus, siger Tina Sonnichsen. Foto: Jacob Schultz

De tager affære HJÆLP: Karin Fuglsang og Tina Sonnichsen ved alt om, hvordan man typisk hjælper en psykisk syg.

Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

B

liver du meget bange og får angstfald, eller er du meget ked af det og mener, du har fået en depression, er det altid din egen læge, du skal kontakte først. Og det uanset din alder og dit køn.

I Haderslev er der en psykiatrisk afdeling, som kan tage affære, hvis lægen ikke kan hjælpe.

Karin Fuglsang, socialkonsulent i Haderslev Kommunes Specialafdeling, der blandt andre tager sig af sindslidende, og Tina Sonnichsen, sygeplejerske i distriktspsykiatrien, ved alt om, hvordan man typisk hjælper en psykisk syg.

Karin Fuglsang tager sig af de sociale aspekter, hvis en person bliver psykisk syg, mens Tina Sonnichsen er med til at behandle.

– Man skal altid kontakte egen læge først og fortælle om sin sygdom. Så er det lægen,

der afgør hvilken behandling, der skal til. Lægen kan ud fra en såkaldt Hamilton-rating vurdere, hvordan patienten har det. Her spørges der blandt andet ind til, om man lider af søvnløshed, er stresset, har selvmordstanket og så videre.

– Det kan være, at én samtale er nok, og at man bare skal lære at slappe mere af. Men hvis lægen vurderer, at der er tale om angst eller depression, kan der ordineres nogle piller. En form for lykkepiller. De kan være af typen acarin eller cipramil. Lægen kan også henvise til en psykolog. Det koster penge, men her skal man være opmærksom på, at man kan få tilskud, hvis man er under 37 år, siger de to kvinder.

Først medicin – Man nøjes i første omgang med at tage en pille om morgenen i et par måneder. Hjælper den ikke, kan lægen sætte doseringen op i endnu et par måneder. Og hjælper det heller ik-

ke, så kan man gå over til noget stærkere medicin. Det kunne være efexor, siger Tina Sonnichsen, mens Karin Fuglsang nikker.

– Hjælper den stærkere medicin så ikke, kan patienten blive henvist til en privatpraktiserende psykiater, hvor der normalt er en del ventetid. Eller man kan blive indlagt på psykiatrisk afdeling på Haderslev Sygehus. Her vurderer lægen, om patienten virker »stivnet«, det vil sige er gået helt i stå både fysisk og psykisk, eller måske endda er selvmordstruet. Patienten indlægges og er under konstant observation. Og så går man over til at give gammeldags antidepressiv såkaldt tricyklisk medicin, siger Tina Sonnichsen.

– Det kan også godt være, at man bare tilføjer et præparat mere – hvis der har været virkning af det, patienten har fået.

Det er tit det, vi kalder stemnings-stabiliserende medicin, for eksempel lithium eller et

antiepileptikum, der normalt bruges mod epilepsi. Her skal man så være opmærksom på, at der kan være bivirkninger, tilføjer Karin Fuglsang og nævner blandt andet hjerteproblemer, mundtørhed, forstoppelse og manglende sex-lyst.

Opfølgning vigtig – Det er meget vigtigt, at man taler meget med patienten. I hvert fald en gang om dagen.

Næste skridt, hvis medicinen stadig ikke hjælper, kan være behandling med elektrochok.

Efter 8-12 behandlinger skulle patienten, som stadig skal tage den tricykliske medicin, være klar til at blive udskrevet, siger Tina Sonnichsen.

– Opfølgningen er meget vigtig, for det er i den periode, den største selvmordfare ligger. For det er her, at patienten bliver lidt mere bevidst om sin situation, tilføjer Karin Fuglsang.

Mens ældre patienter har et særligt afsnit på den psykiatriske afdeling på Haderslev Sy-

Rådgivning ■ Der er åben rådgivning hos Psykiatrisk Informationscenter i Region Syddanmark i Vejle på telefon 75 72 40 90. Træffetid for personlig og telefonisk henvendelse mandagfredag 10-15 (torsdage dog 14-18).

■ Man kan også sende en mail til: psykinfo@psyk. regionsyddanmark.dk Centret står også bag en række foredrag om psykiske sygdomme.

■ Læs mere om centret på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

Information ■ På biblioteket i Haderslev og på psykiatrisk afdeling på Haderslev Sygehus kan man få meget mere at vide om psykiske sygdomme hos PsykInfo.

På nettet kan man hente information hos blandt andre www.netpsykiattri.dk, www.psykiatrifonden.dk, www.depressionsforeningen.dk og www.sårbar.dk

gehus, henvises børn til behandling på Kolding Sygehus eller på børnepsykiatrisk afdeling i Augustenborg. Og børn behandles ikke med stærk medicin og elektrochok som de voksne.

HELE PAKKEN - et tilbud til arbejdspladsen, du IKKE kan sige nej tak til!

Få større viden, indsigt, kompetence og ressourcer til at komme videre, når livet gør ondt.

Vi har opskriften, og sammen med din virksomhed kan vi ud fra jeres konkrete ønsker matche jeres behov og gøre en forskel i et skræddersyet arrangement for jer.

Vi tilbyder din virksomhed et arrangement, hvor Teatret Møllen i samarbejde med Jobcenter, Sundhed og Forebyggelse, Haderslev Kommune og KursusCentret Haderslev Handelsskole gennemfører et eftermiddagsarrangement. Pakken er en del af den kampagne, som igangsættes for at angst og depression bliver en naturlig del af livets samtaleemner.

Eksempel på en Hel Pakke Værktøjskassen er feksibel og skræddersyes til arbejdspladsen.

Tilbudet omhandler:

Møllens Forumteater

Det gode arbejdsmiljø

God kommunikation på arbejdspladsen

Den gode samtale

Mentoruddannelse

Motion

Coaching

Viden om stress, angst og depression

Jeres udbytte bliver større viden og forståelse for, hvordan vi kommunikerer om angst og depression som en naturlig del af den almindelige kommunikation på arbejdspladsen.

Der planlægges 6 - 9 arrangementer over de næste 2 år.

De kan gennemføres som eftermiddags- eller aftenarrangementer.

Formålet er at skabe job og forebygge angst og depression på arbejdspladsen.

Kontakt projektkoordinator Birte Schultz KursusCentret Haderslev Handelsskole e-mail: bsc@hhs.dk E-mail: og Telefon: på telefon: 30 43 57 72 43 72 30 57

32

ONDT I LIVET

■ Jeg tror, man må erkende, at grundlaget for, at man overhovedet kan opleve disse dybe følelser af angst og skræk, er, at man er et følsomt menneske, som også evner at have dybe positive oplevelser.

Ib Michael forfatter, der har lidt af panikangst siden barndommen, i bogen »Angsten i kunsten«, 2008

FEBRUAR 2011

■ Al den aggression, du normalt bruger på at leve, vender du indad med en frygtindgydende og dræbende kraft. Det var ved at koste mig livet ganske enkelt.

Henning Jensen skuespiller, om et af sine mange tilfælde af depression

■ Fordi min mor skammede sig over sin sygdom, ville hun ikke have, at vi talte til andre om hendes nedture og ophold på forskellige psykiatriske afdelinger. Det var værst for hende selv, men også svært at være den datter, som hun blev meget vred på, når hun havde det skidt.

Hilda Heick sanger, på www.psykisksaarbar.dk

De har haft

■ Det var angsten for, at nu kollapser det hele. Det var en kamp på scenen. Jeg havde det fuldstændig, som hvis jeg stod over for en løve. Publikum var alle sammen fjender. Jeg skulle bare overleve det og klaveret var en løve, jeg skulle kæmpe imod.

Katrine Gislinge Danmarks førende pianist, i Berlingske i 2010. Hun fik i 2003 sit første angstanfald og tog to måneders pause.

■ Under depressionen blev min sociale fobi meget slem.

Når folk sagde ting til mig, misforstod jeg alting, og der var kun ganske få mennesker, jeg kunne holde ud at se, så jeg levede meget isoleret i den periode. Det blev også meget svært og krævede stor overvindelse bare at købe ind.

Sanne Salomonsen sanger, i Berlingske, fik efter en blodprop en depression, der varede i ti måneder.

ONDT I LIVET

■ For to år siden fik jeg en depression. Den var så voldsom, at jeg lagde mig ned. Jeg kunne ikke mere.

Så voldsom, at jeg sagde alt mit arbejde op. Så voldsom, at jeg sad derhjemme – jeg kunne kun køre mine børn i skole. Stirrede lige ud i luften, kunne ikke finde på andet. Jeg havde lige været gennem en skilsmisse. Jeg var ved at blive 40. Alt det gjorde, at jeg fik en depression. Jeg ved, at der er rigtig mange andre, der har prøvet det. Men med min dejlige familie og mine venners hjælp forsvandt depressionen. Og i dag er jeg simpelt hen så sindssygt glad.

Casper Christensen komiker, i BT oktober 2009.

■ Bevidstheden om, at angsten kan komme, når man mindst venter det, er et vilkår, jeg måtte vænne mig til at leve med... før angsten kommer angsten for, at angsten er på vej. Angsten for angsten fremkalder angsten. Ekkoet er værre end selve lyden. Det er en uhyggelig og lammende proces.

Jørgen Leth forfatter, journalist og filminstruktør, i selvbiografien »Det uperfekte menneske«, 2005

■ Som barn oplevede jeg at måtte flygte fra Iran med min familie, men det var først mange år senere, at reaktionen – i form af angst – kom. Angstanfaldene kom ud af det blå og kunne opstå hvor som helst.

Jeg blev fyldt af uro og tomhed og havde en følelse af at være den mest ensomme person i hele verden.

Jeg indså, at jeg måtte gøre noget ved problemet, at jeg faktisk havde dæmoner, drager eller hvad man skal kalde det, som jeg var nødt til at lære at leve med. Jeg indså også, at åbenhed var vigtig, for at jeg overhovedet kunne forholde mig til min angst. Efter flere års terapi er jeg nu blevet i stand til at håndtere angsten ved hjælp af håndgribelige redskaber, som jeg har tilegnet mig gennem terapien.

Farshad Kholgi skuespiller og forfatter

■ Jeg tror, at alle mennesker kan blive ramt af psykisk sygdom, hvis de bliver udsat for tilstrækkelig hård belastning. Imidlertid er vi nogle, der er mere sårbare end andre. (…) Jeg er psykisk sårbar, og jeg er glad for det. Egentlig er jeg også lidt stolt af at være nået dertil, hvor jeg kan holde til livet på Christiansborg på trods af min sårbarhed. Og hvor jeg åbent tør fortælle om min sygdom. Jeg håber, at andre vil følge trop, så vi sammen kan få nedbrudt det tabu, der hersker omkring psykisk sygdom.

Anne Marie Geisler Andersen på www.psykisksaarbar.dk, medlem af Folketinget for de radikale, har haft to depressioner

■ Jeg havde angst i flere år, før det gik op for mig, at det var angst. At jeg ikke bare var mærkelig. Til sidst blev angstanfaldene så nedbrydende, at jeg stoppede karrieren som model. Jeg var nødt til at stoppe op og tage mig af mig selv. Og den bedste måde at komme af med angst på er at fortælle om den. Sig det højt!

Renée Toft Simonsen psykolog, brevkasseredaktør og tidligere topmodel, på www.psykisksaarbar.dk

■ Jeg bliver mere træt endt normalt. En ellers ukendt følelse af hjælpeløshed dukker op. Jeg bliver småforskrækket over arbejdsopgaver, jeg ellers løser med venstre hånd. Alle skal pludselig støtte mig i, at jeg er dygtig og god nok. Så kommer osteklokken, og så er der ingen vej tilbage. For eksempel kan jeg sidde i et teater til en premiere på en festlig rockmusical og høre publikum pifte og more sig. Med ét er det tydeligt, at jeg er helt alene, afskåret fra oplevelsen. Jeg kan ikke smile, mine hænder klapper robotagtigt. Jeg er egentlig ikke ked af det, bare udenfor. Osteklokken bliver langsomt mere massiv og gør mig distræt og glemsom.

Jeg kan ikke koncentrere mig ordentligt. Nu er depressionen i gang.

Isabella Miehe-Renard tv-vært og forfatter, i 2008, i bogen »På« om sit liv