Kattens Venner december 2015

Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 4 · december 2015

En lille kattekrønike – II

Balder er blevet til Percy Katteliv

Din kat har brug for dig

Miss Motor af Aalborg


LEDER

Kære

MEDLEMMER KV tager ansvar – gør du?

KATTENS VENNER 4 2015

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 1 2016 skal være os i hænde senest den 19. februar. Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Tryk

Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn

Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.) Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 4 · december 2015

En lille kattekrønike – II

Balder er blevet til Percy Katteliv

Din kat har brug for dig

Miss Motor af Aalborg Forsiden: Miss Motor fik en barsk start på livet. Læs hendes historie på side 4!

N

aturligvis tager du ansvar, for ellers var du ikke medlem af Kattens Værn og en støtte til vores arbejde for kattene. Men ellers er det meget nedslående, at bortset fra Kattens Værn tager stort set ingen ansvar for de mere end 500.000 vilde og herreløse katte i Danmark. Mange er født som vilde katte, en stor del er bare blevet smidt ud hjemmefra af uansvarlige ejere, og så er der de katte, som er blevet væk hjemmefra, og som er savnet af deres ejere. Vilde eller herreløse – disse katte lever en kummerlig tilværelse, hvor den daglige kamp for føde og et lunt sted at sove overskygger alt andet. Næsten ingen andre dyreværnsforeninger påtager sig dette ansvar. Kun ca. halvdelen af landets kommuner har en aftale med Kattens Værn om indfangning af vilde og herreløse katte. Hvorfor er der så få, der vedkender sig et ansvar? Fordi der mangler lovgivning! Hverken kommunerne, politiet eller samfundet i øvrigt har pligt til at sørge for at holde bestanden af herreløse katte nede eller for at sikre dem et tåleligt liv. Myndigheder og andre vender med fuldt overlæg det blinde øje til. Bortset fra de kommuner, der har en aftale med Kattens Værn (og de skal roses), og bortset fra de steder, hvor behjertede mennesker har påtaget sig et humant ansvar, så frister de øvrige hundrede tusinder af katte en kummerlig tilværelse med sult, kulde, sygdom og en uvis skæbne. Sammen med en række andre organisationer gennemførte Kattens Værn i oktober en stor

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

kampagne under mottoet ”TAG ANSVAR”. Kampagnen var primært rettet mod de godhjertede mennesker, der tager en kat til sig og fodrer den, men ikke tænker på, at de pludselig kan stå med et kuld killinger, som man gladelig deler ud til højre og venstre, hvilket hurtigt resulterer i endnu flere vilde og herreløse katte. Har du taget en kat til dig, rækker dit ansvar videre end blot til at fodre den. Vil du beholde katten, skal du få den neutraliseret og mærket. Det er at tage ansvar. I Kattens Værn arbejder vi hver dag på at sprede dette budskab. Jeg vil meget gerne bede dig om at hjælpe os med det. Det har været et travlt år for Kattens Værn. Vi har haft rigtig mange killinger og fået uvurderlig hjælp af vores plejefamilier, uden hvis hjælp mange killinger ikke havde overlevet. Vi har også haft mange dyreværnssager, hvor et stort antal katte bare er blevet forladt. Ofte ligger der sociale problemer bag disse tragiske sager, men det er kattene, der lider mest. Vi har heldigvis modtaget økonomisk tilskud fra nogle fonde til hjælp i disse sager, ellers kunne vi ikke løfte økonomien. Stor tak for det! Jeg vil gerne sige tak til medlemmer, ansatte, samarbejdspartnere og annoncører for et godt og travlt år for Kattens Værn. Tak for jeres støtte som medlemmer og tak til de af jer, der i årets løb har betænkt os økonomisk. Det har hjulpet rigtig mange katte, og hjælpen er der behov for. Samtidig sender jeg vores bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og på gensyn i 2016.


BALDER ER FLYTTET TIL FORSTADEN

06

kattensvenner Indhold nr. 4 2015

04

Miss Motor af Aalborg

06

Balder er blevet til Percy

08

En killing blev fundet i en vejkant ved siden af sin mor og søster, der begge var døde. En barsk start på livet.

Anden del af vor kattekrønike, hvor vi følger Sif og hendes killinger. I denne udgave besøger vi Balder, der er blevet til forstadskat – og har fået navnet Percy.

Din kat har brug for dig

Katte har stærke bånd til mennesker, men er måske afhængige af os på en anden måde end hunde.

I HVERT NUMMER 15 Kat & Godt 25 Støt kattene! 26 Brevkassen

12

Bizkits historie

14

Verdens smukkeste kat – er nu min egen

Hvorfor var Bizkit nervøs over for fremmede? Hvilke traumer bar han rundt på? Læs den forunderlige historie om Bizkit

Vær med i ”Kattens Venners” fotokonkurrence og få verdens smukkeste kat ”i avisen”!

16

Kattene på Versailles

18

Katten i Ægypten

24

Katten og højtiderne

Med Vibeke Bloms erhvervelse af et kolonihavehus fulgte en uventet tilværelse: Som fodervært!

Ægyptologen Mette Gregersen fortæller den sande historie om kattens sagnomspundne rolle i det gamle Ægypten

Jul, nytår, huset fuldt af gæster, brud på vaner. Højtiderne kan være en stresset tid for kattene

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Katteskæbner

Bilist finder killing i vejkanten ved siden af dens døde mor og søster. Lykkeligvis blev Miss Motor reddet og er i dag på vej ud i et godt og trygt hjem.

Miss Motor af Aalborg Af Christian Poulsen

En barsk start på livet for Miss Motor. For­ håbentlig venter der hende nu en masse gode år i et nyt hjem.

En lørdag eftermiddag i efteråret ringede en bekendt af familien hjem til mig. Hendes søster holdt på motorvejen lidt nord for Aalborg, hvor hun havde fundet en lille killing, der sad ved siden af dens døde mor og en anden død killing. Hun havde svøbt killingen i sønnens jakke og bad ham holde den, mens de kørte. Killingen blev forskrækket, da bilen kørte og hoppede desværre ud af jakken, ud i bilen og op under instrumentbrættet. De spurgte mig, om jeg mente, at killingen kunne komme ud til motoren. Det mente jeg ikke den kunne, så vi aftalte, at de kunne køre ud på internatet med det samme, hvor jeg ville prøve at fiske killingen ud. Katten var desværre slet ikke samarbejdsvillig, og jeg kunne ikke nå den. Så nu var gode råd dyre. Jeg er ikke teknisk anlagt og ville derfor

ikke begynde at skille bilen ad: Tænk, hvis der sprang en airbag, eller den ikke kunne starte igen bagefter! Den ene af damerne foreslog, at vi installerede en fælde i bilen, som killingen kunne gå i. Jeg var først ikke med på idéen, da jeg ikke anså det som en mulighed. Det var jo en lille killing, og de har normalt slet ikke nok vægt til at aktivere en fælde. Men da der ikke var andre gode forslag, lod jeg mig overtale til at gøre forsøget. Vi satte fælden op inde i bilen med en hel kattepaté inde i, aktiverede fælden og lukkede bildøren.

Lørdag blev til søndag Timerne gik, lørdag blev til søndag, og da vi tjekkede fælden søndag morgen, var maden væk, men fælden var ikke klappet i. Jeg udskiftede fælden med en anden, bare for at være sikker på, at vi havde prøvet alt. Mandag var fælden stadigvæk ikke klappet i. Sidst på formiddagen kunne ejeren ikke længere undvære sin bil. Lige da valgte killingen heldigvis at gå ind og aktivere fælden, inden de kom. Dermed kunne vi få killingen ind på internatet, og damen kunne få sin bil igen.

Er kommet i pleje Killingen var heldigvis i rimelig stand og fejlede ikke noget. Nu er Miss Motor – som vi har døbt hende – i pleje i Hjørring sammen med en anden flok killinger, og søsteren til redningskvinden står klar til at give hende et nyt hjem, når hun er 12 uger. Hvert eneste år bliver der født alt for mange uønskede katte, og alt for mange af dem er ikke lige så heldige som Miss Motor. Hvis hun ikke var blevet opdaget af en bilist med et stort dyrehjerte, havde hun sandsynligvis ikke overlevet længe i det område. Så husk nu at få neutraliseret og mærket dine katte, både hanner og hunner, og støt også gerne dine lokale dyreværnsorganisationer. De fleste har brug for al den hjælp, de kan få!

4

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk


GIV LOPPERNE

KLØ Enkelt og effektivt Advantage® behandler og beskytter din kat mod lopper og forbliver effektivt i op til 4 uger. Er du ikke tilfreds med Advantage®, refunderer vi dit køb. Så enkelt er det.

Kan købes hos dyrlægen, apoteker, dyrehandlere og lign., samt udvalgte Matas butikker og webshops. Advantage® findes også til hund.

DK1508R17

Advantage® vet. kutan opløsning til hund og kat (imidacloprid). Indikation: Til forebyggelse og behandling af lopper på hunde og katte samt til behandling af pelslus (Trichodectes canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes mod loppebetinget allergisk dermatitis som en del af behandlingsstrategien. Dosering hund: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 - 10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10 - 25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25 - 40 kg: 1 pipette a 4,0 ml; over 40 kg: 2 pipetter a 4,0 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Dosering kat: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 kg og derover: 1 pipette a 0,8 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger. Kontraindikationer: Diende hvalpe og killinger under 8 uger behandles ikke. Bør ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed over for imidacloprid eller nogen af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Til udvortes brug. Må ikke gives oralt. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Vask hænderne grundigt efter behandling af dyr. Ved spild på huden vask med vand og sæbe. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være følsomme for lægemidlet. Undgå at få produktet i mund og øjne. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Bivirkninger: Præparatet smager bittert, og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis dyret slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Nervøsitet og desorientering kan også forekomme. Savlen og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Advantage® vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Advantage® vet. pakninger med 4 pipetter. Til kat 0,4 ml - 0,8 ml. Til hund 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml – 4,0 ml. Bayer A/S, Animal Health, Tel. 4523 5000, vet.info@bayer.com. Maj 2015.


Forstadskat

Percy – opkaldt efter børnebogs­ helten, Percy Jackson – er i dag godt syv måneder.

Balder er blevet til Percy – Og er flyttet fra Nørrebro i København ud i forstæderne, hvor han har fået hus, have og nye legekammerater. Af Adam Pade Balder blev sammen med sin mor og to få uger gamle søskende fundet i en barnevogn og indleveret til Kattens Værn i det sene forår i år. Da killingerne var så små, kom de i familiepleje på Nørrebro hos Søren og Patricia, og her kom de til at trives – se selv septemberudgaven af “Kattens Venner”!

6

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

I dag er både mor Sif og de tre søskende kommet ud i nye hjem. Balder er blevet til Percy – opkaldt efter helten i Rick Riordans børnebogsserie – og er blevet forstadskat. Her er han blevet til en del af familien Hasselby, der består af Karina og Nicolai, børnene Sophus og Miranda og kattene Kitty og Stella. Til huset hører en herlig have med klatretræer, små terrasser, en udestue med fri adgang og en masse hjørner og kroge at gemme sig i.

Vakte bekymring Kitty på 14 er den gennemgående figur i familiens lange kattehistorie. Hun kom til sammen med Oliver, der ulykkeligvis døde alt for tidligt, hvorpå Sputnik kom til at gøre hende selskab. Også han døde alt for tidligt og blev afløst af Stella, som familien hentede hos Dyrenes Beskyt-


telse i Roskilde. Mens Kitty er huskat, ildrød og har kort pels, er Stella noget nær en blanding af en perser og en skovkat – mindst. Det varede en periode, inden Stella accepterede – endsige kom til at holde af – Percy. Hun hvæsede og undgik ham. Det vakte bekymring. »Det var vigtigt at ændre hendes adfærd; ellers kunne det jo blive en vane. Jeg gik på YouTube og søgte på “Ny killing”. Det inspirerede mig til at gøre noget, så Stella forbandt Percys nærvær med noget positivt,« fortæller Karina. Hun indledte med at servere den lækreste killingemad, hun kunne fremdrive, i tre skåle med så stor afstand, at kattene lige kunne ane hinanden. Skålene blev dag for dag sat tættere og tættere sammen. Desuden sørgede hun for at lege med dem hver især, mens de andre så på. Efter 10 dages tid lykkedes det: Stella og Percy blev venner og er i dag nærmest uadskillelige.

Tre skridt fra livet Med Kitty forholdt det sig anderledes: Hun er bestemt venlig nok og ganske godmodig, men har til alle tider holdt en smule afstand: Tre skridt fra livet. Derfor tog hun også blot Percys tilstedeværelse stilfærdigt til efterretning. »Men efter at Stella og siden Percy er flyttet ind, er hun blevet en mere … voksen kat. De har i det hele taget meget ud af at være sammen; de forbliver katte,« konstaterer Karina Hasselby.

Fyldte hele gulvet Hun synes, hun kan se, hvordan hunkatte generelt er mere påvirkelige og måske skrøbeligere af sind end hankatte. Inden Kitty og Oliver i sin tid kom til familien, havde de været meget alene og havde knap nok opbygget et normalt forhold til mennesker. De fik “mønstre”, som Karina Hasselby betegner det: Begyndte at bide i ting i stedet for at miave, når de var sultne, og forekom – ja, ensomme. Det ville familien ikke opleve igen og var derfor åbne over for, at Kitty og Stella skulle have selskab. »Det skulle være en killing denne gang; en kat, vi kunne præge selv. Og da vi kom ind i killingestuen hos KV i Brøndby, så fyldte Percy simpelt hen hele gulvet!« fortæller Karina. Percy er bestemt også en glad dreng med vamset, rødstribet pels og ualmindelig høj haleføring. Blot piner det ham, at Stella er bedre til at klatre i træer, end han er. Men han skal nok komme efter det. Og bliver mindreværdskomplekset for voldsomt, kan man altid hævne sig med et iltert bagholdsangreb, når Stella er kommet ned igen. Også selv om det medfører en lussing den anden vej.

Hvad Percy (bagest) foretager sig – skal Stella være med i. Karina Hasselby fik de to splejset sammen ved list og god pædagogik. Nedenfor Miranda med Stella, der i den grad har taget Percy til sig.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

7


Katteadfærd

Katte har stærke bånd til de mennesker, der tager sig af dem. Og i modsætning til, hvad mange desværre stadig tror, kan de ikke klare sig selv.

Din kat har brug for dig Af Dorte Schmidt

Forholdet mellem kat og menneske er endnu genstand for forskning. Foreløbig ved vi, at katte har en anden – og ikke nødvendigvis mindre – tilknytning til deres ejere end hunde.

8

Når dyrlæge Pia Bisgaard fra Aalborg og hendes mand går tur med hunden, er de aldrig alene. En del af husets i alt 11 katte vil også med. Så som regel får parret og hunden følgeskab af en syv-otteni katte, der synes, det er hyggeligt at gå tur. »Det gør kattene naturligvis, fordi de føler sig trygge sammen med os, og fordi de er knyttet til os. Derfor er det også noget vrøvl, når man med jævne mellemrum hører, at katte skulle være ligeglade med deres ejere og ikke har brug for hjælp for at klare sig,« lyder Pia Bisgaards vurdering. Hun ejer dyrlægeklinikken Katdoktor og tager sig udelukkende af katte i sin praksis. Desuden er hun medlem af bestyrelsen i Kattens Værn og fast dyrlæge for internatet i Aalborg.

Miaver til ejeren »Der er ingen tvivl om, at katte har en anden form

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

for uafhængighed end hunde. Men det betyder ikke, at kattene ikke har meget tætte bånd til deres ejere, og det betyder heller ikke, at katten ikke gerne vil have hjælp fra os,« siger hun. Som dyrlæge oplever hun jævnligt, hvor glade katte bliver, når deres ejere kommer for at hente dem. En kat, der er indlagt på klinikken, vil ofte begynde at miave, så snart den hører ejerens stemme ude i receptionen. For selvfølgelig vil katten gerne med hjem igen. Det sker også, at en kat er så stresset og bange over at være efterladt hos dyrlægen, at den lukker sig totalt inde i sig selv og ruller sig sammen som en kugle inde i bunden af et bur. Så kan det være næsten umuligt for personalet at få kontakt med den. Men når ejeren kommer, lykkes det. For katten betyder ejerens tilstedeværelse tryghed, og den kommer nemmere ud af sin stress. »Den slags sker heldigvis sjældent, for vi bruger positive metoder og tager hensyn til kattene, når vi


Katten jager alene Selv om katte er sociale væsener, er de ikke sociale på samme måde som hunde. Katten hygger sig gerne med sin ejer, men jager oftest alene og er grundlæggende et mere selvstændigt dyr. Årsagen skal findes i arven efter de to arters stamfædre. Katten stammer fra den afrikan-

håndterer dem. Men alligevel kan det være meget stressende for en kat at komme til dyrlæge. Transportkassen, køreturen og alle de fremmede dufte og lyde gør katten utryg. Derfor er det en fordel at vænne katten til transportkassen og give den et tæppe med, som dufter hjemligt. Så er det nemmere at undersøge katten i rolige omgivelser og med en afslappet ejer.«

Socialiseringen er vigtig Hvor stærkt en kat knytter sig til sine mennesker afhænger af flere ting. Først og fremmest er det vigtigt, at katten er blevet socialiseret allerede som killing. »Den vigtigste prægning af en kat sker, fra den er nyfødt, og til den er seks-otte uger. Derfor spiller opdrættere og plejefamilier til herreløse katte en meget stor rolle for kattens udvikling. Allerhelst skal den have været i menneskehænder lige fra den dag, den bliver født. »En nyfødt killing orienterer sig udelukkende ved hjælp af lugtesansen, og de dufte, den møder som spæd, vil den kunne genkende senere i livet. Efterhånden kommer høresansen, og senere er også synssansen med til at give killinger oplevelser, som den vil huske,« forklarer Pia Bisgaard. Hun understreger, at selv om de første ugers socialisering er de vigtigste, stopper prægningen ikke. »Katte og andre dyr lærer nyt og udvikler sig hele livet, lige som vi mennesker gør. Så en kat, der måske ikke har fået den bedste start i livet, kan stadig blive en god og kærlig kat. Det gælder bare om at komme i gang med socialiseringen hurtigst muligt.«

Arv betyder en del Også arv spiller en stor rolle. Det kan man se hos flere af racekattene, hvor opdrættere med vilje har satset på at bruge de mest sociale katte i avlen. »Burmesere er et eksempel på racekatte, der udvikler en egentlig flokkultur, hvis de lever sammen. Jeg kender en flok med tre hunkatte, hvor de to andre hjælper til, når en af dem har killinger – som

ske vildkat, der lever og jager alene. Ulven, som er hundens stamfader, lever som flokdyr og samarbejder med resten af flokken om at skaffe mad. Katten har med andre ord udviklet sine sociale evner i løbet af de godt 9.000 år, den har levet tæt sammen med os mennesker.

regel får de oven i købet også mælk i dievorterne. »Det samme ser man somme tider hos huskatte på gårdene, hvor det ofte er mor og datter eller to søstre, der slår sig sammen om at opfostre deres killinger og samtidig holde andre katte væk. Det sker, selv om det er naturligt for de fleste kattemødre at afvise killingerne og jage dem væk, når de bliver store nok,« oplyser Pia Bisgaard. »Desværre tror mange, at en kat bare er en kat, og er ikke opmærksomme på, at der er store forskelle, og at både arv og miljø spiller en rolle. To genetisk ens katte vil udvikle sig vidt forskelligt, alt efter om de vokser op i en børnefamilie eller i et område, hvor de ikke er tæt sammen med mennesker. »Derfor er en vildkat, som aldrig har været i menneskehænder, utrolig svær at gøre tam. I bedste fald vil den knytte bånd til én person – for eksempel en fodervært. Til gengæld har en forvildet tamkat lettere ved at genvinde tilliden til os mennesker – hvis vi gør os umage,« forklarer Pia Bisgaard.

Katte vil have hjælp Killinger og ungkatte søger hjælp og trøst hos deres mor og søskende, men bortset fra det vil en voksen kat aldrig tænke på at bede hverken en anden kat eller et menneske om hjælp. Men det betyder ikke, at de ikke har brug for hjælp. Som de fleste katteejere ved, lærer mange katte rent faktisk også at bede om hjælp, når de først har fundet ud af, at deres mennesker kan noget, som de ikke selv kan. En gammel kat kan bede om hjælp til at blive løftet op i vindueskarmen. En kat med en mus, der er løbet ind bag reolen, kan bede ejeren om hjælp til at få jaget musen ud igen. En bange kat, der bliver reddet af sin ejer, mens den sidder omringet af andre hvæsende katte, bliver modig, når den først sidder oppe på skulderen, og sender et ordentlig hvæs retur til lømlerne. Den slags historier kan alle katteejere fortælle masser af, så at katte ikke har brug for hjælp og hellere vil klare sig selv er en myte.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

9


Katteadfærd

Forskerne mangler metoder Forskerne er ikke i tvivl om, at katte knytter sig stærkt til deres ejere. Men det sker på en anden måde, end når en hund gør det. Det viser en undersøgelse fra University of Lincoln i England, hvor forskere har undersøgt båndet mellem 20 katte og deres ejere. Forskerne har benyttet den såkaldte Ainsworth Strange Situation Test. Det er en psykologisk test, der oprindelig er udviklet til at måle tilknytningen mellem børn og deres forældre. Senere er testen blevet udviklet og brugt til undersøgelser af hundens forhold til dens ejer. De viser, at hunde er knyttet til deres ejere, på samme måde som børn er til deres forældre.

Mere uafhængige

En undersøgelse fra University of Lincoln om kattes reaktion over for deres mennesker er af nogle medier brugt til at konkludere, at katte ikke behøver deres ejer for at klare sig. Men det er mediernes konklusi­ on – ikke forskernes.

Ved hjælp af testen har forskerne undersøgt kattenes opførsel, når de var sammen med deres ejere og med fremmede i forskellige situationer. Det viste sig, at kattene havde samme adfærd sammen med fremmede som med deres ejere. De reagerede heller ikke nævneværdigt på, at ejeren forlod dem, selvom de befandt sig et fremmed sted. Der var en lille tendens til, at kattene miavede en smule mere, hvis det var ejeren, der forlod dem, end hvis det var en fremmed. Men ellers opførte kattene sig på nøjagtig samme måde, uanset om ejeren var til stede eller ej.

Mangler metoder Forskernes konklusion er, at kattene tilsyneladen-

de er bundet til deres ejere på en anden måde end hunde. »For hunde repræsenterer deres ejere en form for sikkerhed, mens katte tydeligvis er mere selvstændige, når det gælder om at håndtere usædvanlige situationer. Katte har et andet forhold til deres ejere end til fremmede, men om det forhold skyldes det sociale samspil, eller om årsagen er et psykologisk behov hos katten, ved vi ikke,« siger professor Daniel Mills fra University of Lincoln til Sci-News.com. Daniel Mills vurderer, at der skal udvikles andre testmetoder for at finde ud af, hvordan de psykologiske bånd mellem katte og deres ejere fungerer.

Misforstået I nogle medier er lige netop den undersøgelse blevet misfortolket af journalister, der har draget konklusioner som: Ny forskning viser, at katte har det fint alene, og at de ikke behøver deres ejer for at klare sig. Den konklusion er journalisternes egen og ikke forskernes. Kilder: ”Domestic Cats Do Not Show Signs of Secure Attachment to Their Owners”, PLOS One, 2. september 2015 ”New Study Shows Why Domestic Cats Are More Independent than Dogs”, Sci-News.com, 7. september 2015

Din kat forstår dig En ny amerikansk undersøgelse viser, at katte er i stand til læse deres egen ejers ansigtsudtryk. Gennem samvær med ejeren lærer de sig at se, om ejeren er i godt eller dårligt humør. Forskere fra Oakland University i USA har studeret 12 katte og deres ejere. Undersøgelsen viser, at kattene opførte sig forskelligt, alt efter om deres ejer var smilende eller så sur ud. Kattene var langt mere tilbøjelige til at spinde og gnide sig op ad en glad ejer end en ejer med rynkede bryn. Når kattene var sammen med fremmede, var resultatet et andet. Så var

deres adfærd den samme, uanset hvilket ansigtsudtryk den fremmede havde. Ifølge forskerne tyder forsøget på, at katte er i stand til at lære at læse deres ejeres ansigtsudtryk over tid. Ifølge dyrlæge Pia Bisgaard er forklaringen ikke kun, at katten aflæser ansigtsudtryk, men at den også kender ejerens kropssprog og bevægelser, og på den måde kan se, om ejeren er indladende eller vred. »For katten kan store øjne, et stirrende blik, et smil med synlige tænder og store bevægelser, som vi mennesker jo normalt bruger når vi møder hinanden, virke domi-

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

nerende eller aggressivt på katten. Det virker mere venligt og mindre farligt for katten, hvis man i stedet blinker langsomt og misser med øjnene, så de bliver smalle, mens man kigger lidt væk og er afslappet i kroppen,« forklarer hun. Kilder: ”Man’s other best friend: domestic cats and their discrimination of human emotion cues”, Animal Cognition, 23. september 2015 ”Katter forstår ansiktsuttrykk”, forskning. no, 16. oktober 2015


forsk ellig e

Ni liv

Katte er ligeså individuelle som mennesker. Indekatte. Udekatte. Killinger. Ældre katte. Musejagende katte. Dovne katte. Men uanset, hvilken kat du har taget til dig, så kan du glæde dig over, at den sikkert lever længe. Faktisk lever katte gennemsnitsligt 5 år længere i dag end for 10 år siden. Dette skyldes blandt andet, at mange katte lever et godt katteliv med faste rutiner og masser af leg og omsorg. Og med sund kattemad fra Royal Canin. Vi har i årtier forsket i kattemad, der matcher den enkelte kats personlighed, race og liv.

Royal Canin - styrker kattens karakter


Katteliv

Af Tine Nicolaisen I maj 2011 adopterede jeg Bizkit fra Kattens Værn – en sky og nervøs kat på syv år. Han kom fra et godt hjem, men ejerskifte mellem mor og datter på et tidspunkt gjorde, at han ikke længere havde adgang til udelivet, og det kunne han slet ikke trives med. Han var en ”svær” kat at få ind i hjemmet – flere uger i træk lå han under min seng og kom kun frem, når jeg opholdt mig i soveværelset. Han var til gengæld helt tryg ved mig fra første dag. 14 dage før jeg adopterede Bizkit, havde jeg adopteret Sylvester – en anden senior-hankat fra Dyrenes Beskyttelse. De to katte var længe om at acceptere hinanden. Sylvester var den styrende kat, og det faldt ikke ud til Bizkits fordel.

I dag er hierarkiet dog vendt op og ned, og Bizkit kan i den grad sætte sig i respekt. Men han er stadig en sart kat i den forstand, at han bliver utryg og bange, når jeg har gæster på besøg. Med begge mine katte har jeg tit ønsket, at jeg vidste mere om deres baggrund. Jeg har und­ ret mig over, at Bizkit er så tryghedssøgende, og at han reagerer med nervøsitet og uro ved enhver form for brud på det rutineprægede liv, som han foretrækker.

Traumet Siden efteråret 2014 har jeg deltaget i et forskningsprojekt om pindsvin og har i den forbindelse jævnligt haft besøg af biologen/projektlederen, som har fulgt de pindsvin, som min have er fyldt med. Hun er også healer og har prøvet at heale

Bizkits historie Hvorfor kunne han blive så nervøs, når der var fremmede mennesker i hjemmet? Hvilket traume bar han rundt på? En mageløs historie om Bizkit. Bizkit (tv.) er med årene blevet en mere modig kat og har overtaget styringen fra Sylvester (bagest).

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk


Bizkit for hans nervøsitet. Hun fik en aften tunet sig ind på ham og fik billeder af, at han tidligere i sit liv har oplevet at være spærret inde. Desuden ”fortalte” han hende, at hans tillid til mennesker havde lidt et knæk, da han tidligere havde følt sig afvist og svigtet af et menneske, som han var tæt knyttet til. En fredag kontakter projektlederen mig og fortæller, at hun sidder med en veninde, som for lidt over fire år siden indleverede sin kat Bizkit til Kattens Værn. Veninden beder mig finde hans papirer frem fra Kattens Værn for at være helt sikker på, at der er tale om samme kat. Det er det.

Derfor endte han på internatet Amanda – hans tidligere ejer – bliver lettet over at høre, at hendes Bizkit lever og har et trygt og godt hjem hos mig. Jeg hører nu, hvorfor han endte på internat og en forståelse for, hvad baggrunden for hans sarte sind muligvis kan være. Bizkit blev to uger gammel fundet i en lukket sæk og indleveret til Inges Kattehjem, hvorfra Amanda adopterede ham, da han var 12 uger gammel. Så den historie, han ”fortalte” om at have været spærret inde, var altså rigtig. Bizkit var hos sin tidligere ejer en del år, men blev mere og mere frustreret over ikke at have adgang til udeliv, og til sidst måtte han skifte hjem til Amandas mor, som kunne tilbyde ham et udeliv. En svær beslutning for Amanda at træffe, da Bizkit var meget knyttet til hende og omvendt.

Måtte tage Bizkit tilbage Desværre flyttede Amandas mor efter nogle år til udlandet, og Amanda var nødt til at tage Bizkit tilbage velvidende, at han formentlig nu ville være endnu mere frustreret end tidligere over ikke at kunne komme udenfor. Det viste sig også hurtigt, at det ikke var muligt for Amanda at beholde Bizkit, for han kom mere og mere i mistrivsel som indekat. Han endte med at blive stærkt aggressiv over for Amandas anden kat til trods for, at han tidligere har været meget glad for selvsamme kat. Amanda kontaktede flere internater, som alle fortalte hende, at hun burde aflive Bizkit, hvilket hun under ingen omstændigheder ville. Kattens Værn ender med at være det internat, Bizkit indleveres på i starten af maj 2011. Amanda havde svært med at tage afsked med ham og fulgte med på hjemmesiden hver eneste dag, mens han var på internatet. Senere kunne Kattens Værn oplyse, at han havde fået et godt hjem med adgang til have.

Amanda har i de fire år, der er gået, ofte tænkt på, om Bizkit havde det godt. Det får hun så vished for nu.

Gensynet Jeg aftaler straks med Amanda, at hun skal besøge Bizkit. Vi er begge spændt på, hvordan det gensyn vil være for Bizkit, og om han overhovedet kan huske hende efter så mange år. Jeg har taget mine forholdsregler, da hun kommer, og har både lukket døren til mit soveværelse for at afskære ham fra flugtmuligheden inde under min seng og døren ud til haven. Da Amanda træder ind i entreen, er Bizkit i alarmberedskab og anspændt, men efter få minutter lægger han sig omkring en meter fra hende og studerer hende indgående. Efter en tid går han ud i køkkenet og springer op i vinduet, som står på klem. Amanda går hen til ham. Han forsøger ikke at flygte, og fra hun rører ved ham første gang, er der ingen grænser for, hvor meget han gerne vil nusse og kæle. Han snuser indgående til Amanda, spinder højt og savler, som han gør, når han særligt nyder noget. Der er ikke antydning af panik eller uro. Sådan har jeg aldrig oplevet ham opføre sig over for fremmede eller over for mennesker, som han er vant til at se i hjemmet. Efter nogen tid går Bizkit hen til havedøren og vil gerne ud. Amanda kalder på ham, og han vender sig og går hen til hende og stryger sig op ad hendes ben for igen at gå hen til havedøren, som nu er åben, og så går han. Amanda og jeg har samme oplevelse af, at Bizkit sagde farvel til hende med et ”du skal ikke have dårlig samvittighed.”. Bizkit kommer ikke mere tilbage den aften, men vi er begge meget rørte over, at gensynet blev så positiv en oplevelse for Bizkit såvel som for Amanda.

Bizkit fik besøg af sin tidligere ejer, Amanda, efter ikke at have set hende i fire år. Det blev til et kærligt gensyn.

Den aften gav han slip Hvad Bizkit tænker om det hele, er der ingen, der med sikkerhed kan sige mere om end pindsvineprojektlederen, da hun healede ham og fik ham til at ”fortælle” om sin indespærring og senere følelsen af at blive svigtet. Den følelse er jeg sikker på Bizkit gav slip på den aften, da Amanda besøgte ham. Jeg tror også, at han fik ”fortalt” hende, at hun valgte rigtigt ved at indlevere ham hos Kattens Værn med håbet om, at nogen ville tilbyde ham et liv som udekat. Det blev mig, som tilbød Bizkit det hjem, og han er lige så højt en elsket kat her, som han var det de første mange år af sit liv hos Amanda.

Tine Nicolaisen med Bizkit – Bizkit, der fik fortalt sin historie om sit liv – og som hos Tine har fået det udeliv, han havde behov for.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

13


Katteglæde Tag et billede af verdens smukkeste kat – din egen! – og del det med Kattens Venners læsere!

Verdens smukkeste kat … er nu min egen Deltag i konkurrencen om “Verdens smukkeste kat” – indsend dit bedste skud til Kattens Venner og få billedet optaget i bladet! Vinderen hædres med en gave fra KV’s webshop. Af Adam Pade Det er en kunst at fotografere katte. Lige at fange det rigtige blik, den flotte kropspositur, den sjove situation. Men lykkes det – så er der billeder at glæde sig over for livet! Nu vil Kattens Venner gerne udfordre jer – til glæde og fornøjelse for alle vore godt 11.000 læsere: Indsend jeres bedste portræt af en eller flere af jeres katte sammen til Kattens Værn i Brøndby. Skriv også bare nogle få linjer om katten/ kattenes navne og måske om den situation, kattene befinder sig i. En streng jury – bestående af KV’s direktør, formand og redaktør – vil forud for hver udgave udvælge i alt tre fotos blandt de indsendte: En vinder og to “nominerede”. Billederne vil blive vist her i bladet. Vinderen bliver skam præmieret – med en af vore flotte

termokander og et par krus (se mere på www.kattens-vaern.dk/butik).

Store krav! Og vi stiller store krav! Ikke alene skal billederne være velkomponerede, skarpe, hverken under- eller overbelyste og “fortælle” en historie om kattene. De skal også være af god teknisk kvalitet, så de kan bruges til at trykke i bladet. “God teknisk kvalitet” betyder, at du skal stille dit kamera på højeste billedkvalitet. Jo flere bytes billedet fylder, desto bedre bliver det. Indsend højst tre billeder af din kat. Her er et par gode råd:

Gode råd · Tag dig GOD tid – også så katten vænner sig til situationen · Gå gerne tæt på · Prøv at komme i niveau med katten

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

· Der behøver ikke at være øjenkontakt med kameraet, men kattens blik skal fokusere mod noget – eller skue ud i horisonten · Brug gerne høj lukkerhastighed – katte kan som bekendt hurtigt at flytte sig · Brug et RIGTIGT kamera – de færreste mobiltelefoner kan tage billeder i den kvalitet, vi har behov for. Indsend dine billeder, så vi har dem senest onsdag den 10. februar. Du kan sende dem pr. email på kv@kattens-vaern. dk eller lægge dem på en lille USB-nøgle og sende den pr. post til Kattens Værn Sandager 11 2605 Brøndby Ønsker du USB-nøglen retur, vedlæg da venligst adresse og returporto!


Kat & godt Monty finansierer nyt vaskerum i Brøndby Monty har gjort det igen – bragt penge til huse! Ikke færre end 50.000 kroner, der nu går til at istandsætte og indrette vaskerummet i Brøndby; det har længe trængt! Her skal lægges nyt gulv og indkøbes en professionel – og dermed hurtig – opvaskemaskine. Beløbet stammer fra en sær-indsamling, som Monty og hans familie gennemførte over bare 37 dage. Monty blev verdenskendt, efterhånden som han erobrede Facebook med tusinder af likes og følgere over hele verden. Monty er født med en kromosomfejl, der gør,

at hans hoved er en smule deformt, og måske derfor faldt Mikala Klein og Michael Bjørn for ham, da de så hans foto på KV’s Facebookside. Mikala og Michael har givet Monty – med sin store berømmelse – en vigtig livsopgave: Nemlig at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd og at sikre tolerance over for dem, der måske ser lidt anderledes ud, men som er lige gode alligevel. Kattens Værn er selvsagt dybt taknemmelig for al virakken omkring Monty – han skulle bare vide, hvor meget han bidrager til.

Billedet er fra december i fjor, da Monty og hans ejere, Mikala Klein og Michael Bjørn, første gang overrakte KV en dona­ tion – dengang på 10.000 kroner.

Sådan bygger du et læ til de udelevende katte Katte, der lever ude det meste af tiden, kan have glæde af et lille hus, der giver passende læ for regn og endda lidt varme til de kolde dage. Her er et par forslag til en billig og nem løsning, samt en lidt dyrere løsning, der kræver lidt håndværkerkundskaber: Den billige model er en flamingokasse, der kan købes i byggemarkedet. De koster typisk 40-50 kroner. Kassen har aftageligt låg i toppen. Der skæres et passende adgangshul, der kan også sættes en kattelem i hullet. Kassen fores med aviser eller tynde isolationsmåtter, og der lægges enten et tæppe eller halm i bunden. Husk en stor sten eller andet tungt på toppen, så den ikke blæser væk. Alternativet er en trækasse, man selv laver, med et tag beklædt med tagpap. Her kan adgangshullet igen udstyres med

kattelem, hvis man ønsker det. Inde i kassen kan man med fordel opdele kassen i to rum – et spiserum med skåle eller små foder-/vandautomater placeret på aviser samt et soverum, der er foret med

flamingoplader. Også her lægges halm eller tæpper. Billedet: ”Kattens Venner” besøgte i foråret Pete Lee, der har opført fine små ”huse” rundt i sin have.

tam. Han kom ud i en familie efter at være blevet kastreret, vaccineret og øremærket,

men kom snart tilbage igen, fordi hans naboer ikke var så begejstrede for hans besøg. Derfor gjaldt det nu om at finde et nyt, varigt hjem til ham. Facebookopslaget fik over 5.000 visninger, så under alle omstændigheder er Simba blevet en berømt kat! I det hele taget foregår der en masse på KV’s Facebook-side. Søg efter Kattens Værn på Facebook og følg vores side!

Ugens “Puurrrtræt” på Facebook Alle kneb gælder for at synliggøre alle de herlige katte, der ustandselig befolker KV’s internater. Nu har vi indført “Ugens Puurrr­ træt”, hvor besøgende kan se en video af en af internaternes katte og læse nærmere om hans/hendes baggrund. I uge 47 havde vi for eksempel sat fokus på Simba i Aalborg. Han er en stor, glad kat på omkring to år. Han dukkede op under en af vore indfangningssager tidligere på året og viste sig at være fuldstændig

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

15


Katteliv

Kattene på Versailles Med erhvervelsen af det fineste kolonihavehus indledte Vibeke Blom en helt ny tilværelse som fodervært. Her er hendes beretning. Af Vibeke Blom I sommeren 2014 gik jeg på efterløn og skulle nu til at realisere drømmene om rejser til Paris og Salzburg, masser af boglæsning og rydden op i gemmerne. På vej i Fakta så jeg en dag ud af øjenkrogen ind til nogle nærliggende kolonihaver, at der var et blåt hus til salg; temmelig dyrt, men fristende, så jeg måtte lige ned at kigge. Og der lå så mit “drømmeslot”, som ved et kig ind ad vinduerne sagde mig, at det måtte jeg bare have. De mange bogreoler lokkede mig, og på et lille kakkelbord sad en sort kat og kiggede med store grønne øjne på mig, som om den sagde: Du kan da vist godt lide misser, men mig kan du ikke købe.

Men huset blev mit et par timer senere, og nu blev der arbejdet sommeren over ude og inde med renovering både her og der. Efter et par dage kom et par stolte misser spankulerende. Øremærkede og vældig snakkesalige, og jeg tænkte: Nej, hvor hyggeligt med sådan nogle små besøgsvenner, som man helt uforpligtende kunne nusse – og naturligvis ikke fodre.

Det var fortroppen De var forløberne for det, der nu skulle ske. Jeg havde godt set et par ældre vildkattemisser med “sorte gardiner” ned for øjnene, der dukkede op, når vi spiste frokost, men holdt mig fra at fodre dem i starten, vel vidende, at starter man først, så skal man blive ved med det. Men en formiddag Versailles er som bekendt navnet på det gamle, franske kejser­ slot. Nu er det også navnet på en fornem katte­ bolig.

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk


kom så pludselig fire halvstore, tjavsede killinger gennem hækken. De så ynkelige og sultne ud, så jeg fik købt noget missemad, og de små kastede sig over skålene. De var vilde og ikke til at komme til, men lidt efter lidt kunne jeg nusse dem lidt, når de spiste, og de fik navnene Fuser 14, Camino, Zouzou og Woolly. Dermed var løbet kørt. De blev fast inventar på “slottet”, den ene sødere end den anden, og mens efteråret faldt på, og alle andre flyttede hjem fra haverne, startede mit nye konditionsprogram med gåtur morgen og sen eftermiddag hver dag ned til de kære misser. En gråstribet, en hvid med hjerte på rumpen, og to sorte med aftegninger – den ene sødere end den anden, ja, de ville kunne erobre enhver hankats hjerte, og selv om jeg ikke er god til at regne, kunne jeg godt se, hvad det ville føre til hen ad vejen, hvad nye killinger angik. Jeg læste en artikel om foderværter tilknyttet Kattens Værn, og gennem Odense Renovation fik jeg kontakt med katteinspektør Gitte Guldhammer, som på omsorgsfuld og professionel vis kom og hentede misserne, så de kunne blive neutraliseret hos dyrlægen.

Den store sorg Desværre blev jeg meget syg, men min søde mand, som ellers absolut ikke er tilhænger af katte, tog sig af dem i den måned, jeg var væk, og holder i dag næsten lige så meget af dem, som jeg. En stor sorg ramte, da Fuser 14 en sludfuld morgen var blevet kørt ned oppe på vejen. Hun var opkaldt efter min gamle kat, jeg havde som barn, og hun stod mit hjerte meget nær. Men nu var der så tre tilbage, og ind imellem i løbet af vinteren så vi et lille sort lyn af og til komme og stjæle mad og vist nok også overnatte på terrassen i de små kattehytter af flamingo, som er deres steder. Her kan de gå i ly om natten, og når det regner. Denne lille sorte Rullen, som hun kom til at hedde, blev næsten fra den ene dag til den anden til en ren lille huskat, der både vil løftes op og kæles med, og dermed måtte vi have fat i Gitte Guldhammer igen. Der må have været en mening med, at jeg skulle have fire katte i alt, når nu den anden lille Fuser var død.

for med kælne nus og mjav, at hun er OK, hende foderværtinden. Det lyder måske som et paradis. Men at være fodervært indebærer meget, mange bekymringer, om de nu bliver syge, penge til mad og loppekure, ingen forskel på hverdag og week-end, misserne skal have mad, om det regner eller sner – ja mindst de næste 15 år, så inden, man kaster sig ud i et sådant projekt, skal man tænke sig godt om. I mange tilfælde er det måske bedre at lade vildkatte blive aflivet, men vi, der tager opgaven på os, får daglige smukke gaver fra misserne, bare at kigge på en kat er en hel rejse. Så Paris og Salzburg må vente.

Etagespisning? Øverst – i bogstaveligste forstand – Rullen, dernæst Camino og Woolly. Det meste af deres liv foregår inden for Vibeke Bloms 600 kva­ dratmeter store have. Dog kan Woolly og Camino godt tage på langfart en dag eller to. Nederst: Rul­ len stiller op til portræt.

Ingen forskel på hverdag og weekend Hun blev neutraliseret her i sommer, og livet er vældigt lykkeligt på Versailles for både kattene og mig: Hver morgen at møde disse fire dejlige piger og glæden ved at kunne give dem nogle gode omgivelser med al den frihed, en vildkat gerne vil have, samtidig med, at de giver udtryk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

17


Historiske katte

Katten i det gamle Ægypten På den ene side et nyttigt, blidt husdyr. På den anden side et dyr med bestialske slægtninge blandt guderne. Her er historien om katten i det gamle Ægypten! Af Mette Gregersen Emnet for denne artikel er kattens og de vilde løvegudinders forekomst og rolle i oldtidens Ægypten. Historisk periode i Ægypten begyndte ca. 3000 f. Kr. Det betød, at man på dette tidspunkt havde begyndelsen til et skriftsprog, hieroglyfferne, en konge over hele landet, farao, samt en embedsstand, hvoraf mange var uddannede skrivere. Denne tidlige mulighed for og praksis med at nedskrive vigtige forhold har betydet, at der er et meget stort kildemateriale overleveret fra en stor del af den historiske periode. Kilderne er mangeartede såsom tekster og billeder på vægge i grave og templer, gravudstyr, steler og ikke mindst papyri med eksempelvis religiøse, administrative og litterære tekster. Ægypten var et landbrugsland, hvor Nilen hvert år fra juni til september havde ekstra meget vand med fra de voldsomme regnskyl i det

Fig. 1. Fra nomarken Khnumhotep III’s grav i Beni Hasan (Mellemægypten) ca 1900 f. Kr. (hentet fra P.E. Newberry, Beni Hasan I, London, 1893). Katten anes nederst til venstre.

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

nuværende Etiopien. Der, hvor vandet nåede til, kunne man dyrke jorden og høste flere gange årligt, men størsteparten af den resterende del af landet var gold ørken. Man havde mægtige kornmagasiner i landet, og deres vigtige indhold var efterstræbt af mus og rotter, så derfor må man formode, at den vilde kat, Felis silvestris libyca, har været velkommen, da den på et vist tidspunkt havde nærmet sig disse kornkamre, hvor der også for katte var rigelig føde. Det har formodentlig ført til en gradvis domesticering af katten, fordi den har været en uvurderlig hjælp mod disse ubudne gæster.

Tamkatten For denne artikels læsere er tamkatten formodentlig den mest interessante. De ældste levn stammer fra en grav fra omkring 4000 f. Kr., hvor en håndværker – at dømme ud fra de redskaber, som var begravet med ham – havde fået en gazelle (mad) og en kat (kæledyr) med i gra-

Fig. 2. Festscene fra skriver og præst Nakhts grav på vestbredden ved Nilen over for det nuværen­ de Luxor, ca. 1400 f.Kr. (Norman de Garis Davis, The Tomb of Nakht, New York, 1917).


Fig. 4. Løve­ gudinden Sachmet, Ny Carlsberg Glyptotek. Statuen er 200 cm høj.

FOTO: HENRIK NIELSEN

ven som ledsagelse på rejsen til den næste verden, for knogler af begge blev fundet ved mandens fødder. I modsætning til denne tidlige forekomst møder vi først egentlige tekster i forbindelse med katte i Ny Rige (ca. 1500-1050 f. Kr.). Til gengæld er de ældste billeder af katte i form af hieroglyffer fra ca. 2200 f. Kr. En charmerende detalje, som involverer katten, er, at ægypterne undertiden gav deres børn navne, som stammede fra dyr, fordi de tillagde dyr bestemte egenskaber, og da de mente, at de samme egenskaber kunne findes hos mennesker, opstod navne som Pa-miu, katten (hankøn) og Ta-mit, katten (hunkøn). En yndet scene i grave er jagt i papyruskrattet. Den omfatter blandt andet fugle- og fiske­ fangst, og i nogle tilfælde så tidligt som ca. 1900 f. Kr. findes der i enkelte grave de første afbildninger af katte på jagt efter føde i samme krat (fig. 1 nedenfor). Det er et motiv, som fortsætter i den periode, som man kalder Ny Rige; men det er usikkert, om det er vildkatte eller tamkatte, men formodentlig er det sidstnævnte. Ikke sjældent kan man i gravene se tamkatten i de hyppige festscener, som er en del af gravudsmykningen. Her optræder deltagerne, som omfatter gravens ejer, hans eventuelle hustru og familie i deres stiveste puds, undertiden med katten som deltager, idet den kan sidde under en af hovedpersonernes stole (fig. 2 og 3 nedenfor).

Fig. 3. Detalje fra fig. 2. Kat, som spiser en fisk under Nakhts hustru, Tawis stol (Norman de Garis Davies, The Tomb of Nakht, New York, 1917).

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19


Historiske katte

lade livet, fordi de i mumificeret form blev givet som votivgaver til gudinden, og i nogle tilfælde blev kattemumien inden overdragelsen til gudinden oven i købet lagt i en bronzekiste af form som en kat (fig. 5). En berømt myte med det moderne navn ”Myten om menneskenes ødelæggelse” handler om, at Solguden, Re, blev gammel, og derfor gjorde menneskene oprør imod ham. Det bedrøvede ham meget, fordi han følte et tæt slægtskab med mennesker, da han havde skabt dem af sine egne tårer. Han rådførte sig med andre guder og blev rådet til at slå menneskene ihjel. Det var drastisk; men han hidkaldte gudinden Hathor, som til trods for, at hun var en kærligheds- og modergudinde, kunne omskabe sig til en grum løvegudinde, Sachmet (fig. 4 forrige side), og nu myrdede hun løs blandt menneskene. Det gik op for solguden, at hvis hun slog alle mennesker ihjel, var der ingen til at ofre i templerne, så hun måtte standses, og det med list.

Listen virkede

Fig. 5. Fra Ny Carlsberg Glyptotek: En katte­ mumiekiste udformet som statuette, udført i bronze. Den er 37 cm høj, 14,5 cm bred og 27,5 cm dyb. Det vides ikke, hvor den er fundet.

Det drejer sig imidlertid ikke om en fest blandt de levende, men er derimod en del af bestræbelserne på at opnå et liv i det hinsides, som aldrig ville ophøre, og som ikke adskilte sig væsentligt fra det, man havde levet på jorden.

Katten som gudinde I gudeverdenen optræder katten også og oven i købet som flere forskellige gudinder. Bastet er navnet på en kattegudinde, som især i det 1. årtusinde f. Kr. spillede en væsentlig rolle som en modergudinde. Derfor afbildedes hun også ofte sammen med killinger i form af bronzestatuetter, og sådanne gav man til gudindens tempel, hvoraf det vigtigste var i Bubastis i Deltaet. Det er uheldigvis også i denne periode, at mange katte måtte

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Han sendte en budbringer fra det nordlige Ægypten til området ved 1. katarakt, det nuværende Aswan. Budbringeren skulle hente rød okker og skulle tilbagelægge de cirka 800 kilometer hver vej på en nat. Det lykkedes, og solguden kunne så blande okkeren i øl og hælde den ud i det område, hvor Sachmet ville myrde løs den næste dag. Listen virkede, for gudinden troede, at det var blod, som hun kastede sig over, og hun blev derfor så fuld, at hun opgav at slå flere mennesker ihjel. Således blev de reddet; men solguden ville ikke længere herske over menneskene og lod sig derfor løfte op på himmelgudinden, Nuts ryg, her i form af en ko, og derfra skinnede han ned på menneskeheden. Kattens rolle i Ægypten spænder altså mellem de to modpoler: Det nyttige og blide husdyr og kattens bestialske slægtning, løvinden. Litteratur: Jaromir Malek, The Cat in Ancient Egypt, University of Pennsylvania Press, Philadelphia, 2006 (1993).

Mette Gregersen er cand.phil. i ægyptologi fra Københavns Universitet og er i dag næstformand for Dansk Ægyptologisk Selskab. Endvidere underviser hun på Folkeuniversitetet, er omviser på Ny Carlsberg Glyptotek i København og har været rejseleder for Albatros.


Kat & godt Øremærkninger: Brøndby slår egen rekord Et af Kattens Værns vigtigste budskaber handler om at få neutraliseret og øremærket katte. Det er med til at regulere bestanden af hjemløse og vilde katte, og betyder, at katte, der er blevet væk hjemmefra, kan komme tilbage til deres ejere. Derfor var det for KV i Brøndby en vigtig milepæl, da katteklinikken så tidligt som 19. november passerede øretatovering nr. 1.000 i 2015. Dermed har

klinikken tatoveret 4,6 katte i gennemsnit pr. dag, og det er formentlig rekord. Hver tatovering forsynes med en kode og et løbenummer, der starter med 001 den 1. januar. I november var klinikken nået til 999 og måtte derfor nulstille tælleren og begynde forfra med 001 og en ny kode.

Til UG med kryds og slange Dyrevelfærd forudsætter både indleven, rene kattebakker, frisk føde og god dyreforstand. Men er rammebetingelserne ikke i orden, kan det hele skride lidt, både for mennesker og for dyr. Derfor var det en stor glæde, at Arbejdstilsynet under sit besøg den 23. september hos KV i Brøndby – naturligvis på “årets travleste dag” – kunne konklude-

re, at her var styr på tingene samt omsorg og tanke for medarbejdernes sikkerhed – Tilsynet udtalte endda sin ros. Dermed kan administration, internat og klinik smykke sig med en fin, grøn smiley. Billedet: Direktør Therese Wilbert (th.) og arbejdsmiljøansvarlig Janne Papillon smiler om kap med Arbejdstilsynets grønne smiley.

Judith Kerr er i dag 92, men har ikke desto mindre for første gang siden 2002 udgivet en ny Mog-bog. Overskuddet fra

salget skal gå til velgørenhed (desværre ikke kattevelfærd!). Bogens handling er nu blevet til Sains­ burys julefilm, og den er alt andet end kedelig. Scan koden med din mobiltelefon og oplev, hvilke rædsler den stakkels kat må gennemgå, indtil sorg bliver til glæde vendt – for hele familien!

På lette poter Alle kneb gælder, når det handler om at synliggøre Kattens Værn – og kan det kobles med motion og sund livsstil, ligger det jo lige til højrebenet. Mere end 10 medarbejdere og frivillige i Kattens Værn medvirkede i sommer for første gang i DHL-Stafetten med udgangspunkt i Fælledparken i København sammen med tusindvis af andre glade løbere, heppere og skaffere.

Kattens til jul! Den britiske supermarkedskæde Sainsbury udsender hvert år en levende julereklame – en video, der bygger på en kendt historie eller et kendt tema. I år har katten Mog hovedrollen. Mog blev skabt af den tysk-britiske forfatterinde, Judith Kerr, der over godt 30 år frem til 2002 skrev 16 børnebøger med Mog som hovedperson.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

21


Jul i webshop’en 25,-

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

25,-

Nøglebånd · Fint og praktisk nøglebånd med mange detaljer: Smart koblingsstykke, så nøglerne kan kobles af separat. Smart mobil snor, så mobilen eller MP3’eren også kan hænge i den. Fås i farverne: Sort, grøn eller rød

99,-

T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!bage!

199,-

Termokande · Særdeles eftertragtede. Holder godt på varmen. Hvid eller sort.

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

37,50

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

24,-

Postkort · Se udvalget på kattens-vaernbutik.dk. Kun få varianter tilbage! Design: Susanne Bach Andersen. Mål: 15 x 15 cm.


149,-

135,-

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

2 krus i sæt med ske · Ren luksus for den, der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

Besøg www.kattens-vaern-butik.dk og se hele udvalget af mandelgaver, forjulegaver, kalendergaver, kærestegaver, værtindegaver!

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oven i det samlede beløb!

$

BESTILLING – Ring og hør vedr. størrelser og farver på t-shirts Navn: Adresse: Postnr.

By:

Telefon (dag):

Telefon (aften):

E-mail: rt

So

Blå

Gr

øn

e

Or

g an

vid

Li

me

l

ink

d

stk krus i sæt m/ske kr. 149,-

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk paraply à kr. 135,-

stk termokander à kr. 199,-

stk spillekort à kr. 25,-

stk termokander à kr. 199,-

stk postkort à kr. 24.-

stk madkasser à kr. 37,50

stk nøglebånd à kr 25,-

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

H

Gu

P

KattensVÆRN-Butik Sandager 11 2605 Brøndby e rern le vapå l i t s be kort ik.dk gså t n an o dit Da ern-bu k u d D me tens-va .kat www

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: Tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23


HØJTIDSKATTE

Jul, nytår, huset fuld af gæster, brud på vaner. Højtiderne kan være en stresset tid for kattene.

Kattene og højtiderne Af Therese S. Wilbert Julen er en dejlig tid for rigtig mange af os. Men for vores katte kan det også være forbundet med meget stress og mange nye indtryk. Når vi inviterer huset fuldt af gæster, tager et træ ind i stuen, synger og danser om træet og flytter rundt på møblerne, så stresser det rigtig mange katte. Katte er vanedyr og trives bedst med deres sædvanlige rutiner. Forandringer kan medføre stress, som kan vise sig ved urenlighed og i værste tilfælde aggressiv adfærd. For katte lurer der mange farer i den søde juletid: Planter giftige for katte · Julestjerne, især blomsten er giftig · Mistelten, både stængler, blade og bær · Kristtorn, hele planten · Gran, ikke giftig – men tiltrækker katte, der kan finde på at spise nålene, hvilket kan medføre risiko for læsioner på mave- og tarmslimhinde, samt eventuelt forstoppelse. Mad der udgør en sundhedsmæssig risiko · Chokolade er giftig i små mængder, mørk chokolade er mest giftig og hvid chokolade mindst. Forgiftningssymptomerne er

·

opkast, diarré, hyperaktivitet og eventuelt kramper Ben fra and, kalkun mv. Katte vil gerne spise kødet og gnaver i den forbindelse måske også i knoglerne, hvilket giver risiko for forstoppelse og eventuelt skade på mave- og tarmkanalen.

Julepynt · Kunstige juletræer består ofte af små plastikdele, som katte gerne vil lege med, og i den forbindelse spiser de ofte de små dele · Juletræer tiltrækker kattens naturlige instinkt til at hvæsse kløer og klatre · Julepynt/gaver er ofte med snore og bånd, og det elsker katte at lege med og bide i. Gode råd i julen · Vær selektiv i valget af planter til julestuen · Sørg for at informere gæster om ikke at fodre katten med rester og sørg for, at låget til skraldespanden sidder godt fast, så katten ikke spiser ben og rester · Sørg for at juletræet står godt fast, så det ikke så nemt vælter · Pas på med levende lys, så katten ikke brænder sig. De elektriske kæder udgør også en risiko, da nogle katte elsker at

·

bide i ledningerne. Sæt eventuelt levende lys i lanterner, så brænder katten sig ikke, når den går forbi Pak ledninger ind i stanniol eller isoleringsbånd. Det beskytter ledningen, og katten synes måske ikke, de er så indbydende at tygge i.

Nytåret kan ligesom julen være hårdt for vores katte. Igen fyldes huset måske med larmende gæster, der er musik og fyrværkeri. Her er det meget vigtigt at imødekomme kattens behov for ro og gemmesteder. Lad katten være, hvis den bare gerne vil gemme sig. Den skal nok komme ud og blive sig selv igen dagen efter. Informer tillige gæsterne om dette, så ingen overskrider kattens grænser og presser den yderligere. Mange katte vil faste i en stresset periode. Dette er ikke et problem, hvis det kun er kortvarigt. Gode råd til nytår · Sørg for, at katten kan være i et rum, hvor der er nogenlunde ro. Gerne et rum, katten kender i forvejen · Træk gardinerne for, så katten ikke kan se lysglimt fra fyrværkeriet · Tænd eventuelt for lidt rolig musik, så det hjælper på de høje lyde · Lav en lille hule af nogle tæpper, lav plads under sengen eller åbn til et skab. Katten vil sætte pris på at kunne gemme sig og få ”tag” over hovedet · Sørg for, at kattebakke og mad/vand er meget tæt på gemmestedet, så katten ikke føler sig tvunget til at blive urenlig eller undgå at spise. Har man en meget nervøs kat, som trænger til beroligelse, kan man allerede i starten af december påbegynde behandling med feromoner. Disse er stoffer, der øger tryghedsfølelsen hos kattene, og de sælges som kosttilskud i håndkøb. De findes i mange udgaver, både tabletter, spray og duftspreder til stikkontakten. Spørg dyrlægen hvis du er i tvivl. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle to- og firbenede!

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.000 kroner om året er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11, 2605 Brøndby Tak for din hjælp!

Kattens

VÆRN

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Andet beløb:

Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli

aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År: Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

CPR-nr.:

Pengeinstitut:

Reg.nr.:

Medlemsnummer*):

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

– cpr-nr. skal udfyldes!

Kontonr.:


Brevkassen

På katteklinikken får vi mange spørgsmål kattens pleje og adfærd. Nogle af dem har vi samlet her.

Konsultation Farligt at få kat, når man er gravid?

?

Jeg vil meget gerne have kat, men jeg er gravid og er bekymret for Toxoplasmose (Haresyge), er det uansvarligt at anskaffe sig en kat nu?

!

Nej, det er det bestemt ikke. Selvfølgelig skal man overholde anbefalingerne med at bruge handsker ved skift af kattebakke samt være ekstra omhyggelig med håndvask. Toxoplasma gondii er en lille parasit, der udskilles med kattens afføring. Faktum er, at der årligt fødes 20-30 børn med Toxoplasmose i Danmark, og kun få af dem har symptomer. Under 5 procent har alvorlige skader, hvilket svarer til ca. 1 barn/år. I øvrigt har ca. 25 procent af alle gravide allerede haft Toxoplasmose, og så er der ingen risiko for fosteret. Du bliver automatisk testet af din læge under graviditeten, og så kan du vurdere hvor stort hensyn du bør tage. Så jeg synes, du skal anskaffe dig en kat, hvis du virkelig ønsker det under forudsætning af, at du synes, du har tid og overskud med en baby på vej.

Ørevoks?

?

Jeg har fået en killing fra en gård, og den har meget sort ørevoks og klør sig voldsomt i og omkring begge ører, den ryster også på hovedet. Hvad kan det være?

!

Det lyder som øremider, det er et hyppigt problem hos killinger. Miderne lever nede i bunden af øregangen og giver en masse ”affald”,

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

som ligner mørk, tør ørevoks, der kan fylde hele øregangen op. Det medfører voldsom kløe. Det er vigtigt at få tjekket ørerne hos en dyrlæge, da det er meget generende for katten og nedsætter hørelsen. Der er også risiko for betændelse i øregangen og skade på trommehinden. Man vil typisk rense ørerne godt op i narkose og efterfølgende sætte behandling i gang som dræber miderne.

– Og somme tider bare for sjov

?

Min kat foretrækker at drikke vand fra gulv og flade ting, for eksempel tallerkener, frem for dens vandskål. Det er en helt almindelig skål af plastik. Hvorfor gør den det?

!

Katte vil ofte helst drikke af skåle af keramik eller andet materiale, der ikke giver smag til vandet. Plastik er kendt for at kunne afgive smag til vandet. Desuden foretrækker de at drikke og spise af skåle, der har så lave sider, at deres knurhår ikke rammer siderne. Det kan hjælpes ved en større skål for eksempel i oval form, så der er plads til knurhårene eller en skål med lave sider. Og sidst skal nævnes, at nogle katte bare synes, det er sjovt at drikke forskellige steder for eksempel vandhanen, fuglebadet og lignende. Der findes vandskåle, der fungerer som en fontæne, dvs. hvor vandet pibler friskt hele tiden. Det synes mange katte er tiltrækkende og kan være godt til en kat, der gerne må drikke rigeligt, for eksempel en kat med urinvejslidelser.


Lokalafdelinger

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00

Internater 1. Kattens Værn Brøndby

Internatsleder: Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 Telefontid mandag til torsdag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 E-mail: internat@kattens-vaern.dk

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag kl. 15.30-17.30 Lørdage i lige uger kl. 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Katteklinikken: Telefon 38 15 02 22 Email: katteklinikken@kattens-vaern.dk 2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Telefontid mandag til fredag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-167.30 og første lørdag i måneden 13.00-16.00 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Samarbejdspartnere Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Suppleant • Helle Christiansen • Liselotte Rigtrup Kattens Værns administration • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2015 15.000 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyre­ nes Dags Komité og Dyreværnsor­ ganisationernes Samarbejdsorga­ nisation kaldet DOSO. Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27


Se den lille kattekilling Nej, hvor er den sød Heldigvis tog vi os af den Ellers var den død

Hjælp os på www.kattens-vaern.dk Eller send en sms med teksten ’KV’ til 1241. Så støtter du vores arbejde med 100 kroner. Det koster 100 kr. plus alm. sms-takst.

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattensvaern.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.