6 minute read

Kajakpolo: Landshold

Træningen for de seks landshold i kajakpolo er allerede i gang. Trænerholdene er sat, og vi er i gang med at lægge strategi og træningsplan for den lange bane frem til 2022.

Tekst: Sportschef Martin Dagnæs

Herrelandsholdet

Træner for herrelandsholdet 2020 bliver Tim Hemmingsen i samarbejde med Jakob Pixi Kaad Iversen og Hasse Holm Thomsen, og der er indgået en hensigtserklæring, således at Tim, Pixi og Hasse vil fortsætte samarbejdet frem til og med 2022. Dette giver en god kontinuitet og tegner godt for vores herrehold i kajakpolo. Vores placering ved EM 2019 levede ikke op til vores forventninger. Efter herrernes nederlag i det indledende gruppespil til Polen og Italien var niendepladsen den bedst opnåelige placering for ved EM i kajakpolo i Portugal. Og netop niendepladsen fightede danskerne sig til i en tæt placeringskamp mod Sverige. 1-0 lød sejren på. Sejrsmålet sat ind efter blot to minutters spil af Kajakklubben Neptuns Emil Jensen. Forinden havde danskerne kvalificeret sig til kampen om niendepladsen ved at slå Portugal med klare 5-1. Tyskland vandt EM-guldet for herrer.

For sæsonen 2020 er herrelandsholdet allerede i gang. Ud over bassintræning, så arbejdes der med fysisk træning. Der er en god professionel indstilling og en god bred trup, der er klar til at tage mod nye talenter fra U21- og U18-holdet.

Der er arrangeret landsholdssamlinger, hvor potentielle kandidater til herrelandsholdet er og vil blive inviteret. På baggrund af disse samlinger og DT vil der blive udtaget en bruttotrup, som deltager i sæsonens hovedstævner. I løbet af sæsonen bliver holdet reduceret til de spillere, som skal repræsentere Danmark ved VM i Rom. Sæsonen 2020 tegner spændende.

Damelandsholdet

Træner for damelandsholdet 2020 bliver Cecilie Moe Weinreich, som bliver spillende træner. Cecilie vil alliere sig med kompetente personer, som vil hjælpe til på sidelinjen og deltage i de store turneringer. Det danske damelandshold står overfor en spændende sæson. Med et nyt træner-team med Cecilie i spidsen vil spillertruppen på 12 til 14 damer, inklusiv vores unge U21-piger, give den fuld gas frem til VM i Rom i 2020. Samtidig arbejder vi videre med at etablere et landshold for U21 damer og der arbejdes på, at vi eventuelt kan stille med 2 hold til EM 2021 eller VM 2022. Det er vigtigt for holdet, at spillerne hver især er i stand til at præstere på et højt fysisk niveau samt på det tekniske. Disse egenskaber skal holdet arbejde videre med under stævner og træningssamlinger hen over hele året og frem til VM i rom 2020.

Ved EM i 2019 led damerne den sidste dag søndag et nederlag på 0-4 til Spanien og fik dermed en niendeplads samlet. England vandt EM for damer.

Årsplan 2019-20 for Kajakpolo U21-landsholdet og delvist for U18-landsholdet

Fra venstre: Jørn Vest Hansen, Michael Anthonius Jakobsson og Nikolaj Kjærulff

U18/U21 herre

Træner for U18/U21 herre 2020 bliver Jørn Vest Hansen i samarbejde med Michael Anthonius Jakobsson og Nikolaj Kjærulff, og der er indgået en hensigtserklæring, således at Jørn, Michael og Nikolaj vil fortsætte samarbejdet frem til og med 2022. Dette giver en god kontinuitet og tegner godt for vores herrehold i kajakpolo som hermed får en god fødekæde fra U18/U21. U18/U21 herre er også i gang med forberedelserne til sæson 2020. Her er en spillertrup på godt 20 personer og et godt trænerteam med fast rollefordeling. Der er i første omgang fokus på udvikling af alle spillere i bruttotruppen. Derfor er det også planlagt, at Danmark stiller med tre U18-21 hold til stævnet i Helmond i april. Det er en trup med forholdsvis mange unge spillere og det ser lovende for de kommende år. Hvor langt trænere og spillere i fællesskab kan drive det i sæson 2020, er for tidligt at vurdere. Men der arbejdes målrettet på, at forberede spillerne bedst muligt til VM i september.

Ved EM i 2019 i Portugal sluttede U21-herrerne mesterskaberne af lørdag med en skuffende 12.-plads. Tyskland vandt EM for U21-herrer.

Skulle man blive valgt fra på U21, er der stadig fremtidsmuligheder for at komme på herrelandsholdet, selvom vores talentmasse er stor. Udviklingen af de enkelte ungdomsspillere er forskellige og mange topper først i og omkring 25-års alderen, så det er vigtigt at alle fastholder den gode og professionelle træning og sammenholdet.

For herrepolo ser fremtiden således lys ud, og vores ungdom vil fortsat være med til at højne niveauet.

Den endelige trup vil bestå af spillere med høje niveauer af dygtighed, fitness, spil-bevidsthed og vilje. Stor værdi vil også placeres på spillere, der spiller godt sammen.

U16

Træner for U16 herre 2020 bliver Magnus Lose. Magnus vil dels samarbejde med U18/U21 samt U14, så der bliver en god overgang mellem de enkelte ungdomshold. Det gode talentarbejde med vores U16-landshold fortsætter således fødekæden til vores U18/U21 fastholdes.

Der er allerede nu arrangeret træningssamlinger og deltagelse i turneringer og disse vil blive meldt ud fra Magnus side først i det nye år.

U14

Trænere for U14 bliver Mads Lunde Rold og Frederik Konge Theilgaard

Det gode talentarbejde med vores U14-talenthold med vores nye trænerteam

tegner godt, og der foregår godt ungdomsarbejde i vores klubber, som vil sikre en større talentmasse end tidligere.

Omkring ambitioner, er mine ambitioner høje. Jeg ønsker selvfølgelig vores gode arbejde med udvikling af drengespillere fortsætter, men ønsker at der skal fokuseres meget på pigespillere og etablering af U14 piger.

Ambitionen er at vi i 2022, har mulighed for at stille et U21 pigehold til VM og samtidig have et U16 pigehold som fødekæde. 2024 er ambitionen at pigerne er ligeværdige med drengene ift. landshold. Det er nok at sætte barren lidt højt, men hellere dette end at være mere beskeden. Datoer for landsholdssamlinger for U18/U21. Hvert landshold vil få udarbejdet en tilsvarende kalender.

Udtagelse til de enkelte landshold er trænernes ansvar og vil ske ifm. træningssamlinger, stævner samt præstationer ved DT. Det er samtidig trænernes ansvar, at informere klubberne og spillerne inden ECA, EM eller VM.

Der henvises samtidig til DKF’S love og vedtægter specielt side 70: (https://drive. google.com/file/d/0B2o8sdvRz9tubEg3MnFHbTVLNVk/view)

Som tidligere år er der en del udgifter forbundet med at være på landsholdet og DKF håber på, at de enkelte klubber vil støtte op både i forhold til det sportslige og i forhold til økonomien til de spillere, der bliver udtaget. Dels er der udgifter til spillerne i forbindelse med deltagelse i landsholdsturneringer og dels er der udgifter til dækning af trænernes transport og logi i forbindelse med ECA og VM/EM. VM eller EM koster normalt hver spiller kr. 10.000-15.000 kr., hvortil skal lægges udgifter dels til ECA, landsholdsturneringer samt træningssamlinger. Omkostninger forventes at ligge i samme niveau fremadrettet og de samlede udgifter pr. spiller for damer, herre og U21 vil løbe op i kr. 20.000 – 25.000 for en hel sæson.

For vores U14, U16 og U18 vil der også komme udgifter som vil belaste de enkelte spillere. I 2020 er der ikke pt. Planlagt nogen tur til Belfast hvorfor budgettet for 2020 vil blive mindre. Når træningssamlinger og turneringsplan i udlandet er planlagt, vil der blive fremsendt et budget. DKF dækker omkostninger til landsholdene svarende til i alt kr. ca. 230.000. Samtidig er der en egenbetaling på kr. 1.500 pr. landsholdsspiller for U21, dameog herrelandsholdet. I alt en ekstra indtægt på kr. 36.000, så det samlede budget til landsholdet og hermed dækning af trænernes og holdledernes udgifter, diæter mm samlet løber op i kr. ca. 260.000. De kr. 1.500 sammen med øvrige spillerrelaterede udgifter vil blive opkrævet fra DKF til klubberne efter VM, dvs. engang i oktober/november 2020.

Senior dame

Spillende træner Cecilie Moe cecilie_moe@outlook.com

Senior herre

Træner Tim Hemmingsen neptunpersempre@live.com

Assistentlandstræner Jakob Kaaed Pixi Iversen kaadkaad@gmail.com

Assistentlandstræner Hasse Holm Thomsen hasse.h.thomsen@gmail.com

U18/U21 herre

Landstræner Jørn Vest Hansen jvh@kano-kajak.dk

U21 teknisk træner Michael A. Jakobsson anthoniusdk@yahoo.dk

U18 teknisk træner Nikolaj Kjærulff nikolaj.nk@gmail.com

U16

Træner Magnus Lose tralo3000@gmail.com

U14

Træner Mads Rold madslunderold@gmail.com

Træner Frederik Konge Theilgaard frederik.konge@outlook.com

Holdleder Trine Rold trinerold@gmail.com

Sportchef

Sportschef Martin Dagnæs martin.dagnaes@ kano-kajak.dk

This article is from: