Kano & Kajak # 2 2014 by Dansk Kano og Kajak Forbund

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

NR. 2 · MARTS 2014

Bodil smadrede Gilleleje Ro- og Kajakklub Læs meget mere på side 6

KLUB

ANMELDELSE

INTERNATIONALT

Skovshoved

Gymnastikringe

Vogalonga

Skovshoved Roklub har succes med de unge · s.14

Magasinet har testet Apuls Crossfit ABS gymnastikringe · s.18

Tre klubkammerater fik vilde oplevelser i Venedig · s.42

indhold

Outdoor - kajak - klatring

Livskvalitet med røven i vandskorpen

Vejle Å set fra en kapkano

4 Leder 6 Bodil smadrede Gilleleje Havn og ødelagde for millioner 12 Fornyelse af DKF's sikkerhedsbestemmelser 14 Skovshoved har succes med de unge

Kom og sejl kajak med os

OKK Center arrangerer kajakkurser for alle. Vi uddanner efter det europæiske EPP system. Meld dig ind i vores kajakklub - der er plads til alle! Kom og lad dig inspirerer i kajak/outdoor burtikken med alle de kendte mærker.

18 Anmeldelse: Apuls Crossfit ABS Gymnastikringe 22 Det sker... 24 Info: Vedrørende dit abonnement

White Water er en sjov aktivitet for alle

Hvem er vi, hvad gør vi, hvad vil vi?

26 Tilfældig kajaktur i Telemark 28 Klummen: Livskvalitet med røven i vandskorpen 32 Kort nyt

Start dit kajakeventyr her...

34 Vejle Å set fra en kapkano 38 White Water er en sjov aktivitet for alle

Stort udvalg af kajakker

42 Vogalonga – vilde oplevelser i Venedig

Vores kajak/outdoor butik har et stort udvalg af kajak, kano, klatre-og friluftsudstyr. Vi fører mange af de kendte mærker.

46 Hvem er vi, hvad gør vi, hvad vil vi? 48 Peters kig i krystalkuglen

Kom og find lige netop kajakken for dig!

Kajakoplevelser med naturen i højsædet

Er du vild med at ro kajak? Eller har du lyst til at lære at ro kajak? Vi tilbyder kajakoplevelser med fantastiske naturoplevelser i Danmark, Sverige og Norge...for hele familien! Oplev solnedgangstur i havkajak, råhygge over Oplev solnedgangstur i havkajak, råhygge over lejrbål, overnatning i det fri og meget, meget mere...

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF's sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk

Forsidefoto: Gilleleje Ro- og Kajakklub

TILMELDING Kajakkurser, kajakture og lignende Carsten på 23 45 15 29. Mellem 12.00-16.00. 2 Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Outdoor - kajak - klatring

www.okkcenter.dk Kanalstræde 8 • 4300 Holbæk • Tlf. 23 45 15 29 E-mail: okkcenter@gmail.dk

Magasinet kano&kajak

Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Stibo Graphic A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger. Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærkningerne på www.stibographic.com

Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

LEDER Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

af Ole Tikjøb, formand, DKF Siden efteråret har DKF været i gang med en strategiproces – og det er netop hele DKF. Medlemmer er spurgt elektronisk, klubber er spurgt elektronisk og klubrepræsentanter har mødtes til to dialogmøder. Hvorfor nu alt den ståhej? Det går jo meget godt, vi bliver flere og flere, de sportslige resultater fra maraton, over kajakpolo, til sprint, fra ungdom til master, er også gode.

Der skal være stor ståhej, for vi skal træffe vigtige valg på vegne af fællesskabet. Vi kan en helt masse – men er så heldige at have endnu flere muligheder. Derfor skal vi træffe nogle valg på vegne af fællesskabet. Skal der bruges tid på Stand Up Paddle, eller skal der bruges tid på kajakbørnehavekoncept? Skal vi arbejde sammen med private virksomheder, eller skal vi lægge røret på, hvis vi ringes op og opkaldet ikke kommer fra en klub? 60+ har succes, skal flere af vores ressourcer bruges til 14÷? Kan DKF lave klubbens regnskab? Passe klubbens hjemmeside? Kan DKF passe den fælles hjemmeside? Skal vi have flere aktiviteter kun for kvinder

– skal vi have nogle kun for mænd? DIF har fremlagt en vision 25-50-75, hvor 50% af alle danskere er aktive i en idrætsforening og 75% af alle danskere dyrker idræt i år 2025. Hvad er DKF's rolle i dette? Mulighederne er som sagt mange, og sammen med valgene kommer også fravalgene. Vi skal turde sige "Din idé er god – men vi kommer ikke til at arbejde med den før om nogle år". Derfor er en ny strategi vigtig, så bestyrelsen har et redskab, når den træffer beslutninger på vegne af fællesskabet. Det har været spændende arbejde indtil nu, og det bliver spændende at drøfte det med jer på årsmødet. Sammen forbereder vi fremtiden.

...the water is our playground

7030.dk

Der skal vælges på vegne af fællesskabet

Turkajakker

Vores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber. Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg. Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com

Player B: 47 cm | L: 520 cm Frit valg

Arrow B: 52 cm | L: 520 cm

Attack B: 60 cm | L: 520 cm

12.999,-

Havkajakker Hunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg.

Køb din kajak på afbetaling

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.

Du har mulighed at købe din kajak på afbetaling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.

Husk også vores havkajak Sea Tiger. En noget mindre havkajak end Hunter. Læs mere på www.struerkajak.com snart...

Salg af kajak og udstyr 4

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Pris

16.999,-

EksEmpEl Køb af kajak til 14.000 kr. Udbetaling: 2.800 kr. Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr. Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

KLUB

TEKST: ANN KEROL FOTO: ANN KEROL OG GILLELEJE RO- OG KAJAKKLUB

BODIL smadrede Gilleleje Havn og ødelagde for millioner Da Stormen Bodil tabte pusten den 6.-7. december sidste år, havde den voldsomme dame i løbet af en nat lagt Gilleleje Ro- og Kajakklub, GRK, på Gilleleje Havn i ruiner og ødelagt for næsten en halv million kroner af klubbens materiel og opslugt bådhuset. Nu venter et langt og sejt træk med at få klubben på fode igen

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

←

Sejlbåde og andet løsøre smadrede hele fredagen med voldsom kraft ind mod klubhuset...

Medlemmer af bestyrelsen. Bagerst: Torben Olsen og Charlotte Sørensen. Forrest: Michael Rudi Jensen og Helle Nielsen.

Fredag den 6. december 2013 klokken præcist 8.38 modtog Charlotte Sørensen, kajakchef for Gilleleje Ro- og Kajakklub, en mail, som hun aldrig vil glemme. Og budskabet stod krystalklart. Stormen Bodil havde i løbet af torsdag aften og natten til fredag smadret Gilleleje Havn. Og det var ikke mindst gået hårdt ud over GRK, hvis klub- og bådhus lå ude på den yderste mole – helt ubeskyttet mod Bodils hærgen og Kattegats store bølger, der i op til fire meters højde smadrede ind over ydermolen med direkte kurs mod GRK's bygninger. Charlotte Sørensens beretning om synet, der mødte klubbens medlemmer og begivenhederne de næste par dage efter stormens hærgen, er voldsom: - Det var et nærmest surrealistisk syn, der mødte os fredag formiddag, hvor vi ikke kunne foretage os andet end at stå på strandbredden og se magtesløse til. Bådhuset var revet løst i løbet af natten og blev efterhånden helt smadret til pindebrænde. Sammen med bådhuset forsvandt også klubbens kajakker, robåde og andet materiel for øjnene af os. Det var sørgeligt at se på, fortæller Charlotte Sørensen.

Klubhuset holdt stand I løbet af fredag formiddag begyndte bådhuset og andet materiel at dukke op som stumper og stykker på strandbredden, og da oprydningsarbejdet begyndte, kunne klubbens medlemmer fylde ikke mindre end

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

fire store containere med "affald" fra GRK. Men klubhuset holdt stand – som det eneste – selvom klubbens medlemmer på et tidspunkt også frygtede dets skæbne. - Sejlbåde og andet løsøre smadrede hele fredagen med voldsom kraft ind mod klubhuset ude på ydermolen, og det så på et tidspunkt ikke godt ud, siger Charlotte. Men klubhuset holdt – om end noget forslået. Huset rykkede sig 10 centimeter mod vest efter den hårde medfart, og al strøm samt kloakering blev ødelagt. Før Bodils besøg i Gilleleje husede klubhuset 157 medlemmer fra GRK samt nogle vinterbadere. Ud af de 157 medlemmer i GRK ror 103 kajak, 16 ror både kajak og robåd, mens 38 medlemmer kun ror robåd. Status er, at GRK har mistet bådhuset samt materiel og 42 kajakker til et samlet beløb på cirka en million kroner. Kun 14 klubkajakker overlevede stormen. En af de overlevende klubkajakker af plastic blev fundet i Hornbæk – 14 kilometer fra Gilleleje Havn og nogle kom hele ind på strandbredden. Andre kajakker blev – ved hjælp af dykkere fra Helsinge, der tilbød deres hjælp – i brugbar stand bjærget fra bunden af havnebassinet.

Opbygning af klubben I dag prøver Gilleleje Havn at få pusten igen blandt andet ved hjælp af en indsamling "SOS Gilleleje Havn", som er sat i værk af havnens mange

aktører. For Gilleleje Havn skal åbne som planlagt den 1. april – og det gør den også. Opbygningen af havn, kloakering og strøm er ved at være på plads til sejlbådenes store ryk-ind til april. Det ser dog mere tvivlsomt ud for GRK, hvis medlemmer ikke kan benytte klubhuset, der stadig står uden strøm og kloakering, og som nu kun er et sørgeligt minde om sig selv ude på ydermolen. - Vi kan godt være i huset, uden det falder ned om ørerne på os. Men uden strøm og vand er det jo ikke så rart. Og uden bådhus og terrasserne rundt om huset, så giver det ikke megen mening at opholde sig her. Så vi har også mistet de dejlige faciliteter, der plejer at danne en skøn ramme om godt socialt samvær og hygge, forklarer Charlotte Sørensen, men tilføjer, at klubbens aktiviteter fortsætter, som de plejer. Sådan nogenlunde. Lige nu er klubbens medlemmer nemlig gået i gang med at få klubben bygget op igen. Men spørgsmålet omkring forsikring trækker stadig arbejdet lidt i langdrag. For selvom Stormrådet har konstateret at Gilleleje Havn blev ramt af stormflod, så er forsikringsspørgsmålet ikke afklaret. Og det er klubbens medlem, Torben Olsen, der har taget sig af den del. - Vi havde som klub en erhvervs -og løsøreforsikring. Men det er stadig helt uafklaret, hvad forsikringen dækker. Nogle af os havde private forsikringer på vores kajakker, men klubbens kajakker og materiel er dækket ind over den fælles forsikring, fortæller han. DKF har lovet klubben juridisk bistand, såfremt det kommer til en sag mod forsikringsselskabet, mens andre, som har haft lignende sager med deres forsikringsselskaber, har meldt sig på banen med gode råd. - Blandt andet har vi fået en henvendelse fra Frederiksværk, som har nogle erfaringer omkring forsikringer efter en brand. Men jeg kan kun råde andre klubber til at tjekke deres forsikringer, også det med småt. Eller endnu bedre. At koble sig på en kollektiv forsikringsordning, som DKF har forhandlet på plads. For når uheldet er ude viser det sig jo, som så ofte, at man ikke er forsikret helt på den måde, som man havde forestillet sig, siger Torben Olsen. »

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Bodil har ikke knækket os. Tværtimod. Vores sammenhold er blevet stærkere...

Hjælp fra andre Hjælpen fra andre klubber og private donorer har været stor, og det er klubbens medlemmer meget taknemmelige for. - Blandt andet har klubberne i Nivå og Rungsted tilbudt at låne os nogle kajakker og i Esrum har de tilbudt os gæstemedlemskab denne sommer, som vi kan benytte, indtil vi har fået vores egen klub på fode igen, forklarer Charlotte Sørensen. Og det er sådanne tiltag, som GRK lige nu har brug for. Så har man kajakker eller andet udstyr i overskud eller gode råd og en hjælpende hånd, tager klubben meget gerne imod. - For vi skal nu i gang med at reparere ydermolen, og det er vores bidrag til den samlede havnerenovering. Vi har fået doneret cement og kan godt bruge hænder til arbejdet. Vi har også lånt nogle store containere, som vi opstiller på strandbredden. De skal i år fungere som vores samlingssted og foreløbige bådhus, forklarer Charlotte Sørensen. For klubbens aktiviteter, blandt andet roskolen og medlemmernes forårstur, bliver afviklet, som det plejer. Ligesom klubaftener og møder kan afvikles i sejlklubbens lokaler. Men det bliver unægteligt en anderledes sommer i år, må klubbens medlemmer konstatere.

Ny placering af klubhuset Lige nu er klubbens medlemmer også ved at diskutere, om klubhuset og det nye bådhus skal flyttes ind på land, og således ikke genopbygges ude på ydermolen, hvor begge huse er opført på pæle. - Det er en skøn beliggenhed vi har, men jo også meget sårbar. Så når vi for alvor skal i gang med at opbygge klubhus og bådhus, efter forsikringssagen er afsluttet, så er det måske en idé at fremtidssikre os mod voldsomt vejr og rykke ind på land, mener nogle af vores medlemmer, lyder det fra Charlotte Sørensen. Men det er nu en diskussion og vurdering, som klubmedlemmerne skal have hen over sommeren og som allerede er gået i gang. Men en ting er sikkert: - Bodil har ikke knækket os. Tværtimod. Vores sammenhold er blevet stærkere både indbyrdes og i forhold til de andre interessegrupper på havnen. Så noget godt bragte Bodil dog med sig. Men nu skal vi bare videre, og det kommer vi også, fastslår Charlotte Sørensen.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Her stod Gilleleje Ro- og K ajakklubs bådh us in den Bodil kom forbi.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

DKF INFO

Fornyelse af DKF’s

Sikkerhed handler om meget andet end regler. Det handler om, hvordan vi taler om sikkerhed, hvordan vi træner sikkerhed, og at vi husker at bruge den sunde fornuft...

SIKKERHEDSBESTEMMELSER Efter årsmødet sidste år nedsatte DKF’s bestyrelse en arbejdsgruppe med følgende kommissorium:

Sikkerheden er god i DKF's klubber. Men foranlediget af ulykken på Præstø Fjord i 2012 har en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til nye DKF sikkerhedsbestemmelser. Forslaget har fokus på at tydeliggøre, hvem har ansvar for hvad. Indholdsmæssigt er der kun små forandringer

TEKST: PETER NIELSEN, SKOVSHOVED ROKLUB, FORMAND FOR DKF'S SIKKERHEDSARBEJDE

Arbejdsgruppen skal: 1. Evaluere DKF's sikkerhedsbestemmelser og eventuelt udarbejde anbefalinger til ændringer af samme frem mod årsmødet 2014. 2. Forestå driften af ulykke-/nærulykke-databasen og orientere bestyrelsen, hvis det synes påkrævet. 3. Sammenfatte indrapporteringerne i databasen til offentliggørelse.

Baggrund Det er en del år siden de nugældende sikkerhedsregler sidst har været revideret. I den mellemliggende periode har kano- og kajakroningen i Danmark udviklet sig meget, og samfundets interesse i sikkerhedsforhold i almindelighed og på vandet i særdeleshed er øget markant. Ikke mindst på grund af den meget alvorlige Præstøulykke i 2012. Vi har pligt til at sørge for, at vores sikkerhedsregler til enhver tid lever op til nutidens krav, således at vi med rette kan vise over for vore medlemmer og omverdenen i øvrigt, at vi vedkender os og påtager os ansvaret for at være den naturlige autoritet på sikkerhedsområdet for kano- og kajakroning i Danmark. Uanset at alvorlige ulykker, som har involveret aktiviteter i DKF's klubber, stort set ikke er forekommet i mange år, må vi i DKF's klubber forholde os til, at ulykker inden for kano- og kajaksporten i et eller andet omfang vil påvirke omverdenens syn på os og vore aktiviteter. Dette gælder også i tilfælde, hvor sådanne ulykker ikke involverer medlemmer af vore klubber – om vi så synes, det er rimeligt eller ej. Bestyrelsen har derfor ønsket at styrke sikkerhedsarbejdet både i DKF og i klubberne.

Hovedprincipperne i forslaget Det nye forslag til sikkerhedsregler er udarbejdet ud fra den

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

tankegang, at sikkerhed mere handler om kultur end om regler. Derfor lægger forslaget op til at tydeliggøre, hvem har ansvar for hvad, mens der indholdsmæssigt kun er få, konkrete, ufravigelige regler. Sådan som vi også kender det fra vores nuværende sikkerhedsregler. Centralt er kravet om, at klubberne skal udarbejde deres egne sikkerhedsbestemmelser. Dernæst stilles der krav om, hvilke emner og situationer, disse sikkerhedsbestemmelser skal tage stilling til. Arbejdsgruppen kan blandt andet konstatere, at de nuværende regler typisk ikke siger meget om børn og unge, roere under instruktion og gæster. Et andet væsentligt strukturelt element i forslaget er beskrivelsen af ansvarsfordelingen for sikkerhedsforhold mellem på den ene side klubberne, repræsenteret ved disses bestyrelser, og på den anden side roerne selv. Det er arbejdsgruppens ambition, såfremt forslaget vedtages af årsmødet, at udarbejde en eller flere modeller for klubbernes sikkerhedsbestemmelser. Disse modeller vil indeholde de få ufravigelige regler som f.eks. brug af veste samt forslag/ anbefalinger til regler.

Sikkerhedsregler for stævner m.v. Vedtages det nye forslag, så skal vi i fremtiden udarbejde en sikkerhedsforskrift, hvis vi vil fravige vores normale regler. F.eks. når vi holder arrangementer, løb og stævner, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at medbringe en svømmevest.

Til den brug planlægger arbejdsgruppen at udarbejde en standard-sikkerhedsforskrift for vores mest almindelige typer løb og stævner. Klubberne kan vælge at bruge standardforskriften direkte, med egne tilføjelser eller som hidtil udarbejde egne forskrifter. Sådanne forskrifter skal naturligvis overholde eventuelle krav fra ICF og andre.

Ulykke-/nærulykke-databasen Arbejdsgruppen har ikke færdiggjort denne del af arbejdet og lægger på en workshop på temadagen op til en debat om, hvordan og hvad vi skal bruge en ulykke-/nærulykke-database til.

Sikkerhedsinstrukser og forsikring Det er værd at nævne, at DKF's sikkerhedsregler – både de nuværende og de foreslåede – gælder for hovedparten af klubbernes aktiviteter. I få tilfælde f.eks. hvis en klub arrangerer polterabend eller sommerskoler, kræver dansk lov, at der udarbejdes en såkaldt sikkerhedsinstruks. Er du i tvivl om, hvorvidt en aktivitet kræver sikkerhedsinstruks, så kontakt DKF's sekretariat eller Søfartsstyrelsen. Uanset om aktiviteten også er underlagt en sikkerhedsinstruks, så er klubbernes aktiviteter dækket af DIF’s ansvarsforsikring.

DEBAT om ulykkes-databasen På DKF's temadag den 22. marts kan du få mere at vide om forslaget til de nye sikkerhedsregler og de nærveduheld, som DKF fik kendskab til i 2013. Desuden vil der være debat om, hvordan og hvad vi skal bruge ulykke-/ nærulykke-databasen til. Da sikkerhed mere handler om kultur end om regler ser arbejdsgruppen også frem til en diskussion af, hvordan DKF i de kommende år kan styrke og understøtte sikkerhedskulturen i klubberne.

Du kan læse mere om sikkerhed på kano-kajak.dk >om DKF

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

KLUB

← Emilie Rosenkilde på medajleskamlen.

TEKST OG FOTO: LARS BO OG PRIVAT

SKOVSHOVED

har succes med unge

sammen og skabe et godt socialt miljø. Forældrene er også gode til at møde frem og bakke vores unge roere op til mesterskaber, siger hun.

Emilie og Louise

Med vilje og hårdt arbejde har Skovshoved Roklub skabt en stor ungdomsafdeling

↑ Susanne Bærentsen, Emilie Rosenkilde og Louise W. Madsen.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

For 11 år siden besluttede Skovshoved Roklub at starte en ungdomsafdeling helt fra bunden af. På det tidspunkt havde klubben næsten 600 medlemmer, men ingen under 18 år og kun ganske få mellem 18 og 25 år. I dag har klubben omkring 70 ungdomsroere fordelt på kajak og polo. - Det er ungdommen, der skal køre klubben videre. Derfor ville vi have en ungdomsafdeling, men det har krævet en kæmpe indsats at nå så langt, som vi er i dag, siger Susanne Bærentsen, der i februar gav stafetten som ungdomsleder videre efter tre år og seks måneder på posten. De første år var det op ad bakke for klubben. Den havde ikke materiel, som var egnet til unge, ingen trænere og ingen, som havde lyst til at være ungdomsleder. Derfor måtte klubben betale sig fra alt. Klubben hyrede unge kaproere fra andre klubber som betalte trænere,

købte egnet materiel og gik i gang med at annoncere det nye tilbud. Gradvist lykkedes det at få en del unge medlemmer mellem 12 og 14 år, og spiren til et godt miljø for de unge voksede frem. Afdelingen bed sig fast, de unge blev lidt ældre og nogle begyndte at ro stærkt. Samtidig lykkedes det at skabe et godt træningsmiljø, og da Susanne Bærentsen påtog sig rollen som ungdomsleder, tog udviklingen for alvor fart. - Som mor til et aktivt barn i klubben, var det vigtigt for mig at skabe en ungdomsafdeling, hvor der var opbakning fra forældrene. Uden forældreopbakning kan det ikke lade sig gøre. Heldigvis er det lykkedes at skabe en forældregruppe, som lægger et stort arbejde i blandt andet at hjælpe til ved stævner, træningslejre og med at lave fællesspisning, som vi har en gang om måneden for alle i klubben. Det er med til at ryste klubben

Blandt de unge, der gjorde sig bemærket ved mesterskaber, var først Mads Kern og siden Emilie Rosenkilde og Louise W. Madsen. De to piger begyndte i ungdomsafdelingen som 12-årige, dengang kun med ambitioner om at have det sjovt på vandet sammen med andre unge. - Det var min storebror, som lokkede mig ned i klubben, men jeg sagde på forhånd, at jeg aldrig ville stille op til et stævne. Det ville jeg ikke, for jeg havde set min storebror til stævner og blev så nervøs på hans vegne, smiler Emilie og Louise supplerer. - Jeg havde nogle dårlige oplevelser med fra konkurrencer i svømning. Derfor havde jeg ingen ambitioner om at konkurrere, da min far fik mig til at prøve kajak. Han var startet et par år tidligere i klubben, og da jeg stoppede med svømning, var det oplagt at prøve kajak. Begge faldt hurtigt til i klubben, og en dygtig trænerstab anede, at her var et kappotentiale. Med målrettet træning begyndte de at ro stærkt og fik også lysten til at prøve sig af i konkurrencer. - Vi begyndte at stille op til stævner, og det gik meget godt. Så på den måde fik vi vakt vores konkurrencegen, siger Emilie.

Historisk mesterskab Ja faktisk er det gået endda meget meget godt for Emilie og Louise. Emilie blev i den forløbne sæson klubbens første seniordanmarksmester siden 1930'erne ved at vinde 1.000 meter K1. Desuden vandt hun to nordiske seniormesterskaber i K1 1.000 og 500 meter og sølv i K2 ved VM maraton.

Nævnes skal det også, at hun for nylig blev hyldet i klubben af over 100 klubkammerater for at vinde Nordeas Udendørspris 2013. Louise er lidt yngre end den 20-årige Emilie, men har allerede gjort sig flot bemærket med en femteplads ved junior EM i K4 500 meter som det største resultat. Desuden har hun vundet guld ved DM i 200 meter K4, bronze i 500 meter K1 og en fjerdeplads i 200 meter K1. I dag er begge landsholdsroere og har derfor ikke længere deres daglige gang på havnen i Skovshoved. I flere år har de trænet på Kraftcenter Gladsaxe og elitecenteret på Bagsværd. For at få nem adgang til træning, bor de "til leje" hos 361. - Vi er glade for, at vi kan være hos 361. Vi går begge på den fireårige Team Danmark linje på Virum Gymnasium. Derfor passer det os rigtig godt, at vi kan tage fra skole og komme hurtigt på vandet fra 361, siger Louise. Men selv om Øresund er skiftet ud med søvand og det kunne være bekvemt at stille op for en søklub, så er og bliver Skovshoved Roklub klubben for både Emilie og Louise.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

← Emilie Rosenkilde.

- Det er i Skovshoved, vi har lært at ro. Det er også her, vi bor og her, vi føler os hjemme. Når vi kommer i Skovshoved Roklub kender vi alle, og her er et godt kammeratskab og et godt miljø. På Bagsværd er vi lidt på udebane og i et fremmed miljø. Derfor er det dejligt, at vi er to piger fra Skovshoved, som kan følges ad til træning, siger Emilie. De to piger er også et vigtigt aktiv for både klubben og for Gentofte Kommune, hvor de får elitestøtte til blandt andet materiel og træningslejre, da de begge er på kommunens talentudviklingsprojekt. - For klubben og for vores ungdomsafdeling er Emilie og Louise et stort aktiv. Vi bruger dem også alt det, vi kan for at profilere klubben. Det sker blandt andet gennem vores lokale avis Villabyerne, som jeg sender alle resulater til og som er flinke til at skrive om os, siger Susanne. Ungdomsafdelingen bruger også Emilie og Louise, når den hver sommer giver børn mulighed for at prøve kræfter med sporten under Gentofte Kommunes Aktiv Sommer, hvor 30 børn inviteres til tre dages sjov og leg.

Sammen med Hellerup var Skovshoved Roklub først med ATK aldersrelateret træningskoncept. - I Skovshoved har vi hold for alle. Vi har nybegynderne og dem, der bare vil have sjov motion. Så har vi hold for dem, der gerne vil lidt mere og deltage i stævner. Og dem, der vil nå op, hvor Mads, Emilie og Louise er. Lige nu har vi flere på vej til at gøre de tre følgeskab, lover Susanne. Men, det er ikke kun i klubben, det foregår. Skovshoved samarbejder med andre klubber om at skabe fælles tilbud, som træningslejre. Som i påsken, hvor Vallensbæk Kano- og Kajak Club har inviteret Skovshoved med på træningslejr i Prag. - Det har vi allerede 10 unge roere som har tilmeldt sig, og det er jo fantastisk, at vi kan samarbejde på den måde om at give vores børn og unge gode oplevelser, siger Susanne. Vallensbæk er også klubben, som sidste år leverede to elitetrænere til Skovshoveds ungdomsafdeling. De får et symbolsk beløb for det samt fri kontingent. Klubbens øvrige trænere er selv startet som unge roere i roklubben, og gennem kurser er de nu med til at give deres viden

og lærdom videre til de unge og nye medlemmer. Klubbens nye ungdomsleder Josephine Kanta er selv gammel eliteroer fra Holte Roklub. - Selvfølgelig betyder det noget for de unge trænere med et symbolsk beløb, men det er jo ikke noget, de bliver rige af. Jeg tror mere, at det er medindflydelsen og medbestemmelsen, der vægter højest. Her hos os får de en udstrakt frihed til at tilrettelægge træningen, som de gerne vil, siger Susanne.

Drømmer om OL For Emilie og Louise er det store mål at nå drømmen om OL. Og gerne i en K4. - Det er nok der, hvor chancen er størst. Jeg kan også godt lide at ro sammen med andre og lave en holdpræstation, smiler Emilie og Louise supplerer: - Man ror på en anden måde, når man ror sammen med andre. Det at være fælles om at nå resultater, det kan jeg godt lide. Hvem ved, om det allerede bliver i Rio 2016, at Skovshoved kan skilte med to olympiske deltagere. Det kan kun tiden vise.

↓ Louise W. Madsen og Emilie Rosenkilde vil gerne til OL i en K4'er.

Plads til alle

↑ Louise W. Madsen og Emilie Rosenkilde.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Aktiv Sommer er et af redskaberne, som ungdomsafdelingen bruger for at få nye børn og unge ind i sporten. Desuden holder klubben informationsmøde før sæsonstarten, ligesom de nuværende roere er med til at trække kammerater med. - Vi får også ofte børn og unge med i købet, når forældrene melder sig ind i vores klub. Derfor har vi børn og unge, som kommer fra København og sågar fra Snekkersten, smiler Susanne. Modsat for 11 år siden, er ungdomsafdelingens tilbud i dag målrettet alle typer af børn og unge.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

ANMELDELSE

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

APULS CROSSFIT ABS

Gymnastikringe

det kraftige Gymnastikring og et Apuls.dk spænde fra firma

Firmaet Apuls.dk har anbefalet dette par robuste gymnastikringe. Gymnastikringe er generelt et helt uovertruffet træningsredskab, som ud over almindelig funktionel styrketræning også kan udvikle stabilitet og balance

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Hvor ringene i redskabsgymnastikkonkurrencerne er helt standardiserede med hensyn til højde og afstand mm, så giver et par fleksible træningsringe som disse masser af muligheder for at lave alverdens styrkeøvelser, som vil tiltale alle kano- og kajakroere med hang til styrketræning. Især er det smart, at du kan tage dine ringe med på træningslejr eller på besøg hos svigermor. Det eneste, der kræves, er et sted at hænge dem op. Her er tagudhæng, træer, og carporte oplagte steder. Selv har jeg haft stor glæde af dem på terrassen i familiesommerhuset. Netop dette med at finde egnede steder er et lidt af en udfordring. Specielt hvis du gerne vil have ringe højt op, når du f.eks. vil lave kropshævninger. Ringene fra Apuls er lavet i meget kraftigt hårdt plastik med let struktureret overlade, der giver et helt fantastisk godt, behageligt og sikkert greb. Samtidig er de glatte nok til ikke at flå håndfladerne i stykker. Apuls forhandler mange forskellige modeller, men vi har vurderet, at disse passer godt til os "dødelige" både i kvalitet og pris. Nok er de lavet af plastik, men de skulle kunne tåle et træk på 300 kg, så de flækker helt sikkert ikke mellem hænder på dig, og så kan plastikringe i øvrigt tåle, at du glemmer dem udendørs. Remmene, der følger med, er meget kraftige, og tåler ifølge fabrikanten et træk på op til 750 kg, så man trygt kan hænge med hovedet nedad. Remmene er 4,5 meter lange, og er således 2,25 m i brug, da de jo lægges dobbelt. Man kan sagtens argumentere for, at de burde være længere, da det ville give flere mulige steder til ophængning, men så er der ofte også bare meget strop i overskud, der hænger og flagrer om ørene på én. Jeg bruger derfor blot at forlænge mine med et par klatreslynger på ca 1,2 meter, hvilket er fin og fleksibel løsning. Et par solide stykker tov med et par velvalgte knuder, vil også sagtens kunne gøre det. Selve spænderne er også meget kraftige og samtidigt tunge nok til, at man kan kaste dem, når remmen skal op over en høj gren eller over en tagbjælke. Jeg vil ikke selv turde binde an med at benytte almindelige kano- og kajakremme, som dem vi bruger til bådene, når de skal spændes fast på bilen, da jeg flere gange har oplevet dårlige svejsninger, og dermed ødelagte spænder.

En masse små muskler i underarme, bryst og skuldre bliver pludselig aktiveret...

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

God træning

Ringtræning er sjovt, varieret, udfordrende, hårdt og man er træt på en behagelig harmonisk måde bagefter...

Træning med ringe giver en usammenlignelig god træning af alle mulige og umulige stabiliserende muskler. Laver man f.eks. armstrækkere med ringene tæt nede ved jorden, vil man øjeblikkeligt mærke, at det ikke bare er op og ned, som hvis de var udført på gulvet. En masse små muskler i underarme, bryst og skuldre, bliver pludselig aktiveret, for at holde ringene rolige og på plads. Ingen tvivl om, at den stabilitet man herved får stimuleret og trænet, vil være endog meget gavnlig – især i forhold til at forebygge skader. En anden fantastisk øvelse, når nu ringene alligevel er nede ved jorden, er "flyers", hvor du kontrolleret fører armene ud til siden. Denne øvelse "river" godt i brystmusklen, armene og forsiden af skuldrene. Som i armstrækøvelsen er det også her tydeligt, at der er massevis af små hjælpemuskler i spil.

Du kan også afprøve øvelsen, hvor du hviler fødderne i ringene, og f.eks. tager dine armstrækkere på gulvet. Igen oplever man øget krav til stabilisering. Hæver du ringene op til ca. én meter over jorden, kan du lave "træk til bryst" – helst med hælene plantet på en taburet eller lignende. Hænger ringene oppe i din egen skulderhøjde, er de velegnede til "dip" og sidst, men ikke mindst, kan du lave kraftkrævende kropshævninger, når ringene kommer op i en højde, hvor du kan hænge strakt ned uden at røre jorden. Når du er oppe at hænge, er der også masser af øvelser, hvor du kan træne mavemuskler med forskellige former for benløft. Det er omsonst at prøve at beskrive alle de øvelser, man kan lave med ringene, men på YouTube findes adskillige gode idéfilm. Søg blot på "Ring exercises", og lad dig inspirere.

Ikke ufarligt Ringtræning er ikke ufarligt. Fald fra flere meters højde er selvsagt ikke ønskeligt, hvorfor du bør være forsigtig, hvis du prøver at være kæk ud i deciderede gymnastiske tricks med kæmpesving og omvendt korsstilling. Sørg derfor for ordentligt faldunderlag. Lav desuden dine øvelser kontrolleret, så du undgår kraftige ryk i f.eks. skulder og albuer. Apuls’ gymnastikringe er mit bedste legetøj længe, og jeg synes, at prisen på 599,- (I skrivende stund på tilbud til 449,-) er aldeles rimelig, og kvaliteten er overbevisende. Desuden er der gratis fragt og gratis returnering. Ringtræning er sjovt, varieret, udfordrende, hårdt og man er træt på en behagelig harmonisk måde bagefter, fordi der er så meget stabilisering på spil hele tiden. Se meget mere på www.apuls.dk

Besøg Danmarks største kajakbutik

Vi har det bredeste udvalg, udstyr i alle prisklasser og giver dig grundig vejledning. 250 kvm med kajakker og udstyr i Skovshoved. 900 kvm med kajakker, kanoer og udstyr i Herlev. - Åbner til april. Vi sælger bl.a. følgende mærker:

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund tlf 3990 8989

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev tlf 4441 0048

Mandag-Fredag kl 10-18 Lørdag kl 10-14

Under ombygning: Åbner igen til april

www.kajak.dk

Mandag-Fredag kl 10-17.30

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

CUP 1: SURFKAJAK 21. APRIL TEMADAG OG ÅRSMØDE 22.-23. MARTS asinet Tilmeldingsfristen er udløbet, når mag en er ødet årsm men rammer din postkasse, med kom så – ed tilbagevendende begivenh næste gang og brug din stemme.

Læs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook.

EPP 4 HAVKAJAKKURSUS I ESBJERG D. 17. APRIL-19. APRIL

PARADISLØBET I SILKEBORG 11. MAJ Løb for danske og nordtyske maraton kano- og kajakroere. Kapkajak, kapkano, turkajak, havkajak. Arrangør: Silkeborg Kajakklub Hjemmeside: silkeborg-kajakklub.org

DKF INSTRUKTØR 2 HAV KURSUS I KALUNDBORG D. 26.-27. APRIL Tilmeldingsfrist: 26. marts 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: Uden overnatning: 2914,Med overnatning: 3296,- / Rabat: *.

Tilmeldingsfrist: 17. marts 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: 4584,- / Rabat: *. DANMARKSTURNERINGEN 1: KAJAKPOLO 10. MAJ

TRYGGEVÆLDE Å 27. APRIL vet som roer Klubløb/tur for medlemmer, der er frigi voksne ledmed ge delta kan e i egen klub. Børn/ung ngør: Køge Arra . ajak havk , ajak sagere. Kapkajak, turk ge, delta at s grati er Det Pris: . Kano og kajak Klub ånd. forh på dig lde men du skal i år tilme dig pr. mail Tilmelding og spørgsmål: Du tilmelder , mail: 4252 5663 tlf. e, Haug rs eller telefon til Ande k ak.d ekaj koeg – famhauge@sol.dk

SURFSAMLING 3.-4. MAJ Uformelt arrangement for kajaksurfent usiaster i korte både og på waveski. Deltager ne står selv for alt det praktiske.For at delta ge skal du være selvhjulpen, og du skal kunn e rulle sikkert og udføre redninger. Læs mere på facebook – Dansk Kajaksur f Forum eller surfkajakcup.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Læs mere på kajakpoloturneringer.dk eller på facebook.

CUP 2: SURFKAJAK 4. MAJ Læs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook.

EPP 3 HAVKAJAKKURSUS ØSTDANMARK D. 3.-4. MAJ Tilmeldingsfrist: 3. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender *. Pris: uden overnatning 3182,- / Rabat:

* Rabat: Som medlem af en klub under DKF kan du få 20% rabat. Få rabatkoden af din formand/kasserer, hvis du selv

Tilmeldingsfrist: 16. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: Uden overnatning 2914,Med overnatning: 3296,- / Rabat: *.

EPP 3 KANOKURSUS SUSÅ V/NÆSTVED D. 26.-27. APRIL Tilmeldingsfrist: 26. marts 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: 3182,- / Rabat: *.

K DKF INSTRUKTØR 1 HAV, VESTDANMAR MAJ D. 16.-17. Tilmeldingsfrist: 16. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: Uden overnatning 2914,Med overnatning: 3296,- / Rabat: *.

tilmelder dig.

EPP 3 TURKAJAKKURSUS ØSTDANMARK D. 3.-4. MAJ. Tilmeldingsfrist: 3. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender *. Pris: uden overnatning 3182,- / Rabat:

CENSORSAMLING – HAVKAJAK D. 30. MAJ - 1. JUNI KAJAKKLUB 9.-11. MAJ INSTRUKTØRSAMLING I KERTEMINDE shops: Rul og teknik med Vi tilbyder atter de efterspurgte work e Barfod, kanoleg og Jannie Heegaard, træningsfif med Mett med Jesper Stechmann; teknik med Merete Fischer, fridykning stund er ved at falde på samt en masse andet, som i skrivende er tilmeldingsfrist manplads. Tilmeldingen åbner d. 24/3. Der rer derude – det bliver dag d. 14/4. Kom frisk – alle I instruktø alt lærerigt. stort, det bliver hyggeligt og frem for

DKF INSTRUKTØR 1 HAV, ØSTDANMARK D. 16.-17. MAJ

Samlingen er for instruktører og censorer på niveau 3 og op. Invitation sendes ud til målgruppen. Målet for samlingen er videndeling og fagligt løft, som gerne skulle forplante sig nedad i niveauerne også.

DKF INSTRUKTØR 1 TUR/KAP, VESTDANMARK D. 17.-18. MAJ Tilmeldingsfrist: 17. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: Uden overnatning 2914,Med overnatning: 3296,- / Rabat: *.

ARK

DKF INSTRUKTØR 1 TUR/KAP, ØSTDANM D. 17.-18. MAJ Tilmeldingsfrist: 17. april 2014 Tilmelding: kano-kajak.dk > kalender Pris: Uden overnatning 2914,Med overnatning: 3296,- / Rabat: *.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

ADVERTORIAL

Oplev Danmarks natur med familien

DKF INFO

1 Silkeborg Kanocenter

VEDRØRENDE DIT ABONNEMENT

Vi er største kanoudlejer på Gudenåen. Vi tilbyder sejlads på hele Gudenåen på strækningen fra Tørring til Fladbro ved Randers. Der er mange muligheder for både 1 dags ture samt flere dags ture.

DKF's EPP-database og magasinets adressedatabase er, som mange ved, kørt sammen. Derfor er dit EPP-nummer (licens) og dit abonnementsnummer det samme. Det består af din fødselsdato og år samt de to første bogstaver i dit for- og efternavn. Nummeret står bag på dit blad, og dette nummer er vigtigt for DKFsekretariatet at få oplyst, når du henvender dig angående bladet. Uden nummeret, (alternativt din fødselsdato), kan man ikke finde dig i databasen.

Vælg mellem 4 forskellige pakketure: Familetur, kanoferie i børnehøjde, luksustur og pioneertur. Besøg os på www.silkeborgkanocenter.dk eller ring på tlf. 86 80 08 93

MEN ændring af adresse, mailadresse og telefonnummer, er noget du enten selv, eller din klub skal vedligeholde. Klubberne skal holde databasen ajour med deres medlemmer og disses oplysninger, men du kan også selv logge ind i systemet.

1. Dette gøres ved, at du går til vores hjemmeside www.kano-kajak.dk Dernæst scroller man ned til punktet "GÅ TIL…" ude i højre side. Derefter klikker man på "Ret din blad-/EPP-adresse".

3 4

2. Der vil nu komme et login-vindue. Der taster du din mailadresse, (den som du har opgivet til din klub, og som du derfor er oprettet i systemet med). Hvis ikke du har været logget ind før, så kan du bede om at få tilsendt et nyt password, som derefter kan ændres når du er logget ind. (Hvis ikke din mailadresse eksisterer i systemet, så er det klubben man skal tage fat i).

3. Når du er logget ind, kan du ændre din adresse, mailadresse og telefonnummer. Det er dig selv og klubberne der skal holde databasen ajour. I klubben er det ofte kassereren der sidder med opgaven. Der er ca. 18.000 adresser i databasen, så det ville være uoverkommeligt at folkene på sekretariatet skulle sidde med det.

2 MEN har du ændringer til dit navn, eller er din fødselsdato eller år tastet forkert, så er det sekretariatet man skal have fat i. På redaktionen kan vi ikke rette i adresser eller gøre noget ved udeblevne blade, og det er spildt arbejde at sende os mails om det. MANGLENDE MAGASIN? Udebliver dit blad, må du til gengæld meget gerne henvende dig til sekretariatet. Vi betaler en klækkelig sum for, at alle medlemmer skal have Magasinet Kano & Kajak leveret, så vi vil gerne, via distributionsselskabet, kunne gøre noget ved det, når bladet ikke ender hos dig. Dette skal ske indenfor 2-3 uger efter seneste bladudgivelse. Send en mail til dkf@kano-kajak.dk, med navn, adresse og licensnummer, så opretter vi en reklamation, og du får bladet eftersendt, hvis altså din adresse i systemet er vedligeholdt.

MAGASINETS DEADLINES

ommer: 21. maj 2014. mer af Magasinet Kano & Kajak udk

Næste num

ktionen er: 25. april 2014. Deadline for materiale sendt til reda radresser er: 2. maj 2014. Deadline for indtastning af modtage

2 Tørring Kanoudlejning

3 KanoPaaSusaa

Hos os er det muligt at leje både kanoer og kajakker til sejlads på hele Gudenåen.

I kan sejle fra Vrangstrup i nord til Næstved i syd eller på-begynde kanoturen et sted midt på strækningen.

Besøg os på www.kano-udlejning.dk eller ring på tlf. 75 80 13 01

Besøg os på www.kanopaasusaa.dk eller ring på tlf. 55 45 00 88

Vi hjælper dig gerne med at planlægge din tur og vejlede dig i at pakke og styre kanoen. Undervejs på kanoturen vil der blive rig mulighed for at få en naturoplevelse i nærkontakt med et livligt dyre- og planteliv.

Tag familien med på en kanoferie på Susåen og få dejlige ferieoplevelser, medens I sejler op og ned ad Susåen gennem noget af Syd- og Vestsjællands smukkeste natur.

4 Havkajak på Bornholm

Havkajak Bornholm har base i det lille charmerende fiskerleje Årsdale på østkysten. Bornholm er et mekka for havkajaksejlads. Det uendelige hav og den smukke og varierede kystlinje byder på store oplevelser i havkajak. Den stille meditative sejlads, den mere action prægede i bølger, den teknisk betonede mellem skærene eller det store udfordrende kryds til Ertholmene – det hele er her. Så tøv ikke! Besøg os på www.havkajakbornholm.dk eller ring på tlf. 29 89 18 40

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

OPLEVELSER

TEKST: JØRGEN KONGAA FOTO: EYSTEIN ROLL AASTETH

e g i d l æ f l i t Den kajaktur i Telemark Det var lidt af en tilfældighed, at jeg blev opmærksom på, at der er et kajakstævne i det sydlige Norge. Det lykkedes mig at overtale min kone, der ikke ror kajak – forstå det hvem der kan – til at holde lidt af vores sommerferie i Norge. Ferien sluttede med, at jeg deltog i Telemarkspadlern ↑ At ro på elven er en betagende oplevelse. Efter en rigtig god ferie blev det endelig tid til at prøve kræfter med det norske rovand. Da vi ankom til stævnepladsen, stod det klart for os, at der var tale om lidt af en fest. Glade og forventningsfulde rokammerater, der ventede på et lift eller ventede på, at det blev tid til at komme i kajakkerne. Der var tre forskellige ture, en på 10 kilometer, en på 23 og en på 46. Jeg valgte den lange tur. Den lange tur gik fra Norsjø ferieland til Notodden og tilbage igen. Straks efter starten kom vi ind i elven, hvor vi roede modstrøms de første 13 kilometer. Bagefter kom vi ud på søen ved Notodden. Den er cirka 10 kilometer lang og kan godt være lidt barsk, hvis det blæser meget, men det kan alle søer jo. Alle ruterne er både for kap, tur og havkajakker. Alle ruter har fælles mål, og der er faste hjælpere, når vi skal op af båden vel i mål. Her er der også udstilling af udbydere inden for sporten. Ved afslutningen af løbet bredte der sig en hel feststemning i målområdet. Musik, humoristisk speaker, mad og et varmt bad. En hel gaveregn, både for placering og lodtrækningsgaver.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Om aftenen var der fælles grill og hygge for dem, som havde lyst. Om søndagen var der mulighed for at ro med på fælles tur ned gennem sluserne længere nede, også arrangeret af Telemarkspadleren, men som ren udflugt. Men der var også rig mulighed for både før og efter bare at ro på egen hånd. Eller tage de gode travesko på og nyde en tur i de smukke skovklædte bjerge omkring søen. Oplevelsen var så god, at jeg har besluttet at tage af sted igen i år. Vi starter igen med en uges ferie. Stævnet er den 20. september. Se: telemarkspadlern.no Indkvartering kan lade sig gøre på feriecentret, som danner ramme om løbets mål. Så det kan ikke blive tættere på. Det kan gøres både med telt og med campingvogn (vær dog opmærksom på, at der er risiko for nattefrost). Det er også muligt at leje hytter på pladsen.

↑ Højt humør i målområdet.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

KLUMMEN

Livskvalitet med røven i vandskorpen Seniorlivet set fra en kajak

informationer om klubben, om sikkerhed, om det undervisningsforløb vi blev tilbudt, og om betingelserne for at få lov til at ro på egen hånd. Men vi fik også lov til "at prøve at sidde i en kajak", som det var udtrykt i indbydelsen, hvorefter der stod: ("Husk at medbringe skiftetøj"). Det skulle vise sig at være en spændende udfordring. Mit første forsøg på at sidde i en kajak varede under fem sekunder, så var jeg ude af den igen og befandt mig i stedet i Bagsværd Sø. Næste forsøg varede noget længere – der gik tyve eller tredie sekunder, før jeg lå i søen igen. Tredie gang blev lykkens gang. Jeg roede en lille cirkel fra bådebroens spids og tilbage igen og faldt først i vandet, da jeg forsøgte at komme fra kajakken og op på bådebroen igen. Efter at have fået tørt tøj på gik det op for mig, at jeg allerede glædede mig til at prøve igen.

TEKST: PER GRUNNET, 361 FOTO: THOMAS STORCH

Oplæring i løbet af sommeren

I sommeren 2012 skete der to afgørende ting i mit liv: - Jeg gik på pension - Jeg begyndte at ro kajak De to ting hang sammen. Da tiden for pensioneringen nærmede sig, besluttede jeg at opsøge nye aktiviteter, så jeg ikke kom til at kede mig med al den fritid, jeg ville få, når arbejdet ikke optog min tid. Samtidig havde 361 Kano- og Kajakklub en lille artikel i lokalavisen, hvor klubben opfordrede seniorer til at komme til informationsmøde om muligheden for at oprette et 60+ kajakhold. Mødet lå perfekt – få dage efter min sidste arbejdsdag. Allerede på informationsmødet gik det op for mig, at jeg var løbet ind i en udfordring, som var vildt fascinerende. På mødet fik vi en masse

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Jeg var bestemt ikke alene. Af de ca. 20, der mødte op til informationsmødet, kunne klubben kun optage ti på holdet. Jeg var blandt de heldige, der kom med fra starten. Vi mødtes to gange om ugen – hver mandag og onsdag – og roede mellem en og halvanden time. Vi startede med at træne et eller andet – pagajteknik, makkerredning, manøvrering – og sluttede af med en kortere eller længere tur på Bagsværd eller Lyngby Sø. Undervisningen sluttede med kaffe og hyggesnak om dagens oplevelser. Fascinationen ved at sidde med røven i vandskorpen i et langt, smalt glasfiberrør, kun bevæbnet med en pagaj og sin til tider svigtende balanceevne består i begyndelsen kun af én ting: At blive siddende og ikke falde i vandet. Mirakuløst oplever man så, hvordan det bliver lettere og lettere, samtidig med, at man finder nye udfordringer. F.eks. at få fart på kajakken. Eller stoppe den. Det er også en udfordring at holde en kurs – for slet ikke at tale om at ændre kursen eller ligefrem vende kajakken.

Nye oplevelser for hver gang Efterhånden som man lærer at beherske kajakken, åbner der sig nye oplevelser. En dag opdager man, at man har roet en lang tur uden at tænke på andet end landskabet. Verden ser meget anderledes ud fra søsiden – uanset om det er fra Bagsværd Sø eller Øresund. Andre dage bliver kajakturen et åndehul, hvor man får fred til at tænke over de store og små spørgsmål, som også pensionisttilværelsen stiller. Og atter andre dage bliver det hyggelige ture med kammeraterne fra 60+ holdet eller måske med helt nye venner, man har mødt i klubben.

Slut på første sæson Det er ikke for at prale, men jeg var nok den på vores 60+ hold, der oftest ufrivilligt faldt i vandet. Jeg er, hvis sandheden absolut skal frem, temmelig klodset. Vores træner var begejstret. Dels stod jeg ofte til rådighed, når der skulle trænes makkerredning. Og dels var jeg en af dem, han forventede at bruge som eksempel på, at alle kan lære at ro kajak, og at man ikke skal lade sig afskrække, hvis man i begyndelsen ofte falder i vandet. I slutningen af november 2012 kom der nogle uger med frost – og så sluttede rosæsonen for mit vedkommende. Tanken om at falde i vandet i frostvejr, når vandtemperaturen kun var nogle få grader, gjorde beslutningen forholdsvis let.

I vinterens løb var jeg blevet mere og mere overbevist om, at jeg nok skulle starte helt forfra, når jeg kom i kajakken igen. Jeg var sikker på, at jeg ville starte med at vælte nogle gange. Det var derfor med en vis bæven, at jeg slap taget i bådebroen og tog de første, forsigtige tag med pagajen. Der gik ikke to minutter, før usikkerheden forsvandt. Det føltes rigtigt, reflekserne fra sidste sæson var vakt til live, og jeg roede en tur på halvanden time – det var så dejligt! Næste tur foregik i klubbens nye SALT 55 – og den har jeg holdt mig til i hele 2013-sæsonen, når den var ledig. Den gamle Simplex var blevet utæt i vinterens løb, så den måtte jeg ikke bruge mere.

Turkajak og havkajak I sommer flyttede min kone og jeg fra Bagsværd til Nivå – og jeg fik en prøvetur på Øresund i en af Nivå Kajakklubs turkajakker.

Atter en ny og anderledes oplevelse. Der er selv i stille vejr nogle store, bløde dønninger, som løfter og sænker kajakken. Og ovenpå disse danner vinden mindre bølger, som minder om dem, man møder på f.eks. Bagsværd Sø. Hele fornemmelsen af at ro bliver derfor anderledes på havet end på søerne. 2013-sæsonen sluttede for mig allerede omkring 1. november. Det var igen vandtemperaturen, der fik lov at bestemme. Til min store overraskelse lykkedes det mig at ro knap 300 km ialt uden at vælte ufrivilligt overhovedet. Jeg er kun væltet med vilje i forbindelse med træning af makkerredning. I den kommende sæson håber jeg at komme ud i en havkajak. Jeg har forstået på mine nye venner i Nivå, at der venter andre udfordringer og oplevelser. Samtidig regner jeg med at fortsætte med at ro i Bagsværd med mine gamle venner. Jeg glæder mig!

Svært at komme igang igen Vinteren igennem savnede jeg roturene – og alligevel kom jeg helt frem til starten af maj, før jeg igen sad i en kajak. Jeg havde valgt klubbens bredeste og tungeste kajak (en 60 cm Nelo) til årets første tur, selvom jeg havde sluttet første sæson i en let og hurtig 52-centimeters Simplex-kajak.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

SF flydebroer til kano - kajak og roning

‐ stor stabilitet ‐ modulopbygget ‐ stor opdrift ca. 145 kg pr. m² ‐ vejer halvdelen af traditionelle flydebroer ‐ lav flydehøjde ‐ 20cm ‐ tilbehør & forankring ‐ katalog ‐ www.nbcmarine.dk

NBC Marine

 tlf. 49kano&kajak 17 00· nr.722 · marts 2014Magasinet

www.nbcmarine.dk

‐ fra Svenske EasyFloat i aluminium

- fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk

EasyFloat flydebroer til kano ‐ kajak og roning

info@nbcmarine.dk

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

KORT NYT

NY HAVKAJAKVIDEO

– til undervisning og inspiration Adventurefilm har produceret en ny video om at ro havkajak. Filmen hedder "Sikker Havkajak" og berører emner som udstyr, beklædning, roteknik, redninger på vandet samt færdsel i naturen. Den kan bruges som oplæg, som del af undervisning eller som inspiration til sikker havkajakroning.

Det store Skærgårdsbånd – e n lillesøster til det blåhvide bånd

Den er produceret med råd og vejledning fra Dansk Kano og Kajak Forbund og Søsportens Sikkerhedsråd og med økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Foreningen Østifterne.

Det blåhvide bånd i Finland har en lillesøster, Det store Skærgårdsbånd, som tidsmæssigt og distancemæssigt er knap så krævende som storebror. Hvor det blåhvide bånd dækker en rostrækning på cirka 1.200-1.400 kilometer og tager en måned at gennemføre, så er Det store Skærgårdsbånd "kun" på cirka den halve distance og tager godt den halve tid at gennemføre. Det store Skærgårdsbånd kan indeholde et eller flere temaer, som fæstningerne langs med kysten, skærgårdsbyerne, fyrtårnene og de omkringliggende øer. Til forskel fra det blåhvide bånd, er der her tale om visse obligatoriske punkter/ pladser langs med ruten, som man skal besøge. Ud over de obligatoriske punkter, findes der desuden nogle frit valgbare steder, hvoraf fem skal besøges. På samme måde som med det blåhvide bånd, så er retningen ikke blevet specificeret. Man kan ro i enten øst-vestlig eller vest-østlig retning. Læs mere på www.retkimelojat.fi

Se den på: kano-kajak.dk/discipliner/havkajak/

Ansvarsforsikringen dækker nu også aktiviteter for

Super Malik

"Ikke-medlemmer" DIF og DKF har i efteråret arbejdet for, at idrættens ansvarsforsikring blev udvidet, således at klubberne har en forsikring, der dækker, hvis de har aktiviteter for "ikke-medlemmer". Det er nu lykkedes. Idrættens Ansvarsforsikring er blevet udvidet med "klausul 0024". Her står (uddrag): "Ansvarsforsikringen er udvidet til at omfatte klubbens erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer i mindre fartøjer, der højst må medbringe 12 passagerer i henhold til søloven, jf. lov. nr. 249 af 21. marts 2012 (lov om ændring af søloven).

Super Malik er hybridkajakken, der kombinerer havkajakkens stabilitet og lastevne med turkajakkens hurtighed og lave vægt.

kr. 14.995,- Glasfiber/carbon, vægt ca. 20-21 kg kr. 19.995,- Ren carbon, vægt ca. 18-19 kg

Udvidelsen af ansvarsforsikringen omfatter sikredes erstatningsansvar for personskader og skader på håndbagage forvoldt ved erhvervsmæssig passagertransport og med de dækningssummer, der følger af lov nr. 249 af 21. marts 2012." Læs eventuelt mere på idraettensforsikringer.dk/Policer-og-betingelser.

KANO - OG KAJAKVÆRKSTEDET | TLF. 45883887 | WWW.KANOBYG.DK

SuperMalik_annonce_jan_2014.indd 5

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

16/01/14 16.31 Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

VIS MIG DIT "HOOD"

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: SØREN MANCHER OG ANDERS KRINTEL (GOPRO)

lotte@fiktiv.dk ood"

Vis mig dit "h

Kære Lotte

eder i DK, at skrive om st ed m et D n. ne oplevelsestur, l til redaktio stille og rolig Tak for din mai en ro at re database på besøge for ba s allerede en som man kan idé. Der finde d go r pe i landet, besu re forskellige tu synes vi, er en ks se se et n ka ydre magasin k, hvor man kan vi godt kr udinaturen.d or rf de ge en jli M gle af de de og kajakfolk. rivelser af no sk skrevet af robe de en igt. gl yd der og indb naturen til da med lækre bille kfolket nyder ja ka r og be hå no en, og så et, hvor ka kamera i pand hjørner af land et ed m or d" nf oo deres "h selv ud nede ende vis at vise Nu lægger jeg st til på tilsvar ly r få ). e er dr iv an nen, før du sk jeg, at du og med redaktio le ta af en e e ind på udinafrem. (Lav lig beskrivelsern e gg læ så e rn kan skribente . Efterfølgende tallet derinde an t ge rø fo r få vi så ertelig , dk turen. og andre er hj tående, at du ns de en ne i de så ny rligvis og hvis I skal Det ligger natu Vejle Å, når og en bb lu kk ja elser på no- og Ka to fine beskriv velkomne i Ka d, ligger allerede er D t. en af Vejle Fjor id de ds rå sy tur her i om vis nord- og ds ol nh å: he ts al på r får du k af ture andre, men he udinaturen.d mmen med de sa se jo du n så dem ka

VEJLE Å set fra en kapkano Med udgangspunkt fra Kano- og Kajakklubben Vejle Å kan man få en spændende tur på både åen og fjorden

Vores lille knapt tre år gamle klub, Kano- og Kajakklubben Vejle Å, ligger helt derude, hvor Vejle Å løber ud i fjorden. Der ligger den perfekt, for vi kan vælge fjorden, når vejret er til det, eller vi kan benytte åen, når vinden er for voldsom, eller der er is på fjorden. De yderste ca. to km af Vejle Å er påvirket af tidevandet, så på særligt lavvandede tidspunkter kan den yderste kilometer være lidt træls, men ellers er åen fin. Når man ror kapkano, skal det i øvrigt heller ikke være for højvandet, for så kan man ikke komme under broerne. Vi bruger mest åen til kajak, men også til turkanoture og i mit tilfælde kapkano. Det er dejligt afskærmet og sikkert at have klubbens børnehold på vandet på alle tider af året. Vi har forskellige mærker, pæle og træstubbe, der markerer diverse afstande til kortbanetræning, men de fleste af klubbens 140 medlemmer nyder bare åen i ro og mag. 750 meter oppe ad åen, møder man den nok så berømte (eller berygtede) restaurant "Vejlegården". Ved én kilometer kommer man til togstationen. Det er ikke så spændende at berette, men lige netop mellem restauranten og stationen er der nærmest garanti for at møde isfugle. Jeg så to på én gang, da jeg tog billeder til denne artikel. Når man begynder at komme op gennem byen, kan man ro under flere meget flotte gamle broer. Pludselig ligger der en stor gammel sejlbåd i åen,

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

en galease, som er kranet ned i åen. Ud over nærmest at være lidt skulpturel, så skal den markere, hvor langt havnen i gamle dage nåede op. Herefter kommer man forbi "Bryggen", byens rustne kollods af et butikscenter, hvor vi afholdte DM i ergometer i 2012. Her kan man om sommeren skåle med studenterne, der mødes ved åen for at hygge sig (og desværre også for at smide en masse tomme dåser i vandet). Efter Bryggen, begynder man at komme lidt fri af det mest byagtige, og når man efter 2,5 km har passeret Vejles store DGI-hus, er man nogenlunde i fred. Nu følger en kilometer på noget kunstigt udrettet å, hvor der til tider går græssende får langs åen, og på dette stykke er der året rundt indtil flere smukke rovfugle. Når man efter 3,5 km når broen, hvor vejen mod Billund skærer åen, blive man desværre nødt til at vende skuden, hvis man er her mellem 16/6 og 31/10, for det foreskriver kommunens regler. Kommer man imidlertid uden for denne periode, kan man fortsætte op ad den smukke, bugtede å. Der er et par små stryg undervejs og masser af spændende fugleliv. Ved Haraldskær omkring otte km oppe, er det definitivt slut med at ro modstrøms. Skal man udforske åen over dette sted, kræver det sejladstilladelser. Men regler og andet kan I få via vores klub, hvis I skulle komme på besøg.

BORNHOLM • HAVKAJAK

SYMPOSIUM 2014 7. J U N I - 9. J U N I

Å... På tur på Vejle

KUNNE DU TÆNKE DIG EN ANDERLEDES KAJAKFERIE? Så tag med os til det Sydfynske øhav, med base i Svendborg. Vi besøger Valdemars Slot, tager på guidet byrundvisning og får god forplejning på 4*Hotel Svendborg Der er i år 2 rejser der foregår i ugerne 26 og 27. Der vil være mulighed for opsamling på kajaktrailer. Kom med på en fantastisk kulturel oplevelsestur blandet med kajaksejlads i det skønne øhav. Priser fra 5995.- pr. person i delt dobbeltværelse - Vil du vide mere så besøg vores hjemmeside: www.hotelogkajak.dk

HotelogKajak.dk 36

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

KURSER

White Water er en sjov aktivitet for alle

Som det eneste sted i Danmark kan FarOut tilbyde ture og kurser i White Water, der ikke kun er en ekstremsport for de vovede, men også en sjov aktivitet for hele familien – inklusiv bedstefar, lyder det fra indehaver af FarOut og instruktør Jakob Hertz

White Water kajakpadling opfatter mange stadig som en ekstremsport for de unge og vovede, der ønsker fart over feltet og oplevelser, der får pulsen og adrenalinet til at stige. Men spørger man Jakob Hertz, der stiftede FarOut i 1988, hvor han blandt andet udbyder kurser i White Water og havkajak samt ture rundt om i Europa, så er White Water en aktivitet, som både børn og ældre kan deltage i. Og man kan sagtens lære White Water fra bunden, selvom man ikke har siddet i en kajak før. - Jeg vil vende den om og sige, at det kan være en fordel ikke at have lært at ro havkajak først. For det er nogle helt andre ting, man skal gøre og en ny måde at reagere på, når man kommer ned i en White Water kajak. Når trænede havkajak roere skal lære White Water, er der faktisk en masse ting, som de skal lære at gøre anderledes, og det kan være en udfordring, forklarer Jakob Hertz. Når det er sagt, påpeger han, er det selvfølgelig ikke en bagdel, at have lært at ro kajak, før man kaster sig ud i White Water. Og har man tidligere dyrket ekstremsport som eksempelvis klatring eller mountainbike, så er man mentalt rustet til White Water. - For det er ligeså meget en mental træning, der skal til. White Water kræver nemlig noget både fysisk og psykisk. Ved White Water skal man være indstillet på, at man ikke har det forudsigelige element i rygraden, og alle skal derfor starte på et begynderhold, før vi slipper dem løs, forklarer Jakob Hertz, der tilbyder kurser i White Water for grupper, og han retter altid sværhedsgraden ind efter deltagernes niveau.

Instruktør i White Water Jakob Hertz er på flere måder en pioner indenfor både havkajak og White Water her i Danmark. Han var blandt de første, der introducerede danskerne for havkajak i 1995, hvor han første gang havde havkajak på programmet, men da havde han allerede i to år afviklet kurser i White »

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

White Water ← J acob Hertz, Farout.dk

info Hvis man vil vide mere om de kurser og ture, som FarOut tilbyder, kan man læse mere på deres hjemmeside:

FAROUT.DK 40

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Water. Men oprindeligt startede han firmaet med ture og aktiviteter i naturen – blandt andet med mountainbike og klatring herunder isklatring. I 2004 skrev og udgav Jakob Hertz en instruktionsbog "Havkajak", som i uddrag kan findes på havkajakbogen.dk. Jakob Hertz har således mange års erfaring som instruktør i havkajak og White Water, og han er stadig den eneste, der udbyder kurser i White Water. Første kursus i White Water afviklede FarOut i 1993 i Trysilelven i Norge. Jakob Hertz er selv uddannet havkajak- og White Water-instruktør, og han har i dag flere instruktører i både havkajak og White Water tilknyttet FarOut, der således altid tilbyder ture tilknyttet guide og instruktør.

Eget center i Sverige Jakob Hertz benytter nogle faste kursussteder, hvorfra han afvikler kurser og ture. I Danmark er det med udgangspunkt fra Charlottenlund Strand, SommerCampen afvikles i Sydfrankrig ved campingpladsen du Lake Les Iscles og FarOuts eget kursuscenter i Blekinge, Sverige. - Vi købte centeret i Sverige for 10 år siden og har løbende udbygget stedet. Det er herfra vi afvikler kurser i blandt andet White Water. KursusCenteret ligger i Blekinge, kun to timers

kørsel fra København, og her har vi de helt perfekte rammer for White Water og kajak på Mörrumsåen og havkajak ude i skærgården, siger Jabkob Hertz. FarOut starter aktiviteterne i Blekinge til påske og den årlige Sommercamp i Frankrig er i ugerne 29, 30,31 og 32 i skolernes ferie. Og udover de faste kursussteder, så benytter FarOut også andre destinationer – eksempelvis Norge, hvor der arrangeres ture i White Water. Jakob Hertz kommer gerne ud til klubberne og giver foredrag om White Water og fortæller også gerne om de ture og aktiviteter, som han afvikler. - Jeg kan lave et individuelt program for en gruppe og tilrettelægge aktiviteterne efter det niveau, som deltagerne befinder sig på. Jeg arrangerer også gerne workshops i White Water, som sagtens kan afvikles på fladt vand ude i klubberne, forklarer han. Booker man en tur gennem FarOut, så skal man ikke tænke på udstyr. FarOut har selv udstyret. - Så ønsker man at deltage på nogle af vores weekendture i Sverige eller en uge på vores sommercamp i Frankrig, så skal man ikke tænke på udstyr. Det klarer vi. Man skal blot selv sørge for transporten frem til kursusstedet, siger Jakob Hertz.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

INTERNATIONAL

Vogalonga

– vilde oplevelser i Venedig

I 2012 deltog Per Beldring og to klubkammerater i Vogalonga-løbet i Venedig. Til pinse vil de tilbage igen. For at inspirere andre, følger her hans beretning fra løbet i Venedig

Vi var tre havkajakroere, Lasse, Merete og mig selv fra Skovshoved Roklub, der havde besluttet at deltage i Vogalonga i pinsen 2012. Det er et event i Venedig, hvor man ror cirka 35-40 kilometer rundt i lagunen til diverse småøer, afsluttende i Canal Grande og mål ved Markuspladsen, hvorfra starten også går. Løbet er for alle former for både, der bliver drevet frem ved håndkraft. Der var omkring 1.800 forskellige både, 2'er og 4'er med styrmand, havkajakker, dragebåde, turkajakker og et utal af andre spændende bådtyper. Vi var cirka 7.200 deltagere. Vi pakkede de tre havkajakker på taget af min bil, og satte korrekt afmærkning bag på bilen som anbefalet af FDM. Heldigvis var Merete tidligere klatrer, så hun fik skiltet, der er påkrævet i Tyskland og især i Italien, surret ordentlig fast.

Afsted til Italien

TEKST OG FOTO: PER BELDRING, SKOVSHOVED ROKLUB

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Torsdag den 24. maj klokken 16 tog vi afsted. Vi havde aftalt at køre 1, 5 time hver. Chaufføren flyttede derefter hen på passagersædet, og personen dér om på bagsædet, hvor der så var tid til en 1,5 times søvn. Det gik

glimrende, og vi var fremme klokken 11 fredag morgen. Vi havde en aftale med italienske Tito, i byen Campalto. Tito ville guide os hen til en øde ø, hvor vi kunne campere. Tito havde lykkeligt glemt os. Det viste sig dog, at han var vældig gæstfri, vi fik et glas vin, fik forklaret, hvor øen lå, og vi spurgte ind til, om man overhovedet måtte ro i kanalerne efter løbet. Det var der ingen problemer med, vi skulle blot huske at ro venstre om, når vi mødte en gondol, der kom mod os! Øen, vi fik anvist, er kun velegnet for kajakker, og den var knap så øde de første par dage, da der kom et halvt hundrede tyskere, et par italienere og fire polakker, der alle skulle med til Vogalonga. Da løbet var overstået fik vi øen for os selv. Fredag eftermiddag roede vi ind til Venedig for at hente vores startnummer. Det var ikke helt nemt – men vi skulle blot have set efter løbets logo, der sad på en bygning ud mod Canal Grande.

Masen og råben og en munter uro Da vi endelig havde fundet stedet, var der vild forvirring og nærmest kaos for dem, der havde glemt deres

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

er noget, der skal på "to do listen". Når vi mødte gondolerne var turisterne helt vilde med os, vi blev fotograferet så det halve kunne være nok. Jeg kan stadig blive hel "høj", nu når jeg sidder og skriver om det. Vi prøvede at finde Venice Kayak, hvor man kan leje kajakker, da vi vidste at der var en dansker med. Vi havde desværre ikke undersøgt det ordentligt hjemmefra og kunne ikke finde stedet. Det viste sig efter hjemkomsten, at vi havde roet lige forbi!

En oplevelse for guder For at se noget andet, og for at have et andet sted at sætte kajakkerne i vandet, tog vi efter fem dage til en campingplads på den østlige landtange, nær Punta Sabbioni. Det var ikke nogen speciel succes. Men vi fik et dejligt bad, for efter fem dage med lagunens grumsede vand trængte vi til det. Det er sjovt, at man stadig kan blive helt vild med et brusebad.

betalingsid, som jeg havde, hvorfor jeg ikke kunne få mit startnummer. Hvilken ulykke at komme til Venedig, uden mulighed for at ro med! Heldigvis var Lasse frisk og fræk, så han fik det fikset – alt var meget italiensk, men sjovt – bagefter. Om lørdagen var selve løbet eller snarere det italienske event, der var en hel fantastisk, men også stressende, oplevelse. Man klumpede sig sammen, hver gang man kom fra åbent vand i lagunen, til de mindre kanaler ved de øer, vi passerede undervejs. Der var en masen og en råben og en munter uro fra diverse både i fremdrift. Nogle roet af udklædte folk, ja selv lagunens munke var med. Det skal bare opleves. Faktisk blev jeg ind i mellem ret ophidset over, at der ikke blev vist hensyn fra deltagernes side. De roede på kryds og tværs af sejlrenden, og der var stor risiko for at blive sejlet ned bagfra. Merete fik næsten en dragebåd i hovedet. Men det var alligevel en helt vild oplevelse.

Påsejlinger og dramatik Efter løbet sad vi ved Rialtobroen og fik os en øl. Der var vi øjenvidner til endnu mere dramatik, da vi først så en 4'er med styrmand, der efter en påsejling var ved at synke. Politi og hjælpefartøjer hjalp de fem unge

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Heldigvis var Lasse frisk og fræk, så han fik det fikset – alt var meget italiensk, men sjovt – bagefter... Om aftenen trak vi i civil og tog en færge til Venedig, vandrede rundt og så byen fra landsiden, drak kaffe på Markuspladsen. Hjemturen gik fint, Lasse havde taget flyet hjem et par dage før, så der var kun Merete og jeg til at køre bilen hjem. Det blev lidt af en omvej, da jeg var så klog ikke at lytte til GPS’en, så vi brugte cirka tre timer ekstra på at se Norditaliens smukke natur. Bortset fra dette var det en hel fantastisk tur – at ro i Venedig og i lagunen er en oplevelse for guder.

piger med at få båden reddet. Mens det stod på, var politibåden så uopmærksom, at den vædrede en 2'er med styrmand, der blev bordfyldt og måtte til kaj for at blive tømt. Der var vildt kaos af både omkring de havarerede, og det var nærmest et under, at der ikke skete mere. Efter hjemkomst til øen lørdag aften, spiste vi sammen med tyskerne. Det blev en rigtig hyggelig aften. Her mødte vi Tito igen, da han havde noget med tyskerne at gøre. Han kunne stadig ikke huske os. Han er 70, sød og rar, men med en dårlig hukommelse. Tyskerne tog afsted den følgende morgen, hvorefter vi havde øen for os selv. De sidste dage spiste vi morgenmad og aftensmad på øen. Efter morgenmaden roede vi enten til Venedig, Murano, Burano , Lidoen eller andre småøer. Hvis vi fandt vi nogle interessante steder, trak vi kajakkerne op på kajen, (lige som at parkere en cykel), og vandrede i kajaktøj rundt og legede turister, eller fandt et godt sted at spise. Det blev en helt fantastisk oplevelse, der trodser enhver beskrivelse. At ro alene rundt i lagunen til diverse øer, igennem diverse kanaler er simpelthen alle pengene værd og

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

DKF FREMTID

TEKST OG FOTO: LARS BO

hvem er vi

hvad gør vi

hvad vil vi Repræsentanter fra 11 klubber mødte i starten af februar frem til dialogmøde i Kolding. Her satte forbundet DKF's fremtid og strategi frem til 2020 til diskussion

En slags tilbagevendende fagfestival, hvor klubberne kan møde DKF, hinanden, dele erfaringer, lave netværk og samarbejder. Det var et af flere forslag, som repræsentanter fra Syd- og sønderjylland, Flensborg og Fyn bragte på bordet under dialogmødet i Kolding Kajakklub. Diskussionen gik livligt efter den indledende præsentation, hvor bestyrelsesmedlem Peter Unold gennemgik hovedkonklusionerne fra den online-undersøgelse om medlemmer og klubber, som DKF har fået lavet i samarbejde med konsulent Jan Gudnitz fra DIF. Undersøgelsen viser, at knap totredjedele af medlemmerne i klubberne under DKF er mænd, plus 50, der alene eller sammen med en ægtefælle primært ror i en klubbåd og foretrækker tur- eller havkajak. For dem, der foretrækker havkajak, er det ofte i en privatejet kajak. Medlemmerne ror primært småture, alene eller selvorganiseret. De er på vandet mellem 11-50 gange om året og ror sammenlagt under 500 kilometer. Generelt er medlemmerne tilfredse med deres klub, hvor de gerne hjælper med praktiske opgaver og deltager i sociale arrangementer. På tværs af discipliner vil medlemmerne gerne prøve andre bådtyper, blive bedre til at ro, blive bedre teknisk, ro hurtigere, lære mere og uddanne sig mere. På klubsiden vil halvdelen gerne starte nye aktiviteter op, mens en tredjedel gerne vil have samarbejde med andre klubber.

Fleksibelt EPP Under mødet i Kolding var det især tre emner, der optog deltagerne, uddannelse og EPP, nye aktiviteter og samarbejde/netværk mellem klubberne. På uddannelse og EPP efterlyste flere af deltagerne et mere fleksibelt uddannelsessystem, som i højere grad afspejlede behovet rundt i klubberne. Det nuværende EPP var efter fleres mening for ufleksibelt med dets opbygning på de enkelte bådtyper. Andre ønskede mere uddannelse målrettet unge ud over det nuværende ATK, aldersrelateret træningskoncept. Og til endnu yngre målgrupper. I Flensborg har man eksempelvis succes med hold målrettet børnefamilier og skilsmissefamilier – som det blandt andet er kendt fra svømning med mor-far-barn-hold.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Som at gå til fodboldkamp På aktiviteter var der generel enighed om, at det blev sværere og sværere at få medlemmerne til at deltage i løb og aktiviteter langt fra klubben og løb og aktiviteter, der strækker sig over længere tid, som eksempelvis Tour de Gudenå. Her slog flere til lyd for, at nye aktiviteter skulle foregå i og omkring klubben og have et tidsforløb, hvor man som til en fodboldkamp kan nå frem, deltage i aktiviteten, og nå tilbage i løbet af fire-fem timer. Det kunne også være aktiviteter, hvor man indgik samarbejde med andre udendørsforeninger, som løb og cykling. Et havneræs, som kombinerede løb, kajak og cykling eksempelvis. Diskussionen viste, at mange havde erfaringer og samarbejdsmuligheder at byde ind med. Derfor blev det foreslået at lave en slags tilbagevendende fagfestival, hvor klubberne i et regionalt forum kunne møde DKF og hinanden for at udveksle erfaringer og knytte netværk.

Klubber og medlemmer skal forme fremtiden DKF's fremtid og kommende strategi vil målrette sig efter medlemmernes og klubbernes ønsker og behov, fastslog Peter Unold. - Det er jer og klubberne, der er DKF. Derfor er det også jer, der skal forme fremtiden og strategien, sagde han. Herunder opfordrede han de fremmødte til at trække på forbundets sekretariat til alle de spørgsmål og problemstillinger, de måtte have. - Sekretariatet er til for jer, så I skal ikke tøve med at henvende jer. Medarbejderne vil hellere end gerne hjælpe jer, og kan de ikke selv svare på jeres spørgsmål, så finder de ud af, hvem der kan svare på spørgsmålet. Det første skridt mod den nye fremtid og den nye strategi bliver taget på Årsmødet i Brøndby 22. og 23. marts. Her vil Jan Gudnitz lægge op til debat med en detaljeret gennemgang af online-undersøgelsen. På temadagen 22. marts er DKF i øvrigt på forkant med ønsket fra Kolding om at udveksle erfaringer og netværke med andre. Det sker sidst på eftermidagen, hvor DKF's sekretariat lægger lokale til "Klubdating".

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

TEKST OG FOTO: LARS BO

DKF FREMTID

Peter Nyegaard Jensen er næstformand i DKF og en af arkitekterne bag undersøgelsen om DKF's strategi frem mod 2020. Magasinet Kano og Kajak har opfordret den mangeårige formand for Silkeborg Kajakklub til at kigge i krystalkuglen og komme med sit personlige bud på fremtiden for DKF Når du kigger i krystalkuglen, som DKF ser ud i dag. Hvor tror du, udviklingen bevæger sig hen? - Jeg tror den bevæger sig ad to spor. Jeg tror på, at vi kommer til at se meget mere elitær kajaksport i tv. Det andet spor, er breddesporet, som jeg tror, bliver ligeså stort med en mangfoldighed af aktiviteter. Jeg tror også, at den udvikling vi så småt er ved at se omkring superklubber, den vil brede sig. Det bliver klubber, som kommer til at favne alle former for aktiviteter.

Skal forbundet og klubberne rumme al den mangfoldighed? - Ja, saftsuseme mig. Overskriften for fremtiden skal være hele Danmarks Kano- og Kajakforbund. Vi skal gøre os lækre for alle tænkelige aktiviteter, som vi kan knytte til os. Personligt og som konkurrencemenneske vil jeg se det som et stort tab, hvis andre aktører render med aktiviteter, som bør høre hjemme i vores regi. Som det er nu, kan det godt irritere mig lidt, at eksempelvis de professionelle udbydere er rendt med en flig af det, som er vores kerneområde. Men når det nu er sket, så er det naturligvis vigtigt, at vi samarbejder med dem, så de bruger vores EPP-uddannelsessystem, og vi samtidig arbejder for at få roerne ind i vores klubber efterfølgende. Men vi skal også arbejde for, at fligen ikke bliver større hos de professionelle udbydere. Det ville irritere mig grænseløst, hvis de løber med mere, end tilfældet er i dag. Vi skal holde fast i, at vi er den store spiller, der sætter spillereglerne og derfor også er det hold, som spillerne naturligt vil være med på. »

PETERS KIG I

krystalkuglen »

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

Kan DKF styre den udvikling?

Er der for meget osteklokketankegang i dag?

- Ja, hvis vi beslutter os for at sætte os i førersædet. Vi skal ikke til at opfinde nye kajaktyper, men vi skal have fingeren på pulsen og holde et godt øje med, hvad der rykker. Og dét der rykker, skal fornemme, at det vil være rart at komme ind under DKF's paraply. Så uanset, om man er stand up paddler eller noget andet i fremtiden, så skal man synes det naturligt at blive en del af vores fællesskab. Det betyder også, at vi skal udvikle os organisatorisk, så vi hele tiden kan rumme fremtidens aktiviteter og favne det hele. Her er det også vigtigt, at vi får en fælles bevidshed og stategi for, at vi jo godt ved, at sporten er under forandring. At det ikke længere er nok at være en klub, hvor vi kun har 80 coastline're. Vi skal styrke hinanden i bevidstheden om, at vi skal rumme mere, for det kræver fremtiden af os. Så når vi skal bygge til, og det kommer vi til, så tænker vi og gør plads til de nye aktiviteter, der måtte komme. Det kan i den forbindelse også være, at vi skal kigge udenfor vores egen lille silo og søge partnerskab med andre foreninger for at løfte den opgave. Det kan være at snakke til en klub af frisvømmere eller en mountainbikeklub om at bygge sammen. Hvis vi tænker andre klubber ind, kan det jo godt være, at kommunen er mere villig til at give os den bedste placering på den nye havnefront. Vælger vi derimod at stå alene, så risikerer vi at få den ringeste placering.

- Ja, det synes jeg. Vi er nødt til at tænke ud af boksen for ikke at komme på bagkant af udviklingen. Jeg siger ikke, at vi står på en brændende platform, så langt fra, men vi har udfordringer, som vi må se i øjnene. Som det er i dag, har DKF massivt ejerskab på det, som hedder kano og kajak. Det ejerskab skal vi fastholde og udvikle. Men vi har problemer med at fastholde vores medlemmer i et livsforløb. Det skyldes, at vi er os selv nok, i stedet for at sætte os i medlemmernes sted. Når de kun kommer en gang om ugen eller to, så kan det skyldes, at de har andre interesser som løb, cykling og svømning. Derfor er vi nødt til at tænke sameksistens med andre idrætter. Det kan være, vi skal bo sammen, eller vi på anden måde skal samarbejde. Det kan også være, at vi selv skal rumme andre udendørsaktiviteter, som efterspørges. Det kræver kun, at vi ændrer vedtægterne, så der kommer til at stå kano og kajak samt andre beslægtede udendørsaktiviteter. På den måde kan vi holde på medlemmerne uden, at vi sender dem i armene på de andre, fordi vi går rundt i en osteklokke og tror, vi er os selv nok og har nok i kano og kajak.

At favne alle koster også penge, er der økonomi til det? - Det mener jeg, for det handler om at være på forkant. Ved vi allerede i dag, hvad der sker om 5 eller 10 år, så kan både DKF og klubberne tage højde for det i budgetterne. Da jeg kom til Silkeborg, var vi 80, i dag er vi 800. Det kan kun lade sig gøre, hvis man kigger ud i fremtiden og forudser en udvikling. Senest forudså vi også udviklingen på havkajak og var en af de første klubber, der tog havkajak ind over. For mig at se, handler det om at se fremtiden, før den kommer og agere ud fra det. I fremtiden ser jeg også individuelle medlemskaber af DKF. Der er mange derude, som ikke har lyst til at betale 1.500 kroner for et fuldt medlemskab i en klub. Der må kunne findes en måde, hvor vi kan organisere dem på. Det vil samtidig også give mere økonomi til DKF. Økonomi, der blandt andet kan bruges til nye aktiviteter.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

DKF har jo oplevet massiv medlemsfremgang og hjulpet mange nye klubber på vej? - Det er kun positivt, og som jeg har nævnt, mener jeg heller ikke, at vi står på en brændende platform. Fremgangen er for mig at se et udtryk for de trends, som er i sporten, senest med massiv tilgang indenfor havkajak. Derfor skal vi også passe på, at vi ikke sover i timen, men forstår at pleje dem og den udvikling, for så kan vi hurtigt miste dem igen til andre aktører. Min pointe er, at vi hele tiden skal være gode til at opfange de nye trends og skabe de rum, hvor de trives og udvikles. Vi skal være opmærksom på, at andre også følger med og ser muligheder i trends på vores naturlige område. En mountainbikeklub kunne jo måske godt se muligheder i at at tage havkajak ind, ligesom professionelle aktører hele tiden står på spring for at komme først og tage den store bid af kagen. Vi skal hele tiden sikre, at det er os, der er storebror i det her spil og os, der sætter dagsordenen.

Magasinet kano&kajak · nr. 2 · marts 2014

AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771

Jantex professional paddles

René Holten Poulsen Beta Large, 221 cm

er fremstillet af 100% carbon

Kim Wraa, Beta Large, 219 cm

af det bedste composit materiale på markedet i en nøje kontrolleret

Kasper Bleibach Alpha Large plus, 219,5 cm

højteknologisk produktion.

Emil Stær Gamma Large, 221,5 cm Lasse Nielsen Gamma Large plus, 215 cm

Rio Ny model

Casper Nielsen Beta Large plus, 215 cm Jimmy Bøjesen Beta Large, 218 cm Henriette Engel Hansen Gamma Medium, 214,5 cm

Foto: Jens Thybo

JaNtEx BEta RIO

JaNtEx Gamma RIO

Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god trækfase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.

Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer i 2012. Blandt mange andre: Lisa Carrington (NZ) OL & VM Guldvinder K1 200 m. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 215g

Areal: 740 cm2

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 228g

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

Areal: 720 cm2 NY StR.

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

SmaLL

LxB: 480x158 mm

Areal: 700 cm2

SmaLL

LxB: 480x158 mm

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

Areal: 680 cm2 NY StR.

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

BaBY

LxB: 470x155 mm

Vægt: 200g

Vægt: 190g

Areal: 740 cm2 Areal: 720 cm2 NY StR.

Vægt: 240g

Areal: 700 cm2 Areal: 680 cm2 NY StR.

Areal: 600 cm2

Dansprint apS

Tel.

+45 4469 8800

mail@dansprint.com

Strandmarksvej 27C

Mobil

+45 2011 8800

www.dansprint.com

DK-2650 Hvidovre

Fax

+45 4469 8880

indoor-outdoor