Tjek bisserne

Ligesom hos mennesker kan tandsygdomme være pinsomme. Gør din kat den tjeneste at tjekke dens tænder – og gå så til ”tandlægen”.

TJEK BISSERNE!

Af Katrine Vedel

Dyrlæge, Katteklinikken Kattens Værn

Over 80 procent af alle katte over to år udvikler en eller flere tandsygdomme. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt kigger sin kat i munden.

Tandsygdomme kan udvikle sig til et meget alvorligt problem, som giver katten store smerter.

Da plak som regel er begyndende årsag til de fleste tandsygdomme, er det en god ide, at man langsomt vænner sin killing til at få børstet tænder. Da plak hovedsagelig sidder på ydersiden af tænderne, er det vigtigst at få børstet her. Så undgår man også at skulle åbne munden helt op, og det er nemmere at få katten til at finde sig i det. Som forebyggelse kan man også vælge at fodre med for eksempel Royal Canins Dental eller Oral Care, der er med til at forhindre dannelse af plak. Da det godt kan være svært at tjekke tænderne på nogle katte for ejeren, er det meget vigtigt, at katten en gang om året

Tandkødsbetændelse opstår typisk som følge af, at store mængder tandsten giver bakterier lov til at vokse uforstyrret.

kommer til dyrlægen for at få en sundhedsundersøgelse.

Plak bliver til tandsten Plak dannes af bakterier, som sætter sig på tænderne som gullige, bløde belægninger. Tanden, som normalt er glat, bliver nu ru, så der sætter sig foderrester, hver gang katten spiser, og der kommer flere bakterier til. Fjernes plakken ikke, forkalker den efter kontakt med spyttet, og der dannes tandsten.

Tandsten sidder som oftest på ydersiden af de bageste kindtænder tæt på tandkødsranden, men efterhånden bygges der mere og mere tandsten på, og til sidst dækker det hele tanden. I forbindelse med at belægningen og dermed bakterierne får lov til at vokse uforstyrret ved tandkødsranden, spredes infektionen til selve tandkødet, og der ses en tandkødsbetændelse også kaldet gingivitis. Tandkødet bliver meget rødt og hævet og har nemt ved at bløde.

Dybe tandkødslommer Ved tandkødsbetændelse bliver der dannet dybere tandkødslommer, fordi tandens støttevæv efterhånden bliver nedbrudt. Det bevirker, at der kan sætte sig yderligere bakterier og madrester, således at tandsygdommen forværres, og tandkødet trækker sig væk fra tanden. Katten får således den irreversible lidelse paradentose.

Det tilstødende tandkød angribes ofte også af bakterierne, og en større del af mundhulen vil efterhånden blive ramt. Miljøet i dybe tandkødslommer giver god grobund for diverse bakterier, heriblandt alvorlige forrådnelsesbakterier. Det resul

Tandsten kan føre til lige fra tandkødsbetændelse til en decideret svækkelse af knoglen.

terer i, at knoglen efterhånden nedbrydes, og tandens bindevævsstruktur til knoglen forsvinder og tanden bliver løs.

Kattecaries Ofte optræder der i forbindelse med paradentose en anden tandsygdom, nemlig FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesion) også kaldet ”katte-caries.”

Katte-caries er meget udbredt og ses hos op til 60 procent af alle katte.

Hvad der forårsager denne meget smertefulde lidelse, ved man endnu ikke, men udviklingen skyldes en overaktivitet hos nogle af kattens egne celler. Er der normale tilstande i munden, ses der et godt samarbejde mellem de celler, der nedbryder knoglevævet i og omkring tanden, og de celler, der genopbygger knoglevævet igen. Hos katte med katte-caries ses der en over-aktivitet af de nedbrydende

celler. Det medfører, at tanden nedbrydes, og der kommer et ”hul” i tanden. Tanden kan nogle gange se normal ud ved første øjekast, men et røntgenbillede vil afsløre, at roden på tanden ikke er rask. Da katte-caries har tendens til at angribe flere tænder, bør katte med katte-caries få taget røntgen af deres tænder mindst en gang om året. Dyrlægen vil så fjerne de angrebne tænder, hvorefter tandkødet heler op.

Tandbylder En anden tandsygdom, som også ses i forbindelse med paradentose, er tandbylder. Tandbylder kan dog også udvikles, hvis tanden knækker en spids af, så tandroden bliver blottet. Som regel fjernes den påvirkede tand og bylden renses op.

Fælles for alle tandsygdommene er, at katten begynder at have dårlig ånde; den kan eventuelt savle, have nedsat appetit eller tabe sig. Får sygdommen lov til at udvikle sig over længere tid, ses der ofte smerter, når katten spiser, og den sluger derfor sin mad.

Diagnosen stilles som oftest af en dyrlæge ved den årlige sundhedsundersøgelse, men det sker også, at det er en opmærksom ejer, som har lagt mærke til ændringer i kattens adfærd derhjemme.

Når diagnosen er stillet, anbefales det i alle tilfælde, at katten får en tandrens med ultralyd i narkose med efterfølgende polering af tænderne. I nogle tilfælde understøttes tandrens af et røntgenbillede for at udelukke eller bekræfte de tandsygdomme, som ikke er umiddelbart synlige, for eksempel katte-caries, som kan sidde gemt nede under tandkødet. Igangsættes behandlingen tidligt i forløbet, har katten en meget bedre prognose, end hvis det først påbegyndes langt senere i udviklingen, hvor der ofte ses op til flere tandsygdomme på en gang. I tilfælde, hvor der ses infektion, behandles der altid med antibiotika og smertestillende.

Derfor er det vigtigt, at man som katteejer er god til at observere kattens spisevaner – og at man får tjekket dens tænder jævnligt … og hvornår har du mon sidst tjekket din kats tænder – ?

n