Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn
Nummer 2 · juni 2019
KILLINGETID! OPSAMLINGSKULDET
SÅDAN ER DET AT VÆRE PLEJEFORÆLDRE HAR MIN KAT SMERTER?
LEDER
Kære
MEDLEMMER Hvem skal nu betale? Det skal Kattens Værn – igen og igen og igen
KATTENS VENNER 2 2019
Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745
Deadline Næste udgave udkommer i uge 37/2019. Materiale til Kattens Venner nr. 3 skal være os i hænde senest den 19. august 2019. Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk
Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn
Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S
Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.
Redaktion Mogens Wilbert, Lone Nielsen, Adam Pade (ansvh.)
Annoncer Pia Borsdal, Kattens Værn (pb@kattens-vaern.dk) Eftertryk med kildeangivelse tilladt
Forsiden: Killingesæsonen er over os, og internaterne i Aalborg, Slagelse og Brøndby modtager rigtig mange af dem.
Vores forening er skabt med det formål at hjælfor, at kuratoren med sit ganske betydelige pe katte i nød, og det gør vi mange gange hver honorar endda har mulighed for at nippe et glas eneste dag. Det glæder os hver gang det sker – rødvin til sit gode måltid. undtagen i de tilfælde, hvor vi føler os udnyttet Men kattene – de har jo ingen handelsværdi, på det groveste. så dem lader vi indtil videre blive på stedet og hå Vi har på det seneste oplevet en del gange, ber på, at de enten forsvinder af sig selv, eller at at vi i forbindelse med konkurser og tvangsaukingen rigtig opdager, at der er efterladt et betydetioner af især landbrugsejendomme er blevet ligt dyrevelfærdsproblem. Når problemet så viser kontaktet af kurator/bobestyrer, der har oplyst os sig, består ansvaret i at ringe til Kattens Værn om, at der på en nu fraflyttet og meddele os, at det må vi ejendom befinder sig et større Men kattene – de har jo hellere se på, men vi skal ikke antal katte, som bare er blevet at få vores udgifter ingen handelsværdi, så forvente efterladt, og som kuratoren refunderet. dem lader vi indtil videre Ovenstående er yderligere anmoder os om at tage hånd blive på stedet og håber et eksempel på, at i et land, om. Ofte fordi naboer har på, at de enten forsvinder hvor vi har stor forståelse for påtalt problemet. af sig selv, eller at ingen dyrevelfærd overalt i verden Vi hjælper naturligvis rigtig opdager, at der gerne, for der er tale om katte, – det være sig tigre i Asien, er efterladt et betydeligt elefanter i Afrika og bjørne på der er overladt til sig selv og dyrevelfærdsproblem. deres egen skæbne. Når vi så Indlandsisen – ja, så mangler ydmygt spørger, om vi kan forståelsen blandt mange folsende en regning til boet, lyder det hver gang, ketingspolitikere og byrådsmedlemmer, når det at det kan vi ikke. Tværtimod mødes vi med en gælder de tusinder af vilde, herreløse og forladte forventning om, at vi kører mange hundrede katte i Danmark. kilometer, bruger rigtig megen arbejdstid og Og tag det bare roligt, for alle kattene får efterfølgende påtager os betragtelige udgifter til naturligvis hjælp fra Kattens Værn, og det vil de dyrlægebehandling af kattene. blive ved med, for vore trofaste medlemmer, god Så er det, at vi i en stille stund må undre os. hjertede donorer og de arvemidler, vi modtager, For der er naturligvis blevet taget hånd om alle bliver anvendt på hjælp til disse katte. produktionsdyrene, om de dyre landbrugsmaski Hvor ville det bare være skønt, hvis vi kunne ner og andre værdifulde effekter – om det så er hæve kattens status, så det ikke ”bare” var en kat, hunden, så er der også taget hånd om den. Jeg man forlod og overlod til sin egen – alt for hårde skulle tage meget fejl, om der ikke også sørges – skæbne. Læs også artiklen side 16.
02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
kattensvenner Indhold nr. 2 2019
04 Endnu et stort og udækket behov for KV
14
Formand så tilbage på et spændende år under KV’s generalforsamling i april
08
Opsamlingskuldet
10
Sådan er det at være plejeforældre
12
The Comeback Kid
Kattemor med to killinger og to ”adoptivbørn” ser ud til at have en lys fremtid for sig
Internatsleder Rikke Snedled om kravene til at blive plejefamilie for killinger
Når øretatoveringen bliver utydelig med årene, står chip’en stadig skarpt
Havde de dog bare ringet noget før Som katteinspektør har man indimellem en fornemmelse af at være den, der rydder op
18
Har min kat smerter?
20
Har mine katte det godt sammen?
24
Katte i cyberspace
Læs om, hvad der kan være symptomer på, at din kat har ondt
Katte er ikke sociale væsener som vi. Lær om, hvordan katte trives sammen
Til sommer overgår Det Danske Katteregister til en ny hjemmeside
I HVERT NUMMER 16 23 25 28
02 · 2019
Kat & godt Kattens Værns webshop Har du taget stilling til din arv? Nyt fra foreningen
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03
Foreningsliv
KV’s GENERALFORSAMLING 2019:
Endnu et stort og udækket behov for KV
»J
eg nævnte det sidste år og gør det meget gerne igen: I år var et endnu bedre år for Kattens Værn end året før, der var et endnu bedre år for Kattens Værn end året før – og sådan kunne jeg heldigvis blive ved.« Så optimistisk indledte formand Mogens Wilbert sin 10. årsberetning under Kattens Værns generalforsamling den 25. april. Og fortsat vækst og fremgang er en betingelse for at kunne hjælpe de vildtlevende og herreløse katte, hvilket er foreningens primære formål. »For Kattens Værn skal og vil de vilde og herreløse katte altid være i fokus, men forudsætningen for, at vi kan udføre det kattearbejde, vi gerne vil, er naturligvis, at vi formår at skaffe det økonomiske grundlag for at kunne drive foreningen forsvarligt. Da Kattens Værn er en forening med mange ansatte og 10 biler, kan vi naturligvis ikke alene fokusere på det dyrevelfærdsmæssige, men må nødvendigvis også til stadighed have et økonomisk solidt fundament, så vi ikke igen kommer i økonomisk uføre. Vi driver en forening med en betydelig millionomsætning, og selv om vi naturligvis aldrig må miste fokus på de katte, som det er vores primære opgave at beskytte og redde, er der i realiteten ingen forskel på at drive Kattens Værn og en hvilken som helst anden virksomhed, når det drejer sig om økonomisk forsvarlige dispositioner med et konstant fokus på likviditeten,« lød det. Både omsætning og bundlinje er da også højere end året før, fremgik det af regnskabet.
Stadig brug for KV Men uanset den positive fremgang – målt på økonomi – er der stadig »et stort og udækket behov« for at forbedre tilværelsen for og redde de alt for mange vilde og herreløse katte. Mogens Wilbert aflagde sin 10. beretning som formand for Kattens Værn.
04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
Økonomisk vækst er en betingelse for fortsat at kunne hjælpe de herreløse og vildtlevende katte. Vækst var der heldigvis også i 2018, lød det under KV’s generalforsamling. »Trods det store arbejde, vi udfører, må vi desværre erkende, at der fortsat er et stort samfunds- og dyreværnsmæssigt behov for Kattens Værns arbejde for at sikre flest mulige katte en rimelig tilværelse,« understregede Mogens Wilbert. At Kattens Værn er en stor butik, vidnede beretningen også om. Således er der i 2019 afsat 450.000 kroner til at udføre et nyt tag over internats- og administrationsområdet i hovedkvarteret i Brøndby. »Det er mange penge, og vi vil naturligvis søge al den støtte, vi kan, men taget er nedslidt, og det skal udskiftes,« fastslog Mogens Wilbert. Vedligeholdelsen af bygningerne – både i Brøndby og Aalborg – foregår ikke alene af økonomiske grunde, men også »fordi vi gerne vil gøre det til en positiv oplevelse, når medlemmer og andre kommer på besøg hos Kattens Værn.« Derfor er der også foretaget nogle mindre bygningsmæssige forbedringer hos Kattens Værn i Aalborg. Her lever den forholdsvis nyetablerede klinik afgjort op til forventningerne. Klinikken har et samarbejde med Frederikshavn Dyrehospital og betyder, at indfangne katte ikke skal stresses unødigt ved at blive transporteret frem og tilbage mellem internatet og en ekstern dyrlæge. I Slagelse har KV lejet sig ind, og bygningsvedligeholdelsen er ikke på samme måde KV’s sag.
Direktørskifte Ledelsesmæssigt har det forgangne foreningsår været kendetegnet ved direktørskifte, idet Therese Wilbert efter fire år blev afløst af Lone Nielsen. »Samarbejdet mellem bestyrelsen og vores nye direktør har siden hendes tiltræden fungeret særdeles tilfredsstillende, og vi er ikke i tvivl om, at den nuværende bestyrelse og direktør sammen kan gennemføre den lagte strategi, som fortsat vil bringe foreningen fremad, såvel hvad angår synlighed som økonomisk stabilitet,« lød det fra formandsbordet i kulturhuset Brønden i Brøndby. Netop synlighed og dialog med eksterne parter er vigtige faktorer for KV’s trivsel.
02 · 2019
Nyt IT: Det værste er overstået n Kattens Værn har igennem de seneste år gennemført en omfattende modernisering af foreningens IT-systemer. Fase 3, der indebærer en fornyelse af medlems- og økonomisystemet er nu tilendebragt, og vi er langt med fase 4, der omhandler vores inspektør- og internatssystem. Det forventes færdigt i 2019. KV’s formand redegjorde for hele forløbet i sin beretning under generalforsamlingen i april. Herunder også om både de udgifter, der er forbundet med moderniseringen, og de svære, men nødvendige tilpasninger til de nye persondataregler, der trådte i kraft i fjor. Men indførelsen af de nye systemer har bestemt ikke været problemfri: I forbindelse med implementeringen af vores nye medlems- og økonomisystem skete der en fejl – ikke hos os, men et sted i cyberspace. Fejlen bevirkede, at en del af vores medlemmer ”faldt ud” og dermed deres kontingentindbeta-
IT-systemer udgør rygraden i enhver moderne organisation. Derfor er det kritisk, når systemerne fornyes. KV er ved at være i havn, selv om der har været storm undervejs. ling. Da det drejede sig om en del penge, besluttede vi, i lighed med tidligere, at lave en telefonisk indsamling. Og som vi tidligere har set, var vore medlemmer og støtter straks rede til at donere de manglende kontingentindbetalinger,« lød det fra en lettet formand. »Vi arbejder stadig på at finde grunden til fejlen, og når det er klaret, må vi afgøre, hvad vi kan gøre ved det.« Dagens dirigent, Jytte Holm-Larsen, kunne dog berette, at trods medlems-”tabet” har det økonomiske tab kunnet begrænses – netop på grund af medlemmernes store velvilje.
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
05
Foreningsliv
»Jeg vil udtale min helt store tak til alle jer medlemmer, der ved jeres medlemskab og støttebeløb bidrager til at styrke Kattens Værns arbejde.« Mogens Wilbert
Hvad angår det første, oplever Kattens Værn fortsat positiv interesse blandt medierne. »Den pressedækning, vi i de seneste år har oplevet, er videreført i 2018. Vores direktør, inspektørerne, internatslederne og jeg bliver jævnligt kontaktet af pressen, og vi udtaler os selvsagt gerne, for på den måde positivt at profilere de vilde og herreløse kattes situation og dermed også Kattens Værn,« lød det fra Mogens Wilbert, der også omtalte den målrettede markedsføringsindsats, der er med til at motivere flere til at blive medlemmer af foreningen, donere gavebeløb, oprette testamenter, blive klienter på Katteklinikken og – ikke mindst – at besøge KV for at adoptere en eller flere katte.
dier er en naturlig og helt uundværlig del af hverdagen. Det er dem, vi skal finde vore fremtidige medlemmer iblandt,« fastslog Mogens Wilbert. »Vejen til vores medlemmer, støtter og sympatisører, der tidligere var annoncer, går i dag via Facebook, Instagram, Snapchat og så videre, og det er selvfølgelig dér, vi skal være. Og det er vi, for vi har dygtige medarbejdere, der har forstået at placere Kattens Værn på de rigtige platforme med de rigtige budskaber.« Hertil kommer foreningens blad, ”Kattens Venner”, der ifølge formanden modtages med glæde blandt mange medlemmer. »Medlemmerne er fundamentet for Kattens Værn, og som en landsdækkende forening finder vi det vigtigt, at vi beholder dette bindeled mellem foreningen og medlemmerne,« sagde Mogens Wilbert.
KV er tilstede
Tak!
Synliggørelse – det er også at være tilstede på de sociale medier. »I 2018 videreførte vi med succes vores strategi om offensiv tilstedeværelse og aktiviteter på de sociale medier med det formål – uden udgifter til dyre annoncer og lignende – at få spredt vores budskab til blandt andet alle de unge mennesker, for hvem de sociale me-
Uden medlemmer, uden bidragydere og uden medarbejdere ville der ikke være noget Kattens Værn, fastslog formanden desuden. »Jeg vil udtale min helt store tak til alle jer medlemmer, der ved jeres medlemskab og støttebeløb bidrager til at styrke Kattens Værns arbejde,« sagde Mogens Wilbert, der også rettede en stor tak til de mange fonde
06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
og enkeltpersoner, der har støttet foreningens arbejde, samt ikke mindst dem, der har tænkt os ind i deres testamente og dermed skabt et fundament for vores arbejde.« Takken gjaldt afgjort også medarbejderne, der »aldrig har udgjort et bedre team end nu«, og de mange frivillige, der er et »uvurderligt aktiv«, enten når det gælder indsatsen for kattene eller ved at hjælpe med ombygning og vedligeholdelse af bygninger, haver og biler. En særlig tak lød til ”frontkæmperne” – katteinspektørerne: »Det er jer, der står i forreste række, og det er jer, der forstår at få etableret en kontakt med nogle mennesker, hvoraf enkelte er opgivet af det offentlige system. Det er jer, der i den situation tegner det gode billede af Kattens Værn,« lød det fra formanden, der også kvitterede for bestyrelsens og direktørens »loyale og helhjertede indsats.« Kontingentet på 300 kroner – og 240, hvis der bruges betalingsservice – blev fastholdt, og der var ingen nyvalg til bestyrelsen; blot genvalgtes Liselotte Rigtrup, mens Helle Christiansen genvalgtes som suppleant. n
Det nåede vi i 2018
Der kommer mange katte gennem vore hænder i løbet af et år. n 1.821 gange er KV’s inspektører blevet kaldt ud til sager rundt om i landet i 2018, hvilket affødte i alt 3.900 besøg. De mange rekvisitioner har betydet indfangning, genudsætning og formidling af tusindvis af katte. Samlet set har op imod 10.000 katte være mellem inspektørernes, internaternes og dyrlægernes hænder det forgangne år. Ses der på antallet af rekvisitioner de seneste tre år, er tallet forsigtigt faldende: fra 2.115 i 2016 og 1.908 i 2017 til 1.821 i 2018. Geografisk er der ingen deciderede tendenser i tallene. I København er antallet af rekvisitioner dog støt faldet fra 155 i 2013 til 128 i 2018; et billede, der også gør sig gældende i en række andre kommuner. Med forbehold for ”mørketal” – det vil sige sager, der aldrig får lov til at blive sager – er det en positiv udvikling. I kommuner som Gladsaxe, Roskilde, Guldborg sund, Vejen, Struer og Randers er antallet af rekvisitioner steget set over de seneste tre år, men tallene afhænger også af, hvilke kommuner Kattens Værn har samarbejdsaftaler med. Det drejer sig omkring halvdelen af landets 98 kommuner. Tallene kan ikke bruges til at vurdere de herreløse og vildtlevende kattes generelle situation i Danmark, men er udelukkende: Kold statistik.
02 · 2019
Dialogen n Det styrker dyreværnsarbejdet, når man kan samarbejde med alle de andre foreninger og organisationer, der også har som mission at støtte og redde dyr. Og med samarbejdet går det godt, fortalte formand for Kattens Værn, Mogens Wilbert, under foreningens generalforsamling den 25. april. KV er tilsluttet DOSO, der er en samarbejdsorganisation for landets dyreværnsforeninger med hele 20 medlemmer, der tilsammen repræsenterer 125.000 medlemmer. »Som medlem af DOSO’S formandskab gennem snart 10 år er det os en stor glæde, at samarbejdet med de øvrige foreninger bliver bedre år for år. Også i det forløbne år har der været et tæt samarbejde mellem Kattens Værn og rigtig mange af de andre foreninger. I særdeleshed DOSO, men også Dyrenes Dags Komite, Det Danske Katteregister, Husdyrenes Vel på Fyn, Inges Kattehjem samt på det seneste et rigtigt godt og frugtbart samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Alt i den hensigt sammen med andre foreninger at forbedre dyrevelfærden,« lød det fra en tilfreds formand. KV har også stadig forbindelser til det politiske system: Svært at komme på dagsordenen »Men vi må erkende, at det er meget svært at få problemerne
En del af KV’s tid går med at samarbejde med politikere, myndigheder og ”kolleger i branchen”. med vilde og herreløse katte sat på den på den politiske dagsorden,« sagde Mogens Wilbert, der dog glædede sig over samarbejdet med Fødevarestyrelsen; et samarbejde, der blandt andet er mundet ud i kampagnen ”Klar til kæledyr”. Særlig inden for KV’s virkefelt glæder det, at det også i 2018 lykkedes at få sat fokus på mærkning og neutralisering under Kattens Uge – uge 39. Kattens Uge er et samarbejde blandt ni organisationer, der tæller lige fra Den Danske Dyrlægeforening til DOSO. Kommuneaftalerne KV har også et vigtigt samarbejde med kommunerne om de såkaldte kommuneaftaler; aftaler, hvorefter kommunerne betaler et beløb for, at KV’s inspektører kan rekvireres til at indfange og genudsætte vildtlevende katte. Flere kommuner er heldigvis kommet til i året – men: »Desværre er enkelte kommuner også udtrådt af samarbejdet med os. Ikke på grund af utilfredshed med det arbejde vi udfører, men alene for at spare nogle få tusinde kroner. Det kan være svært at forstå, at man i en kommune med en milliardomsætning ikke kan afsætte en lille bitte promille til dyrevelfærd,« sagde Mogens Wilbert.
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
07
Killingeliv
OPSAMLINGSKULDET En kattemor med to killinger og dertil tre ”adoptivbørn” ser ud til at have en lys fremtid for sig. Af Adam Pade
Sagen udspillede sig i maj. Katteinspektør Bodil Grønvold blev kontaktet af en kvinde i det vestjyske, der var bekymret for sin mor. Moderen var nu oppe på at have 15 katte i og omkring boligen. Det var blevet for meget for hende, men både nu i maj og ved en tidligere lejlighed havde hun afvist at få hjælp. »Datteren var helt ude af den. Hun og hendes familie havde selv prøvet at stille fælder op – mårhundefælder! – men moderen havde lukket kattene ud hver gang. Nu var der så et nyt kuld, der endnu ikke havde fået øjne. Efter lange forhandlinger fik jeg så lov at få tre af dem med,« fortæller Bodil Grønvold, der istemmer sin kollega, Helle Nielsens ærgrelse over, at tingene kan komme ud af kontrol og skaber hjertesorg for alle parter.
Billigere end at neutralisere
der ikke bliver neutraliseret, og hvor der hele tiden kommer nye killinger til. Her hører vi jo om, at det er billigere at skaffe sig af med killingerne på anden vis end at få neutraliseret kattene,« konstaterer Bodil Grønvold. »Det ville hjælpe utroligt, hvis der var en pligt til at mærke katte,« tilføjer hun. Hun peger også på, at der indimellem kan være en risiko for at indfange umærkede katte, der viser sig at være ejerkatte. »Det er frygteligt at gå i seng om aftenen og tænke på, om en af de 15-20 katte, man har indfanget et enkelt sted, var en ejerkat.«
Næste stop: Mors Efter besøget i det vestjyske gik turen til Mors, hvor et ældre ægtepar mente, at nogen havde udsat en mor med to killinger i et skur. Bodil Grønvold fandt ikke anledning til ikke at tro på parret og tog mor
og killinger med. Ej heller disse killinger var mange dage gamle, og var kun ved at få øjne.
Tog pænt imod dem »Det var så langt henne på dagen, at jeg valgte at tage dem alle med hjem for natten og føre dem sammen. Det kan være lidt af en videnskab at føre katte sammen, men jeg valgte at nøjes med at dryppe et par dråber urin fra morens killinger og overførte dem til de tre fremmede og så se, hvad der skete. Og morkatten tog så pænt imod de tre nye, at hun kom løbende, hvis jeg tog den ene op, og den peb,« fortæller hun. Den i alt seks katte store familie blev dagen efter indbragt til KV i Aalborg, hvor de lykkeligvis alle blev fundet sunde og raske. Dermed går turen nu ud til en plejefamilie, hvor killingerne kan blive vænnet til at være i menneskehænder – og så går turen ud til nye hjem for dem alle. n
»Ude på landet oplever vi mange katte,
Verden ser lys ud for blandt andre disse to, som katteinspektør Bodil Grønvold bragte ind fra det vestjyske sammen med yderligere tre killinger og en morkat.
08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
N
E
SID
TEG
EFI
RE
IN
Vi støtter Kattens Værn 2019!
TIL KATTEEJE FO
E L M O HJ E M M G
HØJT BLODTRYK HVEM SKAL TIL LÆGEN?
BÅDE MENNESKER OG KATTE KAN FÅ HØJT BLODTRYK På trods af, at det er en både hyppig og farlig tilstand, er det overraskende få katteejere som ved, at også katte kan rammes. Er din kat over 7 år? Så er det på tide at få målt blodtrykket en gang om året.* For mere information - spørg dyrlægen! * ISFM (International Society of Feline Medecine) anbefaler årlig blodtryksmåling på alle katte over 7 år.
Ceva Animal Health A/S, Ladegårdsvej 2, 7100 Vejle
Kattens Værn - Amodip Hypertension Månad 275x185mm - 2019-04.indd 1
2019-04-25 11:26
Familieliv
Sådan er det at være plejeforældre Kattens Værn har aftaler med adskillige familier, der tager killinger og eventuelt deres mor i pleje for at lære killingerne at blive gode familiekatte. Læs her om, hvad det indebærer. Af Adam Pade
Det lyder som noget, der virkelig giver mening: At være med til at skabe en fremtid for et kuld killinger, hvis skæbne ellers ville være uvis. Rigtig mange familier har da også meldt sig hos Kattens Værn som plejefamilier for missemødre og deres killinger – eller et kuld killinger uden nogen mor. Killingerne kan være fundet alene, eller de har en mor, der er vildtlevende og dermed ikke kan håndtere at være i fangenskab. At killingernes mor har været vildtlevende, forhindrer dog afgjort ikke, at hendes killinger kan blive gode og dejlige familiekatte. Vildhed er ikke noget, man arver!
Kravene »Alene her i Brøndby har vi en hel mappe med familier, der gerne vil ringes op. Det benytter vi os af hver gang, vi får en lille
familie ind med killinger. Alle killinger under 12 uger kommer ud i pleje,« fortæller leder af internatet i Kattens Værn i Brøndby, Rikke Snedled. Kattens Værn har en række overordnede regler for, hvad man skal leve op til for at blive plejefamilie: Eventuelt andre dyr i huset skal være sunde og raske – og kattene skal være neutraliserede og vaccinerede – man må have adgang til bil for at kunne hente og bringe, man skal være parat til også at håndtere sygdom og det, der er værre, og så må man ikke bo flere timers kørsel væk fra internatet. Kan man leve op til disse krav er man godt på vej. Har man kat i forvejen, bliver det killinger uden mor, man får i pleje. For katte kan nu engang noget med opdragelse, som vi andre ikke mestrer. Det behøver end ikke være en hunkat med årelang erfaring som mor. Det kan lige så godt være en kastreret han, fortæller Rikke Snedled. Killingerne skal mindst være mellem
Killinger kan komme ud i plejefamilier, når de har lært at spise selv. I 12 ugers alderen skulle de være flyveklare til formidling.
10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
fire en halv og fem uger gamle, når de kommer ud i en plejefamilie. Det skyldes væsentligst, at de skal kunne spise selv. Har man ikke kat i forvejen, bliver det altid en mor med killinger, der ”udstationeres”.
Skal starte stilfærdigt I begge tilfælde bør boligen være indrettet, så enten mor og killinger eller killinger, der er alene, får et værelse for sig selv i den allerførste tid – ellers kan der godt blive for meget at forholde sig til. Når de føler sig trygge og er faldet en smule til, så gælder det om at vænne dem til at være i en menneskedomineret verden: At bliver rørt ved og taget op. At høre lyde fra støvsugeren og vaskemaskinen. At der spilles musik og bliver set fjernsyn. At her kommer gæster (helst både mænd og kvinder, gamle og børn). De kan nu også begynde at færdes rundt i resten af huset og udforske den store verden. Boligen kan både være en lejlighed og et parcelhus. En lejlighed er tit at foretrække, fordi det er meget vigtigt, at hverken mor eller killinger kommer ud. Mor har ikke et tilhørsforhold til det nye sted og kan nemt blive væk. Desuden er killingerne ikke neutraliseret, mærket eller færdigvaccineret på dette tidspunkt. »Og så skal flere af killingerne også ud at bo som lejlighedskatte. Det har vi enormt stor efterspørgsel på. Derfor må de ikke have oplevet udelivet,« supplerer Rikke Snedled. Med mor og killinger følger en hel lille bibel med en huskeliste og en stribe gode
02 · 2019
Internatsleder Rikke Snedled, KV i Brøndby: Selv om rigtig mange familier er skrevet op som plejefamilie for en missemor med killinger eller kuld uden mor, så er man altid velkommen til at kontakte internatet, hvis man er interesseret i at blive skrevet op.
råd til plejefamilien. Her beskrives symptomer på sygdom eller bare ringe trivsel, her ses på, hvad man kan forvente af dyrenes adfærd, og her fortælles om, hvordan man bedst og mest pædagogisk håndterer killingerne. Et af de gode råd handler om tid – noget af det vigtigste, man kan give killingerne.
Har fortrinsret Du skal bruge et par timer om dagen på at lege med dem – enten af få lange omgange eller mange korte; blot det tilsammen giver nogle timer sammen med kattene. Og så skal man være i øjenhøjde med kattene: Ned på gulvet og leg! lyder det. Plejefamilierne bliver yderligere understøttet med foder, og hvad der ellers skal bruges i plejeperioden, og så kan man altid
02 · 2019
ringe til KV, hvis det er noget, man er i tvivl om. Men det må da være svært at sige farvel til killingerne, når de skal tilbage på internatet i 12 ugers alderen? »Plejefamilierne har fortrinsret til at overtage en killing, og det sker da tit. De kan så typisk indtræde i rollen som hjælpemødre på et senere tidspunkt,« fortæller Rikke Snedled. Når killingerne kommer ud til plejefamilien har de været tilset af en dyrlæge, er behandlet for parasitter og desuden vaccineret første gang, hvis de er ældre end otte uger. Nogle katte skal en tur forbi Kattens Værn i plejeperioden til vaccine – og så vaccineres igen, når de kommer tilbage som 12 uger gamle killinger. Alene i 2018 havde internatet i Brøndby omkring 200 killinger ude hos fami-
lierne – vel at mærke som oftest killinger uden mor. »Af en eller anden grund var det anderledes i Aalborg – her havde de mange tamme mødre med killinger,« noterer Rikke Snedled. Selv om der allerede er indforskrevet mange plejefamilier, så er nye kandidater altid velkomne – men hvordan gør man så? »Man ringer ind til os på internatet, og så tager vi en lille snak om, hvad det vil indebære at være plejefamilie, og vi hører lidt om, hvad den enkelte kan tilbyde,« fortæller Rikke Snedled. Plejefamilierne udgør en vigtig del af det frivillige arbejde omkring kattene. De er med til at skabe killingerne den bedst mulige start på tilværelsen. n
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
11
Katteliv
The Comeback Kid
Det hænder, at en øremærkning bliver utydelig med årene. Men chip’en – den står altid skarpt. Her er historien om Silver, der vendte tilbage til sin familie efter flere måneders fravær.
Af Adam Pade
Lige over for det særegne boligkompleks på Bispebjerg Bakke i københavnerforstaden Emdrup ligger Bispebjerg Hospital. Det er en meget stor bygning for en meget lille kat. Og bliver man spærret inde her, kan vejen hjem forekomme meget, meget lang. En gruppe håndværkere havde igennem nogen tid godt set, at der var en lille, nærmest sølvfarvet kat inde i, hvad der formentlig har været en kælderskakt. Det
slog dem ikke lige med det første, at den kunne være spærret inde. Til sidst kontaktede de dog Kattens Værn, og katteinspektør Hanne Nygaard fik reddet den fine, unge kat med sølvstænkene ud. Den blev bragt ind på internatet i Brøndby, og bortset fra en vis underernæring var den ved godt mod og helbred.
Ulæselig øremærkning Som altid kontrolleredes den for en øremærkning. De sidste to cifre var ulæselige. Men med det rette udstyr kan det under-
søges, om katten måtte være chipmærket, og det var lykkeligvis tilfældet. Så var det bare at slå op i Det Danske Katteregister, hvor ejerfamilien dukkede op. Da var der gået intet mindre end tre måneder. Ejerfamilien er Tine Huge og sønnen Albert på 13. »Dagen inden, Kattens Værn ringede til os, var vi faktisk indstillet på at give slip på Silver og adoptere en ny kat,« fortæller Tine Huge, der skotter over mod sin søn, Albert på 13. For Silver er Alberts kat – Alberts projekt.
Tine Huge – Alberts mor – bliver aldrig ”kattedame”, mener hun, men anerkender samtidig det bånd, der opstår mellem menneske og kat.
12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
Albert foretrækker katte frem for hunde: De styrer mere selv, erfarer han.
»Jeg valgte at tro på, at Silver nok havde fundet et andet sted, hvor hun havde det godt,« fortæller Albert, der foretrækker katte frem for hunde – dels fordi katte har nemmere ved at være alene, dels fordi de ”styrer mere selv, hvad de vil,« som han udtrykker det. Silver holder af at komme ud, og heldigvis bor familien i stueplan. Inden for rækkevidde har hun en herligt vild randbeplantning.
Vand skal drikkes af kilden Men hun er bestemt også en indekat: »Silver kommer, når jeg fløjter, men hun kan også godt kalde på mig, hvis jeg sidder for længe ved computeren,« fortæller Albert og tilføjer, at Silver er af den type, der mener, at vand skal drikkes fra kilden – det vil sige vandhanen. Silver har haft killinger én gang, inden
hun blev steriliseret. Op til fødslen var familien draget på påskeferie, og alt tyder på, at hun formåede at udsætte fødslen, til Albert og hans mor kom hjem. »Hun kaldte os ind til sin hule, og så fødte hun,« fortæller Albert. Tine bliver aldrig nogen ”kattedame”: Hun er vokset op i et hjem uden dyr, og tanken om at bo under tag med en kat har aldrig slået hende, før Albert bragte det på bane. Men hun erkender den særlige bonding, der opstår mellem kat og menneske; et bånd, der på forunderlig vis kom til udtryk, da Silver skulle have killinger: »Vi var sådan lidt på samme banehalvdel lige da,« som Tine siger med et underfundigt smil. Her nogle få dage efter hjemkomsten er alt på ny, som det plejer, og Silver bærer ikke præg af sit lange, ufrivillige fravær. Chip’en beviste sit værd. n
Gratis opmåling Gælder bro- og landfaste områder
Holder insekterne ude, hunden og katten inde Pris pr. netforsatsdør med sort glasfiber-insektnet. Leveret efter mål til alle typer døre i hvid eller brun.
Hunde og katte kan godt være hårde ved et insektnet. Du kan med stor fordel udskifte nettene med vores nye Petnet insektnet, som er syv gange stærkere end det almindelige glasfibernet.
Kr. 1.875,-
Petnet insektnet er modstandsdygtigt over for revner og skader forårsaget af kæledyr. Petnet er lavet af vinylcoated polyester, og selvom det er kraftigere, er der stadigvæk godt udsyn og et godt lysindfald.
(Ekskl. moms kr. 1.500,-) Uanset mål op til 100 x 234 cm Petnet +kr. 200,- pr. m² (Ekskl. moms kr. 160,-) Ekskl. levering og montering.
Alt i flue-, mygge- og insektnet til døre og vinduer. Kontakt os på tlf. 9854 4311 eller shop direkte på www.fluenet.dk
02 01 · 2019
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
13
Mistrivsel
Havde de dog bare ringet noget før
Som katteinspektør har man indimellem en fornemmelse af, at man rydder op efter andres forsømmeligheder. Af Adam Pade
Historien om bien og blomsten er den samme, når det gælder katte. Men det er der alt for mange, der synes at se helt bort fra. »Det hænder alt for ofte, at vi bliver kaldt ud til et sted, hvor en kat – ofte halvt eller helt vild og ikke altid i bedste stand – er kommet tilløbende. Den har fået lov at blive, er blevet fodret … og så er den plud-
selig tyk, og før man ved af det – surprise, surprise – har den fået killinger. Og det kan i øvrigt gentage sig flere gange. Først når det bliver helt uoverskueligt, ringer man til os. Tænk, hvis man havde ringet til os med det samme, da den første kat kom, og fået katten undersøgt og neutraliseret. Nu bliver det os, der skal rydde op.« Helle Nielsen, katteinspektør på Midtog Østsjælland, ærgrer sig sammen med sine kolleger i KV over den al den ube-
tænksomhed, der både kunne have sparet folk for hjertesorg og Kattens Værn for ulejlighed.
… Og alle bliver kede af det »Jeg har haft endnu en sag i mit område – blandt mange andre – hvor jeg blev kontaktet af et ældre ægtepar. De fodrede kattene, fordi de jo var glade for dem, og de gjorde det i den bedste mening. Men Kattene kommer tilløbende, får lov at blive ... og bliver pludselig til mange. Billed erne på disse sider er fra en af Helle Nielsens sager i det sydsjællandske.
14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
pludselig var der bare for mange, man havde mistet overblikket, vi kommer ud og må fange dem ind, og alle bliver kede af det.« Det er ikke mindst i killingesæsonen, KV’s katteinspektører støder på disse historier. Killingesæsonen begynder tidligt efter milde vintre og strækker sig efterhånden gerne op imod et halvt år eller længere. »Vi kæmper selvfølgelig for, at nogle katte kan komme retur som genudsætninger. Er katten sund og tam, så har vi internaterne,« fastslår Helle Nielsen. Hendes kollega i det sydjyske, Gitte Guldhammer, kender alt til problemet. »Folk har da nok set, at der løber nogle katte omkring – og måske har de også hørt en farlig ballade fra dem, når de har parret sig – men det er først, når det er lige op over, og kattemødrene skal føde, at de kontakter os. Og så forventes det i øvrigt, at vi kommer omgående – ellers mener man jo, det er vores skyld, hvis der kommer killinger!« siger Gitte Guldhammer.
Kurrer på tråden Det kan skabe kurrer på tråden, når katteinspektørerne må forklare, at man ikke kan tage en missemor med, medmindre man har alle hendes killinger – alt andet ville være uetisk. »Opdager vi, at vi har indfanget en diegivende mor, så lukker vi hende ud. Det er der ikke altid lige stor forståelse for‚« noterer hun. I maj blev hun kaldt ud til en sag om tre drægtige hunkatte og en enkelt han. »Man ville gerne af med hunkattene og beholde hankatten – men ikke betale for at få ham neutraliseret eller mærket. Men det løser jo ikke problemet, for hankatten vil jo bare finde nogle andre hunkatte at gøre drægtige,« konstaterer Gitte Guldhammer.
Det er dyrevelfærd Hun skynder sig dog at tilføje, at der bestemt også findes mennesker, der forstår at
Som borger kan man være med til at begrænse kattenes elendighed ved at være en smule årvågen og medvirke til, at en kat eller tre ikke bliver til alt for mange – med ringe trivsel til følge.
kontakte KV i tide – nemlig når alt tyder på, at kattene har haft samkvem, og der er killinger i vente. »Det er dér, man som borger kan være med til at begrænse al denne elendighed – herunder skåne hunkattene for den stress,
det udvirker at skulle finde et sted at føde og dernæst passe et helt kuld killinger.« Pointen er nu som før: Kun når katte bliver neutraliseret og øremærket, kan man holde styr på bestanden. Og det er dyrevelfærd. n
Hvad har din kat lavet i dag? På farten med Canosan - specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd. - fås til kat & hund
www.canosan.dk
& find nærmeste forhandler Canosan 120 x 90 +5 weblook NEW hvad har din KAT 2019 Kattens værn DK.indd 1
02 · 2019
09-Apr-19 11:06:18 AM
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
15
Kat & godt Kattene, der gik konkurs Man har sikkert fulgt lovens bogstav. Men i dén er der ikke meget plads til katte. Et landbrug i det vestjyske var blevet erklæret konkurs, og et advokatfirma skulle forestå realiseringen af konkursboet. Advokatfirmaet henvendte sig til Kattens Værn, da man havde observeret 15-20 katte på stedet. Katteinspektør Bodil Grønvold kørte ud til gården og konstaterede, at det i hvert fald var lykkedes konkursboets kurator at fjerne dyrebesætningen af grise, får, geder og køer. Kun kattene havde man ladt blive tilbage; de kunne som bekendt ikke indbringe midler til boet. »Jeg kontaktede advokatfirmaet, og man syntes, det var helt fint, at vi indfangede kattene. Nogen tid senere fik jeg en mail om, at hvis der var nogen udgifter
ARKIVFOTO: SHUTTERSTOCK
Katteinspektør Bodil Grønvold fortæller historien om et hold katte, der som de eneste blev ladt tilbage, da et landbrug gik konkurs. Læs også lederen side 2.
forbundet med indfangningen, så skulle vi aflive dem alle. Den mail kunne jeg ikke få mig selv til at svare på,« fortæller Bodil Grønvold.
OK fra kommune I mellemtiden havde Kattens Værn fået accept fra den kommune, kattene kom fra, og som KV har en kommuneaftale med, til at klare den økonomiske side af sagen.
I midten af maj var ni ud af 16 indfangne katte blevet erklæret formidlingsegnede. »Det er sikkert rigtigt, at et konkursbo ikke må påtage sig en sådan udgift, når konkursen først er erklæret. Men det er rent etisk et problem, at man kan slippe godt fra ikke at tage ansvar for de levende væsener, der var blevet hjemløse. Det er ikke rigtigt i orden,« synes Bodil Grønvold.
DANMARKS STØRSTE? · En 8,5 kilo tung hankat blev i marts indbragt til Kattens Værn i Aalborg. Han kom fra Hjørring, hvor han havde gjort livet surt for de omkringboende katte – om end han i menneskehænder var en aldeles omgængelig kat. Desværre viste det sig, at han var ramt af alvorlig sygdom og ikke havde nogen lang livsudsigt. Men en oplevelse – det var han. Her ligger han i armene hos internatsleder René Skall.
KATTENS TIL VENNER!
16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
SUNDHED ER FUNDAMENTET FOR EN STORSLÅET FREMTID I det tidlige livsstadie er din killing allermest sårbar. Dens fordøjelses, immun, sanse og nervesystemer er yderst skrøbelige og gennemgår kritiske udviklingsstadier. ROYAL CANIN® KITTEN indeholder en skræddersyet kombination af næringsstoffer, der hjælper med at styrke killingens immunforsvar. Dette er særligt vigtig i den periode, hvor killingen ikke længere beskyttes af antistoffer fra sin mor, men ej heller endnu er fuldt beskyttet af de antistoffer, den selv producerer. Foderet bidrager til sund vækst og er optimalt tilpasset de specifikke behov, killingen har i kraft af sin størrelse. Ved at fodre killingen med ROYAL CANIN® KITTEN kan du være helt sikker på, at din killing kan blive den storslåede kat, det er meningen, den skal være. Læs mere på royalcanin.dk
©ROYAL CANIN SAS 2017. ALL RIGHTS RESERVED
Kattetrivsel
Har min kat smerter? ARKIVFOTO: SHUTTERSTOCK
Det spørgsmål kan man godt komme til at stille sig selv, hvis man ser adfærdsændringer hos sin kat. Måske er den mere stille, sover mere, eller virker trist. Af Lone Nielsen Dyrlæge, Kattens Værn
Lad det være sagt med det samme: Katte er utrolig gode til at skjule det, hvis de ikke har det godt og har smerter. Det er – set fra kattens synspunkt – ikke hensigtsmæssigt at reklamere med, at man er sårbar. Der kunne jo være andre katte, der ville benytte sig af lejligheden og udfordre til kamp, eller måske kunne man ligefrem risikere at blive ædt af et større rovdyr. Så er det bedre at holde lav profil og vente på – og håbe – det går over. Derfor er der også en risiko for, at vi mennesker overser, at vores kat faktisk har ondt. Heldigvis bliver der forsket i, hvordan man bedre kan afkode kattens smer-
tesignaler, hvilket gør, at vi mennesker kan lære at blive mere opmærksomme på, hvordan katten opfører sig, når den har ondt.
Tegn på smerte På University of Lincoln i England forsker man i kattens smerter. I 2016 blev der udgivet et forskningsprojekt, der påviste flere forskellige tegn, som katten kan udvise, når den har ondt: · Halthed · Har svært ved at springe · Går unormalt · Modvillighed mod at bevæge sig · Reagerer negativt når man berører bestemt område · Trækker sig tilbage eller gemmer sig
18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
· · · · · · · · ·
Holder op med at soignere pels Leger mindre Nedsat appetit Nedsat aktivitet Stryger sig mindre op ad mennesker Ændring i humør Ændring i temperament Ser mere krumrygget ud Flytter vægten, så den bærer sig anderledes · Slikker et bestemt sted · Går med hovedet lavere · Ser ud til at have lysfølsomme øjne · Ændring i spisemønster · Undgår åbne områder · Knurrer · Højlydt vokalisering / klager sig · Lukker øjne
02 · 2019
eksempel laver katten ofte ” kineserøjne” – smalle, skråtstillede øjne – og trækker knurhårene tilbage langs ansigtet. Ønsket er at lave forskningsbaserede undersøgelser på mange katte. Derfor kan man hjælpe forskningsprojektet ved at sende et billede eller en video ind af ens kat, hvis man ved, den har ondt. Du kan læse mere om ”Understanding cat pain project” på University of Lincolns hjemmeside: www.ucpproject.co.uk.
Smertegraden Men hvor ondt har katten så? Hvad er graden af smerte? Det vil være forskelligt fra individ til individ. Det er derfor, vi har brug for at kunne læse det af på hver enkelt kat – hvor ondt den har. Vi ved fra mennesker, at smerteopfattelsen er meget personlig. Det vil sige, at hvis to mennesker begge brækker en arm det samme sted, så kan den ene have meget ondt og den anden mindre. Der er lavet flere typer point-score systemer, man kan benytte i dyrlægepraksis til katte, hvor man forsøger at opdele, hvilken smertegruppe katten hører til, og behandle smerterne herefter. Der findes gode muligheder for at behandle smerter hos katten, afhængigt
Lige nu er britiske forskere på University of Lincoln i gang med at undersøge, om man kan aflæse af kattens ansigt, om den har smerter.
Måske udviser katten kun et af disse tegn, måske flere. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at hvis katten spinder, så har den ikke ondt, men det er ikke sandt. Katten spinder måske endda endnu mere for at berolige sig selv, fordi den er utryg.
Kineserøjne På University of Lincoln er man lige nu blandt andet ved at forske, i hvordan man kan aflæse kattens ansigt, når den har ondt. Det, man håber at finde frem til, er at kunne se tegn på, hvor ondt katten har, og på den måde måske blive i stand til at ”læse” på kattens ansigt, allerede når den har begyndende smerter. Noget tyder på, at katte, der har meget ondt, har nogle bestemte ansigtstræk. For
02 · 2019
af årsagen til smerten. Ofte er der tale om en underliggende sygdom, og så må man i gang med at behandle sygdommen, men også huske at behandle smerterne, der er opstået i den forbindelse. Der er i dag en hel del medicinske muligheder for at afhjælpe smerter hos katten, men også metoder som akupunktur og laserterapi er tilgængelige en del steder i landet. Det er dog vigtigt aldrig at give katten medicin beregnet til mennesker eller hunde. Det kan være livsfarligt for katten. Som kattevenner kan vi glæde os over, at der bliver forsket på dette område, så katteejere kan få hjælp til bedre at læse kattens signaler og måske opdage, at katten har ondt tidligere end før, og at man hos dyrlægen bliver bedre uddannet til at se, når katten lider og kan gribe ind med behandling, råd og vejledning. Og husk så lige, at en kat med smerter kan have vanvittig ondt og være bange, så pas på, når du håndterer katten. Den ellers så søde og omgængelige kat kan både kradse og bide et menneske ret så alvorligt i ren desperation, hvis man forsøger at flytte den eller komme den i en transportkasse. n
Bedste venner passer på hinanden KILLINGER UNDER 4 MDR.
10 % RABAT Katte adopteret fra Kattens Værns internater får 1 måneds gratis sygeforsikring.
Kontakt os på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
19
Kattetrivsel
Har mine katte det godt sammen?
ARKIVFOTO: SHUTTERSTOCK
Katte er ikke sociale væsener på samme måde som vi. Derfor er der god grund til at studere, hvordan et kattehold på to eller flere medlemmer rent faktisk trives sammen. Af Karina Dillon
Mange af de spørgsmål, jeg bliver stillet om katteadfærd, bunder i problemer mellem katte i samme husholdning. Vi mennesker er flokdyr, og vi kan ikke overleve alene. Derfor kan vi have svært ved at forestille os et dyr, som ikke nødvendigvis har behov for kontakt med artsfæller. Katte er ikke flokdyr. Det eneste tidspunkt i kattens liv, hvor den er nødt til at være sammen med andre katte for at overleve, er, når den er killing. Ellers er den skabt til at leve for sig selv. Det betyder ikke, at katte aldrig kan have glæde af andre kattes selskab. Det er bare ikke noget, katten er født til. Det er noget, den skal lære. Ligesom der er forskel på, hvor sociale vi mennesker er, så er der også forskel på, hvor sociale katte er, både over for mennesker og katte. Killinger er altid sociale og vil gerne være sammen med andre katte. Det er sådan, de lærer at være kat. Det
20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
ændrer sig gerne, fra de bliver ca. 6 måneder gamle, til de er ca. 2 år, hvor de er socialt modne. Derudover er der forskel på, hvor godt enkelte katte passer sammen. Man kan sagtens have to katte, som fungerer rigtig godt sammen og har stor glæde af hinanden. Hvis den ene kat så forsvinder, og man anskaffer sig en ny kat, er det slet ikke sikkert, at de to katte fungerer sammen. Det er desværre svært at vide på forhånd, om to katte passer sammen eller ej. Der er dog lavet studier, som viser, at der er størst sandsynlighed for, at det vil gå godt med to kuldsøskende, som helt fra starten har haft et nært forhold.
Hvis bare de ikke slås Så længe kattene ikke slås, går det vel godt? Det kan være rigtig svært at vurdere, om et kattehold fungerer. Katte er dyr, som helst undgår konflikter og vil gøre rigtig meget for at undgå at komme op at slås. Derfor kan det være meget små ting, man skal være opmærksom på. Det kan være alt fra urinvejsproblemer til, at katten flytter hjemmefra, eller fra aggression mod ejer og urinmarkering, til hypersoignering. Hvis katten er begyndt at urinmarkere indenfor, gemmer sig, eller slikker pelsen af sig, kan det være tegn på stress. Hvis en kat stirrer meget på en anden kat, er det passiv aggression. Hvis en kat pludselig bliver urenlig og tisser eller har afføring uhensigtsmæssige steder, kan det være, fordi den
02 · 2019
anden kat bestemmer over adgang til kattebakke eller kattelem. Hvis en kat i et kattehold er overvægtig, kan det være tegn på stress. Det kan være, katten spiser meget og hurtigt for at regulere sin stress ligesom mennesker, der trøstespiser. Stress kan øge risikoen for ændringer i vægt. Katte kan ligge stille hele dagen og være stressede. Således kan der være mange små tegn, vi ikke nødvendigvis er opmærksomme på, men som viser, at vores katte i en eller anden grad er påvirkede af at skulle bo sammen med andre katte. Som tommelfingerregel kan man sige, at katte, der soignerer hinanden eller sover/hviler sig flettet ind i hinanden, har det godt sammen. Det kan være en god ide at lave et skema over sine katte og sætte pile imellem de katte, der sover sammen og/eller soignerer hinanden. På denne måde får man et godt billede af kattenes indbyrdes forhold, og det kan sagtens være anderledes, end man i første omgang havde regnet med. Når man har et billede af, hvordan katteholdet fungerer, bliver det også nemmere at afhjælpe, hvis der opstår problemer. Måske finder man ud af, at man har tre katte, som bor i samme hus, men lever hvert deres liv uden at have noget med hinanden at gøre. Måske opdager man, at man har to katte, som leger sammen, men ikke ellers har nogen fysisk kontakt. Det er der ikke noget galt i, så længe kattene har det godt med situationen og ikke viser tegn på at være stressede over at bo sammen.
Hvordan forebygger jeg? Hvis man har besluttet sig for at have to katte, ville jeg anbefale to killinger fra samme kuld, som fra starten har et nært forhold. Her er den største sandsynlighed for, at de får glæde af hinanden. Hvis du har en voksen kat og gerne vil have en kat til, er det vigtigt at finde en kat, hvis personlighed passer til den første kats. Hvis du har en gammel kat, vil jeg ikke anbefale at få en killing, da de fleste gamle katte synes, killinger er irriterende. De fleste gamle katte vil bare gerne have love til at nyde deres alderdom i fred og ro.
Hvordan føres katte bedst sammen?
at sætte i stikkontakten, som udskiller nogle dufte, som gør det nemmere for katte at skabe et godt forhold til hinanden. Det er de samme dufte, moderkatten udskiller ved sine dievorter, når hun ammer killingerne. Disse dufte hjælper til at knytter bånd mellem moder og killinger. Dette hedder Feliway Friends. Der findes også kosttilskud, som hjælper med at nedsætte kattens stress. Det er ofte en god idé at kombinere kosttilskud og Feliway, da de supplerer hinanden, Når den nye kat ankommer, placeres den i et rum for sig selv med mad, drikke, kattebakke osv. En Feliway Friends-dispenser sættes op i samme rum, som den nye kat befinder sig i, og én sættes op i resten af huset, så duften har effekt for både den nye og ”gamle” kat. Begge katte får også kosttilskud. De to katte har endnu ikke set hinanden, de skal først vænne sig til hinandens dufte og lyde. Der skal dannes en gruppeduft. Det er som at blande maling! Hvert medlem i gruppen har sin farve, og nu skal farverne blandes sammen til en fælles farve. 1. Brug engangsklude til at opsamle dufte fra kattene. Hver kat har sin farve klud, og disse klude skal opbevares separat. Gnub hver kat med sin egen klud. Giv derefter kattene mulighed for at dufte til hinandens klude. Duften af en fremmed kat kan til at begynde med fremkalde angst eller aggression hos katten. Når kattene ikke længere reagerer på den anden kats duft, kan man begynde at blande duftene. 2. Engangskludene med kattenes dufte opbevares nu i en pose sammen, så duftene blandes. Kludene bruges nu til at afsætte kattenes dufte på de familiemedlemmer og møbler, som kattene normalt gnubber sig op af. På denne måde afsættes duften af den nye kat i omgivelserne og bliver en del af gruppeduften. Når duften af den nye kat er ført ind i omgivelserne, kan kludene nu også bruges til at sætte duften af kattene på hinanden. Målet er at kattene bliver så trygge ved hinandens dufte, at de frivilligt gnubber sig op af noget, der dufter af den anden kat. 3. Nu kan den nye kat få adgang til resten af huset, mens den ”gamle” kat er ude eller i et rum for sig. På denne måde bliver den nye kat tryg ved huset og afsætter samtidig dufte. 4. Nu kan kattene få lov til at se hinanden, men de
Jo mere tid man bruger på at føre en ny kat ind i hjemmet, desto større er chancen for, at det vil gå godt. Der findes forskellige remedier, man kan bruge som hjælp til at føre katte sammen. Der findes en dispenser til
02 · 2019
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
21
Kattetrivsel
skal være adskilt, så de ikke kan gå til angreb på hinanden. Det kan for eksempel være en net/glasdør eller et babygitter, som er tæt nok til at kattene ikke kan komme igennem det. Hvis kattene reagerer aggressivt ved synet af hinanden, skal de adskilles, og der skal bruges mere tid på dannelse af gruppeduft. Så længe kattene kan være i nærheden af hinanden uden aggression eller frygt, kan de belønnes med leg eller godbidder. Det er ikke meningen, de skal spise eller lege ved siden at hinanden. De skal bare være bevidste om den anden kats nærhed.
Læs kropssproget Det er vigtigt at være opmærksom på kattenes kropssprog, så de kan adskilles, hvis de viser tegn på aggression eller frygt. Der må ikke opstå en negativ relation kattene imellem. Den tid kattene er sammen øges langsomt, i starten er det kun sekunder, de er sammen. Når kattene kan være i nærheden af hinanden uden aggression eller frygt, kan barrieren (net/glas dør, baby gitter) fjernes, og kattene kan mødes. Vær stadig opmærksom på kropssprog. Den tid, kattene er sammen, øges igen langsomt. Introduktionsfasen for den nye kat kan tage alt fra et par uger til et par måneder, men jo mere tid, man bruger på at føre kattene sammen, desto større er sandsynligheden for, at de vil kunne leve under det samme tag. Efter alt dette arbejde har man forhåbentlig to katte, som kan leve under samme tag. Forventningerne må ikke være større end det. Hvis de to katte får glæde af hinanden og kan lege og ligge sammen, er det en ekstra bonus. Når man har flere katte, er det vigtigt, at kattene har nem adgang til resurser. Katte er ikke særlig gode til at deles om tingene. Som tommelfingerregel hedder det: En vandskål, madskål og kattebakke per kat + 1.
Ikke sociale spisere Uanset hvor gode venner vores katte er, er de ikke sociale spisere. De vil måske gerne have kontakt med os mennesker, når de spiser, men de vil helst ikke spise i
nærheden af andre katte. Hvis katte tvinges til at spise ved siden af hinanden, eller oven i købet af samme skål, ser man ofte, at den ene kat venter på, den anden er færdig, eller at den, der er i gang med at spise, forlader madskålen, når den anden kommer til. Eller man kan se på deres kropssprog, at de trækker sig væk fra hinanden, imens de spiser. Derfor er det en god ide at have god afstand imellem foderstationerne eller fodre kattene ved aktiveringsfodring, så de skal arbejde for foderet. Aktiveringsfodring er en rigtig god måde at fodre katte på, uanset om der er problemer eller ej. Ved aktiveringsfodring kan katten udvise noget af sin naturlige adfærd, nemlig at lede efter og jage sin mad, plus at den tvinges til at spise små portioner ad gangen. Jo nemmere adgang kattene har til de vigtige resurser, desto lavere er stressniveauet, og desto nemmere er det for kattene at leve sammen.
Hvordan gør jeg det godt igen? Det kan være rigtig svært at rette op på et kattehold, som er gået i stykker, og der kan være mange faktorer, som spiller ind. Det kan være kompatibiliteten kattene imellem, det miljø de lever i, og den tid problemet har stået på. Jeg vil altid anbefale at se på adgangen til resurser, hvordan katten er aktiveret, og på, om der er noget fysisk galt med katten? Hvis den for eksempel har ondt, kan den være mindre tolerant over for en anden kat. Jeg vil anbefale at sætte en Feliway Friend-dispenser op og bruge stressnedsættende kosttilskud. Det er ofte en proces, der tager tid, og som kræver en kombination af flere forskellige adfærdsmodificerende metoder. Konklusionen er, at forholdet i et kattehold på 2 eller 20 katte er dynamisk og et skrøbeligt læs, som nemt kan vælte, hvis ikke vi hjælper det til at fungere. Vi, der elsker katte, vil altid omgive os med så mange katte som muligt. Jeg er ikke bedre selv, men jeg ved, at mine to katte aldrig ville acceptere flere katte i hjemmet. Så jeg må ”nøjes” med at nyde de katte, jeg har. n Karina Dillon er fagveterinærsygeplejerske med speciale i adfærd. Hun er kendt i kattekredse som foredragsholder og forfatter.
22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
02 · 2019
Kattens Værns Webshop – Støt vores arbejde med dine indkøb! Køb for mere end 500 kr., så giver vi fragten! Vareoversigt Plakater Termokander Gavekort Ting til din kat Lamper Bøger Fødselsdags-, værtinde- og julekort [JEG ER DIN VOGTER]
[DITLEV]
Tre plakater af Kattens Værns Årskunstner 2019: JULIE BIDSTRUP Billedkunstneren Julie Bidstrup, Galleri Bidsart, har skabt tre plakater eksklusivt for medlemmer af Kattens Værn med motiver, der tager ud-
[LE CHAT DE NUIT]
Tasker/muleposer Strikkeopskrifter
PR. STK. 375.00 DKK VED 3 ELLER FLERE, PR STK. 365,00 DKK
Småt og Godt Restsalg
gangspunkt i stærke kvindeskikkelser – og katte. Mål: H70 cm x B50 cm. Alle indtægter går til kattene.
Besøg KV’s Webshop! Værtindegave? Fødselsdagsgave? Jule- eller mandelgave? Til Mors dag – eller Fars?
Sportstaske med KV’s logo 149.95 DKK Denne solide sportstaske har et dejligt stort hovedrum til alle dine sager og et bundpanel for bedre taskekomfort. De to siderum, samt en ekstra lomme foran, giver rigelig plads til dine småting. Tasken har dobbelthåndtag og aftagelig skulderrem. Mål: L 50 cm x B 27 cm x H 35 cm. Materiale: 100 % polyester. Farve: Sort med Kattens Værn logo i grå. Begrænset oplag.
Hver gang du køber en vare på Kattens Værns Webshop, er du med til at støtte vores arbejde med at hjælpe Danmarks vilde og vildtlevende katte. Så enkelt er det.
Nøglering 20,00 DKK Kattens Værns nøglering med vores fine logo-kat.
Alle varer er nøje udvalgte i høj, gennemprøvet kvalitet.
Kattelampe 159.00 DKK Søde kattelamper til natbordet. Holder bøllerne ”Mørkeræd” og ”Mareridt” væk! Materiale: Lampen er lavet af ABS og silikone.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til siden, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail.
Kig ind i www.kattens-vaern-butik.dk! Kattens Værns Webshop – Støt vores arbejde med dine indkøb! · Sandager 11 · 2605 Brøndby · Danmark Tel 3888 1200 · Email: webshop@kattens-vaern.dk
Katteregister
Katte i cyberspace
ARKIVFOTO: SHUTTERSTOCK
Fra starten på sommeren overgår Det Danske Katteregister til en ny hjemmeside, hvormed du selv kan styre dine og din kats data. Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn
Det vil spare både tid og penge, når Det Danske Katteregister denne sommer bliver digitaliseret. Digitaliseringen betyder, at du vil kunne se alle de oplysninger, der er registreret om dig og din kat, indberette ejerskifte og så fremdeles. Det nye system bliver fantastisk, men som med al anden IT, så tager det tid at få systemet til at køre tilfredsstillende. Vores IT-firma har dog lovet at stå last og brast med bestyrelsen og de medarbejdere, der skal betjene systemet. Gennem menupunktet ”Min side” får du adgang til alle data om dig og din kat, og det er også her, du foretager ejerskifte. Siden fungerer ligesom de sider, du kender hos dit forsikringsselskab eller din bank – nemlig gennem NemID. Men altså først, når det bliver sommer!
Alle – uanset teknisk indsigt i en computer – skal kunne bruge systemet. Derfor sidder vi parate ved telefonerne, når systemet går i luften, men der vil nok i starten være en del pres på – så have tålmodighed med os!
Sådan får du din kat mærket Hvis din kat ikke er mærket og registreret, skal du kontakte din dyrlæge, der kan tilmelde katten. Du kan finde navne og adresser på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside, www.ddd.dk. Det koster 145 kroner, der er en engangsudgift, og så er du medlem i hele kattens levetid. Dyrlægens registrering skal indeholde dit navn, adresse, CPR-nummer, mailadresse og telefonnummer samt kattens navn, køn, farve, fødselsdato og ID-mærke. Du vil efterfølgende modtage registreringsattesten via mail, dog med post, hvis
24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
du ikke har adgang til mail. Modtager du ikke registreringsattesten fra Det Danske Katteregister, så undersøger vi det gerne for dig.
Det vigtige register Katteregistret spiller en helt afgørende rolle, når blandt andre vi i Kattens Værn prøver at finde ejerne til en forsvunden kat, og utallige er historierne om den lykkelige genforening. Derfor er det også praktisk, at en lang række andre parter har adgang til registret. Det gælder politi, redningsvæsen og brandkorps, og det gælder autoriserede internater, dyrlæger, Den Danske Dyrlægeforening og de foreninger, der tilslutter sig registret. At få registreret sin kat forudsætter, at den er mærket – chipmærket eller øremærket. Det sker hos din dyrlæge – eller i Katteklinikken hos Kattens Værn i Brøndby. n
01 · 2019
Har du taget stilling til din arv? ■ Det er helt naturligt at betænke sine nærmeste i et testamente. Dog er flere og flere begyndt også at betænke velgørenhedsorganisationer, når testamentet skal tegnes. For foreninger som Kattens Værn har det afgørende betydning for eksistensen at blive betænkt i et testamente. Samtidig kan det også være en stor hjælp for dine nærmeste pårørende, at du har taget stilling til, hvad der skal ske med din arv. Har du ingen arvinger, tilfalder din arv staten, hvis du ikke har tegnet et testamente. Hos Kattens Værn gør vi det så let som muligt for dig at betænke os i dit testamente, hvis du ønsker det. Og så er det i øvrigt gratis, når du benytter dig af vores advokat, Jytte Holm-Larsen. Hele det beløb, du vælger at testamentere til os, går ubeskåret til kattene. Betænker du Kattens Værn i dit testamente, kan det faktisk også være sådan, at dine arvinger ikke får mindre ud af din arv. Kattens Værn er som velgørenhedsorganisation fritaget for at betale afgift. Det betyder, at al arv som doneres til foreningen, går ubeskåret til vores arbejde med vilde og herreløse katte i Danmark. Hvis du i din arv ønsker at tilgodese for eksempel en nevø eller en niece, kan testamentet sammenfattes, så det bliver Kattens Værn, der betaler størstedelen af boafgiften. Via denne model får arvingerne en større glæde
af deres arveandel, og kattene bliver stadig tilgodeset. Ét er sikkert: Har du ingen familie, og har du ikke tegnet et testamente, der beskriver, hvad der skal ske med din arv, tilfalder pengene fra dit bo statskassen. Se i illustrationen herunder, hvordan der kan komme mere ud af din arv.
Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror og Kattens Værn
Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror
Arv 1.000.000 kr.
Arv 1.000.000 kr.
Bruttoarv til bror 700.000 kr.
Bruttoarv til bror 1.000.000 kr.
Bruttoarv 300.000 kr.
STATEN
STATEN
Afgifter til staten 362.500 kr.
Kattens Værn betaler afgift for broren af 700.000 kr. = 221.958 kr.
Nettoarv til bror 637.500 kr.
Nettoarv til bror 700.000 kr.
Nettoarv 78.043 kr.
Overvejer du at støtte Kattens Værn i dit testamente? KATTENS VÆRN Sandager 11 2605 Brøndby Tel 3888 1200 kattens-vaern.dk
01 04 ·· 2019 2018
Vi anbefaler altid, at du tager en advokat med på råd, når du ønsker at tegne et testamente. På den måde sikrer du dig, at alle formelle krav i testamentet overholdes. Du kan også selv skrive dit testamente, men en advokat kan hjælpe med at få testamentet registreret hos en notar, så det er juridisk gyldigt. Samtidig kan advokaten også hjæl-
pe dig med, at testamentet nøje opfylder dine ønsker og behov. Du kan gratis og helt uforpligtende kontakte vores advokat Jytte Holm-Larsen hos ADVODAN på telefonnummer 88 33 05 10 eller ved at sende en mail til jyhl@advodan.dk
Kattens Kattens Værn Værn ·· www.kattens-vaern.dk www.kattens-vaern.dk ·· www.katteregister.dk www.katteregister.dk
25 23
FOTO: MATHIAS SNEDLED
Masser af gæster ved Åbent Hus
Åbent Hus giver en kærkommen anledning til at se og høre om Kattens Værn. Og måske reservere en kat eller to. Lørdag den 11. maj afholdt Kattens Værn Åbent Hus i både Brøndby og Aalborg. I starten af maj så det ikke ud til at vejrguderne ville være med os, så da alle ansatte den 11. maj stod klar til at åbne dørene for de flere hundrede besøgende, var smilet ekstra stort, da solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.
I år var arrangementet i begge byer udvidet en del, og som besøgende kunne man blandt andet deltage i foredrag om kattens adfærd, møde fem uger gamle killinger, og for de mindste gæster var det muligt at bruge en masse energi på både tegnekonkurrence, skattejagt og hoppeborg. Selv hvis lysten var til at blive malet
Ovenfor: I Brøndby måtte både gaden og genboen inddrages i dagens arrangement. Her: I Aalborg valgtes det at udvide bygningerne for en dag med et telt.
Ny i marken n Gitte Rasmussen (44), ansat i Kattens Værns internat i Brøndby siden april, er rykket ud i marken som katteinspektør. Her afløser hun Hanne Nygaard. Gitte har igennem årene beskæftiget sig med både dyr og mennesker – som hjemmehjælper og som ansat i Dyreværnets internat – og det er ikke ringe egenskaber at have med sig som katteinspektør.
Gitte har også en uddannelse som hundetræner. »Jeg har selvfølgelig arbejdet med katte før, men særlig efter jeg blev ansat i
26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
i ansigtet som yndlingsfiguren fra tegnefilm, så var dette også en mulighed. De sultne kunne få stillet lysten med både popcorn, candyfloss og pølser, som alt sammen kunne nydes ved de mange borde og bænke, som i dagens anledning var placeret ved Kattens Værn. Tombolaen i Brøndby var på få timer næsten udsolgt for lodder, hvilket var helt forståeligt, for i år var der virkelig mange rigtig gode præmier. Vores landsdækkende inspektører stod parat med svar på de spørgsmål, der kom fra øst og vest, og det er oplagt, at vi ved sådanne lejligheder kan få lov til at fortælle om vores arbejde med de vilde og herreløse katte i Danmark. Tusind tak til alle gæsterne både i Brøndby og Aalborg. Tak til dem, der stillede op med stande og tak for de flotte donationer! – Af Pia Borsdal
KV er jeg blevet vild med katte. Jo mere man beskæftiger sig med dem, desto mere spændende bliver de,« konstaterer Gitte, der allerede i sin første tid i KV som vikar lagde billet ind på Hanne Nygaards job som katteinspektør, når Hanne en gang ikke ville mere. Det tidspunkt er så indtruffet nu – og Gitte synes med egne ord, hun er landet på sin rette hylde. Hanne Nygaard har beskæftiget sig med katte og med Kattens Værn i en menneskealder og vil blive savnet i det daglige arbejde.
02 · 2019
Lokalafdelinger Administration
2.
Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: kv@kattens-vaern.dk Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid mandag til torsdag 10.00-15.00, fredag 10.00-14.00.
Katteklinikken Kattens Værn
Sandager 11, 2605 Brøndby Email: katteklinikken@kattens-vaern.dk Telefon: 38 15 02 22 Åbningstid: Mandag til fredag 08.00-16.00
Internater
Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.0015.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk
3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00
1. Kattens Værn, Brøndby Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: kv@kattens-vaern.dk Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til torsdag 10.00-15.00, fredag 10.00-14.00.
Kattens Værn, Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 09.3015.00
Åben for formidling: Mandag: Efter aftale. Tirsdag: Efter aftale. Onsdag: 13-17.30. Torsdag: Efter aftale. Fredag: 1317.30. Lørdag: Lukket (Første og sidste lørdag åbent: 13-16.00). Søndag: Lukket
Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com
Alle afdelinger holder lukket på åbningsdagene mellem 12.00 og 12.30
Samarbejdspartnere Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk! 2
Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Liselotte Rigtrup • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Suppleant • Helle Christiansen · Sanne Cubberley Kattens Værns direktion • Lone Nielsen, direktør lon@kattens-vaern.dk Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2019 16.300 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.
1 3
Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.
02 · 2019
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
27
Hvis jeg bliver væk, kan jeg komme hjem til min familie igen. Jeg er nemlig chip- og øremærket og registreret i Det Danske Katteregister!
Er din kat også ?
www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk