Magasinet_Kano_&_Kajak_no4 2010 by Dansk Kano og Kajak Forbund

August 2010 · nr. 4

N O S S L E I ARNE N jr viljen til se

NY KLUB SPRUDLER AF LIV

er... »S est t E i

PECS« AS

har stadig

indhold Strandparken rundt i høj sø

Bidt af Island

Formanden har ordet

Strandparken rundt i høj sø

12 GPS kontra SpeedCoach 18 Ny klub på Lolland-Falster sprudler liv 26 Bidt af Island 34 Seaspecs solbriller 36 Arne har stadig viljen til sejr Køkken blev til Kajakbiksen

Bronze-drengene fra Moskva

46 Skyd et billede 54 Opvarmning 56 Køkken blev til Kajakbiksen 60 Bronze-drengene fra Moskva 62 Nakskov Fjord – en lise for sjælen 66 Holdet bag magasinet 67 Sådan får DU magasinet

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet Kano & Kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Annoncer Kim Sangild Tlf. 9670 1120 ks@mf.dk Tryk Mediehuset Mors 7900 Nykøbing Mors www.mf.dk Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

formanden har ordet

Så er det nu!

Ole Tikjøb Formand Dansk Kano og Kajak Forbund

I skrivende stund står der tre verdensmesterskaber og tre danske mesterskaber for døren. Ved Sprint VM, Kajakpolo VM og Maraton VM skal eliten måle sig med de bedste. Der er gode grunde til at tro på medaljer ved flere af disse mesterskaber. Det er derfor nu det sker, og elitedelen af vores sport skal vurdere, om 2010 er et godt år. Nationalt vil mange aktive over de næste uger få klarhed over, hvad de sportsligt har opnået i år. Alligevel er det 2011, der dominerer tankerne hos bestyrelses- og udvalgsmedlemmer. I disse dage går detailplanlægningen for 2011 i gang. Det er derfor nu, gode ideer skal præsenteres og feedback på spændende (og uinteressante) tilbud skal sendes af sted for at have den stør-

ste effekt. DKF’s bestyrelse arbejder for at udvikle hele spektret af kanoog kajakaktiviteter. Der må dog nødvendigvis prioriteres. En af de faktorer, der øger prioriteringen af et område, er gode ideer – og stærk opbakning fra klubber og frivillige. DKF understøttes af ansatte, men det store arbejde gøres af de mange frivillige. Brænder du for et område og har en ide, kan det derfor være din indsats, der gør en forskel. Bestyrelse og udvalg har mange ideer, flerårige planer er lagt på mange områder, men der er stadigvæk plads til dine tanker og ideer. Du kan her i bladet og på hjemmesiden finde numre og adresser, så du kan få fat i den rette person at dele dine ideer med.

proff-art.dk · 1820

Vi åbner ny butik i Greve læs mere på www.struerkajak.com

Åbningstilbud Køb en havkajak og få et gratis weekendkursus Ved køb af en glasfiber havkajak får du et gratis weekendkursus / EPP 2 med i købet (værdi kr. 1.995,-) Fx en North Shore Sea Kayak som er af høj kvalitet og med fortræffelige egenskaber.

Læs mere om de enkelte modeller på www.struerkajak.com

Tilbuddet er gældende t.o.m. 31. juli 2010 Industrivej 12 · DK-7600 Struer · Tlf. 97 85 11 37 · www.struerkajak.com

StruerKajak_Greve_165x110_TRYK.indd 1

18/06/10 11.52

Tekst: Lars Bo / Foto: Ann Kerol

n r e u k ndt i r a p d an

høj sø

De kæntrede roere tog nu vandgangen og de nærgående kameralinser med et smil – også i erkendelse af, at Amager Strandpark Rundt kan kræve sine kæntringer 5

artikel

Tekst: Lars Bo Foto: Ann Kerol

Mens eliteroerne boltrede sig som sæler i bølgerne, gik hver sjette af de andre deltagere under i den høje søgang, der prægede den sjette udgave af beach-maraton Amager Strandpark Rundt, der fandt sted sidst i juli. De 250 deltagere blev mødt af en »halv pelikan« lige i synet efter Le Mans starten fra stranden, og den halve pelikan blev næsten til en hel fugl i krydset fra lagunen og op mod molen på den anden side af øen. Her gik bølgerne højt, både på vandet og på molen, hvor familie, venner, klubkammerater og andre tilskuere piskede roerne frem over bølgerne med højlydte tilråb. Molen var også det perfekte spot for de mange, der havde medbragt kamera, og der blev ivrigt knipset løs – især måtte de uheldige roere ufrivilligt stå model til mange »pletskud« fra de ubarmhjertige linser. De kæntrede roere tog nu vandgangen og de nærgående kameralinser med et smil – også i erkendelse af, at Amager Strandpark Rundt kan kræve sine kæntringer – og flere blev da også hjulpet i kajakkerne igen, både af hjælpsomme venner på molen og fra hjælpebåden – og for godt 200 af deltagerne lykkedes det at krydse målstregen. For Sundby Kajakklub, der står bag stævnet, var det spektakulære kaos, der prægede løbet i krydset ved molen, en vigtig del af konceptet for Amager Strandpark Rundt. - Det er selvfølgelig ikke en kvalitet i sig selv med mange kæntringer. På den anden side vil vi gerne have lidt kaos i vores løb, uden at det kammer over. Og heldigvis var der ikke nogen af de kæntrede, der havde en dårlig oplevelse ude på vandet, sagde formand Ulla Stuart efter det dramatiske løb, der er Danmarks eneste løb med Le Mans start. 6

Heldigvis var der ikke nogen af de kæntrede, der havde en dårlig oplevelse ude på vandet, sagde formand Ulla Stuart efter det dramatiske løb, der er Danmarks eneste løb med Le Mans start

Tekst: Lars Bo / Foto: Ann Kerol

Ulla Stuart

Spansk forbillede Amager Strandpark Rundt blev til i kølvandet på åbningen af det kunstigt anlagte strandmiljø med lagune, ø og »hav«. Sundby Kajakklub mente, at omgivelserne var perfekte til at lavet et nyt og anderledes løb, og med Thor Nielsen som inspirator, blev løbet til efter spansk forbillede, nemlig Sella Canoe Marathon i Ribadesella i det nordlige Spanien. - Både Thor og nogle af klubbens roere havde prøvet at ro Sella Canoe Marathon, som med sine flere tusinde deltagere og samlet Le Mans start byder på rent kaos efter starten, hvor roerne slås med hinanden for at komme ned af floden. Lidt af det krydderi ville vi gerne have med i vores løb, fortæller Ulla Stuart. Med i løbet kom også det helt enkle koncept at blande tur og kap, bredde og elite, unge og ældre. - Hovedkonceptet er, at alle skal ro sammen og sammen få en oplevelse, siger Ulla Stuart. For også at tiltrække eliten, som endnu et krydderi på løbet, blev det besluttet at sætte pæne præmier på højkant til de bedste. - Fra starten ville vi have den ekstra dimension med, at løbet skulle være både attraktivt og værdifuldt for de bedste roere. Eliteroerne er nogle smukke atleter, der er utroligt dygtige til at håndtere deres kajakker. Selv om de normalt ror i fladt vand, kan de også håndtere deres kajakker i høj sø, så det er en nydelse at følge. Derfor valgte vi at præmiere de bedste. Så må resten nøjes med udfordringen, en sjov oplevelse og måske være heldig at vinde en af lodtrækningspræmierne, siger Ulla Stuart. Rekordstort deltagertal Fra starten slog konceptet an rundt om i klubberne, og år efter år har flere og flere valgt at tage udfordringen op på Amager, både på maratondistancen på 20 kilometer og Trim på 10 kilometer. I år satte løbet, der i øvrigt også har to strandoverbæringer, en ny deltagerrekord med 250 til start. Hurtigste herre i 2010-udgaven blev René Olsen fra Maribo Kajakklub. Hurtigste kvinde blev Jeanette Løvborg fra Silkeborg Kajakklub.

Fra starten ville vi have den ekstra dimension med, at løbet skulle være både attraktivt og værdifuldt for de bedste roere

spot

Lagune

bølger og badegæster For publikum har Amager Strandpark Rundt perfekte rammer. Fra strand og moler kan man følge roernes kamp i lagune og bølger, og mens de mest entusiastiske blandt publikum hepper helt tæt på, hygger andre sig med at bade i kølvandet fra bådene. Spektakulært bliver det især under de to strandoverbæringer, hvor roerne nærmest kan røre ved begejstringen fra strandkanten og de badende.

Kajakferie

Spar

Kajakferie på Malta

950,Introduktionstilbud

Kom rundt om Malta i kajak og oplev øen på en helt ny måde. I moderne og superstabile havkajakker stikker vi til søs med professionelle kajakguider. I ugens løb besøger vi bugter og grotter og kommer tæt på den imponerende natur. Turen byder ligeledes på de smukke byer Mosta og Mdina - og giver lejlighed for at udforske det lokale liv på egen hånd mellem kajakturene. Priser fra 7.949,- kr. inkl. fly, transfer, overnatning, udstyr, vinsmagning, flere måltider m.m. jævnfør program.

Læs dagsprogrammet på www.folkeferie.dk/kajaktur eller ring på 70 13 33 44

80x225_Annonce_Kano & Kajak magainet.indd 1

25/06/10 11 11.59

anmeldelse

GPS kontra Tekst og foto: Erik Mortensen (VKKC-NFKK)

Speed Coach GPS’er, i forskellige modeller, er blevet meget populære og det kan undre, eftersom vores sport foregår på vandet.

Der kan ikke herske tvivl om, at GPS’en er suveræn til cykling og løb, men at bruge den som træningsredskab til vandsport er helt uforståeligt, hvis formålet er at anskaffe sig et træningsredskab til optimering af fart, teknik, udholdenhed og kondition i kano-/kajaksporten. Undertegnede har brugt SpeedCoach i små 15 år og kunne ikke drømme og at ro uden. Da GPS’en kom frem, mente jeg at kunne se muligheder i den, men ikke umiddelbart problemet, hvilket jeg efterfølgende blev gjort opmærksom på af den meget kompetente kajakkonstruktør Bjørn Johannsen.

Senere fik jeg mulighed for at afprøve den, og det afgjorde entydigt tvivlsspørgsmålet. GPS’en måler afstand og fart over land – i en kajak over bunden, men den tager ikke højde for at vand som bekendt bevæger sig. SpeedCoach’en derimod måler farten gennem vandet. Mere herom senere. SpeedCoach’ens problem For at begynde med ulemperne har SpeedCoach’en et kedeligt problem, og det er den føler eller propel, der sidder under båden. Når båden skal ud og ind af huset, ikke mindst hvis der er »nysgerrige« der lige skal se »vidunde-

ret«. Kajakken skal op på siden for at komme ud eller ind. Jeg har mistet to følere på den bekostning i de 15 år. En tredje er forsvundet på vandet. Det var fordi jeg havde limet den på med dobbeltsidig tape, som fulgte med SpeedCoach’en. Da jeg passerede en lystfisker forsvandt føleren og målingen. Jeg har altid, bortset fra denne ene gang, brugt en speciel gummiagtig glat tape til at sætte den fast med og under det en lærredsagtig tape, som ikke er elastisk. Det fungerer fint. Bliver den bøjet, kan den rettes op 2-3 gange uden problemer. ››

Så til den helt afgørende problemstilling og det er strømmen i vandet. Vand bevæger sig, det er et problem for GPS’en og en udfordring for SpeedCoach’en

Rammer man en gren i vandet holder den også til det. Så ulemperne er til at leve med. Kommer der vand i SpeedCoachén, eksemelvis kondens i den kolde tid, kan bagstykket tages af og den lægges til tørre, så virker den fint igen. Et andet problem er, at softwaren til SpeedCoach XL og Golds kun findes til PC og ikke til Mac. Et problem, den deler med Polaruret. Efter forlydender skulle der være en tredjeparts leverandør som har lavet et program til Mac, men det kender jeg ikke. Der er jo heldigvis mulighed for at lægge Windows ind på en partition af Mac’en, kaldet Bootcamp.

sjovt, men ikke særligt relevant i forhold til træning. Ved løb er det dog vigtigt at sikre sig, ikke at løbe under træer eller lignende, hvor den ikke kan finde det optimale antal satellitter for at kunne fungerer korrekt. Et af de mest generende problemer for mig ved Forerunner’en i forbindelse med kajakroning er, at den står og svinger i fartmålingen – plus minus 0,5 km/t er mere reglen end undtagelsen. Det er ikke til at vide, om jeg ror f.eks. 10 eller 11 km/t og det er langt fra tilfredsstillende. For mig hænger det meget sammen med min motivation samt resultaterne i mine test at have en nøjagtig måling af hastigheden.

GPS’ens problem Jeg har en Garmin Forerunner 305 eller rettere sagt havde, for jeg har foræret den væk. Den fungerede fint ud fra dens forudsætninger. På et tidspunkt stod batteriet af og jeg sendte den ind til reparation og fik en ny tilbage. Det må siges at være fin service. Problemer med vandtæthed har jeg aldrig observeret. Softwaren der følger med, er virkelig fin. Den giver et godt overblik over træningsforløbet og den fås til både Mac og PC. En sjov detalje er, at turen kan lægges ind på Googles kort. Det er meget

Det er som bekendt svært at ro på en helt lige linje, derfor er det ikke uvæsentligt, at GPS’en har en for stor unøjagtighed i målingen. GPS’en har en unøjagtighed, som kan læses på Garmins hjemmeside. Unøjagtigheden beskrives på en radius af 15 meter, det bliver i praksis til 30 meter og eksperter taler om 60 meters unøjagtighed (hørt i en radioudsendelse på DR1 om navigationssystemer). Derfor vil du kunne »slingre« op til i hvert fald 30 meter uden den registrerer det. Vi kan måske håbe på en større nøjagtighed, når det Europæiske

system Galileo kommer. De har ihvertfald lovet mere end GPS kan holde. Det må tiden vise. Men det vil ikke hjælpe på det egentlige problem, nemlig vandets bevægelse. Personligt har jeg testet GPS’en sammen med SpeedCoach’en på flere måder, blandt andet over en 20 km strækning på stille vand. Da SpeedCoachén nåede de 20 km, stod GPS’en på 19.2 km. En opmåling af ruten på Google viste 19,8 km. En tredje unøjagtighed er, at den ikke kan tage højde for afstanden ved væsentlig bølgehøjde. På en strækning af 2,5 km langs kysten med en bølgehøjde på lidt over en halv meter, har jeg observeret en forskel på 200-300 meters afstand mod- og med bølgerne. Dette mere end én gang. Vand bevæger sig! Så til den helt afgørende problemstilling og det er strømmen i vandet. Vand bevæger sig, det er et problem for GPS’en og en udfordring for SpeedCoach’en. Tour de Gudenå bliver altid omtalt som værende på 120 km. Men det er den kun på et kort og ikke for os, der ror, for vi bliver »båret« af en slags »friløb«, der svarer til medstrømmen. Jeg har ikke undersøgt, hvad det betyder

for afstanden, men det er jo heller ikke væsentligt, fordi det i en konkurrence handler om lige betingelser for alle. Men i træningsammenhæng er det ikke ligegyldigt, om jeg ror modeller med strømmen for måleresultaterne. Jeg talte engang med en kajakroerer på strækningen fra Vordingborg til Fejøbroen. Jeg spurgte ham, om han havde prøvet at ro Tour de Gudenå. Det havde han ikke. Han havde regnet på det og var kommet frem til, at mange af dem han mente at kunne sammenligne sig med, holdt en gennemsnitsfart på 12 km/t. Det mente han ikke, han kunne holde over så lang en afstand. Det tror jeg heller ikke, at der er ret mange der kan. Men det gør vi »såkaldt almindelige roere« heller ikke. Vi bliver »båret« af strømmen. På Furesøen oplever vi ikke så meget strøm i vandet. Men strækningen fra Frederiksdal til Nord (Furesø Bad) er en tur jeg ofte ror og

der er for det meste omkring 200300 meter længere op end tilbage til Frederiksdal. Det til trods for, at jeg drejer ved et meget nøjagtigt punkt ved Kollekolle. 200 meter over 10 km er for mig ikke uvæsentligt. Det er en god del af det. jeg kæmper med for at forbedre mig i løbet af sommermånedernes træning. Fra Karrebæksminde til Kanalen ind til Næstved er der til tider en kraftig strøm, også på de bredeste strækninger. En SpeedCoach og 3 Forerunnere tog turen sammen. SpeedCoachén stod på 3,0 m/s hvilket er 10,8 km/t og GPSérne stod og svingede på 9.5 km/t. For den snedige kan det omregnes til vandets strømhastighed. Alle test er foretaget under svage vindforhold, dvs under 4 m/s, bortset fra langs kysten. SpeedCoach’en teknisk set SpeedCoach’en skal kalibreres, inden den tages i brug og det gøres bedst på en bane. På XL-modellen er der et program til kalibreringen, men det er ikke noget problem at

gøre det manuelt på de andre modeller. Man skal dog huske at tage det forbehold, at det skal være på stille vand og helst begge veje, mod og med vinden. Men det kan jo testes mere end en gang. Med hensyn til propellens placering, har jeg erfaring med, at den skal placeres under fodsparket. Kommer den længere frem, har den tilbøjelighed til at svinge i hastighedsmålingen. Den eneste unøjagtighed i målingen med SpeedCoach, jeg har iagttaget, var for nogle år siden, da Furesøen og omkringliggende søer var meget tilgroet af alger. Det var så kraftigt at man havde oplevelsen af at kunne gå på søen. Når jeg passerede ind i de værste plamager, steg farten kraftigt. Lidt alger i vandet, har ingen indvirkning på målingen. Tang og blade hænger sjældent i propellen, og sker det, falder det hurtigt af. Som nævnt tidligere er der kun software til SpeedCoach XL (XL 2 er med puls) og Gold-modellen.

Der er et godt overblik over træningsforløbet både i numerisk og i grafisk form. Softwaren kan sættes op så den passer til den enkeltes behov. Selv har jeg i mange år haft den røde model. Den kan ikke tilsluttes PC’en, men jeg har brugt den sammen med et Polar ur og lagt data ind på dens software. Det har virket fortrinligt. XL-modellen er selvsagt den bedste, men den er stor og virker lidt overdimensioneret til en kajak. En afgørende forskel er også, at man på SpeedCoach’en har mulighed for frekvensmåling (kadance), hvilket betyder, at man ikke behøver at sidde og bruge resurser på at tælle og regne om man nu ligger på 70 eller 90 tag i minuttet. Vil du vide mere om SpeedCoach’en, så klik ind på NielsenKellermans hjemmeside (amerikansk trods det dansk lydende navn) www.nkhome.com/rowingpaddling eller på Modest Sport (Concept2), som forhandler den i Danmark på www.c2shop.dk

Konklusion For de fleste går træning ud på at forbedre sig. For at kunne gøre det, må hver især finde ud af, hvad der er hans/hendes styrke og svaghed i forhold til kondition, udholdenhed, hastighed og roteknik. Det kræver nøjagtige test og målinger af dine præstationer på de enkelte områder, for at kunne finde ud af om din indsats fører til bedre eller dårligere resultater. Vi er jo alle forskellige og dermed må vi finde forskellig træningsplanlægning, afhængig af hvad vi har brug for. Vores forudsætninger er meget forskellige rent genetisk. Derfor har vi brug for individuel træning og nøjagtig måling. Skal man optimere roteknikken er det en stor fordel at kunne se nøjagtigt, hvilket resultat det giver, når man tester de enkelte teknikker. Hvor langt fremme er det optimalt at sætte pagajen i og hvor er det optimalt at tage den op af vandet. Hvad sker der når jeg bruger albueleddet mere eller mindre, hvor langt skal jeg trække skråt ud? Hvordan skal jeg rotere

og hvor meget? Stiger farten eller pulsen falder. Så hjælper det ikke, at farten står og svinger plus minus en halv km/t. Spørgsmålet er så om en unøjagtighed på 100, 200 eller 300 meter er væsentligt i en 10 km test, eller bare 10 meter på 1000 meter for en eliteroer til OL? Begge dele kan betyde forskellen på succes og fiasko. Derfor er GPS’en heller ikke nøjagtig nok til test og målinger i træningssammenhæng. Det er vigtigt at vide, hvor man står før en konkurrence. Bruger du en GPS og vil bruge den til hastigsmåling er det nødvendigt at omregne det viste resultat i forhold til strømforholdene. Er der modeller medstrøm (eller bølger) og hvor kraftig er den? Kan det lade sig gøre at foretage det regnestykke under roningen? Jeg tror det ikke. Endelig er det tankevækkende, at SpeedCoach’en er mest udbredt blandt »baglænsroerne«, i modsætning til kanoog kajakroere.

artikel

Ny klub p책 Lolland-falster sprudler af 18

LIV 19

Tekst: Ann Kerol Foto: Lars Bo og Ann Kerol

Den dag, da Kongeskibet lå i Havn ved LollandFalster i sommeren 2008, blev en festdag i mere end en forstand for de fem ildsjæle, brødrene Peer og Thomas Lundquist, Bjarne Michelsen, Jurek Jaroszczak og Leif Nielsen, der tog initiativ til at stifte Guldborgsund Kajak og Havkajak Klub i april 2007. For på selve dagen med det royale besøg fik de fem kajakentusiaster ved en borgmesterbeslutning tilsagn om, at de i Sundby kunne leje et areal ned til Guldborgsund af kommunen. Det blev fejret med kransekage og champagne i glassene. Forud for den tilladelse havde de fem ildsjæle nemlig lagt et stort stykke arbejde i at ansøge om leje af grunden og i at stifte den nye klub for kajakfolket ved Guldborgsund. Klubben har fået samme navn som en tidligere kajakklub i Guldborgsund havde. 20

Den gamle klub eksisterede fra 1935 til midt i 80’erne, og den nye klub har ikke kun overtaget navnet, men også logoet fra den første kajakklub – et logo, der siden er kommet på et klubflag sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og nye klubtrøjer, som klubben har fået lavet i år. - Da vi besluttede os for at stifte foreningen i april 2007, vidste vi ikke helt, hvad vi gik ind til, for det er et stort arbejde at etablere en klub helt fra bunden. Når klubben først er stiftet, så skal der findes et sted at være med klubhus og andre faciliteter. Det kræver faktisk en hel del og kan

slide selv den mest brændende ildsjæl op, forklarer Peer Lundquist, der dog stadig brænder for klubben. Klub uden klubhus Men tilbage til begyndelsen – den 2. april 2007, som var dagen for den stiftende generalforsamling af Guldborgsund Kajak og Havkajak Klub. Det første år af klubbens eksistens bestod den af en lille gruppe medlemmer, som primært var tidligere medlemmer af Nykøbing Falster Roklub, der efterhånden blev for lille til også at rumme et stigende antal medlemmer, der roede kajak. - Så med base hjemme hos Thomas Lundquist, der har et hus ned til Guldborgsund i Hasselø, stiftede vi den nye klub, og det var også her vi mødtes, når vi var sammen, fortæller Peer Lundquist. På det tidspunkt vidste gruppen, at der var velegnede arealer på dæmningen i Sundby, og de gik straks efter stiftelsen af klubben i gang med at ansøge kommunen om tilladelse til at leje et stykke af området. Men det skulle vise sig ikke at være »bare sådan lige« at ansøge om en lejetilladelse i det kommunale system, men det lykkedes efter megen tovtrækkeri og papirnusseri. Så

Derefter begyndte medlemstallet at vokse støt, og klubben har i dag 60 aktive medlemmer og 10 passive

under det royale besøg i sommeren 2008 kunne gruppen så lade champagneproppen ryge – for nu havde de et sted, de kunne kalde deres. Derefter begyndte medlemstallet at vokse støt, og klubben har i dag 60 aktive medlemmer og 10 passive. Det betød også at klubben kunne begynde at arrangere roskole allerede i efteråret 2008. Instruktørerne fandtes blandt kredsen af de fem ildsjæle, nemlig Leif Nielsen og Bjarne Michelsen. Kajakkerne var klubben så heldige, at de kunne låne af den lokale erhvervsskole – så roskolen kunne starte uden de store problemer. Nyt klubhus og kajakhus Nu havde klubben fået en plads, men stadig in21

tet klubhus eller andet end et grønt område med masser af ukrudt, men med den skønneste beliggenhed ned til Guldborgsund. - Den første tid stillede vi to containere op på pladsen, hvor vi kunne opbevare vores grej. Og det var nok til at vi kunne afvikle roskole fra pladsen. Men sammen med lejeaftalen af arealet fik vi for alvor noget at tænke på. For nu begyndte det, der skulle vise sig at være det største arbejde. Nemlig at skaffe alverdens tilladelser til at bygge på området. Her skulle tages højde for ting som eksempelvis p-plads og brandveje. Alt sammen ting, der ikke har noget at gøre med det at ro kajak, men som vi skulle sætte os ind i for at få tilladelse til at bygge det klubhus, som vi alle længtes efter at få, siger Peer Lundquist. Men tingene faldt i hak, og allerede i august 2008 begyndte klubbens medlemmer at bygge et kajakhus med plads til 50 kajakker. Siden kom der et klubhus til, en pavillon, som også er samlet via frivillig arbejdskraft fra medlemmerne. Og sådan er tingene blevet til skridt for skridt, for det er også blevet til en flydebro, hvorfra medlemmerne kan sætte kajakker i søen og vinterbade. For en lille gruppe er nemlig begyndt at bade om vinteren og ideen opstod faktisk, da de fem ildsjæle stadig holdt til hos Thomas Lundquist. 22

Men sammen med lejeaftalen af arealet fik vi for alvor noget at tænke på. For nu begyndte det, der skulle vise sig at være det største arbejde

- Vi havde længe talt om, at vi ville til at vinterbade. Og da vi begyndte at holde til ude hos Thomas, kunne vi jo ikke alle sammen komme i bad. Det blev så starten på, at vi begyndte at vinterbade. Og det har vi så holdt fast i, efter vi flyttede her til Guldborgsund, siger Peer Lundquist, og han peger samtidig på, at vinterbadning og kajakroning faktisk er en god kombination, for nu ved vi, hvor koldt og farligt det kan være at falde i vandet om vinteren, tilføjer han. Lige nu arbejder klubben på at få opført en sauna til klubbens vinterbadere. Penge skal der til Så på halvandet år er det lykkedes de fem ildsjæle at samle en stor gruppe kajak-folk i klub-

ben og ligeledes få klubhus, kajakhus og flydebro. Men det stopper ikke her, for der mangler stadig at blive bygget gode toilet- og badeforhold, som skal afløse det festivaltoilet, der er sat op. - Fremtiden skulle gerne bringe et stort klubhus med faciliteter som toilet, bad, motionsrum og alt, hvad der hører til. Vi er en klub, der satser på bredden, og vi har allerede fået et godt miks af kajak- og havkajakroere, kvinder og mænd. Vi er også en social klub, der satser på familier og har derfor også kajakker til børn, siger Peer Lundquist. Penge skal der jo til, hvis man skal bygge klubhus og købe udstyr til en nystiftet klub. Men heller ikke her har klubmedlemmerne ligget på den lade side. Udover kontingent fra medlemmerne har klubben optaget to lån hos DIF med DKF som mellemled. - Det er to rentefri lån, som vi har optaget udover midler fra lokale sponsorer, som vi gennem massiv markedsføring har gjort interesseret i klubben. Vi har måttet være kreative, og mange af de materialer, vi har benyttet, er genbrugsmaterialer, som vi har fået foræret, og så har medlemmerne selv stået for al det håndværksmæssige arbejde, der ikke kræver en autoriseret håndværker, siger Peer Lundquist. 23

Markedsføring og aktiviteter Klubmedlemmerne har også været kreative, når det gælder markedsføring af klubben for at hverve nye medlemmer, men også for at skaffe sponsorer. Blandt andet har klubben deltaget i Late Night arrangementer i byen, hvor de har været nok så kreative. - Vi lavede et stort kar fyldt op med vand og som lige havde plads til en kajak. Når man så sætter sig op i kajakken, får man en god fornemmelse af, hvad det vil sige at sidde i en kajak mens den flyder på vand. Og det kar har vi haft med til Late Night, hvilket vakte stor opmærksomhed, forklarer han. Derudover benytter klubbens medlemmer deres netværk, når de skal finde på aktiviteter. Blandt andet har klubben nu tre år i træk hjulpet den lokale Triatlon-klub ved DM-stævner, hvor kajakklubbens medlemmer i deres kajakker »passer på« svømmerne under konkurrencen. - Vi har også siden start lavet en masse sociale arrangementer som åbent hus med grill og Sankthans aftener, hvor medlemmer og folk udefra kan komme og nyde en aften hernede ved klubhuset, forklarer Peer Lundquist, der som den seneste aktivitet kan pege på et samarbejde med den lokale afdeling af Junior Chamber, hvor klub24

ben »solgte« dragebåde, som firmaer kunne dyste med hinanden i ved Guldborgssund Dragebådsregatta 2010 i august. - De forskellige aktiviteter, som vi deltager i og selv skaber, er noget af det, som skal til, for at få en klub op at stå. Derfor er det også vigtigt, at vi får engageret flere af klubbens medlemmer i aktiviteterne, så det ikke kun er den hårde kerne omkring bestyrelsen, der stiller op hver gang. For det er slidsomt at være ildsjæl, konstaterer Peer Lundquist, der selv havde taget et kursus i foreningsledelse, før han var med til at stifte Guldborgsund Kajak og Havkajak Klub. Derfor er klubbens bestyrelse også lige nu i gang med et kursus, hvor de lærer, hvordan man driver en bestyrelse. - På den måde får vi de rigtige redskaber til at drive klubben professionelt, og det er også vigtigt, at vi lærer, hvordan man udvikler en klub. For det skal der til, hvis man skal have en klub som denne til at køre godt, siger Peer Lundquist, og det er vigtigt at så mange medlemmer i klubben som muligt, involverer sig i aktiviteterne og det sociale liv i klubben, så det ikke kun er de samme »Tordenskjolds soldater«, der stiller op hver gang, tilføjer han.

å dp lbu dk i t en. ode e g ajakk r e l f k S e w. h a v ww

Havkajakken har fødselsdag - det fejrer vi med en række knald gode tilbud! Hydrosilk

seaBird Designs 2-delt GF

UV faktor 50 og med afkølende effekt

B4 II

sports t-sHirt paGaj Normal kr. 1.499,00

- ass. farver og størrelser. Normal kr. 299,00 NU KUN

149,-

NU KUN

999,-

thule

Til sikker transport af kajakken...

FlaDBøjler Model Hydro Glide 873 Normal kr. 1.199,00

fødselsdag

www.havkajakken.dk

Model Kayak Carrier 874

å dp lbu e ti en.dk d o e g ajakk fler k S e w. h a v ww

Normal kr. 949,00

Havkajakken har fødselsdag - det fejrer vi med en række knald gode tilbud! NU KUN

NU KUN

fødselsdag

899,Delta explorer

svømmevest

699,-

www.havkajakken.dk

YaK ravine

iNstrUKtørvest

God vest

Svømmevest

- med flere lommer fortil og stor lomme på ryggen til evt. drikkesystem. Normal kr. 899,00

- med mange gode detaljer. Udviklet i samarbejde med på ud den amerikanske tilb n.dk e e kystvagt. od e g ajakk Normal kr. f l e r k v e a S 1.399,00 w. h

NU KUN

999,-

- det fejrer vi med en række knald gode tilbud!

Havkajakken & Friluftsliv ApS - din garantiDesigns for en god handel… Hydrosilk seaBird 2-delt GF Havkajakken & Friluftsliv er Danmarks vel nok ældste forretning med speciale i havkajakker og udstyr hertil – Vi har op i mod 20 års erfaring.

sports t-sHirt paGaj

UV faktor 50 og II Havkajakken & Friluftsliv B4 ApS

kr. 95 44 33 med afkølende 19 A / 7000 Fredericia Normal Karetmagervej / Tlf. 75 1.499,00 effekt

Åbningstider: - ass. farver

seaBird Designs 2-delt GF

UV faktor 50 og med afkølende effekt

B4 II

sports t-sHirt paGaj Normal kr. 1.499,00

- ass. farver og størrelser. Normal kr. 299,00 NU KUN

149,-

NU KUN

999,-

thule

Til sikker transport af kajakken...

FlaDBøjler Model Hydro Glide 873 Normal kr. 1.199,00

Model Kayak Carrier 874 Normal kr. 949,00

Havkajakken har fødselsdag

599,-

Hydrosilk

Mandag: Lukket • Tirsdag: 10.00-17.30 • Onsdag: 10.00-17.30 og størrelser. Torsdag: • Fredag: 10:00-17:30 • Lørdag: 10.00-15.00 Normal 10:00-20:00 kr. 1. Søndag i hver måned åbent fra kl. 10:00-15:00 299,00

NU KUN

899,-

NU KUN

699,-

Delta explorer

YaK ravine

God vest

Svømmevest

- med flere lommer fortil og stor lomme på ryggen til evt. drikkesystem. Normal kr. 899,00

- med mange gode detaljer. Udviklet i samarbejde med den amerikanske kystvagt. Normal kr. 1.399,00

NU KUN

svømmevest

599,-

iNstrUKtørvest

999,-

Havkajakken & Friluftsliv ApS - din garanti for en god handel…

NU KUN

Havkajakken & Friluftsliv er Danmarks vel nok ældste forretning med speciale i havkajakker og udstyr hertil – Vi har op i mod 20 års erfaring.

Havkajakken & Friluftsliv ApS

Karetmagervej 19 A / 7000 Fredericia / Tlf. 75 95 44 33

artikel

D et handler nok også lidt om at rejse i vikingernes fodspor og på sin egen krop mærke lidt af historien og den barske natur, som de har overlevet i

Tekst: Lars Bo / Fotos: Privatfoto 28

Det barske, det uberørte, det rene. Peter Bo Larsen, formand for Kajakklubben Krogen i Helsingør, er blevet bidt af Island. Tre gange har han besøgt sagaøen i Atlanterhavet – og snart skal han af sted igen. - Jeg har altid været fascineret af Island og Færøerne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det har nok noget med det barske, det uberørte og det rene at gøre. Det handler nok også lidt om at rejse i vikingernes fodspor og på sin egen krop mærke lidt af historien og den barske natur, som de har overlevet i. Og så er Island heller ikke et sted, som mange tager til for at ro kajak, siger han. Sidst Peter Bo Larsen var på Island var i juni sidste år sammen med klubkammeraterne Ernst K. Jensen og Per Frost. Året forinden havde han første gang prøvet at ro kajak et par dage sammen med kæresten Hanne i vandet ud for Reykjavik. En temmelig kold og strabadserende oplevelse i frostkolde marts, men også en appetitvækker for mere eventyr over flere dage og helst i lidt lunere vejr. Hjemme i klubben viste Ernst og Per interesse for at komme med, og i Island takkede Peter Bo’s lokale kontakt, Magnús Sigurjónsson, ja til at arrangere en tredages tur for den danske trio sammen med roere fra den lokale kajakklub i Reykjavik.

Kajakker og drømme i bagagen Sidst i juni landede danskerne i Keflavik lufthavn, hvor Magnús samlede dem op. Herfra gik turen hjem til Magnús for at læsse det private grej af, videre til et supermarked for at handle proviant og så en times kørsel nordpå til en stenet strand i Breiðafjörður, en 50 kilometer bred og 125 kilometer lang bugt på øens vestside. Magnús havde medbragt låne-kajakker, og snart dukkede yderligere to biler med kajakker på taget op – og holdet var nu oppe på syv deltagere. Vejret viste sig fra sin venlige – og lune side, og holdet begav sig stille og roligt af sted på det første stræk på 18 kilometer. Med sig havde danskerne både fantasier og store forventninger om at ro ved siden af hvaler, spækhuggere og andre eventyragtige størrelser. Også fordi, Peter Bo og Hanne året før havde set en spækhugger i vandet omkring Reykjavik. - Det var en kæmpe oplevelse, siger han. Ernst havde et stort håb om at se halen på en hval, se »T-bonen« vinke, som han beskrev det, men selv om de tre danskere havde alle antenner ude og afsøgte horisonten med tændte radar-øjne, kom ingen haler eller hvaler til syne. - Vi så ingen hvaler eller spækhuggere på vores tur. Til gengæld så vi sæler og utallige fugle. Det var både edderfugle, søpapegøjer, terner og mamelukker, fortæller Peter Bo.

M ed sig havde danskerne både fantasier og store forventninger om at ro ved siden af hvaler, spækhuggere og andre eventyragtige størrelser

Ud over sæler og fugle – Ernst var i øvrigt nær roet ind i en meget stor sæl – så danskerne intet andet liv på den tre dage lange tur. Ikke en eneste jolle eller skib. Ind over land var der heller ikke meget at få øje på. Ingen træer stak op, ingen synlige marker.

Ind over land var der heller ikke meget at få øje på. Ingen træer stak op, ingen synlige marker

Fantastisk fauna og fugleliv - Det var meget underligt. På den anden side var det øde og storslået, siger Peter Bo. På land kunne danskerne dog se, at der på Island gror overraskende mange vilde blomster, og der er store grønne arealer med græs, som de islandske heste græsser på. Og store kolonier af fugle. På den første overnatningsplads en koloni af terner, der lå på æg og bestemt ikke havde lyst til at byde de uventede gæster på en kop Gevalia. I stedet gik de til angreb for at forsvare deres æg. - Vi blev udsat for hidsige luftangreb akkompagneret af gennemtrængende skrig, som fik min tinnitus til at ryge helt op i det røde felt. Derfor gik der heller ikke mange øjeblikke, før vi måtte fortrække og igen overlade området til de luftbårne styrker, fortæller Peter Bo.

Efter en overnatning et stykke væk fra ternerne, bød andendagens 36 kilometer på fredelig roning langs kysten. - Det var med en følelse af uafhængighed og frihed, for det eneste vi skulle koncentrere os om, var at suge indtryk til os, siger Peter Bo. For natten landede holdet på en helt sort strand. Vandet var fuldstændigt klart og stille, og ude i horisonten sås et kæmpe bjergmassiv. - Det var stort, betagende, flot og enkelt. Der var en ubeskrivelig ro over landskabet, som i virkeligheden er uretfærdig svær at beskrive, fortæller Peter Bo.

V inen fik snakken til at gå mere frit, i hvert fald så frit, som en islænding nu kan snakke

Rødvin og social samvær Under aftensmaden kom de tre danskere lidt tættere på deres islandske venner, da de bød på et glas medbragt rødvin fra en treliters karton. Vinen fik snakken til at gå mere frit, i hvert fald så frit, som en islænding nu kan snakke. - Jeg kan ikke påstå, at islændinge er det mest snakkesaglige folkefærd. Faktisk sagde islændingene ikke ret meget under turen, men trods alt en smule mere, da vi fik et glas rødvin. Derfor blev det også en rigtig hyggelig aften, siger Peter Bo. På den sidste dag så danskerne nok turens flotteste syn under indsejlingen til det sted i lagunen, hvor kajakkerne skulle trækkes 31

på land. En helt utrolig stor flok han-edderfugle, der lettede, og i fornem parade strøg hen over det blanke vand. - Det syn gav kuldegysninger. At se flere hundrede fugle med deres karakteristiske farver mod det øde, farveforladte landskab, var alene næsten hele turen værd. Selv med det fineste kamera, havde man ikke kunnet fastholde det indtryk, fortæller Peter Bo. Naturen viser tænder På det sidste stræk kom danskerne også helt tæt på den

kendsgerning, at naturen på Island også kan være andet end postkort. Flere steder var vandet så lavt, at holdet måtte vente, indtil tidevandet trinvis gav mobilitet til at komme videre. - Vi blev siddende i kajakkerne, for islændingene fortalte, at det kunne være livsfarligt at stå ud på grund af risiko for kviksand. Mange heste og får må hvert år lade livet på den konto, og vi fandt også hestetænder på de strande, som vi fik lejlighed til at strække ben på, siger Peter Bo. I det hele taget var islændingene meget forsigtige med deres danske venner, der blev passet godt på under hele turen. - Næsten for godt, men på den anden side kan det jo godt være farligt at ro kajak på Island. Så det var vel kun for vores eget bedste, siger Peter Bo. Danskerne kom i hvert fald helskindede i land – og efterfølgende fik Ernst faktisk set sin hval under et par dage som turister i Reykjavik. Sammen med Peter Bo var han på vandet med en udflugtsbåd og fik set vågehvaler. Danskerne fik også besøgt Thingvellir, hvor Nordens første demokrati efter sigende havde sin vugge. Og inden turen igen gik hjem til Danmark, nåede trioen også at besøge Gullfoss med dets bragende vandmasser, Geisyr med dens spektakulære eksplosioner op mod himlen og den blå lagune med dens varme, mineralholdige vand.

SKybrud - hvad gĂ¸r jeg? Kontakt Topdanmark Klik www.topdanmark.dk og find nĂŚrmeste butik, skriv til os eller ring:

70 13 7-9-13

anmeldelse

seaspecs sol bri l l er

Tekst og foto: Anders Krintel

Når vi ror, er det naturligt til tider at iføre sig et par solbriller. Solens reflekser i vandet gør det trættende for øjnene at være på vandet i kraftig sol. Amerikanske Seaspecs har udviklet en serie solbriller, der samler alle de egenskaber, man kan ønske sig som udøver af vandsport. Først og fremmest er det et krav i vandsport, at solbriller er polariserede. Polariseret glas sørger for at frasortere et stor og væsentlig del af 34

genskinnet fra vandets overflade. Dette giver en effekt af, at ellers brunligt åvand bliver nærmest sort, fordi der næsten ikke ser ud til at komme genskin fra det, samtidig oplever man meget tydeligt, at det bliver nemmere at »læse« vandet ved roning i bølger, fordi brillerne fjerner en stor del af lysflimmeret. Ud over polariseringen beskytter brillerne 100% mod ultraviolet stråling – UVA og UVB. (UVC og UVD bliver filtreret fra i atmosfæren)

Seaspecs er meget lette, og kan flyde, og forekommer rimeligt solide. Det sidste har jeg af gode grunde ikke lyst til at teste, men fornemmelsen er god nok. Enten kan man lide det futuristiske design, eller også kan man ikke. Jeg kan og er af den overbevisning, at designet i nogen grad udspringer af brillernes funktionalitet. Altså en formgivning der er endt, som den er, fordi brillerne skal kunne det de kan. Brillerne lægger sig tæt til hovedet, og det lidt brede buede glas giver et fint udsyn. Rammen omkring glassene har nogle små huller, der er med til at skabe en luftstrøm henover glassene for at modvirke at de dugger, og man registrerer faktisk ventilationen hen over øjenvipperne. Der findes kun en eneste form, men til gengæld i 7 varianter, med navne som »SunFire Specs« (dem på billederne), »Lightning Specs« og »Jet Specs«. (Modellen »Crystal Specs« har ikke polariseret glas) En af de måske lidt kontroversielle features er brillernes uelastiske og ikke aftagelige nakkerem. Den skal man ganske enkelt vænne sig til, men når man først har det, så er det en naturlig del af hele Seaspecs-konceptet. Den er meget nem at justeres med en hånd, og den sikrer, at brillerne bliver hvor de skal. Også selvom man ror kajak med hovedet nedad eller tager den igennem en fos. Jeg har for øvrigt et par RayBan-briller liggende på bunden at Århusbugten, så jeg er helt med på det med nakkestroppen.

Det problematiske ved at købe denne slags på nettet er, at man ikke kan prøve dem først, men på www.seaspecs.com er der masser af billeder hvor man kan danne sig et indtryk af hvordan Seaspecs gør sig på forskellige personer. Ellers er der jo heldigvis mulighed for at returnere varer købt over nettet. Og så er der jo en fragt man må leve med. I dette tilfælde hele 60 kr. Ellers forekommer balancen mellem prisen på 399 kr. og kvaliteten mig overraskende god.

FAKTA Fremstillet af støbt nylon Polariserede og 100% UV-beskyttende Kan flyde Kan fås med styrke Leveres med en mikrofiberpose Mere på www.seaspecs.dk og www.seaspecs.com

Tekst: Lars Bo / Foto: Ann Kerol

artikel

sejr l i t n e j l i v g i d a t s r a h e rn

Hvad er det, der gør, at vi lykkes som mennesker? Hvad er det, der gør, at vi nogle gange er markant bedre udgaver af os selv end andre gange? Hvordan bliver vi den bedste udgave af os selv?

- Det er stadig de spørgsmål, der interesserer mig, siger Arne Nielsson og byder på kaffe på terrassen hjemme i huset i Holte. Arne Nielsson, 48 år, 10 gange verdensmester og OL-sølvmedaljør i kano og nuværende foredragsholder, forfatter og coach, er netop kommet hjem efter en månedlang sommerferie i familiens sommerhus i Sydfrankrig Her har han skrevet de første sider til en opfølger til bestselleren »Viljen til sejr« fra 2003. Den nye bog bærer arbejdstitlen »Viljen til sejr 2.0« og er planlagt til at ramme boghandlerne til maj næste år. »Viljen til sejr« solgte i over 80.000 eksemplarer, og over 150.000 har hørt hans foredrag. Senest har Arne Nielsson modtaget den vigtigste pris for en foredragsholder og coach: Årets inspirator 2009 – kåret af publikum. Confex, der er Skandinaviens førende kursus- og konferencearrangør til erhvervslivet, kårer hvert år de bedste talere på baggrund af publikums evalueringer

af de mere end 300 forskellige kurser og konferencer, de afholder årligt alene i Danmark. Prisen som Årets inspirator gik altså til Arne Nielsson. Arne Nielsson var den ene af fem nominerede til prisen. De øvrige var kommunikationskonsulent KarenMarie Lillelund, coach Chris MacDonald, plejehjemsleder Thyra Frank og læge Peter Qvortrup Geisling Hvad betyder prisen som Årets inspirator for dig? - Det er den største erhvervsanerkendelse, jeg kan få. Som eliteidrætsudøver kommer man ind over en målstreg og får en medalje, hvis det er gået godt. Det er lidt sværere i erhvervslivet, som jeg er i nu. Her kommer man ikke øverst på præmieskamlen, hvis man har gjort det godt. I stedet har man den her pris, som gives på baggrund af publikums evalueringer fra de største konferencer i Danmark. Og da jeg har været med i det her game siden 1987, hvor jeg vandt mit første VM og holdt mit første foredrag, ved jeg, at den her pris er meget svær at få. Derfor blev jeg bare så stolt, da jeg fik den. Det var et kæmpe skulderklap.

S ådan noget gør, at jeg bliver enormt motiveret og tænker: Hold kæft, hvor fedt, at jeg kan gøre så stor en forskel i folks liv

Hvad kan du bruge prisen til? Jeg tror, at jeg har fået den, fordi jeg aldrig har hvilet på laurbærrene i alle de år, jeg har været foredragsholder og coach. Jeg prøver altid at dygtiggøre mig og prøver altid at få foredraget til at blive endnu bedre. Det er sådan en idræts-dyd. Det kan godt være, jeg blev verdensmester 10 gange, men man bliver kun verdensmester mere end een gang, hvis man bliver ved med at udfordre sig selv og bliver ved med at dygtiggøre sig selv. Ellers bliver man det kun een 38

gang. Prisen ser jeg som en anerkendelse for og motivation til at blive ved med at træne i at blive bedre. I forhold til mit arbejde tror jeg, prisen har en indirekte værdi. I det marked sidder der nogle mennesker og skal træffe beslutninger om, hvilken inspirator de skal have ud for at inspirere medarbejderne. Har man prisen som Årets inspirator, betyder det sikkert noget, hvis virksomheden står med to kandidater og tænker: Hvor gode er de. Men, det er kun noget jeg tror. Hvem bliver du selv inspireret af? - Det gør jeg af mine kolleger i branchen. Der er så mange dygtige foredragsholdere på det danske marked, som inspirerer mig. Og så inspirerer en stor del af mine tilhørere mig. De inspirerer mig på den måde, at jeg får den ene fantastiske mail efter den anden fra folk, der har været inde og høre mig, og som efterfølgende fortæller mig, hvad det har betydet for deres liv. Mens jeg var på ferie, fik jeg endnu en af disse fantastiske mails. Den var så sød, at jeg fik tårer i øjnene. Den var fra en dame, der skrev, at hun havde tabt 11,5 kilo, og det havde smittet af på hendes

mand og hendes ægteskab. Hun havde fået et langt sjovere liv. Sådan noget gør, at jeg bliver enormt motiveret og tænker: Hold kæft, hvor fedt, at jeg kan gøre så stor en forskel i folks liv. Hvordan fandt du ud af, at du skulle være foredragsholder og coach? Det er lidt en sjov historie. I virkeligheden ved et tilfælde og gennem kanoroningen og idrætspsykologen Lasse Zäll, der hjalp Christian (Frederiksen red.) og mig på det mentale plan i toer-kanoen tilbage i 1986-87. Dengang var idrætspsykologi, coaching og mental træning ikke så udbredt, men Lasse havde alligevel et firma ved siden af, hvor han underviste ledere og medarbejdere. Da Christian og jeg så blev verdensmestre allerede i 1987, spurgte Lasse, om vi ikke ville med ud på nogle virksomheder og fortælle vores historie. Der fandt jeg ud af, at det var sjovt, men Christian syntes ikke, det var noget for ham. Han fik ikke det kick ud af det, som jeg gjorde. Men for mig var det lige det, jeg brændte for. Det var det, jeg skulle med mit liv. Så blev jeg tilkoblet Lasse, først freelance fra 1987 til 1992. Ef-

ter OL-sølvet i Barcelona blev jeg ansat som en slags konsulent, der arbejdede med kultur og holdninger i virksomheder. Sideløbende begyndte jeg at udvikle mine egne koncepter, og jeg begyndte at coache en række idrætsudøvere og erhvervsledere i, hvad der virker, hvis man vil lykkes med det, man laver. I begyndelsen tog jeg for det meste udgangspunkt i mine egne erfaringer, men så læste jeg en bog, der hedder »7 gode vaner« af Steven Covey. Den bog inspirerede mig helt vildt. Den fik mig til at tænke helt anderledes på nogle ting, og lærte mig at få inspiration fra andre, der også arbejder med mental styrke. På den baggrund blev jeg inspireret til at arbejde videre med udvikling af egne koncepter og egne modeller. Jeg begyndte på det tidspunkt også at få sværere og sværere opgaver – specielt coach-opgaver. I starten var det meget idrætsfolk og erhvervsfolk, der ville blive bedre. Men så begyndte jeg også at få nogle henvendelser fra personer, der havde problemer. Det gjorde en stor forskel. For der er forskel på dem, der vil blive bedre og dygtiggøre sig og dem, 39

Jeg tror, at vi alle sammen har brug for nogen, der viser vejen, nogen der motiverer, nogen der skaber troen i os

der har et reelt problem som eksempelvis manglende selvværd, usikkerhed, krise i et parforhold, karrieremæssig stagnation eller tvangstanker. På det område havde jeg dog ikke nok viden, så jeg begyndte at interessere mig for den kognitive psykologi, og uddannede mig som kognitiv coach hos en professor i kognitiv psykologi. For jeg ville klædes bedre på. Både for at kunne hjælpe personer i krise, men også for at kunne sige, at det ikke var mig, de skulle have hjælp af. (Kognitiv betyder: At man arbejder med menneskets mentale evner og erkendelsesprocesser red.) Hvordan havde du det til dit første foredrag? - Jeg havde kriller i maven, som skulle jeg ud og konkurrere i kano til DM eller VM. Sådan har jeg det stadigvæk. Faktisk havde jeg mere kriller i maven til et DM, for til et VM var jeg udtaget, mens jeg til DM var favoritten i en lang årrække. Jeg skulle bare gå ud og gøre det godt til DM. Nogle gange op til DM kunne jeg ligge søvnløs en helt nat, fordi jeg var nervøs for, at en af de nye unge havde en drømmedag og slog mig. Det havde været total katastrofe. Det blev også hårdt til sidst ved VM, for når man var verdensmester, forventede alle, at man vandt igen. Men det første år til VM var forventningerne begrænsede, for vi havde ikke de store traditioner om at tage medaljer. Det var som at holde fri, vi skulle bare ud at ro stærkt, 40

så der glædede man sig mere til det. Jeg lærte, at det var den følelse, jeg skulle holde fast i for at præstere. Holde fast i glæden frem for frygten. Glæder man sig til noget, eller frygter man noget. Det gør en kæmpe forskel for en præstation. Mærkede du umiddelbart på dig selv, at du var en god foredragsholder? - Ja, jeg fik god feedback allerede fra starten. Jeg fik at vide, at jeg var en god fortæller, der var god til at skabe billeder hos folk – og sådan er det stadig. Jeg er god til at skabe motivation, når jeg laver mine foredrag. Jeg starter ofte med at fortælle, at jeg var for lille til at ro kano. Hvis man kigger på roere i dag, så er de jo markant større, end jeg er. En normal kanoroer vejer fra 85 kilo og op til 100 kilo, og så kom jeg og vejede 60 kilo på en god dag og blev verdensmester. Det var i virkeligheden naturstridigt. Jeg tror, at vi alle sammen har brug for nogen, der viser vejen, nogen der motiverer, nogen der skaber troen i os. Og det tror jeg, at jeg formår at gøre. Men for at jeg kan gå ind og gøre en forskel, skal modtageren selv være motiveret. Hvor meget kano-historie er der tilbage i dit arbejde i dag? - Kano har dannet base for, at jeg kan lave det, jeg laver i dag. Det gav jo taletid, at jeg blev verdens-

mester. Ikke bare een gang, men 10 gange. Det gav også taletid, at jeg deltog ved tre OL og tilmed vandt en medalje. Så tænkte folk, at han må da kunne et eller andet – det gav taletid. Når jeg så stadigvæk får taletid, skyldes det, at jeg nu hjælper andre mennesker med at få succes. Mine teknikker virker, tingene lykkes og det kognitive har også videnskabeligt bevist en effekt, men det kendte jeg ikke til, da jeg startede. Siden har jeg blandet det bedste af det kognitive med det, jeg selv ved virker, og fortæller det så på en let og forståelig måde. Det tror jeg gør forskellen. Rigtig meget kan fortælles kompliceret, men så giver det bare ingen værdi. Du har udgivet tre bøger og er lige nu ved at skrive på den fjerde. Hvordan blev du forfatter? - Jeg har lavet fire foredrag, men det foredrag, der hele tiden har været basen, og som jeg har holdt fleste gange, er »Viljen til sejr«. Mange tilhørere til det foredrag har siden starten spurgt mig om, hvorfor jeg ikke skrev en bog om det, jeg sagde i mit foredrag. Den opfordring tog jeg til sidst op. Men jeg har aldrig været god til at skrive, så da jeg blev færdig med bo42

gen og afleverede den til et forlag, fik jeg at vide, at den var så dårlig, at den ikke kunne udgives. Det slog mig fuldstændigt ud, for jeg syntes selv, den var vildt god. Jeg syntes også, ideen var god, så for at få den udgivet, måtte jeg bare finde en person, der kunne skrive den for mig. Det blev en journalist på Berlingske Tidende, som jeg kendte, fordi han havde skrevet en masse artikler om mig, som jeg syntes var godt skrevet. Sammen skrev vi »Viljen til sejr«, men med hans skrivestil. Bogen blev en kæmpe succes. Den solgte over 80.000 eksemplarer, fordi den gav læseren helt vildt meget. Jeg møder stadigvæk folk, der siger, at de bruger bogen som natlæsning og opslagsbog. I de situationer tænker jeg, hold da op, kan jeg virkelig gøre så stor en forskel for folk. Alligevel havde jeg ikke lyst til at skrive flere bøger, for jeg syntes simpelthen, det var for hårdt at skrive »Viljen til sejr«. Det tog faktisk to år at skrive den. Men så gik der fire år, og to kvinder kom på besøg. De ville gerne låne nogle af modellerne fra »Viljen til sejr« til en pjece, som de ville skrive om teenager-fasen. Jeg opfordrede dem i stedet til at skrive en bog,

Men jeg har aldrig været god til at skrive, så da jeg blev færdig med bogen og afleverede den til et forlag, fik jeg at vide, at den var så dårlig, at den ikke kunne udgives...

men det kunne de ikke overskue. I stedet fik de lokket mig til at være med, og sammen skrev vi bogen »Teenagere skal coaches, ikke opdrages«. Den blev også en kæmpe succes og solgte vildt meget for sådan en type bog at være. Den seneste bog, »Viljen sidder i hjertet«, skrev jeg, da min kone Dorthe og jeg var gået fra hinanden. Vi er i dag fundet sammen igen, men jeg skrev bogen, mens vi var fra hinanden, hvor jeg befandt mig midt i mit livs allerstørste krise.

Bogen skrev jeg af to grunde. Den ene grund var, at rigtigt mange mænd ikke taler om kriser og om, hvor hårdt livet kan være ved dem. Den anden grund var, at jeg simpelthen ikke kunne forstå, at jeg kunne blive så ked af det, når jeg var »verdensmester«. Jeg skrev den også ud fra den overbevisning, at den kunne hjælpe andre kriseramte til at finde en vej ud af deres krise. Men det var hårdt at skrive den, for jeg skulle virkeligt krænge mig selv helt ud. Og i dag, når jeg læser den og hører om andre, der har læst den, så kan jeg se, at den i virkeligheden handler om, hvordan man bevarer det gode ægteskab. Bogen skrev jeg sammen med en psykolog, der syntes, at »Viljen til sejr« var god. Han sagde til mig: »Arne, på syv år er du blevet så meget klogere samtidig med, at vi i dag psykologisk og videnskabeligt ved så meget mere. Hvorfor skriver du ikke en fuldstændig opdateret udgave af »Viljen til sejr« på baggrund af din nye viden og al den nye forskning, der er kommet til?« Det sagde jeg ja til, hvis jeg kunne få ham med som psykolog på den del, der handler om at få det bedste ud af sit liv. Vi tror, den kommer til at hedde »Viljen til sejr 2.0«, for den bliver det bedste af det, der er sket 43

på de syv år, der er gået, siden jeg skrev den første version. »Viljen til sejr« nummer et holder på mange punkter endnu, men der er kommet så meget mere til. Det kan jeg godt selv se. Som tidligere nævnt er din base kano. Hvilken tilknytning har du til sporten i dag? - Jeg hjælper Henriette Engel (kajakroer. red) med den mentale del, når hun har behov for det. Det har jeg gjort i tre år. Hun ringer, når hun føler sig presset. Det er typisk op til eller under et VM eller EM, og så prøver jeg at hjælpe hende. Jeg ror også stadigvæk. Jeg er medlem i Nybro-Furå og har været det siden, jeg var 14 år. Jeg ror et par gange om ugen fra marts-april til november. Havde DM ligget i slutningen af august, havde jeg også roet DM. Det ville min form have været god nok til, men stævnet ligger i min sommerferie, og jeg tager ikke hjem fra en sommerferie for at ro DM. Jeg har tidligere brugt rigeligt af min egen og familiens sommerferie på at ro kano. Men passer det ind i min kalender, så stiller jeg op. Det er hyggeligt at komme ned i klubben, men jeg er ikke super social aktiv. Jeg synes, at jeg har brugt den tid, jeg skal i kanoklubben. Men jeg kommer gerne ned og siger hej til dem, der er der. Træningen prioriterer jeg ligeså højt som mine foredrag. Jeg siger selvfølgelig ikke nej til et foredrag, men bureauet, der har styr på mine aftaler, ved, at jeg prioriterer min træning ligeså højt som arbejde, og jeg holder derfor maksimalt fem foredrag om ugen. Booker jeg flere end fem, så bliver jeg udbrændt. Jeg har nemlig fundet ud af, hvor min grænse ligger, så jeg hele tiden kan være klar i mit liv og til den næste opgave. Jeg kan godt sætte mig op til at holde både to og tre foredrag på samme dag. Men det er lidt det samme, som med stress. Du kan godt sætte dig op til at stresse en enkelt dag. Men stresser du dig selv hver dag, så bliver du udbrændt. Og jeg lever af at være klar og lave toppræstationer hver eneste gang, jeg holder et foredrag – og det gør jeg også ifølge de tilbagemeldinger, jeg får fra arrangørerne og publikum. For gør jeg ikke det, holder telefonen op med at ringe – og ringer telefonen ikke, så er jeg arbejdsløs. Bedre er du ikke i det her job. Men heldigvis ringer min telefon endnu.

J eg lever af at være klar og lave toppræstationer hver eneste gang, jeg holder et foredrag

konkurrence

SKYD et billede . . . usse t n og vind e Selv om vores fotokonkurrence modtager stadigt flere og flotte billeder, var redaktionen ikke i tvivl om vinderen i august. Blandt de 24 indsendte fotos faldt valget på »Morgen på Limfjorden«, fotograferet af Per Rieber Larsen. Et gavekort er på vej til Nordjylland. Den opmærksomme læser vil kunne se, at vi kun har gengivet 20 billeder i magasinet. Det skyldes ikke mangel på plads, (endnu) men det faktum, at fire bidrag havde for lav opløsning til trykgengivelse. Så husk at sende fotos i høj kvalitet, minimum 1 Mb. På redaktionen har vi også bemærket, at flere af de indsendte billeder tidligere har været gengivet på tryk i andre publikationer. Det behøver nødvendigvis ikke diskvalificere et billede, men vi opfordrer til, at man ikke bare går i »arkivet«, men også bidrager med »friske« skud.

Vil du være med i vores fotokonkurrence, skal du maile dit foto til redaktion@kano-kajak.dk, skriv fotokonkurrence i emnefeltet. Til næste nummer af Magasinet Kano & Kajak, der udkommer i oktober, skal vi have dit foto på mail senest fredag den 10. september. 46

#1 Morgen p책 Limfjorden

fotograf: Per Rieber Larsen

#2 fotograf: Erik Vangsgaard

NĂŚrkontakt med nysgerrig pukkelhval

#3 En byge over Venø Bugt

fotograf: Peter Sandbøl

fotograf: Jan Hjorth Lassen titel/motiv: FĂŚllesstarten til SorĂ¸ Marathon 2010

fotograf: Karin Meisl titel/motiv: En tur rundt om Fyns Hoved i havblik

fotograf: Per Hartvig-Olsen titel/motiv: StrandoverbĂŚring ved Amager Strandpark rundt 2009

fotograf: Ole Brandt titel/motiv: Lysefjorden juli 2010

#4-20

fotograf: Uffe Ildvedsen titel/motiv: Havkajaktur i Skærgården ved Karlskrona i Blekinge, juni 2009

fotograf: Thyge Autzen titel/motiv: ?? fotograf: Kristoffer Pehrson titel/motiv: Vejen til OL

fotograf: Jens Thybo titel/motiv: Opløbet i mænd senior C1 1000 m ved DM 2010

#4-20

fotograf: Per Thomsen titel/motiv: Toerkajak med styrmand

fotograf: Jens Bloch titel/motiv: Laust p책 seks 책r parat til tur med morfar

fotograf: Per Hartvig-Olsen titel/motiv: DM Kortbane 4x200 stafet damer

#4-20

fotograf: Tine Weis titel/motiv: Kajakferie

fotograf: Christoffer Hansen titel/motiv: Lasse Bro Madsen

fotograf: Morten Stampe Larsen titel/motiv: Fosskajak for begyndere ved Norske Torll Aktiv

fotograf: Oluf Damtoft titel/motiv: ?

fotograf: Henning SĂ¸rensen titel/motiv: Koncentration fotograf: Maibrit Vesterborg Larsen titel/motiv: Pigerne varmer op i Amager Strandpark

#4-20

tips & tricks

opvar mning Tekst: Christian Nielsen Foto: Anders Krintel

Redaktionen har fået Christian Nielsen, som er kraftcentertræner i Vejle og bachelorstuderende i idræt og sundhed, til at skrive om opvarmning.

Inden vi sætter os ned i kajakken og begynder at ro, bør kroppen have en optimal opvarmning. Artiklen tager udgangspunkt i kajakroning som sport, men alle roere bør se på, om der ikke er enkelte ting, de kunne optimere i deres opvarmning, inden de skal ro. Artiklen er delt op i to. Det første er opvarmningen til daglig træning, mens sidste del er inden en større præstation, som eksempelvis. et maraton. Inden træning Inden træningen på vandet starter, bør opvarmningen starte på land. Her er der større mulighed for bevægelse af hele kroppen,

inden balancen bliver en parameter. Det gælder om at gøre kroppen så klar som mulig til at tage imod træningen på vandet, men samtidig er det også en oplagt mulighed for forebyggende træning for at undgå fremtidige skader. Anatomisk De store og mest grundlæggende led, vi bruger i kajakken, indeholder væske, brusk og kapsel for at minimere friktion i leddene. Væske, brusk og kapsel har brug for at blive bevæget for, at smørelsen i leddet glider optimalt. Derfor vil små sving og cirkulære bevægelser til håndled, albuer, skuldre, nakke, bækken og hele rygsøjlen være det bedste for leddene, inden man går på vandet. På den måde vil smørelsen blive fordelt i hele leddet. Ser man på den forebyggende træning i opvarmningen, vil alle de stabiliserende muskler til skuldrene være gode at få trænet op. Ofte har nybegyndere og andre uerfarne roere tendens til at spænde op i nakken og lave stort stress på musklerne i området uden at kunne overføre energien til båden. For at undgå overbelastninger i skuldre og nakke, vil små enkelte øvelser til rotatorcuff-manchetten (fire muskler, der forbinder overarmen til skulderen) være med til at holde skulderen stærk og udholdende. De fire muskler kan inddeles i tre bevægelser for, at skulderleddet forbliver stærkt. Abduktion Løft en let vægt fra hoften og

ud fra kroppen som en sprællemand. Øvelsen skal være kontrolleret og rolig. Lillefingeren bør pege op af ved slutningen af løftet. Medial rotation Bind en elastik i et dørhåndtag eller lignende og hold fast i elastikken, mens albuen er bøjet. Start udefra og roter hånden ind mod maven. Øvelsen skal være kontrolleret og rolig. Lateral rotation Bind en elastik i et dørhåndtag eller lignende og hold fast i elastikken, mens albuen er bøjet. Start indefra og roter hånden ind mod maven. Øvelsen skal være kontrolleret og rolig. Øvelserne bør udføres, indtil musklerne begynder at give en brændende fornemmelse, når syren kommer til skuldermusklen. Derefter holder man et par minutters pause og benytter tiden til at træne den anden skulder. Øvelserne bør gentages cirka tre gange. Udstrækning er efterhånden et udskældt emne – mest på grund af den store diskussion om det nedsætter ømhed dagen efter eller ej – men det er endnu en måde at forbygge skader. Bliver en roer for usmidig og spændt, vil kroppen have stress på musklernes tilhæftninger, og dette kan medføre overbelastningsskader. En af de mest effektive måder at udstrække muskler på, er først at holde en statisk spænding efterfulgt af et længere stræk. Prøv eksempelvis at strække brystmusklen ved hjælp af en dørkarm, til du mærker, at du ikke kan strække den yderligere. Her skal man prøve at flytte karmen ved at spænde i brystet (dog uden, der sker en reel bevægelse) og efter 5-15 sekunder stækker man så yderligere musklen endnu et par grader. Dette kan foretages indtil det elastiske væv i musklen er helt udspændt og man strækker på senerne. Fysiologisk Kroppens processer fungerer ved, at en masse enzymer knokler for at holde gang i kredsløbet og særligt med over-

førslen af ilt til musklerne. Enzymerne fungerer bedst ved høje temperaturer, og derfor kan vi med fordel bevæge kroppen på land, så pulsen stiger og sveden kommer på panden. På den måde stiger effektiviteten for os, inden den rigtige træning skal forestå. Alt fra hop på stedet til en let løbetur, indtil vi mærker kropsvarmen stige, bør være nok til at sætte processerne i gang. Psykologisk En parameter som er begyndt at have stor bevågenhed, er de psykologiske processer som sættes i gang, inden træningen. Træningens udbytte kan påvirkes af, hvilket humør man bringer med sig til træningen. Her gælder det om at kunne fokusere på træningen og skille alt forstyrrende fra, så træningens udbytte bliver maksimalt. Eksempelvis kan man have et ritual eller en sætning, man siger for at fokusere, inden man går på vandet. Endvidere kan fokus på træningens målsætning også være med til at motivere og gøre træningen bedre. At gå på vandet uden målsætning, vil ofte føles som tidsspilde enten undervejs eller bagefter træningen. Inden konkurrence Anatomisk Mange af de samme ting er gældende for vores krop inden for leddene, ligegyldigt om vi skal dyrke konkurrence eller motion. Igen gælder det om at kroppen bliver smurt i alle dens led, så ingen led er ubevægelige og stive. Fysiologisk Når kroppen skal ud og præstere maksimalt, vil mange processer foregå uden ilt og vil derfor danne syre. Til større konkurrencer er det ofte en fordel at »morgenopvarme« – altså give kroppen et chok fra morgenstunden, så den vænner sig til arbejdet og fjernelsen af syren. På den måde bliver kroppen »vågen«, og de processer der skal til senere, bliver mere effektive. Igen gælder det om at holde kroppen varm, inden starten går, og her vil en-

zymerne igen spille en vigtig rolle for overførslen af ilt til musklen. Derfor vil et par engle-hop og enkelte spurter lige inden start være en fordel for at opretholde varmen i kroppen. Psykologisk Ofte er den psykiske indstilling vigtigere, end selve opvarmningen til stævnet. For at bringe et par enkelte begreber ind, vil en ting som »spændingsregulering« være vigtig for at præstere. De fleste mennesker præstere bedst ved at være en smule nervøse, men ikke så nervøse, at kroppen udviser stress. Dog skal man teste lidt for sig selv, hvornår man præstere bedst. Reelt set kan det ske, man præstere bedst lige efter en lur – eller tæt på at have et nervøst sammenbrud og angst for at præstere, men det bør testes og forsøges med, hvornår man præsterer bedst. »Fokus og koncentration« er et vigtig element inden et stævne. Spørgsmålet er mere, hvornår man skal begynde at fokusere. Ens koncentration er som et fyldt glas vand. Det gælder om at have det fyldt til toppen, men hvis det fyldes for tidligt, skal der bruges en masse tid og energi på ikke at spilde vand fra glasset. Ofte vil negative tanker og mindre konstruktive tanker indtage ens sind, hvis man starter med at koncentrere sig for tidligt til et løb. Dette bør der ligeledes også eksperimenteres med. »Visualiseringen« af et løb kan hjælpe kroppen med at indse, at man har en mulighed for at opnå sine mål. Ved at visualisere, at man gennemfører Tour de Gudenå eller bliver europamester på 500m sprint, kan man snyde kroppen og hjernen til ikke at blive bange for situationen og forholde sig rolig i det sekund, muligheden byder sig. Men mit bedste råd, inden man enten går på vandet for at ro en hyggelig tur eller bevise Danmarks ære overfor andre nationer, vil være at glæde sig og nyde oplevelsen – angst og frygt bærer sjældent noget godt med sig.

artikel

kĂ¸kken blev til

kajakbiksen 56

artikel

Tekst: Ann Kerol Foto: Lars Bo og Ann Kerol

Ulla Heintz og Ole Sparrebro åbnede for tre år siden Kajakbiksen på deres private adresse i Ullerslev – og det var på ingen måde en ting, de havde pønset på længe, men de var som aktive kajakroere i Kerteminde Kajakklub blevet trætte af at skulle køre langt for at finde en kajakbutik. - Det var lidt irriterende at skulle køre mange kilometer, hvis vi stod og skulle købe en lille dut til et eller andet. Så vi mente, at der måtte være et marked for en butik her i området, fortæller Ulla Heintz, der står som indehaver af Kajakbiksen. Derfor besluttede parret at starte butikken op for de penge, som de havde opsparet til et nyt køkken. - Så et nyt køkken blev det altså ikke til, men i stedet den her butik, som vi måske lidt naivt startede op i forventning om, at den kunne drives som en netbutik, forklarer Ulla Heintz. Men hun skulle blive klogere og mange erfaringer rigere, som tiden gik. For en hel del af de forhandlere, som parret kom i kontakt med, havde helt specifikke krav til, hvordan deres produkter skulle sælges – og de fleste

forlangte, at der var en fysisk dør i butikken og ikke kun en adgang via nettet. Og den dør blev i første omgang parrets hoveddør til privatboligen. - Vi startede butikken op i en tilstødende lade til vores bolig, som er et nedlagt landbrug. For vi skulle ikke leve af butikken, men drive den i vores fritid. Men med tiden blev det for meget, og da vi til sidst sad med kasser til op over ørerne i vores stue, og alle værelser på øverste etage også var blevet inddraget, så begyndte vi at kigge efter mere plads, fortæller Ulla Heintz, der til dagligt arbejder som socialrådgiver og terapeut, mens Ole Sparrebro i mange år har arbejdet som ingeniør på Lindø Skibsværft, og dermed har en stor viden om skibe og deres konstruktioner – en ekspertise han kan bruge i Kajakbiksen. Mere plads fandt parret så på Nyborg Marina ved det gamle bådeværft, hvor de flyttede ind den 1. juni i år og åbnede dørene med reception den 21. juni, som blev rigtig flot besøgt. Perfekte rammer På Nyborg Marina har Ulla Heintz og Ole

Sparrebro nu fået 158 kvadratmeter til rådighed i lejede lokaler, som er opdelt i en butik med tilbehør og en stor udstilling af turog havkajakker både under tag og ude på den store plads, som tidligere var bedding til det gamle bådeværft. Tilmed ligger butikken lige ned til vandet med Nyborg Marina som nærmeste nabo – så rammerne er perfekte. Den nye placering har også betydet, at der kommer en ny type kunder ind i butikken – nemlig de såkaldte strøgkunder, der kommer ind for at ose. - Det er noget vi lige skal vænne os til, for hjemme i laden var vi ikke så vant til at kunderne kom sådan lige for at kigge. Men det er jo bare dejligt, for i takt med, at vi tiltrækker nye kunder, kan vi også mærke et mersalg, siger Ulla Heintz, der også fortæller at den nye placering har sat skub i udlejning af kajakker – en aktivitet som parret startede sidste sommer, og som nu er vokset. - Den nye placering tæt på vandet har også åbnet op for den mulighed at koordinere kurser, som vi arrangerer i samarbejde med nogle lokale instruktører, og vi har også indledt et samarbejde med den nystiftede Nyborg Kajakklub. Blandt andet vil vi sammen med Nyborg Kajakklub arrangere demo-dage med udgangspunkt fra Kajakbiksen, siger hun. Vision at udvide Den nye placering på Nyborg Marina giver ikke blot mulighed for mere plads nu og her – men også mulig for at udvide både varesortimentet og pladsen på længere sigt. - Det er da også vores vision at udvide sortimentet af kajakker. Vi har foreløbigt lejet de her lokaler, men der er mulighed for, at vi kan leje flere kvadratmeter, hvis vi får behov for det. Og det har vi da tænkt at benytte os af, påpeger Ulla Heintz.

Blandt andet kan man hos Kajakbiksen få en kajaktrailer bygget efter mål, som Kajakbiksen specialfremstiller efter kundens ønsker – og det kræver blandt andet god plads. - Da vi startede butikken, var vi helt ubekendt med det at drive en forretning, men vi har nu lært en masse og er nu også parate til at udvide sortimentet af varer. Nu kender vi vores marked og ved, hvilke varer der kan gå eller ej, forklarer Ulla Heintz, der blandt andet peger på, at Kajakbiksen er blevet eneforhandler i Danmark af beklædning fra det østrigske firma Camaro, der fremstiller våddragter med en inderbeklædning af bambus, som gør, at dragten ikke føles så våd. Kajakbiksen har også en netbutik, hvor man kan bestille og købe varer. Den og andre oplysninger om Kajakbiksen og butikkens åbningstider, sortiment af udstyr og kajakker kan ses på hjemmesiden www.kajakbiksen.dk

spot

E Z N O BR ››› R asmus Møller Jørgensen og Mads Kerrn (th.) på podiet i Moskva

DRENGENE fra moskva Interview med Rasmus Møller Jørgensen og Mads Kerrn, der vandt bronze på 1.000 meter k2 til U18 EM i Moskva. Bronzetiden var 3.18.277.

Fakta

Rasmus Møller Jørgensen, 18 år. Silkeborg Kajakklub. Daglig træner: Finn Pape.

Mads Kerrn, 18 år. Gladsaxe Kajakklub. Daglig træner: Jarl Pors Jakobsen.

Tekst: Solveig Gaarde Schmidt Foto: Privatfoto

Hvordan føles det at have taget en medalje ved EM? Rasmus: Man er glad lang tid efter. Det er noget man vil tænke på i et par år, det er helt sikkert. Mads: Ja resten af livet. Det er jo vores første store gennembrud. Hvordan havde I det under løbet? Mads: Hårdt! Jeg havde ikke rigtig nogen ide om, hvordan vi lå, før vi kom over målstregen. Rasmus: Vi fokuserede meget på vores eget løb. Fordi det var så vigtigt et løb, kunne jeg ikke rigtig mærke smerte. Hvilken følelse havde I inden starten gik til finalen? Rasmus: Jeg sagde til mig selv, at vi skulle vinde medalje. Men det sagde jeg ikke til Mads, for det ved jeg, han ikke så godt kan lide, at jeg siger. Mads: Det er rigtigt. Jeg tænkte mere på, at vi skulle ro et godt løb og så se, hvad vi kunne drive det til. Hvilke konkurrenter frygtede I mest i finalen? Rasmus: Vi havde favoritbane som Tyskland og Rusland. Vi vidste også, at spanierne var blevet europamestre sidste år i k4. Så det var bare generelt et stærkt felt. Det var vi godt klar over. Mads: Vi vidste godt, de andre var gode, men det gjorde ingen forskel for os. Vi fokuserede bare på os selv. Hvad var det første I gjorde, da I fandt ud af, at I var blevet nummer tre? Rasmus: Lige da vi kom over målstregen, vidste vi ikke, om vi var blevet nummer tre eller fire. Jeg prøvede at se overskudsagtig ud og ligne en, der troede på, at vi var blevet treer. Det var en kæmpe lettelse, da vi så inde på resultattavlen, at vi var blevet treer. Mads: Og så jublede vi lang tid efter! Er I tilfredse med at blive nummer tre? Rasmus: Vi er rigtig glade for medaljen. Vi havde været ærgerlige over en fjerdeplads, for det fik vi på vores femhundredemeter. Efter det løb, sagde jeg til mig selv, at det ville jeg ikke igen. Mads: På vores femhundredemeter, var jeg glad for fjerdepladsen. Men jeg satsede også på, at vi skulle klare os bedre på tusind meter. Der var et sekund op til andenpladsen. Så man kunne godt se, at de var et stykke foran, så det var fair nok, de blev nummer to. Vi roede et virkelig godt løb, og vi satte også personlig rekord.

Der blev sat varmerekord i Moskva under stævnet med en temperatur på 37,7 grader. Hvordan taklede I at skulle præstere under så ekstreme forhold? Mads: Vi tog hele tiden kolde bade. Det var lidt svært at sove om natten, men så tog vi et koldt brusebad lige inden, vi skulle sove. Det var også ulideligt varmt på hotellet, da der ikke var aircondition Rasmus: Ja, det var faktisk bedre at opholde sig på stadion. Jeg er normalt også god til at søge skygge, for jeg ved, jeg hurtigt bliver dvask af at være i solen. Hvordan har jeres forberedelser været op til stævnet? Rasmus: Rigtigt gode. Første gang vi sad i k2 sammen, sad vi bare lige. Så er det bare blevet bedre og bedre siden. Vi har været på træningslejr i Italien og i Holstebro, og så har jeg været på Bagsværd Sø og træne hos Mads. Mads: Vi har roet sammen i to måneder og roet sammen i k2 over en gang om dagen i gennemsnit. Det er klart godt at bruge tiden på at ro så meget sammen. Det er faktisk kun et par dage i løbet af de to måneder, vi ikke har været sammen. Har I ritualer, inden I går på vandet før et løb? Rasmus: Det klassiske ritual: Vi hører altid lidt musik. Og så skal jeg lige smage på vandet, inden vi starter. Jeg håber ikke, vi en dag skal ro i en eller anden klam mose. Og så har vi en fast opvarmningsrutine, vi altid kører. Mads: Jeg visualiserer lige løbet, inden vi starter. Det bruger jeg til større løb. For eksempel visualiserede jeg også løbene, inden vi skulle ro til junior-VM og -EM sidste år. Hvad tror I gør, at I to er et stærkt team? Mads: Vi er begge gode på tusind meter. Vi har villet det lige meget! Rasmus: Og vi har nogenlunde samme kropsbygning. Vi er ret enige om, hvordan vi skal disponere et løb, og vi har begge gået til opgaven med hundrede procents engagement. Er I et fast k2-team fra nu af? Mads: Det kommer an på udtagelserne, så det er mere landstræneren, der bestemmer det. Glæder I jer til at blive seniorer næste år? Mads: Ja, det bliver fedt at komme op og kæmpe med de store drenge. Rasmus: Ja, det bliver super godt. Nu føler jeg, at jeg har sluttet ungdomsårene rigtig flot af. Nu glæder jeg mig til at være den, der udfordrer seniorroerne, i stedet for at skulle forsvare min position som en af de bedste i juniorrækken. 61

artikel

Nakskov Fjord - en lise for sjælen Tekst: Ann Kerol / Foto: Privatfoto

Nakskov Fjord er den mest ørige fjord i Danmark, og det gør fjorden til en fantastisk naturoplevelse for kanoog kajakroere, der kan ro stille af sted i det rolige vand – og få sjælen med på turen. Men mere end det. For øerne byder hver især på et væld af historiske levn fra tiden, da Nakskov Fjord var dobbelt så stor som i dag. Tiden før den store stormflod i 1872, hvor mange menneskeliv gik tabt og som betød, at der blev bygget en masse diger især i den sydlige ende af fjorden med inddæmning af en stor del af fjorden, der i dag benyttes som landbrugsjord. Lotte og Find Svendsen fra Næstved har de seneste 25 somre roet kajak på Nakskov Fjord i deres sommerferier, og

de seneste syv år nydt deres otium på fjorden i deres kajakker, så snart der har været mulighed for at komme af sted. - Vi kan kun på det varmeste anbefale andre turroere at besøge Nakskov Fjord, for her er der en skøn blanding af historie, natur og særdeles fordelagtige vandforhold for kanoog kajakroere, fordi fjorden ligger godt beskyttet af Albuetangen, der lukker af for fjorden. Det betyder, at vandet i fjorden altid er forholdsvist roligt, så man ikke skal gøre de helt store forberedelser i forhold til vejr og vind, før man begiver sig ud på fjorden, siger Find Svendsen. I mange år har Lotte og Find Svendsen kombineret deres interesse for camping og kajakroning. Siden 1970 har de

nemlig camperet på Hestehoved Camping, der ligger direkte ud til fjorden. Da de så begyndte at ro kajak i 1975, skete det som regel i Nakskov Fjord, når de var på camping. - Vi benytter stadig Hestehoved Camping som vores udgangspunkt, når vi ror på fjorden, hvor der er mulighed for at ro rigtig mange kilometer uden at skulle bevæge sig ud på åbent hav. Og øerne i fjorden byder jo på et væld af gode oplevelser, fortæller Find Svendsen. Enehøje rig på fugleliv En af de ture, som Find Svendsen peger på som en særdeles god tur på fire-fem kilometer fra Hestehoved Camping,

er et besøg på Enehøje. Øen blev for nogle år siden købt af Skov- og Naturstyrelsen, som siden har gjort øen tilgængelig for besøgende. Der er opført shelters og toiletforhold, hvis man vil overnatte på øen, der bestemt er et besøg værd. Enehøje er måske især kendt for at have været ejet af polarforskeren Peter Freuchen i perioden fra 1926-1935. Han boede på øen til sin død. Det var her Freuchen skrev sine artikler og bøger, og han havde ofte besøg af store kulturpersonligheder som Johannes V. Jensen, Storm P. og Otto Geldsted. Han holdt blandt andet kæmpeskildpadder på øen, og på øens højeste punkt opførte han en portal af to hvalkæber – og den kan ses den dag i dag.

Dertil kommer at øen byder på en oplevelse af de få for ornitologer og andre fugleinteresserede. For øens forskelligartede natur betyder, at der er et rigt fugleliv. Slotø og Albuen I år, hvor den danske flådes 500 jubilæum bliver fejret, er et besøg på Slotø i Nakskov Fjord måske interessant, påpeger Find Svendsen. For Slotø er den danske flådes vugge. Det var her Kong Hans i 1510 byggede et stort orlogsværft – en borglignede bygning opført som en fæstning. Her startede han på at opbygge den store danske flåde, der blev sat ind mod svenskerne, som Danmark i denne periode havde mange opgør med. Værftet blev senere benyttet af Christian den Fjerde, som fortsatte byggeriet af skibe til den danske flåde på Slotø. - I dag ligger orlogsværftet som en ruin, og den kan både ses fra vandsiden, når man passerer øen, men man kan også gøre et holdt og gå i land på øen, der så afgjort er interes-

sant, siger Find Svendsen, og tilføjer, at distancen fra Hestehoved Camping til Slotø er 2,5 kilometer. En lidt længere tur kan man få, hvis man ror ud til Albuen, der tilbage i middelalderen var kendt for fiskeri og især sildemarkeder. Men nok så kendt er stedet også for lodseri. I ældre tid boede flere lodser her med deres familier og den sidste lods døde for 10 år siden, hvilket gjorde en ende på den æra. Men levn fra middelalderen er at spore alle steder på Albuen, hvor der findes fortrinlige overnatningsmuligheder, hvis man ønsker det, oplyser Find Svendsen. - Og sådan kan man jo blive ved. Men selve Nakskov Fjord er i sig selv et fantastisk sted at ro, fordi den byder på så mange forskellige oplevelser, hvad enten man vil have en naturoplevelse eller forske i lidt historie, siger Find Svendsen, der henviser til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor mange ture på Nakskov Fjord er beskrevet, hvis man vil researche lidt, inden man begiver sig af sted.

ad0936_VELATURA_SND219

June 2009 ad0935_VELATURA_SPC049

90 x 130 mm

June 2009

te Find nærmes å p r le d an forh k .d ko ei .s www

Chronograph Kr. 4.495,-

dedicated to perfection

Yachting Timer Kr. 6.950,-

dedicated to perfection 65

magasinet Holdet bag

Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, to freelance journalister og en freelance grafiker.

Anders Krintel

Lars Bo og ANN Kerol

Karin Fredsøe

fra Vejle er den faglige redaktør. Han er en kendt kanoog kajakentusiast og er ham, der har fingeren på pulsen indenfor sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

De to freelance journalister Ann Kerol og Lars Bo skriver artikler og fotograferer til magasinet – det er også dem, du møder ude i marken. Sammen er de indehavere af kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted med speciale i tekst, foto og formidling. De deler kontorfællesskab med Tilde Grafisk i Thisteds midtby.

er magasinets layouter og ansvarlig for magasinets færdige udseende. Hun har mange års erfaring med opsætning af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne. Har du noget på hjerte, Redaktionen så sendmodtager os en mail. gerne Du tips kan og finde kommentarer vores mailadresser fra læserne. i kolofonen på side 3. Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3.

Sådan får du

Magasinet Kano & Kajak Juli 2010 · nr. 3

MØD DEN DOBBELTE DANSKE MESTER I

HAVKAJAK

TEKNIK

den sund

ARE OU REAY DY

kkedunk dri «

vi test er

» ...

MARTIN S DRØM MEREJSE

OG...

10180 K&K·3·

2010.indd

Magasin og tilsendelse er gratis for både klub og medlem. Til styring af modtagerlisterne benyttes det samme system, som til registreringer af EPPlicenser. Det er således ikke nødvendigt at skulle vedligeholde yderligere systemer.

06/07/10

10.42

Medlemmer, der allerede har EPP-licenser, skal kun aktiveres, så får de magasinet. Systemet er tilpasset sådan, at hver enkelt registrerede person selv kan vedligeholde postadresse og e-mail. Klubben skal således kun oprette medlemmerne – den efterfølgende vedligeholdelse kan overlades til medlemmet. Klubben har fået tilsendt information om, hvordan medlemmerne kan registreres, så de kan få magasinet sendt direkte hjem i postkassen. Denne information kan også findes på hjemmesiden. Hvis man er medlem af en kanoog kajakklub og ikke modtager magasinet, skal man kontakte klubben, som står for den første oprettelse/aktivering.

Jeg Jeg er er den den lille lille ny ny ii Coastfamilien Coastfamilien – – de de har har kaldt kaldt mig mig COAST COAST 450 450 -- jeg jeg vil vil gerne gerne ii kontakt kontakt med med DIG... DIG...

Men først lidt om mig selv: En der hedder Ernst fortalte hvad jeg skulle kunne og en der hedder Men lidtfor omatmig En der Ernstderfortalte skullemig kunne ogkom en der Bjørnførst sørgede jeg selv: så kunne det.hedder En anden hedderhvad Sørenjeglavede så jeg på hedder vandet. Bjørn sørgede for at jeg så kunne det. En anden der hedder Søren lavede mig så jeg kom på vandet. Nu er jeg her og jeg søger partnere, faktisk mange, for ham Søren kloner mig hele tiden så vi bliver Nu er jeg her og jeg søger partnere, faktisk mange, for ham Søren kloner mig hele tiden så vi bliver mange 450`ere. mange 450`ere. Jeg er en stabil forbindelse. Alle kan gøre med mig næsten hvad de vil, jeg svigter ikke. Jeg er en Allepartner. kan gøreIkke medformig hvad vil, jeg ikke.at jeg er Måske er stabil jeg tilforbindelse. den lidt ældre stor,næsten men 85 kg de klarer jeg svigter også. Ikke Måske er jeg til den lidt ældre partner. Ikke for stor, men 85 kg klarer jeg også. Ikke at jeg er kostforagter,men du må gerne være en yngre sag. kostforagter,men du må gerne være en yngre sag. Dem på over 185 cm og med laaange ben og 100 kg, dem henviser jeg til min storebror. Dem over 185detcmkan og han med klare laaange ben og 100tilkg,det! dem henviser jeg til min storebror. Ham på Coastline, og han er god Ham Coastline, det kan han klare og han er god til det! Alle jer andre der vil have en let og handy sag skal tage mig. Jeg er til frisk luft og let at løfte Alle andre –derca.vil15have en 4,5 let og mig. op Jegogerned til frisk luft og let at løfte op påjerbiltaget kg og m handy lang – sag migskal får tage du nemt på vandet... op på biltaget – ca. 15 kg og 4,5 m lang – mig får du nemt op og ned på vandet... Så skal vi ud at ro kajak sammen - Jeg ÆLSKER bølger – forfra, bagfra og fra siden, de kan Så vi udan at –roalle kajak sammen bareskal komme sammen – vi- Jeg skalÆLSKER nok klarebølger dem. – forfra, bagfra og fra siden, de kan bare komme an – alle sammen – vi skal nok klare dem. Og jeg sørger for at bølgerne ikke kommer ind til dig. Jeg er så tør. De der store bølge-ting på Og jeg sørger at bølgerne kommer til dig. Jeg erindenbords. så tør. De der store bølge-ting på en halv meter,fordem kløver jegikke bare. Ikke etind sprøjt kommer en halv meter, dem kløver jeg bare. Ikke et sprøjt kommer indenbords. Surfing-surfing kommer de bagfra. Du skal nok lære det jeg kan, vi skal bare lære at gøre det Surfing-surfing sammen, så går kommer det deruddeaf.bagfra. Du skal nok lære det jeg kan, vi skal bare lære at gøre det sammen, så går det derud af. Sved på panden fuld speed, jeg giver ikke op. Nogen tror at kort er langsomt, men vi kan godt Sved på over panden fuldtempoet. speed, jegSiddestilling giver ikke op. langsomt, kan godt komme jogging og Nogen roglædetror det at er kort mig –erups – os! Demen dervi”havfætre” komme tempoet. og roglæde det er mig – ups – os! De der ”havfætre” opdager over ikke jogging hvad der sker nårSiddestilling vi overhaler. opdager ikke hvad der sker når vi overhaler. Søger DU kontakt med en lille fiks sag med papirerne i orden, så er jeg 100% skabt og bygget i Søger DU kontakt en lille sag med papirerne i orden, er jeg 100% Danmark. Du kanmed kontakte enfiks af mine fædre – ham Ernst – såsågaranterer vi etskabt langtogogbygget varmti Danmark. Du kan kontakte en af mine fædre – ham Ernst – så garanterer vi et langt og varmt forhold. Du glemmer mig ikke. forhold. Du glemmer mig ikke. Hilsen din Coast 450 Hilsen din Coast 450 PS: Du skal også lige have mine pragtfulde mål: Længde; 4,5 m, bredde; 60 cm og så vejer jeg kun ±15 kg. PS: Du skal også lige have mine pragtfulde mål: Længde; 4,5 m, bredde; 60 cm og så vejer jeg kun ±15 kg.

Nørre Bygade 8 • Grejs, 7100 Vejle • Tlf. 75 85 36 36 • Fax 75 85 32 53 Nørre Bygade 8 • Grejs, 7100 Vejle •• mail@kajakcentrum.dk Tlf. 75 85 36 36 • Fax 75 85 32 53 www.kajakcentrum.dk www.kajakcentrum.dk • mail@kajakcentrum.dk