Magasinet_Kano_&_Kajak_no6 2011 by Dansk Kano og Kajak Forbund

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

NR. 6 · DECEMBER 2011

Overskæg giver aldrig op Den 65-årige Niels Jørgen "Overskæg" Bak slås for kapkanos overlevelse. S. 5

A N M E L DE L S E

K LU B

EVENTYR

Danmark rundt

Gudenaa

Nordøstgrønland

Magasinet Kano & Kajak har anmeldt Erik B. Jørgensens bog · s.12

Kano- og Kajakklubben Gudenaa støttede brysterne · s.20

Fire venner tog på ekspedition i Nordøstgrønland · s.40

Co4 Creative Agency

Nye kajakker

indhold

til fornuftige priser Danmark rundt – en boganmeldelse

Ror for den gode sag

Leder

Overskæg giver aldrig op

12 Danmark rundt – en boganmeldelse 16 Q-hvaffor-noget? 20 270 kajakkvinder støttede brysterne 24 Ror for den gode sag

Player

Arrow

Player er en ny kajak for roeren der ønsker fart og stabilitet.

Arrow er udkommet i en ny og lettere version, men stadig i den kendte gode kvalitet.

Kajakken er perfekt som overgangskajak fra tur- til kapkajak.

En god turkajak både til klubber og private.

Bredde: 47 cm. Længde: 520 cm. Vægt: 12 kg.

Vintertid er ergometertid

27 Det sker 28 At pagaje en tur i en kano 30 Havkajak som pædagogisk redskab i Frederikssund

Bredde: 51 cm. Længde: 520 cm. Vægt: 12 kg.

36 Vintertid er ergometertid

Pris ....................................................

12.999,-

Attack

Pris ....................................................

12.999,-

40 Fire venner tog på ekspedition i Grønland

Alt i udstyr, tilbehør

Ny turkajak med dejlig stabilitet og gode manøvreegenskaber. Perfekt klubkajak for begyndere eller større personer. Bredde: 60 cm. Længde: 520 cm. Vægt: 13 kg.

Pris ............

Havkajak som pædagogisk redskab

og kajakker

Åbningstider

12.999,-

Mandag-fredag .......................................................................09.00-17.00 Lørdag ......................................................................................10.00-14.00

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Datagraf A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljø mærkninger. Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Datagraf arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion, ved at hver medarbejder tænker og handler miljøbevidst. Se mere på www.datagraf.dk

Oplag 17.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 · mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

LEDER

PORTRÆT

Frivillighed og breddeidræt sat på dagsordenen Af: T ayo Lill Andreasen, bestyrelsesmedlem med ansvar for klubopstart og udvikling, facilitering og miljø I "Et Danmark, der står sammen", stiller den ny regering linsen skarpt på frivillighed og breddeidræt. Danmark har et unikt foreningssystem baseret på frivillige, der er drivkræfterne i breddeidræt og foreningslivet. DKF er ganske godt tilfredse med, at regeringen har rettet opmærksomheden på, at det frivillige arbejde skal have lettere vilkår, mindre bureaukrati og papirarbejde, så også de frivillige i DKF kan fokusere på det de brænder for, nemlig at ro kano og kajak. DKF sætter stor pris på, at det frivillige arbejde, som DKF's medlemsklubber i stor udstrækning drives af, får lettere vilkår til at udføre frivilligt arbejde. Det gavner både klubberne og deltagerne, der giver igen til samfundet med brede tilbud om motion, socialt samvær, ledelse og organisation. DKF ser frem til et konstruktivt samarbejde med regeringen til fælles gavn for, at flere deltager i kano- og kajaksport og motion og til gavn for folkesundheden.

Det falder godt i tråd med DKF og DIF's ambitiøse projekter med målrettede initiativer til implementering af projekter for at fremme, at flere kan komme på vandet bl.a. gennem opstart af nye klubber, ungdomsaktiviteter og 60+ projekter i klubberne i samarbejde med skoler og med Ældresagen. I DKF har vi stor erfaring med at skabe læring gennem sjov, leg og virke, som kvalificeret er baseret på et fælles europæiske uddannelsesstandard, EPP-systemet, der står for European Paddle Pas og har flere niveauer indlejret inkl. sikkerhedsmæssige foranstaltninger, så ulykker kan undgås. I DKF ser vi frem til, at også vores indsats og bestræbelser på at fremme fysisk og mental aktivitet og det frivillige arbejde understøttes af den nye regering med en bedre koordineret indsats og inddragelse af alle aktører. Vi ser gode perspektiver i, at regeringen har overført Folkeoplysningsloven til Kulturministeriet. Det åbner op for en politik i det frivillige idræts- og foreningsliv, der hænger bedre sammen, fordi det bliver muligt at tænke flere niveauer sammen.

Overskæg giver

aldrig OP

Stort UDSALG af tur- og kapkajakker

Kajakker til klubben eller privat Gør et kup - Spar mellem 25 og 50% Udsalget starter 24. oktober og omfatter kajakker fra: Plastex Struer Citius GBA Epic Zedtech

Tilbuddet gælder, så længe der er lager.

65-årige Niels Jørgen "Overskæg" Bak fra Kano & Kajakklubben Nord i Værløse elsker kapkano og vil slås for sportens overlevelse

Besøg en af vores butikker eller check vores hjemmeside www.kajak.dk Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev Tlf.: 4441 0048 Åbningstider: Mandag til fredag 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 8989 Åbningstider: Tirsdag til fredag 10 - 18, lørdag 10 - 14 Lukket søndag og mandag

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

TEKST: LARS BO FOTO: ANN KEROL OG LARS BO

Siden han som 14-årig første gang satte en paddel i vandet, trukket til sporten af klassekammerater, har Niels Jørgen levet sit halve liv på vandet og for sporten. Men inden historien om et langt liv i kanosporten kan begynde, bliver vi nødt til at fortælle historien om overskægget, for Niels Jørgen er bedst kendt i kanokredse under sit kælenavn "Overskæg". - I 1968 var jeg på valsen som tømrersvend i Skotland, England og Wales. Mens jeg var af sted, lod jeg skægget gro, men inden jeg kom hjem, ragede jeg underskægget af. Siden har jeg haft overskæg, og på en kanotur med drengene fra SBBU, begyndte de at kalde mig skæg. Siden begyndte klubkammeraterne i Nord at kalde mig overskæg, og så hang det bare ved og blev mit kaldenavn og logo. Nu hedder min båd også "Overskæg", smiler han.

. ..så hang det bare ved og blev mit kaldenavn og logo..."

På børnehjem

Get up, Stand up. Stand up for your right. Don't give up the fight. På en tåget november-søndag kræver det en smule fantasi at forestille sig reggaesangeren Bob Marley i en kapkano på Furesøen.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Men den kampgejst, som Marley udtrykker i sin sang og sine ord, kan den 65-årige ungdomstræner Niels Jørgen "Overskæg" Bak fra Kano & Kajakklubben Nord i Værløse sagtens bruge i sin daglige kamp for at få dansk kapkano ud af disen og mod lysere tider. - Når jeg er ude at ro, sker det indimellem, at jeg synger Bob Marleys sang. Det kan jo ikke nytte noget, at vi bliver ved med at komme med undskyldninger for, at det ikke kan lykkes. Vi må ikke opgive kampen, for det skal lykkes, siger han.

Niels Jørgen kom til verden på Frederiksberg i 1946 som søn af en enlig mor. På den tid var det ikke nemt at være eneforsørger, så hans mor blev nødt til at aflevere ham på børnehjem. - Det var hårdt for min mor, men hun havde det svært, for enlige mødre kom let i "bad standing" i andres øjne dengang, siger han. Efter spædbørnehjem kom han på børnehjem og i skole på Godthåbsvej. I skolen begyndte hans interesse for sport med volleyball, men det blev på vandet, han fik sin karriere og største oplevelser, da to af de andre børnehjemsbørn i 1960 lokkede ham med ud i Nybro. Her var de begyndt at ro kap under træner Alfred Jensen. - Det var de gamle både, de helt korte og brede og regattaer i både toer og ener. Det var sjovt, også fordi vi sluttede træningen med at gå på kro. De andre drenge var noget ældre, men de tog mig alligevel med på Nybro Kro. Så skulle vi spise biksemad og drikke bajere. Og en enkelt snaps. Bagefter skulle jeg så cykle hjem til Frederiksberg. Det var en hård, men sjov vej ind i sporten, siger Niels Jørgen. Roerne i Nybro var gode, men samme år lod Niels Jørgen sig alligevel lokke til Lyngby, som på det tidspunkt var Nordens bedste kanoklub. - Det skifte har jeg aldrig fortrudt. Der var et godt kanomiljø i Lyngby, hvor de gamle tog sig af de unge, og hvor vi nærmest levede i turbådene. Og som børnehjemsbarn var det et paradis at komme til. I kanoklubben var der et helt andet miljø, hvor de var opmærksomme og tog sig af en. Jeg fik en masse kammerater, og så fik vi roet en masse kilometer og jeg var med til mange stævner. Jeg tror vi var 20 kanoroere i Lyngby i alle årgange. Blandt mine trænere og mentorer var navne som John og Bugge, Erik Christensen, John >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

(Stabilo), Gerner Christiansen, Kaj Sylvan, Jeppesen familien, Aksel Duhn, og Thomas Gerlufsen, siger han.

Badeulykke Men inden karrieren for alvor kom i gang, var den ved at slutte for Niels Jørgen. I august 1963, hvor han var blevet 17 år gammel og stod foran at skulle påbegynde sin læretid som tømrer i Islev, var han sammen med nogle rokammerater på ferie i turbåde i lagunen ved Frederiksdal Fribad. - Her trænede vi og holdt ferie. Vi sprang også ud fra badebroen i en vifteform tre drenge ad gangen. Vi vidste godt, at vi skulle passe på venstresiden, men desværre kom jeg til at lave en "død tømrersvend". Jeg blev lammet i nedslaget og røg ned på bunden, hvor jeg fik vredet nakke- og ryghvirvler af led, siger han. Efter et stykke tid undrede kammeraterne sig over, at han ikke dukkede op til overfladen. To af dem, Margit og Hennig Vendel, svømmede så ned og hentede ham op. De følgende tre måneder var Niels Jørgen indlagt på hospitalet, før ham kom sig og fik sin fulde førlighed tilbage gennem genoptræning. - I den situation var de helt fantastiske i klubben i Lyngby. Klubben lavede et skema, så kammeraterne på skift kom og besøgte mig. Det var en opbakning, som jeg var meget taknemmelig for. Det hjalp mig tilbage, og året efter i maj, stillede jeg op i Suså-løbet

jeg ikke rigtigt kunne gøre mig gældende på kortbane. Når jeg snakker med mine unge roere i dag, så siger jeg også til dem, at jeg karrieremæssigt ikke har det store at skilte med. Så de skal ikke forvente at få medaljer og store placeringer med mig som træner. Men det er jo også først noget, der kommer senere i deres karriere, siger han. Det liv, der tiltrak Niels Jørgen udenfor vandet, var musikken. Han interesserede sig meget for jazzmusik, spillede selv trompet og var fast tilhører, når de store koryfæer gæstede jazztemplet Montmartre. - Så jeg kom i nogle miljøer, der ikke lige matchede seriøse kanoroere. Jeg var også meget sammen med mine venner Monrad og Rislund og andre musikglade. Vi var et fast slæng, der ofte kørte til koncerter, siger han. Musikinteressen førte ham også på musikhøjskole, hvor en af landets bedste trompetister, Knud Hovaldt, var lærer. Men heller ikke indenfor musikken blev det til nogen stor karriere. - Som i kano var jeg ikke seriøs nok. En dag sagde Knud Hovaldt til mig: Du har ikke øvet, gå hjem og øv dig. Det gjorde jeg ikke, og så blev jeg smidt ud. Men Knud Hovaldt havde jo ret. Den lære kan jeg så bruge i dag overfor mine unge roere. Man skal øve sig og træne for at blive god. Den er god nok, længere er den ikke, smiler Niels Jørgen.

Idoler

. ..Det var både og, for jeg var lidt af en hippie..." i enerkano. Set i bakspejlet var jeg heldig. Det år, hvor jeg havde min badeulykke, var der 10 ulykker af den slags i landet. Og jeg var den eneste, der fik den fulde førlighed tilbage. Det skyldes måske også, at jeg var i en god grundform gennem min træning, siger han. Om ulykken satte en prop i noget, der kunne være blevet, forbliver et åbent spørgsmål for Niels Jørgen. Men til den historie hører også, at han ikke var den mest seriøse idrætsudøver for sin tid. - Det var både og, for jeg var lidt af en hippie. Jeg var ikke den mest stabile, men jeg var med. Dengang havde man rækker, Begynder, C, B, og A, og så kæmpede man sig op gennem rækkerne, og jeg nåede da at være A-roer i fire-fem år, inden jeg sluttede som seriøs roer. Men jeg har aldrig lavet de store resultater. Jeg blev nummer to et par gange ved DM på 10.000 meter, mens

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Efter læretiden og valsen på de britiske øer, flyttede Niels Jørgen og hans kone Annette, som han havde mødt i 1970, til Nykøbing Falster et par år. Herefter gik turen til Farum, lokket af venner, og til Nord, som han har været medlem af siden 1975. - Området her er fantastisk . Gennem flere perioder har jeg været heldig at kunne ro til mit arbejde på Det Danske Filmstudie i Lyngby. De er helt specielt at opleve den opgående sol over Furesøen og Mølleåen i morgentågen, hvor man helt alene kæmper sig frem og tilbage over søen, siger han. Annette og Niels Jørgen bor i Farum øst i et rækkehus og har tre børn, to sønner på henholdsvis 33 og 39 år og en datter på 35 år. Begge sønner har en kapkano stående i klubben, men hen over årene er det mest blevet til mange familieture i turbåde. - Alle kan godt lide at tilbringe en weekend sammen i turbåd. Sidste år begyndte jeg så at bygge min egen turbåd helt fra skratch og er blevet færdig med den i år. En af mine sønner har også prøvet at ro fos, det har jeg også selv prøvet. Min kone Annette er desuden begyndt at ro havkajak. I forbindelse med foskanoer og fosroning fik jeg til min 50 års fødselsdag foræret en fostur i sverige. Jeg var afsted sammen med SSBU drengene Hviid, Morten, Pede, Lærlingen, Budhead og >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Lydmanden. Det er nogle seje gutter, der brænder for det. De er allesammen gedigne kaproere i kano samtidig med, at de kaster sig ud i de mest sindsyge fosser i Norge, Sverige og Canadas fantastiske natur, siger Niels Jørgen. Gennem årene er det blevet til mange stævner og mange højdepunkter for Niels Jørgen. - Når man har roet så mange år, som jeg har gjort, så får man en masse idoler, man ser op til, både i udlandet og herhjemme. Og jeg har været så heldig at ro med i mange løb, hvor mine idoler også har været med. Herhjemme var det jo især Arne Nielsson og Christian Frederiksen. Dem har jeg været heldig at møde til DM på 5.000 og 10.000 meter. Jeg var selvfølgelig med som sekundær roer. Men jeg har det sådan, at der også skal være nogle roere med, der skal lukke døren, så der ikke bliver gennemtræk på stadion. Det var så mig, og det havde jeg ikke noget imod. Jeg syntes, det var sjovt at være med, siger han. Som ungdomsroer har Niels Jørgen også haft den oplevelse at ro mod den senere verdensstjerne og OL-medaljevinder Tamás Wichmann fra Ungarn. I 1999 mødte han ham igen og snakkede en del med ham ved VM i maraton i ungarske Gyor. - Jeg stillede op i enerkano, og blandt 39 roere blev jeg nummer fire i min aldersklasse og sammenlagt nummer 15. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg deltog også ved World Cup Maraton på Bagsværd Sø i 1997, hvor jeg vandt min klasse 50+, og ved VM i England blev jeg nummer tre, siger han. På danske vande har Niels Jørgen gennemført Tour de Gudenå 14 gange. - Jeg deltog første gang i 1989, hvor jeg mødte den tidligere olympiske mester fra 1952, Finn Hauntoft. Vi kaldte ham allesammen for kanoguden, æret være hans minde. Finn Hauntoft har også været med som forpadler i min båd på en af mine fosture. Der var han 75 år, men stærk som en bjørn. Vi havde nogle fede oplevelser, og fos er i det hele taget med til at holde liv i kanosporten på den mest sublime måde, siger han.

Balancekunst I klubben er det også blevet til mange gode oplevelser som træner for ungdomsroere, på egen hånd og sammen med klubkammeraterne til stævner og træning. I sin Struer er Niels Jørgen nemlig i sit rette element. - Bådtypen er fascinerende i sig selv, for den er sindssygt svær at være god i hele tiden. Man skal hele tiden være opmærksom på at træne balance og teknik. Jo mere man kommer op i alderen, jo mere skal man faktisk træne for at føle, at man har det godt i båden. Men fascinationen af at komme tilbage i båden, have det godt i båden og have nogle gode ture er fantastisk. Men

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

. ..Selv den mindste tur er guld værd..."

der skal gøres en kraftig indsats. Man mister balancen en gang imellem med års mellemrum. Det har mange prøvet. Og det at komme tilbage og arbejde med sig selv for at komme ind i båden igen og få balancen igen og troen på at man kan få balancen igen, det er noget af en kamp. Det er også noget, man kan bruge over for de unge roere, at man kan have roet i mange år, og så alligevel indimellem skal starte fra skratch igen. Indenfor de sidste to år har jeg prøvet at miste balancen og skulle komme tilbage i båden igen, siger han. Ud over kapkano har Niels Jørgen også konkurreret i dragebåd, og i mange år løb han landevejene flade på halv- og helmaraton for den legendariske løbeklub Langgarverne i Hillerød. - Fra 1994 var jeg med i dragebådsgruppen i Nord, hvor vi var et blandet mandskab fra Furesøområdet med tre generationer af kanoroere og enkelte kajakfolk. Vi blev europamestre i Berlin samme år, hvor min kone Annette i øvrigt også deltog for Silkeborg i en mixbåd og gjorde det godt. Sidenhen vandt vi mange cupløb. Det var sjovt at være med til, men jeg gik ud af gruppen igen inden VM i England, hvor de blev nummer tre. Fra 1982 til 1992 var jeg med hos Langgarverne. Med sport har jeg det bedst med de lange distancer, så jeg har løbet 13 maratonløb og et hav af halvmaraton og crossbaneløb. Jeg har blandt andre løb været med i Berlin to gange og løbet Moskva Fredsmaraton. Det var en fantastisk periode i mit liv med mange kilometer på landevejen til og fra arbejde. I al beskenhed lyder min bedste tid på maraton på 3.04 og på halvmaraton 1.19, siger han. Trænergerningen i kano kom Niels Jørgen ind i for fire år siden. På en lidt sjov måde. - Jeg var på grundkursus og kom med på forbundets instruktørkursus på et afbud. Det var egentlig Carsten Scales, der skulle have undervist i enerkano, men i stedet blev det så mig, der som elev beyndte at undervise i kapkano. Så var jeg med på forbundets kurser rundt om i klubberne, og bagefter begyndte jeg at træne de unge i klubben sammen med de øvrige instruktører, som var veletableret i kajak. Træningen fungerer rigtig godt, for instruktørgruppen i Nord er rigtig god. Sidste år var jeg så på træner 1 kursus under Christian Grau. Det var meget inspirerende. I klubben kører kano sideløbende med kajak, så de unge kajakroere også får prøvet kapkano hos mig. På den måde fik jeg for et par

år siden bygget en lille gruppe på fire-fem roere op. Det har været en lidt svær fødsel, og samtidig har det også været svært at fastholde de unge, for i dag er der kun to tilbage. Jeg ved ikke rigtigt, om de andre har lyst til at fortsætte, nu må vi se, siger han.

Kapkano.dk At det kræver en stor indsats for at få de unge i kanoen, er Niels Jørgen dog helt klar over. Han står da heller ikke alene med projektet om at genrejse dansk kapkano. Så langtfra. - Samarbejdet på tværs af klubberne, som vi startede op sidste år i kapkano.dk, har været et stort skridt i den rigtige retning. Bag kapkano.dk står 361, Gladsaxe, Vallensbæk, Nybro, Esrum og SBBU og hvem der ellers må komme til. Vi mødes i de forskellige klubber og træner sammen ved træningssamlinger. Det er 361, der er primus motor i det sammen med Nybro. Det er hos de to klubber, vi oftest er samlet. Også fordi de to klubber har gjort et kæmpe arbejde for kanosporten gennem mange år. Nybro med Arne og Christian, men gennem årene har der været mange gode kanoroere i klubberne rundt om, siger han. Kapkano.dk er kanosportens vindue til omverdenen. Ud over træningssamlinger og kurser rundt om i klubberne, arrangerer kapkano.dk events for at gøre opmærksom på sig selv og sporten. - Med Lasse Foged, Kim, Pede, Carsten, Buller, Michael Norbohm, Bob, Bjarke, Flemming Sørensen, Casper Duun, Asbjørn, Helle Fanø og flere andre som nogle af de drivende kræfter var vi tidligere på året inde at ro i havnen ved Christiansborg for at vise omverdenen, at vi er til. Vi har også fået lov til at lave en

event på søerne i København, men i år kunne det ikke lade sig gøre på grund af vandpest. I stedet forsøger vi at gøre det til næste år, hvor vi også vil gentage turen til Christiansborg og også vise os frem i klubberne for at vise, at kanosporten lever og er på vej frem, siger han og tilføjer: - At kanosporten er begyndt på en ny æra skyldes også min gamle kanoven og evige rival i 361, den tidligere træner Jørgen Rasmussen kaldet J. R. Han fortjenere stor ros. For sporten er det især bemærkelsesværdigt, at flere og flere piger er begyndt at ro kano og stille op til DM og andre konkurrencer. - Vi har også fået en pige mere hos Nord, så pigerne er kommet på banen. Pigerne kan nemlig godt ro kano, ja faktisk er de vældigt gode, så det skulle ikke undre mig, hvis Danmarks næste internationale kanostjerner bliver piger. Vi havde det jo godt nok sådan med kano tidligere, at det var de stærke mænds lejr. Vi kunne spise jord uden at blive syge. Historien stammer fra en træningslejr for landsholdet i 1960'erne, hvor kajakroerne blev syge. Men de historier kan vi godt glemme. Dem gider tøserne ikke høre på længere, smiler han. En af de historier, som roerne til gengæld godt vil høre, er en læresætning, Niels Jørgen tog med fra sin gamle træner i løbeklubben. - Selv den mindste tur er guld værd. Uanset hvordan det går, er det vigtigste, at du kom afsted. Det er vigtigt for ens psyke fremover. På den måde bygger man stille og roligt tilliden op til, at ting kan lade sig gøre uanset lyst og humør, og bagefter er man lykkelig over, at man gjorde det.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

ANMELDELSE

TEKST:: ANDERS KRINTEL FOTO: ERIK B. JØRGENSEN

Danmark rundt i kajak

Erik B. Jørgensen – en boganmeldelse Erik B. Jørgensens bog giver lyst til at komme ud og nyde Danmark, både sommer og vinter

I isvinteren mellem 2009 og 2010 roede eventyreren Erik Bruun Jørgensen, som de fleste ved, Danmark rundt i havkajak. Dengang bragte vi her i bladet en artikel fra hans færd. Nu har Erik Jørgensen skrevet om sine oplevelser, og bogen "Danmark rundt i kajak" udkom den 4. november på Gyldendal. Først det "sure": Erik Jørgensen er ikke ligefrem en god skribent. Bogen er simpelthen ikke i orden rent sprogligt. Men Erik er selv klar over det, og lader det skinne igennem i slutningen af bogen, at han godt ved, at det ikke er her, hans spidskompetence ligger. Så det er vigtigt at gå til bogen med den viden og ikke have en forventning om en sprogperle i dansk litteratur. Når det så er sagt, så må jeg erkende, at jeg læste bogen med stor fornøjelse. Selve konstruktionen af bogen er rigtig god, og når man som læser giver sig hen til historien, gør skrivestilen og den lemfældige korrektur ikke så meget. For at bogen ikke bare bliver en lang løbende fortælling, laver Erik jævnligt nogle smarte afbræk i fortællingen. Han laver simpelthen afsnit, hvor han fortæller

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

om sit udstyr og hvilke overvejelser, der ligger til grund for valget af de enkelte ting han medbringer. Og det er vigtigt, for når man selv er friluftsmenneske, vil man meget gerne vide hvilket telt og hvilken sovepose osv. som var med på så krævende en tur. Andre gange består ekskurserne af Eriks tanker. F.eks. afsnittet om, hvordan han holder moralen under strabadserne. Undervejs får vi også nogle små læresætninger, der ofte er mere hyggelige end brugbare:

Læresætning nr. 6: Elektronik kan ikke lide saltvand. (s. 91)

Bemærkningen falder efter, at Erik har fået ødelagt en masse udstyr i selveste Jammerbugten. Erik er en god observatør, og han er oprigtigt begejstret for naturen. Dette kombineret med, at han på turen

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

>>>

← foto: René Schütze

konkurrence:

↑ foto: Geir Haukursson

Vind Erik Jørgensens bog "Danmark rundt i kajak" Redaktionen udlodder to eksemplarer af "Danmark rundt i kajak" til de to bedste idéer til vinteraktiviteter i kano- eller kajakklubben. Rigtig mange klubber går på vågeblus i løbet af vinteren og derfor håber vi på denne måde at kunne bringe nogle gode idéer frem til inspiration. Beskriv din/jeres idé og send den til redaktion@kano-kajak.dk senest 2. januar 2012. Vinderne og evt. andre udvalgte idéer vil blive bragt i næste nummer.

medbragte computer gør, at han fik rigtigt mange detaljer med, mens han stadig havde dem i frisk erindring — detaljer om fuglelivet, issituationen, om materiellet og alt muligt andet, der giver fortællingen fylde. Isvinteren forærer, helt gratis, forfatteren selve bogens spændingsopbygning. Han lagde ud ved Vidåslusen uden at vide, hvor meget isen skulle komme til at fylde på turen, og man bliver automatisk meget optaget af ismassernes udvikling. Han må gå på isen, kravle på den, vade i grødisen og i det hele taget er det her, den store kamp foregår: Heldigvis kan han til allersidst ro i en isfri bræmme hen til målet ved Grænsesten nr. 1 i bunden af Flensborg Fjord.

Erik piver næsten for lidt undervejs. Manden er tidligere jægersoldat og deltager på Siriuspatruljen, så han laver egentlig ikke et særlig stort nummer ud af, hvor vanvittigt krævende turen var. Han gør det bare, og det er godt som læser at minde sig selv om, hvordan det er at være våd udendørs i minus 20 grader. For det er garanteret, at der ikke er mange, der ville kunne gennemføre denne tur, og selve bedriften fortjener da også ekstremt meget ros. "Danmark rundt i kajak" er en udmærket bog til alle med interesse for friluftsliv og kano- og kajaklangture og den giver lyst til at komme ud og nyde Danmark, både sommer og vinter.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Danmark rundt i kajak Erik B. Jørgensen 229 sider Vejl. 299,95 kr.

" Jeg drømte en masse i disse dage. Desværre om grødis. Hvem gider drømme om at ro i grødis, for så at gentage det om dagen (s. 182) 14

fakta:

Gyldendal, 2011

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

KURSUS

TEKST: SANDRA MØRCK FOTO: DKF

-HVAFFORNOGET? Q-camp – smækfyldt med viden, sjov, inspiration og nye venskaber

Hvis du er en af de få, der endnu ikke har hørt om konceptet, så er Q-camp slet og ret en fed weekendsamling for kvindelige havkajakroere i alle aldre og på alle niveauer fra hele Danmark. Så hvis du har lyst til at bruge en weekend til at erfaringsudveksle og lære noget nyt, så er Q-camp lige dig. Du kan være med, uanset om du er med i en klub eller ej, om du kan rulle eller ej, om du bedst kan lide at ro lange ture, eller om du mere er til teknik-nørderi, tyk eller tynd, kort eller langt hår…

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Kort sagt: Alle er velkomne på Q-camp, og det kunne tydelig mærkes, så snart man kom ind på campingpladsen. I år blev campen arrangeret på hyggelige Fynshoved Campingplads, og vi kan vist allerede godt løfte sløret for, at det også bliver der næste år. Vi var i alt 5 Q'er af sted fra Kajakklubben Strømmen i Middelfart, og vi havde glædet os længe. Nogle stykker fra klubben havde været af sted før, og de havde fortalt meget entusiastisk, om hvad

de havde fået ud af at være med, så det skulle selvfølgelig prøves! Glem alt om 60'er hippi-agtig sidden i rundkreds! Sådan er det langt fra at være på Q-camp. Derimod var alle deltagere meget enige om, at læringsrummet bare er anderledes, når man "kun" er kvinder samlet på workshop. Q-campen er nemlig ikke et kursus, men flere forskellige workshops, så man skal

ikke til prøve i sine færdigheder. Hvilket er rigtig godt, da det tager presset fra indlæringen og gør, at man frit kan lege sig til det. I de forskellige workshops er der en eller to instruktører på hvert hold, og så er man ofte sammen to og to. Det gode ved at man arbejder sammen er, at man helt automatisk kommer til at erfaringsudveksle og lærer hinanden at kende. Hvis man eksempelvis gerne vil lære at rulle, men samtidigt er lidt vandskræk, så møder man en helt anden forståelse hos

en anden kvinde, end (der ofte vil være) hvis det er en mand, der står ved siden af kajakken. På Q-campen er der mere tålmodighed og tryghed til at lære i eget tempo, og så selvfølgelig masser af opmuntring til at forsætte med udfordringerne. For os er det noget af det allervigtigste, som Q-campen kan. Når man bliver mere tryg og får ro til at lære, så sker der lige pludselig en hel masse – vi har alle lært en masse nyt. Én tog

udforingen op mod vandskrækken, og kan nu lave flere forskellige redninger (blandt dem Dolly Parton) og har øvet rul med paddelfloat, andre har lært en masse nye og sjove styretag, andre har lært en masse nye rul og en anden har prøvet en masse roteknikker af med forskellige pagajtyper. Jo, man må virkelig sige, at vi er kommet hjem med en masse ny erfaring og kundskaber, men det er ikke det eneste, for oveni alt det andet, så har selvtilliden også virkelig fået et boost! >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

FAKTA Q-camp Hav Q-Camp Hav er en weekend for kvinder i havkajak. Formålet med Q-Campen er at skabe inspiration, motivation og mulighed for at udvikle kompetencer hos kvindelige havkajakroere og havkajakinstruktører. Campen så sit lys første gang i 2009, har 5-6 kompetente kvindelige instruktører og har siden 2010 været fuldt booket med plads til ca. 40 deltagere. Stedet er altid Fyn, mens den specifikke location har rykket rundt mellem forskellige campingpladser – både nord og syd. Der er både hygge, foredrag og workshop, hvor bl.a. temaer som rul, redninger, kajakballet, grej og skadesforebyggelse har været på programmet. Der er kun en Q-camp Hav om året og næste år løber den af staben på Fynshoved og er også åben for andre end DKF-medlemmer. Den er for kvinder, der brænder for havkajak og som gerne vil blive bedre. Læs mere på www.kano-kajak.dk eller kontakt udviklingskonsulent Dorthe Hansen hos DKF.

Som én sagde: "Jeg føler virkelig, at der er noget girlpower og "vil og kan selv", når jeg kommer kørende der, alene kvinde i min bil totalt pakket og med kajakken på taget". Jooo, der bliver virkelig kigget i trafikken, når folk ser, at bilen med kajakker på taget udelukkende har kvindelige passagerer. Det er bare en FED følelse. Når alt dette er sagt, så er det jo ikke bare campinghytterne, maden, de nye egenskaber og venskaber i både Nordjylland og København, der gør den årlige event helt uvurderligt. Det er i høj grad også de fantastiske instruktører, der er med. De er nogle af Danmarks dygtigste instruktører, og de giver virkelig meget inspiration, og noget at se op til. De gør det godt, både på vore workshops, foredrag om aftenen omkring kajak, grupperejser, gennemførte kajakkurser, styrke- og afspændingsteknikker og ikke mindst venlig imødekommenhed overfor os alle. Anni, Karen, Paulette, Vaida, Pernille og Janni: I er fantastiske, tak fordi I gør Q-camp til det, den er. Søndag morgen vågnede vi op og måtte erfare, at under vore slatne maveskind var en sixpack, og den var hårdt ramt. Faktisk var det ikke bare der, det kunne mærkes. Der var ømt mange steder flere dage efter, for ikke at glemme blå mærker de mest eventyrlige steder. Men det var jo fedt, for så har vi da gjort noget rigtigt. Vi er alle enige om, at det har været en kanon god weekend, med en masse kvinde-power, og hvor vi virkelig har kunnet drage fordel af andre kajak-Q’ers erfaringer. Nu glæder vi os allerede til næste år. Vi ses!

Q-Camp Fitness Q-camp Fitness er en weekend for kvinder i tur-/ kapkajak. Det er for motionskajakroere som gerne vil forbedre deres teknik, måske lære nye discipliner, få en bedre balance via leg og selvfølgelig ro en masse. Campen kørte for første gang her i 2011 med tre erfarne kvindelige instruktører og en lille men ambitiøs skare af kvinder. Stedet er Vindebyøre på Tåsinge (det sydfynske øhav) og der er plads til ca. 35 deltagere. Programmet indeholder både workshops som bl.a. teknik med filmning og prøvning af andre typer både men også noget helt andet så som Yoga. Derudover er der selvfølgelig social hygge og erfaringsudveksling. Der er kun en Q-camp Fitness om året og den ligger som regel i starten af sæsonen, så kvinderne kan gøre brug af alle de gode fif hele sæsonen. Q-Campen henvender sig til alle kvindelige kajakroere, der har ambitioner om at blive bedre og samtidig gerne vil skabe et netværk. Læs mere på www.kano-kajak.dk eller kontakt udviklingskonsulent Dorthe Hansen hos DKF.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

KLUB

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

270 kajakkvinder

støttede brysterne

Den 8. oktober roede 270 kajakkvinder knap 33.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne med kajakklubberne Nord, Gudenaa og Troense som arrangører

270 kajakkvinder så i år lyserødt, da de deltog i Danmarks største kajakkvindemotionsløb, Lyserød Lørdag, som DKF hvert år afholder i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og i år med kajakklubberne Nord, Gudenaa og Troense. Her kunne kajakkvinder fra hele landet tilmelde sig løbet – og det blev altså i år til 270 deltagere, der sammen roede i alt 32.656,62 kroner ind. Pengene gik ubeskåret til kræftens bekæmpelses landsækkende Støt Brysterne-kampagne. DKF og de ihærdige kvinders indsats blev også nævnt i en

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

crawler på TV3 under den store Brystgalla for Kræftens Bekæmpelses kampagne. I år er det tredje år i træk, at kajakkvinder støtter op om kampagnen, Lyserød Lørdag, og det første løb blev afviklet i Kajakklubben Nord efter stor indsats fra Anne Buch Hansen. Hun fik sammen med Ole Rinck fra klubben og DKF det første løb op at stå med 118 deltagere. Året efter blev arrangementet udbredt, og efter forespørgsel fra DKF bed Kajakklubben Troense og Kano- og Kajakklubben Gudenaa på krogen og hoppede på vognen med at arrangere Lyserøde Lørdage for kvinder. 54 kvinder på Gudenåen En af de klubber, der meldte sig under fanen for to år siden er Kano- og

Kajakklubben Gudenaa, der første år havde 32 tilmeldte kvinder og i år kunne melde 54 kvinder til start. Og den stigende interesse for løbet har mindst en god grund, siger klubbens tovholder på arrangementet, bestyrelsesmedlem Jeanett Nielsen. Og det er den gode sag, som de fleste kvinder gerne vil støtte. - Jeg gik ind i arbejdet, fordi jeg syntes, at der manglede et arrangement udelukkende for kvinder. For det er normalt svært at trække kvinderne af huse, når der er et stævne, og det er en skam. Men et løb kun for kvinder og som tjener et godt formål, var det, der skulle til for at få kvinderne ud af busken, siger Jeanett Nielsen, der det første år uddelte invitationen ved Tour de Gudenå.

Det var DKF, der tog kontakt til klubben for to år siden, fordi den ligger godt centralt placeret midt i Jylland. - Man manglede en klub i Jylland, der ville stå for arrangementet, for der er lang vej at køre for jyderne, når de skal deltage i et stævne på Sjælland. Det får især kvinderne, der ror kajak for motionens skyld, til at holde sig væk. Så vi forsøgte os sidste år med dette arrangement og henvendte os til alle klubber i Jylland, som vi også har gjort i år, hvor vi fik tilmeldinger fra ni jyske klubber, siger Jeanett Nielsen og fortsætter: - I Jylland har vi større afstande at køre, når vi skal deltage i et stævne hos hinanden, end det er tilfældet på Sjælland. Derfor skal der være en god sag som denne på plakaten for at få kvinderne med. Hvis

vi lavede et rent motionsløb, tror jeg ikke det trak så mange som nu, hvor vi ror for en sag. Motionskvinderne har det også med at mene, at de ikke er hurtige og dygtige nok til at deltage i de blandede stævner, siger hun.

Hyggelig dag Det blev da også en rigtig hyggelig dag på Gudenåen i år, hvor vejret var som det skulle være og det samme var humøret. Nogle kvinder havde klædt sig ud med lyserøde parykker og kvinderne kom i grupper sammen med deres holdkammerater fra deres hjemklubber. Kvindekajakløbet er et trimløb. Der er to ruter – den korte på otte kilometer og den lange på 16 kilometer. Efter løbet kunne >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

man hygge sig med boller, hjemmebag og sandwich i klublokalet og den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse havde et udstillingsbord i klublokalet, hvor man kunne købe Støt Brysterne-merchandise og snakke lidt med formanden for lokalafdelingen Ole Dallris. Selvom løbet var for kvinder, så var det ikke forbudt område for mændene i klubben, der også gerne ville bakke op om den gode sag og give en hånd med. Derfor var det mændene i klubben, der stod for salg af kager og kaffe og dem, der sørgede for sikkerheden i følgebådene – og i det hele taget de praktiske ting, der skal til for at få et stævne op at stå. DKF søger stadig efter nye ambassadører, der kan udbrede kendskabet til Danmarks eneste kajakkvindemotionsløb i sin klub. Vil man have mere information om arbejdet bag løbet, kan man henvende sig til udviklingskonsulent i DKF, Dorte Hansen. Som udgangspunkt er det eneste en ambassadør skal sørge for at samle 10 kvinder fra sin klub – men man er selvfølgelig velkommen til at hjælpe med mere, hvis man har mod på det.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

↑ Jeanett Nielsen

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

PORTRÆT

Ror for den GODE sag Ida Jessen fra Marselisborg Kajak Club deltog i år for første gang i kvindekajakløbet – Støt Brysterne – og hun tilmeldte sig løbet, fordi hun gerne ville støtte den gode sag

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Det var kombinationen af den gode sag, det sociale samvær og en dejlig motionstur på Gudenåen, der i år fik 57-årige Ida Jessen fra Marselisborg Kajak Club til at melde sig til kajakkvindemotionsløbet på Gudenåen, hvor hun sammen med 53 andre kajakkvinder roede penge ind til Støt Brysterne-kampagnen den 8. oktober. Og så lige hendes gode klubkammerat, Hanne Laursen, der altid er god til at samle en gruppe kvinder fra klubben, når der skal ske noget. - Så i år meldte jeg mig til Støt Brysterne-motionsløbet på opfordring fra Hanne Laursen. Vi er fire kvinder med fra klubben i år, og vi har gjort det til en rigtig hyggetur med fælles spisning og kørsel. Og så har vi lavet lidt sjov ud af det med at bære lyserøde parykker. For det er jo lyserød lørdag, siger Ida Jessen. Hun har roet i otte år og kalder sig selv for en meditationsroer. - Jeg ror for motionens skyld, men også for at finde min indre ro i en travl hverdag. Men jeg kan godt lide at deltage i et stævne som det her, hvis det tjener et godt formål, som nu at støtte brysterne, siger hun og tilføjer, at et godt formål også kan være socialt samvær, som hun finder i et arrangement som Tour de Gudenå. Som mange andre kvinder deltager hun ikke ved stævner for at blive set, hørt eller at komme først, men for hyggens og motionens skyld. - Derfor er et stævne som det her noget, som appellerer til mange kajakkvinder, fordi det foregår på deltagernes præmisser i et tempo, hvor vi alle kan følge med, vi hygger os med det og så tjener det et godt formål, siger hun. En ting, som især slog Ida Jessen, da hun roede på Gudenåen sammen med de andre >>> deltagere, var den form mange af kvinderne i 50+ alderen var i.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

DET SKER... – Aktivitetskalender

Vinterræs på Amager

Havneræs i Randers

→ 11. december → 15. januar → Kajakklubben Neptun

→ 8. januar → Kano og Kajakklubben Gudenaa Havneræs er for alle!

Amager Strandpark. Klasser: K1 dame/herre kap/tur, K2 dame/ herre/mix kap/tur. Én samlet havkajak klasse som ikke opdeles i K1/K2 og dame/ herre/mix. Bemærk, at en nummerholder er obligatorisk på alle deltagende både så tidstagere kan se nummer tydeligt ved passage over målstreg. K2 starter kl. 11.00, K1 starter kl. 11.05

DM i ergometer

Deltagere er unge og gamle, nye og erfarne roere. Alle deltagere, som nyder at ro om vinteren, fastholde træningsniveau og holde kontakt til medlemmerne i klubben. Vi kalder det et "ræs", for selvfølgelig gælder det om at komme først – i den gruppe man nu tilhører – og i forhold til dem, man måler sig med. Så der er altså både mulighed for at teste formen af i forhold til de bedste og/eller bare veninden fra ens egen klub! Deltagerantallet varierer fra gang til gang, der har været op til 120 deltagere til enkelte løb!

→ 14. januar → Rødovre Centrum

Anledningen kunne også være bare at have det sjovt... - Det var dejligt at se så mange kvinder i min aldersgruppe med power på. For mange af dem roede igennem. De var veltrimmede og i god form, og det var skønt at se, at så mange modne kvinder gør noget for at holde sig i form, fortæller hun. Ida Jessen kan godt lide at ro sammen med andre – både mænd og kvinder – men for at få hende med til et stævne, skal der mere end præstation til. - Jeg ville gerne være med i nogle flere motionsløb som det her, hvor der er en god anledning til at deltage. Anledningen kunne også være bare at have det sjovt, måske med ro-stafet eller noget andet socialt, siger hun. Og socialt samvær, masser af sjov samt det gode formål blev til fulde indfriet den 8. oktober, hvor hun var med til at ro penge ind til Kræftens Bekæmpelse – og det er ikke sidste gang Ida Jessen deltager i kajakkvindemotionsløbet på Gudenåen – hun er klar igen næste år.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

eadline:

Magasinets d

et er af Magasin Næste numm er m udkom Kano & Kajak . 12 1. februar 20 ateriale Deadline for m tionen er sendt til redak . 11. januar 2012 dtastning Deadline for in dresser er af modtagera . 20. januar 2012

Oskar W. Villemann fra Kajakklubben Neptun blev temmelig "grøn" ved klubbens mesterskab i polo i sommer. Det "grønne" opstod under leg med de andre polo-drenge i ventetiden mellem kampene.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

padle · ro · sejl e · GRØNL A NDSÅRe · kaja sejle · grøn kpagajer · pa landsåre · kaj akpagajer · pa andsåre · kaja dle · ro · sejle kpagajer · pad le · ro · sejle · G kajaAt kpagajer · pad R Ø N L A l e N · r o · s e jle · grønla padle · ro · se n d s å r e · j l k e a · j a g k r ø p n l en tur i en kano a n d s å r sejle · grøn e · kajakpagajer landsåre · KAJ · p a d A K P A GAJER · padle andsåre · kaja · ro · sejle kpagajer · PAD LE · ro · sejle · ajakpagajer · p grønland adle · ro · sejle · grønlandsåre adle · RO · sejle · · kajakpag grønlandsåre · kajakpagajer RØNLANDSÅR · padle · r e · kajakpagaj er · padle · ro · re · kajakpaga sejle · grøn jer · padle · ro · sejle · grønlan dsåre · kaj TEKST: ANDERS KRINTEL

PAGAJE – en sprogklumme

Vi har med tiden indført det at "ro" som en helgarderende fællesbetegnelse

←

måske under pres – ert fald er den hv i r le el n, kverdene erede. i kano- og kaja k udad orient menklaturen no ed m l ga er så geografis lk fo Den er dt go t og ande erne bloggere paddling, om især fordi mod an dette ord, m er tt ny be k engels l man vel "at padle". På ål derimod vi mmel ord som eget modersm ga rt dt vo go en På et k. ge ja en kano med kano og ka Lad os nu ta det man gør i r sig indenfor om ge r, ge væ si be r an de m ad e er noget stort set alt hv at det at padl de belæg for, fin e nn ku t pagaj, når historisk se man så med en r je ga pa en m udansk spørge: Ja, paddel. Politikens "N rsoner der vil r det faktisk af gå nok vittige pe r em de fr er så r r, he nd og smæld, Allerede t end lyde ikke lyde skæ hvor komisk de da … r ah de Tj al k? sk ja ra n ka ed en pagaj, t, men herf man sidder i si bare ikke orde top er noget m er ne t ug de br at Vi , . re vi t gør man at præcise gaj synes jeg, Ordbog", at de nne term for jak med en pa at benytte de ka te en i lg " va le n ad de an man benytter rm. Men at "p såfremt en og en kano, hvor i l noget uvant te ti r en re er t hø r de , selvom er noget, de der er tale om usk. At padle ed sprogligt sj m en ss ka i er etegnelse skal lægge ov rende fællesb n en helgarde da så m so ", . det "at ro en paddel og kanoroere. n har indført er kajakroere de vi ti – ed k m ja vi ka r at no og vi ro ion afgøre, Her er det så, roglige tradit alget. Vi ror ka sp dv n or de i de ag is la fr s alt kan klare her må man se orker vi trod der gør, at vi opadlere", og Den benævnel g selv for "kan l? si ve te ej of N ? er r" ld ka ten kajakroajakpagaje Sidstnævnte ed. Men en "k r. Ergo: Vi er en m le ed ad st kp af ja ka pe e det en burde godt slip at det kan de s holde at kald ro vel rettelig at det med at kan det sålede r, r fo lle s he od ej tr l g ti O e. er endda ". ikke at indfør roere. Og det termen "at ro ere eller kano re godkende dl ba pa nu lket, no os ka d r la på havkajakfo åre. Men ere og/elle al der skændes i en robåd med sk r r gø he r an Fo m t, d. de assiske, meget r dvæles ve anvendes om le om disse kl get, der lige bø ta no er r id de rt le at , id er im gaj l præcisere Det med åren åre", når de vi gætte på, at pa le ville jo nok en "grønlands og et N eb n. gr ne be t de noget burde erkajakver som har indfør sk pagaj da om til i grønlænd nd g la si r øn re gr ig hø gt m rne), er", so at en ri smalle "brædd sia og Filippine med Qajaq, og proget i Malay udtryk på linje (s k sk is nd aj la al M øn gr ig rejser jo er egentl kunne være et ner. Men det et fejl. Ordet her tager folk r noget der lig ha en M er j. nt moga ka pa de hedde en rdi de på gnelse for eski vel pagajer, fo ønlandsk bete r gr je ga en pa er s ug re br vo ske ordbog, og t mindste og så hedder nsk-grønland for vi ikke i de da or in hv , m i s om ve et ri foresk ørgsmål t fald uut", som det unægtelig sp dsåre". I hver tede "grønlan ukt hedde "Ang un sm kl t så e de r nn fo ku et e et i sted Forening for pagajerne? D lidt autenticit es hos Dansk er ed rk m g pa in og sn , lø en roglig jaksport det er da en sp af kano- og ka . lt holdes ude he e år t de det med at ro or – man skal ud at roget, ligesom skal – og bør sp i t fa dt an hævder, at go m r s fo vi t H al ". r le få t ej n orde ordet "s s. Ikke Rosport, inde g ja. De finde rligvis ramme no med sejl. O siden må natu ka på r en r he le ke el k an dte aluminihar en kaja Min sidste jl til de velken betyde at man se t og de t å as m , m no ler ka , der sæt med sejle i kajak el n 90-årige Carl . få et lille fikst er læse om de man kan f.eks m m en m nu k, te ar ds m si i e man i stor stil i Dan nde blad kunn s, og i hervære ka In a fr r oe umskan sejlkajakker. de sine egne ddel? som ung byge no med en pa padler i en ka r le el r ro og pagaj, kajak med en om at vi ror i Så må jeg bede Tak!

an i øvrigt en

nder m PS. Hvordan ve

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

grønlænder?

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Klub

TEKST: ANN KEROL FOTO: ANN KEROL OG PRIVAT

Kjeld Pedersen →

HAVKAJAK

som pædagogisk redskab i Frederikssund

Havkajak er mere end god motion og en fed sports- og fritidsaktivitet. I Frederikssund benytter man også undervisning i havkajak som et godt socialpædagogisk redskab overfor unge mennesker

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Ved kajakroning lærer man at mærke sin grænse, at disciplinere sig, man mærker hurtigt en konsekvens af sine handlinger og samtidig finder man ud af, at går det galt, er det ufarligt – og ikke mindst så lærer man at arbejde sammen med andre og at følges ad i en gruppe. Sådan lyder listen over nogle af de positive elementer set i en socialpædagogisk optik, der har dannet grundlaget for Frederikssund Maritime børne- og ungecenter, som blev stiftet for to år siden på initiativ af Kjeld Pedersen, der er SSP-konsulent i Frederikssund Kommune og formand for foreningen. Kjeld Pedersen har erfaringer med et tilsvarende initiativ i Fakse. Frederikssund Maritime børne- og ungecenter er stiftet som en forening, der består af kommunens fritidsklubber, Produktionsskolen, Gymnasiet, Handelsskolen, Specialskolen i Hanghøj, Kommunens familieafdeling, Ungdomsskolen og klubber samt SSP. Foreningens formål er at fremme børn og unges brug af og sejlads på fjordene ved at uddanne de unge i brugen af havkajak, windsurfing, meginjolle og en følgebåd. Windsurfing og havkajak er de to sejlmuligheder, som de unge for alvor har taget til sig. Havkajak er hurtigt blevet så populær en disciplin, at Gymnasiet og Specialskolen i Hanghøj har taget havkajak ind på skoleskemaet – og i år gik syv gymnasieelever til studentereksamen i havkajak i faget idræt. Specialskolen i Hanghøj har taget havkajak ind på skemaet under ledelse af den kendte havkajakroer, Bjørn Amundsen, som er lærer på Hanghøj. Skolen er et tilbud til unge fra 7. til 10. klasse og eleverne karakteriseres ved at have personlige, sociale

eller adfærdsmæssige problemer. Nogle af eleverne har blandt andet diagnoser som ADHD, som også betegnes som DAMP. Og Bjørn Amundsen benytter havkajak som et socialpædagogisk redskab i undervisningen – for som sagt har havkajak en god indvirkning på unge, der mangler lidt struktur, påpeger Kjeld Pedersen.

Fællesskab på vandet Da Frederikssund Maritime børne- og ungecenter blev stiftet for to år siden skete det med midler fra blandt andet TrygFonden, Friluftsrådet og lokale sponsorer. Hurtigt blev der indsamlet midler til at købe nogle enerhavkajakker, og i dag råder foreningen over 19 havkajakker i børne- unge modeller,

og der er planer om at købe fem toerhavkajakker til næste sæson. Bjørn Amundsen stod for oplæring af instruktører og Kjeld Pedersen har selv roet havkajak i mere end 25 år. I denne sæson har foreningen haft til huse bag Sejlklubben i Frederikssund Lystbådehavn og ved Vikinge Bo Pladsen. Herfra har Gymnasiet og Specialskolen i Hanghøj benyttet foreningens udstyr i deres idrætsundervisning, men det er også herfra, der afvikles et åbent sejltilbud hver onsdag eftermiddag i sommerhalvåret for alle unge, der har lyst til at komme og tage del i aktiviteterne. - Vores udgangspunkt var at skabe en god social platform, hvor unge på tværs af

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

>>>

uddannelser og social tilhørsforhold kunne få skabt et fællesskab med fjorden og sejlads som omdrejningspunkt. Desværre er det jo sådan, at børn og unge i dag ikke har det samme naturlige forhold til vandet, som børn, der boede ved hav og fjord, havde i gamle dage. Da var det naturligt, at børn færdedes frit ved vandet og også lærte at gøre det på en forsvarlig måde. Sådan er det ikke i dag, og det er en skam, siger Kjeld Pedersen.

Derfor har foreningen også netop meldt sig ind i Dansk Kano og Kajak Forbund. - Dels kan vi selv blive uddannet og godkendt som instruktører på niveau 3 gennem forbundet til næste sæson, men vores unge kan også få et godkendt stykke papir på, at de har modtaget undervisning hos os. Og det blåstempel kan de blandt andet bruge, hvis de vil melde sig ind i en etableret klub, siger Kjeld Pedersen. >>>

Medlem af DKF Udover det socialpædagogiske formål med projektet har foreningen også den funktion at lære børn og unge at færdes og sejle sikkert ved fjorden og havet, og samtidig genfinde glæden ved at udfolde sig på vandet. Et andet vigtigt formål med foreningen er derfor at være brobygger til de etablere sejl- og kajakklubber i området. - Når vi taler om havkajak, så har havkajakkroerne i mange år været en autonom gruppe, der ror for sig selv. Vi vil gerne være med til at fremme fødekæden til de etablerede klubber, ved at give de unge en god grunduddannelse, så de kan få lyst til at fortsætte i en klub og finde ind i et fællesskab med andre havkajakroere, forklarer Kjeld Pedersen.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

i vil gerne give de V unge en god grunduddannelse..."

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

indoor-outdoor

Viper 51 Viper 51 er den hurtigste turkajak på markedet. En utrolig god kajak at ro for dem som har roet en del, og ønsker en båd som skal bruges føret og fremmest til træning og konkurrence i turkajak. Viper 51 her arvet farten fra de super hurtige kapkajakker og stabiliteten og sødygtigheden fra langturskajakkerne.

Viper 55

Det åbne sejltilbud Et andet formål med initiativet er at skabe en god social platform, hvor unge på tværs af uddannelse og sociale netværk kan finde sammen under det man med en socialpædagogisk betegnelse kalder "fællestredje" – og det er her Kjeld Pedersen også kan benytte initiativet i sit arbejde som SSP-konsulent i Frederikssund Kommune. - Fællestredje er den socialpædagogiske betegnelse for det at finde noget fælles, hvor både unge, børn og voksne kan indgå i et fællesskab med andre, end dem de normalt møder i deres normale sociale netværk og uddannelsesinstitution. Vi kalder det også et inkluderende fællesskab. Når man mødes med andre unge i nye rammer, end dem man er vant til at færdes i, så får man nye venner, og der skabes der en helt ny konstruktion at være sammen på, forklarer han. I Frederikssund Maritime børne- og ungecenter mødes unge fra Produktionsskolen og Specialskolen eksempelvis med unge fra Gymnasiet og Handelsskolen. - Og når de først kommer ned i en havkajak, så er de ens, og de begynder at arbejde sammen på en helt ny måde og af helt andre årsager, end når det er det sociale netværk og uddannelsen, der styrer relationen.

Viper 55 er ny og fuldfører Nelos spekter af hurtige turkejakker. Dette er kajakken til dem der startede med Viper 60 eller lignende modeller, og som har balancefærdighederne og lysten til at hurtigere. Det er også båden til dem der ror Viper 51, og føler at lidt mere stabilitet er det der skal til for at forbedre præstationen.

Og det nye sammenhold afspejler sig positivt, når de eksempelvis møder hinanden i byen i weekenden. Her kan der godt opstå konflikter, når unge fra forskellige sociale grupperinger mødes, men kender de hinanden i

i kalder det også V et inkluderende fællesskab..." et "fællestredje", så løses konflikterne gerne via dialog og et klap på skulderen. For de kender jo hinanden, forklarer han. Nu er sæsonen slut for i år, men med det nye medlemskab af DKF bliver der nu skabt nye muligheder for kurser og aktiviteter for næste sæson – og så kommer der også styr og fokus på sikkerheden, fastslår Kjeld Pedersen.

Viper 60

Alle Viper modellerne leveres som standard med samme fodspark og sæde system som Nelo Vanquish konkurrence kajakker. Kan på bestilling leveres med traditionelt turbåds sæde samt vandtæt skot og Kajaksport luge på bagdækket.

Dansprint ApS Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Tel. Mobil Fax

+45 4469 8800 +45 2011 8800 +45 4469 8880

mail@dansprint.com www.dansprint.com

Viper 60 er kajakken som alle kan ro i under rolige forhold og hurtigt lære at ro under dårlige. Dette er kajakken som passer alle uanset højde og vægt. En hurtig og meget stabil kajak. Anbefales til begyndere og dem der ønsker en båd at udvikle sig.

Dansprint ApS supplier of Kayak/Canoe Ergometers to the 2008 Beijing Olympic Games

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Træning

TEKST: ADAM SPLIID OG ANDERS KRINTEL FOTO: DANSPRINT

Vintertid er

Ergometertid... Ergometer er god og effektiv træning i vinterhalvåret

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Når det bliver mørkere og koldere rykker mange kano- og kajakroere delvist indendørs. Rundt om i landet klubber står et utal at kajakromaskiner og skønt mange nok vil mene, at det er en lidt kedelig form for træning, holdt op imod træningen på vandet, så er det effektivt og en god måde at komme igennem en vinter i god form. I januar måned afholdes hvert år DM i ergometerroning og det er nu det skal være, hvis du vil nå med. Det originale og mest anerkendte kajakergometer på markedet er Dansprint. Dansprint afholder stævner i mange forskellige lande og det er ikke overraskende 2 danske kajakroere der er noteret for verdens 2 hurtigste tider på henholdsvis 200 meter (Kasper Bleibach 36.62 sek.) og Adam Spliid på 1000 meter (3.41.34 min.)

Redaktionen har fået verdensrekordholderen Adam Spliid til at give os sine 10 bedste råd til træningen på ergometer: 1. Fokuser på at holde en god teknik og forsøg at ro realistisk som på vandet. Ro derfor altid med spejle både fra siden og forfra (også gerne fra oven hvis muligt). Man kan virkelig bruge ergometeret til at udvikle og træne teknik – men man kan også risikere at få indarbejdet dårlige tekniske vaner. F.eks. ikke at sætte pagajen i vandet i realistisk vandhøjde. 2. Ro kortere intervaller end du ville gøre på vandet – f.eks. 2,5 min i stedet for 5 min. E1. Det er hårdere, at ro på ergometer end på vandet fordi balanceelementet udgår. Samtidigt kan det være sværere at fastholde en god teknik i længere tid. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Træningsprogrammer Dansprint tilbyder et gratis og meget gennemført træningstilbud på deres hjemmeside, www. dansprint.com. Her finder man detaljerede programmer for både motionister og eliteroere. Ole Torp fra Dansprint udformer programmerne til motionisterne, mens OL-sølvvinderen Kim Vraa Knudsen laver programmer til eliten. Man taster sin 2000-metertid ind og så fortæller systemet dig hvad du skal. Mangler du bare et program til det enkelte pas i ny og næ, er der også mange ideer på www.ropro.dk

3. Brug ergometerets muligheder for at måle og monitorere din træning. Notér watt og tider for dine træningspas så du kan følge din udvikling. Sæt watt- og tidsmål før træningen begynder. 4. Ro hellere med for lidt modstand end for meget – og sørg for at ro med samme modstand/kalibrering hver gang. 5. Juster ergometerets elastikker løbende så de passer til hastigheden – de skal være så løse så muligt, men ofte er man nødt til at stramme dem i højere hastigheder for at de kan følge med. Omvendt er det uhensigtsmæssigt for din teknik, hvis elastikkerne er for stramme. 6. Udnyt ergometerets for at blive filmet – fra siden, bag fra, for fra og fra oven. Især

det sidste kan være gavnligt, hvis du skal opnå en bedre forståelse af egen teknik. 7. Den hurtigste måde at ro en max 1000m på ergometer, er at ro jævnt hele vejen. Jeg roede altid tæt på 0-split. På den måde udnyttes ens kræfter bedst muligt, da nyttevirkningen falder i takt med at hastigheden stiger. 8. Til stævnerne kan det være svært at få varmet ordentligt op – det kan være en god idé at løbe på stedet for at få pulsen op inden konkurrencen. 9. Hør din yndlingsmusik når du ror. 10. Find nogle at ro sammen med – det gør det sjovere og lettere at klare de hårde ergometerpas.

↓ Kasper Bleibach

↑ ↓ Adam Spliid

DM i ergometer 2012 Afholdes i Rødovre Centrum 14. januar 2012. Tilmelding skal ske gennem din klub. Til et ergometerstævne bliver otte ergometre koblet sammen i ét computersystem. Roere og publikum kan således følge løbet på en storskærm.

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Eventyr

TEKST: LARS BO FOTO: GREENLAND 2011 EKSPEDITIONEN

Fire venner tog på ekspedition i

Grønland I juli pakkede fire venner tre års forarbejde i rejsetaskerne og satte kurs mod Mestervig i Nordøstgrønland for at gennemføre en månedlang ekspedition i havkajakker i den sydlige del af Grønlands nationalpark. Samtidig indsamlede de data til klimaforskning ved at dokumentere Waltershausen gletscheren.

>>>

← Christian, Simon, Bruno og Søren

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

- Det var bare så storslået og ubeskriveligt flot og imponerende. Bruno Kiilerich og Simon Børresen sidder i førstnævntes stue i villaen i Ulstrup lidt udenfor Bjerringbro og prøver sammen at finde ord for den oplevelse, de lige har haft sammen med to andre venner på en 34 dage og 800 kilometer lang havkajakekspedition i Nordøstgrønland. - Det var bare så storladent, så klart, så øde, så ensomt, så afstressende roligt. Det var et eventyr, og det eventyr, vi havde håbet på, siger Bruno Kiilerich. Normalt forbinder man ekspeditioner i Nordøstgrønland og i et af de mest øde områder på den nordlige halvkugle med garvede grønlandsfarere. Men ekspeditionens fire deltagere var nybegyndere ud i det arktiske. Ekspeditionen bestod af de to ingeniører Bruno og Simon, fra Ulstrup og Århus, reklamemanden Christian Johnsen fra København samt indehaveren af kursusog eventfirmaet Outdoorsports i Vejle, Søren Telling. Outdoorsports er fællesnævneren for de fire. Her er Bruno, Simon og Christian tilknyttet Sørens firma som havkajakinstruktører. - Vi havde ikke tidligere været på ekspeditioner sammen. Vores erfaring var fra ture i Danmark og Sverige, men eventyret trak i os alle, da en tidligere Sirius-mand, Per Bang, som jeg kendte, kastede idéen frem. Han havde været udstationeret i Nordøstgrønland i fire år og kender området. I forbindelse med sit arbejde fik han mulighed for at lægge depoter ud til brug senest i år 2011. Desværre gik det sådan, at Per måtte melde fra i februar af personlige årsager. I den situation havde det været lettere for os andre at aflyse turen og tage et helt andet sted hen i Grønland, leje nogle kajakker og ro rundt. Men nu havde vi forberedt turen gennem lang tid, og så valgte vi fire alligevel at tage afsted, siger Bruno Kiilerich.

Enestående chance De fire kunne dog trække på Pers erfaringer under de sidste forberedelser, og det blev der brug for. - Der er mange usikkerheder forbundet med sådan en ekspedition. Vi skulle nu til at finde ud af, hvordan vi kom derop, hvad

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

... så klart, så øde, så ensomt, så afstressende roligt..."

prisen på et fly var, hvad vi kunne forvente af naturen og mange andre spørgsmål. Derfor satte vi os ned og kiggede hinanden dybt i øjnene: Vil vi det her? Vi blev uden diskussion ret hurtigt enige om, at det var en enstående chance for at komme på ekspedition i Grønland. Det betød også,

at vi selv skulle tage noget mere ansvar på os. Der var mange uskrevne regler, som vi nu selv skulle til at finde ud af, hvordan vi skulle håndtere. Bare kendskabet til området havde vi jo intet af, ud over fra kort. Så det ville have været rart at have en med, som havde set det før. På den anden

side var det også sundt nok, at vi selv skulle tage det ansvar på os, siger Simon Børresen. Ud over de mange praktiske problemstillinger, diskuterede de fire deltagere også, hvordan de skulle agere og respektere hinanden undervejs. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Den vigtigste forudsætning er, at man vil eventyret..."

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Vi brugte mange timer på at slå smut i vandet og bare nyde naturen..."

- Vi måtte forholde os til, hvordan vi skulle tackle uenighed og samtidig have en god tur. Derfor lavede vi en "code of conduct". Det lyder så fint, men i bund og grund snakkkede vi om, at vi hver morgen skulle ville kigge hinanden i øjnene og finde ud af, hvordan hver enkelt havde det både fysisk, psykisk og relationsmæssigt. Vi var enige om, at ingen skulle gå og pakke surhed ned. Det var tilladt at snakke om alt, og ingen problemer var for små til at komme i plenum. Vi snakkede også om, hvad gjorde vi, hvis en faldt i vandet eller kom til skade. Eller, hvad der skulle til for, at vi trak splitten ud og afbrød turen. Kort sagt snakkede vi om alt, der kunne ske og lavede en plan for alle mulige scenarier, som vi kunne forestille os. Så på den måde var vi godt forberedt. Om det så var code of conduct, der gjorde det, men det eneste vi var uenige om undervejs, det var om politik, hvor vi mest diskuterede for diskussionslystens skyld, siger Simon Børresen.

Klimaelement med Selve ekspeditionen havde sit udgangspunkt fra Mestervig. Herfra skulle der roes gennem de arktiske fjordsystemer nordpå forbi Ella Ø, Blomsterbugten og op i Kejser Franz Josephs Fjord, hvor ekspeditionens nordligste mål,

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Waltershausen gletscheren skulle dokumenteres med GPS-koordinater og fotos til brug for klimaforskning, inden turen gik tilbage til udgangspunktet i Mestervig. Klimaelementet var ikke indbygget i de første planer for ekspeditionen, men kom til på grund af de fire deltageres i forvejen naturvidenskabelige interesse, og efter at Bruno havde været til et foredrag med klima- og polarforsker Sebastian Mernild fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico på sin arbejdsplads, Grundfos. - Efter foredraget gik jeg ned og stak ham hånden og sagde, at jeg skulle til Nordøstgrønland og om der var noget, jeg kunne hjælpe ham med, når vi fire alligevel var der. Efterfølgende mailede vi med hinanden og fandt frem til, at vi kunne opmåle gletscheren for ham. Det ville være dyrt for ham selv at komme til området og gøre det, så kunne vi det, ville han være taknemmelig. Som naturvidenskabeligt interesserede var det også spændende for os, men vi gjorde det klart på forhånd, at vi ikke gjorde det ud fra en politisk stillingtagen til global opvarmning eller afsmeltning. Vi ville gøre det af lyst og fordi, vi så kunne hjælpe nogle forskere, der kunne bruge vores data og sætte dem ind i en større sammenhæng, siger Bruno Kiilerich. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

Ingen isbjørne 19. juli oprandt så dagen, som de fire venner havde ventet på længe og forberedt sig på. Trods udfordringer med at få to rifler med ombord i Københavns Lufthavn, kom de smertefrit afsted til Grønland via Island. Kajakker og basis-lejrudstyr var sendt i forvejen, og de grundige forberedelser betalte sig tilbage med en ekspedition, som fulgte planen hjemmefra til punkt og prikke. - Vi havde ingen uheld undervejs, hverken med mennesker eller udstyr. De første tre uger var det tilmed fantastisk vejr med arktisk højsommer og sol døgnet rundt. Det betød temperaturer på mellem 10-20 plusgrader, og til middag kunne man sagtens ligge med bar mave i solen. På den sidste del af turen blev det så arktisk efterår med kraftigt temepraturfald, skyet og diset vejr og nattefrost. På den måde oplevede vi to årstider på turen, siger Simon Børresen. Hjemmefra var Wildlife en af de ubekendte faktorer, men riflerne kom aldrig i brug til selvforsvar mod isbjørne og agressive moskusokser. Dyrelivet og plantelivet er også sparsomt i Nordøstgrønland, men de fire venner fik alligevel set en del moskusokser, sæler, polarræve, sneharer og mange forskellige slags fugle. - Vi så fodspor efter isbjørne, og når man bor i et lille telt deroppe, vil man altså helst undgå at møde en på tæt hold. Men efter vi kom hjem og fik oplevelserne lidt på afstand, ville jeg da gerne have set en på behørig afstand, siger Bruno Kiilerich. Med eventyret som udgangspunkt var de fire på forhånd enige om, at ekspeditionen ikke skulle være en stroppetur. Der skulle være tid til en "morfar" efter frokost og til at nyde naturen og hinandens selskab. - Vi brugte mange timer på at slå smut i vandet og bare nyde naturen. Og om aftenen hyggede vi os med at læse Jørgen Rielhistorier højt. Det var helt fantastisk, siger Bruno Kiilerich, der uden tøven kan anbefale andre at ro i de fire venners kølvand. - Den vigtigste forudsætning er, at man vil eventyret, for det er eventyr, man møder i Grønland, siger han. Læs meget mere om ekspeditionen og de fire venners mange oplevelser på www.greenland2011.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

HOLDET BAG

magasinet

w w w.kanobyg.dk Nybrovej 370 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4588 3887

NYHED FRA SEABIRD DESIGNS

Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, to freelance journalister og en freelance grafiker.

ANDERS KRINTEL

LARS BO og ANN KEROL

KARIN FREDSØE

fra Vejle er den faglige redak-

De to freelance journalister Ann Kerol og Lars Bo skriver artikler

er magasinets layouter og

tør. Han er en kendt kano- og

og fotograferer til magasinet – det er også dem, du møder ude i

ansvarlig for magasinets fær-

kajak-entusiast og er ham, der

marken.

dige udseende. Hun har mange

har fingeren på pulsen indenfor

Sammen er de indehavere af kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted og Skive med speciale i tekst, foto og formidling.

års erfaring med opsætning

sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

Priser fra 9.900,- inkl pagaj, vest og overtræk

af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne. Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3. 50

SALT51 - kompromisløs hurtig turkajak SALT55 - effektiv og stabil til motionister SALT59 - sødygtig og stabil langturskajak

JULEGAVE TIL KAJAKFOLKET! Vi er i gavehumør og hele december giver vi derfor

15% på alt udstyr & 10% på alle kanoer & kajakker Naturligvis med mulighed for at bytte varen frem til 1/3 2012

Magasinet kano&kajak · nr. 6 · december 2011

AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771