Kano & Kajak # 1 2016 by Dansk Kano og Kajak Forbund

ET MAGASIN

Nr. 01 · Marts 20

TEST

Basale redningsøvelser i kano

Danspr int SAM

SIDE 22

Red dig selv og andre

Fælles passion for mor og datter SIDE 06

Ry K2 Mix – en debut med udfordringer

Træning og graviditet er en fin cocktail

ISLAND · KANOSIKKERHED · STRUER · PADDLERS BOX · KORT NYT www.kano-kajak.dk

Bliv miljøven Din hjælp er forskellen

xxxx

Kom og sejl kajak med os

Vi uddanner efter EPP system Vi har plads til alle Vi har eget kursusprogram

Start dit kajakeventyr her.... Besøg vores butik i Holbæk, hvor vi har et stort udvalg af kajakker, klatring og friluftsudstyr!

Kom ind og find din nye kajak!

Oplevelser med naturen i højsæde.. Vi tilbyder kajakoplevelser i Danmark, Sverige og Norge – Med fantastisk natur, solnedgange, råhygge, lejrbål og meget mere..... OKK CENTER Din leverandør til udendørs oplevelser!

Tilmelding

Kajakkurser, kajakture og lignende. Via hjemmesiden eller telefon. 78 15 29 | 28 01-2016

www.okkcenter.dk

Kanalstræde 8 • 4300 Holbæk • Tlf.: 28 78 15 29 E-mail: okkcenter@gmail.com

Indhold

Gennem årene har jeg fundet ud af, at jeg har nemmest ved at begå mig i far-rollen ved at vise Karen min passion for eventyr, natur og oplevelser.

06 Yvonnes arvtager hedder Pernille 09 Kort & godt 10 Ry K2 Mix – en debut med udfordringer 12 Bliver en bedre far i vildmarken 15 Kort & godt 16 Dansprint Single Arm Machine 20 Sport 2015 22 Basale redningsøvelser i kano 27 Tema: Sundhed & motion 28 Træning og graviditet er en fin cocktail 31 Sundhed & motion 32 Det sker 34 Island – on – top 38 Struer Kajakklub fylder 75 år 41 90 år og stadig aktiv i Struer Kajakklub

TEST

Danspr int SAM

i dette

42 Sikkerhed – rul, redninger og påklædning 46 Miljøven: Din hjælp gør forskellen 48 Padleøkonomi: Skal du padle med en bestemt tagfrekvens? 51 Kort & godt

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 01 · Marts 2016

22 34

Island – on – top Magasinets to rejsereportere Hanne Nordfalk & Stefan Hammerich været på en fem-dages opdagelsestur til Island.

Struer Kajakklub fylder 75 år I 75 år har Struer Kajakklub været med til at sætte sit præg på kajaksporten i Danmark.

Sikkerhed – rul, redninger og påklædning Få sidste del af ”Paddler’s box” – værktøj til bedre havkajakroning.

gsBasale rednin o øvelser i kan | 01-2106 03

xxxx

LEDER

MAGASINET

Nr. 01 · Marts 2016

TEST

Basale redningsøvelser i kano

Danspri nt SAM

SIDE 22

Red dig selv og andre

Fælles passion for mor og datter SIDE 06

Ry K2 Mix – en debut med udfordringer

Træning og graviditet er en fin cocktail

Bliv miljøven Din hjælp er forskellen

ISLAND · KANOSIKKERHED · STRUER · PADDLERS BOX · KORT NYT www.kano-kajak.dk

Kano & Kajak Nr. 01 · Marts 2016 Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094

En del af noget større – er ikke kun et slogan for fodboldlandsholdet, men også en meget virkelig del af Dansk Kano og Kajak Forbund.

Åbningstid Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Inden for de næste uger kan alle klubberne møde op til årsmødet og gøre indflydelsen gældende som en del af kredsen, der bestemmer i det principielt selvstændige DKF.

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Samtidig er DKF med i et forpligtende fællesskab som jævnligt omtales som DIFfamilien. Som “familiemedlem” arbejder DKF også for DIF’s mål. Et at disse mål er “Bevæg dig for livet”, som i år 2025 skal sikre, at 50% af alle danskere er idrætsaktive i en forening og 75% idrætsligt aktive. Denne vision er fælles med DGI, og her arbejder flere specialforbund, DIF og DGI nu tæt sammen. Samme proces og dialog med DGI er også i gang i DKF.

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil: 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk

Et andet frivilligt, forpligtende samarbejde er etableret over mange år med Team Danmark. Her sættes de fælles mål, som vi skal nå, når International Canoe Federation eller European Canoe Association inviterer til VM og EM. Det er de to organisationer, der står for vores konkurrencer, og hvor DKF er medlem og har indflydelse, men ikke altid flertal. ICF har så til gengæld direkte indflydelse i The Association of Summer Olympic International Federations (ASOIF), der indirekte har indflydelse på den Internationale Olympiske Komite.

Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Et tredje frivilligt, forpligtende fællesskab, som DKF er en del af, er Euro Paddle Pass (EPP). Ti lande arbejder sammen om at beskrive forpligtende standarder for kanoog kajakuddannelser, afholder kurser (og markedsfører standarderne). Standarderne bygger således på tusinder af kursustimer i mange lande, men også på kompromiser mellem forskellige behov, geografier og kanoog kajak-kulturer. Her deltager DKF med en stemme, vigtige beslutninger kræver enstemmighed – så også her er dialog og gode argumenter vejen frem.

Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf: 7584 1200 www.mediegruppen.net Annoncer Lars Burchardt Tlf. 7640 6410 lars@mediegruppen.net

Når årsmødet den 10. april samles, har mange klubber holdt generalforsamlinger, valgt bestyrelser, der repræsenterer klubben overfor DKF, der repræsenterer klubberne i og over for de mange organisationer, der alle sammen og hver for sig arbejder for DKF. Så når klubrepræsentanterne den 10. april træder ind i Idrættens Hus bliver de en vigtig del af noget større.

Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 20.000 ex.

Velkommen til.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

God læselyst!

| 01-2016

MG 6835

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Ole Tikjøb, formand, DKF

Besøg Kano & Kajak Butikken xxxx

Verdens bedste pagajer kommer fra Braca-Sport En god pagaj er forudsætningen for gode resultater og øger glæden ved sporten, også selvom du ”bare” er motionist. Braca-Sport har i 25 år leveret det bedste, som findes, inden for pagajer og padler til alle grene af sporten. Resultaterne taler for sig selv!

Braca bruges af utrolig mange dygtige kajak- og kanoroere verden over. Blandt de danske landsholdsroere kan bl.a. nævnes Nils Boe (Braca I), William Axelsen (Braca I), Jesper Beer (Braca VI - vist på billedet) og Nicolai Blach (Braca VI). Hele damelandsholdet i kajakpolo (på billedet) spiller med Braca pagaj, og en stor del af herrelandsholdet spiller også med Braca. Braca er det mest brugte pagajmærke ved de store internationale stævner. Lige siden starten i 1991 har atleter vundet medaljer med Braca’s pagajer og padler ved VM og OL. Lige siden 1999 er mere end 2/3 af alle medaljer ved VM og OL vundet med en Braca pagaj eller paddel.

Hvornår skal du have opgraderet din pagaj? Braca kan kun købes på kajak.dk og i vores butik i Søborg. Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2860 Søborg Telefon: 3990 8989 E-mail: kano@kajak.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-17.30 | 01-2016 Lørdag kl. 10.00-16.00

PORT xxxx

RÆT

ration e n e g e y n n e D tager over

Yvonnes arvtager hedder Pernille 18-årige Pernille Knudsen vil løfte arven efter sin mor Yvonne Knudsen og er godt på vej. Sidste år blev hun juniorverdensmester i firerkajak og sølvinder ved både VM og EM i enerkajak. Nu drømmer hun om OL i Rio. Tekst: Lars Bo | Foto: Yvonne Knudsen og Lars Bo

- Jeg er ikke blevet tvunget ned i kajakken! Pernille bryder ud i et stort smil og kigger på sin mor Yvonne, der gengælder med et ligeså stort smil. Jeg har sat mor og datter stævne på Elitecenteret i Bagsværd for at få historien om Yvonnes indflydelse på datterens karriere, om samarbejdet mellem mor og datter og om fremtiden for Pernille.

Pernille vinder VM-sølv i 500 meter enerkajak.

| 01-2016

- Hvis man skal tale om tvang, så har jeg kun tvunget mine to børn til at gå til dans. Som lille gik jeg selv til dans, hvor jeg lærte dyder som almindelig høflighed og disciplin. Det skader ikke børn at lære at bukke og sige pænt goddag til andre. Det har mine børn lært. Når det så er sagt, så var det også vigtigt for mig, at mine børn gik til sport som en sund fritidsaktivitet. Her måtte de selv vælge, og jeg er da kun glad

for, at begge har valgt kajaksporten, som har givet mig selv mange store oplevelser og glæder, siger Yvonne, der også er mor til den 16-årige kajakroer Rasmus. Moster og mor til OL i firerkajak Som aktiv var Yvonne et af dansk kajaksports største navne gennem tiderne. Hun dominerede kvindekajak i et tiår fra midten af 1980’erne, og til hendes største resultater hører VM-sølv og bronze i 500 meter enerkajak, ligesom hun repræsenterede Danmark og Dansk Kano og Kajak Forbund ved to olympiske lege i henholdsvis Seoul i 1988 og Barcelona i 1992. I Sydkorea blev hun femmer i enerkajakken og syver i firerkjakken, hvor hendes søster Jeanette sad med i båden. Gennem alle år var søstrene også fast makkerpar i toerkajakken, hvor det til OL blev til en syvendeplads i Seoul og en ottendeplads i Barcelona. - Sidst Danmark var til et OL med en firerkajak hos kvinderne var i 1988. Nu har vi så igen fået en firerkajak kvalificeret til OL i Rio, og så kunne det da være sjovt og historisk, hvis Pernille kunne følge op på moster og mors deltagelse ved at blive en af de fire i båden i Brasilien, smiler Yvonne. Drømmen om OL lever i høj grad også hos Pernille, der på baggrund af sine resultater i sidste sæson er blevet fast tilknyttet Elitecenteret under landstræner Zoltan Bako.

Portræt

Og kort ind i det nye år blev hun sammen med de andre verdensmestre i juniorfireren udtaget til Team Danmarks talentprogram. - Som udgangspunkt arbejder Zoltan med de fire piger, som kvalificerede båden til Rio. Men intet er afgjort endnu. Vi er mange, der gerne vil have en plads i båden, og så længe båden ikke er sat fast, så vil jeg kæmpe min chance, siger hun. Glæder og gnidninger Allerede som spæd fik Pernille kajaksporten tæt ind på livet. Hun blev født to år efter, at Yvonne indstillede sin aktive karriere. Efter sin aktive karriere blev Yvonne frivillig, tog en uddannelse som starter, og havde Pernille med i barnevognen til alle stævner. - Til stævnerne lå Pernille mange gange på bådebroen og legede mellem kajakkerne, så på den måde kan man vist godt sige, at hun fik kajaksporten ind med modermælken, siger Yvonne. Som seks-årig var Pernille første gang på vandet i en børnekajak, og frem til hendes udtagelse til U-16 landsholdet var Yvonne hendes coach og træner. Det gav både glæder og til tider gnidninger, som det ofte ses mellem mor og datter. - Det gik rigtig godt frem til U14. Som U12 vandt jeg det hele, men i U14 begyndte mange af mine konkurrenter at vægttræne. Det måtte jeg ikke for min mor, så i U14 gik jeg fra at være vinder til at være taber. Mange gange nåede jeg slet ikke med i finalen. Så blev jeg sur på min mor, meget sur, smiler Pernille og Yvonne følger op: - Jeg taler af erfaring og ved, at vægttræning i så ung en alder kan give skader, som kan forfølge en i resten af karrieren eller fremkalde et karrierestop. Jeg begyndte selv med vægtræning i en senere alder og var skadesfri i min karriere. Den erfaring

Til stævnerne lå Pernille mange gange på bådebroen og legede mellem kajakkerne, så på den måde kan man vist godt sige, at hun fik kajaksporten ind med modermælken. Yvonne Knudsen

Mor Yvonne har også prøvet at stå næstøverst på VM-skamlen.

| 01-2016 07

Portræt

brugte jeg i arbejdet med Pernille, og når hun ikke ville lytte og vi blev uvenner, så havde jeg heldigvis min søster i baghånden. Hun trænede sin egen søn, og så byttede vi simpelthen børn, indtil der igen blev ro i lejren. Som U16 fik Pernille lov at vægttræne, og resultaterne kom hurtigt tilbage. Hun begyndte at træne på kraftcenter Gladsaxe og blev udtaget til landsholdet. I dag erkender Pernille, at Yvonne havde ret med vægttræningen. Hun har oplevet flere konkurrenter stoppe på grund af skader og manglende lyst til at overvinde dem. Fra Gladsaxe til Maribo På landsholdet repræsenterede Pernille ”familiens” klub i Gladsaxe, men da hun ikke følte, hun udviklede sig, som hun gerne ville på kraftcenter Gladsaxe, besluttede hun i samråd med Yvonne at melde sig

under fanerne hos træner Finn Larsen på superkraftcenter Maribo. Flytningen skete imidlertid ikke uden dramatik, for klubben ville ikke støtte træningen i Maribo. Som konsekvens meldte Yvonne sine børn og sig selv ud af Gladsaxe og ind i Lyngby Kanoklub. - Det gjorde ondt i mit hjerte at forlade en klub, som jeg var medlem af i 39 år, og som min far var med til at bygge op og er æresmedlem i. Men som mor var jeg nødt til at gøre det, for jeg vil det bedste for mine børn, og i det her tilfælde var det Maribo. Hverken Pernille eller jeg havde noget at udsætte på træningen i Gladsaxe, men vi følte bare, at der skulle noget andet til for at udvikle Pernille yderligere. At det blev Maribo skyldes, at jeg har kendt Finn Larsen i 40 år. Han er en fantastisk træner, der jo står bag navne som René Holten Poulsen og Emma Jørgensen, siger Yvonne.

Som U16 fik Pernille lov at vægttræne, og resultaterne kom hurtigt tilbage. Hun begyndte at træne på kraftcenter Gladsaxe og blev udtaget til landsholdet. Yvonne Knudsen

| 01-2016

Forbillede og overtro Pernille stillede i sidste sæson også op for Maribo Kajakklub, hvor hun er blevet klubkammerat med Emma Jørgensen, som er et forbillede og en daglig inspiration for hende. - Alle ser op til Emma. Det er hende, alle træner for at slå en dag. Men hun er virkelig god, så det bliver meget svært. Men selv om hun er i en klasse for sig, så er hun samtidig en fantastisk klubkammerat, der er meget hjælpsom og klar med gode råd. Jeg har lært meget af hende, og det synes jeg smitter af på mine resultater, siger Pernille. I den kommende sæson 2016 er det som nævnt OL i Rio, der blinker for øjnene af Pernille, men skulle det glippe, så er det hendes mål at gøre en god figur ved U23 VM og EM. Yvonne og Pernille er i øvrigt lidt overtroiske, så nu har begge skiftet efternavn og taget Yvonnes pigenavn til efternavn. Tidligere hed begge Hansen efter ægtemand og far Niels. - Overtro er kendt i sportens verden. Jeg vandt mine mange medaljer under navnet Knudsen, så hvem ved. Og Niels har ikke noget imod en smule overtro, smiler Yvonne som farvel.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Nyt rostadion i respekt for naturen Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø er Danmarks nationalstadion for roning og kanoog kajaksporten. Nu skal det renoveres, og det skal ske i respekt for områdets natur, så projektet også bliver et grønt kvalitetsløft til glæde for alle, der benytter de rekreative arealer på og omkring Bagsværd Sø. Derfor har parterne bag projektet. Det vil sige – Gladsaxe, København, LyngbyTaarbæk kommuner og Team Danmark – sammen stiftet Fonden Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø, som skal stå for det godt 90 millioner kroner store projekt. Det nye rostadion forventes færdigt i begyndelsen af 2020, og Rambøll er valgt som bygherrerådgiver.

Kort & godt

Nem klubadministration

Overvejer klubben at købe et nyt foreningssystem, så tag et kig på MemberLink, hvor du i ét system kan administrere rolog, hjemmeside, medlemsstyring, regnskab, booking, opkrævning til kontingent og sommerfest og meget mere. Dansk Kano- og Kajak Forbund har indgået en aftale med MemberLink om levering af et forbundssystem, som i første omgang skal erstatte “Klubadministration”, et IT-system, som DKF og klubberne har benyttet til administration af EPP-licenser og magasin-abonnementer. Ved at benytte MemberLink vil klubberne fremover undgå alt dobbeltadministration. Prøv det gratis i en måned. Som foreningssystem er MemberLink fuldt udviklet og benyttes i mange klubber. Vi lægger i øjeblikket sidste hånd på første etape af forbundssystemet. Følg med i nyhedsbrev og på hjemmesiden.

Dialogmøder er møder, hvor klubber fra samme geografiske område møder bestyrelsen. Ud over at give DKF’s bestyrelse et godt indblik i, hvad der sker i klubberne, så er møderne samtidig en mulighed for at fremme regionale interesser. Det er de fremmødte, der sætter dagsordenen. Også i 2016 arrangerer vi dialogmøder. Vi begynder i de regioner, hvor vi ikke holdt møder i 2015. Hold øje med kalenderen og klubbens e-mail.

Hej børnetrænere! Har I hørt om de nye spændende børneaktiviteter? Nyt sommerskolekoncept

DKF ønsker at forny sommerskolerne i 2016 og har derfor arbejdet på et koncept, som indebærer faste temasommeskoler med DKF-instruktører. De almindelige sommerskoler vil stadig blive afholdt i de klubber, som ønsker det. Træner- og instruktørpulje 2016

Nyt foreningssystem?

Dialogmøder 2016

ene Alt for børn

DKF har i år en pulje, der indeholder 50 instruktør- og trænertimer, som klubberne kan søge til børneaktiviteter. Formålet er at give klubber, som har en up and coming børneafdeling, inspiration udefra til gode kajakaktiviteter og træning. DKF børnetræf i Korsør Roklub

Weekend-arrangement for alle børn, der vil lære mere om træningsteknik, rulleteknik og natur. Dato: Lørdag den 18. juni og søndag den 19. juni. Instruktør 1-kursus for unge:

Dette er første skridt for unge, der ønsker en fremtidige rolle som instruktør og forbillede for nye kajakroere. Kursets indhold er det samme som på et almindeligt Instruktør 1-kursus, men deltagerne er mellem 15 og 21 år. Kurserne er både til havkajak og tur/kapkajak. Læs mere på kano-kajak.org/born-unge

| 01-2016 09

K2 M xxxx

Danish Open

Ry K2 Mix – en debut med udfordringer Ry Roklub afholder 4. juni, 2016 maratonstævne i K2 Mix. Ry Roklub satser på, at en ny tradition kan være født. Tekst: Susanne Dixen | Foto: Ry Roklub

Den 30. maj sidste år lød startskuddet til et nyt maratonstævne i Ry Roklub. En af Ry Roklubs ildsjæle, Sjef Schlappi, havde i flere år haft en drøm om at udvikle et nyt stævne på Gudenåen og de omkringliggende søer. Et område med masser af muligheder. Stævnet skulle gerne være noget med Le Mans start. Det var i hvert fald tanken! Så var der lige det med timingen. Her fik Ry Roklub og Sjef et lille skub, da Ry samtidig tog det første spadestik til en ny event – Ry Outdoor – hvor alle foreninger

| 01-2016

med primært udendørs sport blev inviteret til at komme med idéer til eventen. For Ry Roklub blev det anledningen til for alvor at puste liv i stævneidéerne. Ideerne udviklede sig hurtigt. Vi skulle have et K2 Mix-løb! I de senere år er det i Ry Roklub blevet særdeles populært at ro K2 Mix-kajakker. En udvikling, som faktisk bunder i fokus på sikkerhed ved vinterroning. For at kunne følges ad på vinterturene blev et stigende antal K2-kajakker bragt i anvendelse, hvor

mænd og kvinder fordelte sig hensigtsmæssigt efter evne. Siden hen er der selvfølgelig også gået sport i det med deltagelse i diverse maratons i K2 Mix, og klubben har måttet købe flere kajakker hjem. Lige nu vil Ry Roklub alene lade det være et K2 Mix-stævne for på dagen at undgå konkurrence med K1 og de øvrige kendte klasser i sporten. Desuden opereres der aktuelt med lidt specielle alderskategorier, idet det er den samlede alder i båden, som afgør, hvilken kategori man ender med at stille op i.

K2 Mix

Stævnet blev en realitet. Mange udtrykte interesse og begejstring for konceptet, om end deltagerantallet første gang blev lidt begrænset – ca. 25 deltagere. Men det var en stort nok, og det var godt at få testet banen med de 4 overbæringer på Knudsø. Hvilken debut! Knudsø er kendt for til tider pæne bølger, men denne sommerdag var både vinden skrap og bølgerne i den ende af søen store som på havet. Adrenalinkicket blev stort og nogle ganske få måtte bade, men trods kamp med modvind, udfordringer til samarbejdet og styringen, så blev stævnet en succes. Banen lå godt og overbæringerne fungerede fint med passende længde og adgang. Vinderne blev fejret med gode præmier og gavekort sponsoreret af lokale virksomheder. Alle var ved evalueringen enige om – trods udfordringerne denne første gang – at det gør vi igen!

Knudsø er kendt for til tider pæne bølger, men denne sommerdag var både vinden skrap og bølgerne i den ende af søen store som på havet.

| 01-2016

EVENTYR

Bliver en bedre far i vildmarken Eventyreren og jægersoldaten Erik B. Jørgensen bruger vildmarken til at finde sin far-rolle i samværet med datteren Karen. Tekst: Lars Bo | Foto: Erik B. Jørgensen

| 01-2016

Eventyr

Gennem årene har jeg fundet ud af, at jeg har nemmest ved at begå mig i far-rollen ved at vise Karen min passion for eventyr, natur og oplevelser.

Siden Karen blev født for snart syv år siden, har eventyreren og jægersoldaten Erik B. Jørgensen mange gange befundet sig i ingenmandsland i bestræbelserne på at leve op til sin far-rolle overfor sin datter. Som en konsekvens besluttede han for tre år siden at styrke båndet til datteren ved at tage Karen med på en 45 dage lang ekspedition i kano til vildmarken i det nordlige Finland og Norge – en ekspedition de to gentog sidste sommer i Nordsverige. - Gennem årene har jeg fundet ud af, at jeg har nemmest ved at begå mig i far-rollen ved at vise Karen min passion for eventyr, natur og oplevelser. Som andre børn er hun naturligt interesseret i friluftsliv, men når hun kan se og mærke, at jeg er passioneret på det område, så bliver hun endnu mere interesseret i at være en del af min verden, siger han. En anden pige En 45 dage lang ekspedition kræver grundig planlægning, så Erik B. Jørgensen har lagt en fremtidsplan, der byder på store ekspeditioner med Karen hvert tredje år. På den måde kan han skræddersy ekspeditionen til hendes alder, udvikling og de færdigheder, han gerne vil lære fra sig. - På den første ekspedition, hvor Karen kun var godt tre år gammel, handlede hendes behov mest om at have det sjovt, lege og sove. Nu er hun så blevet tre år ældre og er en helt anden pige, der stiller spørgsmål til alt, vi laver og møder på vores vej.

| 01-2016

Eventyr

I Nordsverige afløste det ene spørgsmål det andet, når de mødte elge og forskellige fugle som gæs og traner. Erik B. Jørgensen skulle hele tiden fortælle historier om de dyr og den natur, de mødte samtidig med, at Karen var ivrig efter at lære færdigheder for at begå sig i vildmarken. - Når vi vandrede, havde vi kompas og kort med. Så lærte Karen at bruge et kompas og lærte at læse et kort. Hun var ivrig efter at lære, for det kunne hun relatere til dagligdagen hjemme i skolen. Hun er begyndt i skole og er rigtig glad for det. Derfor havde vi også skolelektier med på vores ekspedition. Ekspeditioner i hverdagen Når de padlede i kanoen lærte Erik B. Jørgensen også Karen at læse vandet med dybder og strømforhold. På den måde følte Karen, at hun hjalp til med at komme frem og ikke kun var passager. Det gjorde det nemmere for hende at sidde foran de mange timer på vandet. Med erfaringerne fra de to ekspeditioner, er Erik B. Jørgensen ikke i tvivl om, at

| 01-2016

båndet til Karen er blevet yderligere styrket gennem de fælles oplevelser, samværet og samarbejdet om at løse opgaver på ekspeditionen. - Jeg føler mig hjemme i vildmarken, så her kan jeg på en helt anden måde være far, rollemodel og motivator for Karen. Vores fælles oplevelser og lysten til at få nye, er også noget, jeg kan bruge i hverdagen, hvor jeg som dele-far har Karen på besøg hver anden uge. Her lærer jeg Karen, at eventyr og store oplevelser begynder i ens baghave. Her i Lyngby, hvor jeg bor, kan det være en kanotur til vores ”hemmelige ø”, en tur i zoologisk have eller en tur på museum. De små eventyr og oplevelser sammen kan vi så bruge som afsæt til vores næste store ekspedition om tre år.

Komud På komud.dk kan man læse mere om Erik B. Jørgensen og hans eventyr, herunder ekspeditionerne med datteren Karen. Erik B. Jørgensen holder også foredrag om ekspeditionen med Karen og andre ekspeditioner, ligesom han arrangerer kurser og er forfatter til flere bøger.

KORT & GODT

Søg penge til din idé DKF’s klubber kan i 2016 søge penge fra DKF’s puljer til projekter, der understøtter DKF´s strategi. Vi støtter som regel med mellem 5.000 og 25.000 kr. Dog aldrig mere end 50% af projektets samlede budget. Læs mere på kano-kajak.dk

En gave fra DKF-klubber til DKF-klubber

Kort & godt

Surfcup 2016 kalder Surfcup 2016 er åben for alle, hvad enten du lige har stiftet bekendtskab med surfkajakken eller har surfet i årevis. Årets første cup er 3. april. Tilmeld dig og læs mere på surfkajakcup.dk

Kurser i sundhed Puljemidler til Neptun og Præstø Årets første uddeling af af DKF’s puljemidler gik til Neptun, der i weekenden den 12.-14. februar holdt træningsweekend for unge kajakpolotalenter fra Bornholms Kajakklub. Weekendens træning var et miks af teoretisk taktiktræning, teknik-træning i svømmehal, konditions-, styrke og smidighedstræning for polospillere. I Præstø fik byens nye kajak- og padleklub et tilskud til indkøbet af tre containere, der skal huse klubbens udstyr. Neptun fik 3.000 kr. i tilskud, og Præstø Kajak & Padle Klub fik 12.000 kr.

Idrætsrådet København afholder en række gratis kurser om ernæring, psykologi, styrketræning og meget mere. Læs mere på kaisport.dk

| 01-2016

ANMELDELSE

Anmeldelse

Dansprint Single Arm Machine Nyeste skud på stammen hos firmaet Dansprint er deres SAM – Single Arm Machine. En SAM er et fantastisk træningsredskab, der vil kunne gøre rigtig meget gavn især i klubberne. Ideen er, at man sidder på en slæde, som man trækker op ad en sliske. Derved bruger man sin egen vægt som modstand, selvom man kun hæver sig selv 10-12cm. Yderligere er maskinen forsynet med elastikker til at øge modstanden, og endelig kan man koble slæden til et træktårn, så der virkelig kommer modstand og derved benytte maskinen til decideret styrketræning. Det sidste har jeg desværre ikke haft mulighed for at afprøve. Tekst og foto: Anders Krintel

Maskinen består af den velkendte aluprofil fra Dansprint-ergometret eller rettere ca. halvanden af dem. Den slæde man sidder på er nemlig en halv af den samme profil. Således har Dansprint kunne benytte de samme sæder og fodspark som vi i øvrigt kender. Inde i profilen løber to elastikker, som spændes op foran på maskinen. Forest sidder også en vippearm, så man kan skifte trækside. Armen holdes på plads af en lille fjederbelastet kugle, så den bliver, hvor den skal. Armen er

Elastikjustering og vippearm med selvlåsende knude.

| 01-2016

forsynet med fire huller, så man kan ændre på fornemmelse af, om man tager et bredt tag eller et smalt. Jeg fandt, at det var den inderste position, som virkede mest naturtro for mig. Snoren, som man trækker i, justeres meget nemt i længden, og låser elegant sig selv, når trækket spænder den op. Modstanden kan blive ret høj, hvis man trækker elastikkerne godt en meter ud, og gearer ”pagajen” ved at holde længst muligt inde på skaftet med trækhånden.

En hård modstand er især nødvendigt, hvis man vil benytte maskinen til eksplosionstræning. Denne form for træning på maskinen, svarer meget godt til at træne det allerførste tag i en start, når man sidder i kajakken. På en SAM kan du bare lave mange gentagelser uden at skulle bremse din båd konstant for at ligge stille. Tidligere har mange lavet denne øvelse som enarmsroning ved et træktårn, men med ”pagajen” får du kontratrykket med i øvelsen, så den bliver langt mere kajakrelate-

Bagende med stopklods og krog til elastiktræk.

Anmeldelse

Modstanden kan blive ret høj, hvis man trækker elastikkerne godt en meter ud, og gearer ”pagajen” ved at holde længst muligt inde på skaftet med trækhånden.

Jeppe Møller fra KKVÅ.

ret. En særlig form for eksplosiv træning er såkaldt plyometrisk træning, hvor man lader sig køre baglæns og så at sige griber sig selv og rykker hårdt fremad. Det svarer til at træne springkraft med kænguruagtige hop, hvor man hopper ned fra en stol, går ned i knæ og springer op igen med fuld kraft – i modsætning til at hoppe op på en stol fra en stillestående position med bøjede knæ på gulvet. Altså en fornemmelse af at musklerne fungerer som fjedre, når bevægelsen pludselig vendes. Det skal bemærkes, at denne form for træning er ret hård kost for kroppen. Statisk træning (isometrisk) er også en meget oplagt mulighed. Man kan fryse sin bevægelse et bestemt sted og holde den, til man ikke kan mere. Således kan man styrke en helt bestemt fase i sit tag, men allermest oplagt bliver det, når en træner kan stoppe en roers bevægelse et helt bestemt sted, forklare, rette teknik og analysere ud fra en frosset situation. I samme boldgade kan man ro i slowmotion og konstant bevare en kvalificeret modstand i taget. Dette er det absolut mest geniale både i forhold til muskulær hukommelse og til fejlretning. På en SAM kan man også træne excentrisk, altså tilbageføre din robevægelse med modstand. Dette kan man ikke i en kajak eller på et almindeligt ergometer, og det er en helt fantastisk form for supplerende træning, som jeg virkelig har haft fornøjelse af. Man bliver træt i musklerne på en helt speciel måde, og det har været en decideret behagelig fornemmelse i muskler og led efter træning. Samtidig er den excentriske træning i høj grad god til at øge forståelsen for hele rotaget, fordi man på ny simpelthen bliver nødt til at gennemtænke, hvad det er, man laver. Midt imellem de mange øvelsesformer på maskinen, har jeg eksperimenteret med at fokusere på en bestemt fase i taget.

| 01-2016

Anmeldelse

Dansprint har sat prisen på 10.000 kr. Man kan finde adskillige videoer på You Tube, men især englændernes video, som du finder ved at søge på ”Exercises on the Single-arm Kayak Ergo”, er forklarende og illustrativ.

Asger Boel fra KKVÅ.

Når man træner på en SAM, bliver det meget tydelig, hvor henne i taget man er stærk og svag. Hvis jeg oplever, at jeg f.eks. er mindre stærk i en fase, hvor trækhånden er ud for midten af låret, ja så kan jeg isolere træningen ved dette punkt i taget ved at sidde og ”vugge” 10-15 cm frem og tilbage lige omkring området. For mit vedkommende (og nok også for det fleste andres) er det den sidste del at taget, der er svagest. Et par ting som man skal være opmærksom på, når man træner på en SAM er, at elastikmodstanden altid skal være så høj, at din træksnor er stram, når du ruller tilbage. Dette så du ikke skal trække i en løs snor, eller at slæden slår hård imod

bagstopperne. Dette giver nogle usunde ryk i albuer, skuldre og ryg. I det hele taget bør al træning på en SAM klart foregå roligt og kontrolleret. En anden vigtig detalje er, at man er meget tilbøjelig til at glemme benarbejdet på maskinen. Dette gjaldt ud over mig selv også de unge talenter i klubben, der har været med til at teste, og til min meget store overraskelse, gælder det også de to absolutte verdensstjerner Ed McKeever og Max Hoff, der begge optræder i introduktionsvideoer for en lignende maskine fremstillet af konkurrenten KayakPro. Det eneste ekstra, jeg egentlig kunne ønske mig, er, at SAM’en skulle kunne tælle

En fuldstændig lækker træningsmaskine, som især trænere og instruktører kommer til at elske, og som eliteudøverne ikke kan komme uden om.

| 01-2016

mine tag. Jeg vil gerne kunne ballancere træningen, så den bliver ensartet i begge sider. Jeg prøvede at installere en række forskellige pedometre (skridttællere) på min smartphone og det virkede for så vidt, når den lå på slæden foran mig, men bare ikke helt overbevisende og pålideligt. Så en lille billig driftssikker mekanisk tæller må være næste lille udviklingspunkt for Dansprint. Den lille fjederkugle, som holder vippearmen på plads, vil med tiden få skåret en rille ind i armens aluminium, så den skal skiftes. Derudover har det vist sig, at der ret hurtigt samles snavs på de fire hjul, så man relativt ofte skal rengøre disse. Man må være absolut varsom, så der ikke kommer f.eks. sand på maskinen. Men det er mikroskopiske punkter at udsætte på en ellers fuldstændig lækker træningsmaskine, som især trænere og instruktører kommer til at elske, og som eliteudøverne ikke kan komme uden om.

Trænger fitnessrummet til en opgradering? Vi kan levere det, der passer ind – uanset størrelse og budget

HVORFOR MEDICSPORT? § Yderst kompetent rådgivning § Specialistviden om produkterne § Stor viden om udstyrssammensætning § Overblik med 3D-tegninger § Stort udvalg af udstyr – også brugt (til gode priser) § Landsdækkende service § Forskellige finansieringsløsninger

// vi hjælper hele vejen //

anbefaling

har købt fitnessmaskiner hos MedicSport gennem mere “ Jeg end 15 år. Min første var et løbebånd (som jeg har endnu!!!)

- den næste var en crosstrainer, som jeg nu har opgraderet med råd og vejledning fra MedicSport. Du får altid den bedste rådgivning, da de VED hvad deres maskiner kan og ikke kan. Der er god og hurtig service, og du kan altid ringe, hvis du har problemer med at få dit udstyr til at fungere. De kan levere og sætte udstyret op, og du får altid fyldestgørende vejledning.

”

Eksempler på 3D-tegninger

interesseret i at vide mere? DIN KONTAKTPERSON Michael Sørensen Salgskonsulent

)

28 11 19 97

* 

ms@medicsport.dk www.medicsport.dk

Mette Bloch, tidligere eliteroer og sportscoach

| 01-2016

KLUMME

Sport 2015 Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

Hvert år i januar afholdes det store sportsgalla-show arrangeret af bl.a. Danmarks Radio. Showet er en festligholdelse af det forgangne sportsår. Det ganske særlige i år var at kano og kajak var repræsenteret med hele tre indstillinger. De to stod vores verdensmester René Holten Poulsen for – og endte med at modtage. Det var prisen som årets sportsnavn og den såkaldte BT Guld. Den anden nominerede var træneren fra Hellerup Kajakklub, Jacob Helly Juell-Hansen. Jacob var indstillet til ”Gør det muligt-prisen” af klubkammeraten Emma Bock, og havde altså inden selve showet, modtaget online-stemmer nok til at være blandt de sidste fem finalister. Desværre gik den ikke helt og prisen gik til en anden, men det var overmåde fedt at se Jacob tone frem på salens storskærm og cementere, at vi har folk ude i klubberne, der fortjener så stor en national hæder. I næste nummer af Magasinet Kano og

| 01-2016

Kajak går vi tættere på Jacob selv og på Emma, der indstillede ham. Magasinets glade amatørmedarbejdere kørte til Herning med et par presseakkrediteringer i lommen, og var klar til at lege dyre pressefolk for en aften. Som presse blev vi efter en grundig kropsvisitering installeret i en fin presseloge, med alt hvad man kunne ønske sig af forplejning og gode arbejdsforhold. Der kunne fotograf-Søren og undertegnede så sidde blandt de topprofessionelle fra DR, Ekstrabladet, JP og en masse andre. Slagelse Ugeavis var også repræsenteret med et par unge fyre, som vist mest var med, fordi det var gratis. Da jeg efter showet ytrede mig om, at det havde været en fantastisk aften for os kanoog kajakfolk, kiggede den ene af dem uforstående på mig, og spurgte: Vandt I noget? De havde simpelthen ikke opfattet, at René lige havde slået bunden ud af det hele og var rendt

med to af de absolut største priser. Så måtte jeg plirre lidt med øjnene og tage mig en danskvand. Ellers prøvede vi at lege med inden showet, ved at trippe rundt i foyeren, hvor alle de nomineredes navne i bedste Hollywood-stil stod på gulvets fliser. Her prøvede vi med vores lille amatørkamera, at indfange stemningen. Vi havde da også held til at få Jacob Helly Juell-Hansen med hans kæreste Kristine trukket hen foran Sport 2015-bagtæppet og få et par billeder med hjem. Det samme lykkedes med den legendariske kanoroer Arne Nielsson og frue. Mens vi prøvede at fokuserer bare lidt på vores egen sport, væltede det ind med kendisser: Lars Løkke Rasmussen, Frank Jensen, Inger Støjbjerg, Jeanette Ottesen, Berthel Haarder, Kronprinsen, 1992-EM-holdet, Michael Rasmussen, Mikkel Kessler og utallige andre kendte

Klumme

Undervejs var Jacob og en masse af hans unge talenter fra Hellerup Kajakklub blevet eksponeret på storskærmen som en manifestering af, at alle de frivillige og ildsjælene er mindst ligeså vigtige som verdensmestrene. ansigter. Det store opbud af betydningsfulde folk, betød desværre også, at der var rigtig mange bevæbnede sikkerhedsfolk og skræmmende meget politi med maskinpistoler. Flere våben end jeg umiddelbart fandt behageligt. Da selve tv-showet startede, sad vi og nød forestillingen på særlige pressepladser, hvorfra vil kunne sidde og opdatere bl.a. forbundets Facebookside, så vi li’som fik publiceret et eller andet. Efterhånden som det hele kom i gang, blev vi klar over, at vi var landet som tilskuere til et virkelig effektivt og professionelt produktionsapparat. Var man ikke varsom, kom man mest til at

fokuserer på de virtuose filmkamerafolk, der spænede rundt på scenen efter ekstremt nøje planlagte systemer, fremfor at opleve selve showet. Ret tidligt i showet fik en meget stolt René overrakt prisen som årets sportsnavn af selveste Kronprinsen. Her fornemmede man alle 8.500 tilskueres ubetingede anerkendelse. Anerkendelse fra en samling mennesker, der alle må formodes at være kendere udi sport på den ene eller anden måde. Det var stort. Og næsten endnu større blev det, da René modtog BTs Guld, der er en pris, hvor det er en lang række topatleter, der vælger vinderen. Dog kogte salen

allermest da Berthel Haarder overrakte Kulturministerens Handicapidrætspris til det fantastiske Team Tvilling. Her rejste samtlige folk i salen sig og gik bersærk i applaus. Et fantastisk sus. Men undervejs var Jacob og en masse af hans unge talenter fra Hellerup Kajakklub blevet eksponeret på storskærmen som en manifestering af, at alle de frivillige og ildsjælene er mindst ligeså vigtige som verdensmestrene. Den aften var Jacob ligeså beundret som Peter Gade, Mikkel Kessler, René Holten Poulsen og Christian Eriksen og alle de andre, der blev trukket frem.

| 01-2016

TURKANO

Basale redningsøvelser i kano I sidste magasin fortalte vi om det grej, man kunne have gavn af, hvis man skal sikre sig bedst muligt, når man padler kano. I denne artikel tager vi fat i nogle af de basale redningsøvelser, man bør øve, til de sidder på rygraden. Vi har valgt at lade intro og afslutning være den samme, da vi mener, de opsummere det vigtigste ved at være sikker på vandet, nemlig vores egne evner. Tekst: Martin Strunge og Maria Laurberg Danielsen | Foto: Mads Wiesbjerg Rasmussen og Martin Strunge

Der er rigtig mange ting at skrive om sikkerhed, så man kunne nemt fylde en hel bog. Vi har udvalgt nogle ting i denne artikel, som vi mener er vigtige. Der findes sikkert mange andre måder at prioritere på, men en ting er sikkert, vi er selv ansvarlige for, hvad vi fortager os, og når man vælger at lave aktiviteter i naturen, er der faktorer, vi ikke kan styre. Men vi kan styre, hvor godt vi er for-

| 01-2016

beredt. Man skal kende sine grænser og bør ikke søge dem med mindre, man er i et miljø, der tillader det, eller er sammen med instruktører, som er vant til at færdes i de mere krævende miljøer.

Turkano

X-tømning Er man flere kanoer sammen, hvilket bør tilstræbes, kan man anvende X-tømning, som er en af de mest stabile og sikre måder at tømme en kano. Billede 1 Vær opmærksom på dem, der er røget i vandet, de har første prioritet. Få dem til at tage det roligt og forklar kort og præcist, hvad de skal foretage sig. Tag gerne deres paddel op i din kano, så den ikke forsvinder. Billede 2/3 Få dem til at svømme ud i en af enderne af kanoen, holde fast på begge sider af kanoen, løfte benene op af vandet og placere dem på kanoens rælinger. Dette er med til at stabilisere kanoen

og holder deres krop mest muligt ude af vandet. Billede 4 Placer din kano vinkelret på den fyldte kano. Få fat i den kæntrede kanos ræling, som vist på billedet. Hvis begge rælinger er under vandet, har den kæntrede kano dannet vakuum under vandet. Tiltes den kæntrede kano let, så den ene ræling er fri af vandet, udlignes dette vakuum og man kan derefter løfte kanoen.

Billede 5 Træk kanoen op over din egen kano.

Billede 6/7/8 Når kanoen er midt på din kano og helt tømt for vand, vendes den væk fra dig. Pas på ryggen, når kanoen løftes. Billede 9/10 Glid nu kanoen tilbage i vandet igen, så den ligger parallelt med din kano.

| 01-2016 23

Turkano

Parallelredning Et alternativ til X-tømning er en parallelredning, det er godt at øve begge, så man kan tage en beslutning om, hvilken en af redningerne man anvender ud fra, hvordan man er placeret i forhold til den kæntrede kano. Billede 1 Vær opmærksom på dem, der er røget i vandet, de har første prioritet. Få dem til at tage det roligt og forklar kort og præcist, hvad de skal foretage sig. Billede 2 Få dem til at svømme om på den modsatte side af din kano ift. hvor den kæntrede kano er, så de ikke kommer i klemme under redningen. Tag gerne deres paddel op i din kano, så den ikke forsvinder.

| 01-2016

Billede 3 Placer din egen kano parallelt med den kæntrede og tip den nærmeste ræling op mod dig selv. Billede 4/5/6 Løft kanoen roligt ud af vandet, så den langsomt tømmes for vand og derved selv gør en del af arbejdet. Husk at passe på ryggen, når der løftes.

Billede 7 Når kanoen er tømt, vippes den tilbage på vandet, så den igen ligger parallelt med din kano.

Turkano

At komme tilbage i kanoen Man skal som redder være kort og præcis i sin instruktion til nødstedte. Der er en række måder at få nødstedte tilbage i den kæntrede kano og ens for dem alle er, at de bør øves, så det forgår effektivt. Billede 1 En mulighed er at komme op mellem kanoerne. Her tager den nødstedte fat med en hånd på hver kano, hvorefter det ene ben løftes op i den ene kano og et i den anden. Nu kan den nødstedte bruge hele kroppen til at løfte sig op, lægge vægten på benet i sin egen kano og flytte begge hænder over på egne rælinger. Herfra kan den nødstedte placere sig i kanoen. Billede 2 En anden mulighed er at lade den nødstedte kravle op fra ydersiden af

sin kano. Dette kan være nemmere for nødstedte, da man ikke skal løfte sin egen kropsvægt så højt som, hvis man skulle op mellem kanoerne. Billede 3 Den sidste vi har valgt at beskrive er at få den nødstedte op i redderens kano med det samme. Fordelen er, at den nødstedte kommer hurtigt ud af vandet og derfor undgår at bliver mere afkølet end nødvendigt. Desuden vil de kunne hjælpe med at løfte og tømme den kæntrede kano. Det er også nemt for den nødstedte at komme tilbage i sin

egen kano. Husk dog at stabilisere din egen kano, når nødstedte hopper op, så I undgår endnu en kæntring Når nødstedte er tilbage i sin kano, er det vigtigt at vurdere dennes tilstand, med henblik på, om der er brug for opvarmning eller vedkommende er klar til at fortsætte turen. Folk, der er underafkølet, tænker ofte ikke klart, det er derfor vigtigt, at du tager en beslutning om det videre forløb.

Læs mere på næste side | 01-2016 25

Afslutning Heldigvis er der gode muligheder for at uddanne sig inden for friluftsliv herhjemme, og kanokurser kommer der også flere og flere af. Alle kan padle kano, men ikke alle kan padle sikkert i en kano, og derfor er det ligesom alt andet en god ide at øve sig, hvis man skulle komme ud i en situation, hvor vejret pludselig slår om eller andet går galt.

selv Pas på jer det van – vi ses på

Vi vil afslutte med de tre pinde, vi synes er vigtigst i forhold til sikkerhed på vandet: Forberedelse: Hav det rigtige grej og øv redningsteknikker og tjek vejrudsigten. Information: Fortæl altid til nogen, hvor du tager hen og tag gerne afsted med andre. Kend dine grænser og lad dem kun blive udfordret under sikre forhold. Det er vigtigt at turde sige fra.

Holstebro RejseCenter er Dansk Kano & Kajak Forbunds officielle rejsepartner. Kontakt Mette Sørensen på tlf. 96 10 10 57 for et uforpligtende tilbud næste gang din forening skal ud at rejse. Holstebro RejseCenter har i mange år haft sportsrejser som ét af vore specialer, og vi samarbejder blandt andet med flg.:

Holstebro RejseCenter K/S  Gartnerivej 11  7500 Holstebro  holstebrorejsecenter.dk

| 01-2016

TEMA: SUNDHED OG M O TION WhiteByggeri Water

TJEKPUNKTER for din træningsplan • Formulér et eller to konkrete mål med din træning. • Lav en plan, som er overkommelig. • Træningen skal bestå af træning i kanoen eller kajakken og alternativ træning. • Start kano- eller kajaktræningen med at følge grundtræningsprogrammer i minimum en måned.

Grundtræning – hvad er det egentlig? Grundtræning handler om at forbedre dit kredsløbs evne til at transportere ilt, så du kan arbejde i kanoen eller kajakken uden at producere træthedsfremmende stoffer. Grundtræning forbedrer dine musklers evne til at udnytte den tilførte energi, og gør det nemmere for kroppen at restituere. Uanset om du leger med tanken om at tage på sommercamping i ksno eller kajak eller vil deltage i Kronborgløbet, så vil du nyde at have din grundform på plads. Grundtræning er primært aerob træning. Det vil sige træning, hvor musklerne kræver energi for at kunne arbejde. Det er kroppens mest økonomiske måde at skaffe energi på. Evnen til at transportere ilt kan trænes på mange måder. Kano- og kajaktræning er naturligvis optimal, men det kan også være: Ergometer, løb, svømning, cykling, rulleskøjter, rulleski o.l. Alt sammen effektive måder at forbedre kredsløbet på. Det er også en god ide at lave balanceøvelser i kanoen eller kajakken, for eksempel i forbindelse med afroning og kombinere grundtræningen med styrke- og smidighedstræning.

KORT & GODT OM:

Sundhed & motion I form til sommerens eventyr Starteren, Den ivrige, Minimalisten og Stræberen. Helle Stuart og Susanne Findsen, begge diplomtrænere har udarbejdet et 8 ugers-grundtræningsprogram til fire persontyper. Spring på et af dem, hvis du vil forbedre din udholdenhed, muskelstyrke, balance og smidighed. Hvert træningspas består af: • Opvarmning – (land 5-10 min. – vand 10-15 min.) • Træning i kano/kajak – (afhængig af profil: 45 min. til 2 timer) • Af-roning – (10-15 min.) • Udstrækning – (5-10 min.) Se programmerne på kano-kajak.dk

Læs mere på kano-kajak.dk

Grundtræning LÆNGDE: 2-6 måneder FOKUSPUNKTER: • Balance • Styrke • Kondition MÅL: • At forbedre grundform • At få en lavere hvilepuls

| 01-2016

TEMA: OTION SUNDHED OG M

Gravid mave g! in r d in h n e g in –

Træning og graviditet er en fin cocktail Da Nina Mortensen blev gravid i 2011, blev det ikke en stopklods for at træne og fortsætte med at være en del af klublivet. Nina fortsatte nemlig med træningen på vandet, så længe hun kunne komme ned i en kajak, og hun trænede ergometer indtil den dag, hun havde termin. Tekst: Ann Kerol | Foto: Privatfotos

Gravid, ja! Men hvorfor skulle det være en hindring for at ro kajak? Sådan lød det inde i hovedet på Nina Mortensen, da hun blev gravid i 2011. - Kajak var og er stadig en stor del af mit liv. Jeg har roet kajak siden jeg var en 13-14 år, hvor jeg sammen med min far blev meldt ind i Vejle Kajakklub. Så jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle holde en lang pause fra at ro kajak og træne hernede i klubben, bare fordi jeg var blevet gravid, siger Nina Mortensen, der i dag er 41 år og mor til Stine, der netop er fyldt fire år. Nina Mortensen mødte også sin mand Jens Jørgen Mortensen gennem kajak-sporten i 1997, og hun meldte sig senere ind i Jens Jørgens kajakklub, Hvidovre Kajakklub, hvor hun har roet lige siden og ligeledes mødt sin gode klubkammerat Helle Stuart, der skulle blive hende en stor hjælp under graviditeten.

| 01-2016

Lægen gav grønt lys Så snart Nina blev gravid, så havde hun en god snak med lægen, som ikke kunne se, at der skulle være noget i vejen for at fortsætte træningen og at ro på vandet. - Han forklarede mig, at jeg skulle lytte til min krop, og så samtidig være indstillet på, at der løbende ville komme ting, som jeg ikke kunne gøre, som graviditeten skred frem. Så med den forvisning i baghovedet, så fortsatte jeg ufortrødent træningen, siger Nina. Men hun måtte dog sande, at hun ikke kunne træne med samme styrke under graviditeten, som før graviditeten, hvor hun roede omkring 1.000 kilometer om året imod sæsonen, hvor hun var gravid ”kun” nåede at ro 500 kilometer på vandet – ligesom hun i sæsonen efter fødslen også kun nåede 500 kilometer. - Da det blev sensommer så spurgte lægen mig om, hvor varmt vandet var, som

jeg roede i. Og det var vel omkring 15-20 grader eller sådan noget. Lægen mente, at det var lidt koldt for fosteret, hvis jeg skulle falde i vandet. Så vi blev enige om, at jeg skulle beskytte fosteret med at trække i en våddragt. Så Nina lånte en våddragt i en stor størrelse, som hun roede i, lige indtil hun ikke længere kunne få hofter og dragt presset ned i en enerkajak. Og den dag kom. - Det var i september, hvor min mand skulle hjælpe mig ned i kajakken. For da var jeg blevet så stor, at det var ved at blive lidt besværligt at komme ned og op ad kajakken på egen hånd. Men nu var det også begyndt at knibe med at presse hofterne ned i kajakken. Den dag sagde det sådan et svup, da jeg pressede mig ned i kajakken – og jeg sad fast. Min mand måtte så nærmest hive mig op af kajakken – under stor morskab selvfølgelig. Og så var det slut med at ro enerkajak, siger Nina.

Tema: Sundhed og motion

K2 og ergometer Men selvom det nu var slut med at ro på egen hånd, så kunne Nina godt sidde bagerst i en K2. - Så jeg trænede nu sammen med Helle Stuart i K2 resten af sæsonen. Det gav en tryghed at have en med på vandet, og en K2 havde også den fordel, at der var mere plads bagi, som jeg kunne klemme mig ned i, siger Nina. Nina og Helle Stuart deltog sammen i Støt Brysterne på Furesø i oktober 2011 og det blev så Ninas sidste tur på vandet før fødslen. Nu var hun blevet for stor til kajakken. Men så begyndte hun at træne flittigt på ergometer. Og det var en lidt sjov oplevelse for hende. - For jeg havde på det tidspunkt i graviditeten lidt knas med min bækkenbund, hvilket fik mig til at vrælte af sted som en and. Men når jeg kom op på ergometeret,

så kunne jeg bevæge mig uden problemer. Og det var en dejlig terapi for mig at mærke, at der var en fysisk bevægelse, der mærkedes som den plejede, lyder det fra Nina. Og Nina blev ihærdigt ved med at træne på ergometer til den sidste dag inden fødslen, selvom intensiteten faldt. - Jeg havde termin den 28. december, og den dag var jeg nede i klubben og træne ergometer. Faktisk gik fødslen i gang om natten, og jeg fødte en velskabt dejlig pige den 30. december. Så træningen på ergometer blev min redning, da jeg blev for stor

til kajakken. For når jeg ikke er gravid, så ror jeg faktisk hele året og kan ikke undvære træningen eller det sociale klubliv, siger Nina. Bronze til Masters World Cup Med fødslen vel overstået begyndte Nina igen at tænke på træningen og at komme på vandet igen. For målet var nu at deltage til Masters World Cup i juni 2012 i K2 sammen med Helle Stuart. Og første tur på vandet efter fødslen blev den 1. marts 2012 – kun to måneder efter fødslen.

Når jeg kom op på ergometeret, så kunne jeg bevæge mig uden problemer. Og det var en dejlig terapi for mig at mærke, at der var en fysisk bevægelse, der mærkedes som den plejede. Så træningen på ergometer blev min redning, da jeg blev for stor til kajakken.

Nina trænede på ergometer helt frem til terminen.

| 01-2016 29

Tema: Sundhed og motion

- Det var i en K2 med Helle Stuart, og her fik jeg god støtte af min mand Jens Jørgen, som var rigtig flink til at passe Stine, mens jeg trænede med Helle op til Masters World Cup, siger Nina og fortsætter: - Jeg kunne da godt mærke at både graviditet og fødsel havde tæret noget på fysikken. Alle de ekstra kilo var heller ikke væk endnu, men det var godt at nå målet sammen med Helle. Og vi fik endda en bronzemedalje, siger Nina.

Så Nina Mortensens anbefaling til gravide er således, at man skal lytte til sin krop, og fortsætte som man plejer, hvis man kan og har lyst. - Jeg var så heldig, at jeg ikke havde kvalme og i det hele taget havde det fint. To kvinder og to graviditeter er jo ikke ens, men lytter man til sin krop, så kan jeg ikke se, hvorfor en graviditet som udgangspunkt behøver at sætte en stopper for at ro kajak. En graviditet er jo ikke en syg-

dom, og det er jo også fint at få motion og holde sig i form, mens man er gravid. Men tal med lægen undervejs, lyder det gode råd fra Nina.

Nina og Helle kom på podiet og fik bronze ved Masters World Cup.

Kom og besøg os i Kroatien DM-SeaSport tilbyder erfarne Ro og Kajak udøvere mulighed for at bruge vores udstyr i Kroatien. Vi har 15 Havkajakker og 2 stk Inriggere som kan benyttes af vores medlemmer. Se vores forslag til ture rundt i det smukke Kroatien Besøg os på www.kayakandrowingcroatia.com E-mail: dmseasport@gmail.com Mobil: +4525126452 30

| 01-2016

TEMA: SUNDHED OG M O TION WhiteByggeri Water

KORT & GODT OM:

10 råd til træningen på ergometer Redaktionen har fået Adam Spliid til at give os sine 10 bedste råd til træningen på ergometer: 1. Fokuser på at holde en god teknik og forsøg at ro realistisk som på vandet. 2. Ro kortere intervaller, end du ville gøre på vandet – f.eks. 2,5 min i stedet for 5 min. 3. Notér watt og tider for dine træningspas, så du kan følge din udvikling. 4. Ro hellere med for lidt modstand end for meget. 5. Juster ergometerets elastikker løbende, så de passer til hastigheden – de skal være så løse så muligt. 6. Bliv filmet – fra siden, bagfra, forfra og fra oven. 7. Du får den hurtigste tid, hvis du ror “jævnt” hele vejen. 8. Varm op f.eks. ved at løbe på stedet inden ergometeret. 9. Hør din yndlingsmusik. 10. Find nogle at ro sammen med.

Sundhed & motion Pas på din krop Forkert teknik eller for hård træning i forhold til din aktuelle form kan føre til skader. Den bedste måde, du kan passe på dig selv, er ved at være i god almen sundhedstilstand og tilpasse træningsmængde og -intensitet til dit aktuelle træningsniveau. De hyppigste skader indenfor kajakroning er overbelastningsskader. Det er primært omkring albuen. I sjældnere tilfælde er det skader i skulder, håndled eller lænd. Golf- eller tennis-albue skyldes ofte forkert vinkel eller rotation af håndleddet i selve kajaktaget. Der er øget risiko for overbelastning, når dåbsattesten er mere end 40 år gammel. Lyt til din krops signaler. Vær dog også opmærksom på, at du skal blive træt, og det skal ”gøre ondt”, for at komme i bedre form. Læs mere på kano-kajak.dk

TJEKPUNKTER hvis du har ondt i albuen • Få andre til at tjekke din teknik • Skiv pagajen mindre • Hold løst på pagajen • Vælg et tykkere/tyndere pagajskaft • Undlad at ro, indtil du har fundet årsagen • Sørg for at få et genoptræningsprogram

Undgå skader

Træn smidighed Hvis dine led skal bevare deres bevægelighed og musklerne skal forblive smidige, så er smidighedstræning vejen frem. Du kan træne smidighed ved at bruge musklerne aktivt og passivt. Et eksempel på aktiv smidighedstræning: For at strække brystmusklen, fører du armen langsomt så langt bagud, som du kan ved at bruge rygmusklerne. Aktiv bevægelighed bruges, når du varmer op. Et eksempel på passiv smidighedstræning: Du sætter armen mod en dørkarm og træder et skridt frem, så armmusklen strækkes. Hold strækket i 20-25 sekunder. Bruges som afslutning på opvarmning eller efter træning. | 01-2016

DET SKER

Det sker Marts 2016 – april 2016 – læs mere i kalenderen på kano-kajak.dk

AARHUS

HOLLAND

KØGE

Havneræs

HIT-Helmond Int. Tournament

Tryggevælde Å Trim

Hvornår: 3. april Hvor: Århus Læs mere her: www.havneraes.dk

Hvornår: 24. april Læs mere her: koegekajak.dk/24-aprilTryggevælde-å-Trim-løb

SE SURFKAJAKCUP.DK

TYSKLAND

MARIBO

Surfcup 1

Int. Hoka Spring Challenge

Nordic Open Marathon

Hvornår: 3. april

Hvornår: 16.-17. april Hvor: Berlin, Tyskland

Hvornår: 30. april Hvor: Maribo Kajakklub

SYDAFRIKA ICF Canoe Marathon World Cup 1

BAGSVÆRD

KLITMØLLER

Spring Regatta

Surfsamling

Hvornår: 8.-10. april Hvor: Pietermaritzburg, Sydafrika

Hvornår: 23.-24. april Hvor: Bagsværd

Hvornår: 30. april - 1. maj

Tryggevælde Å Trim

Hvornår: 9.-10. april Hvor: Helmond, Holland

| 01-2016

TYSKLAND Int. Niedersachen Pokal Hvornår: 23.-24. april Hvor: Göttingen, Tyskland

SE SURFKAJAKCUP.DK Surfcup 2 Hvornår: 1. maj

KERTEMINDE

KALUNDBORG

Instruktørsamling

EPP 3 Kursus havkajak

Hvornår: 20.-22. maj Hvor: Kerteminde Tilmeldingsfrist: 1. maj

Hvornår: 28.-29. maj Hvor: Kalundborg Roklub Tilmeldingsfrist: 28. april

DKF Instruktør 1-kursus i havkajak Hvornår: 28.-29. maj Hvor: ? Tilmeldingsfrist: 28. april

ESBJERG

SKANDERBORG

EPP4 Prøve havkajak

DKF Instruktør 1 for unge tur/kap

SUP Introkursus

Hvornår: 28.-29. maj Hvor: Skanderborg/Vandrerhjem Tilmeldingsfrist: 28. april

Hvornår: 28. maj Hvor: Amager Strandpark Tilmeldingsfrist: 28. april

Hvornår: 27.-29. maj Hvor: Esbjerg Roklub Tilmeldingsfrist: 27. april

KALUNDBORG DKF Instruktør 3 kursus havkajak Hvornår: 27.-29. maj Hvor: Kalundborg Roklub Tilmeldingsfrist: 28. april

AMAGER

NØRRESUNDBY

DKF Instruktør 1 for unge havkajak

DKF Instruktør 2-kursus i havkajak

Hvornår: 28.-29. maj Hvor: ? Tilmeldingsfrist: 28. april

Hvornår: 28.-29. maj Hvor: Kajakklubben Limfjorden/ Nørresundby Idrætscenter Tilmeldingsfrist: 28. april

439 ledige ser kursusplad | 01-2016 33

ISLA xxxx

Kajak på vulkan-øen

Island – on – top

Hvor ofte har du sat Island i forbindelse med store kajakoplevelser? Ikke særlig ofte, vel? Men hvorfor skulle denne vulkan-ø, som er cirka to en halv gange større end Danmark ikke kunne diske op med oplevelser i top-klasse? For at få svaret har magasinets to rejsereportere Hanne Nordfalk & Stefan Hammerich været på en fem-dages opdagelsestur et sted i Nordatlanten, hvor folk mest kommer for at se på gejsere eller flyde rundt i Den Blå Lagune. Tekst og foto: Hanne Nordfalk & Stefan Hammerich, Tisvilde og Rungsted Kajakklubber

Det er et voldsomt sceneskift, man laver på de tre timer, det tager at flyve fra København til Reykjavik. Fra det flade smukke Danmark til det stenede og imponerende Island. Som forberedelse til turen har vi hjemmefra på Google forsøgt at finde en kajakklub som ville tage os med på ture som Paddleboddys. Men uden held. Det har ellers tidligere været en god måde at lære de lokale kajakklubber at kende, når vi har været på udenlandsbesøg. Så i mangel af kontakter har vi fået hjælp fra North Travel i København, som har et godt lokalkendskab til mange outdoor-forhold i Island. Det lokale islandske udbud af kajakaktiviteter er meget lavt. Der er ingen kajakklubber, og man kan normalt ikke leje kajakker uden at tage del i en færdigpakket aktivitet. Det er ikke lige noget for os, så vi har sammen med North Travel lavet et

| 01-2016

program med to lokale aktører, som vil tage os med på to meget forskellige ture. Med den ene aktør skal vi på en kajaktur, som tager udgangspunkt i Hvalfjorden, der ligger nord for Reykjavik. Den anden aktør skal tage os med på en tur, som begynder i Stokkeseyri, der ligger syd for Reykjavik. Vejret er spillets joker Vi vidste det, før vi tog hjemmefra. Vejret er ikke kajak-venligt med 10-11 sek/m og stiv blæst fra sydvest, og vandet er +2 grader. Så aftenen før vi skal på tur i Hvalfjorden, bliver programmet aflyst. Det var, hvad vi kunne vente, men det giver os på den anden side mulighed for at se gejseren Stokkur, det imponerende vandfald Gullfoss og vulkanen Thrihnukagigur. En times kørsel fra Reykjavik ligger Islands “Everglades” ved byen Stokkeseyri. Stedet er en naturperle uden sammenligning med steder vi tidligere har roet.

Søområdet Lögudäl er specielt ved en tæt bevoksning af siv, som danner en labyrint af kanaler, pladser, rundkørsler og små naturhavne. Det blæser 10 sek/m ved havet, da vi kommer om morgenen og skal hente vores grej fra det lokale Islandic Kayaktours. Ved søen er blæsten knap så heftig og sivene giver meget læ. Gunnar, Indehaver af Islandic Kayaktours, driver sin virksomhed fra sine lokaler i byen, og han er utrolig hjælpsom med at finde alle de dele, vi skal have med. Da vi har fået samlet alt sammen, begiver vi os ned til den del af søområdet, der ligger op til byen. Her har Gunner sine kajakker liggende. Men hvilke kajakker Sit-on-top kajakker !! ”Hvad er der los ?” spørger Gunnar, da han opdager, at vi står og ser lidt skævt til hans stolte islandske flåde af Sit-ontops. Han kan så fortælle, at han ikke ejer

Island

Er bølgerne for høje til kajak, så prøv en tur 120 meter ned i en vulkan.

Sit-on-top kajakkerne var en stor overraskelse.

| 01-2016 35

Island

Værd at vide • Icelandair flyver København/Reykjavik. Find aktuelle priser på www.icelandair.com • North Travel er rejseagent med stor viden om Island. Kontakt www.northtravel.dk • Icelandic Kayaktours. Udlejer udstyr og sit on top-kajakker. www.kajak.is • Whalewatch arrangeres af firmaet Elding. www.elding.is • Tag 120 meter ned i en vulkan. Kontakt: www.insidethevolcano.com For øvrig information og tidligere rejse-artikler se http://press.associates/ our-articles.

Vi er faret vild på vej hjem.

| 01-2016

en almindelig kajak, og at denne type egner sig til al slags islandsk vejr, både til havs og i sø, fordi de er super stabile. Der er ligesom ikke afsindig mange alternativer. Vi må slippe de fine fornemmelsernu skal vi prøve noget nyt iført tørdragt på en sit-on-top. Hvor ska´du hen, du? Første gang på en sit-on-top er en anderledes oplevelse. Vi kunne i realiteten have skrevet denne artikel på kajakken med en computer mellem benene, uden at den havde vippet det mindste. Gunnar har ret: De er meget stabile. Det varer dog ikke længe, før overraskelsen over det nye transportmiddel glider over i en betagelse over naturen omkring os. Blot 100 meter fra vores isætningssted bliver vi opslugt af naturen i et net af smalle kanaler, der umærkeligt trækker os stadig længere ind i sit spind. Der er ikke mulighed for at vende, så med denne ensrettede trafik kommer vi længere og længere væk. På et tidspunkt sidder jeg og fumler lidt med kameraet, og i mangel af en pagajline, er pagajen stukket til søs. ” Sørens, hvad nu?" Jeg giver mig til at kalde, men min stemme bliver væk i sivene. Nu kommer sit-on-

toppens stabilitet mig til hjælp, for man kan næsten stå op uden at miste fodfæste. Et stykke længere fremme i labyrinten kan jeg se toppen af Hannes blå hue, og får hende tilkaldt. Islandske søheste Efter at have roet en time, kommer vi frem til et sted, hvor søen støder op til græsmarker med græssende islandske heste. Hanne forstår sig på heste, og de kommer helt ned til søbredden for at hilse på. Vi får begge hilst på disse meget nysgerrige dyr, som strækker halsen langt ud for at få kontakt. Kanalerne er spændende at udforske. Vi ror videre ind i et vildt net af kanaler, som igen støder ind i noget, der kan sammenlignes med større pladser i en by. Naturens egen måde at skabe enestående oplevelser på. Efter yderligere en time er vi nået meget langt ind i siv-labyrinten. Her er sivene så høje, at vi ikke kan se andet end et tæt hegn af siv til alle sider. Det er på tide at vende hjem, og vi er da også sikre på, at vi kan huske retningen – men det er desværre ikke nok, viser det sig. Vi prøver den ene blinde kanal efter den anden, og jeg synes pludselig ikke, det er særlig morsomt længere. Og det er nu for sent at ærgre sig over, at GPS´en blev i bilen. Vi kommer frem, men det går utrolig

Island

langsomt. Endelig! Efter hvad der føles som et par evigheder, hører vi stemmer fra sivene, og vi ved nu, at vi er på rette vej. Hvis vejret er skidt – så prøv en vulkan Turen på Lögudäl var en smuk og spændende oplevelse, som tilmed kunne lade sig gøre selv når himmel og hav stod i et. Men det kunne stadig have været meget værre, og hvad kan man så opleve i Island? Vi kan anbefale to helt specielle udflugtsmål, som ikke har så meget med kajakker at gøre. Blandt andet kan vi anbefale en tur 120 meter ned i den sovende vulkan Thrihnugagigur. Denne vulkan er den eneste tomme vulkan i verden, hvor man kan bliver hejst ned i bunden af magma-kammeret. En oplevelse man med statsgaranti aldrig glemmer. Hvis vulkaner ikke lige er dig, så tag på hvalsafari. Der er flere udbydere i Reykjavik, og vi tog en tur i høj søgang med firmaet Elding som har lavet hvalsafari i rigtig mange år. Vi fik nogle glimt af både pukkelhval, vågehval og delfiner, men fotos blev det ikke til.

På udkig efter hvaler i høje bølger.

Bonus info • For at ro kajak i Island er man stærkt afhængig af at køre bil, og det er dyrt at leje bil. Den mindste bil koster ca. 750 kr. om dagen med de forsikringer som er nødvendige. • De er ikke ret mange mennesker i Island – kun ca. 320.000, men de har travlt. Der er aktivitet alle steder fra tidlig morgen, og turisme har høj prioritet.

| 01-2016 37

LUB STRUER KAJAKK

Struer Kajakklub fylder 75 år I 75 år har Struer Kajakklub sat sit præg på kajaksporten i Danmark. Struer Kajakklub har dannet klub for mange talenter gennem årene og for kajakbyggeri, som Struer er blevet verdenskendt for. Fødselsdagen markeres med en reception den 19. marts. Tekst: Ann Kerol | Foto: Struer Kajakklub og Ann Kerol

| 01-2016

Struer Kajakklub

Pause ved Venø Camping på 2015udgaven af 1. maj turen Venø rundt .

Den 24. marts 1941 – lige som 2. verdenskrig var rykket til Danmark – blev Struer Kajakklub stiftet på Shou´s Hotel og klubben fik til huse i beskedne lokaler på østsiden af Vrald Odde. På trods af den mørke tid i krigsårene havde klubben stor tilgang, og ved krigens ophør var medlemsskaren så stor, at man flyttede klubben ud på den nuværende adresse på Bremdal Strand. Grunden blev i 1960 siden stillet til rådighed af kommunen – men pladsen var stadig snæver, og i årene der kom, er der sket flere udvidelser og forbedringer af klubhuset. I 1978 kunne klubben således indvie et nyopført og dengang moderne klubhus. Struer Kajakklub har lige siden start gjort sig bemærket på den rent sportslige platform, og har været hjemklub for en lang række navne og talenter. Skal man nævne et navn, så kommer man ikke udenom familien Kobberup, når man siger Struer Kajakklub. For brødrene Svend Helge Kobberup og Frederik Kobberup har gjort sig bemærket på flere fronter. Og deres børnebørn, Mads og Michael Kongsgaard efter dem på det sportslige plan. Frederik Kobberup vandt blandt andet sølv til OL i 1948, og han blev to år senere verdensmester på 500 meter-distancen. Svend Helge Kobberup, som var klubbens formand i 1955-56, har sammen med klubkammeraten Gerhard Sørensen sat kajakbyggeri i Struer på landkortet med kajakker, som den dag i dag er kendt over hele verden.

Nyt klubhus Det klubhus, som blev indviet i 1978, trænger i dag til at blive renoveret. Derfor har klubben de seneste par år arbejdet med en plan om at udvide og renovere det gamle klubhus. Og det er sket i et godt samarbejde med naboen Struer Roklub, som Struer Kajakklub har lavet de seneste planer og tegninger med. - Vi sendte vores oprindelige tegninger ind til kommunen og søgte om byggetilladelse i 2012, men sagen skulle ind over Naturstyrelsen, og sagsbehandlingen har således været lang. I 2014 indkaldte kommunen os så til et møde for at drøfte en helhedsløsning for området herude. Projektet, som vi nu arbejder med, omfatter en gennemgribende renovering af både kajak- og roklubbens bygninger, siger formand Lisbeth Schönemann-Paul. Så lige nu arbejder klubben sammen med Struer kommune og Struer Roklub på, at de nye planer bliver en realitet, for den nuværende bestyrelse har mange visioner og planer med den gamle klub. Blandt andet har klubben indgået et samarbejde med Struer Statsgymnasium om at låne lokaler ud til skolens lærere og elever, som kan benytte klubben i deres biologi – og idrætstimer, hvor kajakroning indgår. Nye tiltag Den 75-årige fødselar er ved at blive en ældre dame, og det samme gør sig gældende, når man kigger på medlemmerne. Der er en klar overvægt af medlemmer på den gode

Formand Lisbeth Schönemann-Paul i midten, næstformand Birgit Roesgaard og tidligere formand Tage Øe.

Der er gang i klubbens både. Her nogle, der skal prøve at ro kajak – for de flestes vedkommende for første gang.

Så vi arbejder i bestyrelsen for at fastholde vores klub, som et godt og hyggeligt tilbud til kajaksportsudøvere i alle aldre – både de ældre, der ønsker at ro kajak for motionens skyld og de unge, som gerne vil noget mere og ro kaproning på eliteplan. | 01-2016 39

Struer Kajakklub

På weekendturen, som oprindeligt hed ”Mariager Fjord”, men som blev omdøbt til ”Tre fjorde på tre dage” da vind og bølger drillede. Her holdes der pause ved Skive fjord.

side af 40 – og klubben er i dag i højere grad en motionistklub end eliteklub, som arrangerer ture for medlemmerne og en lang række andre gode sportslige og sociale arrangementer. På eliteplan har klubben i dag et godt samarbejde med Kraftcenter Vest, men desværre er det tyndet lidt ud i de unge talenter, som klubben tidligere har huset – blandt andre Jimmy Bøjesen. Han havde stor succes på sprintlandsholdet og kvalificerede Danmarks båd til OL i London 2012 i 200 meter enerkajak. I dag satser klubben på Sigrid Bøgh Jensen, som er udtaget til U18-landsholdet og som i 2015 blev udtaget til Olympic Hope og nordiske mesterskaber, hvilket også gav medaljer med hjem. Desuden har Mads Holm Andersen netop opnået Team Danmark støtte under uddannelse. - Lige nu har vi ikke så mange børn og unge, som vi eksempelvis havde i 90’erne og starten af nullerne, hvor det boomede med en stor ungdomsafdeling. Derfor er vi nu begyndt at kigge på, hvordan vi kan tiltrække og fastholde de unge i klubben, forklarer formanden.

| 01-2016

Her i Struer har vi en fantastisk klub, som kan rumme alle aldre og som giver plads til både kap-, turog havkajak. Klubben er derfor meget åben for nye ideer om, hvordan de kan få skabt rammerne for en børne-ungeafdeling. - Vi planlægger i den forbindelse at invitere en konsulent fra DKF til Struer her til efteråret, når vi for alvor vil sætte fokus på arbejdet med at skabe et godt miljø for børn og unge. For vi håber, at DKF har et idekatalog og nogle erfaringer fra andre klubber, som de kan dele med os, siger formanden. Hygge og sociale tiltag - Overordnet vil jeg sige, at vi her i Struer har en fantastisk klub, som kan rumme alle aldre og som giver plads til både kap- turog havkajak. Så vi arbejder i bestyrelsen for at fastholde vores klub, som et godt og hyggeligt tilbud til kajaksportsudøvere i alle aldre – både de ældre, der ønsker at ro kajak for motionens skyld og de unge, som gerne vil noget mere og ro kaproning på eliteplan, siger Lisbeth Schönemann-Paul. Så selvom klubben nu har fået noget pa-

tina, er det stadig en meget aktiv klub, hvor der skabes en lang række gode aktiviteter for medlemmerne. Blandt andet masser af ture året rundt og sociale arrangementer i klubben, hvor der grilles om sommeren og arrangeres vinteraktiviteter i de kolde måneder. - Klubben har et meget aktivt tur-udvalg, som tager ud og kigger på nye lokaliteter møntet på fælles klubture. Blandt andet har vi en fast tradition med en skøn tur, som vi kalder ”Søer og Floder i Thy”. Det er en 25 kilometer lang tur mellem søerne og åerne i Thy mellem Ovesø og Ørum Sø. Den er meget populær, forklarer formanden. Men lige nu har klubbens bestyrelse travlt med at arrangere klubbens jubilæumsreception den 19. marts – og så bliver der i løbet af forår og sommeren sat skub i forhandlingerne mellem roklubben, kommunen og Struer Kajakklub om renoveringen og udbygning af området ved klubhuset.

Portræt

90 år og stadig aktiv i Struer Kajakklub Struer Kajakklub fylder i år 75 år – og der er især et klubmedlem, der glæder sig til dagen. Det er 90-årige Ove Høyer, der har været medlem af klubben i 74 år – og som stadig er aktiv roer. Tekst: Ann Kerol | Foto: Struer Kajakklub og Ann Kerol

2016 er et stort år for Struer Kajakklub på flere måder. Ikke nok med, at klubben selv kan fejre 75 års fødselsdag den 19. marts, så kunne et af klubbens mest markante medlemmer, æresmedlem og tidligere formand, Ove Høyer, den 26. januar fejre sin 90 års fødselsdag. Ove Høyer blev medlem af Struer Kajakklub blot et år efter den blev stiftet – nemlig i 1942 – og han har siden gjort sig bemærket på flere fronter og taget aktivt del i klubben og klublivet gennem årene. Han er stadig aktiv roer, selvom det selvfølgelig ikke bliver til så mange kilometer i kajakken, som i ungdommen, hvor han

blandt andet gjorde sig bemærket med at vinde klubbens kilometer-pokal hele 16 gange. Også i en sen alder kunne han følge med og vandt således Venø Rundt Pokalen som 70-årig, hvor han roede øen rundt 10 gange. - Klubben har altid været mit andet hjem. Da jeg som 16-årig meldte mig ind under krigen, så benyttede jeg og mine kammerater altid klubben her som et socialt fristed, og sådan har jeg faktisk haft det med klubben lige siden, forklarer Ove Høyer, der i årene 56-57 var formand for Struer Kajakklub og har fungeret som næstformand for klubben i 11 år.

Ove Høyer har altid været optaget af at bygge kajakker, og han byggede således sin første kajak som 15-årig – et år før han blev medlem af klubben. Og kajakbyggeriet har altid optaget ham, så det er blevet til et par stykker gennem årene. Ove Høyer er glad for at synge – så når han kommer ud på vandet i sin kajak er han kendt for at bryde ud i sang. - Lige nu venter jeg på, at vejret bliver lidt mildere, for så skal jeg da på vandet igen. Det bliver man aldrig for gammel til, lyder det friskt fra det gamle æresmedlem.

| 01-2016

PADDLER’S BOX

Sikkerhed – rul, redninger og påklædning ”Paddler’s box" Fire værktøjstemaer til bedre havkajakroning Tekst: Tue Olesen, OnAdventure | Foto: Martin Strunge, Best-Production.com

| 01-2016

DEL 4

I Magasinet Kano og Kajak, oktober 2015, handlede Paddler´s box om valget af havkajak – og om hvilket udstyr du vælger at tage med. Denne fjerde og sidste artikel i Paddler´s box-serien handler om rul, redninger og påklædning. Det er tre faktorer som kan blive afgørende for din sikkerhed – og samtidig er de afgørende for din komfortzone – niveauet for hvor krævende kajakture du sikkert kan begive dig ud på. Når du kæntrer, er det rul, redninger og påklædning der først og fremmest kommer på prøve. Klarer du testen? Læs videre og find ud af det. En tur i tidsmaskinen Zap! Tænk tilbage til dine første kajakture. Kan du huske, hvilket tøj du havde på, da du første gang roede ud på tur? Hvordan gik din første wet exit – og din første redning? Forsøgte du at rulle eller var det bare noget instruktør-showoff? Zap! Frem til i dag. Hvad er der sket med dit rul, dine redninger og din påklædning? Mon ikke der er kommet noget ro-tøj til, som holder dig mere varm og komfortabel. Du har med stor sandsynlighed lært mindst et par forskellige måder at komme tilbage i kajakken efter en kæntring – og måske et rul der sparer dig for svømmeturen. Zap…frem til turen i forårskoldt vand, hvor din kajak vender bunden i vejret. Du sidder inden i. Du er langt hjemmefra. Hvad gør du? Hvilke konsekvenser får det? Reality check Det giver pote at være i trygge og beskyt-

tede omgivelser med varmt vand (eller masser af tøj), når der skal læres nyt: Vi lærer hurtigt, og vi mærker fremskridt – fordi vi er komfortable. Men virkeligheden vi ror rundt i, er ofte mere krævende end der hvor vi i første omgang trænede rul og redninger. Vil du vide hvor godt dine rul, redninger og påklædning virker? Så er det tid til at give dig selv et reality check. Her er fem udfordringer: 1. Din kajak er lastet, som du normalt har den, når du ror tur. 2. Du er træt sidst på turen, efter den 8. redning og nogle bugseringer. 3. Vandet er koldt. Om vinteren – ned til frysepunktet. 4. Der er vind og bølger. 5. Der er brækkende bølger/surf – og måske endda strømmende vand. Pres på med overskuelige konsekvenser Du har nok spottet det: Sværhedesgraden stiger, jo længere du kommer i listen på dit reality check. Det er din vurdering og din beslutning, hvor langt du vil gå. På visse færdigheds- og instruktørkurser bliver du helt bevidst presset for at skabe udvikling og teste, hvor niveauet ligger. Men du kan sagtens øge kravene – lige som du kan skrue op for distancen eller tempoet på dine løbeture eller skrue op for belastningen i din styrketræning i takt med, at du bliver bedre. Når du på den måde skal træne mere udfordrende teknikker, er det afgørende at konsekvenserne er overskuelige. Et sted, hvor det er hurtigt at komme i land, hvor landingen er ufarlig og hvor der et sted i læ at skifte til tørt tøj og få varmen. Og samtidig et sted, hvor du kan få fat på din kajak igen, hvis den driver fra dig.

| 01-2016 43

Paddler’s box

Jo større udfordringer du opsøger, des vigtigere bliver det at tænke konsekvenserne igennem. Skarpe saltvandsrul Der er en verden til forskel fra at rulle i svømmehallens trygge rammer til at kæntre uforberedt i koldt vand, vind og bølger, og per refleks rulle op. Påvirkningen fra vind og bølger samt kajakkens last kan gøre det sværere, men mest af alt er det en mental udfordring at bevare roen. Din udvikling starter derfra, hvor du er nu: Det kan du gøre i svømmehallen: 1. Rul til begge sider. 2. Rul op fra uvante situationer – pagajen i én hånd, få en makker til at give dig pagajen under vandet, rul med en halv split-pagaj du tager frem fra fordækket under vandet. 3. Rul med tur-lastet kajak og i dit almindelige rotøj (handsker, pagajluffer mv.) 4. Drop næseklemme, ørepropper og svømmebriller. 5. Rul med lukkede øjne. 6. Skift mellem reservepagaj og din primære pagaj. Flyt ud i saltvand, og fortsæt træningen: 7. Rul i gradvist koldere vand. 8. Rul i vindpåvirket vand og mindre bølger. 9. Rul i strømmende vand og brænding.

Om Tue Tue er DKF Instruktør 3, BCU 5* Sea Leader og har roet havkajak siden 2004. Tue driver OnAdventure.dk, og underviser på alle niveauer fra begynder til EPP4. For dig der gerne vil udvikle din havkajakteknik, tilbyder Tue online teknikkurser via medlemssiden ”Klub Kajakenergi”. Se mere på: www.onadventure.dk og www.kajakenergi.dk

| 01-2016

Rutinerede redninger Vind og bølger bliver din primære udfordring, når dine redninger skal flyttes ud i realistiske og krævende omgivelser. Sekundært bliver tempoet vigtigt, specielt når vandet er koldt. Kunsten at lave en rutineret redning er at skynde sig langsomt, så du ikke fumler og laver fejl – og samtidig, tænke over om din teknik indeholder overflødige bevægelser, som du kan fjerne og dermed spare tid. I denne artikel sætter vi fokus på selvredningerne som en personlig færdighed. Mindst lige så mange ord kunne skrives om, hvordan makkerredninger kan gøres bedre. Der er grundlæggende tre varianter: 1. Re-entry & rul. 2. Cowboy-redning. 3. Selvredning med paddle float.

Paddler’s box

Den gyldne regel for redninger er Keep It Simple. Det er okay at tænke ud af boksen, specielt når du ikke længere er begynder. Undgå alle de overflødige bevægelser – skær ind til kernen af opgaven, og spar dig selv for unødvendig tid i vandet. Langt de fleste introduceres til paddlefloat’en som hjælpemiddel som det første. Det er også den mest tidskrævende og langsommelige redning. Ikke desto mindre har paddlefloat-redningen den berettigelse, at den sikrer en god balance. Og den kan bruges strategisk: Fejler du et re-entry og rul eller en cowboyredning, er det paddlefloat-redningen, du falder tilbage på. Et enkelt tip: Brug checklisten fra afsnittet ”Reality Check” tidligere i denne artikel, når du skal træne dine redninger. Passende påklædning Er kajakroning primært en våd eller tør sport? Det veksler afhængigt af aktivitet og årstid. Fleksibilitet er vejen frem – lad os kigge på forskellige scenarier: • De første kajakture: Tages ofte i lånt ro-tøj eller hvad du har på lager af brugbart sportstøj. • Surf, bølger og rul: Hellere for meget tøj end for lidt: Du bliver våd alligevel. • Den korte kystnære tur i godt vejr (og konkurrencen): Nok til lige netop at holde varmen. Du ror tæt på land og kan skifte til mere tøj undervejs – og tage et ekstra lag på i pauserne. • Koldt, blæsende og vådt vejr: Tid til at pakke dig vindtæt ind og bruge hætte, hue og vanter. • Langturen med større kryds: Komforten er vigtig, og du skal kunne befinde dig godt i tøjet i mange timer – også selv om det bliver fugtigt.

• Overnatningsturen: Hurtigt tørrende tøj er en klar fordel. Hvis du endelig skal hoppe i vådt tøj, så er ”vådt og varmt” vejen frem. Der er med andre ord brug for at være fleksibel, hvis du vil øge dine muligheder. Der er én investering, som jeg anbefaler alle der vil noget med deres havkajakroning: Det er den bedste allround-påklædning for havkajakroere – nemlig tørdragten – kombineret med lag-på-lag af varmt tøj. Den er gangbar i mindst ni ud af årets 12 måneder, hvis du er er god til at justere de isolerende lag, som du tager på inden under. Udvalget er stort i de danske grejbutikker – tjek det ud! Skal du opholde dig meget i surf og bølger, er der ingen vej uden om en kvalitetssurfer-våddragt med lange ærmer – den er smidig, og holder dig varmere end en tørdragt typisk kan, hvis den passer rigtigt. Kombinationen af en rojakke og en tre-fire mm neopren-longjohn er en klassiker – justerbart, men mest til brug når du ved, at dine svømmeture bliver få og korte. Og bliver longjohn’en først for alvor våd på en kold dag uden for sommersæsonen, bliver det en udfordring at holde varmen. Hoved, hænder og fødder kan dækkes ind med fleksible kombinationer af hætter, handsker, luffer og sko/støvler. Og husk: Dit rotøj er en investering, som udgør din sikkerhed og giver dig så mange gode oplevelser i og på vandet. Og når du bruger dit ro-tøj, slider du jo ikke på dit land-tøj! Sikkerheden på spil Rul, redninger og påklædning er en samlet pakke, der skal passe til de krav, som dine

kajakture stiller. Der er ikke et facit med to streger under, og når du justerer på én af de tre færdigheder, skal de andre to tænkes ind i billedet. Det du lærer, skal automatiseres til at sikre færdigheder, der også virker i en reel tur-situation. Det sker bedst, når forholdene er krævende, og du er under et større fysisk og mentalt pres – men med overskuelige konsekvenser. Gi’ din makker et high-five og kom på vandet – gør det sjovt at flytte grænserne, et skridt af gangen og med højt humør. Det er din egen sikkerhed der er på spil! God kajaksæson i 2016 – vi ses på vandet!

Paddler’s box – et overblik Paddler’s box artiklerne har nu været rundt om fire emner, der gavner din kajakroning. Du finder dem i følgende udgaver af Magasinet Kano og Kajak: • Maj 2015: Havkajakroerens fundament – om kropsholdning, kontakt, kraftoverførsel, føling og fleksibilitet. • August 2015: Bliv aktiv med kroppen: Kantkontrol, balance og trim. • Oktober 2015: Havkajakken – din arbejdshest på vandet. • Januar 2016 (denne artikel): Rul, redninger og påklædning.

| 01-2016 45

MILJØ

Bliv miljøven

Din hjælp gør forskellen Naturen er uundværlig for en kano- eller kajakroer, og det er vigtigt, at der sættes hurtigt ind ved eventuelle problemer. DKF vil gerne invitere alle medlemmer til at være med i netværket, som holder øje med miljøet og arbejder for vores alle sammens adgang til vandet. Tekst: Irene Lauridsen, udviklingskonsulent DKF | Foto: DKF

Hvad er en miljøven? Der er mange måder at være en miljøven på. Dit arbejde med miljøet vil blandt andet afhænge af, om du vil deltage i bestyrelses- eller Friluftsrådets netværk, om du vil formidle miljøviden videre til andre i klubben, eller om du er en handyman, som vil hjælpe klubben med at blive energisparende.

| 01-2016

Alle kan være med til at skabe bedre rammer for natur og miljø omkring din klub. Hvordan kommer man i gang? Her er nogle forslag til at starte som miljøven: • Meld dig ind i DKFs miljønetværk: DKFs miljønetværk er meget aktivt i arbejdet med at beskytte ikke kun naturen og

vandets kvalitet, men også roernes adgang til vandet. Som repræsentant for DKF kan du deltage i Friluftsrådets arbejdsgrupper. Her får du alt at vide om, hvad din kommune planlægger i forbindelse med adgang til vandet og etablere friluftsfaciliteter.

Miljø

Det er vigtigt at vise klubbens børn og unge, at miljøet er noget, vi skal passe på.

• Meld dig i kommunens brugerråd: Her har du mulighed for at påvirke kommunens arbejde inden for bestemte områder. • Meld dig ind i klubbens bestyrelse: Her kan du præge din klubs miljøarbejde: Skal I arbejde for at være mere energiøkonomiske? Vil klubben være værter for kurser om naturformidling fra en kajak? Informere på skilte eller plakater, om den natur, man kan opleve i jeres område? Søge Grøn Klub Pris for 10.000 kr. til klubben? • Giv en hånd i klubben, når der arbejdes med isolering, vandsparende teknologi, installation af solceller mm. • Hold “naturaftener”, hvor I bestiller en naturvejleder til at komme og fortælle om den nærliggende natur, måske i vintermånederne, mens I venter på varmen. • Tag de unge i klubben på en “safari” tur, hvor I viser dem dyrene og planter tæt på klubben.

Hvorfor er miljøarbejde vigtig? Mange flere danskere vurderer, at miljøarbejdet er vigtigt. Det kan skyldes den økonomiske krise og jagten på vækst, som af nogle opleves som en tilladelse til at forurene mere for at skaffe en økonomisk gevinst. Et eksempel på det er de nye akvakulturprojekter, som skyder op langs kysten og rundt om de danske øer, uden at der er en kontrolinstans, som kan sikre, at forurening ikke stiger eller breder sig til vandet. Miljøarbejde i klubben er vigtig, fordi man kan opnå store besparelser i el- og varmeregning, som giver mulighed for at investere flere pengene i medlemmernes uddannelse, en tur sammen til udlandet eller andre spændende udviklingsprojekter. Det er også vigtigt at vise børn og unge, at miljøet er noget, vi skal passe på, og at naturen rundt om klubben ikke kan tages for givet. Klubberne har historisk været med til at forme ungdommens værdier og principper. Hvad får jeg ud af det? En miljøven vil altid have indflydelse på, hvordan klub eller kommune planlægger deres miljøindsats. Du er med til at bestemme, hvilke faciliteter der skal investeres i, og hvilke områder, der skal være lukket for sejlads osv.

Du får fra DKF en invitation til et årligt miljøseminar, hvor du får mulighed for at drøfte dit arbejde med andre miljøvenner og høre, hvad der rører sig i de andre klubber. Vi flytter seminaret til forskellige steder i landet hvert år. Vi besøger den lokale klub, som fortæller om successer eller om de udfordringer, de oplever i forbindelse med havnebyggeri, samarbejde med kommunen eller når de søger penge til at gøre klubhuset mere energibesparende. Seminaret er med en overnatning, og det giver plads til spændende samtaler til langt ud på aftenen. Som medlem af Friluftsrådet kan du få studieture til forskellige steder i landet, mulighed for at designe fremtidens friluftsliv i samarbejde med andre sportsgrene og meget stor politisk viden om, hvordan naturen planlægges på nationalt niveau. Desuden er der mulighed for at søge fonde og puljer, som er med til at gøre klublivet sjovere og grønnere. Meld dig ind! Hvis du er klar til at deltage i arbejde for et renere miljø, send en mail til Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk

Friluftsrådet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger. Friluftsrådet består lokalt af 23 kredse, der hver omfatter 1-8 kommuner. I kredsene arbejder mere end 200 frivillige engageret og målrettet for at skabe endnu bedre rammer for friluftslivet.

| 01-2016

PADLEØKONOMI

Padleøkonomi

Skal du padle med en bestemt tagfrekvens i maratonkajakroning for at forbedre din padleøkonomi?

Er det muligt at padle med en fordelagtig tagfrekvens (tag pr. minut) under langdistancekajakroning? Og kan man øge sin præstationsevne ved at følge en bestemt tagfrekvens under maratonkajakroning, hvis der ses bort fra andre parametre som taktik, konkurrenter, overbæringer osv. Det var hvad seks studerende fra Aalborg Universitet brugte 4 måneder og deres semesterprojekt på at undersøge. Tekst: Anders Boutrup Pedersen, Jakob Andersen Molbech, Jesper W. Larsen, Kent Klitgaard, Marks Esbjørn Sloth og Søren Gam Foto: Silkeborg Kajakklub

I sprintkajak handler det om at påføre båden højeste mulig hastighed på kortest tid, og opretholde denne hastighed. Dette stiller store krav til udøverens anaerobe og aerobe energisystemer, hvorimod der i langdistancekajak primært arbejdes aerobt. Derfor er det essentielt i langdistancekajak at udøveren har et højt maksimalt iltoptag (VO2max), kan arbejde med en høj procentdel af sin VO2max før mælkesyretærsklen indtræffer og har en god padleøkonomi. I artiklen vil der være fokus på padleøkonomien. Padleøkonomi relaterer sig til, hvor energieffektive udøveren er, og det kan måles ved at se på forholdet mellem nyttiggjort energi og det totale energiforbrug. Selv små forbedringer af padleøkonomien vil medfører at udøveren kan spare relativ meget energi under et langt løb, som i teorien vil kunne anvendes senere. Flere faktorer såsom teknik og tagfrekvens kan påvirke

| 01-2016

padleøkonomien, men er meget begrænset undersøgt inden for det videnskabelige felt. Hvordan blev tagfrekvensens betydning for padleøkonomi undersøgt? Der er i den videnskabelige forskning ikke tidligere undersøgt hvordan tagfrekvensen påvirker udøverens padleøkonomi, samt om det er fordelagtigt at udøveren vælger sin egen selvvalgte tagfrekvens frem for en anden tagfrekvens. Derfor havde undersøgelsen til hensigt at undersøge følgende: 1. Tagfrekvens 65-, 75- og 90 betydning for padleøkonomien målt i energieffektivitet 2. Om den selvvalgte tagfrekvens er mere energieffektiv end de tre fastlagte tagfrekvenser Elleve kajakroere fra Super Kraftcenter Silkeborg deltog i to tests over to dage. På

dag 1 fik kajakroerne målt deres maksimale iltoptag (VO2max) på kajakergometeret, og på dag 2 blev padleøkonomien målt for de fire tagfrekvenser. Testen blev gennemført ved at kajakroerne padlede i syv minutter ved hver kadence med en konstant arbejdsintensitet svarende til 60% af den arbejdsintensitet de var i stand til at padle ved under Vo2max-testen. Hvad viste undersøgelsen? Undersøgelsens resultater viste at tagfrekvensen havde en betydning for kajakroernes padleøkonomi. Ud fra statistisk analyse blev tagfrekvens 65 fundet den mindst energieffektive tagfrekvens, hvor kajakroerne kun var i stand til at omsætte 9.7% ± 2.5 til nyttiggjort energi ud af det totale energiforbrug. Kajakroerne var signifikant mere energieffektive ved tagfrekvenserne 75, 90 og den selvvalgte tagfrekvens (10.8% ± 2.3,

Padleøkonomi

10.6 ± 3.2 og 10.8 ± 2.9). Der var ingen signifikant forskel mellem tagfrekvenserne 75, 90 og den selvvalgte tagfrekvens, dog var der en tendens til, at kajakroerne havde det mindste energiforbrug ved den selvvalgte tagfrekvens som lå omkring 67 tag/min. Hvorfor har tagfrekvensen betydning for padleøkonomien? Der kan være flere forklaringer på hvorfor der er forskel på padleøkonomien ved forskellige tagfrekvenser ved konstant arbejdsintensitet. En mulig forklaring kunne være at tagfrekvensen påvirker musklernes arbejdsbetingelser, og derved resulterer i at kajakroernes energieffektivitet er forskellige ved de fastlagte tagfrekvenser. Ved tagfrekvens 65 skal kajakroeren yde en større kraftudvikling pr. tag for at kunne opretholde en arbejdsintensitet svarende til 60% af VO2max, sammenlignet med tag-

frekvens 90 hvor der er flere, men mindre kraftfulde tag. Ved tagfrekvens 65, kan det betyde at kajakroeren rekrutterer flere af de hvide (eksplosive) type II muskelfibre, som er mindre energieffektive. Derfor skal kajakroeren yde en relativ større kraftudvikling pr. tag sammenlignet med de andre tagfrekvenser. Ved tagfrekvens 75- og 90 er den relative kraftudvikling pr. tag mindre, hvilket giver bedre forudsætninger for at de røde (langsomme) type I muskelfibre. Derved minimeres energiforbruget, idet type I muskelfibrene er mere energieffektive, som kan forklare hvorfor at tagfrekvens 75- og 90 er signifikant mere energieffektive end frekvens 65. Disse resultater giver anledning til et nyt spørgsmål: Hvorfor er der en signifikant forskel mellem den selvvalgte tagfrekvens som i gennemsnit lå på 67 tag i minuttet og frekvens 65? Samt hvorfor er frekvens

75- og 90 ikke mere energieffektiv end den selvvalgte tagfrekvens da den minder om frekvens 65? Svaret kan være ganske simpelt, men de bagvedliggende fysiologiske og biomekaniske årsager kan være meget kompliceret at måle og har været udenfor undersøgelsens rammer. Det logiske svar er at den selvvalgte tagfrekvens tilgodeser kajakroernes naturlige bevægelsesmønster (teknik) og rytme, derved vil aktiveringerne og de-aktivering af musklerne foregå mere effektivt. Det vil betyde at mindre energi vil gå tabt i ineffektive bevægelser, men det er ikke ensbetydende med at flere type I fibre vil blive rekrutteret ved den selvvalgte tagfrekvens sammenlignet med de øvrige tagfrekvenser. Ligeledes kan det være sværere at følge en fast tagfrekvens end den selvvalgte, hvilket kan resultere i at kajakroeren konstant skal justere tagfrekvensen op

| 01-2016 49

Padleøkonomi

og ned. Det kan medføre at bevægelsesmønstret bliver mindre effektivt og mere energi derfor går tabt, da kajakroeren er nødt til at justere kraftgenereringen, for at overholde de fastlagte tagfrekvenser. Resultaterne af undersøgelsen tyder på at det er sværere for kajakroerne at opretholde et effektivt bevægelsesmønster ved tagfrekvens 65 da nyttevirkningen er signifikant mindre end ved de øvrige tagfrekvenser. Ved tagfrekvens 75 og 90 er det nemmere at opretholde den fastlagte tagfrekvens, da det kræver en mindre korrektion i kraftgenerering pr. tag for at opretholde den pålagte tagfrekvens, og derfor er der ikke nogen forskel i padleøkonomien sammenlignet med den selvvalgte tagfrekvens. Ud fra undersøgelsens resultater kan der ikke konkluderes noget entydigt i forhold til valg af tagfrekvens under maratonkajak, men det kan tyde på at den selvvalgte

tagfrekvens vil være fordelagtig at vælge, fordi den er lige så energiøkonomisk som frekvens 75- og 90. Disse resultater stemmer overens med Martin Hald og Jarl Pors Jakobsen resultater om at den mest energieffektive tagfrekvens var omkring de 69 tag i minuttet med en nyttevirkning på 11.1% (se Magasinet Kano & Kajak – nr. 1 – februar 2011). Anbefalinger Det kan tyde på at den selvvalgte tagfrekvens er den mest optimale at anvende, fordi den er ligeså økonomisk som de mest effektive af de fastlagt tagfrekvenser (75 og 90), og derfor er der ikke umiddelbart nogen grund til at ændre tagfrekvens for at forbedre ens padleøkonomi. Endvidere vil kajakroerne ikke skulle bruge energi på at fokuserer på deres tagfrekvens under træningen og konkurrence, og kan derfor rette

deres fokus mod andre områder såsom; teknikoptimering, opbygning af fysisk kapacitet, mental kapacitet osv. Til forbedring af padleøkonomien anbefales det at læse artiklen ”HVORFOR skal man ro i frekvens 66-68 i E1?” skrevet af Jarl Pors Jakobsen som er udgivet i Magasinet Kano & Kajak – nr. 1 - februar 2011. Ved yderligere interesse, samt spørgsmål kan originalartiklen over undersøgelsen mailes ved henvendelse på e-mail til Jmolbe12@student.aau.dk

Resultaterne af undersøgelsen tyder på at det er sværere for kajakroerne at opretholde et effektivt bevægelsesmønster ved tagfrekvens 65 da nyttevirkningen er signifikant mindre end ved de øvrige tagfrekvenser.

Padleøkonomi

Tagfrekvens og effektivitet 13 12.5

Energieffektivitet (%)

12 11.5 11 10.5 10 9.5 9 8.5 8 7.5 7 65

Tagfrekvens (tag pr. minut) 50

| 01-2016

Selvvalgt kadence (67)

Padleøkonomi kan bl.a. bestemmes ud fra, hvor energieffektiv udøveren er. Energieffektivitet kan beregnes ved at se på forholdet mellem nyttiggjort energi (Joule) og det totale energiforbrug (Joule), hvor energieffektiv udtrykkes i %. Den nyttiggjorte energi er den energi som udøveren er i stand til at påføre ergometeret eller kajakken, og den resterende energi går til kroppens forskellige funktioner, varmeudvikling og energitab pga. ineffektive bevægelser.

KORT & GODT

Kort & godt

Læs vejret ”Når det regner fra cumulusskyer, så kommer regnen kortvarigt i byger – ofte sammen med kraftige vindstød.” Det og meget mere, kan du læse i pjecen fra Søsportens Sikkerheds Råd: Værd at vide om vejr og bølger. Se den på kano-kajak.dk eller bestil den på soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger Søen S eleme ntær

e færd SelSr egler

www. soesp

ort.d k

Kort til den svenske skærgård Går kano- eller kajakturen til Sverige, så kan du på kartor.eniro.se/ downloade gratis søkort til turen. God tur.

Årsmøderepræsentanter

DM Havkajak Dette års DM Havkajak i RUL OG TEKNIK bliver afholdt på Svendborg Sund. Det bliver arrangeret af Troense Kajakklub og Svendborg Kajakklub. Vi glæder os til at se jer den 27.-28. august 2016. Invitationen kommer ud 1. juni. DM Havkajak Maraton afholdes under Kronborgløbet af Kajakklubben, Krogen i Helsingør den 21. august. Invitation kommer senere. Følg med på facebook.

Tre uger før DKF’s årsmøde, der afholdes 10. april i Idrættens Hus i Brøndby er det jf. DKF’s love sidste frist for at indsende en fortegnelse over klubbens repræsentanter til årsmødet. Det sker ved at tilmelde klubbens repræsentanter til årsmødet på kanokajakkurser.dk. Det er gratis at deltage på Årsmødet.

Har du udstyr til overs? Har du polokajakker, turkajakker, havkajakker, SUP-boards – hvad som helst, som du vil låne ud – så kan det være en stor hjælp for vores nystartede klub i Præstø. Med 100 medlemmer og en bar mark, så er al hjælp velkommen. Skriv til dem på deres facebookside: facebook.com/Praestopaddleclub/ | 01-2016

Jantex professional paddles er fremstillet af 100% carbon af det bedste composit materiale på markedet i en nøje kontrolleret højteknologisk produktion.

Foto: Jens Thybo

JaNtEx BEta RIO

JaNtEx Gamma RIO

Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god trækfase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.

Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 215g

Areal: 740 cm

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

Areal: 720 cm2 NY StR.

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 228g

Areal: 740 cm2

SmaLL

LxB: 480x158 mm

Areal: 700 cm

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

Areal: 680 cm2 NY StR.

SmaLL

LxB: 480x158 mm

BaBY

LxB: 470x155 mm

Areal: 600 cm2

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

Vægt: 200g

Vægt: 190g

Dansprint apS

Tel.

+45 4469 8800

mail@dansprint.com

Strandmarksvej 27C

Mobil

+45 2011 8800

www.dansprint.com

DK-2650 Hvidovre

Fax

+45 4469 8880

Areal: 720 cm2 NY StR. Vægt: 240g

Areal: 700 cm2 Areal: 680 cm2 NY StR.

indoor-outdoor