Vores digitale fremtid

vores digitale

fremtid SĂ˜NDAG 24. APRIL 2011

Fibernet fĂĽr os til at tale mere sammen SIDE 4

Villa Watt viser vejen SIDE 8-9

Turbo på nettet intro

bindelse – og der blev stille. Eller også gjorde den ikke. Det sidste var som oftest tilfældet.

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

I

1997 stiftede jeg for alvor bekendtskab med internettet. Jeg havde etableret mit eget firma og skulle naturligvis »på nettet«. Ikke med hjemmeside – det var stadig noget alt, alt for fjernt og uoverskueligt, men jeg havde investeret i en bærbar pc med modemopkobling til nettet. Altså via min almindelige telefonforbindelse.

Når modemmet skulle logge på, skrallede og knirkede det i den lille højttaler. Og pludselig fik den for-

AT SURFE PÅ NETTET var langsomt – målt efter dagens forhold. Et 56 kbs-modem giver altså ikke mange muligheder for at hente store mængder data hjem i løbet af en overskuelig tid. Derfor var det noget nær en revolution, da jeg gik over til ISDN-forbindelse – og 128 kbs i hastighed – en fordobling! Det kunne mærkes – men målt i dagens hastigheder noget nær stenaldertempo.

Siden 1997 er det gået stærkt. Internettet er boomet. I 1997 var der registreret 10.318 danske hjemmesider. I januar i år var der 1.095.504 sider, der endte på .dk.

Og i dag surfer vi med hastigheder, der er noget højere end dengang.

Men det er langt fra hurtigt nok. Regeringen har som mål, at vi alle skal have adgang til 100 Mbitinternet i 2020. Men allerede i dag har rigtig mange muligheden via fiberforbindelser. Man ved det måske bare ikke...

I DENNE AVIS forsøger vi at fortælle historien bag udviklingen. Hvorfor boomer internettets hastigheder, hvad kan vi bruge det til – og hvorfor i det hele taget?

Gode fornuftige spørgsmål, som vi forsøger at besvare. Desuden synliggør vi nogle af de helt almindelige dagligdags gøremål og hændelser, som en hurtig internetforbindelse kan hjælpe med: Ældrepleje, overvågning, effektivisering, arkivering, sikkerhed og meget meget andet.

For internettet og fiberforbindelser er ikke kun til spas, spil og sjov.

Indhold Skyen gør det lettere for os

side 18-19

Odense plejer ældre via skærmen

side 20-21

Job afhænger af digital kommunikation side 24 Fibernettet giver Danfoss overblik

side 25

Sådan finder du din fiberforbindelse side 26-27

SE vil have gode forbindelser til alle

side 14-15 Varde har en gigabit-plan

Videnskabsministeren går foran

side 3

Sydkorea er langt foran

side 6

Lufthavn sparer med onlinestyring

side 10-11

Smart netværk gør os fri for kul

side 12-13

Tal med kommunen digitalt

2

JYDSKEVESTKYSTEN

side 22-23

side 16

VORES DIGITALE FREMTID er et tillæg til JydskeVestkysten.

Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redakton: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Henrik Dons Christensen.

V

Ministeren går foran

idenskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) brænder for at digitalisere Danmark. Hun tror på, at det vil sikre virksomhederne vækst, hun er overbevist om, at det vil gavne pleje- og sundhedssektoren, og hun har så moderne briller på, at hun opfatter internettet som vor tids almene dannelse.

– Internettet fremmer den personlige vækst. Prøv at tænk på al den information, vi alle sammen har direkte adgang til. Det er en helt ny og anden virkelighed, siger hun.

Charlotte Sahl-Madsen gør selv stort brug af informationslandevejen. Hun har altid sin iPad på sig, og hun har besluttet at flytte Videnskabsministeriet hjem i privaten i Høruphav på Als 2. maj - den dag, Microsoft har taget initiativ til som international hjemmearbejdsdag.

– Mulighederne er der for, at vi indretter os helt anderledes. Det lader sig gøre, og der er ingen tvivl om, at næste generation er endnu mere åben for de nye tider. Vi har lige set en kæmpe rekord blandt ansøgere til næste års studier i kvote to: Sidste år kom 3000 af de studerendes ansøgninger digitalt – i år var tallet 12.000!

Den personlige vækst og mulighederne afhænger dog af, at vi bruger de nye teknologier – hvilket Syd- og Sønderjylland er et paradoksalt eksempel på.

Via SE’s tidlige beslutning om at lægge fibernet ned i hele sit dækningsområde, er vi den del af Danmark, der har den største udbredelse af bredbånd og de højeste gennemsnitshastigheder på nettet.

Men samtidig er vi den del af Danmark, hvor befolkningen efterspørger de store hastigheder mindst. Så vi har mulighederne, men vi bruger dem ikke.

Sundhed på en ny måde – Den omstændighed er en opfordring til os alle om at begynde at tænke på, hvad vi kan bruge bredbåndsmulighederne til. Hele sundheds- og plejesektoren er et af områderne. For eksempel inden for telemedicin. Det åbner for muligheder, hvor de bedste læger – for eksempel specialister på Rigshospitalet i København - kan behandle patienten i eget hjem, selv om det sker gennem en sygeplejerske via telekommunikation. Det giver øget behandling og mindsker transporten, det sparer tid, penge og CO2 – og allervigtigst: Fjerner det ubehag, det er for patienter at skulle transporteres langt, mener videnskabsministeren.

– Syddanmark er visionær inden for telemedicin og digital hjemmepleje, som man arbejder med i Aabenraa Kommune. Tænk sig, at de ældre kan lave øvelser sammen med en ergoterapeut over en stor skærm i hjemmet, hvor de også har mulighed for at se de andre ældre,

BREDBÅND ■ Fibernet er den hurtigste bredbåndsteknologi lige nu. Det er mest udbredt i Syd- og Midtjylland, hvor over 80 procent af alle husstande og virksomheder i dag har mulighed for at få adgang til 100 Mbit/s-forbindelser i download, som er regeringens mål som dansk standard i 2020 – Europas mest ambitiøse mål på området.

■ OECD's opgørelse viser, at Danmark er det land i verden med den højeste bredbåndsudbredelse med 37,5 bredbåndsabonnenter per 100 indbyggere. Bredbånd er her defineret som 512 kilobit/s.

KILDE: IT- OG TELESTYRELSENS BREDBÅNDSKORTLÆGNING NOVEMBER 2010 OG OECDS OPGØRELSE OVER BREDBÅNDSUDBREDELSE 2009

VI KOMMER STÆRKT ■ I Region Syddanmark er 76 procent af befolkningen daglige internetbrugere – svarende til landsgennemsnittet.

■ Det seneste år er andelen, der bruger netbank, vokset mest i Syddanmark – fra 62 procent til 69 procent. Og den største stigning i brugen af e-mail findes også i Syddanmark: Andelen, der har brugt e-mail de seneste tre måneder, er steget fra 78 til 82 procent.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er ivrig bruger af internettet – uanset hvor hun befinder sig. Som her med sin iPad foran Ballebro Færgekro ved Als Sund.

Foto: Timo Battefeld

der er med på samme træningsprogram. Eller hjemmehjælperen kan lige »banke på«, når den ældre skal tage sin medicin. Jeg er ikke bekymret over isolering – jeg synes, at de nye netværk giver involvering. Og det er jo hele kernen, at de nye muligheder betyder nye måder at gøre tingene på. Alle arbejdsgange skal tænkes forfra, hvilket giver et perspektiv i at udvikle området til eksport, siger Charlotte SahlMadsen.

Farvel til udkanten Og så giver bredbånd og høje hastigheder erhvervslivet helt nye muligheder for at imødegå enhver snak om Udkantsdanmark, mener hun: – Vil man etablere virksomhed, kan man gøre det, hvor man vil.

Bredbånd og store hastigheder giver stor fleksibilitet, mulighed for internationalt samarbejde, og øget uddannelsesudbud. Tag Varde, der som de første herhjemme får adgang til en gigabit per sekund. Det giver store fordele – hvis borgere og erhvervsliv formår at udnytte det...

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

JYDSKEVESTKYSTEN

3

Googles bud på danske muligheder G oogle har fået The Boston Consulting Group til at analysere mulighederne for vækst i dansk økonomi via højhastighedsforbindelser. Konklusionen er, at Danmark indtager en førende position med hensyn til at udnytte allerede kendte internetmuligheder, men der er stadig et stort potentiale for at nå op på ti

procent af bruttonationalproduktet, hvis der gøres en indsats for blandt andet at sikre højhastighedsforbindelser over hele landet.

Faktisk viser Googles rapport tydeligt, at det er de trafikale motorveje – den gode bredbåndsinfrastruktur – der først og fremmest udgør en flaskehals for dansk vækst via nettet. Danmark er nem-

lig »kun« nummer otte i verden, når det kommer til bredbåndsinfrastruktur og adgang til samme – efter Sydkorea, Japan, Sverige, Holland, Island, Østrig og Schweiz.

Til gengæld er Danmark nummer to på listen, når det gælder, hvor mange penge borgerne og virksomhederne bruger på onlinehandel og -reklamer – og ligeledes toer

i verden over hvor meget borgere, virksomheder og offentlige myndigheder har taget internettet til sig.

KILDE: »DANMARK ONLINE – HVORDAN INTERNETTET FORVANDLER DEN DANSKE ØKONOMI« UDARBEJDET AF THE BOSTON CONSULTING GROUP. TILSVARENDE RAPPORTER ER INDTIL VIDERE LAVET FOR STORBRITANNIEN OG SVERIGE

Bredbånd vil få os til at tale mere sammen D

e senere års økonomiske analyser over, hvad en udbredelse af højhastighedsinternet vil betyde samfundsmæssigt, har alle en snert af spådomme. Eller som Svend Torp Jespersen, seniorøkonom i Copenhagen Economics, siger: – I 1980’erne og 1990’erne, da hastigheden på internettet steg, spurgte mange, hvad i alverden de skulle bruge det til. Men det har vist sig, at der er opstået nye anvendelser af internettet, som de færreste havde fantasi til at forestille sig.

Svend Torp Jespersen var sidste år medudgiver af analyse af digitaliseringens økonomiske potentiale i Danmark og nåede frem til en vækst på syv procent i det danske bruttonationalprojekt i 2020. 169 milliarder kroner helt nøjagtigt – hvis altså Danmark øger sin hastighed til 100 megabit per sekund de næste tre år.

Det er et bud, som internetgiganten Google netop har overtrumfet i

ANALYSERNE

4

JYDSKEVESTKYSTEN

■ De to analyser, der siger noget om højhastigheders indflydelse på den danske samfundsøkonomi, er udarbejdet af Copenhagen Economics og Boston Consulting Group – to internationalt anerkendte konsulentfirmaer.

BREDBÅND SKABER INNOVATION ■ Amerikanske erfaringer viser ifølge tænktetanken The Information Technology and Innovation Foundation, at virksomheder og borgere i områder med hurtige bredbåndsforbindelser i langt højere grad deltager i udviklingen af nye services og forretningsmodeller end borgere i områder med mindre forbindelse.

KILDE: MANDAG MORGEN 9.4.2010

EKSPERIMENTARIUM ■ Særligt Sydkorea har valgt bevidst at udvikle infrastrukturen, før der er et behov for de meget hurtige forbindelser, ud fra en overbevisning om, at behovet vil opstå undervejs, og at udbuddet driver efterspørgslen – muligheden skal være til stede først. På baggrund af Sydkoreas store udbygning af bredbånd har landet udviklet sig til eksperimentarium for afprøvning af nye produkter og forretningsmodeller i et KILDE: MANDAG MORGEN 9.4.2010 højhastighedssamfund.

NYT MEDFØRER NYT ■ Udviklingen af elektronisk kommunikation har bevæget sig gennem to generationer de seneste 20 år. Hver gang der er kommet en ny generation af elektronisk kommunikation, har det medført fundamentalt nye måder at kommunikere på og skabt nye anvendelser til fritidsbrug og KILDE: DEN SAMFUNDSMÆSSIGE UDVIKLING arbejdsbrug.

AF INFRASTRUKTUR, COPENHAGEN ECONOMICS

FRA MODEM TIL FASTNET ■ Overgangen fra modem til bredbåndsforbindelse betød, at den andel af hollandske virksomheders salg, der stammede fra nye services, steg LEEUWEN OG FAROOQUI, 2008 med 12,8 procent.

DET MEST UVENTEDE ER DET STØRSTE ■ På samme måde som udviklingen fra modem til bredbånd gjorde det muligt at udvikle onlinevideo og talløse andre applikationer, vil højhastighedsbredbånd skabe mere innovation, som vi slet ikke kan forestille os endnu. Hvis internettet har lært os noget, er det, at de væsentligste opfindelser ofte er dem, der var mindst ventet.

KILDE: GOOGLE I SIT UDSPIL OM FORSØG MED ÉN GIGABIT-BYER I USA

en spritny analyse, hvor potentialet lyder på, at internetøkonomien vil udgøre ti procent af bruttonationalproduktet – allerede i 2015.

– Der ligger potentiale i måden at arbejde på og i, at kommunikationen mellem mennesker er vokset. I videnserhverv betyder det hurtigere informationssøgning, og det øger produktiviteten, siger Svend Torp Jespersen og fortsætter: – Hurtigere internet betyder også, at man kan kommunikere på nye måder. For eksempel kan man holde videokonferencer i stedet for at rejse frem og tilbage til møder.

Og når det bliver billigere at mødes, gør man det oftere, og det gavner kommunikationen.

Mere effektiv organisation – I bund og grund tror jeg, at en meget stor del af vækstpotentialet ligger i, at virksomheder og institutioner kan indrette sig organisatorisk langt mere effektivt. Du er ikke længere afhængig af de bedste medarbejdere i nærheden, men kan trække på de bedste i hele verden.

En del af væksten kommer fra nogle forudsigelige faktorer – som at man vil spare køretid og få bedre organisation og bedre service.

Men en vigtig del kommer også fra, at der vil komme nye services, som vi endnu ikke kan forestille os, mener han.

4

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

SonWin

- forsyning i system I over 20 år har brancheløsningen SonWin hjulpet forsyningssektoren med at overskue, styre og administrere dataforudsætninger for at operere konkurrencedygtigt indenfor el, naturgas, fjernvarme, vand, spildevand, affald samt bredbånd og IP-telefoni.

SonWin: Et modulopbygget standardsystem Microsoft Certificeret Integreret med MS office Opdateres løbende til nyeste Microsoft versioner Integrerer til alle gængse systemer Afregner ca. 2,5 mio. målere Ca. 0,8 mio. fjernaflæste målere med daglig aflæsning, heraf 270.000 målere hos SE (Syd Energi) Oplev SonWin ERP-systemet Den fremtidssikrede systemløsning.

Du kan aftale et uforpligtende møde på tlf. 3990 9191 og se mere på www.sonlinc.dk - forsyning i system CHARLOTTENLUND - KOLDING - TLF. +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK Sonlinc er et veletableret dansk eksperthus med kernefokus på forsyningssektoren.

Vores vigtigste ressourcer er indblik i sektorens komplekse arbejdsprocesser.

Læg dertil vores fremtidssikre, fleksible Microsoft-baserede teknologi, der gør det nemt at imødekomme fremtidige krav i takt med, at de opstår.

Fremtiden er analog Jamen, fremtiden er da digital, det har vi jo lige læst.

Alting bliver lettere og hurtigere, og afstanden mellem mennesker bliver fortsat mindre og mindre.

den kan arbejde mere effektivt. Den vil sandsynligvis svare med en monoton brummen og fortsætte med sin preprogrammerede rutine.

opfylde funktioner. Analoge fordi de var menneskeidéer. Idéer tænkt af rigtige mennesker, ikke avancerede robotter.

Og det er jo fantastisk. Fantastisk, at vi har mobile enheder til kommunikere med, computere til at arbejde foran og robotter til at tage sig af det grove.

Fremtiden er analog. Analog, indtil det sekund støvsugeren kommer op med en god idé. Indtil det sekund er robotten, computeren og din smartphone midler og værktøjer. Teknologisk avancerede, ja.

Digitale, bestemt. Men værktøjer. Værktøjer, der engang var analoge idéer, født til at løse problemer og

Vi ved, at det er idéer født af mennesker, der løser problemer og opfylder behov, fordi det er det, vi lever af. Vi løser virksomheders kommunikationsudfordringer med gode idéer.

Vi er et analogt reklamebureau med en digital værktøjskasse. Kig forbi ...

Men prøv at spørge din smarte selvkørende robotstøvsuger om en god idé. En god idé til, hvordan

www.ibco.dk

BREDBÅND ■ Ordet bredbånd hentyder til et signal, som kan håndtere et bredt spektrum af frekvenser. Sammenhængen er meget enkel: Jo bredere båndbredde, jo mere information kan transporteres.

■ Enkeltheden hører dog op, når det kommer til en definition af, hvornår en forbindelse er bredbånd. En sådan findes ikke.

Samtidig ændrer forståelsen af hastighed sig over tid.

Internetforbindelser på 64 kilobit blev tidligere solgt som bredbånd, så kom mange år, da de fleste internetudbydere kaldte 128 kilobit per sekund bredbånd, og i dag bruger EU 144 kilobit per sekund som sin definition, mens den danske IT-styrelse definerer bredbånd som minimum to megabit per sekund.

Netmisbrug: Spædbarn sultede ihjel Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, hvilket også gælder internettets lyksaligheder.

Og selvfølgelig er det også verdens førende digitale samfund, Sydkorea, der som det første land kan fremvise bizarre bagsider af medaljen.

Således er internet-afhængighed blevet et bekymrende, socialt problem, og afprogrammeringslejre er blevet én af måderne, man forsøger at hjælpe unge netmisbrugere på.

I Sydkorea blev et ungt ægtepar sidste år arresteret for at have sultet parrets datter på tre måneder ihjel som følge af internettet. Parret var blevet så grebet af et rollespil på nettet, hvor det blandt andet plejede en virtuel onlinedatter, at det helt glemte den virkelige datter...

Alternativ protest

DE FORSKELLIGE BITT’ER

Fra Sverige kommer historien om sønnen, der i 2007 forærede sin mor en 40 gigabit-internetforbindelse.

Sønnen er ikke hvem som helst, men Peter Löthberg, manden man i broderlandet betragter som internettets far, fordi han både var med til at grundlægge landets første internetudbyder og universiteternes netværk.

Gaven var en slags protest over for Sveriges etablerede teleselskaber, som ikke vil tage hans holdning om, at fibernet er vejen frem, alvorligt.

Og moderen – ja, hun havde aldrig tidligere så meget som ejet en computer...

■ Internethastighed opgøres i bit – kilobit, megabit og gigabit. En kilobit er 1000 bit. En megabit er 1000 kilobit eller en million bit og en gigabit er 1000 megabit, eller en million kilobit og en milliard bit.

UPLOAD OG DOWNLOAD

KILDE: INGENIØREN.DK

■ Fiberbredbånd giver symmetriske hastigheder – det vil sige, at du uploader lige så hurtigt, som du downloader. Så hvis du sender data med 30 Mbit/s, henter du også data med 30 Mbit/s. Det er en stor fordel for dem, der deler store filer med andre – for eksempel videoklip, arbejdsfiler og billeder – eller hvis man har en livevideoforbindelse til nogen på den anden side af jorden – eller bare lidt længere nede ad gaden.

■ Med internet via de gamle kobberkabler er bredbåndshastigheden asymmetrisk. Der sendes data – uploades – ofte op til 20 gange langsommere, end der modtages data – downloades.

Colourbox

Sydkorea satser benhårdt digitalt S

ydkorea har førertrøjen på, når det gælder om at tage den fagre, digitale verden til sig og for alvor satse på de nye teknologier.

Landet har verdens hurtigste internet med en gennemsnitlig bredbåndsforbindelse på 14,6 megabit per sekund – og langt større planer.

I forvejen har Sydkorea fra første færd valgt at basere sit bredbånd på fibernet, som er den eneste forbindelse, der sikrer lige hurtige download- og upload-hastigheder, og nu er målet allerede næste år at nå op på en gigabit til samtlige husstande – eller 200 gange hurtigere end indbyggerne i verdens største økonomi, USA, må leve med.

Samtidig er Sydkorea langt foran verdens nummer to og tre, Hongkong og Japan.

Fattigdom og førsteplads

6

JYDSKEVESTKYSTEN

Og det er ikke nogen tilfældighed.

Landet, der i årene efter koreakri-

gens afslutning i 1953 var fattigere end sin kommunistiske, amputerede tvilling, Nordkorea, er i dag verdens 13. største økonomi, mens Nordkorea er så fattig, at en tredjedel af befolkningen er under- eller fejlernæret.

Sydkoreas filosofi er, at hurtigere netforbindelser skaber konkurrencefordele i et land, der har opgivet at blive rig på sværindustrien og nu har lagt en bevidst strategi om at bygge sin fremtid på viden.

Stort set samme tanke har selskabet Google. Inc, der står bag verdens største søgemaskine, Google. Google. Inc har besluttet at udstyre en række amerikanske byer med 50.000-500.000 indbyggere med bredbånd på en gigabit per sekund ligesom i Sydkorea. Tanken er at afprøve, hvor meget nethastighed vil skubbe til udvikling af helt nye produkter.

Belært af den enorme fremkomst af nye produkter, måder og teknologier, der er fulgt i kølvandet på

internettet, er det Googles opfattelse, at de væsentligste opfindelser er dem, der er mindst ventet. En slags darwinisme – nu tilsat højhastighedsnetforbindelser.

Danmark er ikke tabt i det spil. Vi har verdens niendehurtigste internet med et gennemsnit på 4,8 megabit per sekund, og også hos os er der forsøg undervejs med en gigabit. I Danmark er det Varde, der har indgået en aftale med SE om at blive forsøgskanin.

Initiativet skyldes benarbejde fra en gruppe erhvervsfolk i byen, og tankegangen er nøjagtig den samme som i Sydkorea og hos Google: Større muligheder giver større vækst, og det ser Danmarks vestligste kommune sine fordele i.

Storbritanniens egen niche Fordelen har Storbritannien set, før teknologien egentlig var på plads – hvilket viser, hvilke forskellige forretningspotentialer der ligger i internettet. For trods en rimelig skidt

statistik, når det kommer til hastigheder på nettet, er Storbritannien det land i verden, der har den største e-handel per indbygger. Faktisk udgjorde handel på nettet 7,2 procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt i 2009, hvilket gør sektoren større end traditionelt store erhverv som byggeri og transport. Forventningen er, at ehandel vil tegne sig for mindst ti procent af landets bruttonationalprodukt om fire år.

Samtidig har Storbritanniens regering i erkendelse af, at landet halter bagud, besluttet at investere cirka otte milliarder kroner i højhastighedsfibernet – navnlig i landets udkantsområder.

KILDER: AKAMAI TECHNOLOGIES, NEW YORK TIMES, UDENRIGSMINISTERIET, GOOGLE, THE BOSTON CONSULTING GROUP OG BUSINESS.DK

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

BILLIG RING E I S N A FIN .

PR. MD Ă…R 6 OVER

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

21TA8NT.-PR*IS

12TA4NT.-PR*IS KON 8.395 KR.

/HYHULQJ KRV GLJ Ŏ HOOHU Y¨OJ HW DI YRUHV

DIKHQWQLQ JV VWHGHU

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

KON 8.395 KR.

KONT 1.895 KR.

12TA4NT.-PR*IS

KON 4.795 KR. 1

28AN.-TP*RIS

Apple MacBook

Apple MacBook Pro

Apple MacBook Air

Apple iPod touch 8 GB

3HUIHNW WLO DOOH GDJOLJH RSJDYHU Ĺ˜ *+] ,QWHO &RUH 'XR SURFHVVRU Ĺ˜ Ĺ” VN¨UP Ĺ˜ *% 5$0 Ĺ˜ *% KDUGGLVN Ĺ˜ 19,',$ *H)RUFH 0

'HQ Q\H 0DF%RRN 3UR PHG Ĺ” VN¨UP Ĺ˜ *+] TXDG FRUH ,QWHO &RUH L SURFHVVRU Ĺ˜ *% 5$0 Ĺ˜ *% KDUGGLVN Ĺ˜ $0' 5DGHRQ +' 0 ,QWHO +' *UDSKLFV

Den nĂŚste generation af MacBooks Ĺ˜ *+] ,QWHO &RUH 'XR SURFHVVRU Ĺ˜ Ĺ” VN¨UP Ĺ˜ *% 5$0 Ĺ˜ *% IODVK KXNRPPHOVH Ĺ˜ 19,',$ *H)RUFH 0

6MRY S§ KÂşMHVWH QLYHDX Ĺ˜ )DQWDVWLVN RSOÂşVQLQJ S§ [ SL[HO Ĺ˜ Ĺ” VN¨UP Ĺ˜ +' YLGHRRSWDJHOVH Ĺ˜ *DPH &HQWHU Ĺ˜ )DFH7LPH ĹŽ YLGHRRSNDOG

Betaling over elregningen: Udbetaling 1.259,25 kr.

Renter før skat 1.747,46 kr.

Samlet pris 10.142,46

Betaling over elregningen: Udbetaling 284,25 kr.

Renter før skat 394,45 kr.

Samlet pris 2.289,45 kr.

Betaling over elregningen: Udbetaling 1.259,25 kr.

Renter før skat 1.747,46 kr.

Samlet pris 10.142,46 kr.

Betaling over elregningen: Udbetaling 2.219,25 kr.

Renter før skat 3.079,65 kr.

Samlet pris 17.874,65 kr

Ude abonne n ment

.OLN LQG S§

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

15TA0NT.-PR*IS KON 0.195 KR. 1

VH GN V KHOH YR KRSSHQ og s UHV $S e ĹŽ EHVWLO SOH VRUWLPHQW

RQ NLJ LQG L OLQH HOOHU EXWLNN HQ L 6ÂşQGH UERUJ Apple iMac 'HQ XOWLPDWLYH DOW L ÂŤQ FRPSXWHU Ĺ˜ *+] ,QWHO &RUH L SURFHVVRU Ĺ˜ Ĺ” VN¨UP RSOÂşVQLQJ [ SL[HO

Ĺ˜ *% 5$0 Ĺ˜ *% KDUGGLVN

talingen er 15%, renten er 7,5% HUSK! Udbe skat. Løbetiden er valgfri op til 6 ür

(ÅOP 7,71%) – før tale restbeløbet. og du kan til enhver tid vÌlge at indbe

Apple iPhone 4 16 GB

Ĺ˜ $7, 5DGHRQ +'

Betaling over elregningen: Udbetaling 1.529,25 kr.

Renter før skat 2.122,14 kr.

Samlet pris 12.317,14 kr.

Betaling over elregningen: Udbetaling 869,25 kr.

Renter før skat 1.206,26 kr.

Samlet pris 7.001,26 kr.

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

NTPRIS KONTA1.995 KR.

NTPRIS KONTA5.895 KR.

30.-*

87.-*

Apple Time Capsule

Apple Mac mini

$XWRPDWLVN VLNNHUKHGVNRSLHULQJ WLO GLQ PDF Ĺ˜ 7U§GOÂşV URXWHU Ĺ˜ 7% WU§GOÂşV KDUGGLVN Ĺ˜ 0XOLJKHG IRU GHOLQJ DI SULQWHU S§ GHW WU§GOÂşVH QHWY¨UN Ĺ˜ 1HP LQGVWLOOLQJ

.RPSDNW RJ HQHUJLHIIHNWLY VNULYHERUGVFRPSXWHU Ĺ˜ *+] ,QWHO &RUH 'XR Ĺ˜ *% 5$0 Ĺ˜ *% KDUGGLVN Ĺ˜ 19,',$ *H)RUFH 0 Ĺ˜ 7LOVOXW GLQ HJHQ VN¨UP PXV RJ WDVWDWXU

Betaling over elregningen: Udbetaling 299,25 kr.

Renter før skat 415,27 kr.

Samlet pris 2.410,27 kr.

shoppen

86.-*

NTPRIS KONTA5.795 KR.

6PDUWSKRQH PHG Q\H IXQNWLRQHU RJ XQLNW GHVLJQ Ĺ˜ )DQWDVWLVN RSOÂşVQLQJ S§ [ SL[HO Ĺ˜ Ĺ” VN¨UP Ĺ˜ +' YLGHRRSWDJHOVH Ĺ˜ )DFH7LPH ĹŽ VH IDPLOLH RJ YHQQHU Q§U GX WDOHU PHG GHP

rt% alt vkuinfo Fat ik er 7,5 renten Betal over elregningen til fast lav rente - og uden skjulte gebyrer!

.

PR. MD Ă…R 6 OVER

Betaling over elregningen: Udbetaling 884,25 kr.

Renter før skat 1.227,07 kr.

Samlet pris 7.122,07 kr.

SE shoppen Ĺ˜ Elholm 1, 6400 Sønderborg Ĺ˜ www.se.dk/shoppen Tlf.: 7011 5080 Ĺ˜ Ă…bningstider: mandag - fredag 08.00 - 17.00

'H DQIºUWH DIGUDJ RSNU¨YHV QRUPDOW NYDUWDOVYLV RJ HU UXQGHW RS WLO Q¨UPHVWH KHOH NURQHU 'H DQIºUWH SULVHU HU DIKHQWQLQJVSULVHU 3ULVHUQH HU J¨OGHQGH V§ O¨QJH ODJHU KDYHV 9L WDJHU IRUEHKROG IRU WU\NIHMO 'HU NDQ IRUHNRPPH OHYHULQJVWLG S§ QRJOH DI $SSOHV SURGXNWHU

E L P P A

Villa Watt går mod strømmen D

et ligger i luften, at man tager toget til et besøg i Villa Watt, og stifteren, Birger Hauge, afhenter da også ved stationen i en politisk overkorrekt og få dage gammel Smart i en eksklusiv eludgave. Sådan må det være, når ambitionen er at vise, hvordan vi kan styre energien i vores boliger.

Fremtiden er flyttet ind – i hvert fald i Villa Watt-projektet i et industrikompleks i Taastrup. Her er en bolig med køkken, dagligstue, hjemmekontor og bryggers indrettet med silkeblød LED-belysning og digital styring, så man skulle tro, at det krævede en elinstallatøruddannelse at finde ud af det. Men tro om.

– De producenter, der frembringer en følelse af, at det her er indviklet, vil tabe. De, der i stedet letter forbrugeren, vil vinde. Nu begynder de brugervenlige produkter at komme, siger Birger Hauge.

Han anslår, at en husejer kan anskaffe sig den stadig billigere digitale styring til hjemmet for under 10.000 kroner, og at den til enhver tid vil kunne spare 20-40 procent af elforbruget. Uden at det går ud over komforten – tværtimod.

Birger Hauge viser ved spisebordet i Villa Watt – møblerne er fra Ikeas bæredygtige serie, naturligvis – en intelligent elskinne, hvor du enten selv kan styre det apparat, der er tilsluttet hvert strømudtag, eller lade dit elselskab gøre det. En mobiltelefon er nok til selv at tage styringen.

Sig ordene: Smart Grid Smart Grid hedder den digitale tovejsteknologi, hvor du gør fælles sag med elselskabet om at spare på strømmen. Den gør det muligt at skrue op og ned for energiforbruget, afhængig af om den kommer fra vindmøller, biogas eller jordvarme eller fra de fossile brændsler – kul, olie eller gas.

– Nogle vil stille spørgsmålet, om vi i dagligdagen har tid til at være så fornuftige. Svaret er, at du ganske vist over en periode på et halvt år skal hjælpes til at tænke rigtigt i Smart Grid – faktisk helst et helt år, så du kan nå at se besparelsen på din energiregning. Men ellers skal du ikke tænke på energiforbruget hver dag, idet du begynder med at træffe en beslutning om, hvordan du vil styre energien, så det passer til din livsstil og pengepung, siger Birger Hauge.

Skån teenageværelset

8

JYDSKEVESTKYSTEN

Den digitale styring af hjemmets energi bygger typisk på tre-fire scenarier. Væk fra hjemmet-scenariet, hvor alt unødvendigt slukkes, er den mest simple. Et andet scenarium tager højde for, når børnene vender hjem fra daginstitutionen, og farlige apparater slukkes. Men sørg af hensyn til husfreden for, at routeren til teenageværelsets livline, internettet, skånes.

– Teenageværelser er nogle af hjemmets dyreste i elforbrug. Min søn på 19 år har 28 strømforbrugende apparater på sit værelse, hvoraf 11 er forbundet med nettet. Nu

er elskinnen nærmest en leg for ham at betjene, siger Birger Hauge.

En ny undersøgelse viser, at danskerne er verdens mest omstillingsparate folk og nok skal tage teknologien til sig. Ifølge Birger Hauge må politikerne kvittere ved at belønne de forbrugere, der sat-

ser på alternative energikilder.

Desuden skal el- og vvs-firmaer uddannes i at vejlede deres kunder over mod intelligente styringer som IHC-netværksløsninger.

– Ingen af os savner at bruge 45 minutter hver måned på at betale regningen på det lokale postkon-

tor. Det gør vi nu på netbanken. På samme måde vil det gå med elforbruget. Hvis du ikke selv kan tage dig af det, så få maskiner til det, siger Birger Hauge.

Tekst: Frede Madsen business@jv.dk

VILLA WATT

Birger Hauge ved Villa Watts nye firmabil, en Smart Electric Vehicle.

■ Etableret i december 2009 i Taastrup af it-firmaet GlobalConnect, ingeniørfirmaet Balslev og stifteren Birger Hauges eget firma, Ipier Technologies.

■ Demonstrationsprojektet støttet af Videnskabsministeriet skulle oprindelig vare et år, men ministeriet ønskede det fortsat, og til efteråret udvides det med Villa Watt 2.0 et sted i København, hvor også almindelige forbrugere vil få adgang.

■ Villa Watt er indtil da målrettet beslutningstagere i politik og erhvervsliv og havde sidste år cirka 150 arrangementer.

■ Den bæredygtige tankegang sælger også i udlandet, idet repræsentanter for otte-ti lande har besøgt projektet.

Manden bag Villa Watt, Birger Hauge, midt i det forsøgshus, der skal overbevise beslutningstagerne om, at der er en god fidus i at bruge teknologien til at komme et for stort elforbrug til livs.

Foto: Bjørn Djupvik

JYDSKEVESTKYSTEN

9

Online-styring skal spare el i lufthavn L

10

JYDSKEVESTKYSTEN

ys bliver der brændt rigtig meget af i Billund Airport. I terminalbygningen, på startbanen og der, hvor flyene holder parkeret. Men også alle de mere ydmyge steder – som i kopirum og vaskehaller, og uanset hvor der bruges el, er overflødigt forbrug dumt: – Vi har været med i Miljønetværk Syd siden begyndelsen og lavet årlige miljøredegørelser, så vi har altid vidst, hvor vores miljøbelastninger er. Men ved en sparekampagne, vi gennemførte sammen med Enervision fra 2007 til 2009, gik vi alt igennem, og hvor det var muligt, satte vi bevægelses-

censorer og tidsstyring på, siger Jette Gelsbjerg, miljømedarbejder i Billund Airport.

Hun har vendt det, at ikke alle installationer kan styres med automatik, til noget positivt, fordi det holder medarbejdernes opmærksomhed fanget. Er der for eksempel tjek af lys på et af udendørsområderne i dagtimerne, varer det ikke længe, før miljømedarbejderne får de første opkald om, at noget er forkert.

Opladning af batterier til de mange eldrevne køretøjer i en lufthavn bliver klaret manuelt, fordi lufthavnen jo alligevel har folk på arbejde om natten.

– Der er god mening i at flytte en del af strømforbruget til nattetimerne – både for elnettet og for pengepungen. Derfor undersøgte vi, om der var noget at vinde ved fjernstyring af opladningen, men det viste sig, at vi rent faktisk gjorde det godt nok i forvejen, rent manuelt, siger Jette Gelsbjerg.

Ønske: Konstant overblik Men selv om tingene lader sig gøre med menneskelig indgriben i dag, er det lufthavnens ønske at få det fuldt forkromede overblik med en direkte måling af strømforbruget online, så Jette Gelsbjerg og medarbejderne på stedet kan finde ud

af, hvor de dumme strømslugere er, og hvor der er noget at spare.

– I perioden med den islandske askesky var lufthavnen lukket et par dage, men det var ikke markant at se på strømforbruget. Så vi har et konstant basisforbrug, som det kunne være godt at få længere ned, siger Jette Gelsbjerg.

I mellemtiden er lufthavnens itafdeling sammen med Enervision i gang med at udskifte 26 gamle servere, der opbevarer data for lufthavnen og mange af dens lejere, med fire nye. Servere kræver enorme mængder køling, så en reduktion giver besparelser, der kan aflæses direkte på strømregningen.

SE har introduceret en selvbetjeningsapplikation til iPhone og Android, så alle kunder i forsyningsområdet med en smartphone kan følge med i deres el-forbrug, selv om de ikke har en pc i nærheden. På nuværende tidspunkt har flere end 1500 interesserede downloadet den.

Foto: Nokia

Skru ned for varmen med din smartphone Billund Airport ønsker at være førende på miljøområdet og bevæger sig skridt for skridt i den retning. Lufthavnen bruger en del strøm, og miljømedarbejder Jette Gelsbjergs næste store drøm er et onlinesystem, så hun og medarbejderne hele tiden kan se det aktuelle strømforbrug.

Foto: Chresten Bergh

KAMPAGNEN ■ Billund Airport gennemførte en bredspektret sparekampagne sammen med Enervision fra 2007 til 2009. Resultaterne blev: Fly-håndtering: -7,6 procent. Passagerer: +1,7 procent.

Brændstof: -13 procent. El: -3 procent. Vand: -13 procent.

Fjernvarme: -4 procent.

■ Udskiftningen af 26 gamle servere med fire nye, virtuelle servere, er især en besparelse på køling. Besparelsen bliver på 42.000 kilowattimer per år.

ONLINE-AFLÆSNING ■ Online-aflæsning, som Billund Airport ønsker sig, så strømforbruget kan aflæses straks, er allerede i brug flere steder.

Lufthavnen har i dag et system til at fjernaflæse og følge sit overordnede energiforbrug. Det, Jette Gelsbjerg ønsker sig, er en mulighed for straksaflæsning.

F

jernstyring og overvågning på nettet er næste trin i at få energiforbruget længere ned.

– Enhver kan skrue ned for en radiator, men når varmen spiller sammen med ventilationen, bliver udbyttet meget bedre, hvis du samler al styring et sted og koordinerer det over nettet, siger Ole Damm, direktør i ingeniørfirmaet Enervision.

Fjernstyring er nyt. Enervision er for alvor gået i gang med det i år og arbejder blandt andet med fjernaflæsning og fjernstyring af strøm, gas, vand og varme for Aabenraa Kommune.

ENERVISION A/S ■ Er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i alle spørgsmål om energi og miljø.

■ Har eksisteret i 15 år.

■ SE ejer 51 procent – de øvrige ejere er fynske forsyningsselskaber.

■ Har 25 medarbejdere.

– En kommune, som har 300 afdelinger med fire-fem målere hver, kan spare og få et langt bedre overblik ved fjernstyring af hele forbruget ét sted fra. Samtidig kan der kobles en alarm på, hvis der pludselig sker et uforudset forbrug eller opstår brud på en ledning, siger Ole Damm.

SE har koblet alle sine strømkunder på fjernaflæsning, og de andre forsyningsselskaber er også på vej: – Du kan sige, at motorveje, hovedveje og biveje er ved at være anlagt, og så er vi klar til at lave den totale styring af vores energiforbrug. Så Danmark for alvor kan skrue op for vedvarende energi og i det hele taget gøre det samlede energiforbrug mere intelligent.

Som det er i dag, lukker vi vindmøller, når det blæser for meget, og har i perioder overproduktion af strøm fra kraftværkerne. Det kan vi styre, når vi har alle data på nettet, siger Ole Damm.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

JYDSKEVESTKYSTEN

11

Hvis alle vores strømproducenter – også dem i vandkraftværkerne i Sverige og Norge – talte sammen, og forbruget samtidig blev fjernstyret digitalt efter udbuddet, kunne vi allerede i dag lukke samtlige danske kulkraftværker.

Tegning: Energinet.dk

BESTIL TEMA ■ Energinet.dk har produceret et meget informativt og lettilgængeligt særtillæg om Smart Grid. Tillægget kan rekvireres gratis på Energinet.dk's hjemmeside.

■ Smart Grid betyder intelligent net.

■ I SE's forsøg med testfamilier fik familierne et lille apparat på størrelse med en mobiltelefon, der viste, om strømmen på det pågældende tidspunkt var grøn, gul eller rød – alt efter forsyningskapacitet fra miljørigtig energi.

SMART GRID 1.0 ■ Klima- og energiminister Lykke Friis (V), som i regeringens nye energistrategi 2050 gør Smart Grid til et af de væsentlige instrumenter, mener, at Danmark i dag allerede har Smart Grid i en 1.0-version. Årsagen er, at de danske energiproducenter faktisk i årevis har kommunikeret.

Så det er forbrugersiden samt styringsdelen – altså det at skrue op for nogle og ned for andre – der er det nye.

■ Amerikanere kommer allerede i dag til Danmark for at lære af vores energistyring, for selv om det var amerikanske computernørder, der fik visionen, er systemet ikke implementeret i USA, hvor selv storbyer som Los Angeles døjer med strømudfald på grund af overforbrug.

SYD- OG SØNDERJYLLAND KLAR ■ Første skridt på vej mod den intelligente strømforsyning er, at alle husstande har strømforsyningen tilkoblet fjernaflæsning.

Det er foretaget i hele SE's område – som det første sted i Danmark.

12

JYDSKEVESTKYSTEN

Digitalkanstyring gøre os fri af kul

I

Silicon Valley i USA fik en flok computernørder i 2005 en vision om, at elsystemet skal blive et internet for strøm – en idé, som Danmark er verdensførende på.

I sin helt simple version er det et spørgsmål om at få hele mangfoldigheden af energikilder – fra solpanelet på sommerhuset til havmøllerne, landmøllerne og kraftværkerne – til at snakke sammen – og så i den anden ende at styre forbruget.

– Historisk har vi indrettet os, så vi altid har dækket dit behov. Så når du er kommet hjem fra arbejde, har taget et bad og har tændt for hårtørreren, kan du have udløst, at en ekstra kraftværksblok er blevet sat i gang. Dét har du aldrig fået en ekstraregning for, men når vi indretter os på vedvarende energi, som vi ikke bare kan skrue op for, skal vi have bygget noget digital styring på, siger Kim Behn-

ke, forskningschef hos Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for det danske elsystem.

– Det dur jo ikke, når vi baserer os på vindkraft, at du først skal ud at tjekke, om det blæser, før du tænder ovnen. Derfor er vi ved at udvikle det såkaldte Smart Grid.

Stor udfordring: Forbrugerne Det digitale styresystem, som computernørderne i Silicon Valley ud-

tænkte, vil være næsten implementeret i den danske strømforsyning om få år.

Regeringen har netop nedsat en arbejdsgruppe med en bred blanding af energiproducenter, energitransportører og embedsfolk, der skal komme frem til den endelige version, som skal implementeres i den danske energiforsyning.

Når det alligevel kun er et næsten, skyldes det, at mens der er styr på forsyningssiden, bliver den næste store udfordring at få forbrugerne med.

– For at få alle husstande med er der nogle ting, der skal være på plads: Først skal dit strømforbrug være tilsluttet det digitale net. Så skal du have en digitalt styret boks bygget ind, der kan tænde og slukke dine store strømslugere. Så vi kan fjernstyre dit forbrug – og måske endda slukke for din fryser, når der er knaphed på strøm, siger Kim Behnke.

Hovedparten af det ændrede forbrugsmønster skal ske frivilligt – med pengepungen som gulerod i kraft af prisudsving mellem to og fem kroner for en kilowattime.

Priser betyder ændret adfærd – især i erhvervslivet og offentlige institutioner. Et stort forsøg i SE’s område har vist, at sparepotentialet i en almindelig familie ligger omkring 400-500 kroner om året, og det er ikke nok til, at ret mange gider ændre adfærd.

Samvittigheden tæller – Til gengæld fandt vi ud af, at familier reagerer, når de ved, om de kan tænde opvaskemaskinen med god samvittighed, fordi der er vindkraft lige nu, eller om de skal skamme sig, fordi det er kulkraftværket, der kører på fuld skrald, siger Kim Behnke.

– Hvis Smart Grid blev indført den dag i dag, hvor meget kapacitet kunne vi så spare i strømsystemet?

– Vi kan slippe af med samtlige 12 kulfyrede kraftværksblokke i Danmark!

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

JYDSKEVESTKYSTEN

13

SE 14

JYDSKEVESTKYSTEN

vil skabe de bedste totale kundeoplevelser inden for energi og klima samt kommunikation – og samtidig være den mest lønsomme aktør i den danske energisektor.

Ovenstående sætning indleder SE’s vision – altså det, som hele den godt 625 medarbejder store organisation arbejder ud fra at nå. At skabe gode oplevelser og produkter inden for leverance af eksempelvis el, gas og fibernet. Samtidig med at der skal drives en god forretning.

Og det med den gode forretning gav i en periode efter hans tiltræden direktør Niels Duedahl sved på

panden. For en investering på 4,5 milliarder kroner i fibernet til stort set alle kunder i SE’s dækningsområde er en stor udskrivning. Og en udskrivning, der ikke alle steder blev set på med positive briller.

Men de negative røster er forstummet. Forklaringen er, at den massive investering ikke kun skal ses som en udskrivning – tanken bag fiberudrulningen til alle i Sydog Sønderjylland er meget mere end det.

– Det er i høj grad også en investering. En investering i regionen – for regionens bedste, mener Niels Duedahl.

– Som et forbrugerejet, moderne andelsselskab føler vi et stort ansvar og en forpligtelse for at sikre

vækst og udvikling i vores syd- og sønderjyske forsyningsområde, siger han.

Regionens fremtid på spil Og dermed understeger han, at fiberudrulningen, som den er blevet døbt, ikke kun er en plan, der er gået hen og blevet økonomisk mere positiv – det handler også i høj grad om sikring af regionens fremtid.

Sidste år blev der talt meget om »Det skæve Danmark«, og hvordan man sikrer, at regionen ikke bliver hægtet af erhvervs- og samfundsudviklingen. Konklusionen var, at udvikling i Udkantsdanmark i høj grad afhænger af lynhurtige bredbåndsforbindelser. Regeringens

mål er da også 100 Mbit-forbindelser til de fleste inden 2020. Hos SE er planen, at så godt som alle husstande inden 2016 har adgang til minimum 100 Mbit/s. I dag har 162.000 muligheden – godt 35.000 har sagt ja.

– SE vil gerne være med til at sikre, at både privatperson og det lokale erhvervsliv har de bedste forbindelser – og dermed de bedste oplevelser og konkurrencevilkår.

Det vil sige det hurtigste internet – og for erhvervslivet i regionen at det har mulighed for at fastholde medarbejdere, idet virksomhederne via fibernettet kan få adgang til en verden af muligheder.

Hjemmearbejdspladser boomer i disse år, og ikke mindst i vores re-

SE’s administrerende direktør, Niels Duedahl, måtte lytte til en del kritiske røster, da selskabet besluttede at bruge 4,5 milliarder kroner på at skaffe de fleste i Syd- og Sønderjylland fibernet. I dag er det meste af kritikken forstummet.

Foto: SE

Et selskab i udvikling E

n ting er sikker: SE er ikke et selskab, der står stille. Planer og projekter suser lige så hurtigt gennem virksomheden som data gennem selskabets fiberkabler.

SE er først og fremmest et energiselskab – eller rettere et elselskab. Med over 20.000 kilometer elhovedledninger – størstedelen er snart nedgravet – sikrer selskabet elforsyning til hele Syd-, Vest- og Sønderjylland. For nylig er SE desuden gået ind på gasmarkedet og kan nu levere naturgas til forbrugerne, ligesom fibernettet er godt på vej til at dække det meste af selskabets dækningsområde.

Det vakte stor opsigt, at SE i efteråret 2010 brød med Energi Danmark A/S og indgik partnerskab med Danske Commodities om handel med el og gas.

Navneskiftet til SE marker også, at SE er på vej ud over det hidtidige dækningsområde. Med liberaliseringen af elmarkedet har man længe kunnet købe el fra SE, selv om man bor i eksempelvis Nordjylland, ligesom det nyeste tilbud, naturgas, rækker uden for det hidtidige dækningsområde.

SE indgik i foråret en aftale om at udvikle og drive fibernettet i og omkring Vejle. Aftalen blev indgået med Vejle og Oplands Elforsyning, hvor SE fremover skal stå for udviklingen af fiber i området.

– Det er klart, at vi har en ambition om at udvikle os og udvide vores markedsområder. Det siger navneskiftet alt om. Men det skal naturligvis ske under stærkt hensyntagen til den nuværende organisation.

Vi skal kunne følge med og ikke blot ekspandere, uden at baglandet er med. Salg, service og support skal hænge sammen i vores ydelser. Ellers får vi ikke kunderne med, mener SE’s administrerende direktør, Niels Duedahl.

NUMMER TRE

Til kamp for den

gode forbindelse

■ SE er landet tredjestørste energiselskab med base i Esbjerg og afdelinger i Sønderborg, Agerskov, Aabenraa, Haderslev, Ølgod og Skærbæk.

■ Der er 625 ansatte i selskabet.

■ Sidste år havde SE en omsætning på 2,39 milliard kroner og et resultat før afskrivninger på 254 milllioner kroner. Heraf bidrog fibernettet for første gang med et plus på godt 23 millioner kroner.

FUSIONSSELSKAB ■ SE er et rigtigt fusionsselskab.

Dannet oprindeligt ved en fusion af Energiselskabet Sønderjylland, ESS og SydVest Energi – sidstnævnte igen resultatet af en fusion af Vest Energi og Sydvest Energi.

NAVNET ER SE gion kan der være store muligheder i at kunne arbejde hjemmefra, men være »på«, som sad man på kontoret – uanset om det er i Skærbæk, Vejle eller Singapore, mener Niels Duedahl.

Et andet element er hele uddannelsesområdet. Med fiberforbindelser bliver det for alvor muligt at gennemføre fjernforelæsninger i en kvalitet, som gør det attraktivt.

Eksempelvis kan man fra et undervisningslokale i Gram deltage i en forelæsning på et stort amerikansk universitet via nettet. Og det med en lyd- og billedkvalitet, som man næsten var der selv.

– Det vil betyde utroligt meget for vores kompetanceløft. Studerende kan være med på de store

universiteter verden over, men sidde her i regionen, siger Niels Duedahl.

Fiber skaber vækst Beregninger fra Copenhagen Economic viser, at udbygningen af fiberbredbåndsnettet er en af de mest effektive veje til ny vækst i Danmark.

Ved at opgradere fra de nuværende 10 Mbit/s-hastigheder, som typisk anvendes i Danmark, til 100 Mbit/s løftes produktiviteten med 7,3 procent – og dermed øges det danske bruttonationalprodukt med 169 milliarder kroner i 2020, ligesom der skabes 10.000 nye permanente job.

– I SE er vi meget bevidste om, at

fremtiden skal skabes af dygtige og driftige talenter, der kan være med til at finde de løsninger, vi alle søger. I de kommende år vil initiativer som fiberbredbåndet blive fulgt op med et stort fokus på dannelsen af fremtidens intelligente energisystem og på at fremtidssikre Syddanmark med relevante uddannelser, forskning og innovation – blandt andet via Syddansk Energicenter og et 500 kvadratmeter stort innovationscenter i SE’s nye hovedkontor, fortæller Niels Duedahl.

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

■ SE er det nye navn på Syd Energi.

Navneskiftet skete officielt 1. april og er et udtryk for, at selskabet har ambitioner om at dække bredere end nu. Eksempelvis skal SE etablere og drive fiberbredbånd i Vejle-området. Og der er planer om endnu flere udvidelser af forretningsområderne.

SPONSOR ■ SE er hovedsponsor for EfB Fodbold og SønderjyskE Ishockey.

Derudover støtter selskabet en række kulturelle og forretningsdrevne projekter.

■ Godt 55 samarbejdsklubber er tilknyttet SE, så de får kontante støttekroner for hver fiberkunde, de skaffer SE.

JYDSKEVESTKYSTEN

15

Din kommune er på skærmen R

isikoen for, at kommunen ville blive en fjern størrelse, lurede i Region Sjællands geografisk største kommune, Guldborgsund, da seks kommuner i 2007 blev lagt sammen. Men hvis hver af de knap 65.000 borgere kunne gå ind i et borgerservicecenter i nærheden og blive hjulpet af en kommunal medarbejder på en videoskærm, ville det måske se anderledes ud.

– Overordnet skal vores borgerservice være nær og dynamisk, og skulle vi være nære, måtte vi se på teknologiske hjælpemidler, siger borgerservicechef Ib Larsen.

Resultatet blev Europas første forsøg med fjernbetjent borgerservice.

I praksis indebar det, at der blev indrettet et ubemandet borgerservicecenter i Væggerløse – en lille by nær det kendte feriested Marielyst – og en videobetjent reception på rådhuset i Nykøbing.

En vanesag

16

JYDSKEVESTKYSTEN

I Væggerløse kunne borgere med ærinder i kommunen sætte sig ved skærmen, hvorefter en medarbejder fra kontaktcentret i Sakskøbing tonede frem og var klar til at hjælpe med skatten, pensionen, sygesikringen, valg af læge eller noget andet, der kunne klares på afstand.

I Nykøbing sad en medarbejder pa-

rat til at være bindeled og stille om til en kollega i Sakskøbing, som via en videoskærm kunne distancebetjene borgeren.

Det lød enkelt og besnærende, men de nye muligheder krævede tilvænning.

– Forsøgsprojektet lærte os, at der skal meget markedsføring til for at ændre borgernes adfærd. Vi fik hurtigt teknikken og organisationen omkring forsøget til at fungere, men det var op ad bakke at vænne borgerne til at blive betjent på en ny måde. Der er fortsat mange, der er nervøse for at bruge det – og det undrer os, for du skal som borger ikke røre noget som helst.

EUROPA-PREMIERE ■ Forsøgsprojektet Videobaseret borgerbetjening i Guldborgsund Kommune er det første af sin art i Europa og varede fra maj 2010 til slutningen af året. Det bestod af et ubemandet, videobetjent borgerservicecenter i Væggerløse og en videobetjent reception på rådhuset i Nykøbing med et fælles kontaktcenter i Sakskøbing. Forsøget blev støttet af ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi – med 1,5 millioner kroner og er blevet fulgt med store interesse af kommuner i hele landet og flere centrale myndigheder.

Udstyret betjenes i begge ender af en medarbejder, og det bliver ikke båndet, siger Ib Larsen.

Forsøget med videobaseret borgerbetjening sluttede ved årsskiftet, men tilbuddet fortsætter, og snart skal kommunalpolitikerne beslutte, om det skal udvides. I en evalueringsrapport får forsøget pæne ord med på vejen. Ganske vist beklager nogle borgere sig over, at det kniber for medarbejdere i kontaktcentret at kigge ind i kameraet og vise nærvær. Medarbejdere har til gengæld oplevet ikke at kunne se borgerens ansigt, fordi positionen har været forkert i forhold til kameraet. Men trods skønhedsfejlene er bedømmelsen overvejende positiv, og 93 procent af medarbejderne i borgerservice er tilfredse med deres arbejde.

– Kommunens administration har foreslået, at der indføres videobetjent borgerservice flere steder.

Da vi lagde de seks kommuner sammen, blev det besluttet at have borgerservicecentre i hver af de gamle kommuner, men over en periode kan det blive sådan, at alle – bortset fra Nykøbing og Sakskøbing – bliver videobetjente. Det er alt sammen op til politikerne at beslutte, siger Ib Larsen.

»Goddag, det er din kommune«.

Når videokontakten mellem borger og medarbejder fungerer, er det med både mimik og vink.

For medarbejderen er det en sikkerhed, at man ikke kan blive udsat for vold fra vrede borgere.

Der kan højst ryge en skærm, hvis raseriet tager overhånd.

Foto: Guldborgsund Kommune

mindst to medarbejdere, og især de små steder er der for få henvendelser til at opretholde personlig betjening. I grove træk kan der spares et årsværk per center ved at indføre videobetjening, men ikke kun det økonomiske aspekt er afgørende.

– Perspektivet i at udvide den videobetjente borgerservice er, at vi kan styrke yderområderne. Det vil eksempelvis også være muligt at koble turismeservicen på, så vi kan servicere turister via video, og unge kan gå ind og få uddannelsesvejledning. Kun fantasien og bemandingen i kontaktcentret sætter grænsen, siger Ib Larsen.

Tilbuddet om at tale med sin kommune via en videoskærm er for alle, men især ældre og handicappede er en målgruppe. Ældre Sagen, Handicaprådet og beboerforeninger blev taget med på råd inden forsøgsperioden, og flere var skeptiske – blandt andet fordi udstedelse af pas og kørekort ikke kan klares digitalt. Men de fleste har nu overvundet skepsisen. Det virker faktisk.

Nu skal det blot gøres til en folkesag at benytte teknologien til at komme tættere på sin kommune.

Styrke for yderområder På bemandede centre skal der af sikkerhedsmæssige grunde være

Tekst: Frede Madsen business@jv.dk

EfB Konference - hjemmebane for dit arrangement Med Blue Water Arena som en inspirerende baggrund har EfB Konference mulighed for at afholde dit arrangement i en utraditionel ramme.

Dagsmøde Reception

Standard AV udstyr Morgenbord, frugt, chokolade Frokost m. 1 øl/vand, isvand Kage, kaffe, te

3-timers arrangement 5-retters buffet Frugt, øl, vand, vin, kaffe, te Pris pr. kuvert

kr. 299,-

Pris pr. kuvert

kr. 350,-

Mellem kl. 8-16

Min. 30 kuverter

All-inclusive fest 6-timers arrangement Festbuffet Øl, vand og husets vin ad libitum Chokolade, kaffe, te Pris pr. kuvert

kr. 599,-

Min. 30 kuverter

EfB Konference Gl. Vardevej 82 6700 Esbjerg Telefon 76 12 66 00 www.efbkonference.dk konference@efb.dk

I dag har de fleste computere masser af software – programmer – installeret. Sådan behøver det ikke være. I stedet for kraftige maskiner på skrivebordene samler man regnekraften i store centre og lader dem lave alle beregningerne og køre alle programmer, og så bruger man nettet til at hive de nødvendige data frem og tilbage.

Den form for brug af computere og programmer kaldes »cloud computing« – computerkraft i skyen, sådan lidt løst oversat – og den er for alvor boomet med de hurtige internetforbindelser. For hvad nytter det, at man har adgang til masser af data og programmer, når forbindelsen er elendig?

Her har fibernettet for alvor sat nye standarder. Hurtighed og tilgængelighed er alfa og omega i dag. Du skal væ-

18

JYDSKEVESTKYSTEN

ine or, se m Hej morm

re på når som helst og hvor som helst – og du gider ikke sidde og vente på tingene, forklarer Michael Lund Jensen.

Skyen har holdt sit indtog – og det med rasende fart. Gigantiske Microsoft har for længst udbudt sin kontorpakke, Office, på skyen, hvor man kan arbejde med Word, Excel og de andre kendte programmer uden at have dem installeret på sin egen pc.

Men ikke mindst erhvervslivet har taget cloud computing til sig. Det har betydet hjemmearbejdspladser, der fungerer fuldstændig, som sad man på jobbet. Ens egen pc bliver i virkeligheden omdannet til en arbejdspc mens man er logget på – og det giver større mulighed for at arbejde fleksibelt. Næsten hver tredje virksomhed benytter sig i dag af cloud computing.

Men også hele dataopbevaringsområdet har skiftet karakter. De fleste af os har en lille ekstern harddisk liggende, som vi tager backup af vores computers informationer på. Det tager tid – og dataene er jo dybest set ikke sikret, da de ligger hjemme i huset. Og hvis det brænder – hvad så?

Med skyen uploader man ganske enkelt alle data til servere på nettet. De er stabile, sikre og brænder ikke ned, hvis huset gør. Og oven i hatten kan man så hente oplysningerne, uanset hvor man befinder sig.

Boom i internetforbrug Tjenesterne vokser og udvides hele tiden. I dag er en internetforbindelse på 10-20 Mbit ikke ualmindelig. Det betyder masser af båndbredde til at bruge cloud-programmer. Derfor vokser udbuddet nærmest dag for dag, fortsætter Michael Lund.

Når noget er let tilgængelig, har det en tendens til at blive anvendt. Og det gør internettet og internetadgangene i den grad.

En dansker brugte i gennemsnit 57 minutter om dagen på nettet sidste år. I 2008 var tallet 47 minutter, og i 2009 55 minutter. Med andre ord vokser vores internetforbrug støt og roligt.

d… sku r e ov Re pe gns m æ kab et for året 2010. K

og Flickr … ok o eb fer i

t dem på ag Fa c

Skyens mange kræfter

illeder. eb

har l Jeg

I

2006 – altså for bare fem år siden – var op mod 500.000 danske familier tilsluttet internettet via et skrattende telefonmodem – et modem, der blokerede telefonen og kostede dyre minuttakster at ringe op fra, for at sidde og surfe på nettet.

Og hastigheden var noget nær som at køre med æselkærre på en græsk bjergvej i skumringstiden.

Siden er der sket et boom. I dag har 86 procent af alle danske familier adgang til internettet. Kun to procent bruger stadig det skrattende telefonmodem, mens den altovervejende del har hurtige forbindelser – enten via ADSL – de traditionelle telefonkabler – eller fiberbredbånd.

Og netop den lynhurtige fiber har skabt en hel ny verden for internetbrugerne.

Man kan vel nærmest sige, at midlet er kommet før målet. De hurtige fiberforbindelser gør, at der nu er fuld gang i udviklingen af produkter, som man før kun drømte om, fordi hastigheden ganske enkelt ikke var til stede.

Men med 50-100 Mbit-forbindelser til private er der åbnet for masser af nye muligheder for udnyttelse af kommunikationslinjerne, fortæller Michael Lund Jensen, teknisk chef hos SE. Med de hurtige forbindelser ud i verden er der dukket en helt stribe nye tjeneste op, som gør tilværelsen nemmere for os alle. Alle er såkaldte »cloud-tjenester« – et smart udenlandsk udtryk, der blot afspejler, at man ikke har noget som helst liggende på sin egen computer. Tingene svæver i skyerne – og på den måde kan man få fat i alle sine oplysninger, uanset hvor man befinder sig i verden. – blot der er internetadgang.

Sky

Acrobat.com

Windows Live

in drop

x så d bo

Jeg har lagt all e

sænker sig over os

Men trods udbredelsen af nettet er der altså stadig 10-12 procent, der ikke har adgang. Enten fordi de føler sig så gamle og sat uden for teknologiens udvikling, at de ikke har lyst/ mod, eller fordi de har adne ud i m r gangen på job og derfor ike ke ønsker det i privatlivet.

Men hvad bruger vi så de 57 minutter til? Mest surf for sjov – i hvert fald at dømme efter de sider, de fleste undersøgelser af vores internetvaner spytter ud som top ti.

Her er Facebook, google.dk, Youtube.com og windowslive.com de mest populære efterfulgt af google.com, ekstrabladet.dk, msn.dk, tv2.dk, dba.dk og dr.dk.

Vi søger altså på nettet og tager kontakt til vennerne, får information eller nyheder og kigger efter gode tilbud.

En lang række undersøgelser viser også, at langt den overvejende del af tiden på nettet går med at søge information og underholde sig – når man altså altså ikke lige er på nettet for at arbejde, forstås...

fi an l uk

et for året 20

bare hent e dem på: ht tp://bit. ly/i0dwKd

yen

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

50-70 MBIT ■ En ny rapport fra TDC viser, at danskerne i løbet af ganske få år får brug for en internethastighed på 50-70 Mbit. Vi er ganske enkelt blevet storforbrugere at det, der i fagsproget hedder båndbredde. Vi bruger nettet til tv, chat, fildeling og ikke mindst som hjemmearbejdsplads.

SÅ MEGET BRUGER VI NETTET ■ I 2002 anvendte 38 procent internettet dagligt eller næsten dagligt. I 2010 var det 76 procent.

■ I 2008 blev der første gang målt på, hvor mange, der uploadede filer til eksempelvis Youtube og andre tjester. Det gjorde 14 procent. I 2010 var tallet tredoblet til 37 procent.

■ I 2009 var 42 procent af internetbrugerne i Danmark medlem af sociale netværk som Facebook. Året efter var 54 procent medlem.

CLOUD-TJENESTER TIL PRIVATE ■ Eksempler på cloudtjenester til husbehov: Windows Live: Microsoft-miljø, hvor mail, chat, dataopbevaring, kontorpakker online, fildeling og meget, meget andet er samlet.

Dropbox.com: Dataopbevaring, som du kan komme til, uanset hvor du er. eBoks.dk: Et meget jordnært eksempel på en tjeneste, de fleste bruger. Din adgang til personlige data fra bank, det offentlige og mange andre. Data ligger på en server i skyen – ikke hos dig.

Google.com: Har stort set alt inden for cloudcomputing. E-mail, tekstbehandling, dataopbevaring og chat – for blot at nævne nogle få.

CLOUD-TJENESTER TIL VIRKSOMHEDER ■ Til virksomhedsbrug findes uendelige mængder af kontor-, regnskabs- og udviklingsprogrammer, man populært sagt lejer og bruger, når behovet er der.

Data ligger hos udbyderen, og du kan eksemplevis den ene dag sidde på kontoret og fakturere, næste dag kan du sidde hjemme ved privat-pc'en.

Alle data hentes via internetforbindelsen.

Grafi k: m olle rs

.dk –

Han

sM ølle r

/M agn us Ga ard e

JYDSKEVESTKYSTEN

19

Digital omsorg når ud i hjemmene I

de kommende år bliver der væsentligt flere ældre – og færre hænder til at tage sig af dem. Den virkelighed forbereder Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune sig på – akkurat som andre kommuner over hele landet – og her kommer ny teknologi til hjælp.

Syv ældre har således deltaget i et forsøgsprojekt, hvor kommunen har stillet en omsorgstelefon op i deres hjem, så plejepersonalet kan komme i kontakt med dem, og de på en skærm kan se den medarbejder, de taler med. Den videobaserede kontakt kan spare social- og sundhedsassistenter og -hjælpere – sosuer – for nogle af de såkaldte kiggebesøg, hvor de blot skal sikre sig, at den ældre har taget sin medicin og får nok vand at drikke.

– Vi har store forventninger til, at medarbejderne i fremtiden kan gøre en større del af arbejdet via en omsorgstelefon. Videotelefonen kan erstatte et eller flere af de daglige kiggebesøg, hvor medarbejdere ikke skal lave noget fysisk, men blot sikre sig, at borgeren har det godt. Fru Jensen bliver ringet op fra omsorgscentret på et aftalt tidspunkt, og medarbejderen sparer tid til transport, siger ældre- og handicaprådmand Jane Jegind (V), Odense Kommune.

Når borgeren bliver ringet op, lyser en grøn knap, og den skal blot aktiveres. Teknikken er enkel og kan betjenes af de fleste ældre.

Ifølge rådmanden er udfordringerne, at ikke hele Odense Kommune har bredbåndsforbindelser, og at få organisationen tilpasset de nye muligheder. En af opgaverne bliver at visitere de ældre, som kan få gavn af en omsorgstelefon.

En anderledes hjælp Ligesom andre kommuner er Odense i gang med at effektivisere på ældre-, handicap- og psykiatriområdet, der har et budget på 2,16 milliarder kroner om året. I de næste fire år skal der sammenlagt spares 190 millioner kroner inden for området.

– Velfærdsteknologien skal bidrage til at nå målene – men ikke med enorme beløb. Den skal bruges i tilfælde, hvor vi med fordel kan yde en anderledes hjælp i stedet for blot formålsløst at skære hjælpen ned til det halve. Vi ved, at vi om fem-syv år kommer til at mangle hænder til de flere ældre, og vi når derfor ikke ud til alle uden at finde nye måder at arbejde på. Her kan omsorgstelefonen være et af midlerne, siger Jane Jegind.

Faglighed og frivillige

20

JYDSKEVESTKYSTEN

Rådmanden er i forsøgsperioden blevet mødt med argumentet, at borgere kan blive ensomme af, at sosuerne fysisk kommer mindre i hjemmene. Hun svarer skeptikere med eksemplet med en kræftsyg kvinde, der hellere vil have en opringning end besøg hver morgen.

Overordnet bliver plejepersonalets opgaver i fremtiden at udøve faglighed i stedet for at være den primære sociale kontakt.

Odense Kommune samarbejder med den lokale it-virksomhed Medisat om teknikken i omsorgstelefonen. Odense Kommune forventer, at en del af kontakten til ældre kan klares ved at placere en videotelefon i hjemmene.

Foto: Kirstine Mergel

Kommunen har en strategi om at inddrage frivillige fra foreninger i det sociale arbejde blandt ældre og handicappede. Ældre- og Handicapforvaltningen tester også omsorgstelefonen blandt mennesker med en sindslidelse for at se, om der er nogle blandt dem, der vil kunne få gavn af udstyret. Hvis de vågner om natten og har behov for hjælp, må de nu tage tøjet på og selv bevæge sig hen til et natstøttecenter. Hvis de i stedet via videotelefon kunne komme i kontakt med et andet menneske, ville det måske i nogle tilfælde kunne dæmpe symptomerne og sikre dem nattesøvnen.

Elektronisk pilleæske Odense Kommune samarbejder med den lokale it-virksomhed Medisat om teknikken i omsorgstelefonen. Jane Jegind ser gerne samarbejdet udvidet til også at omfatte et forsøg med elektroniske pilleæsker, der løbende frigiver den korrekte dosis medicin, så det bliver nemmere at huske for den ældre.

En sms til en sosu fortæller, hvis medicinen ikke er udløst, så hun kan undersøge årsagen.

Velfærdsteknologi og it indgår i sundhedsaftalerne med Region Syddanmark for årene 2011-2014 med projekter som fælles medicinkort, Kol-kuffert og telesår. Et fremtidigt samarbejde med Odense Universitetshospital om at anvende videokonferencer ved udskrivning af patienter til midlertidige pladser på et nyt aflastningscenter indgår ligeledes.

Odense Kommune har godt 29.000 borgere over 65 år, og 7100 borgere får hjemmehjælp. Ældreog Handicapforvaltningen beskæftiger 4066 medarbejdere.

Tekst: Frede Madsen business@jv.dk

ONLINE OMSORG ■ Fire kommuner – Aabenraa, Greve, Kerteminde og Aalborg – deltager i forsøget Online Omsorg, hvor de i samarbejde med KMD – det tidligere Kommunedata – omlægger en del af omsorgen til videokontakt med borgerne.

■ Projektet skal bane vejen for bedre service til borgerne og frigøre ressourcer til andre opgaver end de fysiske besøg hos ældre.

■ KMD vurderer, at ti procent af omsorgsbesøgene i danske kommuner vil kunne dækkes med videokontakt, hvilket alene i arbejdstimer svarer til en besparelse på 1,1 milliarder kroner.

JYDSKEVESTKYSTEN

21

Varde vil være

lokomotiv for S 22

JYDSKEVESTKYSTEN

tyregruppen bag digitaliseringen af Varde Kommune, der som den første vil tilbyde internetforbindelse på en gigabit til alle borgere, er rundet af lokalt engagement, og det er netop det, der skal være udbredelsens store styrke.

– Det er jo ikke gjort med, at nogen får en god idé. Vi skal have befolkningen med – og det er det, vi kan herude vestpå. Vi har fostret Danmarks første andelsmejeri og Danmarks første skole. Ånden er her, siger Christian Anneberg.

– Vi har den aftale med SE, at hvis vi skaber opbakning, ruller de fiberen ud, siger Finn Christensen.

– Det er vores opgave at fortælle, at det er dig som forbruger, der be-

stemmer, hvor stort hul du skal have igennem. Selv om vi går op til en gigabit, køber du jo kun den hastighed, du skal bruge. Og behovet skal nok komme, siger Henry Koch.

– Bare tænk 15 år tilbage. Hvor mange vidste dengang, hvad en sms er? I dag kan vi ikke forestille os, at man kan leve uden, siger Christian Anneberg.

På internet i strandkanten – Om 15 år er telefoner fortid. Da kan man se hinanden og tale direkte sammen, siger Peder Foldager, cheføkonom i Jysk Landbrugsrådgivning og den anden repræsentant for udviklingsrådene.

– Der kommer til at sidde forretningsmænd fra hele verden med

fødderne i strandkanten. På ferie her med deres familier – og samtidig koblet op på hele verden, siger Finn Christensen.

– Ja, for vi skal have netforbindelse på strandene og i byrummene. Gratis, siger Christian Anneberg.

– Allerede i dag er det jo umuligt at slæbe børnene med i sommerhus, hvis der ikke er internet. Når det så oven i købet bliver en forbindelse, der er bedre end den, de har derhjemme, så rykker det, siger Peder Foldager.

Erhvervsmæssigt tror gruppen på, at højhastighed op til en gigabit kan tiltrække virksomheder, der har behov for at overføre store datamængder meget hurtigt. Og i al

almindelighed vil det bare blive lettere at bo i Varde Kommune og arbejde hvor som helst, fordi hjemmearbejdspladsen med så gode netforbindelser uden problemer kan suppleres med alle muligheder for virtuelt at være til stede på sin arbejdsplads og arbejde sammen med kollegerne på distancen.

Mange muligheder – Vores foreningsliv vil få stor glæde af det, landmændene er i forvejen meget langt fremme, og vores skoler er i gang. Ude i Strellev taler en af klasserne med en klasse i Grækenland over Skype. De holder oplæg for hinanden om hvert lands storhedstider – på engelsk, fortæller Christian Anneberg.

højhastighed – Der er masser af muligheder – og masser at spare. Jeg kommer lige selv fra et videomøde, som vi er begyndt at holde mellem vores to landbrugscentre i Billund og ved Korskro ved Esbjerg i stedet for at ligge og køre frem og tilbage, siger Peder Foldager.

– Du kan være på live – overalt.

Direkte på Twitter i nøjagtig det øjeblik, du får din ørred på krogen.

Det er da totalt blæret, mener Finn Christensen.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Gruppen bag Varde som gigabitkommune er helt på det rene med, at den har fostret en meget stor plan. Men det får ikke medlemmerne til at vakle. De er sikre på, at projektet kommer i hus. Forrest er det Finn Christensen, så Christian Anneberg, Peder Foldager og Henry Koch.

REN, SUND OG SMART

EN LILLE STEN

■ Digitalisering og tilbud om højhastighed op til en gigabit er et punkt i en trepunktsplan, de lokale initiativtagere har lagt for at få Varde på landkortet – og først og fremmest tiltrække tilflyttere.

De andre to er at være Danmarks sundeste og reneste kommune. Alle er initiativer, der også skal gavne kommunens hovederhverv, sommerhusturisme.

■ Et problem i forhold til den fulde udbredelse af fibernet i Varde Kommune er selve Varde By, hvor 9000 husstande får internet og tv via den lokale antenneforening. SE har tilbudt at købe foreningen ud fra den betragtning, at så kan medlemmerne for så vidt stadig få deres net og tv over antenneforeningen, men bare via SE's fibernet. Den løsning har antenneforeningen foreløbig afvist.

UDBREDELSEN ■ Initiativgruppen bag Varde som Danmarks første gigabit-by har lavet den aftale med SE, at den vil stå for den folkelige udbredelse mod at få et vist beløb til det lokale foreningsarbejde for hver husstand, der går på fibernettet. SE har for sin part lovet at grave, så snart over 50 procent af indbyggerne i områder med 80-100 husstande er med. Og SE har lovet fortrinsvis at bruge lokale entreprenører.

Foto: John Randeris

STYREGRUPPEN ■ Repræsentanter for gruppen bag implementeringen af Varde som gigabitkommune er: Finn Christensen, regionsdirektør i Sydbank, Varde. Christian Anneberg, direktør og medejer af Anneberg Limtræ, Lunde ved Varde. Og fra udviklingsrådene: Henry Koch, tidligere HTH-direktør, nu på efterløn. Peder Foldager, cheføkonom i Jysk Landbrugsrådgivning.

JYDSKEVESTKYSTEN

23

450 job baseret på digital kommunikation D

e laver rør i de fineste dimensioner til kunder ude i verden. 99 procent af produktionen fra Hydro Aluminium Precision Tubing går til eksport – alligevel har virksomheden det fint med at ligge i Tønder med yderligere produktion i Bredebro, Løgumkloster og Bedsted.

En væsentlig ting i den logistik er, at der er fibernet, som sikrer maksimal kommunikation mellem afdelingerne og ud til kunderne.

– Hver eneste proces i produktionen er it-styret, så netforbindelse og digital kommunikation er meget afgørende for en gnidningsløs produktion, siger it-koordinator Kim Iversen.

Rørene, virksomheden producerer, bliver hovedsageligt solgt til bilindustrien, men også til eksempelvis stationære køle-/klimaanlæg og solar-systemer, hvor aluminium vinder indpas. Råmaterialet kommer som aluminiumbolte – i fagsproget »billets« – fra moderselskabet Hydro Aluminium i Norge, hvorefter de i Tønder ekstruderes og bearbejdes i henhold til kundernes skræddersyede specifikationer: – 75 procent af alle ordrer ryger direkte ind i vores it-systemer, uden at de skal tastes ind her i huset overhovedet, siger Kim Iversen.

Metoden hedder EDI og er en elektronisk udveksling af data mellem it-systemer.

Bundet sammen Det betyder, at risikoen ved genindtastninger af ordrerne er væk, ligesom faren for virus ved at kommunikere via elektronisk post i det offentlige mailsystem er fuldstændig elimineret.

– Vi er bundet sammen med vores kunder, og når vi sender varen

retur, får deres systemer automatisk besked.

Virksomhedens hovedservere står i Tønder, og derfor er forbindelsen via fibernet til produktionsstederne i Bredebro, Løgumkloster og Bedsted så vigtig.

– Vi har en centraliseret serverstruktur, og derfor er fibernettets stabilitet afgørende for os, fordi det betyder »oppetid« – altså at alle systemer fungere, siger Kim Iversen og fortsætter: – Samtidig er fibernettet fleksibelt. Når først forbindelsen er etableret, kan du skrue op for hastigheden, efterhånden som du får brug for det. Da vi lige var kommet på for fem-seks år siden, var hastigheden væsentlig mindre end nu. Siden har vi øget hastigheden et par gange, og nu er vi på 100 megabit med plads til langt større hastigheder, når vi får brug for det. Én anden fordel, fibernettet fører med sig, er muligheden for at lægge om til ip-telefoni, som Hydro Aluminium Precision Tubing netop har valgt. I første omgang mellem de fire afdelinger i Danmark, men næste skridt er også at bruge ip-telefoni til virksomhedens sælgere og faste kunder i udlandet.

Penge at spare – 99 procent af vores omsætning ligger uden for Danmark, så vi er en virksomhed, der bruger meget telefoni, og dermed er der mange penge at spare, siger Kim Iversen, der ligesom en stribe andre nøglemedarbejdere i virksomheden har fået fiberforbindelse derhjemme, så han kan håndtere alle opgaver hjemmefra.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Kim Iversen og kollegerne på Hydro Aluminium Precision Tubing i Tønder er direkte koblet op med tre fjerdedele af kunderne, der næsten alle befinder sig i udlandet.

Det vil sige, at kundernes ordrer ryger direkte ind i Tønder-virksomhedens systemer - uden at skulle tastes af menneskehænder.

Foto: H.C. Gabelgaard

HYDRO ALUMINIUM PRECISION TUBING A/S ■ Har 450 ansatte: 231 i Tønder; 110 i Bedsted; 45 i Løgumkloster og 65 i Bredebro.

■ Er ligesom Hydro Aluminium Tønder et datterselskab af Norsk Hydro ASA, der beskæftiger 19.000 medarbejdere og har aktiviteter i flere end 40 lande.

EDI ■ EDI – Electronic Data Interchange – er elektronisk udveksling af data i standardiseret form mellem forskellige it-systemer.

IP-TELEFONI

24

JYDSKEVESTKYSTEN

■ Er telefon over internettet. Det betyder, at mellem egne afdelinger bliver det gratis at telefonere, mens det til kunder og ud af huset bliver drastisk billigere.

Database vil give Danfoss bedre overblik D igitaliseringen har længe haft sit tag i Danfoss. Fibernet og hjemmearbejdspladser er på plads, afdelingerne ude i verden er for længst forbundet virtuelt, og kolleger i Kina og Kolding kan snart arbejde endnu tættere sammen – endda i samme dokument på samme tid.

Alt sammen ting, der gør virksomhedens globale organisation langt mere effektiv.

Derfor er tiden nu kommet til det store elektrochok på arkivet over virksomhedens patenter.

4000 mapper med patenter og tilhørende viden skal scannes ind, så det nuværende arkiv kan lukkes ned. Det skal være slut med papir i stakkevis af bokse bag brandsikrede døre i Nordborg. Fremtiden bliver en digital database, som alle medarbejdere kan søge i døgnet rundt – uanset hvor i verden de befinder sig: – Det hele handler om at give overblik og tilgængelighed, så den viden, vi har i arkivet, kan bruges til at udvikle nye forretningsområder, siger Peter Halvor Larsen, chef for Danfoss’ afdeling for immaterielle ophavsrettigheder.

Viden bliver mere nyttig – Med en database kan vi gøre meget større nytte af vores viden.

Danfoss er en stor butik, og ingen kan have overblik over det hele. Historisk set har hvert forretningsområde koncentreret sig om sig selv. Fremover bliver databasen en inspiration for udviklere på tværs af forretningsområder. Og et opslagsværk i, hvad vi allerede har,

KLAR I ÅR

■ Danfoss' hovedarkiv skal digitaliseres i år. Operationen skal ske i fire faser: 1) Alle nye sager bliver oprettet digitalt.

2) Den database, virksomheden i dag har med fortegnelse over sagerne i papirarkivet, bliver lagt over i den nye database.

3) Alle levende sager – det vil sige patenter under ansøgning og patenter, der fortsat er aktive – skal scannes fra papir til digital database.

4) Og så skal der tages stilling til historiske patenter. Hvorvidt de også bliver scannet ind er endnu ikke afgjort.

DATABASE I LAG ■ Den fremtidige patentdatabase bliver Danfoss' absolut eneste port til virksomhedens immaterielle rettigheder.

■ Det vil sige, at al korrespondence om patenter og al indkommende post om samme skal igennem databasen, der også vil få adgang for kunder og myndigheder – dog med login på lavere niveau og nogle kun med mulighed for at bruge databasen som mailbox.

siger Peter Halvor Larsen.

– Pludselig bliver det let at overskue, hvad vi har – og dermed også, hvad vi ikke har. Det bliver også betydeligt lettere for de enkelte forretningsområder at overskue, hvornår patenter udløber, så man kan planlægge ny beskyttelse i god tid.

Danfoss’ egen database vil inden for hvert forretningsområde blive samkørt med de øvrige databaser, der er over patentlitteratur i hele verden – fordi Danfoss holder øje med konkurrenternes aktiviteter og med, om der eventuelt er noget nyt undervejs, som virksomheden med fordel kan forsøge at opkøbe.

Sagsæsker med papirer i tonsvis udgør i dag Danfoss’ topsikrede arkiv med alle virksomhedens immaterielle rettigheder.

Nu skal hele molevitten, som Peter Halvor Larsen er chef for, digitaliseres og lægges i en database.

Foto: Timo Battefeld

Det bliver meget lettere – Med databasen kan vi lægge et fint snit ind og måske nøjes med at nærlæse ti dokumenter, hvor du i dag skal igennem 1000, siger Peter Halvor Larsen og fortsætter: – For så vidt er der ikke noget af det her, vi ikke kan i dag. Men med en database bliver alt så meget lettere, at det bliver standard. Det bliver standard at søge i arkiverne og også at lave økonomiske budgetter på vores porteføljer, fordi vi lynhurtigt kan beregne, hvad det vil koste at beskytte et produkt i en række navngivne lande – og at udregne alternativer, hvis vi overvejer at beskytte os i et par lande yderligere.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

JYDSKEVESTKYSTEN

25

L

ad det være sagt med det samme: Det er ikke altid let at vælge internetforbindelse. Det kræver en smule selvovervejelse.

For hvad skal man egentlig bruge forbindelsen til? Og hvordan undgår man – med en kliche – at skyde gråspurve med kanoner – altså at købe en forbindelse, der langt overstiger ens behov?

Det er lettest at dele internetbrugerne op i fire grupper – altså grove skitser af typiske internet forbrugere.

Vælg så den af de fire typer, du mener passer bedst på dig – og gå videre derfra. .

Børnefamilien DATA FREM OG TILBAGE ■ Når du skal købe internetforbindelse, ser du ofte tilbud som »Op til 5 Mbit« eller »Op til 10 Mbit« for en tilbudspris.

Men husk at være opmærksom på begrebet »op til« – og at tjekke tallene bag. For den annoncerede hastighed er den såkaldte downloadhastighed, som blandt mange selskaber ikke er den garanterede hastighed – altså den hastighed, du modtager data med. Uploadhastigheden er ofte (meget) lavere.

Eksempelvis: 10 Mbit/1 Mbit.

■ Download er ganske enkelt en betegnelse for, hvilken hastighed du kan hente ting ned på din computer fra internettet med.

Det er den hastighed, der bestemmer, hvor hurtigt videoer, hjemmesider og sange loader.

■ Upload er det stik modsatte.

Upload-hastigheden bestemmer, hvor hurtigt du kan sende information til internettet – og dermed også hvor hurtigt du kan sende informationer, filer, sange og så videre til andre computere.

■ Når du surfer rundt på nettet, bruger du en lille del af din uploadhastighed hele tiden. Du ville ikke kunne surfe eller downloade, hvis du ikke havde en upload. Den sender information til internettet omkring, at du stadig er online, og hvor du befinder dig i verden.

Uden denne information vil dit internet ikke kunne fungere.

Det er dog minimalt, hvor stor en upload-hastighed, der bruges til dette formål, og derfor er det de færreste internetforbindelser, som har en høj upload-hastighed.

■ Hvis du på den anden side benytter din internetforbindelse til nogle af disse ting, er det vigtigt, at du har en høj upload: Spiller online-computerspil , deler filer online, arbejder hjemmefra, kommunikerer via video, bruger cloud-tjenester eller generelt er meget på nettet.

■ Bredbåndsforbindelser arbejder typisk med forskellige up- og downloadhastigheder – for eksempel 5 Mbit/1 Mbit – mens fiberforbindelser oftest er ens – eksempelvis 10Mbit/10Mbit.

26

JYDSKEVESTKYSTEN

■ Beskrivelse: Far, mor og to børn – teenagere eller tæt på at være det.

■ Bruger nettet til: Har HD-tv i stuen og måske i soveværelset. Børnene er ivrige surfere og videochatter dagligt og længe med vennerne, ligesom de er ivrige onlinespillere. Der er ingen fastnettelefon i huset, men IP-telefoni og Skype. Far og mor har en hjemmearbejdsplads, der anvendes fra tid til anden.

■ Anbefaling: HD-tv er storslugere af kapacitet på nettet. 15-20 Mbit per tv.

Børnenes videochat, surf og up- og download kræver sit, ligesom far og mors arbejdsplads kræver båndbredde.

35-45 Mbit-forbindelse er minimum for den netglade familie.

Uden HD-tv kan familien klare sig med 20-25 Mbit.

Storforbrugeren ■ Beskrivelse: En familie, par eller single, der kræver det ypperste af teknologien.

■ Bruger nettet til: Alt! Har HD-tv i stue, soveværelse og måske køkken. Lejer film via nettet, bruger alle tilgængelige onlinetjenster, surfer, downloader masser af materiale både i arbjeddsmæssig og privat regi, ligesom der videochattes, Skypes og anvendes masser af andre sociale tjenester på nettet.

■ Anbefaling: Her er hastighed vigtig. Ventetid er utilgiveligt, så minimum 50-60 Mbit, men allerhelst 100 Mbitforbindelse. Her er brugeren, der kræver hastighed her og nu!

Find rundt i

hastighedsjunglen Seniorparret ■ Beskrivelse: Voksne, hvis børn er fløjet fra reden.

■ Bruger nettet til: HD-tv i stuen og soveværelset.

Begge er ivrige surfere og bruger både Skype og andre tjenester til at chatte og videochatte med børn og børnebørn. Desuden uploades masser af fotos og video af børnebørnene til tjenester på nettet.

■ Anbefaling: HD-tv er storslugere af kapacitet på nettet. 15-20 Mbit per tv.

Upload og download af fotos kræver hastighed – dog ikke så voldsomt.

30-35 Mbit-forbindelse er løsningen som minimum.

Uden HD-tv kan 10-15 Mbit være nok.

Den lille virksomhed ■ Beskrivelse: Lille virksomhed med 10-30 ansatte og eget bogholderi/ kontorfunktion.

■ Bruger nettet til: Regnskabet ligger hos en udbyder og køres via nettet. Det samme er tilfældet med hjemmesiden, som opdateres dagligt, der udsendes nyhedsbreve, og al telefoni er IP-telefoni. Virksomheden har måske et par sælger, som rejser en del. De skal briefes via videokonferencer og have opdateret materiale.

■ Anbefaling: Ventetid er kostbar og ikke mindst irriterende. Og da der ofte er store mængder data, der flyder frem og tilbage, er hastigheden i peakperioder vigtig.

100 Mbit er derfor anbefalelsesværdig. Den hastighed udnyttes ikke dagen igennem, men ved spidsbelastninger.

HASTIGHED ■ Har du en 512 kbit-forbindelse, kan du surfe – langsomt, e-handle og gå i netbank. Filmklip, video og tv er ikke muligt med en så langsom forbindelse.

■ 1-4 Mbit: Hastigheden som tilfredsstiller en stor gruppe.

Her kan du sufe, tjekke Youtube og sende filer via nettet.

■ 5 Mbit: Denne hastighed er velegnet, hvis du sender/henter mails hver dag samt besøger hjemmesider med billeder og animationer.

■ 10 Mbit: Vælg denne hastighed, hvis du også ønsker at bruge din forbindelse til at se video/film samt spille diverse spil på nettet.

■ 20-25 Mbit: Her får du en hastighed, som gør ventetiden næsten ikke-eksisterer. Denne hastighed er til dem, som behøver en høj hastighed til eksempelvis fildeling eller at køre webserver.

Særdeles velegnet til onlinespil.

■ 50-60 Mbit: Hvis du ikke vil have andet end det bedste og hurtigste, er dette hastighed til dig. Nu er der ingen unødig ventetid, og du behøver ikke længere være den, som andre venter på. Vælg denne hastighed, hvis du synes, at livet er for kort til langsomt internet.

■ Bemærk: Der er tale om rene downloadhastigheder. Uploadhastigheden har stor betydning i denne sammenhæng.

Se »Data frem og tilbage« på modstående side.

KILDER: IT- OG TELESTYRELSEN OG EN RÆKKE UDBYDERES ANBEFALINGER

HD-TV ■ HD-tv er digitalt højopløseligt tv, der kræver 15-20 Mbit/forbindelse per tv. Ellers vil dit digitale tv-signal blive hakket og stå stille.

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk Illustrationer: Hans Møller

JYDSKEVESTKYSTEN

27

NÅR VI SIGER FIBER

SIGER DU JA TAK Undskyld vi taler med store bogstaver, men hos SE står der intet med småt.

Mbit/s

FIBERBREDBÅND

kr./md. inklusiv alt.

Mindsteprisen i 6 måneder er 894 kr.

KAN DU FÅ FIBER? Scan koden med din smartphone, eller tast din adresse på se.dk og find ud af, om du kan få vores lynhurtige fiberbredbånd, der hvor du bor.

Bestil på se.dk/media eller tlf. 7011 5030