HUN HAR FINGRENE NEDE I BOLLEDEJEN
JEG ER BLEVET MEGET BEDRE, SIGER PEDER OM EFTERSKOLE-TIDEN
SIDE 4
SIDE 6
SØNDAG 20. FEBRUAR 2011
Udddannelse Studiet fik Theis på rette vej Theis viskede tavlen ren og droppede stofferne. Hans liv fik en ny retning, da han flyttede til Varde og begyndte på uddannelsen til smed. S I D E 2 -3
Mange pigers drøm at blive jordemoder KVINDEJOB. Den første mandlige jordemoder blev uddannet i 1980. At hjælpe fødende er et kvinde fag. Anna Lykke Christensen er i gang med sit drømmestudie. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
ordemoderfaget er ét af verdens ældste, der i Danmark første gang blev nævnt i kirkeordinansen i 1532.Selve uddannelsen er én af Danmarks
J
ældste fra 1787. I Danmark fik mænd adgang til uddannelsen i 1953, men der skulle gå endnu næsten 30 år, før den første mand blev jordemoder. Det skete i 1980. I Esbjerg har man endnu aldrig haft en mandlig studerende, og i alt i
Danmark, inklusiv Grønland og Færøerne, er der kun fire mandlige jordemødre. Til gengæld er uddannelsen rigtig mange pigers drøm. Der er kun 1500 jordemødre i Danmark, mod 60.000 sygeplejersker, og der bliver kun taget ganske få
studerende ind. I Esbjerg, hvor uddannelsen er ny og kun har eksisteret i fem år, er der blevet taget mellem 25 og 28 ind to gange om året. Jordemoderuddannelsen er en professionsbachelor, hvilket betyder, at man kan læse en master- eller en kandidatud-
dannelse ovenpå jordemoderuddannelsen. Anna Lykke Christensen er i fuld gang med at uddanne sig til jordemoder – hendes drømmestudium.
FANTASTISK AT RØRE SIDE ET HELT NYT LIV
6
2
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
Nu h fundet jeg er KOM TIL ÅBENT HUS
Vi holder længere åbent for dig!
Lørdag d. 26. februar kl. 10-14 2-årige Erhvervsakademi uddannelser
Foto: John Randeris
Bachelor uddannelser
NEW Top-up Bachelor
DESIGN & BUSINESS
1
TEKNISKE videregående uddannelser
2
ØKONOMISKE videregående uddannelser
3
IT & DESIGN videregående uddannelser
next step ESBJERG Spangsbjerg Kirkevej 103
SØNDERBORG Grundtvigs Allé 88
www.easv.dk
Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk
A
ccenten afslører ham med det samme. Han er hverken født eller opvokset i Vestjylland. Han er københavner – og endda en af den slags, man normalt undgår på ture til hovedstaden. Men det er slut nu. For 31-årige Theis Falster sagde i 2008 farvel til et liv med stoffer og lediggang. Han flyttede vestpå. Næsten så langt som man kan komme. Til Varde. Her viskede han tavlen ren og begyndte på et liv som studerende. Og det skulle vise sig at være lige netop det, han havde brug for på sin vej væk fra livet i København. – Pludselig fandt jeg noget, som jeg var god til. Jeg lærer noget hver eneste dag, og jeg udfordrer mig selv. Hver dag, du har væ-
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
har jeg t noget r god til KURSSKIFTE: 31-årige Theis Falster efterlod et
liv med stoffer i København for tre år siden og satte kurs mod Vestjylland. Her har studielivet ved EUC Vest i Esbjerg og fodbolden givet ham lige netop det, han havde brug for. ret på skole, har du lært noget nyt. Det giver én oplevelsen af succes, fortæller Theis.
Fodbold i Varde JydskeVestkysten møder ham i frokostpausen på EUC Vest i Esbjerg. Det er her, han har sin daglige gang, når han går i skole. Uddannelsen som smed veksler mellem praktik i en virksomhed og skolegang. I øjeblikket går Theis i skole. Studielivet har givet ham en hverdag og noget spændende, han glæder sig til at stå op til hver morgen. Og så er han faldet så godt til i Varde, hvor han bor, at han end ikke overvejer nogensinde at vende tilbage til København. – Nej, jeg skal aldrig tilbage. Theis begyndte på ud-
dannelsen til smed i 2009, men flyttede allerede til Varde året forinden. Uden én eneste kammerat eller bekendt i nærheden. Det var en udfordring. Han fik at vide, at det ville være en god idé at blive »aktiv i foreningslivet«. Da han har spillet fodbold hele sit liv, meldte han sig ind i Varde IF. Her fik han hurtigt nye kammerater. Han er superglad for uddannelsen til offshoresmed. I bogstaveligste forstand ligger der en hel verden af muligheder for fødderne af ham, når han er færdig. Og hans læreplads har udstyret ham med en række kurser og certifikater, som han kan bruge i fremtiden. – Min arbejdsplads har ofret mange penge på mig og blandt andet givet mig
et offshore-certifikat og et højderedningskursus, så jeg kan være med overalt. Det er jeg rigtig glad for, fortæller Theis. Hvor er du henne om ti år? Theis tænker, så svarer han endelig. – Der er to muligheder. Enten sidder jeg i et parcelhus med kone og to små børn om benene. Eller også er jeg i udlandet og arbejde og bruge min uddannelse, siger han. I første omgang er det udlandet, der trækker mest. Theis har allerede kontakter i Bahrain, som han besøgte under en skoletur med EUC Vest. Han har også kontakter til firmaer i England, der gerne vil hyre ham, når han er færdiguddannet som offshore-smed.
FAKTA ■ ■ ■
FAKTA ■ ■ ■
EN DAG I THEIS’ LIV
UDDANNELSEN TIL OFFSHORESMED
■ 6.50. Vækkeuret ringer, og Theis står op, smører madpakke, laver kaffe og går i bad ■ 7.30 Kører han mod skolen i Esbjerg. På vejen samler han en studiekammerat op ■ 8.20-15.15 Har undervisning på skolen ■ 15.30 Hjemme igen. Tjekker sin mail, ser nyheder og logger ind på sin Facebook-profil. Sidst på eftermiddagen tager han til Varde IF, hvor han spiller fodbold. Her træner han mandag, tirsdag og torsdag. Om onsdagen går han til boksetræning. Bagefter står den på aftensmad, fjernsyn og derefter i seng. I weekenderne er der som regel kampe med fodboldholdet.
■ Offshore-smed er en smed med speciale i offshore. ■ Uddannelsen tager mellem 2 og 4 år og er sat sammen af tre længere skoleforløb kombineret med praktik i en virksomhed. ■ En smed svejser, bukker, klipper, borer, fræser og drejer i forskellige metaller. ■ Som offshore-smed er man særligt uddannet til at løse opgaver på boreplatforme, produktionsplatforme og på offshore-vindmøller. Kilde: EUC Vest
GLAD PÅ JOB OG UDDANNELSE. Theis Falster tager om morgenen glad af sted mod EUC Vest eller praktikvirksomheden SubCPartner, der ligger på havnen i Esbjerg. Jeg skal aldrig tilbage til København, siger han. Foto: John Randeris
3
4
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
FORTRØSTNINGSFULD. Eleverne skal ud i praktik, og kok og underviser Dan Feld-Jakobsen er optimist, især fordi arbejdsgiverne nu får økonomisk tilskud til at tage lærlinge ind. Her ses han sammen med eleverne Rikke Friis og Brian Nagel.
POPULÆR UDDANNELSE. Jesper Kusk Jensen i forgrunden sammen med to af de øvrige elever på Mad til Menneskeruddannelsen.
Susie kan lide lugten i bageriet MAD: EUC Syd i Haderslev har nu også fået en praktisk uddannelse for fremtidens kokke, bagere og slagtere. Af Michael Mogensen Tlf. 7211 4309, mmo@jv.dk
an har vist lidt svært ved at styre løgene. Tonen er lige på, men uden at være hård i det næsten nye seks millioner kroner dyre køkken på Christen Koldsvej i det nordlige Haderslev. Her bevæger Susie Luca
H
Kristiansen og hendes holdkammerater sig rundt i de hvide uniformer og høje kokkehuer. De er de første elever på uddannelsen Mad til Mennesker, der åbnede på EUC Syds afdeling i Haderslev sommeren 2010. Da de sønderjyske tekniske skolers sammenslutning EUC Syd besluttede sig for at åbne en ny ud-
SPLINTERNYT. Susie Luca Kristiansen med holdkammeraten Jesper Kusk Jensen i det næsten splinternye køkken. EUC Syd byggede for seks millioner, da beslutningen om at etablere uddannelsen i Haderslev blev taget. Foto: Jacob Schultz dannelse på sin næstmindste afdeling, var det med afdelingsleder Jan Monnerups ord, fordi: – Vi nogen gange får skudt i skoene, at der mangler en uddannelse for piger på teknisk skole i Haderslev.
»
Jeg kan godt lide at lave mad og er faktisk god til det. Susie Luca Kristiansen
Praktiske piger Hos organisationen Uddannelsesbyen Haderslev vakte beslutningen da også glæde, da Haderslev-området har flere fødevarevirksomheder og en bacheloruddannelse inden for
sundhed og ernæring. Hvad der manglede, var en uddannelse for de praktisk interesserede piger mellem 16 og 17. Med sine 23 år falder Su-
sie Luca Kristiansen lidt uden for den målgruppe, men ellers passer hun godt ind i billedet: – Jeg ville i gang med noget praktisk efter at have læst HF, og jeg så den nye mulighed i Haderslev. Jeg gik til infomøde og besluttede mig. Jeg kan godt lide at lave mad og er faktisk god til det, smiler Susie.
Vil være kok Mad til Mennesker er et grundforløb, der åbner for en række hovedforløb, blandt andet kok, bager,
Highlights: • A great education for children aged 3-17
gastronom og detailslagter. Susie går efter at blive ernæringsassistent, for her er chancerne for at finde arbejdstider, der matcher med at have to små børn, gode. Men på den lange bane er hun ikke i tvivl om, at hun vil være kok: – Der har man mere ansvar og kan være mere kreativ, mener Susie Luca Kristiansen, der lige nu glæder sig over arbejdsopgaverne på uddannelsen og ikke mindst det sociale liv blandt eleverne: – Vi mødes en del i fritiden og laver mad sammen, fortæller Susie Luca Kristiansen, der også gerne bruger fritiden på at zappe ind på »Det søde liv« og programmer med den engelske kok Jamie Oliver.
• High academic and social standards tailored to meet the needs of each individual student
FÅ MERE INFORMATION OG FØLG OS PÅ:
• Danske elever i skolealderen kan vælge faget dansk, på samme niveau som i en almindelig dansk skole. Med de samme bøger, pensum og danske lærere, i alle andre fag undervises på engelsk
SDU.DK SØNDERBORG ESBJERG ODENSE
9. FEBRUAR
25./26. FEBRUAR 5. MARTS
SLAGELSE
12. MARTS
KOLDING
28. APRIL
• Support for students new to the English language • A nationally- and internationally-recognised programme of study enables a smooth transfer to and from Danish schools/gymnasiums • Students from 20 different countries have joined our school since it first opened in 2008 • New students registered between now and 1. October 2011 receive a 50 per cent discount on tuition in August and September. Plus, the first sibling pays half the price of your first child - all other siblings are free!
Come visit us! Nygårdsvej 82 · 6700 Esbjerg · 7610 5399 · 2913 0502 www.esbjerginternationalschool.dk · mail@esbjerginternationalschool.dk
FAKTA ■ ■ ■ DET LÆRER DU ■ Eleverne lærer at bearbejde fødevarer, håndtere råvarer korrekt, hygiejnestandarder og kundekontakt. De får viden om sundhed og ernæring og planlægning af fødevarer i restaurationskøkken eller i industrien. Se mere på www.eucsyd.dk
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
5
Her skabes vindere – trods handicap UDFORDRING: Emmerske Efterskole får læsesvage unge til at overvinde sig selv og deres handicap. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
eder og Johannes er målbevidste unge mænd. Begge har de meldt sig til niende klasses afgangsprøve, og selvom det kan lyde let for mange, så er det en sejr for dem, der i folkeskolen sad uden for fællesskabet, fordi de ikke kunne læse. Johannes har, siden han var ganske lille, levet med prædikatet ordblind, Peder har bare svært ved ordene, men begge er de rykket efter henholdsvis halvandet og et halvt år på Emmerske Efterskole ved Tønder. – Jeg er blevet meget bedre, siger Peder. Han vil være landmand. Drømmen er at overtage gården, han er vokset op på. – Jeg scanner de svære tekster ind på min iPad og får dem læst højt, siger Johannes. Han vil være elektriker og målet er at komme til at arbejde med vindmøller for Dong Energy.
P
Får lysten tilbage – Det vigtigste er, at vi giver
dem lysten til at lære, siger Uffe Madsen. Han er trukket i sikkerhedsbriller og gummiforklæde, for at lave fysikforsøg med drengene. Emmerske Efterskole indviede sit ny eksperimentarium sidste efterår, og forsøg er i høj grad nøglen til at knække læsekoden: – Vores elever har lettere ved det, hvis de får tingene i fingrene først. Så sætter vi os bagefter ned og snakker om, hvad vi lærte af det, siger læreren. – Det er også derfor, vi har så mange valgfag, siger Mette Johansen, igennem 15 år halvdelen af skolens forstanderpar, sammen med sin mand Niels.
Høje gennemsnit Emmerske Efterskole er én af fire efterskoler for normaltbegavede unge med læsevanskeligheder i Sydjylland. Skolen har plads til 85 elever, og flere og flere af dem tager folkeskolens afgangsprøve og også danskprøven på F-niveau, som de tager på teknisk skole. – Kravene til vores elever
PROF-LOKALE. Fysiklærer Uffe Madsen, Peder Bolvig Sørensen Hansen og Johannes Bendix i gang med at tjekke, hvordan forskellige metaller reagerer i syre. Foto: André thorup bliver også større, ligesom de gør i verden udenfor. Det er først i de senere år, vi er begyndt at tilbyde eksaminer, det brugte vi slet ikke tidligere, siger Mette Johansen. Og beretter med stolthed, at skolens elever ved sidste års danskprøver
fik et gennemsnit på 9,6 efter den ny karakterskala. Otte af de 21 elever fik 12 i dansk. Den slags giver stolthed på en efterskole, eleverne søger i sidste øjeblik, når det viser sig, at det med læsningen ikke bliver bed-
re, sådan som barnet, forældrene og den almindelige folkeskole satsede på. Så bliver ansøgningen sendt af sted til Emmerske, som den sidste chance, før alvoren uden for skolens mure først rigtig banker på.
FAKTA ■ ■ ■ EMMERSKE EFTERSKOLE ■ En af fire efterskoler for normaltbegavede, læsesvage unge i Sydjylland. ■ Plads til 85 elever i 8. til 10. klasse. ■ Tre ud af fire læsesvage elever er drenge. ■ Har små klasser, med otte elever, og ekstra mange dansktimer og valgfag.
Åbent Hus på Aalborg Universitet Esbjerg Fredag d. 25/2 kl. 9-14 & Lørdag d. 26/2 kl. 10-15
”Ti Univ llæg fra ersi i Esb teterne jerg “ Uddannelser på Aalborg Universitet Esbjerg
www.esbjerg.aau.dk
6
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
Fantastisk at røre et helt nyt liv Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
e arbejder i treholdsskift, de siger aldrig nej til ekstravagter, de skal have et megahøjt karaktergennemsnit – og så bliver de aflønnet på linje med sygeplejersker. Alligevel står pigerne i kø for at komme ind på landets jordemoderuddannelser. I København, Aalborg og Esbjerg:
D
– Jeg tror bare, at hvis man vil være jordemoder, så VIL man. Og når du samtidig ved, at der står mange derude, der vil give deres højre arm, for at være i faget, så slutter al brok, siger Anna Lykke Christensen. At hun skulle være jordemoder lå ellers ikke i kortene. Faktisk anede hun ikke, hvad hun ville, da hun blev student fra katedralskolen i Ribe for snart fem år siden. I første omgang vidste hun
JORDEMODER: Anna Lykke Christensen fra Ribe læser til jordemoder i Esbjerg. Hun går ind til et fag med skæve arbejdstider, men hun er bare lykkelig over at få lov.
bare, at hun skulle til København, hvor hun har arbejdet med handicappede, ligesom hun har brugt tid på at rejse. Hvordan jobbene og rejserne har modnet hende, blev brugt som argumenter i Annas ansøgning, om at komme ind på jordemoderuddannelsen i kvote 2. Hvilket lykkedes selvom hendes gennemsnit kun siger 8,3 og uddannelsens krav i kvote 1er 9,2.
kirk-holm.dk
DRØMMESTUDIE. Anna Lykke Christensen har fundet sit drømmestudium på jordemoderuddannelsen i Foto: Morten Flarup Esbjerg.
VI RULLER DE RØDE LØBERE UD…
Nyt studie, nye mennesker og nye omgivelser er lig med mange spørgsmål! De Røde Løbere i Studiebyen Esbjerg arrangerer gratis events for studerende, hyggeaftener på Huset og hjælper dig med – næsten – alt! Mere end 40 forskellige arrangementer om året. Find dit drømmestudie ved Åbent Hus på de fem uddannelsesinstitutioner med 60 videregående uddannelser.
Åbent Hus 25.–26. februar 2011 Tjek programmet på Studiebye
nEsbjerg.dk
Uddannelsen er der tjek på
– Oprindelig ville jeg arbejde med design, men efter at have stået i en tøjbutik med dyre luksusting, fandt jeg ud af, at jeg hellere ville arbejde med mennesker, men helt indtil lige inden jeg skulle søge ind, vaklede jeg mellem politi og jordemoder. Begge fag er noget med at gøre en forskel, men her er det liv og død. Ikke at det behøver, at være det, men jeg har nok bare anet, at det er så stort. At være den første, der rører et helt nyt liv, det er fantastisk, siger hun. Det er snart et år siden, hun var med til sin første fødsel. Uddannelsen veksler hvert halve år mellem skolebænken og praktik, og Anna lærer fagets virkelighed på fødegangen i Roskilde. Af samme årsag, har hun beholdt sin lejlighed i København og flytter frem og tilbage. For vil man være jordemoder, så VIL man.
FAKTA ■ ■ ■ KVOTE 2 ■ Langt de fleste pladser i kvote 2 tildeles ansøgere, hvis gennemsnit fra den adgangsgivende, gymnasiale eksamen er for lavt til at blive optaget i kvote 1, men som har erhvervet sig andre kvalifikationer for eksempel i kraft af relevant erhvervsarbejde og udlandsophold. Resten af pladserne tildeles ansøgere med andre kvalifikationer end en gymnasial eksamen. Optagelse via kvote 2 sker på baggrund af en individuel vurdering.
ANTAL ELEVER ■ Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse og fra år til år, hvor mange pladser, der besættes via kvote 2. På jordemoderuddannelsen i Esbjerg og på de to øvrige jordemoderuddannelser har fordelingen i mange år været ligeligt fordelt mellem kvote 1 og 2.f
UDDANNELSE
søndag 20. februar 2011
7
Søg på kvote 2 senest 15. marts GODE RÅD: Vil du ind på en videregående uddannelse, og er dit gennemsnit fra din gymnasiale eksamen tilstrækkelig højt, kan du søge om optagelse inden den 5. juli gennem kvote 1. Andre må søge ind via kvote 2.
EUC– enSyd jungle af muligheder
Af Povl Kristensen, vejleder ved Studievalg Sydjylland
ptagelsen gennem kvote 2 er for de ansøgere, som kan have brug for at blive vurderet ud fra andre kvalifikationer end blot eksamensgennemsnittet. Ønsker man at komme ind på en af de uddannelser, der arrangerer optagelsesprøver i løbet af forsommeren er kvote 2 også vejen. På de fleste universitetsuddannelser går kun ti procent af pladserne til kvote 2-ansøgere. Og langt de fleste universitetsuddannelser stiller krav om karakterer og studierelevante fag, ikke erhvervsarbejde eller højskoleophold. Professionsbacheloruddannelser giver langt flere studiepladser til kvote 2ansøgere. Her kan der i bedømmelsen af ansøgerne blive lagt vægt på kvotienten ved den adgangsgivende eksamen, karaktererne i udvalgte fag eller supplerende gymnasiale fag. Relevant erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, aftjent værnepligt eller militærnægtertjeneste kan også tælle med. Et kursus på en folkehøjskole, husholdningsskole eller lignende på f.eks. 16 uger kan bidrage yderligere til, at uddannelsesstedets bedømmelse falder heldigt ud. Det kan et 3-6 måneders udlandsophold, der har indeholdt undervisning på et vist niveau, f.eks. i landets sprog, også. Men selv om man selv synes, at man opfylder de stillede krav, betyder det ikke nødvendigvis, at uddannelsesstedet gør det: Der vil til enhver tid være tale om en helhedsvurdering af ansøgerne.
O
Samtaler Nogle uddannelsesinstitutioner indkalder ansøgere til en samtale. I de tilfælde vil de skriftlige ansøgninger danne grundlag for udvælgelsen. Samtalen skal give institutionen et indtryk af ansøgerens studieegnethed og modenhed. Ansøgere, der har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen, f.eks. en erhvervsuddannelse eller et antal hf-enkeltfag, hører hjemme i kvote 2, og også for dem er det vigtigt at undersøge optagelseskravene på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider. Kravene kan
KVOT 2-ANSØGERE bedømmes ikke kun på Modelfoto karaktererne. nemlig være meget forskellige. Er man i tvivl om, hvad uddannelsesstedet lægger vægt på, eller giver hjemmesiden f.eks. ikke svar på ens spørgsmål om, hvad man forstår ved »studierelevant erhvervsarbejde«, må man kontakte studiestedet direkte.
Vigtig dokumentation Folk med en udenlandsk gymnasial eksamen er også i gruppen, der skal søge via kvote 2 inden 15. marts. En grundig information om godkendelse af udenlandske eksamener giver hjemmesiden www.iu.dk/anerkendelse Vigtigt er det her at nævne, at studenterne fra Duborgskolen i Flensborg og A.P. Møllerskolen i Slesvig får en eksamen, der på forhånd er godkendt i Danmark. Det er vigtigt at kunne dokumentere så mange af sine aktiviteter som muligt, uanset om der er tale om eksamener, erhvervsarbejde, kursusdeltagelse, foreningsarbejde, politisk arbejde, arbejde med børn og handicappede eller et arbejde som fritidsleder. Uddannelsesstederne skal modtage al dokumentation senest den 5. juli. Man kan altså godt skrive aktiviteter på sin kvote 2-ansøgning, selv om de foregår efter 15. marts. Kurset, jobbet, eller udlandsrejsen skal blot være beskrevet i kvote 2-ansøgningen.
Motiveret ansøgning Nogle uddannelser kræver en motiveret ansøgning sammen med de officielle skemaer. Den skal fortælle om de personlige overvejelser bag at søge ind på den pågældende uddannelse, om de kompetencer, man har – ikke kun i forhold til selve uddannelsen, men også på arbejdspladsen bagefter. Den motiverede ansøgning skal altså både vise ansøgerens studie- og job-egnethed.
Også i forbindelse med den motiverede ansøgning – også benævnt »levnedsbeskrivelsen« – er det vigtigt at kigge på uddannelsens hjemmeside: Hvad lægger uddannelsesstedet vægt på i en motiveret ansøgning? Vil man overhovedet have den? Som hovedregel vil man få svar på sin ansøgning med posten den 30. juli.
FAKTA ■ ■ ■ STUDIEVALG SYDJYLLAND OG UG.DK
■ Studievalg Sydjylland er et af syv regionale centre under Undervisningsministeriet. Vejlederne hjælper unge på gymnasiale og erhvervsuddannelser med at finde den rigtige uddannelse. Find Studievalg på www.studievalg.dk/sydjylland Alle uddannelser, der udbydes i Danmark, findes på Uddannelsesguiden, www.ug.dk Ansøgningsskemaerne fås på biblioteker, gymnasiale uddannelser, ofte på Ungdommens Uddannelsesvejledning eller ved henvendelse til Studievalg.
ÅBEN VEJLEDNING Studievalg Sydjylland har træffetider i 12 byer, hvor man kan få svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med ansøgningen eller svar på andre ting ved valg af studium og erhverv. Find træffetiderne og bestil tid på www.studievalg.dk/book-Sydjylland Flere end 30 vejledere sidder klar alle ugens dage til at hjælpe pr. mail, sms, chat eller telefon hos eVejledning, som man kan finde via www.ug.dk/eVejledning
Du kan altid kontakte vores studievejleder på
7412 4242
eucsyd.dk