DEN
SKRI FTLI
GE D
EL
T E E S U M L A N O I T A N R O F T E T I T N E D I L E VISU
KATR INE D YBKJ ÆR 1
5’
Kender du din Danmarkshistorie?
2
Den gode historie Indledning Målet med denne opgave er at skabe en ny visuel identitet for Nationalmuseet, der består af 17 forskellige museer rundt i Danmark fx. Frilandsmuseet, Trelleborg og Klunkehjemmet. Den nye identitet skal derfor kunne rumme 17 museers forskellige temaer og identitet i designet. Vi har været til informationsmøde på Nationalmuseet med udviklingskonsulent Charlotte Jensen. Hun fortalte, at museet i dag har en bred målgruppe, men ønsket for fremtiden er at nå ud til flere ’Værter’, som er folk, der besøger museerne med børnebørn eller venner og ’Oplevelsesjægere’, der går på oplevelse og leder efter nye udstillinger og highlights på museerne. Der har således været fokus i mit design, hjemmeside og kampagne på, at skabe og tilbyde en oplevelse. Derudover har disse ord også været nøgleord for den visuelle identitet: historie, museer samles, udvikling, folkelighed og ’fortid, nutid og fremtid’.
Nationalmuseet rummer historier og oplevelser fra 17 forskellige museer og diversiteten på museerne er en vigtig historie at fortælle. Hver nyt besøg på et af museerne bringer dig på en rejse gennem tiden og ud på en ny oplevelse i Danmarkshistorien. Fortid, nutid og fremtid spiller sammen i denne rejse. Det der sker i dag bliver historie i morgen. Som dansker i år 2015 er du en del af denne tidsrejse, som Nationalmuseets museer hjælper dig med at drage ud på. Det er denne historiske rejse og diversiteten i de mange museer, som er historien, jeg fortæller i min visuelle identitet.
Bomærke Jeg har ønsket, at indarbejde nøgleordne oplevelse, historie, samlingssted og udvikling i bomærket. Derudover har jeg haft fokus på treenigheden, fortid, nutid og fremtid, da disse ord spiller en stor rolle i Nationalmuseets identitetsforståelse.
Bomærket er udformet som en vej, der snor sig ned gennem de forskellige museer. Museerne markeres som trekanter, hver med en farve, der symboliserer hvad museerne indeholder. Læs uddybning i afsnittet ’farver’. Derudover er vejen udformet som et N, der ligger ned, for at skabe genkendelighed til bomærkets ejer, Nationalmuseet. Trekanterne med vejen i midten skaber en firkant, som yderligere bliver tydeliggjort med kompositionen i navnetrækket. Som det ses på side 12 i den visuelle del, så er navnetrækket redigeret, så det støtter op om det firkantede grid i bomærket.
5. element Til den visuelle identitet er der også udviklet et 5. element. Dette element er en firkant i lilla, som bruges til forskellige elementer. Den bruges blandt andet som baggrund på kampagnens medier. Trekanten skal bruges til at skabe genkendelighed til bomærket.
3
Valg af medier Jeg har valgt at lave en reminder kampagne, da Nationalmuseet allerede er en etableret institution. Deres største udfordring er, ifølge Charlotte Jensen, at gøre museerne ’top of mind’ i forbrugernes øjne - enten for at studere, udforske eller vise museerne frem til andre. Kampagnen skal inspirere flere folk til at komme ind på museerne og udforske den danske historie. Dette sker igennem en test, udviklet til kampagnen, som de kan tage om Danmarkshistorien. Testens resultater vil vise, hvor testpersonerne trænger til at få pudset deres Danmarkshistorie af og der vil afslutningsvis efter testen blive henvist til det museum, som de kan besøge for at udvide deres viden. Derudover sættes der, som et sekundær element i kampagnen, fokus på at museerne er gratis at besøge. Dette er en faktor, som folk skal mindes om, da mange ifølge Charlotte Jensen stadig ikke er klar over dette og det kan påvirke deres ønske om at besøge museerne. Kampagnen er bygget op over AIDA modellen – Awareness, Interest, Desire og Action. Awareness bliver skabt ved den direkte form
4
med kampagnemediet der stiller et spørgsmål til dig. Interest opstår når man har læst spørgsmålet og man begynder at tænke over, hvor meget man egentlig ved om Danmarkshistorien. Desire skabes hos målgruppen, når de får lyst til at undersøge, hvor meget de egentlig ved om Danmarkshistorien ved at tage testen. Action opstår ved en ’call to action’-funktion i mediet til Danmarkstesten – enten som en QR kode eller et hjemmesidelink alt efter mediets affordances.
Facebook Facebook har månedligt 3,5 mio. danske brugere (DR medieudvikling, 2014). Da Nationalmuseets målgruppe rummer en stor del af den danske befolkning er dette et medie, som kan nå ud til mange. Nationalmuseet er desuden allerede aktive på Facebook og dette medie linker nemt over til Danmarkstesten, som også er digital.
Abribus Abribus er et medie, der når ud til mange og som fanger folk geografisk. 9 museer ligger i København, så det er fx relevant at fange folks opmærksomhed på denne geografiske placering. Desuden kan dette fysiske medie indeholde en
QR kode, der linker til kampagnens digitale del. Dette fysiske medie opfordrer bedre til at tage et billede af QR koden end et digitalt medie.
Hjemmeside Nationalmuseet rummer to elementer - de fysiske museer og en digital del. Den digitale del findes på deres hjemmeside og indeholder artikler, billeder og registrer. Den fremstår som en database, men der er ikke meget oplevelse over den. I mit design har jeg udviklet denne del af hjemmesiden til et egentligt digitalt museum, som kan tiltrække Oplevelsesjægeren. Blandt andet er det også her, man ”i kælderen på museet” finder Danmarkstesten, som kampagnen fokuserer på. Endvidere er det også tanken med det nye design, at skabe et nemmere overblik, da der hurtigt kan opstå forvirring med én hjemmeside for 17 museer. Danmarkskortet og ikonerne kan blandt andet bruges til at skabe bedre overblik over de mange museer. Derudover er oplevelser blevet et tydeligere element på forsiden, så Oplevelsesjægeren og Værten kan undersøge, hvilke steder der skal besøges.
Farve Bomærkets trekanter indeholder fire farver: blå, grøn, brun og lilla. Disse farver skal hver symbolisere de temaer, som man kan opleve i organisationens forskellige museer. Den blå farve refererer til Nationalmuseets skibe. Farven symboliserer vand, troværdighed og fremstår desuden som en kontrastfarve til den orangebrune farve, ligeledes i bomærket. Farven grøn henviser til haverne og naturen, der findes fx i Liselund, Trelleborg og Frilandsmuseet. Farven står for ro og friskhed og er desuden en kontrastfarve til lilla. Brun symboliserer jord, skind og knogler. Den henviser til jorden som mange historiske fund er udgravet af og som nu kan ses på b.la. Nationalmuseet. Brun forbindes endvidere med pålidelighed, jordbundenhed og imødekommenhed. Lilla findes til forskel fra de andre farver sjældnere i naturen og skal tolkes som en menneskeskabt farve, der symboliserer museerne hvor menneskeskabte stoffer ses som fx i Klunkehjemmet og Brede Klædeværk. Derudover symboliserer lilla fantasi, hvilket refererer til oplevelsen når museerne besøges. Lilla bruges gennemgående i desigets andre elementer.
Billeder I kampagnen er der blevet brugt fotos af de kendte danske artefakter: Guldhornene, Solvognen og Jellingestenen. Disse kendte elementer skaber genkendelighed og binder Nationalmuseet sammen med Danmarkshistorien. Ikonerne er valgt bevidst for at symboliserer ’historie’, da Danmarkstesten spiller en markant rolle i kampagnen og giver mulighed for at undersøge, hvor meget man selv ved om den danske historie. Billederne under ’oplevelser’ på forsiden er udvalgt med det ønske om at skabe folkelighed. Det er tanken, at de skal møde folk i øjenhøjde og skabe genkendelighed, da der er mennesker på billederne. I afsnittet ’museerne’ har det været ønsket, at vise diversiteten i de forskellige museer, så man kan se hvor bred en vifte af museer, man kan besøge under Nationalmuseet.
Typografi Til navnetrækket er sans serif fonten Campton brugt. Den er udviklet i 2014 med relation til Helvetica og andre ”anonyme sans serif” fonte. Skriften skal symbolisere museer, som er for folket, rummelige, åbne og moderne. Derudover fremstår den runde typografi også som en kontrast til det mere kantede bomærke, hvilket skaber balance i bomærket. Typografien i navnetrækket er blevet redigeret, så den nu passer i griddet og udtrykket i bomærket. L’et er blevet mindre, så det nu flugter med majuskelhøjden. T’ets top flugtede ikke med bomærkets kant, så den er blevet forlænget til højre. Ligeledes var t’ets bue nederst skåret skævt og det er blevet rettet, så buens afslutning nu harmonerer med bomærkets grid. Dette er gjort i begge t’er for at skabe ensartethed. Se side 8 i ’den visuelle del’ for visualisering.
Der er arbejdet med det perspektiver, gyldne snit, grids og beskæring i billederne.
5
Designprincipper Refleksion I designet er der hovedsageligt blevet arbejdet med genkendelighed, ensartethed, enkelthed, grids, luft, nærhed og hierarki (Wisler-Poulsen, 2012). Disse principper er blevet brugt med henblik på, at skabe en velfungerende ny identitet for Nationalmuseet, der kan fremstå genkendelig og gøre afkodning lettere på tværs af forskellige medier. Princippet om ensartethed blev benyttet ved fx fontene Roboto og Avenier for at skabe genkendelighed på tværs af medier. Lilla blev brugt som gennemgående farve til skrift, 5.element og ikoner ifølge princippet om enkelthed. Udover lilla er både hjemmeside og kampagne holdt i sort-hvide toner for at skabe ro og balance i designet. Hjemmesiden og mærket er opbygget efter faste grids for at skabe overskuelighed og balance. Princippet om luft er brugt for at skabe et overskueligt design på hjemmesiden med elementer, der er placeret tilstrækkeligt langt fra hinanden. Princippet om nærhed er dog ligeledes tænkt ind, hvor elementer hører sammen. Hierarki er ligeledes blevet anvendt fx på Facebook siden for at skabe hierarki i læsningen.
6
Designprocessen har været meget spændende og udfordrende for mig. Jeg har aldrig arbejdet med grafisk design før, så det var en udfordring at lære at se, hvornår noget sad helt rigtigt. Det hjalp mig dog betragteligt, at have designprincipperne for øje, når jeg arbejdede med det visuelle. Under selve processen har især inspirationsprocessen og research om virksomheden været vigtig for mig. Når man har nøgleord, virksomhedens univers og den gode historie på plads, så er det nemmere at skabe et design, der sikrer genkendelighed i alle fremtidige elementer. Det hjalp mig i processen at bruge 10 punkts-modellen, som en hjælpesnor for holde mig på rette vej og sikre, at jeg kom rundt om alle ’hjørner’ af den visuelle identitet. På den måde sikrede jeg mig, at have det hele på plads og have en klar visuel identitet, inden jeg senere udviklede kampagnen og hjemmesiden. Det lettede processen betragteligt, at jeg havde gennemtænkt så mange dele af det visuelle.
Noget jeg vil tage videre med til kommende projekter er, hvor vigtigt det er ikke at skynde sig i en innovationsproces. Ideerne skal have tid til at udvikle og forme sig - og man skal bestemt ikke hoppe på den første, den bedste ide man får. Især den indledende inspirationsproces og 10-punkts-modellen tager tid. Det er på den anden side også her, man får skabt fundamentet for resten af designet og et godt fundament holder bare længere og skaber en stærkere visuel identitet.
7
NATIO NAL