Klage vedr. deling af personoplysninger

Page 1

Aabenraa den 20.4.2018

Til Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Klage vedr. uretmæssig deling af persondata i udbudsmateriale. Vi klager hermed over at Aabenraa Kommune har overtrådt regler i persondataloven. Vi er gennem en artikel i Ekstra Bladet den 18. april 2018 blevet bekendt med at der fra kommunens side er blevet delt personlige oplysninger i ”Udbud på befordring af elever til og fra Fjordskolen” Igennem journalisten på Ekstra Bladet er vi blevet oplyst at han tog kontakt til Aabenraa Kommune den 9. april 2018 og samme dag får svar på at kommunen kigger på sagen. Ifølge de oplysninger der kommer frem i Ekstra Bladet, har materialet indeholdt oplysninger om børnenes fulde navne, adresser og telefonnumre på forældre/kontaktpersoner. Dette uden at forældre eller andre nærmeste pårørende er blevet spurgt om tilladelse til at Aabenraa Kommune måtte videregive disse oplysninger. Vi er herudover orienteret om at Aabenraa Kommune har tilbagekaldt 2 bilag, og erstattet disse med nye bilag, som er mindre ”personhenførbare”. Vi er en gruppe forældre, som undrer os over, at vi ikke er blevet orienteret om det skete brud på persondataloven, som vi hermed ønsker at klage over. Vi vil samtidig bede Aabenraa Kommune redegøre for, med hvilken begrundelse, man mener sig berettiget til – uden samtykke – at videregive de personfølsomme data på os og vores børn.

På vegne af flere forældre Formand for Fjordskolens Bestyrelse Mette Larsen Lavgade 17 6200 Aabenraa Mail: mette6200@gmail.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.