PROCESSEMINAR d. 2. november 2011 Bygningen - Vejle Projekt Fremskudt Sagsbehandling
1
INTROduktion Program for seminaret Den 2. november 2011 blev der afholdt et processeminar i projekt Fremskudt Sagsbehandling. Formålet med seminaret var at indlede arbejdet med at beskrive arbejdsgange og udvikle handlevejledninger for de fremskudte sagsbehandlere. Undervejs inspirerede Teori U de fire kommuner til at tænke innovativt i arbejdet. Denne pjece giver en kort opsamling på seminaret.
09.30 Ankomst og kaffe 10.00 Velkommen og præsentation af dagens program 10.15 Highlights fra de fire projekter v. projektlederne De fire projektledere præsenterer kort (8 min. per projekt) de kommunale projekter med udgangspunkt i følgende spørgsmål 1) hvad er projektets hovedfokus?, 2) hvad er det mest interessante i projektet / hvad skaber den største forandring? Og 3) hvad er projektets tre mest spændende målsætninger?
11.00 Vi udvikler den gode arbejdsgang for den fremskudte sagsbehandler Der introduceres til arbejdet med procesmodellering og handlevejledninger, og der arbejdes konkret med en case i kommunegrupper
12.30 Frokost 13.15 Inspirationsoplæg om Teori U v. Michael Nørager Michael Nørager er lektor og ph.d. i innovation, strategi og ledelse ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Han arbejder med Teori U, der er en ny teori for innovation og kreativitet
14.00 Kvalificering og videreudvikling af arbejdsgange ”We have to drop all our old tools and attend to the situation with fresh eyes. We have to abandon our conventional ways of reacting and operating. We have to deepen our attention to and wonder about the world. We have to bend our habituated beam of attending to the world and redirect it onto its source – the blind spot from which we operate moment by moment” (Scharmer 2009).
Vi vil i tværkommunale grupper udfordre og kvalificere hinandens foreløbige handlevejledninger – blandt andet med udgangspunkt i inspirationsoplægget om Teori U
15.15 Fremlæggelse og fælles diskussion 15.50 Fælles afslutning
2
Udvikling af den ideelle ARBEJDSGANG Med udgangspunkt i de opstillede målsætninger skulle kommunerne udvikle og illustrere den ideelle arbejdsgang for den fremskudte sagsbehandler.
Formål og fordele ved procesmodellering • • • • • • •
Skaber overblik over sagsforløb Udvikler fælles praksis Sikrer fælles sprog Giver gennemsigtighed over processen ift. samarbejdspartnere Beslutningsstøtteværktøj Hjælper med til at fastholde en god praksis Giver mulighed for systematisering af erfaringer
”[...]en arbejdsgangsbeskrivelse er et godt udgangspunkt for at opnå en fælles forståelse af målgruppe, processer og begreber. Ved at arbejde trin for trin med et forløb, blev det tydeligt, hvor vi manglede afklaring og fælles forståelse.” (Udviklingsgruppen, Rudersdal Kommune).
Den modellerede idealproces tager udgangspunkt i en trinvis gennemgang af et sagsforløb fra start til slut. I denne gennemgang diskuterede hver kommune løbende hvilke organisatoriske vilkår, der skal være tilstede førend processen kan gennemføres og hvilke kompetencer, som medarbejderne skal være i besiddelse af, for at skabe et vellykket og helhedsorienteret forløb for borgeren. Hvert kommuneprojekts arbejde med at udvikle og implementere de nye metoder og handlingsmodeller i konkrete sagsgange blev løbende kommenteret og kvalificeret af de øvrige kommuner. 3
GLADSAXE Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse Den ideelle arbejdsgangsbeskrivelse for Gladsaxe Kommunes ene målgruppe, unge med debuterende psykiske lidelser, kan overordnet inddeles i tre faser:
1. Henvendelser 2. Forløbet 3. Afslutningen
1. HENVENDELSER
2. FORLØBET
Råd og Indsats underrettes om de primære problemstillinger, som sagen vedrører. Henvendelsen skal primært ske pr. mail samt visitationsskema til Råd og Indsats elektroniske postkasse. Den kan dog også komme per brev eller per telefon, hvilket som regel sker ved henvendelser fra pårørende. I sidstnævnte tilfælde noteres henvendelsen i journalen og en kopi heraf lægges til sagsfordeling, hvis sagen ikke er akut.
Forløbet hos den fremskudte sagsbehandler begynder, når sagsbehandleren får sagen overdraget på fordelingsmøde. Umiddelbart herefter vil denne tage kontakt til borgeren og aftale en førstegangssamtale. Ved kontakten kan der være tale om et længerevarende relationsarbejde inden en førstegangssamtale opnås.
Sagsfordelingsmødet i Råd og Indsats er den primære screeningsmyndighed for sager for den fremskudte sagsbehandler. Det er dog underforstået, at diverse sagsbehandlere vurderer enhver direkte henvendelse inden den lægges til fordeling.
Ved førstegangssamtalen afdækkes så vidt muligt primærproblematikker og på baggrund heraf udarbejdes et problemhierarki. Der underskrives diverse blanketter (samtykkeerklæring til indhentning af oplysninger, fuldmagt etc.), hvis det er klart, hvilke involverede parter der er. Fortløbende med sagsforløbet udarbejdes der en ”socialudredning” hovedsagligt på baggrund af oplysninger fra førstegangssamtalen.
Den sociale udredning er tænkt som et dynamisk værktøj med begyndelse fra relationsarbejdet til afslutningen, og skal erstatte alen lange journalnotater. Som sådan opdateres den ved nyerhvervede oplysninger. Efter førstegangssamtalen og indhentning af oplysninger fra relevante aktører indkaldes til koordinerende møder (rundbordsmøder) med relevante samarbejdspartnere. Her er der både mulighed for, at borgeren er til stede eller ikke til stede. Formålet med mødet er at uddele arbejdsopgaver og udarbejde en fremadrettet koordineret plan for rehabilitering. Har borgeren ikke været til stede ved mødet, informeres borgeren om resultater heraf umiddelbart efterfølgende. Efter et koordinerende møde sættes den vedtagende plan i værk. Der afrapporteres og aftales opfølgende møder efter behov/aftale.
Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Karen Rude, karude@gladsaxe.dk
4
GLADSAXE Kommune
DEN VIDERE PROCES
3. AFSLUTNING Afslutningen kan foregå på flere måder, og der er udarbejdet en bruttoliste, som skal udfoldes yderligere. Generelt gælder det, at afslutningen kan ske ved alle punkter i forløbet. • Borgeren kan under forløbet blive tilstrækkelig selvhjulpen (eksempelvis på grund af sagsbehandlingen).
• Borgeren kan også afsluttes som sag, hvis de problemstillinger, der er afdækket i forbindelse med førstegangssamtalen, er besvaret. • Derudover kan forløbet afsluttes som følge af borgerens manglende ønske for samarbejde, omstændigheder såsom afsoning eller indlæggelse, eller fordi kommunens linjeafdelinger overtager forløbet.
I Gladsaxe Kommune skal vi i fremtiden arbejde med sammenkædning af de tre faser og udarbejde en generel gennemgang af sagsforløbet fra henvendelse til afslutning. Vi skal drøfte hvordan og hvornår en sag afsluttes? Hvad der er en god afslutning på et sagsforløb, og hvornår er borgeren rehabiliteret? Derudover mangler vi at udarbejde forløbsbeskrivelsen på projektets anden målgruppe. På processeminaret blev det desuden besluttet, at vi ville gennemgå sagsforløbet baglæns. Sagsforløbet fremstår derfor som ufærdigt, fordi det ikke er blevet sat sammen endnu, eller fået de kritiske spørgsmål fra egne rækker. Sidst er der nogle generelle spørgsmål, som har åbenbaret sig i forbindelse med udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen og som i højere grad knytter sig til projektbeskrivelsen. • Vi skal blive tydeligere omkring screeningen. Der mangler måske et screeningsværkstøj. Hvordan genkender vi borgerne? Hvordan adskiller de sig fra andre borgere i Rådgivning og indsats? • Hvilke myndighedsopgaver skal sagsbehandleren have? (hvor meget sagsbehandler, mentor, koordinator skal vedkommende være).
5
VEJLE Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse Den ideelle arbejdsgangsbeskrivelse for Vejle Kommunes målgruppe, voksne mennesker med sindslidelser i boligforeningerne AAB og Østerbo, kan overordnet inddeles i fem faser:
1. INFORMATION OM BORGEREN
2. KONTAKT TIL BORGEREN
3. TID TIL RELATIONSDANNELSE
Den Fremskudte Sagsbehandler mod-
Forskellige metoder afprøves afhængig af situationen og borgeren. Vi kan skrive og tilbyde råd og vejledning og hjemmebesøg eller også kan vi skrive et brev, hvor vi oplyser, at vi kommer på hjemmebesøg på et bestemt tidspunkt. Vi kan også opsøge borgeren på bopælen uden at have en aftale og aflevere et visitkort, hvis vi ikke træffer borgeren hjemme. Dette kan gøres flere gange. Nogle gange kan det være bedre, at det er en, som kender borgeren i forvejen, der formidler en kontakt. Det kan være en pårørende, en god ven, vicevært, praktiserende læge mv.
Relationsdannelsen kan tage fra 5 minutter til for eksempel 3 måneder. Relationsdannelsen kan ske ved, at den fremskudte sagsbehandler opsøger eller forsøger at kontakte borgeren gentagne gange enten direkte eller via øvrige samarbejdspartnere, som har etableret en kontakt til borgeren.
1. INFORMATION OM tager henvendelser fra for eksempel naboer, pårørende, boligforeninger, BORGEREN praktiserende læge, opsøgende medarbejdere, opsøgende psykoteam, 2. KONTAKT TIL BORGEREN jobcenter, ydelsescenter mv. 3. TID TIL Henvendelserne vil blive registreret i Uniqliv. RELATIONSDANNELSE 4. RÅD OG VEJLEDNING 5. VISITATION, BEVILLING OG § 141 HANDLEPLAN
Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Birger Kruse, birkr@vejle.dk
6
VEJLE Kommune 4. RÅD OG VEJLEDNING
5. VISITATION, BEVILLING OG § 141 HANDLEPLAN
I første omgang kan vi tilbyde råd og vejledning og forsøge at løse den aktuelle problemstilling. Hvis borgeren er ved at blive sat ud af sin lejlighed, kan vi for eksempel koordinere kontakten, såfremt der skal tages kontakt til boligforeningen, borgerens bank eller ydelsescentret. Vi kan undersøge og afdække forskellige muligheder og eventuelt ledsage borgeren til egen læge, hvis vi vurderer, at det er relevant.
Er der behov for yderligere støtte som for eksempel støttekontaktperson, døgntilbud, akut trænings/ vurderingsophold eller beskyttet beskæftigelse udfylder borgeren et ansøgningsskema, og vi udarbejder en funktionsevnevurdering på baggrund af de aktuelle oplysninger. Det kan være oplysninger fra egen læge, psykiatrisk afdeling, tidligere opholdskommuner mv. Hvis det vurderes, at funktionsevnen er betydeligt nedsat laves en visitation, bevilling jf. Serviceloven § 141 og en handleplan i henhold til den bevilgede støtte.
Vi har også mulighed for at henvise til Frivillighedscentret, Huset, IFS, Parasollen mv. Vores mulighed for at være tovholder som myndighed kan i nogle tilfælde løse borgerens problem, og det kan derfor vise sig ikke at være nødvendigt med visitation til anden støtte.
DEN VIDERE PROCES I Vejle skal vi i den kommende tid have fokus på: • at afklare hvor den fremskudte sagsbehandler fysisk skal sidde og bevæge sig i de to boligforeninger for at være synlig og tilgængelig for målgruppen • at etablere netværk og samarbejde med viceværter, boligsociale medarbejdere, opsøgende teams, frivillige mv. omkring opsporing af målgruppen • at afklare hvilken model for koordinerende møder, vi ønsker at afholde og afprøve i projektet • at afklare hvordan vi vil arbejde recovery-orienteret i praksis • at udvikle en kommunikationsstrategi (intern og ekstern), så vi kan få formidlet projektet til alle relevante parter og sikre et fælles ejerskab og en fælles begejstring • at afklare hvor tæt vi skal følge de enkelte borgere, herunder hvornår de enkelte sager skal afsluttes
Hvis borgeren siger nej tak til råd og vejledning vil vores videre kontakt afhænge af situationen, og borgeren forsøges kontaktet igen på et senere tidspunkt.
7
RUDERSDAL Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse Rudersdal Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse tager udgangspunkt i målgruppen: borgere, som på grund af psykiske lidelser, har mistet kontakten til arbejdsmarkedet, og som ikke selv er i stand til at opretholde kontakten med det sociale system. Udviklingsgruppens opsamlingsproces har form som en refleksion over arbejdet med procesmodellering. Derudover har udviklingsgruppen udarbejdet en liste over de dele af arbejdsgangsbeskrivelsen, som de ikke nåede at udfolde på processeminaret og som skal danne baggrund for det videre arbejde.
REFLEKSION OVER PROCESSEN
DEN VIDERE PROCES
Der var bred enighed i udviklingsgruppen om, at en arbejdsgangsbeskrivelse er et godt udgangspunkt for at opnå en fælles forståelse af målgruppe, processer og begreber. Ved at arbejde trin for trin med et forløb, blev det tydeligt, hvor vi manglede afklaring og fælles forståelse. Arbejdsgangsbeskrivelsen gav mulighed for at få nogle af de drøftelser, vi endnu ikke har haft i udviklingsgruppen, og som vi måske ikke var klar over manglede.
I processen med at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelsen fik udviklingsgruppen lavet en huskeliste over det vi mangler.
Allerede fra henvendelsesfasen var der delte opfattelser af, hvornår Fremskudt sagsbehandling starter. I den forbindelse talte vi om at bevare fokus på ”det nye”, som projektet giver mulighed for. En af vores målsætninger er, at Fremskudt sagsbehandling som udgangspunkt er et forløb på 3 måneder. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvornår en Fremskudt sagsbehandling starter? En anden drøftelse handlede om, hvor vedholdende skal man være i etableringen af kontakten til borgeren? Og hvornår skal man henvise sagen til en SKP.
Nogle af punkterne var at: • • • •
Udarbejde en definition af myndighedsrollen Udarbejde en ordbog fælles sprog, begreber og opfattelser Drøfte organisering Afgrænse vores målgruppe yderligere/opnå fælles forståelse
Afslutningen på Fremskudt sagsbehandling og overgangen til ordinær sagsbehandling nåede vi ikke på seminariet
Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Rikke Buhl, ribu@rudersdal.dk
8
AARHUS Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse Den ideelle arbejdsgangsbeskrivelse for Aarhus Kommunes tager udgangspunkt i målgruppen: borgere med psykiske vanskeligheder, som ikke nødvendigvis har en diagnose. Målgruppen afgrænses yderligere til borgere der kommer i kontakt med den regionale psykiatri og som sædvanligvis ikke umiddelbart vil have eller naturligt vil få kontakt til det kommunale hjælpesystem. Arbejdsgangen kan overordnet inddeles i fire faser:
1. START 2. FØRSTE SAMTALE 3. EFTERFØLGENDE SAMTALE(R)/ MØDE(R) 4. SLUT
1. START Borgeren vil være i kontakt med det regionale behandlingssystem ved opstart af sagen. Ved borgerens første henvendelse er der to muligheder for, hvilket regionalt regi, han/hun kommer fra: enten den ambulante del eller fra et af sengeafsnittene Borgeren vil som udgangspunkt altid være informeret om projektet af et personalemedlem, hvad enten det er ambulant eller under en indlæggelse. Den første henvendelse kan også ske via et personalemedlem (typisk en ambulant sygeplejerske eller en kontaktperson), hvor borgeren måske ikke selv er i stand til det på grund af sin psykiske tilstand. Scenariet afhænger af, om borgeren er interesseret i at tage imod tilbuddet fra Fremskudt Sagsbehandling – der er to muligheder: 1. Borgeren er ikke interesseret i kontakt 2. Borgeren er interesseret i kontakt
2. FØRSTE SAMTALE Ad. 1. Borgeren har fået information af sin kontaktperson, men har afvist tilbuddet. Såfremt borger er indlagt, vil der sandsynligvis ikke være mulighed for et længerevarende motivationsforløb med kontaktpersonen pga. snarlig udskrivning. I det tilfælde har kontaktpersonen givet borgeren en pjece, som vedkommende kan tage sig med hjem og måske senere, efter at have overvejet det, kontakte den fremskudte sagsbehandler på det telefonnummer som fremgår af pjecen. Deadline for denne kontakt er to måneder. Såfremt borgeren er i ambulant behandling har kontaktpersonen typisk længere tid til at motivere den pågældende til at acceptere tilbuddet. Såfremt denne alligevel ikke ønsker støtten, gælder samme deadline – to måneder - som for indlagte, når pågældende udskrives fra et ambulant tilbud. Ad. 2. Borgeren har fået information af sin kontaktperson og har taget imod tilbuddet fra Fremskudt Sagsbehandling. Kontaktpersonen eller borgeren henvender sig telefonisk/personligt/per mail til den fremskudte sagsbehandler, som indenfor 48 timer skal have sin første samtale med borgeren.
Konteksten for første samtale kan være forskellig alt efter om borger er indlagt eller er i ambulant behandling. Indholdet af samtalen er: • En overordnet beskrivelse af projektet og hvad den fremskudte sagsbehandler kan tilbyde. • Borgerens beskrivelse af sit behov for hjælp (herunder hvad fylder, belaster og bekymrer; men også hvad der er godt og fungerer). • Forventningsafstemning – hvad kan den fremskudte sagsbehandler tilbyde af støtte set i forhold til de behov borger har? • Aftale om evt. flere samtaler/koordinerende møder – spørgsmål om inddragelse af f.eks. pårørende og kontaktpersoner fra den regionale behandlingspsykiatri. Der vægtes tydelighed i aftalerne. • Mål og målopfyldelse afdækkes. I akutte situationer (ved brandslukning) må det evt. vente til der er mere ro på. • Samtykkeerklæring underskrives.
9
AARHUS Kommune 3. EFTERFØLGENDE SAMTALE(R)/MØDE(R) I det efterfølgende samtale-/ mødeforløb vil sagsbehandlingen afspejle de behov, borgeren har ud fra en recovery-orienteret tilgang. Den fremskudte sagsbehandler vil tage udgangspunkt i civilsamfundets støttemuligheder i forhold til problematikker, der drejer sig om: • • • • • • •
arbejde uddannelse bolig økonomi retshjælp pårørende mv.
Afhængig af relevans vil den fremskudte sagsbehandler undersøge muligheder indenfor det offentlige system – social-/beskæftigelsesforvaltningen. Den fremskudte sagsbehandler vil tage kontakt til den pågældende borgers behandler og eventuelt tage kontakt til en potentiel sagsbehandler i den kommunale forvaltning. Den fremskudte sagsbehandler vil i denne situation have en koordinerende funktion.
DEN VIDERE PROCES 4. SLUT
I Aarhus Kommune skal vi i fremtiden arbejde videre med følgende spørgsmål:
Sagsforløbet afsluttes når:
• Afklaring af snitflader og samarbejdsmodel med de konkrete afsnit/ambulatorier – hvis behandling og den sociale indsats skal ”gå hånd i hånd” – hvordan sikrer vi så samarbejdet?
• Der er gået max tre måneder. • Borgeren oplever sit behov for hjælp at være dækket. • Andre aktører har taget over. • Borgeren er udeblevet et vist antal gange og ikke har reageret på skriftlig henvendelse fra den fremskudte sagsbehandler om, at sagen vil blive lukket, såfremt borgeren ikke har rettet henvendelse inden for en given frist. Såfremt borgeren ikke har andre kontakter (vidner til sit liv) end den fremskudte sagsbehandler vil den fremskudte sagsbehandler arbejde for at andre mulige aktører tager over.
• Afklaring af snitflader og samarbejdsmodel med de kommunale forvaltninger – hvordan får vi ”en hot line” til f.eks. Ydelsescentret? • Hvilke metodemuligheder har vi? Hvordan arbejder vi rent metodisk som myndighedspersoner med recovery-tilgang? Hvor lang respit skal borger have ved gentagne udeblivelser? Hvornår lukker vi en sag i forhold til en borger, der ikke er interesseret – herunder hvordan vurderer vi, om det er manglende vilje eller manglende evne der ligger til grund?
Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Ditte Dupont, dsd@aarhus.dk
10
Fagligt oplæg om TEORI U Fra downloading til lytning Mennesket fastholder sig selv i vanetænkning, men ifølge Michael Nørager kan Teori U hjælpe os til tænke innovativt i nuet.
Fortidens handlingsmønstre benyttes ofte til vanemæssigt og ureflekteret at løse nutidens problemer, hævder Michael Nørager. Med Claus Otto Scharmers terminologi betegnes denne proces som downloading. Forklaringen er funderet på et biologisk princip om, at hjernen altid vil søge at bruge mindst mulig energi, hvorfor vi tit og ofte lader vaner bestemme vores fremtidige handlinger.
Teori U er en metode til
udvikling af de grundlæggende antagelser bag vores virkelighedsopfattelser og handlingsmønstre. En proces til selv-refleksion baseret på idéen om, at man ikke kan forandre organisationer uden også at arbejde med forandring hos de mennesker, der er en del af organisationen.
Skal den fremskudte sagsbehandler tænke nyt og in-
novativt, kræver det energi og intensiv opmærksomhed mod at ville se og sanse tingene i et nyt perspektiv og give rum til hinanden. Vi skal turde løfte foden fra speederen, når hverdagen buldrer af sted. Kun når vi prioriterer at holde tænkepauser og give plads til andre perspektiver, formår vi at give slip på indgroede vaner og erfaringer, mens vi lyttende og kreative åbner os med fremtiden. I disse øjeblikke når vi bunden af U’et og opnår forbindelse til den blinde plet – der, hvor bevidstheden og intentionerne opstår og vores handlinger udgår fra.
Nærvær i nuet
Med andre ord hævder Teori U, at læring ikke udelukkende sker gennem refleksion over vores fortidige handlinger og tankesæt, men at læring også kommer gennem sansning og nærvær i nuet. Vi skal turde gribe og være i nuet, og selv være medskabere af fremtiden uden at lade os opsluge af fortidens eller fremtidens handlinger.
Teori U tilbyder os hermed en anderledes læringsrejse, hvor vores evne til at skærpe bevidstheden og reflektere – mens vi handler – bliver afgørende for, om vi kan indfri vores vision om en fremskudt sagsbehandling til gavn for borgere med sindslidelser.
Michael Nørager er lektor og ph.d. i innovation, strategi og ledelse ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
INSPIRATION TIL PROJEKTARBEJDET • Strategi som udviklingsretning Erkend kompleksiteten i en foranderlig verden og forsøg ikke på at lave fuldendte planer – men arbejd i stedet med udviklingsretninger med plads til fleksibilitet. • Få budskabet ud – skab fælles mening! Tal utrætteligt om det, I gerne vil have til at ske, internt og eksternt. • Giv hinanden råderum og opbakning Glem styring, kontrol og regler. Hjælp hinanden til kontinuerligt at udfordre virkelighedsopfattelser og handlingsmønstre og husk at lytte til jeres kollegaer, målgruppe og interessenter. 11
INVITATION til inspirationsseminar Få inspiration til at arbejde recovery-orienteret i praksis Alle fire projektkommuner inviteres til inspirationsseminar
PROGRAM
tirsdag den 17. januar 2012.
10.00 Velkommen v. SUS og NIRAS
Seminaret vil, med udgangspunkt i konkrete eksempler, inspirere til at arbejde recovery-orienteret i praksis og der vil være tid til refleksion og debat blandt deltagerne.
10.15 Oplæg v/ Ole Svejstrup, udviklingskonsulent i Socialpsykiatri og Udsatte
S.u. Senest d. 10. januar 2012.
Voksne, Aarhus Kommune Aarhus Kommune har gennem de sidste 4 år arbejdet på at fremme en recovery-orienteret indsats i Socialpsykiatrien. Ole Svejstrup vil med udgangspunkt i Socialforvaltningens evaluering fra 2010 ”Hvor god er socialpsykiatrien til at støtte brugerne i at få et godt liv?” fremlægge kommunens overordnede strategi i forhold til at implementere rehabiliteringstilgangen CARe i arbejdet med brugerne.
11.15 Kaffe NIRAS Aarhus Åboulevarden 80, 6. sal 8000 Aarhus C Hvis du har spørgsmål til programmet så kontakt chefkonsulent hos NIRAS Mette Okkels, meo@niras.dk
11.30 Oplæg v/Brian Kjærulf, leder af Center for Bostøtte i eget hjem. Center for Bostøtte i eget hjem er et konkret eksempel på et indsatsområde, som har særligt gode erfaringer med at arbejde recoveryorienteret i praksis.
12.30 Frokost 13.15 Oplæg v/Birthe Bruun Olsen fra OPUS, Region Midt og Kenneth Sandell
Henriksen fra det socialpsykiatriske tilbud til unge, Rejsecaféen. Fokus for dette oplæg er arbejdet med recovery i et tværsektorielt perspektiv mellem region og kommune. Oplægsholderne vil derudover fremlægge resultaterne af deres arbejde med metodeudvikling i et recovery-perspektiv.
14.15 Fælles refleksion og diskussion blandt deltagerne. Dagen slutter kl. 15.00.
12