Kano & Kajak 2022 #1

Page 1

nr. 1 april 2022

dansk kano & kajak forbund

DANMARK PADLER 21.-29. MAJ

SPORTSCHEFEN HAR FOKUS PÅ DET BEDSTE!

‘The filthy few’ er på vej til at blive flere Det er kærlighed der driver Jeppe Iversen

www.kano-kajak.dk

+ BØRN OG UNGE + MILJØ + DET SKER + KAJAKPOLO + STRATEGIER + EM2022



INDHOLD NR. 1 APRIL DANMARK PADLER

Christina har fokus på det bedste!

21.-29. MAJ

s. 10

13 Klumme: Frivillighedens paradoks 14 Noget nyt, noget gammelt, noget blåt ... 17 Vær med til at skabe fremtiden 22 Kajaksmed på fuld tid

S.

VM2021 Legacy s. 18

Opskriften på at få EM 2022 s. 32

06

26 "The filthy few" – på vej til at blive flere 29 Tre forbund går sammen 30 Det sker 36 Masters Cup i kano- og kajakmaraton i Silkeborg 40 OL-bronzevinder trak både nye og erfarne ned i Guldborgsund Kajakklub under Danmark Padler 45 Kolding tager ansvar 46 Det er kærligheden der driver værket

S.

38

Fokus på ”Færre hændelser og ulykker i mindre fartøjer"

Jesper Tilsted arbejder på at få et surfkajak-miljø til at blomstre i Danmark

DKF UDARBEJDER EN ”HAND OUT” – INFORMATIONSFOLDER OM SIKKERHED OG KOM GODT I GANG

S.

42

Mads har uddannet sig samtidig med en krævende elitesportskarriere

april 2022

s. 3


LEDER

101 år og klar til nye udfordringer Vi rundede denne “fødselsdag” lidt mere stille end da det gjaldt hundrede år. Heldigvis er der sikkert mange, der stadig kan huske jubilæumsoptoget i Københavns Havn eller VM på Bagsværd Sø. Vi blev 101 med en ny styrke. En ny strategi som sætter kursen frem imod 2028. En strategi som vi er godt i gang med at realisere. Strategien er ikke en plakat eller en fin folder. Strategien er tilbud, muligheder, løfter og initiativer til klubber, medlemmer, udbydere, samarbejdspartnere og kommende medlemmer. I magasinet her kan du læse om noget af det, som vi sætter i gang på baggrund af strategien. Du kan også læse om de atleter, ansatte og frivillige, som får det hele til at ske i vores forbund. Jeg er stolt af at være formand for en organisation, som kan og vil så meget forskelligt. Diversitet er blevet lidt af et modeord – men i Dansk Kano og Kajak Forbund har vi i meget lang tid dyrket diversiteten, vi er diversitet – det kan du også se på de efterfølgende sider.

Stolt bliver jeg også, når idrætten tager ansvar. Det gjorde idrætten i februar ved, sammen med det øvrige samfund, at tage afstand fra og stække bølleregimer. Fra Danmarks Idrætsforbund til ICF, ECA, vores nordiske søsterforbund og til DKF blev der sagt klart: “Den type adfærd tolererer vi ikke!”. DKF, som er vært for EM maraton i år, vil for første gang IKKE byde alle lande velkommen. Det er trist, men nødvendigt. Til gengæld vil vi byde ukrainske deltagere særligt velkommen. Jeg ved også, at hvis der blandt de flygtning som nu kommer til Danmark, er kano- og kajakudøvere, vil der være plads til dem i vores klubber. Vil man støtte ukrainsk kano og kajak økonomisk, har ICF oprettet en indsamling bit.ly/DEN2UKR Jeg havde håbet, at denne leder alene skulle hylde en tilbagevenden til normalen. Det bliver desværre ikke sådan for alle. Alligevel håber jeg, at alle DKF’s medlemmer vil tage hul på en ny sæson i vores sport og nyde de mange muligheder. Velkommen til sæson nr. 102.

ANSVARSHAVENDE Tom Bundesen Faurschou Formand, DKF tom.bundesen.faurschou@kano-kajak.dk

UDGIVER

Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094 ÅBNINGSTID Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk issn 0900-8438

s. 4

KONTAKTPERSON DKF’S SEKRETARIAT Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk REDAKTION Redaktør Niels Kliim Mobil 4412 2397 nkl@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk

april 2022

LAYOUT Mediegruppen AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: John Mortensen ANNONCER Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk TRYK OG DISTRIBUTION Aller Tryk OPLAG 27.000 ex.

Tom Bundesen Faurschou Formand, DKF

J E G E R S T O LT A F A T VÆ R E F O R M A N D F O R EN ORGANISATION, SOM KAN OG VIL SÅ MEGET FORSKELLIGT

DISTRIBUTION Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk MILJØ Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomst- og FSC-mærket trykkeri.


Den oprindelige CoastRunner er tilbage!

Klar til levering sommer 2022

Efter mange års fravær på markedet har vi valgt at sætte den oprindelige CoastRunner i produktion igen. Den nye model vil dog være uden den uheldige gummifuge i bunden som forgængeren havde:-) • Fremstillet i en solid sandwich konstruktion med en vægt på ca. 13,5 kg • Farver: Hvid/hvid, rød/hvid, blå/hvid og gul/hvid Pris. kr.

19.995,-

Tiki Newline turkajakken! Alternativet til en tung havkajak... Klar til omgående levering

tc

g Væ

g

4k

1 a.

Tiki er lidt af en institution når man taler om danske turkajakker. Solgt i tusindvis af eksemplarer over en periode på 35 år. Hvis du vil vide hvorfor den er så populær, så tal med en Tiki-ejer eller kom forbi og prøv den hos KajakCentrum i Vejle. Pris. kr.

11.900,-

KAJAK entrum kajakcentrum.dk

mail@kajakcentrum.dk Tlf. 7585 3636 / 2136 3036


SURFKAJAK

BØLGEPUSHEREN FRA THY Fra "learning by burning" til "cool, calm and collected" – Jesper Tilsted har været med hele vejen i bestræbelserne på at få et surfkajak-miljø til at blomstre i Danmark. Der er stadig noget at gøre, men vi har farvandet – så det er bare med at komme ud at lege i surfkajakken. T E KST: MA LE NE HJO RT H

J

FOTO: K IM R. RUBERG

esper sidder på værkstedet og venter på sin bil inden han skal videre på vandet – en smuk og ret kold morgen i starten af marts. Han har dog lige tid til en telefonsnak med magasinets udsendte – om surfkajak i Danmark – og Jesper brænder virkelig for sporten, så der er nok at fortælle. Jeg forsøger at følge med. Jespers baggrund Jesper slog sine tidlige folder som spejder og tog siden en uddannelse som skovarbejder, så udelivet har altid haft en stor plads i hans liv. I 2004 uddannede han sig så også til friluftsvejleder, hvor han blev introduceret til havkajak – og bølgende vand – siden så han sig ikke tilbage. Som Jesper udtrykker det, så giver havkajakken og surfkajakken mulighed for at opleve de vide horisonter i Danmark. Man behøver ikke rejse udenlands.

s. 6

april 2022

JESPER VIL GERNE SLÅ ET SLAG FOR, AT HAVET ER SJOVT OG LIVGIVENDE – BARE MAN VED, HVAD MAN GØR


SURFKAJAK

Er havet farligt – eller herligt? Som de fleste andre er Jesper vokset op i en kultur, der siger, at “havet er livsfarligt” – og der er andre historier, der understreger, at det er godt at have respekt for elementerne, men Jesper, der hele sit liv har levet ved og med det voldsomme vand, vil gerne slå et slag for, at det også er sjovt og livgivende, bare man ved, hvad man gør. Derfor har Jesper brugt det meste af sin frie tid på at uddanne sig – og på at uddanne andre. At se folks skuldre falde ned på plads, når koden knækkes og angsten erstattes med fryd, at høre kursister fortælle, at fra at være bange for en havneudsejling, så opsøger de den nu, "bare fordi, der står nogle spændende søer" – det er det hele værd, siger Jesper.

Ligesom det, at få nogen at lege med, tæller højt – jo flere der kommer i sporten, jo dygtigere bliver alle og jo sjovere er det. En personlig bonus for Jesper er også, at han via sin sport styrker ryggen, som han har brækket ved en arbejdsulykke.

Hvorfor surf og bølgeleg? Inspirationen til at gå i gang med netop surfkajakken – og blive god til det – kom flere steder fra. Blandt andet fra de historier, Jesper hørte om kuldsejlede forsøg på at nå Danmark rundt i kajak (Det

april 2022

s. 7


SURFKAJAK

MELD JER TIL Hvis du går med en bølgehaj i maven, der vil ud, så opsøg de næste surfsymposier – og tag oftere ud sammen med dine romakkere i vejr, der udfordrer jer lidt – det kan gøres flere steder i landet, som forberedelse til en tur til Klitmøller. Eller meld dig til et kursus for at kommer sikkert i gang – check kalender og nyhedsbreve. Jesper og vennerne står klar til at indvi flere i deres store passion for suset på bølgen.

rød-hvide bånd) – roere gik fra Vadehavets trygge favn til tårer og landgang ved Blåvandshuk – fordi der brækkede jo bølgerne – og hvordan overkommer man dem og kommer videre? Det satte Jesper og kammeraterne sig for at blive gode til. Koden skulle knækkes. Tidligere bestyrelsesmedlem i DKF og havkajaknørd, Peter Unold, greb fat i Jesper til et surfsymposium i 2006, fordi Jesper var stedkendt – derfra voksede sporten i Klitmøller. I starten med mange r..ture til følge – det, Jesper kalder "learning by burning" – siden med uddannelse, erfaring og større overblik, som så også gjorde det muligt for Jesper og vennerne at kunne formidle videre til andre. Bredde og elite Surfkajakudøvere er en minoritet på det danske kajaklandkort, så både bredden og eliten tæller overordnet set ikke mange. Men bølgeglade kajakroere har muligheder for at prøve sporten af ved diverse surfsymposier, hvor instruktører stiller sig selv og også både til rådighed. Det er dog ikke en aktivitet, det er nemt at opdyrke juniorer i, netop fordi mange har respekt for det kolde og bulede vand – i Danmark er surfvejret bare bedst om vinteren. Men der er kajakfamilier, hvor frø bliver sået. Jesper mener, at det snarere er en kultur- end en teknik- og sikkerhedsudfordring, man kæmper med, når man skal have de unge ud i surfkajakken.

s. 8

april 2022

På trods af det lille vækstgrundlag, klarer danske surfkajakroere sig allerede godt ved VM og andre konkurrencer. Jesper fortæller, at man håber på at kunne stille fuldt landshold ved VM i Cornwall slut september 2022. Et fuldt hold består af to juniorer (her håber man på nogle tilrettede årgange, da corona har "snydt" nogle juniorer for at kunne deltage, mens de var det), fire herrer, to kvinder, to mastere.

Grej Der er ikke mange klubber, der har surfkajakker, så det er en god idé at møde op til et surfsymposium, hvis man vil prøve, før man køber. Man skal dog som regel selv stille med udstyr – våddragt eller tørdragt, pagaj samt en hjelm (nogle surfbutikker lejer ud). Det behøver ikke være dyrt og surfudstyret er langt bedre end de gammelkendte neoprendragter til kajak, der niver ved ærmerne.


S T R U E R

• • • • • •

B O AT S

D E N M A R K

Dansk produktion Produceres i vacuum infusion EazyGrip fodspark BULL fås i bredden 51, 55 & 60 cm Pris i glasfiber, kr. 17.000,Pris i carbon, kr. 22.000,-

Bestil demo af BULL i din klub eller besøg produktionen i Frederiksdal og prøv modellerne på Mølleåen.

Nybrovej 520 | 2800 Lyngby www.struerboats.com


ELITE

Sport kan få det bedste og værste frem i folk, og

Christina har fokus på det bedste!

s. 10

april 2022


ELITE

Christina Tønder Bell er Kano- og Kajakforbundets nye sportschef. Hun ejer en kajak, men har ellers ikke den store erfaring med sporten. Til gengæld brænder hun for ledelse, teamwork og udvikling af mennesker – og hun glæder sig til at være med til at skabe verdens bedste kajakroere. T E KST: FR E DE R I KKE LØNST RUP -KLIIM

FOTO: NIELS K LIIM

N

Ned til Bagsværd Sø, gemt en smule mellem træerne og uden de store anvisninger med skilte, ligger Elitecenter Skovalléen. Bygningerne er af ældre dato, og ligger stille hen. Der er få klubmedlemmer i lokalerne, som skyldes at nogle atleter er væk på træningslejr, og de resterende allerede har overstået deres træning for i dag. – Jeg ved ikke lige, hvor vi kan være, siger Christina Tønder Bell, imens hun viser stedet frem. Interviewet ender med foregå i styrketræningslokalet. Imellem bænke, vægtskiver og andet træningsudstyr fortæller hun, om det job hun skal udøve som sportschef. – Helt overordnet set så er mit job, at vi får medaljer til OL i 2024. Næste skridt er så også 2028 og 2032. Jeg skal sikre, at vi bliver ved med at få medaljer, siger hun og fortsætter: – Der ligger en masse arbejde i, hvordan man får dét til at blive en realitet. Det er ikke nok, at man kun fokuserer på at ro en masse. Der skal skabes nogle rammer for at få den rigtige mentaltræning og arbejde med et "high performance mindset", siger Christina Tønder Bell. Samarbejde er altafgørende En vigtig del af jobbet bliver derfor at finde ud af, hvordan man skaber de rette forhold for atleterne at udvikle sig i. Dét skal ske i samarbejde med et team, der udover hende selv, består af fire landsholdstrænere: Cheflandstræner, Kim Wraae, landstræner, Zoltán Bako, cheftræner for Elitecenter Øst, Lazo Milojevic og cheftræner for Elitecenter Vest, Finn Pape. Teamet arbejder efter et fælles træningskoncept. Det betyder, at de skal

have samme tilgang til træning, styrketræning, mentaltræning og kostoptimering. For Christina Tønder Bell er teamarbejdet enormt vigtigt. – Helt grundlæggende tror jeg på, at én plus én giver tre, siger hun og forklarer, at hun bliver klogere af at arbejde i et team og derfor træffer bedre beslutninger som leder. I teamet med landstrænerne oplever hun, at de kan lære meget af hinanden, og det håber hun smitter af på atleterne. – At vi er et team skal gerne have en afsmittende effekt på atleterne, hvor de tænker på dem selv som et landshold. Hvis vi er et team, og arbejder med den her teamstruktur og team-ånden, så kan det forhåbentlig også inspirere atleterne til at sige: Vi kan kun skaffe medaljer til Kajak-Danmark, hvis vi arbejder som et landshold. Den rette mentalitet Christina Tønder Bell har ikke selv den store erfaring med sporten, så her nyder hun også at kunne støtte sig op ad sit team. Hun pointerer, at hun ikke kan udvikle teknik, men det kan trænerne. Til gengæld elsker hun at finde ud af, hvad der driver mennesker, og hvad der motiverer dem til at yde deres bedste. Hun fortæller, hvordan det for nogle af atleterne er marginalerne der gør forskellen. De har måske samme niveau som deres konkurrenter, men mangler i stedet noget på mentaliteten. Derfor er det også vigtigt for sportschefen, at atleterne får den rette mentaltræning. – Et "high performance mindset" er noget der kan trænes, men man skal vide, at det er noget man skal træne. Det er ikke bare noget man “bare gør”. Det trænes på samme måde, som man træner sine biceps – ikke med de samme øvelser dog, siger hun med et grin og fortsætter:

CHRISTINA TØNDER BELL Uddannelse: Sociolog og grafisk designer. Erfaring: Har tidligere arbejdet i modebranchen, før hun skiftede karriere og uddannede sig til sociolog. Herefter har hun boet 4 år i Grønland, hvor hun også arbejdede med sport, i Elite Sport Greenland dog Grønlands Idrætsforbund. Over de seneste 10 år har hun sideløbende arbejdet frivilligt i humanitære og sportslige organisationer, fra Nuuk Idrætsefterskole til Hovedstadens Røde Kors, og i forskellige roller fra at have stiftet en NGO til at være landsforperson i Grønlandsk Røde Kors. Sport: Elsker sport og at bevæge sig. Christina har bl.a. selv dyrket parkour, klatring, løb, alt der indebærer ski. Og så ejer hun en havkajak. Fritid: I sin fritid dyrker Christina sport eller er ude i naturen. Hun slapper bedst af, når hun bevæger sig, da hun her finder ro og energi.

– Det synes jeg er vigtigt, for det er hjernen, jeg mener, gør den marginale forskel, vi har brug for. Udover teamet og team-ånden ser Christina Tønder Bell derfor også mest frem til at kunne følge atleternes udvikling og følge dem i deres personlige sejre. – Jeg kan godt lide at se resultater, men ikke – nu kommer det her til at lyde underligt – men ikke nødvendigvis resultater i form af medaljer, men jeg kan godt lide at se resultater af menneskelig udvikling. Jeg kan godt lide at se mennesker udvikle

april 2022

s. 11


ELITE

JEG LÆGGER STOR V Æ G T P Å A T LY T T E OG INDARBEJDE DE TING, SOM JEG HØRER RUNDT OMKRING

sig, og vide at det har jeg været med til. – At få folk til at yde deres bedste og få folk til at blomstre og være den bedste udgave af dem selv, siger hun og tilføjer: – Det gælder både for atleter og for trænere. Og så ser jeg egentligt medaljerne som det synlige resultat af den udvikling. Forventninger til jobbet Samtalen falder på, hvornår Christina Tønder Bell er tilfreds med sit eget arbejde. – Jeg er nok typen der aldrig rigtig bliver tilfreds med mit arbejde, siger hun og griner. Efter lidt tænketid fortsætter hun: – Jeg er tilfreds, hvis atleterne er tilfredse. Jeg er tilfreds, hvis klubberne, kraftcentrene og mit team især føler sig respekteret, set og anerkendt. Det er derfor vigtigt for sportschefen at høre, hvordan det går, og hvordan det fungerer rundt omkring i klubberne og kraftcentrene. – Jeg lægger stor vægt på at lytte og indarbejde de ting, som jeg hører rundt omkring. MEN, jeg hører jo også mange modstridende ting og prøver at finde nogle kompromisser, siger hun. Noget af det sværeste ved jobbet kan være, at der altid vil være nogen, der er uenige i en beslutning. Christina Tønder Bell mener dog ikke, at dét nødvendigvis er en dårlig ting, da det er et udtryk for at folk er engageret. Men sportens verden er meget konkurrencepræget, og derfor kan der i nogle relationer opstå spændinger. Derfor er sportschefens største forventning til sig selv, at hun opfører sig ordentligt. – Jeg forventer, at jeg opfører mig ordentligt i de relationer og respekterer spændingerne. Ikke ignorerer dem eller går væk fra dem. Anerkender dem. Men ikke behandler nogen dårligt af den grund, siger hun.

s. 12

april 2022

Ordentlige mennesker Det er ikke tilfældigt, at Christina Tønder Bell nævner, at hun selv skal være et ordentligt menneske i sit job. Hun går nemlig meget op i, at alle atleterne lærer, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. Og her vender vi tilbage til vigtigheden af teamet, da de i Christina Tønder Bells øjne netop også er gode rollemodeller. – Jeg håber på, at fordi vi arbejder på en team-ånd, så også har nogle rollemodeller ift. kraftcentertrænere, klubtrænere og atleter, og hvordan man opfører sig

som ordentlige mennesker og dedikerede eliteatleter, siger hun. Men Christina Tønder Bell ved også godt, at man ikke vinder medaljer ved kun at være et ordentligt menneske. – Det her med at være eliteatlet. Man skal også præstere. Det taler jeg ikke ret meget om, fordi det er der fokus på i forvejen, siger hun. Der ligger et kæmpe ansvar på den enkelte atlet, men hun håber, at hun som sportschef og i samarbejde med sit team, kan give dem de rigtige forhold til at udvikle sig i.


Frivillighedens paradoks T E KST: A ND ERS K RIN T EL

I Foreningsdanmark er vi stolte af frivilligheden. Vi er stolte af de mange mennesker, der hver dag knokler for at administrere og holde klubberne kørende. Folk der bruger deres aftener i bestyrelser, udvalg og styregrupper, og bagefter sidder og taster ind i databaser, laver regnskaber, orienterer, formulerer og opdaterer. Imidlertid indeholder den klassiske foreningsopbygning, hvad jeg vil betegne som et paradoks. Vi er nemlig tilbøjelige til at betragte det frivillige arbejde som uantasteligt, selvom de frivillige ikke altid er lige gavnlige for foreningen. På en arbejdsplads kan det have konsekvenser, hvis en medarbejder ikke yder tilfredsstillende. Så kan man blive vippet ud. Derimod er det svært at skose kassereren i klubben for at sløse lidt med regnskabet. Han arbejder jo frivilligt og der er ikke andre, der gider. Man kan ikke klage over et forsinket referat, fordi referenten skal gøre arbejdet i sin sparsomme fritid. Man kan heller ikke anfægte, at klubbens hjemmeside ligner noget der er løgn, fordi det jo har kostet mange frivillige timer at lave den. Det er sådan det er. Vi er, og skal være, påpasselige med at anfægte kvaliteten af frivilligt arbejde. Desværre også selvom det kan være nok så berettiget. Der findes en type blandt de engagerede, som kan betragtes som overengagerede. Det er dem, for hvem foreningsarbejdet er en livstil, og her hvor identiteten er forankret. Dem som vil have mest mulig medbestemmelse hele vejen rundt i foreningen. Dette engagement udspringer selvfølgelig af kærlighed til sporten og foreningen. Det er i hvert fald oftest den gode og rigtige forklaring. Men det er også her hos dette ”segment”, hvor det kan slå flest gnister, fordi spillereglerne er lidt mere brogede her i frivillighedens verden. Den allervigtigste pointe her er, at folk til tider glemmer, at man ikke har anciennitet i en klub og at ens stemme eller holdning ikke tæller mere end

andres, blot fordi man er den, der lægger flest timer i arbejdet eller siger mest til møderne. Når bestyrelsesmedlemmer og andre bliver så engagerede, at de bliver kværulerende, ærekære og enøjede i forhold til deres egen ”sag”, så kan der opstå skænderier, uvenskaber, intriger. Men det er og bliver rasende svært fx at påpege, at et medlem af bestyrelsen åbenlyst kun har sine egne børns vilkår i klubben for øje. Han eller hun kom jo ind ved demokratisk afstemning og bruger rigtigt mange timer. Poster i fx bestyrelserne bliver til tider besat at de overengagerede ved små kup, eller der bliver aftalt holdninger i krogene, så udfaldet af afstemningerne eller debatterne er givet på forhånd. Folk forlader bestyrelser i vrede og frustration, fordi engagementet gør, at alle glemmer, at det hele er frivilligt arbejde på begge sider af en holdning, og at vi egentlig alle er i klubben, fordi det skal være sjovt. Det fænomen, at det frivillige arbejde nogen gange er uantasteligt, er i min optik en gordisk knude. Om et bestyrelsesmedlem er nok så usympatisk, ærekær eller dysfunktionel, så er det svært at bede vedkommende om at opføre sig anderledes. Vi hænger simpelthen til tider på frivilligheden og kan nærmest ikke gøre noget ved det, og det kan paradoksalt nok gå ud over netop frivilligheden og engagementet i klubben. De ”gode” trækker sig simpelthen. Det er heldigvis langt fra alle, der kan genkende det, jeg skriver, og det er godt. Kan man derimod genkende lidt eller meget, kan man jo overveje en snak om balance, tone og forventninger, inden styregruppen, bestyrelsen eller udvalget bliver et så træls sted at være, at ingen til sidst gider. Pas på hinanden og pas på frivilligheden. Det er det vigtigste vi har i kano- og kajakklubberne.

ENS STEMME ELLER H O L D N I N G TÆ L L E R IKKE MERE END ANDRES, BLOT FORDI MAN ER DEN, DER LÆGGER FLEST TIMER I ARBEJDET


ELITE

NOGET NYT, NOGET GAMMELT, NOGET BLÅT ... I efteråret 2021 arbejdede bestyrelsen med en omstrukturering af elite- og kraftcenterstrukturen for sprint. Den nye struktur blev fremlagt på årsmødet i november og arbejdet med oprettelsen af to nye elitecentre, Elitecenter Øst og Elitecenter Vest, er nu i fuld gang. T E KST: CHR I STI NA TØN D ER BELL

FOTO: SØREN A ASM UL

Implementeringen af den nye struktur blev igangsat med ansættelsen af to cheftrænere for hhv. Elitecenter Øst og Elitecenter Vest, som i høj grad bruger deres erfaring til at sætte deres præg på de to nye elitecentre. Selvom meget er som det plejer, er der en lang række sprintatleter, der skal have ny træner og træningen vil blive tilrettelagt på en ny måde, der i højere grad går på tværs af bruttotruppen. Formålet med den nye struktur er at skabe en større bruttotrup til senior og U23 landsholdene; at skabe bedre mulighed for mandskabstræning samt at skabe lige muligheder for at udvikle sig som eliteatlet i øst såvel som i vest. Derudover håber vi med den nye struktur at skabe et tættere samarbejde mellem elitecentrene og kraftcentrene, således at der skabes et fælles træningskoncept i dansk elitekano- og -kajak. Mange arbejder allerede efter de samme principper, eksempelvis fra ATK – aldersrelateret træningskoncept, så det handler i højere grad om at skabe et fælles sprog gennem et fælles træningskoncept. Det har den fordel, at når en roer udvikler sig

s. 14

april 2022

FRA 2022 SER STRUKTUREN SÅLEDES UD DKF-drevet

Elitecenter Bagsværd (Top elite senior)

Elitecenter Øst (17-25 år)

Kraftcenter Øst 1

(14-20 år)

Elitecenter Vest (17-25 år)

Kraftcenter Øst 2

(14-20 år)

Kraftcenter Vest 1

(14-20 år)

Kraftcenter Vest 2

(14-20 år)

Klubber

Klub-drevet


ELITE

ET BREDT TEAM MED VARIERET OG KVALIFICERET ERFARING Med den nye struktur er eliteteamet blevet udvidet og består nu af: Cheflandstræner, Kim Wraae Har mange års erfaring som kraftcentertræner, en OL sølvmedalje, og allerede i 2021 begyndte han at arbejde med seniorlandsholdet. Landstræner, Zoltán Bako Har været en del af eliteteamet siden 2014 og har gennem sin karriere ført flere atleter til OL og selv taget OL-medaljer.

FAKTA

igennem sin karriere, bliver dygtigere og konkurrencen bliver hårdere, vil overgangene fra klub til kraftcenter; fra kraftcenter til elitecenter samt fra bruttotrup til Team Danmark-støttet topatlet være glidende og træningsbegreber, -metoder og -tilgange vil være velkendte for atleten. Et fælles udgangspunkt giver også et godt udgangspunkt for mandskabstræning på tværs af klubber. Derudover er det vores forhåbning, at det gør det lettere for nye trænere at blive en del af DKF's trænerstab, når vi bruger et fælles træningskoncept i arbejdet med trænerudvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at der skal være plads til individuelle træningsstile. I DKF har vi en lang række erfarne og dygtige trænere, der igennem en årrække har leveret dygtige atleter til landsholdene. Ved at nedskrive deres viden og erfaring sikrer vi, at vi også i fremtiden, kan levere atleter, der kan præstere på internationalt niveau. Synergi og den røde tråd er gennemgående for strukturen og for arbejdet i eliteteamet. Med udgangspunkt i en

En fælles tilgang til træning kunne eksempelvis handle om kvalitet fremfor kvantitet. Den rette balance er svær at finde, og derfor kan det give god mening, at man italesætter dette og sparrer med hinanden omkring denne balance.

teamkultur og fælles træningskoncept er det vores hensigt, at vi arbejder på samme måde og på den måde arbejder fælles hen imod fremtidens OL-vindere. En del af hensigten med den nye struktur er netop også at styrke og understøtte samarbejdet med og mellem kraftcentre og klubber, der arbejder med sprintelite, ved eksempelvis at facilitere fællesmøder, hvor man laver en fælles kalender, der giver mulighed for at koordinere træningslejre eller inspirationsoplæg fra eksperter indenfor skadesforebyggende træning, kosttilskud, bådinnovation, high performance mindset og lignende.

Cheftræner Elitecenter Vest, Finn Pape Har mange års erfaring i DKF og har arbejdet med talentudvikling i en årrække i DKF. Cheftræner Elitecenter Øst, Lazo Milojevic Har en bred kano-/kajakerfaring – fra OL i kano til kapkajak og kajakpolo. Han har desuden arbejdet som leder på et jobcenter. Sportschef, Christina Tønder Bell Har erfaring med ledelse, motivation samt high performance mindset.

april 2022

s. 15


ELITE

Elite er ikke kun elite Hvis elitearbejdet skal give mening er det vigtigt, at vi tænker flere OL-cyklusser frem i tiden, når vi arbejder. Fremtidens OL-atleter skabes nu og derfor er talentudvikling og U-landsholdene også en integreret del af eliteteamet og -arbejdet. De to cheftrænere på hhv. Elitecenter Øst og Elitecenter Vest varetager således også landstrænerrollerne på U16, U18 og U23, så vi sikrer den røde tråd og skaber de bedste forudsætninger. Både så fremtidens OL-vindere kan udvikle sig, men også for at udvide talentmassen på langt sigt. Opstarten Selv om den nye struktur blev vedtaget i efteråret 2021 og bruttotruppen udtaget i december 2021, tager det altid lidt tid, før man for alvor kan gå i gang med arbejdet. Det er ikke desto mindre gået forholdsvist hurtigt, og opstarten af de to nye elitecentre sker i løbet af foråret 2022. Træning forventes at gå i gang efter påske, når alle roere er tilbage fra forårets træningslejre. Men selv om træning først officielt starter efter påske, er både træning og aktivitet så småt begyndt og trænerne tager på træningslejr med en række atleter allerede inden påske. Så de to nye cheftrænere er kommet godt ind i deres nye roller og eliteteamet arbejder hele tiden med at sikre kontinuitet, samarbejde og allervigtigst: træning af høj kvalitet.

EN SÆSON I ELITETEAMET Selv om man som eliteroer og -træner har det meste af sin aktivitet fra maj til oktober, er det nødvendigt med en god planlægning og fordeling af opgaverne ud over året. For når først stævnesæsonen er i gang, går det over stok og sten. Så off season bruges til at planlægge sæsonen og forsøge at imødekomme perioder med travlhed. Ultimo september-primo oktober ◆ DM i sprint – årets sidste stævne ◆ Udtagelse til EC. Medio oktober: ◆ Onboarding af nye atleter: – samtaler med atleter omkring udtagelse, forventninger, planer – underskrift af samarbejdsaftaler Oktober-november: ◆ Træningslejr for Elitecenter Skovalléen ◆ Stævne/sæsonplanlægning inklusiv planlægning af møder for elite og kraftcentertrænere samt inspirationsoplæg for alle med interesse for elitearbejdet ◆ Koordinering af sæsonplanlægning med kraftcentre, så der skabes mulighed for at lave ting på tværs – fx samlinger, mandskabstræning mv. ◆ Planlægning af samlinger for EC øst/vest samt samlinger med KC ◆ Forhandlinger med Team Danmark omkring det kommende års bevilling December: ◆ Udarbejdelse af udtagelseskriterier Januar: ◆ Overordnet træningsplanlægning sommer-/stævnesæson ◆ Planlægning af træningslejr Februar-marts: ◆ Træningslejr(e) April-september: ◆ Stævnesæson og træning iht. stævneprogram og udtagelsesproces ◆ Spring regatta – årets første udtagelsesstævne Øvrige udtagelsesstævner bestemmes fra år til år og afhænger af stævnekalenderen. Endelig udtagelse til senior VM og EM samt U23 VM og EM planlægges, alt efter hvornår de respektive stævner ligger.

s. 16

april 2022


BØRN OG UNGE

Vær med til at skabe fremtiden Tænk tilbage på din første klub. Tænk tilbage på den ene person, som altid var der. Som gennemførte træningen i regn og blæst. Den person som altid kørte klubbussen på tværs af kommuner. Den person som altid stod klar, når du skulle træne din sport. Den person som gav dig en vedholdenhed til at dyrke sporten og sammenholdet. T E KST: R AS MU S BI R KKJÆR BERT ELSEN

H

FOTO: BJØRN T HOMS EN

Hvis jeg tænker tilbage på min egen tid i den lokale klub, og tænker et øjeblik over den massive energi og tid, der blev lagt for at de lokale unge kunne dyrke deres idræt sammen, kan jeg ikke andet end at være utrolig taknemmelige over de minder og venskaber, det har båret med sig. Nok vigtigst af alt, at jeg i mine voksenår kunne prale med “vi vandt sølv til Lolland Falster-mesterskabet i 99!”. Men udover stoltheden over at vinde, lærte de mange år i den lokale klub os drenge værdien af fællesskab – båret af samarbejde, tillid og respekt. Det gjorde at hver torsdag var et højdepunkt. Noget at se frem til, og ikke mindst kampene hver anden weekend gjorde at vi måtte rykke sammen, bogstaveligt talt, i klubbens alt for lille bus, hvilket skabte oplevelser som står helt tydelige for mig. Oplevelser skabt af frivillige, der ydede det ekstra, for at vi skulle nyde godt af dem. Mangel på børn og unge Alt for mange klubber i landet står med det store problem at mangle frivillige

folk til at hjælpe med at drive klubben. Så mange klubber, at antallet af børn og unge i rosporten er faldet med en femtedel på landsplan. Det gør at mange klubber stopper deres fantastiske arbejde med at kunne tilbyde aktiviteter og træning for børn og unge. Dansk Idrætsforbund har identificeret og defineret følgende fire områder, som idrætten selv har indflydelse på at udvikle i forhold til målgruppen børn og unge: Trænere og træning, forældreinvolvering og det gode idrætsmiljø. Altså et stabilt miljø hvor børn, trænere og forældre ved, hvad der kommer til at ske. Det er altså her et stort problem for de frivillige, at kunne skabe et struktureret netværk, og kunne opretholde et stabilt miljø, som er en forudsætning for, at der skabes en afdeling og kultur for de unge i klubben. Nye tiltag i forbundet DKF har derfor sat ekstra ind for at kunne give klubber det tilbud, at modtage hjælp til at starte og vedligeholde børne og ungeafdelinger i landets klubber. Et tilbud som vil være rettet mod de klubber som har brug for få den fornødne sparring

FAKTA Vidste du, at du helt uforpligtende altid kan ringe og få vejledning og hjælp med opstart af Børne- og ungeafdelingen. Det er samtidig muligt at booke et møde om samme emne.

og rådgivning, der skal til for at holde en ungdomsafdeling kørende. En hjælp som vil kunne være med til at give de børn og unge i klubberne den stolthed og det sammenhold som mange af os danskerne har oplevet i vores lokale klub. En oplevelse af at være stolt af sin lokale klub. Et fællesskab som er unikt for den danske foreningskultur. En kultur som er båret frem af de frivillige som har valgt at bruge en stor del af deres tid og energi på at give os alle en følelse af at være en del af noget unikt. Hvis du går og overvejer at hjælpe til i din lokale klub, så husk at også de små ting kan hjælpe til at få gang i en børneog ungdomsafdeling. Det er de små ting, som kan hjælpe med at skabe de bedste oplevelser for landets fremtid. De oplevelser som giver en selvtillid og evig oplevelse af at kunne kalde sig sølvvinder af Lolland Falster-mesterskabet 1999.

april 2022

s. 17


VM 2021

DEN HÅNDGRIBELIGE LEGACY

VM 2021 LEGACY

Jubel på tribunerne, hvin og hujen i skoven og massevis af storslåede øjeblikke. Verdensmesterskabet i kano- og kajaksprint 2021 ved Bagsværd Sø var fuld af stjernestunder. For første gang i kano og kajaks historie kunne verdenseliten sikre sig medaljer ved både OL og VM i samme år. Det benyttede flere af verdenseliten sig af, heriblandt danske Emma Aastrand Jørgensen. T E KST: NI E LS KLI I M

FOTO: SØREN A ASM UL , HEN RIK BO

56 nationer og 620 atleter var samlet fra 16. – 19. september 2021 for at dyste om medaljer af fineste karat. Mens konkurrencerne udspillede sig på vandet og tilskuerne jublede på tribunerne, var skoven fuld af hvin og hujen i "Have A Splash-området", hvor hele familien kunne fornøje sig med spændende outdoor-aktiviteter.

s. 18

april 2022

På trods af skyggerne fra Corona blev der skabt en helt fantastisk event, som kan bruges til fremtidige events – både nationale og internationale. Frivillighed Der blev rekrutteret i alt 491 frivillige – heraf 27 teamledere og otte praktikanter, som samlet var en væsentlig del af VMs

◆ Tre kunstværker af kunster Allan Therkelsen i stedet for billboards, der nu lever videre i Bagsværd og til EM 2022/VM 2023 ◆ Event-container fuld af event-genbrug, som skal bruges til EM 2022 og VM 2023. Fx stativer til præmievæg, reklamestativer, bestik, bakker, stole og meget, meget mere ◆ Viden og frivillige der bærer de internationale kanokajakevents videre fra år til år ◆ Legacy-projekt i København med mål om flere kajakroere, som er sat i gang som en del af VM og fortsætter i Bevæg dig for livet-regi ◆ Opgradering af Danmarks Rostadion i Bagsværd: Fiberinternet, nye bøjer, tyvstartssystem, nye starterhuse, advanced photo finish: Alge Sportstiming, m.m.


VM 2021

Der var masser af familiehygge i skoven bag medaljevinderne på søen. Her hygger mor og søn sig på svævebanen.

Allan Therkelsen opsætter kunstværk til VM2021. Det er lavet som en slags vifte, hvor man fra den ene side ser Karen Hoff (OL 1948 guldmedaljevinder i 500m kajak) og fra den anden side ser Emma Jørgensen (OL 2020 bronzemedaljer i både 200m og 500m kajak).

succes. De frivillige arbejdede hårdt og løftede i flok. – Der er sket en trend i frivillighed, hvor en større gruppe frivillige søger mod events og ikke nødvendigvis sporten, fortæller Ulla Pedersen, VM 2021 Event Manager og fortsætter: – Det betyder, at mange områder, som ikke er specifikke for sporten som fx transport, kan drage direkte nytte af frivillige fra tidligere sportsevents i fx bueskydning og ishockey. Og det betyder også, at vi har flere centrale frivillige, som fortsætter til EM 2022. Bæredygtighed Dansk Kano og Kajak Forbund har arbejdet med bæredygtighed i mange år – også til internationale events. Bæredygtighed var et overordnet tema, som gennemsyrede alle beslutninger. – Der vil altid være en balancegang mellem bæredygtige produkter og pris. Alle vores leverandører gjorde deres bedste for at levere det mest bæredygtigt materiale: Skilte i genanvendeligt materiale, økologiske T-shirts til den lokal

madleverandør i Jespers Torvekøkken, hvor vi bl.a. fravalgte brug af oksekød, da rent vegetarisk ikke var en mulighed for atleterne, forklarer Ulla. – Derudover har vi nu et stort lager af materialer, som kan bruges ved at tviste dem lidt til EM 2022 og VM 2023 med bl.a. klapstole, bannerstativer, præmieskammel og -væg og meget mere. Men affaldssorteringen den fungerede ikke optimalt, indskyder Ulla. – Til gengæld er det et stort fokus at få det til at lykkes til EM 2022. For efter hver event, for hvert nyt initiativ, bliver vi klogere og forsøger at gøre det bedre næste gang. Oplevelser og nudging – Vores drøm var at give gæsterne en bedre publikumsoplevelse end de tidligere har set til kano- og kajakevents, siger Ulla. – Om vi lykkedes? Vi lykkedes helt klart med vores side-event i skoven med skovgynge og aktiviteter for børn og unge. Vi havde mere end 350 børn på besøg torsdag og fredag i skoven, som også så på VM-padlerne på vandet. Og samlet

VEDVARENDE MINDER FRA VM2021 I FORM AF NYE FLOTTE S TA R T E R H U S E PÅ DANMARKS R O S TA D I O N

VM2021 I KANO OG KAJAK SPRINT Atleter og trænere: 1135 Lande: 56 Tilskuere: 5086 Billetsalg: 410.000 kr. Frivillige: 491

april 2022

s. 19


VM 2021

KØB EN BÆREDYGTIG VM 2021 MULEPOSE Du kan købe et VM 2021 bæredygtigt net hos Huset Venture, Telegrafvej 4, opgang 2 DK- 2750 Ballerup. Huset Venture er en landsdækkende socialøkonomisk virksomhed, der driver forretning med det ene formål at skabe job til personer med reduceret arbejdsevne. VM 2021 har doneret alle bannerne til Huset Venture. husetventure.dk/ storkobenhavn/

T U S I N D E TA K T I L ALLE FRIVILLIGE, SOM GJORDE VM 2021 TIL EN SUCCES

set mere end 1.000 personer, der prøvede en eller flere af aktiviteterne. – Vi fik også udviklet en event-app. Målet var at give publikum muligheden for en individuel oplevelse. Det endte med en blandet fornøjelse, men sådan er det, når vi prøver nyt. Vi lærte utrolig meget i processen, som kan bruges næste gang vi skal have en event-app, fortæller Ulla. – Og så kan vi også bruge erfaringerne i udarbejdelsen af Wepaddle. Vi havde også som mål, at tilskuerne skulle tage toget/cyklen og lade bilen

s. 20

april 2022

stå hjemme. Både for at skærpe vores bæredygtige profil, men også af praktiske årsager, da parkeringsområdet ikke er specielt stort ved Bagsværd Sø, forklarer Ulla. – Jeg var mega skeptisk overfor, om det ville lykkes. Men det gjorde det. De lidt over 5.000 gæster, som besøgte os i løbet af VM 2021 gav aldrig store trafikale problemer, som vi har set tidligere. Så tusinde tak til publikum for at tage toget og cyklen. Fremtidige events Vi ser frem mod EM 2022 og VM 2023 i kano- og kajakmaraton med iver og spænding. “Jeg kan ikke takke en frivillig nok, så jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at takke jer alle. Der var så mange, som knoklede rumpen ud af bukserne. Mange tak og på forhåbentligt gensyn til EM 2022 og VM 2023, afslutter Ulla.

EVENT-APP

1973

downloads

936

brugere lavede et login (47.4%)

1007

gav os lov til at sende push beskeder (51%)


CR A F T CIRCLE | BÆREDYGTI G HED

DesigneD for work. MaDe for the long run.

Circle er vores initiativ for bæredygtighed, og en integreret tråd, der går igennem alt det, vi gør. Fra design til levering og videre. Formålet er enkelt - at opmuntre og motivere for et bevidst valg, der minimerer vores produkters miljøpåvirkning. Vi vil f.eks. kun benytte bomuld og uld fremstillet i overensstemmelse med Global Organic Textile Standard og favorisere recycled polyester frem for virgin polyester, som reducerer kulstofudledningen med 79%. I 2023 er vores mål, at alle Craft-produkter skal være helt eller delvist fremstillet af bæredygtige materialer. Vil du vide mere om vores bæredygtighedsinitiativ? Lær mere på www.craftsportswear.com/global/craft-circle


VIRKSOMHED

Kajaksmed på fuld tid Torben fikser det meste T E KST: ANDE R S KR I N T EL FOTO : CHAR LOT TE AM ALIE HVILSH ØJ

M

idt i marts tog magasinet forbi Kajaksmeden, der ligger i den lille stationsby Brejning sydøst for Vejle. Her har Torben Nielsen opbygget en spændende enkeltmandsvirksomhed, hvor han tilbyder reparation af kanoer, kajakker og SUP-boards. Inden Torben etablerede Kajaksmeden, har han prøvet kræfter med alverdens ting. Han har bl.a. haft en cykelforretning, været serviceøkonom og hypnotisør. Men det er hans fortid som ansat hos Kajakcentrum og Havkajakken & Friluftsliv, som har banet vejen for at starte eget værksted. Da Torben stoppede hos Havkajakken & Friluftsliv, der lå i Fredericia, stoppede tilfredse kunder imidlertid ikke med at ringe for at få hjælp fra Torben med at reparere kajakker. Efter en ferie med løbende opkald fra kunder, lå det lige til højrebenet at starte eget værksted op, og således har Kajaksmeden eksisteret siden 2015. Torben flyttede i nye lokaler omkring maj 2021, fordi den private kælder ikke længere havde nok plads til den voksende forretning. Et forsigtigt gæt fra vores side er, at der i Danmark er 50.000 kajakroere, som

s. 22

april 2022

ikke er registreret i en klub under DKF. Der er med andre ord en meget stor gruppe roere, som ikke nødvendigvis har klubkammerater eller ekspertise omkring sig til at få fikset små eller store skader på en båd. Derfor vokser Torbens arbejdsmængde også løbende i takt med, at der bliver flere og flere private kajakker i Danmark. Derudover er flere klubber også begyndt at benytte sig af professionel hjælp. Alle, der har stået og bøvlet med en revnet karm på en turbåd, ved, hvor

svært det kan være at reparere. Samtidig er der kommet flere forskellige materialer på markedet og ikke alle de ting, vi kan komme ud for at skulle håndtere, er lige sunde at bakse med, hvorfor det kan være sund fornuft, at overlade det til fagfolk. Forskellige niveauer Når man afleverer en båd hos Torben, aftaler man et finishniveau. Skalaen går fra 1-5. Niveau 1 betyder, at båden bliver


VIRKSOMHED

fikset og skudt af i en ruf. Reparationen er ikke dårlig udført, men når en klub fx skal have repareret fem begynderbåde, behøver det ikke at være kunst, som Torben afleverer. Vælger kunden niveau 5, betyder det ”som ny”. Her skal man ikke kunne se, at der har været repareret, og når det skal være allerfinest, kommer den lille paintbrush-sprøjte i brug med den helt rigtige RAL- eller NCS-farve. Her ramte jeg Torbens lidt ømme punkt, for han er endnu ikke så glad for at sprøjtelakere alt for meget. Dertil mangler han en ordentlig kabine. Det står højt på ønskelisten, og når og hvis den kommer, skal jeg helt sikkert have en snak med Kajaksmeden om at lakere min gamle Nelo Scorpion. Under en af vinterens storme havde en kundes Frej-havkajak været ude at rulle en lang tur på noget asfalt. Den havde fået rigtig mange tæsk, og de fleste ville nok have kylet den til storskrald, men kunden synes, at den skal fikses, og Torben var således i gang med at lime både samlinger, lave fiber (kul og kevlar), reparere en flækket karm, samt en masse andet. Et kæmpe arbejde, der naturligvis løber op i pris, men jeg må tage hatten af for, at kunden har valgt reparation og ikke bare køber nyt. Jeg er vis på, at man ikke kan se det mindste på båden, når den om nogle uger forlader værkstedet. Den største kundegruppe er velsagtens havkajakroere, og da en god del af havkajakkerne er bygget af polyethylen, PE, har Torben Nielsen således også måtte få styr på dette materiale. Alle, der kender lidt til denne plasttype, ved også, at det er nærmest er umuligt at lime sammen. Ja, man kan knapt nok få et klistermærke til at sidde fast. Derfor foregår reparationer med en speciel svejseteknik, hvor man samtidig armerer reparationen med noget særligt metalnet. Det fik vi desværre ikke set ved besøget.

Jeg ville have gættet, at det var en dyr fornøjelse, men seks timer med Torben i en klub lander på ca. 3500 kroner, og så har Torben oven i købet alle materialer med – fiber og epoxy fx. Det maksimale antal er 12 deltagere på et sådan kursus, og i min egen klub ville det da være et skønt løft, hvis der var 12 medlemmer, som løbende kunne fikse småskader. Vores kolleger på magasinet ”Havkajak” lavede sidste år en sjov artikel, hvor de bad Torben ”pimpe” en ramponeret havkajak. Det endte med lyspaneler i bunden, folie på hele dækket

med læderlook, musikafspiller og fodstyret skeg. Find denne artikel og en masse andet spændende på www.kajaksmeden.dk – eller kig forbi Kajaksmeden i Brejning. Det er blot 12 minutter fra motorvejen.

NÅR MAN AFLEVERER EN BÅD HOS TORBEN, A F TA L E R M A N E T FINISHNIVEAU. SKALAEN GÅR FRA 1-5

Afholder kurser Man skulle tro, at det var en selvudslettende idé, at lære alt for meget fra sig, men ikke desto mindre er det en vigtig del af forretningen Kajaksmeden, netop at afholde kurser i fx klubber i småreparationer.

KAJAKSMEDEN V. TORBEN NIELSEN Stationsvej 55, Brejning 7080 Børkop Mobil: 21 22 72 82 Mail: min@p-t-nielsen.dk www.kajaksmeden.dk

A L L E , D E R H A R S TÅ E T OG BØVLET MED EN REVNET KARM PÅ EN TURBÅD, VED, HVOR S VÆ R T D E T K A N VÆ R E AT REPARERE

april 2022

s. 23


Flydebroer og ramper


Flydebroer og ramper

Tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk


UDDANNELSE

"THE FILTHY FEW"

– på vej til at blive flere Hvad er det, der motiverer til at tage hele turen igennem DKF’s uddannelsessystem? Skal der noget særligt til? Magasinets udsendte har mødt et par af de nyslåede IPP5’ere i havkajak til en snak om uddannelse og motivation. T E KST: MA LE NE HJO RT H

FOTO: D IET ER RO SENBERGER

Jeg har sat Jan Jelstrup og Liselotte Bæk Theglev stævne på en kaffebar en time i lukketid for at få dem til at fortælle om deres vej gennem DKFs uddannelsessystem – IPP-niveauer og instruktøruddannelser. De har begge i oktober 2021 afsluttet IPP5 i havkajak (i øvrigt sammen med Merete Fischer, Henrik Bock og Søren Romer Søborg) – og de vil gerne fortælle om deres uddannelsesrejse og om de erfaringer, de har gjort sig undervejs. Begyndelsen Jan og Liselotte fortæller, at de begyndte at ro i 2006/7. De havde lidt forskellige veje frem til IPP3, men motivationen for begge var, at de ville være instruktører. I langt de fleste af DKFs klubber fungere IPP2 som frigivelsesniveau, men vil man være instruktør 2, så man selv kan frigive IPP2’ere, så skal man via IPP3 og instruktør 1. Når det gælder egenfærdighed, kan man altid blive testet på det niveau, man mener, man er på (til og med IPP4) – fx gå direkte til IPP3, men instruktøruddannelsen bygger hele tiden ovenpå det foregående

s. 26

april 2022

trin på instruktøruddannelsestrappen. Dog, som vi også vil høre her, giver selve egenfærdighedsuddannelsen og træningen rigtigt god mening, som optakt til en test og en licensering.

Krævede forudsætninger for at blive DKF instruktør på følgende niveauer: INSTRUKTØR 1

INSTRUKTØR 2

INSTRUKTØR 3

INSTRUKTØR 4

IPP2

IPP3

IPP4

IPP5

Førstehjælp

Førstehjælp

Førstehjælp

Førstehjælp

I1-kursus med løbende evaluering

I2-kursus + prøve

I3-kursus + prøve

I3-erfaring – herunder føl-erfaring fra diverse kurser og prøver

Ovenstående Instruktør-niveauer kan undervise på følgende IPP-niveauer IPP1

IPP2

IPP3

IPP4, IPP5 og I3 (se note 1)

1: Da Instruktør 3 er det højeste DKF instruktørniveau, kræver underviser- og censorgerning på hhv IPP4, IPP5 og I3 forskellige grader af erfaring. Dette kan du læse mere om på DKF’s hjemmeside under uddannelse.


UDDANNELSE

GIV DIG TID – ARBEJD PÅ DIT NIVEAU I ET PAR ÅR, FØR DU GÅR VIDERE

Hvorfor instruktør? Liselottes motivation for at kaste sig over instruktøruddannelsen var i udgangspunktet muligheden for at bruge det i sin undervisning – Liselotte er gymnasielærer med idræt som fag – samt muligheden for at komme til at uddanne undervisere på instruktørniveau 2. Jan, som i øvrigt er snedker, fandt ud af, at han syntes det var sjovt at være med til at uddanne I1’ere og være med til at forme undervisningen. Derfra kom så en interesse for også at undervise på IPP3 og I2 snigende, da det viste sig, at han havde flair for at dele sin passion for kajakroning. (Forskellen på Jans og Liselottes baggrunde, kommer Jan ind på, da talen falder på "hva’ så nu"?)

Men essensen var, at ville de være instruktører på de omtalte niveauer, så måtte de jo videre op ad stigen, så i hhv. 2013 og 2014 tog Liselotte og Jan IPP4. Under uddannelse til I3, opstod en "bande", som de udtrykker det – en flok, der trænede sammen – her var de blandt andet sammen med Merete. De fandt ud af, at forventninger til træningsindsats, tryghed i fællesskabet og ønsket om en god proces var i sync – hvilket de understreger, som en af de meget vigtige faktorer, for at de kom så godt igennem forløbet. Heraf følgende læresætning: “Skab et motiverende træningsfællesskab, hvor forventningerne er afstemt – med nogle mennesker, du godt kan li’ – for I kommer til at bruge meget tid sammen”.

Men hvorfor så tage IPP5 med? Banden blev til “The filthy few” – Jan, Liselotte og Merete, som endelig i oktober 2021 blev IPP5’ere. (Det samlede hold bestod af seks aspiranter, hvoraf fem bestod). Men HVORFOR tage IPP5? Nu var de jo dér, som dygtige I3’ere, med gode udfordringer, på de hold de underviste på. Som Jan beskriver det, så begyndte han at "miste den". Bølgerne begyndte atter at blive intimiderende. Når ikke man holder roning i udfordrende vand ved lige, så henfalder færdighederne. For at holde sig fast på at arbejde med dem – færdighederne – blev IPP5-målet sat og aftaler med Merete og Liselotte lavet. Liselotte "vinkede farvel" til sin mand, som sagde "vi ses til november", og så gik træningen i gang. Når ikke de underviste,

april 2022

s. 27


UDDANNELSE

trænede de. Jan og Liselotte fortæller, at de ikke har tal på, hvor mange gange de har været over storebælt i jagten på det vand, der skulle til. På spørgsmålet om, hvorvidt der er et særligt "broderskab" for IPP5’ere, så siger de "egentlig ikke" – udover at dette trekløver så altså alligevel har fundet hinanden på et plan, hvor det er gået op med forventninger og tillid – og også evnen til at hygge sig sammen undervejs. Ligesom det i praksis er nemmere at lave kalenderaftaler i en lille gruppe. Men det betyder ikke, at de ikke meget gerne ror og træner med andre – det er jo en del af deres gerning – at sprede kajakkundskaber og -glæde. Hva’ så nu? Nå, men nu er der så ikke flere trin på DKF’s stige – hva’ så? Er der flere drømme og mål? Jan fortæller her, at han, hver gang han har overstået et forløb, har sagt til sig selv, “nu stopper det her, nu behøver jeg ikke bruge så meget tid og energi på det mere”, men så går der noget tid og så klør det. Og her efter IPP5 ved han, at han ikke behøver at sige, at det stopper her – der kommer et tidspunkt, hvor der skal bygges ovenpå – om det så må blive i udlandet. Men det haster ikke, for en anden ting, som både Liselotte og Jan er fortalere for, er, at "være med det", at arbejde på det niveau, man er nået til, at fylde rammen ud. Heraf følgende læresætning: “Giv dig tid – arbejd på dit niveau i et par år, før du går videre!"

s. 28

april 2022

Langture i kajakken kunne også være det næste skridt – hvis der bliver plads for undervisningen. For det er her, begge gerne vil lægge en indsats – Jan vil gerne undervise i IPP4, for som han siger, har han ikke det store teoretiske skelet, som han mener, der kræves for at undervise på I3. Her anbefaler han Liselotte, som har den pædagogiske, didaktiske baggrund med sig. Til gengæld anbefaler Liselotte Jan på IPP4 – han er bare en superdygtig underviser, siger hun. Her fornemmer man den kollegiale opbakning og det store kendskab, de har opnået til hinandens kompetencer. De solopgangsture, som Jan tog i sine første kajakår, er han dog ikke sikker på vender tilbage – her tynger dynen for hårdt. Skal man være supermand? Det lyder som en ordentlig mundfuld! Alle de kurser og prøver i DKF’s uddannelsesplan? Jan og Liselotte syntes, at især I3-prøven var hård. Den var mentalt hård, fordi man bliver bedømt på så mange parametre og aldrig rigtigt ved, hvor man står, før det er ovre og alt er opsummeret. Herimod var IPP5-egenfærdighedsprøven mere ligetil, fordi man "bare" bliver testet på resultatet af en udførelse – kommer du rundt om bøjen eller gør du ikke. De lægger begge vægt på, at man ikke skal være supermand for at klare IPP5, men det kræver dedikation af første klasse – og der skal ikke bare øves teknik – der skal kilometer i armene.

Bonus er, at selvtilliden bliver enorm. Jan mærker det helt konkret i sin daglige undervisning – det er med overskud og færre bekymringer. DKF har et hold IPP5’ere mere på vej. De havde opstart d. 10. marts og skal have første weekend på vandet d. 2.-3. april. Der er otte på holdet, så "The filthy few" bliver, hvis alt går vel, til flere i første del af af oktober 2022. Men formaningen lyder "tag den med ro, nyd processen" – tomheden efter et seriøst træningsforløb og en veloverstået prøve er stor, siger Jan, med et glimt i øjet.

FAKTA Du kan få glæde af Jans og Liselottes underviserfærdigheder dels i KU Studenteridræt, Liselotte også i Kastrup Kajakklub, Jan i Krogen og på Kajakhotellet – samt begge i DKF-regi.


VORES VAND

Tre forbund går sammen Dansk Kano og Kajak forbund skal i de kommende fire år samarbejde med Dansk Forening for Rosport og Dansk Sejlunion om at få flere og bedre muligheder for at dyrke vandsport. Fokus er på adgang til vandet, gode faciliteter på land og til vands og respekt for naturen. TEKST: IRENE L AURIDS EN O G KAMIL L A RYDIN G

Vi arbejder nationalt og regionalt, hvor forbundene søger indflydelse på de større aktuelle projekter og sager, som har en betydning for mulighederne for at kunne dyrke vandsport ved havne, søer og kystområder. Vi arbejder lokalt, hvor vi vil gøre en indsats for at klæde klubberne endnu bedre på til at gå i gang med byggeprojekter, forsvare og forbedre deres adgang til vand og kunne imødekomme andre forhold, der kan have betydning for klubbens muligheder for at lave aktiviteter både på land og til vands. Vi arbejder synligt, ved at fortælle om vores arbejde med eksempelvis brugervenlige havnemiljøer, grønne arrangementer og faciliteter til vandsport, til vores samarbejdspartnere, kommuner og andre, som også har interesse for, og indflydelse på, de forskellige områder Der er ingen tvivl om, at vi får en stærkere stemme i et samarbejde med Dansk Forening for Rosport og Dansk Sejlunion. Vi ser meget frem til de kommende fire års samarbejde og arbejde med at forbedre mulighederne for at kunne dyrke vandsport.

Hvad betyder samarbejdet for den enkelte klub? Helt konkret betyder samarbejdet bl.a. at vi allerede i år kommer til at arbejde målrettet med at klæde din klub endnu bedre på til at gå i gang med byggeprojekter, forsvare og forbedre jeres adgang til vand og kunne imødekomme andre forhold, der kan have betydning for klubbens muligheder for at lave aktiviteter. Vi vil lave guides, webinar m.m. som vil give råd og inspiration til: • Hvad klubben skal overveje, når der skal bygges nyt • Hvilke muligheder der er for finansiering af byggeprojekter og aktiviteter • Hvordan man kan lave en grøn omstilling i klubben, både ift. fysiske rammer og aktiviteter • Hvordan man skal forholde sig, når klubbens rovand bliver truet af fx klimasikring, grøde i vandet eller reglementer • Hvad der er godt at vide om rammer og regler for vandområder

FAKTA Du kan læse mere om det strategiske samarbejde på kano-kajak.dk/ klubbensledelse/gron-klub Du er også meget velkommen til at kontakte vores konsulenter, som arbejder med området. Miljøkonsulent Irene Lauridsen irene.lauridsen@kano-kajak.dk Facilitetskonsulent Kamilla Ryding kry@kano-kajak.dk eller kry@roning.dk

april 2022

s. 29


KALENDER

DET SKER

TILMELDING

Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside

surfkajak, SUP, turkano, kapkano, fos, sit-on-top, slalom, whitewater og børnekajak.

Bagsværd Regatta Dato: 10. – 12. juni Sted: Regatta Gladsaxe www: regattagladsaxe.dk Åbent kano- og kajakstævne for U12, U14, U16, U18 og senior over 200, 500 og 1000 m.

FRA MAJ TIL AUGUST

DT 3 – Kajakpolo

MAJ Maribo Short Track Dato: 6. maj Sted: Maribo Kajakklub www: maribokajakklub.dk

Nordic Open Dato: 7. – 8. maj Sted: Maribo Kajakklub www: maribokajakklub.dk

Dato: 8. maj www: facebook.com/ groups/442139035799537

Paradisløbet Dato: 8. maj Sted: Silkeborg Kajakklub www: silkeborg-kajakklub.dk Silkeborg Kajakklub byder igen i 2022 alle danske kano- og kajakroere velkommen til Paradisløbet i Silkeborg søndag den 1. maj.

The Danish Sea Kayak Challenge Dato: 20. -22. maj Sted: Kolding Kajakklub

Dato: 28. – 29. maj www: facebook.com/ groups/442139035799537

Fænø Rundt

Fænø Rundt er et kajakløb på 13 km, som foregår ved det naturskønne Lillebælt. Der er også en Fænø Light-udgave på 5 km. Kajakløbet er for alle, både hav-, tur- og kapkajakker. I 2021 havde vi for første gang surfski med, og til næste år vil vi forsøge at forbedre vilkårene for denne bådtype. Løbet er et motionsløb, men også en konkurrence, som altid styres af nogle dygtige tidtagere.

Maribo Regatta Dato: 28. – 29. maj Sted: Maribo Kajakklub www: maribokajakklub.dk

JUNI

www: koldingkajakklub.dk

DKF Uddannelsesforum

HA sea kayaking race. No support, no sails, no kites. Open to single and double kayaks, male, female, mixed. All participants do so at own risk. Prizes for 1,2,3 in each category. Compulsory stops overnight at defined locations. april 2022

Dato: 11. – 12. juni www: facebook.com/ groups/442139035799537

NM | Bellevue Ocean Race DT 2 – Kajakpolo

Dato: 28. maj Sted: Kajakklubben Strømmen www: kajakklubbenstrommen.dk

DT 1 – Kajakpolo

s. 30

50-60 km per day. With a sprint section on final morning. I propose that we make 3 routes that we can select from depending on the weather.

Dato: 9. juni www: kano-kajak.dk/kurser Uddannelsesforum er et debatmøde om IPP-uddannelsen i Dansk Kano & Kajak Forbund. Der er åbent for: kapkajak, turkajak, havkajak, polokajak,

Dato: 11. – 12. juni Sted: Klampenborg Kajak og Kanoklub www: klampenborg-kajak.dk Vi vil gøre vores bedste for at skabe et godt internationalt surfski downwind race i et af vores tre løbsområder i Nordsjælland. Løbet vil være ca. 25 km. Der er præmier til de bedste juniorer (</= 23 år), seniorer og masters (=/> 50 år).

Guldborgsund Kajaktrim 2022 Dato: 12. juni Sted: Guldborgsund Kajakklub www: guldborgsundkajakklub.dk Guldborgsund Kajaktrim afvikles med tre ruter på henholdsvis 7 km, 14 km og 21 km. De tre distancer afvikles uden yderligere opdeling med tidstagning. Som noget nyt vil det være muligt at stille op og deltage med SUP-board. Registrering fra kl. 9.00-11.00, information kl. 11.00, første start kl. 12.00.

PaddleBattle Cup, Horsens Dato: 12. juni Sted: Horsens Kajakklub www: horsens-kajakklub.dk PaddleBattle Cup-stævnerne er for børn og unge i klasserne U10, U12,U14 og U16. Stævnerne henvender sig især til begyndere og nyere roere, der under uhøjtidelige former får en tryg mulighed for at stifte bekendtskab med konkurrenceroning.


KALENDER Silkeborg Regatta Dato: 18. – 19. juni Sted: Silkeborg Kajakklub www: silkeborg-kajakklub.dk 10-årsjubilæum for Silkeborg Regatta på robanerne på Silkeborg Langsø.

Sorø maraton Dato: 25. juni Sted: Sorø Kajakklub www: soroekajakklub.dk

Løbet er inspireret af ironman, men på et niveau hvor de fleste roere kan være med. Konkurrencen består af 200 m svømning, 3-6 km løb og 5-10 km kajak, kano eller SUP.

DM Ocean Race Dato: 13. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com/VandSport-20-101661015198428

Løbet bliver ca. 21 km og som i år med overbæring på hver af de tre runder, dog ikke for trim og master 60+. Løbet vil være åbent for alle klasser både K1 og K2.

27 km OceanRace/DM i Østersøen. Start ved Lalandia (Ny Strand femernbyggeriet) og til Maglehøj Strand ved østenvind / vestenvind. Start Maglehøj Strand 27 km til Lalandia.

PaddleBattle Cup, Esrum

Lalandia Ocean Race

Dato: 26. juni Sted: Kajakklubben Esrum Sø www: kkes.dk PaddleBattle Cup-stævnerne er for børn og unge i klasserne U10, U12, U14 og U16. Stævnerne henvender sig især til begyndere og nyere roere, der under uhøjtidelige former får en tryg mulighed for at stifte bekendtskab med konkurrenceroning.

JULI EM Masters Maraton 2022 Dato: 26. juli Sted: Silkeborg Kajakklub www: silkeborg-kajakklub.dk

EM Maraton 2022 Dato: 27. – 31. juli Sted: Silkeborg Kajakklub www: silkeborg-kajakklub.dk Europamesterskaberne i kano- og kajakmaraton afholdes i midten af Silkeborg og for første gang nogensinde i Danmark. Kom og oplev en folkefest.

AUGUST Kajakmand Dato: 11. august Sted: Vallensbæk Kano og Kajak Club www: vkkc.dk

Dato: 13. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com/VandSport-20-101661015198428

Vendelboløbet Aabybro til Aalborg Dato: 13. august Sted: Aalborg Kajakklub www: aalborgkajakklub.dk Stævnet er for alle roere, der har lyst til at prøve kræfter med den smukke og afvekslende rute fra Aabybro til Aalborg. Det første stykke nedstrøms ad den brede Ryå, derefter roning på lavt vand ved åens munding, og til sidst åben fjord til målgang ved Aalborg Kajakklub. Distancen i Vendelboløbet er 21 km og for alle roere, motionister som kaproere. Der udskrives løb i mange aldersklasser samt K2 og havkajak/ surfski. Der uddeles medaljer i samtlige løbsklasser, samt lodtrækningspræmier.

DM Turbåd Dato: 14. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com/VandSport-20-101661015198428

Lolland Open Marathon Dato: 14. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com/VandSport-20-101661015198428

Maraton Nakskov Fjord 8-16 og 24 km. I alle klasser, tre overbæringer for elite.

Kanojak Trim Dato: 20. august Sted: Kajakklubben Esrum Sø www: kkes.dk Kom og ro på en af Danmarks største søer, Esrum Sø, og oplev stemningen ved et kajakløb. Der ros søen rundt, som er 20 km, men der vil også være en kortere 12 km-rute, der er velegnet til børn og nybegyndere.

Kronborgløb Dato: 20. august Sted: Kajakklubben Krogen, Helsingør www: kajakklubben-krogen.dk

PaddleBattle Cup, Holstebro Dato: 21. august Sted: Kajakklubben Pagaj www: pagaj.dk

PaddleBattle Cup, Vallensbæk Kano og Kajak Club Dato: 21. august Sted: Vallensbæk Kano og Kajak Club www: vkkc.dk Et super event for begyndere og let øvede roere mellem 8 og 16 år. Stævnet foregår i trygge rammer på Ringebæk Sø i Strandparken ved Vallensbæk Havn.

Thurø Rundt Dato: 21. august Sted: Svendborg Kajakklub www: svendborg-kajakklub.dk Svendborg Kajakklub inviterer jer til Åbne Fynske Mesterskaber i maraton. Løbet starter ud for Svendborg Kajakklub (på Tåsinge-siden), går rundt om Thurø og slutter igen ved Svendborg Kajakklub (på Svendborg-siden). Der er også mulighed for trim-tur (distance 10 km) – rundt om Kidholm.

DM Maraton, Jels Sø Dato: 26. august Sted: Jels Sø – Vejen/DKF april 2022

s. 31


KLUB

Opskriften på at få EM 2022

Når sommeren rigtig får tag i os, så skal vi til Silkeborg og se EM i kano- og kajakmaraton. Silkeborg Kajakklub har gennem de seneste mange år været vært for utallige events. Med NM i 2021, så bliver EM det foreløbigt største mesterskab, der i nyere tid er afviklet i Silkeborg. T E KST: U LL A PED ERSEN

s. 32

FOTO: JOH N M ORT ENS EN

april 2022


KLUB

D

Helt tilbage i 1950’erne var det første Danmarksmesterskab i Silkeborg. Dem har der været et par stykker af siden. Tilmed har klubben en stærk tradition med Paradisløbet. Når klubben den 8. maj 2022 atter afholder løbet, så er det 52. gang løbet afholdes. De sidste 10-15 år har eventintensiteten dog taget til. I 2008 afholdt klubben et jysk mesterskab (sprint) og i 2009 et nordisk mesterskab (sprint). Silkeborg Regattaen blev næste skridt Efter et par års pause, så var klubben tilbage med sin egen regatta, nemlig Silkeborg Regatta. Den havde flere formål. Først og fremmest, var der et robaneanlæg, der aldrig blev brugt. Desuden var der et stort ønske om at få flere sprintstævner i den danske kaproningskalender. Silkeborg Regatta startede ud med at være en endagsregatta. Med kvalifikation via sin tid i det indledende heat fik man adgang til finalen. Hurtigt stod det klart, at det var nødvendigt med startbokse og professionelt målfotoudstyr i stedet for fritliggende starter og håndholdte tider. I 2016 investerede Silkeborg Kommune i Søsportens Hus og en opgradering af robaneanlægget. Regattaen blev også udvidet til en todagesregatta. Med den tilbagevendende regatta og de forbedrede forhold kom flere typer af mesterskaber til. – Efter et par velafholdte nordiske mesterskaber i 2017 og 2018 (i både sprint og maraton), hvor vi forsøgte at løfte barren for standarden for mesterskaberne, inviterede klubben til en evalueringsaften. Energien og opbakningen var til noget større, fortæller Lars Damgaard fra Silkeborg Kajak Klub og fortsætter: – Næste step var derfor et europamesterskab, hvilket er en helt anden liga, end vi havde været vant til. Vi gik videre til forbundet med idéen. Det mundede ud i at DM Sprint 2019 blev placeret i Silkeborg en plan for, hvordan vi skulle sikre et europamesterskab til Silkeborg.

april 2022

s. 33


KLUB Event-trekanten Et internationalt mesterskab kræver en større finansiering til at sikre det sportslige og oplevelsesmæssige niveau, som det Europæiske Kano og Kajak Forbund kræver. Der startes derfor et samarbejde med Sport Event Denmark, som støtter store internationale sportsevents i Danmark. I samarbejde med en eller flere kommuner og det givne idrætsforbund opsættes en plan for budfasen, hvor Danmark ofte kæmper mod andre lande om at få eventet. Samtidig giver Sport Event Denmark og i dette tilfælde Silkeborg Kommune en forhåndstilkendegivelse på, at de bakker økonomisk op, når eventet vindes til Danmark. – Silkeborg Kommune brander sig som Danmarks Outdoor Hovedstad, så EM 2022 passer super godt ind i den fortælling. Samtidig har atleter fra Silkeborg Kajakklub taget medaljer til EM siden 2013, så vi synes, at det samlet er et rigtig godt match, siger Lars Damgaard. Ikke en aprilsnar Silkeborg blev tildelt værtskabet for EM 2022 på en af de sidste dage i marts måned i 2019.

LARS DAMGAARD Alder: 34 år Stilling: Kort og Landmålingstekniker hos Silkeborg Kommune – udlånt som projektleder for EM 2022 Fritid: Bruges primært på vores tvillinger

– Hvis vi nogensinde får et mesterskab af den kaliber til Silkeborg igen, så vil vi ikke igen offentliggøre det den 1. april. Samtlige journalister, der ringede for at høre mere om historien, spurgte om det ikke var en aprilsnar. Men nej, den var skam god nok. Europamesterskaberne i kano- og kajakmaraton 2022 skal afholdes i Silkeborg, fortæller Lars Damgaard med et grin. Ildsjæl og EM 2022-projektleder Lars Damgaard er et kendt og respekteret ansigt i Silkeborg Kajakklub, såvel som nationalt og internationalt, både inden for sprint og maraton. – Jeg har selv roet kajak på eliteplan. I min tid, var sprintstævnerne ikke noget, der hang på trænerne og alle dem, der blev afholdt var altid med en form for iagttagelse eller udtagelse til landshold. Hvis man gerne ville eksperimentere med andre løbstaktikker end den, man altid brugte, så var det svært. Landstræneren stod klar på kanten og der var kontant afregning med manglende udtagelse, hvis eksperimentet med den nye løbstaktik fejlede, forklarer Lars. – I 2011 blev jeg færdig med min uddannelse som kort og landmålingstekniker og fik fuldtidsarbejde. Det var spændende og sæsonen 2012 blev ikke med det helt samme blus som tidligere. Klubben manglede desuden assistenttrænere og havde ambitioner om at bringe liv i robanen på Silkeborg Langsø, siger Lars og fortsætter: – Det startede med en sø og en grøn græsmark. Der var meget, der skulle forvandles, hvis det skulle komme til at minde om et rostadion. Det første år var dommervognen en flyttebil fra det lokale flyttefirma og omklædning skete i det fri. Siden er der sket meget. Hele målområdet er transformeret og Søsportens Hus er kommet til. Desuden er robanen opgraderet med startsystemer og målfoto.

april 2022

Stiftet: Den 4. juni 1940 af bl.a. billed- og multikunstneren Jørgen Nash, som er bror til den nok så berømte Asger Jorn. Aktive medlemmer: ◆ 0-18 år: 82 personer ◆ 19-24 år: 52 personer ◆ 25-59 år: 380 personer ◆ 60+: 219 personer Discipliner: Alt! Sprint, maraton, surf, hav, tur, kano ... EM-medaljer siden 2013: 15 medaljer til atleter, der er startet i Silkeborg Kajakklub

trække med hjem og få ”oversat” til noget vi selv kan gøre og som giver stævnet et særpræg. Det er en stor motivationsfaktor for mig at kunne skabe og give nye roere en oplevelse med udgangspunkt i vores fælles sport, fortæller Lars, – og så havde vi jo VM i sprint i Bagsværd sidste år, hvor jeg også var involveret og fik idéer til EM 2022. Vi skal jo hele tiden udvikle os for at tilbyde de bedste atlet- og publikumsoplevelser. – Men jeg kan have nok så mange idéer. Uden hjælp fra en fantastisk trofast hjælperskare, som altid støtter op hele vejen og lægger timer i planlægning, koordinering, dommerkurser og alt det hårde slid med opstilling og nedtagning, så bliver EM 2022 ikke til noget, afslutter Lars.

DET ER EN STOR MOTIVATIONSFAKTOR FOR MIG AT KUNNE SKABE OG GIVE NYE ROERE EN OPLEVELSE MED UDGANGSPUNKT I V O R E S FÆ L L E S S P O R T

Inspiration fra hele verden – og Bagsværd – Jeg har selv rejst meget rundt til stævner mange steder i Europa og hver gang, så ser jeg noget, der er interessant og gør stævnet til en oplevelse. Det er mange af disse inspirationer, jeg forsøger at

s. 34

SILKEBORG KAJAKKLUB KORT FORTALT


sportsrejser

erhvervsrejser

Vi får dig i mål over alt i verden – døgnet rundt, året rundt Rejsechefen er den optimale samarbejdspartner, når virksomheder sender nøglemedarbejdere, og idrætsforbund sender atleter og spillere ud i verden. Rejsechefen kender vigtigheden af præcision og fokus. Vi får erhvervsfolk og sportsfolk i mål over alt i verden – døgnet rundt, året rundt.

Peter Kjærgaard Direktør Tlf. 96 10 10 50 Peter@rejsechefen.dk

Rejsechefens medarbejdere har mange års erfaring og er blandt de mest erfarne i branchen for erhvervsrejser og sportsrejser. I mål uden omveje

Gartnerivej 11  DK-7500 Holstebro  CVR-nr. 26927021  Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525 T +45 96 10 10 50  booking@rejsechefen.dk  sport@rejsechefen.dk  rejsechefen.dk


EM MARATON 2022

ECA MASTERS CUP I KANOOG KAJAKMARATON i Silkeborg

EM i kano- og kajakmaraton. Det lyder som noget for eliten. Men der tager du fejl. Det er for ALLE. Og det bliver en helt særlig oplevelse, på en bane du ikke har prøvet før. ECA Masters Cup er den 25. – 26. juli 2022 i Silkeborg og efterfølges af EM for U18/U23/Senior den 28. juli – 31. juli 2022. TEKST: ULL A PED ERSEN

FOTO: VM MASTERS 201 3 PÅ B AG S VÆ RD S Ø

– Mange tager til EM med nogle de kender, men man kommer altid hjem med nye venner, siger Susan Lützner, som er inkarneret mastersroer. Hun fortsætter: – Det internationale miljø er fantastisk, og det er helt klart det, der gør mastersløb over hele verden spændende for mig. Jeg ror så mange løb, som det overhovedet kan lade sig gøre for min økonomi og min arbejdsplads. Tag på klubtur Alle bliver budt hjertelig velkommen i Silkeborg. Du behøver ikke være tidligere eliteroer for at deltage.

s. 36

april 2022

25.-26. JULI ECA MASTERS CUP 28.-31. JULI JUNIORS/U23/ SENIORS


EM MARATON 2022

PRAKTISK INFORMATION Masters: Mandag den 25. juli 2022: K1/C1 Tirsdag den 26. juli 2022: K2/C2 Deltagergebyr: 150 kr. pr. dag pr. person Træning: Lørdag og søndag den 23. – 24. juli Krav: Du skal være 35+ og medbringe egen kano/kajak Frokost: Kan tilkøbes ved tilmelding

– I min klub (red. Skovshoved Roklub/ Gladsaxe Kano- & Kajakklub) ser jeg det som en mulighed for at lave en klubtur, siger Peter Lillelund og fortsætter: – Der er lagt op til masser af udenomsaktiviteter, så der bliver også mulighed for at tage familien med. Fælles middage mandag og tirsdag samt festlige rammer om aftenen er nogle af de tiltag, der kan forventes for at skabe de helt rigtige hyggelige rammer for masters. Lene Thygesen er et ledende medlem af facebookgruppen “Mastertonserne”. Med 353 medlemmer er der forhåbentligt en stor del, som tager turen til Silkeborg. – Jeg skal nok gøre mit for at udbrede budskabet om EM og få flere til at deltage i masters, siger Lene og fortsætter: – Det er jo ikke hver dag, at vi har mulighed for at deltage i et internationalt mastersløb i Danmark, så det bliver rigtig sjovt.

Tag familien med Løbene kan følges på storskærm, mens sulten og tørsten kan stilles ved streetfoodboderne. Og hvis enkelte familiemedlemmer trænger til en pause, så er Silkeborg gågade kun få minutter væk. Den røde løber lægges ud, så det er bare at følge den op i gågaden, hvor butikkerne bakker op om EM med masser af gode shoppingtilbud. Efter Masters Cup er det tid til at være tilskuere til EM for junior og senior fra torsdag til søndag. En helt ny rute For første gang nogensinde bliver maratonrutens start og mållinje lige foran Silkeborg Rådhus, med det ikoniske springvand i baggrunden. Overbæringen kan følges helt tæt fra tribunerne foran rådhuset. Der bliver masser af sjov og hygge, når hele området foran rådhuset spærres af for biler. – Det er jo spændende at skulle ro internationalt – men i Danmark. Jeg glæder mig til at vise mine internationale venner Danmark og Silkeborg, fortæller en entusiastisk Susan.

Overnatningspakker: Kan tilkøbes ved tilmelding. Overnatning, deltagergebyr og tre måltider tilbydes hos hoteller og vandrerhjem

Tilmeld dig på: www.canoemarathon.dk

TILMELDINGSFRIST 14. JULI 2022

SILKEBORG DENMARK Further information: www.canoemarathon.dk

april 2022

s. 37


SIKKERHED

ET PROJEKT

(Sikkerhedsprojekt)

BLIVER TIL

I 2017 søgte Dansk Kano og Kajak Forbund fondsmidler til et formidlingsprojekt med fokus på ”Færre hændelser og ulykker i mindre fartøjer under 15 meter”, men også med fokus på sikkerhed for brugerne af de inderste 600 meter af vores kystlinje. T EKST/FOTO : BJØR N T H OM SEN

Baggrund Kæntringsulykken på Præstø Fjord fredag den 11. februar 2011 hvor 13 efterskoleelever og to lærere kæntrede med en dragebåd, er en af de ulykker, som vi er enige om, ikke må ske igen. Efter ulykken blev der foretaget en række lovgivningsmæssige tiltag, og alle interessenter med søsportsaktiviteter har hver især iværksat tiltag for at forebygge gentagelser – men der sker fortsat hændelser, som kunne have

s. 38

april 2022

udviklet sig, som det skete under Præstø Fjord-ulykken – derfor et udvidet fokus på netop Stand Up Paddle. Fokus ændrer sig I sæsonen 2017 så vi en voldsom stigning i antallet af nye vandsportsudøvere på Stand Up Paddleboards, og hen over 2018 – 2020 fortsatte udviklingen, over al forventning. Tusindvis af nye brugere kom til.

Mange at disse udøvere er aktive i netop området inden for de 600 meter fra kysten, som vi i projektbeskrivelsen allerede har fokus på. Og af dem er en stor del helt uden viden om, og uddannelse i, nogen former for vandsport. Rigtig mange paddleboards bliver solgt over internettet eller i butikskæder som ikke til dagligt er vant til at rådgive i vandsport.


SIKKERHED

DKF UDARBEJDER EN ”HAND OUT”INFORMATIONSFOLDER OM SIKKERHED OG KOM GODT I GANG Et effektivt samarbejde Søsportens Sikkerhedsråd, som repræsenterer en stor del af de aktører, der har med vandsport at gøre, har også fokus på denne udvikling. Flere af disse aktører, bl.a. DKF, indgik i løbet af 2020 et tæt samarbejde omkring kampagnemateriale og nedslagspunkter, primært omkring sikkerhed. Målgruppen er både klub-/foreningsverdenen og selvfølgelig de ”selvorganiserede”.

Med så mange udøvere uden en basal viden opstår der dermed en risiko for alvorlige ulykker til havs. DKF tager ansvar Rigtig mange kajakklubber landet over tager paddleboardet til sig som en ekstra aktivitet. En aktivitet som både henvender sig til eksisterende medlemmer, men også til nye målgrupper. I den forbindelse valgte DKF at udforme en suppleringsuddannelse så de instruktører, inden for kano og kajak som ønsker det, også kan blive SUP-instruktører. Rigtig mange valgte denne løsning og kurserne kørte ind over sæson 2018 -2021. DGI Kano, kajak og SUP valgte samme løsning.

Kampagnemateriale udvikles DKF indgik, på vegne af samarbejdspartnerne, aftaler med flere store butikskæder og forhandlere af paddleboards om en samlet indsats. Primært med fokus på de selvorganiserede brugere. Annoncemateriale, magasinartikler og online-kampagner kørte gennem hele 2021. Sidst, men ikke mindst udarbejdede DKF en ”hand out”-informationsfolder om Sikkerhed og Kom godt i gang. Denne folder blev vedlagt mange tusinde boards på det danske marked. Den kommende sæson SUP-samarbejdet gennem Søsportens Sikkerhedsråd fortsætter i sæson 2022 og en kampagne med fokus på brug af vest er allerede i gang.

Som opfølgning på ”hand out"-infofolderen følger en stribe små videoer med fokus på SUP-brugersikkerhed. De udgives løbende på DKF’s facebookside. Folderen for 2022 er genoptrykt i et stort oplag og bliver fortsat udleveret ved køb af paddleboards i specialbutikker og flere store varehuse.Folderen kan rekvireres hos Dansk Kano og Kajak Forbund. SUP-arbejdsgruppen under Søsportens Sikkerhedsråd arbejder i skrivende stund på en plakatkampagne med sikkerhedsråd som rammer de danske strande i sommeren 2022. Mere uddannelse på vej Gennem uddannelse skaber vi en større sikkerhed. I den kommende tid vil DKF udbyde en stribe af SUP-kurser, både som introkurser på brugerniveau, og som egenfærdighedskurser på højere niveauer. Deciderede SUP-instruktørkurser er også på vej. Fingrene er krydset Indtil videre har vi ingen alvorlige ulykker med paddleboards, men dog alligevel en del utilsigtede hændelser – så For Sjov – For Alvor og – For Alle. God paddlesommer ...

april 2022

s. 39


DANMARK PADLER

DANMARK PADLER 21.-29. MAJ

OL-BRONZEVINDER

trak både nye og erfarne ned i Guldborgsund Kajakklub under Danmark Padler Guldborgsund Kajakklub deltog sidste år i det nationale event Danmark Padler. Målet var at vise klubben frem som helhed, og trækplasteret til deres arrangement gav en masse deltagere på dagen – og efterfølgende nye medlemmer i klubben. T E KST: MA RTI N VE STERGA ARD JENSEN

april 2022

Danmark Padler løber af stablen igen i 2022 fra 21.-29. maj. Her kan din forening nå at være med – men I skal være hurtige. Skal I være med i den landsdækkende kampagne, så skal I melde jeres arrangement ind senest den 5. maj.

FOTO: GULD BOR G S UN D KA JAKKLUB

Navnet blev i sommeren 2021 printet ind på nethinden af danskerne, da kajakroer Emma Aastrand Jørgensen formåede at vinde ikke bare én, men to bronzemedaljer ved OL i Tokyo. Men særligt på Lolland Falster var glæden enorm over den lokale kajakroer.

s. 40

SKAL DIN KLUB VÆRE MED I 2022?

Derfor var det også noget af et scoop Guldborgsund Kajakklub sidste år gjorde, da de fik Emma Aastrand Jørgensen til at kigge forbi til deres arrangement under Danmark Padler, hvor klubben skulle introducere deres tilbud for nye. Men udover de nye, så kom klubbens medlem-

I deltager ved at lave et kom og prøv-arrangement, hvor I åbner dørene for lokalområdet, og giver dem muligheden for en tur på vandet.


DANMARK PADLER

Emma Aastrand Jørgensen gav autografer

TRE GRUNDE TIL, HVORFOR JERES KLUB SKAL VÆRE MED

VI VILLE GERNE VISE DEM, AT DER VAR LIV I KLUBBEN PÅ EN ANDEN MÅDE OG VISE V O R E S S TÆ R K E SAMMENHOLD, SOM VI ER KENDT FOR

mer også til en hyggelig dag fyldt med masser af socialt samvær og inspiration udefra. – Vi kunne godt tænke os, at når folk kom som nye på dagen, at de så også havde en oplevelse af, at der skete noget andet, end det at der ”bare” var dem, der var fokus på. Vi ville gerne vise dem, at der var liv i klubben på en anden måde, og vise vores stærke sammenhold som vi er kendt for, siger Peer Lundquist, der er formand i Guldborgsund Kajakklub. Emma Aastrand Jørgensen deltog på dagen, hvor deltagerne bl.a. havde mulighed for at stille spørgsmål og høre om, hvorfor hun bl.a. startede med at ro kajak i sin tid – og hvordan en OL-medalje føles. Nye medlemmer skrev sig op til roskole Til arrangementet under Danmark Padler deltog mellem 20-30 nye fra lokalområdet, der prøvede en tur på vandet i enten kajak eller på SUP-board. Efterfølgende meldte omkring 10 af dem sig

Tiltræk nye medlemmer Det er en oplagt mulighed for at rekruttere nye medlemmer til klubben, og vise dem, hvor skønt det er med et fællesskab på vandet.

til klubbens roskole, som bliver afholdt i foråret i år. Som deltagende forening til Danmark Padler, så var foreningen med i en landsdækkende markedsføring af arrangementerne rundt i hele landet, samtidig med at klubben fik en markedsføringspakke, som de kunne bruge til den lokale synlighed. På den måde var det nemt og enkelt. – Vi brugte vores hjemmeside, vores facebookside og vores lokalpresse til at synliggøre arrangementet – det var utrolig nemt, fordi vi fik leveret skabeloner, som vi kunne bruge, siger Peer Lundquist. Succesraten på dagen var også stor, og derfor var det bestemt også indsatsen værd: – Vi fik stablet et fedt arrangement på benene med en masse deltagere, vi fik tiltrukket en OL-bronzevinder, og vi fik en masse der meldte sig til roskole. Det er god reklame, og vi får vist klubben frem, så det kan jeg kun anbefale at blive en del af, siger Peer Lundquist.

Få markedsføringspakke Vi har gjort det så nemt som muligt for jer. Derfor har vi lavet en markedsføringspakke, som I kan bruge lokalt til at synliggøre jeres arrangement. I bliver samtidig en del af den landsdækkende kampagne, som Bevæg dig for livet – Kano, kajak og SUP står for. Bliv synlig i lokalområdet Ugen er en unik mulighed for at vise jeres kærlighed til vandsport, og hvor deltagere kan mærke den helt specielle gejst og kammeratskab, der hersker hos jer. Det gør det også nemmere, når I fremover skal rekruttere medlemmer. Tilmeld jeres klub på www.bevaegdigforlivet.dk/ danmarkpadler

april 2022

s. 41


PORTRÆT

Billedet, som skaffede Mads sin elevplads hos Ørsted

S I D E N J E G V A R H E LT UNG, HAR JEG ARBEJDET F O K U S E R E T O G M Å LR E T T E T. D E T E R J E G S I K K E R P Å , V I L VÆ R E ATTRAKTIVT I EN FREMTIDIGE KARRIERE

Professionel atlet med erhvervskarriere Mads Brandt Pedersen. Det er et vindernavn. Mads er verdensmester. Endda flere gange i kajakmaraton. Og det er jo i sig selv en fantastisk bedrift. Men Mads har uddannet sig samtidig med en krævende elitesportskarriere. T E KST: U LL A PE DE R SEN

FOTO: PRIVAT, HANNE BLOCH

Drømmen – I 2010 så jeg på YouTube Ben Brown blive verdensmester i kajakmaraton. Det var dér min drøm startede. Jeg ville være verdensmester, fortæller Mads Brandt Pedersen. Efter ganske kort tid sammen med Mads, så er man ikke i tvivl: Mads er passioneret kajakroer. Han elsker at ro kajak. Fra drøm til virkelighed – For at være en rigtig god kajakroer, så skal man også koble af, og det gør jeg på mit arbejde, siger Mads.

s. 42

april 2022

– Altså, jeg sidder jo ikke og sover på min arbejdsplads, fortsætter han og griner: – Det er rart, at kunne komme på arbejde og fokusere på noget helt andet. Møde nogle andre mennesker med andre holdninger og mål. Og spise i kantinen. Det med kantinen er vigtigt, for så skal man jo ikke selv bruge tid på at lave mad, forklarer Mads med et smil. Elevplads hos Ørsted Han er en mand med en plan, som skal få ham frem til målet. Og han slider i det.

Både i kajakken og på arbejdspladsen. Det er helt tydeligt, at Mads er glad for sin arbejdsplads. Men Ørsted, hvor Mads arbejder, er også en helt speciel arbejdsplads. Mads har netop færdiggjort sin elevuddannelse og er blevet fastansat. – Da jeg først havde besluttet mig for, at jeg ville være økonomielev, så sendte jeg ansøgninger afsted, men det er jo ikke alle, som vil have en elev på særlige vilkår. I første omgang hørte jeg ikke noget fra Ørsted, men så roede jeg ud til Avedøre Holme og tog et billede af en af deres


PORTRÆT

5.000 METER BRONZE TIL VM 2021 I SPRINT I B A G S VÆ R D

DE 10 HURTIGE Alder: 25 år Roet kajak: i 13 år Yndlingsspise: (ud over mad fra kantinen): Sushi og lasagne (dog ikke samtidig) Hårprodukter: Klubshampoo Hvem sagde OCD?: Jeg gør mit bedste for ikke at have for mange ritualer. Men altså, jeg tager jo lige hånden ned i vandet, inden jeg starter et løb, for så vinder jeg jo (Mads griner) Sponsorer: NPV, Amagersmeden, Dansprint, Nelo, Jantex. Men ser også sin arbejdsplads som en væsentlig støtte

vindmøller og sendte til dem i en e-mail og spurgte, hvornår jeg kunne forvente svar fra dem, fortæller Mads. – Dagen efter ringede de og inviterede mig til samtale. Det var i 2019. Det kræver stor forståelse at ansætte en elitesportsudøver Ørsted bakker op om Mads elitekarriere bl.a. ved at Mads har en stilling på 25 timer om ugen og derved var 2,5 år om at tage sin elevuddannelse. Det er kun en måned siden, at Mads blev fastansat efter sin elevuddanelse. Nu kan Mads kalde sig Back Office Professionel. Ørsted er fleksible i forhold til hjemmearbejde og frihed til at tage på træningslejr og til stævner. – Der er selvfølgelig nogle faste møder, som jeg skal deltage i, men arbejdet udenom planlægger jeg selv, fortæller Mads.

– Omvendt så er kajakken jo også fleksibel træning. Hvis der er meget arbejde, så ligger jeg jo bare mit træningspas en time senere. Når målet nås – 2019 var et helt vanvittigt år. Jeg var jo lige startet på udelukkende at satse på maraton igen. Og så vandt jeg over nogle af de bedste til Amsterdam Forårsklassiker og tænkte: Det er fandeme godt. Og så blev jeg både U23 EM-guldvinder og dagen efter blev jeg EM-guldvinder for senior. Og så vandt jeg VM-guld i U23 og senior også. Det var fuldstændig syret, fortæller Mads og smiler stolt og med lidt vantro i stemmen. – Det var jo mit mål og næsten mere. Og så startede jeg jo også på Ørsted midt mellem EM og VM. – 2020 var et mærkeligt år, så det var lidt underligt at komme i gang med 2021

april 2022

s. 43


PORTRÆT

KAJAKKARRIERENS HØJDEPUNKTER (INDTIL VIDERE) 2014: Guld: VM Maraton K1 Junior. Bronze: EM Sprint 1000 m K4 Junior 2016: Sølv: VM Maraton K1 U23 2019: 4 x Guld: EM Maraton K1 U23, EM Maraton K1 Senior, VM Maraton K1 U23, VM Maraton K1 Senior 2021: Bronze: VM Sprint 5000 meter K1. Guld: VM Maraton K1. Sølv: VM Short Track K1

uden at kende niveauet på konkurrenterne. Jeg havde jo trænet meget alene,men også med Philip Knudsen, fortæller Mads. – Jeg vandt VM i maraton igen i 2021, hvilket var helt vildt fedt. Men det var nu også ret sejt at ro 5000 m til VM i sprint på hjemmebanen i Bagsværd. Jeg nød virkelig at se ind på tilskuerne og fik lidt ekstra kræfter af deres hepning. Og det rakte til en bronzemedalje. Fremtiden – Jeg tror aldrig, jeg stopper med at ro kajak. Hvis jeg skulle blive træt af maraton, så er der jo så mange andre muligheder som fx på floder eller surfski, fortæller Mads. – Man topper jo senere på udholdenhedsidrætter end på sprint, så jeg fortsætter nok mange år endnu. Det er så fedt med det taktiske som fx at lægge sig rigtigt i feltet og udholdenheden – det har jeg fra min far, som har løbet ekstremløb. Det er altid vigtigt for mig at nyde hver konkurrence. Nyde at være en del af af det. – Siden jeg var helt ung, har jeg arbejdet fokuseret og målrettet. Det er jeg sikker på, vil være attraktivt i en fremtidige karriere, hvis jeg lægger kajakken på hylden en gang. Jeg går dog ikke sådan og tænker over, hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke skal ro kajak. Men jeg kunne godt

tænke mig at være selvstændig, men det kræver, at jeg ved, hvad jeg skal sælge, fortæller Mads med et grin. Generelt griner Mads meget. På den korte bane – Jeg er udtaget til World Games 2022. Det er sådan ligesom OL bare for ikkeolympiske idrætter. Det bliver så fedt. Og så håber jeg, at få lov til at ro EM på Silkeborg Langsø til juli. Hjemmebane er bare det bedste. Fik jeg nævnt, at jeg er opvokset i Silkeborg, spørger Mads med et smil. – Og så er der jo VM i 2023 i Jels. Der har jeg jo heller ikke roet, så det bliver også fantastisk, hvis jeg kan kvalificere mig til det. Der er en jysk ydmyghed over Mads. Til trods for hans mange medaljer. Hans entusiasme og venlige sind smitter alle omkring ham, men der er ingen tvivl om, at Mads går efter at vinde. Det kom tydeligt til udtryk i en helt anden type konkurrence, hvor der ikke var medaljer på spil, men noget meget mere vigtigt. Under Corona 2020 opsatte hans storesøster, (som dyrker triatlon) og Mads en challenge, hvor han skulle ro 70 km fra Silkeborg til Randers, og hun skulle henholdsvis svømme, cykle og løbe. – Det endte med at være dybt uretfærdigt for mig. Jeg var simpelthen for dårlig til at forhandle om distancerne, vi konkurrerede på, så på et tidspunkt skal vi have en revanche, hvor jeg har en bedre chance for at vinde, afslutter Mads passioneret.

De bedste kolleger fejrer Mads' færdiggørelse af elevuddannelsen.

Bagsværd VM 2021: – I Bagsværd nød jeg hjemmebanen. Jeg kiggede ind på tilskuerne. Det giver også altid lidt ekstra kræfter til at komme i mål s. 44

april 2022


KLUB

KOLDING TAGER ANSVAR Kolding Kajakklub har kontaktet Dansk Kano og Kajak Forbund fordi de længe har gået med tanker om, at de gerne ville åbne klubben op for folk med handicaps. Vi har taget en snak med forkvinde Anni Grøndal om motivationen bag projektet.

Anni Grøndal

T E KST: S I L A S KR AU L

F

Forkvinde Anni Grøndal fortæller at idéen opstod under en rotur på Kolding Fjord for nogle år siden. Det var en vidunderlig aften, med stille vand og klar himmel og på turen hjem blev Anni ramt af en melankolsk følelse. Det er jo ikke alle forundt at have sådanne aftener i naturen og godt selskab. Og her blev kimen sået til et projekt for mennesker med handicaps. Kolding Kajakklub kunne jo netop hjælpe dem til at få de samme gode oplevelser, som Anni og hendes klubmedlemmer sætter så stor pris på. Igennem de næste par år blev idéen mere og mere konkret, og hver gang Anni luftede idéen, var der udelukkende positive tilkendegivelser. Og til sidst var der samlet en gruppe, der delte Annis passion, og som kunne følge hendes drømme om at dele de gode oplevelser i kajakken. Med inspiration fra en workshop med Soldaterprojektet (red. der hjælper veteraner) og med en række stærke kræfter i ryggen kontaktede Anni Dansk Kano og Kajakforbund. Lysten og engagementet er i top og nu skal det praktiske bare på plads. I Kolding Kajakklub glæder de sig til at vise deres

klub frem og give deres gode oplevelser videre. Klubbens ansvar Hvad skal man være opmærksom på, som klub, når man tager personer med handicaps ind? Direktør i DKF, Christian Jacobsen forklarer: – Som klub har man ansvar for at udstyret der benyttes, lever op til en vis standard, men det vil altid vil være medlemmerne, der er ansvarlige for egen praksis. Man kan derfor sagtens have grupper med både fysiske og mentale handicaps som aktive klubmedlemmer uden at skulle frygte et retsligt efterspil, hvis der skulle ske en ulykke. Det er dog vigtigt at klubben tager stilling til sikkerheden for de specielle grupper, på samme måde som man gør med børn og unge i klubben. Det kan være en betinget frigivelse til personer, der ikke bør ro alene eller lignende. Man kan læse mere om sikkerhed på DKF's hjemmeside: www.kano-kajak.dk/ klubbensledelse/sikkerhed/ eller kontakt konsulent Silas Kraul på mail sk@kano-kajak.dk

HVORFOR KANO/KAJAK? Kajak er en god sport for mange udsatte grupper. For personer med handicaps kan det være fordel, at man i kajak sidder ned og ikke skal bære sin egen vægt. I tillæg kan man bruge toerkajakker sådan, at man kan have en passager med uden, at personen selv kan ro. Både den fysiske aktivitet og mødet med naturen har en positiv effekt på stressniveauer og den fysiske sundhed. I Dansk Kano og Kajak Forbund har vi samlet en masse viden omkring personer med handicaps. Vil I gerne i gang så kontakt sk@kano-kajak.dk

april 2022

s. 45


KAJAKPOLO

Det er kærligheden

der driver værket

JEPPE IVERSEN ◆ Var en del af holdet bag udviklingen af træneruddannelsen i kajakpolo, hvor han også var underviser ◆ Uddannet folkeskolelærer, har en bachelor i idræt, samt en uddannelse i styrkebaseret undervisning indenfor positiv psykologi ◆ Far til tre ◆ Lærer på en specialskole i Ans, hvor han underviser børn med autisme ◆ Holder med Silkeborg

s. 46

april 2022


KAJAKPOLO

DET HANDLER JO OM AT KOMME AFSTED MED DET S TÆ R K E S T E H O L D Der er ingen tvivl om, at det er “the love of the game”, der har fået Jeppe Iversen til at sige ja til jobbet som landstræner for herrernes kajakpololandshold. T E KST: NI E LS KLI I M

M

FOTO: VIGGO WILLUM SEN

Magasinet har fanget den nye træner for Danmarks kajakpololandshold, på telefon, til en samtale om, hvorfor han har sagt ja til et job i en forholdsvis lille sport, hvor arbejdet nærmest bærer lønnen i sig selv? Vi skal dog ikke langt ind i samtalen, før det bliver tydeligt, at det ikke er penge men passion, der driver Jeppe. Passionen for spillet, passionen for at udvikle spillerne og muligheden for at udskifte den flotte 5. plads fra sidste års EM, med en endnu bedre placering. – Hvad skal jeg ellers lave i de otte timer jeg ikke arbejder eller sover? griner han. – Landsholdet har aldrig været stærkere end det er lige nu, som Jeppe bemærker. Og han overtager da også et landshold, der gennem de sidste år, med den tidligere landstræner ved roret, har fået en lang mere professionel indstilling. – For 15 år siden var vi bare “glade for, at være med". Nu arbejder vi reelt ud fra muligheden for at vinde medaljer.

Han er dog klar over, at medaljerne kan blive svære at opnå, men en semifinale er målet, når VM afvikles i Frankrig i august. For at nå målet kræver det stor dedikation fra spillerne, og den er Jeppe slet ikke i tvivl om, allerede er der. Til gengæld kan spillerne forvente en lige så dedikeret træner, som vil møde dem med respekt og ærlighed, hvilket blandt andet er vigtigt, når det endelige hold skal udtages fra den nuværende bruttotrup på 13 spillere. Som Jeppe understreger: – Det handler jo om at komme afsted med stærkeste hold. Når man taler med Jeppe, skinner det tydeligt igennem, at en af hans helt store forcer er at få forløst den enkelte spillers potentiale og skabe udvikling. Og så har han en ret god fornemmelse for egne evner, og er ikke bleg for at spørge om hjælp, når det bliver nødvendigt. Det er også en af grundene til, at han er i dialog med sportschef Trine Rold om blandt andet en assistenttræner. Jeppe har selv spillet på det danske landshold. Hans sidste kamp var i 2010, og siden har han fulgt det danske landshold fra nærmeste hold. Ofte har han rejst ud for at følge holdet og pleje de kontakter

LANDSHOLDET H A R A L D R I G VÆ R E T S TÆ R K E R E E N D D E T ER LIGE NU

og venskaber, han har fået gennem et helt liv i sporten. I dag er han stadig aktiv som klubspiller, hvor han er regerende danmarksmester med “Silkeborgs Sønner”. Dermed har Danmark fået en træner, der har fingeren på pulsen, som kender de danske spillere og som ved, hvad det kræver at vinde. Nu kigger den nye landstræner frem mod en spændende sæson, hvor årets første samlinger er vel overstået. Klubturneringerne er så småt kommet i gang, hvor en god håndfuld spillere drager afsted til deres udenlandske klubber, og så glæder han sig over de nye unge og stærke kræfter, der er klar til at tage over på landsholdet, efter nogle af de erfarne spillere er stoppet. I maj og juni tager hele landsholdets bruttotrup til ECA Cup i Belgien og Italien, hvorefter det endelig hold, der skal repræsentere Danmark til VM, udtages. Foreløbigt har Jeppe indgået en aftale med Dansk Kano og Kajak Forbund for 2022. Han understreger, at det ikke skal tolkes som, at han ser sig selv som en overgangsfigur. Han har allerede lyst til mere, men i en sport hvor det er nødvendigt at have et arbejde ved siden af trænergerningen, har det været vigtigt at få prøvet af, om landstrænerjobbet er foreneligt med hans job- og familieliv.

april 2022

s. 47


som

Har din klub styr på

førstehjælpen? Vi har allerede undervist mere end 600 kajakroere, instruktører og trænere på vores kajakspecifikke førstehjælpskurser.

Nu er det tid til at blive genopfrisket på førstehjælpen!

Opdatering af førstehjælp til søs Kr. 6.237,- inkl. moms. pr. hold/ 16 pers.* 4 timers genopfriskning af tidligere kursus. Læs mere og bestil på

www.lifeaid.dk Vores førstehjælpskurser opfylder gældende krav for EPP instruktører, under Dansk Kano og Kajak Forbund. Vi garanterer et kajak specifikt førstehjælpskursus *Deltagelse på kurset forudsætter, at kursisterne har gennemført kurset ”Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport” indenfor 24 mdr. Dette kursus afvikler vi også kajakspecifikt. Kontakt os gerne for tilbud.

Kontakt@lifeaid.dk • Tlf. 7196 7176


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.