8799 kano & kajak 01 2017 web (1) (1) by Dansk Kano og Kajak Forbund

ET MAGASIN

Nr. 01· Marts 20

Sikkerhed på vandet FRA SIDE 19

ma Stort te ANMELDE

LSE

EvoLite liggeunderlag

Nu vinder Ali guld til Limfjorden SIDE 06

Kajaksurferne vil til VM som landshold

Når sikkerhedsgrejet svigter

EVENTYR · MILJØ · TRÆNING · SURF · POLO · KORT NYT www.kano-kajak.dk

Emma søger legekammerater i surfski

Ole Torp Dansprint ApS. Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre 2

| 01-2017

Phone: +45 44 69 88 00 Mobile: +45 20 11 88 00 Web: www.dansprint.com

www.nelo.eu nelo@nelo.eu facebook.com/nelokayaks

Indhold 06 Nu vinder Ali guld til Limfjorden

Det har betydet alt for mig og min integration, at jeg er blevet så godt modtaget her i klubben.

10 DKF´s kampagne ”Jeg passer på vores vand” lanceres i Fredericia 11 Miljøseminaret: Den gode inddragelsesproces på havnen

12 Kajaksurferne vil til VM som landshold 15 Konkurrence for sjov 16 Skovshoved får polo-turnering i verdensklasse 19 TEMA: Alarm 22 TEMA: Tanker om sikkerhed 24 Kort & godt om: Sikkerhed 25 TEMA: Når sikkerhedsgrejet svigter 26 TEMA: Nybro-Furå og Gjensidige er det perfekte match 27 TEMA: Stormflod – en del af fremtidens vejr 28 Kort & godt om: Sikkerhed

ANMELDE

LSE

EvoLite liggeunderlag

i dette

29 Vejle Kajakklub vinder World Paddle Awards 30 EvoLite fra legendariske Therm-a-Rest 32 Emma søger legekammerater i surfski 35 Kort & godt 36 På god kurs mod Tokyo 39 ATK Træning: Fra vinter til forår 42 Så kom prøven til Instruktør 2 44 Det sker

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 01 · Marts 2017

46 Kajak Centrum på ny 48 Kajak ad pommern til 51 Kort & godt

Skovshoved får poloturnering i verdensklasse I juni er Skovshoved Roklub vært for ECA Cup.

Vejle Kajakklub vinder World Paddle Awards Vejle Kajakklub og arkitekterne bag vandt i kategorien ”Industry Professional” of the year 2016.

Kajak ad pommern til Store kajakog naturoplevelser venter tæt på dig i det polske Pommern.

35 Tidsstraf til skovsvin ! | 01-2017

LEDER

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf 4326 2094 Åbningstid Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Mod lysere tider

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Temaet for dette magasin er sikkerhed. Sikkerhed for menneskeliv og sikkerhed for vores huse og grej. Ulykker af enhver art skal søges undgået. Det er alles ønske, men vi skal til stadighed arbejde med det for at blive bedre.

Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk

Det er første forårsmåned, og rigtig mange klubber har standerhejsning i sidste weekend af måneden. Ved standerhejsninger bliver der ofte manet til forsigtighed, for vandet er stadig meget koldt. Hører vi efter? Ja, mange gør heldigvis, og nogle gør ikke. Nogle er så dygtige roere, at de ikke vælter i utide, de kan sagtens ro i t-shirt og shorts for luften er dejlig lun. Men flere historier viser, at selv de rigtigt dygtige kan vælte. Læs inde i bladet om både René Holten Poulsen og Birgit Pontoppidan.

Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk

Nu er det ikke bare kulde, der er en fare for kajakroere, vi kan også drukne af mange forskellige årsager. ”Jeg kan sagtens ro en tur, for jeg er forsigtig”. Det udsagn har vi alle hørt.

Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf 7584 1200 www.mediegruppen.net

Men ved vi, hvad det er, at vi skal være forsigtige/opmærksomme på? ”Strop-historien” her i bladet har vist givet mange en ”uha, det har jeg ikke lige tænkt på”-oplevelse. Jo flere, der indberetter nærved hændelser til forbundet, jo flere cases får vi at diskutere rundt i klubberne, jo klogere kan vi blive af andres erfaringer.

Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontak@vendemus.dk

Vi skal have viden om det rigtige. Som Grønspættehåndbogen skriver: Vær beredt! Vores liv kan ikke erstattes! Det kan vores huse og grej heldigvis. Forbundets aftale med forsikringsselskabet Gjensidige giver god anledning til at tjekke både egne og klubbernes forsikringer. Og er der nogle tiltag, der kan gøres for at imødegå skader, så kom i gang.

Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 20.000 ex.

Rigtig god læselyst og sæsonstart. Husk: Vær beredt.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

MG 8799

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

God læselyst! Bolette Fokdal, 2. Næstformand, DKF

Kano & Kajak Butikken Besøg Danmarks største kajakbutik Kæmpe udvalg i udstyr og hundredvis af både

Butikken, der hjælper dig på vandet :-) kajak.dk Find butikken:

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2860 Søborg Tlf 3990 8989

Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00 - 17.30 Lørdag kl. 10.00 - 16.00

PORTRÃ&#x2020;T

Nu vinder Ali guld til Limfjorden Tekst: Ann Kerol | Foto: Kim Thomsen, Ann Kerol

| 01-2017

Portræt

Det har betydet alt for mig og min integration, at jeg er blevet så godt modtaget her i klubben, som jeg ser som mit andet hjem.

Den iranske flygtning, Ali Bajelan, har på flere måder vist sig at være et godt aktiv for Kano og Kajakklubben Limfjorden. Sidste år vandt han to danske seniormesterskaber i kapkano hjem til klubben, og han lægger næsten hver dag et stort arbejde i klubben som frivillig. Vi møder den iranske flygtning Ali Bajelan i klubhuset i Lindholm en kold og trist februardag – et vejr, der kan tage humøret fra enhver. Men ikke fra Ali, der møder os med et stort smil og på godt dansk hilser os velkommen. For selvom Ali kun har været i Danmark i et år og tre måneder, så taler han faktisk et forståeligt dansk allerede. Den 26-årige Ali fik kontakt til Kano og Kajakklubben Limfjorden ret hurtigt efter, han kom til Danmark og fik ophold på asylcenteret i Brovst. For tre måneder siden fik han asyl og er nu flyttet til Aalborg, hvor han er startet på danskkursus og kommet tættere på klubben, der har været hans andet hjem, siden han kom til Danmark. Iransk mester i kano Det er ikke helt tilfældigt, at Ali søgte medlemskab i Limfjorden, for siden han var dreng, har han roet kano i sin hjemby Teheran. Han blev for seks år siden så god, at han kom på det iranske landshold, hvor han opnåede mange flotte resultater; fem år i træk blev han iransk mester i 200 og 500 meter enerkano, guld i toerkano på 1.000 meter blev det også til, og i 2013 blev han asiatisk mester – hvilket svarer til at vinde EM for os. – Det rykkede jo i mig for at komme ud og ro kano igen. Så via netværk på de sociale medier kom jeg i kontakt med Emil Kræmer fra Silkeborg. Han henviste mig til Limfjorden, som han mente ville være en god klub for mig, og som ikke lå for langt fra Brovst, fortæller han.

På den baggrund tog Ali en snak med sin kontaktperson på asylcenteret, og det var ham, der henvendte sig til klubben, hvor Ali blev medlem i december 2015 og hurtigt faldt til i en gruppe med seniorkajakroere, som trænings- og aldersmæssigt matchede godt til ham. Hoppede af til Tour de Gudenaa Ali kom ikke alene til Danmark. Han var flygtet fra Iran sammen med sin kammerat på det iranske landshold, den 21-årige kajakroer Afshen, der blev medlem i Limfjorden samtidig med Ali. Det var også gennem kano- og kajaksporten, at de to iranske landsholdsroere så muligheden for at flygte fra Iran, hvor det blev mere og mere farligt for dem at opholde sig, fordi de tilhører det stærkt forfulgte mindretal af kristne i landet. – Vi så muligheden for at hoppe af i Danmark, da vi kom hertil for at deltage i Tour de Gudenaa i september 2015. Men i stedet for at deltage i stævnet, tog vi straks toget til Frankrig. Efter en måned i Frankrig kom vi tilbage til Danmark, hvor vi søgte om asyl, og derefter blev vi sendt til asylcenteret i Brovst, fortæller Ali. Både Ali og Afshen stortrives i Danmark og har planer om at videreuddanne sig – Ali er uddannet elektriker, og han vil gerne fortsætte ad det spor, fortæller han. Faldet godt til Ali og Afshen er også faldet godt til i klubben, mener træner Kent Klitgaard.

| 01-2017

Portræt

Træner Kent Klitgaard og Ali Bajelan er glade for donationen fra Spar Nord.

– Allerede fra dag ét var de begge meget åbne, og de sagde som det første, at de gerne ville tale dansk med os, så de kunne lære sproget. Så det at være medlem i en klub med alt det, som hører med, ikke mindst på det sociale plan, har de begge to lært og taget til sig meget hurtigt, siger han. Mens Ali og Afshen stadig boede på asylcenteret i Brovst, tog de bussen ind til Aalborg næsten dagligt. En tur på over en time. – De har siden de blev meldt ind ikke forspildt en chance for at deltage i træningen og mange af vores sociale aktiviteter i klubben. Og Ali tager sig også rigtig godt af de unge, der ser op til Ali, som den dygtige kanoroer, han er, og som de kan lære meget af, siger Kent. Også Ali er glad for alt det, han får tilbage som medlem af klubben og det fællesskab, som han er blevet en del af. – Det har betydet alt for mig og min integration, at jeg er blevet så godt modtaget

| 01-2017

Vores arbejde har båret frugt. Vi har netop modtaget 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden, som er blevet suppleret med et beløb fra klubben og et tilskud fra en anden fond.

her i klubben, som jeg ser som mit andet hjem. Jeg er bare så glad og taknemmelig for det, klubben gør for mig, siger han. Guld til klubben Selvom klubben også rummer kanoroere, så havde den kun en gammel kapkano til udlån, da Ali blev meldt ind. Men på trods af det knap så gode udstyr set med eliteøjne, kunne Ali sagtens følge med gruppen af kajakroere, når de var ude på vandet. Men så skete der noget. – Til Spring Regatta sidste år kom vi i kontakt med 361 Kano og Kajakklub, hvor

de har et helt andet og større miljø for kanoroere. Her fik vi tilbud om at købe en brugt, men bedre kapkano til Ali. Det var også den, han roede, da han vandt de to danske seniormesterskaber, siger Kent. Forud for Alis deltagelse i DM havde klubben søgt dispensation gennem DKF, og Kent håber, at den dispensation kan forlænges, så Ali også kan blive tilmeldt DM i år. – Det er jo en udfordring, at Ali ikke er dansk statsborger, for vi vil da fra klubbens side gerne arbejde på at få ham på det danske landshold. Der er selvfølgelig flere

Portræt

ting i det, som vi skal have undersøgt, men der er jo ingen tvivl om, at Ali har evnerne, og at han er en rigtig god kanoroer, siger Kent. Indkøb af ny kapkano Med Alis flotte præstationer er der fra klubbens side nu kommet lidt ekstra fokus på kano. Derfor har klubben på det seneste søgt midler i forskellige fonde, så der kunne blive råd til at købe en spritny kapkano. – Og vores arbejde har båret frugt. Vi har netop modtaget 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden, som er blevet suppleret med et beløb fra klubben og et tilskud fra en anden fond. Men Spar Nord Fondens sponsorat udgør godt halvdelen af indkøbsprisen af den nye kapkano, som vi allerede har købt, fortæller Kent. Sponsoratet blev tidligere på året overrakt af Spar Nord Nørresundbys kundechef Susanne Lykke og bankrådsformand Søren Kjeldgaard Stenstrop.

Indenfor kajaksporten har Limfjorden gennem de 20 år, som klubben har eksisteret, vundet mere end 100 danske og nordiske mesterskaber samt deltaget ved EM og VM, hvor klubben også har høstet medaljer. I 2016 kunne klubben tillige stille med en deltager til OL – nemlig Amalie Thomsen.

– Så vi er glade for, at vi nu har fået mulighed for at deltage på højt niveau indenfor kapkano. Vi er meget stolte over Alis to danske seniormesterskaber, og med indkøbet af den nye kapkano, håber vi på flere flotte placeringer i fremtiden, siger Kent.

Derfor skal du vælge at handle hos Kajak Freak: - Altid mellem 400 og 500 kajakker på lager. Fuld program inden for Kano og kajak, i alle pris klasser. - Alt i beklædning, udstyr og reservedel. Du kan se alt vi har på vores web side. - 500m2 fysisk butik + 1000m2 lager, så du kan få din nye kajak med hjem med det samme. - Åben hele året, på alle hverdage 10 - 17 / lørdag 10 - 13. - Kun 200 meter fra butikken, kan du prøve kajakkerne på vandet. - Faglig personale i butikken med stærk viden, inden for alle kajak, kano og materiale mv. - Eget service værksted - vi kan reparere alt!

Butik - Udlejning - Værksted

Prins Burisvej 41A, 7500 Holstebro Benno 40 50 73 11

Brian 20 58 69 34 | 01-2017 09

TETER MILJØ OG FACILI

DKF´s kampagne ”Jeg passer på vores vand” lanceres i Fredericia Kampagnen vil, gennem aktiv involvering af klubber og selvorganiserede roere, gøre alle på vandet bevidste om, hvordan det står til med vandmiljøet i deres lokale område. Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF | Foto: DKF

Du har måske bemærket, når du er ude og ro en tur, at der er mere affald ved og i vandet? Du synes måske også, at du kan se, at der er kommet flere på vandet eller, at der bygges tættere på kystlinjen? Så har du observeret rigtigt. Der er mere pres på vandområderne i Danmark, og det bliver mere og mere synligt. Der er blandt andet givet tilladelse gennem lovændringer til at bygge mere ved vandkanten, og der udarbejdes havplaner, hvor store produktionsanlæg som vindmøller og dambrug nok vil få en fremtrædende rolle. Denne udvikling peger på, at der vil komme endnu mere trafik på vandet, ikke alene af roere med og uden klub, men også i forbindelse med andre typer vandaktiviteter, kommercielt og fritidsrelateret. Kampagnen “Jeg passer på vores vand” fokuserer på at gøre roerne bevidste om faktorer som forurening, adgang til vandet o.l., som påvirker deres muligheder for at nyde en tur ude på vandet. DKF håber, at kampagnen vil være med til at holde alle roerne orienterede om lokale udviklingsprojekter og inspirere roerne til selv at gøre noget for at hjælpe med at passe på vandmiljøet og kystområderne. Hvordan kan man deltage i kampagnen? Kampagnen lanceres til DKF´s Temadag i marts og løber i hele 2017. Centralt i kam-

| 01-2017

pagnen er uddeling af et “affaldsindsamlingssæt” til alle de roere, som vil benytte kajakturen til at samle affald ved kysten og i vandet – med mulighed for at sende billeder til DKF og vinder præmier. DKF planlægger også i samarbejde med andre organisationer og private udbydere at stå for mindst to affaldsindsamlingsarrangementer, hvor alle roere er velkomne til at deltage. Ved disse arrangementer vil DKF uddele materiale til affaldsindsamling, og “fangsten” vil blive fejret med lidt godt til ganen. Der vil derudover være kurser i naturformidling, uddeling af informationsmateriale, stickers med kampagnens budskab “Jeg passer på vandet” til bilen og kajakken og meget mere. Du kan finde information om kampagnen og deltage i billedkonkurrencer på DKF´s facebookside allerede i april.

Kampagnen, herunder seminaret i 2017 (se s. 11), er et af de mange tiltag, DKF arbejder med for at føre forbundets miljøpolitik ud til klubberne. Der er i DKF´s miljøpolitik tre overordnede fokuspunkter: • DKF skal på vegne af, og i samarbejde med klubberne, sikre medlemmernes adgang til ”egnet rovand”. • DKF skal arbejde for, at medlemmernes bevidsthed om ansvarlig og hensynsfuld benyttelse af og færden i naturen øges. • DKF skal tilstræbe at gøre kano- og kajaksporten så miljøvenlig som mulig. Ønsker du at deltage i kampagnen ved at få et affaldsindsamlingsæt tilsendt, skriv gerne til il@kano-kajak.dk Først til mølle princippet gælder. Vi håber, du vil få lyst til at deltage i kampagnen og sprede budskabet!

Kampagnens indhold • Uddeling af ”affaldsindsamlingssæt” • To arrangementer (sommer- og vinterperiode) i større byer, hvor roerne samler affald i kanaler og søer, med forplejning fra DKF • Billedkonkurrencer med præmier • Gratis naturformidlingskurser • Gratis informationsmateriale om natur og sikkerhed på vandet • Løbende opdateringer omkring vandmiljøet, forurening og adgang til vandet

KLUB OG FACILITE TER

Miljøseminaret:

Den gode inddragelsesproces på havnen Klubberne efterlyser mere viden om, hvordan man bedst samarbejder med kommuner og private selskaber, når havnen fornyes med boligområder, kultur- og turistfaciliteter. Seminarets indhold kan bruges i alle kystprojekter, hvor klubberne ønsker at påvirke resultatet. Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF | Foto: Jesper Lauridsen

DKF og Dansk Forening for Rosport (DFfR) vil gerne invitere til deres fælles årlige seminar, hvor fokus skal være på havneudvikling i større byer. Vi skal høre, hvordan “den gode proces” ser ud, når klubberne skal samarbejde med kommuner og havneselskaber. Seminaret finder sted i Nordhavn i København lørdag d. 6. maj fra kl. 10.00 til kl. 18.00. Program 10.00 Velkommen v/DKF og DFfR bestyrelsesmedlemmer med ansvar for miljø og faciliteter 10.15 Siden sidst fra sekretariaterne 11.00 Oplæg ved By&Havn – Hvordan har man sikret “den gode proces” i Nordhavn 12.00 Frokost 13.00 En af klubberne i Nordhavn fortæller om klubbens oplevelse af processen 14.00 Dansk Arkitektur Center – Hvordan skaber man de bedste rammer for dialog og konstruktivt samarbejde ved kyst- og havneprojekter” 14.45 Kaffepause 15.00 Rotur rundt om Nordhavn med lokal guide, med fokus på roernes udfordringer, mens byggearbejdet står på 18.00 Tilbage i klubben – Sandwich “to go” og uformel snak med de andre deltagere 19.00 Afslutning og tak for i dag DKF´s mål med seminaret er at klæde klubberne på til, når de skal forhandle med institutioner og private selskaber om, hvordan kysten og havnen planlægges. Seminaret understøtter DKF´s kampagne “Jeg passer på vores vand”, som vil gøre roerne bevidste om, hvordan det står til med vandmiljøet i Danmark gennem aktiv involvering af klubber og roere i blandt andet lokale projekter. Læs mere om kampagnen på side 10.

Praktisk information Seminaret er gratis for forbundenes medlemmer. Andre interesserede har dog mulighed for at deltage i seminaret mod betaling af 300 kr. Alle er velkommen til at deltage i seminaret, der er dog begrænsning for deltagelse i roturen (maks. 40 pladser) Der åbnes for tilmeldinger allerede i marts, og man vil kunne læse mere om seminaret i forbundenes nyhedsbrev, på hjemmesider og Facebook.

| 01-2017

KAJAKSURF

nå at ig d a t s n a k Du komme med!

Kajaksurferne vil til VM som landshold Når Nordirland sidst i oktober lægger bølger til årets verdensmesterskaber i kajaksurf, så stiller Danmark for første gang op i international konkurrence med et landshold. Tekst: Lars Bo | Foto: Søren Nielsen

– Nu er vi gode nok til at stille op og prøve os af i international konkurrence. Sådan lyder det samstemmende fra David Tetzschner og Jesper Tilsted, to af Danmarks bedste og mest erfarne kajaksurfere. Københavneren David og nordvestjyden Jesper er ildsjæle, der har været med til at bygge surfkajak-sporten op i Danmark siden 2007, og i år skal det være. Danmark skal til VM i Nordirland sidst i oktober med et landshold. – Vi skal minimum stille med otte deltagere, men vores målsætning er at få 12 med. Holdet skal bestå af både juniorer, herrer, damer og masters, siger David. Sammen med Jesper står han for den sportslige organisation i en nedsat VM-gruppe under DKF´s Surfarbejdsgruppe, i daglig tale kaldet Surfar. David og Jesper udtager landsholdet ud fra flere forskellige kriterier. Otte roere har fået tilbud om at komme med på baggrund

| 01-2017

af sidste sæsons rangliste, og de sidste deltagere vil blive fundet efter forårets to første cups i ranglisteturneringen Surfkajak Cup. – Til de to cups vil vi se de sidste deltagere an og vælge ud fra potentiale og lyst til at være med. Og det behøver ikke nødvendigvis være erfarne roere i surfkajak. Det kan være, der dukker nye ansigter op, som måske ikke har den store erfaring i surfkajak, men i stedet fra andre små kajakker som polo eller fos. Det kan også være nogen, der har prøvet bølger i havkajak, siger David. Flere og bedre Både David og Jesper ser frem til at sætte det endelige landshold som det næste skridt i udviklingen af sporten. En sport, der begyndte i det små i 2007 med det første symposium, men som for alvor tog fart med det første officielle DM i 2010 og med ranglisteturneringen Surfkajak Cup fra 2014.

Kajaksurf

Vi skal minimum stille med otte deltagere, men vores målsætning er at få 12 med. Holdet skal bestå af både juniorer, herrer, damer og masters.

– Vores første symposium var med til at sparke den her form for bølge-sport i gang med workshops for både surfkajakker og havkajakker. Og siden 2010, hvor vi afviklede det første DM og i 2014 den første cup, er der bare kommet flere og flere til. Både til vores konkurrencer, men også til vores symposium, forklarer David. I takt med flere konkurrencer, er roerne også blevet bedre og bedre, og internationalt har Surfar hentet store navne til Danmark for at få inspiration og coaching. – Formanden for World Surf Kayak Association, som arrangerer VM, Peter Blenkinsop, hjalp os med at arrangere det første DM, og siden har vi haft besøg af to verdensmestre, Simon Hammond og Chris Hobson. Simon Hammond har udgivet en guide til surfkajak, og Chris Hobson har, ud over tre verdensmesterskaber, vundet alt, der er værd at vinde i den her sport. Alle tre har hjulpet os og været med til at coache os frem til det niveau, vi har i dag. Og det er et niveau, hvor vi er gode nok og berettiget til at stille op til VM, siger Jesper. Surfpakke til begyndere Ved siden af jobbet som ”landstrænere” er David og Jesper – sammen med de øvrige medlemmer af Surfar - også aktive med at udbrede kendskabet til surfkajak og hjælpe nye i gang med sporten. – I år har vi fået tilskud til at købe flere kajakker til vores ”surfpakke”, som er en begynderpakke for dem, der ikke i forvejen har en surfkajak. Man kan kontakte forbundet eller Surfar for nærmere information. Vi er desuden meget aktive på Facebook, hvor vi har et community med 600-700 følgere. Her deler vi viden om gode spots, erfaringer, ture og fotos. Vi bruger også vores community til nyheder, mødeaftaler,

| 01-2017

Kajaksurf

David Tetzschner og Jesper Tilsted, nummer tre og fire fra venstre, ser frem til at udtage det endelige hold til VM.

De erfaringer, vi samler nu, både før, under og efter VM, vil vi så samle i en skabelon, som kan tages frem til næste VM om to år. information om konkurrencer, spørgsmål om sporten og meget mere, siger David og fortsætter: – For at gøre det nemmere og billigere at være med, forsøger vi også at lægge vores cups på både Sjælland og i Jylland. Derfor behøver man som sjællænder ikke nødvendigvis at køre til Jylland for at surfe, for vi har også fantastiske spots på Sjælland, og jo flere, der kommer ind i sporten, jo flere øjne kan vi få på til at finde nye spots rundt om i landet. Økonomi og VM I en amatørsport, som surfkajak er, spiller økonomi ind, og ikke mindst for et landshold, som skal rejse til Nordirland og deltage i et ugelangt VM. Derfor har Surfar allieret sig med Henrik Gudmand-Høyer, der har sagt ja til at være teamleder og Alicja Cupial, der skal forsøge at sælge sponsorater.

| 01-2017

– Der bliver deltagerbetaling, men vi ser på alle muligheder for at gøre turen så billig som muligt for landsholdet. Ud over at skaffe penge gennem sponsorater, vil vi eksempelvis kigge på, om vi skal leje et hus for at gøre indkvarteringen billigere og selv stå for at købe flybilletter. De erfaringer, vi samler nu, både før, under og efter VM, vil vi så samle i en skabelon, som kan tages frem til næste VM om to år. Til den tid er det jo ikke sikkert, at det er de samme personer, der skal sende et landshold afsted, siger Henrik. I opstartsfasen er han inde over det hele og sørger for, at deadlines overholdes, også deadline for Davids og Jespers udtagelse af landsholdet. Desuden skal han stå for landsholdssamlinger, information til landsholdet op til og under VM, hvor han skal briefe landsholdet med informationer fra løbsledelsen.

Til VM forventes op mod 150 deltagere med landshold fra det meste af verden. Ud over holdkonkurrencen opfordres de danske deltagere til også at stille op i den individuelle konkurrence.

Vil du vide mere Du kan læse mere om VM på surfchampionships.cani.org.uk Og om Surfar på surfkajakcup.dk og på facebook.com/groups kajaksurf

Klumme White Surfkajak Byggeri Water

KLUMME

Konkurrence for sjov Fra 13-årige Lise Vølker Nielsen fra Kano- og Kajakklubben Vejle Å, har vi modtaget følgende beretning fra DM i kajakergometer. Når der hvert år i januar bliver afviklet DM i kajakergometer, bliver dagen afsluttet med Dansprint-stafetten – og det er mega-hårdt, men samtidig en helt fantastisk oplevelse. Jeg var med på det hold, som Vejle Å havde med. Det, at der står flere hundrede mennesker og hepper på én, er jo helt fantastisk, og jeg er glad for, at jeg blev en del af klubbens hold, som bestod af en 12-årig, 13-årig, 14-årig og en gammel mand på over 40 år. Der var ikke nogen af os, der bare gad at være tilskuere, når vi kunne ro og have det sjovt i stedet for. Så vi stillede op. Men vi vidste godt, at vi ville få tæsk, for andre deltagende klubber stillede med nogle, der var meget større og ældre end os. Men vi gjorde det da bare alligevel! Det med, at det er sidst på dagen, du er dødtræt, og du har været i et

indkøbscenter, som er fuld af larm hele dagen, gør egentlig at man bare gerne vil hjem, og helst slippe for de 1.250 meter, som man skal ro. Men det er så lige der, man skal sige til sig selv: “Nu gør du det her, og så kan du være en slapsvans bagefter!” I de tidligere år har det kun været de bedste, der har stillet op til stafetten, men i år var alle otte baner fyldt op med både store og små. Det giver en fantastisk stemning, når alle baner er fyldt op, og man lader sig rive totalt med. Efterhånden som holdene kom i mål, og der kun var de sidste tilbage, blev der heppet så meget, at det som roer gjorde helt forfærdeligt ondt i ørerne. Jeg følte, at mine trommehinder skulle sprænge, men samtidig kunne jeg godt lide, at folk stod og heppede, jeg fik lige fornemmelsen af, at der

var mere inde i mig, og at jeg sagtens kunne klare det. Vi vandt ikke, vi kom tværtimod sidst, men vi var kun to minutter fra at få syvendepladsen. Det var megasjovt og en fantastisk oplevelse. Sådan en burde alle ha’!

Jeg følte, at mine trommehinder skulle sprænge, men samtidig kunne jeg godt lide, at folk stod og heppede.

| 01-2017

TURNERING

Skovshoved får polo-turnering i verdensklasse I juni kommer nogle af verdens bedste kajakpolo-landshold til Skovshoved for at deltage i den europæiske cup, ECA Cup. Tekst: Lars Bo | Foto: Søren Nielsen, Lars Bo

| 01-2017

rnering i u t e t s r ø t s n De ensinde Danmark nog

Turnering

Selv om det er europæiske landshold, der kommer på besøg, så er der garanti for kajakpolo i verdensklasse, når Skovshoved Roklub i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund 10. og 11. juni lægger baner til den ene af tre afdelinger af den europæiske cup, ECA Cup. – Det er verdens bedste kajakpolo-spillere, som kommer. Europa er en stormagt i kajakpolo og besætter ofte de fem-seks første pladser ved VM. Samtidig er det uden sammenligning den største internationale turnering i Danmark nogensinde. Det siger Skovshoved Roklubs projektleder og tidligere polochef, Hans-Henrik Møller, om den store opgave, der venter roklubben. Sidste år kunne roklubben indvie to nye baner, der efter international standard hører til blandt de bedste i Nordeuropa, og efter

klubbens afvikling af sin egen internationale klubturnering, vendte deltagerne hjem med en fortælling om, at Skovshoved Roklub er ved at bygge noget stort op i kajakpolo. – Samtidig er jeg selv tidligere aktiv og international dommer gennem mange år. Derfor kender jeg mange af dem, der er noget indenfor "musikken" i kajakpolo, og sidst på sommeren sidste år fik jeg en føler på, om vi var interesserede i at afvikle ECA Cup ud fra et ønske om, at man på europæisk niveau ønsker en decentralisering af de store turneringer. Vi skulle så være den nordlige turnering af årets tre turneringer, forklarer Hans-Henrik Møller. Kunne ikke sige nej Med de nye baner havde Skovshoved Roklub på groft plan beskrevet en målsætning og en

strategi om på et tidspunkt at få store turneringer til Danmark, både ECA Cup, men også på sigt EM og VM. – Den målsætning og strategi havde vi nok først set komme til udfoldelse om et par år, når vi ligesom havde fået tingene til at bundfælde sig med de nye baner. Men nu bød muligheden sig, og den var for god at sige nej til ikke at undersøge. Derfor brugte jeg et par måneder til at undersøge, om vi kunne leve op til kravene. Blandt kravene er fire baner, og samtidig skulle jeg have clearet datoerne med havnen og cleare det af med forbundet. Der var også andre små problemstillinger, jeg skulle forholde mig til, men der var hurtigt grønt lys for de store linjer, og så sagde vi ja tak, siger Hans- Henrik Møller. Det er nu heller ikke et ja, der giver grund til de store panderynker hos de erfarne

| 01-2017

Turnering

Sidste år indviede Skovshoved Roklub de to nye polobaner, der holder høj international standard.

folk i Skovshoved. Roklubben har stor rutine og erfaring med at lave turneringer. – Men, når det er sagt, så er det her så stor en opgave, at vi bliver nødt til at involvere alle i kajakpolo, men også resten af kajak-Danmark for at få frivillige til at hjælpe med at bygge turneringen op, afvikle den og rydde op bagefter, opfordrer Hans-Henrik Møller. Dokumenterer alt For Skovshoved Roklub giver ECA Cup også mulighed for at opbygge en kapacitet og evne til at arrangere og afvikle turneringer på det her niveau. – Vores klare mål er, at vi skal bruge ECA Cup som fundament for fremtidige store turneringer i Skovshoved. Derfor gør vi et stort arbejde ud af at dokumentere alt, vi laver, så vi ikke skal starte fra nul hver gang, men næste gang måske på 50 procent og næste gang igen på 80 procent, så det kun er finpudsning, det handler om. For os som klub passer det godt ind med den langsigtede målsætning om at byde på et EM eller VM. Her er ECA Cup et lille, men vigtigt skridt på vejen til at få bygget viden, kunnen, erfaring og know-how op, forklarer Hans-Henrik Møller. Til det er der nedsat en organisationskomité på seks mand med hver sit ansvarsområde. Det handler om alt fra baner og økonomi, til fondssøgning, sponsorarbejde, køkken, teltopsætning og bådstativer. – Der er fuld fart på for at nå det hele, men heldigvis har vi fået styr på nogle af de store ”klumper”. Blandt andet køkkenet, hvor den kendte kok i kajakmiljøet, Finn Mørcke, har sagt ja til at lave morgenmad

| 01-2017

og frokost. Vi forventer en belægning på 90 procent, svarende til cirka 300 spisende, både atleter og officials, siger Hans-Henrik Møller. Markedsfører bredt Og naturligvis – og ikke mindst – skal publikum have en oplevelse ud over det sædvanlige. – For Skovshoved Roklub er det en oplagt mulighed for at sætte kajakpolo på landkortet. Vi vil gøre alt for at få så mange som muligt til at få øjnene op for sporten og vores lækre forhold med nogen af de bedste baner i Nordeuropa. Vi har indgået

sponsoraftale med Canon, som giver os mulighed for at printe cirka 300 plakater, som vi vil sætte op i hele lokalområdet. Vi vil også markedsføre ECA Cup på nettet, og op til turneringen vil vi hænge store bannere op ude ved vejen.Når publikum kommer, vil de få foldere og program stukket i hænderne, så de kan blive ført ind i vores kajakpolo-verden og få at vide, hvad sporten og ECA Cup handler om. Vi glæder os meget, for det bliver superfedt med kajakpolo fra allerøverste hylde, siger Hans-Henrik Møller, der forventer, at 30 landshold stiller op i Skovshoved.

Vil du vide mere… Har du lyst til at vide mere om turneringen eller måske tilmelde dig som frivillig hjælper? Kontakt Skovshoved Roklub på mail eca@skovshoved.dk eller se eca.canoepolo.dk

Hans-Henrik Møller.

TEMA – SIKKERH

ED White Surfkajak Byggeri Water

Alarm

Roerne i sigte.

Marinehjemmeværnet har 30 fartøjer liggende rundt omkring i de danske havne. Besætningerne er alle frivillige og ulønnede og kan med kort varsel kaldes sammen, hvis der er bud efter dem, for eksempel til en søredning. Tekst: Lars Hector Koudal | Foto: Lars Hector Koudal

Den 12 mands store besætning på Marinehjemmeværnets fartøj MHV 908 Brigaden, fra flotille 124 i Aarhus, samles på agterdækket, hvor fartøjsføreren, løjtnant Briann Enevoldsen holder briefing om øvelsesoplægget, som denne tirsdag aften går ud på en redningsaktion i farvandet ud for Moesgård Strand syd for Aarhus. Der er indløbet en alarm om to havkajakroere, en kvinde og en mand, der er kommet i vanskeligheder godt to sømil ude i Aarhus Bugten. En person på stranden har i sin

kikkert set de to kajakroere og observeret, at den ene lå i vandet, og at de så ud til at være i vanskeligheder. Nogle er specialister, andre skal først lære det Briann Enevoldsen uddelegerer de forskellige opgaver, som besætningen skal udføre under redningsaktionen. To mand skal holde skærpet udkig fra den åbne bro over styrehuset. En til bagbords side, en til styrbord. Heroppe fra, fem meter over

vandlinjen, er der et godt udsyn horisonten rundt, ligesom marinefartøjet også kan styres herfra. Et besætningsmedlem bliver udnævnt til radiooperatør. På denne sejlads er det Henrik Simonsen, der har tjansen. ”Jeg er i lære i det her job,” fortæller han. På mange af sejladserne er der ofte nye folk med, som skal læres op til de forskellige opgaver, der er ombord i fartøjet. Henrik Simonsen skal blandt andet holde styr på kommunikationen med

| 01-2017

Tema – sikkerhed

eventuelle andre redningsenheder samt føre logbog over de begivenheder, der i øvrigt sker ombord på MHV 908. Premierløjtnant Steen Trolle, der også er fartøjsfører, dog ikke på denne sejlads, skal fodre skibets SAR-program med relevante data. SAR-programmet er et computerprogram, der kan vise hvilket havområde, der skal søges i, fortæller Steen Trolle. ”Det kan vi gøre på forskellige måder, men i det her tilfælde, hvor vi har fået en fast observation indenfor rimelig kort tid, så tager vi udgangspunkt i den position, hvor de to roere er blevet observeret. Vi lægger klokkeslæt og skibets fart ind i programmet, og hvad det er for et fartøj, vi søger efter. Der er jo tale om små kajakker, der ikke rager meget

op over vandet. Strøm, vindhastighed, sigtbarhed lægges ind, og usikkerheden på den observation, vi har fået,” siger han og fortsætter: ”Det er ikke sikkert, at de ligger to sømil ude, det kan både være mere eller mindre. Det bygger jo på et skøn fra anmelderen.” Søgeområde og søgemønster Når alle data er sat ind, giver programmet et søgeområde og et søgemønster, som det under de givne forhold er mest hensigtsmæssigt at sejle efter for med størst sandsynlighed at finde frem til de to kajakroere. ”I aktionen i dag viser beregningen, at vi har en sandsynlighed for at finde dem på 100%,” siger Steen Trolle, ”men viser

programmet for eksempel kun 80%, så vil vi rekvirere flere enheder fra SOK (Søværnets Operative Kommando, red.) til at hjælpe os. Det kan være andre fartøjer eller en SAR-helikopter som de vælger at sætte ind i redningsaktionen. SOK bliver også altid orienteret løbende om status på en eftersøgning.” Også den øvrige besætning har alle en opgave, for eksempel som dæksgaster til at betjene kranen, som fartøjets store gummibåd kan søsættes med. Hvert fartøj har tre besætninger Maskinmanden Kim Veng har startet de to Scania-motorer på hver 500hk, og vi har allerede rundet havnens yderste molehoved

I aktionen i dag viser beregningen, at vi har en sandsynlighed for at finde dem på 100%, men viser programmet for eksempel kun 80%, så vil vi rekvirere flere enheder fra SOK.

Roerne hjælpes ombord. 20

| 01-2017

Tema – sikkerhed

og sat stævnen på sydgående kurs. Farten er max på omkring de 13 knob. Den kraftige blæst mærkes i ansigtet, og der er hvide skumtoppe overalt. Ikke de bedste betingelser for at få øje på to små prikker derude et eller andet sted i horisonten. Brigaden har i alt tre besætninger på hver 12 mand (m/k), som møder hver 14. dag, ligesom der er otte weekend-sejladser om året pr. besætning. Beredskabstiden til en SAR-aktion er 1 time, men er ofte under, fortæller Steen Trolle. Kommer ikke alle frem til tiden, det kan hænde, da flere har et godt stykke vej at køre, så kan aktionen alligevel gennemføres med kun otte mand, tilføjer han.

omkring 6-800 m. fra MHV 908 kan man lige akkurat skimte to små, mørke kajakker. Fartøjsfører Briann Enevoldsen varskoer den øvrige besætning om, at kajakkerne nu er observeret. Kursen ændres, og farten tages af fartøjet, der nogle minutter efter vipper parallelt med de to roere. Øvelsen er afsluttet, og de to havkajakroere er ikke mere medtagne, end at de selv kan kravle op af den nedfirede lejder på skibssiden. ”I en skarp situation havde vi sandsynligvis valgt at samle dem op i gummibåden,” fortæller Briann Enevoldsen. Men denne gang blev der hverken brug for førstehjælp eller et hoist til redningshelikopteren. Det var jo kun en øvelse.

Opgaverne er mange Det er ikke kun SAR-opgaver, Marinehjemmeværnets fartøjer udfører, selv om disse udgør en stor del af beredskabet. I 2015 var der således 64 SAR-aktioner, hvor et marinehjemmeværnsfartøj deltog. Farvandsovervågning af skibstrafikken og miljøberedskab hører sammen med assistance til politi, Skat og brandvæsen også med til arbejdet. Sker der for eksempel en olieforurening på havet, har flere af fartøjerne flydespærringer med til at inddæmme forureningen, indtil den kan suges op af et af Søværnets miljøskibe.

Efterskrift Siden artiklen blev skrevet er der sket et par ændringer i Brigadens besætning. Motormand er Vagn Moesgaard, SAR-program-operatør og navigatør er korporal Thøger Jensen, radiooperatør er Simon Thomsen. Fartøjsfører på Brigadens operative besætninger samt uddannelsesbesætningen er fortsat løjtnant Briann Enevoldsen. Premierløjtnant Steen Trolle er overgået til fartøjsfører af Brigadens seniorbesætning. Fremgangsmåden for en søredningsaktion som beskrevet i artiklen er fortsat den samme.

Mission Accomplished ”Der er de!" råber bagbords udkig. Vel

Fakta om SAR I 2016 var Marinehjemmeværnet med i 63 SARaktioner. I Aarhus har MHV tre operative besætninger, en uddannelsesbesætning og en seniorbesætning. SAR (Search And Rescue) hoist (ophejsning fra en redningshelikopter). Desuden var Marinehjemmeværnet i 2016 ude på 174 sejladsdage fordelt på: Farvandsovervågning for Søværnet, udlægning af flydespærringer, patruljer med Skat (indsats mod smugling af narko, våben osv.), maritim assistance til fritidssejlere, opgaver for politiet (tjek af redningsudstyr, alkohol, hastighed, speedbådscertifikater mv. hos lystsejlere mv.) Marinehjemmeværnet har endvidere været på flere sejladser for danske havforskere, for Søfartsstyrelsen og for Kystdirektoratet, som værnet har samarbejdsaftaler med. Endelig har vi trænet med kajakroere og andre, så de er klar til at håndtere ulykker til søs. Kilde: Marinehjemmeværnet og Forsvarets Operationscenter (tidligere SOK)

SAR-computerens søgemønster. | 01-2017

TEMA – SIKKERH

Tanker om sikkerhed Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

For nogle år siden roede René Holten Poulsen et surfski-løb i Portugal. Undervejs kæntrede han og formåede ikke at komme op i båden igen, med det resultat, at han lå meget længe i vandet og blev meget kold. Efterfølgende blev han ligefrem indlagt kortvarigt pga. hypotermi. I stedet for at gå stille med dørene, sørgede han for grundigt at berette om uheldet, for at lære fra sig og for at understege, at alle kan komme i problemer. Denne episode foregik oven i købet i sommerhalvåret. Det samme med en af Danmarks helt store dameroere, Birgit Pontoppidan. Kajakmaskinen Birgit, der vel er at betragte, som en af de absolut mest habile man overhovedet kan forestille sig, måtte ufrivilligt en tur i Mølleåen tæt på 1. november. Den ubehagelige oplevelse beskrev hun kort på sin Facebook-side.

| 01-2017

31/10 2015 ”Ved godt, det er sagt før, men husk nu for h…… at ro tæt på kanten om vinteren!! Vandet er KOLDT! Sagt med udgangspunkt i egen badetur i Mølleåen til formiddag. Hvis jeg kan falde i, kan det ske for alle.” Og senere i tråden: ”der var heldigvis ikke ret langt ind, men jeg nåede dog lige at mærke panikken – og lammelsen af det kolde vand. Var fin igen efter en tur i sauna.” Det kan ske for alle Det er nemlig aldeles væsentlig, at hvis Birgit og René med tusind og atter tusind kilometers erfaring i kapbåd pludselig og uventet kan falde i, så kan det ske for alle. De to episoder har åbenbart gjort indtryk, for jeg husker jævnligt på dem

og drager dem frem, når jeg underviser i sikkerhed. Det er vigtigt ikke at sige ”hvis” men ”når” vi falder i. Det er umuligt at forestille sig at man kan være 100% sikker. Man kan være nok så god, men når pagajen brækker i en start eller den sidder fast i en fiskeline kan det gå galt. Når man bliver svimmel pga. for lidt væske, eller ham fjolset på hængeren rammer ens paddel eller pagaj. To roere fra Vejle Kajakklub blev ligefrem sejlet ned af en speedbåd for år tilbage. En fuldstændig sindssyg episode, men åbenbart mulig. Jeg har selv oplevet at kæmpe mig ned over Julsø til Tour de Gudenå i temmelig store bølger, men hvor det var en gigantisk hækbølge fra en af sikkerhedsbådene, der fik krammet på mig, med lang tid i vandet til følge.

Tema – sikkerhed

Spørger man en faldskærmsudspringer, hvad der sker, hvis skærmen ikke folder sig ud, så er spørgsmålet overflødigt og på en eller anden måde meningsløst. For det går galt. Rigtig galt. Faldskærmsudspringeren har sikkert ikke engang lyst til at tænke svaret igennem, og man har vel egentlig heller ikke lyst til at høre svaret. Han eller hun kan til gengæld gøre alt hvad der er muligt for at pakke skærmen ordentligt. Overfører vi dette på kano og kajak, så håber jeg sandelig, at det er anderledes. Hvad sker der, hvis du falder i vandet i februar? Svaret må jo ikke være lige så prekært. Man bliver nød til, med overbevisning og sikkerhed, at kunne sige, at man hurtigt tømmer båden for vand og ror videre – fordi der kun er 80 cm dybt, hvor man ror. Eller man skal kunne svare, at man laver en stensikker entring eller et rul. Man skal have styr på sin makkerhjælp og man skal have dygtiggjort sig så man har overskud på balancekontoen. Man skal have respekt for det kolde vand, og man skal agere som om, at man med sikkerhed ved, at turen kommer til én. Det er ikke sikkert, at den gør det, men det er uforstandigt at tro sig sikker.

Ro tæt på kanten Bestyrelserne i klubberne og forbundet vil kunne kan fastsætte regler i en uendelighed, men hvis roerne ikke har en indfølt og gennemtænkt fornemmelse af, hvad de har med at gøre, kan det være ligegyldigt, for så bliver reglerne bare brudt, eller også udfordret uden omtanke. Forbundet har en eneste sikkerhedsregel ift. vinterroning nemlig den med, at der skal bæres vest fra 1/10 – 30/4. Allerede d. 1/5 er vestene ikke at finde på hovedparten af kaproerne. Om det så sneede den dag, ville der stadig være en masse, der roede uden vest. Altså er det en dato i et regelsæt, der afgør om man ror med vest, og ikke en reel stillingtagen til sikkerheden i det. Sikkerhedsudstyr som tørdragter, paddlefloats, pumper og nødblus kan

være godt nok, men ligesom i trafikken, så kommer folk til skade, selvom der er airbags, sikkerhedsseler, tågeforlygter og ABS-bremser i bilerne. På vejene er det farten, der er der udgør den største fare. Det er det ikke på vandet. Her er det for stor afstand til land. Så i min optik kan sikkerhed i kano- og kajak sammenhæng koges ned til Birgits: ”…husk nu for h…… at ro tæt på kanten om vinteren!!”, og fjern så det med ”vinteren”, for vandtemperaturen kan sagtens være farlig resten af året også. Tag vesten på og del de dårlige oplevelser på f.eks. Facebook. DKF samler data om ulykker og nær-ved-ulykker for at blive klogere, og små fortællinger som Birgits og Renés gør indtryk og maner til omtanke.

Forbundet har en eneste sikkerhedsregel ift. vinterroning nemlig den, at der skal bæres vest fra 1/10 – 30/4. Allerede d. 1/5 er vestene ikke at finde på hovedparten af kaproerne.

Holstebro RejseCenter er Dansk Kano & Kajak Forbunds officielle rejsepartner. Kontakt Mette Sørensen på tlf. 96 10 10 57 for et uforpligtende tilbud næste gang din forening skal ud at rejse. Holstebro RejseCenter har i mange år haft sportsrejser som ét af vore specialer, og vi samarbejder blandt andet med flg.:

| 01-2017

TEMA – SIKKERH

Den vandtætte lommelygte er et godt supplement til en flair Flere bruger elektroniske flairs i stedet for de traditionelle pyrotekniske nødblus. Men selv om de elektroniske blus har mange fordele, så er der også ulemper. Elektroniske nødblus afgiver ikke så meget varme, at de opdages af redningsmandskabets varmesøgningsudstyr. Samtidig har det meste Night Vision Google-udstyr, som redningsmandskaberne benytter, svært ved at se det røde frekvensbånd fra en elektronisk flaire. I følge Ole Andersen fra Search and Rescue, Eskadrille 722, er producenterne ved at se på, hvordan problemet kan løses. Ole anbefaler i øvrigt, at man som supplement til nødblusset benytter sig af en god gammeldags vandtæt lommelygte, som man svinger frem og tilbage over hovedet, når redningsmandskabet nærmer sig.

KORT & GODT OM:

Sikkerhed

Sådan hjælper du turlederen Her før forårets dejlige ture på vandet, så gentager vi lige, hvad den enkelte turdeltager selv kan gøre for at hjælpe turlederen til en vellykket tur.

Kan du bruge smarttelefonen på vandet? Vi har her i januar haft testere på vandet for at undersøge, om man kan ringe fra en smartphone, når man er på vandet. Indtil videre ser det ud til, at smartphones kan virke, hvis man tager sine handsker af. (Varme fingre). Samtidig skal man holde telefonen varm og have et batteri med lang stand by-tid, fordi kulden kræver sit af batteriet.

Husk at indberette hændelser Hjælp os med at blive klogere ved at indberette nærvedhændelser på kano-kajak.dk. Du finder indberetningsskemaet i det røde felt nederst på hjemmesiden.

| 01-2017

Den gode turdeltager: • gør, hvad turlederen siger, og siger fra, når det føles rigtigt. • gør turlederen opmærksom på, hvis en turkammerat pludselig ændrer adfærd. • forlader aldrig gruppen uden at give besked. • har altid lidt ekstra med – f.eks. tøj, mad, drikkelse og ekstra udstyr – så en anden i gruppen kan låne.

TEMA – SIKKERH

ED White Surfkajak Byggeri Water

Når sikkerhedsgrejet svigter På Nexø Kajakklubs vegne har Hans Ketil indsendt denne artikel om et skørt, en strop og en tur i vandet, der kunne være endt fatalt. Et af vores medlemmer i Nexø Kajakklub har været ude for en ubehagelig situation, som kunne være endt fatalt. Vedkommende kæntrede på en vintertur tæt på klippekysten nord for Nexø og hang med hovedet nedad i det fire grader kolde vand. Rutinemæssigt trak han i stroppen på skørtet, men måtte konstatere, at han blot havde revet stroppen af skørtet. Så forsøgte han at få fat i skørtet, men det var ikke muligt med de tykke neoprenluffer. Han måtte tage lufferne af, som han derfor mistede. Først da lykkedes det at få fat i skørtet, flå det af og komme ud af kajakken. Erfaren roer, der ikke gik i panik Hændelsen endte således godt, primært fordi roeren var erfaren og ikke gik i panik. Han var fornuftigt klædt på i tørdragt og neoprenluffer, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at det kunne være endt helt galt. Skørtet var kun et halvt år gammelt, men syningen viste sig at være dårlig. Det er lidt ligesom en faldskærm, der ikke udløser.

op som workshop i svømmehallen, hvor vi har simuleret worst case. Vi har testet at tage skørt af med og uden luffer, med og uden makker osv. Vi har sammenlignet skørter, stropper, syninger, materialer, cockpitkanter mv. og fundet store forskelle i løsninger og kvalitet. Hændelsen indberettet Hændelsen er indberettet som en nær-vedulykke til Dansk Kano og Kajak Forbund. Vores medlem har henvendt sig, der hvor skørtet er købt, og forhandleren har uopfordret byttet til to nye skørter. Vi har desuden været i kontakt med importøren, der også har tilbudt at bytte til nye skørter, ligesom de meget gerne vil se skørtet for at undersøge, om der er tale om en kopivare, som skal stoppes. Vores hensigt med denne artikel er at dele vores erfaring og opfordre andre roere til at tjekke deres skørter og ved køb af nyt da at

være opmærksomme på den lille, men vigtige detalje med stroppens fæste til skørtet. Som illustration af dette vises herunder fotos og principtegninger i tværsnit af to ellers identiske skørter. Fig. 1

Fig. 2

Stor forskel på spraydecks Som et led i klubbens instruktion indøver vi altid situationen, hvor man har fået stroppen ind under skørtet, men dels er klubskørterne forholdsvis løse og cockpitkanten på klubbens plastikkajakker er afrundede og slipper let skørtet. Anderledes forholdt det sig med dette skørt, som sidder stramt som et trommeskind over en skarp glasfiberkant og som danner vakuum og dermed blot suger roeren fast, hvis han prøver at skubbe sig ud. Skørttest viste, at der også er forskel på skørt af samme mærke Efterfølgende har vi i samarbejde med medlemmer fra Rønne Roklub taget emnet

Stroppen er tynd og slatten – nærmest som en regnorm. Stroppens ender er samlet og fæstet på undersiden med to tætsiddende gennemgående syninger og har ikke fat i elastikkerne. I øvrigt er sømmen mellem skørt og skorsten ikke tapet.

En meget kraftigere strop, hvis ender deler sig på hhv. skørtets over- og underside og er samlet med tre gennemgående syninger hhv. en foran og to bag elastikkerne, således at man trækker i elastikkerne og ikke kun i skørtets underside. Sømmen mellem skørt og skorsten er tapet.

| 01-2017

TEMA – SIKKERH

Nybro-Furå og Gjensidige er det perfekte match Som en af de første klubber har Nybro-Furå Kano og Kajakklub fået en forsikringsløsning gennem DKF´s samarbejdspartner, Gjensidige.

– For os var prisen ikke det vigtigste. For os var det vigtigste at finde et forsikringsselskab, der havde fokus på os og samtidig var både aktive og proaktive i forhold til feedback og forslag til løsninger målrettet vores behov og udfordringer. Under hele forløbet havde vi en god dialog, og vi følte, at Gjensidige hele tiden var tilstedeværende og opsatte på at yde os en rigtig god service. At vi så samtidig fik en forsikringsløsning til en fornuftig pris, var kun en ekstra bonus. Det siger kasserer Erik Friis Nielsen fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub om det forløb, der førte til, at klubben valgte at tegne en forsikringsløsning gennem Gjensidige. Nytegningen med Gjensidige skete i forbindelse med ophøret på klubbens gamle aftale. – Som alle andre klubber havde vi den udfordring at finde en leverandør, hvor vi kunne få den bedste erhvervsforsikring til den bedste pris af vores bygninger med løsøre og vores bådpark. Gennem mit professionelle virke kender jeg mange af

| 01-2017

aktørerne på markedet, og da jeg sonderede mulighederne, havde jeg en rigtig god kommunikation med Gjensidige. At Gjensidige samtidig havde indgået en partnerskabsaftale med DKF, var kun med til at slå hovedet på sømmet for at vælge dem, siger Erik Friis Nielsen. Han ser det som en stor styrke for klubberne, at forbundet og Gjensidige har indgået et samarbejde om forsikringsløsninger, der er målrettet klubbernes udfordringer og behov. – Hvis flere klubber bakker op om aftalen mellem forbundet og Gjensidige, så vil vi få langt større pondus i forhold til fremadrettet at kunne få endnu bedre forsikringsløsninger samtidig med, at Gjensidige kan få en fornuftig forretning. Nu har Nybro-Furå Kano og Kajakklub vist vejen, og så håber vi, at andre klubber vil følge trop, siger Erik Friis Nielsen.

Fakta om erhvervsforsikring til DKF-klubber Gjensidige har, i tæt samarbejde med DKF, lavet fire stærke forsikringspakker, som gør det nemt, enkelt og prisvenligt for din klub at være godt forsikret. Alle pakkerne indeholder unikke dækninger, der er særligt udviklet for at imødekomme DKF-klubbernes behov. Læs mere om forsikringspakkerne under medlemsfordele på kano-kajak.dk eller kontakt Gjensidige på tlf. 8818 6977.

Tema – sikkerhed

Stormflod – en del af fremtidens vejr Klodens stigende gennemsnitstemperaturer – og dermed fortsat stigende havniveau – og vejrets øgede voldsomhed betyder, at man må forberede sig på voldsommere stormflodsangreb på de danske kyster. Udsatte områder for stormflodsskader er såvel vestkysten som lavtliggende områder langs fjorde og de indre farvande. Men stormflod kan forebygges. En af måderne kan være – om muligt – at støbe en kant rundt om lyskasser eller kældernedgange, så vandet ikke kan løbe direkte ind. Et andet godt råd er at tjekke samt reparere eventuelle revner eller utætheder i fundamentet eller ydervæggene i kælderen. For at være lidt på forkant kan man klargøre afdækningsplader til udvendig lukning af døre, vinduer m.m. Og det er også en god ide at tage kontakt til det lokale beredskab og høre om der er mulighed for assistancehjælp samt for at få gode råd i forhold til, hvad man kan gøre for at forberede sig.

beskytte bord- og stoleben og lignende, der står direkte på gulvet mod fugt, ved for eksempel at pakke det ind i plastposer. Sådan begrænser du skaderne Når skaden er sket, er det vigtigt, at du gør alt, hvad du kan for at begrænse skaderne. Det er dit ansvar at sørge for affugtning m.m., men vi anbefaler, at du gør det i samarbejde med en fugttekniker eller et skadeservicefirma, der har erfaring med affugtningsopgaver. En forkert affugtningsproces kan skade bygningsdele m.m. Gjensidige har en samarbejdsaftale med Dansk Bygningskontrol, som er et landsdækkende skadeservicefirma med stor erfaring i håndtering af vandskader. Dansk Bygningskontrol kan træffes på tlf. 7228 2819. Mekanisk affugtning i kombination med ventilation er at foretrække. Er det ikke muligt, så start med opvarmning og hyppig udluftning. Inden affugtningen fjernes tæpper, vinylbelægninger, skabe og lignende, der er blevet våde.

Trægulve på strøer kan i visse tilfælde reddes med affugtning, men er der våd isolering under gulvet, skal gulvet og isoleringen fjernes før affugtningen. Opfugtede lette vægge i træ og gips, herunder skillevægge og forsatsvægge, skæres fri op til den tørre del, og våd isolering fjernes helt. Dokumentér dine skader I forhold til evt. dokumentation er det vigtigt, at du husker at tage en masse billeder af skader og ødelagte ting, og lade være med at smide beskadigede ting ud. Du kan læse mere om, hvordan stormflodsordningen dækker på stormraadet.dk/ Stormflod/Afvaerg-og-begraens-skaden Er din klub opmærksom på, at vi har indgået et samarbejde med Gjensidige, som betyder at din klub kan få forsikret klubbens bygninger og ejendele til en god pris? Kontakt Gjensidige på tlf. nr. 8818 6977 og få et tilbud.

Når stormfloden er på vej En god idé er at lytte til varslingerne fra DMI m.m. og derefter at tage varslinger alvorligt. Er der ingen hjemme, når der varsles stormflod, bør man sørge for, at nogen holder øje med ens ejendom. I det omfang det er muligt, bør man lukke alle døre og vinduer og sørge for, at de er tætte. Man kan eventuelt montere afdækningsplader med tætningslister foran alle åbninger, vinduer og døre. Et andet godt råd er at sikre, at andre åbninger som udluftningsriste, spjæld m.m. er tætte. Hvor det er muligt er det altid godt at anvende sandsække eller andre alternative barrierer, som kan holde vandet ude af bygningen. Sørg også for at løfte så meget af indboet over gulvet som muligt, og flyt det til områder i bygningen, hvor skaden på indboet bliver mindst muligt. Man kan også

| 01-2017

TEMA – SIKKERH

Sejl-sikkert-app opdateres

Send dine sikkerhedscases til lp@kano-kajak.dk “Vi var 10 -12 medlemmer på tur i blæst og solskin. Da vi skulle holde ind til frokost, måtte vi hjælpe en af turdeltagerne ud af kajakken. Han var helt færdig, men fik det bedre, så snart han fik lidt at spise og drikke. Undervejs havde han virket mut, og som om han foretrak sit eget selskab. Jeg spurgte ham på et tidspunkt, om der var noget galt. Da han svarede nej, lod jeg ham være. Vi har efterfølgende talt om episoden, og hvorfor han ikke sagde, at han havde det dårligt.”

Søsportens Sikkerhedsråd er i færd med at sætte en opdateret APP i søen. En af de nye features er GPS-tracking, således at redningstjenesten hurtigere kan finde den, der har brug for hjælp.

KORT & GODT OM:

Sikkerhed

I flere klubber diskuterer man – i anonymiseret form – episoder, som den her beskrevne. Det giver medlemmerne anledning til at reflektere over, hvad man kunne have gjort anderledes. Som gruppe, som turleder og som roer. I mindre klubber er det svært at være anonym, og derfor opfordrer vi alle, der har samlet sådanne cases, til at sende dem ind til DKF’s kontor og forklare, hvordan de sikrer gode diskussioner om episoderne. Formålet er at opbygge en “bytte cases-bank”, som andre klubber kan låne og diskutere.

| 01-2017

Droner sikrer hurtigere redning Forestil dig, at du har været uheldig og har brug for andre til at redde dig ind til land. Du har telefoneret efter hjælp og ligger nu og venter i vandet. Du kigger efter redningshelikopteren, men ved godt, at den først skal i luften, og ud og finde dig, så du ser frem til minimum en lille time i vandet. Men der går ikke ret længe, før en lille drone dukker op for at holde dig med selskab. Den er udstyret med et godt kamera og kan gå tættere på vandet, end helikopteren kan. Det er derfor, at den kan finde dig så hurtigt. Med sig har den en redningskrans, som den kaster ned til dig. Samtidig sender den din GPS-position til helikopteren, der derfor kan flyve direkte til din placering. Der er kamera og mikrofon i dronen, så nu har du kontakt med omverdenen. Det lyder som science-fiction, men faktisk er disse små flyvende fætre taget i brug flere steder i verden. S.W.A.R.M, der er et verdensomspændende eftersøgnings- og redningsfrivillige-netværk, har testet tingesten og peger på, at brugen af droner i kombination med de traditionelle redningsmetoder kan gøre eftersøgninger og redninger billigere, sikrere og mere effektive.

HÆ

DER White Surfkajak Byggeri Water

Vejle Kajakklub vinder World Paddle Awards Tekst: Lars Bo | Foto: Force4 Architects

”Bygningen er i sig selv en enestående skulptur og helt sikkert en af de mest bemærkelsesværdige kajakklubber i verden”. Dommerpanelet var ikke i tvivl, da Vejle Kajakklub og arkitekterne Force4 Architects i februar vandt World Paddle Awards i kategorien ”Industry Professional” of the year 2016. Prisoverrækkelsen fandt sted i Mortágua, Portugal, hvor Vejle Kajakklubs bestyrelsesformand, John Broe Rasmussen, modtog den fornemme hæder på vegne af arkitekterne og klubben. Vejle Kajakklub og Force4 Architects fik prisen for det flydende klubhus, som i dommerpanelets øjne har et design, der

kombinerer dansk æstetik med de praktiske forudsætninger for en kajakklub. Klubhuset blev indviet i marts 2015 og er placeret på Danmarks eneste flydende kajak-ø, der kan hæve og sænke sig med tidevandet i fjorden. Bygningen er forbundet med havnefronten med en gangbro og består af to hovedsektioner, en til klubfaciliteter og en til bådopbevaring. I midten er der åbent vand, så medlemmerne nemt kan komme i kajakkerne og ud på fjorden. Taget på bygningen bliver også benyttet til aktiviteter med blandt andet udendørs køkken og soldæk. De forskellige områder er forbundet med trapper og ramper i en kontinuerlig sløjfe.

World Paddle Awards er kano- og kajaksportens Oscar-priser, og ud over Vejle Kajakklub og Force4 Architects var Maribo Kajakklubs mangeårige sportschef og træner, Finn Larsen, nomineret i kategorien ”Lifetime Achievement”. Her gik prisen til John Edwards fra Canada. Det var i øvrigt tredje år i træk, at dansk kano- og kajaksport blev hædret med den fornemme, internationale pris. Tidligere har kajakroerne René Holten Poulsen og Emma Aastrand Jørgensen, begge Maribo Kajakklub, vundet World Paddle Awards.

| 01-2017

TEST

EvoLite fra legendariske Therm-a-Rest

Anmeldel

Tekst: Anders Krintel | Foto: Anders Krintel

Mit første Therm-a-Rest-liggeunderlag var som et kvantespring i komfort efter mange år på et én centimeter tykt Karrimat-underlag. I ved, de der tynde skummåtter (Carry-mat=bærbar måtte). Pludselig kunne man tage af sted på tur med et underlag, der fyldte en tredjedel og samtidig var mange gange mere behageligt

| 01-2017

at ligge på, hvad enten det var på træningslejr eller langtur. Mine første underlag var vel ca. to cm i tykkelsen, men glat som noget enhver curlingspiller, ville køre helt op over. Derfor skulle de sprayes med noget som Therma-Rest vist kaldte ”Slipfix”. Jeg husker det som om, at man alligevel endte nede i den

ene ende af teltet i løbet af natten. EvoLites polyesteroverflade giver en fin gnidningsmodstand med i hvert fald min sovepose. Skulle det være komfortabelt før Therma-Rest, stod den på en tung gummiluftmadras og en klodset pumpe. Når man var på lejr med skolen, var der med sikkerhed altid en der havde glemt sin pumpe og

Test

Det kan være en rigtig god ide med et stoleovertræk. Altså et betræk, så du med et snuptag og et par klikspænder, kan omdanne din seng til en stol. måtte puste sig svimmel, inden der kunne blive ro. Aldeles behageligt Therm-a-Rest er selvoppustelige. Eller rettere, de er næsten selvoppustelige, for man skal altid lige ”puste efter” med munden til sidst. Det ikke som en selvoppustelig redningsvest der bare siger puff! Især når ens underlag er helt nyt eller har været pakket længe, tager det lang tid. Men dette fyldte sig så meget det nu kan på fem minutter allerede anden gang. Derefter talte jeg otte dybe indblæsninger, og så var jeg parat til at gå til køjs. EvoLite er hele fem centimeter tykt, og man ligger aldeles behageligt. Ganske enkelt. Her vil jeg lige indskyde, at jeg egentlig er et fremragende valg til at anmelde sådan et underlag, for jeg er sådan lidt smågammel, træner lidt for meget og derfor altid er lidt øm i ryg, knæ og skuldrer. Så i takt med at Therm-a-Rest gennem årene har øget komforten, er jeg også blevet mere krævende. Og de par nætter jeg tilbragte på EvoLite på trægulvet var behagelige, og jeg var ikke mere eller mindre øm end jeg plejer at være, da jeg stod op.

Man skal passe på sit underlag, og ikke sidde på det ved lejrbålet uden, at det er beskyttet. Derfor kan det være en rigtig god ide med et stoleovertræk. Altså et betræk, så du med et snuptag og et par klikspænder, kan omdanne din seng til en stol. Uden videre fik jeg mokket mit EvoLite ned i det gamle betræk fra det tynde rektangulære underlag, og det virkede upåklageligt, men ellers findes de vist, så de er mere tilpasset dette nyere mumieformede underlag. Hvalskelet Gennemlyser man EvoLite, kan man se dets indre ”ribben”. Det ligner nærmest et hvalskelet. Med den struktur har Therma-Rest kunne skære en væsentlig del af skummaterialet fra og således komme ned i vægt og sammenpakket volumen. Når man fjerner skum på denne måde, går det naturligvis lidt ud over isoleringsevnen (og selvoppusteligheden). Dette forår-sommerunderlag har en såkaldt R-værdi på 2.1. R-værdien er en term, der siger noget om isoleringsevne. 1 er til sommerbrug og 8 er til nætterne på Antarktis. Det er godt at vide, da det bl.a. betyder noget for, hvordan du kombinerer med soveposen. Jeg går ikke meget op i vægt på mit udstyr, da jeg ikke synes det betyder alverden i kajakken. Men det er alligevel værd at notere, at mit gamle underlag, der engang i 90’erne var det vildeste, vejer 750 gram på køkkenvægten, mens EvoLite kun tvinger den op på 600 gram med posen, og så er der altså tre centimeter mere i tykkelsen. Godt nok skriver Therm-a-Rest 520 gram, men det er vist en lidt kåd markedsføring.

Therm-a-Rest har for længst udvidet sortimentet, og nu kan man finde telte, campingsenge, stole, puder og hængekøjer. Alene inden for underlag er der efterhånden temmelig mange modeller, og du skal selvfølgelig afsætte tid til at finde det, der passer til dine behov. EvoLite rammer mit, men jeg er også rimelig almindelig af bygning. Helårsmodellen NeoAir Xlite på 350 g for et 6,3 cm tykt underlag er bestemt også værd at skele til. Der findes forskellige størrelser og tykkelser. Hvis underlaget ellers holder til at blive brugt i længden, så er de godt 900 kr., som jeg har fundet det til, godt givet ud for at sove fortræffeligt på sommerens langture.

Fakta om EvoLite Pris ca. kr. 900,Se mere på fritidsagenten.dk og thermarest.com Vægt ca. 600 gram Der medfølger pakpose Den viste er ”regular size” på 183 cm i længden Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 4447 9094 og info@fritidsagenten.dk

| 01-2017

SURFSKI

Emma søger legekammerater i surfski Tekst: Lars Bo | Foto: Emma Broberg, Ann Kerol

Jeg er rigtig god til at ro i bølger, men det bliver man ikke den hurtigste af at kunne. Surfski handler om at bruge bølgerne til at surfe på. Derfor er min udfordring at lære at surfe.

| 01-2017

Surfski

Sprinterne kender hende gennem mange år på alverdens hjemmeog udebaner, men siden hun stoppede på landsholdet i 2015, har 28-årige Emma Broberg fundet en ny lidenskab, surfski. Og hun vil gerne have flere med. – Der er så meget, surfski griber om. Du kan ro de hårde træningspas, du kan ro udflugter, du kan ro i de vilde bølger og du kan bruge den til ekstremsport. Surfski har ingen begrænsninger, du kan det hele i en og samme båd. Samtidig er det vildt sjovt, for det handler meget om at lege, hygge sig og surfe. Og så handler det meget om neopren, når man ror surfski i Danmark. Emma Broberg slår en stor latter op efter den sidste bemærkning om neopren. I sprint er neopren nærmest moppe-potentiale, men siden hun for to år siden skiftede sprintkajakken ud med surfski, er hun i størstedelen af året, klædt i neopren fra top til tå. Vi møder hende i Klampenborg Kajakog Kanoklub, som lige nu må siges af være den mest aktive klub med surfski i Danmark. Her mødes hun med ligesindede til fællestræning, men sporten er meget lille herhjemme, så hun og andre i miljøet vil gerne udbrede kendskabet til surfski og få flere med. – Vi er kun en fire-fem stykker, som mødes til fællestræning i Klampenborg. Det er vi flere, der gerne vil ændre på. Mig selv inklusive, for det kan kun være mangel på kendskab til surfski og sporten, der gør, at den ikke er mere udbredt. Vi har jo alle forudsætninger og potentiale med alt det hav, vi er omgivet af. Det har kajaksurferne, surferne og SUP-erne fundet ud af, så nu mangler vi bare, at folk får øjnene op for, hvor sjovt og fedt surfski er, siger hun.

Veninde anbefalede surfski Surfski handler om at være den hurtigste til at komme fra A til B i ”down with the wind” løb. Herhjemme arrangerer Helsingør Kajakklub DM i forbindelse med Kronborgløbet, Klampenborg har sit eget Bellevue Ocean Race, og i andre løb er og har surfski også været blandt de konkurrence bådtyper, eksempelvis i Tour de Gudenaa, Amager Strandpark Rundt og Thurø Rundt. – Jeg er rigtig god til at ro i bølger, men det bliver man ikke den hurtigste af at kunne. Surfski handler om at bruge bølgerne til at surfe på. Derfor er min udfordring at lære at surfe, siger Emma. Selv fik hun øjnene op for surfski efter et besøg hos Kanokajakcenter i Lyngby, hvor veninden Iben Stokholm tog hende med ud i surfski, sådan bare for sjov. Og sjovt viste det sig at være for Emma. – Iben er en gammel veninde fra elitetiden, og da jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ville efter mit karrierestop på landsholdet, foreslog hun at prøve surfski. Det var faktisk meget sjovt at prøve, selv om jeg var pivringe de første gange. Senere fik jeg bedre styr på tingene og stillede op til DM og et stævne i Sverige, hvor det gik meget godt. Samtidig fandt jeg ud af, at der var større mål at stræbe efter med EM og VM. Det tiltalte mig meget. Fra sprint har jeg været vant til hele tiden at sætte mig nye og større mål. Det kunne jeg nu overføre til surfski, siger hun.

| 01-2017

Surfski

Det var Emmas mor, der førte hende ind i kajaksporten i Hvidovre Kajakklub, og ”Vestegns-tøsen”, som hun muntert kalder sig selv, viste hurtigt talent og evner i sprint, så hun har været med hele vejen på landsholdet fra U14 til den bruttotrup, som roede for udtagelse til OL i Rio. Her kom hun ikke med og valgte så at stoppe sin sprintkarriere. – Nu er det så surfski, og overgangen var faktisk nem. Jeg fik en masse gratis med fra sprint. Både min teknik og min fysiske form, og så ved jeg, hvordan man skal træne. Nu er det bare ikke tre gange obligatorisk træning om dagen. Jeg træner den mængde, jeg har tid og lyst til, hvilket nok stadig er en del over gennemsnittet, for jeg har ambitioner, elsker at træne og elsker at udfordre mig selv, siger Emma. VM i Hong Kong Efter to DM-titler på stribe stillede hun sidste år op til EM på Sardinien, hvor hun blev en flot femmer blandt 30 deltagere – og næste store mål er VM i Hong Kong i november. – Så vidt jeg ved, er jeg indtil videre den eneste dansker, som stiller op til VM. Ligesom det var tilfældet ved EM sidste år. Men jeg håber meget at få følgeskab af andre, og alder er ingen hindring for et godt resultat. Til VM vil jeg også gerne ro double, og jeg har booket mig ind på nogle piger, som gerne må komme ned og træne med mig. VM er først i november, så det er

efter den primære sprint- og maraton-sæson. Kom så piger, opfordrer Emma, der i øvrigt – og lidt uventet for hende selv – har fået en bådsponsor. – Kanokajakcenteret skulle bruge en profil for Nordic Kayak og lagde i den forbindelse mærke til mit engagement og potentiale for sporten. At de troede på mig, i efteråret 2015, da jeg absolut ikke havde roet surfski længe, var ret sejt. Det betyder, at jeg har en surfski, der er min i Danmark, og det har betydet meget, at Nordic Kayak har stillet surfski til rådighed i England, Sverige og til EM og gør det samme til VM. Nu får jeg en af de bedste både overhovedet at konkurrere i samtidig med, at jeg sparer den kæmpe omkostning det ville være, hvis jeg selv skulle stå for transporten af min båd til Hong Kong, siger Emma, der aldrig har haft en sponsor i sprint – udover den ubegrænsede støtte og opmuntring fra far og mor, som nu ugentligt sponserer lån af deres biler, så hun kan komme til nordkysten og ro i bølger på havet. "Mega-haj" i Sydafrika Oplevelserne herhjemme, til løb i England, EM og mange andre steder, deler hun gerne med andre. Senest har hun holdt foredrag om surfski i Hvidovre Kajakklub, som hun også repræsenterer nationalt og internationalt, og hen over foråret er det planen, at hun vil samarbejde med DKF.

– Jeg har sagt til DKF, at jeg er meget interesseret i at være med til at udbrede kendskabet til surfski gennem kurser og workshops. Derfor har jeg også lige været en måned i Sydafrika for at blive en”mega-haj” i surfski og på den måde lære andre at blive ”mega-hajer”. Her roede jeg Millers Run, som er en af de mest kendte downwinds i verden, smiler Emma og tilføjer, at man ”haj” eller ej ikke skal være bange for at kaste sig ud i at prøve kræfter med surfski. – Man behøver absolut ikke være tidligere sprintelite for at kunne konvertere med succes. Jeg har mødt mange nu, der enten er fra havkajak eller startede deres kajakkarriere i surfski. Alle havklubber burde tage surfski på programmet. Surfski er den sikreste kajaktype, jeg kan komme i tanke om. Det er så let at komme op i den igen. Det er en meget lang båd, men den er let, 8-15 kilo, og den er designet til at surfe på bølgerne. Pagajen er den samme som i sprint, det er en wingpagaj, den skal bare være kortere. Og så er der redningsvesten, der er obligatorisk, og den skal helst være hysterisk gul, orange eller rød, for det handler om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed, når du ror langt fra kysten på havet og skal have det sjovt.

Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om surfski, kan du finde Emma Broberg på Facebook.

| 01-2017

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Tidsstraf til skovsvin

Husk drik keposen

Der er nye konkurrencebestemmelser på vej i maraton. En af de nye bestemmelser er, at deltagere, der kaster drikkeposer i vandet, bliver idømt en 30 sekunders tidsstraf.

Kort & godt DIF og DGI’s fælles medlemstal på vej Alle klubber har i løbet af december og januar indberettet antal medlemmer til medlemstal.dk. Det fælles medlemstalsystem mellem DGI og DIF. Følg med i DKF’s nyhedsbrev, hvis du vil se resultatet.

DM i havkajak i København har brug for dig

I IPaddle.dk bestemmer du selv Med IPaddle.dk og DKF’s nye webshop får DKF’s klubber – i endnu større udstrækning end tidligere – muligheden for selv at bestemme og tilrettelægge arbejdsgange i klubben. Den nye shop og Ipaddle. dk hænger sammen. Det betyder, at du ved at bruge dit IPP-nummer, får adgang til det hele, alt efter hvilken rolle, din klub har tildelt dig. DKF anbefaler, at klubben indsætter alle nye medlemmer i IPaddle.dk, så snart de bliver medlemmer. Så kan medlemmerne fra start af få det gratis Magasinet Kano & Kajak også uden at have en IPP-licens. På din profil i IPaddle.dk kan du • tjekke, at klubben har de rigtige kontaktinformationer til dig • til- og framelde dig nyhedsbrev og magasin • uploade førstehjælpsbevis • se hvilke IPP-uddannelser, du har Systemet er født sådan, at klubbens formand har administrator-rettigheder. Det betyder blandt andet, at han kan give medlemmer forskellige rettigheder i systemet. Der er tre niveauer. • Medlem – du kan se din egen profil. • Medlemshåndtering – du kan se din egen profil og tildele IPP-licenser/oprette nye medlemmer/ ændre kontaktinformationer på medlemmerne. • Administrator – du kan se din egen profil, tildele IPP-licenser/oprette/ fjerne medlemmer/tildele medlemmer rettigheder i IPaddle.dk og handle i DKF-shoppen på klubbens vegne. På kano-kajak.dk under IPaddle – support kan du læse meget mere.

Vi får brug for banedommere, officials og mange flere frivillige under årets DM i havkajak i København. Kontakt Silas Kraul sk@kano-kajak.dk og fortæl, hvad du vil hjælpe med. Det samme gælder, hvis du har børn & unge, der gerne vil deltage.

| 01-2017

LANDSHOLD & EL

ITE

På god kurs mod Tokyo Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard, der kom til kajak fra roning, ser tilbage på sine første fire år i jobbet og frem mod OL i Tokyo 2020. Tekst og foto: Lars Bo

Hvordan blev du modtaget i kajaksporten? – De første to år brugte jeg megen tid på at finde ud af kulturen i kajak, lære Elitecenteret og klubtrænere at kende og opbygge tillid. Også i forhold til bestyrelsen, der heldigvis har troet på mig hele vejen i forhold til at kunne håndtere alle situationer og har bakket mig op. Så det handlede først og fremmest om at opbygge tillid til at kunne håndtere situationer og være leder, sætte strategierne og udføre dem. – I den forbindelse må jeg indrømme, at de første to år var hårde for mig. Der var ikke struktur, og det var ikke nemt at lave en struktur på Elitecenteret, hvor der var nogle etablerede roere, som havde deres egne idéer om, hvordan tingene skulle være. Der var flere, der syntes, det var godt med nogle friske input til kajakken med min erfaring fra roning og håndtering af mandskabsbåde. Omvendt skulle jeg prøve at sætte mig ind i ener-tankegangen. Blev der roet ener af rent egoistiske årsager, eller var det også for individuelt at blive bedre for holdet. Hvordan var samarbejdet med landstrænerne? Zoltan Bako blev ansat i januar 2014, og den første tid var præget af uro, for han blev mødt med en vis skepsis blandt atleterne. Han var udlænding, ungarer, og blandt andre René Holten Poulsen var meget skeptisk over ansættelsen. René følte, at han havde, hvad han skulle bruge, så vi skulle bruge meget energi på at overbevise

| 01-2017

ham og også de andre atleter og holdene om, at Zoltan var vores nye landstræner, og jeg selv skulle vise vejen med strategierne og implementere dem. – Det var en hård tid, men i efteråret ´14 satte jeg mig ned og tænkte, at der skullle meget mere struktur til. Vi skulle være meget mere på forkant med, hvad den enkelte roer skulle præstere for at blive udtaget til landsholdet. Så lavede jeg et selektionsdokument, hvor jeg beskrev fra A til Z, hvilke parametre og kriterier, vi ville kigge på, hvornår vi kiggede på dem, og hvornår atleterne kunne forvente at få en udtagelse på baggrund af vores parametre og kriterier. Det var i øvrigt også et ønske fra kraftcentre og klubber. – I den forbindelse satte vi både subjektive og objektive kriterier op, så det var åbent for alle, at der også var indbygget en træners intuition i tilvalg eller fravalg. Det handlede lidt om, hvordan man indgår på en mandskabsbåd, om man kan indgå i fællesskaber eller ikke. – Jeg har længe sagt, at der kun er en, der bliver valgt til at ro K1. Resten bliver udtaget til at ro mandskabsbåde, så hvorfor ikke øve sig i dem. Man kan godt øve sig i begge dele. Det har vi også brugt megen tid på at fortælle til kraftcentre og klubber. – Beslutningen om, at vi ville mandskabsbåde, blev truffet af DKF, og her var vores dame K4 et godt eksempel på den proces, vi fik sat i gang. Godt nok sent, men vi havde et fundament af de juniorer, som i ´11 og ´12 havde klaret sig godt til Olympic Hope samt

U18 EM og VM. Det blev så endnu bedre, da vi begyndte at få mere og bedre struktur på træningen, mandskabspleje, værdisætning, målsætning og commitment. Her følte jeg, at jeg for alvor kunne bidrage i forhold til den mission og vision, jeg havde for mandskabsbåde. Nu var jeg en del af holdet og ikke kun ham, der skulle stå øverst på piedestalen og træffe beslutninger. Sammen med trænerteamet havde jeg del i den udvikling, som mandskabsbådene havde. Samtidig med, at vi også kunne sætte vejen for René Holten Poulsen og Emma Aastrand Jørgensen og hjælpe dem til at udleve deres potentiale og gå efter deres ambitioner i K1. Hvordan står vi så nu? – Vi har lært rigtig meget af arbejdet og samarbejdet, og Zoltan og jeg har allerede nu sat os ned og sagt, at udgangspunktet for de næste fire år er klart bedre end i 13, hvor jeg startede. På pigesiden har vi stort potentiale, og på herresiden ser der ud til at komme flere, der kan presse dem, der er på Elitecenteret nu. Så på den måde højner vi kvaliteten i og med, at der kommer mere konkurrence om pladserne. Det gør vi på et tidligt tidspunkt i forhold til OL i Tokyo. – De senest par år har kraftcentrene også været med på idéen om at sætte mere fokus på træning i mandskabsbåde og få snakket med atleterne om, at det også er mandskabsbåde de vil for at blive gode nok til at komme i betragtning til en K4. Alt det gør jo, at vi står langt bedre i forhold til de næste fire år.

Landshold & elite

Sportschef Bo Vestergaard ser med fortrøstning frem til de kommende års arbejde med sprintlandsholdet.

– Zoltan og jeg er også blevet enige om, at vi skal være gode til at skære hurtigere ind i forhold til de individuelle ønsker, og om det er den rigtige vej, vi går. Det har vi bedre baggrund for i forhold til de erfaringer, vi har høstet de foregående år, hvor vi ikke var så gode til det. Men nu har vi givet hinanden håndslag på, at det skal vi være bedre til, så vi undgår konflikter og bliver mere effektive ift. at få udnyttet vores tid og træning bedre med det rette fokus. – Nu handler det i stedet om de små marginaler. Overordnet har vi samarbejdet og strukturen på plads med kraftcentre og klubber. Alle ved nu, at vi arbejder med et selektionsdokument, hvor alle kan læse, hvad de skal, og hvornår de skal det. Selvfølgelig justeret hvert år med datoer. – Da jeg kom til, blev der udtaget en

bruttogruppe til forårstræningslejren i Florida, og når vi kom til Spring Regatta, så blev alle nulstillet, for her kunne alle komme i spil igen til Elitecenteret. Det tænkte jeg var spild af penge. Først valgte vi en trup til Florida i 6-8 uger, og bagefter var der to andre, der roede hurtigere til Spring Regatta. Så skiftede vi ud på Elitecenteret. Det syntes jeg ikke var fair. Det var spild af ressourcer og penge. Vi skulle være bedre til at vælge rigtigt tidligere. Derfor begyndte vi at sige, at DM og test derefter var afgørende for, om atleterne var dem, vi ville satse på at beholde, eller om vi skulle optage flere på Elitecenteret. Det skulle ikke være sådan, at fordi man blev optaget på Elitecenteret, så var man kommunalt ansat. Hvert år vurderer vi, om atleterne leverer varen, og gør de ikke det,

bliver der trukket en grænse. Derfor vil der ske udskiftning, ikke for mange, men dem, der kan levere varen og har potentiale til Tokyo, vil komme ind. – Et godt eksempel på vores nye måde at arbejde på, var vores dame K4. Zoltan og jeg var overbeviste om, at båden kunne gå i en OL-finale, hvis den fik tid og ro til at udvikle sig i stedet for at spilde tid på at køre testløb til både Spring Regatta og Bagsværd Regatta. Nu fik pigerne et længerevarende træningsforløb, hvor de kunne få ro til at teste nogle marginaler, som i sidste ende var afgørende for at nå en OL-finale og blive blandt de otte bedste. Bagefter var vi meget glade for, at vi kunne vise Team Danmark og vores omverden, at vi så rigtigt. Endda med en sjetteplads. Vi var super lykkelige og glade på Emma´s

| 01-2017

Landshold & Elite

vegne for hendes sølv,men mindst lige så glade for sjettepladsen i K4. – Processen omkring vores dame K4 gør også, at vi starter på et højere niveau frem mod Tokyo både teknisk og i forhold til commitment. Rent fysisk er roerne også på et højere niveau. Alle blev testet i uge 6 og her viste testresultaterne, at de ligger en smule højere end niveauet i 2013. Her er set-uppet nu langt mere struktureret. Det samme er tilfældet med herre K4. De træner godt, og der er fremskridt, så det bliver spændende. Nogle af dem har tidligere været med på de K4, vi prøvede at sætte i gang op mod Rio. Det gik ikke. Sidstepladser i B-finaler var skuffende. På den baggrund kan det være svært at kigge frem og se en sjetteplads til VM som adgangsgivende til OL, men fysisk har vi kapaciteten på 1.000 meter – og om et-to år får vi nogle friske fyre op, som jeg tror vil presse hårdt for en plads. Det er jeg sikker på, og så må vi se, om projektet er realistisk. Bare det at komme i en VM-finale bliver hårdt, og går det ikke, så har vi potentiale i K2 hos nogle af dem.

Hvad med Emma og René? – Som det ser ud nu, så indgår Emma og René ikke på vores mandskabsbåde. Vi satser på, at de skal ro deres K1. Med René håber vi, at han finder ro nok i sig selv til at tro på, han kan. Det er hans udfordring. Her har vi kigget tilbage og set på, hvad vi skal gøre anderledes i forhold til det set-up, som for ham udløste en skuffende sjetteplads ved OL. Vi ved, at René i årene op til Rio havde en drøm om at tage medalje i både K1 og K2. Den drøm er sat på stand by. For at det skal lykkes, kræver det, at der er den rette til at give ham den nødvendige opbakning. Niveauet er højt i begge bådklasser og kræver, at alt passer sammen. Hvis forudsætningerne ikke er til stede, er vi bekymrede for, at det går ud over hans K1. Derfor tror vi ikke på, at det bliver i år. Om det lykkes senere, må fremtiden vise. – På K4 for herrer får vi sikkert seks drenge ind over, hvor de sidste to kommer til at ro K2. Hos pigerne har vi lige nu tre i overskud, når K4 er sat – og alle syv er U23. I den forbindelse håber vi at de roere, som

Vi prøver at planlægge alt det, der kan ske, men der er altid et par procent, der kan afvige. Så bliver man nødt til at tage en beslutning på stedet, og det kan nogle gange blive afgørende for, om holdet føler opbakning eller ej.

Bo Vestergaard er oprindeligt uddannet tømrer, og fritiden går ofte med projekter hjemme i Bagsværd. Terrassen i forhaven har han selv bygget.

| 01-2017

lige nu er ude med skader, bliver skadesfri, så vi kan lave en U23 K4 og en senior K4, der alle består af U23-roere. Så må vi se, hvordan det kommer til at gå. Hvordan er dine forventninger fremadrettet? – Jeg er meget forventningsfuld, især efter, vi har ansat talentchef Finn Pape på fuld tid i en rolle, hvor han både skal stå for at være talentchef for U-holdene, men også indgå som assistenttræner og varetage træningen på Elitecenteret i de perioder, hvor Zoltan er væk. Samtidig skal Finn stå for en tæt dialog til klubberne og kraftcentrene. – Det tager også noget af presset af mig, for så kan jeg have mere fokus på udvikling generelt og arbejde med at implementere strategier og nye tiltag. – Når det så er sagt, så er det vigtigt for mig, at vi arbejder på at få en fast assistenttræner ansat. Det har høj prioritet, for med større hold med højere niveau, så er der brug for en fast assistenttræner, både til den daglige træning, men også ude til stævnerne med den direkte relation. Det kan være meget at stå med 14 roere i hver sin bådtype og samtidig håndtere de små marginaler, der skal til for at få dem til at præstere. I hvert fald set fra land, og det er vigtigt, at der er ro om set-uppet og styr på det. – Vi prøver at planlægge alt det, der kan ske, men der er altid et par procent, der kan afvige. Så bliver man nødt til at tage en beslutning på stedet, og det kan nogle gange blive afgørende for, om holdet føler opbakning eller ej. Det kan være en bus, der misser, eller morgenmaden, der ikke er der. Den slags uforudsete hændelser kan få marginalen på den forkerte side. Her vil vi gerne have en assistenttræner, der har styr på mandskabsbåde og kan tage ansvaret for dem, så Zoltan kan blive mere frigjort til individuel guidning. – Jeg har beskrevet projekter, som er gennemarbejdede og godkendt, så i det øjeblik, pengene er der, så skal vi handle med det samme. Team Danmark har lovet at se positivt på ansættelsen af en assistenttræner, hvis der kan skaffes økonomi til det. Når den del er på plads, så har vi et rigtig godt set-up for fremtiden. Så overgår Finn til at være fuldtids talentchef og kan endnu mere koncentrere sig om at vejlede klubberne og talenttrænerne.

BØRN & UNGE

White Surfkajak Byggeri Water

ATK-træning:

Fra vinter til forår Her kan du finde en beskrivelse af overgangen fra vintertræning til sæsonforberedende træning (forårstræning) for unge kano- og kajakroere, som ønsker at målrette deres indsats. Tekst: Finn Pape

Her kan du finde en beskrivelse af overgang fra vintertræning til sæsonforberedende træning (forårstræning) for unge kano- og kajakroere, som ønsker at målrette deres indsats. Kano- og kajaktræningen er kendetegnet ved følgende fem træningsformer: • Kano-, kajak- eller ergometertræning: For at vedligeholde og udvikle teknik, specifikt kano-kajak-udholdenhed, topfart, raceplan, mm. • Løb eller lignende: For at udvikle grundlæggende udholdenhed (træning af hjerte og kredsløb). • Svømning: For at udvikle motoriske færdigheder og grundlæggende udholdenhed.

• Styrketræning: I form af vægttræning for at udvikle muskelstyrke. • Core- og stabilitetstræning: For at udvikle muskelstyrke, for at forebygge overbelastningsskader og for at udvikle motoriske færdigheder. Fordelingen af disse træningsformer er forskellig afhængig af, om man er i vinterhalvåret, i sommersæsonen med stævner eller i overgangsperioderne (forår eller efterår). I en traditionel træningsplanlægning er der overvægt af: Løb, svømning, vægt, core og stabilitetstræning i vinterhalvåret, og der er overvægt af kano- eller kajaktræning i sommerhalvåret med stævner.

Dog bør løb, vægt, core og stabilitetstræning ikke fjernes helt fra træningsplanen i stævnesæsonen, men med fordel kan det holdes på et niveau, som opretholder vinterens resultater. Følgende ses tre eksempler på: • En ung roer på 11-13 år, der har haft pause fra kajaktræningen i vinterhalvåret. • En ung og let trænet roer på 13-15 år, der har trænet i vinterhalvåret. • En lidt ældre og mere veltrænet roer på 15-17 år, der har trænet i vinterhalvåret. Forskellen på en ugeplan for vintertræning og en ugeplan for overgangsperioden mellem vintertræningen og sommertræningen kan ses i de følgende skemaer.

Opstart af træning i marts eller april for en roer på 11-13 år, der ikke har trænet i vinterhalvåret: Træningstype

Antal træningspas pr. uge

Forklaring

Kano/kajak

2 x pr. uge á 40-50 min.

Programmer med: 1 – 2 – 3 min. intervaller i næsten maks.-intensiteter.

Løb

1 x pr. uge á 20-30 min.

Intervaller i både næsten maks.-intensiteter og intervaller på aerob/ anaerob tærskel

Styrketræning

1 x core- og stabilitetstræning pr. uge á 40-50 min.

Er man store hold, kan man med fordel organisere træningen som cirkeltræning efter stationsmetoden, og efter tid. Er man få på holdet, kan alle lave samme øvelse samtidig og evt. et fast antal gentagelser, hvis man har tilstrækkeligt med rekvisitter. Vælg øvelser, der træner: Ben, mave, nedre ryg, øvre ryg, skulder, bryst, arme og underarme. Vælg et mix af øvelser, hvor nogle er udfordrende styrkemæssigt og andre er udfordrende motorisk.

Nogle af træningspassene kan ligge de samme dage, således, at der er træning to-tre dage pr. uge.

| 01-2017

Børn og unge

Vintertræning i f.eks. januar og februar for en roer på 13-15 år: Træningstype

Antal træningspas pr. uge

Forklaring

Ergo/ kano/ kajak

1 x pr. uge á 50-60 min.

Programmer med: 2 – 3 – 4 min. intervaller i næsten maks.-intensiteter, med fokus på teknik.

Løb

2 x pr. uge á 25-35 min.

Programmer eller langtur. F.eks. én gange langtur og én gange intervaller i: 1 – 2 – 3 min. intervaller i både næsten maks. intensiteter og intervaller på aerob/anaerob tærskel.

Svømning

1 x pr. uge á 40-50 min.

Vælg et program, hvor der svømmes flere svømmeteknikker. Og vælg næsten maks.-intensiteter for, at der kan fokuseres på teknikken.

Styrketræning

2 x core- og stabilitetstræning pr. uge á 60 min.

Det er muligt at lægge løbetræning og styrketræning den samme dag. Begge dele kan gennemføres på ca. to timer. På denne måde vil der være træning fire dage per uge.

Overgangstræning i marts og april for en roer på 13-15 år: Træningstype

Antal træningspas pr. uge

Forklaring

Ergo/kano/ kajak

1 x pr. uge á 50-60 min.

Programmer med: 1 – 2 – 3 – 4 min. intervaller i både næsten maks. intensiteter og intervaller på aerob/anaerob tærskel

Løb

2 x pr. uge á 25-35 min.

Intervaller i både næsten maks. intensiteter og intervaller på aerob/ anaerob tærskel

Svømning

1 x pr. uge á 40-50 min.

Vægt et program, hvor der svømmes flere svømmeteknikker. Og vælg næsten maks. intensiteter for, at der kan fokuseres på teknikken.

Styrketræning

2 x core- og stabilitetstræning pr. uge á 60 min.

Nogle af træningspassene kan ligge de samme dage, således at der er træning tre-fire dage pr. uge.

ATK

Aldersrelateret Træningskoncept Dansk Kano og Kajak Forbund

Tips og Råd Løb, vægt-, core- og stabilitetstræning bør ikke fjernes helt fra træningsplanen i stævneperioden, men den kan med fordel holdes på en lavt niveau for at opretholde vinterens resultater.

| 01-2017

Mere information: ATK kompendium Læs mere om træningens intensitet og intervaller på ATK kompendium s. 30. www.atk.kano-kajak.dk

Aldersrelateret træningskoncept

Børn og unge

Vintertræning i januar og februar for en veltrænet roer på 15-17 år: Træningstype

Antal træningspas pr. uge

Forklaring

Ergo/ kano/ kajak

2 x pr. uge á 50-60 min.

Programmer med: 2 – 3 – 4 min. intervaller i næsten maks.-intensiteter, med fokus på teknik.

Løb

2 x pr. uge á 25-35 min.

Programmer eller langtur. F.eks. én gange langtur og én gange intervaller i: 1 – 2 – 3 min. intervaller i både næsten maks.-intensiteter og intervaller på aerob/anaerob tærskel.

Svømning

1 x pr. uge á 40-50 min.

Vælg et program, hvor der svømmes flere svømmeteknikker. Og vælg næsten maks.-intensiteter for at der kan fokuseres på teknikken.

Styrketræning

1 x core- og stabilitetstræning pr. uge á 60 min.

Er man store hold kan man med fordel organisere træningen som cirkeltræning efter stationsmetoden, og efter tid. Er man få på holdet kan alle lave samme øvelse samtidig og evt. et fast antal gentagelser, hvis man har tilstrækkeligt med rekvisitter. Vælg øvelser der træner: Ben, mave, nedre ryg, øvre ryg, skulder, bryst, arme og underarme. Vælg et mix af øvelser, hvor nogle er udfordrende styrkemæssigt og andre er udfordrende motorisk.

2 x vægt træning pr. uge á ca. 90 min.

Vælg 6-8 øvelser der indeholder øvelser for: Ben, træk, tryk, mave og ryg. Lav variation i de to træningsdage således at flere forskellige øvelser bliver trænet. Brug et standard program på f.eks. 3-4 serier á 12-15 reps. pr. øvelse. I maveøvelserne evt. 20 reps. pr. øvelse.

Nogle af træningspassene kan ligge de samme dage, således at det er muligt at lægge løbetræning og styrketræning den samme dag. Begge dele kan gennemføres på ca. 2 timer. På denne måde vil der være træning 5 dage pr. uge eller træning 3-4 dage pr. uge.

Overgangstræning i marts og april for en veltrænet roer på 15-17 år: Træningstype

Antal træningspas pr. uge

Forklaring

Ergo/kano/ kajak

4 x pr. uge á 50-60 min.

Programmer med: 1 – 2 – 3 – 4 min. intervaller i både næsten maks.-intensiteter og intervaller på aerob/anaerob tærskel.

Løb

1 x pr. uge á 25-35 min.

Intervaller i både næsten maks.-intensiteter og intervaller på aerob/ anaerob tærskel.

Svømning

1 x pr. uge á 40-50 min.

Vægt et program, hvor der svømmes flere svømmeteknikker. Og vælg næsten maksimale intensiteter for at der kan fokuseres på teknikken.

Styrketræning

1 x core- og stabilitetstræning pr. uge á 60 min.

1 x vægt træning pr. uge á ca. 90 min.

Vælg 6-8 øvelser der indeholder øvelser for: Ben, træk, tryk, mave og ryg. Brug et standard program på f.eks. 3-4 serier á 10-12 reps. pr. øvelse. I mave-øvelserne evt. 20 reps. pr. øvelse.

Nogle af træningspassene kan ligge de samme dage, således at der er træning 5-6 dage pr. uge.

Efter perioden med den sæsonforberedende træning skiftes til “stævnesæsonen”. I stævnesæsonen kan træningen variere rigtig meget afhængig af, hvor de vigtigste stævner og de mindre løb ligger, og afhængig af om fokus ligger på sprint eller på maraton. Det er derfor lidt mere vanskelig at lave generelle retningslinjer for træning i stævnesæsonen. Man er ofte afhængig af at kende den enkelte roers hovedfokus for at kunne lave en god træningsplanlægning for en stævneperiode.

| 01-2017

KURSUS

– Så kom prøven til Instruktør 2 Sidste år tog DKF initiativ til at flytte Instruktør 2 hav-prøven fra Kalundborg til Solrød – og det blev en succes, lyder det fra Lars Juhl, der selv deltog i prøven. Tekst: Lars Juhl | Foto: Stig Dalum m.fl.

Det var koldt, halvmørkt og det regnede. Censor og eksaminator stod på kajakbroen og så ned på os 10 aspiranter. Scenen kunne være som fra en militær bootcamp – SEALS mindst. Men det var rare og smilende folk, Rune og Peter. Rune indledte med at redegøre for dagens program. Vi havde 10 minutters opvarmning, og derefter ville han kun se forevisningskvalitet, altså perfekt udførte teknikker. Han gik ikke så meget op i teori. Han lagde vægt på, at det håndværksmæssige skulle være i orden. Forevisningskvalitet. I ugen før ringede de fra DKF til mig og spurgte, om vi kunne flytte prøven fra Kalundborg til Solrød og det endte med, at Brøndby lagde lokaler og havn til. De har gode faciliteter til det, og vi sparede en masse kørsel. Godt tænkt af DKF og stor tak til Brøndby Kajakklub.

Lars Juhl.

| 01-2017

Turledelse med hændelser Fra Instruktør2-kurset i Kerteminde havde jeg lært Stig og Lone fra Brøndby at kende, og vi var begyndt at træne sammen i Brøndby i netop forevisningskvalitet og turledelse med hændelser. Vi brugte to dage sammen, hvor vi testede hinanden og gennemgik teorien sammen. Det var rigtig hyggeligt, og vi supplerede hinanden rigtig godt. Instruktørkurset i Kerteminde var simpelthen bare super godt, og det kan anbefales. Det var kvalitet fra start til slut. Om mandagen havde min ven Leif inviteret til en snak om den Instruktør 2-prøve, han var oppe til. Jeg blev advaret om, at det havde været barsk og noget af en stroppetur, og at man ikke måtte slappe af på noget tidspunkt. Tak til Leif for råd og lån af grej. Min knap med adrenalin fik lige et tryk til. Tilbage til prøven. Vi fik besked på at ro omkring en pæl ude i havnebassinet og komme tilbage mod broen og fremvise alle IPP2- teknikker og også nogle IPP3-ting –

blandt andet rundtag, styretag, telemark,sideforflytning, støttetag, baglæns, forlæns roning, forror, bagror med kantning af både kajak og pagaj til samme side og forevise slalom – gerne fire sving – den var svær. Det var smart gjort, og de fik et godt overblik over, hvad vi kunne. Men uha-dada hvor censor/eksaminator frøs deroppe på broen. Vi andre drønede jo rundt i kajakkerne med sved på panden og høj puls, så vi kunne holde varmen. Vi fik herefter tildelt en undervisningsopgave hver. Jeg skulle undervise gruppen af IPP3’ere i kantning – og de ved jo alt om kantning. Så jeg fandt på at undervise dem i, hvordan de selv skulle undervise i kantning. Eksempelvis fik en til opgave at undervise i baglæns telemark. Det slap han rigtig godt fra, men det gav anledning til mange grin, da han prøvede at forklare, hvad man skulle bruge det til. Alle, der går til prøven, er IPP3’ere, men det er vigtigt at spørge, om man skal vise undervisningsteknik til IPP1-, 2- eller 3-niveau. Det gælder også den del, der handler om turledelse. Vi spiste frokost i klubhuset. Det regnede stadig. Aftenen før havde jeg givet min tørdragt en ekstra gang imprægnering – det var jeg rigtig glad for. Det holdt. Jeg havde også købt nye handsker – NRS Maverick – de er bare gode. Jeg har altid problemer med kulde og varme fingre. Opdelt i to hold Efter frokost blev vi opdelt i to hold – nu skulle vi testes i turledelse. Her ved man

Kursus

aldrig, hvad der kan ske. Aspiranterne, som man var turleder for, var på papiret nybegyndere og kunne intet. Vi roede ud i Øresund og sydpå. Vandet var ok. Jeg fik et kort og en position og blev bedt om at føre gruppen til den position. Turen ville gå hen forbi havneindsejlingen i Brøndby. Gruppen blev holdt samlet ind til indsejlingen – stoppet og lagt i flåde. Var der fri bane? Det var der, og gruppen sejlede sikkert forbi. Da vi var kommet forbi, begyndte en af aspiranterne at klage over søsyge – det gjorde han godt. Min opgave var nu at stoppe gruppen, få ham støttet og derefter få en anden til at støtte ham. Herefter skulle jeg kontrollere gruppen, mens jeg med et bugsertov fik ham og hans støtte bugseret tilbage til klubhuset. Jeg åndede lettet op – opgaven var løst uden problemer. En ny aspirant blev turleder, og vi roede ud i Øresund igen. Tre mand faldt pludselig i vandet og den ene var bevidstløs, det tog sin tid at redde den situation ud, og det blev en kold omgang.

Ny aspirant på som turleder. Jeg fik af censor besked på at kæntre og derefter hyle op med en forvreden skulder. Den øvelse havde jeg prøvet før til instruktørsamling i Kerteminde, og jeg mindedes, at det dengang var en læge, der spillede tilskadekommen – jeg kan stadig høre hendes av-av-av. Vi turde dårligt røre hende. Bagefter sagde instruktøren, at det der hyleri skal vi ignorere – op i kajakken med hende og videre. Spændende hændelser, som giver stof til eftertanke. Tre ud af 10 dumpede Vi roede tilbage til klubhuset og fik et længe tiltrængt varmt bad og klædte om, kaffe og lidt at spise. Vi var startet klokken ni om morgenen og klokken var nu omkring 17. Og ingen morfar undervejs. Resultatet af alle vores strabadser blev, at tre aspiranter dumpede ud af flokken på 10. Selv kom jeg gennem nåleøjet og var selvfølgelig rigtig glad.

Undervejs på rejsen til Instruktør 2 har jeg oplevet så meget, lært rigtig mange søde mennesker at kende, set og oplevet klubber rundt om i landet. Og ikke mindst glæden ved at lære nyt, tumle med opgaverne og til sidst selv beherske dem. Jeg er 68 år, så desværre er en IPP4 lukket land for mig. Fremover gælder det om at være turleder og undervise. Det glæder jeg mig til. Fra min side skal der lyde en stor tak til DKF´s undervisere, Jes, Michael Andersen og Søren Andkjær, min IPP3-eksaminator/ censor Anne Rye og Thue Friislund og til slut – Rune Dahl Mortensen og Peter Engblom. Selvom I var strenge var I også fair. Det takker jeg jer for samt jeres venlighed under prøverne. Det, at prøverne blev afviklet i en positiv ånd, det smitter af på præstationen – og I lærte os, at når vi skal undervise, så skal det være med godt humør på.

| 01-2017

DET SKER

Indsendt af arrangørerne:

Det sker april 2017 – juni 2017

Tilmelding: Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside. Vi har samlet en buket af events til børn, instruktører, surfinteresserede, konkurrencefolket og motionister. De foregår alle i perioden fra 1. april til 1. juni. Du kan tilmelde dig allerede i dag. Og så er det også i år, at legendariske Tour De Gudenaa fejrer 50 års jubilæum. Det er gratis at deltage for alle, der var med i 1968, og der er rabat til dig, der melder dig til før 1. maj.

TIL KLUBBENS INSTRUKTØRER Instruktørsamling 2017 – er til dig, der er instruktør i en klub, på en skole eller hos en kursusudbyder. Kerteminde Kajakklub lægger faciliteter til. Slå dit telt op på den store græsplæne ved siden af klubben og glæd dig til at blive beværtet af klubbens store hold frivillige. Bliv fra fredag aften til søndag eftermiddag inspireret af nogle af Danmarks bedste instruktører. Dato: 5.-7. maj Pris: 1.200 kr. Sted: Kerteminde Kajakklub Tilmelding: kano-kajak.dk

TIL DE SURFINTERESSEREDE Surfcup 1 Sted: Der, hvor bølgerne er Dato: 1. april Arrangør: Surfar Web: surfkajakcup.dk Surfcup 2 Sted: Der, hvor bølgerne er Dato: 29. april Arrangør: Surfar Web: surfkajakcup.dk Surfsamling Dato: 27. -28. maj Pris: 200 kr. Sted: Klitmøller Tilmelding: kano-kajak.org Surfsamlingen er for dem, som vil prøve bølgerne i Klitmøller af i havkajak og/eller surfkajak. Der er en uformel stemning, og alle møder op for at dele deres begejstring for action og bølger. Vi arrangerer fællesspisning lørdag. Der er som altid mulighed for at låne surfkajakker. DKF surfsamling planlægges af DKF´s surfarbejdsgruppe. Deltagerne står selv for alt det praktiske.

| 01-2017

Surfcup 3 Sted: Der, hvor bølgerne er Dato: 28. maj Arrangør: Surfar Web: surfkajakcup.dk

TIL BØRN OG UNGE Kajakrally Dato: 21. maj Sted: Randers Arrangør: Kajakrally Web: kajakrally.dk Ungdomstræf i Jordløse for de havkajakinteresserede – også for dem der vil til DM i havkajak Dato: 17.-18. juni Web: kano-kajak.dk Jordløse Boldklub har tilbudt at være vært for det kommende U-træf for havkajak 17-18. juni. Vi skal overnatte på Falsled Campingplads, og vi glæder os til en weekend med workshops om rulleteknik, førstehjælp, Stand Up Paddling og meget mere. DKF vil sende en invitation til alle havkajakklubber med børn. Hold øje med vores nyhedsbrev og Facebook-side!

TIL KONKURRENCEFOLKET OG MOTIONISTER Nordic Open Marathon Dato: 6. maj Arrangør: Maribo Kajakklub Web: maribokajakklub.dk

Havneræs Sted: Aarhus Dato: 2. april Arrangør: Aarhus-klubberne Web: havneraes.dk Spring Regatta Sted: Bagsværd Sø Dato: 29.-30. april Arrangør: Under forhandling Web: kano-kajak.org

Tryggevælde Å Trim Dato: 30. april Arrangør: Køge Kano og Kajak Klub Web: koegekajak.dk

Tour De Gudenaa Dato: 9. september Arrangør: DKF

Paradisløbet Dato: 7. maj Arrangør: Silkeborg Kajakklub Web: silkeborg-kajakklub.org Maribo Regatta Dato: 20.-21. maj Arrangør: Maribo Kajakklub Web: maribokajakklub.dk Randers City Kajak Marathon Dato: 28. maj Sted: Randers Arrangør: Kano- og Kajakklubben Gudenaa Web: gudenaa-kajak.dk

Fænø Rundt Dato: 28. maj Sted: Middelfart Arrangør: Kajakklubben Strømmen Web: kajakklubbenstrommen.dk

Sted: Fra Silkeborg til Randers Web: tourdegudenaa.dk

Tour de Gudenaa fejrer i år 50 års jubilæum – alle, der deltog i det første løb i 1968, kommer gratis til start i dette års løb. Vælg mellem to ruter. Den lange seje på 73 km. Eller den korte kønne på 42 km. Der er rabat til dig, der tilmelder dig før 1. maj.

| 01-2017

BUTIK

Kajak Centrum på ny Når du fremover skal besøge Kajak Centrum i Vejle, skal du indstille GPS’en til Storhaven 7B, 7100 Vejle, fremfor til den gamle adresse i Grejs. Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

Stifteren Ernst Christensen har nemlig solgt både varelager og hele konceptet til brødrene Bent og Erik Adriansen. Ernst skal nu fremover nyde sit otium.

Magasinet tog forbi for at se den nye butik, der ligger endog meget tæt ved afkørsel 61A på E45 i Vejle. I den daglige drift af butikken vil det være

Erik Adriansen, som man møder. Broderen Bent står for bogholderiet, mens det er turbådsentusiasten Erik, der modtager kunderne med en gæstfrihed og snakkesaglighed,

Magasinets udsendte medarbejder, fagredaktør Anders Krintel, th, får en snak med Erik Adriansen.

| 01-2017

Butik

der ikke er blevet mindre siden butikkens tid i Grejs. Butikken ligger nu i en mindre fabrikshal, hvor der er plads til massevis af kajakker og tilbehør, og Erik har indrettet sig aldeles praktisk, for når han ikke har kunder, sidder han i et lille tilstødende kontor og passer sit andet job som grafisk designer. Det store varelager af tilbehør fra den gamle butik har fundet fint plads på en ellers svært udnyttelig hems i hallen. Her kan man stadig i vanlig Kajak Centrum-stil gå på opdagelse blandt alverdens tilbehør og beklædning. Turbådsentusiast – Det har kostet en masse arbejde at få styr på det store varelager fra Grejs, og ikke mindst at få det fotograferet og beskrevet, så hjemmesiden er blevet up to date, fortæller Erik Adriansen og fortsætter: – Når vi har overtaget butikken er det først og fremmest fordi, jeg er turbådsentusiast, og det bliver fortsat kernen i virksomheden, at forhandle den velkendte Coast-serie. Det er både, som Ernst gennem tiden har udviklet i et tæt samarbejde med klubberne, og derfor har bådene en god appel til alle slags roere. Vi vil selvfølgelig gerne sælge kajakker til klubbrug, og derfor er vores Escape nu også kommet i en udgave med ”klubfodspark”, der kan flyttes med et snuptag. Coast-serien tæller, som det nok er de fleste bekendt, CoastFighter, Coast 450 og CoastLine. Escapen medregner Kajak Centrum også til serien. Den båd, som hed CoastRunner, bliver ikke bygget mere, fordi CoastFigteren efter lidt omkonstruktion for et par år siden kom til at ligne CoastRunneren så meget, at denne nærmest blev udkonkurreret. Spritny Escape En del af vores besøg gik i øvrigt med at beundre en spritny, stenhård, sort kulfiberEscape på blot 9.5 kg. – Hvis man kan tale om, at jeg har en mission med det her, så er det at gøre turkajakker til folkebåde. Jeg mener, at lige meget hvem du er, kan du finde en turbåd, som passer til dig. Jeg har bestemt ikke noget imod havkajakker, men jeg tror måske nok, at mange roere ville have mere glæde af en let og hurtig turbåd. Samtidigt er det

Hvis man kan tale om, at jeg har en mission med det her, så er det at gøre turkajakker til folkebåde. vigtigt for os, at vores både er ekstremt solidt konstrueret, så de kan klare et liv som klubkajakker. Selvfølgelig vil man også fortsat kunne købe havkajakker hos os, og vi er blevet forhandlere af kapkajakker og udstyr fra tjekkiske Zastera, forklarer Erik Adriansen.

Samarbejde Trods navnet, Kajak Centrum, så har det faktisk været kanoer, der har været en væsentlig grundpille i forretningen. Kajak Centrum er stadig den eneste danske importør at Linders solide aluminiumskanoer. Forhandlingen af disse øst for Storebælt vil fremover blive varetaget af Kanokajakcenter i Lyngby. De har sådan set altid solgt dem, men nu er det blevet formaliseret, så så de har status af officiel forhandler. Resten af salget står Kajak Centrum selv for.

– I det hele taget vil vi i højere grad fremover tænke i at samarbejde med andre forhandlere og producenter, siger Erik Adriansen. Da vi var på vej ud af døren, nåede Erik lige at nævne, at han er en habil reparatør af lak og glasfiber, så det tilbyder firmaet også.

Yderligere info Se produkter og mere info om butikken på www.kajakcentrum.dk eller sving af E45 ved afkørsel 61A næste gang, du kommer forbi Vejle.

| 01-2017

EVENTYR

Kajak ad pommern til Store kajak –og naturoplevelser venter tæt på dig i det polske Pommern. Tekst: Hanne Nordfalk, Stefan Hammerich, Tisvildeleje og Rungsted kajakklubber Foto: Hanne Nordfalk, Stefan Hammerich

Sagde du Polen? Geografi er måske ikke min stærke side og min viden om Polen begrænset. Men vi er her i Danmark blevet vant til at se en masse smilende polske håndværkere, der går i Aldi og køber ind. De er flere steder blevet en del af det danske gadebillede – så hvorfor ikke besøge dem i deres hjemland? Vi kontaktede Den Polske Stats Turistbureau. Herfra fik vi en bunke materiale om kajaksporten i Polen, som virkelig overraskede os. Et af de steder i Polen, hvor det er mest interessant at ro kajak, er i det polske Pommern. Det ligger lige på den anden side af grænsen til Tyskland, og man kan enten komme dertil via Gedser/Rostock – som er at anbefale – eller Ystad/Swinusje. Polen har over 150 registrerede kajakruter placeret i den smukkeste natur, og en tur rundt på internettet viser hurtigt, hvor mange forskellige slags vand du kan møde. Der er alt lige fra den lille, stille strøm over jungle-agtige ruter til lange, brede floder med kraftig strøm. Det virker overvældende. Men med den rette ekspertise fra Monika, som er PR- og pressekonsulent ved Turistbureau Polen, lykkedes det os at sammensætte et otte-dages program, hvor vi kom til at møde næsten alle typer vand. Det er altså muligt. Ankomst til Polen Vejen til Polen gik over Ystad i Sverige. Broen alene koster – hold nu fast – 350 kroner hver vej. Færgen gik om natten fra 22.30 til 06.30, så meget søvn blev det ikke til. Men heldigvis var vejret i top, da vi ankom til

| 01-2017

Eventyr

vores logi i Miedzyzdroje, som ligger lige ud til Østersøen og kun cirka 20 kilometer fra færgen. Hurtigt fandt vi ud af, at der var store oplevelser lige rundt om hjørnet. Kun 20 kilometer mod øst lå byen Wolin, som er kendt i den danske historie under navnet Jomsborg. Byen var den største og vigtigste vikingeby i Nordeuropa på sin tid med hele 10.000 indbyggere. På stedet er der i dag opført en kopi af den oprindelige vikingeby, som er levendegjort med arbejdende værksteder bemandet med aktører, der er klædt som i vikingetiden. Stedet er bestemt et besøg værd. Kajaktur i jungle-omgivelser Næste dag var vejret på toppen. Vi havde planlagt en tur sammen med vores første guide Adam, som har en kajakvirksomhed i Resko ned til floden Rega, som var målet for vores første tur. Vi mødte Adam 75 kilometer øst for Miedzyzdroje. Floden Rega er mellem 20 og 50 meter bred med træer på begge sider, som lukker sig sammen højt over floden, hvilket giver en oplevelse af at befinde sig i en jungle. Adam lovede os, at vi skulle på en sjov, men drilsk tur med mange forhindringer. Det løfte blev indfriet allerede fra starten på turen. Vores to Point 65, 505-plastkajakker blev trukket hurtigt frem af den stærke strøm, men det varede ikke længe, før vi fandt ud af, hvor udfordringerne lå. I naturområder i Polen må man ikke fjerne træer, der falder ned i floderne, så vi måtte gang på gang sno os under, over, rundt om nedfaldne grene m.m. og således humpe os over forhindringerne. Vores kajakker havde hverken finne eller ror og på grund af den hurtige strøm, skulle der træffes hurtige beslutninger. Det resulterede ofte i, at vi med fuld knald havnede inde i sivene tæt på flodsiden. Adam viste os et specielt stunt-nummer, når han skulle under en stor gren. Så smed han sin pagaj højt op i vejret, før han roede under grenen og greb den på den anden side. Det gik – næsten – altid godt. Efter mange timers muntert forhindringsløb, nåede vi til et elektricitetsværk, som blokerede for den videre fremfærd, og her blev vi hentet af Adams folk med trailer. Kajaktur i Stetins siv-verden Næste dag havde Adam arrangeret en helt anderledes tur rundt om de mange små

| 01-2017

Eventyr

Da vi var fremme og skulle i land, var det ikke lige nemt at komme ind til bredden, for vi havde kun et forsøg på grund af strømmen.

og store siv-omkransede øer, der ligger ud for storbyen Stetin. Man skulle måske ikke umiddelbart tro, at der var de store oplevelser at hente her, men vi blev overraskede. Dagens guide på denne tur var Gregory og hans kammerat. Denne tur roede vi i vores egne kajakker, og vores lille gruppe på fire personer kom hurtigt ud af Stetin marinas meget trafikerede havneareal. Her skulle man passe meget på. Da vi kom vel ud af havnen, bevægede vi os ind i nogle brede siv-beklædte kanaler. Gregory viste nogle steder, hvor polakkerne gemte deres ubåde, da de blev invaderet af tyskerne under 2. Verdenskrig. Her var vandet roligt, og rig på fugleliv. Vi stoppede på en af de mange kajakstationer på ruten for at spise frokost. På de små siv-øer lå der en række smukke træpavilloner med bådebroer ud i kanalerne, så man nemt kunne komme ankre op. Fra pavillonerne var der en flot udsigt over den omgivende natur og vi fik rig mulighed for at nærstudere områdets fugleliv – blandt andet hvidhovede havørne og traner. En overraskende oplevelse tæt på en storby.

kilometer ud i et skønt naturreservat, og kom til sidst til en natur-station, der bestyres af Iza og Jacek. Denne Bed & Breakfast er for naturelskere af alle slags. Der er fire nyrenoverede lejligheder med eget toilet og et delekøkken. Næste morgen blev vores kajakker sat på Jaceks trailer, og han kørte os 15 kilometer ud i naturreservatet til en lille trækfærge ved floden Warta. Vi aftalte at ro 20 kilometer med strømmen ned mod Kostrzyn, hvor vi blev samlet op af Jecek omkring tre timer senere. Floden Warta har fart på, så det gik stærkt. Men vi nåede at opleve den skønne natur på nært hold. Blandt andet så vi mink, der jagede ved floden og fisk, der sprang i vandet. Naturen skifter fra tætte siv-skove i kanterne, som man ikke kan se igennem, til mere åbent landskab. Spændende at ro på en meget bred flod med fuld fart på. Da vi var fremme og skulle i land, var det ikke lige nemt at komme ind til bredden, for vi havde kun et forsøg på grund af strømmen. Jeg var ved at ramme ved siden af den minimale landingsplads, men det lykkedes.

Fuld fart på Warta Der er ikke langt fra den ene yderlighed til den anden i Pommern. Det fik vi at mærke næste dag, da vi kørte 250 kilometer syd mod byen Kostrzyn. Herfra fortsatte vi nogle

Driver-tur på kanalerne Fra baghaven hos vores værtsfolk, Iza og Jacek, snoede en smuk kanal sig gennem landskabet. Det var som at være i Holland med møller, små byer og køer på siden af

| 01-2017

kanalen. Vi gjorde klar til sidste tur på kanalen, og det var en dag med høj sol. Kanalen var let at ro på, selvom der var en smule strøm. Rammerne var smukke på kanalen med åkanderne til begge sider og køerne, der gik helt ned i kanalens vand for at køle sig af. Vi passerede Slonsk og fortsatte ad lange lige kanaler. Vi fik således en tilbagelænet afslutning på fire meget forskellige kajakture. Næste dag var det hele forbi, selvom det føltes som om vi lige var startet. Polen er absolut værd at gæste – vi har ikke været der for sidste gang.

Fakta om turen Den Polske Stats Turistbureau var værter for turen og stod for hele turplanlægningen Tel: +46 (0) 8 218145 mp@polen.travel www.polen.travel/dk AD-Group Tel: +48 692322674 info@szkolakajakowa.pl www.szkolakajakowa.pl Biuro Turystyki Przyrodniczej “Dudek” Tel: +48 95 7572212 / 48 607 081317 hoopoe@hoopoe.com.pl www.hoopoe.com.pl

KORT & GODT

White Surfkajak Eventyr Byggeri Water

Kort & godt

Har I brug for et elektronisk nyhedsbrev? Går I og savner et godt værktøj til at sende et nyhedsbrev ud til jeres medlemmer? Så er det værd at klikke ind på mailchimp.com. Med Mailchimp kan du sende op til 12.000 emails per måned til 2.000 abonnenter gratis. Det er enkelt at bruge. Der er pæne skabeloner, og så får du samtidig et arkiv over de nyhedsbreve, du har sendt af sted.

Søg penge til en god idé DKF’s klubber kan i 2017 søge penge i DKF’s puljer til projekter, der understøtter DKF’s strategi. Vi støtter som regel med mellem 5.000 og 25.000 kr. Dog aldrig mere end 50% af projektets samlede budget. 1) Hvem kan søge? DKF’s klubber. 2) Hvor mange penge kan et projekt få? Almindeligvis støttes et projekt med mellem 5.00025.000 kr. Dog aldrig med mere end 50% af den samlede udgift til projektet. Aktiviteter, der i forvejen støttes af DKF kan ikke få del i puljemidlerne. 3) Hvad skal vi lægge vægt på? Puljemidlerne bliver uddelt ud fra en vurdering af, om projektet vil give varige aktiviteter eller resultater. Vi giver sjældent puljemidler til både og udstyr. 4) Hvad kræves af os, hvis vi får del i puljemidlerne? Ansøger skal aflevere et projektregnskab og levere dokumentation i form af tekst og fotos eller video. Dokumentation formidles i Årsmagasin, på kano-kajak.dk og i nyhedsbrev.

Få gang i en børne- og ungdomsafdeling Klubberne har forskellige profiler, og den bedste måde at tiltrække børn og unge på for den enkelte klub afhænger af klubbens placering, faciliteter, antal instruktører og bestyrelsens opbakning. DKF vil gerne hjælpe klubberne med at at lægge en plan for at rekruttere og fastholde børn og unge. Send en email til il@kano-kajak.dk, så kommer vi gerne på besøg.

5) Hvornår skal vi søge? Ansøgningerne behandles løbende. Bevilgede puljemidler skal afregnes senest 1. november 2017. Medmindre andet er aftalt. 6) Hvor søger vi? kano-kajak.dk > soeg-penge-til-en-god-ide.

Børneinstruktør-pulje DKF har afsat penge til en børneinstruktør-pulje, som klubberne kan få del i. Hvert instruktør-puljeforløb består af to besøg fra en gæsteinstruktør, som bruger op til tre timer hver gang på at undervise i forskellige aktiviteter. DKF er i gang med at finpudse detaljer, som for eksempel ansøgningsskema og egenbetaling. Klubberne vil kunne læse mere om puljen på kano-kajak.dk, Facebook og nyhedsbrevet.

| 01-2017

Få markedets bedste dækninger til kano og kajak Få helt særlige kano- og kajakfordele med Gjensidiges indboforsikring, som er udviklet i tæt samarbejde mellem DKF og Gjensidige.

Gratis kvalitetsredningsvest fra Nelo til de første 200 kunder

Få et godt og uforpligtende tilbud på gjensidige.dk/DKF

Masser af gode fordele – kun for DKF-medlemmer • Fast forsikringssum for småbåde, kanoer og kajakker på op til 45.000 kr., som kan udvides med op til 90.000 kr. eller 135.000 kr. • Kano og kajak og tilbehør må opbevares permanent i klublokaler. Ved tyveri fra klublokale fraviges Gjensidiges normale krav om fastlåsning til et fast punkt samt synligt tegn på opbrud • Kaskodækning, som dækker skader på kano/kajak, pagaj/paddel, redningsveste, tør- og våddragt, oversejl til turkanoer, overtræk til kano/kajak samt GPS udstyr i forbindelse med roning. Se endnu flere fordele og læs mere om samarbejdet på gjensidige.dk/DKF