AGFFAN.zine #2

AGFFAN.zine

Nummer 2 /Oktober / 2013

Hvem er nummer 11?

LĂŚs et uddrag af Peter Graulunds bog

Skal AGF spille 4-4-2, 4-2-3-1 eller 4-1-4-1?

Eventpolitiet er en kĂŚmpe succes Oduros skulle til Barcelona men endte i Aarhus

1

AGFFAN.zine

Indhold: Redaktion: Kaspar Ottosen, chefredaktør Skribenter: Lasse Koldkjær Kristoffersen, Jesper Krusell, Søren Højlund Carlsen og Jonas Juhler.

Layout: Kaspar Ottosen Foto: Jesper Zacho / AGF-Foto.dk

Annoncer: Kontakt@agffan.dk Tlf: 27578269

2

4 12 18 25 48 56

Skal AGF spille 4-4-2, 4-2-3-1 eller 4-1-4-1?

Eventpolitiet er en kæmpe succes Blog: Konge eller kyniker?

Selvransagelse og ny træner kapitel 24 i ‘Jeg er nummer11’ Oduro skulle til Barcelona men endte i Aarhus Historien om #ultratwitteragf

Krisetegn i AGF? AGF har i skrivende stund ikke vundet i de seneste fem kampe i Superligaen, og sejrene det seneste år kan desværre tælles på to hænder.

Men er det Peter Sørensens skyld, som Peter Graulund antyder i sin bog ‘Jeg er nummer 11’? Eller er Superligaen bare blevet så tæt, at ingen kan vide sig sikre? Og hvad er Peter Sørensens plan egentlig?

Vi har i denne udgave af AGFFAN.zine taget en snak med cheftræneren om formationer, og hvor mange angribere AGF skal spille med, der også indeholder uddrag af et kapitel fra Peter Graulunds bog, hvor Peter Graulund beskriver den sidste tid under Erik Rasmussen.

Vi har også fået et indblik i tankerne hos det unge talent, Dominic Oduro, fra Manchester City, der er ved at spille sig i startopstillingen hos AGF, vi har taget en snak med Østjyllands Politi, der stort set ikke oplever voldelige episoder til AGFs kampe mere efter indførelsen af eventbtjentene, og så bringer vi historien om hashtagget #ultratwitteragf, der samler AGF-fans på Twitter.

Som I sikkert har bemærket er AGFFAN.dk blevet redesignet og gjort mere tidssvarende. Vi har nu igen lukket op for et debatforum, hvor i er meget velkomne til at debatere indholdet af dette magasin, og hvad der ellers rører sig omkring AGF. God læselyst!

3

Af Kaspar Ottosen 4

Skal AGF spille 4-4-2, 4-2-3-1 eller 4-1-4-1?

5

Der er landsholdspause da dette interview finder sted. AGF har netop trænet hårdt i to timer, der blev sluttet af med en afslutningskonkurrence blandt angriberne. Den blev vundet af Mate Vatsadze, der med store uortodokse skridt er ved at spille sig i startopstillingen efter sin lange skadespause.

Anklen er kommet sig, og han er igen klar til at starte inde for AGF. Men der er hård konkurrence om en startplads - ikke mindst fordi AGF i størstedelen af sæsonen har spillet med en enkelt angriber i form af Søren Larsen.

Men det er ikke, fordi Peter Sørensen har lagt sig fast på, at det er den eneste sande vej kun at spille med én i front.

- Jeg vil som udgangspunkt helst spille 4-4-2 eller 4-4-1-1, så når vi har bolden, har vi to angribere på den offensive side af deres midtbanegeled. Så kan vi spille bolden direkte i mellemrummet eller i dybden.

Det stræber jeg efter. Det kan også være 4-2-3-1, men der er vi mere ovre i at tale om, hvad vi gør, når vi har bolden. Vi har fire forsvarsspillere med to stoppere, hvor de to backs i hvert fald lægger sig i en skål eller går så højt op, at de kan bruges som en ekstra spiller på kanten, hvor man kan spille to mod én. Så får vi mulighed for at spille vores kant ind i mellem6

rummet mellem modstandernes to kæder, og når vi flytter vores kanter så højt op og vi har splittet vores angribere, så ser det mere offensivt ud på papiret, siger han.

Men inden interviewet for alvor tager fart, studser Peter Sørensen over de forskellige talkombinationer, som han ikke mener altid er dækkende for, hvordan et hold reelt står på banen.

- Vi skal tale samme sprog, for når du taler om en formation, hvornår mener du så, du kan aflæse den?

Hvis vi tager udgangspunkt i, hvordan vi stiller op, når vi forsvarer os, så gør vi næsten altid det, at vi forsvarer os efter zoneforsvarets principper i to kæder - altså 4-4 - så er det lidt forskelligt, om vi spiller med to rene angribere, eller én der hænger lidt, som Casper Sloth, Skhirtladze eller Devdariani for eksempel. Så vil det ofte være Vatsadze eller Søren Larsen, der ligger på toppen med en af de nævnte bag sig, siger AGFtræneren.

Når AGF har spillet med Martin Jørgensen på banen i denne sæson, har det ofte været i en rolle som en dybtliggende spilfordeler i rummet mellem forsvaret og midtbanen, hvor man ofte ser Martin Jørgensen gå relativt langt tilbage på egen banehalvdel og hente bolden.

7

- Den ene stopper står relativt tæt på Martin, og så går den anden op, så han kan få den i mellemrummet. De to kanter går højt og bredt og så ind i banen, og så har vi en på toppen. Det gør vi primært, når Martin Jørgensen spiller, og vi gør det primært, når vi spiller mod to angribere. I stedet for at spille fire mod to, så spiller du tre mod to. Så får du en spiller mere længere fremme på banen. Det giver flere muligheder for at spille bolden frem, fordi der er en mand mere at ramme længere fremme på banen, forklarer Peter Sørensen.

Han korrigerer også lidt i forhold til modstanderen. Det er man nødt til, når man ikke står i spidsen for Real Madrid eller Barcelona, som han formulerer det.

- Hvis vi for eksempel har en idé om, at deres centrale midtbanespiller falder ned i banen - som for eksempel Stokholm i FC Nordsjælland, så er det den hængende angriber, der skal tage sig af, at bolden ikke bliver ekspederet ind til ham, ved at ligge på forsiden af ham.

Men hvis vi spillede en ren 4-4-2, så ville angriberen ligge højere oppe, og vi ville skubbe en midtbanespiller op, og det ville rykke vores kæder fra hinanden. Det er en detalje i forhold til presset, siger Peter Sørensen.

- Det afgørende er, hvor midtbanen er placeret. Når vi for eksempel spiller en kamp i Aalborg, hvor jeg meget gerne vil spille til nul, så kigger vi på, at Kusk har været 8

involveret i 75 procent af alle de mål AaB har scoret.

Så beder jeg måske Casper Sloth gå tæt på ham, og så bliver det mere defensivt, siger han.

Når man kigger på listen over målscorere i AGF, springer det i øjnene, at klubbens angribere har haft svært ved at få bolden i mål i denne sæson, og i de fire kampe op til dette interview er der heller ikke blevet skabt mange chancer. Det er derfor nærliggende at spørge, om AGF ikke skal forsøge at spillere med to angribere.

- Hvis vi nu definerer, hvem vi har, så er det Mate Vatsadze, Jesper Lange og Søren Larsen, så handler det jo om, at hverken Mate eller Jesper har været fysisk i stand til at spille. Det handler også om, hvordan vores centrale midtbane ser ud, og hvem vi spiller mod. Når vi spiller med Martin Jørgensen, så er han det, man i DBU-regi kalder en sekser - en balancerende, kontrollerende men også opsspilsstyrende central midtbanesspiller, hvor der så rundt om ham ligger to mere, som typisk vil være en otter og en tier eller to ottere.

Det gør noget ved formationen som helhed at have en spiller som Martin. Han er faktisk en dygtig presspiller, men hvis han skal dække så stort et rum, som der er, når vi kun spiller med to centrale midtbanespillere, så får han så meget at gøre med det - efter min mening - at det er spørgsmålet, om han også har kræfter til at gøre noget, når vi så har bolden. Derfor lægger vi som9

metider en ekstra midtbanespiller ind, siger Peter Sørensen.

Men selv om han stadig ser kvalitet nok i Martin Jørgensen spil til at bruge ham i startformationen, så er det ikkke hans ønskesystem.

-Det er egentlig ikke den formation jeg i et længere perspektiv vil stræbe efter, men det er jo lidt spillerafhængigt. Hvem er det, der udgør vores bedste hold spiller for spiller, og vil det være så godt, at det slår det, som vil være vores ideele system. Vores stil vil være nogenlunde det samme. Vi vil til enhver tid forsvare i to kæder, være aggressive og erobringsivrige, fremadtænkede og afslutningssøgende i vores spil.

Det vil være vores stil til hver en tid uanset system.

Systemet er en besværlig størrelse at tale om, fordi det hele tiden ændrer sig i løbet af en kamp, men det vi kan slå fast er, at vi gerne vil forsvare i to kæder af fire. Så kan en enkelt spiller - lige som Bo Johanson gjorde med Michael Laudrup på landsholdet - måske ændre lidt på systemet, så man kan få plads til ham. Så korrigerer jeg, fordi jeg mener, Martin Jørgensen giver os noget, som vi ikke kan gøre bedre det system, jeg helst vil spille. Så får vi noget andet, og så går Stephan og Osama måske lidt højere i banen - måske også Sloth. Men det er lidt give and take.

Det gør også noget ved Casper Sloth, at vi spiller med 10

Martin Jørgensen. Så kommer han til at ligge højere i banen, end der hvor han i virkeligheden er bedst. Så det er de overvejelser jeg gør mig, siger han.

Men han anser det ikke for mere defensivt at spille med en hængende angriber i stedet for to rene angribere. Det kommer helt an på, hvilke spillere, der er på banen.

- Man skal passe på med at konkludere at 4-4-1-1 er mere defensivt end så meget andet. Hvis vi for eksempel spiller med Mikkel Kirkeskov og Alexander Juel på backerne, Osama Akharraz og Stephan Petersen på fløjene og Hjalte Nørregaard og Casper Sloth på midtbanen, så er det en meget offensiv opstilling uanset hvem, der spiller de to forreste pladser, siger AGF-træneren, der altså igen råder over to angribere i Søren Larsen og Mate Vatsadze.

Jesper Lange er efter en svær start i klubben også ved at være i omdrejninger, og så presser talentet Marcus ’Hulk’ Solberg også på nede fra den bedste ungdomsrække.

11

Eventpolitiet er e

Østjyllands Politi er stolte over tiltaget med de såkaldte dialog betjente, der stort set har udryddet vold ved fodboldkampe i Aarhus.

Af Lasse Koldkjær Kristoffersen

12

en kĂŚmpe succes

13

For godt tre år siden blev eventpolitiet skabt. Tanken var – og er stadig – at fodboldfans opfører sig anderledes, hvis de bliver mødt af betjent i gule veste i stedet for indsatsstyrkens uniformer.

Jørgen Ilum, politidirektør i Østjyllands Politi, kalder tiltaget for ”blød hat mod fodboldvold”. I nogle år inden projektets start, havde Østjyllands Politi indsamlet viden om, hvordan man kunne afvikle især fodboldkampe men også større demonstrationer anderledes, og sammen med forskere fra Århus Universitet blev konceptet udviklet.

- Vi har skabt eventpolitiet med tanke på, hvordan vi kunne gøre tingene bedre. Hvad er den gode vært? Det er i hvert fald ikke en indsatsdragt, hvis det kan undgås, siger visepolitikommissær Kristian Harlev Sørensen.

Forskerne havde en anden mere analytisk tilgang til opgaven, og de har også fungeret som sparringspartnere og undervisere.

Det er ikke på forhånd skemalagt, hvornår der er eventpoliti til fodboldkampe.

14

- Vi har løbende kontakt til de forskellige fangruperinger, og det er vi rigtig glade for. Vi vurderer ud fra de efterretninger, vi får, og derfor kan vi tage ud til både Randers- AaB- og OB-kampe, så vi ikke kun er til stede, når FCK eller Brøndby kommer til byen, siger Kristian Harlev Sørensen.

Når det besluttes, at eventbetjentene skal på gaden, bliver der holdt formøde lederne imellem. På dagen holdes der briefing for alle involverede betjente inden kampen, hvor man vender seneste nyt.

- Vi har inden dagen haft kontakt til fanklubben, og tit har de ønske om at mødes på et værtshus. Der taler vi med ejerne, for det kan jo godt være der kommer er par hundrede stykker, så vi skal lige være sikre på, der bliver tager godt imod fansene, sige Kristian Harlev Sørensen.

Det er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, og derfor har politiet også på forhånd besluttet, hvilken vej de tilrejsende fans skal tage fra

15

banegården til værtshuset og videre på stadion.

- I toget har der været togguider fra DSB, som har fulgt de rejsende fra hjembyerne. På banegården tager vi over og følger med dem til værtshuset og til stadion, fortæller Kristian Harlev Sørensen.

Hele setuppet med eventbetjente, gule veste og åbne håndflader har stort set elimineret fodboldvolden i Aarhus, men det kan ikke undgås, at nogle bryder loven.

- Der er nogle ret faste regler. Vi vil ikke have, der bliver kastet med flasker, og der må selvfølgelig ikke være udfald mod politiet.

Overholder de ikke reglerne, så har vi et andet politi, der kan klare det. Det er ikke eventbetjentenes opgave.

At eventpolitiet er en succes, har man også opdaget uden for Østjylland. I juni 2011 blev Europamesterskaberne i U21 afholdt i Danmark, og her benyttede politiet eventbetjente på tværs af de tre politikredse, Østjyl-

16

land, Midt- og Vestjylland og Aalborg. Også her betegnes det som en succes, og derfor gøres det nu landsdækkende.

- Eventpolitiet er netop nu ved at blive implementeret i hele landet. Det er Rigspolitiet, der koordinerer det, fortæller Kristian Harlev Sørensen. Derved kommer det også AGF-fans på udebanetur til gode i fremtiden.

17

18

Konge eller kyniker?

Af Jesper Krusell Den udkommer først den 25. oktober, men vækker allerede stor debat. ’Jeg er nummer 11’ – bogen om Peter Graulund – har trukket de første store overskrifter, og spørgsmålet er så, om den forgudede angribers bog vil skrive sig ind i en stolt tradition af fodboldbiografier som Stig Tøftings ’No Regrets’ og Zlatan Ibrahimovic’ ’Jeg er Zlatan Ibrahimovic’ eller om den vil dø en stille død ved siden af eksempelvis Jan Heintzes ’20 år på toppen’?

19

Personligt har jeg læst – og nydt – Tøffes og Zlatans bøger, mens ’20 år på toppen’ aldrig blev læst færdig. Den var simpelthen for ligegyldig og for kedelig. Ind imellem ligger et utal af bøger, hvor et par de danske, der har trukket overskrifter de senere år, omhandler David Nielsen og Erik Rasmussen.

Først vi kommer videre, er det på plads med en disclaimer: Jeg kender forfatteren (altså ikke Graulund, men Søren Højlund Carlsen) temmelig godt, og derfor kan jeg næppe påberåbe mig at være 100 uvildig. Jeg har dog ikke læst mere af bogen, end resten af befolkningen har kunnet på nuværende tidspunkt, og jeg ved ikke mere om, hvad der står i den, end andre gør. Godt så.

Jeg spærrede også øjnene op, da overskrifter med ord som ”slagsmål” og ”utroskab” ramte de elektroniske medier i forbindelse med offentliggørelsen af kapitlet, hvor Graulund fortæller om sin tidligere holdkammerat Jeremiah White, som får et par mildt sagt mindre pæne ord med på vejen.

Der gik ikke mange timer, før flammerne stod op over kanten blandt andet her på agffan.dk. På den ene side var der dem, der syntes, at Graulund gik langt over stregen ved at hænge en navngiven

20

21

mand ud – endda en fyr, som ikke længere bor i Danmark og som ikke havde haft mulighed for at tage til genmæle – mens andre mente, at sådan er gamet, og at denne slags bøger kun er noget værd, hvis alle kort lægges på bordet.

På den ene side er det svært at argumentere for, at det er ok at hænge andre mennesker ud, men på den anden side har den anden fløj jo ret i, at det er den slags anekdoter, der giver de her bøger en berettigelse – og de, der måtte have læst ’20 år på toppen’ og maaaange andre fodslæbende biografier, ved, hvor meget den slags bøger mangler bare et eller andet, der får pulsen op over tre slag i minuttet. ’No Regrets’ er af fodboldmagasinet World Soccer blevet kåret som den bedste selvbiografiske fodboldbog nogensinde, og den indeholder ikke så få harske beskrivelser af tidligere trænere og medspillere. Zlatans bog – som har opnået stor anerkendelse i anmelderkredse - er fyldt med verbale lussinger til højre og venstre, og David Nielsens ’Sorte Svin’ indeholder blandt meget andet en rejsebeskrivelse, der involverer Carsten Hemmingsen og et par piger af den slags, der bliver ekstra venlige, når der kommer penge på bordet.

22

Og hvad så? Tja – ikke noget. Det er naturligvis op til folk selv, om bogen understreger billedet af Peter Graulund som kongen af Århus, eller om den udstiller ham som en kold kyniker, der stiller sig på andre for at nå højere op. Men det er interessant, at debatten tager sit udgangspunkt i den ærlighed og no nonsense-stil, som alle dage har været Graulunds varemærke, og som har været med til at placere ham som en af de mest folkekære spillere i den hvide trøje i de godt 20 år, jeg kan huske som AGFsupporter.

Bogen i sin helhed og den efterfølgende debat vil være med til at skrive Peter Graulunds AGF-eftermæle. Personligt glæder jeg mig til at få et yderligere indblik - på godt og ondt - i manden, der har betydet så meget for AGF i så mange år.

23

24

Selvransagelse og ny træner AGFFAN.zine bringer her et uddrag af kapitel 24 i Jeg er nummer 11 - historien om Peter Graulund.

Af Søren Højlund Carlsen I sommeren 2010 er vandet ved den aarhusianske badeanstalt, Den Permanente, lidt koldere, end det plejer at være på denne tid af året. De dyre fadøl ved Åen lidt mindre svalende, og den lave sol uden bid og klarhed. Denne sommer er Aarhus gået i en kollektiv psykosesorg, hvor alt bare føles trist og gråt. For byens hold er rykket ud af Superligaen.

Det skete godt nok også i 2006, men hvor man dengang kunne se det på lang afstand og egentlig havde forventet det, så er 2010 helt anderledes. Her kommer nedrykningen ikke snigende som en lungesygdom, der langsomt vokser sig stærk på grund af skimmelsvamp i de rådne vægge i organisationen. Den her nedrykning springer snarere på byen som en af de vilde geparder, AGF’s spillere med nød og næppe havde undgået et par år tidligere under den katastrofale træningslejr i Sydafrika, hvor de blev tvunget til at gå i gåsegang gennem et vildtreservat.

Umiddelbart efter nederlaget til OB, der endegyldigt sender AGF ned i 1. division, er offentlighedens dom klar. På Århus Stiftstidende er de ikke i tvivl, da de udkommer med en forside, hvor der blot står skrevet »Fyr ham« hen over 25

26

27

et billede af Erik Rasmussen.

- Der var mange, som mente, at sportschef Brian Steen Nielsen også burde have været på forsiden. Og det kunne man godt argumentere for. For som sportschef havde han det øverste ansvar for nedrykningen. Når det er sagt, så lå hovedansvaret for den spillemæssige krise hos træneren, og det var ham, som ikke formåede at få nok ud af truppen.

Brian Steen Nielsen havde efter min mening skabt en rigtigt god trup og hentet meget stærke spillere med Martin Jørgensen i spidsen, siger sportsredaktør på Århus Stiftstidende, Jan Schouby, i bogen Storklub på Slingrekurs.

Også uden for Aarhus pegede pilen på Erik Rasmussen. I en kommentar kalder Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, nedrykningen for pinlig, jammerfuld og katastrofal.

- Så stort et forspring soldet væk, så store ord om dreamteam og Danmarks bedste trup jokket fuldstændig flade og hule. Realitetstjekket kom alt for sent – og det har været vanskeligt at se, hvorfor hovedparten af spillerne egentlig ville spille i AGF og i Super ligaen, står der at læse i Ekstra Bladet, der ikke er den eneste avis, der beskæftiger sig med sensationen fra Aarhus.

I Politiken vurderer avisens fodboldredaktør, Søren Olsen, at træner Erik Rasmussen må betale prisen for nedrykningen i form af en fyreseddel.

- Næste trænerskifte må komme i AGF, hvor Erik Rasmussen næppe kan overleve den traditionsrige Århusklubs for28

bløffende nedtur. Spørgsmålet er vel i øvrigt, om sports chefen Brian Steen Nielsen »ryger med« – om end Rasmussen og Nielsen kan forsvare sig med, at AGF var meget hårdt ramt af skader, samtidig med at hjemvendte Martin Jørgensen ikke blev den forstærkning, de fleste havde forventet, skriver Søren Olsen, mens Jyllands–Postens sportsredaktør Christian Thye-Petersen kaldte AGF-nedrykningen for et sammenbrud.

Et sammenbrud er dog en underdrivelse, hvis man dengang spurgte Peter Graulund.

- De har ret – alle kritikerne har ret. Kritikken er fuldt ud berettiget, sagde angriberen selv til Kanal Sport efter nedrykningen.

Selv tre år efter sidder skuffelsen over nedrykningen i 2010 stadig dybt i Peter Graulund. Det er uden sammenligning den største fodboldskuffelse i hans liv. Som skadet havde han ikke den store mulighed for at bidrage om foråret – derfor er skuffelsen også blandet med en portion svigt og bitterhed over for de holdkammerater, der i Peter Graulunds optik svigtede så eftertrykkeligt – ikke bare ham og resten af holdet, men hele klubben og byen. Derfor er der ikke noget at sige til, at Peter Graulund lige efter nedrykningen har svært ved at overskue endnu et år i 1. division.

- Jeg føler mig på ingen måde forpligtet til at sikre, at AGF rykker tilbage i Superligaen, for jeg har aldrig følt, at jeg er 29

rykket ned. Det er jeg ked at sige, og det kan godt være, det vil blive opfattet meget egoistisk, og der er andre, der synes noget andet. Men vi lå fint placeret i vinterpausen, hvorefter jeg fik en diskusprolaps og sad ude det meste af foråret. Som udgangspunkt har jeg ingen ambitioner om at spille 1. division. Jeg har været der, og jeg ved, hvor forfærdeligt det er. Men det er ikke noget, jeg bestemmer alene.

Det hjælper heller ikke, at vi alle siger, at vi vil flygte fra det lort, vi har lavet. Vi bærer alle et ansvar for, hvad der er sket, siger Peter Graulund til Ritzau. Her får han også luft for sine frustrationer over sine holdkammerater.

- Jeg har en flov smag i munden, og det burde de andre også have. Der er alt for mange, der har præsteret under forventet niveau, så det er en katastrofe af rang. Når alt skal gøres op over 33 kampe, så har vi slet ikke haft den klasse og det niveau, som man kan forvente. Så jeg er skuffet over mine holdkammerater, som jeg synes, har svigtet,« siger Peter Graulund, som sportspressen – sammen med andre profiler som Steffen Rasmussen, Benny Feilhaber og Jakob Poulsen – allerede er ved at sende væk fra klubben.

Var du reelt på vej væk?

– Jeg snakkede i hvert fald med Brian Steen Nielsen om det uden, at det dog blev konkret. Vi snakkede lidt om et muligt eksotisk eventyr med mange penge i – måske Kina, Qatar eller noget i den stil. Men det blev kun ved snakken, så nej – reelt var jeg nok aldrig på vej til at gøre alvor af det. Men 30

jeg indrømmer gerne, at der var en periode lige efter nedrykningen, hvor jeg var så bitter og skuffet, at jeg meget gerne ville væk. Havde Per Bjerregaard ringet og inviteret mig til at spille i Brøndby, så havde jeg gerne cyklet derover og spillet gratis, bare for at slippe for det år i 1. division, som ventede os. Samtidig var jeg så rasende og forbitret på mine holdkammerater, at jeg næsten ikke kunne se dem i øjnene og derfor gerne ville undgå at spille sammen med dem. I mine øjne havde de svigtet mig og klubben ved at være så ... pisseringe, for at sige det rent ud.

Men heldigvis for os, der holder med AGF og af Peter Graulund, så blev han som bekendt i Aarhus. Efter hans markante udmeldinger lige efter nedrykningen indkalder Brian Steen Nielsen ham til et møde. Dels for at dæmpe sin angriber lidt, dels for at finde ud af, hvor alvorligt han nu mener det med at ville væk.

– Peter har en tendens til at sige sin mening meget ærligt.

Men det hjælper ikke at træde på holdkammerater, der i forvejen ligger ned. Der var ingen energi på det tidspunkt, og så duede det ikke, at Peter var så hård i sin kritik – både internt og eksternt. Men det er en hårfin balance. For jeg forstår godt behovet for at lufte frustrationerne internt og sende nogle signaler eksternt, siger Brian Steen Nielsen i dag.

På mødet – der er det første af flere mellem de to – får duoen talt ud om Graulunds frustrationer, som Brian Steen Nielsen altså udmærket forstår. Men han har – som den 31

32

33

sportsligt ansvarlige – ikke råd til at lade sin største målscorer gå. Med erfaringerne fra 2006 ved han godt, at det stadig kræver klassespillere, hvis AGF skal hurtigt tilbage i Superligaen.

– Så jeg ville nødig af med Peter, men omvendt kunne klubben også imødese et stort økonomisk tab på nedrykningen. Så hvis der var nogen, som ville byde på Peter, så var vi tvunget til at tage det under alvorlig overvejelse.

Samtidig var han meget træt af situationen, og det lagde han ikke skjul på. Peter havde svært ved at se sig selv i den nedrykning og i AGF bagefter, for han følte sig virkeligt svigtet og havde svært ved at erkende, at vi var rykket ud.

Og jeg synes, det var vanskeligt, for jeg er jo heller ikke interesseret i at tvinge en spiller til at blive, hvis han virkelig ville væk. Men jeg ville helst ikke af med Peter Graulund, fortæller Brian Steen Nielsen, som efterfølgende må invitere Peter på mere end ét møde. Der skal nemlig flere gode frokoster til, før de to finder fælles fodslag igen.

– Peter brænder for fodbold, og det er noget af det vigtigste i hans liv. Derfor ville jeg også så gerne beholde ham.

Jeg vidste, at han med sin dedikation og passion for spillet ville blive vigtig for os i 1. division. Men det skulle jeg så også være sikker på, at han stadig indeholdte. Jeg skulle være sikker på, at han stadig kunne gøre en forskel. For hvis han ikke havde den ild og aggressivitet, vi kendte ham for, så kunne vi heller ikke bruge ham. Så jeg skulle sidde med en følelse af, at han var klar – at han virkelig ville blive.

For når først Peter spiller, og han er klar, så har han en stor 34

passion og er vigtig for ethvert hold, og han er en af den slags spillere, der skal til, når man vil hurtigt tilbage i Superligaen. Og heldigvis endte det jo også med, at vi fandt et fælles fodslag, og han blev i AGF, siger Brian Steen Nielsen.

Dagen før det første møde mellem Brian Steen Nielsen og Peter Graulund sker det uundgåelige, da Erik Rasmussen bliver fyret som cheftræner. Det sker på anbefaling af sportschef Brian Steen Nielsen. Erik Rasmussen har ellers kæmpet for sit liv ved på et bestyrelsesmøde at anbefale, at bestyrelsen i stedet skal fratage Brian Steen Nielsen en del af hans ansvarsområde. Men lige lidt hjælper det. Den 20. maj 2010 bliver Erik Rasmussen fyret.

- På baggrund af den seneste tids evaluering af sæsonen og situationen har jeg i samråd med bestyrelsen på dagens ordinære bestyrelsesmøde truffet beslutning om, at der skal nye og friske kræfter til på posten som cheftræner i AGF. Vi har derfor i dag opsagt samarbejdet med Erik Rasmussen. Vi går straks i gang med arbejdet med at ansætte en ny cheftræner, siger den administrerende direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen til AGF’s hjemmeside.

- Erik viste i efteråret nogle af de store kvaliteter, han besidder som træner, og han formåede i den periode at få noget af det bedste frem i vores spillertrup. Desværre har vi måttet konstatere, at det gode spil og de gode resultater ikke fortsatte. Vi har foretaget en grundig vurdering af, hvordan vi hurtigst muligt vender tilbage til Superligaen, og denne faldt desværre ikke ud til Eriks fordel. Derfor skilles 35

vi nu, tilføjer direktøren.

I dagene efter fyringen af Erik Rasmussen er det tid til selvransagelse på Fredensvang. Hvad gik der galt? Hvorfor faldt holdet så grufuldt sammen om foråret efter det fan tastiske efterår? Hvor mange aktier havde Erik Rasmussens private dæmoner i nedrykningen? Mens spillerne går på ferie – og Peter Graulund tager hjem for at passe sine tvillinger – hober spørgsmålene sig op.

Trods sin glæde og sympati for Erik Rasmussen som menneske mener Peter Graulund her tre år efter, at den daværende cheftræner begik nogle vitale sportslige fejl.

– Erik største fejl var, at han stolede for meget på sig selv.

Han var for eksempel fastbesluttet på, at Dan Thomassen skulle være generalen og dirigenten i forsvaret, for han stolede blindt på ham. Men det var vi ikke mange andre, der gjorde. Dan er en god spiller og en god soldat, men han er ikke en anfører og en general. Han magtede ikke den lederrolle, som Erik tildelte ham. Derfor havde vi ingen til at dirigere vores forsvar – for eksempel ved dødbolde, for heller ikke Mark Howard eller Jens Gjesing kunne lede de andre.

Men Erik holdt stædigt fast i Dan – også selv om han ikke havde vores tillid. Vi synes simpelt hen ikke, han var dygtig nok til den lederrolle, Erik mente, han skulle udfylde, og vi var ikke trygge ved ham. Men det lyttede Erik ikke efter.

Derfor spillede vi med et forsvar, der ikke stolede på hinanden. Men selvfølgelig må vi spillere også se indad. Der var også en del af mine holdkammerater, der simpelthen ikke 36

magtede det, da det gik skidt, og som ikke havde stolthed nok til at vise deres værd i modgangen.

Hvad med din egen rolle på banen? I angrebet, hvor du jo var væk længe. Hvordan synes du, det gik?

– Her leverede Dioh Williams jo slet ikke – alligevel holdt Erik fast i ham i en form for blind tillid. Men Dioh var en skygge af sig selv og kunne slet ikke leve med det pres, der kom på ham, da jeg var ude. Og så skulle Erik aldrig have udlejet Nando, som virkelig manglede i den periode – for de unge afløsere kunne ikke levere. For eksempel var Sanel Kapidzic en katastrofe. Han var i dårlig form og havde intet i sig og har jo heller ikke drevet det til noget siden. Han havde ellers et stort talent, men det har han bare klattet væk. Så Erik begik to store taktiske fejl, der i min optik kostede os for mange point. Der gik 22 mål ind på os på dødbolde i sæsonen, mens vi kun scorede 12 mål i foråret. Det siger jo lidt om, hvor på banen der blev begået fejl. Samtidig tror jeg også, at Eriks ledelsesstil kom til kort i sådan en situation, hvor der kræves noget ekstraordinært af spillerne selv.

– Det er ikke i krise, man skal give for meget frihed. Der er det klare aftaler og konkrete opgaver, der skal til, og i sådan en situation må man gerne kunne mærke alvoren. Men en hård, kontant og verbal træning ligger meget fjernt fra Eriks stil og væremåde. Derfor gik alvoren måske ikke op for alle spillere i truppen. Det er ikke Eriks ansvar, men den enkelte spiller, der ikke levede op til tilliden. Men derfor kan 37

38

39

det jo godt være en forklaring. Jeg savnede en hårdhed, når problemerne spidsede til. For lige så meget, som han stolede på sine egen taktiske beslutninger, lige så meget stolede han på, at vi spillere selv kunne finde på noget og bidrage.

Den tendens generer også AGF’s hjemvendte italienske legionær, Martin Jørgensen, da han allerede i foråret påpeger den store frihed som et potentielt problem.

- Erik Rasmussen er en meget fantasifuld person, og han synes, at spillerne skal følge deres egen fantasi og intuition på banen. Det er noget, jeg skal vænne mig til. I Italien er man mere taktisk bevidst og ved med større sikkerhed, hvad ens medspillere gør. Det er jo dejligt, at man er fri til at bruge sin fantasi, når det går godt, men når man skal matche et hold, der måske spiller for spiller er bedre end ens eget hold, så ville et stramt taktisk koncept være noget af det, der ville kunne opveje manglerne, siger Martin Jørgensen til BT allerede i marts og dermed før, den store deroute for alvor begyndte.

Erik Rasmussen erkender selv i sin bog Tilgiv mig sit store ansvar for nedrykningen.

- Jeg føler mig skyldig og føler, at jeg har svigtet mit ansvar som cheftræner. Det er først og fremmest på grund af mig og min brogede buket af fejlskøn, AGF nu må ned. Det var i efteråret, mit liv hang i laser. Men det var i foråret, jeg traf alt for mange forkerte beslutninger. Når man parrer det 40

med perlerækken af mærkelige omstændigheder i Superligaen i det forår, blev facit nedrykning, skriver Erik Rasmussen, der trods nedrykningen stadig mener, at han og AGF var et godt match.

- Efter fyringen af mig er der mange, der mener, at vi ikke passede godt sammen. At klubbens værdier ganske enkelt lå for langt fra mine, og at det var uundgåeligt, at det måtte ende på denne måde. Jeg er rygende uenig. AGF hyrede mig, fordi klubben ønskede at lægge afstand til den profil, man har slæbt rundt på i årevis. AGF ville være andet end et galehus med dårlig ledelse, slagsmål og skandaler. Hvilket det i øvrigt slet ikke er, men det er en anden sag, skriver Erik Rasmussen, mens han i bogen Storklub på slingrekurs forholder sig til nogle af sine sportslige valg, som Peter Graulund kritiserer:

- Set i bakspejlet kan jeg da godt tænke, at jeg gav vores angriber Dioh Williams for mange chancer. Dioh scorede ikke i 12 kampe, og havde jeg haft mere mentalt overskud, ville jeg måske have valgt anderledes på det punkt. Omvendt var alternativerne heller ikke optimale i nogle talentfulde, men meget uerfarne spillere som Dennis Høegh og Sanel Kapidzic, siger Erik Rasmussen, der heller ikke mener, at han kan klandres for de mange forsvarsmæssige fejl, der bliver begået i denne periode.

- Dødbolde har jo i princippet ikke noget med det taktiske oplæg at gøre. Og det var her, vi indkasserede målene,« siger han i Storklub på slingrekurs, hvor Erik Rasmussen også 41

afviser, at hans private problemer skulle have været den udløsende faktor i nedrykningen. Det mener Peter Graulund heller ikke, at de var.

– Selvfølgelig påvirkede det ham, og der var også dage, da han var væk. Men det er for nem en konklusion. Hvis det skulle være Eriks skyld, at vi rykkede ned, så var det også udelukkende hans fortjeneste, at vi lå nummer et i starten af sæsonen. Men sådan er det jo ikke. Vi havde mange skader, og de spillere, der skulle træde til, leverede ikke. Men Eriks filosofi passede måske bare ikke ind i AGF. Hans primære fokus var det offensive, og det var han rigtigt dygtig til. Men da det begyndte at gå skævt, manglede vi en defensiv organisation at falde tilbage på. Men det burde heller ikke påvirke os spillere, at en træner har private problemer – vi skal selv kunne finde viljen og motivere os. Desuden skal man tænke på, at det faktisk var, da det gik bedst, Erik havde det værst. For da vi faldt sammen i foråret, var Erik jo egentlig på vej tilbage fra sine personlige problemer. Så hvis vi mærkede noget til det, så var det faktisk i efteråret, hvor vi spillede godt.

Men skulle han ikke have taget orlov eller sagt op, som også mange efterfølgende har ment?

– Det synes jeg faktisk ikke. Kan man forlange det af et menneske, at man selv skal sige sit elskede job op, blot fordi man personligt er inde i en svær periode? Ville man selv gøre det? Det er jeg ikke sikker på. Man er vel altid lidt stædig og ærekær og mener, at man godt kan håndtere det – 42

selv om der er modvind i privaten. Det kan også være, Erik Rasmussen mente, at han ikke kunne undværes. Og som sagt; så kunne vi ikke rigtigt mærke det på ham. Jeg kunne i hvert fald ikke. Desuden mener jeg, at den slags er op til en ledelse. Det er ikke Eriks ansvar at sige fra.

Burde ledelsen så drage en konsekvens tidligere?

– De kunne i hvert fald godt have gjort noget før, for de kendte jo til Eriks problemer. Efter nedrykningen og fyringen af Erik sagde vores direktør, Jan Christensen, at Erik var blevet fyret, selv om vi havde reddet os. Og hvis det var rigtigt, så kan jeg ikke forstå, hvorfor man så ikke gjorde det noget før. For eksempel inden de sidste fem kampe, hvor man sætter Stig Tøfting ind som en ekstra assistent. Hvis man alligevel ville af med Erik, så kunne man måske have gjort noget dér. Eller også skulle man have givet Erik en lang orlov i vinterpausen. Jeg mener ikke, at en klub eller ledelse taber ansigt, hvis den handler hurtigt efter en fejl. Se blot på FCK, der hurtigt fik Roland Nilsson ud af vagten, da de kunne se, at det ikke gik. Sådan noget synes jeg, udstråler klasse og handlekraft. Noget skulle man i hvert fald have gjort – selv om jeg godt vil understrege, at hovedansvaret for den nedrykning ligger hos os spillere. Det er i sidste ende vores fejl, at vi ikke slog til, da det virkelig gjaldt.

I dag afviser sportschef Brian Steen Nielsen, at han eller den øvrige ledelse i klubben skulle have grebet ind noget tidligere. Enten ved decideret at fyre Erik Rasmussen eller ved at sende ham på tvungen ferie.

43

– Peter udtaler sig nogle gange om noget, som han ikke har en kæft forstand på – for nu at sige det lige ud. For vi reagerede og agerede rigtigt meget. Der foregik mange ting i kulissen, som ikke kom spillertruppen ved. Vi havde lange samtaler med Erik, og vi gik ind og dækkede for ham i perioder, hvor han fik fri på grund af de familiære problemer. Og da han kom tilbage, spurgte vi, om han ville have fri i længere tid, men det ønskede han ikke. Og hvis en mand siger, at han er klar, så lytter jeg til ham – sådan er jeg indrettet.

Jeg har tillid til mine medarbejdere og tror på, hvad de siger.

Så når han siger, at han er klar, så stoler vi da på det. For Erik havde muligheden for at sige fra, men han havde også en interesse i at blive ved at komme på arbejde, da det fungerede som et frirum for ham i hans svære tid. Senere kom der så nogle sportslige ting indover, og det er en anden sag.

Pludselig gik det ret stærkt, og med så mange kampe i så kort et forløb kan det være svært at gribe ind. Men vi vendte hele tiden situationen og overvejede, hvad vi kunne gøre.

Og så skal man altså huske på, at det først var efter, at Erik var ovre sine værste problemer, det gik galt – man vil gerne have det til at fremstå, som om det var Eriks dæmoner, der fik os til at rykke ud. Men på det tidspunkt var Erik okay.

Så det er paradoksalt nok, da han har det værst, vi spiller bedst.

Så de, der vil give Erik Rasmussens kønsdrift skylden for jeres nedrykning, tager fejl?

– Ja, det har intet med hinanden at gøre. Der er ingen, der kan sige, at vi havde reddet os, hvis Erik var blevet fyret, el44

ler hvis vi havde sendt ham hjem. Spillerne begik altså også mange fejl på banen. På et tidspunkt havde vi en uge med tre kampe, hvor vi var 11 point foran Randers. Efter den uge var vi kun to point foran Randers. Så truppen må også tage sin del af ansvaret. Og samtidig glemmer man ofte, at vi faktisk var meget hårdt ramt af skader. Peter var en af dem, der var væk – og det var et stort tab. Men Martin Jørgensen, Jakob Poulsen og Benny Feilhaber var også mere eller mindre ude i lange perioder. Men det ændrer ikke ved, at man skal gøre et godt stykke arbejde. Du skal stadig agere, så du får de resultater, der gør, at du ikke rykker ned. Så der var mange, der svigtede det forår. For eksempel havde jeg da klart større forventninger til en som Jakob Poulsen, der ikke slog til i den sidste periode, hvor han var tilbage. Og tænk, hvis Peter bare havde scoret to gange mere i de kampe, vi tabte. Eller hvis Jens Gjesing ikke havde scoret de to selvmål. Efter en nedrykning er det let at komme til at pege fingre ad andre. Men man skal kigge på helheden, og jeg havde det sådan, at vi alle sammen var rykket ned sammen, siger Brian Steen Nielsen.

Men nu var en af dem, der var rykket ned med AGF og manden med hovedansvaret, Erik Rasmussen, i hvert fald væk.

Tilbage på Fredensvang står en rystet spillertrup, der har måttet sige farvel til flere profiler. Enten fordi AGF skal spare – for det er dyrt at rykke ned for en Superligaklub – eller fordi spillerne ikke gad spille i 1. division.

En af dem, der var på vej væk, var målmand Steffen Rasmussen, der ellers blev betragtet som en af kulturbærerne 45

i klubben. Han havde lige efter nedrykningen udtalt, at han ikke kunne se sig selv i 1. division, hvilket han fik meget kritik for blandt fansene.

- At tale om faneflugt er noget fis. Jeg har et år tilbage af min kontrakt, og jeg stikker ikke halen mellem benene.

Hvor længe er det lige, jeg har været i AGF? I sidste ende er man nødt til at tænke på sig selv – jeg skal også trives,« siger Steffen Rasmussen i de skrøbelige dage. Rasmussen har om vinteren været med på ligalandsholdet og frygter derfor for sine fremtidige muligheder på landsholdet. »Jeg har ikke droppet mine ambitioner om landshold og en udenlandsk klub. Det ville da være dumt at gøre. Når det er sagt, er vi i en situation, hvor vi bare er nødt til at æde al kritik i os og så komme videre. Vi rykkede jo ned, siger Steffen Rasmussen til JP Aarhus.

Og ja, AGF er rykket ned, og selv om Steffen Rasmussen ender med at blive i AGF, så forsvinder profiler som Jakob Poulsen, Dennis Cagara og Dioh Williams, mens Benny Feilhaber tager et halvt år med i 1. division, før også han finder andre græsgange. Især afskeden med Dioh Williams kan Peter Graulund ikke lade være med at glæde sig en smule over. På to år har han nu slået to tilkomne topangribere ud af klubben.

– På trods af min skade havde jeg scoret flere mål end Dioh i nedrykningssæsonen, og jeg indrømmer gerne, at det ikke var uden et lille smil, jeg så ham forsvinde. For der med havde jeg først slået Nando Rafael af og senere Dioh 46

Williams. Det synes jeg i al ubeskedenhed viser lidt klasse, at jeg står igennem, at klubben køber to klasseangribere, der skal afløse mig, men to år efter er det mig, der står alene tilbage på toppen, siger Peter Graulund, som dog gerne havde set, at samtlige af hans holdkammerater havde taget turen ned i 1. division.

For i modsætning til nedrykningen i 2006, mener Peter Graulund denne gang, at mange skyldte at rydde op efter sig.

– I 2010 havde mange haft godt af at blive i AGF og spille i 1. division. I stedet skulle vi andre rydde op i det lort, de havde lavet. Så her kan du virkelig tale om et moralsk ansvar for at gøre skaden god igen.

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk – du ville jo også gerne selv væk i starten?

– Jo, det er det måske lidt. Men i modsætning til flere andre besindede jeg mig hurtigt og besluttede at blive. Men mine følelser var også påvirket af, at jeg – i modsætning til den første nedrykning – var rigtigt vred på mine holdkammerater, og det var nok snarere dem, jeg ville væk fra, end selve klubben. Jeg havde virkelig svært ved at acceptere dem og se dem i øjnene, fordi de havde lagt alt det, vi havde arbejdet på, i ruiner. Så på den måde synes jeg, de fortjente at blive og opleve, hvor surt og forfærdeligt 1. division er. ’Jeg er nummer 11’ udkommer d. 25 oktober.

47

Oduro skulle til Barcelo

48

ona men endte i Aarhus Der er flere store vendepunkter i Dominic Oduros korte liv. Fra faderens død i den tidlige barndom og kontrakten med selveste Manchester City til en flytur til det kolde nord uden jakke.

Af Kaspar Ottosen 49

Der er flere store vendepunkter i Dominic Oduros korte liv.

Fra faderens død i den tidlige barndom til kontrakten med selveste Manchester City.

Han er vokset op i Ghana hovedstad, Accra, der med sine fire millioner indbyggere er en kæmpe metropol og blandt de største byer i hele Afrika. Her boede Dominic Oduro ind til han i 2006 blev optaget på fodbold-akademiet, Right to Dream, der blev grundlagt af journalisten Tom Vernon i år 2000.

- Der var en optagelsesprøve i min by, hvor jeg deltog, og så kom jeg ind på akademiet. Det var der, det hele startede.

Hvis man spiller godt på akademiet, vil de gerne skrive en professionel kontrakt, men de hjælper også til med at få en god uddannelse. Akademiet betaler alt., siger Dominic Oduro fra sin sofa på Langenæs.

Han bor i en lille lejlighed som AGF har stillet til rådighed.

Inde ved siden af bor landsmanden Osei Kwame, der dukker op med en indkøbspose midt i interviewet, og længere oppe bor Edafe Egbedi.

I Ghana boede Oduro med sin mor, sin storesøster og sin lillebror. Faderen døde af diabetes, da Oduro 10 år gammel.

- Det var forfærdeligt. Da jeg fandt ud af, at jeg kunne spille fodbold fik jeg meget stor opbakning fra min far. Da han døde, var jeg bange for, at min mor ikke ville lade mig spille.

I Ghana handler det om at få en uddannelse, hvis man vi50

være noget, men min far støttede mig, for han kunne også se mit talent. Da han døde var jeg helt nede, men min mor støttede mig meget, og hun lod mig fortsætte med fodbolden, siger han og kigger ned i bordet.

Hans far nåede aldrig at se ham blive optaget på akademiet.

- Jeg fik kontrakt med akademiet i 2006 og med Manchester City i 2010. Jeg var ellers i Barcelona hos Español, og de ville gerne skrive kontrakt med mig, men Manchester City var også interesserede. De er involverede i akademiet, så de ville skrive kontrakt med mig og udleje mit til Español.

Det blev desværre ikke til noget, fordi Español ikke kan lide at leje spillere, så Manchester City bad mig om at være tålmodig, ind til en bedre mulighed dukkede op, siger Oduro og smiler.

Det bedre mulighed var AGF. En klub Oduro aldrig havde hørt om, før Manchester City ringede til ham, da han var hjemme i Ghana på juleferie. City havde allerede købt flybilletten.

- Jeg havde ingen indlydelse på det selv. Det var City, der bestemte, men det var også et godt niveau for mig at starte på. Jeg skyndte mig på nettet for at søge på AGF, og jeg glædede mig virkelig til at komme til klubben, men det hele gik også meget hurtigt, siger Oduro, der fik meget hjælp af Edafe Egbedi, da han ankom til det mørke Danmark en kold vinterdag med sne overalt.

51

I Accra er den laveste temperatur, der er målt, 15 grader en ’råkold’ januar-nat, så det var noget af en omvæltning i den unge spillers liv. Især fordi en kammerat havde lavet sjov med ham og fortalt, at Danmark faktisk var et meget varmt sted.

- Det hele gik så hurtigt, og jeg tog ikke en gang min jakke med. Vi mellemlandede i Holland, hvor det sneede, og der blev jeg lidt bekymret. Da vi landende i Danmark...wow! Jeg var lige ved at græde, griner Oduro over situationen.

- Heldigvis var Edafe (Egbedi red.) her, da jeg ankom, og han havde en stor jakke til mig.

Edafe Egbedi har betydet meget for, at Dominic Oduro er faldet så godt til i Danmark, men han blev også taget rigtig godt i mod af de unge spillere i AGF. - Det var ret svært i begyndelsen, for jeg kendte ingen, da jeg kom, og spillestilen er anderledes i Danmark, men jeg spillede og trænede med U19 i starten, og det hjalp meget.

Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan danskerne spiller, og jeg fik nogle venner på holdet, der viste mig byen, siger han.

Dominic Oduro har vænnet sig til tanken om at bo langt fra sin familie og sit hjemland. Det gjorde han allerede, da han boede på akademiet i Ghana, hvor de unge spillere var tre måneder ad gangen på akademiet og så én måned hjemme.

52

- Nu savner jeg slet ikke min familie så meget, som jeg gjorde i starten. Jeg snakker tit med dem, men det er noget man skal lære, hvis man vil have en karriere i fodbold, siger han.

Og en karriere i fodbold er i den grad en mulighed for Dominic Oduro, der har kontrakt hos den nyrige Premier Leagueklub, Manchester City.

- Jeg har været i Manchester fire gange. Vi var så unge, at de vidste, vi ville savne vores familier, så vi er kun i England en måned ad gangen og træne. Sidste gang jeg var i Manchester var sidste år. Jeg trænede med U18 og nogle gange reserveholdet, men vi trænede også med førsteholdet nogle gange, siger han uimponeret.

Lige indtil talen falder på David Silva.

- Det svært at pege nogle ud, men David Silva var helt speciel. Det var ikke let at spille mod ham. Han er virkelig kreativ og prøver hele tiden nye ting, og det virker, så det er svært at spille over for ham, siger Dominic Oduro, der på baggrund af sin position som højre back ofte spillede overfor netop David Silva.

Men der er lang vej til en plads i truppen i Manchester. Det kræver hårdt arbejde, og det er Dominic Oduro helt klar over. Derfor giver han også alt, hvad han har, når han er på træningsbanen i Aarhus, så han kan overbevise Peter Sørensen om, at han skal have mere spilletid.

53

Debuten kom mod FC Vestsjælland , og siden er det blevet til indskfiftninger i yderligere fem kampe, inden han endelig - efter dettte interview blev foretaget - startede inde for AGF mod FC Nordsjælland.

Den unge ghaneser kan spille både back og fløj i højresiden, men han foretrækker dog at spille i forsvaret.

- Det er den plads, jeg føler mig bedst tilpas på, men jeg kan også spille længere fremme. Jeg er offensivt indstillet, men udgangspunkett er fra backen, siger Oduro.

Han snakker med en repræsentant fra Manchester City næsten hver dag. Klubben vil gerne vide, hvordan det går i Aarhus, og der bliver holdt øje med ham, hver gang han sætter sin fod på banen, og målet er at slå igennem på allerhøjeste plan.

54

55

Historien om # Af Jonas Juhler

56

#ultratwitteragf Det var egentlig meningen, at det kun skulle leve på Twitter, men der er efterhånden så mange, der bruger tagget #UltraTwitterAGF, at det fortjener et blogpost for at få historien med. #UltraTwitterAGF er en uofficiel AGF-fanfraktion, der kun eksisterer på Twitter, og man bruger blot hashtagget #UltraTwitterAGF for at være med. Der er ingen ledelse, der er intet medlemskab, det er blot en måde at vedkende sig sit tilhørsforhold til klubben over dem alle, AGF. Derfor er tagget heller ikke #AGF, da det er for neutralt og bruges af medier, udenforstående og fans af inferiøre og underlegne klubber. Bruger man derimod det forholdsvis lange og lidt klodsede #UltraTwitterAGF, er der ikke tvivl om, at afsenderen er AGF-fan.

Tagget opstod i forbindelse med Martin Jørgensens tilbagevenden til AGF i 2010 og en udveksling mellem undertegnede og @jeppeengell. Hele tråden så således ud: 57

58

Blandt de første til at tage tagget til sig var derudover bla. @ appoulsen, @kfriis, @udkantsadam, @goerlitz, @andreasmik og @arndal – alle fik også lavet den meget sjældne #ultratwitteragf t-shirt.

#UltraTwitterAGF opstod således spontant, navnet er inspireret af Vesterbro Hardcore, men en søgning viser, at så mange har taget det til sig, at det har fået sin helt egen identitet.

(Der er i øvrig plads til flere i Nørrebro Femte Kolonne) 59

Tak for I læser med!

Kom gerne med feedback på Twitter, Facebook og AGFFAN.dk, så vi i fællesskab kan lave det bedste magasin om AGF!

#AGFFAN #ultratwitteragf 60