Magasinet_Kano_&_Kajak_no1 2011 by Dansk Kano og Kajak Forbund

kano&kajak MASKINEL MAGASINPOST - ID NR. 42771

Magasinet

Havkajak blev Ulriks nye mulighed Ulrik Frandsen blev lam fra navlen og ned efter en ulykke p氓 sin mountainbike. I dag ror han havkajak i Kerteminde Kajakklub. S. 10

NR. 1 路 FEBRUAR 2011

dansk kano & kajak forbund

Jeg er den lille ny i Coastfamilien – de har kaldt mig COAST 450 - jeg vil gerne i kontakt med DIG...

indhold 18

Deler butik og erfaringer

På opdagelse med uddannelse

Men først lidt om mig selv: En der hedder Ernst fortalte hvad jeg skulle kunne og en der hedder Bjørn sørgede for at jeg så kunne det. En anden der hedder Søren lavede mig så jeg kom på vandet.

Dem på over 185 cm og med laaange ben og 100 kg, dem henviser jeg til min storebror. Ham Coastline, det kan han klare og han er god til det!

Leder

Havkajak i arbejdstiden

10 Kajakken blev Ulriks nye mulighed 16 Buff varmer i de kolde måneder

Nu er jeg her og jeg søger partnere, faktisk mange, for ham Søren kloner mig hele tiden så vi bliver mange 450`ere. Jeg er en stabil forbindelse. Alle kan gøre med mig næsten hvad de vil, jeg svigter ikke. Måske er jeg til den lidt ældre partner. Ikke for stor, men 85 kg klarer jeg også. Ikke at jeg er kostforagter,men du må gerne være en yngre sag.

18 Deler butik og erfaringer 22 På opdagelse med uddannelse

Andreas tegnede en tryg rute

Ergometer-DM på jysk

28 Historien om et roergometer 34 Hvorfor skal man ro i frekvens 66-68 i E1? 36 Nyt mærkat skal spare unødige eftersøgninger

Alle jer andre der vil have en let og handy sag skal tage mig. Jeg er til frisk luft og let at løfte op på biltaget – ca. 15 kg og 4,5 m lang – mig får du nemt op og ned på vandet...

40 Ny fond giver nye bølger til søpark i Holstebro

Så skal vi ud at ro kajak sammen - Jeg ÆLSKER bølger – forfra, bagfra og fra siden, de kan bare komme an – alle sammen – vi skal nok klare dem.

42 Andreas tegnede en tryg rute 48 Ergometer-DM på jysk

Og jeg sørger for at bølgerne ikke kommer ind til dig. Jeg er så tør. De der store bølge-ting på en halv meter, dem kløver jeg bare. Ikke et sprøjt kommer indenbords. Surfing-surfing kommer de bagfra. Du skal nok lære det jeg kan, vi skal bare lære at gøre det sammen, så går det derud af. Sved på panden fuld speed, jeg giver ikke op. Nogen tror at kort er langsomt, men vi kan godt komme over jogging tempoet. Siddestilling og roglæde det er mig – ups – os! De der ”havfætre” opdager ikke hvad der sker når vi overhaler. Søger DU kontakt med en lille fiks sag med papirerne i orden, så er jeg 100% skabt og bygget i Danmark. Du kan kontakte en af mine fædre – ham Ernst – så garanterer vi et langt og varmt forhold. Du glemmer mig ikke. Hilsen din Coast 450 PS: Du skal også lige have mine pragtfulde mål: Længde; 4,5 m, bredde; 60 cm og så vejer jeg kun ±15 kg.

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Datagraf A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljø mærkninger. Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Datagraf arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion, ved at hver medarbejder tænker og handler miljøbevidst. Se mere på www.datagraf.dk

Oplag 17.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar Nørre2011 Bygade

8 • Grejs, 7100 Vejle • Tlf. 75 85 36 36 • Fax 75 85 32 53 www.kajakcentrum.dk • mail@kajakcentrum.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

LEDER

Det Europæiske Frivillighedsår 2011 Året 2011 skal sætte fokus på frivillighed i EU. DKF synes, det er dejligt, at man også i de politiske lag sætter pris på frivilligheden. I kanoog kajaksporten er frivillighed det absolut bærende element.

Ole Tikjøb Formand Dansk Kano og Kajak Forbund

Nogle gange kan jeg godt savne, at kommunale sagsbehandlere, helt nye medlemmer, lokale forretningsdrivende eller havnefogeder husker på det, og sender klubformanden et smil som gør den næste opgave lidt lettere. Måske skal vi også selv huske det. Vi kan jo sige papegøjetang* til stævnearrangøren, eller altankasse til den næste kasserer, der ringer til sekretariatet, eller til en af mine bestyrelseskollegaer. De fri-

www.kanobyg.dk

villige kræfter vi alle sammen lægger i vores fælles interesse er råstof, som får det hele til at fungere og som er med til at gøre det hele sjovt. Tiden for nytårstaler er forbi, 2011 er for alvor i gang, og inden så længe vil også kanoog kajakklubber igen flyde over med liv. 2011 bliver endnu et spændende år med OL-kvalifikation, nye børnekoncepter, nye uddannelser og 3.0004.000 nye medlemmer. Jeg glæder mig til sammen med jer, gennem den daglige aktivitet at fejre frivilligheden. Vi ses derude, autoværn for din tid og god sæson.

Nybrovej 370 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4588 3887

NYE GRØNLANDSKAJAKKER fra SeaBird Designs Black Pearl LV

* Kan I huske www.takenfrivillig.dk

Black Pearl HV

Vi bygger din nye

kano/kajaktrailer helt efter dine behoV

Qanik

• Med eller uden lad alt efter dit behov • Kraftige stativer med op til 5 hylder på hver side

Sea Pearl

• Stativet kan let afmonteres, hvis traileren skal anvendes til andre transportopgaver

Pris: Materiale: Design:

• Dansk produceret på egen fabrik – Et dansk trailer-mærke kendt for kvalitet og lang holdbarhed

t lf. 7585 3044 · www.V is i ontr ai l e r . dk · i nf o@ V i s i ontr ai l e r . dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

10.900,- inkl. udstyr Glasfiber/kevlar/kulfiber Björn Thomasson

Tilde Grafisk

• Alt stål er varmgalvaniseret – derfor lang holdbarhed

ALTID GARANTI

STORT UDVALG

PASSER KAJAKKEN

Godt håndværk & kvalitet siden 1967

Alt i kano, kajak, udstyr & kurser

Alle vores både kan testes før køb

Vi udfører alle reparationer og vi har altid åbent

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

HR-medarbejder Birgit Skov.

TEKST: ANN KEROL FOTO: ANN KEROL OG PRIVATFOTO

HAVKAJAK i arbejdstiden Lynettefællesskabet har indført motion i arbejdstiden for de 135 ansatte

Sved på panden og pulsen op! Sådan lød det overordnede krav fra direktør Torben Knudsen på Danmarks største spildevandscenter, Lynettefællesskabet I/S i København, da han bad HR-medarbejder, Birgit Skov, om at indføre en ordning med

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

firmamotion i arbejdstiden for de 135 ansatte på det kommunalt ejede rensningsanlæg med adresse på Refshalevej i København. Og det blev startskuddet til noget helt nyt, nemlig kajak i arbejdstiden, som ingen arbejdsplads i Danmark før har tilbudt som en betalt firmaordning. Idéen med kajakroning kom fra medarbejderne selv, da der blev holdt et indledende møde for medarbejderne i foråret 2010. Her kunne alle komme med idéer til motionsordningen. - Der var et par stykker, der foreslog at vi tog havkajak med på listen, der også kom til at bestå af de mere traditionelle tilbud som løb, cykling, stavgang, fitness og step. Og der var stor interesse for havkajak, men hvordan skulle vi lige gribe det an, fortæller Birgit Skov, for det viste sig at 14 ud af de 40, der tilmeldte sig motionsordningen, ønskede at kaste sig i bølgerne i en havkajak – og hvad er også mere oplagt, for vandet – Københavns Havn – ligger jo lige udenfor døren til Lynetten.

Jeg kontaktede Dansk Kano og Kajak Forbund, hvor jeg også fik en rigtig god hjælp".

- Når der er tale om en firmaordning, så har man en forpligtelse til, at sikkerheden omkring aktiviteten er helt i top. Så jeg kontaktede Dansk Kano og Kajak Forbund, hvor jeg også fik en rigtig god hjælp og henvisninger til aktører på området, forklarer Birgit Skov.

Københavns Kajakklub og Kajakbasen Lige efter sommerferien i 2010 kontaktede Birgit Skov formanden, Jan Munkholm, for Københavns Kajakklub med adresse på Holmen – ikke så langt fra Lynettefælleskabet – og han tog så igen kontakt til Kajakbasen.dk på Amager, der er udbyder af kurser. I fællesskab sammensatte de et program målrettet personer, der ikke er motionsvante og som aldrig før har siddet i en kajak. Firmapakken, som Københavns Kajakklub og Kajakbasen.dk fik strikket sammen, kom til at indeholde et fire timers EPP1kursus ved en certificeret EPP-instruktør og efterfølgende 16 timers kajakroning. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Majbrit Busch i dyb koncentration. Københavns Kajakklub har stillet deres lokaliteter på Holmen og udstyr til rådighed, mens Kajakbasen stiller med instruktører og står for det administrative. - Det program, som vi fik til godkendelse, levede helt op til de krav, som vi stiller til sikkerhed, så vi delte gruppen op i to hold, hvor det ene hold ror om tirsdagen og det andet om torsdagen. For begge hold er der afsat en time i arbejdstiden, forklarer Birgit Skov. Det første hold blev sendt i bølgerne den 2. september 2010, og allerede i november fik nogle af deltagerne kursusbevis i EPP2.

Armene i vejret Begejstringen vil ingen ende tage – alle deltagere på holdet har armene højt hævet over hovedet efter hver lektion. En af deltagerne på holdet er 35-årige økonomimedarbejder, Majbrit Busch, der aldrig før været i nærheden af en kajak. - Jeg var ikke i tvivl, da jeg skulle vælge en aktivitet. Havkajak var noget nyt og noget andet end det man kender, for de traditionelle tilbud med løb og cykling er ikke

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

lige noget for mig. Og jeg har så sandelig ikke fortrudt. Det har været helt fantastisk og en god en på opleveren, især når der er piv på bølgerne, fortæller Majbritt Busch og fortsætter: - Jeg havde selvfølgelig mine betænkninger, for hvad hvis man kæntrer ude midt i havnen med piv på bølgerne og hovedet under vandet. Hva' så? Men det gælder om at holde hovedet koldt og slappe af, for efter det første introduktionskursus på fire timer, så blev det skide skægt, og det er motion til både mave, ryg og arme, forklarer hun. Så direktør Torben Knudsens ønske om at få sved på panden og pulsen op indfries til fulde af de medarbejdere, der har skrevet sig på havkajak-holdet, forsikrer hun og peger på en anden gevinst, nemlig det sociale sammenhold der skabes. - Det har også været supergodt at mødes med kolleger fra andre afdelinger. Så det er en aktivitet med en social gevinst, og som ryster kolleger på tværs af faggrænser sammen på en rigtig god måde, påpeger Majbritt Busch, der er blevet så bidt af

havkajak, at hun privat nu vil melde sig ind i en klub, og hendes mand og børn skal også være med og opleve suset, forsikrer hun.

Havkajak gentages Havkajak i arbejdstiden er blevet så positivt modtaget og har været så stor en succes, at aktiviteten bliver på listen over tilbud om firmamotion på Lynettefællesskabet. Birgit Skov kan kun anbefale andre virksomheder, der tilbyder firmabetalt motion i arbejdstiden, at tage havkajak med som et tilbud. - Det er selvfølgelig en aktivitet, der kræver mere forarbejde end at søsætte et hold med motionsløb, men når man ser den der YES-fornemmelse, som alle deltagere kommer hjem med efter en tur på vandet, så er det al arbejdet værd, understreger Birgit Skov, der anbefaler andre virksomheder at starte med en kontakt til Dansk Kano og Kajak Forbund, hvis man vil kopiere eksemplet fra Lynettefællesskabet i København, hvor man nu kun venter på bedre vejr, så havkajakkerne kan komme i havnen igen og deltagerne kan tage fat på en ny sæson.

et gælD der om at holde hovedet koldt og slappe af".

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

PORTRÆT

Kajakken blev Ulriks nye mulighed

Ulrik Frandsen kørte galt på sin mountainbike og blev lam fra navlen og ned

TEKST: ANN KEROL FOTO: ANN KEROL OG LEIF HANSEN

En enlig kajakroer på Søndersø ved Viborg blev i efteråret 2008 – helt ubevidst – den 46-årige Ulrik Frandsens første redningsplanke ud af det mørke, der omhyllede ham i en sygeseng på paraplegiafdelingen i Viborg, hvor han var indlagt til genoptræning efter en ulykke, som havde kostet ham førligheden. Kajakroeren, der stille roede forbi på Søndersø, var nemlig noget af det første Ulrik Frandsen fra Kerteminde så, når han i sin seng slog øjnene op om morgenen, og det syn afledte hans tanker og blev endda kickstarten til en ny fysisk mulighed for ham. Mentalt befandt han sig stadig i chokfasen, efter hans liv havde taget en meget drastisk drejning den 30. juni 2008, hvor han med fuld fart kørte ind i en bil på en skovsti, under sin træning til DM for veteraner i mountainbike. Ulrik blev slået til pindebrænde med brækkede ribben og knogler – og allerværst – en brækket ryg, som gjorde ham lam fra navlen og ned. Efter en måned på intensiv blev han overflyttet til Viborg, hvor han i tre måneder skulle genoptrænes – og her kom den ukendte mand i kajakken på Søndersø til at spille en ikke uvæsentlig rolle i det forløb. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Mariagerfjord kajak - salg og udlejning

Som fysiolog ved jeg, hvad det betyder for musklerne at sidde i en kørestol". - I starten tænkte jeg ikke nærmere over det, når han roede forbi på søen, men efterhånden blev det en af mine faste rutiner lige at ”hilse god morgen”, når han kom på sine regelmæssige morgenture. Og langsomt begyndte tanken at spire frem, at her var der en mulighed. For som aktiv sportsudøver hele livet skulle jeg hurtigt op på sadlen igen, men med hvilken sport, lam som jeg var. Og dog, i en kajak skulle jeg jo ikke bruge benene, så her så jeg en mulighed for at blive aktiv sportsudøver igen, fortæller Ulrik Frandsen, der hele sit liv har dyrket sport blandt andet skiløb – nogle år endda som instruktør i alpin ski – mountainbike, vandpolo og langrend.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Fysiolog og lektor Ulrik Frandsen fik sin fysioterapeut med på idéen, og sammen fik de lavet et vippebræt, han kunne sidde og vippe på som led i genoptræningen – inspireret af kajakroeren på Søndersø og de bevægelser, han lavede i kajakken. Og det er blevet til mere end vip på et bræt. I september 2010 kunne Ulrik Frandsen modtage sit første kursusbevis som kajakroer, et modificeret frigivelseskursus i havkajak i Kerteminde Kajakklub efter at have gennemført en EPP2-prøve samt 300 kilometers roning og 200 meters svømning og teori. - Det betød meget for mig at komme fysisk i gang hurtigt efter ulykken, så jeg ikke kom til at sidde og visne op i min kørestol, forklarer Ulrik Frandsen, og han ved, hvad han taler om. For udover en fortid som aktiv sportsudøver på eliteplan er han også fysiolog og lektor på Odense Universitet, cand.scient i idræt med en Ph.d fra Københavns Universitet i 1996-2000 under den kendte fysiolog Bengt Saltin i emnet – muskelforskning! - Som fysiolog ved jeg, hvad det betyder for musklerne og kroppen at sidde inaktiv i en kørestol, så kajakroning har på mange måder været den redningsplanke, der har

fået mig igennem den svære tid, og som nu har givet mig en sport, der både er sjov og social, og som giver mig et adrenalinsug samtidig med, at det er smertelindrende at ro i kajak, forklarer Ulrik Frandsen, der som alle andre i hans situation lider af fantomsmerter.

Medlem af Kerteminde Kajakklub Men vejen til at blive habil kajakroer blev sej og udfordringen noget sværere, end Ulrik Frandsen først havde troet, da han lå i sin sygeseng i Viborg. Det blev hans barndoms superhelt, Leif Hansen fra Kerteminde Kajakklub, der også skulle blive hans redningsmand i voksenlivet. For hvor kajakroeren på Søndersøen var hans inspirator, så blev Leif Hansen katalysatoren, der omdannede Ulrik Frandsens drømme til virkelighed. - Leif Hansen kendte jeg fra min barndom, da jeg sammen med mine forældre holdt ferie på Romsø udfor Kerteminde, hvor han var skovfoged og måske bedre kendt som skipper på Romsøbåden, postbåden der sejler til Romsø. Og alle vi børn så enormt op til ham dengang. Jeg vidste, at han efter en bypass-operation var begyndt at ro kajak, så da jeg blev udskrevet tog >>>

ÅBEN EFTER AFTALE

Fisk og fritid på Danmarks smukkeste fjord Kajakeventyr for alle/Aktiv ferie/Guidede ture/Firma event. Dag- /aften- /weekend- eller ugeture. Udlejning af fiskekajakker, havkajakker, kanoer, joller, fiskejoller og mountainbikes.

Adgang direkte til vandet med mulighed for prøveture!

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011 13 Blåkildevej 26A • 9500 Hobro • Tlf.:3042 3763 • www.mariagerfjordkajak.dk • kontakt@mariagerfjordkajak.dk

Blandt andet når der kommer en skæv vind og en bølge, kan Ulrik ikke kompensere med et hurtigt hoftevrid – og så ender det med hovedet nedad.

Frigivelsesbevis og EPP2-kursus

I en kajak er man ligestillet med andre. Så sidder man ikke i en kørestol".

jeg skulle have min egen special-designede kajak. For jeg manglede blandt andet noget rygstøtte og havde svært ved at fiksere mig i kajakken. Så da jeg havde fundet den kajak, der passede mig – en havkajak – hjalp Leif mig med at ombygge den, forklarer Ulrik Frandsen, der i foråret 2009 tog sin første noget usikre tur på vandet i en af klubbens kajakker ved Kerteminde Nordstrand, hvor Leif Hansen, Per Dolleris og et par af klubbens instruktører trænede med Ulrik i klubbens kajakker, indtil hans egen havkajak blev færdig.

Specialdesignet havkajak jeg kontakt til ham, og via ham kom jeg i kontakt med Kerteminde Kajakklub, fortæller Ulrik Frandsen, der et halvt år efter ulykken sad i sin første kajak i en svømmehal, hvor han vinter og forår 2009 trænede i alle de elementære øvelser. - Da kunne jeg godt se, at det her blev noget sværere, end jeg først havde forestillet mig, men jeg blev stædigt ved, og på et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om, at

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Ulriks special-designede havkajak har blandt andet et 30 centimeter højt rygskjold, hvorigennem der er placeret en gjord med snaplås, og den holder Ulrik tilbage i sæde og ryglæn. Roret kan betjenes med en hånddrejet drejepal og lige bag cockpittet er der placeret to pagajholdere, der kan fastholde pagajen med en flyder ved soloredning. Som en naturlig sikkerhed er pagajen altid sikret med line i kajakken.

Hvis – eller når – Ulrik kæntrer, benytter han en oppustelig redningsvest, som bagpå er udstyret med en fast skumflyder. - Da jeg fik min egen havkajak, så gik det hurtigt fremad, og jeg kunne komme på rigtig hav, hvor jeg så også mødte min første bølge. Den væltede mig straks omkuld, og jeg tænkte igen, at det her bliver sværere end jeg først havde troet, men jeg har lært at komme på ret køl med hjælp af min rokammerat, som jeg altid skal have med. På den måde er sikkerheden blevet terpet ind i rygraden af mig, for jeg er ude for en del kæntringer, forklarer Ulrik, der i sin specialdesignede havkajak skal frigøre sig fra to remme under vand, før han kan få hovedet oven vande igen efter en kæntring. Men når først det er gjort, flyder man op som en prop i sin våddragt, trøster han sig med. Efter Ulrik var blevet fortrolig med sin nye havkajak, blev det til mange roede kilometer sammen med instruktørerne fra Kerteminde Kajakklub, som har indøvet flere forskellige redningsøvelser med ham, når det gik galt, hvilket det stadig ofte gør.

Den 10. september 2010 blev alle Ulrik Frandsens anstrengelser så belønnet med et modificeret frigivelsesbevis – og det efter han i sommeren 2010 havde roet 300 kilometer i et tempo, hvor mange andre kan have svært ved at følge med. Ulriks hastighed er på omkring syv kilometer i timen og over en kortere distance er han nu oppe på ni kilometer i timen. Men hans store svaghed er stadig store søer på tværs og fra agter, derfor har han foreløbigt fået et modificeret frigivelsesbevis, der indebærer, at han altid skal have en godkendt hjælper med på tur, roningen skal afpasses vejret og afstanden fra land må højst være 150 meter. Men kursusbeviset kan udvides i takt med Ulriks udvikling, og det agter han også at gøre. - Mit mål er nu at lære at lave rul og blive bedre til redning, for min drøm er at komme på nogle lange ture, måske til Norge, fortæller Ulrik Frandsen, der lige nu er ved at videreudvikle sædet i sin havkajak. Ulrik Frandsen har valgt at fortælle sin historie blandt andet for at give andre handicappede et skub til at komme i gang. - Det er bare med at springe ud i det, for sværere er det heller ikke, og især ikke, hvis man har en specialdesignet havkajak som jeg. Og som fysiolog kan jeg kun anbefale kørestolsbrugere at begynde at ro kajak, for det er meget smertelindrende og holder en i form, hvilket er så vigtigt, når man sidder i en kørestol, forklarer han og peger også på den gevinst, at det er en god måde at få et socialt samvær med andre på, for når man sidder i kørestol kan man nemt blive isoleret. - Og i en kajak er man ligestillet med andre. Så sidder man ikke i en kørestol, men i en kajak som de andre, man ror en tur med. Det er en af de rigtig dejlige ting ved at komme ned i kajakken og ud på vandet, understreger Ulrik Frandsen, der nu venter på at komme i gang igen så snart vejret tillader det – for han har nye mål, der skal nås.

a jeg fik D min egen havkajak gik det hurtigt fremad".

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

F F BU varmer i

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

r e d e n å m de kolde

Buff er en af de smarteste beklædningsgenstande, vores anmelder er stødt på

Hvis man elsker friluftsliv og udendørssport, kommer man utvivlsomt også til at elske den besynderlige hovedbeklædning, Buff. En Buff er nemlig den ultimative friluftsgadget , der opfylder teorien om, at det ofte er de simpleste opfindelser, der er de mest geniale. En Buff er en hue, en halsvarmer, en bandana, en maske, et pandebånd, og meget mere. Den nærmest brillante idé består af et stofrør på 40-60 cm alt efter modellen. Dette rør kan man så folde, dreje og binde på alskens måder, og derved tilpasse den til både vejret og træningssituationen.

Mange modeller

Wool Buff

Polar Buff

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Buff Original er en tynd og let model, der er fremstillet i polyestermikrofiber. Den kommer nok først i brug til foråret, da den er for kold på vandet og under cykelhjelmen i januar, især når man, som jeg, ikke har hår på hovedet. Den anden model er en kombimodel, hvor halvdelen er varmt Polartec, som er en slags fleece, og resten det tynde polyestermikrofiber. Den kalder firmaet med rette Polar Buff. Den er meget varm, og kræver simpelthen noget heftig kulde, for at man ikke skal koge over, hvis man skal træne med den. Den tredje model, er nok endt med at blive min favorit og det er den grå Buff, som er fremstillet af noget rigtig behageligt og varmt merinould. Den har allerede været brugt flittigt under cykelhjelmen den sidste måneds tid, og passer godt til udendørs sport i koldt vejr. Den føles også

rar mod huden når Buff’en bliver våd under min kano- eller kajaktræning.

God på løbeturen Imidlertid har det vist sig, at det måske er på løbeturene, at Buff er allersmartest. Her har man nemlig hænderne fri til at omarrangere sin Buff, mens man træner, når man får det varmere undervejs, eller det begynder at sne. Det er jo unægtelig lidt vanskeligt at gøre i en kajak, og måske endnu sværere i en kapkano. Hvis jeg skal anfægte Buff på nogen måde, skulle det lige være, at nogle af modellerne har en ret og en vrang, og altså ikke har et gennemfarvet mønster. Det betyder, at man lige skal vende stoffet rigtigt, inden man tager den på. Derudover må man jo nok erkende, at det ikke er alle, der er så fotogene som pigerne på billederne, og jeg har da også haft enkelte episoder med Buff’en foran spejlet, hvor jeg var glad for, at jeg var alene. Men med Buff er det primært funktionalitet, det drejer sig om, og så må vi, som kanoog kajakroere, lade forfængeligheden komme i anden række. Selv med de sidste små forbehold, er der ingen tvivl om, at Buff er en af de smarteste beklædningsgenstande jeg nogensinde er stødt på, og der findes et utal af modeller i alverdens mønstre, farver og materialer, så alle må kunne finde netop den Buff, der passer til deres behov, stil og smag.

Original Buff

Se meget mere på www.buff.es Fås fra ca. 150 kr. og op.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

k i t u b Deler r e g n i r a f r og e Max-Henrik Krause og Stig Lundin har åbnet fælles butik i København

Vi har begge to stor erfaring med at udvikle nye modeller".

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Efter et års uformelt samarbejde har de to erfarne herrer indenfor import, udvikling og salg af kano og kajakker, Max-Henrik Krause, indehaver af CoastPartner.dk, og Stig Lundin, indehaver af Kajak-Fritid, nu slået sig sammen og åbnet en butik i Vordingborggade 32 i København. Åbningsreceptionen fandt sted den 4. december sidste år. Den nye butik har fået navnet KajakFritid & CoastPartner, og de to indehavere har fået en 150 kvadratmeter stor butik og showroom, der er centralt beliggende i København og samtidig tæt på vand – nemlig Hellerup Strand, Charlottenlund Fort og alle klubberne i Storkøbenhavn. Kunderne er klubber og private spredt over hele landet, og derfor har partnerne også netop købt en ny trailer, der kan tage op til 14 kanoer og kajakker. Max-Henrik Krause har i en årrække drevet CoastPartner fra Taulov ved Fredericia. Han er nu privat flyttet til København, og derfor var det naturligt for ham at flytte sin butik med, men han bevarer sin butik i Taulov. Stig Lundin er en kendt skikkelse i kanoog kajakmiljøet, ikke mindst fordi han er

tidligere formand for Charlottenlund Kajak Klub og i en årrække har drevet butikken Kajak-Fritid i Hellerup, som han nu har valgt at lukke til fordel for den nye butik i Vordingborggade i København. Dog bevarer han stadig sin webshop på adressen www.kajak-fritid.dk ligesom CoastPartner også stadig kan kontaktes via webshoppen på www.coastpartner.dk

Udvikler nye modeller - Vores samarbejde startede sådan lidt uformelt for godt et år siden, hvor vi begyndte at sælge hinandens kanoer og kajakker i henholdsvis min butik i Jylland og Stigs butik på Sjælland, forklarer MaxHenrik Krause, og de to partnere gik så fint i spænd både med hinanden og deres produkter, at det meget hurtigt faldt dem naturligt at åbne en butik sammen. - Vi har begge to stor erfaring med at udvikle nye modeller i samarbejde med vores leverandører, og vi har begge to et stort kontaktnet til leverandører fra især Østeuropa. Her har de også ekspertisen i at arbejde med glasfiber, forklarer de, og deres indbyrdes kompetencer har blandt andet ført til produktionen af modellen >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Stig Lundin

Orca, som er en hybrid mellem en turbåd og en havkajak. - Her har vi simpelthen taget det bedste fra hver klasse og lavet en båd med bunden fra en turbåd og overskibet fra en havkajak. Det giver en båd, der er rummelig, men samtidig hurtig og let at manøvrere, forklarer Stig Lundin, og modellen er faldet i god jord hos kunderne, netop fordi den er lavet specifikt til det danske marked. Orca betyder i øvrigt spækhugger på latin og navnet refererer til bådens farvernemlig sort og hvid. Den bliver produceret på et værft i Riga, og det var gennem MaxHenrik Krauses netværk, at parret fik kontakt til det lettiske værft Intra, der har stor ekspertise indenfor arbejde med glasfiber. Både Max-Henrik Krause og Stig Lundin har mange års erfaringer med at udvikle både tilpasset det danske marked. Stig Lundins erfaring med udvikling af både går endda flere årtier tilbage. - Gennem Charlottenlund Kajak Klub kom jeg i kontakt med den legendariske roer, Finn Larsen, og sammen med ham begyndte jeg at videreudvikle hans berømte Bull-model sammen med ingeniør Birger Koudal. Og interessen for selv at præge bådene har hængt ved, fortæller han, og det er netop det, som kendetegner samarbejdet med Max-Henrik og den nye butik. - Fidusen er, at vi tager direkte kontakt til leverandørerne, og det betyder, at vi kan være med til at præge bådene, hvis der er specielle krav til farver og detaljer, påpeger Max-Henrik Krause.

KAJAKTIV? Så besøg Kbh.’s nyeste specialforretning eller webshoppen. Stort og bredt udvalg i hav-, tur- og kapkajakker. MEN OGSå... fun- og fosskajakker, kajakker og joller i træ samt kanoer. VI KA’ OGSå... jakker, anorakker, underwear, støvler, sko, svømmeveste, øvrigt grej og meget meget mere! Kig ind og se vores flotte BuTIK & ShOWROOM: Kajak-Fritid Vordingborggade 32, 2100 Kbh. Ø eller besøg vores

Bredt udvalg I butikken Kajak-Fritid & CoastPartner kan man således købe et bredt udsnit af alle gængse mærker og modeller af alle typer kanoer, hav-, tur- og kapkajakker i glasfiber eller træ og diverse udstyr, som partnerne importerer færdiglavet eller får lavet, så de passer til kundens helt specielle ønsker og behov. Butikken har åbent alle hverdage undtagen mandag samt lørdag og kan altså også kontaktes via de to butikkers tidligere hjemmesider, hvor man også kan se det store udvalg af både og udstyr.

DK-ENEFORhANDlING: kajakker fra Intra, Kape & Tedi-Sport, pagajer fra Kajner & Dynamo DERuDOVER forhandling af bl.a. flg. i branchen kendte mærker: Crewsaver, Yak, CSR, Craft, Baltic, Musto, Rucanor, Trangia, Eckla, m.m. FRA MEDIO MARTS: Byens største udvalg af outdoor-beklædning m.m. fra JACK WOLFSKIN®

WEBShOP: www.coastpartner.dk

Vi tilbyder også: er, rt/”kajak-taxi”, klargøring, reparation spo tran , ing var pbe ero vint , iler ktra Leje af kaja k – og meget, meget mere! mulighed for at designe din egen kaja

KAJAK-FRITID & COASTPARTNER The freshmakers in business – egen import – lave priser og god service!

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Vordingborggade 32 · 2100 København Ø · Tlf. 2219 3119 / 2871 7008 · www.coastpartner.dk Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

COASTPARTNER ER EN DEl AF WISE PARTNER GROuP / WWW.WISEPARTNER.DK

På opdagelse med

UDDANNELSE... TEKST: JAKOB MØNSTED, ÅRHUS KAJAKPOLO KLUB / IDRÆTSHØJSKOLEN ÅRHUS FOTO: JAKOB MØNSTED OG BO STRANGE

Det første EPP5-havkajakkursus. Artiklen tager udgangspunkt i det første afholdte EPP5-havkajakkursus, og beskriver nogle udvalgte oplevelser og erfaringer fra kurset. Formålet er at give en indsigt i indhold af EPP5-havkajakkursus, samt at opmuntre til at flere får lyst til at dygtiggøre sig henimod EPP5-niveau. På side 26 finder du et link til det tekniske færdighedsniveau for EPP5-havkajak. Håber du bliver inspireret!

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Lokalitet: Anglesey, Wales Tid: Oktober 2010 Varighed: 5 dage Havforhold: Klippekyst, masser af dejlig stærk tidevandsstrøm, tide-races og overfalls

Dag 1: Open Water Navigation og aftentur i Trearrdur Bay Klokken er 09.00 – otte forventningsfulde deltagere står klar til at udfordre havforholdene omkring Anglesey i Wales. Udgangspunktet er et dejligt lille skur, hvor instruktøren Nigel Dennis skal undervise i blandt andet teoretiske emner omkring navigation i strømfyldt farvand, kryds over åbent vand, turledelse og meget meget mere. Kurset er det første EPP5-kurset i verdenshistorien, og derfor er vi havnet midt i et pilotprojekt, hvor kurset, udover deltagerne, har fået følgeskab af to observatører

fra DKF, samt en ansvarlig fra BCU (British Canoe Union, red.), der sammen skal prøve at forene uddannelsessystemerne i forhold til i dette tilfælde EPP5-Hav. Den første dag går med at gennemgå beregninger af tidevand og strøm, på baggrund af de oplysninger vi får på de britiske kort samt en introduktion til farvandet. Seks timer senere, efter teori med søkort, open water navigation, strømtrekanter ad libitum, higer vi alle efter at få vand på kroppen. Havkajakken bliver sat i vandet ved det smukke Trearrdur Bay, hvor dønningerne fra Atlanterhavet stille og roligt ruller ind, og gør det til en fin legeplads med surf, rock-hopping og hvad man ellers kan tænke sig.

Dag 2: Rocky landings – Trearrdur Bay Fra vores overnatningsted står vi op til en smuk udsigt over Trearrdur Bay med det efterhånden ret kendte sted Penrhwyn Mawr

brusende ude i horisonten. Vinden er ret kraftig denne dag, så vi starter på land med en gennemgang af forskellige nuancer og erfaringer på bugseringer. Herefter deler vi os i to grupper, der arbejder med bugseringer, at komme i land på klippe, at søsætte fra klippe med henholdsvis en, to, og flere i grupperne. Hvordan undgår vi at blive kastet op i klipperne af en stor dønning – det er det store spørgsmål – og det er hele kernen i øvelsen. Planen er klar: Så tæt på klipperne som muligt, ud af båden, og hurtigt op med person og kajak. Alt dette imens en eventuel makker har bundet bugserlinen i kajakken for at holde kajakken fri fra at blive kastet op i klipperne. Øvelserne med rocky-landings giver god mening, da en stor del af kysten i området er klippekyst, med masser af spændende huler. Dagen sluttes af med teoretiske emner omkring turledelse, navigation og tidevand, og i grupper planlægges der

turledelse til morgendagens tur til øen The Skerries, ca. 10 km nord for Holyhead by.

Dag 3: Turledelse til The Skerries, retur til Church Bay En superflot dag venter. The Skerries er målet for første del af dagen, hvor vi på skift leder gruppen af sted. Inden afgang kalder vi Holyhead Coastguard på VHF, så de er klar over gruppernes hensigter. Vi ror af sted fra Church Bay på ”slack” – det vil sige der, hvor vi formoder at strømmen er ved at ændre retning, og derved er svagest. Det store spørgsmål med tidevand er jo så, om det stadig er ebbe – eller har strømmen ændret retning eller hvornår gør den det? Grupperne vælger to forskellige strategier: Den ene vurderer, at strømmen er vendt og satser på, at strømmen fører dem til sydsiden af The Skerries – så de starter med at krydse ret ud fra Church Bay og tager en kurs mod et punkt ca. 2 km syd for The

Skerries. Den anden gruppe sniger sig op langs kysten i den store eddie (idvand), og stævner direkte mod The Skerries lighthouse. Et spændende og lærerigt scenarie, hvor det at arbejde dynamisk i forhold til hvordan havforholdene time efter time forandrer sig sættes i relief. Spørgsmålene melder sig: Hvornår vender strømmen, hvordan påvirker vinden strømmen i dette farvand, er der overfalls eller tide-races, vi skal undgå, når det er ved stærkeste strømhastighed, og hvordan får vi gruppen sikkert gennem hvad der til tider kan betegnes som en stor fos på havet? En sælkoloni byder os velkommen til Skerries lighthouse, hvor frokosten nydes, og gruppernes strategier bliver diskuteret. På vej tilbage til hovedlandet tager strømmen til, og vi afprøver, hvad der bedst kan betale sig: At ”færge” mod strømmen, eller at ”falde længere tilbage” og udnytte eddierne tæt på kysten. Turen tilbage til Church

Bay bliver brugt til udforskning af huler på den superflotte klippekyst, ind og ud af hulerne, igennem smalle passager, og det at få en gruppe ledt forbi en svær passage. Om aftenen gennemgås nat-navigation, både teori og praksis, med henblik på at føre en gruppe sikkert i land efter mørkets frembrud. På skift pejler og finder vi punkter i det store havneområde ved Holyhead havn, og koordinerer vores kryds med Port Control via VHF-radio. En dag med masser af overvejelser for turlederen, og en dag der bekræfter vigtigheden af at man som turleder arbejder dynamisk i forhold til alt.

Dag 4: Turledelse: Soldiers Point til North Stack, South Stack, og retur Vejrudsigten melder om øget vind i løbet af dagen. Vi håber alle at vi kan nå at øve os på turledelse og redninger fra Soldiers Point v. Holyhead til Trearrdur Bay.

>>>

Tørdragter til priser du ellers kun finder på udenlandske hjemmesider Nookie Assassin Drysuit Kr. 5.499,NRS Mission Drysuit Kr. 6.499,NRS Extream Drysuit kr. 4.499,-

Fordele ved at handle hos Havkajakken.dk -ingen ekstra told som ved køb i udlandet -mulighed for at prøve varerne inden du køber -24 mdr. reklamationsret -dansk betjening samt en grundig vejledning. -butikken ligger lige ved motorvej E45 afkørsel 59 (Lillebælt)

Havkajakken & Friluftsliv ApS

Karetmagervej 19 A / 7000 Fredericia / Tlf. 75 95 44 33 havkajakken@havkajakken.dk – www.havkajakken.dk

Åbningstider: Tirs. - Fre. 10:00 - 17:30 / Lørdag 10:00 - 15:00

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Fritidskajakker forhandler et udvalgt sortiment af kajakker og kanoer, der henvender sig til motionister og friluftsmennesker i alle aldre. Desværre er vinden for stærk ,og vi vælger at bruge tiden fornuftigt på turlederovervejelser, redninger i de stående bølger ved North Stack, surf, leg og udforskning af de mange huler på denne helt unikke kyststrækning. Der er så ufattelig mange muligheder for at få fantastiske oplevelser med kystlandskabet kombineret med masser af sjove spots med strømbølger til surf. At en sæl kigger en lige i ansigtet under en øvelse i huleredning, dybt inde i hulen, giver blot lidt ekstra krydderi på tilværelsen, mens man overvejer hvordan man vil bugsere en væltet roer ud fra hulen hvis det nu var blæst op til force 7-8. Et spændende og relevant scenarie når der skal træffes hurtige beslutninger på en kystlinie, hvor der godt kan være mange km mellem reelle muligheder for at gå i land og komme væk fra kysten.

Fritidskajkker sælger PE og glasﬁber havkajakker fra 430 cm til 560 cm med stort cockpit og et bredt udvalg i udstyr og komfort fra Aquilo, Boreal Design, Dag, Hasle og Roto. Priser fra 4.000 kr. til 13.000 kr.

Vores turkajakker er korte, brede, lette og komfortable kajakker med stort cockpit, så de er lette at komme ned i – og op af igen. Turkajakkerne er fra ClearWaterDesign og Roto til priser fra 4.700 kr. til 6.000 kr.

Vores 2’er-kajakker er dels brede PE kajakker med åbent cockpit, dels lette ﬁberkajakker med rummelige cockpits fra Aquilo og Roto, til priser fra 5.500 kr. til 10.000 kr.

Vores børnekajakker er lette og små, så børn selv kan håndtere dem og følge med de voksne. Børnekajakkerne er fra Emotion, Current Design og Wilderness til priser fra 4.000 kr. til 10.000 kr.

Vores kanoer er PE kanoer med 2-3 bænke i forskellige udstyrsniveauer fra Roto og Wenonah, til priser fra 4.000 kr. til 11.000 kr.

Fritidskajakker har pagajer, beklædning, veste, transportudstyr og sejl, der matcher sortimentet af kajakker og kanoer.

Dag 5: Cemlym overfalls – turledelse og surftræning i stående bølger Vejret tvinger os til at finde et sted med bare en smule læ. Vi sætter kajakkerne i ved Cemlyn Bay, hvor der er et ”lille race” vi kan øve os i. Først turledelse med overvejelser om hvordan vi ville forholde os til en situation med fralandsvind, og et scenarie med os som turleder for en gruppe folk på f.eks. EPP4-niveau. Vi øver at få gruppen med sikkert ”rundt om” de stående bølger, med tilstrækkelig afstand til ”faren”, og ind i eddien på bagsiden af de stående bølger. Og så selvfølgelig efterfulgt af fri leg og dans på bølgerne – fedt! Det er femte og sidstedagen – kurset lakker mod enden – men bølgerne er store i Trearrdur Bay, og vi er nogle stykker der slutter af med en god gang surf i havkajakkerne til det bliver mørkt. En fornøjelse at slutte kurset med en flot solnedgang i et helt unikt havkajakområde, for roere med hang til spændende og udfordrende ture og surf. Dommen over de fem dage er klar: Et suverænt område til et EPP5-hav-kursus, inspirerende folk at være sammen med, middel walisisk struktur, samt enormt hyggeligt samvær og havkajaksnak. EPP5-hav anno 2010 – et anbefalelsesværdigt kursus, med udviklingspotentiale.

For mere info om det tekniske færdighedsniveau for EPP5 – se kano-kajak.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

www.fritidskajakker.dk Albertslund Stenlille Brenderup Herning Hornsyld Sønderborg

sn@fritidskajakker.dk am@fritidskajakker.dk kim@fritidskajakker.dk fm@kajaksalg.dk ksm@fritidskajakker.dk tbj@marinelageret.dk

tlf. 4343 5800 tlf. 2467 9081 tlf. 4040 3532 tlf. 2689 3300 tlf. 5126 7063 tlf. 2126 6022

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

HISTORIEN OM ET

ROERGOMETER

Ole Torp er manden bag det roergometer, atleterne dystede på under DM i Vejle

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Ved de netop afviklede danmarksmesterskaber i Vejle dystede atleterne på roergometre fra Dansprint. Verdens bedste roergometer. Det siger Dansprint-ejeren Ole Torp selv. Ikke fordi, det er videnskabeligt bevist, men fordi han mener det. Han har nemlig selv opfundet ergometeret i samarbejde med sin gamle landsholdsmakker Lars Koch på deres daværende fælles arbejdsplads, maskinfabrikken Ib Bergmann. - Det er verdens bedste. Efter min mening. Det er også derfor jeg skriver det på min hjemmeside. Det er også det dyreste, smiler han og skænker kaffe i butikken på Strandmarksvej i Hvidovre. Her i gåafstand fra kajakvand i Hvidovre Havn har Dansprint haft til huse siden 2005. I de første par år havde Ole Torp butikken i kompagniskab med sin gamle chef Ib Bergmann, men ham købte han ud, og siden 2007 har han været eneejer. I butikken forhandler Ole Torp udstyr og kajakker fra Nelo, men det er i kælderen den aktivitet foregår, som vi er kommet for at kigge på og få historien om. Produktionen af og historien om Dansprint roergometer. - I starten af 80’erne var jeg en meget aktiv kajakroer. Jeg roede vel 6.000-7.000 kilometer om året, og dengang var det ligeså koldt for fingrene om vinteren, som det er nu, fortæller han om de første tanker til en kajakmaskine, som man kunne træne på inden døre i vintersæsonen. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

TEKST OG FOTO: LARS BO

Så eksperimenterede jeg med alt muligt".

- Så begyndte jeg at eksperimentere med alt muligt, der mindede om romaskiner. Dengang lavede nordmanden Einar Rasmussen en rigtig god romaskine. Den var meget teknisk med en motor, der kørte et vist antal omdrejninger. Og når man så sad der og roede, så prøvede man at accelerere hastigheden op på motoren. Det kunne man bare ikke, for den kørte et fast antal omdrejninger. Og så trak man en vogn frem på nogle skinner. Det var et ordentligt monstrum, siger han.

Kopi-maskiner Den norske romaskine lavede Ole Torp nogle stykker af som rene kopier og solgte dem blandt andre til Maribo Kajakklub, Hvidovre Kajakklub og Amager Ro- og Kajakklub. Senere lavede Reiner Rodest Concept2, som var mere handy end den norske, men stadigvæk ikke optimal. Derfor besluttede Ole Torp sig for at gå i krig med at lave den ultimative kajakmaskine. - Så eksperimenterede jeg med alt muligt, blandt andet hydrauliske cylindre samtidig med, at jeg passede min træning sammen med min makker i toerkajakken, Lars Koch. I 1983 blev vi uofficielle verdensmestre ved World Cup i maraton i København. Og det var de vintre, vi havde i de år, der banede vej for, at vi var nødt til at have en ordentlig maskine at træne på indendørs. Det var nemlig nogle grumme isvintre, siger Ole Torp.

På Bergmanns opfordring Den ultimative kajakmaskine lod nu vente på sig, faktisk gik der en del år, før Ole Torp igen fik romaskinen på hjernen. Det skete i slutningen af 90’erne, hvor han efter den aktive landsholdskarriere igen blev forenet med Lars Koch. Denne gang hos Ib Bergmann.

- Da Lars Koch blev ansat hos Ib Bergmann var jeg produktionschef for værktøjsproduktionen. Lars var uddannet ingeniør, og han fik virkelig noget fra hånden. Så sagde Ib Bergmann til mig en dag: Den der kajakmaskine, du altid har drømt om, den ultimative kajakmaskine, var det ikke en idé at få tegnet alle dine idéer ned sammen med Lars. Så lavede jeg skitser, og Lars tegnede dem. Så gik vi i krig og lavede en maskine, som vi solgte i vinteren 98-99. Sorø Kajakklub købte den allerførste vi lavede. Den blev leveret lige inden jul i 98, siger Ole Torp. Siden er det gået slag i slag med udvikling og forbedringer. Lars Koch var med de første år, derefter har mange andre garvede kajakroere været med inde over i udviklingen. - Thomas Pedersen udviklede elektronikken, som jeg synes er helt unik. Den måler på alt, der er relevant for kajakroning og ud fra roerens kropsvægt. Ligesom man også er afhængig af vægten, når man sidder i båden ude på vandet, siger Ole Torp.

250-300 romaskiner Den første serie var på 20 maskiner som en O-serie. I dag producerer Dansprint et sted mellem 250-300 romaskiner om året og har gennem årene produceret cirka 2.000 maskiner. Dansprint laver også kanomaskiner, som er blevet meget populære og en kombi-maskine, som kan skifte mellem kano og kajak. For at fastholde sin markedsposition udvikler Dansprint løbende sin romaskine. Seneste udvikling er et balancesystem, som giver roeren en fornemmelse af at være på vandet. Desuden arbejder Dansprint lige nu med en udvikling af computeren. - Det sidste nye er en træningssidé på vores hjemmeside. Her kan man fra uge til uge finde træningsprogrammer, som Kim Wraae laver. Programmerne er lavet specifikt til >>>

Rid med på bølgen... -FLYDEBROER i bæredygtigt design... Vi har specialiseret os i at producere vedligeholdelsesfrie flydebroer som er yderst velegnet til roklubber, kanoog kajakklubber samt sejlklubber.

KONTAKT •

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Hos os er kundens behov vigtigere end standardløsninger.

Vores broer er lavet af PE-rør med valgfri dæk-beklædning.

Derfor laver vi individuelle løsninger, så vores produkt tilpasser sig jeres behov.

Som vist ovenfor: PE-bro 3 x 6 m, med dæk i marineimprægneret træ.

Appel Development ApS

•

+45 4048 1551 •

peter.appel@mail.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

FRA FRITIDSLIV TIL ARBEJDSLIV? På Skovskolen, Skov & Landskab, samler vi alt, hvad der rører sig inden for Friluftsliv og Naturformidling fra længerevarende kompetencegivende forløb til de helt korte kurser og workshops. Efter- og videreuddannelse • Friluftvejlederuddannelsen (fuld tid/1 år) • Friluftsliv og Udemotion (pædagogisk diplommodul) • Naturvejlederuddannelsen (for dig i job) • Fleksibel Master i Friluftsliv (deltid/modulopbygget)

Under DM i Vejle præsenterede Ole Torp sit nye balancesystem til roergometeret.

Rådgivning og korte kurser romaskinen sammen med en træningsdagbog. Overordnet er det vores mål at få træningsprogrammerne integreret med computeren på romaskinen, siger Ole Torp.

Input fra roerne Når det handler om udvikling får Ole Torp mange input fra brugerne. Romaskinerne bliver solgt til store dele af verden, og Dansprint er på plads med udstyr til alle de store mesterskaber, som VM, EM og World Cup. - Vi får mange input fra roerne. Og det er verdens bedste roere, som bruger vores udstyr, så det er ligegyldigt, hvor man kommer hen i verden, så får jeg input. Jeg har også et tæt forhold til alle vores landsholdsroere, som jeg får god feedback fra. Hvis det er noget galt, får jeg det at vide med det samme. På et tidspunkt var der således et problem med, at snorene skred på de korte distancer. Det fik vi hurtigt lavet, for det er vigtigt, at grejet er ens, så det er fair for alle i konkurrence, siger Ole Torp.

Vi får mange input fra roerne".

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Skisport med Sidste år blev skisport også en del af konceptet, da Dansprint i samarbejde med OL-deltageren Jonas Thor Olsen lavede en maskine til langrendsløbere. - Jonas Thor Olsen lavede den som et afgangsprojekt på sit studie. Han udviklede selv skinnesystemet til stavene, og så brugte han fronthjulet fra vores kajakmaskine. Han havde på forhånd regnet ud, at modstanden ved at løbe langrend var den samme som at ro kajak. Derfor var det oplaget at lave en langrendsmaskine. Siden fik han lavet små ændringer til computeren, så den passer 100 procent til langrend, siger Ole Torp. Af de 250-300 romaskiner, som Dansprint årligt producerer, går de fleste til eksport. Et godt år på hjemmemarkedet er 10 solgte romaskiner. Resten går til hele verden. De store aftagere er Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien og Polen. Dansprint omsætter for syv millioner kroner om året. Halvdelen af omsætningen står romaskinerne for, den anden halvdel står Nelo-kajakkerne og udstyr for. Foruden Ole Torp er der to fuldtidsansatte i butikken og en bogholder på halv tid.

• Videncenter for Friluftsliv & Naturformidling tilbyder den nyeste viden inden for friluftsliv, naturformidling, læring og sundhed gennem seminarer, workshops og rådgivning • AMU-kurser i naturformidling og friluftsliv (1-2 uger)

Uddannelser

www.life.ku.dk/uddannelser

• Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler (EUD) • Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor/4 år) • Have- og parkingeniør (professionsbachelor/4 år) • Specialeforløb og forskeruddannelse (ph.d./3 år) inden for friluftsliv og naturformidling

Er du blevet nysgerrig? Så få mere at vide på www.naturogmenneske.dk Skovskolen ligger naturskønt i Gribskov med udsigt til Danmarks næststørste sø, Esrum Sø. Skovskolen er en del af Skov & Landskab på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Friluftsuddannelserne udbydes i partnerskab med Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

VIDEN OM...

TEKST OG FOTO: JARL PORS JAKOBSEN, STUD. SCIENT. HUM. FYS.

o r n a m l a k s R O F HVOR ? 1 E i 8 6 6 6 s n e i frekv

eimale hjertefr s k a m s n re e t som 70% af ro toptagelse. il le a im s k a E1 er definere m den rer til ~70 % af a er. v s t e k il v h , s 68-70 for dam g k ven o e rr e h r fo al være 66 -68 Frek vensen sk

Er der noget fysiologisk argument for dette, eller er det bare noget, man har gjort siden grønlænderne byggede den første kajak og siden hen er gået i arv fra træner til træner? Er det fordi kroppen er mest effektiv ved denne frekvens i den givne intensitet, eller er det fordi frekvensen føles mest behagelig at holde? Disse spørgsmål og mange andre har altid spøgt i Martin Hald og undertegnedes hoveder. Da vi på vores uddannelse (Human Fysiologi) fik frie tøjler til at udføre et forskningsprojekt, var der ikke mange sekunders tvivl. Vi ville gå dybere ned i kajakroningens dogmer for at se, hvorvidt der var en dybere mening med disse intensitetsstyrede frekvenser. Forsøgets hovedtese var at finde den optimale nyttevirkningsfrekvens hos elitekajakroere ved 60% af den maksimal iltoptagelse. Generelt indenfor udholdenhedssportgrene er der 3 hovedfaktorer, der er afgørende for udøverens præstation: 1. Den maksimale iltoptagelse, der er et udtryk for hvor meget ilt kroppens muskler maksimalt kan optage pr minut (VO2max) 2. Hvor tæt på den maksimale iltoptagelse der kan arbejdes inden en mælkesyreophobning påbegyndes. Dette er også kaldt Onset of Blood Lactate Accumulation (OBLA), hvor en ophobning af træthedsinducerende stoffer umuliggøre en fortsat effektiv kontraktion af muskulaturen.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

3. Nyttevirkningen, der beskriver hvor økonomisk udøveren bevæger sig. Et eksempel kan være, hvor mange procent af den energi en kajakroer udvikler for at ro 12 km i timen, går til fremdrift, og hvor mange procent går til ”spilde” via bl.a. svedning og ineffektiv teknik. For at undersøge nyttevirkningen inviterede vi 5 elitekajakroere til at deltage i vores projekt. Niveauet spændte fra OL-medaljetager til nationale medaljetagere, dog var der et krav om minimum 12 timers træning pr uge gennem de seneste 2 år. Testene, roerne skulle gennemføre, bød på rigelig udfordring. De skulle på kajakergometer ro ved frekvens 40, 50, 60, 70, 80 og 90, mens de udviklede omkring 120 watt på ergometeret. Ved at måle deres iltoptag ved de givne frekvenser, kunne vi udregne energiforbruget for hver enkelt frekvens, og til sidst regne os fremtil den optimale nyttevirkningsfrekvens ved den givne intensitet. Som det ses på figuren (næste side) fandt vi frem til at den optimale nyttevirkningsfrekvens ved 60 % af VO2max var omkring 69 tag/min. Nyttevirkningen i den givne intensitet var 11,1 %, hvilket svarer til, at skal en kajakroer udvikle 120 watt på ergometeret, skal kroppen rent faktisk producere 1080 watt, da der går 88,9% til ”spilde”. Til sammenligning er cykling den sportsgren der har en af de bedste nyttevirkning, hvilket er på omkring 25%. Hvis kajakroere havde

tilsvarende nyttevirkning, ville kroppen kun skulle yde 480 watt for at yde 120 watt på ergometeret.

Hvorfor er 69 tag/min den optimale frekvens ved 60% af VO2max Hvilke faktorer spiller ind, når kroppen bestemmer sig for den optimale nyttevirkningsfrekvens indenfor kajakroning? Den optimale frekvens for de aktive muskler skal ses som en balance imellem kontraktion og afslapningsforholdet i musklen, samt kraften der ydes under kontraktionen. Jo længere afslapningstiden er i en tagcyklus, jo mere blod og O2 vil den arbejdende muskel få tilført. Dette hænger sammen med, at når en muskel kontraherer sig, vil der dannes overtryk inden i musklen, der afklemmer blodårene. Derved vil en kontraherende muskel afskære sig selv fra blod- og ilttilførelse. Jo kortere tid musklen er kontraheret, des kortere tid afskæres musklen fra blodtilførelse. En stor blodtilførelse vil give en stor iltning af musklen, samt den store blodtilførelse vil kunne føre flere træthedsinducerende stoffer væk fra de arbejdende muskler sammenlignet med en lavere blodtilførelse. Ved lave frekvenser ses en stor kraftudvikling per tag samt en lav pagajhastighed. Under dette scenarie belastes de perifære muskulære faktorer hovedsagligt. Den store kraftudvikling samt den lange kontraktionsfase resulterer i afklemning af blodårerne i musklen, hvorefter, jf. det >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

REKVENS

OPTIMALE F ING VED DEN

NYTTEVIRKN

ovenstående, blodtilførelsen ikke er optimal, og derved kan der ske ophobning af træthedsinducerende stoffer i, og omkring, de aktive muskler. Under højere frekvenser ses der, modsat ved de lave frekvenser, en lav kraftudvikling og en tilhørende høj pagajhastighed. Under dette scenarie belastes de centrale faktorer (hjerte-/ lungesystemet) hovedsagligt. Den lave kraftudvikling giver gode vilkår for iltning af musklerne grundet en lav afklemning af boldårene. Men set fra en biomekanisk vinkel, vil der i højere kadencer ske større og flere segmentaccelerationer og deccelerationer, hvorved der opstår højere iltkrav end ved lavere kadencer. Flere studier har ligeledes vist, at ved højere frekvenser bliver det svært at opretholde den optimale teknik, hvorved nyttevirkningen vil dale. Hvis dette skal forholdes til vores studie, så indeholder frekvens 40, få men kraftige bevægelser, mens frekvens 90 indeholder mange, men lette bevægelser. Ved frekvens 69 tag/min ligger den optimale

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

nogen hurtig proces, men trænes kan den. Forskellige studier har vist hvilke specifikke træningsparadigmer, der skulle udvikle nyttevirkningen mest. Dog er antallet af tilbagelagte træningstimer alfa omega. Dette så vi ligeledes i forbindelse med forsøget, da Kim Wraae (OL-sølvvinder fra 2008), med mere end 20 års træningsbaggrund, havde en nyttevirkning på 12,8% hvilket var 2-3% højere end de resterende roere. Hvilket formentlig kan skyldes, at han har væsentlig flere træningstimer i bagagen end de resterende roere. Det kunne også være et udtryk for at Kim Wraae har en teknik hvor, så vidt muligt, alle bevægelser skaber fremadgående kraft. Jo mindre energi kroppen skal bruge på at få båden til at hoppe på en ineffektiv måde (spild

kombination af antal accelerationer/deccelerationer, afklemning af blodårerne, samt de bedste muligheder i forhold til teknikken, og det er derfor at kroppen vælger denne som den optimale nyttevirkningsfrekvens hos kajakroere.

ud af halsen, hvorved det er roerens maksimale iltoptagelse, der bliver den begrænsende faktor. En lang pagaj vil virke på samme måde som et stort blad. Den vil sætte store krav til kraftudviklingen, og derved risiko for afklemning af blodtilførelsen.

Hvad kan påvirke nyttevirkningen:

Frekvensen: Som, argumenteret for i det ovenstående forsøg, skal kraftudviklingen, frekvensen og pagajhastigheden kombineres i forhold til intensiteten, således at lunge/hjerte systemet og de perifære faktorer belastes i de rette forhold.

Bladstørrelsen på pagajen. Et stort blad giver et stort krav til kraftudviklingen per tag. En høj kraftudvikling er ensbetydende med en stor afklemning af blodåre, og derfor er der stor risiko for at roeren ”syrer” til i armene, hvorved det er roerens styrke, der bliver den begrænsende faktor. Hvorimod et lille blad hovedsagligt kun vil belaste hjerte-/lungesystemet. Længden på pagajen. En kort pagaj giver en kort kontraktionsfase per tag. En kort kontraktionsfase er ensbetydende med en højt blodtilførelse til musklen, og derfor er der store chance for at roeren vil opleve at lungerne ”hænger”

Den optimale kombination er derfor en bladstørrelse og pagajlængde, der harmonerer med frekvensen, således at den begrænsende faktor bliver et sammenspil imellem styrken og den maksimale iltoptagelse hos roeren. Træning. Nyttevirkningen kan trænes. Det er ikke

energi), jo mere energi kan kanaliseres til de fremadgående bevægelser og derved optimere nyttevirkningen. I forlængelse af de to ovenstående træningsfaktorer; antal timer og tekniktræning, skal det nævnes, at antallet af tilbagelagte træningstimer med en god teknik er den bedste kombination. For at udføre en enkelt tag-cyklus skal kroppen aktivere rigtig mange muskler i den rigtige rækkefølge. Denne aktivering er yderst kompleks, og kan optimeres gennem hele livet. Hver gang kroppen udfører den samme øvelse gang på gang, optimeres aktiveringen af musklerne og derved også en optimering af nyttevirkningen. Så derfor, jo flere træningstimer med god teknik, des

bedre nyttevirkning kan den enkelte roer udvikle. Slutteligt kan vi med baggrund i det udførte forsøg konkludere, at der er en pointe med at ro i frekvens 66-68 i E1, da kroppens styrke og iltoptag kombineres bedst i denne frekvens. Hvordan den optimale nyttevirkningsfrekvens udvikler sig ved højere intensiteter, og om den udvikler sig i takt med de foreskrevne frekvenser ved E2, E3 m.m. kunne være interessant at undersøge, og kunne være et eventuelt emne til videre forskning indenfor kajakroningen.

Ved yderligere interesse kan artiklen over forsøget mailes ved henvendelse på e-mail til jarlpors@hotmail.com

Ud over alle grænser... –og rundt i hele Danmark Altid mulighed for prøveroning, udlejning & kurser Willemoes Bus tilbyder alle former for turist- og bestillingskørsel i ind- og udland.k Både små og store moderne busser. Trailer til f.eks. kajakker, 40 cykler, eller... vi ta’r det hele med! Ring 64 71 29 10 eller mail: info@willemoes-rejser.dk

Al tid fri sk med et godt Venlig hilsen tilbud.

Ud over alle grænser...

Forhandler af bl.a. Seabird, North Wind, Boreal, Valley, Hasle, Cobolt, DRP mv. Kajakker, rotøj og udstyr i 2 etager. Masser af reservedele, liner og hvad du ellers skal bruge for at opgradere din kajak. Se hjemmesiden og sæt kursen mod Roneklint. Ikke en strøgbutik, men til gengæld en dejlig tur. Tag kajakken med og prøv en tur ved vores dejlige rovand.

www.willemoes-rejser.dk - og rundt i hele Danmark... Tlf. 64 71 29 10

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

NYT MÆRKAT

ønt Vil du bo sk eborg k il S i t id m lige åen ud til Guden

10. klasse

med sundhed og sport i smukke omgivelser På SilkeborgSkolen ved Gudenåen er sundhed og sport i centrum. Og så kan du komme på hele fire lejrskoler på ét år!

skal spare unødige eftersøgninger til havs

sse a l k . 0 tage 1 u d l i nde e V d n æ p på en s d masser e måde m esskab af fæll

På SilkeborgSkolens 10. klasse bestemmer du selv, hvilken idræt du vil dyrke i en af byens mange idrætsforeninger – roning, kajak, fodbold, ishockey eller måske noget helt tredje? Der er frit valg på alle hylder, og du får hjælp og vejledning af en lærer til at træffe det rigtige valg. Skolen melder dig ind i den idrætsforening, du ønsker. Skolen betaler kontingentet og vupti, så har du fået den idræt, som du gerne vil ha´. Nemt, ikke?

SilkeborgSkolen ligger midt i Silkeborg et stenkast fra Gudenåen og med udsigt til Nordskovens gamle bøgetræer Skolen er centralt placeret 500 meter fra banegården og fem minutters gang fra byens gågade. SilkeborgSkolen har 80 elever, og de fleste bor på skolen. Alle elever har faget Kost og Sundhed, og i løbet af året er masser af aktiviteter som dramaforestilling, emnedage, ekskursioner og fire lejrskoler, bl.a. til Berlin, Prag og skitur til Østrig. Skolens undervisning retter sig mod 10. klassesprøven, og alle elever bliver grundigt vejledt i løbet af skoleåret.

ære l u Vil d kost om ring æ n r og e

FAKTA: J Mærkatet kan bestilles gratis på trygfonden.dk. J Skriv dit navn tydeligt med en vandfast pen og tilføj dit eget mobilnummer og et nummer på en ven eller et familiemedlem, der kan kontaktes, hvis din egen telefon ikke svare. J Afsprit området på dit udstyr før placering. J Placér mærkatet et synligt, men beskyttet sted (over vandoverfladen).

Hvert år bruger Søværnets Operative Kommando (SOK) tid og penge på at lede efter mennesker, der ikke er blevet væk. Det skal et lille nyt mærkat lave om på. Når nogen spotter en herreløs båd, kano eller et surfbræt, der flyder rundt på vandet, opstår der en naturlig frygt for, at ejermanden er druknet. Men det er langt fra altid tilfældet. Derfor introducerer TrygFonden i samarbejde med SOK nu Operation Sømærkning, som er et gratis, vindog vandsikkert mærkat med personlige kontaktoplysninger, som ejere af bl.a. både og kajakker kan sætte på deres vandudstyr og på den måde være med til at redde liv. - Det er et stort problem, at der er så mange forgæves eftersøgninger. For når Søværnets Operative Kommando har travlt med at lede efter mennesker, der ikke er blevet væk, kan de måske ikke nå at hjælpe

dem, der reelt er i fare, forklare René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden. Sidste år havde SOK 87 storstilede redningsaktioner, hvor man endte med ikke at kunne konstatere en søulykke. Hvis ejere af både, kanoer og surfbrætter tager mærkatet til sig og der dermed kommer en tydelig afsender på udstyret kan man sikre, at de der vitterlig er i fare får hurtig hjælp, men også samtidig forhindre dyre redningsaktioner over vand, mens ejeren af båden sidder trygt inde på land. - Når vi har telefonnumre på ejeren og et familiemedlem eller en ven, så kan vi hurtigt afgøre, om nogen er savnet og deres liv dermed kan være i fare, eller om der bare er nogen, der vil blive rigtig glad for at få deres udstyr igen, siger orlogskaptajn Kenneth Nielsen fra Søværnets Operative Kommando,

Vil du dyrke din yndlingss port Vil du med til Berlin, Prag og Østrig

Vil du bo sa m med 80 fri men s piger og dr ke enge

Åhavevej 44-46 · 8600 Silkeborg Tlf. 8682 0399 38

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

www.silkeborgskolen.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Bestyrelsen for Fonden for Holstebro Søpark. Fra venstre Freddy Quist, Tyge Dahl, Viggo Sørensen, Lars Rask Vendelbjerg, byrådsmedlem Pernille Bloch, byrådsmedlem Jens Otto Nystrup og formand Ole Rømer.

Formand Ole Rømer og Freddy Quist.

TEKST OG FOTO: HOLSTEBRO PRESSEN

Ny fond giver nye bølger til søpark i Vestjylland

FAKTA:

Det skal Holstebro Søpark indeholde J Friluftsliv for familier J Fiskemuligheder, legepladser, gang- og løbestier m.m. J Velfærd og sundhed J Velvære med solterrasse og promenade, søbad med mulighed for vinterbadning m.m. J Leg og læring J Lege- og motionsredskaber til fremme af leg og motion for børn og unge, lokaler til undervisning i ernæring og motion samt anskuelighedsundervisning i området biologi m.m. J Sport J Vandsport med talentcenter, søbad, gang- og løbestier m.m.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Et vestjysk naturområde er i mange år mest blevet brugt af nogle hundeluftere og enkelte roere. Men nu vil Holstebro udnytte sin natur til at blive et endnu mere attraktivt sted at bo og leve. Den i mange år næsten hengemte Vandkraftsøen skal gøres til et nyt kraftcenter. En række kræfter går nu i gang med at skabe Holstebro Søpark. Der er nedsat en fond, som skal udvikle planerne. Søparken skal rumme en masse aktiviteter. Blandt andet promenade, solterrasse og søbad med mulighed for vinterbadning, fiskemuligheder, gang- og løbestier. Motionsredskaber og lokaler til undervisning i ernæring og motion. Vandsport med talentcenter og meget mere. - Alle faciliteterne vil ikke alene gøre området til et aktiv for byen og byens borgere, men også sætte Holstebro Kommune på landkortet udadtil, siger Ole Rømer, der er formand for den nye fond og i mange år har været aktiv i Holstebro Roklub.

Med den nye motorvej til Holstebro åbnes der for både tilflytning og pendling over større afstande, og her skal Holstebro Søpark være en magnet for tilflytning af nye borgere og fastholdelse af de nuværende i kommunen. Der bliver opmærksomhed omkring den enestående natur i Holstebro Kommune. Planerne indbefatter også nye boliger i nær tilknytning til søen. Holstebro Søpark og dermed kommunen vil alt i alt kunne tilbyde et bo-område med nær tilknytning til natur, sport og kultur, som kan matche det bedste i det østlige Danmark. Tankerne har boblet et stykke tid, men går nu ind i en konkret fase. Der er nedsat en fond – ”Fonden for Holstebro Søpark” med tilhørende bestyrelse. Holstebro Byråd har bevilget en halv million kroner til udvikling af planerne. A2 Arkitekterne i Holstebro går nu i gang med at konkretisere projektet.

MEN OGSå... fun- og fosskajakker, kajakker og joller i træ samt kanoer. VI KA’ OGSå... jakker, anorakker, underwear, støvler, sko, svømmeveste, øvrigt grej og meget meget mere!

KAJAKTIV ? webshoppen. specialforretning eller te es ny s h.’ Kb g sø be Så kker. i hav-, tur- og kapkaja Stort og bredt udvalg

Kig ind og se vores flotte BuTIK & ShOWROOM: Kajak-Fritid Vordingborggade 32, 2100 Kbh. Ø

eller besøg vores WEBShOP: www.coastpartner.dk

KAJAK-FRITID & COASTPARTNER The freshmakers in business – egen import – lave priser og god service! Vordingborggade 32 · 2100 København Ø · Tlf. 2219 3119 / 2871 7008 · www.coastpartner.dk COASTPARTNER ER EN DEl AF WISE PARTNER GROuP / WWW.WISEPARTNER.DK

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

TEKST: LARS BO FOTO: LARS BO OG ANDREAS ØSTERBYE

Om et års tid kan kajakroere færdes tryggere i Københavns Havn

Andreas tegnede en TRYG rute 42

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Når kajakroere om et års tid kan komme lidt tryggere rundt i den stærkt befærdede Københavns Havn, kan de sende en venlig tanke til den 38-årige arkitekt og instruktør i Holmens Ro- & Kajakklub, Andreas Østerbye. Det er nemlig Andreas Østerbye, der gennem sit enmandsfirma, Arkitekturkontoret, har udarbejdet det projektforslag, som København Kommune Teknik og Miljøforvaltningen vil gennemgå og analysere mulighederne for i løbet af foråret. På budgettet for 2012 er afsat fire millioner kroner til projektet, og planen er, at de afsatte midler skal bruges til at lave en åbning – ”et

rør” – igennem en af de forhindringer, der er for at sejle bag om Holmen. Det kan enten være der, hvor Prinsessegade fører over til Holmen (altså bag om Arsenaløen) eller fra Trangraven bag om ”Papirøen” (Christiansholm). Idéen til at tegne en tryg rute i havnen fik Andreas Østerbye på grund af den snak, der havde været om at lave en bro for enden af Prinsessegade og ud til Holmen efter at dæmningen for år tilbage var blevet renoveret. - Det satte en kim i hovedet på mig, for det var en skide god idé. Så satte jeg mig for at undersøge, om den stigende trafik i

havnen bare var noget, vi gik og bildte os selv ind ved at snakke om det, siger han. Og hans undersøgelse viste, at der er sket en enorm forøgelse i trafikken siden 2005. Den stigende trafik skyldes især en øget frekvens af havnebusser og kanalrundfarter i sommermånederne. Desuden er der kommet langt flere speedbåde til. - Mange, som sejler en speedbåd ved heller ikke, hvad max seks knob står for i havnen. Ja, faktisk er nogle af speedbådene så store, at de ville gå i stå, hvis de kun måtte sejle seks knob. Oveni ved mange ikke, hvor store bølger, en speedbåd laver ved opbremsning, siger Andreas Østerbye. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Kom og sejl kajak med os

Okk Center arrangerer kajakkurser for alle. Vi uddanner på alle niveauer. Meld dig ind i vores kajakklub - der er plads til alle! Kom og lad dig inspirerer i kajak/outdoor burtikken med alle de kendte mærker.

Start dit kajakeventyr her...

Det store forslag

Han snakkede med mange klubber udenfor København for at få deres syn på trafikken. Især, hvilke erfaringer de havde med at ro forbi ”Papirøen”. Netop der er der i sommerperioden en stærk rutetrafik med næsten en afgang per minut. - Der var mange af nordkyst klubberne, der slet ikke turde ro ind i havnen mere. De sagde, de var bange for ikke at komme op i kajakken igen, hvis de væltede, siger Andreas Østerbye. Med fakta om den stigende trafik på plads kastede Andreas Østerbye sig over at lave et projektforslag, der ville gøre det tryggere at ro i havnen. - Det er fint nok med dæmninger, men historisk set for 100 år siden, har der været broer i det område, så man kunne lige så godt åbne op igen. Ude ved Prøvestenen er der en dæmning med et rør igennem, som vi tit ror igennem, hvis vi skal ud til Amager

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Strandpark. Så slipper man for at skulle forbi Prøvestenen, som er rigtig ubehagelig på grund af de bølger, bolværket giver. Det var rigtig rart at finde en smutvej der. Og så tænkte jeg, at det ikke kunne være særligt dyrt at lave. Det er i princippet bare at lægge nogle store drænrør ind, siger Andreas Østerbye. Han tog kontakt til et entreprenørselskab og spurgte dem, om de kunne give et forsigtigt slag på tasken, hvad det ville koste at lave. Det gjorde de meget velvilligt, for de syntes, det var en god idé, og Andreas Østerbye fik et bud på 2,8 millioner for at lave to af rørene. - Det lød godt. Så lavede jeg et materiale og sendte det rundt til klubberne for at få kommentarer og input. Jeg fik mange gode idéer og input tilbage, og på den baggrund lavede jeg et forslag og fik det overrakt overborgmester Frank Jensen via Michael

Lerche fra Bådlauget Halvtolv. Frank Jensen var inviteret ned i klubben til Christianshavnerdage, og da jeg ikke selv kunne deltage, ville Michael Lerche gerne give Frank Jensen mit projektforslag. Ja faktisk to. Det ene projekt var med åbninger igennem ved ”Papirøen” og Kongebroen. Det andet tværs igennem og ud til Magreteholms havn, siger Andreas Østerbye. Mødet på Christianshavn var den 4. september sidste år, og fra det tidspunkt gik tingene stærkt. Allerede i oktober kunne Københavns Kommune fortælle, at projektet var kommet med i en budgetaftale mellem Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. - Havnen er blevet en vigtig del af københavnernes friluftsliv, og det er vi rigtig glade for. Men den øgede trafik af blandt andet havnebusser, speedbåde og kanalrundfarter på strækningen fra Knippelsbro >>>

Gratis prøvetur i kajakkerne Vores kajak/outdoor butik har et stort udvalg af kajak, kano, klatre-og friluftsudstyr. Vi fører alle de kendte mærker. Kom og kig! Ved køb af kajak: Kom og få en gratis prøvetur i vores sø, og find den kajak, der passer lige til dig! Kajak oplevelser med naturen i højsæde Er du vild med at ro kajak? Eller har du lyst til at lære at ro kajak? Vi tilbyder kajakoplevelser med fantastiske naturoplevelser i Danmark, Sverige og Norge...for hele familien! Oplev solnedgangstur i havkajak, råhygge over lejrbål, overnatning i det fri, fantastisk fiskeri fra havkajak og kajakweekend på Langeland og så meget mere...

TILMELDING Kajakkurser, kajakture og lignende Carsten på 23 45 15 29. Mellem 12.00-16.00.

www.55north.eu

www.okkcenter.dk

Hjulmagervej 1 • 4300 Holbæk • Tlf.: 23 45 15 29 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

Papirøen. til den lille havfrue gør, at roere har øget risiko for at kæntre i den centrale del af inderhavnen. Derfor vil vi etablere en ny, tryg rute for de bløde trafikanter, siger overborgmester Frank Jensen, der selv er ivrig havkajakroer. På længere sigt vil der kunne åbnes over til Lynette lystbådehavn, men det er ikke inkluderet i budgettet.

- Lige pludselig gik tingene lynhurtigt. Jeg troede, jeg skulle bruge hele vinteren på græsrodsarbejde og snakke med lokalpolitikere, så jeg blev temmelig overrasket, men også glad, da jeg fik at vide, at projektet var kommet med på budgettet. Det er i bund og grund også en god idé, og jeg er glad for, at den nu bliver ført ud i livet, siger Andreas Østerbye. Værftsbroen.

• Butik • Udlejning

4041 8982 46

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

• Kajakhotel

• Kurser

• Virksomhedskurser • Ture

www.nicusnature.dk Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011

STÆVNE

Ergometer-DM på jysk TEKST OG FOTO: LARS BO

Butikscenteret Bryggen i Vejle midtby dannede rammen om årets DM i ergometer lørdag den 15. januar, i øvrigt det første DM udenfor København. 124 atleter fra 30 klubber var mødt frem for at kæmpe om medaljer. Magasinet Kano & Kajak kom også forbi for at fange stemningen under stævnet. Mesterskabsstævnet var arrangeret af Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Dansprint og Vejle Kajakklub. Som det ses af vores stemningsfotos, kæmpede atleterne hårdt for at nå øverst på sejrsskamlen.

Citius Hurtige turkajakker Høj kvalitet Lav pris Nem indstilling af Fodspark og sæde. Ingen skruer og møtrikker der bliver væk. Alle modellerne er udstyret med lavt kapsæde og fodstrop. På 55 cm modellen kan man vælge skot og luge. 60 cm modellen er altid med skot og luge. Specifikationer: Længde: 520 cm Bredde: 51, 55, 60 cm Vægt (ca): 12, 14, 15 kg Glasfiber-epoxy Materiale: sandwich, vacuum

Pris: 9.999,- Kr. 10.999,- Kr. m/luge Besøg vores butikker: Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev 4441 0048

eller Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund 3990 8989

eller Check vores hjemmeside: www.kajak.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2011