SØNDAG 22-05-11
Uddannelse Søg ind og bliv optaget 12 SIDER TEMA
om uddannelse
JydskeVestkysten - en del af Syddanske Medier
2
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
BRITTA ER KLAR til at komme videre SPORSKIFTE: Britta Christensen blev fyret fra LM Windpower i 2009. Hun blev hårdt ramt af arbejdsløsheden, men er nu på vej til en uddannelse, der skal give hende en fremtid inden for bilbranchen.
PÅ VEJ. 40-årige Britta Christensen er oprindelig uddannet maler. Hun arbejdede et år som støber hos LM Windpower, og er nu klar til at tage en hg-uddannelse for siden at uddanne sig videre inden for bilbranchen. Foto: Henrik Kastenskov.
Af Ole Maass Tlf. 2060 4866, oma@jv.dk
-årige Britta Christensen fra Vamdrup nåede kun at arbejde i ét år – fra 2008 til 2009 – som støber på LM Windpowers afdeling i Lunderskov, inden hun sammen med adskillige hundrede andre kolleger fik en fyreseddel. Arbejdsløsheden, der fulgte, ramte hende hårdt. Fra 2009 til foråret 2011 sendte hun 210 ansøgninger om job, men blev aldrig indkaldt til én samtale. Efterfølgende fik hun en depression, hvor hun lukkede sig inde i sig selv og mistede al selvtillid, men i april i år kom hun så med på det fremtidsværksted for tidligere LM-ansatte, som jobcentrene i Syd- og Sønderjylland står bag. Og nu er Britta Christensen i den grad klar til at komme videre efter, at hun for et par uger siden startede i en fire ugers praktik med klargøring af biler hos Mazda/Suzuki i Kolding. Efter sommerferien starter hun på en ét-årig hg-klasse for voksne på IBC i Kolding – og så håber hun på en fremtidig uddannelse inden for bilbranchen – enten som sælger, på reservedelsværksted eller andre steder inden for branchen. – Jeg er vild med biler – og det har jeg altid været. Det er også derfor jeg selv kører i en sporty Peugeot 206 med hækspoiler, brede dæk og alufælge. Så når jeg nu skulle skifte spor, var
40
FAKTA ■ ■ ■ FREMTIDSVÆRKSTEDET ■ Fremtidsværkstedet er et EU-støttet projekt, som kommunerne Kolding, Vejen og Haderslev står bag – og som har til formål at opkvalificere og efteruddanne tidligere afskedigede medarbejdere fra LM Windpower. I Kolding finder projektet sted på Innovationsfabrikken – som er den tidligere GORIfabrik – i den nordøstlige del af Kolding.
OPFØLGNING ■ Deltagerne er på afklaringsforløb på maksimalt fire uger og projektleder Ingelise Böhme fra Jobcenter Kolding, som står for projektledelsen, fortæller at der for samtlige 300 deltagere i Fremtidsværkstedet vil blive lavet en tæt opfølgning, som sikrer, at de hver især er bedre rustet til enten job eller uddannelse.
jeg ikke så meget i tvivl om, at det skulle være til bilbranchen, siger hun.
God arbejdsplads Hun var glad for at arbejde på LM. Hun betegner det som en god arbejdsplads med gode kolleger. Hun kom til LM efter i en årrække at have arbejdet inden for sit oprindelige fag som maler. – Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt, og at begynde her på fremtidsværkstedet blev for mig starten til at komme videre. Det har givet mig et skub i den rigtige retning efter den lange periode med arbejdsløshed, hvor jeg for alvor var ved at miste modet, fortæller Britta Christensen. Hun er godt klar over, at den ét-årige hg-eksamen ikke er nogen garanti for, at hun så også ender med at få en praktikplads som bilsælger, som hun satser på. – Med en hg-eksamen er der flere muligheder for en fremtidig uddannelse. Det kan være inden for forretninger i forskellige brancher og på kontor. – Og nu er jeg sådan indrettet, at jeg ikke tager et nej for et nej. Så jeg er sikker på, at jeg nok skal komme i gang. Den største forandring bliver at skulle på skolebænken og have fag som dansk, engelsk, tysk, regning og samfundsfag, men den udfordring er jeg også klar til, siger Britta Christensen.
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
Søg ind - og bliv optaget FRIST 5. JULI: Det er muligt at søge op til otte videregående uddannelser i
prioriteret rækkefølge. Alle ansøgere får i år svar om optagelse den 30. juli.
FAKTA ■ ■ ■ STUDIEVALG SYDJYLLAND OG UG.DK
Af Merete Østergaard vejleder hos Studievalg Sydjylland
foråret går mange unge og overvejer, hvad fremtiden skal indeholde. Hvis det er en videregående uddannelse, man har i kikkerten, skal man søge ind inden 5. juli. Og der er flere overvejelser, man kan gøre sig for at give sig selv de bedste odds for optagelse. Man kan søge op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge og tilbydes plads så højt oppe på prioriteringslisten som muligt (så højt oppe, som ens kvalifikationer rækker til). Man må også gerne nøjes med at søge et enkelt sted. Chancerne for at blive optaget afhænger af flere ting: For at være kvalificeret til en studieplads kræves en gymnasial eksamen, og til en del uddannelser er der krav om bestemte fag på bestemte niveauer. Har man ikke taget alle de nødvendige fag i sin gymnasiale eksamen, kan de læses op. Er der plads til alle kvalificerede ansøgere, tilbydes alle plads. Ellers tilbydes plads på baggrund af gennemsnittet fra eksamen på gymnasiet. For at sikre, at alle pladser tages i brug, har uddannelsesstederne et ven-
I
teliste-system, standby. Her optages fem-ti pr. uddannelse på baggrund af eksamensgennemsnittet. Med en standby-plads har man en studieplads – men er der ingen, der springer fra uddannelsen i år og efterlader en plads, kan man først tage sin plads i brug til næste år og har derfor ingen studieplads i år. Har man søgt ind på flere uddannelsessteder – samme uddannelse flere steder, flere uddannelser på samme uddannelsessted osv. – er chancerne for at blive optaget naturligvis højere. Alle får brev den 30. juli – enten tilbud om plads eller afslag. Har man fået afslag, er der dog stadig håb: Uddannelsesstedernes ledige pladser udbydes i begyndelsen af august. Her har man mulighed for at søge plads på en uddannelse, der ikke blev fyldt op i første omgang. Ansøgningsskemaer og elektronisk ansøgning fås på biblioteker, gymnasiale uddannelser, ofte på Ungdommens Uddannelsesvejledning eller ved henvendelse til Studievalg. Man kan også søge elektronisk via www.optagelse.dk Det kræver NemID.
■ Studievalg Sydjylland er et af syv regionale centre under Undervisningsministeriet. Vejlederne hjælper unge på gymnasiale og erhvervsuddannelser med at finde den videregående uddannelse. Find Studievalg på www.studievalg.dk/sydjylland Alle uddannelser, der udbydes i Danmark, findes på Uddannelsesguiden www.ug.dk Find oplysninger om gymnasiale suppleringsfag på www.gsdanmark.dk
ÅBEN VEJLEDNING ■ Studievalg Sydjylland har individuel vejledning i 12 sydjyske byer, hvor man kan få svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, hjælp til overvejelserne om uddannelse eller svar på andre ting ved valg af studium og erhverv. Find tid og sted og lav en aftale på www.studievalg.dk/book Sydjylland Flere end 30 vejledere sidder klar alle ugens dage og aftener og hjælper pr. mail, sms, chat eller telefon hos eVejledningen. Kontakt dem via www.ug.dk/eVejledning
Flere nye uddannelser Hvorfor blive pædagog, skolelærer eller sygeplejerske, når du for eksempel kan blive teknoantropolog eller læse husdyrvidenskab? Det er nemlig to af de nye uddannelser, man kan vælge fra i år. Du skal gå på Aalborg Universitet i Aalborg eller København at læse til teknoantropolog, mens du på Syddansk Universitet i Odense som noget helt nyt kan tilmelde dig et studium i energiteknologi eller interkulturel pædagogik og arabisk. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus kan man få en professionsbacheloruddannelse i kommunikation, mens man på Danmarks Tekniske Universitet i København kan følge et nyt studium i bygningsdesign. Og husdyrvidenskab? Ja, så skal du en tur på Københavns Universitet, hvis det er det, du brænder for. Læs mere om de nye uddannelser på www.ug.dk
3
4
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
Det hele begyndte med UDDANNELSE: Tjetjensk-fødte Adam Makhauri har været i praktik som industritekniker hos Hydro i Tønder. Det har givet ham masser af muligheder, og han vil nu læse videre til ingeniør.
»
a Adam Makhauri var seks år, reparerede han en gammel bil med sin far. Det var i Grosnij i Tjetjenien, hvor krigen lige var brudt ud. Det var, da de to rodede med bilen, at Adam Makhauri fandt ud af, at arbejdet med maskiner lige var noget for ham. – Da jeg var seks år, fik jeg smagen for det, og på teknisk skole fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville, fortæller Adam Makhauri, der i dag er 22 år og netop uddannet industritekniker. Opholdene på teknisk skole blev taget i Kolding, for da han var 12 år, forlod familien Tjetjenien og krigen. Den landede i Sandholmlejren, og da de fik opholdstilladelse, gik turen til Vojens. I Tjetjenien havde de boet i et område med olieboringer, hvor platforme ragede i vejret. – I skjul tog vi derover og pjattede, og så stod jeg og så op på dem og tænkte, at en dag skulle jeg reparere sådan en, siger Adam Makhauri, der startede i Vojens begyndte i 6. klasse.
D
Mine kolleger har været kanon – god værkstedshumor. Adam Makhauri
ADAM MAKHAURI kom til Danmark med sin familie, da han var 12 år. Da de fik opholdstilladelse, gik turen til Vojens.
60 ansøgninger Efter 10. klasse begyndte han på teknisk skole og
sendte omkring 60 ansøgninger ud i forsøget på at få den nødvendige praktikplads. Det var Hydro Aluminium Precision Tubing, der kom med den mest positive tilbagemelding, og efter et besøg hos virksomheden, der producerer rør til bilindustrien, var han solgt. – Efter den første samtale havde jeg sådan, at det skulle være min læreplads, fortæller Adam Makhauri, der fik sit ønske opfyldt og nu de seneste fire år i længere perioder har været i praktik på virksomheden. Og han lægger ikke skjul på, at han mener, han ramte jackpot med Hydro. Der har været knald på, og der har da også været knap så gode dage, men alt i alt har det været godt. – Mine kolleger har været kanon – god værkstedshumor, siger den unge mand, der på virksomheden har repareret maskiner og udviklet nye dele til dem. Han roser de svende, der har hjulpet ham undervejs. Hvis han skal nævne noget dårligt ved praktiktiden, fortæller han om en dag, han måtte på sygehuset med en splint i hånden. Det tog to timer at få den ud.
– Det var ikke nogen sjov oplevelse, fortæller han. Den sidste firmafest var til gengæld gevaldigt skæg. Her optrådte en standupkomiker, og Adam Makhauri blev hevet op på scenen. Han glæder sig over, at uddannelsen som industritekniker har åbnet mange muligheder for ham. Han har valgt en og er søgt ind på civilingeniøruddannelsen i Lyngby. – Jeg synes, det er spændende, og jeg kan se udfordringen i det, fortæller Adam Makhauri, der arbejder på Hydro, indtil han skal læse videre.
ADAM MAKHAURI har nydt tiden på Hydro.
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
en bil i Grosnij KLAR TIL AT LÆSE VIDERE. I Tjetjenien reparerede Adam Makhauri en bil med sin far som seks-årig og fik smag for at arbejde med maskiner. Han har taget sin praktiktid som industritekniker hos Hydro i Tønder og er nu klar til at læse videre. Han fik syv til svendeprøven.
Forbered dig på højskole Vil du være skuespiller? Så
FAKTA ■ ■ ■ UDDANNELSEN ■ Uddannelsen som industritekniker er en blanding af skoleophold på teknisk og praktik. Elever får en grundlæggende viden om industrimaskiner, og man har fag som fræsning, svejsning og programmering af computerstyrede maskiner. De har også naturfag. Som industritekniker skal man kunne installere og reparere forskellige maskiner – for eksempel kraner, skibsmotorer og produktionsanlæg.
Af Mads Grinderslev Tlf. 7211 4063, mgr@jv.dk Foto: H. C. Gabelgaard
kan du for eksempel forberede dig ved at tage et ophold på Askov Højskole eller Højskolen Snoghøj ved Fredericia. Hvis du går med planer om at blive arkitekt, designer eller kunstner, er det nok Engelsholm Højskole, Rødding Højskole eller Kunsthøjskolen i Holbæk, du bør satse på, mens Hadsten Højskole og Silkeborg Højskole er de rette valg, hvis du med tiden gerne vil studere økonomi eller statskundskab. Højskolerne har en lang række forberedende kurser, som du kan drage stor nytte af. Hvis du vil find ud af, hvad der lige passer til dine ambitioner, kan du klikke ind på www.hojskolerrne.dk
5
6
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
LEV SUNDT OG BILLIGT PÅ SU – FOR MADVANER: Det kan sagtens lade sig gøre at leve
M
sundt på en SU – med forberedelse og fornuft bliver der plads i budgettet til det sociale.
Af Kenny Guldbrandsen
an bruger kun penge på at lave reklamer for færdigvarer. Man ser reklamer for chips frem for gulerødder, siger Rolf Lund. Han er levnedsmiddelingeniør, og så er han forfatteren bag »Kogebog for fattigrøve«, der er solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Han lever af et madbudget på 1.000 kroner om måneden mener, at studerende ved at forberede kan få mere luft i budgettet uden, at det går ud over studiet. Rolf Lund bruger grove danske råvarer som gulerødder, selleri og kartofler, der alle er billige og sunde. Derudover bager han selv sit brød, og ved det kan han spare
80 procent. – Det meste af bagetiden er jo ventetid. Under dejens hævning, kan man jo bruge tid på studier eller andet, og det tager kun 20 minutter at forberede et godt brød., siger Rolf Lund, der desuden peger på, at det er vigtigt at handle billigt i discountsupermarkeder som Aldi og Netto. Dertil skal man købe tingene, når de er på tilbud, og hvis supermarkedernes sortiment kommer til kort. Så kan man få de sidste madvarer til køleskabet hos etniske grønthandlere eller slagter, der er billigere end de dyre supermarkeder.
– Det er vigtigt at opbygge sig et råvarelager. På den måde bliver din mad ikke for ensidig, og man tyer ikke til de nemme løsninger, siger Rolf Lund, der altid har et råvarelager af cerealier (ris, pasta, bønner, linser), tørret frugt/ nødder, dåsemad, grøntsager/frugter samt frostvarer. Rolf Lund har været flerårig danmarksmester i orienteringsløb, og han mener det er vigtigt at bruge kroppen for at være en god studerende. Dermed mister man ikke evnen til at koncentrere sig. – Man skal sørge for at have ordentlige opbevaringsbokse, det duer ikke at gemme maden under to tallerkener,
KULINARISK UDFORDRING. – Jeg prioriterer min mad meget højt, da jeg godt kan lide at udfordre mig selv kulinarisk, siger Malene Rosenborg.
Unge er nødt til at have studiejob Af Kenny Guldbrandsen Tlf. 7912 4633, kgu@jv.dk
LAVØKONOMI: Undersøgelser viser, at de studerende ikke kan leve af deres SU - Malene Rosenborg fra Esbjerg er enig og supplerer med arbejde. alene Rosenborg åbner sit køleskab, der er fyldt op med grøntsager, madtyper såsom wasabi samt andet fra flere verdenskøkkener. Det mest usunde er smør og mayonaise – Jeg prioriterer min mad meget højt, da jeg godt kan lide at udfordre mig selv kulinarisk. Jeg går efter økologiske og bæredygtige danske råvarer, siger Malene Rosenborg. Hun er 27 år gammel, bor i kollegiebolig på Studiegården i Esbjerg og er færdig med sin bachelor som negot. I International Turisme og Fritidsmanagement om nogle uger. Hun har levet af
M
SU’en i flere år, men med et madbudget på 2.000 kroner om måneden, ville hun ikke kunne leve godt uden sit studiejob, selvom hun mest handler i Netto.
SU’en rækker ikke Det er hun dog ikke alene om. UngdommensAnalyseEnhed spurgte sidste år 5.000 studerende på SU om deres holdninger til uddannelsesstøtten. Her svarede 80 procent, at de ikke kan klare sig for SU’en alene. Det bakkes op af en undersøgelse, der er foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). CASA
FAKTA ■ ■ ■ 5 RÅD TIL STUDIETIDEN ■ Få en billig og sund studietid. Bag selv ■ Køb discount og find tilbud ■ Skab et råvarelager ■ Motionér ■Opbevar i køleskab og fryser ■ Vær fantasifuld Læs mere på www.rolflund.dk
beregner, hvad en enlig voksen har af minimumsudgifter for at leve sundt og acceptabelt. Beregningerne omfatter udgifter til mad og drikke, tøj og sko, personlig hygiejne, telefon, licens radio/tv, transport samt de mest nødvendige dagligvarer. Det giver giver en samlet månedlig udgift på 7.741 kroner for en studerende. Det er 970 kroner mere end den studerendes indtægt på 6.771 kroner. Indtægterne består både af SU-støtten på 4.709 kroner, 1.346 kroner fra et studiejob, et par hundrede i støtte fra forældre samt indtægter fra aktier, legater eller arv.
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
7
EN TUSSE hvis man vil have det på køl i fire dage, siger Rolf Lund og opfordrer til at fryse maden ned og være kreativ frem for at smide maden ud: – Det gælder om at være fantasifuld. Hvis jeg kun har to frikadeller, jamen så bliver det kødmængden til mit næste måltid med grøntsager. I stedet for at smide maden ud, skal man tænke den ind i en forret, lidt krydderi eller en sideret til det næste måltid. Og så behøver morgenmaden ikke være varieret: – Du kan sagtens spise havregrød og hjemmebagt brød hver dag, siger Rolf Lund
Kollegiekontor:
SØG BREDT
RICHARD
FLYTNING: JydskeVestkysten har været på besøg hos Kollegiernes Kontor i Sønderborg for at få gode råd om søgning af kollegieværelser.
fik nyt netværk på tre dage
Af Jeppe Plauborg Larsen
17-årig fra Hanstholm til et værelse på Parkkollegiet i Sønderborg. Han kendte på forhånd ingen i Sønderborg, men fik lynhurtigt opbygget et nyt netværk. Af Jeppe Plauborg Larsen Tlf. 7211 4122, jpl@jv.dk
a Richard Hellman som 17-årig i august 2010 pakkede kufferten, og skiftede Hanstholm ud med Sønderborg, kendte han ikke meget til byen. Hans netværk var i Thy, men lærepladsen, der skal sikre ham en fremtid som datatekniker, lå hos Sauer-Danfoss i Havnbjerg. – Det var selvfølgelig lidt af en omvæltning at flytte så langt væk, men der gik faktisk bare tre dage, fra jeg var flyttet ind på kollegiet, til der blev banket på min dør, og jeg blev inviteret til en fest. De andre var meget nemme at komme i kontakt med, og jeg var faktisk med i fællesskabet allerede fra dag et, fortæller Richard Hellman.
D
Altid en at snakke med Da JydskeVestkysten møder Richard Hellman ud på eftermiddagen på en ganske almindelig tirsdag, står han sammen med nogle af kollegiekammeraterne, og nyder dagens sidste solstråler. – Du skal nok ikke vælge at flytte på kollegium, hvis du gerne vil være i fred, siger han og fortsætter: – Men noget af det bedste ved at flytte på kollegium er også, at man kan komme ind uden forudsætninger, og lynhurtigt få skabt nogle venskaber. Det er rart, at jeg, når jeg kommer hjem fra arbejde, altid har en at snakke med.
Man skal være åben Richard Hellman har siden august måned involveret sig endnu mere i Parkkollegiets sociale liv, hvor han er formand for såvel beboer- som for festudvalget. Og skal han give et råd videre til kommende kollegiebeboere, er det at gå ind til det med åbent sind: – Når vi arrangerer fester, går vi som regel rundt og banker på hos folk, og spørger, om de ikke har lyst til at være med. Så der er rigtigt gode muligheder for at få sig et godt netværk, hvis man har lyst, lyder det.
et kan godt være, at der er lang tid til semesterstarten på uddannelserne, der for de flestes vedkommende ligger i august og september. Men derfor kan det stadig være en god idé at begynde at tænke på at søge et kollegieværelse allerede nu. – Der er stor efterspørgsel på for eksempel værelser med eget køkken, og ønsker man sådan et, er det godt at søge i god tid, fortæller Lisbeth Jakobsen, forretningsfører ved Kollegiernes Kontor i Sønderborg. Hun understreger i øvrigt, at det er smart at søge bredt, altså at søge på flere forskellige kollegier. – Det er gratis at oprette en ansøgning, og har man først gjort det, er man jo inde i systemet. Og så er det klart, at jo flere boliger du søger, jo større chance har du for at få opfyldt dine ønsker, siger hun, og opfordrer kommende ansøgere til at oprette en ansøgning allerede i sammenhæng med søgningen til uddannelsesinstitutionerne.
D
NY: Richard Hellman flyttede som
RÅDGIVNING. Det er almindeligt, at kunderådgivere som Christian Frost Hansen fra Kreditbanken i Sønderborg inviterer unge ind til en snak i banken, når de fylder 18, så de kan få en idé om, hvordan man kan strække sine 5000 Foto: Timo Battefeld kroner.
Et skrabet BUDGET FAKTA ■ ■ ■ BUDGETTET ■ Indkomst: 5486 kroner før skat – med fradrag udbetalt 4900 kroner. ■ Faste udgifter: Husleje på kollegium: 2000 kroner per måned, inklusiv el, vand, varme, tv og internet. Licens: 200 kroner per måned. Mobil: 200 kroner per måned. Ulykkesforsikring: 100 kroner per måned. Indboforsikring: 150 kroner. Udgifter til bøger: 2000 kroner om året – cirka 165 kroner om måneden. ■ Rådighedsbeløb: 2085 kroner per måned.
Af Jeppe Plauborg Larsen Tlf. 7211 4122, jpl@jv.dk
kroner om måneden. Så meget vil den tænkte studerende på en videregående uddannelse, avisen her arbejder ud fra, have til sig selv om måneden, når de faste udgifter er betalt. Det viser det budget, kunderådgiver Christian Frost Hansen fra Kreditbanken i Sønderborg har hjulpet os med at lave. – Det er ikke meget at leve for. Især ikke set i lyset af, at der af de penge skal købes mad og andre fornødenheder som for eksempel tandpasta og toiletpapir. Umiddelbart vil det være svært for de fleste at få til at hænge sammen, siger Christian Frost Hansen.
2085
Studiejob eller lån – Det er mit indtryk, at mange studerende enten har et job ved siden af, eller har optaget et studielån. Skal man optage et lån, vil jeg anbefale, at man holder sig fra de hurtige lån med høj rente, og i stedet taler med sin bank eller optager et SU-lån, siger Christian Frost Hansen. Han hæfter sig ved, at alle mennesker er forskellige, og at den rigtige løsning varierer fra person til person. Et godt råd vil dog have relevans for de fleste: – Det kan virke banalt, men det er vigtigt, at man passer på med at få for mange faste udgifter, siger han.
Følg reglementet Når boligen først er sikret, er det ellers mere eller mindre lige ud ad landevejen. – Når man flytter ind, bør man gennemgå værelset for eventuelle skader, og hvis de ikke allerede er noteret i systemet, gøre administrationen opmærksom på dem. Så har man mulighed for at få hele sit depositum tilbage, fortæller Jørgen Sejrup, der er bygningsinspektør hos Kollegiernes Kontor. Han gør opmærksom på, at hvis man ellers overholder det reglement, man har fået udleveret ved indflytningen, og afleverer sit værelse i samme stand som ved indflytningen, kan man se frem til at få hele sit depositum tilbage.
FAKTA ■ ■ ■ FIRE GODE RÅD ■ Søg flere værelser – så er der større chance for at få ønskerne opfyldt. ■ Søg i god tid, og vær opmærksom på, at der er bedre chancer for at få ønskerne opfyldt, hvis man søger om indflytning lidt tidligere end semesterstart, for eksempel 1. eller 15. juli. ■ Gennemgå værelset for eventuelle skader og gør opmærksom på dem, så hæfter du ikke for dem. ■ Følg reglementet på stedet, og aflever værelset i samme stand som du modtog det, så er der god chance for at få indskuddet igen.
8
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
En uddannelse
Kom og eksperimentér K
an en mølle køre på sprit? Og kan man bruge citroner som batterier? Aalborg Universitet Esbjerg er ved at opbygge et mobilt universitorium. Her kan elever fra folkeskoler og gymnasier prøve teorier af i praksis. Det gælder ikke mindst bølgeenergi og biogas.
Lær filmmusik af Jacob Groth N
år man tænker på filmtitler som »Mænd der hader kvinder« og »Drømmen» eller tv-serier som »Krøniken« og »Ørnen«, toner Jacob Groths musik frem. Den succesrige filmkomponist er ansat som adjungeret professor og kunstnerisk ansvarlig for landets eneste kandidatuddannelse i filmkomposition, cand.musicae på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole.
BEGEJSTRING: Der er lyd over alt. I Haderslev kan man uddanne sig til at arbejde professionelt med den. Og de studerende er begejstrede. ænk at man kan være så glad for at gå i skole. Jeppe Reil Sørensen sidder i et sofaarrangement i det store, indviklede bygningskompleks, der rummer UC Syds afdeling i Haderslev. Ved siden af sidder Astrid Lund Østrup og er lige så begejstret på den uddannelse, de to begyndte på i september. UC Syd åbnede i 2010 en uddannelse med det ikke særligt mundrette navn medie- og sonokommunikation. Siden er betegnelsen lyddesigner blevet tilføjet, og det er, hvad det handler om: Lyd. Lyd på vidt forskellige platforme: I radio, på computeren, i musikken, på nettet. Over alt hvor lyd spiller en rolle i menneskers kommunikation. Ikke mindst den kommercielle kommunikation.
T
Altid musik De tos baggrund for at søge uddannelsen er forskellig. Astrid vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle tage sig til: - Min far så noget i avisen, og jeg har altid spillet musik. Da jeg læste det, så var det bare: Okay, jeg må til Haderslev. Jeppe fandt oplysninger på uddan-
»
Tænk at man kan være så glad for at gå i skole. Jeppe Reil Sørensen, studerende
nelses hjemmeside: - Jeg har forsøgt mig med skrive og producere popmusik, så det her lød som det rigtige, forklarer Jeppe, der som Astrid er imponeret over det udstyr, der stilles til rådighed på uddannelsen. Og ikke mindst underviserne, der er mennesker, som arbejder med lyd i vidt forskellig form. En af dem er Holger Lagerfeldt, der blandt andet har produceret for svenske Ace of Base og lavet remiks for den danske popsucces Aqua.
Det alternative Fremtiden har Astrid og Jeppe gjort sig forestillinger, men Astrid er spændt, for uddannelsen er ny, og kendskabet hos de fremtidige arbejdsgivere vil være begrænset: - Jeg tror i dag mere på, at jeg kommer til at skrive sange. Jeg vil også gerne lave lydkunst. Her på uddannelsen er der plads til det alternative. Det havde egentlig ikke ventet, siger Astrid. Jeppes drømme går også i retning af musik nemlig produktion af kommerciel popmusik: - Jeg tror, jeg kommer til at arbejde freelance, mener Jeppe.
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
der lyder fed Af Michael Mogensen Tlf. 7211 4309, mmo@jv.dk
Ansøgerstorm på Haderslev fter en beskeden fødselsvægt er lyduddannelsen på UC Syd i Haderslev blevet et velvoksent barn. 11 søgte medie- og sonokommunikation som deres førsteprioritet i 2010, og det tal var i år vokset til 123. Forklaringen er blandt andet, at uddannelsen, der også kaldes lyddesign, er den eneste af sin art i Danmark. Den varer tre og et halvt år og fordeler sig over syv semestre. Ansøgerne skal være folk, der spiller et instrument, har arbejdet med audiovisuelle medier som reklame, film og tv, er professionelle musikere, eller har haft musik i gymnasiet, men ikke vil på konservatoriet. Fremtidens arbejdspladser kan være specialbureauer indenfor reklameog mediebranchen og større virksomheders markedsføringsafdelinger. Arbejdsområder kan være e-læring, emanualer, computerspil, tv, radio, netmedier. Også det offentlige forventes at få brug for lyd-designere i takt med, at danskernes digitale selvbetjening vokser. Man kan finde mere om medie- og sonokommunikation på www.ucsyd.dk.
E
FORSKELLIGHED. Jeppe Reil Sørensen og Astrid Lund Østrup ved Mac-udstyret, som stilles til rådighed for de studerende på medie- og sonokommunikation i Haderslev. Gæsteunderviserne er folk, der arbejder med lyd på forskellig måde. Det er godt at underviserne kommer udefra, er så forskellige og griber det an på mange måder, mener Jeppe. Foto: Jacob Schultz
9
10
UDDANNELSE
søndag 22. maj 2011
Varde Kommune skruer op for elevantallet PRAKTIKPLADSER: Med over 140 elevpladser er Varde Kommune en stor uddannelsesplads. Der tages ekstra elever ind i år igen. Af Dorthe Knudsen Tlf. 7211 4386, dkn@jv.dk
elv om det er sparetider for Varde Kommune, så har den flere elevpladser end nogensinde før. Sidste år blev det til 143 praktikpladser, og i år skulle antallet gerne længere op. – Det ligger os meget på sinde og på hjerte, siger kommunaldirektør Max Kruse. For ham at se er det en del af det offentliges opgave at tage elever ind. Også i krisetider. Samtidig er det vigtigt for Varde Kommune som arbejdsplads at gøre sig synlig. For selv om der sidste år kom 94 ansøgninger til fem elevpladser på HK-området og 146 ansøgere i år til fire pladser, så er det ikke en situation, der holder. Der kommer til at mangle unge: – Det vil blive en udfordring, så derfor skal vi være gode. – Vi skal kæmpe om dem på et tidspunkt. siger Max Kruse Bjørn Bojer fra Lunde fik en af
S TV-2s basunist er ny vicerektor Anders M. Christensen er netop tiltrådt som vicerektor for Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Og han kan mere end at trække i sin basun. Han turnerer med rockbandet TV-2, men har en klassisk diplomuddannelse bag sig, så han trækker på erfaringer fra både det rytmiske og det klassiske musikmiljø.
»
Jeg ved ikke, om vi permanent kan fastholde det niveau, men det vil vi faktisk gerne. Kommunaldirektør Max Kruse, Varde Kommune
de ekstra elevpladser, der er oprettet i kommunen. Han er i lære i IT-afdelingen, hvor han var inde som vikar, før han begyndte på uddannelsen til IT-supporter. Han er godt tilfreds med stedet som elevplads: – Jeg er faldet rimelig godt til. Det er et rart sted at være elev. Når du spørger, er der altid en, der vil hjælpe, siger han. Han kunne godt tænke sig at blive hos kommunen, når hans elevtid er slut om godt to år. Hvis der er plads. Bjørn Bojer er 27 år, og på den måde er han speciel lige nu hos kommunen. Som udgangspunkt er det besluttet, at der ikke tages elever ind over 25 år. Både for at spare penge, men også for at sikre, at der holdes en jævn aldersfordeling i afdelingerne. Lige nu er der kontante fordele for kommunerne ved at tage ekstra elever ind.
FAKTA ■ ■ ■ ELEVPLADSER ■ Varde Kommune havde i 2010 143 elevpladser. Størstedelen udgøres af social- og sundhedshjælpere. Der var 79 af dem sidste år. De udgjorde også størsteparten af de 12 ekstra pladser, der blev oprettet.
ØKONOMI ■ Kommuner og regioner får ekstra penge, hvis de opfylder måltal for praktikpladser. Det gav bonus per ekstra elevplads på op til 50.000 kroner sidste år. I år er samme bonus steget til 70.000 kroner, hvis måltallene opfyldes.
søndag 22. maj 2011
UDDANNELSE
11
Hvis du vil klare sig selv Du skal studere ledelse og økonomi. Du skal bruge meget tid. Og du skal regne med både og nedture. Det er tre af flere gode råd, det unge par Daniel Galle og Anna Hjøllund giver andre unge, der vil være iværksættere. De har selv kaste sig ud i firmaet Nordic Comfort, der sælger silkedyner og puder, og de har måtte kæmpe en hård kamp og arbejdet rigtig meget for at realisere deres idé. – Spring ud i det. Man bliver typisk mødt med den holdning, at hvis det er en god idé, så har andre sikkert lavet den. Men det passer altså ikke, siger iværksætterparret, hvis firma, der har adresse i København, du kan læse mere om på www.nordiccomfort.dk
ELEVPLADS. Bjørn Bojer fra Lunde er en af de godt 140 elever, der er hos Varde Kommune. Han har elevplads som IT-supporter og kunne godt Foto: Dorthe Knudsen forestille sig at blive hos kommunen, hvis der var mulighed efter elevtiden.