Velkommen til mariefestivalen 2014 lørdag morgen

Page 1

LØRDAG MORGEN DEN 6. SEPTEMBER 2014

MARIEFESTIVAL 2014, SKUDT MARIEFESTIVAL I ANSAGER

I GANG.

BORGMESTER ERIK BUHL ERKLÆREDE MARIEFESTIVAL NUMMER 2 FOR ÅBEN, OG MUSIKKEN SPILLER NU PÅ DE MANGE SCENER RUNDT OM I BYEN

Helge Engelbrecht bød velkommen fra Smagsgalleriets balkon, da det musikalske optog ankom efter en tur rundt i byen.

March fra Mariehaven til Torvet. Foto: Leroy M. Photography

MANGE FESTGLADE TILSKUERE OG MUSIKERE DELTOG, TRADITIONEN TRO I MARCHEN FRA MARIEHAVEN TIL TORVET, HVOR BORGMESTER ERIK BUHL SENERE ERKLÆREDE FESTIVALEN FOR ÅBEN . Musik og glæde spredte sig for alvor i Ansager da byens borgere, suppleret med de festglade gæster, traditionen tro, marcherede fra Mariehaven til Torvet. Byen ulmer af feststemning på alle gadehjørner, og fremstår yderst parat til at modtage de mange gæster til byen. De mange telte og pavilloner får byen til at føles som én stor festplads, der i weekenden skal huse de mange musikalske indslag.

Der er sket meget postivt for Ansager siden sidste år, kunne Magnus Dahlmann, formand for Ansager Byudvikling, berette. - Vi er blevet 30 flere i byen. Den negative udvikling i befolkningstallet er endelig vendt. Hotellet, som sidst var under ombygning står færdigt og i sidste uge blev byens mountainbike-bane åbnet i skoven. Efter flere musikalske numre og den traditionelle passage af rutebilen, kunne borgmester Erik Buhl åbne festivalen, og kort efter lød der musik fra teltene og scenerne rundt om i byen. Mariefestival 2014 er i fuld gang.

SE VIDEO FRA ÅBNINGEN: Fotograf: Niels Winther Åbningsceremonien på torvet. Foto: Leroy M. Photography


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.