CINARK 10

Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes AllĂŠ 10 1435 KĂ¸benhavn K www.cinark.dk

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

cinark 10

Center for Industriel Arkitektur

projektoversigt 2004-2014

om bogen

CINARK10 giver et overblik over de mange typer af aktiviteter, forskningsprojekter og personer, der har tegnet CINARKs virke gennem de sidste ti år – fra centrets etablering i 2004 til i dag. Materialet, vi har samlet, viser kun et udsnit af de arbejder og de forskellige sammenhænge, som CINARKs medarbejdere har deltaget i. De fleste aktiviteter har været udadvendte – orienteret mod arkitektens professionelle praksis og rolle i udvikling af byggeindustrien og har i særlig grad haft fokus rettet mod de produkter og processer, som generelt præger byggeriet. Målet har været at undersøge de aktuelle udfordringer og rammer for den industrielle arkitektur – og bygge bro mellem forskning, undervisning og byggeerhvervet i bred forstand.

Bogen kan læses på flere niveauer – såvel kronologisk som tematisk på tværs af tre hovedkategorier, Forskning, Undervisning og Formidling – eller man kan vælge at se på emnefelter som for eksempel systemleverancer, bæredygtighed, brugerinddragelse, beton osv. Teksterne har ikke været udsat for en sammenfattende redaktionel bearbejdning, men gengiver i kalejdoskopisk form uddrag af introduktioner, indholdsbeskrivelser og resumeer fra projektbeskrivelser, rapporter og artikler med forfatternes egne ord. Denne form er blandt andet valgt for at understrege den store mangfoldighed og de forskellige aktuelle interesser, der har tegnet centret gennem årene. Bogen henvender sig til flere målgrupper – studerende, forskningskolleger, byggeindustrien, byggeriets organisationer, men også det forskningspolitiske niveau. Ønsket er at vise, hvordan et komplekst byggeteknologisk emnefelt kan gøres til genstand for arkitektoniske undersøgelser og udvikling, der kan få konkret betydning i erhvervsmæssig sammenhæng. Det er ligeledes håbet, at bogen kan inspirere til nye projekter, samarbejder og ideer til udvikling af en bæredygtig og kvalitetsbåret industriel arkitektur.

Anne Beim CINARK Institut for Bygningskunst og Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole 2014

om cinark

center for industriel arkitektur

Dansk arkitektur har i generationer været båret af en dyb forståelse for materialers egenskaber og en interesse for detaljers og bygningers samlede kontekstuelle betydning. Det kan i dag på mange måder være svært at tale om en reel dansk byggeskik eller om kulturelt bårne byggetekniske traditioner – på grund af byggeriets udvikling mod mere og mere industrialiserede løsninger. Det industrialiserede byggeri er i høj grad præget af standardiserede produkter og processer og en øget ensretning af byggetekniske løsninger, som ikke nødvendigvis er kontekstbestemt ud fra lokale behov (fx geografi, klima, materialetraditioner) eller dagsordner (fx klimatilpasning, bedre genanvendelse). Her er det vigtigt med et stærkt arkitektfagligt engagement og en kritisk stillingtagen for at fastholde arkitektonisk indflydelse. Dansk arkitektur og byggeindustri har behov for at udvikle konkrete strategier for, hvordan det industrialiserede byggeris arkitektoniske potentiale kan nyttiggøres ud fra en bæredygtig optik – med henblik på at Danmark kan indtage en international styrkeposition inden for udvikling af moderne miljørigtig arkitektur. En arkitektur, der har afsæt i den design- og videnbaseret byggekomponentindustri og som tilbyder løsninger baseret på en økologisk tektonisk forståelse. *Se endvidere projektet: Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur. CINARK udvikler, samler og koordinerer forskningsog undervisningsaktiviteter, som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på bæredygtige løsninger. Centret har til opgave at indkredse, formulere og revidere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner en bæredygtig industriel arkitektur. Hensigten

er at belyse såvel grundlæggende som aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. Centret satser på et tæt samarbejde med byggeindustri og byggeerhverv. Centret er en del af Institut for Bygningskunst og Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Gennem øgede forskningsog undervisningsaktiviteter vil CINARK styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse for og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i industrialiseret byggeri og i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri. Et fokuspunkt er at udvikle byggeriet mod miljømæssigt mere ansvarlige løsninger. Dette omfatter nye organisationsformer i byggeindustrien, nye produk tionsformer samt nye designløsninger af bygningskonstruktioner og byggekomponenter. Det er endvidere hensigten at samle og formidle aktuel viden på området og styrke dialogen mellem arkitekter, producenter (industri og udførende parter) samt brugere (bygherrer og slutbrugere) af bæredygtig industriel arkitektur. Forskningen og undervisningen fokuserer på følgende temaer: • Arkitektonisk udvikling af byggerier og bygningsdele gennem højindustrielle metoder og optimeret materialeanvendelse. • Arkitektens rolle i byggeriets aktuelle proces-, organisations og samarbejdsformer. • Arkitektfagligt fokus på kvantitative, kvalitative og miljømæssige fordele ved byggeindustriens styrede og optimerede processer, serieproduktion, nye leveranceformer og øget kundetilpasning. Læs mere på www.cinark.dk

indhold projekter 2004-2014 Forskning Undervisning Formidling

2004

etablering af cinark

Systemleverancer i byggeriet

Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces Foster eller Toyota?

Værdiledelse – tværgående undervisning

2005

Industrialiseret arkitektur muro tænketank Evolution

Master i Industriel Arkitektur Blokmur/Murblok Robust arkitektur

30 34

Automatiseret bygningskonstruktion

2006

Brugerinddragelse

Industriel arkitektur – Hvad er det? håndværk og industri – vorarlberg forsib

40 44

Arkitektur & Mass Customization Flydende Sten

Globalisering – en trussel eller en mulighed?

2007

Projektdesign og designstrategi Creative Systems

Kina – Håndværk, tradition og fornyelse

Arkitektonisk kvalitet & industrielle byggesystemer Three Ways of Assembleling a House

2008

66 Scandibyg 68

Mur Sten

Fremtidens Murværk

Tekstilforskalling til beton

System Structures in Architecture

2008

At bygge – med øje for fremtiden

Adaptiv arkitektur og bæredygtighed byggebogen

2009

Input til ny norsk arkitekturpolitik Reworking Architecture Arkitektur/Robot/Beton

84 86

Byggeri, produktion & logistik

2010

Sysbyg forskningsnetværk

bæredygtige systemleverancer

92 94

Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur

2011

Sustainable Futures – Architectural Answers Autarki 1:1

2012

Tectonic Practice and Thinking in Architecture

102

104 106

Prototyping Architecture Exhibition Towards an Ecology of Tectonics Bonding Brick

108

Bæredygtigt byggeri

112

Arkitekturens praksis, metode og ledelse

114

116 118

Åben proces – Åbent værk textilisation of light

2013

Prototyping Architecture – Conference Papers Træ! I en bæredygtig fremtid? Winding Wall

120

122

126

2014

Material Ecologies in Architectural Design

128

130 Towards an Ecology of Tectonics 132 Bedre genanvendelse i byggeriet 134 Bosætning, økologi og tektonik

COST-Project – Adaptive Facades Network Fremtidens bæredygtige glasarkitektur kræs

140

136 138 5

etablering

af cinark

Arkitektfaget står i dag overfor store og anderledes udfordringer, som ikke tidligere set. Nye teknologiske muligheder i form af computerstyrede design- og produktionsprocesser giver mulighed for alternative arkitektoniske løsninger og andre former for kommunikation og samarbejde mellem byggeriets parter end dem, vi kender. Samtidig er der et generelt ønske om fortsat at effektivisere og industrialisere byggebranchen, hvorfor industrielle løsninger i stigende grad indgår i byggeriet. Nye Buzz-words blandt byggeriets parter er kommet til, så som digitalt byggeri, ’design to cost’, ’production on demand’, systemleverancer, strategisk partnering, nyindustrialisering, platformarkitektur, systemkonfigurering osv. – en række begreber, som vidner om radikale ændringer i den måde, vi tænker byggeriets tilblivelsesprocesser og den måde byggeriet ønskes organiseret i fremtiden.

gennem mere systematiseret produktion. Der ses også ændringer i erhvervsstrukturen – for eksempel ses en tendens til, at entreprenørselskaberne bliver større og tættere koblet til leverandører. Der arbejdes på ideen om såkaldte systemleverancer, hvor underentreprenører og producenter tilbyder større samlede systemløsninger og bygningskoncepter. Endelig er der stigende opmærksomhed på industrialiserede løsninger som eksportvarer.

Flere forhold peger på, at denne udvikling vil fortsætte. Ønsket om boligbyggeri til lavindkomstgrupper afstedkommer nye, industrielt baserede, boligtyper som Bo Klok, Bedre Billige Boliger såvel som en række nye typehuskoncepter. Såvel politisk som i byggebranchen er der stor opmærksomhed på effektivisering, herunder ikke mindst reduktion af byggefejl

Med åbningsarrangementet i CINARK og tre efterfølgende seminarer, som udkommer i bogform, vil vi gerne skabe diskussion om arkitektens selvforståelse og rolle i byggeriet, den gængse opfattelse af det arkitektoniske værk, samt forsøge at konkretisere, hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfaglige traditioner i et nutidigt industrialiseret byggeri. CINARK ønsker med andre ord at indkredse, hvad der menes med industriel arkitektur og samtidig igangsætte en bred diskussion om, på hvilken måde nye industrielle produktions- og samarbejdsformer indvirker på byggeriets samlede problemkompleks og i særdeleshed de arkitektoniske muligheder.

Hvordan kan arkitekter indgå i denne udvikling og være med til at præge byggeriets fortsatte industrialisering, hvad betyder det for kvaliteten af arkitekturen og ikke mindst hvilke konsekvenser har det for byggeriets økonomi (og dermed kvalitet/værdi)? Det er centrale spørgsmål, som vi har ønsket at se nærmere på i Center for Industriel Arkitektur.

etablering etablering Februar 2004 Centeråbning Februar 2005 Ansvarlige Anne Beim, Lene Dammand Lund og Kasper Sanchèz Vibæk

Boklok Hillerød. Tegnestuen Vandkunsten.

systemleverancer i byggeriet

Publikationen omhandler systembyggeri og systemleverancer til byggeri og denne byggeforms muligheder for udvikling af nye innovative vidensprodukter samt industrialisering af byggeprodukter og byggeprocessen. Systembyggeri er især tænkbart ved byggerier med væsentlige gentagelsestræk – bl.a. boligbyggeri både som etageboliger og parcelhuse, kontorbygninger, institutionsbygninger. Visionen er, at en bygning ikke projekteres ud fra det nuværende komponentniveau, men at der anvendes mere sammensatte, komplekse og multiteknologiske (multifaglige) komponenter – såkaldte systemprodukter, som udvikles af systemleverandører. Det kan for eksempel være tagrum, trapperum, badeværelser, køkkener, energiforsyning eller indeklimasystem. Disse systemprodukter er ikke standardprodukter, men varierbare produkter ud fra mass customization princippet. De kan tilpasses bygherrens ønsker indenfor visse variationsgrænser, de konfigureres til bygningen, og de leveres i en industriel proces, som systemleverandøren leder og udfører. Baggrunden for denne udredning om systemprodukter og systembyggeri er til dels de former for pres, som byggeriets parter oplever – bl.a. fusioner til større aktører på markedet; aktører med EU eller international forretningstænkning; konkurrence fra såvel innovationsstærke aktører som lavprisaktører eller den fortsatte efterlysning af produktivitetsudvikling i dansk byggeri. Baggrunden er også de muligheder, som EU-markedet og det globale marked tilbyder. Hos en del virksomheder i byggeverdenen er der uro med hensyn til fremtiden og en søgning efter muligheder for forretningsudvikling. Visionen om systemprodukter åbner perspektiver og nye produktudviklingsmuligheder med vidensprodukter, som kan afsættes internationalt. Systemleverancer, både som processtrukturer, forretningsmodeller og arkitektoniske design-

koncepter af høj kvalitet, kan være et vægtigt middel til en øget international afsætning af dansk byggekompetence. Anvendelsen af flere systemprodukter kan føre til tydeligere placering af produktansvar, samt til livscyklus overvejelser ved produktvalg til det enkelte byggeri. Der kan blive færre parter på byggepladsen og dermed en mere sikker styring af teknisk kvalitet og forløb. Der åbnes rum for nye roller og forretningsmuligheder for byggeriets parter. Publikationen giver et helhedsbillede af byggeri med systemleverancer og søger derved at levere et grundlag for at kunne diskutere begrebet systemleverance med byggeriets aktører. Den giver samtidig et grundlag for efterfølgende at kunne igangsætte udviklingsprojekter, der bidrager til at implementere systemleverancer i dansk byggeri. De konkrete mål er at: • opstille et begrebskatalog i relation til systemleverancer • udspænde mulige scenarier for byggeprocesser med systemleverancer • eksemplificere centrale begreber med eksempler fra byggeriet og andre industrier fra ind og udland • opliste perspektiver og udfordringer med systemleverancer og mass customization indenfor byggeriet • pege på indsatsområder i det videre udviklingsarbejde Publikationen tager udgangspunkt i en række eksempler, som udspænder et udfoldelsesrum for systemprodukter. På det grundlag – og på grundlag af interviews med en række aktører samt gennemgang af eksisterende litteratur – leverer publikationen et helhedsbillede af systembyggeriets aspekter og indhold.

forskningsprojekt / udredning

Projektperiode September 2004 - maj 2005 Udgivet 2005 projektdeltagere/Forfattere Hans Mikkelsen, Anne Beim, Lars Hvam, Martin Tølle Finansiering Finansieret med støtte fra Realdania

Sluseholmen. Opbygning af r책hus. Arkitema Arkitekter.

kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces Projektet tager afsæt i en ny industriel udvikling af byggeriet, som pågår i disse år, og som der på forskellig vis arbejdes med i praksis, blandt videninstitutioner og i byggeriets forskellige brancheorganisationer En række centrale spørgsmål trænger sig i den forbindelse på: Er den traditionelle arkitektrådgiver – generalisten som sidder for bordenden, hende som samler og styrer projektet og som skaber arkitektonisk helhed – passé i en ny industriel kontekst, eller indgår den moderne arkitektrådgiver derimod som en ligestillet part i integrerede design- og udviklingsprocesser sammen med andre faggrupper og aktører i byggebranchen når det gælder industrielt orienterede projekter? Vil arkitekten få rollen som specialist, når hun indgår i industrielle udviklingsforløb, der ofte kræver specialviden som det er nødvendigt at mestre på designniveau?

Lundgaard og Tranberg

Kasper vibæk Jensen og anne Beim

arK

ed danske og udenlandske arkitekt- og s forskellige holdninger og strategiske arg fire tilgange til handling præsenteres i

Vandkunsten Willa Nordic

amle viden om faktiske designstrategier pe tegnestuer med at identificere de særer er på spil i arbejdet med arkitektonisk at bidrage til en generel debat om kvalitet

CF Møller Holgaard Arkitekter

Kvalitetsmål i den arKiteKtonisKe designproces

Baumsclager & Eberle

pilotrapport det arkitektoniske potentiale, erne industrialiserede processer. Fokus n defineres dette begreb? I hvilken udblandt praktiserende arkitekter og desigr indgår i produktionen af industrialiseret mål?

Kvalitetsmål i den arKiteKtonisKe designproces - med fokus på industrialiseret byggeri

cinark er center for industriel arkitektur CINARK (Center for Industriel Arkitektur) er oprettet som en integreret del af Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Målet med centeret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med CINARK vil Arkitektskolen udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur er her defineret i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer og processer til det endelige bygningsværk, og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. Overordnet har CINARK til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. CINARK varetager specifikke forskningsog undervisningsmæssige opgaver med henblik på at styrke, at arkitektoniske kvaliteter bliver videreført og udviklet i et nutidigt, innovativt, industrialiseret byggeri.

Set i lyset af sådanne mulige udviklingsscenarier er den klassiske arkitektoniske design- og projekteringspraksis – hvor arkitekten ikke nødvendigvis behøver at specificere de kvaliteter der arbejdes med – under pres. Nye samarbejdsformer og fremstillingsvilkår stiller stadig højere krav til ’præcise’ definitioner af de værdier og kvaliteter, som tænkes indarbejdet i byggeriet, og til hvordan de kan indfries.

Vores ønske er, fortsat at fastholde en åben, men også nuanceret kritisk diskussion af de faktorer, som sikrer de arkitektoniske muligheder i en industrialiseret kontekst.

cinarK

Kasper vibæk Jensen og anne Beim cinarK- Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole

Ryg

Formål Med udgangspunkt i en række danske såvel som udenlandske tegnestuers projektpraksis og fem produktionsvirksomheders industrielle bygningskoncepter (en dansk, en svensk og tre japanske), har projektet til formål at undersøge kvali-

forskningsprojekt Projektfase September 2004 - juli 2005 Udgivet 2006 projektdeltagere/Forfattere Kasper Sánchez Vibæk og Anne Beim Finansiering Finansieret med støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje

BBB Kvistgaard under opførelse. Tegnestuen Vandkunsten. Foto: Vandkunsten.

tetsmål og kvalitetsnormer, og hvordan de anvendes i forhold til den arkitektoniske designproces. På den baggrund undersøger projektet, om det er muligt at formulere forskellige strategier eller anvende særlige metoder til at opnå bestemte kvalitetsmål, hvordan arkitekterne i højere grad kan gøre sig bevidst om deres arbejdsmetoder og disses betydning for de resultater, som i givet fald opnås, og sidst men ikke mindst hvilke kvalitetsbegreber, som er vigtige at fastholde og som kræver særlig opmærksomhed i en industriel kontekst. Arkitektoniske kvalitetsparametre som blandt andet er blevet fremhævet af de deltagende parter er: • Materialer, lys og udsyn, detaljering • Skala, stedslighed, helhed • Originalitet (kunstnerisk), koncept, ærlighed/aflæselighed, fleksibilitet • Økonomi Projektet udleder generelle karaktertræk på tværs af en række cases – og væsentlige forhold hvad angår kvalitetskrav, metoder og designstrategi i de enkelte projekter bliver trukket frem og diskuteret. På den baggrund er det muligt at afdække hvilke tektoniske mønstre (formintentioner og designmetoder som angår bygningens fysiske gestalt), der manifesterer sig i fremstillingen af arkitektur – ved anvendelse af

nye materialer, komponenter, systemer, teknologier og processer i byggeriet. Dette behandles ikke som et særskilt tema i analysearbejdet, men kan udledes af diskussionerne i perspektiveringsnotatet. Projektet relaterer til KA’s forskningsindsats på området, Industrialiseret arkitektur, som beskrives i Forskningsplan 2004-2006. Her er det fremhævet at: ”En styrket forskning i industrialiseret arkitektur skal sikre, at de fornemste traditioner og den deraf relaterede arkitektoniske kvalitet bliver videreført og udviklet i en nutidig innovativ industrialiseret arkitektur.” Og at: ”Med Center for Industriel Arkitektur vil skolen styrke dialogen mellem arkitekter og producenter i forskning og undervisning og udnytte det arkitektoniske potentiale, der ligger i den industrialiserede byggeindustri.” Hvad sidstnævnte angår, har projektet (via publicering) allerede vakt interesse hos flere større tegnestuer, som har rekvireret artiklen: ”Designstrategi og Arkitektonisk Kvalitet i det Industrialiserede Byggeri” til interne strategiseminarer i virksomhederne. Projektgruppen har desværre ikke haft ressourcer til at følge op på denne del, men har haft drøftelser med Efteruddannelsessekretariatet på KA om eventuel udvikling af et efteruddannelsestilbud med afsæt i de handlingsmodeller, som er udviklet i projektet.

BBB Kvistgaard. Tegnestuen Vandkunsten. Foto: Jens V. Nielsen

Målgruppe Projektets målgruppe er henholdsvis arkitektstuderende i kandidatdelen og arkitektvirksomheder. Projektet sigter således mod at opbygge en grundlæggende teoretisk og empirisk viden omkring designstrategier, metoder og specificering af kvalitetsmål, som kan indgå i undervisningen på landets arkitektskoler. Det har derudover været ønsket at udpege en række, parametre og modeller, som kendetegner den aktuelle arkitektoniske designproces – modeller som i formidlet form kan være med til at øge den faglige selvforståelse blandt arkitekter, (læs: den praktiserende arkitekt som designer og rådgiver). Rapporten henvender sig derudover til professionelle bygherrer (opdragsgivere) som ønsker større indsigt i de arbejdsprocesser og faser, som er forbundet med de indledende faser i et design- eller byggeprojekt.

I den oprindelige projektformulering var det hensigten at tage afsæt i konkrete byggeprojekter, som tegnestuerne udvalgte som grundlag for interview og videre analyse. Det viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt, idet virksomhederne definerer kvalitetsmål og designstrategier på tværs af flere projekter, såvel som de forholder sig til udviklingen i byggebranchen i øvrigt. Af den grund har interviewmaterialet, som beskriver både procesorienterede som produktmæssige overvejelser udgjort det centrale datamateriale, mens de indhentede tegninger og beskrivelser har spillet en sekundær rolle.

Fremgangsmåde/metode Projektet har været formet som en eksplorativ, empirisk undersøgelse og kan betragtes som en pilotundersøgelse, idet der ikke foreligger veldokumenteret forskningsmateriale på området danske arkitektvirksomheders designstrategier og kvalitetsmål. Undersøgelsens første faser består af litteratursøgning, etablering af teoretisk grundlag, identifikation af relevante arkitekturprojekter/tegnestuer, gennemførelse af bygningsanalyser, granskning af projektmateriale og interview med rådgivende arkitekter. De senere faser omfatter specificering af teoretiske kategorier og processer, identifikation af centrale forhold og udviklingstendenser i den arkitektoniske designproces såvel som beskrivelser af kvalitetsmål, designprocesser og tektoniske mønstre. Der er løbende udarbejdet arbejdsnotater, som er samlet i en pilotrapport. Cases I projektet indgår 10 cases (interview med udøvende arkitekter og husproducenter), hvor der oprindeligt kun var tænkt 5-7 cases. Det viste sig nødvendigt at inddrage flere cases for at have et velstruktureret empirisk datamateriale og for at få relevante problemstillinger ordentligt belyst. Virksomhederne er umiddelbart udvalgt efter, om de profilerer sig via høje kvalitetsmål i deres projekter, og om de arbejder udviklingsorienteret med moderne industrielle design- og produktionsprocesser.

Shinto tempel, Miyajima, Japan.

foster eller toyota? Mange har sikkert hørt om robotstyret japansk husproduktion. Men hvad er det egentlig, de kan i Japan, og har det nogen relevans i forhold til den danske diskussion vedrørende industrialiseringen af byggeriet og de såkaldte systemleverancer? Forfatteren til denne artikel har været i Japan, og har besøgt tre af de største husproducenter. Artiklen præsenterer kort de tre producenter, Sekisui, Toyota og Misawa, der alle i overvejende grad producerer enfamiliehuse baseret på volumenelementer. Producenterne har forskelligt udgangspunkt i hhv. plastindustrien, bilindustrien og en enkelt grundlagt som husproducent. En række fællestræk finder deres forklaring i den japanske byggetradition, der igen bl.a. har baggrund i Japans geografiske og klimatiske situation. Andre fællestræk kredser omkring emner som kundeorientering, sikkerhed, bæredygtighed og en vis leflen for vestlig livsstil. Produktionsformen, der er højt effektiviseret – både via automatisering og gennem en minutiøst planlagt proces fra bestilling til levering og til tider videre over vedligeholdelse og bortskaffelse – rummer mulighed for en høj grad af fleksibilitet. Dette potentiale er dog i arkitektonisk sammenhæng tilsyneladende ikke udnyttet til fulde. I stedet er det kommet til at dreje sig om et imponerende udvalg af relativt overfladiske tilvalgsmuligheder på linie med, hvad fx bilin-

dustrien tilbyder indenfor hver enkelt model. Det danske typehusmarked kunne være et andet eksempel på denne form for kundetilpasning. Perspektiverne anvendt på en dansk/europæisk kontekst diskuteres. Her påpeges bl.a. problemer omkring eksport over landegrænser, hvor netop det rationelle og industrielle bliver en af forhindringerne. Etageboligbyggeriet trækkes ind som muligt ’hverdagspræget’ udviklingsfelt, der samtidig har et volumen, hvor man kan forestille sig, at en mere standardiseret produktion kunne komme til sin ret. Her kan arkitekten blive en nøgleperson i forbindelse med at definere og samtidig til stadighed udfordre, hvad sådanne bygge systemer og systemleverancer skal kunne. Den fulde version kan findes i : Bech-Danielsen og Harlang, red. (2006): ARK+. Arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv. København, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2006.

netværk / antologi Projektperiode 2004 - 2005 Udgivet 2006 Redaktion Claus Bech-Danielsen & Christoffer Harlang Forfatter Kasper Sanchèz Vibæk m.fl.

værdiledelse

tværgående undervisning

I KAs omverdensanalyse fra 2003 peges der på, at arkitekter med deres helhedssyn har gode forudsætninger for at bidrage til den procesorienterede tilgang til fornyelse af byggesektoren, der pågår i disse år. Men der peges også på, at arkitekterne, for at klare sig, må tilstræbe mere præcis indsigt, for eksempel i tværfaglige samarbejdsprocesser, for at kunne opnå gennemslagskraft. Nedenstående forelæsningsrække, arrangeret af Center for Industriel arkitektur i samarbejde med studieafdeling 3, Arkitektur, proces og metode ser nærmere på, hvilke udfordringer arkitektstanden står over for (4 forelæsninger i efteråret) og, i forbindelse hermed, hvad arkitekter skal kunne (4 forelæsninger i foråret). Evnen til at tænke innovativt og skabe mening i stor kompleksitet er lige så vigtig for en arkitekt, som evnen til at formgive. Det er to sider af samme sag. Som praktiserende arkitekt erfarer man, at evnen til at udvikle ideer i takt med den (ofte kvalificerede) modstand, projektet møder, er nok så vigtig som evnen til at fastholde den oprindelige ide. Reflektion, nytænkning og kontinuerlig læring er nødvendig. Men mærkelig nok bliver denne side af arkitektens kompetenceopbygning alt for ofte betragtet som en individuel sag, en kunstnerisk fornemmelse eller et spørgsmål om erfaring – noget, der ikke kan sættes ord på. Skærpet bevidsthed om arbejdsmetoder og processer bidrager til bedre arkitektur, fordi det giver redskaber til at fastholde nytænkning og kunstnerisk nerve gennem hele projektforløbet. Men der udover er der en anden nok så væsentlig grund til at skærpe opmærksomheden på dette område: Byggebranchen undergår i disse år store forandringer. Der er bred enighed om, at byggeriet skal effektiviseres og kvalite-

ten højnes. Mange af de nye tiltag hentes fra industrien. Det gælder for eksempel procesoptimering i byggefasen (lean- construction og just-in-time) og nye samarbejdsformer, der inddrager de udførende parter på et tidligere tidspunkt. Byggeriet bliver stadig mere komplekst. Såkaldte ”intelli gente” bygninger” opføres ved hjælp af avanceret teknologi, og der anvendes flere forskellige materialer og komponenter end nogensinde før. Denne kompleksitet kræver samarbejde mellem specialister tidligt i processen, og arkitekter må i denne forbindelse være meget bevidste om, hvordan man former en proces, hvor specialviden om projektets delområder samles til en arkitektonisk helhed. Hertil kommer, at den tid, der går fra et behov for byggeri er formuleret til en bygning er opført, er blevet kortere. Øget samarbejde er svaret på disse krav. Men hvis ikke arkitekten kan formulere præmisserne for sin egen arbejds proces, hvordan skal han så kunne stille kvalificerede krav til de samarbejdsprocesser, han indgår i? Krav og uudnyttede potentialer Hvilke udfordringer står arkitektstanden over for? • Kunstnerisk formgivning ved industriel produktudvikling • Den re-industrialiserede byggeproces • Innovationsprocesser på IDEO • Tværfaglighed og min bare ...? • Midlertidige utopier i interaktive designprocesser • Tværfagligt samarbejde i formgivningsprocessen

forelæsningsrække / tværgående undervisning 18

projektPeriode 2004 - 2005 Projektansvarlig Lene Dammand Lund

Bedre Billigere Boliger, Ølby. Juul & Frost Arkitekter.

CINARK sætter fokus

IndusTrialiseret Arkitektur Med åbningsarrangementet i CINARK og de tre efterfølgende seminarer rettes fokus mod arkitektens selvforståelse og rolle i byggeriet og den gængse opfattelse af det arkitektoniske værk i et forsøg på konkretisere, hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfaglige traditioner i et nutidigt industrialiseret byggeri. Efterfølgende er oplæggene fra seminaret samlet i en publikation med titlen ”Industrialiseret Arkitektur – Økonomi, Proces, Produkt / Værk”. Seminarerne tog udgangspunkt i en række tematiske spørgsmål, som oplægsholderne var inviteret til at svare på. Denne opbygning går igen i publikationen, der er bygget op omkring fire afsnit. Industrialiseret Arkitektur Betyder industrialisering, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge? Hans Peter Svendler, Fonden Realdania, Vi har brug for en ny-industrialisering. Peter Thorsen, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Gentagelse er en udfordring. Kristian Kreiner, CBS, Industrialisering er, hvad det gøres til. Industrialiseret Arkitektur & Økonomi Hvem bliver rigere, når arkitekturen bliver billigere? Curt Liliegren, Byggeriets Evaluerings Center, Ikke for at rationalisere – men for at skabe værdi Peter Wendt, cand. polit., Produktiviteten må i vejret Michael Christensen, Henning Larsens Tegnestue, Billigere boliger – ja, men for hvem?

Industrialiseret Arkitektur & Processen Kan industrialiserede processer give højere arkitektonisk kvalitet? Mette Rødtnes, Arkitema, Industrialisering kan skabe innovation. Mikkel Andreas Thomassen, Byggeriets Innovation, Struktur giver frihed. Lene Dammand Lund, CINARK, Det bedste af to verdener. Industrialiseret Arkitektur & Produktet / Værket Kvæler industrialiseringen det arkitektoniske værk? Anne Beim, CINARK, En udfordring af det arkitektoniske værk. Claus Carstensen, Billedkunstner, I den store skala. Jan Søndergaard, KHR Arkitekter, Glem ikke traditionen.

seminarrække / publikation Projektperiode Februar - april 2005 Udgivet 2005 Redaktion Lene Dammand Lund, Line Eriksen og Jens V. Nielsen Finansiering Finansieret med støtte fra Boligfonden Kubenw

MURO TĂŚnketank

Tænketankmøde. Fra venstre Nini Leimand, KADK; Lars Strand, Wienerberger; Susanne Ulrik, MURO.

1. og 2. årsstuderende. Skalmursopgave på Kunstakademiets Arkitektskole 2002.

Murerfaget står overfor store udfordringer, idet konkrete ønsker om forbedring af produktiviteten inden for byggeriet via en øget industriel udvikling (læs: fabriksfremstilling og systemprodukter) har tendens til at fokusere på de lette byggesystemer og byggeprodukter. Denne udvikling er accelereret gennem de seneste år. Nye succesfulde bygge- og boligmarkeder som f.eks Bedre, Billigere Boliger og BoKlok er opstået – baseret på konkurrenceparametre som kort byggetid og et lavt prisniveau. Samtidig stilles der i det ny bygningsreglement yderligere krav til at mindske energiforbruget, hvilket som oftest fører til vanskeligheder i de tunge bygningskonstruktioner. Sidst men ikke mindst er der fra Byggematerialeindustrien og Realdania fokus på at udvikle byggeriet gennem systemleverancer og faste forretningsalliancer. I den sammenhæng synes det umiddelbart lettest at se en hurtig gevinst ved udvikling af sammensatte komplekse bygge systemer, der let lader sig transportere og sammenbygge med andre systemløsninger.

tænketank

For at imødekomme denne udvikling og ud fra et ønske om at skabe fornyelse inden for murerbranchen etableres en tænketank med fokus på murværket og murerbranchen. Tænketanken består af en mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra teglindustrien, murerbranchen og MURO’s sekretariat, samt fagpersoner fra CINARK og Institut for Teknologi. Tænketanken har til opgave at formulere visioner, strategier, såvel som konkrete udviklingsaktiviteter. Indledningsvis fokuseres der på følgende temaer: • Fremtidens murede typehus • Fremtidens murede tæt/lav boligbyggeri tænkt som ’systembyggeri’ • Nye systemprodukter i tegl – fra ’totalkoncept til byggekomponent’ • Nye facadesystemer i teglkompositter (tegl + ?) Tænketankens aktiviteter er forløbet i perioden fra august 2005 til juli 2006. CINARK og Institut for Teknologis rolle har været at facilitere tre møder, herunder udarbejde faglige oplæg, arbejdspapirer, referater og handlingsplaner mv.

projektperiode 2005 - 2006 PROJEKTDELTAGERE Anne Beim, Thomas Bo Jensen, Nini Leimand, Anne Mette Manelius, Søren Bøgh, Susanne Ulrik, Lars Strand, Torben Dahl, Jacob Scavenius, Bo Michelsen, Leif Ruhe, Carsten Rokkjær, Henrik Christensen FINANSIERing Finansieret med støtte fra MURO

Facadebyggesystem af Cecilie Lind og Pil Thielst.

MFLX – system til mobile boligenheder af Nikolaj Callisen Friis

hul graves

buer forankres buer forankres

fundament lægges

hul graves byggemodning

fundament lægges fundament lægges

EFTEmembraner membraner monteres EFTE monteres

indflytning indflytning

evolution buer forankres

EFTE membraner monteres

indflytning

Indhold Ny industriel arkitektur - Evolution har været et særligt studietilbud for 4. årsstuderende af ét års varighed. Studietilbuddet har bestået af; dels et udviklingsorienteret projektophold i arkitekt- og produktionsvirksomheder, målrettede seminarer, kursustilbud, studieture og forelæsninger – og dels af særligt formulerede opgaver som vedrører de arkitekModulerne er lavet af lette materialer, og chasiset skrues sammen på stedet. Det hele kommer i en mindre varevogn. toniske udfordringer ved det industrielle problemkompleks. Målet har været at styrke den studerendes evne til og mulighed for at indgå i udviklingssamarbejder med danske tegneStudiet har været tilrettelagt som et dynamisk forløb, hvor stuer og produktvirksomheder inden for byggebranchen, at de studerende har arbejdet i grupper med en overordnet tearbejde med innovation i arkitektfaglig sammenhæng og at matik, som har relateret til de specifikke projektophold og forholde sig reflekteret og kritisk til den fortsatte arkitektostudiets undervisningsaktiviteter. niske udvikling Modulerne af det industrielle er lavet af byggeri. lette materialer, og chasiset skrues sammen på øvrige stedet. Det hele kommer i en mindre varevogn. Studietilbuddet har haft til hensigt at give de studerende indsigt i de arkitektoniske og designmæssige udfordringer, der ligger i udvikling af industrielt fremstillede byggekomponenter og byggesystemer, såvel som de processuelle og organisatoriske vilkår, der knytter sig til produktudvikling i byggeriet.

Studietilbuddet og samarbejdet mellem studieafdelingerne 3, 7, 9; Institut for Teknologi og Center for Industriel Arkitektur (CINARK) har desuden haft til hensigt at styrke undervisningen ved at samle studerende, undervisningsressourcer og særlig faglig viden på tværs af Studieafdelinger, Institut og Center.

Da det ikke har været muligt at projektopholdet kunne foregå i samme tidsrum for alle studerende eller foregå i et samlet 3 måneders forløb har studieforløbets indhold været planlagt i forhold til den enkelte studerendes undervisningsbehov og projektfaglige fokus.

undervisningsforløb Studieår 2005 - 2006 Projektansvarlige CINARK ved Anne Beim & Eva Tind Kristensen; DAC ved Anne Nørgaard finansiering Erhvervs- og Byggestyrelsen Antal studerende 30 ved kadk

MIA

master I industriel arkitektur

MIA – Master i Industriel Arkitektur er en tværfaglig forskningsbaseret efteruddannelse med fokus på produktdesign og nyindustrialisering i arkitekturen. Uddannelsen er udviklet på Kunstakademiets Arkitektskole, i regi af Center for Industriel Arkitektur. Uddannelsen er beskrevet i tæt dialog med virksomhedsledere fra byggeriet samt på baggrund af en række interviews blandt potentielle brugere. Uddannelsens form og faglige indhold er vurderet og godkendt af Kulturministeriet. MIA-uddannelsen er et tilbud til ansatte i byggeriet, der med forskellig baggrund og optik har innovation og produktudvikling tæt inde på livet, og som ønsker at få styrket og perspektiveret deres faglighed i lyset af arkitekturens stigende systemorientering. Komponentdesign er ikke længere en isoleret størrelse, men indgår i værdikæder der involverer flere lag af byggebranchen end tidligere. Udvikling af nye bygningskomponenter, der indgår som led i større del- eller helhedsløsninger eller som elementer i såkaldte systemleverancer, har derfor en stærkt stigende efterspørgsel indenfor byggeriet i disse år. Som følge heraf bliver en større helhedstænkning i organisation og produktion en nødvendighed i fremtiden. Byggeriets produktudviklere skal være klædt på til at levere løsninger, der taler til et marked med langt mere differentierede og omskiftelige behov end tidligere. Formgivernes rolle i den industrielle byggeproces synes derved at blive mere central, idet der vil være en stigende efterspørgsel på helhedsløsninger med fleksibelt udfaldsrum. Denne globalt virkende tendens stiller dansk arkitektur og design over for store udfordringer i fremtiden. Hensigten med MIA-uddannelsen er at imødekomme disse udfordringer igennem en bredt anlagt uddannelse, der skal bidrage til at fremme et bæredygtigt helhedssyn i dansk arkitektur og styrke byggeriets internationale gennemslagskraft.

Uddannelsestilbud

Adgangskrav – uddannelsens målgruppe MIA-uddannelsen henvender sig til en bred deltagerkreds, der ud fra forskellige perspektiver har berøring med produktudvikling i byggeriet. Derved sigter uddannelsen mod at blive en tværfaglig læringsbase og en netværksfremmende brobygger imellem byggeriets parter. Optagelse på uddannelsen kræver minimum tre års erhvervserfaring efter endt videregående eller mellemlang uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, håndværker, eller tilsvarende. Udvælgelsen af kandidaterne sker på baggrund af en vurdering af uddannelsens og erhvervserfaringens relevans samt under hensyntagen til at skabe en tværfaglig og dynamisk holdsammensætning. Deltagerens udbytte – virksomhedens gevinst MIA - Master i Industriel Arkitektur er en kompetencegivende efteruddannelse, hvis vigtigste formål er at: • styrke deltagerens viden om det industrialiserede byggeris organisations- og produktionsvilkår, med særlig fokus på udvikling af bygningskomponenter på alle arkitekturens skalatrin. • gøre deltageren i stand til at arbejde med komplekse byggesystemer på tværs af arkitekturens skalatrin og til at følge og lede integrerede designprocesser fra idéudvikling til produktion, slutprodukt og afsætning. • give deltageren grundig indsigt i hjemlige og internationale markedsmekanismer og deraf afledte innovationsstrategier for komponent- og systemudvikling. • gøre deltageren til en handlestærk integrator og grænsebryder, der kan operere i områderne mellem rådgivere, producenter og udførende. • preparere deltageren til at indgå aktivt i tværfaglige innovationsteams og til at initiere progressive netværker på tværs af byggeindustriens særinteresser. • kvalificere deltageren til at spænde bredere, til at reflektere over egen faglighed og til at løfte sig fra specialist rollen og over i mere generelle tværfaglige kompetencer. Undervisningens indhold og form Undervisningen vil hovedsageligt foregå på Kunstakademiets Arkitektskole, som udbyder, administrerer og vedligeholder uddannelsen i fagligt regi af Center for Industriel Arkitektur. Der kan forventes gennemsnitlig 8-10 undervisningsdage pr. semester, fordelt på 4-5 internater, der typisk spænder over to hele hverdage.

Projektperiode 2005-2007 Projektgruppe Thomas Bo Jensen (hovedansvarlig), Johannes Rauff Greisen og Anne Beim

Undervisningen er gruppebaseret og vil have form af lærende workshops i et vekselspil mellem undervisernes og delta gernes videnskapital. Imellem internaterne arbejdes der individuelt og gruppebaseret med teori og casebaserede studier, bakket op af web-baseret vejledning og dialog. Den case baserede studieform skal sikre et vedvarende praksisnært fokus, samt at det indlærte løbende implementeres i virksomheden. Undervisningen varetages af højt kvalificerede vidensformidlere og konsulenter fra ind- og udland med forskningsmæssig eller praktisk baggrund i og uden for byggeriet. Fokus vil være rettet imod markeds- og innovationsstrategier inden for produkt- og systemudvikling, herunder nye produktionsformer, nye materialetyper og anvendelses-former samt optimerede organisations- og samarbejdsformer, økonomi styring, teknologistyring mv. For at styrke helhedssynet og kandidatens tværfaglige kompetencer vil en del af uddannelsen bestå af perspektiverende undervisning fra andre områder end byggeriets traditionelle vidensinstitutioner. Eksempelvis vil innovationseksperter, markedsteoretikere, økonomer, fremtidsforskere, filosoffer og teknologer blive hentet ind for at perspektivere og uddybe kandidaternes baggrundsviden i den udstrækning det kan supplere og styrke studiets fagspecifikke kerne. Her trækkes på undervisere fra bl.a. CBS, RUC, DPU, DTU og Teknologisk Institut. Uddannelsen er bygget op over fire semestre med varierende indhold. De tre første semestre bliver organiseret under tre overordnede temaer, der fra et markeds- og innovationsperspektiv bevæger sig gradvis over i proces, samarbejde, organisation og produktion. På uddannelsens fjerde og sidste semester skrives den afsluttende masterafhandling på baggrund af den akkumulerede viden. Hvert semester er bygget op omkring fire undervisningsmoduler, der forløber parallelt to og to, i et parløb mellem teori og praksis. Modulerne vil være af ca. seks ugers varighed, begyndende med et todages internat der gentages fire uger inde i forløbet. Den modulbaserede undervisning vil efter behov blive suppleret af kurser i mere generelle færdigheder, så som læseteknik, skrive- og rapportteknik mv. Dertil vil delta-

gerne jævnligt få tilbudt forelæsninger i almen arkitekturhistorie og arkitekturteori. Til uddannelsen knyttes en fast faglig koordinator fra Center for Industriel Arkitektur. Koordinatoren skal sikre kontinuitet og faglig sammenhæng i uddannelsen. 1. SEMESTER – Marketing, innovation, filosofi 2. SEMESTER – Proces, organisation, samarbejde 3. SEMESTER – Produktion, teknologistyring, konfigurering 4. SEMESTER – Masterafhandling Uddannelsens formelle niveau og varighed MIA - Master i Industriel Arkitektur ligger på linje med internationale standarder, kendt fra eksisterende MBA- og masterprogrammer. Uddannelsen er normeret til et års fuldtidsstudie fordelt over to år, svarende til 60 ECTS-point. Et gennemført uddannelsesforløb giver ret til at anvende titlen ’Master i Industriel Arkitektur’ / ’Master of Industrialised Architecture.’ Finansiering Master i Industriel Arkitektur er en betalingsuddannelse. Deltagerprisen for hele uddannelsen er fastsat til 140.000 kr. Beløbet betales forud for hele uddannelsen og kan ikke refunderes hvis en deltager vælger at springe fra uddannelsen undervejs. Der må påregnes ekstra udgifter til bøger og studierejser, evt. transport og overnatninger.

Eget hus under opførelse. Nini Leimand og Kåre Rønne.

BLOKMUR/MURBLOK Afhandlingen retter sin opmærksomhed mod en enkel og ukompliceret byggemåde – det homogene blokmurværk. Den overordnede hypotese i afhandlingen er, at blokmurværket – ud over de oplagte indeklimatiske og udførelsesmæssige fortrin – har et arkitektonisk, rumdannende og tektonisk potentiale, som der er fremtidsperspektiv i at udvikle. Anfægtelsen er baseret på en skepsis overfor en ellers tiltagende kompleksitet i opbygningen af moderne ydervægskonstruktioner. Nye behov og problemer søges generelt løst gennem tilføjelse af nye ’lag’ i stedet for en egentlig innovativ indsats, der anskuer problemet i sin helhed. Set på den baggrund synes det homogene blokmurværk at indebære muligheden for en ny måde at tænke på. Påstanden er, at blokmurværkets enkle natur danner et særegent udgangspunkt for en mere intuitiv arkitektonisk tilblivelsesproces. En mulighed for at forenkle og forene i stedet for at komplicere og fragmentere. Der er en udpræget korporlighed forbundet med det homogene blokmurværk og samtidig en fordring om en inddækning af denne porøse bygningskonstruktion – altså en massiv bygningskrop afhængig af en ganske tynd beklædning. Dette udgør et interessant forhold, som afhandlingen søger at udfolde. Afhandlingens undersøgelser tager udgangspunkt i problemstillinger, der generelt melder sig ved tegnebordet. Disse undersøgelser falder i 3 dele opdelt i tilsvarende 3 hæfter. Hæfte 1 opstiller nogle værktøjer i form af teoretisk og faktuelt/praktisk baggrundsstof til indkredsning af blokmurværkets særlige karakteristika. Grundlæggende er det en diskussion af den gængse praksis baseret på den lagdelte ydermur overfor den homogene men beklædte blokmur. Der redegøres for, hvordan man gennem tiderne har haft varie-

erhvervs-ph.d. projekt

Projektperiode 2005 - 2008 Forsvar Juni 2008 Ph.d. stipendiant Nini Leimand Vejleder Anne Beim erhvervspartnere Gert Christensen & Michael Kogler, Wienerberger A/S; Bjarne Jensen, Maxit A/S Finansiering Finansieret med støtte fra erhvervspartnerne samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen

rende teknologiske og materialemæssige muligheder og dermed vekslende syn på begrebet ’enkelhed’ i relation til ydermuren og dennes overflade. Determinerende for afhandlingens emne har været spørgsmålet om den eksponerede eller ikke eksponerede blok. Afhandlingen påviser bygningsfysiske og arkitektoniske fordele ved netop det faktum, at det porøse blokmurværk skal beklædes. Der argumenteres for, at vores nutidige opfattelse er betinget af den historiske situation, og med et historisk udblik til afgørende teoridannelser samt andre bygningskulturer søger afhandlingen at skabe et grundlag for en nuanceret forståelse og anvendelse af blokmurværket i fremtiden.

Hæfte 1 afsluttes med en diskussion af, hvilke begrænsninger og muligheder, der udspringer af blokmurværket som bærende homogen konstruktion og rumlig afgrænsning samt en konklusion på blokmurværkets arkitektoniske potentiale. Projektet har sit udgangspunkt i den porøse teglblok, Poroton, og knudepunktsdetaljerne i hæfte 3 baserer sig således udelukkende på denne særlige bloktype. Betegnelsen Blokmurværk inkluderer vel at mærke hele familien af mineralske, isolerende, homogene blokke. Afhandlingens hæfte 2 gennemgår hver og en af disse bloktyper, men afholder sig fra at tage stilling til den ene frem for den anden. Derimod tager afhandlingen generelt parti til fordel for de tunge mo-

Eget hus under opførelse. Nini Leimand og Kåre Rønne.

nolitiske vægkonstruktioner i opposition til de lette lagdelte. Afslutningsvis gennemgås i hæfte 2 mørtelpudstyper beregnet på overfladebehandling af blokmurværk samt eksempler på pudsteknikker. Tredje del fungerer som en art ’arkitektonisk refleksion’ over afhandlingens forskningsmæssige iagttagelser og har til formål at sætte et eksempel for en blokmurværkspraksis. Dette udmønter sig dels i en serie af knudepunktsprincipper. Dernæst peges der på udvalgte bygningsdelstypologier, som eksemplificeres ved hjælp af referencer til eksisterende byggerier i blokmurværk.

Det færdige hus. Nini Leimand og Kåre Rønne.

skellige syn på blokmurværket og dets potentialer. Hæfte 2 henvender sig primært til den projekterende, der ønsker at orientere sig om, hvilke bloktyper der findes og disses bygningsfysiske fordele og ulemper. Hæfte 3 søger at kvalificere blokmurværkets møde med tyngdeloven, vejrliget og beboeren. Det er tilstræbt, at hvert hæfte kan fungere som en helhed i sig, men samtidig er det håbet, at de, der måtte definere sig selv som henholdsvis praktikere eller teoretikere, vil finde anledning til at forcere disse formelle skel og veksle mellem de forskelligartede hæfter.

På det overordnede plan rummer afhandlingens hæfte 1 således en karakteristik af blokmurværket og et indblik i for-

Loungeområde i Vandflyverhangaren. Dorte Mandrup Arkitekter.

robust arkitektur

arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Begrebet robust arkitektur er omdrejningspunktet i Ph.d.-afhandlingen, der diskuterer hvordan arkitekturen kan understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan man sikrer, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhæng, som den gennem tiden kommer til at indgå i. Robustheden er derfor betinget af arkitekturens evne til gennem bygningen og dens struktur at skabe en række rige og åbne rumlige muligheder, som kan involvere brugerne og inspirere dem til at bruge de fysiske rammer i deres dagligdag. Det er dog vigtigt, at dette mulighedsfelt er så åbent, at det gennem tiden kan optage nye funktioner og ny betydning. Derfor må selve kernen i bygningens betydning og dens rumlige opbygning være løsrevet fra dagligdagens specifikke situationer for at sikre, at bygningen og dens betydning kan udvikle sig over tid. På den måde bygges arkitekturen op omkring et stærkt overordnet greb, der er i stand til at samle bygningens forskellige delelementer til et over-

ordnet hele. Styrken af den sammenhængskraft, som derved opstår, er vigtig for bygningens evne til at optage forandringer, da den er bestemmende for arkitekturens evne til at skabe en kontinuerlig fortælling, som udvikles og forandres over tid uden at miste sin evne til at samle bygningen og dens betydning til en stærk identitetsskabende helhed. Projektet er bygget op omkring to primære cases, der ud fra de tre overordnede temaer: Forankring, Territorium og Transparens analyserer forskellige aspekter af arkitekturens evne til at indgå aktivt i organisationers identitetsskabelsesproces. Det er med udgangspunkt i disse analyser, at robusthedsbegrebet udvikles som et overordnet begreb, der samler og perspektiverer projektets empiriske materiale.

Meget personlig arbejdsstation i Holland.

phd projekt Projektperiode 2005-2008 Forsvar Januar 2009 ph.d. stipendiant Ulrik Stylsvig Madsen Vejledere Anne Beim & Kristian Kreiner, CBS Finansiering CBS og KADK

Eksempler p책 3D printteknologier

Inkjet.

Three Dimensional Printing.

Laminated Object Manufactoring.

Laser Powder Forming.

Automatiseret bygningskonstruktion

hvordan printer man et hus?

Man kan i dag printe en plastikmodel af eksempelvis en mobiltelefon ud fra en 3D tegning –men kan man også printe et helt hus? Nye fremstillingsprocesser baseret på automatiseret bygningskonstruktion peger på potentielt store produk tivitetsforbedringer i byggesektoren. Samtidig åbner disse nye teknikker for vidtrækkende arkitektoniske muligheder. Man kan eksempelvis lave komplicerede skalkonstruktioner og detaljerede overflader uden at prisen øges.

Fremstillingsprocesserne kaldes samlet for Rapid Proto typing (RP) og dækker over en række forskellige metoder, hvor man direkte fra en digital 3-D computermodel laver fysiske modeller. En designer kan allerede i dag hurtigt og billigt lave en plastikmodel af f. eks. en ny komponent til en bil og derved prøve den af i 1:1. Disse nye produktionsformer vil ud over de økonomiske gevinster give arkitekter og ingeniører nye muligheder som formgivere. Selvbærende, materiale- optimerede konstruktioner vil være en oplagt udviklingsretning, og der ligger således et stærkt materiale- og ressource besparende potentiale i metoderne.

Automatiseret Bygningskonstruktion

Målet med rapporten er først og fremmest at beskrive de grundlæggende teknikker og muligheder. Herudover beskrives de arkitektoniske potentialer samt mulige fremtidige indsatsområder i forhold til dansk byggeerhverv. CINARK er Center for Industriel Arkitektur

AUTOMATISERET BYGNINGSKONSTRUKTION

CINARK udvikler, samler og koordinerer forskningsog undervisningsaktiviteter som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på bæredygtige løsninger. Overordnet har CINARK til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. Dansk arkitektur og byggeindustri har behov for at udvikle konkrete strategier for, hvordan det industrialiserede byggeris arkitektoniske potentiale kan nyttiggøres ud fra en bæredygtig optik. Dette med henblik på, at Danmark kan indtage en international styrkeposition inden for udvikling af moderne miljørigtig arkitektur, med afsæt i en design- og videnbaserede byggekomponentindustri. Gennem øget forskningsog undervisningsaktiviteter vil CINARK styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggekomponentindustri. Dette med fokus på udvikling af byggeriet hen mod miljømæssigt mere ansvarlige løsninger. Endvidere er det hensigten, at samle og formidle aktuel viden på området og styrke dialogen mellem arkitekter, producenter (industri og udførende parter) og brugere (bygherrer og slutbrugere) af bæredygtig industriel arkitektur.

Center for Industriel Arkitektur

CINARK OVERBLIK

Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole

Hvordan man printer et hus

Center for Industriel Arkitektur er en integreret del af Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole.

CINARK OVERBLIK

udredning / publikation projektperiode 2005 - 2009 Udgivet 2009 Forfatter Jakob Knudsen finansiering Finansieret med støtte fra Realdania

Brugerworkshop – scenarier for nyt rådhus. Signal Arkitekter.

CINARK sætter fokus

Bruger indragelse Med seminarrækken Brugerinddragelse sætter CINARK fokus på hvordan brugerne kan bidrage til at sikre relevans og mening eller arkitektonisk kvalitet med andre ord. Spørgs målet om brugere og brugerinddragelse i arkitektonisk sammenhæng er ikke noget nyt! På forskellig vis har det altid været og vil altid være en central del af arkitektonisk projektudarbejdelse. I det gode arkitekturprojekt bliver de ønsker og behov, som de fremtidige brugere måtte have indarbejdet og ofte viderefortolket, til løsninger som måske ikke var forventede. På baggrund af en række enslydende spørgsmål, som er formuleret af CINARK, byder seminarrækken og den efterfølgende publikation på en række udsagn fra personer, som repræsenterer forskellige positioner i forhold til de bagved liggende motiver for inddragelse af brugerne i byggeriets beslutningsprocesser. Indlæggene er ordnet efter tre overordnede temaer, som er kommet frem under redigeringen af oplæggene.

Praksis Michael Sten Johnsen, Tegnestuen Vandkunsten, Involverende arkitektur. Lone Zeeberg, Kuben Byfornyelse Danmark, Rammer om indflydelse. Tina Saaby, Witraz Arkitekter, Brugernes kreativitet. Gitte Andersen, Signal Arkitekter, Mennesker, ledelse, rum. Bjarke Ingels, BIG, Den arkitektoniske idé. Perspektiver Per Kortegaard, Arkitektskolen Aarhus, Konfigureret arkitektur. Flemming Overgaard, Center for Idræt og Arkitektur, KA, Brugerdrivende innovation.

CINARK sætter fokus

INdustRIel ARKIteKtuR

Motiver Hans Kristensen, Center for Bolig og Velfærd, Brugerinddragelsen historisk. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen, Brugervalgets økonomi. Tore Kristensen, CBS, Det komplekse brugervalg. Steen Nepper Larsen, CBS & RUC, Borger, bruger, forbruger.

Om CINARK CINARK (Center for Industriel Arkitektur) er oprettet under Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Målet med centeret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med CINARK vil Kunstakademiets Arkitektskole udvikle og skærpe de arkitektfaglige kompetencer som indgår i byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur defineres her i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer og processer til det endelige bygningsværk, og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi.

Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K T 3268 6000, F 3268 6236 cinark@karch.dk www.cinark.dk

bRugeRINddRAgelse

CINARK

Overordnet har CINARK til opgave at indkredse, analysere, og fremhæve de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. CINARK varetager specifikke forskningsog undervisningsmæssige opgaver som sigter mod, at arkitektonisk kvalitet bliver udviklet og videreført i et nutidigt, innovativt, industrialiseret byggeri. Vores ønske er, etablere en

brugerinddragelse

åben – men også nuanceret kritisk diskussion af de forhold, som indvirker på de arkitektoniske muligheder i en industrialiseret kontekst.

Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole

SeminarRÆKKE / PUBLIKATION periode Februar - marts 2006 udgivet 2006 Redaktion Lene Dammand Lund og Jens V. Nielsen Finansiering Finansieret med støtte fra Boligfonden Kuben

Forhal skole, Klaus. Dietrich Untertrifaller.

Industriel Arkitektur hvad er det?

Industriel arkitektur – hvad er det? Det er et spørgsmål, vi intenst arbejder på at afdække i CINARK (Center for Indu striel Arkitektur) ved Kunstakademiets Arkitektskole (KA). Arkitektfagets udfordring Byggeriets processer og produkter udvikles og ændrer sig betydeligt i disse år, hvilket stiller arkitektfaget overfor store og anderledes udfordringer. Nye teknologiske muligheder i form af IT-baserede design- og produktionsprocesser byder på alternative arkitektoniske løsninger og skaber nye former for kommunikation og samarbejde mellem byggeriets parter. Også nye begreber, lånt fra markedsorienterede og teknologibaserede fagområder, er kommet ind i byggebranchen: Det Digitale Byggeri (DDB), ’design to cost’, ’production on demand’, systemleverancer, strategisk partnering, nyindustrialisering, platformarkitektur, konfigurering, Mass Customization, brugerdreven innovation o.s.v. Vi ser et generelt ønske om fortsat at effektivisere byggebranchen og industrialisere byggeprocesserne, hvorfor større samlede løsninger i stigende grad indgår i byggeriet. Denne udvikling slår blandt andet igennem ved ændringer i erhvervsstrukturen, hvor der for eksempel ses en tendens til at entreprenørselskaberne bliver større og tættere koblet til byggematerialeproducenter og leverandører. Samlet set vidner det om en radikal ændring i den måde byggeriets tilblivelsesprocesser tænkes på og den måde branchen tror byggeriet bedst lader sig organisere i fremtiden. Flere forhold peger på at udviklingen vil fortsætte, endda i øget tempo: Ønsket om boligbyggeri til lavindkomstgrupper har resulteret i nye, industrielt fremstillede boligtyper som

artikel Publicering Danske Ark Byg, 2006 forfatter Anne Beim

Bo Klok, byggekonsortiet Bedre Billige Boliger samt en række præfabrikerede typehuskoncepter. Inspireret af samme tanker har Overborgmester Ritt Bjerregaards 5x5x5-plan (5.000 boliger, på 5 år, til 5.000 kr. pr. måned.) sat ekstra skub i sagerne. Der hersker ingen tvivl om, at denne stærke markedsdrevne udvikling har konsekvenser for arkitekturen ved at indvirke på økonomi, projektprogram, ansvarsfordeling, designprocesser, produktsortiment, byggetekniske løsninger og ikke mindst de æstetiske virkemidler. I værste fald kan det betyde, at det arkitektoniske råderum begrænses eller tilsidesættes med risiko for, at de kedelige fejl fra 1960’erne og 70’erne bliver gentaget med teknisk dårligt, socialt forarmet og monotont byggeri til følge. I bedste fald kan det dog også vendes til en arkitektonisk udfordring: At finde potentialet i koblingen af ny designteknologi, produktions og samarbejdsformer, sammenholdt med at skulle gentænke boligens traditionelle rumprogram (2-3 soveværelser, stue og køkken alrum) til den moderne familie indenfor en snæver økonomisk ramme. CINARKs tilgang I CINARK har vi valgt at definere industriel arkitektur i bred forstand, lige fra udvikling af industrielt baserede komponenter, byggesystemer og byggeprocesser til det endelige bygningsværk og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. Her vil nogen måske spørge: Jamen, er det ikke bare arkitektur og dens moderne fremstillingsvilkår i al almindelighed? Og dertil er svaret: Jo! Vi fokuserer imidlertid i særlig grad på, hvordan den industrielle begrebsverden og nye produktionsformer influerer på arkitekturens særkende, der blandt andet er kendetegnet

Boligbebyggelse Jystrup Savværk. Tegnestuen Vandkunsten.

ved at være stedsafhængig og kulturelt betinget. Ydermere er der i byggeriet stadig en del materialegrupper, arbejdsgange og byggeprincipper, som ikke umiddelbart lader sig industrialisere eller omsætte til præfabrikerede totalløsninger. Disse særlige forhold synes vi, at man skal være opmærksom på og arbejde med som noget, der kan kvalificere en industriel arkitektur – idet det kan være her at variation, tilpasning og specielle løsninger kan komme ind. Således mener vi, at det er de bedste sider fra både industri og håndværk, som bør optimeres og indarbejdes i fremtidens byggeri. Hvordan arkitekter kan indgå i denne udvikling og være med til at præge byggeriets fortsatte industrialisering, hvad det betyder for kvaliteten af arkitekturen og ikke mindst hvilke konsekvenser det har for byggeriets økonomi, (og dermed kvalitet/værdi) er centrale spørgsmål, som vi arbejder med i CINARK. Målet med centret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med centret vil KA udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Overordnet har CINARK til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet industriel arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. Centret varetager specifikke forskningsog undervisningsmæssige opgaver, ligesom vi holder løbende debatarrangementer og forelæsningsrækker, samt udgiver bøger og artikler. Således ønsker vi at skabe stof til diskussion om arkitektens selvforståelse og rolle i byggeriet, udfordre den gængse opfattelse af det arkitektoniske værk, samt forsøge at konkretisere, hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfaglige traditioner i et nutidigt innovativt, industrialiseret byggeri.

CINARKs virke Umiddelbart er det en ambitiøs opgave centret har sat sig for at løse, og det er klart at vi ikke kan løfte den store opgave alene. Derfor satser vi på et tæt samarbejde med byggeindustrien, byggeriets organisationer og arkitekterhvervet. Det har blandt andet vist sig meget frugtbart i forbindelse med udviklingen af vores Masteruddannelse i Industriel Arkitektur (MIA), hvor erhverv og branche har været med til at udvikle indholdet og skærpe den faglige profil. Det fleste af vores forskningsprojekter er også case-baserede, hvor vi ud fra en arkitektonisk indgangsvinkel undersøger aktuelle problemstillinger indenfor det industrialiserede byggeri. Her kan nævnes et netop afsluttet projekt om Arkitektonisk kvalitet og industrielle byggesystemer, hvor vi har undersøgt råhuset i det aktuelle danske etageboligbyggeri. Projektet har vist sig særlig relevant i forhold til den er store efterspørgsel efter billigt etageboligbyggeri i de store danske byer i kombination med, at der efterspørges spændende arkitektoniske løsninger fra køberne. I vores undersøgelse ser vi en tendens til anvendelse af ensformige og relativt ufleksible byggesystemer og manglende lyst til at eksperimentere med nye materialer og byggeteknologi. Umiddelbart mener vi, at den manglende udvikling stemmer dårligt overens med de store investeringer som aktuelt finder sted i boligbyggeriet som burde kunne danne basis for en mere visionær arkitektur. Sidst men ikke mindst forsøger vi også at integrere den industrielle diskussion i forskellige undervisningsaktiviteter. Det foregår hovedsagelig på studiets kandidatdel blandt andet gennem forelæsninger og kurser, men også som længere studieforløb. Samlet set arbejder vi på at kvalificere vidensgrundlaget for at diskutere og udvikle en helhedsorienteret industriel arkitektur, samt inspirere de kommende arkitektgenerationer såvel som de nu praktiserende til at tage den nye industrielle udfordring op og se det arkitektoniske potentiale.

Haus Nenning, Cukrowiz. Nacbauer Architekten.

Temanummer Arkitekten, 2007.

håndværk og industri vorarlberg

Delstaten Vorarlberg i det vestlige Østrig har i de senere årtier skabt grobund for udviklingen af en stærkt kontekstbundet ny arkitektur, der er opstået i mødet mellem traditionelt håndværk og nye industrielle produktionsformer. I efteråret 2006 besøge CINARK området og indsamlede materiale til et temanummer af Arkitekten, som udkom i juni 2007. Under overskriften ”Håndværk og Industri” diskuterer temanummeret både konkrete byggerier og mere generelle aspekter af den særlige byggekultur, som er opstået i Vorarl berg med fokus på temaerne kontekst, bæredygtighed, træbyggeri og byggesystemer. Thomas Bo Jensen: Miraklet i Vorarlberg Med blot 350.000 indbyggere har den østrigske delstat Vorarlberg i løbet af de seneste to årtier indtaget en iøjne faldende placering i europæisk arkitektur. Et kig på egnens nyere byggeri afslører hurtigt, at der hverken er tale om noget særlig spektakulært eller tilstræbt kunstnerisk, men derimod en afdæmpet og stram genfortolkning af områdets bygningskultur.

og en materialetilgang, hvor lige dele pragmatik, faglig stolthed og kreativitet kan aflæses både i de store linjer og i den enkelte detalje. Kasper Sánchez Vibæk: Fleksibelt løsningsrum Med udtryk som mass customization taler man i dag om en nyindustrialisering af byggeriet, der skal give mulighed for individuelt tilpassede løsninger med udgangspunkt i rationel industriel produktion. Ved at se på tre østrigske træhuskoncepter rejses en diskussion af de arkitektoniske muligheder og begrænsninger i denne tilgang. Ulrik Stylsvig Madsen: Et spørgsmål om skala Kan Vorarlberg bruges som inspiration i forhold til udviklingen af en højere grad af industrialisering af byggeriet i Danmark? Kan vi lære af deres erfaringer i udviklingen af vores byggemetoder, så vi kan sikre en fastholdelse høje arkitektoniske kvalitet, som kendetegner vores byggede miljø? Disse spørgsmål diskuteres med fokus på byggesystemters skala, på forskellen mellem at bygge med store og små moduler.

Anne-Mette Manelius & Anne Beim: Bæredygtighed som national ambition og lokalt ”brand” Økologi og bæredygtighed er kommet på dagsordenen og østrigske eksempler er fremtrædende. Hvad kan man så lære fra Østrig, kan vi bygge interessante ”passivhuse” i Danmark, og er der andre gevinster end på miljøsiden? Johannes Rauff Greisen: Omrids af en trækultur Med sin lange tradition for træbyggeri har Vorarlberg udviklet høj håndværksmæssig standard. De mange vellykkede samlingsdetaljer vidner om stor kompetence i alle skalatrin

temanummer Studierejse Oktober 2006 Publicering Arkitekten nr. 7, 2007

Venice Biennale 2008.

FORSIB

Systemleverancer i byggeriet Begrebet systemleverancer bliver diskuteret med stigende intensitet og interesse i byggeriet. Mange ser systemleverancer som et muligt bud på en række af byggeriets problemer og som et afgørende virkemiddel til at løfte byggeriets kvalitet, image og produktivitet. Der findes enkelte virksomheder i byggeriet og beslægtede brancher, der har opnået markante resultater ved at anvende principperne i systemleverancer. LK har øget omsætningen med 30-40 % om året for deres IHC styringer, Rockfon er på markedet med et loftssystem, der giver dem en unik position på markedet, American Power Conversion har reduceret gennemløbstiden for levering af et komplet infrastruktursystem til store datacentre fra 400 dage til 16 dage, Philips Consumer Electronics har reduceret tiden for time to market for nye produkter med en faktor 4 og SCANIA har i en årrække været den mest profitable virksomhed i sin branche og tilskriver det, at man anvender systemtænkning i både produkter og forretningsprocesser. Der er således meget, der tyder på, at der er et endog meget stort potentiale i at anvende systemleverancer. Men eksemplerne er få, og i de fleste virksomheder er der stadig langt fra diskussion til handling. En række af byggeriets aktører giver udtryk for at begrebet systemleverancer ikke er tilstrækkeligt belyst, og at der mangler operationelle metoder til rent faktisk at udvikle sin virksomhed i retning mod anvendelse af systemleverancer. Hvorfor er det relevant at forske i systemleverancer? Gennem dialogen med de forskellige aktører i byggeriet er der en række kommentarer, der går igen og som til en vis grad sammenfatter aktørernes opfattelse og vurdering af systemleverancer:

udredning / rapport

• Vi er ikke vant til at investere i produkt- og procesudvikling, vi produktudvikler og metodeudvikler på byggeprojekter – ikke i separate udviklingsprojekter. • Det er svært at produktudvikle til et helt marked, hvordan kan vi finde behovene? • Arkitekter, rådgivere og bygherrer spørger efter særlige løsninger og bryder sig ikke om standardiserede løsninger. • At levere systemprodukter betyder, at vi skal markedsføre os på en ny måde og overfor andre beslutningstagere. • Produktansvar er ansvarspådragende og det er problematisk at leve op til med de mange aktører i byggeprojektet. • Anvendelse af systemprodukter vil betyde, at vort forretningsområde og vor rolle udvides og tager dele af andre aktørers rolle. Der er en risiko for, at de føler sig truet, og vil hindre os. Det kræver nye kompetencer og nye modeller for placering i værdikæde. • Det danske byggemarked er for lille til investering i produkt- og procesudvikling, og det er for ustabilt. Kommentarerne kan sammenfattes ved, at anvendelse af systemleverancer betyder, at virksomhederne skal udvikle produkter til et helt marked og i det hele taget investere flere ressourcer i udvikling af produkter og forretningsprocesser, end man er vant til i dag, hvor en stor del af udviklingsindsatsen foregår i de enkelte projekter. Anvendelse af systemprodukter betyder, at virksomhedens placering i værdikæden ændres, hvilket giver en række nye udfordringer både internt og i forhold til leverandører, kunder, rådgivere og myndigheder. Hvor det tidligere gennemførte udredningsarbejde; “Systemleverancer I Byggeriet – en udredning til arbejdsbrug” gav forståelse for udgangspunktet og inspiration til målet, er fokus i dette udredningsarbejde hvilken forskningsindsats, der skal leveres for at kunne støtte forandringsprocessen i retning mod anvendelse af systemleverancer. Formålet er således at klarlægge vidensbehovet, men ikke at tilvejebringe den egentlige viden.

Projektperiode 2006 - 2007 Udgivet 2007 Redaktion Lars Hvam & Niels Henrik Mortensen Medforfattere Anne Beim, Per Kortegaard m.fl. Finansiering Finansieret med støtte fra Realdania

Rumgitterknuder, Dongdaemum Design Plaza. Zaha Hadid Architects.

Arkitektur & Mass Customization Projektets ambition er at udrede og give indblik i produkt industriens seneste udvikling med forretnings- og produk tionsstrategien Mass Customization, og dermed en indgang til de muligheder og problemer, der knytter sig til implementering af disse eller tilsvarende strategier i byggebranchen, og i særlig grad disse strategiers betydning for udvikling og/ eller generobring/fastholdelse af arkitektoniske kvaliteter. Ambitionen er ikke i så høj grad at give konkluderende svar, men primært at blotlægge og diskutere de spørgsmå, der knytter sig til denne problematik, for dermed også at pege på særlige kritiske forhold som kræver yderligere opmærksomhed i forbindelse med videre udvikling og forskning indenfor området. Projektet er et indledende arbejde som afsæt for et egentligt og forhåbentligt efterfølgende forskningsprojekt, der mere udfoldet vil forsøge at anvise, hvordan Mass Customization strategier kan implementeres i arkitekturens felt. Projektet består derfor på den ene side i et mix af indhentede relevan-

te statements og citeringer fra Mass Customization teoretikere og praktikere – og på den anden side af en fortløbende diskussion og relatering af disse i forhold til byggebranchen, suppleret med forsøg på at fremdrage eksempler fra primært den danske byggebranche, der rummer eller nærmer sig Mass Customization-lignende strategier. Disse eksempler fra byggebranchen består overvejende i henvisninger (bl.a.. til konkrete byggerier og/eller byggesystemer og produkter, hjemmesider og relevant litteratur) og lægger op til en dybere udfoldning, hvilket ikke har været muligt indenfor dette projekts økonomi og tidsramme. Flere af de byggerier, der henvises til, er dog tidligere analyseret i et forudgående forskningsarbejde på CINARK: ”Arkitektonisk kvalitet og industrielle byggesystemer – råhuset i det aktuelle danske etageboligbyggeri” ved Beim, Sánchez Vibæk og Ryborg Jørgensen, som med fordel kan læses i forbindelse med nærværende projekt. Dette forudgående forskningsarbejde har foranlediget nærværende projekt, og enkelte steder trækkes der direkte på formuleringer og overvejelser gjort i det forudgående. Publikationen retter sig mod en bred målgruppe indenfor faget; arkitekter, ingeniører, producenter, developere, entreprenører, forskere og andre der har eller vil få faglig berøring med emnefeltet. Publikationen skal således opfattes, både som et redskab for de praktiserende, såvel som et bidrag til den teoretiske diskussion. Desuden tænkes publikationen at kunne bruges som undervisningsmateriale på arkitektuddannelsernes kandidatdel og i masteruddannelsen i Industriel Arkitektur (MIA), der organisatorisk hører under CINARK.

forskning / Publikation 48

Projektperiode September 2006 - maj 2007 Udgivet 2007 Forfatter Thomas Ryborg Jørgensen finansiering Finansieret med støtte fra Boligfonden Kuben

flydende sten

Flydende sten er en poetisk og sigende betegnelse for beton, som er blandet af cement, sand og vand. Teknisk set har betonmaterialet i de senere årtier undergået en voldsom udvikling med hensyn til både styrke, sejhed, isoleringsevne, holdbarhed og finish. Indenfor formgivning har stadig mere avancerede, digitale designprogrammer gjort det enkelt for arkitekter at skabe ekspressive former og rumligheder i den virtuelle verden. Betragtelig udvikling indenfor discipliner i matematik og fysik kombineret med stærke digitale værk tøjer til beregning af statik og form er efterhånden på udmærket ’talefod’ med designprogrammerne. Til trods for disse forbedrede forudsætninger foregår byggeriet med beton i Danmark stort set uændret siden efterkrigstidens store byggeboom. Det er derfor på tide, at man også i højere grad udvikler den produktionsmæssige del af denne byggetriade af teknik, formgivning og produktion, så man også fysisk kan opføre det ’frie’ formsprog på en økonomisk rentabel måde. Der ligger en udfordring i at få byggebranchen op på et internationalt niveau i forhold til anvendelse af nye produktionsteknikker. Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over betons udvikling og anvendelse – beton set i et historisk og arkitektonisk/formmæssigt perspektiv samt udviklingen af specifikke betonteknologier og produktionsformer. Med udgangspunkt i en række innovative arkitekter og ingeniørers arbejde med og udvikling af den “flydende sten”, forsøger vi at udpege retninger for betons konstruktive udvikling, der kan være med til at indfri nogle af materialets uudnyttede arkitektoniske potentialer. I fokus er særligt eksponerede betonoverflader, nye armerings- og forskallingsformer, fleksibel præfabrikation og materialeoptimering. Og der tages udgangspunkt i betons grundlæggende egenskab at kunne tilpasse sig enhver form i flydende tilstand. Med publikationens katalog som grundlag er det oplagt at diskutere, hvordan man kan gentænke betonelementet, udvide brugen af den pladsstøbte beton og introducere nye armerings- og forskallingsteknologier.

Den største del af publikationen består af et katalog over en række projekter, der har en interessant vinkel på anvendelsen af beton – især byggede eksempler, men også forsknings- eller studieprojekter. Der er også eksempler på teknologier fra helt andre industrier, som man kan forestille sig overført til byggeri med beton. Eksemplerne er opdelt i tre kapitler efter materialets anvendelse indenfor: Konstruktion, Form og Overflade. Den grundlæggende opbygning samt publikationens titel ”Flydende sten” er lånt fra en stor amerikansk udstilling om beton i moderne arkitektur. ”Liquid Stone” løb i halvandet år I 2004-06 på National Building Museum i Washington, DC. Katalogets naive fokus på facetter af betons anvendelse mimer en umiddelbar opdeling af kompositmaterialets enkelte komponenter. Med udgangspunkt i kompositmaterialets bestanddele med forskellige egenskaber, udpeger vi et enkelt tema for hvert eksempel, der beskrives i ord og billeder. Frem for få, dybdegående gennemgange af projekter og teknologier har vi valgt at inddrage mange referencer, der beskrives kortfattet. Vi ønsker med denne tilgang at introducere så mange referencer som muligt for læseren, som kan udforske videre på egen hånd. Udvælgelsen af eksempler er ikke tænkt som en komplet kortlægning af betons aktuelle og mulige anvendelsesområder, men vi opfordrer til en læsning på tværs af eksemplernes forskellige skala, alder og kompleksitetsgrad.

udredning / Publikation PROJEKTPERIODE 2006 - 2007 PUBLICERET 2007 FORFATTER Anne Mette Manelius finansiering Knud Højgaards Fond, Danmarks Nationabanks Jubilæumsfond

globalisering! en trussel eller en mulighed? Fremtidens byggeerhverv – Nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling: Et projekt i ATV’s temagruppe om Byggeri og Bystruktur Projektet behandler temaet “Fremtidens byggeerhverv – nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling”, og fokuserer på, hvordan byggeerhvervet organiserer sig som et smidigt og konkurrencedygtigt erhverv under de rammebetingelser, der fremover vil være gældende i et internationalt marked. De senere års debat om byggeriets problemer har kun lejlighedsvis og perifert anskuet forandringsprocessen som en internationaliseringsproces. I konsekvens heraf ser projektet på i hvilket omfang investorer, bygherrer, rådgivere, producenter af byggevarer, distributører og udførende er ved at blive internationaliseret, og hvordan den forventede udvikling vil tage form og blive vurderet.

Formålet er i et globaliseringsperspektiv at udstikke pejlemærker for byggeerhvervene samt at identificere områder, hvor der mangler viden: Hvordan vil de spændinger og udfordringer, som netop nu præger erhvervsudviklingen og mobiliteten i Europa påvirke os, og på hvilke måder kan vi tilpasse os nye betingelser – herunder tilpasse uddannelser og anden kompetenceopbygning? Projektet perspektiverer på samme tid konsekvenserne af den forventede udvikling, bidrager med ny viden og inspiration og kommer med anbefalinger om behov for forskning, videnopbygning i virksomheder og nye tiltag i uddannelsessystemet. Projektarbejdet er baseret på direkte dialog mellem de berørte parter og ressourcepersoner med ekspertise inden for de spørgsmål, der er til behandling. Dialogen er sket ved lukkede høringer, åbne møder og en afsluttende konference samt ved styregruppens møder. Høringerne har inddraget projektets samlede emnekreds (markeder, roller og arbejdsdeling) og dækker i videst muligt omfang hele spektret fra det private boligmarked over det støttede byggeri til erhvervs- og institutionsbyggeri. Den samlede proces, analyser og vurderinger samt konklu sioner og anbefalinger er præsenteret offentligt i rapportform. Målgruppen er beslutningstagere og aktører knyttet til byggeri og planlægning: Virksomheder, organisationer, myndigheder og politikere samt forskningsinstitutioner og uddannelsessystemet.

udredning / seminar / publikation projektfase 2006 - 2008 seminar April 2008 Publikation 2008 Projektansvarlig Akademiet for de Tekniske Videnskaber Bidrag Anne Beim

Renovering af Urbanplanen. JJW arkitekter. Foto: JJW arkitekter.

Projektdesign og Designstrategi

efteruddannelseskursus hos jjw Kursusbeskrivelse Projektdesign og designstrategi – værktøjer til forståelse og mere bevidst anvendelse af specifikke arbejdsmetoder blandt arkitekter. Kontekst Kurset er oprindeligt tilrettelagt som en del af studietilbuddet ”Ny industrialisering” for 4. årsstuderende i 2005, som blev etableret i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Kurset kan rekvireres i anden sammenhæng hvis det ønskes. Beskrivelse I forbindelse med forskningsprojektet ”Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces” er der udarbejdet en teoretisk handlingsmodel for, hvorledes man, typisk på en tegnestue, men også i andre formgivningsmæssige sammenhænge, kan gå til et givent projekt. Modellen kan bruges analytisk til undersøgelse af, i hvilket omfang og i hvor høj grad der bevidst arbejdes med designstrategier både på et generelt niveau og i forhold til et specifikt projekt. Samtidig kan modellen anvendes til at skabe bevidsthed om, diskussion af og mulighed for valg mellem særlige tilgange til et projekt inden dette påbegyndes. Kurset tager sit afsæt i et udtalt behov for en mere systematisk og italesat arbejdsproces indenfor arkitektfaget. Dette skal blandt andet ses i lyset af den industrielle kontekst, som nutidens arkitekter i stigende grad må se sig indordnet under, men som de samtidig også kan være med til at påvirke. Netop sidstnævnte aktive påvirken fordrer højere grad bevidsthed om, hvilke værdier og kvaliteter arkitekten lægger vægt på, og hvordan disse søges opnået.

Forløb Kurset er tilrettelagt som en workshop, hvor der veksles mellem præsentationer, oplæg og praktiske øvelser. Med udgangspunkt i en stillet opgave afprøver kursisterne både individuelt og i grupper, hvordan den teoretiske handlingsmodel relaterer til praksis og vil kunne bruges aktivt i forbindelse med fastlæggelse af et overordnet projektdesign og en særlig designstrategi. Varighed: 4-8 eftermiddage. Arrangører: Kurset arrangeres af CINARK – Center for Industriel Arkitektur. Kontaktpersoner Anne Beim og Kasper Vibæk Jensen. Fra oplægget hos JJW Ønsket om fortsat at effektivisere og industrialisere byggebranchen stiller arkitektfaget overfor store og anderledes udfordringer. Nye teknologiske muligheder i form af computerstyrede design- og produktionsprocesser giver mulighed for alternative arkitektoniske løsninger og andre former for kommunikation og samarbejde mellem byggeriets parter end dem vi kender. Industriel produktion kræver nøje planlagte og koordinerede procesfaser, hvor alle dele er beskrevet i detaljen, og hvor der ikke er plads (råd) til de store ændringer undervejs. Det indebærer et præcist beskrevet forløb, som ligger langt fra projektarbejdet på en traditionel tegnestue. Et tættere samarbejde med industrien betyder ikke, at arkitekter skal kaste velfungerende arkitektfaglige processer over bord eller at vi skal til at være ’bygningsdesignere’, som bliver hevet ind til sidst i projektet, og som kun tager sig af overfladiske, æstetiske spørgsmål. Arkitekter har meget at

kursus 54

Kursus afholdt Januar 2007 projektansvarlig Anne Beim

tilbyde industrien f.eks. i kraft af en evne til at tænke på tværs af forskellige skalatrin, at relatere diverse problemstillinger til en større kontekst og sidst men ikke mindst at kunne formgive. Men skal arkitekter udfordre industriens præmisser kræver det i høj grad en bevidsthed om, hvilken tilgang man har, hvordan man vil anvende sine ressourcer (viden, mandskab mv.) og hvilke arbejdsmetoder man vil gøre brug af for at nå sine mål. Med andre ord handler det om intention, rolle og slutresultat. Hertil skal siges, at der er mange måder at gribe en given problemstilling an på, som alle kan føre til gode arkitektoniske resultater. Moderne tegnestuevirksomhed er præget af et højt arbejdstempo, hvor der stilles store krav til medarbejdernes faglige kompetencer, såvel som til præcision og kvalitet i de projektforslag der udarbejdes. Et projektforløb er afhængig af mange forskellige faktorer som f.eks. krav til projektprogram, udbudsform, økonomi mv. og projektet kan derfor ændre sig betydeligt undervejs. Af den grund er det vigtigt at

være godt forberedt ved at have afdækket alle aspekter ved et givent problem og være i stand til hurtigt og kvalificeret at komme med alternative løsninger. Det stiller krav til arbejdsformen, og de konkrete metoder, processer og strategier, som man benytter sig af. Arbejdsformen omkring projektudarbejdelse (fra idekonkurrence til totalentrepriseprojekter), kan være meget forskellig fra tegnestue til tegnestue, men der ingen tvivl om at nye samarbejdsformer og dynamiske procesværktøjer og strategiske målsætninger vinder frem på bekostning af den ’gammeldags model’, hvor man måske sad éne mand med sit projekt og arbejdede det igennem fra start til slut – fra helhed til detalje. Den ny tegnestuevirkelighed sammenholdt med en øget industrialisering af byggeriet gør, at bliver det stadig vigtigere at være bevidst om, hvordan man går til projektet og tilrettelægger sit samarbejde, organiserer sig og trækker på de bedste ressourcer hos de enkelte projektdeltagere og i virksomheden.

SmartWrap. KieranTimberlake.

Creative systems At udvikle systemer har altid været et af de væsentligste elementer i den arkitektoniske skabelsesproces. Her defineres de regelsæt, som styrer og strukturerer ikke bare byggeprocessen men også selve bygningens udformning og arkitektoniske udtryk. I dag står vi over for nye udfordringer; nye systemer skal udvikles i takt med at produktionsformerne ændres og byggeriet bliver mere industrialiseret. Her er det vigtigt ikke at tænke systemer som en begrænsning, men derimod se dem som en udfordring – en positiv medspiller i den kreative skabelsesproces. Nye regelsæt skal formuleres for at udvikle et tættere samspil mellem arkitekturen og byggeriets processer og dermed sikre arkitektur af høj kvalitet. Med denne konference og udstilling sætter CINARK fokus på systemer som en positiv drivkraft i den kreative skabelsesproces ved at invitere fire internationale oplægsholdere, som inden for hver deres felt har beskæftiget sig med udviklingen af systemer: Arkitekt Stephen Kieran, KieranTimberlake LLP, USA Er partner i arkitektfirmaet KieranTimberlake, som er en af de mest markante tegnestuer i USA. Tegnestuen formår at kombinere praksis med forskningen på en måde, som både beriger arkitekturen og som samtidig genererer betydningsfulde input til diskussionen om fremtidens byggeprocesser.

Professor Mark West, University of Manitoba, Canada Er til daglig leder af Centre for Architectural Structures and Technology (C.A.S.T) på University of Manitoba i Canada. Centret er kendt for sit arbejde med at udvikle nye måder at tænke produktionsformer på. Mark West har de seneste år arbejdet med udviklingen af en ny støbeteknik baseret på fleksible tekstile membraner, som erstatter de traditionelle støbeforme af træ. Med denne nye teknik bliver støbe processen både mere fleksibel og åbner op for en række nye muligheder for at formgive betonen. Professor Ludger Hovestadt, ETH, Schweiz Har siden 2000 stået i spidsen for Computer Aided Architectural Design (CAAD) på ETH i Zürich, som er et af de mest progressive forskningsmiljøer inden for digitale medier og computerbaserede produktionsformer. CAAD fokuserer på den digitale models møde med virkeligheden og forsøger gennem deres arbejde at udvide grænserne for måden, hvorpå man tænker og opbygger systemer inden for moderne teknologi. Chefkurator Matilda McQuaid, Cooper-Hewitt, USA Har markeret sig på den internationale udstillingsscene med en række udstillinger for Cooper-Hewitt museet i New York, hvor hun også er chefkurator. Et væsentligt omdrejningspunkt i udstillingsvirksomheden har været at fokusere på det traditionelle håndværk som en måde at generere nye teknologier på. Ved at flytte kendte håndværksbaserede metoder over i en industriel kontekst kan man udvikle nye produk tionsformer og dermed nye materialer.

seminar / udstilling / artikel projektperiode 2007 seminar September 2007 Formidling Arkitekten nr. 14, 2007 Finansiering Finansieret med støtte fra Boligfonden Kuben, Realdania, Aase og Ejnar Danielsens Fond

Restaurant i Suzhou Kina. TM Studio.

Temanummer Arkitekten, 2008.

kina

håndværk, tradition og fornyelse

I efteråret 2007 foretog CINARK en studierejse til fire øst kinesiske storbyer: Beijing, Nanjing, Suzhou og Shanghai. Formålet med rejsen var at studere nyere arkitektur i Kina med særligt fokus på hvordan den kinesiske byggetradition bliver genspejlet i en ny industriel kontekst. Eller rettere sagt: hvordan Kina er på vej mod en ny industrialiseret byggekultur. For mens processerne bag planlægningen af og programmeringen af arkitekturen bliver mere teknologisk raffineret, så foregår udførelsen af selv helt nye prestigebyggerier meget traditionelt med bambusstilladser, trætrillebøre og et mylder af bygningsarbejdere.

Jesper Nielsen: Åget i Shanghai Åget er et kig tilbage til en fortid, som nok ingen i Kina ønsker tilbage, men også en påmindelse om, at de mest basale ressourcer gennem optimering og nye anvendelser kan forene bæredygtihed og intelligent design. Johannes Rauff Greisen: Tempelknuder Måske rummer de traditionelle kinesiske pagoders særlige tektonik en nøgle til at definere et kinesisk særkende, der brænder igennem også i moderne sammenhæng og i et samfund i rivende udvikling.

Materialet fra turen er samlet i et temanummer af Arkitekten som udkom i april 2008 med følgende artikler: Thomas Bo Jensen: Kinas dilemma Humanistisk nyindustrialisering eller maksimal vækst – en kort introduktion til de dilemmaer, Kina står overfor i dag. Anne Beim: Fra globale markedstendenser til lokal vindues produktion Kina er under hastig og total modernisering. Hvilken effekt har dette ikke bare på den kinesiske samfund og byggetradition men også i et globalt perspektiv? Mette Jerl Jensen & Thomas Bo Jensen: Den grå teglsten og Dongs House Restaurant Igennem tre tusinde år har kineserne anvendt brændte teglsten – cirka 2000 år før tegl blev introduceret i Nordeuropa. Det giver derfor god mening at søge inspiration i deres brug af tegl både i et historisk og nutidigt perspektiv.

temanummer Studierejse Oktober 2007 Formidling Arkitekten nr. 5, 2008

Analyse af trappesystemer i forbindelse med råhustypologier: VM Husene, Det Fleksible Hus, Comfort House.

Arki tektonisk kvalitet & industrielle byggesystemer Publikationen Arkitektonisk Kvalitet og industrielle bygge systemer – råhuset i det aktuelle danske etageboligbyggeri tager afsæt i en række aktuelle problemstillinger og forskningsresultater fra to tidligere forskningsprojekter i CINARK: ”Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces – med fokus på industrialiseret byggeri” (støttet af Kulturministeriets Forskningspulje 2004) og ”Systemleverancer i byggeriet – en udredningsrapport til arbejdsbrug” (finansieret af Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen).

Publikationen uddyber og videreudvikler de overordnede kvalitetsbegreber, som behandles i førstnævnte projekt, og den forholder sig til de forslag til forandringer, som præsenteres i sidstnævnte rapport – herunder systemtypologier, byggeprocesser og leveranceformer. Som udgangspunkt er projektet bag publikationen tænkt som et ud af to parallelle studier med fokus på henholdsvis ’produktsiden’ og ’processiden’ i fremstillingen af industriel arkitektur. Det gennemførte projekt udgør en arkitektonisk analyse af aktuelle byggesystemer, eksemplificeret ved råhussystemer til etageboligbyggeri, mens det andet projekt er beskrevet som et sociologisk observationsstudie med fokus på den procesorienterede del af arkitekters og designeres projektfaglige virke. Sidstnævnte projekt har desværre endnu ikke fundet støtte, så derfor kommer ’produktanalysen’ i første omgang til at stå alene. Dette mener vi dog ikke svækker de resultater og pointer som projektet har ført frem til, da det er formuleret og gennemført som et selvstændigt projekt. Rapporten henvender sig til en bred målgruppe blandt de udførende i byggebranchen: rådgivere, producenter, entreprenører og bygherre. Den er således tænkt som et redskab – en enkelt struktureret ’oversigt’ for byggeriets praktiserende

forskning / Publikation Udgivet 2007 Forfattere Anne Beim, Kasper Sánchez Vibæk, Thomas Ryborg finansiering Kulturministeriets Forskningspulje, Boligfonden Kuben, Knud Højgaards Fond, Lilian & Dan Finks Fond

Byggesystemet Comfort House, Blækhuset i Vanløse. Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Jens V. Nielsen.

parter, der gør det muligt at zoome ind på vitale forhold, som er afgørende i udviklingen af industrielle byggesystemer (råhus). Ligeledes er den et bidrag til det forskningsfaglige felt, som undersøger barrierer og potentialer i relation til arkitektonisk kvalitet.

litet og på de potentialer (arkitektoniske), som kan befrugte en innovativ udvikling af industrielle byggesystemer – for dermed at etablere en bredere og bedre platform for diskussionen og ikke mindst skabelsen af en fremtidsrettet og interessant industriel arkitektur.

Rapporten formodes at kunne indgå som undervisnings materiale på arkitektuddannelsens kandidatdel, ingeniør uddannelserne ved DTU og AAU, samt på Erhvervsakademierne som også fokuserer på undervisning i det industrialiserede byggeri. På sigt er det meningen, at den kan indgå som undervisningsmateriale i det kommende masterudbud i Industriel Arkitektur (MIA), som vil blive udbudt på Kunstakademiets Arkitektskole. Arbejdsgruppen bag projektet har bestået af forskningsadjunkt, arkitekt/BA i Sociologi, Kasper Sánchez Vibæk og faglig assistent, arkitekt/PhD Thomas Ryborg Jørgensen som daglige medarbejdere, samt lektor, arkitekt/PhD Anne Beim som har fulgt projektet og indgået i forskellige delopgaver ved rapportskrivningen.

Rapporten ser på råhuset i det aktuelle danske etageboligbyggeri, idet der i valget og disponeringen af råhusets bestanddele; materialer, byggesystem konstruktive principper samt dets organisation, lægges kimen til de arkitektoniske muligheder som efterfølgende kan udfoldes. Råhuset må betragtes som afgørende for omfanget af variation og fleksibilitet hvad angår udformningen af rum og boligtype, for hvordan bygningerne kan disponeres indbyrdes og relateres til en større bymæssig eller landskabelig kontekst, og for graden af bæredygtighed i miljømæssig og menneskelig forstand. Med andre ord er råhuset bestemmende for den menneske lige livsudfoldelse, der kan finde sted, både i et nutidigt, såvel som et langsigtet perspektiv.

Til kvalitetssikring af projektet har der været etableret en følgegruppe med centrale fagprofiler som beskæftiger sig med emnefeltet i forskningsog udviklingssammenhæng. Disse er følgende: Lennie Clausen, Civ. Ing., PhD, Projektleder ved ‘Byggeriets Fremtid’, Fonden Realdania, Finn Hakonsen, Sivilarkitekt MNAL, Førsteamanuensis, Fakultet for Arkitektur og Billedkunst, NTNU, Charlotte Bundgaard, Arkitekt, PhD, Institut for Arkitektonisk Design, Arkitektskolen i Aarhus, Inge-Mette Kirkeby, Arkitekt PhD, Seniorforsker, Afd. for Energi og Miljø, SBi, Peter Sørensen, Arkitekt, lektor, Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole. Projektbeskrivelse Oftest skrives der om moderne industriel byggeteknologi og udvikling af nye byggesystemer ud fra en teknisk rationel synsvinkel, hvor der fokuseres på mængder, produktionsomkostninger og rentabilitet. Denne rapport forsøger at tale med en anden stemme ved at fokusere på arkitektonisk kva-

Med udgangspunkt i en række aktuelle byggerier og projekter, der repræsenterer seks grundlæggende typologier, beskriver rapporten de udviklingstendenser, som præger råhuset i dansk etageboligbyggeri. Og måske overraskende for nogle tegner der sig et noget traditionelt og bagstræberisk billede, både hvad angår materialevalg, byggesystemer og boligudformning. Det skorter på visioner og muligheder for eksperimenter og de få, som når til flotte og interessante resultater, opnår det snarere på trods frem for støttet af økonomisk eller politisk vilje og vision! Rapporten er således højaktuel set i lyset af det byggeboom, der for tiden finder sted inden for boligmarkedet – og i forhold til mængden af det etageboligbyggeri som skyder op – eller som er planlagt i de fleste store danske byer. Her tænkes især på Ørestad Syd og på Ritt Bjerregaards plan om Billige Boliger.

Three ways of assembling a house forskning / publikation

Projekt 2007-2009 Projektansvarlige/Forfattere Anne Beim, Jesper Nielsen, Kasper Sanchez Vibæk Finansiering Finansieret med støtte fra PUCA, France – The French Governmental Secretariat for Planning, Urbanism, Construction and Architecture

Fabriksbesøg med franske samarbejdspartnere på Moelven, Sverige.

Bogen ”Three ways of assembling a house” tager pulsen på anvendelsen af industrielle systemløsninger i aktuel skandinavisk byggepraksis – et felt, der stadig er i sin vorden og som derfor kræver en arkitektonisk diskussion af i hvilken retning det skal udvikles.

The report consists of two main parts: Part 1 is a preliminary State-of-the-art discussing the three main themes, Architectural Quality, User Involvement and Mass Customisation. This part was originally presented in November 2007.

Bogen, som bygger på et større forskningsprojekt, diskuterer styrker og svagheder i en række scenarier og understreger vigtigheden af at fokusere på andet og mere end blot den fysiske systemløsning. Forhold som brugernes ønsker, arkitektonisk helhedssyn, projekt- eller forretningsorganisation er mindst lige så vigtige i forhold til at tilvejebringe bæredygtige industrialiserede systemprodukter og systemkoncepter. Bogen maner til eftertænksomhed i forhold til, hvordan industrielle løsninger reelt kan implementeres i byggeriet. Den har til hensigt at inspirere en praktisk, såvel som teoretisk udvikling af en ny byggekultur med nye industrielle løsninger, der kan gå hånd i hånd med arkitektonisk originalitet. Bogen er publiceret på engelsk og retter sig på dette grundlag bredt mod byggeriets parter.

Part 2 is the main report Three Ways of Assembling a House. This part focuses attention on speciﬁ c industrialised build ing systems and subassemblies and uses these examples as a framework for a conceptual discussion of industrialised building systems and assemblies. Through the ERABUILD research programme, the present research has been connected to parallel projects carried out by The Technical University of Chalmers, Department of Architecture in Sweden and by the IPRAUS research unit at the Ecole Nationale Supérieure d’Architecture de Paris-Belleville in France. The exchange between the projects was realised through meetings, common excursions and company visits.

This book is the ﬁnal result of the research project Architectural Quality, User Requirements and Mass Customisation in Industrialised Building Systems. The research was carried out by CINARK – Centre for Industrialised Architecture at the Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture in Copenhagen. Preliminary studies and data collection were started in spring 2007 and the project was ﬁnished by the end of 2008.

Centre for Industrialised Architecture

The Royal Danish Academy of Fine Arts School of Architecture

The research was funded by the French governmental secretariat for Planning,Urbanism, Construction and Architecture (PUCA) within the framework of the inter-European ERABUILD research programme.

THREE WAYS OF ASSEMBLING A HOUSE

CINARK RESEARCH THE ROYAL DANISH ACADEMY OF FINE ARTS SCHOOL OF ARCHITECTURE PUBLISHERS

The task was at ﬁrst to provide knowledge and an assessment of Scandinavian industrialised and prefabricated building systems applicable for multi-storey housing developments.

Kolumbamuseet i Køln. Peter Zumthor.

Mur Sten Udredningsprojektets formål er at danne et samlet overblik over de udviklingsveje, som er interessante at forfølge i udviklingen af murværk set i forhold til en ny industrialiseret byggeskik. Projektet skal medvirke til at etablere et nyt og eksperimenterende vidensfelt, som gør at murværk fortsat bliver betragtet som en naturlig bestanddel af fremtidens byggeri. Teglstenen har siden senmiddelalderen været et af Danmarks foretrukne byggematerialer. Kvaliteten af det murede byggeri er dog blevet stærkt udfordret efter bl.a. 1970’ernes energikrise. Der er desuden konkrete udfordringer for murerbranchen, idet der i dag satses stort i byggeriet på at forbedre produktivitet via en øget industriel udvikling som fabriksfremstilling, systemprodukter eller montagebyggeri. Udredningsprojektet skal undersøge begreber som technology transfer, dvs. overførsel af viden eller teknologi, og det skal blandt andet undersøges, hvilke teknologiske landvindinger inden for andre materiale- og produkttyper som er interessante at overføre eller kombinere med teglmaterialer. Det åbner for nye muligheder for det murede byggeri.

Publikationen er sat i gang på foranledning af Københavns Murerlaug, der har ønsket et overblik over udvikling af murværk på globalt, men især på nationalt plan. Det gælder både branchen og murværk. Hensigten er at give en oversigt over nogle af de arkitektoniske potentialer for udvikling af murværk til fremtiden, samt give en oversigt over nogle af de forskningsresultater, der på nuværende tidspunkt er udgivet om både murværk og murerbranchen.Publikationen søger at samle og gengive uddrag af udvalgte undersøgelser, rapporter og bøger, der ligger til grund for murværksforskning inden for de sidste 10-15 år, for dernæst at pege på mulige retninger for videre undersøgelse. Publikationen er skrevet til aktører i byggeriet, arkitekter, ingeniører og murere, men også arkitektstuderende og murerlærlinge samt alle, der i øvrigt har interesse for murværk. Det udredende projektarbejde, som danner baggrund for publikationen, er indgået som en del af forskningsfeltet på CIN ARK. Med CINARKS overordnede fokus på arkitektoniske potentialer ved udviklingen af det industrialiserede byggeri er det naturligt også at inddrage aspekter med udgangspunkt i materialeteknologier, herunder tegl og murværk. Udredningen danner grundlag for et kommende erhvervs-ph.d.-projekt med titlen ”Revitalisering af teglmuren”. I forbindelse med udgivelse af publikationen skal der lyde tak til: Oldermand for Københavns Murerlaug, Jørn Buch Andersen, Københavns Murerlaugs priskomité ved formand murermester Jørgen Andersen, arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør Johan Fogh, arkitekt, professor Tage Lyneborg, billedhugger, professor Bjørn Nørgaard samt arkitekt, lektor, ph.d. Thomas Bo Jensen, redaktør, arkitekt Søren Bøgh og arkitekt Lene Tranberg. Desuden tak til Knud Højgaards Fond samt Boligfonden Kuben og Margot og Thorvald Dreyers Fond for støtte til publikationens udgivelse.

udredning / publikation 66

Projektperiode December - oktober 2008 Udgivet 2008 Forfatter Mette Jerl Jensen finansiering Københavns Murerlaug

Fletmurværk af Nini Leimand og Mette Jerl Jensen.

CINARK i Bellacentret.

scandibyg

Udstilling bellacenter I samme tidsperiode som den økonomiske krise udspandt sig på globalt plan, med alvorlige negative følger for byggebranchen også i Danmark, blev CINARK i 2008 inviteret til at deltage i ScanBuild. Messen skulle afholdes i foråret 2009 i Bellacentret. ScandBuild var på det tidspunkt en af Skandinaviens største messer for byggeri, arrangeret af Sydexpo AB, der arbejder geografisk uafhængigt og som arrangerer messer, hvor efterspørgslen er til stede. Sydexpo står for både fag- og publikumsmesser og er aktiv inden for brancher som byggeri, motor, jord- og skovbrug, og den offentlige sektor. ScandBuild har ønsket at vise hele spektret i byggeriet og man kunne blandt udstillerne følge den samlede byggeproces lige fra arkitektens CAD-tegninger til færdiggørelsen. Udstillerne var producenter af byggematerialer og udstyr samt leverandører af tjenesteydelser til byggeindustrien. Toneangivende virksomheder fra såvel Skandinavien som det øvrige Europa deltog. Store som små. CINARK blev inviteret til at deltage i messen og fik tilbudt 100 m2 lige ved indgangen i Centerhallen. Centret fik således en unik mulighed for at eksponere forskning og til at få direkte kontakt til byggeriets parter. Udstillingen bestod i hovedtræk af to dele. Den ene del var resultater fra CINARKs erhvervsPhD-studerendes arbejder, hvor byggede modeller i 1:1 blev vist. Den anden del var CINARKs mange udgivelser, som blev præsenteret på store udstillingspaneler. De tre dage messen varede kom der mange besøgende forbi og fik en uddybende snak om forskningens rolle i relation til byggeriets praksis. Udstillingen viste et stort behov for at dele erfaringer og udveksle ideer til hvordan vi kan samarbejde på tværs af forskningsmiljøerne og byggeerhvervet.

udstilling 68

Projektperiode 2008 - 2009 Udstilling April 2009

fremtidens murvĂŚrk 70

Swiss Pavillon. Venice Biennale 2008.

Projektet ”Fremtidens Murværk” arbejder for at revitalisere skalmuren som en teglmur ved at indskrive den i en nutidig kontekst og samtidig fokusere på teglets iboende fortrin, gennem undersøgelse af nye teknologier, nye konstruktionsmetoder og nye teglkomponenter, der kan befordre en ny teglarkitektur. En særlig del af tegl og murværks egenskaber knytter sig til murværkets æstetik, og der findes i Danmark en lang tradition for at arbejde med murværkets stoflighed og enestående patineringsevne. Indførelse af skalmuren (en ikke-bærende ydermur af tegl) i forbindelse med råhuskonstruktioner i beton har medført en markant reduktion af murværkets æstetiske potentiale. Skalmuren fremstår i dag som et unuanceret industriprodukt, og det store spektrum af muligheder for at udnytte tegls stoflige, æstetiske og termiske værdier bliver ikke udnyttet fuldt ud.

Projektbeskrivelse ErhvervsPhD projektets idé og målsætning er at revitalisere skalmuren som teglmur. Det kan gøres ved at indkredse en arkitektur, som i sit væsen er sammenhængende, og som bygger på en konstruktiv integritet, med afklarede principper og begreber. Den manglende sammenhæng i dag mellem for- og bagmur har skabt en række problemer for murens konstruktive, æstetiske og termiske kvaliteter, hvilket har forårsaget et fattigere udtryk end tidligere. En række nyere vitale tiltag på nationalt og internationalt plan søger at imødegå disse problemer gennem udvikling af nye teglkomponenter, nye teknologier og diverse former for optimerede murværkskonstruktioner. Erhvervs PhD projektet lægger sig i forlængelse af de nye tiltag, dog med særlig vægt på teglmuren som semantisk (betydningsbærerende) enhed set i historisk- såvel som aktuelt lys. Projektet vil synliggøre de gode eksempler fra aktuel murværkstraditio, og bidrage til forståelsen af tegl som et komplekst byggemateriale, der kan svare vedkommende og fremadrettet på nutidens fordringer. Skalmuren har altså

som sådan sin berettigelse, og det fører ingen vegne blot at betragte den som en udvandet udgave af fordums fuldmur (arkitekt maa PhD Nini Leimand i blokmurværkets arkitektoniske potentiale, 2007) Projektet undersøger tre typer bygningsværker indenfor studiets genstandsfelt, der hver især er repræsentanter for en gennemtænkt nutidig løsning i måden at anvende skalmuren æstetisk og konstruktivt integreret. Bygningsværkerne undersøges ud fra tre punkter, nemlig: Nye teglkomponenter, Murværk som termisk masse og Teknologisk udvikling. Det analyseres hvordan eller hvorfor bygningerne har undgået, at skalmuren fremstår som et ensartet industriprodukt, men netop formår – inden for en moderne projektøkonomi – at fremhæve murværkets stoflighed og æstetiske og konstruktive værdier. Projektet ønsker at udvikle et begrebsapparat, der kan understøtte og fremhæve teglmurens iboende kvaliteter og samtidig pege på nye udviklingsveje for tegl som arkitektonisk grundbestanddel. Skalmuren skal videreudvikles til en teglmur som en mere helhedsorienteret konstruktion. Den skal åbne sig for tekniske forhold, der muliggør rigere variationer i ornamenteringen i form af vandrette eller lodrette reliefvirkninger, varierede indfatninger, skiftegange, fugetykkelser, formater mv., kombineret med udnyttelsen af funk tionelle aspekter såsom varmeakkumulerende og lyd- og lysregulerende forhold. I projektforløbet er planlagt forsøgsmuringer (ikke byggeri) i forhold til ovenstående i samarbejde med blandt andet Vejle tekniske skole og MURO (Murerfagets Oplysningsråd). Det er projektets succesmål at formidle og skabe øget bevidsthed om teglmurens iboende kvaliteter og udtryksmuligheder, set i forhold til vor tids byggetekniske og industrielle vilkår. Det er samtidig projektets mål at påvirke holdningen blandt murere, bygningskonstruktører, arkitekter og arkitektstuderende i retning af en fornyet interesse for tegl som et alsidigt og rigt facetteret byggemateriale, der rummer vedkommende og usentimentale svar på nutidens fordringer og som sådan er fuldt konkurrencedygtigt med andre byggematerialer.

erhvervs-ph.d. projekt Projektperiode 2008 - 2011 Forsvar November 2011 Ph.d. Stipendiant Mette Jerl Jensen Vejleder Thomas Bo Jensen erhvervspartner Lene Tranberg, Lundgaard & Tranberg Arkitekter Finansiering Finansieret med støtte fra Københavns Murerlaug samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen

tekstil forskalling til beton 72

Betonforsøg med tekstilforskalling. Anne Mette Manelius.

Tekstilforskalling til beton Tekstilforskalling til beton er en ny forskallingsteknologi, som rummer en række væsentlige og uafprøvede perspektiver hvad angår arkitektonisk formudtryk, stoflige egenskaber, konstruktionsoptimering, produktionsmetoder og ressourceminimering. Projektets mål er at udvikle nye tekstile forskallingssystemer og forskallingsmetoder, som et konkret alternativ til konventionel forskalling til betonstøbning.

Forskningsprojektet vil primært koncentrere sig om arkitektoniske aspekter hvad angår nye konstruktionstyper, formmuligheder og materialitet (herunder sanset og oplevet kvalitet).

Bredt tilgængelige tekstiler kan anvendes til at udføre betonstøbninger i forskalling, der kan rulles sammen og transporteres i et par sportstasker. Metoden har store potentialer med henblik på både formgivning og håndtering, økonomi og bæredygtighed.

Projektets væsentligste hypotese Ved at koble avancerede, eksisterende materialeteknologier indenfor beton- og tekstilindustrierne, med erfaringer fra eksperimenterende forskningsmiljøer indenfor tekstilforskallede betonkonstruktioner, i en ny, anvendelsesorienteret kontekst, vil dette projekt bidrage til at indfri en lang række uudnyttede arkitektoniske potentialer for beton. Enkle, lavteknologiske fremstillings-/byggekoncepter udvikles ved arkitektonisk udviklingsarbejde (West) og baseret på teoridannelse inden for arbejder med minimalkonstruktioner (Gaudí, Nervi, Isler, Dieste og Otto), og avancerede materialeteknologier indenfor hhvenholdsvis tekstilforskalling og beton.

EPhD-projektets væsentligste hypotese Ved at koble avancerede, eksisterende materialeteknologier indenfor beton- og tekstilindustrierne med erfaringer fra eksperimenterende forskningsmiljøer indenfor tekstilforskallede betonkonstruktioner i en ny, anvendelsesorienteret kontekst vil dette projekt bidrage til at indfri en lang række uudnyttede arkitektoniske potentialer for beton.

Projektet vil sekundært udpege bæredygtige og økonomiske aspekter hvad angår materialeminimering, produktions og transportomkostninger, samt bygningsfysiske egenskaber.

Forskningsprojektet vil primært koncentrere sig om arkitektoniske aspekter hvad angår nye konstruktionstyper, formmuligheder og materialitet (herunder sanset og oplevet kvalitet). Projektet vil sekundært udpege bæredygtige og økonomiske aspekter hvad angår materialeminimering, produktions og transportomkostninger, samt bygningsfysiske egenskaber – dette i en ny, her dansk, bygbar industriel kontekst i samarbejde med projektets erhvervsparter: en arkitektvirksomhed og en entreprenør, samt i fælles udveksling mellem disse parter.

erhvervs-ph.d. projekt Projektperiode 2008 - 2011 Forsvar Juli 2012 Ph.d. stipendiant Anne Mette Manelius Vejleder Anne Beim erhvervspartnere Rolf Carlsen, Pihl & Søn; Mads Kaltoft, Schmidt, Hammer & Lassen Finansiering Finansieret med støtte fra erhvervspartnerne samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Tre dimensioner af integreret kompleksitet.

Cellophane House. MoMA New York. KieranTimberlake.

System Structures in Architecture Constituent elements of a contemporary industrialised architecture Afhandlingen introducerer begrebet systemstruktur som en del af den arkitektoniske formgivningsproces og som en måde at italesætte et systemniveau i arkitektur og byggeri, der ligger mellem generel byggeteknik og konkrete arkitektoniske løsninger.

Forberedelsesniveau.

Standardiseringsniveau.

En central del af PhD projektet udgøres af en begrebsmæssig model, der dels analytisk kan fange og illustrere dette systemniveau, dels (potentielt) kan muliggøre en aktiv brug af sådanne systemstrukturer som en del af den arkitektoniske formgivningsproces. Modellen er ment som en måde at anskue den komplekse virkelighed i byggeriet og arkitekturen gennem en alternativ optik, der opfanger og beskriver sammenhængende helheder af indbyrdes afhængige elementer snarere end en måde at beskrive hver af disse i detaljen. Den skal således give et systemblik på byggeri og arkitektur, der kan bruges i diskussionen af, hvordan nutidigt (industrialiseret) byggeri er eller kan sammensættes som en ’assemblage’ af hvad den aktuelle og fremtidig byggeindustri er i stand til at frembringe. Systemblikket integrerer organisation, proces og resultat. Overordnet er formålet at facilitere en mere aktiv brug af byggeindustrien direkte i den arkitektoniske formgivningsproces og allerede fra de tidlige designfaser.

Serviceniveau.

PH.D. projekt Projektperiode 2008 - 2011 Forsvar Januar 2012 PhD stipendiat Kasper Sanchez Vibæk Vejleder Jesper Nielsen bivejleder Anne Beim Finansiering Finansieret med støtte fra Realdania

Princip for byggesystem. Flexibo.

At Bygge

Med øje for fremtiden

Bogen ser på nogle af de vigtigste udfordringer, som dansk byggeri står overfor i dag, hvor skærpede krav til bygningers energiforbrug møder en fortsat øget grad af industrialisering og effektivisering af byggeprocessen. Et centralt spørgsmål som rejser sig her er: Hvordan sikrer vi, at resultatet af dette møde bliver helhedsorienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind? Spørgsmålet tager afsæt i en bred definition af arkitektonisk bæredygtighed, som ikke kun favner en bygnings tekniske, fysiske levetid og eventuelle genanvendelse, men også dens brug over tid. At se de byggetekniske løsninger i sammenhæng med tid, kontekst, socialitet og kulturel betydning synes central, når arkitektonisk kvalitet skal specificeres og vurderes.

Disse forhold undersøges gennem en række casestudier af kendte boligbyggerier. Den første serie casestudier er et historisk tilbageblik på boligbyggerier, som var båret af markante arkitekturvisioner fra den første industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’ erne. Hvad kan vi lære af historien, og hvordan undgår vi at gentage fortidens synder, er spørgsmål som bliver undersøgt. Den anden serie casestudier anlægger gennem udvikling og afprøvning af et analyseværktøj et nyt blik på nutidens industrialiserede boligbyggeri fra 2004 til 2011. Værktøjet kortlægger de potentielle muligheder, som er indlejret i bygningerne og anvendes til at diskutere de muligheder og begrænsninger, som findes i forskellige konstruktive løsninger, både under deres tilblivelse og i deres levetid som ramme om forskellige liv. Bogen afdækker centrale problemstillinger som eksisterer i nutidig byggepraksis og peger på konkrete forhold som kræver opmærksomhed, såfremt man vil bygge arkitektonisk bæredygtigt både nu og i fremtiden. Bogen formidler den viden, der er generet gennem forskningsprojektet ”Arkitektur mellem bæredygtighed og nyindustrialisering”.

Forskning / publikation

Projektperiode 2008 - 2011 Udgivet Marts 2012 Projektdeltagere/forfattere Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen, Tenna Beck Finansiering Finansieret med støtte fra Boligfonden Kuben, Aase & Ejnar Danielsens Fond og Kulturministeriets Forskningspulje

Facadeeksperimenter. Udforskning af tektoniske principper. Søren Nielsen.

adaptiv arkitektur

og bæredygtighed

Beslag til ophængning af facadeelementer – tektoniske og tekniske principper.

Projektet stiller spørgsmålet: Hvad betyder bygningers tilpasningsdygtighed for deres bæredygtighed? Det er projektets mål at udvikle adaptive (tilpasningsdygtige) bygningstyper, egnet til et nordeuropæisk marked, som reducerer belastningen af klima og miljø ved at minimere energi- og ressourceforbruget over hele bygningens levetid. Med udgangspunkt i den betragtning, at en bygning kan være en foranderlig, justerbar facilitet med mange genera tioner af brugere, afprøves det ved hjælp af casestudies og modelforsøg, hvordan forskellige arkitektoniske strategier udviser tolerance overfor forandringer i brug og tillader videreudvikling over tid. Ved at vurdere modellernes økologiske effektivitet afsøges det ressourcemæssigt optimale forhold imellem permanente og udskiftelige bygningsdele. Problemstillingen udspringer af et i praksis konstateret behov for et systematiseret grundlag for udviklingen af bygningstyper, der både tilgodeser hensynet til energioptimering og mangfoldige nye behovstyper hos brugerne. Dette udviklingsarbejde kan vanskeligt rummes indenfor rammerne af traditional produktudvikling, som ofte er begrænset til den enkelte byggesag. Ved at kombinere viden om økologisk effektivitet med tektoniske strategier – rettet imod at tillade forandring – etableres der en mulighed for at udvikle en arkitektonisk disciplin, som kommer det ovennævnte behov i møde. Udvekslingen med det tektoniske forskningsfelt kan bestå i, at erfaringer fra værkanalyser af kanoniserede arkitektur objekter kan overføres og afprøves indenfor en programmatisk ramme, som både er begrænset og inspireret af kravene til adaptivitet og økologisk effektivitet. Også i forhold til forskningen i adaptiv arkitektur repræsenterer erhvervsPhDprojektet et forsøg på at omdanne analysemodeller til operationelt skitseringsværktøj. I forhold til den økologiske effek-

tivitet kan der indhøstes interessante erfaringer, idet der nødvendigvis er et potentiale for konflikter imellem den tektoniske strategi, der vedrører den subjektivt fortolkede arkitektoniske kvalitet, og det objektive ønske om at minimere ressourceforbruget. Som anvendt forskning er det projektets mål at forcere (bolig)byggeriets udvikling uafhængigt af projektspecifikke betingelser såsom tidsplaner, priskonjunkturer, bygherrepræferencer osv. Ved at blive i stand til på eget initiativ at udbyde bygnings- og bebyggelseskoncepter med nye egenskaber er det intentionen at bidrage aktivt til den dagsorden som bygherrer, projektudviklere, og investorer sædvanligvis sætter forrest i egenskab af opdragsgivere. Herigennem vil arkitektfaget kunne udvide sit domæne. For Tegnestuen Vandkunsten forventes projektet at styrke og konsolidere positionen som driftsikker leverandør af boliger og bebyggelser, der er såvel miljømæssigt som socialt og æstetisk holdbare. Erhvervsmæssige forskningsprojekter kan tjene som erstatning for de arkitektkonkurrencer, som tidligere har tematiseret boligens udvikling, og som har været en væsentlig drivkraft i produktudviklingen. For Kunstakademiets Arkitektskole forventes projektet at bidrage til at styrke den forskningsbaserede undervisning i bæredygtighedsrelate rede såvel som brugercentrerede designstrategier, samt at levere modeller, der demonstrerer og diskuterer begrebet ’åbent værk’. Endelig kan projektet bidrage til at forøge den samlede branches repertoire af bygningstyper og løsningsmodeller.

erhvervs-ph.d. projekt Projektperiode 2008, forventes afsluttet 2015 Ph.d. stipendiant Søren Nielsen vejleder Olga Popovic Larsen bivejleder Anne Beim erhvervspartner Jens Thomas Arnfred, Tegnestuen Vandkunsten Finansiering Finansieret med støtte fra erhvervspartneren samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Udlånsskranke i biblioteket på TU Delft.

BYGGEBOGEN 2.0

Mængden af nye typer byggematerialer og komponenter samt ændrede lovkrav viser tydeligt, at byggeprocessen i stigende grad kompliceres og står overfor helt andre restriktive krav i forhold til den første udgave af Byggebogen (1948). Nutidens krav til blandt andet energireducerende løsninger, tilgængelighed, regnvandshåndtering i forbindelse med bygninger og en øget opmærksomhed rettet mod begrænsede materialeressourcer kalder på behovet for et fornyet blik på det byggeteknologiske felt.

Spørgsmål som kan rejses her: • Hvilken konkret viden har den studerende og dermed fremtidige praktiserende arkitekt brug for – for overhovedet at kunne begribe omfanget af materialer, processer og strukturer i et byggeforløb? • Hvilken form for viden er uomgængelig for den arkitektstuderende, for at kunne opnå kvalificeret indsigt i byggetekniske løsninger I eksempelvis bygningens knudepunkter på detaljeniveau?

Ofte søges løsninger kun på producenternes egne hjemme sider, hvilket betyder, at selv erfarne brugere af digitale brugerflader kommer til kort, når det gælder om opsøgning af en samlet oversigt over korrekte anvisninger, der parrer en bygningskunstnerisk motivation med en byggeteknisk, bygningsfysisk eller bygningskulturel begrundelse for valget af den pågældende løsning.

Med fokus på arkitektonisk bæredygtighed kan man på nogen måde anskueliggøre og udbrede gode bygningsfysiske og byggetekniske løsninger ud fra aktuel forskning og praktisk erfaring så den studerende og dermed fremtidige praktiserende arkitekt er rustet til det komplekse samspil mellem netop arkitektur og bygningens konstruktion? Byggebogen 2.0 skal fungere som platform for en samling af aktuelt anvendte arkitektoniske og teknologiske emne. Bogen skal i sin grafiske opsætning gvære mulig at ajourføre på en relativ ukompliceret (ikke omkostningstung) måde. Meningen er, at den skal kunne anvendes som et opslagsværk, som de studerende og deres vejledere kan støtte sig til ved tegnebordene. Målet er således at skabe grobund for en mere reflekteret og fremtidssikret brug af de materialer, strukturer og processer, der kendetegner blivende arkitektur.

udredning / forskning PROJEKTPERIODE 2008 - PROJEKTANSVARLIGe Nini Leimand, Anne Beim, Mette Jerl Jensen

Mariaklosteret på Tautra. Jensen & Skodvin Architects.

input til

Ny norsk arkitektur politik I forbindelse med lancering af ‘Ny Norsk Arkitekturpolitik’ i 2009 blev CINARK – med sit særlige fokus på byggeriets praksis og produktionsvilkår – brugt som reference. Centret blev fremhævet for sine aktiviteter, der også rækker ind i en nordisk byggekontekst, og for at vise måder hvorpå forskning, undervisning og formidling kan befrugte udvikling af arkitektfaget og arkitektprofessionen. I et samarbejde mellem det norske Kultur- og Kirkedepartementet og Norges Forskningsråd, blev der afholdt en international konference på, DogA, Norsk Design- og Arkitektursenter i Oslo, 26-27. maj 2009, hvor Anne Beim blev inviteret til at holde oplæg om CINARKs virke. Blandt konferencens øvrige foredragsholdere var centrale repræsentanter fra forskning og praksis – blandt andet chefredaktør fra Monocle, Tyler Brûlé; økofilosof, John Thackara; professor ved Princeton University, Beatriz Colomina og Kjetil Trædal Thorsen, arkitekt og partner i Snøhetta. Herunder gengives et resume af Annes oplæg fra konferencen:

FORELÆSNING Konference 2009 Oplægsholder Anne Beim

Architecture and Effectiveness By nature architecture is based on polyhistoric knowledge, its processes from conception of the design to the completion of building construction are complex and time-consuming. Also well-planned architecture is concerned about proper use of resources and about creating suitable physical environments for human beings. All together architecture involves fundamental questions of how we as human beings take action and believe in this world. However, contemporary construction industry is calling for more efficient ways of manufacturing, better planned or more controlled processes – and construction solutions of much higher technical quality. The car industry has been used as a role model for decades – yet the construction industry is much more complex when it comes to its stakeholders, lifecycle, and cultural context. This talk discusses how the growing use of industrialized manufacturing processes and new computer aided produc tion technologies within the construction industry challenges the classical role of the architect and may lead to a new industrial aesthetics in architecture. Questions touched upon are: Why should architects be part of this development and how can they be integrated in ways that strengthen their professional identity land position? What sorts of potentials seem to be provided by this fundamental change in the construc tion industry? Should we as architects strive for efficiency – in order to manage resources for economical benefit – or rather strive for effectiveness in order to reach sustainable solutions?

Espressobar på TU Delft. Bygget af dele fra vaskemaskiner. 2012 Architecten.

114L. Installationsværk. Henrik Menné.

re working architec ture 84

Under overskriften Reworking Architecture sætter CINARK i en international seminarrække fokus på industrielle og arkitektoniske strategier i relation til de pressende behov for mere bæredygtige løsninger indenfor byggeriet. Seminarrækken er organiseret omkring tre temaer, der på hver deres måde peger ind i dette felt. Patchwork Hvordan kan vi som arkitekter reducere ressourceforbruget og styre meget komplekse byggeprocesser ved at se bygningen, som et patchwork af individuelle optimerede systemer? James Timberlake, Arkitekt & Partner, KieranTimberlake Søren Nielsen, Arkitekt & Partner, Tegnestuen Vandkunsten Jan Buur Frederiksen & Ask Hesselager, proceskonsulenter, Enemærke & Petersen Peter Bertram, Arkitekt, ph.d., KA

SEMINARRÆKKE

Trashwork Hvad sker der med de arkitektoniske visioner, hvis vi kun kan bygge med materialer der genanvendes fra eksisterende byggerier? Kan man forestille sig en ny måde at praktisere på, der udelukkende baseres på genanvendelse? Jan Jongert, Arkitekt og partner, 2012 Architecten Jan Brandis, Formand for Nedbrydningssektionen, Dansk Byggeri Trashformaciones, Kunst- og designkolletiv Anne Sigrid Nordby, Arkitekt, ph.d., NTNU Autowork Kan parametrisk og automatiseret produktion (gen)skabe en mere direkte forbindelse mellem design og konstruktion og dermed give arkitekten nye muligheder? Fabian Scheurer, Medejer, Design to Production Henrik Menné, kunstner Kai-Uwe Bergmann, Arkitekt og partner, BIG.

Tre seminarer 24. november, 1. december, 8. december 2009 Projektansvarlige Anne Beim, Jesper Nielsen, Kasper Sanchez Vibæk, Rikke-Julie Schaumburg-Müller, Ulrik Stylsvig Madsen

arkitektur /robot/beton

Arkitektoniske potentialer ved brug af industrirobotter til fremstilling af betonbyggeri

Ph.d.-projektet samler tre felter: Arkitektur, betonbyggeri og robotfabrikation i et krydsfelt, som behandles med henblik på at finde, udvikle og demonstrere arkitektoniske muligheder ved brug af industrirobotter i betonbyggeri. Problemfeltet er den afstand imellem vision og realiseringsmuligheder, som findes i betonbyggeriet, blandt andet fordi betonoverflader og bygningsdetaljer er blevet standardiserede og de håndværksbaserede støbeforme, vi kender fra tidligere, i dag er blevet for dyre.

robotfræsning af støbeforme til beton. Robotfræsning sættes i forhold til andre digitale fabrikationsteknologier, og det konkluderes, at robotfræsning er konkurrencedygtig. Fremgangsmåden er, at ph.d.-projektet vekselvirker imellem teori og praktiske eksperimenter samt vekselvirker imellem sit projektspecifikke domæne og et mere generelt domæne, der repræsenterer omverdenen og byggeriets praksis.

Digitale værktøjer vinder frem i byggeriet, men udviklingen går hurtigere inden for andre byggematerialer end beton. Robotten er det ultimative digitale fabrikationsværktøj, og hypotesen er, at robotten kan være en nøgle til at gøre op med konformiteten, fabrikere unikt betonbyggeri og øge betons symbolværdi. Fabrikationsteknologien, der fokuseres på, er

erhvervs-ph.d. projekt

Projektperiode 2009 - 2012 Forsvar April 2013 Ph.d. stipendiant Johannes Rauff Greisen Vejleder Thomas Bo Jensen Erhvervspartner Mette Glavind, Teknologisk Institut, Betoncenteret Finansiering Finansieret med støtte fra erhvervspartneren samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Prototype på medieskærm. Lyslederkabler integreret i betonfacade. Johannes Rauff Greisen.

Ph.d.-projektet gennemfører fire eksperimenter, som med robotfræsning undersøger muligheder for: 1. Nye betonoverflader. 2. Nye betonkonstruktioner. 3. At gå i dybden i betonoverfladen ved byggematerialekomposition. 4. Lave relief i betonoverfladen ved selve fabrikationsteknologiens arbejdsmønstre. Eksperimenterne viser, at robotfabrikation af støbeforme byggeteknisk kan frigøre uudnyttede formpotentialer i beton. Byggekulturelt kan kombinationen af CAD-CAM software som visualiseringsværktøj og industrirobotter som fabrikationsværktøj fungere som bindeled imellem arkitekturens designproces og byggeriets realiseringsproces. Ph.d.-projektet har ydermere styrket sammenhængen ’den anden vej’ – dvs. fra den fysiske produktion og til den digitale model – ved at forbedre og udvikle brugen af fræse- og støbe-simuleringsmulighederne, således at man nu bedre kan se, diskutere og dokumentere det endelige resultats visuelle udtryk, inden man påbegynder fabrikationen. Robotteknologi muliggør ved dedikeret materialeproces præcis placering og vinkling af optiske fibre, således at disse indstøbt i beton og koblet til informationsteknologi (af Dupont Lightstone) kan danne billeder på betonoverflader.

I den ene ende udvides skalaen ved, at der introduceres fin detaljering og lysgivende elementer i overfladen, som er så ekstremt små, at de bliver en del af materialiteten. I den anden ende af skalaen introduceres arkitektonisk brug af en grovere fræsning, det såkaldte CAM-fingerprint. Hidtil har det været målet at opnå en så glat fræsning som muligt. Målrettet brug af grov fræsning er derfor ny, og består i at arbejde bevidst med robottens arbejdsmønster, der lægger sig som et kun delvist kontrolleret teknologiaftryk. Dette autonome CAM-fingerprint kan fortolkes som ny-industrielt digitalt ornament, som deler slægtsskab tidligere tiders ornamenter – både de håndværksbaserede intenderede orna menter og de mere tilfældige materialebetingede ornamentering. Ph.d.-afhandlingen lader slægtskaberne stå åbent, og konkluderer, at ressourceøkonomien og praksis omkring den grove fræsning ligger umiddelbart væsentligt tættere på eksisterende betonbyggekultur end den glatte fræsning. Ph.d.-projektet bringer dermed robottens formmuligheder tættere på det praktiske betonbyggeri, da arkitektonisk anvendt CAM-fingerprints kan nedbringe fræsetider og de endelige fabrikationsomkostninger.

Medieskærmen i funktion.

Ph.d.-projektet viser, at industrirobottens teknologi kan bruges til at realisere geometrier, der stammer fra både konstruktive visioner og arkitektoniske visioner. Robotten kan ’genindføre håndværket’ og bruges til at genfortolke nogle af de arkitektoniske træk, som kendes fra tiden før industrialiseringen af byggeriet. Disse arkitektoniske træk er fx tredimensionelle overflader, specifikke relieffer og unikke detaljer, og genfortolkningen giver mulighed nye ny-industrielle formsprog, der udvider betonens skala. Robottens såkaldte CAM-fingerprint, består i fræseværktøjets arbejdsmønster som afsættes i støbeformens overflade og giver et teknologiaftryk til betonoverfladen. Her anvendes CAM-fingerprint som relief i et byrumskoncept (designet at SLA), bestående af et ’smeltevandslandskab’ i beton.

a. The -

nt ele-

loping

more ere inxperi-

more ravage. The chairs were therefore made even heavier, so that they were too heavy and unmanageable to use as missiles. “…It is so he avy, that you do not steal it, that is a part of the UDFØRELSE nish). Constroversy III During the process of drawing and building there seemed to be no further controversies. PROJEKTERING

KONKURENCE

he arxuded PROGRAMMERING

known ung lo ew des with chitect nicipa -

e even 88

[1.7]

OPFØLGNING

Information model

ion/motive

ANT map of controversies

k Theory Diagram

But as the project was handed over to the municipality the architect has felt disappointed with the maintenance of Prags Boulevard. 700

can decide who will maintain them. “… becaus you can not agree on whom has to maintain the Danish). Therefore the main architectural mois less useful.

Eksempel på kursusaflevering. Case: Prags Boulevard.

Byggeri Produktion & Logistik TEK5

CINARK har i perioden fra 2009 til 2014 haft ansvaret for udviklingen og afviklingen af kandidatkurset TEK5, der retter fokus mod den radikale forandringsproces som byggeriets processer, produkter og organisering er underlagt. Dette stiller store krav til arkitekter om både at kunne mestre givne produktionsbetingelsers spilleregler gennem viden om processer og brugen af specifikke værktøjer (digitale og analoge) og om samtidigt at kunne være innovative i forhold til dem. Mange forskellige aktører og kontekster har indflydelse på og påvirkes omvendt også i tilblivelsen af et arkitekturprojekt. Dette forhold må indarbejdes som vilkår i designprocessen. TEK5 introducerer til konkrete betingelser for nutidigt byggeri. Samtidig analyseres baggrund for, konsekvenser af og muligheder i disse vilkår kritisk, med særlig fokus på hvad de betyder for arkitektens rolle som aktør i en større sammenhæng. Målet med kurset har været at opbygge viden om samarbejdsformer, lovgivning samt industrielle og IT-baserede de-

sign- og produktionsprocesser. Forløbet har været inddelt i to dele. Et case-studie, hvor arkitekt, ingeniør, bygherre og entreprenør i nyere projektforløb interviewes og et rollespils baseret forløb omkring en konkret opgave, der tematiserer nutidig byggeindustri og produktionsvilkår og giver erfaring med designstrategi og en bevidstgørelse om arkitektens rolle(r). De studerende har gennem sine opgavebesvarelser skulle demonstrere: • Forståelse for nutidig og fremtidig byggeproduktion: byggeriets parter, organisations og kontraktformer, projektstruktur og logistik. • Konkret erfaring med basale metodemæssige og teoretiske redskaber til case-studie og teknologi-analyse. • Konkret erfaring med forskellige strategiske tilgange i forhold til innovativt design. • Evnen til at identificere den kontekst og de processer i hvilke et projekt er produceret, disses sammenhæng med bagvedliggende visioner om udformning og brug. • Forståelse for begrebet BIM (Building Information Modelling), dets implikationer for informationsudveksling i byggeriet og den aktuelle lovgivning på området. • Kendskab til brugen af konkrete analoge og digitale redskaber, der understøtter processen TEK5 er udviklet i samarbejde med medarbejdere fra Institut 2 og institut 4.

Kursus for kandidatstuderende Periode 2009 - 2014 PROJEKTANSVARLIGE Anne Beim, Katrine Lotz, Olga Popovic Larsen PROJEKTdeltagere Kasper Sanchéz Vibæk, Odilo Schoch, Bjarne Rüdiger, ulrik Stylsvig Madsen, Katja Bülow, Emanuele Naboni

Vinduer til præfab-konstruktion. Myresjö.

SYSBYG

forskningsnetværk KA, DTU & AAA SYSBYG er et forskningsnetværk med deltagelse af, DTU, Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole. Forskningsnetværket udvikler og koordinerer ny viden om systemleverancer i byggeriet og fungerer som overordnet ramme for en række centrale ph-d projekter. Netværkets formål er at udvikle og formidle ny viden indenfor nyindustriel ark itektur og byggeri i Danmark via fokus på udvikling af systemleverancer. Hensigten er at inddrage og afprøve den nyeste teknologi, og der vil blive fokuseret på design, bæredygtighed, samt nye produktionsmåder og organisationsformer – både på det arkitektoniske, det produk tionsmæssige og det forretningsmæssige felt. Netværket arbejder med systemleverancer i bred forstand, herunder udvikling af teori, metoder og konkrete projekter fra ”del systemer”, over ”rumlige systemer” til ”bygningssystemer”. Dette både på konceptniveau og på konkret udviklingsniveau. Netværkets formål er realiseret i et tæt samarbejde mellem de involverede parter for netop at udnytte den synergi, der kan opstå på baggrund af vore forskellige faglige ekspertiser, som tegner et bredt fagligt ”verdensbillede”. Hovedtanken bag etableringen af et stærkt netværk mellem vore 3 institutioner og parterne i det ”ydre netværk” er dels at få accelereret udviklingen – og anvendelsen af systemleverancer – og dels at få etableret – og opnå – synergieffekter mellem de respektive projekter, som indgår i netværket, samt de forskellige faglige kompetencer og de mange øvrige initiativer indenfor ”nyindustrialiseringen af byggeriet”, der pt. pågår i Danmark og i international sammenhæng.

Visionen for etableringen af netværket er, at det skal fungere landsdækkende med grene ud til en række andre institutioner og private virksomheder, med hvem vi allerede samarbejder – og således udvikle sig til et bredt funderet videncenter. Det er ambitionen, at netværket skal udvikle sig til det ”centrale forum” i Danmark for forskning og udvikling af systemleverancer. Ved netværkets start igangsættes fem delprojekter: • Projekt nr. 1 fokuserer på udvikling af systemleverancer baseret på metoder for systematisk produktudvikling. • Projekt nr. 2 fokuserer på udvikling af selve leveranceprocessen baseret på systemprodukter. • Projekt nr. 3 fokuserer på huset som systemleverance. • Projekt nr. 4 fokuserer på systemdesign. • Projekt nr. 5 fokuserer på bæredygtighed i relation til systemleverancetanken og vil i kraft af renoveringsperspektivet se på arkitektoniske og byggekulturelle aspekter. Projektet er netværkets ”kritiske øje”, som fastholder præmissen for hele netværket – nemlig at overvejelser vedrørende ressourceforvaltning, arkitektonisk kvalitet og menneskelig trivsel altid skal være i centrum for netværkets arbejde. Fælles aspekter, som vil indgå i alle projekterne vil være: • Bæredygtighed – i energiforbrug, materialeanvendelse, produktion, drift, vedligeholdelse og bortskafning. Et centralt aspekt i alle de analyser, forslag og resultater, som de enkelte projekter måtte generere. • Sundhed – I bredeste forstand, ved produktion (sikkerhed / miljø etc.), montage / opførelse, indeklima mv. • Barrierer – I hvert projekt vil der ligeledes blive fokuseret på hvilke barrierer, der ligger som hindringer for en accelereret udvikling og anvendelse af systemleverancer.

netværk projektperiode 2010 - 2014 Projektansvarlige Lars Hvam, DTU; Per Kortegaard, AAA og Anne Beim Projektdeltagere/PhD Kasper Sanchez Vibæk, Jan Schipull Kauschen Finansiering Finansieret med støtte fra Realdania

Diagram over levetider for byggekomponenter. Jan Schipull Kauschen.

Bæredygtige systemleverancer

ved renovering og nybyggeri

Globale klimaforandringer og en øget opmærksomhed på ressourceknaphed betyder, at ressourcer og energioptimering er forhold, der kræver særlig behandling i moderne byggeri og arkitektonisk projektarbejde.

en bæredygtig tankegang derfor meget oplagt at indtænke. Projektet undersøger, hvordan systemleverancer kan udvikles med arkitektonisk bæredygtighed som en central parameter – nærmest set som et dogme.

I industriel fremstilling lægges fokus på optimal anvendelse af økonomi, tid, arbejdskraft såvel som materialemæssige og teknologiske ressourcer – herunder fokus på anerkendte vurderingsmetoder som LCA og standarder for bæredygtigt byggeri. Set i relation til systemleverancetanken, hvor der fokuseres på optimerede proces og produktudvikling, synes

Arkitektonisk bæredygtighed defineres her som: ”byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, hvor der er taget hensyn til mennesker, miljø og ressourcer – både under husets tilblivelse og i forhold til dets senere brug og drift.” Dette mål har aktuel og bred bevågenhed blandt interessenter i byggebranchen og i særdeleshed blandt arkitekter. Projektet er rettet primært mod renovering, da projektets definition på arkitektonisk bæredygtighed dækker hele spændet fra tilblivelse, over brug / drift / udskiftning / renovering til bortskaffelse. Projektet har begrebsafklarende karakter og er bygget op over nogle konkrete cases fra erhvervspartneren JJW Arkitekters projektområde. PhD-projektet udgør et ud af flere PhD-projekter under SysByg Forskningsnetværket og relaterer derfor også til PhD- projektet ”System Structures in Architecture”.

erhvervs-ph.d. projekt

projektperiode 2010 - 2013 (forventet forsvar 2014) Ph.d. stipendiant Jan Schipull Kauschen vejleder Anne Beim erhvervspartner Ole Hornbæk, JJW Arkitekter Finansiering Samfinansieret af Realdania, KADK og erhvervspartneren

3-10 years

80-200 years

concrete

â&#x2C6;&#x17E;

gas

80-100 years

(raw) material level

20-30 years

selant

60-150 years

glas 80-100 years aluminium

wood

60-150 years

wood 60-150 years

aluminium

20-30 years

5-7 years

paint

larch wood rubber 20 years PE steel aluminium 100+ years

20 years

80-100 years

lifespan: 20 years

20-40 years

balcony

construction

40-100 years

insulation

long lifespans, depends on raw material

80-200 years

concrete

20-40 years

80-200 years zinc tile parquet slate slate 30-150 years 20-80 years 20-40 years tile stone wood 30-60 years 40-80 years 80-200 years 30-80 years fibreconcrete concrete wood 30-80 years 10-25 years tar board support wood 5-15 years 10-30 years support 20 years 40-60 years carpet linoleum wall 40-60 years paper paint support 3-10 years 40-60 years plaster board 20-40 years support

ETICS

40-60 years

window component level

60-150 years

steel

glas pane 40 years

building material / sub-component level

laquer 10-40 years cardboard glue 60-150 years 20 years wood

20-60 years

cladding

30-40 years

80-200 years

40-60 years

60-200 years

construction flooring 5-150 years ceiling 5-150 years

20-80 years

60-200 years

roofing/cladding construction 40-150 years doors construction 5-20 years interior 3-40 finish insulation years windows

30-40 years

20 years

interior finish 5-20 years

element level

facade

lifespan: 40-100 years

shorter lifespans, depends mostly on use and location and combination with other materials

decks

lifespan: 40-200 years

walls lifespan: 20 (5) -200 years

various lifespans, depends mostly on replacement cycles of components

roof lifespan: 20-50 years

element x

BUILDING

building level

lifespan varies strongly (depends on location, use, components,materials, value, fashion, key elements (e.g. construction) have greater influence than components or raw materials)

1-500 years

VĂŚgelementer Moelven.

Eget sommerhus i Frösakull. Bruno Mathsson.

Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur I perioden 2010 til 2013 har forskere fra CINARK i samarbejde med forskerkollegaer fra Arkitektskolen Aarhus og Statens Byggeforskningsinstitut / Aalborg Universitet arbejdet på projektet ”Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur”. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd og har haft Anne Beim som projektansvarlig. Udgangspunktet for forskningsprojektet har været den tese, at en bygnings arkitektoniske kvalitet hænger nøje sammen med dens tektoniske opbygning og udtryk. Termen tektonik er kendt fra geologien, men er også et begreb med en lang tradition i arkitekturen. Her angår det udformningen og sammenføjningen af bygningselementer til en helhed – og dermed forholdet imellem idé, handling, teknik og konstruktion, eller på et højere plan – om ”foreningen af metode og mål. Som grundlag for arkitekturskabelse står denne forståelse og byggekultur overfor store omvæltninger – og en grundig undersøgelse af barrierer og muligheder synes påkrævet, hvis en helhedsorienteret og bæredygtig arkitektur skal opretholdes. En af de største udfordringer er den globale ressourcesituation og klimakrise, som får mange lande til at skærpe energikravene i byggeriet. Således også Danmark, hvor Folketinget har vedtaget fremtidige reduktioner på 20% i 2010 og yderligere 25% i 2015, frem mod det endelige mål i 2020, hvor energiforbruget i nybyggeri skal være reduceret med 75% i forhold til i dag.

Disse fordringer vil få stor indflydelse på udformningen af fremtidens byggeri og kan ikke alene løses ved eks. at øge isoleringstykkelsen eller kræve max. lufttæthed. Sådanne tiltag vil få uheldige følger for det arkitektoniske udtryk, de byggetekniske løsninger, for indeklimaet og for den måde bygninger kan optage ændringer (brug) over tid. Et kendt skræmmeeksempel er energikrisen i 1973, hvor stramninger af datidens energikrav fik alvorlige konsekvenser for kvaliteten af f.eks. det murede byggeri. En anden udfordring er den fortsat øgede industrialisering og dennes indflydelse på produkter og processer i byggeriet. En forskydning fra håndværksbaserede løsninger mod computerstyrede produktionsprocesser på fabrik efterlader en ’montagearkitektur’ som kalder på et opdateret teorigrundlag og en ny praksisforståelse ikke kun blandt arkitekter, men blandt byggeriets parter bredt. Nye industrielle produktionsformer og tankesæt sætter særlige rammer for arkitekturskabelsen, og et gentolket tektonikbegreb må nødvendigvis forholde sig til dette som aktuelt vilkår. I forbindelse med projektet blev der i foråret 2012 afholdt symposiet Tectonic Parctice & Thinking in Architecture efterfulgt af symposiet Towards an Ecology of Tectonics i efteråret. Projektets afsluttes med antologien Towards an Ecology of Tectonics – the need for rethinking construction in architecture, der udkommer i efteråret 2014.

forskning Projektperiode 2010 - 2014 Projektdeltagere Anne Beim (hovedansvarlig), Thomas Bo Jensen, Ulrik Stylsvig Madsen, Tenna Beck (projektassistent), Karl Christiansen, AAA, Charlotte Bundgaard, AAA, Ole Egholm Pedersen, AAA, Claus Bech-Danielsen SBI/AAU Finansiering Finansieret med støtte af Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation (FKK)

Workshop med Masterstuderende fra University of Seoul.

Sustainable Futures Architectural Answers I efteråret 2011 blev Kunstakademiets Arkitektskole af den danske ambassade i Seoul inviteret til at deltage i en række aktiviteter (konference, udstilling og workshop med Masterstuderende) med det formål at promovere dansk bæredygtig arkitektur og relateret grøn teknologi i Korea. Det første arrangement var en konference om bæredygtig arkitektur, som blev gennemført i samarbejde med Korea Institute for Registered Architects (KIRA). I den forbindelse blev Anne Beim og CINARK inviteret til at repræsentere Kunstakademiets Arkitektskole og til at tale ved konferencen. Dialogen omkring bæredygtig arkitektur ligger i naturlig forlængelse af den koreansk-danske grøn vækst alliance, der blev indgået under den sydkoreanske præsident Lee Myung-baks statsbesøg i Danmark i maj 2011. Besøget blev åbningen til at få danske arkitekter, rådgivere m.v. sat i forbindelse med de virksomheder, der gør Korea til verdens syvende største bygge- og anlægsnation.

Konferencen i november 2011 havde deltagelse af både danske og koreanske arkitekter som skulle erfaringsudveksle. Endvidere deltog repræsentanter fra den koreanske byggesektor og fra relevante offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Anne Beim præsenterede CINARK på konferencens anden dag under emnet ”Examples of Danish green architecture and technical solutions” med forelæsningen “Sustainable Futures – Architectural Answers”. Som en del af programmet for konferencens tredje dag blev der afholdt en workshop med studerende fra ”Sustainable Architecture Academy”, University of Seoul. Her underviste Anne Beim sammen med professor Sun-Young Rieh, AIA, Arch.D. Sideløbende med konferencen havde ambassaden arrangeret en udstilling af de deltagende danske arkitekters projekter og med udvalgte projekter fra forskningen ved CINARK og Institut for Teknologi, samt fra studenterkonkurrencen, Sustainable Living, afholdt ved Kunstakademiets Arkitektskole i 2009.

KONFERENCE / WORKSHOP / UDSTILLING Projektperiode September-november 2011 Projektdeltagere Anne Beim, Jan Schipull Kauschen, Kasper Sanchez Vibæk, Emanuele Naboni, Peter Andreas Sattrup, Ulrik Stylsvig Madsen Finansiering Finansieret med støtte fra Den Danske Ambassade i Seoul

Autarki massivtræspavillon på KADK campus 2011-2013.

AUTARKI 1:1 I efteråret 2011 byggede CINARK en forsøgspavillon i krydslamineret massivtræ på arkitektskolens græsplæne. Forsøget var først og fremmest en undersøgende leg med materialet og med afledte konstruktionsprincipper, der skulle vise spændvidden af materialets muligheder. Målsætningen var at eftervise, hvordan man ved hjælp af en optimeret og forenklet byggeproces, i kombination med en eksperimenterende tilgang til de tekniske egenskaber ved materialet, kunne bygge mere enkelt, forbedre genbrugeligheden og reducere energiforbruget i bygningen. Autarki betyder ‘selvforsyningsøkonomi’ på græsk og henviser til, at huset er konstrueret, så det i princippet ikke får tilført energi udefra. Tanken er, at pavillonen udelukkende opvarmes ved hjælp af solvarme samt den varme, som afledes af den menneskelige aktivitet, der foregår i bygningen. I praksis har der dog været en mindre varmetilførsel udefra i kraft af belysningen i bygningen samt en computer, der indsamlede måledata for temperatur, lysindfald og luftfugtighed – men der er ikke tilført varme fra konventionelle varmekilder. For at undgå at tilføre energi fra eksterne energikilder og samtidig sørge for, at huset blev ventileret med så lille et energitab som muligt, bestod en del af forsøget i at integrere en særligt designet varmeveksler, der blev drevet udelukkende med naturlig konvektion.

Pavillonen er konstrueret med et ‘dobbelt-skal-princip’, hvor både for- og bagmur er i krydslamineret massivtræ, og med et mellemliggende hulrum, som er isoleret med træfiberisolering. Det betyder, at bygningen principielt opfører sig som en termoflaske, da der kun er meget få sammenknytningspunkter og dermed få kuldebroer. Hensigten med projektet har ikke været at demonstrere et byggesystem, som skulle kunne implementeres i ‘den virkelige verden’ nu og her. Målet var at vise forskellige tektoniske potentialer, der ligger i at bygge med krydslamineret massivtræ – et materiale, der endnu ikke har vundet indpas i Danmark. Nogle af de undersøgelser og tiltag, som har været udført, ville ikke være rentable uden for Arkitektskolens regi, men som forskningsprojekt har det været en målsætning, at denne tektoniske prototype kunne skubbe til de eksisterende forestillinger og til rammerne for træbyggeri og forhåbentlig være med til at eftervise nogle byggetekniske muligheder, der ellers ikke ville blive overvejet. Ved at bygge på Arkitektskolen i 1:1 har de ansatte og de studerende fået lejlighed til at følge byggeprocessen og siden studere materialets og bygningens termiske og indeklimatiske kvaliteter. I august 2013 valgte KADK at donere Autarki til Christiania, hvor den nu fungerer som skobutik. Aftalen med christianitterne er, at de studerende og de ansatte på Arkitektskolen kan komme og besøge pavillonen fremover i studieøjemed. På denne måde fortsætter forsøget, og der er mulighed for på tæt hold at observere, hvordan bygningen klarer sig hen over tid, hvad angår holdbarhed og anvendelse.

forskning / demonstrationsprojekt projektperiode 2011 - 2013 Flytning til Christiania August 2013 Projektansvarlige Jesper Nielsen, Daniel Reinert, Rikke-Julie Schaumburg-Müller, Nina Belokonskaia, Anne Beim, Nikolaj Callisen Friis, Svend Jacobsen, Finn Ørstrup finansiering Finansieret med støtte fra Carl Bro Fonden, Rationel Vinduer, Infra, Moelven, Icopal, Bosch, NKT og Homatherm

Interiør med konvektionsdreven varmeveksler.

Autarki massivtræspavillon på Christiania 2013. Foto: Kirstine Autzen.

85 mm krydslamineret massivtræ 300 mm træfiberisolering 34 mm hulrum 81 mm krydslamineret massivtræ

Snitmodel der viser konstruktionsopbygningen.

100

101

TECTONIC PRACTICE AND THINKING IN ARCHITECTURE

102

Årsta kirke. Johan Celsing Arkitekter. Foto: Johan Celsing Arkitekter.

Sorø Kunstmuseum. Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Workplace Venedig. Studio Mumbai. Foto: Studio Mumbai. Tautra kloster. Jensen & Skodvin Arkitekter. Foto: Jensen & Skodvin Arkitekter.

Internationalt anerkendte arkitekter fra Skandinavien og Indien præsenterer på symposiet TECTONIC Practice & Thinking in Architecture praktiske eksempler på, hvordan tektonisk tænkning kan anvendes til at opnå en mere bæredygtig, kvalificeret og helhedsorienteret arkitektur. Arkitektur baseret på tektoniske principper fortæller om dens tilblivelse fra den samlede kontekstuelle ramme til den indlejrede betydning. Her favnes ideerne som former programmet, udtrykket i præcise konstruktionsløsninger, til bygningens slid og forfald over tid. Tektonisk tænkning rummer en tøven overfor tilfældige konstruktionsløsninger og udgør herved en kritisk modstand overfor modeluner bestemt af økonomiske interesser i byggeindustrien eller af arkitekturens skiftende diskurser. Nutidig byggepraksis og herved arkitekturens fysiske udformning står overfor store fremtidige udfordringer, som er bevirket af alvorlige klimaændringer, høje energikrav og byggeriets fortsatte industrialisering. Det er et centralt spørgsmål i den aktuelle arkitekturdiskussion, hvordan en tektonisk tilgang kan adressere og afhjælpe disse udfordringer. Keynotes • Børre Skodvin arkitekt/partner, Jensen & Skodvin Arkitekter • Johan Celsing arkitekt/partner, Johan Celsing Arkitekter • Peter Thorsen arkitekt/partner/direktør, Lundgaard & Tranberg Arkitekter • Bijoy Jain arkitekt/grundlægger, Studio Mumbai Symposiet udspringer af det kollektive forskningsprojekt ”Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur” som er forankret på CINARK, Arkitektskolen Aarhus og Statens Byggeforsknings Institut og støttet af Det Frie Forskningsråd.

symposium SYMPOSIUM Marts 2012 PROJEKTANSVARLIGE Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen, Tenna Beck Finansiering Finansieret med støtte af Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation (FKK)

103

Autarki 1:1. ’Prototyping Architecture Exhibition’, London.

Fabric Formwork. ’Prototyping Architecture Exhibition’, Nottingham.

Prototyping Architecture Exhibition I 2013 blev CINARK blevet inviteret til at deltage i det internationale udstillingsarrangement ’Prototyping Architecture’ som fandt sted på Nottingham University og på Building Centre i London. I forbindelse med ”Prototyping Architecture” blev der afholdt en international konference i Building Centre, hvor flere af CINARKs forskere indleverede papers og holdt oplæg om deres forskning. Udstillingen ’Prototyping Architecture’ var kurateret af Professor Michael Stacey, som er leder af ’Architecture and Tectonics Research Group’ ved University of Nottingham, i samarbejde med the Building Centre Trust. Udstillingen var led i et initiativ, der skulle skabe samarbejde mellem forskning og praksis ved at udvikle nye byggekomponenter og systemleverancer og i sidste ende nye produktionsformer, der kan danne baggrund for bæredygtig arkitektur.

CINARK – deltog i ’Prototyping Architecture’ med et udvalg af materialer og protyper fra centrets forskningsprojekter. Projekter som indgik i udstillingsbidraget: Learning from Autarki – et demonstrationsprojekt i 1:1, der undersøger de arkitektoniske potentialer ved anvendelse af krydslamineret massivtræ. Projektet er initieret af tidligere centerleder Jesper Nielsen i regi af CINARK – og er nu under videreudvikling af medarbejderne/arkitekterne: Nikolaj Callisen Friis, Tenna Beck og Jan Schipull Kauschen. Tectonics of Adaptability – som med afsæt i konkrete facadeløsninger ser på de arkitektoniske konsekvenser ved adaptive, livscyklusbaserede strategier, herunder fleksibilitet og genanvendelse. Igangværende ErhvervsPhD projekt ved Søren Nielsen, Vandkunsten. Fabric Formwork – Concrete as material and proces – et projekt, der undersøger de arkitektoniske muligheder ved anvendelse af tekstiler til forskalling af beton. Afsluttet ErhvervsPhD projekt ved Anne Mette Manelius, Pihl samt SHL Arkitekter. Optical Fiber Concrete – der undersøger arkitektoniske muligheder ved robotfremstillede støbeforme til betonbyggeri. Igangværende ErhvervsPhD projekt ved Johannes Rauff Greisen, Dansk Teknologisk Institut, Dupont Lightstone.

UDSTILLING

104

Udstilling på Nottingham University Oktober - december 2012 Udstilling på Building Centre London Januar - marts 2013 PROJEKTDELTAGERE Anne Mette Manelius, Johanns Rauff Greisen, Søren Nielsen, Nikolaj Callisen Friis Finansiering Finansieret med støtte fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Den Danske Ambassade i London

105

TOWARDS an ECOLOGY of TECTONICS

106

Plakat fra 2. symposium. Foto: Ole Egholm Pedersen

House 1+2. Taka Architects.

I efteråret 2013 afholdt forskningsprojektet ”Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur” sit andet symposium med titlen Towards an Ecology of Tectonics, hvor de tre teoretikere: • David Leatherbarrow, Professor ved University of Pennsylvania School of Design • Jonathan Hale, Lektor ved University of Nottingham • Fredrik Nilsson, Professor ved Chalmers University of Technology var inviteret til at diskutere med følgende repræsentanter fra den danske arkitektstand: • Natalie Mossin, Formand for Arkitektforeningen • Søren Nielsen, Partner ved Tegnestuen Vandkunsten • Lars Juel Thiis, partner ved CUBO Arkitekter

mennesker interagerer med det omgivende miljø kan man udvikle en større bevidsthed om den gensidige afhængighed mellem del og helhed – mellem det enkelte individs liv og naturens systemer.

Omdrejningspunktet for diskussionerne var en styrket forståelse af en økologisk tankegang indenfor arkitekturen, der retter fokus på den afgørende sammenhæng mellem det enkelte individs trivsel og det omkringliggende miljøs tilstand. Ved at fokusere på konsekvenserne af den måde, hvorpå

En økologisk tektonik forankrer måden vi konstruerer vores fysiske omgivelser på i en bredere sammenhæng, hvor den ses som en integreret del af naturens systemer. Dette introducerer en ny etisk dimension i måden vi tegner huse på, hvor forståelsen af sammenhængen mellem de anvendte materialer og de økosystemer, de er forbundet med, bliver et ledende princip i udformningen af arkitekturen.

Dette fokus på sammenhængen mellem del og helhed danner ligeledes kernen i tektonisk tænkning og praksis. En dyb forståelse af byggematerialers natur, forarbejdning og anvendelse kan skabe et stærkt kreativt omdrejningspunkt for udviklingen af bygningens konstruktioner. Arkitektur baseret på tektoniske principper fortæller os historien om dens tilblivelse ved at tydeliggøre sammenhængen mellem den enkelte detaljeløsning og den samlede bygningsstruktur.

Udstilling I tilknytning til symposiet vises en udstilling, der i ord og billeder præsenterer forskningsemner fra projektet ” Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur”. Udstillingen præsenteres senere i en bearbejdet version i Arkitekternes hus i samarbejde med Arkitektforeningen.

symposium SYMPOSIUM November 2012 Projektansvarlige Anne Beim, Ulrik Stylsvig, Tenna Beck Finansiering Finansieret med støtte af Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation (FKK)

107

108

Lindevang Transformerstation. Gottlieb & Paludan Architects.

Servicecenter Gardermoen. Jensen & Skodvin Architects.

bonding brick Som del af forskningsprojektet ”Mod en Tektonisk Bæredygtig Byggekultur” stillede Bonding Brick symposiet skarpt på nutidigt murværk. Ni europæiske arkitekter, der alle på det seneste har markedet sig med nytænkning indenfor murstensarkitektur, var inviteret som talere. Symposiets udgangspunkt var den grundlæggende anfægtelse, at nutidigt murværk lider under ringe udnyttelse af murstenens bygningsfysiske egenskaber. Det mangler endvidere tektonisk prægnans, i høj grad fordi et kompleks af normer og krav har undermineret mulighederne for at arbejde med murværkets arkitektonisk og kunstneriske virkemidler. Netop disse temaer – det bygningsfysiske, det tektoniske og murværksnormerne – blev sat til diskussion igennem seminarets ni indlæg og paneldiskussionerne. En af symposiets håbefulde konklusioner var, at kravet om bæredygtighed måske er det, der skal vise sig at vriste murværket fri af den spændetrøje, det har lidt under i årtier. For bæredygtighedstanken har skabt ny interesse for materialernes fysiske egenskaber, herunder de termiske, fugtregulerende og levetidsmæssige, som hører til murstenens vigtigste kvaliteter. Med denne opmærksomhed følger også en fornyet interesse for de tektoniske muligheder, de små kompakte mursten rummer.

To af Norges pt. mest interessante arkitekter, Børre Skodvin (Jensen & Skodvin) og Knut Hjeltnes, fremviste en række eksempler fra deres egen praksis på fuldmuret byggeri, hvor hulmure i varierende tykkelser udnyttes termisk og tektonisk, og (i Knut Hjeltnes’ tilfælde) hvor indbyggede nicher og hylder muliggøres af murtykkelser helt op til 84 cm. Det skal understreges, at vi her taler om murværk med gennemmurede false og bindervanger af 2-3 stens dybde – de såkaldte diafragmamure, som blev diskuteret på symposiet. Netop erfaringerne fra Norge er særlig interessante at belyse for en dansk kreds. Norge er lidet kendt for murværk. Ikke desto mindre er der inden for de seneste 10-15 år udviklet en bemærkelsesværdig niche i norsk byggeri, hvor en række arkitekter har taget murværket op. Ikke for at springe på en modevogn, men snarere for at lade materialets mange tektoniske og bygningsfysiske aspekter komme i spil i en dynamisk arkitektur, der først og fremmest udspringer af sted, funktion og materialer. Og det endda med energiregnskaber, der matcher gældende lovkrav.

Tiden synes således at arbejde for teglstenens mange uudnyttede kvaliteter. I Norge, hvor man har et stramt bygningsreglement lig det danske, har man – fremfor tæthed – sat sundhed øverst i byggeriets værdipyramide. Det har givet et effektivt værktøj at forhandle med, når dispensationer fra eksempelvis kuldebroer og energigrænser skal forhandles.

seminar SEMINAR November 2012. Seminaret er del af forskningsprojektet ”Mod en Tektonisk Bæredygtig Byggekultur” Projektansvarlige Thomas Bo Jensen, Mette Jerl Jensen Finansiering Finansieret med støtte fra Dreyers Fond og Martha og Paul Kernn-Jespersens Fond

109

Privat villa. Knut Hjeltnes.

Diafragmamuren udnyttes ligeledes kunstnerisk prægnant i Johan Celsings kompakte, men raffinerede Åsta Kyrka i Stockholm, hvor især muråbningerne profiterer af de muligheder for forskydning og relief, de tykke mure og de gennemmurede false giver. Johan Celsing repræsenterer en kunstnerisk tilgang til arkitekturen, hvor underspillede og tyste, ofte lidt sære detaljeringer går hånd i hånd med firskårne, monumentale træk. Arkitekt Nini Leimand gennemgik under overskriften ”Interlacing masonry” egne arbejder med en kombination af teglblokke og skalmur. Det vakte en del reaktioner i salen, idet der både med hensyn til økonomi, energi, indeklima og ikke mindst arkitektonisk frihed er nogle konkrete perspektiver, der taler direkte ind i tidens behov for nytænkning på murværksområdet. Det kan synes fornuftstridigt at fremhæve konstruktivt bærende murværk i en tid, hvor troen på den lagdelte konstruktion står uden for diskussion. Men her må også betænkes, at en stærk betonindustri med et veludviklet og konkurrencedygtigt betonelement-sortiment har været en medvirkende årsag til at trænge murværket som én sammenhængende konstruktion i baggrunden. På baggrund af et oplæg om ’beklædningens tektonik’ af den tyske arkitekt Udo Garritzmann var seminarets anden halvdel helliget nutidens urbane skalmursbyggeri. Hvorledes kan man inden for rammerne af tidens økonomiske og byggetekniske krav skabe tektonisk raffinerede murværker, der kan matche byernes ældre kontekst. Danske Jesper Gottlieb (Gottlieb Paludan Architects) fremlagde nogle af tegne stuens murstensbeklædninger af tekniske bygninger i Københavnsområdet. Tegnestuen har igennem årene vist sig i stand til at udnytte de små muligheder, der åbner sig i enhver byggeopgave for at skabe tektonisk artikulerede og præcise facadeudtryk, hvor anvendelsen af helt almindelige industrielle materialer får en særlig karakter, der i enkelhed og præcision kan måle sig med modernismens bedste industribygninger. Med små subtile forskelle fremstår tegnestuens murstensarbejder som skoleeksempler på, hvordan en skalmur kan artikuleres med dybde og skarphed, og hvordan eksempelvis den forhadte dilatationsfuge kan vendes til en kunstnerisk fordel. Netop spørgsmålet om dilatationsfugen var et centralt tema i seminarets diskussioner, fordi den ved sin brutale gennem-

110

skæring repræsenterer et frontalt angreb på ideen om murværkets sammenhængende, flettede natur. Børre Skodvin og Jesper Gottlieb viste begge nogle stærke eksempler på hvorledes dilatationsfugen kan blive en arkitektonisk gevinst i helheden, hvis den integreres som f.eks. lodrette lysspalter eller skyggenoter i murværket – eller som en ”rynke” i facaden, som Børre Skodvin poetisk udtrykte det. Hollandske Jan Peter Wingender (Wingender Hovenier Architecten) har tegnet en række boligbebyggelser i Amsterdam, hvor problemet med skalmurens sårbarhed for spændinger er taget til grundig efterretning. Det har ført til nogle meget dynamiske facader med serielle forskydninger og reliefvirkninger, der indgår usentimentalt i den historiske bys rytmiske facademønster. Her er der igen noget at lære for danske arkitekter, der har en forkærlighed for flade facader og i nogen grad synes at have glemt, at murstenen er et tredimensionelt byggemateriale. Stephen Bates (Sergison Bates Architects) viste lignende takter med Finsbury Park bebyggelsen i det nordlige London. Her har områdets victorianske bebyggelser med deres rytmiske forløb af lodr – bl.a. med forskudte murstenspaneler og feltopdelt murværk. På den måde minder husene om det tilhørsforhold til ”byens grundstof”, som for Stephen Bates er afgørende for om ny arkitektur bliver meningsfuld.

111

Systemstrukturen for Cellophane House af KieranTimberlake.

To forskellige syn på viden i projekter. Fra Kasper Sánchez Vibæks afsnit.

Building materials and standard components

T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4 T4

1. Concrete 2. BM 3. M2O 4. Sciame/sub 5. Foundation 6. T0, Sciame

1. Polycarbonate plates 2. BM 3. OTS 4. 3form 5. Flooring 6. T1, Kullman + T0 Team 1. Double sided tape 2. BM 3. OTS 4. 3M 5. Various 6. T1, Kullman + T0 Team 1. Aluminum Grate 2. BM 3. C2F 4. Burgess Steel 5. Walways, balconies, roof 6. T1, Kullman + T0 Team 1. Exterior paint 2. BM 3. OTS 4. ICI Paints 5. Steel connectors 6. T1, Kullman

1. Interior shading 2. BM 3. OTS 4. 3M 5. Smart wrap facade panels 6. T1, Kullman 1. Bolts and fasteners 2. BM 3. OTS 4. Burnett 5. Various 6. T1, Kullman

1. Polypropylene plates 2. BM 3. OTS 4. CPI Daylighting 5. Roof and Canopy 6. T1, Kullman 1. Acrylic panels 2. BM 3. OTS 4. Total Plastics 5. Stairs and drain pans 6. T2, Capital Plastics 1. Interior wall panels 2. BM 3. OTS 4. 3form 5. Interior partitions 6. T2, Kullman

1. PET film 2. BM 3. OTS 4. DuPont Teijin 5. Smart wrap facade panels 6. T2, Universal Services Ass. 1. Photovoltaic film 2. BM 3. OTS 4. Power film 5. Smart wrap facade panels 6. T2, Universal Services Ass. 1. Copper tape 2. BM 3. OTS 4. Manufacturer? 5. Smart Wrap facade panels 6. T2, Universal Services Ass.

112

Traditionelt syn på viden i projekter Sub-assemblies and system components

PROJEKTSPECIFIK

GENEREL

Systemsbaseret syn på viden i projekter PROJEKTSPECIFIK SYSTEMSPECIFIK

T3 T3 T3 T3 T3 T3 T3 T3 T3

Assemblies (IPD’s by system)

1. Insulated glass units 2. COM 3. CM/M2O 4. Berkowitz 5. Curtain wall and N-facade 6. T0, Sciame/sub Chunks (IPD’s by zone)

1. Plumbing accesories 2. COM 3. OTS 4. AFNY 5. Bathrooms 6. T1, Kullman

1. Curtain wall panels + door frames 2. KOP 3. CM/M2O 4. Schüco 5. Curtain wall and N-facade 6. T1, Kullman

Building (tiers nested on site)

1. Steel connectors 2. COM 3. CM 4. Maspeth Welding 5. Structural frame 6. T1, Kullman

T0 T0 T0 T0

1. Foundation 2. ASM (of BM) 3. CM 4. Sciame 5. MoMa-site 6. N/A

1. Electrical fixtures 2. KOP 3. OTS 4. Philips 5. Interior + exterior 6. T1, Kullman

T2 T2 T2 T2 T2

1. Ventilation fans + louvers 2. COM 3. OTS 4. Greenheck/Del Ren 5. Ventilation shaft 6. T1, Kullman

1. Staircase 2. KOP 3. CM 4. Capital Plastics 5. Interior stairway 6. T1, Kullman

1. Fixtures 2. COM 3. OTS 4. Duravit 5. Bathrooms 6. T2, Kullman

1. Bathroom pods 2. KOP 3. M2O/CM? 4. Offsite Solutions/Kullman 5. Bathrooms 6. T1, Kullman

1. Aluminum Extrusions + steel connectors 2. COM/KOP 3. OTS 4. Bosch/Airline Hydraulics 5. Structural frame 6. T2, USA + T1/T2, Kullman

1. Partition walls 2. ASM 3. CM 4. Kullman 5. Interior 6. T1, Kullman + T0 Team

1. Appliances 2. COM/KOP 3. OTS 4. Miele/Valcucine 5. Kitchen 6. T0, Valcucine

1. Smart Wrap facade panels 2. ASM 3. CM 4. Universal Services Ass. 5. E+W Facades 6. T1, Kullman + T0 Team 1. Kitchen cabinets 2. KOP 3. M2O 4. Valcucine 5. Kitchen 6. T0, Valcucine

1. Chunks 2. KOP (17 units) 3. CM 4. Kullman 5. Cellophane House 6. T0, Sciame

1. Final fit-out (partition walls + glazing + int. SM-panels) 2. ASM (of ASM+COM) 3. CM 4. Team (Sciame, Kullman, KT) 5. Walways, balconies, roof 6. T1, Kullman + T0 Team 1. Chunk Assembly 2. ASM (of KOP) 3. CM 4. Sciame 5. MoMa-site 6. N/A

1. Kitchen installation 2. ASM (of KOP) 3. M2O 4. Valcucine 5. Cellopphane House 6. N/A

GENEREL

Bæredygtigt byggeri gennem anvendelse af systemleverancer

CINARK

Bogen opsamler seminaret ”Bæredygtigt byggeri gennem anvendelse af systemleverancer” afholdt af CINARK og forskningsnetværket SYSBYG, der yderligere inkluderer forskere fra DTU og Arkitektskolen Aarhus.

projektudarbejdelse, opførelse, drift/vedligehold, opgradering og bortskaffelse? Hvad kan industrien og en højere grad af produktliggørelse af leverancer i byggeriet byde ind med i denne sammenhæng?

I bogen fokuseres gennem indlæg fra flere bidragydere på, hvordan bæredygtighed indenfor byggeri kan understøttes ved anvendelse af integrerede løsninger som systemleverancer eller andre produktlignende leverancer. Man kunne spørge: Hvad har industrielle systemleverancer med bæredygtighed at gøre, hvis dette begreb enkelt defineres som en ressourcebevidst tilgang til byggeri både i forbindelse med

En af systemleverancens store potentialer i forbindelse med bæredygtighed ligger i muligheden for at håndtere kompleksitet i byggeriet. Det kan ske ved sammensætning af integrerede videnstunge produktløsninger, der løfter større dele af design- og projekteringsarbejdet fra projektniveau til produktniveau. Det giver mulighed for at få bedre styr på både produktionsprocesser og materialestrømme, der kan optimeres og som – bl.a. udtrykt i tankesættet omkring industriel økologi eller det mere kommercielle koncept cradle-to-cradle – optimalt set kan udgøre lukkede kredsløb, der muliggør en forsvarlig anvendelse af naturressourcer og menneskeskabte løsninger.

CeNteR FOR INdUStRIel ARKIteKtUR

cinarK

– center for industriel arKiteKtur

Bæredygtigt Byggeri - gennem anvendelse af systemleverancer

– er et forskningscenter ved institut for arkitekturens teknologi, Kunstakademiets arkitektskole

Bæredygtigt Byggeri gennem anvendelse af systemleverancer

CINARK FOCUS 9 788778 303066

centret udvikler, samler og koordinerer forskningsog undervisningsaktiviteter, som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på bæredygtige løsninger. centret har således til opgave at indkredse, formulere og revidere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner en bæredygtig industriel arkitektur. Hensigten er at belyse såvel grundlæggende som aktuelle, problemstillinger og udviklingspotentialer. centret satser på et tæt samarbejde med byggeindustri og byggeerhverv.

Anvendelsen af tilpasningsbare integrerede systemleverancer kan således skabe plads til at fokusere mere på arkitektonisk og økologisk sammenhæng fremfor fortabelse i detaljen. Endelig kan systemleverancer betragtet som adskilte bygningsdele fx ved nedrivning eller ombygning forestilles genanvendt som helheder eller i dele til nybyggeri eller ombygning. Herved genbruges også fremstillingsproces og indlejret designarbejde (design work), hvilket tilbyder et alternativt bæredygtighedsperspektiv.

publikation PROJEKTPERIODE 2012 - 2013 PUBLICERET December 2013 REDAKTION Kasper Sanchez Vibæk BIDRAG FRA Anne Beim, Kasper Sánchez Vibæk, Jan Schipull Kauschen, Søren Lyngsgaard, Jesper Nielsen og Søren Rasmussen

113

Boligprojekt, udstillingsmodel. Richard Rogers.

ARKITEKTURENS PRAKSIS, METODE og LEDELSE

Designstrategier som løsning på velfærdssamfundets udfordringer går sin sejrsgang i snart sagt alle områder. Arkitekter og designeres metoder og kompetencer er i kraftigt stigende kurs på områder der ellers har været kendetegnet af mere teknologiske tilgange og traditionelle videnskabelige metoder.

samfundsmæssige forståelse af betydningen af god arkitektur og godt design, og for at kunne argumentere for det rum af faglig fordybelse der nødvendigvis må være tilstede, for at god arkitektur ’kan ske’. Og ikke mindst for at viden om forholdet mellem fagets metoder og dets vilkår kan omsættes i undervisning på Arkitektskolerne på en relevant måde.

Samtidig er de samme arbejdsmetoder og praksisser tilsyneladende under pres fra en række ’knaster’ i arkitekters hverdag. Velkendt er f.eks. krav til standardiserede, digitale formater for kommunikation, øgede krav om dokumentation og evidens-baserede beslutninger, øget inddragelse af fagområder og interessegrupper i alle faser osv.

Klyngen ’Arkitekturens Praksis, Metode og Ledelse’ med base på KA vil i løbet af 2012 undersøge, hvad forskning i arkitekturens aktuelle praksis kan bidrage med1 i dette felt. i dette felt.

Der er mere end nogensinde brug for, at arkitekter redegør for hvad deres bidrag til kvaliteten af både processen og resultatet består af. Både for at kunne bidrage til den øgede

Der findes allerede gode eksempler på forskning i arkitekters praksis, men der er endnu ikke etableret et egentligt forskningsområde på Arkitektskolen, der kan bidrage aktivt til mere viden om hvordan arkitektfaget faktisk praktiseres i den byggende virkelighed, og dermed til debatten om hvordan fagligheden er under forandring. Klyngens formål er at samle reflekterede praktikere og forskere på KA om at konkretisere problemstillinger ud fra egne erfaringer, og gennem forløbet bearbejde og formulere dem på en måde der kan gøre dem til genstand for forskning.

forskerklynge 114

Projektperiode Januar 2012 - marts 2013 Projektansvarlig Katrine Lotz

115

Transformation af kraftværk til kultur og idrætshus. Nordkraft, Aalborg. Cubo Arkitekter.

Åben proces åbent værk

I samarbejde med Codesign-klyngen på Designskolen har CINARK dannet forskningsnetværket ’Åben proces – åbent værk’. Her skal forskere fra de to forskningsmiljøer diskutere og udforske følgende hovedproblematik: Kan vi i fremtiden skabe rum på en ny måde gennem en mere åben proces, hvor brugeren aktivt inddrages i design af et produkt eller en bygning, og vil vi derved kunne skabe mere åbne og dynamiske værker, der i højere grad er i stand til at udvikle og forandre sig over tid? Netværket bygges op omkring en række fælles casestudier med fokus på den åbne designproces og det åbne værk som metode og resultat i forhold til den måde den offentlige sektor i bred forstand skaber nye dynamiske rum for borgeren. Hovedansvarlige for forskningsnetværket er Anne Beim (CIN ARK) og Thomas Binder (Codesign).

Bibliotek, Rentemestervej. COBE Architects.

forskningsnetværk

116

Projektperiode: Oktober 2012 - september 2014 PROJEKTDELTAGERE Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen, Kasper Sanchéz Vibæk, Thomas Binder, Eva Brandt, Christina Lundsgaard Finansiering KADK

117

Astrid Mody under montage af prototype. Foto: Frederik Petersen.

Prototype udstillet hos Leth & Gori Exhibition. Foto: Stamers kontor

textilisation of Light

An Architectural research of light phenomena in textiles Tænk hvis lys ikke var form- eller materialebundet, men kunne væves, draperes, formstøbes eller 3-D printes. Tænk hvis kunstlys, lige som dagslys, var levende til stede i vores by, bygninger eller rum på en måde, der skabte en variation af billeder, former og rumlige oplevelser for beboerne. Tænk hvis en lyspixel ikke kun var et billede-dannende element – men kunne blive rumdannende. Tænk hvis en lyspixel kunne opfordre til poetiske og materielle forestillinger om transparens, lys og skygge frem for et sprog, der er koblet til reklamer. Projektets mål er at udvikle nye konceptuelle, æstetetiske og materialedrevne forestillinger til LED teknologi i en arkitektonisk praksis som modspil til de dominerende digitale, skærmrelaterede koblinger. Ambitionen er at udforske og vise, hvordan en pixel med LED teknologien kan transformeres til et tredimensionelt, rumdannende element med tekstile egenskaber. At udvikle LED-teknologien, ikke ud fra, hvad teknologien kan, men fra arkitektens rumlige vision, så der kan skabes et lyssprog, hvor idé, oplevelse, materiale, rum og beboer er tænkt sammen. Projektet, der er et samarbejde mellem Philips Research (Holland) og KADK, er forankret i arkitektens praksis og er designdrevet. Det er positioneret i forskningsfeltet Constructive Design Research /Research-through-Design i og med dets fokus er på rumlige konstruktioner, der bidrager med viden i forhold til designkriterier for feltet.

erhvervs-ph.d. projekt

118

Projektperiode 2012-2015 Ph.d. stipendiant Astrid Mody Vejleder Jesper Nielsen Erhvervspartner Koen van Os, Philips Corporate Technologies, Research, Netherlands Finansiering Samfinansieret af erhvervspartneren og KADK

119

Prototyping Architecture conference papers

An exploration of the importance of prototypes in the delivery of high quality contemporary architecture – performative architecture that is inventive, purposeful and beautiful. The book brings together the work of architects, engineers, manufacturers, product designers, research teams, and artists, sourced from around the world. Placing a particular emphasis on research and experimentation, authors show how prototyping can inform architecture with maquettes, models and full-scale trial assemblies. The importance of prototyping within architecture to achieve high quality construction is also examined. Essays by international leaders in contemporary architectural prototyping and design are included.

Fabric formwork – Prototyping Concrete as Material, Process and Content; Af Anne-Mette Manelius.

The book documents the exhibition Prototyping Architec ture, which was inaugurated at Wolfson Hall, University of Nottingham, 2012, and then shown at the London Building Centre Gallery, 2013, where it was accompanied by the international conference Prototyping Architecture. The final stage of the exhibition is at Design at Riverside Gallery and University of Waterloo, 2013 for the ACADIA 2013 Adap tive Architecture international conference, Cambridge, Ontario.

Low-Cost Prototyping of Comfortable and Healthy Homes in Tanzania; Af Emanuele Naboni, Rasmus Bruun, Konstantin Ikonomides, Lorenz von Seidlein og Jakob Knudsen.

Robot Manufactured Formwork for Doubly Curved Concrete Surfaces with Precisely Embedded Optical Fibres Displaying Live Images; Af Johannes Rauff Greisen, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade. AUTARKI: Coupling a 1:1 Cross Laminated Timber Building Prototype with Parametric Energy Similation to Investigate Scenarios for Energy Self-Sufficiency; Af Emanuele Naboni, Jesper Nielsen og Alessandro Maccarini.

CINARK deltog i konferencen Prototyping Architecture fra den 21. til den 23. februar i Building Centre i London. I forbindelse med konferencen er der blevet udgivet en e-bog, hvor CINARK har været medvirkende til at forfatte fire konference papers. Det drejer sig om:

review / paper contribution / e-bog 120

UDGIVET Marts 2013 BIDRAGYDERE Anne Mette Manelius, Johannes Rauff Greisen, Emanuele Naboni, Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen, Tenna Beck

Fabric formwork â&#x20AC;&#x201C; Prototyping Concrete as Material, Process and Content. Af Anne-Mette Manelius.

AUTARKI: Coupling a 1:1 Cross Laminated Timber Building Prototype with Parametric Energy Similation to Investigate Scenarios for Energy Self-Sufficiency. Af Emanuele Naboni, Jesper Nielsen og Alessandro Maccarini.

Robot Manufactured Formwork for Doubly Curved Concrete Surfaces with Precisely Embedded Optical Fibres Displaying Live Image. Af Johannes Rauff Griesen.

121

Svartlamoen socialt boligbyggeri. Trondheim. Brendeland og Kristoffersen

TRæ! i en bæredygtig fremtid? Som led i CINARKs fokus på materialer (se også Mur Sten og Flydende Sten) blev der skrevet en udredning og afholdt et symposium om træ i byggeriet. Formålet var dels at redegøre for, hvordan træ bruges i Danmark, dels at anspore til debat om hvilken rolle træ bør have i fremtidens byggekultur. Publikation Træ er et rent naturmateriale, det er let tilgængeligt, en fornybar ressource, og har blandt andet af disse grunde været anvendt til byggeri i årtusinder. Desuden er dets mangeartede stoflige egenskaber og dets rige muligheder for anvendelse og formgivning af stor betydning i arkitektonisk sammenhæng. Men vigtigst af alt har træ utvetydigt en række fordele, hvad angår dets bæredygtige egenskaber. Meget i tiden peger på, at træ vil opleve en renæssance i byggeriet; der er udviklet nye typer af træprodukter og byggeteknikker, ligesom der er et udtalt behov for at bygge mere bæredygtigt, end vi hidtil har gjort. Her tænkes ikke alene på omtanke

ved forbrug af ressourcer som materialer og energi i byggeriet, men lige så vigtigt på, at der udvikles løsninger, som forhindrer en tiltagende forurening af miljøet. Publikationens primære formål er at anspore til debat. Med udgangspunkt i en række interviews og cases er det ønsket fra forskellige vinkler at belyse, hvordan det står til med træbyggeri i Danmark. Hensigten er således at eksemplificere og diskutere, hvordan man bygger med træ i Danmark – dog har vi valgt at inddrage udenlandske projekter for at udvide diskussionen. I publikationen beskæftiger vi os med konkrete eksempler på forskellige former for træbyggeri i Danmark. Her ser vi på nogle af de muligheder og perspektiver, som de enkelte produkter, forskellige byggeteknikker og færdige træbyggerier peger på. De udvalgte cases er repræsentative og har til formål at tilvejebringe nogle almene udsagn om, hvordan træbyggeri kan tage sig ud. Brugen af træ i byggeriet kan groft opdeles i tre grupper: Det, som er uden på bygningen (facadebeklædning, yderdøre. vinduesrammer mv.), det, som er inde i bygningen (gulve, lofter, skillevægge, paneler, døre, møbler mv.), og det, der ligger imellem (konstruktionsdele som spær, tagremme, stolper, massivtræselementer mv.). I publikationen er blikket rettet mod det mellemliggende lag – altså konstruktionen. Når der tales om ’træbyggeri’ i nærværende publikation, drejer det sig derfor om bygnin ger, hvor de bærende konstruktioner består af træ.

SYMPOSIUM / PUBLIKATION

122

Symposium November 2013 Publikation 2013 projektdeltagere Nikolaj Callisen Friis, Anne Beim, Natalie Georg Jensen Forfattere Nikolaj Callisen Friis og Kasper Sànchez Vibæk

123

124

Publikationen er hverken en redegørelse for træs tekniske egenskaber eller en samling anvisninger på, hvordan man kan bygge med træ. Byggeri med træ er et anseligt vidensfelt, som allerede er veldokumenteret, og meningen er ikke at afdække hele dette felt, men at skildre aktuelle tendenser, som er interessante i arkitektonisk sammenhæng. Det er vores håb – trods emnets størrelse og publikationens begrænsede omfang – at vi her kan bidrage til en nuanceret diskussion og dermed også potentielt til bedre og mere bæredygtig anvendelse af træ i dansk byggeri i fremtiden. Symposium Dagsordnen for symposiet var at sætte fokus på træs potentialer som led i en bæredygtig udvikling af byggeriet. Med udgangspunkt i forskellige eksempler og synspunkter, som spænder på tværs af fremstillingsvilkår, over brandkrav og vedligehold til arkitektoniske ambitioner, var målet med symposiet at skabe overblik over feltet og anspore til debat. Formålet var at drøfte, hvordan man bygger med træ i Danmark, og for at perspektivere diskussionen var et par udenlandske arkitekter inviteret.

Produktionshal Taasinge Træ.

Program 1. Del - Politisk agenda Anne Beim, CINARK Rektor, Lene Dammand Lund, KADK Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Martin Einfeldt / Træ Er Miljø 2. Del - Træ i byggeriet Jesper Hoffmann / Scandi Byg Søren Rasmussen / ONV Søren Nielsen / Vandkunsten 3. Del - Træs egenskaber og potentialer Anders Bach Vestergaard / DBI Majbrit Hirche / NTNU Olga Popovic Larsen / KADK 4. Del - Learning from abroad Olav Kristoffersen / Brendeland & Kristoffersen Sadie Morgan / dRMM

125

Winding Wall. Tektonisk undersøgelse af murværkets potentiale. Thomas Bo Jensen.

WINDING WALL Formålet med Winding Wall er at pege på tektoniske, funktionelle og bygningsfysiske fortrin ved ”diafragmamuren”, som er en homogen hulmurskonstruktion med faste bindere, der stabiliserer muren på tværs. Den tykke mur levner rigelig plads til isolering. Afhængig af orientering og krav til bæreevne kan murtykkelsen varieres. Dette skaber tektonisk musikalitet og åbner muligheder for at behandle muren rumligt – som et møbel med indbyggede kroge, nicher og hylder. Diafragmamuren er ikke afhængig af andre materialer end mursten og mørtel. Den homogene konstruktion har sundhedsmæssige og levetidsmæssige fordele, som moderne lagdelte konstruktioner ikke kan konkurrere med. Murværket Muren har udgangspunkt i en tykkelse på 2½ sten (59 cm), som reduceres til hhv. 2 stens (47 cm) og 1½ stens (35 cm) tykkelser. Forbandtet er en særlig variant af et gammelt munkeforbandt, bestående af henholdsvis et skifte af løber- løber-kop og et rent løberskifte etc. Kopperne danner lod

rette binderkolonner, der med jævne mellemrum gennembryder muren som tværstillede, stabiliserende vanger. Winding Wall har overtaget dette forbandt, men med uensartet afstand imellem binderkolonnerne, afhængig af de strukturelle behov. Kompositionens grundlæggende modul er 60 x 60 cm, hvilket er det mindst mulige eksakte kvadrat, der kan dannes med dansk standardmurmål. Alle længde- og højdemål, åbninger og nicher går op i dette 60 cm’s modul, bestående af 9 skifter i lodret mål og 2½ mursten i vandret mål. De lodrette binderkolonner afspejler murens konstruktive syntaks, forstået sådan, at overalt, hvor der i forbandtet ses en halv sten, forekommer der en indre forbindelse imellem formuren og bagmuren. Det tektoniske billede, der aftegnes i overfladernes fletværk, er således det konkrete udtryk for murens konstruktive syntaks. Dette gælder for så vidt også de murede stik over åbningerne og nicherne, der alle er konstruktivt nødvendige, idet ingen andre materialer end mursten og mørtel tillades. Mørtlen Winding Wall er opført med en sej vådblandet kalkmørtel, en såkaldt læskemørtel, der hærder under luftpåvirkning, idet den optager og binder kuldioxid. Denne kemiske proces bevirker, at kalkkrystaller vedvarende gendannes under opfugtning og tørring. Mørtelen kan derfor siges at have selvhelende egenskaber. Dens krystallinske kvaliteter holdes bygningsfysisk og æstetisk levende. I modsætning til vor tids cementmørtler har kalkmørtlen endvidere den fordel, at behovet for dilatationsfuger kan undgås, og at murstenene kan genbruges efter nedrivning.

forskning / demonstrationsprojekt 126

PROJEKTPERIODE 2013 - 2014. Projektet er del af forskningsprojektet ”Mod en Tektonisk Bæredygtig Byggekultur” PROJEKTANSVARLIG Thomas Bo Jensen Finansiering Finansieret med støtte fra Margot og Thovald Dreyers Fond

127

128

Facade med oplukkelige skoder. Loblolly House. Kieran Timberlake.

Material Ecologies in Architectural Design I foråret 2014 udbød CINARK kurset TEK5 – Material Eco logies in Architectural Design. Kurset fokusrede på begrebet Material Ecologies, der peger mod en øget opmærksomhed omkring måden, hvorpå ressourcer anvendes og genbruges indenfor arkitekturen og det byggede miljø. Derved rejses spørgsmålet: Hvordan kan vi som arkitekter arbejde proaktivt med bæredygtighed i den arkitektoniske designproces? Resultatet af de studerendes feltarbejde er samlet i en publikation, der undersøger og diskuterer, hvordan danske tegnestuer udvikler strategier inden for bæredygtighedsområdet og hvordan dette påvirker både deres arbejdsprocesser og det endelige arkitektoniske resultat – den færdige bygning. Publikationen præsenterer analyser af 7 danske tegnestuer, der er udvalgt, så de repræsenterer forskellige tilgange til bæredygtighedsfeltet lige fra små nystartede virksomheder til nogle af de mest etablerede tegnestuer inden for området.

Hver af de udvalgte virksomheder er blevet undersøgt af en gruppe af studerende. Undersøgelserne er organiseret og præsenteret ved hjælp af en på forhånd fastlagt skabelon. Først en kort introduktion af den enkelte tegnestue. Derefter en kortlægning af deres strategier inden for bæredygtighedsområdet baseret på interview med 1-2 medarbejdere fra tegnestuen. Så følger et casestudie af et konkret byggeprojekt med fokus på de bæredygtige tiltag i processen. Afslutningsvis reflekterer de studerende over tegnestuernes forskellige strategier og arbejdsmetoder.

Material ecologies in architectural Design

Kandidatkursus / publikation PROJEKTPERIODE Februar - maj 2014 PUBLIKATION 2014 Projektansvarlig Ulrik Stylsvig Madsen

129

Galleri bygget af genbrugsmaterialer. Rake Visningsrum, Trondheim. Foto: Marius Waagard.

Bosætning Økologi og Tektonik Kandidatprogrammet er en del af arkitektskolens nye struktur, som træder i kraft fra efteråret 2014. Programmet knytter sig direkte til forskningsmiljøet omkring CINARK og ledes af studielektor Frans Drewniak i samarbejde med Anne Beim. Udgangspunktet for kandidatprogrammet er et tæt samarbejde mellem forskning og praksis – hvor de studerende opbygger kompetencer til at agere reflekteret med forståelse for det samfundsmæssige og etiske ansvar, som knytter sig til arkitektfaget. Gennem en kombination af akademisk vi-

Det moderne tanghus på Læsø. Tegnestuen Vandkunsten. Foto: Helene Høyer Mikkelsen.

densopbygning og kunstnerisk praksis gøres den studerende i stand til selvstændigt at opbygge sin egen faglige profil. Bosætning, økologi og tektonik spænder samlet set et fagligt felt ud, der fokuserer på forståelsen af det færdige bygningsværk i en større sammenhæng. Det handler om at skabe og styrke relationer – om at knytte komplekse dele sammen til robuste helheder. Programmets tre temaer er derfor ikke tre selvstændige specialer, men skaber i samspil en særlig måde at tilgå arkitekturen på, som åbner for nye spørgsmål og alternative løsninger. Bosætning – hvad vil det sige at bosætte sig, at skabe rum for mennesker i en større social og kulturel kontekst? Hvordan udvikler vi byer og boformer, der tilgodeser individets trivsel, samtidig med at Jordens økosystemer sikres ikke kun her og nu, men også for kommende generationer? Økologi – en holistisk forståelse af ressourcer, hvor naturen ses som et sammenhængende system af indbyrdes afhængige dele i sund balance. Hvordan påvirker denne forståelse byggeriets processer og metoder – hvordan skaber vi arkitektur i samspil med naturen? Tektonik – et vidensfelt der vedrører arkitekturens konkrete tilblivelse, hvor målrettede analyser og designmetoder skaber klar forbindelse mellem del og helhed. Hvordan skaber vi bygningskonstruktioner der både socialt, kulturelt og byggeteknisk svarer på de økologiske og samfundsmæssige udfordringer vi står overfor?

kandidatprogram 130

Projektperiode 2014 - Projektansvarlige Franz Drewniak og Anne Beim

131

House Stonemann. Irland. Richard Murphy Architects. Towards an Ecology of Tectonics – the need for rethinking construction in architecture

Towards an Ecology of Tectonics

the need for rethinking construction in architecture Som afslutning på projektet ”Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur” udgives i efteråret 2014 antologien TO WARDS an ECOLOGY of TECTONICS – the need for rethink ing construction in architecture på forlaget Edition Axel Menges. Publikationen samler artikler skrevet af oplægsholderne fra projektets to symposier med forskergruppens egne tekster. Antologien er struktureret omkring tre temaer, der fokuserer på forskellige aspekter indenfor feltet: CULTURAL ECOLOGY En økologisk forståelse af verden sammenkæder individets velbefindende med dets omkringliggende miljø. Hvordan kan denne forståelse skabe base for en arkitektonisk praksis, der forankrer økologiske principper i en social og kulturel kontekst og kan det føre til ny kultur baseret på økologiske værdier? David Leatherbarrow: A Study in Cultural Ecology Karl Christiansen: Nature, Culture, Tectonics of Architecture Claus Bech-Danielsen: Sustainable Architecture: An Abstract Culture’s Search for Concrete Roots Børre Skodvin: The Complexity of Realness INDUSTRIALISED CRAFT Nye teknologier med fokus på energiperformance spiller en central rolle i bestræbelserne på at skabe en mere bæredyg-

132

tig byggekultur. Hvordan sikrer vi som arkitekter, at disse løsninger bliver en integreret del af bygningens udformning og dermed understøtter de tektoniske intentioner. Med andre ord, kan teknologi indgå som en integreret del af bygningen som helhed? Fredrik Nilsson: Making as Practice Ulrik Stylsvig Madsen: Constructing Immediacy Peter Thorsen: Practice as a Constructional Craft! Ole Egholm Pedersen: The Tectonic Complex of Concrete Charlotte Bundgaard: Ready-mades Revisited CONSTRUCTION MATERIALISED Nutidens byggeindustri står overfor en betydelig transformation hen imod mere industrielle byggeprocesser. Kan vi imødekomme disse udfordringer ved at fokusere på de tektoniske potentialer i traditionelle byggemetoder og derved fastholde fabrikationen som kernen i den arkitektoniske praksis? Bijoy Jain: Praxis Thomas Bo Jensen: The Poetry of Brickwork Johan Celsing: Gravity and Clemency Jonathan Hale: Cognitive Tectonics: From the Prehuman to the Posthuman

PUBLIKATION

FORLAG Edition Axel Menges REDAKTION Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen REDAKTIONSGRUPPE Charlotte Bundgaard, Karl Christiansen, Thomas Bo Jensen, Ole Egholm Pedersen BIDRAGYDERE Claus Bech-Danielsen, Johan Celsing, Karl Christiansen, Charlotte Bundgaard, Jonathan Hale, Bijoy Jain, Thomas Bo Jensen, David Leatherbarrow, Ulrik Stylsvig Madsen, Fredrik Nilsson, Ole Egholm Pedersen, Børre Skodvin, Peter Thorsen PUBLICERING 2014 FINANSIering FKK og KADK, Institut for Teknologi

133

134

Byggeplads på Ecole Nationale Supérieure d’Architecture de Paris-Belleville.

Bedre genanvendelse i Byggeriet

bidrag til en ressourcestrategi

Regeringen har i 2013 fremlagt en ressourcestrategi under titlen: ’Danmark uden affald – genanvend mere – forbrænd mindre’. Ressourcestrategien beskriver initiativer som understøtter eksisterende løsninger og som skærper grænsekra vene overfor de kendte forureningsfaktorer. Regeringens ressourcestrategi sætter endvidere fokus på bedre genanvendelse af beton, mursten, trykimprægneret træ og tagpap. Byggeriets rolle i ressourcestrategien er så central, at man med fordel kan undersøge og efterspørge, om der findes

bedre, alternative og innovationsbårne muligheder for værdiskabende genanvendelse af materialer og byggekomponenter, som er både vækstskabende, ressourcebesparende, miljøbeskyttende og kulturfremmende. Det handler for byggeriet ikke bare om at genanvende mere – men i den grad om at genanvende bedre. I samarbejde med Smith Innovation og Teknologisk Institut er CINARK ved at formulere et forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekt, som samler, undersøger og udvikler konkrete ideer og som distribuerer viden og inspiration bredt til byggeriets parter – fra det politiske beslutningsniveau til den handlekraftige iværksætter. Dette tænkes at ske via analyse af eksisterende udviklingsprojekter, beskrivelse af best-practise, samt en kvalificeret idéindsamling, modning og afprøvning der synliggør og aktiverer de vidensmiljøer og det vækstlag af virksomheder, der skal bære udviklingen frem mod bedre genanvendelse i byggeriet. Målet er at udpege muligheder, demonstrere udviklingsscenarier og konkretisere en flerhed af strategier til affaldshåndtering for byggeriet med henblik på bedre genanvendelse.

udredning / forskning PROJEKTPERIODE 2014 - 2018 (under ansøgning) PROJEKTDELTAGERE Anne Beim; Ulrik Stylsvig Madsen; Anne Mette Manelius, Teknologisk Institut; Natalie Mossin, Smith; Mie Wittenburg, Smith

135

Facadekonstruktionen i Bregenz Kunsthalle. Peter Zumthor. Foto: Thomas Bo Jensen.

COST Project

Adaptive Facades Network

Multifunctional and adaptive building envelopes can provide step-change improvements in the energy efficiency and economic value of new and refurbished buildings, while improv ing the wellbeing of building occupants. They therefore represent a significant and viable contribution to meeting the EU 2020 targets. There is a critical mass of European knowledge, expertise, resources, and skills in the fields relevant to adaptive facades, but the research efforts across the multi-disciplinary topics and the wide range of novel technologies are scatter ed across several R&D centres in Europe. This COST Action aims to harness this knowledge and will thereby generate new ideas and concepts at a fundamental and product/ system development level.

The work of this COST action is expected to from the basis for exploiting recent technological developments in adaptive façades and energy efficient buildings, and will help to train the future generation of façade R&D professionals in Europe. CINARK/KADK participates amongst other universities and industrial partners; Lucerne University of Applied Science & Arts, Arup Deutschland GmbH, Hafen City University Hamburg, TU Darmstadt, TU Munich, DTU, University of Aalborg, University of Zagreb, Permasteelisa S.p.A., Politecnico di Torino, NTNU/ZEB, TU Eindhoven, TU Delft.

This will be achieved by creating a research network with a strong multidisciplinary approach, involving academics, industrial partners from the façade supply chain, and other stakeholders. The COST Action will facilitate the sharing of experimental data, the development of modeling and simulation techniques, and the sharing of common evaluation methods.

forskningsnetværk 136

PROJEKTPERIODE 2014 - 2018 PROJEKTDELTAGER Anne Beim Finansiering Finansieret med støtte fra EU COST Network

137

138

Udstillingsmodel, boligprojekt i Centre Pompidou. Richard Rogers.

Fremtidens bæredygtige glasarkitektur

Formålet med projektet er at skabe ny viden som grundlag for at udvikle konkrete designløsninger inden for bæredygtig anvendelse af glas i dansk byggeri. På tværs af arkitektoniske, ressourcemæssige og teknologiske indsatsområder er det målet at danne en tværdisciplinær videns-/udviklingsplatform, hvorfra der kan skabes koncepter/modeller for innovative glasløsninger til brug for virksomheder i nybyggeri og renovering. Målet er at styrke international konkurrenceevne i denne del af dansk byggebranche. Projektet består af to hovedindsatser: 1) Etablering af et rammeprojekt der fungerer som koordinerende, supporterende og formidlende netværk. 2) Etablering og gennemførelse af tre ph.d.-projekter med overskrifterne: Glas – Lys, Liv & Trivsel; Glas – Bæredygtig Byggekultur & Tektonik, og Glassets – Performative Kvaliteter.

Ideen med rammeprojektet, som gennemføres med delta gelse af videnmiljøer og virksomheder, er at få koncentreret og accelereret en udvikling af bæredygtig anvendelse af glas og glasløsninger i byggeriet. Rammeprojektet kobler ligeledes forskellige faglige kompetencer sammen og koordinerer vigtige initiativer inden for glasområdet i Danmark og internationalt. På den baggrund skal rammeprojektet indkredse strategier til udvikling af koncepter, produkter og konstruk tionsløsninger, der kan føre til et lavere energi- og ressourceforbrug, et enklere konstruktionsdesign og en højere grad af genanvendelse. I forlængelse heraf vil indeklima, brugeradfærd og menneskelig trivsel blive evalueret. De tre ph.d.- projekter behandler de samme emner videnskabeligt, men vil også indeholde konkrete forsøg med glas og udvikle innovative designprocesser og prototyper. Projekterne vil samlet blive det oplagte forum for idégenerering af nye projekter og evt. tilbud om undervisning på universitetsniveau og i sammenhæng med professionelle udbydere af efteruddannelse. Projektet starter medio 2014 og vil løbe over fire år, men det er ambitionen at knytte projektets aktiviteter til beslægtede forskningsprojekter i de respektive videnmiljøer og virksomheder, således at løbende deling af viden og formidling kan fortsætte efter projektperioden.

Forskning PROJEKTPERIODE 2014 - 2018 (under ansøgning) PROJEKTDELTAGERE Anne Beim (ansvarshavende); Peter Andreas Sattrup, DTU; Lars Henriksen, Teknologisk Institut Finansiering Finansieret med støtte fra KADK, VELUX; DOVISTA, Glasindustrien, Glarmesterlauget

139

140

Farum Midtpunkt. Fællestegnestuen.

kræs

arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø

Hvad er formålet med KRÆS? KRÆS har det overordnede formål at højne arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø til glæde for menneskelig udvikling og trivsel såvel som en mere helhedsorienteret forvaltning af vores naturressourcer. Ved at gøre begrebet ’arkitektonisk kvalitet’ konkret og operationelt er det ønsket, at det i højere grad kan indarbejdes i arbejdsgangene hos de offentlige myndigheder (kommunerne), hos bygherrer, samt at det forankres i bevidstheden hos den enkelte borger (bruger). Hvad er KRÆS? KRÆS er et fireårigt projekt, der består af både forskningsog formidlingsaktiviteter og munder ud i konkrete værktøjer og en samlet operationel vidensbank til brug særligt ude i landets kommuner. Kombinationen af værktøjer og vidensbank tænkes anvendt i forhold til overordnet strategisk planlægning, konkrete kommunale byggeopgaver og dialog med borgerne.

Kort beskrivelse Det grundlæggende koncept bag projektrammen kaldes KRÆS, fordi det handler om Kontekst, Ressourcer, Æstetik og Socialitet. KRÆS-projektet vil samle det hidtil største materiale om det bygningsfysiske miljøs betydning for danskernes trivsel. Undersøgelserne er både nytænkende og utraditionelle, idet en del af dataindsamlingen, vil ske ved opsøgende arbejde blandt borgerne i landets kommuner, der samtidig involveres direkte i projektet. De udvalgte kommuner fordeles over landets fem regioner med særligt fokus på landdistrikterne. Kommunerne har i dag hovedansvaret for at stille krav til (og godkende) vore bygningers, byers og grønne arealers udformning og kvalitet og dermed også til den samfundsværdi de skal have for fremtidige generationer. Med KRÆS-undersøgelserne kommer der øget fokus på kvaliteten og betydningen af det bygningsfysiske miljø i Danmark: De fysiske rammers indvirkning på menneskelig trivsel bliver kortlagt, og herved kan kommunernes boligsociale, bygningskulturelle og grønne profil styrkes. Kommunerne får med konkrete værktøjer mulighed for at arbejde med,

forskning / kommunikationsprojekt Projektperiode 2014 - (under ansøgning) Projektansvarlige Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen, Kasper Sanchez Vibæk, Tenna Beck

141

Boligbebyggelse Bregenz.

formidle, diskutere og forbedre deres egen indsats og samtidig sammenligne den med andres.

Disse organisationer har samtidig givet tilsagn til at indgå i et samarbejde omkring projektet.

Forskning viser, at dårlig planlægning (udnyttelse) af vore land-, by- og boligområder, uhensigtsmæssige tekniske løsninger samt begrænsede muligheder for at udvikle sociale sammenhænge har stor betydning for manglende menneskelig trivsel og unødvendigt ressourcespild. Mens antallet af f.eks. dårligt isolerede huse og utidssvarende boliger har været faldende, er antallet af bygninger med ringe komfort, låste løsninger uden fleksibilitet og byggesager med sjusk eller svigt i både nybyggeri og ombygning stigende. Der er forsket meget i de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af disse indbyrdes afhængige faktorer, men der mangler viden og dokumentation om, hvilke indsatser – på overordnet planlægningsniveau og konkret bygningsniveau, der reelt gør en forskel i et fremadrettet perspektiv. Med KRÆS-undersøgelserne styrkes det videnskabelige grundlag for det fremtidige arbejde med at skabe attraktive, bæredygtige og sammenhængende bygningsfysiske miljøer. Dette grundlag vil med fordel kunne viderebearbejdes til at indgå i arbejde hos fx Green Building

Internationale perspektiver Skønt det det umiddelbart ligger udenfor det beskrevne projekt, vil det – set i et længere perspektiv – være oplagt at introducere KRÆS-konceptet (på engelsk ARCS – Aesthetics, Resources, Context and Sociality) i en international sammenhæng. På europæisk plan vurderer vi at selve KRÆS-konceptet som arbejdsværktøj enkelt kan udvikles så det tilpasses regionale forhold. Den viden der indsamles gennem KRÆS-undersøgelserne må derimod siges at være forholdsvis lokalt forankret. Ved etableringen af konceptet i en anden regional kontekst vil det derfor være nødvendigt at indsamle viden baseret på de lokale forhold. Det vurderes dog, at der i selve KRÆS-konceptet ligger et stort potentiale for både en national, regional og international udvikling af feltet arkitektonisk kvalitet.

Council Denmark og i DGNB-DK certificeringsordningen. Ligeledes vil en målrettet og aktiv formidling i projektet skabe både dialog og fortløbende forankring af de grundlæggende principper i KRÆS-konceptet. Samarbejdspartnere KRÆS-projektet er koordineret med Akademisk Arkitektforening, som arbejder intensivt på at alle landets kommuner skal have en arkitekturpolitik. KRÆS-projektets tilgang til arkitektonisk kvalitet kan oplagt også understøtte dette arbejde. Projektet tager organisatorisk afsæt i eksisterende forskningsmiljøer ved KADK og ledes af forskere fra Institut for Arkitekturens Teknologi / CINARK. En følgegruppe er allerede etableret bestående af centrale personer bl.a. fra Kommunernes Landsforening, Bygherreforeningen, Statens Byggeforskningsinstitut og Akademisk Arkitektforening.

142

143

Udgivet af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Redaktion Anne Beim, Nikolaj Callisen Friis og Ulrik Stylsvig Madsen FOTOS Alle fotos © CINARK med mindre andet er anført Grafisk tilrettelæggelse Nikolaj Callisen Friis og Jens V. Nielsen produktion production facilities ISBN 978-87-7830-345-5 COPYRIGHT © Kunstakademiets Arkitektskole, CINARK 2014 www.cinark.dk 144

Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes AllĂŠ 10 1435 KĂ¸benhavn K www.cinark.dk

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

cinark 10

Center for Industriel Arkitektur