KOMPETENCEKATALOG
KATRINE BUUR OLSEN
ANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD I EFTERÅRET 2013
Tidligere arbejdserfaring 2004- sommeren 2005: Panduro Hobby, Fredensborg, Salgsassistent 2004- sommeren 2005: Fredensborg golfklub, Udstyrshop, Salgsassistent Sommeren 2006: Idrætsskolerne i Oure, Køkkenmedhjælper (efter ophold) September 2006 – maj 2008: Phonoteket, Café-pige maj 2008 - dd: Idé Nyt, salgsassistent Efteråret 2009: Simons Golf klub, Humlebæk, Restauranten Efteråret 2009: Lindegården, Fredensborg, Social og sundhedsmedhjælper.
Derfor sender jeg denne ansøgning – for jeg tror at I også vil kunne se mig som en del af jeres team i København. Jeg er studerende på DTU, hvor jeg læser til Design og Innovations ingeniør. Jeg er på 6. semester, og netop i gang med at skrive mit bachelorprojekt. Fra sommeren 2013 er jeg interesseret i at finde en praktikplads, hvor jeg kan få lov til at arbejde med faget i praksis, afprøve mine opnåede kompetencer og få erfaring fra det professionelle erhvervsliv. I forrige semester samt i mit bachelorprojekt beskæftiger jeg mig i hovedsagelig med produkt/service-systemer. Jeg mener at denne forretningstilgang har stort potentiale for at vinde indpas og giver virksomhederne mulighed for at differentierer sig fra konkurrenterne ved at tilbyde kunderne en tilpasset service, med større mulighed for at fastholde kunderelationen når den først er etableret. Kort om mig selv; Jeg er en smilende og udadvendt pige, der kommer godt ud af det med de fleste, endvidere har jeg lige rundet 23 år. Jeg har boet på Østerbro de seneste 3 år og holder meget af bydelen– som jeg også holder af at udforske i mit joggingtøj når det bliver til en løbetur i ny og næ. Jeg har vedlagt udtalelser fra DTU, henholdsvis ved Per Boelskifte, ansvarlig for Design & Innovation bachelorforløb samt Tim McAloone, professor samt bachelorvejleder. Jeg har endvidere tilladt mig at vedlægge mit kompetencekatalog, så I kan se nogle af mine tidligere projekter idet Jeg tror meget på kraften af visuel kommunikation. Jeg håber, at denne korte introduktion samt mine bilag vil give jer appetit til at kontakte mig, så jeg kan få mulighed for at uddybe, hvad jeg mener, jeg kan bidrag med i Jeres virksomhed. I håbet om at hører fra jer! De bedste hilsner, Katrine Buur T: 27 21 09 57
E: Katrine.buur@gmail.com
Nordre Frihavnsgade 75, 2tv
2100 Kbh Ø
ANSØGNING
Jeg har lagt mærke til jeres virksomhed, og jeg vil meget gerne lære den bedre at kende,
INTRODUKTION Mit navn er Katrine Buur Olsen, Jeg startede på DTU som bachelorstuderende i Design og Innovation i sommeren 2010. Design & Innovation er en studieretning, der kombinerer ingeniørens tekniske kompetencer med designerens kreative, endvidere benyttes en tilnærmelsesvis antropologisk tilgang til indsamling af empiri. Designprocessen anses for en iterativ proces, hvor dybdegående feltarbejde skaber basis for det mulige løsningsrum, som basseres på de identificerede problemstillinger hos brugerne. Uddannelsen beskæftiger sig med produkt- samt system design. Undervejs i mit uddannelsesforløb har jeg beskæftiget mig med flere designmetoder samt -værktøjer, der har rustet mig til at løse meget forskelligartede designopgaver. Projekterne er ofte udarbejdet i grupper, hvorved jeg er vant til at samarbejde og indgå i større teams. I øjeblikket arbejder jeg som salgsassistent i en tøjbutik, hvor jeg har været de seneste 5 år, sideløbende med henholdsvis gymnasium og efterfølgende DTU. Jeg har altid haft interesse for at skabe nye løsninger. Tidligere var det hovedsageligt symaskinen, der kunne skabe nye ting, hvortil
det blev smykker, tegninger, malerier, fotografier, bolcher, hjemmestrikkede butterfly’s, og forbedring af lejligheden og møblerne dertil. Sideløbende med min uddannelse har idræt været prioriteret højt, hvilket ligeledes har lært mig meget om gruppedynamik og samarbejde. Min portfolio indeholder udelukkende projekter, der er udarbejdet i forbindelse med mit bachelorforløb på DTU.
UDDANNELSESFORLØB 0-9 kl. Endrupskolen, Fredensborg 10 kl. Idætsskolerne i Oure, Adventure & Ski 1-3g. Espergærde Gymnasium Volentør for mellemfolkelig samvirke i Kenya og Tanzania i 5 måneder. BA: DTU - Design & Innovation
2. Semester
3. Semester
Mekanik & Materialer Brugerorienteret design Produkters brug og design Visuel kommunikation
Projektledelse Teknologi Analyse Produktanalyse og redesign Lineære og differentiable matematiske modeller
Indutrielt design CAD for designingeniøre Dynamik og Svingninger Produktkontruktion og dokumentation
4. Semester
5. Semester
6. Semester
Mekatronik Termodynamik Participartory Design Videregående CAD Vidergående Matematik 2
Lys og materialer Produkt/Service - systemer Produktliv og Miljøforhold Introduktion til køleteknik
Arenaer og koncepter Bachelorprojekt
INTRODUKTION
1. Semester
MARKERS
VISUEL KOMMUNIKATION Simple stregtegninger er et stærkt kommunikationsredskab, når ideer skal udvikles samt udveksles mellem flere parter. Rumlige skitseringer giver et stærkt fundament for forventningsafstemninger internt i projektgrupper såvel som eksternt til bl.a. kunder eller potentielle brugere. Simple skitser visualiserer idéen, der ønskes formidlet, men ved at tilføje farve samt skygger bliver idéen mere virkelig og lettere tilgængelig for andre.
SMEG køleskabet er skabt i PRO Engineer, forgængeren til CREO 1.0. Køleskabet er designet i forholdet 1:1 og valgt til at demonstrere flere af programmets egenskaber, herunder funktionerne patteren, sweep og surface. Køleskabets geometri er meget enkelt i sit udtryk og dertil simpelt at gengive. Det primære fokus med opgaven var derfor, at anvende funktionen relations. Denne funk-
tion muliggør at variere størrelsen af de forskellige parts i forhold til hinanden. Samtlige parts i køleskabet er relateret til hinanden, dvs. at det er muligt at variere fx højden af køleskabet, hvorefter de andre parts vil tilpasse sig for at opretholde de samme proportioner. Køleskabet vil altså tilsvarende blive bredere eller smallere, hylderene tilpasses i bredden samt antallet af hylder vil variere efter højden af køleskabet.
SMEG køleskabet eksporteres til 3D Studio Max, hvor en scene opstilles. 3DS er meget brugbart til at simulere rumlige omgivelser, lys og materialer. De enkelte parts tildeles materialer for at opnå den mest nøjagtige gengivelse.
CAD / 3DS
3D STUDIO MAX
CREO 1.0
CREO 1.0 Revolveren er fremstillet i Creo 1.0. Revolveren er kreeret med henblik på at fræse modellen i cibatool i størrelsesforholdet 1:1. CAD-opslaget er en forsimplet model med de mest essentielle geometrier. Ønsket var at fræse en fritstående revolver på en støttefod. Udfordringen
bestod i at tilføje værktøjerne, dels i den rigtige rækkefølge, men ligeledes med de arbejdsretninger samt tolerancer, der ville give det bedste resultat. Et boret hul blev benyttet som nulpunkt, for at kunne fræse fra begge sider. Desværre var bearbejdningsprocessen væsentlig længere end antaget,
hvilket resulterede i, at kun den ene side af revolveren blev færdiggjort. Projektet var meget brugbart i forhold til at kunne anvende 3D modellering til udviklingen af fysiske modeller, med henblik på bl.a. prototyper, skuemodeller og mock-ups.
CAM / CREO 1.0
INDUSTRIELT DESIGN
MOODBOARD Moodboardet fungerer som en illustrativ tænketavle, hvor associationer til det kommende produkt fremhæves, herunder materialer, farver, funktioner, udformning, brugeradfærd og brugerkarakteristika. Dette moodboard er udarbejdet med henblik på udviklingen af en satellittelefon. Det var ønskeligt at den skulle fungere i ødemarken i tilfælde af et uventet nødstilfælde, endvidere skulle den være robust,
have et godt greb og være udstyret med få, store knapper, så den kunne betjenes under vanskelige forhold bl.a. iført vanter. Moodboardet fungerer rigtig godt i forhold til at etablere rammen for et produkt. Ønskede funktioner illustreres via eksisterende produkter samt teknologier.
FORMGIVNING Satellittelefonen tog form igennem en iterativ proces, hvor både ”kroppen”, antennen, styresystemets brugerflade og solpanelet varierede i form af størrelse og relativ placering. Ideerne blev afprøvet gennem forskellige faser af formvariation. Her ses en variation af antennens udformning samt placering i forhold til ”kroppen”. Tre koncepter blev valgt til videre arbejde for at udvikle detaljer samt skitsere flere brugssituationer. Det endelige koncept har store taster og en rund styreknap i midten, der gør det nemt at navigere i menuen med vanter på, idet den fungere som et mini joystick. Antennen har en runding svarende til telefonens form, så den kan ligge helt tæt op af telefonens ”krop”.
INDUSTRIELT DESIGN
SATELITTELEFON
SATELITTELEFON
I overensstemmelse med de rumlige skitser blev der lavet en arbejdstegning, der dannede grundlag for en fysisk skuemodel. Modellen havde til formål at give en bedre forståelse af telefonen elementernes proportioner, den egentlige størrelse samt helheden af konceptet. Modellen er hovedsageligt fremstillet i cibatool, der er har fået sin overfladefinish ved brug af sandpapir fra korn 80 til korn 1200. Dette var nødvendigt i forhold til at opnå den ønskede struktur ved den efterfølgende lakering. Solpanelet er fremstillet ved en udfræsning i modellens bagside, hvor der blev placeret et fotografi og et tykt lag plastik. Styretasten blev drejet i aluminium og efterfølgende glasblæst for at give den en mat og ensartet overflade. Displayet er fremstillet ved en 3 mm akrylplade.
INDUSTRIELT DESIGN
MODELLERING
WORKSPACE DESIGN
INDRETNING Storrumskontor og arbejdsro går ikke altid hånd i hånd. Projektet er udarbejdet på DELTA i Hørsholm i deres kreative afdeling, hvor storrumskontoret medførte, at de ansatte blev væk og arbejdede hjemmefra, og dermed mistede den gruppedynamik som kontorlokalet egentlig lagde op til. Indretningen skulle gøre arbejdsmiljøet mere indbydende og deres tidligere projekter skulle udstilles på kontoret. Centralt skulle der placeret et højbord, der kunne fungere som ”kontor” for studiemedhjælperne
dertil som samlingssted for morgenmøder og ekstra arbejdsplads når prototyper skulle fremstilles. Høretelefoner blev allerede brugt til at signalere at man arbejdede, og ikke ville forstyrres. Dette skulle have en mere fremtrædende rolle og DELTA skulle udlevere røde høretelefoner, der ville have samme signalværdi. Herved ville det blive mere legitimt at kræve arbejdsro uden at tysse på de omkringværende kollegaer, idet alle ville kende betydningen af de røde høretelefoner.
MANUEL DISC DISPENSER
En disc dispenser er et helt essentielt redskab for laboranter. Når en urinprøve skal testes for diverse sygdomme ilægges 8 forskellige discs. Placeringen af de respektive discs kræver et enkelt tryk, men ved udførelsen af samme bevægelse optil 200 gange dagligt resulterede det i mindre skulderskader. Det var derfor nødvendigt at automatisere processen. Et morforlogiskema blev anvendt til at kortlægge løsningsrummet og
kombinere delløsninger til forskellige koncepter. Her var det muligt at variere mindre funktioner såsom hvordan petriskålen skulle fastholdes, hvordan laboranten skulle aktivere maskinen mm. Konceptet blev konstrueret i overensstemmelse med Tjalves principielle og strukturelle variationer, hvilket blev anvendt til udviklingen af henholdsvis den mekaniske del samt det omkransende kabinet.
PRODUKTKONSTRUKTION
PRODUKTKONSTRUKTION
MEKATRONIK
BLADREMASKINE Bladremaskinen er udviklet til personer med slidgigt i fingrene. Den er udstyret med en tænd/sluk-knap på siden af konstruktionen. Det er et mekatronisk produkt, der via sensorer registrerer øjets bevægelser og omformer dem til de signaler der styrer maskinen. Maskinen kan genkende bestemte øjenbevægelser således brugeren bl.a. kan bladre både forlæns og baglæns samt tænde de små lamper der forbedre læsemiljøet. For at være i stand til at læse både tykke såvel som tynde bøger er der placeret en fjedermekanisme under de lyseblå plader, hvilket vil medføre at bogen vil blive trykket frem mod bladre-hjulet. Under
maskinen er der lavet en runding, så det vil være muligt at placere den i skødet, hvis man ønsker at læse i en stol eller i sengen. CAD-modellen er fremstillet i Creo 1.0 til at demonstrere helheden. En funktionsmodel var ligeledes skabt med henblik på at vise funktionerne, den er bygget af Lego, 4 servo-motorer og en Arduino platform. En kort demonstration af funktionsmodellen kan ses via. linket.
http://www.youtube.com/watch?v=iIrlqKX-RvY
MEKATRONIK
BLADREMASKINE TIL GIGTRAMTE
REDESIGN
AVALÉ HOSPITALTSSENGEBORD Avalé table, er udviklet med fokus på hospitalernes børneafdelinger, med udgangspunkt i børnecancerafdelingen på Rigshospitalet. Brugspraksissen omkring sengebordet differentierer sig væsentligt fra andre afdelinger. Grundlæggende er der to brugere, patient samt medindlagt forældre, hvilket stiller andre krav til bordet i form af fleksibilitet, opbevaring og komfort. Bordet tager højde for at flere per-
Undervisning
soner skal kunne sidde sammen og spise, tegne og læse historier uden at den voksne skal sidde i uhensigtsmæssige stillinger. Foruden barn-forældre brugssituationer, vil der ved længerevarende indlæggelser være brugssituationer hvor barn og lære vil interagere, fordi hospitalets børneskole tilbyder undervisning til indlagte børn. Dette kræver at bordets udformning understøtter et godt arbejdsmiljø, således at patient og lære kan sidde side om side og arbejde.
Vinkling af spiseplade
Patientbrug
Vinkling
Udvidelse
HĂŚve/sĂŚnke
Opbevaring
Bordplade
INTERAKTIV INSTALLATION
INSTALLATION Formålet med installationen var at skabe et brugerinvolverende lysshow. Festivalgæsterne havde på alle tidspunkter adgang til styrepanelet, hvorfra de kunne styre lysets mønstre, hastighed, farver og intensitet. Styrepanelet var placeret foran væggen, hvor et panel bestående af et bilrat, diverse knapper og drejeskiver, indbød gæsterne til at interagere med den farvestrålende lysvæg. Oprindeligt var det tanken at gæsterne skulle cykle på motionscykler for at få væggen til at lyse, men cyklerne kunne i stedet benyttes til opladning af festivalgængernes mobiltelefoner. Cyklerne var placeret ved en palletank, der fungerede som bord, hvor man kunne sidde omkring på barstole og spise og/eller drikke medbragt proviant. Ved siden af ses en illustration af installationens opsætning.
ARDUINO - KODE
1
2
3
4
5
Lyset var styret af to Arduino platforme. Jeg var, sammen med en medstuderende, ansvarlig for at skrive samt udvikle koden, der muliggjorde at festivalgæsterne kunne variere en række parametre og herved interagere med lysvæggen. For at kunne skabe mønstre og tildele en bestemt palletank en bestemt farve, lavede vi små storyboards over lyset og de forskellige farvers placering. En kort video, hvor væggen på Roskilde festival 2012
6
7
8
9
10
http://www.youtube.com/watch?v=6UISLlE-1gw
PRODUKT/SERVICE SYSTEM
LIVSCYKLUSVURDERING
PRODUKTLIVSANALYSE
Med udgangspunkt i den nuværende skolemadsordning EAT, benyttes den bionedbrydelige madbakke som genstand for livscyklusvurderingen [LCA]. Værktøjet anvendes til at kortlægge produktets miljøpåvirkning gennem samtlige livscyklusfaser, fra materialeudvinding til bortskaffelse. Resultatet af LCA’en var meget interessant i forhold til identificerede problemstillinger og kastede lys over alternative materialer samt arbejdsrutiner.
Produktlivsanalysen er en paraply, der rummer adskillige værktøjer til at blotlægge produktets livscyklus fra forskellige aspekter, herunder produktets primære funktion, brugspraksis, brugeradfærd, disponeringer. Det er et rigtigt brugbart redskab i analysefasen til at skabe overblik over produktet og den/de kontekster produktet indgår i.
Hvad gør den? Transporterer varm mad fra skolekøkkenet til klasserne. Bruges som tallerken.
Hvordan fungere den? Adskiller maden i to rum. Den kan stables efter
Transport Under distributionen er omkostninger en vigtig faktor, da det er en stor del af budgettet for et enkelt produkt. Det er ligeledes vigtigt at være fleksibel i leveringen.
opøsning af mad. Låget holder maden lun. Hvor længe/hvor ofte? 20-30 min, 1 gang dagligt Hvor lang tid? 1 dag/gang Folkeskoleelever fra 0-9 klasse i Københavns Kommune.
Madkassens bund og låg er lavet af sukkerrørsfiber. 2-rumsindsatsen er lavet af PSM, et materiale der består af 60-70% majsstivelse og 30-40% PP. Sukkerrør antages at komme fra Kina. Majsstivelse antages at komme fra Amerika. PP antages at blive fremstillet i Kina. Miljømæssige hotspots: Da materialerne sælger sig på at være naturligt nedbrydelige, virker det lidt bekymrende med de 30-40% PP
Bund og låg er fremstillet ved formstøbning. Indlægget er fremstillet ved vakuumformning, og efterfølgende udstandsning.
Negative
•
Der printes ikke på emballagen, hvor ved miljøskadelige kemikalier undgås.
•
•
Materialet er primært sukkerrør og majsstivelse, der er komposterbare og fornyelige ressourcer.
Emballagen er lavet af et skrøbeligt materiale, der ikke kan holde til at blive vasket og genbrugt direkte.
•
•
Produkterne kan placeres oven på hinanden da de har et låg. Dette forbedrer arbejdsmiljøet på skolerne.
Bunden kan ikke tåle væske, hvorfor det er nødvendigt at lægge et ekstra lag materiale i bunden.
•
Emballagen kan stables og bruger dermed mindre lagerplads og transportvolumen.
Der blandes PP i det ellers bionedbrydelige PSM i indsatsen, der gør, at indsatsen ikke kan komposteres.
•
Der er ingen udstikkere på emballagen, hvilket får dem til at sidde sammen når de er stablet. Dette forværrer arbejdsmiljøet på skolerne.
•
Emballagen fylder meget i skraldespanden.
•
Møder
Kvalitet
Lille opbevaring
Alm. paptallerken Staniolindpakket Tid
Energi
Kemikalier
Andet
Emballage forbrug når EAT låg og bund pakkes i kasser af 400 styk, hvor opdelerene pakkes i kasser af 100 styk.
Olie til PP Gødning til sukkerrør og majs
Materiale
Miljø
stadie
Elektricitet til at høste sukkerrør og majs
Kemikalier til rensning af materialet
Elektricitet til at forarbejde materialet
Overforbrug af vand ved fremstilling af sukkerrør og majsstivelse
Underleverandør Miljø specialist designer Diatist Læger
Rep. Udvalg
Økonom
Elever Forældre
Omkostninger
Produktions
Kvalitet
Stål til støbeforme
stadie
Fleksibilitet
Proces energi Overhead energi
Kemikalier til indfarvning
Lærer
Miljø designer specialist
Økonom
Olie til transport
Transport
Miljømæssige hotspots: Arbejdsmiljøet ukendt, men kunne tænkes at være usundt.
Forældre
Alt maden transporteres op i klasserne af elever.
Kan komposteres, men bliver det ikke. Det hele forbrændes, så der er intet deponi. Er ikke beregnet til at kunne vaskes (genbruges). Majsstivelsen og Sukkerrørsmassen er CO2-neutrale, men PP er ikke.
Københavns Kommune
Risiko
Kunder af EAT ordningen
Bortskaf-
Olie til transport
felses stadie
Afgivelse af energi ved forbrænding
(el. dannelse af methan ved kompostering)
Omkostninger
mPt
Central køkkenet
materialets påvirkning er forsvindende lille. Ved produktionen af indlægget viser beregningerne desuden at brugen af materialet PP giver en stor miljøpåvirkning. I bortskaffelsesfasen viser beregningerne at særligt forbrændingen af indlægget giver en miljøpåvirkning større end forbrændingen af låget og bunden. I alle grafer måles der i mPt og i forhold til andre produkter må alle tallene siges at være utroligt små. Dog må det påtænkes at disse tal gælder for brugen af én boks i én dag, hvorfor miljøpåvirkningen hurtigt bliver større hvis der bruges en ny boks hver dag.
Låg
Lifecycle 19
3,25
mPt
Kbh madhus Kok
Bringes til klasserne
Portionsanretter
Emballage fragtes til skolerne
Skole Forældre og børn
Videresende bestillinger
Afbrænding af indfarvning
Amager forbrænding
6-8 kl. Elever
Køkkenpersonale
Central køkkenet
5,2 0
6-8 kl. elever
UCC
Produktion Medier
PRE
Eksterne partnere
Customer Activity Cycle Customer Activity Cycle beskriver kunden/brugerens cyklus. På cirklen er hver handling markeret med en prik, og der er indtegnet de aktører som kunden er i kontakt med under handlingen, og på den måde er med til at påvirke handlingen.
POST Evaluering af ordning
Tilvalg af EAT
KBH kommune
Bortskaffelse
Sukkerrør
Thermoformet
Transport
Bortskaffelse
Indlæg
skoler
Valg af sund frokost
Budstikken
0,078
Brug
3,25
mPt
mPt
1
2,8
Familie DURING
2
Bestilling af EAT Spiser varmt Smider måltid emballage ud
Lærer
Rengøring
6-8 kl. elever
skoler KBH kommune
0,68
Køkkenpersonale
Majsstivelse
PP
Thermoformet
Transport
0,11
0,11
Top
Bund
Indlæg
Kvalitet Fleksibilitet Risiko
Miljø
Omkostninger Kvalitet
Optimering af EAT-emballage Produktlivsgalleri
Fleksibilitet Risiko Gennemløbstid Effektivitet Miljø
Miljømæssige hotspots: Redesign vil kunne spare materiale Stort potentiale for kompostering af bakkerne.
DURING
Miljøpåvirkninger
Grossist
Effektivitet
Bortskaffelse
Fastsættelse af Menu
Der er en trade-off mellem den miljøeffekt EATemballagen har og hvor langt den skal transporteres. Jo længere den skal transporteres jo større er miljøeffekten.
2
Skraldemænd
Gennemløbstid
Miljømæssige hotspots: Coating på bakkerne kan muliggøre genbrug
Amsterdam
Københavns Komune
Bortskaffelse af skrald
Fleksibilitet
Miljø
Shiping firma
Lager Faaborg
UCC
Modtager bestillinger
Rengøring personale
Brug Maden fyldes op i bakkerne med stor ske og handsker.
Evaluering af ordning og leverandør
stadie
Kvalitet
Majs Under- USA leverandør
Kina producent
Opbevaring af emballage i KBH
Pitcher idé til madordning
Skolerne
Brugs
Omkostninger
Effektivitet
Madkasserne ankommer til skolerne i adskilt i papkasser og stilles på lager.
PRE
Lærer
Varevogn fra UCC til skolerne
Gennemløbstid
Miljømæssige hotspots: Der er meget lange transportafstande, og unødvendigt mellemled.
Rep. udvalg
Pr/medier
Entreprenør
Skoler valg af Uddyber emnballage etablering opgaven af faciliteter Laver kravOplyse Politikere Emballage specifikation forældre leverandør Fastlægger koncept og budget Afgive ordre Erkender behov
POST
Skib fra Kina til Danmark Lastbil fra havn til UCC
stadie
Transport Emballagen køres fra UCC til respektive skoler
Rep. Udvalg
Emballage leverandøre
Laver feltstudier om børn og mad Politikere
Håndværker
Rep. Udvalg
Skoler
Madhuset
Økonom
Transport
I forhold til miljøeffekten over tid er der også en trade-off. Ved brug af EAT-emballagen vil miljøeffekten stige over tid, som der bliver brugt flere og flere éngangs bakker. Det samme vil ske, dog med en mindre hældning for alm. paptallerkner og madpakker pakket i staniol. Dog vil kurven for porcelain knække når det er blevet produceret, da det herefter kan genbruges og kun har en mindre miljøeffekt fra opvaskemiddel og vand til opvask.
Ved hjælp af computerprogrammet EcoIt er der lavet beregninger over miljøpåvirkningen af låget, bunden og indlægget til den trapezformede EATboks. Beregningerne viser at ud af hele livsforløbet, er produktionen den del, der har den største påvirkning. Under produktionen høre her både materialeudvinding, produktion og distribution. Produktionen af låget og indlægget i EAT-emballagen er undersøgt nærmere for at vise miljøpåvirkningen af de enkelte dele. Ved produktionen af låget er det især transporten, men også formgivningen af materialet, der giver en stor miljøpåvirkning, mens
designer
Miljø specialist
Risiko
Miljø
Emballagen køres med lastbil fra Faaborg til UCC
Eleverne er ikke informeret om EAT-emballagens egenskaber og fordele, disse bliver smidt ud med almindeligt affald og bragt til forbrændingen.
Tilsyn
Effektivitet
Emabllagen køres med lastbil fra Holland til Faaborg
EAT står på lager i Faaborg, og fragtes til UCC to gange ugentligt, hvorfra der leveres til skolerne to gange ugentligt.
Risiko
Gennemløbstid
Emballagen sejles fra Kina til Holland
Porcelain
Risiko
Gennemløbstid Effektivitet
Plant2Plastic har i deres viderudvikling af EATemballagen lavet et trade-off mellem, hvor tæt emballagen kan pakkes og hvor nemt det er at adskille den fra hinanden. I de første versioner af emballagen havde den udstikkere, der gjorde den lettere at adskille, men de er senere blevet droppet for at øge pakningstætheden.
Miljøeffekt
Forbrænding
Miljø
Materialer
Pakningstæthed Pris Én trade-off er mellem brugeroplevelse og prisen på emballagen. Der er en markant forbedring af brugeroplevelsen ved de første par kroner pr. emballage, men kurven vil efterhånden flade ud og brugeroplevelsen kun forbedres marginalt ved en dyrere emballage.
EAT
Emballage
Omkostninger Kvalitet
Adskillelighed
Fleksibilitet
MEKA Fleksibilitet
Brugeroplevelse
Miljøeffekt
Effektivitet
Produktion Produktionen foregår i Kina.
Omkostninger
Trade offs
Positive
Gennemløbstid
For hvem/Hvor henne?
Materialer
Dvisponeringer
Bortskaffelse
Funktionel Enhed
Bortskaffelse Under bortskaffelsen er det vigtigt at emballagen kan skaffes af vejen billigt, risikofrit, hurtigt og effektivt. Transport
Produktion I produktionen er det vigtigt at holde fokus på omkostningerne, da det er et éngangsprodukt. Derudover vil der være konkurrencemæssige fordele i at have nogle fleksible og effektive produktionsfaciliteter, da det er et specialfremstillet produkt. Det er også under produktionen at risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er størst, og det er her der bør tages de største miljøhensyn.
Brug Under brug er det vigtigt, at emballagen har en kvalitet og er fleksibel, så den kan indeholde den store variation af mad, der bliver serveret i den. Derudover er tidsplanen på skolerne stram, hvorfor gennemløbstiden også er en vigtig faktor.
Brug
Materialer I materialevalget lægges der vægt på miljøhensyn ved at vælge fornybare ressourcer, men samtidig at holde omkostningerne nede.
Råmaterialer
Universaldyder
EAT serveringsboks er en del af en emballageserie, der benyttes til servering af mad til folkeskoleelever i Københavns Kommune. Serveringsboksen er engangsservice, og udsmides sammen med madresterne i de respektive klasser efter frokost. Beholderen består af tre dele, en bund, en opdeler samt et låg. For at lette transporten af maden, fra skolekøkkenet til klasserne, kan beholderne stables og bæres flere ad gangen. Der bruges dagligt omkring 3500 serveringsbokse fordelt på 32 folkeskoler.
Produktion
Brugskontekst
Efter at have analyseret EAT-emballagen og det system det virker i, står det nu klart hvor de store miljøbelastninger ligger. Majsene produceres i USA, hvorfra de sejles til Kina og indgår i produktionen af EAT-emballagen som efterfølgende sejles til Europa. Brugen af bioplast skaber reelt mulighed for at emballagen komposteres efter brug, og specielt bund og låg der kun er lavet af sukkerrørsmasse. Det er dog kun en enkelt skole hvor der eksperimenteres med
dette. Majsstivelse og sukkerrørsmasse er CO2-neutrale materialer, hvorimod PP ikke er. I alt er miljøpårvirkningen fra materialerne dog meget lave, og det meste af emballagens miljøpåvirkning kommer altså fra energiforbrug under fremstillingen og fra transporten.
vælge en anden type engangsemballage som er produceret tættere på Danmark, eller har mulighed for at blive vasket og genbrugt, skifte til porcelænsservice, eller finde en fjerde måde at opfylde behovet.
I det videre arbejde bør det undersøges hvilket potentiale der ligger i at kompostere emballagen efter brug i forhold til at brænde det af som det sker nu. Et andet aspekt kan være at undersøge om det kan betale sig at
Lavet af Asmus Asmussen s103011, Bjørn Petersen s102977, Claes Hammer s102981, Katrine Buur s102989, Kira Lorenzen s101851 og Mette Pedersen s102962
PRODUKT/SERVICE SYSTEM
EAT FACTORY EAT er en frokostordning, der tilbydes til folkeskolelever i København. Maden kan bestilles op til to uger forud på baggrund af et menukort der er tilgængeligt online. Bestilling og kommunikation om EAT sker via en website samt en applikation, der har til formål at lære samt underholde børnene gennem madspil, quizzer mm. Måltidet tilberedes centralt til samtlige skoler, der benytter sig af tilbuddet fra Københavns Kommune. Maden leveres i to bakker, henholdsvis en kold og en varm, der kan klikkes sammen kort før servering. En vogn samler opvasken sammen umiddelbart efter frokost, hvor bakkerne bringes tilbage til central køkkenet, hvor de vaskes op og er klar til den efterfølgende dag. Mad bakkerne er fremstillet i polypropylen.
TEKNISKE KOMPETENCER
TERMODYNAMIK
KØLETEKNIK
LYS & MATERIALER
Kurset skal give en grundlæggende forståelse og indsigt i termodynamiske principper, hvortil gøre det muligt at omsætte teoretisk viden til praksis ved at arbejde med termodynamiske systemer fra hverdagen så som; et strygejern, el-kedel eller en varm kop kaffe. Forståelse og anvendelse af fasediagrammer benyttes til at beskrive tilstandsændringerne. Kurset indeholder endvidere introduktion til kredsprocesser, som gasturbine, køleanlæg mm. samt modellering og simulering heraf i EES (Engineering Equation Solver).
Kurset har til formål at give den teoretiske baggrund for og forståelse af traditionelle køleanlæg og varmepumper. Herunder forståelse af komponenterne, kølemidler, benytte tilstandsdiagrammer samt udføre beregninger af køleanlæg. Til beregningerne anvendes køleteknisk software som Coolpack, Maple og EES (Engineering Equation Solver). I kurset udarbejdes et individuelt projekt (poster til højre) hertil et gruppeprojekt i samarbejde med en virksomhed fra køleindustrien. Jeg arbejdede med Cotes i forbindelse med at vurdere anvendelsen af affugtere i forhold til fordampere i et industrifryserum. Vi udviklede hertil en beregner, der i forskellige cases kan vejlede om, hvorvidt det er favorabelt at indsætte en affugter i forhold til arbejdstemperatur, hvor meget vand der skulle fjernes i timen samt flere andre parametre.
Kurset har til formål at give en grundlæggende indsigt i hvordan lys, farver og materialeegenskaber vekselvirker samt hvordan resultaterne kan betragtes og registreres, hertil at kunne udføre relevante beregninger i forhold til lyset. På baggrund af den teoretiske del arbejdes der med computersimuleringer af forskellige fysiske opstillinger, med henblik på at gengive materialer, volumener samt lyssætning, endvidere at kunne bruge simuleringen som alternativ eller supplement til at lave en fysisk prototype.
Dimensionering af vinkøleskab til privatbrug Introduktion Posteren er udarbejdet i kurset Introduktion til Køleteknik, 41409. Posteren præsenterer opnåede resultater fra et individuelt projekt vedrørende et selvvalgt køleanlæg. I projektet er der arbejdet med et vinkøleskab til privatbrug. Det er en luksus at temperere og opbevare vinen ved den rigtige luftfugtighed, så man modvirker korkpropper tørre ind, ved for lav luftfugtighed eller svampevækst ved for høj luftfugtighed. Vinskabet skal kunne opretholde en temperatur på 3°C i tilfælde af opbevaring af visse hvidvine. Ydre dimensioner: 850 x 550 x 511 mm Indre dimensioner: 720 x 430 x 430 mm
Anlægget Det betragtede køleanlæg er et Samsung RW33EBSS vinkøleskab, med en kapacitet på 125 l. Det anvendte kølemiddel er R600a. De konkrete komponenter er ukendte, da det ikke var tilgængeligt, derfor er beregningerne basseret på flere antagelser herom. Det skitserede kredsløb illustrerer den endelige kredsproces, hvilken er samme proces som der antages at være i det eksisterende skab.
Kølemiddel og kredsproces
Fordamper og kondensator
Der opstilles et vurderingsskema for at kunne vælge det mest optimale kølemiddel, hvor kølemidlerne er sammenlignet på baggrund af COP i forskellige processer. Endvidere er en række ønskelige egenskaber for kølemidlet, bl.a. at det er ugiftigt, ingen GWP og har gode blandingsegenskaber og lav temperatur efter kompression.
Efter at have identificeret den ønskede kompressor, er det muligt at dimensionere fordamperen og kondensatoren herefter. Det er vigtigt at fordamperen er dimensioneret efter kompressorydelsen, i tilfælde hvor denne er overdimensioneret i forhold til kølebehovet, da man risikerer at have et for lille fordamperareal og derved risikere væske i kompressoren.
Den bedste COP opnås med R600a ved en to-trinskompressionsproces. Dette kan dog ikke forsvares hverken økonomisk eller størrelsesmæssigt, da man aldrig vil prioriterer to kompressorer i så lille et køleanlæg.
Overfladearealet bestemmes ved at beregne den logaritmiske middeltemperatur for henholdsvis fordamper og kondensator, herunder markeret med mf og mk.
Den valgte proces er derfor et simpelt et-trins proces, da den gav den næstbedste COP med kølemidlet R600a.
Efter at have beregnet det nødvendige areal, ved dimensionering i forhold til kompressoren er det muligt at estimere hvorledes arealet kan fordele sig. Herved er både finnnestørrelse, rørtykkelse samt -længde estimeret og udregnet.
og Dette indsættes i følgende formel, hvor U-værdien er slået op i bogens tabel 11.15 og 11.16, Q kendes endvidere fra Cycle specifications i Coolpack.
Arealet af er regnet ved følgende formel:
Kølemiddlet Udover at give en god COP har kølemidlet mange af de ønskelige egenskaber, der både sikrer den største ydelse, og ligeledes har gode miljøegenskaber. Det er rigtig velegnet til køleskabe, sammenlignet med et andet typisk kølemiddel for køleskabe R134a, har R600a en høj COP, som det fremgår af diagrammet, og har derved en høj køleeffekt. Dog har det den hage, at det er brandfarligt, men så længe det anvendes i mindre mængder, som husholdningskøleskabe anses det ikke for værende et problem.
Kølebehov
Transmission
Transmissionstabet varierer for de forskellige materialer, hvorfor varmetransmissionen er regnet af tre omgange, for henholdsvis * Glasdøren * Gennem siderne * Bunden Det antages at glasset kan regnes som termorude, med to lag glas og argon imellem, herved U=1,5. Varmetransmissionen regnes ved: hvor,
Luftskifte
Når døren åbnes, antages det at alt luften vil blive skiftet, da det er et lille køleskab. Da det er privatbrug forventes det at den gennemsnitligt åbnes 1 gang dagligt. For at få behovet i W, opstilles følgende: Udkondensering Der er vand i luften fra omgivelserne. Når døren åbnes kommer denne luft ind i køleskabet. Idet fordampningstemperaturen er lavere end frysepunktet dannes der rim, dertil kræver det en øget varmestrøm for at underkøle isen.
Vinkøleskabet er udstyret med en 6W LED, som i værste fald er tændt 24 timer i døget.
Samlet kølebehov
T [C]
T [C]
65,1
For at være i stand til at dimensionere anlægget tilfredsstillende skal kølebehovet identificeres. Det antages at den omgivende temperatur er 21°C og køleskabet skal holde en temperatur på 3°C.
Belysning
Fordamperens overfladeareal = 0,944 m2 Rørlængde: 3m, rørtykkelse 2,2mm, 19m finner (76 rk) bredde på 12mm og finne tykkelse på 2 mm. Kondensatorens overfladeareal = 0,42 m2. Rørlængde: 3m, rørtykkelse 2,2mm, 10 m finne med en bredde på 10 mm.
4 3
5
2
6 1
P,h - diagram Diagrammet viser processen for det endelige anlæg. Det viser i hvilke områder to faser optræder sammen og hver for sig. Dette er meget brugbart til endvidere at sikre ydelsen i de forskellige komponenter. Af diagrammet ses både den ønskede underkøling samt overhedning.
Kompressor Kompressoren dimensioneres ud fra det identificeret kølebehov. Ved at undersøge forskellige leverandører af kompressorer velegnet til kølemidlet R600a, er flere datablade blevet sammenlignet. Det har været et krav at kompressoren kunne tilsluttes 240V da det er til privatbrug. Den valgte kompressor er hermetisk med indbygget motor, og fundet gennem Secop (Danfoss) model PLE35K. Ifølge databladet har den en ydelse på 86,6 W. Ved at regne baglæns på deres case i Coolpack findes isentropvirkningsgraden og volumenflowet, der kan antages at være konstant. Disse indsættes i de efterfølgende beregninger, hvor vinkøleskabet arbejder mellem andre temperature, hvilket resulterer i en overdimensionering på 21,4 W dvs. kompressoren kun skal være tændt 80% af tiden. Der opnås en COP på 2,45.
6
35 30 26 21
2 0 -5
0
Q [W]
102
0
Fordampning
Kondensator
140
Q [W]
Økonomi For at kunne sammenligne løsningen med det eksisterende køleanlæg, beregnes køleanlæggets årlige energiforbrug. Det vides at kompressoren skal køre ca. 80% af tiden. Svarende til 19 timer i døgnet
Herved opnås et energiforbrug på 707,4 kWh, hvilket sammenlignet med den eksisterende løsning på 238 kWh ikke kan siges at være en forbedring. En fejlkilde kunne bestå i at kompressoren er overdimensioneret til et allerede “worst-case” kølebehov. Ved at sætte kuldeydelsen til 80,6 W som er det udregnet kølebehov, herved er det årlige energiforbrug allerede reduceret til 558 kWh. Det dimensionerede anlæg vil derved koste 1625 kr. årligt, dvs. med en forventet levetid på 10 år, vil det koste 16.250 kr. i drift.
Videre arbejde Efter at have arbejdet med resultaterne fremgår det tydeligt at fastlæggelsen af det egentlige kølebehov er svær at definerer, og vil kræve et mere indgående kendskab til brugerens rutiner og adfærd, hvilket afspejles i de mange områder for forbedringer. Da beregningerne er foretaget på baggrund af et tænkt scenarie i form af en række antagelser, vil flere parametre være påvirket heraf. Til videre arbejde kan man bestemme de specifikke dimensioner af fordamper, kondensator og kapillarrør svarende til standardstørrelser for at reducere fremstillingsprisen så meget som muligt. Der endnu ikke regnet på trykfald, hvilket kan påvirke den fundne COP, dette vil ligeledes være emne for videre arbejde.
Køleteknik - 41409 Katrine Buur Olsen, s102989
REG-no. DK 30 06 09 46
TIM Mc. ALOONE 2 May 2013 tmca
Building 404 DK-2800 Kgs. Lyngby
Department of Mechanical Engineering
Denmark
Nils Koppels AllĂŠ
Technical University of Denmark
Tim C. McAloone Professor Engineering Design and Product Development
Yours faithfully
+45 45 25 19 60 Fax +45 45 88 43 25
Dir. +45 45 25 62 70
Tel
www.mek.dtu.dk
tmca@dtu.dk
I recommend and encourage Katrine to spend time in a work placement, as this will give her a very valuable real-world insight into the activities of design and innovation. I can highly recommend Katrine for a study-related work placement, hoping that she will get the opportunity to benefit from a rewarding semester as trainee.
I am writing this letter of recommendation, since Katrine is planning to spend the autumn semester of 2013 in work placement.
I have taught Katrine in two courses, Product/Service-Systems and Product Life and Environmental Issues, respectively, and I am currently supervising her bachelor project, which she will deliver in summer this year. She is a motivated and committed student, who functions well both as an individual and when working in teams. I have seen that Katrine is able to cope with complex assignments, through her systematic and analytical approach. Furthermore she is currently displaying a good ability to conceptualise and to synthesise detailed design solutions. Katrine is also actively involved in social activities related to the university and has a good relationship to her fellow students.
Katrine Buur Olsen is a student, enrolled on DTU’s bachelor programme Design & Innovation. Katrine has been a student of mine for the past year, where I have both taught and supervised her. Katrine is a very dedicated student and is making a good progress in her studies.
Letter of recommendation for Katrine Buur Olsen
To whom it may concern
PER BOELSKIFTE CVR-nr. DK 30 06 09 46
DTU, 04.04.2013
Danmarks Tekniske Universitet Institut for Mekanisk Teknologi
Per Boelskifte
Med venlig hilsen,
Nils Koppels Allé Bygning 404 2800 Kgs. Lyngby
Per Boelskifte Professor, Studieleder Design & Innovation
Med venlig hilsen,
Tlf. Dir. Fax
pboe@mek.dtu.dk www.mek.dtu.dk
UDTALELSER
45 25 19 60 45 25 62 54 45 88 43 25
Jeg anser et praktik i virksomheder eller studier ved et universitet i udlandet for meget vigtige elementer i bachelor- og masteruddannelsen af civilingeniører i Design & Innovation ved DTU. I den forbindelse giver jeg Katrine mine bedste anbefalinger og ønsker at hun må få mulighed for et udbytterigt praktikophold.
Undertegnede har kendt Katrine Buur-Olsen i snart 3 år både som hendes underviser og som studieleder. Katrine arbejder både selvstændigt og modent og er samtidig ambitiøs og engageret. Det har resulteret i en meget fin progression i studierne til dato. Katrine er i færd med at færdiggøre sin bacheloropgave og har et stærkt ønske om et studierelevant praktikforløb i efteråret 2013.
Anbefaling af stud. polyt. Katrine Buur-Olsen (s102989)
Til rette vedkommende.
Tak fordi du tog dig tid til at kigge i mit kompetencekatalog, jeg h책ber det har vakt din interesse!