TORSDAG DEN 31. AUGUST 2017
VELKOMMEN TIL MARIEFESTIVAL 2017 ÅBNING FREDAG PÅ TORVET
ANSAGER GØR KLAR TIL FOR FEMTE GANG AT MODTAGE OMKRING 1.500 GÆSTER. FRA FREDAG TIL SØNDAG VIL HELE BYEN VÆRE FYLDT AF ARRANGEMENTER OG KONCERTER. Mariefestivalen fejrer sit femte år med en åbningsceremoni, som starter i Mariehaven fredag kl. 15.30, hvorefter kunstnere, gæster og arrangører bevæger sig samlet hen mod torvet. Ved ankomsten til Ansager Torv vil der være en tale fra borgmesteren i Varde Kommune, Erik Buhl og formanden for Mariefestivalforeningen Lisbet Steen Mortensen. Derefter vil der være en fællessang, som findes i Mariefestival brochuren. Bagefter vil Ansager ny drengekor indvie Torvescenen kl 17:00 med et smalt, men righoldigt repertoire, der alle bygger på temaet: ” sange til Mor”.
TYVSTARTSKONCERTER FOR BØRN FREDAG KL. 13.00 FOR BØRN OG BARNLIGE SJÆLE OG FOR DE UNGE OG COOLE ER DER TYVSTARTSKONCERTER PÅ TRE SCENER.
Pigen med Paraplyen spiller for de yngste på Torvescenen. Dette er en børnekoncert som Julie Wieland står i spidsen for med sine egne børnesange.