ed mollis sem. Cum sociis natoque penatibus ntes, nascetur ridiculus mus. Vivamus tempus, nt, orci metus tempor ante, vestibulum comm eu ante dui. Nunc tempor ante eu urna tempor uada dolor eu varius. Lorem ipsum dolor sit ng elit. Sed fermentum congue a s convallis quis. Nam dolor ips end, volutpat ac tellus. Aenean venenatis temp rus dapibus eget. Nullam imperdiet nunc at tu e non metus diam. Mauris iaculis suscipit lore bibendum eu. Praesent placerat enim nec enim onec pharetra urna nec felis fringilla tempor u mentum lorem ac odio laoreet accumsan. Etiam aretra quam iaculis tristique. Phasellus et elit . Praesent diam metus, pellentesque ac tempu sto. Cras laoreet, lorem eget tristique placerat a, volutpat convallis felis justo sit amet tellus TYPOGRAFISKE REGLER & ANTIREGLER SFVK 2010
Lorem Ipsum SFVK 2 af 32
Lorem Ipsum SFVK 3 af 32
Lorem Ipsum SFVK 4 af 32
Lorem Ipsum SFVK 5 af 32
Indhold 1. TYPOGRAFISK HIERARKI MAN MÅ STARTE ET STED 2. SKRIFTANATOMI BOGSTAVER ER TING, IKKE BILLEDER AF TING. 3. TERMINOLOGI FISK I SÆTTEKASSEN OG BRØD I TEKSTEN 4. SKRIFTKLASSIFIKATION MYSTISKE MISTER VOX 5. SKRIFTDESIGN HAR DU KARAKTÉR? 6. TEKNOLOGI FRA BLY TIL BITS 7. DIGITAL TYPOGRAFI SKAL DER STÅ 28? 8. TYPOGRAFISK ETIQUETTE OLDSTYLE OR NO STYLE? 9. SERIF MED ELLER UDEN? OM FORNUFTIG SANS 10. KALLIGRAFI VS. TYPOGRAFI SKRIVER MASKINER? 11. SKRIFTHISTORIE ET SPØRGSMÅL OM STIL 12. SKYDNING LÆS; MELLEM LINJERNE
Lorem Ipsum SFVK 6 af 32
Lorem Ipsum SFVK 7 af 32
1. TYPOGRAFISK HIERARKI
Man må starte et sted Den hierarkiske opdeling af et givent tekstmateriale, styres grundlæggende af forholdet mellem luft og skrift. Begge dele fungerer på et makro -og et mikroplan. Luft markerer typisk pauser. Det kan være ophold i teksten såsom ordmellemrum, indryk eller linjeskift, men den hjælper også med at skabe fokus på enkeltelementer såsom underrubrikker, overskrifter og titler. Med skriften markeres hierarkiske niveauer i teksten ved hjælp af enten forskellig størrelse eller ændring af skriftens form. Idéen om at man ved brug af forskellige skriftformer kan indele eller ordne den samme tekst i flere lag og pege på gradsforskelle i forståelsen af det skrevne, er blevet en præmis i måden vi bruger skrift på. Bevidstheden om de tre latinske grundalfabeters oprindelse – Romerske kapitaler, Humanistisk Minuskel og Kursiv – er central for forståelsen af det typografiske håndværk. Grundformerne i det latinske alfabets store bogstaver stammer fra antikke romerske inskriptioner, hvoraf en af de vigtiste referencer er Den Trajanske søjle i Rom (113 ef.K.) Skriften på denne inskription, har – direkte eller indirekte – været inspirationskilde til de store bogstavers udformning i stort set alle latinske skrifter designet efter Gutenberg.
De små bogstaver i det latinske alfabet blev – i den form vi kender dem – opfundet af humanister i den italienske renæssance. Hummanisterne – en intellektuel elite – var optaget af det antikke roms kultur hvilken de søgte at genoplive, restaurere og i visse tilfælde forbedre. Inspireret af, hvad hummnisterne troede var antikke manuskripter, kopierede de den karolingiske minuskels former, dog i mere åben og detaljeret udgave som de kaldte Littera Hummanista. Nok var den hummanistiske minuskel – modsat den gotiske skrift – lys og fuld af ynde, men samtidig også fantastisk langsom at skrive. I takt med den øgede efterspørgsel af bøger og manuskripter var der behov for en skrift der udover at have æstetiske kvaliteter også kunne skrives hurtigt. Italieneren Poggio Bracioli tilskrives æren for opfindelsen af Corsiva Cancellarescha (det vi kender som kursive bogstaver) en lettere kondenseret og skråtstillet udgave af hummanisternes skrift.
» Det typografiske hierarki bør understøtte indholdet » Brug luft såvel som skriftgrader sparsomt » Eliminér overflødige niveauindelinger
Lorem Ipsum SFVK 8 af 32
Lorem Ipsum SFVK 9 af 32
2. SKRIFTANATOMI
Bogstaver er ting ikke billeder af ting Det latinske alfabets bogstaver bygger – i simpel forstand – på tre geometriske grundformer; kvadrat, cirkel og trekant. I sig selv symbolladede former der i vores fælles bevidsthed bliver til billeder på de ting der omgiver os. Sol, hus, kvinde. Billedet og symbolet ligger altså gemt i det latinske alfabets genetik, og måske defor taler bogstaverne til os som var de ting. Eric Gill skriver i hans bog »An Essay on Typography« fra 1931, følgende: »The shapes of letters do not derive their beauty from any sensual or sentimental reminiscences. No one can say that the O’s roundness appeals to us only because it is like that of an apple or of a girl’s breast or of the full moon. Letters are things, not pictures of things.«
– efter bl.a. Gofroy Tory, Leonardo Da Vinci og Albrect Dürer, er overleveringen af ideen om det selvstændige studie af skriftanatomi. Under et besøg på Dalis berømte museum i Figueras i Spanien, stoppede jeg op ved et maleri i et lille afluk med vægge beklædt i rød velour. En inskription på billedet, i soklen på en mamorsøjle havde fanget min opmærksomhed. Jeg beundrer Dalis malerteknik, men kunne her med et smil konstatere at han – efter de ganske ubehjælpsomt udførte bogstaver – ikke havde taget studiet af Romerske Majuskler videre seriøst. En god skrift har en stærk grundstruktur - en slags indre skelet - der som menneskets krop, »bevæger« de ydre dele. Man kan tale om en ydre og indre form.
Hvad Gill mener er at bogstaver er anatomiske størrelser, hele væsener med arme, ben, fødder og ører, hvis fysiognomi er et studie på lige linje med tegnerens studier over menneskekroppen. Analogien mellem bogstaverne og den menneskelige krops proportioner var blandt renæssancens kunstnere, filosofer og litterater fremherskende. Arven – i skriftmæssigt henseende
» Bogstaver er ting, strukturer, væsener med en helt egen karaktér » God skrift har en stærk grundstruktur
Lorem Ipsum SFVK 10 af 32
3. TERMINOLOGI
Fisk i sættekassen og brød i teksten Til ethvert fag hører en speciel jargon eller terminologi, der i selv selv er et sprog i sproget. Formålet med fagterminologi er at kunne udtrykke sig præcist om fænomener og problemstillinger der optræder som en del af det daglige arbejde. En stor del af den typografiske lingo og de ord der knytter sig til faget, blev udviklet på sætterierne og trykkerierne i gamle dage. Brødteksten udgjorde størstedelen af arbejdet med sætningen af en bog, og var det sætteren levede af, altså; Brødtekst, mens Fisk svømmer i
stimer er glatte, smutter nemt fra en og bevæger sig i det hele taget en del. Når der var uorden i sættekassen, eller et stykke sats faldt fra hindanden hed det således Fisk . En del af disse ord og begreber er blevet uaktuelle p.g.a. skiftende teknologier, mens en del stadig benyttes i det digitalte medie. Herefter følger – hvad man kunne kalde en typografisk parlør – en liste over de mest grundlæggende begreber.
» Hvis du vil opfattes som fagmand, så tal fagets sprog » Brug ikke ord som du ikke forstår » At forstå sproget er at forstå faget
Lorem Ipsum SFVK 11 af 32
Typografisk parlør BRØDTEKST Værkets hovedtekst. KALLIGRAFI Smuk skrift eller skønskrift. Sammensat af de græske ord Kallos og Graphein, der betyder henholdsvis smuk og skrift. Bruges som betegnelse for traditionelt skrifthåndværk. KAPITÆLER Majuskler der visuelt har samme højde som de små bogstaver, tegnet til en given skrifttype. Forkortes på engels som SC; Small Caps KLUMME(N) Tekstkasse. Af det latinske Columna der betyder søjle. Ofte referer man til brødteksten nar man taler om Klummen. KORREKTUR 1. korrektur er eksempelvis den første korrekturlæsning af den færdige sats. LIGATUR Sammenskrivning af to bogstaver. De mest almindeligt benyttede er fi og fl. MANUS(KRIPT) Enten et print af en given tekst før opsætning, eller den rå tekstfil. MARGIN Afstand fra klumme til papirets kant eller bogens indre margin.
PUNKTSTØRRELSE Størrelsen på skriften målt i punkter. Forkortes eksempelvis som Times 10 pkt. SATS Det opsatte tekstmateriale. SERIF Markeret afslutning på et pennestrøg. Populært betegnet som skriftens fødder. SKRIFTGRAD Størrelsen på skriften. SKRIFTSNIT del af en skrifttype, f.eks. det kursive snit til Centaur tager udgangspunkt i Arrighis kalligrafiske arbejder. SKRIFTTYPE Mekanisk skrift. Ordet bruges ofte om et alfabet bestående af majuskler og minuskler af samme karakter. SKYDNING Linjeafstand. SPATIERING Afstand mellem bogstaver. En spatie var i blysats et blindmateriale der brugtes til at justere afstanden mellem enkelete bogstaver. Man kan også tale om en given skrifts overordnde spatiering.
MINUSKELTAL Tal der har over -og underlængder. Forkortes ofte OSF; Old Style Figures.
UDENVÆRKER Tekstmateriale der supplerer hovedteksten, såsom, forord, indledning,bibliografi, litteraturliste, register eller kolofon.
OMBRYDNING Fremstilling af sats.
UDLIGNING Fordeling af luft mellem versaler.
OPENTYPE Opentype er et skriftformat der giver plads til 60.000 karakterer i en font. Opentype fonte forkortes ofte OT; Open Type. Forkortelserne STD; Standard & PRO; Professional benyttes af Adobe. Se artikel 7.
VERSALTAL Tal der har omtrent samme højde som versalerne. Forkortes ofte LF; Ligning Figures.
PRINCIPLAY-OUT En opsætning af tekst og udenværker der specificerer enkeltedelene i et givent design. Også kaldet typografiske specifikationer.
Lorem Ipsum SFVK 12 af 32
Klassifikationssystem af Robert Bringhurst fra bogen Elements of Typographic Style. Renæssance 15. & 16. årh. Barok 17. årh. Klassicisme 18. årh. Romantik 18. & 19. årh. Realisme 19. & tidlige 20. årh. Geometrisk modernisme 20. årh. Lyrisk modernisme 20. årh.
Lorem Ipsum SFVK 13 af 32
4. SKRIFTKLASSIFIKATION
Mystiske mr. Vox Aldrig i typografiens historie har der været så mange forskellige skrifttyper tilgængelige for den enkelte bruger, det være sig i private sammenhænge såvel som i professionelt regi. Skriftkataloger verden over tilbyder et broget udvalg af skrift der kommer ud i alle kroge af vores skriftkultur. Der er; fine bogskrifter fra tiden efter Gutenberg, skrifter der stadigt er våde fra skiltemalerens pensel eller grafittikunstnerens spraydåse. Skrifter der imiterer børns håndskrift ved siden af sirlige skriveskrifter fra 1700-tallets England. Der er selvhøjtidelige og alvorlige sanserif typer tegnet af tyske funktionalister ved siden af de grove anonyme plakatskrifter fra skriftstøberiernes tegnestuer. Alvorlige, legesyge, kantede eller funktionelle. For at holde styr på de eksisterende – og ikke mindst de mange nytilkomne kreationer – benyttede man sig på sætterierne af en række mere eller mindre uvidenskabelige og upræcise termer såsom, Antikva, Grotesk, Moderne og Aksidens, til klassifikation af skriftmaterialet. Det var den franske typograf, illustrator Maximillian Vox der i 1954, foreslog et typografisk klassifikationssystem, indelt i 10 grupper. Året efter lancerede han i det franske tidsskrift Caractère Noël, en revideret udgave af, bestående af 9 kategorier. Systemet vandt generel anerkendelse og har i en revideret form hørt til pensum i den typografiske undervisning på de fleste fag og sidenhen designskoler i europa [fig.1/2]. Ikke desto mindre er Voxs’ kriterier for klassification af skrift, som de termer han benytter, blandede og forudsætter et specifikt kendskab til typografiens historie som isoleret fænomen.
Den canadiske forfatter Robert Bringhurst, foreslår sin prisværdige bog Elements of Typographic Style, et alternativt klassifikationssystem, der udemærker sig ved sin enkle logik. Bringhurst benytter en generel terminologi som vi kender den fra kunsthitorien og referer eksempelvis til skrift som »barok« eller »postmoderne«[fig.3]. Systemet er har med bogens udbredelse fundet vej ind på de fleste designskoler og har – ikke mindst i kraft af sin evne til at knytte det typografske fag til en »virkelig« verden – vist sig brugbart. De typografiske skrifter hører til den grafiske formgivers nok vigtigste værktøj. Og ligesom en snedker har stemmejern i forskellige størrelser og former og mere end én slags skruetrækker at vælge imellem, må den grafiske formgiver have sin »værktøjskasse« med skrifter klar når en opgave skal løses. Det er tidskrævende og opslidende at skulle pløje sig vej gennem endeløse lister med tusinder af blandede skrifter.Prøv at lav dit eget system eller oversigt over de skrifter du bruger, så du ikke skal bruge energi på at adskille plakatskrifterne fra bogskrifterne. Lav dit eget system, eksempelvis: » Antikva (bogskrifter) » Pladeserif » Sans serif » Display » Symboler
» Kend dit skriftbibliotek » Lav et system der fungerer for dig
Lorem Ipsum SFVK 14 af 32
Lorem Ipsum SFVK 15 af 32
5. SKRIFTDESIGN
Har du karakter? Den tyske designer Erik Spiekermann satte engang – i et forord til en lille bog om skriften Dolly – spørgsmålstegn ved om man med mere en 30.000 skrifter tilgængelige på markedet, havde brug for flere skrifter? Et godt spørgsmål. Men også et spørgsmål der forudsætter at skrift eksisterer udelukkende for at opfylde et specifikt behov eller løse en bestemt opgave. At blive god til at tegne skrift og lære fontsoftware at kende tager lang tid og forudsætter en vis vedholdenhed. Man ser på seriffer i forstørrelseglas, studerer den rette hældning på det kursive »f«, afstemmer den visuelle vægt af det diagonal strøg i »k«, finpudser breddeværdier og kerningpar, altimens der ryger en ekstra decimal på bankkontoens røde tal. Motivationen for at tegne skrift er lige så forskellige som de mange folk der idag mere
end nogensinde har fundet vej ind i faget. De skrifttegnere jeg kender personligt og dem jeg kender gennem litteraturen har alle det tilfælles at de er forelskede i et eller andet aspekt af det skrevne sprog. Engang imellem dukker der en ny idé op, eller en opgave der tjener som undskyldning for at beskæftige sig med skrift, og måske løser man typografiske problemer undervejs, men mest af alt er der tale om en slags vedligeholdelse. Skriftdesign er ikke kun et levende og expressivt håndværk, men en selvstændig kultur, der på linje med andre kulturelle aktiviteter har behov for at være i bevægelse. Vi har nok ikke mere brug for nye skrifter end vi har for nye stole, lamper, sko, musik eller malerkunst.
» Form følger funktion » Form fødes af fantasi
6. TEKNOLOGI
Lorem Ipsum SFVK 16 af 32
Fra bly til bits Enhver teknologi består af en teknik og nogle redskaber. Aktiviteten at skrive er i den forstand – omend i primitiv grad – også en teknologi, ligesom stenhugning, kobbertryk og hækling er det. Man kan skelne mellem høj -og lavteknologi. Ser man på den teknologiske udvikling inden for det den grafiske branche som helhed, er det et stort og spraglet udvalg af teknologier der har haft betydning for skriften såvel som det typografiske fags udvikling.
Siden Gutenberg har faget oplevet fire store teknologiskifter, der hver især har udfordret dets udøvere til at tænke nyt og revidere de gamle rutiner og samtidigt åbnet for helt nye og mange gange berigende muligheder. På modsatte side er en kort oversigt over de fire vigtigste typografiske teknologier.
» Skrift og teknologi kan ikke adskilles » Tænk skrift og reproduktionsmetode sammen
2 1 3 e
4
5
[fig.1] Betegnelser for blytypens 7
enkeltdele: a–b
Keglen
c–d
Typebredden
e–f Skrifthøjden Serif / Skraffering
3 Hårstreg 4
d
c
1 Grundstreg 2
a
Kontraform / Udpunsning
5 Slæbet 6 Signaturen 7 Støbemærket 8 Renden
8
b
6 f
Typografiske teknologier 1 . HÅNDSÆTNING (CA. 1440–1886) Opfundet – eller i hvert fald importeret og perfektioneret – af tyskeren Johannes Gutenberg zum Gensfleisch. (Det er almindeligt anerkendt at en kinesisk munk ved navn Bí Sheng satte sammenhængende tekst med løse typer allerede i omkring år 1040. Løse typer af støbt i bly sættes op i en holder kaldet en vinkelhage bogstav for bogstav, ord for ord, linje for linje, indtil man har en tekstblok. 2 . MASKINSÆTNING (CA. 1886–1950) Linotypemaskinen blev opfundet af Ottmar Mergenthaler i Baltimore, USA i 1886. Året efter opfandt Tolbert Lanston, i Philadelphia, Monotypemaskinen. Linotypi og Monotypi er nært beslægtede teknikker inden for maskinsætning. Monotypemaskinen støber enkelte bogstaver mens Linotype-maskinen støber hele linjer. Begge maskiner kontroleres af et tastatur der fungerer som en art skrivemaskine og fremstiller hele tekstblokke der monteres direkte til tryk.
Lorem Ipsum SFVK 17 af 32
3 . FOTOSATS (CA. 1950–1985) Den første fotosatsmaskine blev opfundet af Edmund Uher i 1930. Teknikken blev sidenhen perfektioneret af firmaerne Monotype og Linotype. Fotosatsteknikken bygger på litografisk offset. I fotosats overføres skriften via et negativ belyst af en fotolinse til reprografisk film der bruges til fremstilling af trykplader. 4 . DIGITALSATS (CA. 1985–) Adobe Systems blev grundlagt i 1982 af John Warnock og Charles Geschke. De opfandt programeringssproget Post Script, der tillader lagring af data der beskriver skriftens former og enkeltdele. Fremstilling af digitalsats foregår på et DTP (Desktop Publishing) system der består af hardware såsom et tastatur til kontrol af skrift, en hardisk til lagring og en skærm til fremvisning. Operativsystemet i samarbejde med specialiseret software tillader montering af sats på »virtuelle« sider. Den endelige sats printes via en data-fil ud på reprografisk film eller direkte til trykpladen, der herefter trykkes offset.
Lorem Ipsum SFVK 18 af 32
Lorem Ipsum SFVK 19 af 32
7. DIGITAL TYPOGRAFI
Skal der stå 28? Betegnelsen »glyf« er afledt af det græske ord gluphein, der betder at hugge eller indgravere. En glyf er i typografisk sammenhæng et hvilket som helst tegn, symbol eller bogstav. Da Gutenberg skar sin formentlig første skrift – en gotisk textura i rendyrket tysk 1400tals stil – gjorde han det i et forsøg på at efterligne datidens kalligrafi. Håndskrift modsat typografisk skrift er organisk og de enkelte karakterer tilpasser sig deres nabobogstaver med en naturlighed og ynde, der vidner om det flydende element de er født af. Velvidende om at det var hård konkurrence Gutenberg var oppe imod, skar han da også – for at nærme sig det skrevne bogstav mest muligt – over 300 karaktérer hvoraf en stor del var »kalligrafiske ligaturer«. I de over 500 hundrede år der er fulgt efter Gutenberg, har man langsomt fået luget ud i den lange række af ligaturer, mens en hel række af andre tegn og symboler har fundet vej ind i skriften. De fleste PC’er benytter idag ASCII-koden der tillader 256 karaktérpladser i en font samt et ISO-Latin 1 standard karaktérsæt der definerer hvilke karákterer en font bør indeholde. 30 af disse er reserveret til kontrolkoder, 1 er blank, 56 karaktérpladser er reserveret til det latinske alfabets minuskler og majuskler,
hvilket betyder at der kun er 166 karaktérpladser tilbage til talrækken, punktueringstegn, diakritiske tegn, matematiske tegn, valutasymboler og endeligt linguistiske tegn som æ, ñ, ß eller þ. Et antal der langtfra rækker til sætning af flere indoeuropæiske sprog såsom, tjekkisk, polsk, ungarsk eller islandsk. Konklusionen må altså være at der er blevet mindre skrift til rådighed for de enkelte sprog og flere tegn til glæde for videnskabsmanden, ingeniøren og finansmanden. I forsøget på at imødekomme behovet for multilinguistiske skrifter, har Adobe i samarbejde med Microsoft lanceret et nyt format kaldet Opentype, der tillader 65.535 karaktérer i en font! Skrifttegnerene er for alvor kommet på overarbejde og sveder over krøllede former på lyde i sprog de ikke taler eller forstår, mens typograferne, desorienterede navigerer ned over glyfpalleternes rækker af tegn og drømmer sig tilbage til fortidens komfortable sættekasse på 256 rum.
» Kend sættekassen; brug dit tastatur » Kend skriften; brug din glyfpalette
Lorem Ipsum SFVK 20 af 32
[fig.1] 1. Citationstegn 2. Apostrof 4. &5. Binde/tankestreger 5. Elipse (udeladelsesprikker) 6. Antikvatal/versaltal 7. Matematiske tegn 8. Ligaturer 9. KapitĂŚler 10. Fed 11. kursiv 12. diakritiske tegn
Lorem Ipsum SFVK 21 af 32
8. TYPOGRAFISK ETIKETTE
Oldstyle or no style? Det malende ord skriftsprog, bruges på dansk når man referer til en persons evne til at udtrykke sig skriftligt. (Altså evenen til at jonglere rundt med grundled, udsagnsled, substanstiv — vælge mellem psynonymer, superlativer samt en passende sammensætning af talemåder, metaforer og andet sprogkrydderi.) Man kunne imdlertid forestille sig, en udvidelse af begrebet til typografisk skriftsprog. Mens det for journalister eller forfattere, er vigtigt at have et godt og varieret skriftsprog, må typografen til-svarende kunne sin »typografiske grammatik« og have en udviklet »typografisk sprogsans«. Typografer har ofte rent sprogligt, en ret stor omgangskreds. Der er; den daglidags tale og sniksnak i blade, magasiner og aviser. Billboards, Plakater og reklamernes korte deklarerende sprog. Tidsskrifters udvekslinger af sagligheder samt børsnoteringer, tv-programmer og køreplaners opremsning af fakta. Her må man kunne snakke med om lidt af hvert. Men hænder det at man som typograf uventet kommer i fint selskab med eksempelvis Shakespeare, Goethe eller Kant, skal man – om ikke kunne tale med – så i det mindste huske den grundlæggende grammatik.
Grundlæggende handler Typografisk stil handler om at forstå sammenhænge. Det er ikke det samme at sælge et Rolex ur som at lave en kampagne for trafiksikkerhed. Det er sammenhængen der bestemmer – ikke kun valg af skrifttype –men også måden hvorpå den bliver anvendt. Den personlige tilgang til brugen af skrift som formgiver, udvikler man bedst på baggrund af kendskab til stilistiske perioder og genrer. Herunder følger – for typografen med ambitioner om at kunne begå sig i pænt selskab – et lyn-kursus i typografisk etiquette, med et tilhørende grundlæggende ordforråd.
» Forstå budskabet først – vælg skriften bagefter » Aflevér budskabet med stil » Glyffer er gratis!
Lorem Ipsum SFVK 22 af 32
9. SANS SERIF
Med eller uden? Om fornuftig sans Ordet sans er fransk og betyder uden. Sansserif – forudsat at vi accepterer at ordet serif refererer til »foden« på aflutningen af et nedstrøg – betyder altså uden fødder. Selvom, mange sans-serif skrifter forbindes med en slags Bahaus-rationalisme og opfattes som noget nutidigt, finder vi de første eksempler på skrift uden fødder på inskriptioner i det gamle grækenland fra før kristi fødsel. Og i renæssancen var inskriptioner i majuskler uden seriffer heller ikke et særsyn. I nyere tid tilskrives englænderen William Caslon IV æren for i 1812, at skære den første latinske sans-serif skrift, dog kun bestående af versaler. Men hvad betyder det for en skrifts anvendelsesmuligheder at den ikke har fødder? Mange har som en del af deres typografiske barnelærdom fået indprentet at sans-serif skrifter ikke er læsevenlige og derfor i brug bør begrænses til kortere tekster. Hmm.
Den logiske slutning er altså at det er serifferne der gør en skrift læsevenlig. Vrøvl! Problemet er et andet – nemlig at da de typografiske tekstbøger blev skrevet var der relativt få skrifttegnere der havde sat sig for at tegne en læsevenlig sans-serif. Tekstbøgerne trænger til revision. Kriterier for en læsevenlig skrift – med eller uden seriffer – kunne være: » Danner stærke ordbilleder. » Varierede former der ikke kan forveksles. » Moderat kontrast. » Moderate proportioner. » Relativt mørk »farve«. Men, måske er det rigtigt – som Stanley Morison (meddesigner af Times Roman) skriver – at vi, »læser bedst hvad vi læser mest«. Måske kan en opdeling i tre hovedgrupper hjælpe. Se næste side.
» Vi læser bedst hvad vi læser mest » Seriffer er ikke synonymt med; læsevenlig
Lorem Ipsum SFVK 23 af 32
ff RR xx ii GROTESK
HUMANISTISK SANS SERIF
Berthold Akzidenz Grotesk
Gill Sans
Fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Eksemplificeret ved skriften Franklin Gothic fra 1905. Disse skrifter har i reglen stor kontrast i overgangen mellem strøg og er hovedsageligt tænkt som display skrifter.
Blandt de første – og for datiden få – eksempler på en slags humanistisk sans-serif, er Gill Sans fra 1927. Den egentlige opblostring af hummanistiske sans-serif skrifter har fundet sted inden for de sidste 20 år. Et godt eksempel er Legacy Sans fra 1992. Karakteristisk for en skrifter i denne kategori er at de strukturelt, såvel som i kontrast mellem strøg bygger på antikvaskrifternes måde at danne ordbilleder på. Samttidig er de modsat grotesk og geometriske sans-serif skrifter ofte udstyret med en »ægte« kursiv.
GEOMETRISK SANS SERIF
Futura Fra ca.1920 og frem til midten af det 20. århundrede. Eksemplificeret ved Futura fra 1927. Skrifterne i denne gruppe er »rationelle«, bygger på en modularitet i gentagelsen af geometriske former og har lav kontrast i overgangen mellem strøg.
Lorem Ipsum SFVK 24 af 32
10. KALLIGRAFI VS. TYPOGRAFI
Lorem Ipsum SFVK 25 af 32
Skriver maskiner? At opfindelsen af bogtrykkerkunsten i omkring 1439 skulle have forårsaget skrivekunstens død er en af de mest hårdnakkede myter inden for det typografisk fags historie. Hvor manuskripter – ofte udfærdiget i professionelle skriptorier – var både kostbare og svært tilgængelige blev de trykte bøger starten på en opblomstring af skriftsproget og litterære aktiviteter i alle afskygninger. Som en helt naturlig del vandt skrift som fænomen i de efterfølgende århundreder, endnu større udbredelse. Typografiske purister, sammenbidte funktionalister og håbløse postmodernister, har over et halvt århundrede forsøgt at overbevise resten af verden om at kalligrafien ikke er andet en historisk prelude til implementeringen af en moderne og mere praktisk teknologi. En helt selvstændig og uafhængig måde at tænke skrift på. Her et kort citat fra S.H. Steinbergs bog Five Centuries of Printing:
Undersøger man derimod beviserne peger påvirkninger i udviklingen af »typografiske skrifter« hele tiden i retning af skrifthåndværk og viceversa. Sandheden er at der siden bogtrykkets opfindelse har eksisteret en løbende dialog mellem de to håndværk, og et egentligt modsætningsforhold er svært at få øje på. Det er altsammen skrift! Adrian Frutiger – faderen til Univers, det 20.århundredes kvintessentielle geometriske sans serif – udtalte for nogle år siden, til en konference afholdt af Linotype; at han skyldte alt hvad han vidste om skrift til sit studie af kalligrafi (!).
»Det var erkendelsen af væsensforskellen mellem de virkninger som metalarbejderen skaber, og dem der frembringes af skriverkarlen, som førte til stempelskærerens sejr over skriveren, og dermed til at den egentlige bog fortrængte det imiterede manuskript. Omkring 1480 var den anden generation af bogtrykkere blevet sig deres håndværks helt selvstændige værdi bevidst.«
» Rudolph von Larisch menes at have sagt »Skrift kommer af at skrive«
Lorem Ipsum SFVK 26 af 32
Lorem Ipsum SFVK 27 af 32
11. SKRIFTHISTORIE
Et spørgsmål om stil Man kan selvfølgelig sagtens designe en bog eller en avis uden at kunne kende forskel på Garamond og Times Roman, endsige have nogen fornemmelse for hvordan bøger så ud i den italienske renæssance eller engelske aviser i 1920’erne. Ligesom man sagtens kan have en abc-reol i fyrretræ stående ved siden af Arne Jacobsens stol Ægget. Men uden at kende historien der knytter sig til disse hver især fine møbler, bliver resultatet ofte lige så uinteressant som når folk, i mangel af bedre, kun taler om sig selv. Studiet af typografisk historie handler ikke kun om at kunne skelne historiske former og navigere mellem stilarter, men i ligeså høj grad om at indgå i et fælleskab af delte erfaringer. Historie er, akkurat som gode historier sjovest, når man kan genkende noget af sig selv i det fortalte.
I Barcelona så jeg i en boghandel engang omslaget til Anne Franks dagbog sat med en gotisk fraktur oprindeligt designet af en tysk nationalsocialist. Designeren havde øjensynligt blot tænkt Tyskland+gamle dage=gotisk skrift. Meget uheldigt. Desværre er der mange designere der i frygt for enten at træde forkert, eller med en – efter min mening – misforstået idé om neutralitet vælger skrifter som de opfatter som tidsløse. Ofte er de i virkeligheden bare tandløse!
» Kend skriftens baggrund; hvem, hvor og hvornår » Fortag altid et begrundet valg
Lorem Ipsum SFVK 28 af 32
Lorem Ipsum SFVK 29 af 32
12. SKYDNING
Læs; mellem linjerne Ordet skydning refererer til afstanden mellem en grundlinje og den næste og måles som skriften i punkter. En 10 punkt Times sat med en skydning på 13 punkt, skrives sådan her: Times 10/13 pkt. I modsætning til blysats, hvor man kun opererer med hele punkter, kan man i digitalsats finjustere helt ned i decimaler, som eksempelvis: Times 10.3/13.4 pkt. Alle skrifter er forskellige og den enkelte situation kræver at man tager stilling til hvilken skydning der er den rigtige til opgaven. Når typografer bedømmer en tekstklumme og vurderer om skydning qua punktstørrelse er den rigtige taler de om tekstens farve. Med farve menes naturligvis ikke rød eller grøn, men derimod den samlede tonale værdi af blandingen af hvid og sort på papiret. En teksts farve har både en æstetisk såvel som funktionel dimension. Opererer man med for stor en skydning risikerer man at teksten falder fra hindanden og at der for øjet er for stort spring mellem linjerne. og er skydningen for lille risikerer man at over og underlængder visuelt griber ind i hindanden. I
» » »
begge tilfælde er det læseren der må bøde: Vi kender alle fornemmelsen af at læse noget og hele tiden tabe orienteringen. Man går tilbage i teksten og læser den samme linje to gange eller får ofte sprunget en linje over. Uvelkomne ophold der hindrer en god læseoplevelse. En praktisk overvejelse om omfanget af en given publikation kan også begrunde valget af skriftstørrelse qua skydning. En anden kan være typen af tekst. Lyrik og sangtekster i versform har altid større skydning end prosatekster. For aviser eller telefonbøger derimod gælder det ofte om at spare plads og få så meget tekst ind på siden som muligt.
Vær kritisk og afprøv i den enkelte opgave altid flere muligheder Afstem brødtekstens farve efter illustrationer, billeder og titler Lav prints af brødteksten og hold dem op mod hinanden
Lorem Ipsum SFVK 30 af 32
Lorem Ipsum SFVK 31 af 32