SUS-Nyt juni 2011

Page 1

Juni 2011

SUS-Nyt ET NYHEDSBREV FRA SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS

NY HÅNDBOG

Gravid og misbruger

Håndbogen Gravid på tværs er det synlige og håndgribelige resultat af projektet Gravid på Tværs’ arbejde med at indsamle og dele viden og erfaringer på netværksmøder holdt i projektperioden. På møderne har netværksdeltagere og eksperter debatteret god praksis i arbejdet med gravide rusmiddelbrugere. Med fokus på både det ufødte barn og moderens sundhed og trivsel. Deltagerne i netværket kom fra både offentlige og private indsatssteder samt fra de deltagende kommuners forskellige forvaltninger. De gravides egne erfaringer med graviditet, rusmiddelproblematik og mødet med de professionelle blev inddraget via fokusgrupper og indgår også i håndbogen. Håndbogen er fyldt med viden, erfaringer og ideer til en forbedret indsats over for gravide med rusmiddelproblemer. KABS FamilieVinklen/KABS Viden og Socialt Udviklingscenter SUS er initiativtagere til Gravid på tværs, som i 2009-2011 blev finansieret af satspuljemidler. Kontakt: Jesper Henriksen, jeh@sus.dk

NYT PROJEKT

VIDEODOKUMENTATION

Mennesker med autisme får struktur på hverdagen med ny teknologi

Fremskudt sagsbehandling for mennesker med sindslidelse I samarbejde med Rudersdal, Gladsaxe, Aarhus og Vejle Kommuner samt Niras A/S gennemfører SUS projekt Fremskudt sagsbehandling. Målet er at udvikle, beskrive, afprøve og dokumentere organisatoriske modeller og metoder i sagsbehandlingen for mennesker med sindslidelser. I projektet skal der gennemføres et forsøg med fremskudt sagsbehandling, dér hvor borgerne befinder sig – fx i eget hjem, på arbejdspladser, væresteder og gaden. Projektet har fokus på koordinering, kommunikation med borgeren, psykosocial rehabilitering og it-understøttende metoder. Projektet arbejder med: • At beskrive status i de fire kommuner. Erfaringer og udfordringer med fremskudt sagsbehandling. • At udvikle metoder og modeller, med fokus på at skabe praksisnære visioner for arbejdet med fremskudt sagsbehandling sammen med alle relevante parter. • At udvikle et dokumentationssystem, der tager afsæt i den lokale praksis. Den løbende monitorering vil medtage erfaringer fra både sagsbehandlere, borgere og samarbejdsparter. • At afprøve de udviklede metoder og modeller blandt sagsbehandlere i kommunerne. Projektet er udbudt af Servicestyrelsen og løber fra starten af 2011 til og med 2013.

Projekt Digitalisering af dagsstruktur er ved at være ved vejs ende, og nogle af projektets resultater beskrives nu i tre videocases. Gennem de seneste 18 måneder har ni bosteder og et værksted arbejdet med at implementere en digital dagsstruktur, en såkaldt MemoActive, for mennesker med autisme eller autistiske træk. Projektets formål er at demonstrere, hvordan en digitalisering kan medvirke til, at personalet får frigivet ressourcer, der kan bruges til andre opgaver, og medvirke til forbedret arbejdsmiljø for personalet og øget livskvalitet til brugerne. Socialt Udviklingscenter SUS har dokumenteret de gode resultater i tre videoeksempler – et fra hver af de deltagende kommuner: København, Rødovre og Gladsaxe. Du kan finde videocasene på www.YouTube.com ved at søge på MemoActive. Projektet er finansieret af ABT-fonden.

Kontakt: Jesper Henriksen, jeh@sus.dk Kontakt: Maria Lincke Jørgensen, mlj@sus.dk


SUS-Nyt 1, 2011

Vi lader brugerne komme til orde NYE PROJEKTER

SUS i Grønland I år har SUS taget hul på to nye projekter i Grønland! Tasiilaq i Østgrønland var i april vært for den foreløbigt sidste Working Lab Greenland konference. Konferencen satte fokus på udsatte børn og unges vilkår i Grønland og afsluttede uddannelsen af otte grønlandske ressourcepersoner, der skal

Vi gør det, vi brænder for

2 LEDER

METODEAFPRØVNING

Mikrolån – nu i udgave 3.0

Koordinerende kontaktperson: Virker det?

Inspireret af Muhammad Yunus’ arbejde med mikrolån i ulandene lancerede SUS i 2007 ideen om at udvikle en model for at bruge mikrolån som metode til at fremme beskæftigelse for socialt udsatte borgere i Danmark. På trods af en del hovedrysten og skeptiske miner lykkedes det i et tæt samarbejde med Aarhus Kommune at rejse finansiering til et forsøgsprojekt under Socialministeriets Fælles ansvar II. I 2008-09 udviklede og afprøvede vi en model, hvor mennesker med komplekse problemer – fx alkohol- og stofmisbrug, psykisk sårbarhed, kriminalitet, længerevarende arbejdsløshed mv. – kunne få erhvervsrådgivning og optage mindre lån til at starte som selvstændig. Der var mange sten at rydde af vejen, før de første mikrolånere fik godkendt deres forretningsplan. En af de helt store sten var at finde partnere, der ville kautionere for lånene. Den opgave endte SUS med selv at påtage sig. Med rygsækken fyldt med gode erfaringer og en grundig gennemarbejdet model for mikrolån startede SUS og Aarhus Kommune i 2010 Mikrolån 2.0. Modellen baserer sig på § 65 i Aktivloven, der giver en kommune mulighed for at give revalidender rentefrit lån til at etablere egen virksomhed. Og ti nye borgere i Aarhus er nu godt på vej til at realisere deres drømme om et liv som selvstændige. Interessen for mikrolånsmodellen har været stor. Kommuner i hele landet har vist interesse for mikrolån, og med støtte fra Socialministeriet arbejder SUS nu med at introducere Mikrolån model 3.0 i flere nye kommuner. Én af SUS’ visioner er at udfordre systemer og sætte scenen for markante social- og arbejdsmarkedspolitiske forandringer. Med en sej og vedholdende indsats i mikrolånsprojektet har vi sammen med Aarhus Kommune trodset al skepsis og sat et nyt fodspor.

– Borgeren blev også mere nærværende, fordi han kom i centrum. Vi fik fokus på hans samlede situation og ikke så meget på medicinering og diagnoser, hvor der er risiko for tale hen over hovedet på borgeren. Sådan siger én af de sagsbehandlere, der er med i afprøvningsfasen i projektet Den Koordinerende Kontaktperson i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Målet med projektet er at udvikle nye metoder til en koordineret indsats over for borgere med sindslidelse, som har været indlagt på psykiatrisk hospital og har brug for støtte i overgangen fra indlæggelsen til et liv på egne præmisser. Sagsbehandlere fra Socialforvaltningen, psykiatrien og Kriminalforsorgen har sammen med SUS udviklet redskaber, der skal understøtte indsatsen. I februar 2011 tog 20 sagsbehandlere hul på at afprøve redskaberne, der bl.a. er effektive dagsordener, netværkskort og en trin for trin-model. Sagsbehandlerne oplever allerede nu, at redskaberne hjælper dem til at samle trådene i borgernes liv og giver overblik over de udfordringer, der skal løses, og planer for borgerens fremtid.

Per Holm, direktør ph@sus.dk

Se mere om projektet på www.kk.dk/dkk Kontakt: Louise Boye Larsen, lbl@sus.dk

NYT PROJEKT

Vidensbaserede indsatser for udsatte børn

SUS har i samarbejde med TrygFonden udviklet et projekt om vidensbaserede indsatser for socialt udsatte børn på døgntilbud. Projektets formål er at udvikle en metode til at beskrive og dokumentere viden om effektive Indsatser på døgninstitutioner for udsatte børn. Ideen er at samarbejde med et socialt døgntilbud for udsatte børn og afprøve, hvordan man her kan indsamle systematisk viden om, ‘hvad der virker’, og ‘hvad der kommer ud af indsatsen’. SUS vil sammen med institutionens ledelse og medarbejdere udvikle lettilgængelige måder at skabe sammenhæng mellem viden om den gode indsats og den daglige praksis. Først skal udvalgte sociale indsatser beskrives som en ’pakke’ med en række enkeltelementer. Dernæst skal ’indsatspakken’ kunne dokumenteres, så der skabes fremadrettet grundlag for en vidensbaseret indsats til gavn for socialt udsatte børn på døgninstitutioner. Udviklingsprojektet skal resultere i en samlet model for beskrivelse af ’pakkeforløb’ og målesystem. Projektet afsluttes inden udgangen af 2011. Kontakt: Kasper Nizam, kn@sus.dk


SUS-Nyt udgives af Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K Telefon 3393 4450, sus@sus.dk, www.sus.dk. Redaktion: Bjarne Møller & Per Holm (ansv.)

Oplag: 1.000 ex. Layout og tryk: Christian Schmidt

Kontakt: Puk Draiby, pd@sus.dk

medvirke til at opkvalificere medarbejdere på børn og unge-området – faglærte som ufaglærte – gennem lokale netværks- og uddannelsesaktiviteter. Peter Sabroe Seminariet og Seminariet i Ilulissat har gennemført projektet. SUS var med for at evaluere uddannelsen. Se rapporten på www.sus.dk. Quasuitsup Kommunia i Vestgrønland har fået midler til at etablere et nyt familie- og forebyggelsescenter. Med centret styrkes indsatsen for ressourcesvage børnefamilier i kommunen. SUS monitorerer projektet.

BRUGERPANEL

VOLDSFOREBYGGELSE

På dybt vand – uden redningsvest

Arbejdspladser i laboratorier

Det danske system kan være kompliceret for alle at finde rundt i. Hvis man er ny i Danmark og socialt udsat, synes systemet ofte helt uoverskueligt. ‘Vi er på dybt vand – og det er altså uden redningsvest.’ Sådan beskrives det af én af deltagerne i SUS’ nye brugerpanel for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Brugerpanelet er oprettet som en del af projekt Vidensformidling og udvikling af indsatsen omkring socialt udsatte grønlændere. Formålet med brugerpanelet er at få indblik i brugernes oplevelser af de udfordringer, der kan opstå, når man flytter til og/eller bor i Danmark. Og at få deres input for at kunne kvalificere nuværende og kommende indsatser yderligere. Det første møde i brugerpanelet blev holdt i maj, hvor vi på en hyggelig sejltur i en gammel fiskekutter bl.a. snakkede om, hvad der kunne gøre indsatsen endnu bedre. To af de mange gode forslag fra brugerne var, at der bør være større fokus på frivilligt arbejde grønlænderne imellem, og at grønlænderne skal have viden om det danske system, før de kommer til Danmark. Så bliver redningsvesten unødvendig.

Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed – BAR SoSu – har inviteret 12 arbejdspladser inden for hjemmepleje, plejecentre og døgnområdet til at deltage i et udviklingsprojekt om forebyggelse af vold på arbejdspladser. Projektet starter til oktober og løber i et år. Udviklingsaktiviteterne finder sted i to ’laboratorier’ med hvert sit tema – både på de enkelte arbejdspladser og på tværs af dem. Det ene laboratorium skal arbejde med temaet ’Vejen til gode retningslinjer og handleplaner mod vold’. Målet er at gøre retningslinjer og handleplaner velkendte, aktive og fuldt implementeret på arbejdspladsen. De skal gøre en forskel for den enkelte ansattes tryghed og sikkerhed i hverdagen. I det andet laboratorium er temaet ’Social kapital som vigtigt element i den voldsforebyggende indsats’. Her vil der fx blive arbejdet med at skabe åbenhed om og fælles ansvar for voldsproblematikker, hvilket har betydning for den enkeltes trivsel og sikkerhed. At opnå høj social kapital handler om at opbygge tillid, om godt samarbejde og en oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen.

Kontakt: Tina Hjulmann Meldgaard, thm@sus.dk

UDGIVELSE

Dialog om FN’s handicapkonvention SUS har udarbejdet en drejebog med konkrete ideer og inspiration til, hvor dan man kan sætte fokus på rettighederne for mennesker med handicap – og starte en dialog om indholdet i FNs handicapkonvention. Drejebogen henvender sig primært til medarbejdere, der arbejder på bosteder, beskyttede værksteder, dagtilbud m.m. for voksne mennesker med udviklingshæmning. Projektet har været finansieret af Socialministeriet.

Læs mere på www.voldsomudtryksform.dk Kontakt: Birgitte Bækgaard Brasch,

Kontakt: Maria Trangbæk Ahrensburg, mt@sus.dk

PROJEKTAFSLUTNING

bbb@sus.dk

Dialog, dialog, dialog…

Fem bosteder har i de seneste tre år arbejdet med at afprøve og implementere forskellige kommunikationsteknologier til mennesker med funktionsnedsættelser. Som en del af afslutningen på projekt Implementering af teknologi mødtes bostederne i foråret til det femte og sidste dialogseminar. På seminariet fortalte de om arbejdet, og om deres forankringsplaner. Der blev udvekslet gode råd og erfaringer på tværs af bostederne og lagt planer for et fremtidigt samarbejde, så viden også kan deles efter projektets afslutning. Derudover var dagen spækket med input fra projektholdet: ITU, DPU, Kommunikationscentret i Hillerød og SUS. Hele arrangementet sluttede med musik, dans, mad og andre festlige indslag. Stor tak for et godt samarbejde til Skovbo i Skanderborg, Stefanshjemmet i Aarhus, Hulegården i Brøndby, Chr. Xs Allé i Lyngby og Klub Kildebakken i Gentofte. Projektet er finansieret af Socialministeriet.

Kontakt: Kasper Nizam, kn@sus.dk

Vi gør det, vi brænder for

3


www.sus.dk FILM

Vi lader brugerne komme til orde

Netværksrådslagning for fængslede

I projekt Fra indsat til udsat? har fire indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille været gennem en netværksrådslagning for at planlægge fremtiden uden for fængslet. Som afslutning på projektet er der produceret en film, hvor en indsat, en samordner og tre socialrådgivere fortæller om, hvad de indsatte fik ud af rådslagningerne. En netværksrådslagning er kort fortalt et møde, hvor den indsattes familie, venner og bekendte diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre den indsattes situation. Rådslagningen koordineres af en udefrakommende samordner. Projektet var finansieret af Helsefonden.

Vi gør det, vi brænder for

4

Filmen kan ses på www.sus.dk/projekter/aktuelle_projekter/fra_indsat_til_udsat/

Kontakt: Maria Trangbæk Ahrensburg, mt@sus.dk

IDEKATALOG

EVALUERING

Kom godt i gang med at kommunikere Vi mailer, chatter, surfer på nettet, taler i mobiltelefon og sms’er. De fleste bruger mange forskellige former for kommunikationsteknologi i hverdagen. Og teknologien giver os mange muligheder: hurtig adgang til et væld af viden, underholdning, sociale netværk og til familie og venner. For de fleste er det svært at forestille sig et liv uden kommunikationsteknologi – det er en nemlig en menneskeret at have mulighed for at kommunikere. Mennesker med funktionsnedsættelser på bosteder har imidlertid sjældent adgang til den kommunikationsteknologi, der i dag er en central indgang til kommunikation med omverdenen. Der er mange teknologier, mennesker med funktionsnedsættelser kan anvende – næsten uanset deres vanskeligheder. Teknologier, der giver mulighed for at tale og skrive med andre, spille spil, finde billeder og videoer osv. I projekt Implementering af teknologi har fem bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser arbejdet med teknologi. På baggrund af arbejdet er der nu udgivet et Idekatalog og en web værktøjskasse med gode råd og inspiration til, hvordan medarbejdere kommer godt i gang med at introducere og implementere kommunikationsteknologi på bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser. Projektet er finansieret af Socialministeriet. Læs mere på www.handicapogit.dk Kontakt: Kasper Nizam, kn@sus.dk

PROJEKTFORTSÆTTELSE

Trivselseffekt SUS har for Børns Vilkår haft til opgave at evaluere ‘Trivselsprojektet’. Projektet har til formål at sikre trivsel blandt skolebørn. Evalueringen blev afsluttet i maj 2011 med rapporten ‘Når det alvorlige bliver sjovt’. Evalueringen viser, at Trivselsprojektet har formået at gøre alvorlige emner som mobning, sorg og konflikter nærværende og håndterbare – for både børn, forældre og lærere. Kontakt: Tina Hjulmann Meldgaard, thm@sus.dk

INVITATION

Reception for Per Holm Per Holm, SUS’ direktør og grundlægger fylder 60. I den anledning inviteres venner og samarbejdspartnere til reception i SUS torsdag d. 18. august fra kl. 14.30 til 16.30. Jeg glæder mig til at byde velkommen. Ole Pass Bestyrelsesformand for SUS

Indsats for socialt udsatte grønlændere i Danmark

En fornyet satspuljebevilling gør det muligt at videreføre den landsdækkende indsats på grønlænderområdet endnu to år. Netværket er fortsat et centralt element i indsatsen. Netværket samler godt 60 fagpersoner på området. To gange årligt løfter deltagerne taget på Brogården i Middelfart, når der over to dage arbejdes intensivt med metodeudvikling, vidensdeling, sparring og udvikling af nye idéer. Det nye i indsatsen er udvikling og igangsættelse af lokale initiativer i de centrale byer for indsatsen: Aalborg, Esbjerg, København, Odense og Århus. De første idéer kom allerede på tegnebrættet ved netværksdagene i maj 2011. Omdrejningspunktet for initiativerne er at udvikle og etablere modeller for vidensdeling og samarbejde, der rækker ud over de centrale aktører på grønlænderområdet. Målet er gennem lokale nøglepersoner og vidensplatforme at sikre, at myndighedspersoner og andre, som har en mere sporadisk kontakt med målgruppen, har adgang til relevant viden og samarbejdsrelationer – det kan fx være, hvis et barn skal anbringes uden for hjemmet. Læs mere om indsatsen for socialt udsatte grønlændere på www.udsattegroenlaendere.dk. Kontakt: Puk Draiby, pd@sus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.