Magasinet_Kano_&_Kajak_no1 2012 by Dansk Kano og Kajak Forbund

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

NR. 1 · FEBRUAR 2012

Den lange vej mod London Brødrene Lasse og Casper Nielsen vil med til OL. S. 20

K LU B

A N M E L DE L S E

EVENTYR

Kanoklubben PUST

Svømmeveste

Mariager Fjord

Familiehygge og ture er omdrejningspunktet for kanoklubben PUST · s.12

Vi har testet to svømmeveste fra Crewsaver · s.28

Eventyr kan også være en klubvisit til Mariager Fjord · s.30

indhold

NYHED FRA SEABIRD DESIGNS SALT51 - kompromisløs hurtig turkajak SALT55 - effektiv og stabil til motionister SALT59 - sødygtig og stabil langturskajak

Polo-feber raser på efterskoler

Maribo er kajaksportens forkant

Leder

Polo-feber raser på efterskoler

12 Turkano-folket er vandets campister 18 Klummen: Da forum døde 20 Den lange vej mod London 28 Anmeldelse: To veste fra Crewsaver

Emma er fremtidens OL-håb

Inspiration: Garagefitness

30 Klubvisit til Mariager Fjord 34 Kajak-yoga i Rungsted / Det sker... 36 Maribo er kajaksportens forkant 40 Umage dyst ved DM i ergometer

FÅS I 4 UDGAVER CLUB ADVANTAGE PRO PRO ULTRA

glasfiber glasfiber/kulfiber kevlar/kulfiber kulfiber

8.900,9.900,11.900,13.900,-

42 Emma er fremtidens OL-håb 46 Garagefitness

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Nybrovej 370 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4588 3887 www.kanobyg.dk 2

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF's sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Datagraf A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljø mærkninger. Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Datagraf arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion, ved at hver medarbejder tænker og handler miljøbevidst. Se mere på www.datagraf.dk

Oplag 17.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar Altid 10% på udstyr og2012 5% på kanoer og kajakker til medlemmer af alle kano- og kajakklubber

Kan ikke kombineres med andre rabatter

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Kajakker

LEDER

til fornuftige priser

DKF Temadag er

INSPIRATIONSDAG og uddannelse? Klubbens seniorer vil måske til +60-mødet mens hav- og turroerne kan hører om initiativer på turområdet. Vi sætter også fokus på surfski-udviklingen og kanofolket og interesserede får også deres møde. På forbundets hjemmeside finder du programmet for temadagen. Læs det igennem og tag en snak med dine klubkammerater og bestyrelsen om hvem der deltager. Overvej at koordinere samkørsel med naboklubberne – det sparer både miljøet og klubkassen for unødige omkostninger. Vel mødt! Bestyrelsen

7030.dk

Hvert år før sæsonstart afholder DKF temadag/årsmødeweekend. Mens søndagens årsmøde (generalforsamling) afvikles efter en fast skabelon som beskrevet i vores love, så er formen og ikke mindst indholdet på temadagen konstant under udvikling. Temadagen er meget mere end blot en optakt til årsmødet. Temadagen er Danmarks største inspirationsdag for hele kano- og kajaksporten. Her mødes aktive på tværs af discipliner, provinsen mødes med storbyen, de nye klubber med de gamle og alt imens går snakken. Modsat årsmødet så kan klubberne tilmelde vilkårligt mange til temadagen. Måske repræsentanter fra klubbens instruktører er interesseret i møderne om hhv. sikkerhed

Player

Arrow

Player er en ny kajak for roeren der ønsker fart og stabilitet.

Arrow er udkommet i en ny og lettere version, men stadig i den kendte gode kvalitet.

Kajakken er perfekt som overgangskajak fra tur- til kapkajak.

En god turkajak både til klubber og private.

B: 47 cm. | L: 520 cm. | V: 12 kg.

B: 51 cm. | L: 520 cm. | V: 12 kg.

Pris . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.999,-

Alt i udstyr, tilbehør

Bracsa I - Den klassiske sprint wingpagaj.

Bracsa IV - Den lækre allround wingpagaj.

Bracsa Polo Kinetic - Så skal der spilles bold!

Bracsa Hurricane 100 - Let og robust havkajak pagaj.

Ved DM i Maraton 2011 roede nr. 1, 2 og 3 med Bracsa pagaj. Det samme gjorde vinderne af Herre K2 og Dame K1. Uanset om du er på landsholdet i Maraton, Kortbane, Kajakpolo eller hygger dig med din havkajak, så laver Bracsa nogle af verdens bedste pagajer. Prøv selv!

og kajakker

Forhandler blandt andet:

Attack Ny turkajak med dejlig stabilitet og gode manøvreegenskaber. Perfekt klubkajak for begyndere eller større personer.

Åbningstider

B: 60 cm. | L: 520 cm. | V: 13 kg.

Mandag-fredag..................................................... 09.00-17.00 Lørdag ................................................................... 10.00-14.00

Pris . . . . . . . . . . . . . . . 12.999,-

Du kan også checke Renè Olsen’s video på vores hjemmeside - www.kajak.dk Besøg en af vores butikker for råd og vejledning eller check vores hjemmeside www.kajak.dk og se alle de forskellige Bracsa modeller. Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev Tlf.: 4441 0048 Åbningstider: Mandag til fredag 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 8989 Åbningstider: Tirsdag til fredag 10 - 18, lørdag 10 - 14 Lukket søndag og mandag

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 · mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

REPORTAGE

Polo-feberen raser på efterskoler Flere og flere af landets efterskoler får kajakpolo på skoleskemaet. Vi var med til DM i Glamsbjerg

TEKST OG FOTO: LARS BOLAKSDJFKLSAJFM 7. december 2011 er en temmelig trist, grå og regnfuld dag i Glamsbjerg på Vestfyn. Alligevel koger stemningen i den lille svømmehal i tilknytning til den lokale idrætsefterskole. Jeg stiller skarpt og prøver at fange stemningen gennem min kameralinse. - Hvordan holder du duggen væk fra din linse? Min dugger hele tiden til. Læreren fra en efterskole viser mig sit kamera. Duggen sidder tyk og grå på linsen. - Det skal nok forsvinde, når kameraet har tilpasset sig temperaturen i svømmehallen, når jeg at sige, inden en bold flyver tæt forbi mit hoved. Min placering bag det ene mål indebærer en vis risiko for at blive konfronteret med forbiere. Men den risiko er jeg nødt til

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

at løbe for det gode billede. Jeg kan heller ikke være ret mange andre steder, for svømmehallen er tætpakket med skolekammerater, spillere, lærere og dommere. Vi er til DM i kajakpolo for efterskoler. Det femte af sin slags. Syv skoler er med, det første år var der tre. Glamsdalens Idrætsefterskole er storfavorit til titlen. Skolen er forsvarende mester og flerfoldige mestre inden årets stævne. På bassinkanten får spillerne de sidste dessiner af friluftslærer Søren Bo. Spillerne lytter koncentreret, inden hjelmene spændes på. Spillerne har en klar fordel af hjemmebane. Fire år i streg har Glamsdalens lagt hal til DM-stævnet. Det skyldes, at skolen har sin egen svømmehal, den geografiske placering i forhold til de deltagende skoler, men ikke mindst fordi Glamsdalens var >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

← Friluftslærer Søren Bo

arnestedet for den polo-feber, der har smittet flere og flere af landets efterskoler. I indeværende skoleår kan eleverne på Glamsdalens 10. klasse tilmed vælge polo som valgfag for et helt år. Det betyder, at eleverne træner og spiller polo tre timer om ugen mod tidligere halvanden time. Polo-feberen har Søren Bo skabt. Han kom til skolen for godt seks år siden for at blive lærer på friluftslinjen. - Da jeg kom til skolen havde de en kørende friluft/ kajaklinje med hovedvægten på ture og mad over bål. Året forinden havde de købt 10 polokajakker, og de kom mere i brug, da jeg på mit andet år på skolen begyndte at lægge mere vægt på det idrætsmæssige med mere fysisk træning og mindre lejrbål, siger han.

NB:

terskole vandt Glamsdalens Idrætsef msdalens fik også igen i år DM-titlen. Gla gdomsskole tog sølv, mens Brøderup Un e. B-rækken blev sig af bronzemedaljern erskole foran vundet af Midtfyns Eft le og Faxehus Hou Maritime Eftersko Efterskole.

I mesterlære Søren Bo's baggrund er elitegymnastikken som aktiv springgymnast på højt niveau. Efter folkeskolen uddannede han sig som gartner, men idrætten og lysten til friluftsliv trak så meget i ham, at han aldrig nåede at få grønne fingre. I stedet tog han på idrætshøjskolen i Viborg, hvor han gik på friluftslinjen og samtidig havde mulighed for at bruge højskolens springsal.

a vi kom hjem, D vidste jeg, at der kun var en vej videre..." - Efter Viborg fandt jeg ud at, at jeg blev nødt til at tage noget mere uddannelse for at kunne undervise. Derfor tog jeg en HF og gik herfra videre til en friluftsuddannelse, der dengang var baseret på den fri ungdomsudannelse. Det var Svend Ulstrup fra friluftsliv på Institut for Idræt på Københavns Universitet, og forfatter, friluftsvejleder og smakke-sejler Ib Ivar Dahl, som var ophavsmænd til uddannelsen. Desuden var blandt andre Jacob Rømer fra Bornholms Klatreskole inde over. De her fagfolk var gået sammen om at lave en mere praktisk orienteret friluftsuddannelse. Udannelsen var sådan lidt mesterlære over to år, hvor man kom rundt til de forskellige fagfolk for at lære. På de to år fik jeg en meget bred uddannelse. Jeg klatrede et halvt år, havde et halvt år med havkajak og bygning af grønlandskajakker. Jeg var også på fjeldskole i Norge og på et raftingcenter i Malaysia, forklarer han. Med friluftsuddannelsen i hånden fik Søren Bo et vikariat som først friluftslærer og siden springlærer på højskolen i Viborg. Derefter tog han sammen med

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

sin kæreste til New Zealand et halvt år og roede blandt andet en masse havkajak under rejsen. - Da vi kom hjem, vidste jeg, at der kun var en vej videre, så derfor tog jeg en internetbaseret læreruddannelse på Nr. Nissum lærerseminarium. Samtidig gik jeg i gang med at arbejde indenfor havkajak ved alle de private udbydere, der var. Jeg arbejdede blandt andre for Havkajakcenteret på Tåsinge og for Nicus Nature. Mens jeg læste, blev der så en stilling ledig på Glamsdalens Idrætsefterskole. Den søgte jeg og fik, fortæller han.

DM motiverer eleverne Med Søren Bo i spidsen for friluft/havkajaklinjen begyndte linjen, som ovennævnt, gradvist at ændre karakter. Det skyldtes også faldende tilmeldinger til linjen. Skolen forsøgte sig en overgang med ren kajak, men det fik ikke flere unge på banen. I stedet besluttede skolen for halvandet år siden at slå kajak og vandsport sammen til vand og kajak. - Det har vi fået rigtig gode erfaringer med, og det har vi været glade for. Det har gjort, at vi de seneste par år har haft 20-22 elever, når vi starter. Det giver meget

mere dynamik. Vi får stadigvæk de elever, der gerne vil kajak, men vi får også en masse andre, som ikke rigtigt kender kajak. Det er til gengæld nogle fysisk og psykisk stærke idrætsfolk, der måske har svømmet elitesvømning og måske er blevet lidt trætte af det. Når de så kommer ud i kajakker og op og spille polo, så bliver de fuldstændig tændt, siger han. Interessen for polo er heller ikke blevet mindre af, at eleverne nu kan træne frem mod det mål, der hedder DM for efterskoler. - Da vi for fem år siden så småt begyndte med polo, fik jeg en henvendelse fra DKF om at lave et skole-DM. Det fik vi så sat på skinner, og det gjorde rigtig meget for motivationen hos eleverne. Nu havde de pludselig noget at arbejde frem mod. Det betyder rigtig meget for dem at få DM-medaljerne. Og selv om jeg er en person, der godt kan synes, det virker lidt latterligt at lave DM i alting i stedet for bare at hygge sig med det, så kan jeg se, at eleverne bare bliver så tændte. Så min holdning er nu, at vi endelig skal sætte nogle titler på spil, hvis det kan være med til at fremme elevernes motiovation. Samtidig har DM har været med til at

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

skabe, at vi lægger mere vægt på polo. Fordi jeg kan se, at det fanger eleverne. Derfor bliver havkajak mindre, for det er polo, de tænder på. Vi har også svømmere, som tænder på triathlon og cykelryttere, som tænder på adventure. Men alle tænder på polo. Der er bare noget specielt ved polo. Det gør også, at der er blevet en helt anden opbygning omkring polo her på skolen. Vi er blevet mere fokusererede på polo og lægger flere resurser i det, siger Søren Bo. Også på mange af landets øvrige efterskoler har polo fået bedre og bedre fat. Derfor står Søren Bo og skolerne overfor en snarlig udfordring med at rumme alle de skoler og hold, som gerne vil deltage ved DM. - Vi afvikler stævnet over en dag fra klokken 9 til 17.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

I det tidsrum kan vi maksimalt rumme 12 hold. Men fortsætter interessen med at brede sig blandt efterskolerne, så bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi skal afvikle DM fremover. For mig at se vil det i hvert fald være ærgerligt, hvis vi skal til at udelukke nogen, som gerne vil være med, siger han. At stævnet lige nu kun bliver afviklet over en dag skyldes flere forskellige forhold. Eleverne skal tages ud af undervisningen for at deltage. Desuden vil det rent praktisk betyde et helt andet set-up for Glamsdalens, hvis DM skulle inkludere overnatning og bespisning. - Det vil være en helt anden maskine, der skal sættes i gang i forhold til køkkenet og til skolen, hvor eleverne skal tages ud af undervisningen i måske mange timer.

Ved kun at lave det en dag, bliver eleverne bare taget ud af undervisningen den dag. Det er til at leve med. Man kunne også lave indledende runde en dag og så finaler den næste. Så ville det kun være de elever, der gik videre til finalen, der skulle tages ud af undervisningen mere end en dag, siger Søren Bo.

Stævne for skoler og klubber Indtil videre er det tanker, Søren Bo arbejder videre med. I mellemtiden er han ved at arrangere et stævne mere i april. På en lørdag og en søndag. Lørdag for B-række og søndag for A-række. Det skal finde sted i svømmehallen. Til stævnet vil han både invitere skoler og klubber.

- Jeg gør det selvfølgelig for, at eleverne her på Glamsdalens kan få nogle at spille mod. Men også for at skabe kontakter til klubberne. Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med Odense, hvor vi kan få eleverne ud at spille. Klubbens juniorhold er gamle elever herfra, og personligt er jeg glad for, at tre af klubbens ungdomslandsholdspillere er gamle elever herfra. Men mange af vores elever har ikke en kontakt til en klub, når de forlader skolen. Derfor forsvinder de ud af sporten, selv om de egentlig er dygtige polospillere. Det vil jeg gerne prøve at ændre med det her stævne ved at invitere klubber med. Så må vi se, hvordan det spænder af, siger han.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

KLUB

TEKST: ANN KEROL FOTO: ANN KEROL OG KIM F. ANDERSEN

Turkano-folket er vandets

CAMPISTER

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

, e og god mad g g y h å p r å t s Den a Kanoklub fr r e m m le d e når m å tur i deres p r e g a t T S U P ben rkanoer – u t e d e r y t s d meget velu er klub e r u t g o e g g y for familieh ingspunkt bens omdrejn

Hygge, mad, ture og kano er de fire nøgleord for Kanoklubben PUST, som ligger i Radio Bugten ved Bagsværd Sø. For klubben er nemlig en ren kanotur- og familieklub. Ikke noget med kaproning – eller kajakker for den sags skyld. Det er de store turkanoer, der fylder både i medlemmernes bevidsthed og i bådhuset. Og sådan har det altid været, fortæller klubbens formand gennem de seneste 13 år, Willy Jørgensen. - Det er sammenholdet i klubben, glæden ved at tage på ture sammen med venner og familie og fornøjelsen ved at bygge kanoer, der er det helt centrale i klubben. Og i dag er kanoerne nærmest små husbåde, hvor nogle har lagt alt lige fra rindende vand, lys og sideskabe ind i båden. Så man kan godt kalde os for campister til vands, når vi gør holdt og så at sige camperer med vores kanoer til lands, siger han.

plan om at lave et stort flot kanocenter i området, men den idé modsatte Danmarks Naturfredningsforening sig. I stedet blev det sådan, at de to små klubber PUK og STRØMMEN gik sammen og dannede Kanoklubben PUST i 1978. Klubbens første formand, Torben Fussing, husker tydeligt de første år med PUST. - Vi begyndte at spare penge sammen til at bygge et nyt klubhus. For vi fik lov til at leje grunden af kommunen og bygge et klubhus, som blev tegnet af en arkitekt, så det klubhus og klubhusene fra andre naboklubber kom til at se ens ud, forklarer Torben Fussing sådan lidt overordnet fortalt. Så i 1982 kunne Kanoklubben PUST indvie deres nye flotte klubhus under stor festivitas. - Helt fra starten var vi enige om, at det skulle være en ren turkanoklub, som havde fokus på at bygge turkanoer, at hygge og at arrangere ture og familiearrangementer. Ikke noget med kap og kajakker, siger Torben Fussing, der i dag stadig er medlem af PUST og som nu er ved at lære sine børnebørn glæden ved at komme på kanotur.

To klubber blev til en

Komfortable turkanoer

PUST blev stiftet i 1978 og er en fusion af de to gamle kanoklubber PUK og STRØMMEN, som i 60'erne lå ved den såkaldte Radio Bugt ved Bagsværd Sø, hvor der var et væld af helt små kanoklubber på den tid. Klubhusene var små primitive hytter, som den daværende borgmester i Gladsaxe, Erhard Jacobsen, så sig sur på med bemærkningen om, at de lignede negerhytter, som han ville have fjernet. Han havde i stedet en

Udover hygge, ture og samvær er det at bygge kanoer den helt store aktivitet – især i vinterhalvåret, hvor der bygges og findes på i det store og veludstyrede værksted, som ligger i forbindelse med klubhuset og bådhuset. Der er plads til 76 turkanoer i bådhuset – og så et par enkelte kajakker, som nogle af medlemmerne bruger for sjov. Klubben tæller i dag 76 medlemmer, men fordi PUST >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

turen"

amp ing Fam iliehygge på "c

Formand Willy Jørgensen ved Bagsværd Sø

s et

Hygge ved klubhu

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

↑

lægger vægt på familieliv, får man et familiemedlemskab, når man melder sig ind. Mange af kanoerne er købt hos Freddy, der er indehaver af Kano- og Kajakværkstedet ved Furesøen. Freddy har skabt en helt speciel form for turkano med oversejl fortil, hvor der er plads til oppakning, plads til madras i midten, hvor børn og lillemor som regel opholder sig og så plads til far, der ror kanoen bagi – den såkaldte Furesøkano lavet af glasfiber. - Men de basiskanoer, som mange af os køber hos Freddy, dem udvikler vi selv videre på. For det der er kunsten, er at pakke en turkano rigtigt og få plads til så meget som muligt, der vejer og fylder så lidt som muligt. Og så må der også gerne være noget komfort som eksempelvis strøm fra batterier, sideskabe og andre små finurligheder, forklarer Willy Jørgensen, og tilføjer at de gode idéer ofte bliver luftet, når medlemmerne er på tur sammen. Idéen med sideskabe i kanoerne kom på banen efter >>> et medlem fra klubben havde været i Venedig og sejlet

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

begyndt at komme nye og yngre medlemmer til klubben, som de seneste par år har mærket en stor søgning. Så stor, at der i dag er en venteliste på 30. - Jeg tror, den store søgning skyldes, at mange savner den fred og ro, det er ikke at have kaproning i klubben. Vi, der gerne ville gå og hygge os med at arrangere ture og bygge kanoer, har nogle helt andre behov end de, der dyrker kapkajak. Og her i klubben får man fred og ro til at koncentrere sig om masser af hygge, tur- og sjove familiearrangementer, forklarer han. Et af de nye medlemmer, som kom til klubben for to år siden, er den nye formand for turudvalget, Kim Folmer Andersen. Han er med sine 31 år kommet med en masse ungdommens gå-på-mod og en masse gode er til ture og arrangementer. Han har også en turkano, der virkelig har alle former for moderne komfort lige fra strøm, rindende

vand og gode detaljer til opbevaring af udstyr og fiskegrej. - Turkano-folket er naturelskere. Vi er en slags campister til vands, der godt kan lide at komme på land og lave mad ved åben ild, spise fisk vi selv har fanget eller svampe vi selv har plukket. Og vi kan også godt lide at komme på længere ture til eksempelvis Tyskland eller Frankrig i et par uger. Og så er det jo rart at have rindende vand og lys i kanoen, forklarer han. Kim Folmer Andersen blev valgt som formand for det nyetablerede turudvalg sidste år. Og planen for 2012 er allerede lagt. - Vi har fastlagt tre årlige ture, som falder på den samme dato hvert år. På den måde kan man planlægge sin ferie allerede i starten af året. Og i år kommer der en tur i sommerferien på to uger, og den kommer enten til at gå til Tyskland eller Frankrig, siger Kim Folmer Andersen

De to andre faste årlige arrangementer er en Store Bededagstur og en sensommertur. Derudover har klubben hver onsdag grillaften i klubben i sommerhalvåret og klubdag hver anden onsdag om vinteren. Sommerturen, som går til udlandet, starter fra klubben, hvor medlemmerne kan låne klubbens trailer til at transportere kanoerne til enten Tyskland eller Frankrig. Men traileren kan lånes hele året af medlemmerne, som også på kryds og tværs arrangerer private ture. Klubben har også et hyggeudvalg, der arrangerer traveture i skoven, fastelavn og andre ture i klubbens regi, der udelukkende skal være hyggeligt – og ikke nødvendigvis har noget med kano at gøre. For god mad og hygge er lige så vigtigt som at komme på tur i kanoen – selvom det selvfølgelig er lidenskaben til turkano, der binder medlemmerne sammen i et fællesskab.

Get loc

Kajakrejser for alle N

Turudvalgsformand Kim Folmer Andersen

i Gondol. De er nemlig udstyret med små sideskabe, der også fungerer som et lille bord, hvor gæsterne kan sætte et glas fra sig – og det er jo en smart idé også i en turkano. - Det er sådan nogle gode idéer, som vi tager til os. Den seneste idé er at udskifte bundbrædderne i kanoen ud med hule nedløbsrør. Det smarte er, at man kan have ting som marmeladeglas, øl- og sodavandsdåser i hulrummet – ting, der er gode at have lige ved hånden og samtidig få udnyttet noget plads, forklarer Willy Jørgensen. Sådan går medlemmerne i klubben og finder på og hjælper hinanden med at ombygge kanoerne – og de hygger sig med det. For det gælder om at få udnyttet pladsen bedst muligt.

Mo rgenstemning 16

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

jser. Culture Adventure har Danmarks største program af kajakre og Slovenien, samt deltage I 2012 kan du f.eks. komme med på whitewater camp i Italien på kajakrejser i Grønland og Canada.

↑

Nyt turudvalg Siden klubben blev stiftet har ture altid været på programmet, men det er ligesom der de seneste år har været en mathed blandt de ældre medlemmer på det område. Derfor er Willy Jørgensen også glad for, at der er

Grønland: 14 dages kajak & vandring

Grønland: 13 dage i Moskusoksernes rige

> Fra kr. 18.900 Afrejse 16/6-30/6, 2/7-16/7, 5/7-19/7, 17/7-31/7, 25/8-8/9

> Kr. 19.990 Afrejse 18/7

Culture Adventure er specialister i Grønland, Tanzania, Cuba, Slovenien & Østen med eget kontor i Bangkok. > Se mere på www.cultureadventure.dk eller ring til rejsespecialisterne på 7610 0070.

Canada: 11 dage på Teslin River > Fra kr. 22.480 Afrejse 3/6-13/6 & 8/7-18/7

Tlf. (+45) 7610 0070 · Strandgade 102 · 1401 København K S

www.cultureadventure.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

KLUMMEN TEKST: ANDERS KRINTEL

Da forum døde I forlængelse af klummen i sidste nummer af Magasinet, blev det til en heftig diskussion blandt havkajakroere på havkajakroerne.dk om bl.a. det med at kalde en grønlandsk pagaj for en åre. Det vil jeg ikke ævle videre om men blot konstatere, at det tydeligvis er et diskussionsforum, som lever i bedste velgående. Der bliver diskuteret pagajer, både, kajaklitteratur, turmål og så selvfølgelig dumme klummeskribenter i lange baner (eller "tråde" som det hedder i forum-verdenen). Pointen er, at der er gang i den. Men hvad i alverden er der sket med forum på www.kano-kajak.dk? Der sker intet. Siger og skriver: Intet! En sjælden gang er der en båd til salg, og i ny og næ er der en meddelelse om, at der nu er nye billeder fra et vinterræs. Men ellers er der mere liv i en kogt nytårstorsk end i det ellers engang så livlige forum. Det må jeg da, nu da jeg har indtaget spaltepladsen, udråbe som en stor skam. Tidligere skulle man logge på dagligt, for at kunne følge med i alle de spændende og ofte nørdede diskussioner om forbundspolitik, udtagelser, bådtyper, pagajskivning eller deltagelse i løb. Intet var for småt i de gode gamle dage. Nu er det så, at jeg ville ønske at jeg uden at være indbildsk, kunne give det herværende magasin æren for at have ligegyldiggjort forum. At jeg som fagredaktør kunne læne mig tilbage og konstatere at redaktionen har lavet et blad, der opfylder alle ønsker om viden og uddybninger inden for kano og kajak. Men den går jo desværre nok ikke. Selvfølgelig forlanger vi et par procent af æren, men sandheden skal nok findes på især Facebook. Skal en roer roses for en bedrift, sker det på Facebook; Skal vigtige informationer fordeles hurtigt og effektivt, sker det på Facebook; billeder bliver delt lynhurtigt på Facebook og så videre. Det sker hovedsageligt på "Kajaksporten i fokus" og på DKF's egen side. Der er mere end dobbelt så mange fans på DKF's Facebook-side, som der er brugere på DKF's forum. Jeg føler helt sikkert at mit behov for information om udtagelser og resultater m.m. er dækket effektivt, men mit behov for at følge og/eller deltage i tykbrillede diskussioner om f.eks. hvad et kilo juleovervægt kan betyde for ens tid på en 1000-meter eller lange skriverier om, hvordan man får flere ældre damer med til Jyske Mesterskaber, bliver ikke forløst. Er det så fordi det generelle behov ikke er til stede? Det rigtige svar svæver over rovandene, men mit bud er, at behovet er der. Vi er bare blevet for dovne. Vi er blevet forvænt med information i stride strømme og det er lækkert og nemt at læne sig tilbage og bare lade det komme, men skal vi have en ordentlig debat om længden af overbæringen til DM og velbelyste teorier om koldt vands indvirken på kanoers topfart, så må vi bevare forum. Overskriften "Da forum døde" er måske lidt hårdtslående. Vores forum er forhåbentlig kun lagt i respirator for en stund, men vi skal finde den indre nørd frem og fortsætte hvor vi slap. Det er kun på netop forum at der er tradition for at være helt urimelig nørdet. Jeg kunne f.eks. savne debat om hvorvidt gamle både med bredde virkelig er langsommere end nye smalle både, debat om kosttilskud eller om, hvad der er godt til at polere kanoer med. Ja, men hvorfor sørger herværende magasin så ikke bare for at dække alt dette? Tjah…måske mest fordi de fleste tråde på forum ikke rammer andet end en promille af kano- og kajakroerne, og derfor ikke hører hjemme i et blad, som efter bedste evne forsøger at appellere meget bredt, men det ændrer ikke på, at jeg savner de der helt snævre diskussioner. Lad det være dit nytårsfortsæt at finde din indre kano- kajaknørd frem og brug det gode gamle forum på www.kano-kajak.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

PORTRÆT

Lasse og Casper glæder sig til at komme mere på vandet igen →

Den

LANGE vej mod London Brødrene Lasse og Casper Nielsen fra Gladsaxe Kano og Kajakklub har lagt en plan for at komme med til OL

TEKST OG FOTO: LARS BO

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

To tiendedele! Så tæt på og så langt fra var brødrene Lasse og Casper Nielsen fra Gladsaxe Kano og Kajakklub fra en direkte OL-kvalifikation i K2 200 meter ved sidste sommers VM i Ungarn. Kravet for en direkte kvalifikation var en plads i top 6, men marginalerne og heldet var ikke på brødrenes side, så slutfacit blev en ottendeplads. Kun to tiendedele fra den forjættede sjetteplads. For brødrene var den glippede OL-kvalifikation en skuffelse, men sæsonen som helhed viste, at Lasse og Casper alligevel havde meget at glæde sig over og, at de var på rette vej mod det store mål. Med et sekscifret legat i ryggen fra IOC, indstillet fra DKF, fik brødrene i sidste sæson økonomisk frihed til optimale træningsforberedelser og test af udstyr. Det udløste mange flotte placeringer, blandt dem Danmarks første medalje ved et VM siden

1999. I Ungarn blev det til bronze i 4 x 200 meter stafet sammen med Jimmy Bøjesen og Kasper Bleibach. Siden VM har Lasse på 27 år og Casper på 25 år evalueret sæsonen sammen med landstræner Martin Hald og lagt en ny plan for at nå de sidste tiendedele på den lange vej mod London. For OL-drømmen lever endnu hos Lasse og Casper. De europæiske roere, der missede kvalifikationen ved VM, får endnu en chance ved kontinentalkvalifikationsstævnet i polske Poznan den 16. og 17. maj. Lige nu står den på tung styrketræning i elitecentrets nye træningslokale på Bagsværd Hovedgade. Her mødte Magasinet Kano & Kajak brødrene til en snak om OL-drømmen. En drøm, der hvis den går i opfyldelse i øvrigt vil betyde, at Lasse for anden gang skal repræsentere Danmark ved et OL. Han deltog allerede som 19-årig i Athen i 2004.

Da det glippede ved VM, som selvfølgelig var en skuffelse for jer, hvad gjorde I så bagefter? Casper: Vi evaluerede VM ligesom de andre roere og fik en pause for at få det hele lidt på afstand. Så er det bare at finde ud af, at det er det her, vi vil. At det er det, vi fortsat vil prøve på at få til at lykkes. Blive i troen på, at det nok skal komme til os. Det er jo ikke fordi, at vi ikke er gode nok til at være med. Vi kom ud af VM med en ottendeplads. På den måde ved vi, at vi er gode nok til at være med, men ved VM manglede vi bare de sidste små fordele.

Hvordan har I besluttet jer for at gribe træningen an frem til det europæiske kontinental-kvalifikationsstævne i maj? Lasse: Vi har lagt en plan sammen med landstræner Martin Hald. Den plan har vi fulgt slavisk. I den her periode står den på megen vægttræning og ikke så meget kajakroning. Lige nu handler det meget om at opbygge styrke og masse. Derefter kommer det stille og roligt til at gå den anden vej, hvor vi skal forsøge at bibeholde massen og samtidig have overført de kræfter, vi har bygget op, til vores båd. I uge seks og syv tager vi så to uger til Portugal i en

fortræningslejr, inden vi tager med landsholdet på træningslejr i Florida. Hvor meget tid bruger I her i træningslokalet? Lasse: Vi kommer her hver dag, for det meste to gange om dagen, hvor vi laver henholdsvis vægttræning og ergometertræning. Det bliver kun afbrudt, hvis vi i stedet tager ud at løbe eller kan komme på vandet. Sammenlagt bliver det til 15-20 timers træning om ugen, afhængig af den periode, vi er inde i i forhold til vores træningsplan. På vægttræning alene har vi fire

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

>>>

i laver også mange ting V sammen udenfor kajaksporten..."

pas om ugen med en varighed på 2 ½ time per gang, så det løber hurtigt op. Bliver det aldrig kedeligt? Casper: Nej, egentlig ikke. Vi hygger os samtidig med de andre landsholdsroere, som også træner her. Så det er som at være ude med sine venner. Og så har vi alle sammen et fælles mål, selv om vi konkurrerer i forskellige discipliner. På den måde står vi sammen om noget, og sammenholdet betyder meget. Selv er I to, som skal få det til at fungere sammen. Er der en chef i jeres tomands-firma? Lasse: Nej, vi er to, der kan nogle forskellige ting. Selv om vi er brødre, så har vi forskellige kompetencer, som vi forsøger at udnytte til fælles bedste. Vi supplerer hinanden godt, og vi har aldrig problemer. Vi er venner, ligeså meget som vi er brødre. Det er ikke så tit vi tænker over, at vi er brødre. Vi laver også mange ting sammen udenfor kajaksporten. Vi har mange fælles venner, så vi får brugt nogle timer sammen. Har I tid til andet end træning og kajak. Har I kærester? Ja, vi har begge en kæreste, og Casper bor sammen med sin. Og ja, vi har tid til dem. Jeg håber da, at Casper ser mere til sin kæreste end han ser til mig. Desuden skal man kunne fungere som et normalt menneske samtidig med, at man dyrker elitesport. Når I ikke fik kvalifikationen på plads ved VM, så har I vel et eller andet sted lagt jer under et stort pres? Casper: Ja, det er klart. Det havde selvfølgelig været nemmere, hvis vi allerede nu stod med billetten i hånden. Samtidig er der kun en OL-plads tilbage i K2 200 for de europæiske roere. I et stadigvæk rigtig hårdt felt. Men, hvis vi kan arbejde videre på de ting, vi opnåede sidste år, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne kvalificere os. Der er mange faktorer, der er væsentlig bedre nu end på samme tidspunkt sidste år. Så forudsætningerne for at komme længere er blevet større. Man kan samtidig sige, at hvis vi tager den sidste OL-plads, så står vi rigtig godt inden OL, for vi skal være helt oppe på stepperne for at få den plads. Og vi ved, at hvis vi tager den plads, så kan

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

vi ligeså godt ende med at være i top 5 til OL. For den konkurrence, vi skal ud at have i maj, den er rigtig hård. Er det med til at sætte jer ekstra op, når I træner? Lasse: Vi kan sagtens bruge det som motivation, men det er ikke sådan, at vi direkte tænker over løbet. Jeg tror mere, at vi tænker på vores egen udvikling. Vi prøver bare på hele tiden at udvikle os på de parametre, hvor vi kan blive bedre. Og så er det bare at tro på, at når vi bliver bedre, så kommer resultaterne også. Hvis vi lige nu tænkte på, at vi bare skulle være maksimalt hurtige, så kunne vi godt komme til at lave noget træning, som måske ikke var så optimalt på den lange bane. Det vi gør nu er meget bedre. Det kan vi også se på udviklingen af de ting, vi kan gøre bedre. Vi er nødt til at holde os til den plan, som er blevet lavet af Martin Hald. Og det er også den eneste rigtige måde at gøre det på. Ellers står vi på et eller andet tidspunkt og har ikke gjort det rigtige i de rigtige perioder. Så, hvis vi gik og tænkte på, at nu skulle vi lave noget, så vi blev rigtigt hurtige nu og her, så har vi ikke den rigtige timing i den sidste ende. Så det vi gør, er at holde os til planen. For os handler det meget om timing, og timingen skal gerne være der den weekend, hvor vi skal ro i Polen. Det er svært nok i sig selv, så derfor er det utrolig vigtigt, at vi følger vores træningsplan og ikke laver nogle forkerte ting, for det vil kun gøre det endnu sværere at ramme en formtop. Hvor stort vil det være for jer at kvalificere jer til OL? Lasse: Det vil være stort. For det første, fordi vi har haft det her mål sammen. Ikke forstået sådan, at vores målsætning kun handler om at deltage, vi vil både deltage og også gerne klare os godt. Og det er jo stort, for det er den mest prestigefyldte konkurrence i verden. Så det vil være fedt, hvis vi kunne opnå det sammen. Jeg tror også der er mange fordele ved, at jeg har prøvet det før. Sidst jeg var med, var jeg kun 19 år. Der var jeg måske lidt for fokuseret på andre ting end konkurrencen. Ved så stor en begivenhed som OL, skal der ikke så meget til at tage ens fokus, når man er så ung. Så når

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

>>>

vi står i London vil vi være bedre rustet, for jeg har prøvet det før og er samtidig blevet ældre og har fået mere erfaring. Det samme gælder for Casper, der også er blevet mere erfaren. Sammen har vi været med i gamet i så mange år, at der næsten ikke er noget, vi ikke har prøvet. Det eneste, vi ikke har prøvet sammen, er den enorme fokus, der er fra medierne til et OL. Men det kan man forsøge at holde sig væk fra i de perioder, hvor det er vigtigt. Derfor tror jeg ikke, det vil komme til at udgøre et problem for os overhovedet. Det er som sagt bare en kajakkonkurrence med en masse ståhej udenom. Hvad er det specielle ved OL? Lasse: OL har meget mere bevågenhed fra medierne, men ellers er det en konkurrence som alle andre. Der er bare mere prestige omkring OL, fordi det kun er hvert fjerde år. Det er det største man kan opnå i sportsverdenen, for det er verdens største idrætsbegivenhed. Men når man ligger på vandet, så er det ikke en konkurrence, som er meget anderledes end andre. Bortset fra at der mangler nogle konkurrenter, som ville være der til et VM. Toppen er stadig god til et OL, men bredden er ikke ligeså god som til et VM. Lægger man overhovedet mærke til forskellen i konkurrence? Lasse: Lige når man er i konkurrence, lægger man ikke mærke til, at der er en forskel. Hvis man eksempelvis tager VM i Ungarn, hvor der var tusindvis af tilskuere, kunne jeg ikke høre dem. Der kunne ligeså godt være tomt på stadion, for jeg hørte ikke en lyd, selv om der blev jublet og klappet helt vildt. Det er mere før og efter løbet, man lægger mærke til det. Når man er ude og varme op og der er et andet løb i gang, så kan man godt høre, at de råber helt vildt. Så kan man godt få lidt kuldegysninger, men når man er i løbet, lægger man ikke mærke til det. Så er det et løb som alle andre. OL kommer tilskuermæssigt heller ikke til at slå VM i Ungarn. I Ungarn er sporten kæmpestor, og til løbene var der ligeså mange tilskuere, som til en landskamp i fodbold. Der var rigtigt mange. Så hvis man er kajakintereseret og gerne vil opleve et stort internationalt stævne, så er det Ungarn, man skal tage til. Der er gang i den.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

I har fået et OL-legat fra IOC. Er der stadig penge tilbage på den konto? Casper: Ja, vi har forsøgt at bruge pengene fremadrettet, så vi stadig har penge. Det betyder blandt andet, at vi kan tage på træningslejr to uger i Portugal. Vi har også prøvet at skaffe penge andre steder fra, især ovenpå sidste år, hvor vi havde nogle rigtigt gode resultater. Men, det er svært. Mange sagde, at vi kunne vende tilbage, hvis vi klarede OL-kvalifikationen, så kunne det måske være. Og der var mange, der sagde, at de lige havde skudt alle deres sponsorpenge af og budgettet var brugt. De vejer jo også deres sponsorater op i medietid, og der må vi bare erkende, at kajak ikke er det, medierne bruger mest tid på. Så vi har været heldige med at få det OL-legat, så vi har kunnet få dækket nogle af vores udgifter, som vi ellers skulle have fundet på anden måde. Hvad med jeres studier. Har I tid til at passe dem? (Lasse læser til maskinmester, Casper til fysioterapeut, red.) Casper: Vi kan for det meste passe vores studier, men der kommer nogle perioder, hvor vi bliver nødt til at tage orlov. Eksempelvis, når vi er på træningslejr. I de tilfælde forsøger vi at få lavet nogle gode aftaler med studiestederne, og de er heldigvis rimeligt forstående overfor vores sport. Desuden har vi en Team Danmark vejleder, som går ind og støtter, når vi har brug for det. Men overordnet set, når vi nok ikke at gøre vores studier færdige på normeret tid. Det generer mig nu ikke så meget, så længe vi både kan studere og dyrke vores sport på samme tid. Er det vigtigt for jer at tage en uddannelse sideløbende med jeres karriere? Lasse: Ja, det er vigtigt at have noget at falde tilbage på, når man stopper sin karriere på et eller andet tidspunkt. Og man så tager to år længere om at blive færdig på sit studie eller måske ikke er helt færdig, det betyder ikke så meget. Bare man ikke står som en eller anden afdanket kajakroer i slutningen af 20'erne, eller starten af 30'erne og slet ikke ved, hvad man skal gøre med sit liv. Der kommer jo et liv efter kajak. Hvis man ikke har noget ved siden af kajak, så har man heller ikke så meget at få tiden til at gå med. Når man er færdig

. ..så vi har været heldige med at få det OL-legat..."

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

TRE BÅDE ER KLAR TIL OL

Det er et helt specielt liv..."

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Mens Lasse og Casper Nielsen træner frem mod OLkvalifikationsstævnet i maj, er tre både klar til OL. Ved VM i Ungarn lykkedes det for Danmark at opnå kvalifikation i herrernes firerkajak på 1.000 meter, herrernes enerkajak på 200 meter og damernes enerkajak på 500 meter. Disse tre både har topprioriet hos DKF, men det udelukker ikke, at der kan komme andre til. Forårets sportslige resultater vil afgøre, om DKF indstiller OL-deltagelse i herrernes enerkajak på 1.000 meter og herrernes toerkajak på 1.000 meter. Det er de nationale Olympiske komiteer, der råder over atlet-kvote-pladserne. I Danmark vil det sige Danmarks Idræts Forbund, DIF. Det er dem, der i sidste ende udtager og tilmelder til OL efter indstilling fra DKF. Sportschefen i DKF, Mikkel Von Seelen, vil aflevere denne indstilling til DIF efter World Cuppen i Duisburg senest den 29. maj. På nuværende tidspunkt er det kun sikkert, at Henriette Engel kommer med på damers 500 meter. DKF vurderer, at der ikke vil være andre kvindelige atleter, der kan fravriste Henriette Engel pladsen. I de øvrige bådtyper vil der være kamp om pladserne frem til DKF's endelige indstilling til DIF i maj.

med morgentræningen, har man fri til om eftermiddagen. I det tidsrum er alle andre jo på arbejde eller på deres studie, så hvis man ikke selv havde et studie, ville man ikke se ret mange andre mennesker i løbet af en dag. Derfor er det rart at have noget andet at gå op i, også for at få sit hoved til at beskæftige sig med andet end kajak.

har lyst til, det kan også være at se en film eller gå ud og lege med nogle gadgets. Og så træne igen. Der er en helt speciel atmosfære på en træningslejr, så det er noget, man glæder sig til. Og sikkert også kommer til at savne den dag, man ikke ror mere. Vi har også et godt sammenhold, det betyder også rigtig meget.

Efter træningslejren i Portugal skal I med landsholdet på træningslejr i knap seks uger i Florida. Glæder I jer til at komme på træningslejr? Casper: Ja, der har været et langt afbræk nu, hvor vi ikke har været i kajakken. Det er jo ikke så sjovt at ro kajak herhjemme lige nu, hvor man skal have så meget tøj på og redningsvest. Det er også rart at leve træningslejr-livet. Det er et helt specielt liv. Efter morgentræningen kan man lægge sig ind og slappe af eller sove. Hvad man nu

Er det en fordel, at I kender landstræner Martin Hald fra klubben i forsøget på at komme til OL? Lasse: Nej, vi kender ham ikke rigtigt på den måde. Men det er en fordel for os nu, at vi har haft et år sammen. Før kendte vi hinanden som bekendte, men nu har vi et andet forhold, hvor vi skal kunne arbejde sammen om at nå et fælles mål. Nu ved vi, hvad vi skal lave, og det vi lavede sidste år, nåede vi. Nu er det så små optimeringer, vi er i gang med. Det er nok en lille fordel for

Martin Hald, at han har vidst, hvilke typer, vi er. Vi har et rigtig godt samarbejde, og Martin Hald er også frisk på at prøve nogle nye ting en gang imellem, og så er han meget up to date med de nyeste træningsmetoder. Jeg synes, vi har et kanon samarbejde, der har udviklet sig meget.

Nu er det så små optimeringer, vi er i gang med..."

DANMARKS STØRSTE I UDSTYR TIL LANGREND OG RULLESKI

TELEFON 58 22 60 62 JAGTVEJ 195, 2100 KØBENHAVN Ø

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

ANMELDELSE

To veste fra Crewsaver

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

CHROMIS vs KASMIRA Kasmira →

↑ Chromis

Firmaet Crewsaver laver svømmeveste med glimrende pasform og ingen irriterende skridtstrop

Svømmevesten er det noget af det vigtigste blandt vores udstyr, så vel vidende at det ikke er længe siden, vi anmeldte en super lækker (men desværre ret dyr) vest fra Baltic, kigger vi nu på et par gode alternativer. Firmaet Crewsaver laver to veste til kano og kajak, og de forhandles herhjemme af Dansprint. Vestene er rigtig lækre, og de er efter sigende faldet i god smag hos flere af landsholdsroerne. Fælles for vestene er, at de har en glimrende pasform og ingen irriterende skridtstrop. De har begge en lille lomme til f.eks. en telefon og nøgler. Lommerne er dog ikke vandtætte, men der er fint med plads, og der er faktisk en ekstra lille netlomme med velcrolukning inde i lommen. Der er også en lille karabin, så dine klub- eller bilnøgler er ekstra sikret. De viste modeller har den hage at de er sorte, hvilket jeg ikke mener er særlig kløgtigt, når det gælder sikkerhedsudstyr, men Crewsaver laver også en kombineret rød/sort udgave, hvilket gør sagen lidt bedre, om end jeg afgjort mener, at redningsveste bør være i signalfarver. De lyse streger på vesten, som ses på billedet er refleksbånd. Jeg tog et par billeder med blitz, hvor det var tydeligt, at de virker helt efter hensigten. De viste veste er størrelse M/L, og begge modeller fås i fire størrelser: Junior, SM, ML og XL, og er fremstillet i en kraftig nylon. Jeg kan faktisk ikke anbefale den ene model frem for den anden. Jeg har roet både kapkano og kajak i begge to. Men det forekommer mig at jeg mærker en anelse mindre til Chromis'en når jeg har den på. Denne model har også den bedste lomme, men det er nuancer og man bør om muligt, prøve vestene hos Dansprint inden man køber. Se også www.dansprint.com og www.crewsaver.co.uk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

TUR

←H anne gør kajakken klar til afgang fra Bramslev Bakker

Det er nemt at komme i kontakt med andre klubber og få oplevelser uden for den lokale "andedam"

Helt ærligt. Der er ikke den store tradition for en tæt kontakt og besøg mellem kajakklubberne på tværs af landet, og det er egentlig en skam. Som medlem af en "kystklub" er det begrænset med lokale turoplevelser: Der er kun én kystlinje. Du kan tage frem og tilbage ad samme vej. Turene bliver let trivielle med samme mål og indhold. Kysten og oplevelserne er begrænset til årstidernes farveskift langs kysten. Jeg er overbevist om, at der er mange kajakroere der som os, har et stort behov for at se noget andet der ligger udenfor den lokale "andedam" og komme i kontakt med andre klubber, der ligger længere væk end naboklubben. I efteråret 2011 gjorde vi noget ved det hen over en weekend! Via Google læste vi om et par kajakklubber i omegnen af Mariager Fjord, hvis hjemmesider vi fik set nærmere på. Vi tog kontakt med Mariager Kajakklub og Hobro Ro- og Kajakklub, som begge havde gode idéer til de lokale steder, vi burde besøge, og de inviterede os på besøg i klubberne.

Fem containere og en skurvogn

Klubvisit til

Mariager Fjord

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

TEKST OG FOTO: HANNE NORDFALK OG STEFAN HAMMERICH, RUNGSTED KAJAKKLUB

Der er mange steder, man kan bruge som base for at besøge Mariager Fjord, og vi valgte Bramslev Gaard i Bramslev Bakker. Et idéelt sted med både pension og campingplads ganske tæt på fjorden, hvor den er smukkest. Der er mange gode steder at sætte kajakken i fra, og fra Bramslev Bakker fik vi første dag en fin tur ind til Hobro. Lørdag havde vi en aftale med Mariager Kajakklub. Formanden Anette Olesen viste os klubbens faciliteter, som har til huse i fem containere og en skurvogn. Vi blev budt på kaffe og kage, og Anette fortalte om klubbens situation, som ligner meget den, vi havde i Rungsted Kajakklub indtil efteråret 2010, >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

←B esøg hos Mariager Kajakklub

i har fået nogle gode idéer, V oplevelser og kontakter gennem vores besøg..."

↓ Klubben i Hobro set fra vandsiden.

hvor vi ligeledes havde til huse i containere. Mariager Kajakklub kæmper for at få kommunen til at give klubben bedre vilkår så de kan slippe af med de kedelige containere. Det er svært at få kommunal støtte til at placere eget klubhus i første række ved vandet på kommunal grund, men vi kunne fortælle, at det var lykkedes for os. Vi fik et par gode tur-tip, og startede på en rundtur, hvor vi fik set den fine natur fra vandsiden.

Lever fint med hinanden Søndag besøgte vi klubbens formand, Michael Christiansen, i Hobro Ro- og Kajakklub. Klubben har omkring 140 medlemmer, hvoraf cirka 100 ror kajak. I Hobro har man et rummeligt klubhus med god plads til robåde og kajakker. Begge afdelinger lever fint med hinanden og flere medlemmer anvender både robåd og kajak. Klubben har

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

et lejemål med kommunen som udløber 2021, efter den tid må klubben finde et nyt sted at være. Det hindrer dog ikke den foretagsomme klub i at satse store midler på forbedringer til klubhuset, hvilket er meget prisværdigt. Vi fik at vide, at man faktisk godt kan ro kajak under nogle bygninger og gennem byen ud til en sø bag byen. En spændende udfordring for en nysgerrig kajakroer. Det var spændende at skabe kontakt til andre klubber, og der kommer altid noget positivt ud af det, men den tværgående klubkontakt kan sagtens udvikles meget mere. Vi har fået nogle gode idéer, oplevelser og kontakter gennem vores besøg, og håber meget, at roere fra de klubber vi mødte, vil tage kontakt til os når – og hvis – de kommer på vores kanter.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Kajak-yoga i Rungsted... I det foregående nummer af Magasinet Kano & Kajak, udloddede vi to eksemplarer af Erik B. Jørgensens bog "Danmark rundt i kajak" for de bedste forslag til vinteraktiviteter i klubberne. Det bedste forslag kom fra Stefan Hammerich fra Rungsted Kajakklub: Kære redaktion Jeg vil her gerne give jer mit bud på den bedste vinteraktivitet, man kan have, når mange klubber går på vågeblus i vinterperioden. I Rungsted Kajakklub sker der noget hele året, bestemt også om vinteren. Hanne Nordfalk, som jeg er så heldig at være gift med, har altid været meget interesseret i yoga og har i mange år dyrket yoga ved siden af sit engagement i kajakroning. For cirka tre år siden fik hun den idé at få lavet et specielt "kajak-yoga" program, som var designet til at bevare og opøve smidigheden i kroppen på kajakroerne i den kolde og mørke periode. Hanne fik sin yogalærer, Bodil Wikstrøm til at lave et specielt kajak-yogaprogram, og fik annonceret den nye aktivitet for klubbens medlemmer. Kajak-yogaholdet mødes hver lørdag, det har nu haft tre succesfulde sæsoner og antallet af deltagere er steget støt, så de i dag er 12 på holdet. Klubbens medlemmer får undervisningen til en speciel pris for at øge interessen for projektet. Når kajakroere i andre klubber har hørt om idéen, har de vist stor interesse, så hvorfor skulle idéen bag kajak-yoga ikke kunne implementeres lokalt i andre klubber? Jeg synes derfor at Hanne fortjener bogen "Danmark rundt i kajak".

Kom godt igang med havkajak.

Mange hilsner Stefan Hammerich

Smart hjelm fra NRS der passer alle “kloge” hoveder.

6799,00 kr. 399,00 kr.

Blandt de øvrige forslag trak vi lod om den anden bog. Vinderen blev Jacob Andersen fra Holbæk Kajakklub. "Danmark rundt i kajak" er på vej til Stefan og Jacob. På redaktionen siger vi tak for de indsendte forslag.

DET SKER... Kajakpolotræner 1 → 3.-4. marts → Viborg Kajakpolotræner 1 er et kursus, der henvender sig til alle, der ønsker at udvikle deres evner som træner i kajakpolo. Det er det første kursus af sin art, og det første led på vejen til at blive certificeret diplomtræner i kajakpolo. Det er ikke en forudsætning at have egenfærdigheder i spillet, men en nødvendighed, hvis man ønsker at deltage i den praktiske del af kurset. Personer, der ikke har egen-færdigheder i spillet, vil blive inddraget på land i den praktiske (ca. ¼) del af undervisningen. Et EPP-niveau på 2 for kajakpolo vil være tilstrækkeligt til at kunne deltage i den praktiske del af kurset.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Nordic Championship 2012 in Canoe Polo

Til dig der vil sidde godt, når du leger vildt. Fluid Element surf kajak.

8499,00 kr.

Det perfekte valg til den seriøse havkajakker fra NRS Neo Touring Sprayskirt.

849,00 kr.

→ 25.-26. februar → Alcudia, Mallorca →C lasses: Men and women, 3 best club teams from each country are inviteted. The entry fee is €100 or 1000 SEK Contacts: Eva Lindmark, +46 70 6650700, evakanotpolo@yahoo.se for questions, entry and pre-booking. De danske liga-hold (dame og herre) der er interesseret i at deltage, kan tilmelde sig til: Caroline Beijersten: beijersten@gmail.com

Kajakfreak - Søvej 8 - 7500 Holstebro - Tlf. 20 58 69 34 - E-mail: svea13@live.dk - www.kajakfreak.dk

the water is our playground Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

KLUB

Finn Larsen →

Maribo er kajaksportens

forkant I manges øjne er Maribo udkantsdanmark, men når det handler om at producere eliteroere i kajaksporten, er Maribo forkantsdanmark

TEKST: LARS BO FOTO: ANN KEROL

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Sætter man kikkerten for øjnene i København, Århus, Odense eller Aalborg, er domkirkebyen og købstaden Maribo så langt ude på landet, man næsten kan komme. Men på et punkt – måske flere – er byen med blot omkring 5.000 indbyggere midt på Lolland ved Maribosøerne det absolutte centrum. - Det kan godt være, at vi i manges øjne er udkantsdanmark. Men når det handler om at producere eliteroere, så er vi sammen med Silkeborg forkantsdanmark, smiler formanden for Maribo Kajakklub og kraftcentertræner, Finn Larsen. Maribo Kajakklub skilter også gerne med sin succes. Allerede når man træder ind i entreen til klublokalerne, er opslagstavlen plastret til med omtaler i den lokale avis af roernes meritter, både nationalt og internationalt. Og skulle man stadig være i tvivl om, at klubhuset er kraftcentrum for udvikling af eliteroere, lyser alle vægge i klublokalet op med store fotos af både fortidens og nutidens stjerner. Og på en reolhylde står en pokal, der fortæller, at Maribo Kajakklub for tredje år i træk er Danmarks mest vindende klub, skarpt forfulgt af Silkeborg. Mens navne som maratonroerne Lars Koch, Bettina Hovmand Larsen og Thomas Christiansen satte Maribo på landkortet i 80'erne og 90'erne med VM-metal af både guld, sølv og bronze, så hedder klubbens aktuelle og netop OL-udtagne stjerner i dag René Holten Poulsen og Kasper Bleibach. Begge har blandt mange store præstationer hentet guld på sprintdistancerne ved EM, og René Holten Poulsen vandt senest OL-sølv i Beijing sammen med Kim Wraa på 1.000 meter. Både René Poulsen og Kasper Bleibach træner begge i dag på DKF's elitecenter på Bagsværd Sø, men arvtagerne er på vej i Maribo. Til den første træningssamling, som Magasinet Kano & Kajak kommer til i starten af januar, har Finn Larsen samlet et dusin af klubbens ungdomstalenter og boblere. De øvrige er til samling i Silkeborg. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

et kan godt være, D at vi i manges øjne er udkantsdanmark..."

- Vi gør rigtig meget ud af eliten her i Maribo. Ud af 200 medlemmer har vi en elitegruppe på omkring 22 roere, og blandt dem er mange af fremtidens stjerner. Især vores juniorpiger er rigtigt gode. Det så vi senest ved NM i Sverige, hvor fire af vores piger var med på det U 16 landshold, der gjorde rent bord ved at vinde guld i alle løb. Det er alle piger, som har en stor fremtid foran sig, spår Finn Larsen.

Træner mere og hårdere At Maribo af alle klubber og steder er i stand til at producere stjerner på stribe skyldes ifølge Finn Larsen både de geografiske forhold, men også, at roerne i Maribo bruger mere tid på deres sport og træner mere seriøst end i storbyerne. - I Maribo er der ikke så mange fritidstilbud, som der eksempelvis er i København. Derfor er det nemmere at fastholde de unge. Men vi har også en anden tilgang til sporten og træningen. Vi træner mere og hårdere, og to gange om året arrangerer vi træningslejre i udlandet. Den første finder sted i februar i Sevilla i Spanien. Vi arbejder meget seriøst og målrettet med at udvikle vores talenter, og den måde, vi griber det an på, kan de åbenbart ikke finde ud af at gøre i de store byer, siger Finn Larsen.

Hjertet skal være med Han sætter vand over til pasta i køkkenet. Snart står den på frokost

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

for de unge talenter, som denne formiddag træner i et fitnesscenter i udkanten af byen. Bagefter sætter vi os ind i klubbens minibus for at hente dem. I centeret driver sveden af roerne i spinninglokalet. Tændingen er høj, og roerne er dybt koncentrede. Det er tydeligt at se, at de unge talenter tager træningen seriøst. - Det kræver talent, styrke og vilje at være med her, men også at vi formår at få dem lært, at de skal have hjertet med. Har de det, har de alle forudsætninger for at blive gode eliteroere, siger Finn Larsen. Han er ikke i tvivl om, at der blandt de unge vil være flere, der i årene fremover kommer på medaljeskamlen for Maribo ved de store internationale mesterskaber. Så alt i alt tegner fremtiden lys for Maribo Kajakklub, men på et punkt kan Finn Larsen alligevel godt mærke, at Maribo ligger i udkantsdanmark. - Den største udfordring for os fremover bliver at tiltrække kvalificerede trænere og også eliteroere fra andre byer. Vi ligger i udkantsdanmark, hvor jobbene ikke hænger på træerne, men det er en udfordring, som vi tager på os for at løse. Det er også en del af vores filosofi her i klubben. Vi handler først, og så løser vi problemerne bagefter. Det nytter ikke at tænke problemer først, for så kommer man ingen vegne, siger han.

← Hvis vægge kunne tale...

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Umage dyst ved

DM i ergometer

SLIP DIN INDRE DRENGEDRØM LØS PÅ ÅRETS BÅDUDSTILLING

Udforsk de nyeste både, find motoren der gør sæsonen sjovere og tjek det nyeste bådgear. Jagter du de gode deals, er der naturligvis gode messetilbud. Både i Bella er stedet, hvor du kan blive som dreng igen. Åbent alle dage kl. 10.00-18.00.

baadeibella.dk

Stine Therese Høy Møller fra Vejle mod landsholdsroeren Lasse Nielsen fra Gladsaxe. Dette scenarie kunne man opleve ved DM i ergometer i Rødovre. Historien er ikke, at der til DM var opfundet nye klasser, men i stedet, at maskinerne svigtede i enkelte løb. Derfor måtte nogle af roerne ro om for at få en tid. Blandt dem Lasse Nielsen. Han blev så puttet ind i et heat, hvor der var plads, og så kunne man opleve denne mildt sagt "umage dyst".

FOTO: MATHIAS PETER HANSEN

Magasinets deadline: Næste nummer af Maga sinet Kano & Kajak udkomm er 14. marts 2012. Deadline for materiale sendt til redaktionen er 20. februar 2012.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Deadline for indtastning af modtageradresser er 17. februar 2012.

24.-26. feb. + 1.- 4. marts 2012 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

PORTRÆT

TEKST: LARS BO FOTO: ANN KEROL

Emermfreamtidens b å h OL en fra Emma Jørgens lub vil Maribo Kajakk med til OL i Rio jeg med. Derfor er r hun hjertet ha t ig tid m Sa viljen. , teknikken og jakntet, fysikken OL-deltager. de på Maribo Ka en - Hun har tale m og er møntet iver en kom en bl rs n La hu at nn , Fi r om ne ikke i tvivl Kraftcentertræ d kommer fra d ved n. De rosende or se U 16-landshol en t danske Pige nt Emma Jørg de le på ta or nt ni løb, le st de e ta i rig ld vandt gu klubs 16-å potentiale og les suveræn og ede Emma sit de eg al tr n rs hu de r un va . Her Senest gust sidste år Jønkøping i au estertræning og m NM i svenske ivere hende til ot m at . . til M er N ed m der er ved ndsholdsro roser, som er s den unge la for trænerens træner, r ikke noget ho lle he Emma er glad t fedt at have en em t st . Derfor er de rne fejler be 16 ne 20 jeg i tio at o bi , Ri M i am N L g skaber. O ste jeg ved re mig til O e. Samtidig vi er at kvalifice dr ål ere m be m e e u iv or bl st dn lt at en - Mit he give mig er mig til tiden motiver endnu mere og le ig he m e og ig nd m n. tæ til at der tror på ål, siger hu et er kun med r at nå mine m n ro stærkt. D g vil gøre alt fo je og l ror godt og ka vi g je jak, . For det er ka lyst til at træne ive nior-VM og bl vn a NM op ved Ju fr ha r en te øb lta K su l til re ti gode a Maribo Fra Maribo a er at følge de nu at flytte fr se mål for Emm vejer hun lige er ov ål ed seniorland m m de Det kortsigted æne sammen det. For at nå tr ol at sh r fo nd d -la he 18 få mulig udtaget til U re og samtidig rd. somr at læse vide eret i Bagsvæ nt ce gymnasiet til København fo ite tilknyttet el er færdig med e t, iv de bl ol at rd. sh d væ nd ve og er på la nteret i Bags holdsroerne også ror kajak æne på elitece m tr so og r, te re øs de es vi læse - Min stor benhavn for at derefter til Kø mer og flytter

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

>>>

Viper 51 Viper 51 er den hurtigste turkajak på markedet. En utrolig god kajak at ro for dem som har roet en del, og ønsker en båd som skal bruges først og fremmest til træning og konkurrence i turkajak. Viper 51 har arvet farten fra de super hurtige kapkajakker og stabiliteten og sødygtigheden fra langturskajakkerne.

Viper 55 Viper 55 er ny og fuldfører Nelos spekter af hurtige turkajakker. Dette er kajakken til dem der startede med Viper 60 eller lignende modeller, og som har balancefærdighederne og lysten til at ro hurtigere. Det er også båden til dem, der ror Viper 51, og føler at lidt mere stabilitet er det, der skal til for at forbedre præstationen.

en følge efter, m t, om jeg skal lid så og g r 10. je ge r ta je i Maribo og Derfor overve , at jeg bliver til t es have m al g sk je min mor lige nu hælder g sammen med je t, ge no n. er hu r et en om, sige klasse med. D ikkel Von Seel sportschef M ed m ak sn en

ma n I kajak kan skylden ikke skyde dårlige på andre for resultater..."

e stjerner

klubbens stor

nforenet med vil hun blive ge n av nh be Kø a til le René Kommer Emm rner, OL-aktuel to største stje bs lu ret en stor kk ja væ r Ka o ha Marib bach. Begge ei Bl er sp Ka n og Holten Poulse o Kajakklub. Emma i Marib r fo n m ikke så tit. tio inspira avn, ser jeg de nh be Kø til et tt til stor inspira - Efter de er fly ubben, var de kl i de ne et æ eg tr gge e og var m Men da de be ge mod os ny e gode til at ta gg be r r fik mig til at va de e , D tion. r også René va et D . eng ni æ til tr m ni-årig, spill hjælpsomme med kajak so te nd gy le. be g de e je Da te jeg begg satse på kajak. første år forsøg de g O at . ld til bo dt nd g blev nø de jeg også hå kt til mig, at je g e på et tidspun gd sa g. Så valgte je né tin Re e Men god til begg e iv bl ke ik n ka n. vælge, for man r mig, siger hu r det rigtige fo va t de r nu kun har sig a fo m k, kaja r også, at Em va lg va t de mål. Medvirkede til r indfriet sine reis ikke hun få hv e, kk dre for dårlige ta an at selv e skylden på yd sk at ke lv ik se an ig jeg kun m - I kajak kan m godt nok, har t de r e. gø dr ke be ik e jeg r at bliv sultater. Hvis endnu mere fo jeg bare træne å m k, siger hun. så ja og ka e takk r mig ved at ro le ta til r de t, Det er netop de

Inspireret af

Viper 60

Alle Viper modellerne leveres som standard med samme fodspark og sædesystem som Nelo Vanquish-konkurrencekajakker. Kan på bestilling leveres med traditionelt turbådssæde samt vandtæt skot og Kajaksport-luge på bagdækket.

Dansprint ApS Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Tel. Mobil Fax

+45 4469 8800 +45 2011 8800 +45 4469 8880

Viper 60 er kajakken som alle kan ro i under rolige forhold og hurtigt lære at ro under dårlige. Dette er kajakken som passer alle uanset højde og vægt. En hurtig og meget stabil kajak. Anbefales til begyndere og dem der ønsker en båd at udvikle sig i.

mail@dansprint.com www.dansprint.com Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

INSPIRATION

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

Garage

3# Maverulninger på en fitnessbold Vi har gjort øvelsen hårdere ved at montere en tyk elastiksnor til at trække i. Det er kun maven, der skal bøjes sammen og ikke hoften.

fitness Den lille løbeklub, Team KGB (Knald Gode Ben), træner hver søndag aften i undertegnedes garage. Efter en god løbetur bliver overkroppen også grundigt gennemarbejdet.

3 # m aver u lninger

"Træningscentret" har kostet minimalt, men det ændrer ikke på, at det er effektiv og god træning. Vi viser her vores syv mest brugte øvelser.

1# Kropshævninger eller "chins" Kajakroernes klassiske kongeøvelse. Her er et gammelt jernrør skruet op i loftsbjælkerne. Kajakroer bør nok gribe i en bredde svarende til på pagajen.

2# Kropssænkninger eller "dip" Her er nogle gamle jernstativer, vist fra nogle cykelstativer, skruet op på nogle bjælker. Vær obs på at det kan være meget hårdt for albuerne at gå for langt ned.

2 # "dip"

1 # "chins" 46

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

6# Armstrækninger Vi laver effektive strækkere i disse to håndtag lavet af et gammelt støvsugerrør og nogle træklodser. Det er rart for håndledene og man kan komme ekstra langt ned.

r e g in n j ø b g y r # 4

6 # arm strækninge

4# Rygbøjninger En brugt rygbænk fås for et par hundrede kroner. Vi har en sæk med gammelt dykkerbly liggende, hvis der skal mere "riv" i øvelsen.

5 # skuldertræning

Skuldertræning To femliters dunke med sprinklervæske (fryser ikke til is om vinteren) løftes op i vandret stilling langsomt og kontrolleret.

7 # træk til bryst 48

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

7# Træk til bryst Et gammel pagajskaft hængt op i to snore. Fødderne hviler på en gammel stol. Sørg for at holde kroppen stiv og kom op så brystkassen rører stangen. Hold i en bredde som på pagajen.

Alpina STS

Madshus Lillehammer

Madshus Birkebeiner

Alpina STS NIS Rottefella NIS Touring Alpina T 10 Spar

Pakkepris

Peltonen Acadia

799,350,649,1.798,399,-

1.399,-

Madshus Voss

Madshus Glittertind

Fischer E99

Madshus Voss Rottefella BC Auto Alpina BC 5 LÆR Spar

Pakkepris

Madshus Lillehammer NIS 1.299,Rottefella NIS Touring 350,Alpina T 10 649,2.298,Spar 399,-

Madshus Glittertind Rottefella BC Auto Alpina BC 5 LÆR

Pakkepris

1.899,-

Spar

Madshus Birkebeiner C3 NIS 2.199,Rottefella X-Celerator 495,Alpina SCL 1.199,3.893,Spar 494,-

Fischer E 99 Tour Rottefella BC Auto Alpina BC 5 LÆR

Pakkepris

3.399,-

Spar

Peltonen Acadia CL NIS 2.299,Rottefella X-Celerator 495,Alpina SCL 1.199,3.993,Spar 694,-

Fischer E 109 Tour Rottefella Chili Crispi Antartic

Pakkepris

3.299,-

Spar

Fischer E109

1.599,545,999,3.143,344,-

2.799,-

1.799,545,999,3.343,344,-

2.999,-

2.399,545,999,3.943,444,-

3.499,-

2.599,950,1.499,5.048,549,-

4.499,-

Frederiksborgade 28, 1360 København K, www.fjeld-fritid.dk Specialbutik: Kultorvet 7, København K

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

STÆVNE

HOLDET BAG

magasinet Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, to freelance journalister og en freelance grafiker.

Aktiv ferie ANDERS KRINTEL

LARS BO og ANN KEROL

KARIN FREDSØE

fra Vejle er den faglige redak-

De to freelance journalister Ann Kerol og Lars Bo skriver artikler

er magasinets layouter og

tør. Han er en kendt kano- og

og fotograferer til magasinet – det er også dem, du møder ude i

ansvarlig for magasinets fær-

kajak-entusiast og er ham, der

marken.

dige udseende. Hun har mange

har fingeren på pulsen indenfor

Sammen er de indehavere af kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted og Skive med speciale i tekst, foto og formidling.

års erfaring med opsætning

sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne. Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3. 50

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Vandring l Kano l Tømmerflåde

Bestil katalog www.vagabondtours.dk eller tlf. 33 33 00 40. Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012

Husk at du kan følge os på Facebook

kAjAkker i endnu flere af vores butikker

og masser af turgrej til dine eventyr

nyt! kajak i aalborg & roskilde Fra 1. april 2012 finder du ikke kun kajakker og kajakudstyr i Eventyrsport Silkeborg, men også i Eventyrsport Aalborg SV og i den nye butik, Eventyrsport Roskilde. Bliv medlem af vores gratis kundeklub og modtag alle de stærke forårstilbud på kajakker og udstyr helt automatisk.

FR 1. A A P 201 RIL 2

kUndeklUb

tilmeld dig gratis og få masser af tilbud pr. mail

forår/sommer 2012

TA’ med På KAjAKKARAVANeN!

Følg den karakteristiske kajakbus med kajakker, udstyr og instruktører gennem Danmark. Hele sommeren laver vi events, foredrag og kurser for alle, der vil udfordre Vesterhavets bølger – eller udforske naturen i lokalområdet. I København, Roskilde, Silkeborg, Aarhus og Aalborg er der gratis kajakdemo og rulleopvisning, foredrag i den lokale Eventyrsport, kajaktur i lokalområdet og mulighed for at tage EPP2 begynderkursus. I industriferien 1-27. juli slår vi lejr i Hvide Sande - et af de mest sikre bølgespots i Danmark med fjorden og roligt vand på den anden side! Book en tur eller et kursus og vær sikker på at få en plads. Der vil selvfølgelig være kajakpakker inkl. kajak, udstyr og kursus til helt fantastiske priser. Book og læs mere på www.kayakrepublic.dk eller kontakt din lokale Eventyrsport for nærmere information. Du kan også følge karavanen hele sommeren på facebook, hvor der dagligt vil blive lagt billeder og videoer op.

se mere udstyr og flere mærker på eventyrsport.dk

AAlborg C Budolfi Plads 1 9000 Aalborg Tlf: 9878 0960

kØbenHAvn Nr. Voldgade 9 1358 København K. Tlf: 3393 6621

AArHUs 1 - beklædning Østergade 27-29 8000 Aarhus C Tlf. 8618 2871

AAlborg s KAJAK 1/4-12 Nibevej 22C 9200 Aalborg SV Tlf: 9878 0965

roskilde KAJAK 1/4-12 Algade 34 4000 Roskilde Tlf: 3221 6621

AArHUs 2 - HArdwAre Østergade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8618 1871

HillerØd silkeborg KAJAK Helsingørsgade 26 Viborgvej 19 B 3400 Hillerød 8600 Silkeborg 52 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · februar 2012 Tlf: 3393 6622 Tlf. 8668 1871

AArHUs - HAglöfs store Guldsmedgade 33 8000 Aarhus C. Tlf: 8618 7071