Et langt liv med katten Virus

”Hej alle I dygtige medarbejdere hos Kattens Værn!” Sådan indleder Lasse Vassvik sin herlige beretning om et langt liv med katten Virus.

Et langt liv med (katten) Virus

Af Lasse Vassvik

Tilbage i 1998 blev min søn Tobias født. Kort efter opgav min dengang 21 årige bedste ven, en kæmpestor sort

Øverst kvitteringen for familien Vassviks adoption af Virus – nederst et portræt fra 2019.

langhåret hankat af blandet blod, lysten til at leve, og vi sagde tårevædet farvel til ham.

Det var tid til at koncentrere sig om sønnen, men jeg har altid haft katte i mit liv, så det skulle Tobias selvfølgelig også have på et tidspunkt.

Nu skulle det være! Så da han var fire et halvt år gammel, besluttede jeg, at nu skulle det være, og kørte forbi Kattens Værn. Det var dengang, I boede på Frederiksberg.

Da små børn kan være lidt hårdhændede uden at vide det, skulle det selvfølgelig ikke være en killing, men en voksen kat, der pænt kunne sige nej tak, hvis junior blev for ivrig.

Kom her, unge mand! Vi ankom til Dr. Olgas Vej, og jeg hilste på en flink dame, Jeanette, og fortalte om vores interesse. Der herskede en behagelig fred og ro over stedet. Hun henvendte sig direkte til Tobias og sagde: »Kom her, unge mand!« og åbnede døren ind til et stort lokale med bure ophængt på alle væggene.

»Værs’go’ at ta et kig,« sagde hun, og både Tobias og jeg gjorde store øjne over alle de katte i alle de bure.

Vi gik stille hele vejen rundt og kiggede på dem alle. Nogle af kattene trykkede sig og så utrygge ud, andre sov eller lod som om, nogle vaskede sig, og en – kun én – stod og mjavede og pressede sig hårdt mod døren. Tobias og jeg kiggede på den store kat, så på hinanden og blev enige om, at den var sød. I buret ved siden af sad der dog en fin lille hunkat med rødlig pels og Tobias pegede på den. Jeanette stod henne ved døren og fulgte med. Hun smilede og sagde: »Sæt jer derhen, så åbner jeg buret ... Den store hankat mjavede og brokkede sig, mens vi tog plads på gulvet, og hun åbnede naboburet. Den lille røde damemis rokkede sig ikke ud af stedet. Jeanette ville løfte hende ud af buret, men rødmis holdt fast og ville tydeligvis ingen steder ...

»Jeg tror altså ikke, hun vil med jer,« sagde hun, »men det tror jeg virkelig gerne, ham der vil« og pegede på ham

den store ved siden af. Han lignede en, der ville mase over 17 år siden. Og Virus er her stadig. Nu 20-21 år

døren op med magt. gammel and still going strong. Ja, han er da blevet lidt

Skal vi lukke ham ud?

stivere i leddene, og ja, han døjer lidt med synet og med nyreproblemer, men han er stadig den samme venlige,

»Skal vi prøve at lukke ham ud?« kælne og opmærksomme fyr. Hende den lille grå gik des

Vi nikkede, og hun åbnede døren på buret. værre bort sidste år, 17 år gammel, men Virus hænger på.

Ud sprang en stor smuk sort/hvid fuldvoksen hankat, Han spiser, sover og går på toilettet, som han skal. Sover

der fuldstændig ignorerede damen og alle de andre katte, ved radiatoren og kommer løbende, når han lige trænger

der nu fulgte interesseret med, mens han med højt løftet til 10-15 minutters nus og kram. Efter Tobias flyttede

hale og blikket fast på Tobias gik direkte hen til sønnen hjemmefra, var det lillesøster, der fik al Virus’ kærlighed,

og gned sig energisk op ad ham og mig som hilsen. og de sover ofte i arm sammen.

Der var øjeblikkelig kontakt. Han charmerede sig direkte ind i vores liv. »Skal det være ham dér?« spurgte jeg Tobias, og han nikkede ener

Al den glæde og kærlighed …

gisk og fik fremstammet JA mens han blev overøst med Så konklusionen på denne lille fortælling er vel blot, at

kærtegn af den store hankat. den glæde og kærlighed, man får med, når man anskaffer

»Hvad skal den hedde?« spurgte jeg, og svaret faldt sig et nyt firbenet familiemedlem og behandler det med

prompte: Den skal hedde Virus. respekt og omsorg, slet, slet ikke kan gøres op i penge.

»Øh … Virus?« spurgte jeg måske i håbet om at jeg Tak for hjælpen med at berige vores liv til alle jer

have hørt forkert, »er du nu sikker?«, men det var Tobias, hos Kattens Værn (og alle andre plejecentre for husdyr).

og vores nye familiemedlem blev derfor til katten Virus Uden jeres engagement og vilje til at hjælpe dem i nød,

(som efter sigende var en sort/hvis MUS som Tobias havville mit og vores families liv have været meget fattigere.

de set i et børneprogram, men det var der jo ingen grund

til at fortælle Virus!). Og ret beset, navnet kunne jo have

n

været værre …

Jeanette fortalte, at man tit så katte opføre sig på den måde, når der kom folk, der var interesserede. Det var ofte, at katten valgte familien, ikke omvendt. Da vi havde betalt for ham og var kommet hjem, tog han huset i besiddelse med den største selvfølgelighed. Et år efter anskaffede vi en skøn lille grå hunkat, for kan man have én, kan man jo også have to til gensidig fornøjelse.

Kom stormende op De første 10 år kunne de frit gå udenfor, ned i baggården på Vesterbro, uden at stikke af, og alle naboer hilste på dem. Når jeg åbnede vinduet og fløjtede, kom de to katte stormende op og folk måbede. »Kan man virkelig træne katte til at komme, når man fløjter?”« spurgte de, og svaret er selvfølgelig ja sagtens … hvis man har lært dem, at der er MAD, når man fløjter ...

Den dag på Kattens Værn er nu

ABCD

Katte kan også få brug for hjælp til maven...

Anvendes ved ubalance i tarmen - Kan anvendes som supplement til medicinsk behandling - Kan bruges forebyggende Canikur Pro er en velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter kattens tarmbalance.

G e n o p r e t t e r t a r m b a l a n c e n

- til både hund og kat

www.bivet.nu/dk & find nærmeste forhandler