Kano & Kajak # 2

ET MAGASIN

20

Nr. 02 · Maj 20

Damepolo skal løftes til nyt niveau LSE

ANMELDE

Wing CLU

Cecilie Moe er spillende landstræner

B

SIDE 16

SIDE 40

Svagstrømmen er et stort aktiv SIDE 12

32

Sæt lys på vesten – det kan redde liv

44

SUP-folket klar til Tour de Gudenaa

KROATIEN ∙ KLUMME ∙ KLUB ∙ INSPIRATION www.kano-kajak.dk

48

God start for Aarhus Å Kajakklub

Indhold

06 Kajaksporten har taget et godt greb i hel søskendeflok fra Nordjylland

Vi har så vidt muligt taget afsted sammen som familie til stævner i både ind- og udland. Her har børnenes mor, Karina, også trådt til med support af praktisk karakter.

12 Svagstrømmen er et stort aktiv for Kajakklubben Strømmen

06

16 Wing Club. Nyt billigt bud på en klubpagaj 20 Jeanette ville kajak og kom med til OL 25 Klumme: Det blå æsel 28 Tag med på en guided havkajaktur til Kroatien 32 Sæt lys på vesten – det kan redde dit liv 35 En tur langs den lokale kyst 40 Cecilie Moe vil løfte damepolo til et nyt niveau 44 SUP-folket har taget Tour de Gudenaa til sig 48 Aarhus Å Kajakklub er kommet godt fra start

ANMELDE

LSE

Wing CLU SIDE 16

i dette

B

32

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 02 · maj 2020

20

28

35

Jeanette ville kajak og kom med til OL At repræsentere Danmark til et OL er kun ganske få forundt. Til den lille skare hører Jeanette Knudsen.

Tag med på en guided havkajaktur til Kroatien En havkajaktur til Kroatien er den perfekte kombination af adrenalin, kultur og natur.

En tur langs den lokale kyst Tue Olesen fra On-Adventure fortæller om sine oplevelser Nørrejyske Ø Rundt.

Øg dine chancer for at blive fundet i vandet. | 02-2020

3

LEDER

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094

Bare denne leder er forældet

Åbningstid Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk issn 0900-8438 Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Flere har fortalt mig, at indholdet i mine sidste to ledere i vores magasiner har været forældede, når magasinerne udkom. Det er jeg selvfølgelig ked af. Mest fordi at Corona-krisen har vendt op og ned på det kajak- og kano-Danmark, som jeg holder af.

Vi er i skrivende stund sat på vågeblus.

Jeg tænker dagligt på alle aktive i vores klubber. Pludselig er det ikke nok at drive en forening. Nu skal vi også være rengørings- og hygiejneeksperter. Vi skal sige nej til aktiviteter, som vi er sat i verden for at føre ud i livet. Og vi skal agere i en virkelighed, hvor det, der var rigtigt i går, er forkert i dag.

Jeg har talt med flere af jer, og jeg ved, at mange også har talt med konsulenterne på forbundskontoret. Det indtryk, jeg har, er, at I tackler situationen fantastisk godt.

I bare knokler på i denne nye verden, og får det bedste ud af det. Træffer de svære beslutninger, og går på linen - samfundsansvar og forsvarlig klubaktivitet. Tak for det.

Jeg ærgrer mig også på vegne af de atleter, der skulle have været af sted til deres livs oplevelse, som OL-deltagere i Tokyo. Fra at være i deres livs form, så står de nu i en situation, hvor det ikke er muligt at afholde internationale konkurrencer overhovedet. Også disse topatleter gør, hvad de kan, og får det bedste ud af de nye tider.

OL har faktisk kun været aflyst tre gange før i forbindelse med de to verdenskrige.

Så situationen er helt ualmindelig. På linje med en krigssituation. Jeg krydser fingre for, at vi snart er tilbage til lidt mere almindelige tilstande. Heldigvis er OL ikke aflyst, men ‘kun’ udskudt til 2021.

Omvendt er det her måske også et tidspunkt, hvor vi virkelig skal glæde os over, at vi er så velorganiserede. Som almindelige medlemmer mærker vi jo normalt ikke, hvad f.eks. DIF laver. Men i en krisetid, som nu, så bliver det tydeligt. Det er et kæmpe arbejde, som DIF og DGI har lagt for, at vi idrætsforeninger bliver set og hørt på Christiansborg. Det skal vi allesammen være taknemmelige for.

Og så til sidst. Jeg håber virkelig, at denne leder er forældet, når magasinet udkommer. Lad alt være tilbage til tiden før Corona.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Kajakklubben Strømmen Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 25.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

MG 14563

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Ole Tikjøb, formand, DKF

To world champions and everyday heroes.

In times as rough as these, exercise might not be top of mind.

But it should at least be up there, close to the peak.

Because exercise improves your physical and mental health.

And right now you really need both.

@craftsportsweardk | www.craftsportswear.com

Maraton

PORTRÆT

6

| 02-2020

Portræt

Kajaksporten har taget et godt greb i hel søskendeflok fra Nordjylland Familien Petersen fra Skørbæk i Nordjylland er blevet grebet af kajaksport - så meget, at de tre ældste af en søskendeflok på fire har været boblere på ungdomslandsholdet og stadig deltager ved stævner Tekst: Ann Kerol | Foto: Familien Petersen

Vi møder familien Petersen ved deres lokale træningsvand, Halkær Å, som ligger tæt på deres hjem i Skørbæk – en lille by tæt på Nibe i Nordjylland. Her møder vi far Anders og de fire kajakglade børn, Lærke på 20 år, Søren på 18 år, Silke på 15 år og lille August på ni år. Og de kan fortælle om, hvordan kajaksporten startede som en hyggelig fritidsaktivitet med base i Nibe Roklub, men hurtigt blev til noget meget mere på det mere elitære plan for de tre ældste søskende.

– Det begyndte vel med, at jeg meldte mig ind i Nibe Roklub i 1998 og blev så bidt af det, at jeg tog Lærke, Søren og Silke med ned i klubben, da de blev gamle nok. Min mening med det var, at de skulle have en god og sund fritidsaktivitet og ikke så meget med fokus på stævner til at starte med. Men jeg skulle hurtigt blive | 02-2020

7

Portræt

JM ergometer

Søren til DM maraton 2019.

klogere, da først Lærke og Søren for alvor blev grebet af kajak også på det mere sportslige plan, siger Anders Petersen.

På det tidspunkt var der i Nibe Roklub, dengang med Ole Torp som formand, en større gruppe unge, end i dag, hvor flere er sprunget fra på grund af andre interesser.

Men det gode netværk og fine forhold for ungdomsgruppen i klubben blev hurtigt startskuddet til, at Lærke og Søren ville deltage i stævner og begyndte at træne mere på det sportslige plan.

Ole Torp var god til at finde stævner, som de to søskende kunne deltage i,

Da fandt vi ud af, at vores tider godt kunne holde, selvom vi ikke havde de samme betingelser for at træne.

Søren og Lærke

fortæller Anders Petersen. Blandt andet Paddle Battle for Sørens vedkommende.

Og det tog for alvor fart, da Lærke og Søren i 2014 deltog i Silkeborg Regatta i henholdsvis U14 og U12. De kom begge i B-finale og placerede sig her pænt i midten.

– Da fandt vi ud af, at vores tider godt kunne holde, selvom vi ikke havde de samme betingelser for at træne, som mange af de andre, som vi var oppe imod.

8

| 02-2020

Vi trænede jo ikke hver dag og ikke nær så disciplineret, som det kræves for at nå helt til tops. Men vi fik mod på at gå et skridt videre, fortæller Søren og Lærke.

Seriøs træning i Silkeborg Da Lærke kom i den alder, hvor hun skulle på efterskole i 2016, havde kajaksporten taget så meget fat i hende, at hun valgte Silkeborg Efterskole, som har en kajaklinje.

Her fik hun for alvor gang i træningen og fik at føle, hvad det vil sige at træne professionelt, fortæller hun.

I Silkeborg mødte Lærke også Matilde Christensen, som hun blev makker med.

I 2018 stillede de op i toerkajak i DM

U18, som de vandt og samme år vandt de 5.000 meter ved de nordiske ungdomsmesterskaber.

Det blev adgangsbilletten for Lærke, der samme år kom ind på ungdomslandsholdet. I dag er hun ikke en del af det faste landsholdsteam, men ligger i periferien som bobler. Hun går nu på Vesthimmerlands Gymnasium hjemme i Nordjylland, men har ikke sluppet træningen. En gang om ugen træner hun med elite-ungdomsgruppen fra Kano og Kajakklubben Limfjorden i Lindholm, der ligger tæt på Nibe Roklub, og på Halkær Å, gerne sammen med sin søster Silke, og hun tager også stadig til Silkeborg og træner.

Portræt

Fulgte i søsters fodspor Da Lærke kom hjem fra Silkeborg, blev der for alvor sat skub i Sørens træning.

Han begyndte at træne derhjemme med Lærke. Han har nu også selv valgt at tage til Silkeborg, hvor han bor hos en værtsfamilie, mens han går på Silkeborg Gymnasium, som har en Team Danmark-linje med kajak på skemaet.

– Jeg begyndte hurtigt at holde øje med, hvilke stævner jeg kunne tilmelde mig. Her kan nævnes, at jeg har jeg vundet bronze til DM i ergometer og har vundet jysk sølv. For at få en god sparringspartner har min far, Anders, været meget på banen. Blandt andet var han mellemmand for, at jeg var makker med Mikkel Rimmen fra Vallensbæk Kano og Kajak Club, fortæller Søren Han kom også med gruppen fra Vallensbæk på træningslejr. Søren blev så god, at han endte med at blive bobler på ungdomslandsholdet i de år – og han træner stadig på at blive bedre nede i Silkeborg.

Også Silke, der i dag er 15 år, fulgte i sine søskendes fodspor.

– Jeg begyndte at ro kajak, fordi det var hyggeligt og for at nyde samværet med familien og fællesskabet i klubben. Men som mine søskende begyndte jeg også at deltage i stævner, men nok mest for hyggens skyld, fortæller hun.

Hun har som Søren og Lærke også været omkring landsholdet som bobler – og fandt på et tidspunkt et godt makkerskab med Laura Priess fra Kano- & Kajakklubben Vejle Å. Hun har også øjet rettet mod Silkeborg og har allerede været på

træningslejr med Silkeborg Kajakklub i Ry. I år skal hun starte på Silkeborg Efterskole, som Lærke gjorde i hendes alder og med det for øje, at hun her kan træne kajak.

Lille August på ni år er begyndt at ro kajak sammen med familien og stillede i år op til JM ergometer i sin aldersklasse.

– Jeg blev næstsidst – og det er da bedre end at blive nummer sidst, konkluderer han.

Men lige nu står han med det ene ben godt plantet i den lokale fodboldklub, så om det bliver fodbold eller kajak, der tager over, er han ikke sikker på endnu.

| 02-2020

9

Portræt

Omdrejningspunkt for familien Som far til den ambitiøse søskendeflok på kajakscenen har Anders Petersen alle årene været blæksprutten, der fik enderne til at nå sammen på det mere praktiske plan.

Han har kørt børnene, når de skulle til træning og været med til at finde træningspartnere og sponsorer. Blandt andet.

– Men det skal tilføjes, at vi har fået en virkelig god opbakning og opmærksomhed fra Nibe Roklub. De har været gode til at finde sponsorer, og som et eksempel på den hjælp de yder, så har klubben lånt os deres ergometer og andre træningsmaskiner, efter coronakrisen lukkede klubben, påpeger han.

Kajaksporten og børnenes store engagement har selvfølgelig haft en stor indflydelse på familielivet.

– Vi har så vidt muligt taget afsted sammen som familie til stævner i både ind- og udland. Her har min hustru og børnenes mor, Karina, også trådt til med support af praktisk karakter. For hun ror ikke selv kajak, men har været engageret håndboldspiller – så konkurrencegenet har hun, siger Anders Petersen.

Men mange ting er blevet lidt lettere nu, hvor Lærke selv har fået kørekort, fortæller Anders, for nu kan Lærke selv køre til blandt andet Nibe Roklub og til Lindholm, når hun skal ro sammen med gruppen fra Kano og Kajakklubben Limfjorden.

Lærke, Søren og Silke til DM 2019.

Tæt på familiens hjem i Skørbæk løber Halkjær Å – og den benytter søskendeflokken flittigt, når de skal træne.

– Da børnene var mindre, havde vi opmagasineret deres kajakker i et lånt skur ved åen, og så kunne de selv køre ned til åen på cykel og ro sammen. Og der er roet mange kilometer på den å, lyder det fra Anders og søskendeflokken.

I skrivende stund – april – sidder familien Petersen og venter på, at tingene omkring corona skal normalisere sig, men Søren og

Lærke træner hen i mod DM sprint og for Søren og Lærkes vedkommende også DM maraton. De deltager også i år ved Tour de Gudenaa.

Silke har tidligere deltaget ved Tour de Gudenaa blandt andet sammen med Laurids Torp, hvor de vandt turen i mix. Lærke og Søren er også nået øverst på podiet, så familien venter spændt på at få normaliseret dagligdagen og ikke mindst deres træning – for der venter mange stævner forude, som den kajakglade søskendeflok ser frem til at deltage i.

August Silke til DM 2019.

10

| 02-2020

Vi er Dansk Kano & Kajak Forbunds foretrukne rejsepartner, skal vi også blive din?

Erhvervsrejser – én konto, I vælger selv mellem personlig betjening og en on-line løsning.

Grupper & sportsrejser - hver rejse skræddersyes efter jeres ønsker og behov.

Lene Overgaard Erhvervsrejser lene@holrc.dk Tlf. 96 10 10 05

Ring og få et uforpligtende tilbud!

Mette Sørensen Grupper & Sport mette@holrc.dk Tlf. 96 10 10 57

Holstebro RejseCenter  Gartnerivej 11  7500 Holstebro  holstebrorejsecenter.dk | 02-2020 11

KLUB

SVAGSTRØMMEN

er et stort aktiv for Kajakklubben Strømmen Seniorgruppen Svagstrømmens omkring 100 medlemmer yder et stort stykke frivilligt arbejde for Kajakklubben Strømmen i Middelfart og er samtidig et velorganiseret, socialt netværk og omdrejningspunkt for klubbens seniorer.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Kajakklubben Strømmen

Når der skal repareres kajakker og andet udstyr, rengøres og vedligeholdes i klubhuset eller eksempelvis, når klubben får besøg af skoler og andre fritidsforeninger, så er medlemmer fra Kajakklubben 12

| 02-2020

Strømmens seniorgruppe ” Svagstrømmen” altid på pletten med frivillige hænder.

Men seniorgruppen Svagstrømmen er som udgangspunkt det store omdrejningspunkt

for klubbens seniorer, når det handler om kajak og socialt samvær med andre medlemmer af gruppen, der i dag tæller omkring 100 medlemmer ud af Kajakklubben Strømmens samlede medlemsskare på omkring 400.

Seniorgruppen Svagstrømmen er som udgangspunkt det store omdrejningspunkt for klubbens seniorer, når det handler om kajak og socialt samvær med andre medlemmer af gruppen, der i dag tæller omkring 100 medlemmer ud af Kajakklub-

Klub

ben Strømmens samlede medlemsskare på omkring 400.

Svagstrømmens oprindelse Svagstrømmen blev stiftet i 2002 på initiativ af blandt andre Hagberdt Knudsen, Mogens Glesner og Kjeld Skall Sørensen.

– Det hele kom op at vende, da jeg i december for 19 år siden var inviteret til Mogens Glesners 60-årsfødselsdag. Vi sad ved samme bord, og kom til at tale om vores kajakture og det med at gå på pension og efterløn. Da fik jeg den tanke, at det kunne være rart og sjovt at mødes

en gang om ugen i en seniorgruppe til lidt fælles hygge med mad og roning, fortæller Hagberdt Knudsen.

Og initiativet blev taget godt imod af en gruppe seniorer fra klubben, som siden satte sig sammen for at virkeliggøre seniorgruppen. Der skulle jo laves nogle mundtlige ”vedtægter” og formuleres ” paragraffer” – og igen mødtes en lille gruppe hos Mogens.

– Gruppen skulle jo til at starte med have et navn, og vi sad længe og grublede over det. Men pludselig fik jeg idéen til navnet. For da klubben hedder Strømmen, og vi jo var kommet godt op i alderen, var det da nærliggende at kalde os Svagstrømmen, fortæller Hagberdt.

Så kom turen til vedtægter, for paragraffer skulle der jo også til, så det kunne gå rigtigt for sig.

– Vi vedtog, at mændene skulle være fyldt 60 år og kvinder 50 år og være uberørte. Men det sidste måtte vi hurtigt

Udendørs fællesskab og hygge. | 02-2020 13

Klub

lave om på, idet der ikke kom nogen kvinder til at begynde med. Så vi lavede det om til, at kvinderne skulle være uberygtede – og det hjalp, fortæller Hagberdt.

Som man nok kan fornemme, så blev der skrevet en del humor ind i vedtægterne – og det var med fuldt overlæg, hvilket også klart kan læses i den sidste paragraf, som understreger, at intet måtte tages seriøst.

– Lige fra dag ét var alle velkomne i seniorklubben, hvis de i forvejen er medlem af Kajakklubben Strømmen. Men som vi siger til nye medlemmer; er du sart og uden humor og ikke kan tåle at blive mobbet på den gode måde, så skal du tænke dig om en ekstra gang, siger Hagberdt med en snert af humor.

Mere end blot kajak Seniorklubben tæller som sagt i dag omkring 100 medlemmer, som mødes fast hver tirsdag. I snit møder 25-30 medlemmer frem hver gang for at nyde socialt samvær, ro en tur i det nærliggende vand eller tage sig af forskellige frivillige opgaver for klubben.

– Vi arrangerer hvert år ture i både indog udland. Blandt andet har vi været på nogle gode ture til Sverige og Tyskland.

På de her ture lærer vi rigtigt hinanden at kende, og man kan sige, at fårene bliver skilt fra bukkene. Men altid i en god ånd, siger Hagberdt.

Men Svagstrømmens medlemmer lægger også et stort stykke frivilligt arbejde i klubben, hvilket ikke mindst formand Flemming Larsen er yderst taknemmelig for.

– Udover at være en seniorgruppe, hvor seniorer mødes omkring kajakroning og socialt samvær, så er gruppen et stort aktiv for klubben. Blandt andet tager en gruppe sig af renholdelse af klubhuset hver tirsdag, og de står for og koordinerer selv vedligehold af klubbens udstyr og klubjakker, fortæller han.

Det er også Svagstrømmens medlemmer, som tager imod, når klubben har besøg af skoleklasser eller fritidsforeninger.

Og ved klubbens faste arrangementer som eksempelvis ”Havnens Dag” yder medlemmer fra Svagstrømmen en stor frivillig indsats. Andre tager sig af at vaske op og alle de forskellige daglige ting, der skal gøres, for at få klubben til at fungere optimalt.

14

| 02-2020

Klub

Der hygges med morgenbrød

Svagstrømmen på tur.

Og mere end det. For udover at være et stort aktiv for selve klubben, kan man brede deres værdi ud og sige, at de også et aktiv for kommunen, vurderer Flemming Larsen.

– For de omkring 100 medlemmer har indbyrdes dannet et stærkt netværk, så de kan holde øje med hinanden – også når de ikke er i klubben. Hvis et medlem ikke har vist sig i et stykke tid, så er der en fra gruppen, der kontakter vedkommende, for at høre om alt står vel til. Der er også medlemmer, som har knyttet venskabsbånd, der rækker ud over klubben, forklarer han.

Flittige på vandet Men først og sidst er Svagstrømmen en gruppe for seniorer, hvis omdrejningspunkt er klubben og kajak. Og der er flere fra gruppen, som ror mange kilometer på en sæson, hvilket tydeligt fremgår af klubbens opgørelse over resultater ”Hall of Fame”. Her er der et par seniornavne fra Svagstrømmen, som stikker ud under kategorien flest kilometer i armene: Sidste år lå Kjeld Skall Sørensen som nummer et i klubben med 4013 km., i 2018 med 4940 og de fire foregående år var det Just Engberg, der havde førertrøjen på med henholdsvis 5.678 km., 6.333 km., 5.555 km. og 6.132 km. Og værd at bemærke kunne Just Engberg i 2016 notere sig for klubbens bedste resultat

overhovedet målt tilbage fra klubbens start i 1934 med 6.333 km.

Så selvom det godt nok står i vedtægterne, at der helst ikke skal foregå noget som helst seriøst i gruppen, så holder det ikke altid, når de rammer virkeligheden.

For flere medlemmer tager roningen seriøst - og generelt tager gruppens medlemmer også seriøst fat, når klubben har brug for hjælp. Men derfor kan man jo godt have det sjovt indimellem, lyder det fra Hagberdt.

For de omkring 100 medlemmer har indbyrdes dannet et stærkt netværk, så de kan holde øje med hinanden – også når de ikke er i klubben.

Flemming Larsen

| 02-2020 15

ANMELDELSE

Wing CLUB

Anmeldelse

Nyt billigt bud på en klubpagaj Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

Kajakcentrums speciale har altid været at levere klubvenligt udstyr, og alle kender nok bådene fra Coast-serien. Der har også været gode bud på klubpagajer, men næppe så gode som den ny Wing CLUB-pagaj.

Vi satte os for at teste den, og jeg må sige, at pris og kvalitet slet ikke harmonerer – men på den gode måde. 1.695 kroner for denne gennemførte kulfiberpagaj er en endog rigtig god pris.

Wing CLUB-pagajen er dygtigt udført af ren kulfiber og den er aldeles stiv. Skaftet er ikke delbart men det gør mig ikke noget, da samlemuffen altid vil være det svageste led på en pagaj. Men kajakcentrum kan skaffe delbare skafter om nødvendig.

Samler du din pagaj med varmelim, så

16

| 02-2020

kan man alligevel justere skivningen, hvis dette skulle blive påkrævet. Limsamlingen dækkes i øvrigt fint af en lille manchet af krympeflex, hvis man får Kajakcentrum til at samle for sig. Der følger desuden små klæbetal med pagajen, så man i klubregi kan forsyne pagajerne med længde.

Bestiller man et lidt større antal, kan Kajakcentrum ydermere lokkes til at fifle lidt med eksempelvis klublogoer på pagajerne, da ejeren af butikken, Erik Adriansen, også driver en grafisk virksomhed.

Wing CLUB er, som navnet antyder, tænkt som klubpagaj, men i min begejstring efter første tur, fik jeg proklameret over for en klubkammerat, at jeg ikke ville tøve med at ro DM maraton med den i morgen, hvis det skulle være, hvilket jeg

Med andre ord giver Wing CLUB i mine øjne mulighed for at eksekvere et noget nær perfekt tag.

står ved, også efter 20 ture. Jeg bliver således nødt til ikke kun at se på Wing CLUB-pagajen som et stykke klubudstyr, men også set fra en kaproers synsvinkel.

Set med mine egne øjne, så er begejstringen høj. Wing CLUB-pagajen har, med dens skarpe bredde på yderste del et fantastisk catch. Når din Wing CLUB er skivet perfekt, kvitterer den med en lille

Anmeldelse

fin zip-lyd ved hvert isæt, der giver en rar fornemmelse af perfektion. Man får meget tidligt i taget mest muligt blad ned i vandet, og der er således også mest muligt blad i vandet i hele tagets afvikling. Netop i forhold til tagets afvikling, stiller denne pagaj lidt ekstra krav til, at roeren lader pagajen gå langt ud til siden og ikke trækker for langt tilbage, ellers risikerer man at løfte lidt rigeligt med vand. Imidlertid er man godt hjulpet, da Wing CLUB klart søger ud af af sig selv og hjælper til med et fint exit. Med andre ord giver Wing CLUB i mine øjne mulighed for at eksekvere et noget nær perfekt tag.

Denne pagajs bladform er markant anderledes end min vanlige pagaj, men den stiller sig klart og tydeligt i vandet, og lader man pagajen ”gøre arbejdet” og

| 02-2020 17

Anmeldelse

lader den søge ud ad, så er tilvænningen meget kort. Jeg var venner med den allerede efter et par hundrede meters roning.

I en eksplosiv start kommer denne egenskab ekstra meget til udtryk i forhold til, hvad jeg er vant til. Derfor krævede lige netop denne disciplin lidt ekstra øvelse, før jeg turde flå helt igennem, men dette vil en kaproer afkode med det samme, og det er næppe relevant for begyndere eller for de fleste motionister.

En anden indikator på pagajens uforlignelige greb er, at der er endog meget lidt luft nede omkring bladets vingekant, hvilket for mig at se, er et tegn på et godt design.

Wing CLUB er en godt fremstillet pagaj.

Både blad og skaft er stift og hård kulfiber, og ikke færre end fem gange i testperioden knaldede jeg den hårdt ned i sten på bunden af fjorden og åen uden skader på bladene til følge. Så i den forstand har jeg allerede stresstestet modellen.

Jeg har faktisk lidt svært ved at finde noget at anfægte ved denne pagaj. De eneste detaljer er, at jeg med rensebenzin måtte afrense skaftet, da det var som om der var noget silikone fra produktionen tilbage på skaftet, hvilket gjorde den glat at holde på, og så havde Kajakcentrum været lidt karrige med varmelimen i første limningsforsøg, men det har de med sikkerhed lært nu.

Bladet fås i tre størrelser – small, medium og large. Jeg er 182 centimeter høj og nok en del mere kajaktrænet end gennemsnittet. Mediummodellen på 217 centimeter 61 grader er helt perfekt til mig.

Der er således ingen grund til at udstyre ret mange af klubbens begyndere med large-blade, da de således vil få en uhensigtsmæssig høj gearing.

Prisen ligger som nævnt på 1.695 kroner, men da klubber ofte køber stort ind, så er der rabat på 10 procent allerede ved tre styk. Ved større indkøb ”taler vi om det”, som Kajakcentrum udtrykker det.

Alt i alt et meget fornuftigt bud på en god og solid pagaj der dækker spektret helt fra første rotur og langt op i ”graderne”, og samtidig en pagaj, der i højeste grad understøtter et veludført tag i indlæringsfasen.

Både blad og skaft er stift og hård kulfiber og ikke færre end fem gange i testperioden knaldede jeg den hårdt ned i sten på bunden af fjorden og åen uden skader på bladene til følge.

Se mere på www.kajakcentrum.dk

De tre forskellige bladstørrelser:

18

Small

50,0 x 15,5 cm = 740 cm2

Vægt samlet pagaj ca. 660 g ved 205 cm

Medium

50,5 x 16,2 cm = 780 cm2

Vægt samlet pagaj ca. 680 g ved 210 cm

Large

52,5 x 16,5 cm = 800 cm2

Vægt samlet pagaj ca. 700 g ved 215 cm

| 02-2020

504

frej

thermoplast

Struer Boats er stolte af, at kunne præsentere den nye FREJ 504 i thermoplast – et materiale hvor styrke, finish og lav vægt går op i en højere enhed. FREJ 504 er designet af Björn Thomasson.

• Vægt: 20 kg • Længde: 504 cm • Bredde: 53 cm • Cockpit mål: 83 x 39 cm • Pris: 15.000 DKK

Struer Boats Danmark er placeret i Frederiksdal, Lyngby, direkte til Mølleåen.

Alle vores kajakker i glasfiber, støbes i Nordsjælland og færdigmonteres på værkstedet i Frederiksdal. Struer Boats er dansk håndværk, når det er bedst, og vi sætter en ære i, at sikre en høj standard i alle kajakker.

Kom ned og prøv den hos : Struer Boats Danmark - Nybrovej 520 - Frederiksdal - 2800 Lyngby Find din forhandler på www.struerboats.com

PORTRÆT

Jeanette ville kajak og kom med til OL

20

| 02-2020

portræt

At repræsentere Danmark til et OL er kun ganske få forundt. Til den lille skare, som har oplevet at deltage i verdens største sportsbegivenhed, hører Jeanette Knudsen, der var med til legene i Seoul i 1988 og i Barcelona i 1992.

Tekst: Lars Bo | Foto: Privat

– Jeg husker det, som var det i går, og jeg vil aldrig, som i ALDRIG, glemme åbningsceremonien til OL i Seoul. Det var en helt fantastisk oplevelse for lille mig, ja for os fra Danmark, at rejse over på den anden side af kloden til et helt nyt kontinent og sammen med atleter fra alle de andre lande at træde ind på et stadion, som var gigastort. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse.

Det siger Jeanette Knudsen om det øjeblik for snart 32 år siden, hvor hun som 19-årig trådte ind på idrættens største scene på et dansk olympisk hold, hvor seks af atleterne kom fra kano og kajak. Selv skulle hun ro firerkajak sammen med sin storesøster Yvonne, Susanne Petersen og Birgitte Froberg samt toerkajak med Birgitte Froberg. Desuden var Arne Nielsson og Christian Frederiksen med i kano.

Fire år senere deltog Jeanette Knudsen også ved OL i Barcelona sammen med Yvonne.

– Efter Seoul stoppede Susanne Petersen sin karriere, og så gik firekajakken i opløsning. Derfor var det fedt at kunne kvalificere sig til Barcelona sammen med min søster og samtidig få mulighed for at dele oplevelsen med vores forældre, der tog turen til Barcelona for at støtte op om os, siger hun.

i løb og længdespring, Carl Lewis fra USA, som tilfældet blev under legene i Seoul.

– Modsat min søster havde jeg ikke den store højde og drøjde, da jeg begyndte med kajak. Jeg var en lille lort og fik ofte at vide, at jeg aldrig blev til en skid. Men, det var kajak, jeg ville, også selv om jeg var lille i forhold til de andre piger, siger Jeanette Knudsen og slår en stor latter op.

Hvad hun manglede i størrelse og kilo havde hun til gengæld i viljestyrke og motivation samt glæden ved at dyrke idræt, hvor hun ved siden af kajak også

dyrkede pardans. Dansen holdt hun ved som hobby i 25 år, men som konkurrencesport blev den tidligt valgt fra, så hun kunne hellige sig kajak.

– Man kan ikke begge dele, hvis man vil være med på højeste niveau. Og det ville jeg, så på et tidspunkt valgte jeg kajakken til, som det primære og dansen som en hobby, mest om vinteren. Desuden gav dansen synergi, for jeg kunne bruge den som styrketræning og til at bevare min smidighed, forklarer hun.

Firerkajakken i Seoul.

For lille til at blive til noget For Jeanette Knudsen står deltagelsen ved de to OL naturligt nok som højdepunkterne i en karriere, hvor det faktisk ikke lå i kortene, at hun en dag skulle sidde og spise frokost sammen med superstjernen og den mangedobbelte olympiske mester | 02-2020 21

Portræt

Det danske OL-hold i Seoul.

Efter folkeskolen tog hun EFG og blev udlært kontorelev hos Forsvarskommandoen i Vedbæk. Efter legene i Seoul skiftede hun job til KTAS, i dag YouSee. – KTAS var en fantastisk arbejdsplads, hvor cheferne hjalp mig og bakkede mig 100 procent op. Jeg arbejdede kun 3,3/4 time om dagen, men fik fuld løn – også fuld løn, når jeg var væk til træningslejre.

Som eliteatlet er det enormt vigtigt at have chefer, der hjælper dig i din idrætskarriere.

Du kan ikke gøre det alene, der skal være nogen, der hjælper dig, siger Jeanette Knudsen og tilføjer:

Et andet valg, hun tidligt traf, var at takke nej til fester og andre sociale sammenkomster sammen med klassekammeraterne i folkeskolen.

– Vil du være med på højeste niveau og få drømmen om at komme til OL opfyldt, så skal du tidligt i livet træffe vigtige valg.

Det gjorde jeg med helt åbne øjne, og når jeg siden er blevet spurgt til, om jeg har fortrudt nogle valg undervejs, så er svaret et klart nej. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine valg og ikke et eneste sekund af min karriere. Venner og fester kan man altid få, mens de store sportslige oplevelser kun er få forundt. Som at få opfyldt drømmen om at komme til OL. Alle atleter drømmer om at komme til OL, men i forhold til et VM, så er det kun ganske få, der 22

| 02-2020

kommer gennem nåleøjet og får lov. Jeg er glad for og stolt over, at jeg har været en af dem, siger Jeanette Knudsen.

Opbakning fra omgivelserne En glæde hun har delt med mange omkring sig, for vejen til et OL kræver opbakning fra familie, omgivelserne i øvrigt og forstående arbejdsgivere.

– Hvis du ikke kan få fri til at træne og tage på træningslejre og stille op til mesterskaber, så kommer du ikke til OL. Derfor er det afgørende vigtigt, at du har opbakning og den nødvendige forståelse fra omgivelserne og dine arbejdsgivere.

Den opbakning og forståelse var jeg heldig at få, siger Jeanette Knudsen.

Hvis du ikke kan få fri til at træne og tage på træningslejre og stille op til mesterskaber, så kommer du ikke til OL. – Og, hvis du spørger mig, så er det godt at have et arbejde eller uddannelse ved siden af sport, så ens tilværelse ikke kun er kajak. Det er godt at have noget at tage sig til, som kan få tankerne væk fra kajak for en stund. Jeg tror, man begår en fejl, hvis man kun har sin sport at leve for. Det hjalp i hvert fald mig at have et arbejde.

Tilbage til de to OL, så husker Jeanette Knudsen også det sammenhold, der

Portræt

Yvonne og Jeanette Knudsen.

af sin kortbane roede hun maraton og var i 1999 begyndt at ro toerkajak sammen med sprintlandsholdets nuværende assistentlandstræner, Mette Barfod.

– Det var godt, at jeg på det tidspunkt havde en makker at træne og ro med, for jeg var jeg ved at være træt og godt brugt alene på kortbane. Men jeg ville gerne slutte min karriere af på en god måde, så vi trænede som gale og det lykkedes at få bronze ved VM maraton i 2000 i Canada.

På den måde var jeg også med til at hjælpe Mettes karriere på vej og kunne blandt

andet bidrage med min erfaring. Og set i bakspejlet er jeg også stolt over de resultater, Mette har opnået, siger Jeanette Knudsen.

Philip er arvtageren Som ovennævnt er Jeanette Knudsen i dag mor til tre børn, Frederik på 24, Philip på 18 og Nicolina på 15. Og når man er født ind i en familie, hvor morfar var kanoroer og mormor baglænsroer, så bliver man flasket op med vand.

Jeanette Knudsen sammen med sønnen Philip.

var på landsholdet og forløsningen rent sportsligt med to OL-finaler. I Seoul blev firerkajakken nummer syv, mens det i Barcelona blev til en ottendeplads.

– Vi vidste godt, at vi ikke ville komme i medaljerne, så vi var i stedet meget glade for at leve op til udtagelseskravet om en finaleplads, selv om det i Barcelona holdt lidt hårdt. Vi fik lige røven med os i finalen på femtebedste tid i semifinalerne, griner Jeanette Knudsen.

Efter Barcelona fortsatte hun med at stille op i toerkajak med Yvonne, hvor de nåede VM-finalen i 1993 og roede et af deres bedste løb sammen, men året efter blev hun gravid, og i 1995 fødte Jeanette Knudsen det første af sine sidenhen tre børn, Frederik.

– Yvonne fortsatte i enerkajak og roede 200-meter ved VM i Mexico i 1994 og ved OL-kvalifikationen i Duisburg året efter.

I Duisburg fik hun en syvendeplads og valgte herefter at stoppe sin internationale karriere. Selv følte jeg ikke, at jeg var færdig, og da jeg op til OL i Barcelona var blevet bedre og bedre i min enerkajak, ville jeg tilbage på vandet for at slutte karrieren ordentligt af. Jeg kom også tæt på mit tredje OL, da jeg kun var halvandet sekund fra at kvalificere mig til legene i Sydney i 2000, forklarer hun.

Forinden havde hun dog beslutte sig for at give maraton en medaljechance, hvis OL-udtagelsen skulle glippe. Ved siden | 02-2020 23

Portræt

Arvtageren på den store scene er indtil videre Philip, der især har sin styrke på maraton og sidste år fik sit store internationale gennembrud ved VM i Kina, hvor han i juniorklassen tog sølv i enerkajak og bronze i toerkajak.

– Philip minder på mange måder om mig selv. Han er en lille lort, der fra U12 og til nu har kæmpet mod alle odds og de langt større og stærkere drenge. Men Philip har en utrolig viljestyrke og motivation. På det punkt er han helt ekstrem, og meget mere end jeg nogensinde har været. Han er som et Duracell-batteri.

Vælter man ham omkuld, så kommer han 10 gange stærkere tilbage. Hans stærke side er maraton, for det synes han, er sjovt at ro. Også fordi maraton er taktisk hårdt og udfordrende. I fremtiden tror jeg, at han bliver ved med at ro maraton et stykke tid endnu, men også 1.000 meter, hvor han bliver bedre og bedre og nok skal blive rigtig god, når han bliver lidt ældre, siger 24

| 02-2020

Jeanette Knudsen om sin yngste søn, som hun selv har været med til at træne i ungdomsårene.

– Men nu har jeg overgivet ham til at blive trænet af Thor Nielsen, der også står bag den dobbelte verdensmester fra VM i Kina, Mads Brandt Pedersen. Samtidig er Philip startet som elektrikerlærling og har fundet en praktikplads, så lige nu handler hans hverdag om arbejde og træning. Alt andet er sorteret fra, siger hun.

Nicolina ror også kajak og er med til stævner, men dyrker desuden pardans, hvor hun klarer sig rigtig godt. Frederik har også roet kajak, men måtte stoppe på grund af en skulderskade.

– I stedet er Frederik nu en stor støtte for Philip samtidig med, at jeg fortsat hjælper Nicolina. Kajak har været og er stadig en stor del af mit liv og nu børnenes liv. På den vej har jeg givet dem alt med, jeg selv har lært og erfaret. Nu har jeg så overgivet Philip til Thor Nielsen, men jeg

bidrager gerne med det, jeg kan og ved, hvis jeg bliver spurgt af Philip, siger Jeanette Knudsen, der ud over deltagelsen i de to OL, også kan fortælle sine børn, og nu også barnebarnet Lukas, som Frederik berigede hende med i januar sidste år, om en karriere med mange medaljer og rekorder til følge.

Således vandt hun blandt andet imponerende 14 danske mesterskaber i træk i 500 meter toerkajak fra 1987 til 2000 og 11 danske mesterskaber i træk i 5.000 meter enerkajak fra 1989 til 2000. I alt er det blevet til over 80 medaljer af guld til de danske mesterskaber i forskellige bådtyper.

– Jeg har også vundet nordiske medaljer og andre medaljer, men mine to rekorder for fleste mesterskaber i træk ved DM, er jeg meget stolt af. Jeg tror, de bliver svære at slå, siger hun.

KLU

MME White Surfkajak Byggeri Water

KLUMME

Det blå æsel Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

I morges, da jeg kom på land efter morgentræningen, stod Bjarne ved klubben og var så småt klar til at skulle på vandet. Hvis ikke hans skrigende gulgrønne ro-underbukser fangede min opmærksomhed, ja så gjorde den båd, han havde klargjort. I cockpittet på den sad nemlig et blåt oppusteligt gummiæsel, sådan omtrent på størrelse med en puddelhund. Hva’ fa’en har du nu gang i, Bjarne, spurgte jeg prompte og fik et glædesstrålende svar, hvor Bjarne lod mig vide, at det blå æsel havde han fundet et sted i Fredericia, og nu skulle det med ud på en rotur for at se, om man på en eller anden måde ville kunne bruge det til noget. Så var den samtale sådan set ikke længere.

Umiddelbart derefter tog jeg hjem og satte mig til tasterne og ved i skrivende stund ikke, hvad pokker, der kom ud af roturen med det blå æsel.

Det er nu også lige meget, for det er så dejligt og gakket et projekt, at jeg kommer til at smile over det hele resten dagen – også selvom det blå æsel måske viser sig at være komplet nytteløst i kajaksammenhæng.

Nå, men det er sådan, man møder Bjarne. Altid er han i gang med et eller andet løjerligt og aldeles uforudsigeligt projekt. Før det blå æsel kom ind i billedet, roede Bjarne baglæns i kajakken henover det meste af påsken. Det var ikke fuldendt ved at prøve kræfter med 500 meters bak-

ning, nej hele 75 kilometer blev det til. 75 kilometer skulle det være, fordi det er erfaringskravet for generelt at blive frigivet i vores klub. Hvor mange i dette land kan hævde at være frigivet i kajakbakning? Længste tur i bakgear var på hele 11 kilometer, hvilket nok må anses for at være en temmelig imponerende bedrift. Bjarne hedder i øvrigt Bek til efternavn, men han er selv ude om, at han nu må finde sig i at blive kaldt Bak i stedet.

Der er en ukuelig drift efter konstant at lære noget nyt, og for et par år siden fik vi Bjarne med til Svendborg for at deltage i Thurø Rundt. Det var nærmest vanskeligt at få Bjarne med hjem, for efter løbet var han straks på vandet igen for at øve sig i roning i den kraftige strøm og for at opleve Ærøfærgernes dønninger på absolut tætteste hold. Og da der ikke er nogen Ærøfærger i Vejle Fjord, må man ikke lade sådan en ganske vidunderlig chance gå fra sig.

Sidste år underholdt Bjarne os klubkammerater med de allerfineste og muntre beretninger fra sin sommerferietur. En sommerferietur, som jeg prøver at lokke ham til at omdanne til en artikel her til bladet. En flok fra klubben skulle på sommerlejr på Helgenæs (den der snotdråbe under Jyllands næse, I ved) og så var det vel nok en ligefrem oplagt tanke, at tage turen fra Vejle til Helgenæs i kajak – en overskuelig tur på vel cirka

140 kilometer – ud af fjorden, til venstre, forbi Aarhus, og så lige et kryds fra Risskov til Skødshoved. Tager man imidlertid denne tur ad denne logiske kattegatrute, så kan man jo ikke besøge sin bror dér lidt nord for Randers på vejen, vel? Ergo, så måtte turen foregå gennem gudenåsystemet, så man automatisk kunne ramme Randers på et tidspunkt. Nu vil de fleste kano- og kajakfolk imidlertid vide, at Gudenåen ikke lige flyder gennem Vejle, men at man må bevæge sig til byen Tørring 25 kilometer inde i landet før man kan og må sætte en båd i vandet.

Det spektakulære udkomme af den problemstilling blev, at Bjarne trillede sin tungt lastede havkajak de mange kilometer fra klubben ved Vejle Å og til isætningsstedet ved campingpladsen i Tørring på en almindelig lille kajakrullevogn. Bjarne nåede i sidste ende til Helgenæs via Gudenåen og rundt om Djursland, men med lidt afbræk undervejs. Blandt andet skulle han lige med rutebil tilbage til Vejle en overgang for lige at lære at ro surfski.

Som nævnt ved jeg ikke lige nu, hvad man kan bruge et blåt gummiæsel til, men jeg ved, at Bjarnes næste skøre projekt muligvis bliver noget med at ro med bind for øjnene…

Tak, Bjarne, fordi du bare gør alting så mange gange sjovere, og se så at få skrevet den artikel!

| 02-2020 25

SF flydebroer til kano - kajak og roning - fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk

 tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk

EasyFloat flydebroer til kano ‐ kajak og roning

‐ fra Svenske EasyFloat i aluminium

‐ stor stabilitet ‐ modulopbygget ‐ stor opdrift ca. 145 kg pr. m² ‐ vejer halvdelen af traditionelle flydebroer ‐ lav flydehøjde ‐ 20cm ‐ tilbehør & forankring ‐ katalog ‐ www.nbcmarine.dk

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk

EVENTYR

Tag med på en

guided havkajaktur til Kroatien

Tekst & foto: De Brede Planker

En havkajaktur til Kroatien er den perfekte kombination af adrenalin, kultur og natur. Oplev Kroatiens fantastiske natur, mens du ror i det smukke øhav. Vi bor på den lille charmerende ø Molat, der ligger cirka 45 minutters sejlads fra byen Zadar, i et charmerende Bed & Breakfast, og vi bor selvfølgelig helt lokalt og med de lokale.

28

| 02-2020

En havkajaktur på den lille ø Molat tager os gennem noget af det mest spetakulære og smukke natur i Kroatien. Øen Molat har den helt perfekte størrelse, der er lige præcis, hvad du har brug for samtidig med, at du føler dig helt tilpas afsides og oplever et mere lokalt og uberørt Kroatien.

Havkajakturen på Molat er en ø-hoptur, der viser dig de smukkeste ruter og livet rundt omkring Molat. Turen er et usædvanligt eventyr på vandet med havkajak.

Vi bor det samme sted hele ugen, men ror ud hver morgen til de mange smukke øer omkring os, blandt andre Zverinac, Ist,

Eventyr

Øen Vi ror rundt mellem små øer i dybblåt hav og turkisfarvet lavvande.

Rundt omkring på de smukke strækninger er der små strande, grotter og traditionelle fiskerlandsbyer, hvor vi kan holde hvil.

Michelle En af dagene ror vi ud til en lille ø, hvor det italienske skibsvrag Michele stikker delvist op ad vandet. Det er et 70 meter langt fragtskib fra den kolde krig, og det er et ideelt sted at snorkle og udforske skibsvraget og dyrelivet, der lever inden i vraget. Hvis du ikke er til snorkling, er det ligeså spændende at ro over agterstavnen på skibet.

Hvem kan være med på turen?

For at få det meste ud af turen, er det bedst hvis du kan ro en 10 kilometers distance på åbent hav. Vores længste dage ror vi op til 25 kilometer, og på de kortere dage ror vi op til 10 kilometer. Det er muligt at forlænge turen med op til 40 kilometer på en dag, hvis hele holdet bliver enige om det. Vinden er meget varierende, fra to knob og sjældent helt op til 12 knob.

Hvis du er begynder, så kan du overveje at tage et IPP 2 kursus med os i stedet.

Vi har også ture til familier med børn mellem 5-18, hvor vi sammensætter turen til jeres niveau og gør turen mest muligt interessant for de unge roere.

Dugi Otok m.fl. og oplever øde strande, traditionelle fiskerlandsbyer, små rev, skibsvrag og spiser lækkert økologisk mad på de lokale restauranter.

Området hedder Dalmatien, som er en del af en nationalpark. Det er kendt for sin smukke og alsidige natur med mange øer, utallige bugter, uspolerede strande i turkistfarvet vand. Det behagelige middelhavsklima gør, at de blandt andet kan dyrke vin og oliven i området, som vi nyder godt af.

Vi benytter dygtige guider, der har stor erfaring med havkajak såvel som andre “outdoor-aktiviteter”. Alle vores guider er meget rutinerede outdoor-guider, der har stor viden og forståelse for den lokale kultur. Vores guides har erfaring med alt fra trekking til klatring, hvorfor de er perfekte guider på sådanne ture. Deres store kendskab til lokalområdet betyder også, at de kender mange lokale perler, der ellers ville være umulige at finde. | 02-2020 29

Eventyr

Ubåd En af dagene ror vi ud til øerne Dugi Otok og Zverinac. På vejen ror vi ind i en af de mange ubådsgrotter, som blev bygget under 2. verdenskrig. Vi kommer til at lære om militærstrategien bag forsvaret af kystlinjen mod Italiens angreb. Vi kan komme langt ind på øen via grotten, og det er et spetakulært syn.

Hvornår skal du tage afsted?

April, maj og juni: • De bedste måneder • Temperaturen er omkring 20 grader • Vandtemperaturen er mellem 20-24 grader • Vind op til 12 knob • Mest for erfarne roere Juli, august, september: • De mest populære måneder • Temperaturer omkring 30 grader • Vandtemperaturen er mellem 22-25 grader • Vind op til seks knob • Bedst for begyndere

30

| 02-2020

Zverinac by En af de mange små traditioelle fiskerlandsbyer, hvor livet ikke har ændret sig meget de sidste mange hundrede år. Der er maleriske havne, små huse med røde tage, små haver med frugttræer og grøntsager, og de lokale der ligger i skyggen og udskyder alle gøremål til i morgen.

Livet er ikke travlt i Zverinac.

Eventyr

Vandretur På en af øerne kan man hike en time op til "Snow Lady Chappel".

Det er en krævende tur op, men udsigten er det hele værd.

Om De Brede Planker Vi er vilde med steder, som er uberørte og helt sine egne og som er med til at skabe den helt specielle oplevelse.

Vi har været rundt i verden og udvalgt, for os, de helt perfekte spots til: surf, offpiste-ski/board, kajak, MTB eller kitesurf. Vi har gode og langvarige samarbejdsaftaler med vores udvalgte lokationer og vi har forhandlet os til en god pris, så det ikke betyder noget, om du bestiller selv eller gennem os. Vi sparer dig blot for en masse tid og planlægning, og du får mulighed for at møde vores erfarne instruktører, som kan optimere dit niveau eller lære dig det hele fra bunden.

Og så er vi medlem af Rejsegarantifonden, der gør det hele lidt ekstra sikkert.

Det lokale køkken Måltiderne på turen er en vigtig del. Vi har sørget for, at lokale familier tilbereder vores mad og dermed får vi lov til at smage de lokale specialiteter, såsom peka (tilberedt under et klokkelignende låg) eller lokalt fanget fisk.

Ro gennem historien På turen lærer vi om historien og de lokale skikke i det område vi er. Øen Molat har en spændende historie.

| 02-2020 31

SIKKERHED

Sæt lys på vesten – det kan redde dit liv Oplever du en nødsituation, hvor du falder i vandet og skal eftersøges og reddes i land af redningsmandskabet, så kan lys på din redningsvest være det, der gør, at du slipper med livet i behold.

Helikopterpilot Ole Andersen fra Flyvevåbnets redningstjeneste giver her sine gode råd til, hvordan kajakroere og andre der bruger vandet i deres fritid kan øge chancerne for at blive fundet i vandet.

Tekst: Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden | Foto: Søren Manscher

At falde i vandet er ofte noget kajakroere praktiserer, som en del af deres træning. Men hvad med de kæntringer, der ikke er planlagt, og hvor man ikke har mulighed for selv at komme tilbage i kajakken? Det er en god idé at forberede sig på, at utilsigtede kæntringer kan forekomme og måske også ende med en redningsaktion. Hvert år er redningshelikopteren fra Flyvevåbnet i luften for at eftersøge og redde nødstedte sejlere, kajakroere, fiskere, surfere og andre på vandet, og der er stor forskel på, hvor nemt det er for redningsmandskabet at spotte personer i vandet særligt i de mørke timer, fortæller Ole Andersen: – I mørke er det stort set umuligt at se en person i vandet med det blotte øje. Så det allerbedste man kan gøre for at blive set, er at have lys på redningsvesten eller at have en mobil, en lommelygte eller andet lysende, som vi kan opfange. Mørke vanskeliggør eftersøgningerne på havet, men vi har natkiggerudstyr, som er lysforstærkende, så vi kan se selv små lyskilder på omkring 1.000 meters afstand.

32

| 02-2020

I redningshelikopteren sidder fem mand og spejder i alle retninger, mens de flyver over det område, som de enten ved eller formoder, at den nødstedte person befinder sig i.

– Vi har også varmesøgende kameraer, og mange tror fejlagtigt, at det er nemt at finde personer i vandet med det. Men et varmesøgende kamera søger på et meget lille område ad gangen, så det tager meget lang tid at finkæmme et område på havet.

Sikkerhed

Samtidig virker kameraet ved at identificere temperaturforskelle i vandoverfladen, men hvis en person har ligget i vandet i mange timer, og kropstemperaturen er som vandets, så kan kameraet ikke finde vedkommende, fortæller Ole Andersen.

Sejlere signalerede med sin mobil I sin tid som helikopterpilot har Ole Andersen været med til mange redningsaktioner.

En af dem, han husker særligt, var sidste sommer, hvor en 20-årig tysker, der var

kæntret i Ringkøbing Fjord, blev reddet.

Eftersøgningen skete i mørke, og sejleren var stærkt afkølet. Derfor kunne det varmesøgende kamera ikke identificere den unge mand i vandet.

– Han var utrolig heldig, og han blev kun fundet, fordi han stadig havde strøm på mobilen og kunne signalere med den, fortæller Ole Andersen, der også husker en anden sejler, som efter 17 timer og en lang eftersøgning endelig imod alle odds bliver fundet i live.

Hjælp redningsmandskabet med at finde dig • Klæd dig i pangfarver • Hav nødopkaldsudstyr på dig, så du selv kan alarmere fra vandet • Hav hvidt LED-lys på redningsvesten

| 02-2020 33

Sikkerhed

Download SejlSikkert Alarm-appen

– Han ligger i vandet i T-shirt og holder fast i sin redningsvest, da vi finder ham.

Helikopteren havde kredset over hans hoved flere gange uden, at han blev opdaget. Da han var kommet i sikkerhed, fortalte han, at det var ubeskriveligt frustrerende at se redningshelikopteren flyve over hovedet på ham og efterfølgende flyve væk, uden at han kunne gøre sig synlig. Det er ikke svært at sætte sig ind i, men heldigvis gav han ikke op, siger Ole Andersen, og fortsætter: – Det er så vigtigt at gøre sig synlig i vandet. Derfor undrer det mig også, at der stadig er så meget sejlertøj og udstyr til andre former for vandsport, der er sort, og at det endnu ikke er lovpligtigt at bære redningsvest med lys. Så i dag er det op til den enkelte, og jeg kan kun opfordre til at få lys på redningsvesten. Det koster få hundrede kroner, og det er prisen værd, hvis det en dag er det, der redder dit liv.

Lys er også vigtigt i sommerhalvåret Selvom vi er nået lysere tider, bør man ifølge Ole Andersen stadig huske lys.

– Folk, der tager på vandet om dagen, forventer ikke, at de skal komme i problemer om natten. Men ror man ud i dagtimerne, og der sker et uheld, 34

| 02-2020

kan det sagtens nærme sig aften, før en redningsaktion bliver sat i gang. Ofte er det pårørende, der slår alarm, og så sker det først, når en person ikke er vendt hjem som aftalt. Så kan det være blevet mørkt i mellemtiden.

I den forbindelse opfordrer Ole Andersen til, at man sørger for selv at kunne alarmere fra vandet, da det sparer tid, før redningsaktionen kan gå i gang: – Det er altid vigtigt selv at kunne slå alarm, men er man alene, er det endnu vigtigere at have nødopkaldsudstyr på sig, så det er inden for rækkevidde i vandet.

Sidste år ledte vi efter en person, som selv slog alarm, da hans båd var ved at synke.

Desværre kunne han ikke opgive sin position, så vi måtte søge i et meget stort område, og det lykkedes desværre ikke at finde manden i live, fortæller Ole Andersen og fortsætter: – Mit bedste råd er, at de skal sørge for, at de er i stand til selv at slå alarm fra vandet – eksempelvis gennem SejlSikkert Alarm-appen – så beredskabet kan se deres position, hvis de ikke selv er i stand til at oplyse den. Og så skal de hjælpe os med at finde dem i vandet ved at have pangfarvet tøj på, som hjælper i dagtimerne, og at have lys med i de mørke timer.

Med SejlSikkert Alarm-appen kan du blandt andet slå alarm med et enkelt klik på mobilen, og så vil redningstjenesten automatisk kunne se din position. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag appen, som er gratis og tilgængelig i App Store og Google Play.

Det er altid vigtigt selv at kunne slå alarm, men er man alene, er det endnu vigtigere at have nødopkaldsudstyr på sig.

INSPIRATION

Inspiration Surfkajak Byggeri

En tur langs den lokale kyst Nørrejyske Ø Rundt - motivation har mange former.

Tekst & foto: Tue Olesen

Det var fuldstændig mørkt klokken 22, da vi løftede min Nordkapp LV af tagbøjlerne på Peters bil. Da vi bar kajakken ned til stranden, var jeg meget bevidst om, at det her nok var sidste gang, vi ville være to til at slæbe læsset på de næste 12 dages rotur. Tre IKEA-poser stopfyldt med grej fulgte efter, og Peter – min gode kammerat og en garvet kanoinstruktør – sagde farvel med en krammer, ønskede held og lykke, og gav mig to små pakker I hænderne.

Der stod “Må åbnes efter Thyborøn” og “Må åbnes efter Hanstholm”, og de

skulle følge mig forbi rutens to første rigtigt skarpe hjørner. Jeg stuvede dem væk langt ude i agterenden af min kajak og vidste, at de først blev aktuelle om noget tid. Motivation har mange former, og lidt ekstra af det er altid godt.

Den næste morgen satte jeg kajakken i vandet fra stenstranden lige vest for Aggersund-broen, pegede kajakkens spids mod sydvest og startede med at ro.

Jeg visualiserede at komme roende hen imod den store stålbro bag mig, passere den, og gå i land på den samme strand,

jeg lige var startet fra. Men lige nu var der 500 kilometers roning foran mig. Snart blev visualiseringen skubbet til side, og jeg roede ud i den varme efterårsmorgen på det første 15 kilometers kryds til Livø. Det her var bare begyndelsen!

Udfordringen Idéen om at ro Nørrejyske Ø Rundt, blev beskrevet som en havkajak-udfordring og navngivet ”Vendelbobåndet” i 2001 blandt de nordjyske kajakklubber. Siden jeg første gang hørte om idéen, har jeg drømt om | 02-2020 35

Inspiration

Morgenmaden er serveret

at ro turen og forbinde de dele af kysten, jeg har som lokalt rovand. Mange af strækningerne kendte jeg allerede fra dagsture og kortere overnatningsture, men visionen om at tage hele ruten som én langtur, var virkelig tiltrækkende.

Gennem de sidste syv år er der blevet gjort mere end en håndfuld forsøg på at fuldføre turen. Nogle solo – andre i små grupper. Af forskellige årsager er de stoppet undervejs: skader, hårdt vejr, udstyrsdefekter, manglende tid og svigtende motivation. Det er alt sammen ting, som kan ramme selv erfarne kajakroere – og jeg er ikke nogen undtagelse.

Sommeren er en travl tid for havkajakinstruktører, og jeg har arbejdet mange somre med fuldt program, uden huller i kalenderen til lange soloture. Tidligt i 2018 reserverede jeg to uger i september til forsøget på Nørrejyske Ø Rundt, for det var et spørgsmål om at tage tiden til det.

Det skulle være en solotur, og allerede lige efter at have offentliggjort, at jeg ville gøre forsøget, startede tankemylderet om planlægning, grej, rutevalg og træning.

Efter den umiddelbare begejstring og følelsen af lykke over at ”hey nu sker det”, kom tvivlen i små glimt: Hvordan kommer jeg til at håndtere 500 kilometers solotur?

Hvordan klarer jeg mindst 10 dage i træk, alene på vandet? Hvad gør jeg for at holde 36

| 02-2020

motivationen oppe? Jeg skrev spørgsmålene ned, uden at behøve at finde svar lige med det samme. Bare som en hjælp til at få dem organiseret, sætte ord på, og snakke dem igennem med familien og vennerne.

Tre kyststrækninger Nørrejyske Ø er Danmarks næststørste ø, og de tre kyststrækninger er vidt forskellige: Den eksponerede vestkyst, den lidt

Inspiration

En glædelig i overraskelse er Pet pakken fra Der er åbenlyse forskelle i bølgestørrelse og bølgernes energi, strømmen og kystens udseende på den nærmest trekantede rute. Og gennem de lange dage på vandet, bliver de små forskelle tydelige: Den jod-agtige og salte duft på vestkysten står i en skarp kontrast til lugten af muld, civilisation og septembers nyhøstede marker i Limfjorden.

Rundt om ”hjørnerne” skifter vegetationen. Og når man kommer ind til en havn efter to-tre dage på kysten, taler de lokale en anden dialekt. Det er det smukke ved at bruge hele dagen udendørs: Efter nogle dage vågner alle mine sanser mere op, og de små detaljer bliver tydelige.

Der er åbenlyse forskelle i bølgestørrelse og bølgernes energi, strømmen og kystens udseende på den nærmest trekantede rute.

mildere østkyst og den til tider snørklede og navigationskrævende Limfjord. Når man runder de tre kyster på samme tur, så åbner det virkelig opmærksomheden for hvor forskellige de er.

Tidligere var Limfjorden kun åben ud mod Kattegat, men en vinterstorm i 1862 brød hul i kysten ved Agger og åbnede vesterhavs-forbindelsen. Navnet ”Limfjorden” kommer af de mange kalkstens-aflejringer (engelsk: Limestone), hvoraf nogle er fritlagt og giver gode muligheder for at finde fossiler.

Godt i gang Vi spoler tre dage frem. Jeg er alene på Vestkysten, kursen er nordpå. Dagslyset er blevet til skumring, og en let regn vasker saltvandet af ansigtet. Musklerne er helt trætte efter en lang dag, mens min pandelampe scanner stranden nord for Vorupør for en passende lejrplads.

Kroppen og hjernen tager nogle dage om at komme i langtursmode. Den sidste tanke denne nat, inden søvnen tog over, var at her, tre dage inde i turen, kunne jeg mærke, det var ved at ske. Rytmen og rutinerne indfandt sig.

Næste morgen stod jeg op i mørket.

Tidligt. Jeg slugte en halv termokande med tomatsovs og kidneybønner (resten af aftensmaden fra dagen før), og fyldte mad-termokanden op med havregrød og | 02-2020 37

Inspiration

bagi for at fortsætte: Aggersund og broen jeg skulle under var stadig 50 kilometer forude, og det var for tidligt at fejre noget.

Så med målet inden for rækkevidde de næste 24 timer, gik jeg på indkøb i Aalborg efter bananer og en Limfjordsporter til, når målstregen var passeret. nogle skiver ingefær som krydderi.

Kajakken i vandet med kurs mod Hanstholm. På vej væk fra stranden fik jeg en solid vasketur i koldt saltvand, da et stort sæt bølger ramte kysten. Så var den tørdragt alligevel ikke så tosset et valg.

Morgenen gryede da jeg passerede Klitmøller, og jeg var faktisk lidt overrasket over at møde folk på vandet her: En enkelt surfer på longboard var i bølgerne på det lokale spot “Revet” og fik gode surfture der.

Appetitten til en “second breakfast” satte ind halvvejs til Hanstholm, og selv om jeg lå langt ude fra kysten her, var det nemt at række om efter mad-termokanden med havregrød, og få sig en kop kaffe til.

Med fuld tank, fortsatte jeg dagens ture, og var i land efter fem timers roning ved Vigsø, hvor den anden af Peters små 38

| 02-2020

pakker blev åbnet og fortæret (chokolade og muffin - tak for det!)

Modvind Kort før Skagen ændrede vejret sig fra stabilt højtryk, til lavtryksvejr. Dermed rullede et nyt sæt af udfordringer ind: De kommende dage ændrede strategien sig fra at nå så langt som muligt, til blot at flytte sig en smule. Hver dag, en ny lejrplads.

Og på trods af ret hård modvind kunne jeg med et massivt energiforbrug holde fem km/t. Der var ingen steder at gemme sig, men hver time her, var en time forbi flotte landskaber, og en time tættere på mål.

Tæt på turens slutning passerede jeg min “baghave” i Aalborg. Med mindre end fem kilometer ud til vores hus og min hustru og to børn, måtte jeg virkelig udøve impulskontrol, og sparke mig selv

Der var ingen steder at gemme sig, men hver time her, var en time forbi flotte landskaber, og en time tættere på mål.

Stædighed og mælkesyre Sejren skulle ikke blive nogen foræring: Senere samme dag var jeg i mit solotelt, som blev rusket og blafret af 12 m/s vind, kun 25 kilometer fra målet. Det var først på eftermiddagen, og jeg havde været i gang siden klokken fire om morgenen.

Vejrudsigterne blev nærlæst: Senere samme aften, ville et vindue på seks-syv timer med moderat modvind (kun otte m/s)

Inspiration

naturligt bliver til handlinger. For mig er det følelsen af frihed. Min svigermor og treårige søn hentede mig, med varm kaffe, krammere og snak. Og jeg husker stadig køreturen hjem, og hvordan 80 km/t på landevejen føltes unaturligt hurtigt, efter at have tilbragt 12 dage i havkajaktempo.

Nogle gange betaler det sig at sætte tempoet ned!

Tak til min hustru og børn for opbakning og støtte, til Peter og Minna for køretur, kaffe og krammere. Tak til Jan Malínský og Michael Bech for at beskrive udfordringen i første omgang, og til dem der gjorde forsøget før mig. Og sidst men ikke mindst: Tak til alle jer der fulgte med undervejs, heppede og sendte positiv energi. Det var meget værdsat!

Fakta Tue Olesen har drevet OnAdventure siden 2010 og lavet undervisning på alle niveauer, fra begynderen til den avancerede kajakroer – samt kano- og SUP-undervisning.

åbne sig, og jeg vurderede situationen: Skulle jeg gå efter den? Det ville blive mørkt, og de første to timer ville blive med store krav til navigation i Limfjordens smalle sejlrende ud af Nibe Bredning, efterfulgt af fire timers natroning med krav til udholdenheden. Udfordrende ja, men der var sikre landinger inden for rækkevidde. Eller, skulle jeg blive endnu en dag i teltet, uden at fuldføre ruten, og vente på, at vinden måske lagde sig, eller løbe tør for tid?

Jeg tog beslutningen om den første løsning og skubbede kajakken fra land med et sug i maven af målrettethed. En håndfuld dybe vejrtrækninger samlede mit fokus på opgaven, og jeg startede min

længste nat-navigation til dato. Det endte alt sammen godt, og kulminerede i en 15 minutters planken i bund-sprint under Aggersundbroen klokken tre om natten.

Vinden piskede i ansigtet, strømmen pumpede mod mig og jeg skrålede gasolinsange af fuld hals og brød nattens stilhed, mens ryg, mave og arme pumpede af mælkesyre.

Sikken en afslutning på en god langtur: Et eksempel på, at vi stadig kan finde udfordringer i lokalt vand, selv i september.

Da jeg pakkede sammen til køreturen hjemad den næste morgen, tænkte jeg på, hvor simpelt livet kan være, når vi har alt, hvad vi behøver i kajakken. Når beslutninger

Tue er BCU5* Turleder, og IPP Instruktør 3 Havkajak.

Han bor tæt på Aalborg og har Nordjylland som sin legelads for havkajakture, surf, SUP og kano. Tue er gift og har to børn på 10 og fem år, som holder ham beskæftiget, når han ikke er på vandet.

Se mere på www.onadventure.dk Kontakt Tue på tue@onadventure.dk

| 02-2020 39

ELITE

Cecilie Moe Weinreich vil hjælpe pololandsholdet til at blive bedre og mere stabilt.

Cecilie Moe vil løfte damepolo til et nyt niveau Landsholdets kaptajn er blevet spillende træner.

Tekst: Lars Bo | Foto: Privat

Trods sine blot 25 år, er det en spiller med over 14 års national og international erfaring, der fra denne sæson står i spidsen som ny landstræner for damelandsholdet i polo efter afskeden med hollandske Michiel Boonacker.

Navnet er Cecilie Moe Weinreich, der ud over at være mangeårig kaptajn på holdet, nu er blevet spillende landstræner.

– Da Michiel Boonacker stoppede efter sidste sæson, gik jeg nogle uger og tænkte over fremtiden, og et par dage før den første landsholdssamling op til denne 40

| 02-2020

sæson følte jeg, at jeg havde noget at byde ind med til holdet. Det jeg kunne tilbyde, var min passion, min erfaring, herunder fra den tyske liga, mit netværk og min erfaring fra min uddannelse. Min mission var at hjælpe holdet til at blive bedre og mere stabilt.

– Jeg spurgte de andre, om de troede på mig, at det kunne lykkes med mig og, om vi skulle prøve det af, også selv om det for mig personligt ville være en udfordring at være spillende landstræner. Det var der opbakning til, siger Cecilie Moe, der ved

siden af sporten læser kandidat i human fysiologi på Københavns Universitet og er ved at skrive speciale om doping i cykelsporten.

For at gøre landsholdet bedre og mere stabilt vil hun lægge fokus på basiselementer i spillet, så spillerne lærer hinanden at kende og dermed kan hjælpe hinanden til at opnå et godt basisniveau.

– Det er byggeklodser, hvor jeg vil forsøge at hæve niveauet på holdet stille og roligt og på sigt skabe en gradvist bredere trup, hvor der bliver kamp om pladserne.

Elite

Tidligere var det sværere at skabe kamp om pladserne, men for mig er det essentielt at have flere at udtage fra, hvis vi skal blive bedre og mere stabile, siger hun.

Stort potentiale Vækstlaget ser hun også for sig med en positiv udvikling på juniorniveau, men også på pigeniveau.

– Vi har unge juniorspillere på vej op, som er med til at lægge et godt tryk på de etablerede landsholdsspillere i slut tyverne og start trediverne. Vi har derfor et bredere underlag, end vi har haft tidligere, så der er noget at bygge fremtiden på. Lige nu har de unge dog svært ved at tage over, når de gamle stopper, så jeg ser gerne, at vi kommer længere ned i årgangene, de 11-14-årige, for at bygge fødekæden op derfra. Jeg har hørt, at der findes piger i de årgange, der spiller i Jylland, men de mangler andre steder i landet, så jeg ser gerne, at hele landet kommer med i bestræbelserne på at få en løbende fødekæde etableret for fremtiden. På sigt håber jeg også, at vi kan etablere et U21-landshold, hvis der bliver nok spillere indenfor en femårsperiode.

Niveaumæssigt vil det være et skridt opad for damepolo herhjemme, siger Cecilie Moe. På internationalt niveau vurderer hun potentialet til at være så stort, at Danmark på længere sigt kan blive en stærk polonation med konsekvent høje placeringer til slutrunder.

– Men det er ikke noget, jeg har mit fokus på nu og her. Jeg vil ikke lægge et unødvendigt pres på spillerne ved at være resultatorienteret de kommende to år,

Jeg føler, vi har taget træning og coaching til et helt nyt niveau, hvor træningen bliver mere individualiseret og teknisk.

Cecilie Moe

Danmark har potentialet til at blive en stærk polonation.

| 02-2020 41

Elite

Kamp om bolden.

men vil i stedet arbejde for, at vi for hver kamp går ind og spiller vores bedste og bliver den bedste udgave af os selv som hold. Kan vi det, så vil det være en stor sejr for mig, og så skal resultaterne nok komme på sigt. Lige nu kan vi ikke vinde VM, men jeg tror, at vi om få år har udviklet os så meget, at vi kan spille op mod de bedste, siger Cecilie Moe. I den proces har hun brugt af sine mange kontakter i idrættens verden for at optimere træningen for landsholdet. Blandt dem er en håndboldspiller, der har været inde omkring landsholdet og nu hjælper polospillerne med kasteøvelser, både på vand og på land og både med tekniske øvelser og bevægelsesmønstre. Holdet har også fået tilkoblet en fysisk træner, der ud over at lave årsprogrammer med mest fokus på styrke og udholdenhed, også laver individuelle træningsprogrammer til de enkelte spillere.

– Jeg føler, vi har taget træning og coaching til et helt nyt niveau, hvor træningen bliver mere individualiseret og teknisk. Samtidig vil jeg også løfte niveauet taktisk, især ved at se kampe på video, hvor vi gennemgår alt det taktiske, så spillerne på forhånd får lært, hvordan kampene på vandet taktisk skal gribes an, siger Cecilie Moe. 42

| 02-2020

Indendørs internationalt stævne i Odense.

Elite

Reception

Samling landsho for ldet

Klar til at forsvare de danske farver.

Bidt af polo som 11-årig Hun er født i Norge og er datter af en norsk mor og dansk far. Som to-årig flyttede hun med forældrene til Møn og Stege, og hendes egen interesse for polo begyndte som 11-årig, hvor en ven tog hende med i Stege Roklub.

– Jeg begyndte med turkajak, men jeg blev hurtigt bidt af at se polodrengene spille. Efter tre måneder tog jeg mod til mig og spurgte drengene, om jeg måtte prøve at spille med. Det sagde de ja til, og de fik mig hurtigt til at føle mig velkommen. Så var det slut med turkajak, for det var meget sjovere at spille polo end bare at ro ligeud, smiler Cecilie Moe. Efter et par år fik roklubben etableret et juniorhold og fik en kvindelig træner, som

havde været med til landsholdssamlinger.

– Hun var meget inspirerende, også når hun fortalte om landsholdet. Jeg var 15 år gammel og sagde bramfrit til hende, at jeg ville på landsholdet en dag. Længere var den ikke, siger Cecilie Moe. Som 16-årig indledte hun første skridt på den vej og blev pendler ved at skifte klub til København for at træne med mere erfarne polospillere, og som 17-årig debuterede hun på landsholdet til en ECA-Cup. Året efter, og samtidig med, at hun gik på gymnasiet i Vordingborg, spillede hun sin første slutrunde for landsholdet, hvor hun de seneste fire år har haft rollen som kaptajn, og altså nu også spillende landstræner.

Efter gymnasietiden flyttede hun til København og indlogerede sig hos polovenner og påbegyndte et videregående studie på CBS. – CBS blev nu kun til to måneder, så droppede jeg ud. Det studie var ikke lige mig. I stedet tog jeg to sabbatår, hvor jeg det andet år blandt andet rejste til New Zealand under den danske vinter. Her spillede jeg meget polo og udviklede mig rigtig meget, både sportsligt og personligt, så det var rigtig fedt. Inden starten på sæsonen i Europa tog jeg så hjem igen og begyndte derefter at læse idræt på KU, siger Cecilie Moe.

| 02-2020 43

KLUB

Skal du med til Tour de Gudenaa 2020?

Tour de Gudenaa er Danmarks mest alsidige kajak-, kano- og SUP-løb.

I år holdes løbet den 12. september 2020. Både selv-organiserede roere og medlemmer af kano-/kajakklubber er velkomne, blot man opfylder sikkerhedskravene.

Du vælger selv, om du vil starte i Silkeborg (70 km) i Ans (42 km) eller i Ulstrup (23 km), og du vælger selvfølgelig også selv om du vil stille op i ener, toer eller firer, havkajak, surfski, kano, stand up paddleboard, tureller kapkajak. Alle distancer afsluttes i Randers.

Følg med på www.tourdegudenaa.dk eller på Facebook 'Tour De Gudenå', hvor vi informerer om priser og tilmeldingsfrister, så snart vi har informationerne.'

44

| 02-2020

Klub

SUP-folket har taget

TOUR DE GUDENAA til sig Siden det i 2017 blev muligt at deltage i Tour de Gudenaa på SUP-board, er der for hvert år kommet flere og flere seje SUP-padlere på vandet, og blandt andre klubber har Nordjysk Windsurfing Klub skrevet Tour de Gudenaa ind i klubbens aktivitetskalender.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Nordjysk Windsurfing Klub

I 2017, da Tour de Gudenaa gav grønt lys for, at åen også kunne forceres på et SUP-board, er interessen blandt denne gruppe vokset år for år. En af de klubber, der lige fra starten tog invitationen til sig, er Nordjysk Windsurfing Klub, NWK, i Nørresundby ved Aalborg. Første år med deltagelse af klubbens næstformand Bent Ulrik Niss, der klarede distancen på 42 kilometer på sit SUP-board. | 02-2020 45

Klub

NWK er oprindeligt en windsurfing-klub, som blev etableret i 1993 og siden er vokset støt i medlemstal. I dag tæller klubben 250 medlemmer. I 2016 lagde klubben en ny strategi med fokus på sports-aktiviteter mere bredt. Og det var i den anledning, at SUP blev taget ind som et supplement til windsurfing.

– Man valgte at gå all-in på SUP lige fra starten og etablerede SUP-introskoler med uddannede instruktører. Og allerede i 2016 var klubben klar til at stå for forskellige lokale arrangementer – blandt andet SUP Safari i Aalborg, siger Bent Ulrik Niss.

Lige fra start har der været en god søgning på SUP-kurserne, og der er bred interesse fra alle aldersgrupper. Som sammenligning er den gennemsnitlige alder på Windsurfing-skolen 28 år, mens gennemsnitsalderen på SUP-skolen ligger på omkring 38 år.

– Vi ser alle. Lige fra børnefamilierne, til de ældre helt op til 80 år. Vi har derfor afprøvet flere ting afpasset forskellige aktivitetsniveauer, lige fra børne-SUP, søndags-SUP, til Back to Life-projekter, som er målrettet udsatte personer, som eksempel soldaterveteraner med PTSD, forklarer Bent Ulrik Niss.

46

| 02-2020

I dag har klubben enkelte medlemmer, der gerne vil lidt mere og deltage i stævner på et mere elitært plan. Blandt andet stod klubben for afviklingen af DM i SUP under surf- og raftforbundet sidste år i Aalborg.

SUP på Gudenåen Efter Bent Ulrik Niss i 2017 havde gennemført Tour de Gudenaa´s mellemste distance fra Ans til Randers på 42 kilometer, fik han vakt interessen hjemme i klubben.

Og året efter i 2018 deltog klubben med tre deltagere på 42 kilometer distancen og fire på 23 kilometer. Og den udvikling fortsatte ind i 2019, hvor en endnu større gruppe deltog. I år er gruppen fra NWK oppe på omkring 20 deltagere.

– Indenfor SUP er Tour de Gudenaa nemlig det eneste langdistancestævne, hvor SUP`ere kan deltage. Og det er da bestemt en af grundene til, at vi kan samle så stor en gruppe i år, siger han.

En anden deltager fra NWK, som går all-in på SUP, er Caroline Hjerrild, der meldte sig ind i klubben sidste år efter, hun flyttede til Aalborg. Hun kom fra Juelsminde Sejlklub, hvor hun var windsurfing-instruktør. Efter hun kom til NWK har hun uddannet sig til SUP-instruktør og kommet

ind i klubbens bestyrelse. Hun deltog i Tour de Gudenaa sidste år på 23-kilometerdistancen og planlægger – om alt går så vel på trods af Corona – at deltage i år på 42-kilometerdistancen.

For mig handler det meget om, at Tour de Gudenaa byder på nye omgivelser og noget andet vand.

Caroline Hjerrild

– For mig handler det meget om, at Tour de Gudenaa byder på nye omgivelser og noget andet vand. Vi træner jo på Limfjorden og Lindholm Å her i klubben, og det er nogle helt andre forhold end Gudenåen, der byder på et varieret løb med flere udfordringer på flere forskellige distancer

Klub

Børn boltrer sig på åen.

- også den lange. Og så er det hyggeligt at deltage. Jeg møder nye mennesker, som jeg kan hygge med socialt, forklarer hun.

Både Caroline Hjerrild og Bent Ulrik Niss har også øje for det konkurrenceelement, som deltagelsen i stævnet åbner mulighed for.

– Man kan konkurrere med sig selv og sine egne præstationer, men man kan også dyste med andre indbyrdes på både længde og tid. Og det driver blandt andet mig, lyder det fra Bent Ulrik Niss.

Fast aktivitet i kalenderen Deltagelsen til Tour de Gudenaa er nu skrevet ind i klubbens aktivitetskalender som et fast element. Og det er et af de SUP-arrangementer i klubregi, som kan samle flest deltagere. Klubbens medlemmer kan træne året rundt, og Bent Ulrik Niss har selv trænet næsten hver dag og han er sikker på, at deltagerne trods

Vi ser alle. Lige fra børnefamilierne, til de ældre helt op til 80 år. Vi har derfor afprøvet flere ting afpasset forskellige aktivitetsniveauer.

Bent Ulrik Niss

udfordringerne med at kunne træne under corona-krisen, kan nå at være klar til distancen på 23 kilometer.

– Vi træner jo på Limfjorden, og kan man klare bare 10 kilometer på SUP i det vand, er man klar til 23 kilometer på Gundeåen, forklarer Caroline.

I år satser hun på at deltage på distancen på 42 kilometer – for hun håber og regner med, at der bliver bedre muligheder for at træne hen over sommeren.

Da NWK tog SUP ind i 2016 var det noget uprøvet. Nogle af de ting, som vi har søsat, har været en succes, andet

har vist sig at være knap så godt. Hvor vi ender med det her SUP, står stadig åbent, for vi er endnu ikke helt klar over hvilke aktiviteter, der kommer til at tegne sporten i fremtiden, siger Bent Ulrik Niss og fortsætter: – Så om det bliver elite eller bredden, hvor klubmedlemmerne tager på ture til noget unik natur i de franske alper eller Paris-løbet eksempelvis – det er vi stadig ikke helt klar over. Men Tour de Gudenaa er et arrangement, som klubben holder fast i og som samler flere og flere deltagere hvert år. Det ligger fast. | 02-2020 47

KLUB

AARHUS Å KAJAKKLUB

er kommet godt fra start Aarhus har fået et træningsfællesskab for konkurrence og idræt.

Tekst: Lars Bo | Foto: Aarhus Å Kajakklub

48

| 02-2020

Med et befolkningsgrundlag på over 300.000 indbyggere i Danmarks næststørste by, burde Aarhus have potentiale til at være med helt fremme på konkurrenceniveau i kajak.

Med få undtagelser er det bare ikke tilfældet, for byen har ikke haft optimalt rovand og rammer for de roere, som gerne vil kaproning og intervaltræning.

Klub

Pigerne på vandet.

I dag har vi 40 medlemmer, der træner jævnligt i grupper opdelt efter, hvor hurtigt de ror, men alle træner minimum på super motionsniveau.

Klaus Thomsen

Nytårsroning i AAÅK. Standeren bliver strøget efter fællesroning 31. december og hejst igen til fællesroning 1. januar.

Medlemmerne er på vandet hele året.

I hvert fald ikke før en ny kajakklub så dagens lys, Aarhus Å Kajakklub, med formand Klaus Thomsen, som en af initiativtagerne.

– Med sin størrelse, burde Aarhus have et større konkurrenceniveau i kajak. I byen findes mange kajakroere på hygge- og motionsbasis, men der har manglet et tilbud, der kunne tiltrække roere, som gerne vil konkurrence og bruge kajak, som en træningsidræt. Det har bare været svært at etablere i eksisterende rammer og rovand. I bugten er der problemer med katamaranfærger, der laver kæmpe bølger, og på Brabrand Rostadion kan stedets gode faciliteter ikke opveje, at det er træls

at ro på søen. Der findes ingen træer til at give læ, og da det er en sø, der ligger i en engdal og har lavt vand, er der altid vind samtidig med, at søen fryser tidligt til om vinteren, forklarer Klaus Thomsen.

Gennem Aarhus Kajak Samvirke, har Klaus Thomsen tidligere været med til at samle byens ungdom til træning og kaproning i Brabrand, men det var op ad bakke på grund af vejrforholdene på søen, afstanden fra byen og det faktum, at der ikke har kunnet skabes et klubmiljø på stedet.

Bor til leje i skyttehus – Om vinteren trænede vi så på Aarhus Å, og en dag så vi en bygning i den omkransende skov. Det var et skyttehus. Vi spurgte skytterne, om de brugte stedet om vinteren, for hvis ikke, var vi interesserede i at leje os ind og lægge både der. Vi fik ja, fik lov at leje et rum og bad og etablerede så Aarhus Å Kajakklub, siger Klaus Thomsen.

På åen kan medlemmerne træne året rundt uanset vind og vejr. Klubben har ikke et decideret fokus på elite, men er som

udgangspunkt et træningsfællesskab for konkurrence og idræt.

– I dag har vi 40 medlemmer, der træner jævnligt i grupper opdelt efter, hvor hurtigt de ror, men alle træner minimum på super motionsniveau. Vi er ikke på eliteniveau endnu, men det tilstræber vi at komme på et tidspunkt. Vi vil gerne gribe ud efter de unge, som kan bruge vores tilbud, for vi vil gerne have de unge med og være med til at skabe de næste hurtige roere i Danmark. Derfor var det også vigtigt for os at få en klub tættere på midtbyen, så de unge ikke skal køre så langt for at komme til træning, siger Klaus Thomsen.

Han understreger, at Aarhus Å Kajakklub ikke skal ses som en konkurrent til de øvrige klubber i byen, men som et tilbud om at samarbejde for at fremme kaproning og konkurrence i byen.

Venter på bedre rammer – Vi kommer ikke for at hugge medlemmer fra nogen, men tror, at vi har en fælles interesse med de øvrige klubber om at gøre noget for de roere, der gerne vil | 02-2020 49

Klub

mere konkurrence og kap. Af vores 40 medlemmer findes mange med dobbelte medlemskaber, hvor flere og flere vælger os til, uden at vælge andre fra, siger Klaus Thomsen.

Udfordringen for Aarhus Å Kajakklub er lige nu de meget spartanske rammer i skyttehuset, men klubben håber, at kommunen i forbindelse med en natur- og miljøvision for åen, vil etablere et nyt byggeri, som kajakklubben gerne deler med andre rekreative sportsgrene, som eksempelvis løb og rulleskøjter.

– Vi håber, at et nyt byggeri føres ud i livet og med os, som en del af det. Lige nu er rammerne meget spartanske, og med 40 medlemmer er bådpladsen ved at være fyldt op. Vi har én turbåd og cirka 35 kapbåde,hvoraf tre enerkajakker og to toerkajakker er klubbåde. Vi arbejder på at udvide andelen af klubbåde, så vi kan komme i gang med begynderroning, men det kommer vi nok først, når vi, som vi håber, kan flytte ind i en ny bygning, siger Klaus Thomsen.

Medlemmer fra AAÅK var med til at gøre Aarhus Å grønnere ved at indsamle skrald til Ren Natur Dag. 50

| 02-2020

Det nye klubtøj vises frem.

Klub

11 medlemmer af Aarhus Å Kajakklub, AAÅK, deltog ved DM maraton 2019. Flertallet stillede op for en af de andre Aarhus-klubber, men træner mange af deres kilometer ud fra Aarhus Å Kajakklub. På billedet er det Torben Thomsen, AAÅK, der ligger forrest i masters-løbet.

Vi håber, at et nyt byggeri føres ud i livet og med os, som en del af det. Lige nu er rammerne meget spartanske.

Klaus Thomsen

Nordea Fonden på besøg med økonomisk støtte til to nye både.

Fra den spæde start, hvor de første to både måtte ligge i gang og badeværelse. | 02-2020 51

DKF-medlemmer:

Få et godt tilbud fra TRYG på dine private forsikringer Af: Klaus Kristiansen

DKF har allerede i dag et samarbejde med TRYG forsikring omkring de kollektive fælles klub-forsikringer, som udbydes gennem DIF/DGI aftalen.

Aftalen er nu udvidet til også at gælde et samarbejde omkring de enkelte medlemmers private forsikringer, hvor du har mulighed for at få et godt tilbud fra TRYG som giver dig en række fordele på pris og produkter.

Det eneste du skal gøre, er at give DKF tilladelse til at videregive dit navn og mobilnummer til TRYG. Rent praktisk giver du din tilladelse ved at gå ind på din side i iPaddle (www.ipaddle.dk) og swipe ja til TRYG under dine abonnementer.

Blandt de gode forsikringstilbud, som TRYG og DKF har udviklet sammen, er en helt ny TRYG Kano/Kajak-bådforsikring, som giver alle i vores sport en række unikke fordele.

Vil du vide mere Vil du vide mere om den nye aftale med TRYG, eller har du spørgsmål til den tilladelse, du giver DKF, så er du velkommen til at kontakte DKF`s partneransvarlige Klaus Kristiansen på kkr@kano-kajak.dk eller mobil 31211961.