LANDSHOLD
& ELITE
Kajakpolo – Landshold Træningen for de seks landshold i kajakpolo er allerede i gang. Trænerholdene er sat, og vi er i gang med at lægge strategi og træningsplan for den lange bane frem til 2022. Tekst: Sportschef Martin Dagnæs
Herrelandsholdet Træner for herrelandsholdet 2020 bliver Tim Hemmingsen i samarbejde med Jakob Pixi Kaad Iversen og Hasse Holm Thomsen, og der er indgået en hensigtserklæring, således at Tim, Pixi og Hasse vil fortsætte samarbejdet frem til og med 2022. Dette giver en god kontinuitet og tegner godt for vores herrehold i kajakpolo. Vores placering ved EM 2019 levede ikke op til vores forventninger. Efter herrernes nederlag i det indledende gruppespil til Polen og Italien var niendepladsen den bedst opnåelige placering for ved EM i kajakpolo i Portugal. Og netop niendepladsen fightede danskerne sig til i en tæt placeringskamp mod Sverige. 1-0 lød sejren på. Sejrsmålet sat ind efter blot to minutters spil af Kajakklubben Neptuns Emil Jensen. Forinden havde danskerne kvalificeret sig til kampen om niendepladsen ved at slå Portugal med klare 5-1. Tyskland vandt EM-guldet for herrer. 102
Årsmagasin | 2020
For sæsonen 2020 er herrelandsholdet allerede i gang. Ud over bassintræning, så arbejdes der med fysisk træning. Der er en god professionel indstilling og en god bred trup, der er klar til at tage mod nye talenter fra U21- og U18-holdet. Der er arrangeret landsholdssamlinger, hvor potentielle kandidater til herrelandsholdet er og vil blive inviteret. På baggrund af disse samlinger og DT vil der blive udtaget en bruttotrup, som deltager i sæsonens hovedstævner. I løbet af sæsonen bliver holdet reduceret til de spillere, som skal repræsentere Danmark ved VM i Rom. Sæsonen 2020 tegner spændende.
Damelandsholdet Træner for damelandsholdet 2020 bliver Cecilie Moe Weinreich, som bliver spillende træner. Cecilie vil alliere sig med
kompetente personer, som vil hjælpe til på sidelinjen og deltage i de store turneringer. Det danske damelandshold står overfor en spændende sæson. Med et nyt træner-team med Cecilie i spidsen vil spillertruppen på 12 til 14 damer, inklusiv vores unge U21-piger, give den fuld gas frem til VM i Rom i 2020. Samtidig arbejder vi videre med at etablere et landshold for U21 damer og der arbejdes på, at vi eventuelt kan stille med 2 hold til EM 2021 eller VM 2022. Det er vigtigt for holdet, at spillerne hver især er i stand til at præstere på et højt fysisk niveau samt på det tekniske. Disse egenskaber skal holdet arbejde videre med under stævner og træningssamlinger hen over hele året og frem til VM i rom 2020. Ved EM i 2019 led damerne den sidste dag søndag et nederlag på 0-4 til Spanien og fik dermed en niendeplads samlet. England vandt EM for damer.