BACHELOR I ARKITEKTUR
Kunstakademiets Arkitektskole Skab din fremtid – Optagelse 2014
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen
BACHELOR I ARKITEKTUR Kunstakademiets Arkitektskole Skab din fremtid – Optagelse 2014
Indholdsfortegnelse
Velkommen
01
Om Kunstakademiets Arkitektskole
03
Hvad kan jeg blive?
07
Sådan søger du ind
09
– Kvote 1
10
– Kvote 2
15
Dispensationsmuligheder
21
Vigtige datoer
25
Design & layout
Foto
Daniel Siim
KADK
© KADK
Kunstakademiets Arkitektskole
Velkommen til: Kunstakademiets Arkitektskole
I optagelsesfolderen du sidder med i hånden, har vi samlet det materiale, du har brug for, hvis du har planer om at søge ind på arkitektuddannelsen på KADK. Du kan finde oplysninger om ansøgningsfrister, optagelseskrav og studieforløb. Og du kan samtidig få et indtryk af, hvordan uddannelsen og studielivet folder sig ud i KADK’s smukke rammer. KADK er en nyfusioneret uddannelsesinstitution, som har samlet tre forskellige skoler under sit tag: Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen. Kommer du ind på en af vores uddannelser, bliver du en del af et kreativt miljø, som lægger stor vægt på at give dig og din faglighed de allerbedste betingelser. Du møder internationalt anerkendte undervisere og forskere, og vores unikke værksteds- og laboratoriefaciliteter giver dig rige muligheder for at omsætte teori til praksis. Det hele bindes sammen af et intenst studiemiljø, som afspejler den tætte dialog med underviserne og vores studerendes engagement i KADK og i hinanden. Ses vi på KADK? Det håber jeg.
Venlig hilsen Lene Dammand Lund Rektor
1
Velkommen til KADK
2
Kunstakademiets Arkitektskole
Om Kunstakademiets Arkitektskole Arkitektuddannelsen Arkitektuddannelsen er en 5-årig uddannelse, der er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse – samt mulighed for at videreuddanne sig med en ph.d.
3
Arkitektuddannelsen
På arkitektuddannelsen vil du møde 900 engagerede medstuderende, der arbejder koncentreret med arkitektur i alle dens afskygninger. Uddannelsens spænder i skala fra byplaner til design, og herunder kan du beskæftige dig med et væld af temaer: byplanlægning, landskab, restaurering, bæredygtighed, møbel- og lysdesign, formgivning gennem IT, arkitekturpolitik og meget mere. Som arkitektstuderende arbejder du i høj grad projektorienteret. Det betyder at undervisningen er orienteret omkring et konkret projekt, der baseres på et program, som angiver hvor, hvornår og hvad, men ikke hvordan. Det skal du afgøre. Du tegner, skriver og bygger modeller. Du udvikler ideer og undersøger muligheder og formidler. Der findes ikke rigtige og forkerte svar – filosofien er at du lærer ved at øve dig og hele tiden udvide din viden og forståelse af arkitektur. Dette gør du bl.a. ved at være en aktiv deltager i et levende og hektisk studiemiljø og dit udbytte af studiet er meget afhængigt af, at du engagerer dig i projekterne. Den største udfordring er måske, at du skal finde din egen måde at gøre det på.
4
Kunstakademiets Arkitektskole
På arkitektuddannelsen er du tilknyttet et institut, hvor du får dit eget bord på tegnesalen. Instituttet tilrettelægger undervisningen og vejleder dig løbende. Dialogen med dine undervisere og medstuderende prioriteres højt – også på tværs af årgange. Ud over tegnebordsundervisning, hvor du diskuterer dit projekt med din underviser, vil du også møde andre undervisningsformer. Der er kritik og gennemgange, hvor du præsenterer dit projekt for dit hold og dine undervisere, og der er forelæsningsrækker, seminarer, workshops, praktik og studierejser. Et levende og internationalt studiemiljø Arkitektstuderende opholder sig meget på skolen. De arbejder selvfølgelig på skolen, men de gør meget mere end det. De mødes over en kop kaffe i kantinen, de ser udstillinger, de udstiller selv, de spiller bold på de store græsplæner, de mødes i kajak- og roklubben og de holder rigtig gode fester. Arkitektskolen er en international skole med mange udenlandske studerende, og vi lægger stor vægt på at sende vores studerende ud hele verden på studieture og udvekslingsophold. Holmen danner en slags campus for en række kunstneriske uddannelser. Udover KADK finder du også Skolen for Moderne Dans, Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole og Rytmisk Musikkonservatorium. Du kan læse mere om arkitektuddannelsen på www.karch.dk
5
Arkitektuddannelsen
6
Kunstakademiets Arkitektskole
Hvad kan jeg blive? De fleste arkitekter er beskæftiget enten på private tegnestuer eller med arkitektopgaver i det offentlige. En mindre del er beskæftiget som arkitekter i andre typer af virksomheder. Arkitektbranchen er meget konjunkturfølsom, og der er tradition for at arkitekter rejser derhen, hvor arbejdet er. Lige nu er det i Sverige, Norge og Kina. Du kan se en film med en række forskellige arkitekter som fortæller om deres arbejde på www.karch.dk/uddannelse
7
Hvad kan jeg blive?
8
Kunstakademiets Arkitektskole
Sådan søger du ind Optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole Kunstakademiets Arkitektskole optager nye studerende på bacheloruddannelsen én gang om året. Her finder du vejledning og tidsfrister til optagelsesforløbet. Din vej til arkitektuddannelsen begynder med et KOT-skema. Du kan søge om optagelse i kvote 1 og i kvote 2. I 2014 optager vi 200 studerende: 60% i kvote 1 og 40% i kvote 2.
Kvote 1:
Kvote 2:
A
KOT-ansøgning
A
KOT-ansøgning
B
Studieplads
B
Hjemmeopgave
C
Optagelsesprøve
D
Studieplads
Dispensationsmuligheder:
9
A
Hvem kan søge om dispensation?
B
Sådan søger du dispensation
Optagelse
Kvote 1: A
KOT-ansøgning på www.optagelse.dk Du skal søge om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Det skal gøres digitalt med NemID via www.optagelse.dk. Der kan du også finde en vejledning til den digitale ansøgning. Hvis du ikke har et dansk cpr-nummer, kan du få vejledning til hvordan du søger digitalt på www.optagelse.dk. I kvote 1 bliver du alene vurderet på dit eksamensgennemsnit. Vi omregner ligestillede, udenlandske eksaminer og tilskriver bonus for tidlig studiestart samt omregner eksaminer fra en tidligere karakterskala. Har du en dansk gymnasial uddannelse, bliver dit eksamensbevis automatisk vedhæftet din ansøgning hvis din eksamen er fra 2004 eller senere. Har du en udenlandsk eksamen eller en eksamen som er fra før 2004, skal du selv vedhæfte en kopi af dit originale eksamensbevis. Ansøgningsfrister Har du en dansk gymnasial eksamen er ansøgningsfristen i kvote 1 den 5. juli 2014 kl. 12.00. Har du en udenlandsk eksamen eller søger du dispensation, er ansøgningsfristen i kvote 1 den 15. marts 2014 kl. 12.00. Husk at læse om dispensationsmuligheder på side 21-22. Tager du din adgangsgivende eksamen i sommeren 2014, skal vi have dokumentation for at du har bestået senest den 5. juli 2014 kl. 12.00. Obs: Fra 2015 optager vi kun studerende i kvote 2. Der vil ske ændringer i optagelsesforløbet men hvilke kan vi ikke sige endnu. Vi opfordrer dig til at følge med på vores hjemmeside.
10
Kunstakademiets Arkitektskole
A
Adgangsgivende eksamen Følgende eksaminer er adgangsgivende: •
Studentereksamen (stx)
•
Højere forberedelseseksamen (hf)
•
Højere handelseksamen (hhx)
•
Højere teknisk eksamen (htx)
•
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
•
Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen
•
Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
•
Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB), dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
•
Udenlandsk eksamen m.v., som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande samt fra EØS-lande
•
Bygningskonstruktøreksamen
Du kan læse mere om udenlandske eksaminer på www.fivu i ”Eksamenshåndbogen”.
11
Optagelse
B
Studieplads Hvis vi tilbyder dig en studieplads, vil du modtage et optagelsesbrev fra os den 31. juli 2014. Senest den 15. august 2014 skal du på mail bekræfte over for os, at du accepterer tilbuddet om en plads. Hvis du ikke accepterer pladsen, vil den blive tilbudt til en anden ansøger. Standby-plads Du har mulighed for at søge en standby-plads (punkt 3 i KOT-skemaet). Hvis vi tildeler dig en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på uddannelser du har prioriteret lavere på KOT-skemaet. Får du en standby-plads, giver vi dig besked den 31. juli 2014. Med en standby-plads står du på venteliste og kan blive tilbudt en studieplads frem til den 29. august 2014. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i 2014, er du garanteret en plads i 2015, hvis du søger uddannelsen igen i 2015. Siger du nej til en studieplads du bliver tilbudt i 2014, mister du tilsagnet om en studieplads i 2015. Du kan altså ikke reservere en studieplads til næste år.
12
Kunstakademiets Arkitektskole
13
Optagelse
14
Kunstakademiets Arkitektskole
Kvote 2: A
KOT-ansøgning på www.optagelse.dk I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af materiale som vi beder dig udarbejde. Dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen er uden betydning - eksamen skal blot være bestået. Nogle få ansøgere kan KUN søge om optagelse gennem kvote 2: •
Ansøgere der søger dispensation for adgangsgivende eksamen.
•
Ansøgere hvis eksamen ifølge Styrelsen for Videregående Uddannelser kun giver adgang til at søge gennem kvote 2.
Du søger om optagelse digitalt på www.optagelse.dk med NemID. Har du ikke et dansk cpr-nummer, får du vejledning til hvordan du søger digitalt på www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen i kvote 2 er den 15. marts 2014 kl. 12.00. Obs: Fra 2015 optager vi kun studerende i kvote 2. Der vil ske ændringer i optagelsesforløbet men hvilke kan vi ikke sige endnu. Vi opfordrer dig til at følge med på vores hjemmeside.
15
Optagelse
A
Adgangsgivende eksamen Følgende eksaminer er adgangsgivende: •
Studentereksamen (stx)
•
Højere forberedelseseksamen (hf)
•
Højere handelseksamen (hhx)
•
Højere teknisk eksamen (htx)
•
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
•
Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen
•
Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
•
Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB), dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
•
Udenlandsk eksamen m.v., som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande samt fra EØS-lande
•
Bygningskonstruktøreksamen
Du kan læse mere om udenlandske eksaminer på www.fivu.dk. Se ”Eksamenshåndbogen”.
16
Kunstakademiets Arkitektskole
B
Hjemmeopgave Alle ansøgere i kvote 2 skal aflevere en hjemmeopgave. Hjemmeopgaven er en mindre opgave der skal demonstrere din forståelse for og indlevelse i arkitektur. I opgaven bliver du bedt om at identificere en arkitektonisk problemstilling og formulere ideer og løsninger i relation til den problemstilling du har valgt. Du finder hjemmeopgaven på www.karch.dk senest den 20. januar 2014. Afleveringsfrist Din besvarelse af hjemmeopgaven skal være os i hænde senest fredag den 15. marts 2014 kl. 12.00. Modtager vi din opgave efter ansøgningsfristen, vil den ikke blive bedømt, og du vil ikke blive vurderet som ansøger i kvote 2. Du skal sende eller aflevere din besvarelse til: Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K Din hjemmeopgave kan kun afleveres i analog form, dvs. du må ikke vedhæfte den som bilag til din digitale ansøgning. På bagsiden af alle ark i opgaven skal du skrive dit navn og dit cpr.nr. Husk at du samtidig skal sende din KOT-ansøgning digitalt på www.optagelse.dk inden ansøgningsfristen den 15. marts 2014 kl. 12.00. NB: Optagelse i kvote 2 på arkitektuddannelsen er koordineret mellem Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole. Søger du om optagelse på begge skoler, skal du kun sende en hjemmeopgave til den skole, du har prioriteret højest. Vurdering af hjemmeopgave Hjemmeopgaverne vurderes af skolernes optagelsesudvalg som udvælger de ansøgere som skal til optagelsesprøve. Du får besked på, om du er udvalgt til optagelsesprøve den 28. april 2014. Afhentning af hjemmeopgave Vi returnerer ikke hjemmeopgaver, men du er velkommen til at hente din opgave på skolen. Du skal hente din opgave senest den 28. maj 2014.
17
Optagelse
C
Optagelsesprøven Optagelsesprøven finder sted over to fulde dage i weekenden den 24.-25. maj 2014. Til optagelsesprøven bliver du stillet over for opgaver der samlet set belyser din motivation, forståelse for og anlæg for: •
At identificere en arkitektonisk problemstilling og formulere ideer og løsninger i relation til denne
•
At undersøge og bearbejde rumlige relationer
•
At redegøre for og udtrykke ideer og tanker rumligt gennem tegning
•
At arbejde i model
NB: Søger du både Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, skal du kun til én optagelsesprøve. Af pladshensyn kan vi ikke garantere dig, at du kommer til prøve på den af arkitektskolerne som du har prioriteret højest. Vurdering af optagelsesprøve Arkitektskolernes optagelsesudvalg vurderer alle opgaver. Det er ikke muligt at få sine besvarelser udleveret, da alle opgaver destrueres efter afsluttet bedømmelse. Hvis du ikke bliver optaget i kvote 2, vil vi senere vurdere din ansøgning i kvote 1, hvis din eksamen ifølge Styrelsen for Videregående Uddannelser giver adgang til at søge gennem kvote 1.
18
Kunstakademiets Arkitektskole
D
Studieplads Hvis vi tilbyder dig en studieplads, vil du modtage et optagelsesbrev den 31. juli 2014. Senest den 15. august skal du på mail bekræfte over for os, at du accepterer tilbuddet om en plads. Hvis du ikke accepterer pladsen inden fristen, vil den blive tilbudt til en anden ansøger. Standby-plads Du har mulighed for at søge en standby-plads (punkt 3 i KOT-skemaet). Hvis vi tildeler dig en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på uddannelser du har prioriteret lavere på KOT-skemaet. Får du en standby-plads, giver vi dig besked den 31. juli 2014. Med en standby-plads står du på venteliste og kan blive tilbudt en studieplads frem til den 29. august 2014. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i 2014, er du garanteret en plads i 2015, hvis du søger uddannelsen igen i 2015. Siger du nej, til en studieplads du bliver tilbudt i 2014, mister du tilsagnet om en studieplads i 2015.
19
Optagelse
20
Kunstakademiets Arkitektskole
Dispensationsmuligheder A
Hvem skal søge dispensation? I følgende tilfælde har du mulighed for at søge om dispensation fra vores optagelsesregler (punkt 4-6 i KOT-skemaet): •
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen (punkt 4)
•
Hvis du allerede har afsluttet en kandidatuddannelse (”kandidatreglen”, punkt 5)
•
Hvis du ønsker forlængelse for tilskrivning af bonus for tidlig studiestart (”bonusreglen”, punkt 6)
•
21
Hvis du ikke opfylder vores krav til danskkundskaber
Dispensation
B
Sådan søger du dispensation Du skal bruge det særlige dispensationsskema, som du finder på vores hjemmeside. Dit ansøgningsmateriale og dokumentation skal vedhæftes som bilag til din digitale KOTansøgning. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2014 kl. 12.00 både for ansøgere i kvote 1 og i kvote 2. Adgangsgivende eksamen I din ansøgning skal du redegøre for og dokumentere de kvalifikationer som i dine øjne kan opveje det at have en adgangsgivende eksamen samt motivere dit valg af netop arkitektuddannelsen. Følgende formelle krav skal samlet være opfyldt og dokumenteret for at give grundlag for bevilling af dispensation: •
Folkeskolens afgangseksamen
•
En sammenhængende 3-årig fultidsuddannelse af boglig eller praktisk karakter Uddannelsen skal være gennemført inden for de sidste fem år
•
Kvalifikationer svarende til bestået gymnasial eksamen i fagene dansk, matematik, engelsk og fransk/tysk/spansk og samfundsfag/historie
Vidnesbyrd fra Rudolf Steiner Skole Har du vidnesbyrd fra 12 års Rudolf Steiner skolegang fra en dansk Rudolf Steiner skole, skal du søge dispensation for adgangsgivende eksamen. Dit vidnesbyrd skal vise et fagligt niveau svarende til bestået gymnasial eksamen. Du skal vedhæfte en motiveret ansøgning, hvori du redegør for dit valg af arkitektuddannelsen. OBS: Du skal ikke vedhæfte en kopi af dit vidnesbyrd som bilag til din digitale KOTansøgning, men i stedet sende eller aflevere en kopi til os. Kandidatreglen Har du allerede bestået en videregående uddannelse på kandidatniveau (i Danmark eller i udlandet), kan du kun blive optaget på arkitektuddannelsen hvis der er ledige pladser. Da der normalt ikke er ledige pladser, skal du søge om dispensation for kandidatreglen. Sammen med dispensationsansøgningsskemaet skal du vedhæfte en ansøgning, der motiverer dit valg af netop arkitektuddannelsen og redegør for, hvorfor det er nødvendigt for dig at tage endnu en videregående uddannelse.
22
Kunstakademiets Arkitektskole
B
Bonus for tidlig studiestart Ansøgere i kvote 1, der har eksamen fra 2012, 2013 eller 2014 får bonus for tidlig studiestart. Hvis du har været forhindret i at starte på en uddannelsen på grund af et af nedenstående forhold, kan du søge dispensation og få fristen forlænget. Din ansøgning skal indeholde en kort redegørelse for hvilke forhold der har gjort sig gældende samt dokumentation for dette. Du skal vedhæfte dispensationsansøgningen til din digitale ansøgning. Følgende forhold kan give grundlag for bevilling af dispensation: •
Værnepligttjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår
•
Uddannelse med henblik på udsendelse som led i forsvarets internationale operationer
•
Adoption og barsel
•
Længevarende sygdom
•
Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende
Sprogkrav Udenlandske ansøgere som ikke har dansk i deres adgangsgivende eksamen, skal have bestået ”Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge” (kaldet ”Studieprøven”). Vi skal have dokumentation for at du har bestået Studieprøven senest den 5. juli 2014 kl. 12.00. Nordiske ansøgere, der har haft dansk, svensk eller norsk i den adgangsgivende eksamen er undtaget fra denne regel. Hvis du ikke har taget Studieprøven men mener at dine kvalifikationer i dansk er på tilsvarende niveau, kan du søge dispensation. I din ansøgning skal du redegøre for dit niveau i dansk og for de forhold som du mener, giver grundlag for dispensation. Svar på dispensationsansøgningen Du får svar på din dispensationsansøgning senest den 24. april 2014.
23
Dispensation
Spørg os Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os studenterservice@kadk.dk, 4170 1900 (mandag-fredag kl. 10-14)
Regelgrundlag og nyttige links •
Eksamenshåndbogen finder du på Styrelsen for Videregående Uddannelsers hjemmeside www.fivu.dk
•
Uddannelsesguiden på www.ug.dk
•
Vejledninger om den Koordinerede Tilmelding (KOT) og digital ansøgning finder du på www.optagelse.dk
Åbent hus Vi inviterer til åbent hus på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen torsdag den 6. februar kl. 15-19.
24
Kunstakademiets Arkitektskole
Vigtige datoer FRISTER DU SKAL OVERHOLDE
15. marts 2014 kl. 12:00 • Ansøgningsfrist kvote 2 • Aflevere hjemmeopgave • Ansøgning med udenlandsk eksamen • Ansøgning om dispensation
24.-25 maj 2014 Deltage i optagelsesprøve
5. juli 2014 kl. 12:00 Frist for at sende dokumentation for bestået adgangsgivende eksamen i 2014 og bestået sprogprøve
15. august 2014 kl. 12:00 Bekræfte at du accepterer tilbuddet om en studieplads
Vigtige datoer
FRISTER VI SKAL OVERHOLDE
20. januar 2014 Offentliggøre hjemmeopgave på www.karch.dk
24. april 2014 Give svar på dispensationsansøgning
28. april 2014 Sende invitationer til optagelsesprøven
31. juli 2014* Give dig svar på om du er optaget på studiet
* Med forbehold for ændringer.
Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 Kbh. K Tlf. +45 4170 1500 www.karch.dk
Åbent hus Vi inviterer til åbent hus på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen torsdag den 6. februar kl. 15-19.