Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn
Nummer 3 · september 2016
Dyreværn i 100 år Historien om Mulle Caféværter på fire poter
... OG KILLINGERNE BLIVER BARE FLERE OG FLERE
LEDER
Kære
MEDLEMMER Omdøb dyreværnsloven til dyrevelfærdsloven. Sådan sender vi et klart signal om respekt for dyr.
KATTENS VENNER 3 2016
Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745
Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest den 21. november 2016. Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk
Tryk
Af Therese S. Wilbert Direktør Kattens Værn
Trykteam Svendborg
Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.
Redaktion Direktør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)
Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Eftertryk med kildeangivelse tilladt
Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn
Nummer 3 · september 2016
Dyreværn i 100 år Historien om Mulle Caféværter på fire poter
... OG KILLINGERNE BLIVER BARE FLERE OG FLERE Forsiden: Rikke Snedled, KV’s internat i Brøndby, fortæller om, at killingesæsonen synes at blive længere – killingerne flere. I favnen har hun Luigi. Læs mere side 8!
”Dyrplager som barn – morder som voksen”. primært i forhold til levevilkår og status. Som Ja, det lyder kontroversielt og ville aldrig blive diskuteret i sidste nummer af Kattens Venner anvendt som kampagneslogan i dag. Men sådan bekymrer den lave status mange af os, da det lyder én af kampagnerne mod dyremishandling, betyder manglende dyrlægehjælp og manglende som allerede fandtes i 1800-tallet. Dyreværnsloansvar for mærkning og neutralisering. Antallet af ven er fyldt 100 år, og det skabte anledning til, at dumpede katte stiger desværre fortsat, og killinDyreetisk Råd inviterede dyreværnsorganisatiogerne vælter ind på internaterne. ner, dyrlæger, forskere, politikere og andre inter Har det så noget med dyreværnsloven at gøre? essenter til et flot arrangement på Københavns Man kan næppe lovgive sig frem til den respekt, Universitet, hvor der blev reflekvi ønsker, vi skal omgå vores dyr teret over udviklingen på godt og med. Men ud over at være en Det er ikke OK ondt. regelsamling, er en lov også et spejl at være ligeglad. Og hvad er der så egentlig sket af samfundets holdning. på de 100 år? Måden at holde dyr Derfor skal der herfra lyde det Og det skal på har i mange henseender ændret forslag, at dyreværnsloven omdølovgivningen sig markant. Derved er dyrevelfærbes til dyrevelfærdsloven. Forslaget afspejle. den for kæledyrene blevet bedre, kunne passende tages op af den hvorimod mange vil mene, at ekspertgruppe, som landbrugs- og dyrevelfærden for produktionsdyrene er blevet fødevareministeren har til hensigt at nedsætte i dårligere. anledning af dyreværnslovens 100 års jubilæum. Langt hen ad vejen er jeg enig i, at mange Heri vil ligge et klart signal om, at det ikke er kæledyr i dag har det rigtig godt. Men samtidig OK at være ligeglad med dyrenes – og kattenes – er der enkelte ting, jeg fortsat hæfter mig ved. behov og tarv. Dette set i henhold til dyrenes pasning og pleje, Imens lover vi fortsat at gøre vores: Hjælpe levevilkår, status og avl. dusinvis af katte hver dag. Tale med beboere, Desværre må jeg konstatere, at hvor danskerpolitikere, myndigheder og katteejere. Informere, ne er rigtig gode til at tage sig af hundene, så har oplyse og vejlede. vi fortsat udfordringer, når det gælder kattene. Det er ikke OK at være ligeglad. Og det skal Ikke bare i forhold til pasning og pleje, men lovgivningen afspejle. n
02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03 · 2016
FOTO: ANNA W. PEDERSEN
kattensvenner Indhold nr. 3 2016
04
Dyreværn i 100 år
12
Øremærkning fik Herman hjem
06
Det gode liv starter i Hjørring
14
Historien om Mulle
08
– Og de bliver bare flere og flere
16
Caféværter på fire poter
Mor bestemmer!
20
... Eller bare dejlig rund?
I HVERT NUMMER
26
Kattekabinettet i Amsterdam
10
I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov. Vi ser tilbage på samfundets syn på dyrevelfærd
Vivi Hansen passerede for nylig sin plejekilling nr. 100
Ikke mindst KV gør meget for at begrænse uønskede killingefødsler. Men killingesæsonen bliver bare længere og killingerne flere
En kattemor bliver aldrig indfanget og taget med uden alle sine killinger
Kat & Godt Støt kattene Lokalafdelingerne
03 · 2016
Husk at øremærke jeres katte – og hold katteregister eller dyrlæge opdateret med jeres kontaktoplysninger!
En sandfærdig og rørende beretning om en killing, der formidlede sig selv
I New York etableres caféer, hvor katte befolker cafémiljøet. ”Kattens Venner” har besøgt Little Lions i New York
Det er kritisk for en kats helbred at være overvægtig. KV arrangerer slankedage den 20. og 22. september
I Amsterdam er indrettet et helt kunstmuseum med udgangspunkt i katte. Og kattene virker selv som kustoder.
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03
Dyrelov og -ret
Dyreværn i 100 år
I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov i moderne forstand. Men først fra 1950’erne rettedes fokus så småt mod dyrenes trivsel – for dyrenes egen skyld. Af Adam Pade
Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Sådan lyder første paragraf i dyrevelfærdens grundlov: Dyreværnsloven. Den blev vedtaget i 1916 og har dermed 100 år bag sig i år. Det er en bred lov. Den omfatter alle dyr, herunder i husdyrhold – altså i landbruget – forsøgsdyr og kæledyr, den handler om salg og fremvisning af dyr, om transport, om slagtning og aflivning og om tilsyn. Den er også rammen om Det Dyreetiske Råd, der følger udviklingen inden for dyreværn og rådgiver
miljø- og fødevareministeren om regler for dyreværn. Dyreværnslovens tekst er ikke 100 år gammel. Den blev moderniseret i 1950 og 1991, ligesom der er tilkommet andre love og mange bekendtgørelser, der supplerer den. Lovens historie fortæller om skiftende tiders syn på dyrevelfærd: I sin tid havde loven til formål at beskytte dyrene mod overgreb og mishandling af hensyn til dyrenes ejer; først med lovændringen i 1950 rettedes fokus i højere grad mod dyrene for dyrenes egen skyld. Gennem tiderne anerkender lovgivningen i stigende grad en vis respekt for dyrenes vé og vel – om end lige dette ord ikke indgår i lovgivningen; en mangel, som
Dyreetisk Råd har påpeget i sin udtalelse fra i år afgivet i anledning af jubilæet.
Ingen lov om katte Loven står ikke alene. Den er suppleret af en bred vifte af bekendtgørelser og enkelte yderligere love – lige fra en lov om forsøgsdyr til loven om hunde, der påbyder hundeejere at mærke og registrere deres dyr. Der findes ingen tilsvarende lov om katte. Og i dyreværnsloven nævnes katte kun i en enkelt bestemmelse: Nemlig, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om behandling af hunde og katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte – dette sidste led om katte står alene. Lovgivningen om dyr og dyreværn sætter i stigende grad dyrets tarv i centrum. Det er godt. Men katte bliver behandlet forskelligt fra hunde. Det er ikke godt!
04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03 · 2016
Den første dyreværnslov blev vedtaget i Storbritannien i 1822. Den blev fulgt af en dansk dyreværnslov fra 1857. Her blev der nedlagt forbud imod ”grusom eller anden oprørende” behandling af dyr, og overtrædelse kunne straffes med bøde. Med loven fra 1916 kunne man straffes for andet og mere end rå mishandling af dyr.
De fem friheder Briterne var de første til at formulere ”de fem friheder”, der siden har været et af udgangspunkterne for dyreværnspolitik: Nemlig frihed fra sult og tørst, fra ubehag, fra smerte, skade og sygdom, fra frygt og lidelse og frihed til at udtrykke normal adfærd. Siden er også EU-lovgivning kommet til, først om dyretransport, siden om landbrugsdyr, dyr i zoologiske haver … og om import af hunde- og katteskind, der er forbudt. For knap 30 år siden fik kæledyrene deres helt egen konvention. De fleste regler er indarbejdet i den danske dyreværnslov, herunder at kun dyrlæger
eller på anden måde særligt kompetente personer må aflive dyr. Konventionen ansporer også medlemslandene til at stille krav om mærkning af hunde og katte. I år nedsætter den nuværende miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen en ”ekspertgruppe” til at se på en modernisering af loven. ”Kattens Venner” har rundsendt et spørgsmål til Folketingets Dyrevelfærdsordførere om, på hvilke områder de kunne tænke sig loven moderniseret, og om kattene efterhånden fortjener deres egen lov.
Afviser ikke De Radikales Andreas Steenberg konstaterer, at forkert og uacceptabel behandling af dyr ikke er forsvundet, og er åben over for forslag til ændringer af loven. Han erklærer sig ikke som ”dedikeret modstander” af en kattelov, men mener, det skal diskuteres grundigt: »Hundeloven har også ført til massive protester, og mange – eller i hvert fald en
del – mener, at den har skabt flere problemer, end den har løst,« lyder det fra Andreas Steenberg. Dansk Folkepartis Karina Due foreslår i anledning af lovens 100 års dag, at der indføres et dyrepoliti.
Må da se på ligestilling »Folketinget har for nylig vedtaget et lovforslag, der skærper straffen for dyremishandling og groft uforsvarlig behandling af dyr. Men for at sikre, at dyremishandlere nu også bliver pågrebet og straffet, foreslår Dansk Folkeparti, at der indføres et dyrepoliti,« skriver Karina Due til ”Kattens Venner”. Hun er ”helt med på”, at dyreværnsloven ikke sidestiller hunde og katte, og at hunde via lovgivning bliver beskyttet langt mere. Indførelse af nye bestemmelser målrettet katte ”er da bestemt noget, vi gerne vil se nærmere på,« hedder det fra Karina Due. n
FELIWAY FRIENDS ®
– får katte til at trives sammen NYT PRODU KT!
www.feliway.dk Ceva Animal Health A/S – Tlf: 70 20 02 83 – cevadanmark@ceva.com
03 · 2016
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
05
Killingeliv
Det gode liv starter i Hjørring »Jeg FIK den!« lyder det fra et stolt plejebarn hos Vivi Hansen i Hjørring.
Der er megen glæde ved tilværelsen som plejemor – selv om man er på 24 timer i døgnet, når killingerne er helt små. Vivi Hansen har været plejemor i seks år og har passeret plejekilling nr. 100. Af Adam Pade
Nej, det er ikke svært at sige farvel til dem – plejekillingerne, der nu er blevet store nok til at komme ud til nye familier. Tværtimod bliver man glad. For man har gjort en forskel – i hvert fald lige for kuldet dér. Vivi Hansen i Hjørring har siden 2010 været plejemor for små killinger, der har mistet deres mor. Hun får dem i huset, når de er få uger gamle, fodrer dem og nusser dem og vejer dem og registrerer dem, og når de er flyveklare i 12 ugers alderen, vender de tilbage til internatet i Aalborg, eller de bliver hentet hos Vivi af deres nye familier. Vivi har for længst passeret plejekilling nr. 100 – det var i fjor – og bliver hun bedt om at tælle efter, nærmer hun sig de 120 her i sommer. At være plejemor er for Vivi en fuldtidsbeskæftigelse.
24/7 »Med de helt små killinger er man på 24 timer i døgnet. Indtil de kan spise selv i femugers-alderen, skal de have mad hver anden eller hver tredje time. I denne periode sover de i et bur tæt ved soveværelset, så jeg er sikker på at vågne, når de miauer efter mad,« fortæller Vivi Hansen, der også vejer killingerne hver eller hver anden dag. »Udfordringen er, at hvis jeg ikke gør det godt nok, så dør de.« En enkelt gang har hun plejet et kuld, hvis mor var med. »Det gjorde mig helt rastløs – for gjorde hun det nu
06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
godt nok? Så jeg vejede dem stadig, som jeg plejede,« husker Vivi Hansen – og jo: Missemoren gjorde det bestemt godt nok! Kuldet bestod af fire killinger, og rigtig lykkeligt var det, at de blev solgt to og to. Vivi Hansen stammer fra Herlev ved København, men helt tilbage i 1971 flyttede familien med jobbet til Nordjylland. Dengang taltes der ikke mere eller mindre nedsættende om ”Udkantsdanmark”, og familien fandt sig hurtigt til rette. Igennem mange år havde familien hund, og Vivi Hansen betegner sig selv som hundemenneske.
Vivis første kat »Men så skete det, at en familie i nabolaget havde fået et antal killinger, som de havde svært ved at afsætte. Jeg tog én af dem og blev fuldstændig overrasket over, hvor lækre og dejlige og forskellige katte kan være,« fastslår Vivi, hvis første kat blev 18 år og døde for bare et par år siden. Som 60-årig gik Vivi Hansen på pension efter en lang karriere i Hjørring Kommune. »Noget skulle jeg jo tage mig til og meldte mig hos Kattens Værn som frivillig. På et tidspunkt fik vi nogle små killinger ind uden mor – hvad skulle vi dog stille op med dem? Jeg vidste godt, de skulle have mad hver anden time, men tænkte: Jeg kunne da prøve! Og jeg har prøvet lige siden,« lyder det fra Vivi med et lunt smil.
Den vigtige plejemor Som frivillig plejemor spiller Vivi Hansen og hendes
03 · 2016
kolleger landet over en helt afgørende rolle for, at killingerne bliver til sunde, harmoniske katte, der vil kunne trives i nye familier. Selv om deres afdøde mor har været tam – hvilket efter Vivis erfaring smitter en smule af på killingerne – så er det vigtigt, at killingerne får mulighed for at omgås mennesker – at blive nusset om, taget op og leget med. Med i billedet hører også husets lyde – støvsugeren, opvaskemaskinen, fjernsynet. Killinger, der kommer til Hjørring, får al den omsorg, de har behov for. Her møder de både Vivi og Vivis barnebarn på seks år. Barnebarnet kommer selv fra et hjem med katte og forstår at håndtere dem. Killingerne møder også Vivis Shetland Sheepdog, en mellemstor, kærlig hund, der så afgjort tager del i pasningen. Hertil føjer sig husets fem voksne katte, der også er med på legen – med undtagelse af den ældste af hankattene, der forlader rummet, når ungerne larmer for meget. Vivi er fyldt 70, men har ingen planer om at trappe ned. Og dog – måske en smule. »Jeg modtager rigtig mange killinger, fordi vi kun er to plejemødre her i området. Det betyder, at jeg har haft svært ved at rejse og besøge familien på Sjælland. Så fremover betinger jeg mig, at jeg kan tage på juleferie!« fastslår Vivi.
Fra hvæs til ven Naturligvis er der oplevelser, der brænder sig fast. Udover kuldet med egen mor husker Vivi tilbage på et kuld af helt sorte killinger, der så afgjort ikke var menneskevante. De var fundet i en hæk ved en boligblok. »De hvæste, så snart jeg nærmede mig – ikke af vrede, selvfølgelig, men af angst. Det lykkedes dog at
få lov at fodre dem – med en sprøjte – og efterhånden som de kom i menneskehænder, blev de både lækre og kærlige, og de blev alle formidlet. Den ene – Sinus – får jeg stadig hilsener fra,« husker Vivi. Hun ser også tilbage på mødet med Miss Motor; en killing, der havde gemt sig i en bilmotor, og som Christian Poulsen fra internatet i Aalborg under stort postyr fik reddet ud af en bilmotor – dén historie fortalte vi i december 2015. Miss Motor er i dag blevet til Bella og har fået en dejlig familie. Killingernes udvikling følger med deres mave – endog i en sådan grad at Vivi næsten hellere regner i vægt end i alder. Når de passerer de 400 gram, er de sædvanligvis i en alder – fire-fem uger – hvor de begynder at interessere sig for at drikke og spise selv – killingemælk og en særlig killingemousse. Men hvad der kommer ind, skal også ud …
Lærenemme »Jeg sætter dem i kattebakken, så snart de har spist, og efterligner deres mor ved at skrabe i kattegruset med mine fingre. Det forstår de hurtigt,« forklarer Vivi, der i det hele taget er fascineret over, hvor kloge katte kan være. »Man kan allerede tidligt i deres opvækst se, hvor kloge de kan gå hen at blive. De lærer hurtigt ord og kropssprog. Min erfaring er, at de fleste katte er godt begavede,« konstaterer Vivi Hansen, der også har svært ved at holde masken, når hendes egen Nanok – en hankat med siamesiske aftegninger – giver hende svar på tiltale, hvis hun irettesætter ham. Hunde, mennesker, katte: Et godt katteliv begynder i Hjørring. n FOTO: ANNA W. PEDERSEN
Dyrlæge og medlem af KV’s bestyrelse, Pia Bisgaard Andersen (th.) var blandt gratulanterne, da Vivi Hansen (tv.) fejrede sin plejekilling nr. 100.
03 · 2016
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
07
Killingeliv
Ikke mindst Kattens Værn gør meget for at begrænse uønskede killingefødsler. Alligevel bliver killingesæsonen bare længere og længere.
– Og de bliver bare flere og flere
Af Adam Pade
Trods ikke mindst KV’s vedvarende, ihærdig oplysningsindsats om betydningen af at få sin kat neutraliseret – og trods neutralisering af hundredvis af vildtlevende katte hvert år – bliver killingesæsonen bare længere og længere. »Hunkatte kan få killinger hele året, men vi plejer at tale om en højsæson, der indledes i foråret og slutter først på efteråret. I år fik vi dog flere killinger ind end normalt allerede i marts,« fortæller internatsleder i Kattens Værn i Brøndby, Rikke Snedled. På et tidspunkt var internat og frivillige plejefamilier værter for mere end 100 killinger på en gang.
Internatsleder Rikke Snedled, KV i Brøndby, med Trustme og Tyson. I slutningen af august havde mere end 30 kattekillinger midlertidig bopæl i internatet.
08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03 · 2016
Frem til august i år er 63 killinger blevet formidlet fra Brøndby, og netop da havde internatet godt 50 killinger i pleje og mere end 30 killinger boende på internatet. Der kan kun gættes om årsagen til den tilsyneladende stigende fertilitet – selv peger Rikke Snedled på de generelt højere vejrtemperaturer som én af forklaringerne.
Med en tam fortid Langt de fleste af de killinger, som Kattens Værn får ind, er killinger af vildtlevende kattemødre. Men de skal igen deles op i to grupper: Mange vildtlevende katte har en fortid som tamkatte, og både de og deres killinger kan have gode muligheder for at vende tilbage til tilværelsen som ejerkatte. Andre er helt vilde og har ikke været i kontakt med mennesker. – Og selvsagt indfanges moderen altid sammen med killingerne, medmindre killingerne er fundet forladt (læs også katteinspektør Jan Flesborgs artikel andetsteds i dette blad). Hunkatte er generelt rigtig gode kattemødre og tager ofte gerne imod fremmede killinger. Dermed yder hunkatte, der allerede sidder på internatet, ind imellem en beundringsværdig indsats som plejemor. »En kattemor kan trods alt noget, vi ikke kan – først og fremmest give killingerne den ”katteopdragelse”, de nu en gang skal have, for eksempel at soignere sig,« fastslår Rikke Snedled.
Plejefamilierne Men de frivillige plejefamilier er helt afgørende for, at ængstelige, måske vildtlevende katte – og deres killinger – med en fortid som tamkatte kan blive til gode familiekatte igen. Plejefamilierne træder også til, når det drejer sig om kattekillinger uden mødre, men som er fundet levedygtige med gode muligheder for at blive menneskevante. Her spiller det en stor rolle, at killingerne bliver håndteret af mennesker, at de vænnes til at være i et hjem med det leben, der er, og at de møder andre katte. »Især kastrerede hankatte er gode som legeonkler, og vi oplever tit, at hunde også tager del i pasningen,« fortæller Rikke Snedled.
En morkat med killinger bliver dog fortrinsvis anbragt hos familier uden andre dyr i huset, så der ikke er for meget, hun skal forholde sig til.
Når du finder en killing Det hænder, at der bliver fundet killinger, der ser ud til at være forladt. »Støder du på et helt kuld, så lad dem være og kontakt i stedet Kattens Værn. Så kommer en af vore katteinspektører ud og undersøger, om der kunne være en mor, eller om killingerne virkelig er forladt. Men finder du en lille, forkommen killing, skal du selvfølgelig handle og måske selv bringe killingen ind til os eller til en dyrlæge,« siger Rikke Snedled. Kattens Værn mangler ofte plejefamilier – også for at aflaste dem, der allerede hjælper som plejefamilier. »Er man interesseret i at blive plejefamilie, kontakter man Kattens Værn. Vi beder familien om at udfylde et skema, så vi for eksempel ved lidt om, hvad der måtte være af andre dyr i familien, og om der måtte være et rum, der kan lukkes af, hvis kattene trænger til ro,« fortæller Rikke Snedled. KV sørger for, at plejefamilien får alt, hvad den skal bruge til kattene – og det gælder hele opholdet.
Viacutan® Plus
– giver blank pels og sund hud
SMARTPHONE SCAN KODEN OG LÆS MERE OM VIACUTAN
Viacutan® Plus har den afbalancerede sammensætning, der giver en optimal understøttelse af hudens funktion og som giver din hund eller kat blank pels. I Viacutan® Plus kombineres essentielle omega-3 fedtsyrer fra fisk med omega-6 fedtsyrer med højt indhold af GLA fra hjulkroneplantens frø.
Desuden indeholder Viacutan® Plus naturlige antioxidanter i form af ekstrakt fra rosmarin og gurkemeje. Viacutan® Plus kan desuden fungere understøt-tende ved hudproblemer og kraftigt hårtab.
Få flere oplysninger og find forhandler på www.bivet.nu/dk
Køb Viacutan® Plus hos dyrlægen Viacutan 2016 DK _ 120 x 90 mm + 3.indd 1
03 · 2016
At være plejefamilie er både en givende og en krævende opgave. Læs portrættet af Vivi Hansen, plejemor i det nordjyske, side 6. n
28-Jun-16 7:37:00 AM
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
09
Vildtlevende katte
Mor bestemmer! En kattemor bliver aldrig indfanget og taget med uden alle sine killinger. Af Jan Flesborg, katteinspektør
Forsommeren er højsæson for killinger. Hvis jeg indfanger katte, som har diende afkom, skal de hurtigt slippes løs igen, medmindre kuldet kan tages med. Det står såmænd nævnt i bekendtgørelsen om
indfangning af vildtlevende / herreløse katte. Det er kattemoderen, som bestemmer, når vi skal fange en hunkat med killinger, der er gemt for eksempel under terrassen. Jeg tager en fælde og fylder den med foder. Derefter sætter jeg en lang line på og venter, til de rigtige katte er inde i buret. Det er nemlig mig, som bestemmer, hvornår fælden skal lukkes! Af og til hører jeg udtrykket: at jeg da bare kan fange hunkatten, så vil killingerne komme frem. Men enhver kattemor opdrager sine killinger til at tie stille, når hun er ude efter mus.
Først forføre mor Kunsten er at få hunkatten til at spise i fælden. Når hun har ædt lidt og føler sig sikker på forholdene, kalder hun på sine killinger. Derefter er det bare om at være usynlig og stille, så kattene ikke forstyrres. Det lykkes ikke altid, og så må indfangningen vente. For nylig befandt killingerne sig under
Sådan et syn kan godt møde en katteinspektør. Og så skal der både diplomati, tålmodighed og snilde til.
en stor grenbunke og de kom altså ikke frem, selv om der ruskedes lidt i bunken. Nogle gange må jeg dele indfangningen i to forstået på den måde, at jeg kun kan fange de to killinger først, mens de to andre killinger går rundt udenfor og leger med hinanden. Men vi kan være sikre på en ting: Hvis jeg ikke får alle killingerne med, så får hunkatten også lov til at blive tilbage. Alt det her kræver jo, at killingerne selv kan spise. Ellers kommer de ikke frem under terrassen eller brændestakken. Tålmodighed er altså en dyd – også selv om den ikke altid findes hos vores rekvirenter. Fordelene ved metoden er en rolig indfangning, og at naboens kat, der også lige kigger forbi, kan undgå, at fælden klapper og derved skræmmer de katte, som ønskes indfanget. Alt for mange katte efterlades i den tro, at de kan klare sig selv. Kattene går rundt i cirkler, indtil de finder et godt sted med ro og foder. Mange af dem får naturligvis killinger. De er skønne at se på, men bliver de for mange, må kattefangeren tilkaldes, så der kan komme styr på sagen. Heldigvis kan nogle af killingerne og deres mor klare et plejeforløb, så de kan reddes til gode hjem. n
Kat & godt Uge 39 er kattenes uge n I uge 39 – 26. oktober-2. november – sætter en bred kreds af dyrlæger og foreninger alle sejl til for at informere om betydningen af at registrere og neutralisere sin kat – ja, i det hele taget fortælle om
kattens tarv og trivsel. Det er tredje gang, Det Danske Katteregister, Dyrlægeforeningen, Kattens Værn, Inges Kattehjem, Dansk Dyreværn, Dyrefondet og Danish Small Animal Veterinary Association går sammen
10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
om en kampagneuge. I Kattens Værn får kampagnen form af et tilbud om rabat på neutralisering. Følg med på Facebook om de præcise datoer!
03 · 2016
NYHED
NYT FLOT DESIGN ...samme lækre smag!
NYT UDSEENDE
I butikkerne nu NYT UDSEENDE
FØRSTE OG ANDEN VÆKSTFASE
KATTE MED EN PRÆFERENCE
ET LIV INDENDØRS ET AKTIVT LIV
VEDLIGESTERILISEREDE/ HOLDELSESSENIOR FODER KASTREREDE TIL VOKSNE KATTE KATTE KATTE
NY
Respektér deres forskelle, opfyld deres behov. 21 produkter svarende til specifikke behov knyttet til kattens alder, livsstil og en række individuelle særpræg.
DAGLIG ERNÆRING TIL RASKE KATTE
FELINE HEALTH NUTRITION
www.solografisk.dk© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All Rights Reserved.
GAMMEL
Forsvundne katte
Husk at øremærke jeres katte! Og husk endelig også at melde flytning, nyt telefonnummer og andre kontaktoplysninger til katteregistret eller dyrlægen!
Øremærkning fik Herman hjem Af Jette L. Ohlsen Katteinspektør, Randers
Tidligere på året fik jeg en sag om en vildkat i Vodskov. Katten gik ind ad kattelemmen hos en familie og spiste deres kats mad. Jeg kørte ud til stedet, satte en fælde op og ventede nogle timer, inden katten endelig gik i fælden.
Da jeg kiggede nærmere til katten, var det tydeligt, at den ikke var særligt vild. Oven i købet var den øremærket – endog med et tydeligt mærke, der nemt kunne aflæses.
Ikke opdateret Jeg slog straks op i Katteregisteret og kunne konstatere, at katten var ca. 25 km hjemmefra. Desværre var det registrerede
telefonnummer på Hermans ejer ikke opdateret, så jeg kunne ikke ringe dem op. Derfor kom Herman ind at sidde på vores internat i Aalborg, mens vi ledte videre. Heldigvis fandt vi frem til ejerne dagen efter, så de kunne komme ud på internatet og hente Herman. De var selvfølgelig rigtigt glade, da de ikke havde regnet med at se ham igen.
Væk i fire år Historien var, at Herman og hans bror begge blev væk for fire år siden med en uges mellemrum. Broderen kom selv hjem efter ca. fem måneder, men ikke Herman. Han var stadig væk, og havde været væk lige indtil, vi fik ham i fælden. Hvad der er sket den gang, vides ikke. Men man kan undre sig over, at begge katte forsvinder sporløst så hurtigt efter hinanden. n
Husk at opdatere jeres kontaktoplysninger!
Herman blev efter fire års forsvinden genforenet med sin familie og blev afhentet af Karin Baadsgaard og hendes søn.
12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
n Husk nu at få øremærket jeres katte, hvis I gerne vil have dem hjem igen efter, at de er blevet væk. Men hvis ikke de oplysninger, katteregistret eller jeres dyrlæge har på jer og jeres kat, så gør det opgaven ulig sværere. Husk derfor også at opdatere jeres kontaktoplysninger, hvor jeres kat end er registreret. Uden mærkning og/eller uden korrekte kontaktoplysninger har vi ingen mulighed for at hjælpe katten tilbage igen.
03 · 2016
Kat & godt Åbent Hus med op mod 500 gæster Tv. familien Berthou til Åbent Hus i Brøndby: Camilla og Daniel sammen med børnene Lucas og Gabriella. Th. overrækker Michala Fuglsang og Michael Bjørn en check fra Monty på 7.684 kroner til henholdsvis direktør og formand for KV, Therese S. Wilbert og Mogens Wilbert.
n Familien Berthou fra Amager kom for at udsøge sig et nyt, firpotet familiemedlem. Camilla havde kat som barn, og både hun, hendes mand Daniel og børnene, Gabriella
og Lucas, føler sig parat til adoptere en kat. Familien var blandt de i alt 500 mennesker, der gæstede Kattens Værn, da KV i Brøndby, Aalborg og Slagelse 27. august holdt Åbent Hus. Dagen var fyldt med aktiviteter – fra tombola i Aalborg til ansigtsmaling i Brøndby – og mens Aalborg kunne præsentere sine fine istandsatte lokaler, kunne KV i Brøndby glæde sig over et besøg af den
nu verdensberømte kat, Monty. Og Montys ejere, Michael Bjørn og Mikala Fuglsang, havde en fornem check på 7.684 kroner med fra salg af Monty-merchandise.
Nyt klinikrum i Brøndby n Besøgende ved det landsdækkende Åbent Hus-arrangement i Brøndby kunne også forvisse sig om, at kattene er i gode hænder i Kattens Værns egen dyrklægeklinik. Her er nu indrettet et helt nyt rum til modtagelse i konsultation, etableret nye bure, og så er der installeteret et nyt hæve-sænkekonsultationsbord i den gamle konsultation. Faciliteterne i katteklinikken i Brøndby bliver stadig bedre – til glæde for både kattene og medarbejdernes arbejdsmiljø. Katteklinikken i Brøndby tager både imod de katte, som vore katteinspektører indfanger, og imod enhver katteejer – med patient. Bemærk, at vi den 20. og 22. sep-
Katteklinikken i Brøndby har nu fået indrettet et helt nyt klinikrum.
tember har åbent i ”Slankeklubben”, hvor vi sammen med Royal Canin gratis tilbyder at undersøge din kat for et eventuelt over-
Gæster hos KV i Aalborg vil fremover træde ind i et helt nyt modtagelsesområde. Endnu i august var ombygningsarbejderne i fuld gang.
Aalborg bliver moderne n Trods tidligere tiders anerkendelsesværdig indsats trængte KV’s faciliteter i Aalborg til et makeover. Og ikke mindst med
03 · 2016
behjertede frivilliges engagerede indsats – både med praktisk arbejde og lidt økonomi – er det nu lykkedes at gennemføre en
vægtsproblem (en supplerende almindelig konsultation afregnes efter normale priser). Læs også side 20! omfattende ombygning til glæde for både katte og mennesker. Personalefaciliteter og modtagelse af to- og firbenede gæster er omsider blevet adskilt i henholdsvis en personalestue og et modtageområde, og butikken er blevet forskønnet, så den fremstår moderne og indbydende. Her er udført nye gulve, bygget en ny skranke og væltet vægge. Desuden har KV i Aalborg som noget helt nyt fået indrettet en rigtig dyrlægeklinik til kattene med tilhørende veterinært udstyr. Billederne her er fra sensommeren, da byggeriet endnu var i gang. Det stod færdigt, samtidig som KV i hele landet afholdt Åbent Hus i Aalborg, Slagelse og Brøndby.
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
13
Selvformidlende katte
Mulle, da hun endnu var lille killing. I dag er hun otte år og er blevet til en veltilfreds, steriliseret hunkat.
Historien om Mulle
Eller: Kat finder nyt hjem; en rørende og sandfærdig beretning om en killing, der ved en ihærdig, opsøgende indsats formidlede sig selv.
Af Jan Bastian
Hverken min voksne stedsøn eller jeg må holde kat. Det står i begge vores lejekontrakter. Så det var vi indstillede på. Men det gik helt anderledes. Det var en kold og blæsende septemberaften. Vi skulle på indkøb på den travle lokale indkøbsgade. Midt på fortovet blandt mange travle fødder løb en lille og forkommen kattekilling. Den miavede i vilden sky og forsøgte at få øjenkontakt med alle. Enkelte tog den op og gav den et lille kram, men satte den igen fra sig. Så genoptog den sine kontaktforsøg. Det var rørende at se på.
14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Også vi tog den op, og den gav sig straks til at spinde højlydt. Men ingen af os måtte jo have kat, så den blev sat ned på fortovet igen. Vi var enige om, at den sikkert ikke ville holde natten over.
Et lille bump Min stedsøn gik ind i sin forretning, og jeg gik over til bilen. Da jeg åbnede døren, lød der et lille bump, og på passagersædet sad killingen. Jeg satte mig på førersædet og så på killingen, som sad musestille ret op og ned og holdt godt fast i mig med blikket. Da min stedsøn kom, tog han killingen op og satte sig på sædet. Nu rystede den som et espeløv – det var
03 · 2016
ikke til at holde ud. Min stedsøn så på den og sagde: »Jeg tror, jeg har fået kat,« og så gav han den et kram. Hvad der derefter skete i dens lille hoved, må stå hen i det uvisse, men den gav et suk fra sig, og rullede sig meget tilfreds sammen i hans skød. Den blev kaldt Mulle.
hende passer en flok genudsatte katte ved vores lokale supermarked. n Denne artikel bringes i venlig erindring om dens forfatter og medlem af Kattens Værn, Jan Bastian, der for nylig er afgået ved døden.
Måtte improvisere Der var jo hverken kattebakke, -grus eller -mad, så der måtte improviseres. Opvaskebakken med en potte jord gik an, og en dåse med tun blev slugt med stor grådighed, omend den snart blev afleveret næsten ufordøjet i en stråle i den fine kattebakke. Men Mulle var tilfreds og sov snart som en sten på en blød pude. Det var i 2008. Nu er det en veltilfreds, steriliseret hunkat, som elsker at gå tur i sin flexiline. Hun holder meget af at komme til ødegården i Sverige, hvor hun kan bruge lang tid på at sidde ved søbredden og filosofere over verden. Mulle er skyld i, at vi kom i fin kontakt med Helle Christiansen fra Kattens værn og i samarbejde med
Mulle – fra hittekilling til kat med egen ødegård i Sverige.
STOR JULEKONCERT TIL FORDEL FOR KATTENS VÆRN Søndag d. 20. november 2016 kl. 14.30 Holbæk Kulturkaserne, Kasernevej 43, Teatersalen Medvirkende:
ROSKILDE GARDEN ROSKILDE GOSPELKOR KIM HOLST MERETE RUUD HANSEN SAMT ALLE BAG SCENEN Entré kr. 100,- incl. let velkomstanretning samt STOR JULEKURV ved lodtrækning Billetbestilling: info@kattens-vaern.dk Skriv i emnefeltet: Billetbestilling til julekoncert Samt billetsalg ved indgang
03 · 2016
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
15
Internationale katte
Tekst: Simon Johansen & Anders Berg Johannsen Foto: Simon Johansen
Det er ikke gratis at kæle med kattene på Little Lions. Én times katteselskab koster knap 75 kroner.
Udefra ligner Little Lions en almindelig café. Folk spiser croissanter og slubrer kaffe i sig bag firkantede caféborde, mens de læser i bøger og magasiner. Som på enhver anden café her i SoHo på Manhattan i New York. Men kigger man nærmere, ser man en væsentlig forskel: På menutavlerne er pandekagerne ikke runde. De har spidse ører, knurhår, smalle øjne og en lang hale. Samme twist gælder menuens andre fristelser. Og træder man et par skridt længere ind i caféen, ser man
hvorfor: Blandt bløde tæpper, plyssede sofaer, kradsebrædder og behårede legetøjsmus lister 12 katte rundt mellem benene på caféens gæster. Little Lions er nemlig en kattecafé. Et sted, hvor man kan drikke kaffen i det hyggelige, miavende selskab, som kattene giver. Little Lions-caféen er langt fra det eneste sted i New York, hvor man kan kæle med en kat, mens man nyder kaffen. Cat Town Café i Oakland nær San Francisco var den første kattecafé i USA, da den åbnede i 2014, og siden har det spredt sig. I dag findes der kattecaféer adskillige steder i USA, blandt andet er der fire i New York, og de findes ligeså i både Canada, Australien og andre større europæiske byer som Paris, London, Wien
Caféværter på fire poter 16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03 · 2016
Flere og flere kattecaféer popper op i USA, og det japanske fænomen spreder sig også til adskillige andre lande verden over. Kattens Venner har besøgt Little Lions, New Yorks nyeste kattecafé. og Budapest. Endda København rider med på bølgen med Café Miao, hvor man blandt meget andet kan købe katteformede burgere.
Japansk fænomen Kattecafænomenet er dog slet ikke amerikansk. I 1990’erne fik japanerne nemlig ideen om at kombinere cafélivet med kæledyrslivet, og besøger man Japan, støder man på adskillige kattecaféer i enhver større by. Japanernes forkærlighed for at besøge kattecaféerne skyldes blandt andet, at det for mange kan være den eneste mulighed for at tilbringe tid med kæledyr. Langt de fleste udlejere i Japan tillader nemlig ikke husdyr i lejlighederne. I USA udgør udlejerne generelt set et mindre problem end i Japan. Her gør til gengæld et andet problem det svært for mennesker og katte at tilbringe tid sammen. Ifølge den amerikanske levnedsmiddelkontrol er det således ikke lovligt at tilberede mad i et lokale, som også huser kæledyr. Den udfordring navigerer ejeren af Little Lions dog nemt udenom. En væg skiller kattelokalet fra baren, hvor der serveres the og juice, kaffe og kager. Nogle gæster foretrækker at blive i baren, hvor man gennem et vindue kan se ind til kattene, men langt størstedelen trækker dog ind til deres behårede venner, når kaffen er bestilt.
Mulighed for katte-adoption For 25-årige Alice Chenk, der normalt bor i Oakland, men som er i New York for at besøge en ven, er udlejerproblemet dog stadig aktuelt. »Jeg er vokset op med katte, så jeg kan ikke undvæ-
Alice Chenk er vokset op med katte, men må ikke have kat i sin lejlighed, så hun nyder kattenes selskab på kattecaféen.
03 · 2016
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
17
Internationale katte
Hun er ikke den eneste, der tænker på at tage kattene med hjem. Blandt gæsterne hos Little Lions er der ofte nogle, som finder det kælne selskab så hyggeligt, at de adopterer. Og det er selvfølgelig helt okay. Kattene kommer nemlig fra forskellige sheltre rundt om i byen. I nogle tilfælde er der endda tale om katte, som ellers var i fare for at blive aflivet.
Katte kommer fra sheltre
Alskens blade og magasiner om især katte, men også andre husdyr pryder caféens borde.
re dem. Jeg savner deres selskab. Men i min nuværende lejlighed er husdyr ikke tilladt,« siger Alice Chenk, der flere gange har forsøgt at besøge de kattecaféer, der ligger i San Francisco. Hver gang er hun dog gået forgæves, fordi de populære caféer ofte er proppede. Derfor var nyåbnede Little Lions et af de steder, hun bare måtte besøge under sit ophold i New York. »Jeg ville så gerne adoptere en kat. Hvis jeg engang bor et sted, hvor det er okay, så vil jeg helt sikkert gøre det,« siger Alice Chenk, mens hun stryger en kat med dens rød- og hvid-spraglede pels.
Det var netop for at beskytte de hjemløse katte, at Erin McShane åbnede Little Lions. »Vi får kattene fra dyrerettighedsorganisationen Best Friends,« siger den 24-årige kattebarista Briana Buttone. Mens hun byder nysgerrige besøgende velkommen med et kælent ”miav”, forklarer hun, hvordan samarbejdet med Best Friends fungerer. »Best Friends sørger for, at vi får katte herind, og hvis folk vil adoptere, er det organisationen, der står for alt papirarbejde. De yder ikke finansiel støtte til os. Det er faktisk mere omvendt: Vi sørger for, at kattene får mad, husly og legetøj, indtil de en dag får nye ejere.«
Katte med karaktertræk Den rød- og hvid-spraglede kat vrister sig langsomt ud af Alice Chenks favn. Den hopper ned på det lakerede Tilfældige forbipasserende stopper ofte på gaden, mens de smiler og peger på kattene hos Little Lions. Her byder en af de ansatte nye gæster ind.
18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
03 · 2016
Alice Chenk (til venstre) bor normalt i San Fransisco sammen med sin søster Stephanie (til højre). De er i New York for at besøge deres ven Brian Kawashima (i midten), som ligesom søstrene elsker katte.
trægulv for at liste rundt i sit eget selskab, inden den lægger sig for at blunde. »Kattene her gør, hvad det passer dem. Det er jo deres hjem,« siger Briana Buttone. Hun forklarer, at den slags karaktertræk blandt hjemløse katte ses tydeligere på en kattecafé end i et internat. »På et shelter har kattene ikke plads til at boltre sig, da de ofte sidder i mindre bure. Derfor ved du ikke, hvordan deres personlighed er, eller hvordan de reagerer på kontakt med mennesker, når de kommer ud. Her på caféen har kattene plads. Det gør dem mindre aggressive og utilregnelige, men i stedet tryggere, og deres personlighed skinner klart igennem,« siger Briana Buttone. Den rødspraglede kat, hvis navn i øvrigt er Nitai, miaver efter en mindre lur. På kattepoter lister den over mod døren, hvor nye nysgerrige cafégæster lukkes ind. Mon Nitai har fundet sine nye ejere? n I Kattens Værn lyder det, at man ikke anbefaler at indrette katte-caféer – simpelt hen fordi kattene, der måske i forvejen har deres at slæbe rundt på – kan blive både frustrerede og stressede over det urolige og omskiftelige caféliv, der jo i bund og grund er en måde for mennesker at være sammen på – ikke katte.
03 · 2016
Bedste venner passer på hinanden KILLINGER UNDER 4 MDR.
10 % RABAT
Katte adopteret fra Kattens Værns internater får 1 måned gratis sygeforsikring.
Kontakt os på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
19
Kattetrivsel
… Eller bare dejlig rund? Det er kritisk for en kats helbred at være overvægtig. KV går i samarbejde med foderleverandør om en “Slankeklub” og indbyder til to dage i Brøndby med fokus på overvægt. Af Signe Dideriksen Dyrlæge, Kattens Værn
Rigtig mange katte er overvægtige. En stor europæisk undersøgelse viste, at ca. 20 procent af katte er overvægtige, mens yderligere 7,8 procent er adipøse, det vil sige lider af fedme. Katten anses for at være overvægtig, når den vejer op til 15 procent for meget af dens idealvægt. For en gennemsnitlig huskat med en idealvægt på 3,5 kg, vil det altså svare til op til 525 gram for meget.
Undersøgelser viser, at mange katteejere generelt vurderer deres kat til at være normalvægtig, når den faktisk er overvægtig1). Måske skyldes det, at mange mennesker har den holdning, at katten gerne må ”være lidt rund i det”, eller mener at ”det nok mest er pels”
20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
eller at katten bare har ”kraftige knogler”. Men selv om 300 grams overvægt måske ikke lyder af meget, så er det meget ud af kattens samlede vægt og skal tages alvorligt.
Årsager til overvægt Grundlæggende indtager den overvægtige kat for mange kalorier i forhold til, hvad den forbrænder. Medvirkende faktorer: * Fodring ad libitum er naturstridigt for katten Mange katte har altid en fyldt madskål stående fremme og kan således i ro og mag spise rigtig store måltider over hele døgnet, hvis de vil. I naturen bruger katten 10-l2 timer på at jage og måske fange ca. 10 små byttedyr om dagen. Det vil sige, at katten bruger lang tid på at fange hver en lille mus eller fugl og forbrænder under jagten en masse kalorier. De små hyppige måltider medfører yderligere en højere forbrænding end færre store måltider. * Flere katte i husstanden Har man flere katte, som fodres samtidig, vil det få nogle katte til at spise hurtigere og indtage mere, fordi der opstår konkurrence om maden (selv med flere madskåle). * Foderet har for højt kalorieindhold Katten skal fodres i forhold til aktivitetsniveau, sundhedsstatus, alder og vægt. Er katten slank og meget aktiv, kan den tåle flere
03 · 2016
kalorier end en overvægtig og/eller mindre aktiv kat. Her skal tilføjes, at neutraliserede katte har en nedsat forbrænding og skal derfor have et foder med ca. 30 procent lavere kalorieindhold end intakte katte. * Godbidder og snacks Mange katte får lidt lækkerier ud over deres foder, og det giver et forøget kalorieindtag. For en 4 kg kat svarer 30 gram røget skinke til 3 procent ekstra dagligt energiindtag, 20 gram ost svarer til 48 procent ekstra energiindtag, 2 kattesticks svarer til 18 procent ekstra energiindtag, og 25 gram dåsetun svarer til 13 procent ekstra dagligt energiindtag. Hoved budskabet er, at en overvægtig kat ikke må få snacks, for så tager den yderligere på. Slankekost findes også som vådkost, og det er mange katte glade for, så det kan erstatte behovet for snacks. * For lidt aktivitet Hvis katten ikke er udpræget aktiv, vil den med al sandsynlighed ikke forbrænde den energi, den indtager. Inaktivitet kan skyldes sygdom, som naturligvis skal behandles. Nedsat aktivitet ses ofte hos indekatte, som ikke har adgang til at løbe i haven, gå på musejagt eller klatre i træer.
Følgesygdomme for katten Og hvorfor er det så vigtigt, om katten taber sig eller bliver ved med at være overvægtig? Overvægt forøger risikoen for flere af de livsstilssygdomme som også ses hos mennesker. * Diabetes Risikoen for at udvikle diabetes har vist sig at være ca. fire gange så høj hos en overvægtig kat som hos en normalvægtig kat2). * Smerter i led og knogler Risikoen for smerter i bevægeapparatet, der ikke skyldes bidsår, har vist sig at være tre gange så høj hos overvægtige katte. Dette har ofte sammenhæng med den høje forekomst af gigtforandringer hos katte, hvor den forøgede vægt forværrer gigtsmerter
03 · 2016
og medfører inaktivitet, som igen medfører yderligere vægtforøgelse og svagere muskulatur, og dermed er en ond cirkel sat i gang. * Hudlidelser Risikoen for at udvikle ikke-allergiske hudlidelser har vist sig at være 2,3 gange så høj hos overvægtige katte. Desuden øges risikoen for udvikling af urinvejslidelser, hjertelidelse, motionsintolerance og visse typer af cancer.
Hvad kan gøres Det er vigtigt at udelukke, at katten lider af anden systemisk sygdom. Dette gøres ved en helbredsundersøgelse på klinikken, hvor dyrlægen spørger om kattens adfærd og symptomer på eventuel sygdom. Desuden undergår katten en klinisk undersøgelse, og der kan også udtages blod- og urinprøve. Hvis undersøgelsen viser, at katten ikke har andre problemer, er der to hovedområder, hvor der sættes ind: Fodring Katten sættes på et slankefoder, hvor der er færre kalorier, lavere fedtindhold og en højere mæthedsfornemmelse. Der er ofte et højt indhold af protein, for at vægttabet ikke skal medføre samtidigt tab af muskelmasse, og der kan være højere mængder af fiber i foderet. I flere slankediæter er der desuden et højt indhold af L-carnithin, som er med til at bevare muskelmassen og øge fedtforbrændingen. Et slankefoder er en diæt, fordi det bruges til at behandle dyr mod en lidelse, og dette kræver en vejledning og opfølgning, som kun dyrlæger og veterinærsygeplejersker er uddannede til at give. * Katten skal fodres efter idealvægt (afhængig af hvilken grad overvægt vurderes, hvor meget katten må få). Dette vurderes hos dyrlægen, da det også er meget vigtigt, at katten ikke taber sig for hurtigt. Vægttabet skal foregå langsomt og kontrolleret, idet et for hurtigt vægttab i værste fald kan medføre sygdom.
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
21
Kattetrivsel
* Foderet skal vejes af på en digitalvægt. Mange bruger et målebæger og hælder foder op til en fast streg. Dette er IKKE nøjagtigt. Det er ikke muligt med de små fodermængder at ramme mængden nøjagtigt med et målebæger, og derfor er det yderst vigtigt at veje foderet af hver dag. * Fodring skal helst fordeles over hele dagen. Dette kan gøres ved for eksempel at fodre via en automat, at gemme foderet rundt omkring eller fodre i aktivitetsbolde eller andet fodringslegetøj. * Har man flere katte, bør de fodres adskilt, så der ikke opstår konkurrence om maden. Der findes også mikrochipstyrede fodringsautomater.
Aktivitetsniveau skal sættes op En aktiv kat forbrænder mere energi og får samtidig styrket sin muskelmasse. Aktivitetsniveauet kan sættes i vejret ved at lege med katten. Hertil findes diverse legetøj (drillepinde, bolde, legetøj med catnip), og man kan kaste med tørfoder, som katten løber efter. l starten er det bedst at aktivere katten få gange dagligt og af kortere varighed (under tre minutter), og efterhånden som katten vænner sig til dette, kan frekvensen af aktiveringen øges.
Katten kan også blive fodret oppe på et højt kradsetræ, så den skal springe op hver gang, den vil have mad. Her skal dog tages hensyn til kattens almene status, men er den uden andre symptomer, er det fint at udfordre den lidt i forbindelse med fodring. En del katteejere finder det svært, at de pludselig ikke må fodre katten, hver gang den miaver. Mange ejere har et stærkt bånd til deres katte og forbinder ofte fodringsritualet med deres omsorg for katten. Men enhver form for opmærksomhed kan bruges i stedet for at give katten mere mad, for eksempel at lege med katten, nusse den eller børste den. Vær forberedt på, at det tager lang tid at få katten til at tabe sig. Det kan tage op til et år eller længere at få katten til at nå sin idealvægt. Men katten får en bedre sundhedsstatus, og risikoen for at udvikle diabetes, leverlidelser, smerter i led og knogler, urinvejslidelser, hjertelidelse samt hudlidelser reduceres med vægttabet. n
1)
Colliard L, Paragon B-M, Lemuet N, et a l. Prevalence and risk factors of obesity in an urban population of healthy cats. J Feline Med Surg 2009. 2)
Scarlett J M, Donoghue S. Associations bet\veen body condition score and disease in cats. J A1n Vet Med Assoc.
Ernæringsdage hos KV n På katteklinikken i Brøndby kan du tilmelde din kat vores ernæringsprogram. Her kan du komme ind på bestemte dage med din kat og få den målt, vejet og vurderet, om den har brug for et vægttab. Kattens resultater gemmes i et individuelt program, som blandt andet viser kurver over den forventede tidshorisont for vægttabet.
22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Det er gratis at deltage i ernæringsprogrammet og kræver tilmelding hos Katteklinikken Kattens Værn på 38 15 02 22. Hvis du samtidig ønsker en sundhedsundersøgelse af din kat, vil det koste en konsultation (dette får alle katte automatisk i forbindelse med vaccination). De første ernæringsdage er den
20. og 22. september 2016. Ernæringsdagene gennemføres i samarbejde med Royal Canin, der har udviklet det individuelle vægtprogram. Bor man ikke i nærheden af Brøndby, er der 39 andre dyrlægeklinikker landet over, der også deltager i Royal Canins program med titlen ”Slankeklubben”.
03 · 2016
FO TO KO N KU RR EN CE
HAR DU DANMARKS SØDESTE KAT? Find dit yndlingsbillede af din bedste ven frem fra gemmerne og deltag i årets fotokonkurrence – måske er det din kat, der løber med titlen som Danmarks Sødeste Kat 2016 og vinder 1 helt års forbrug af Royal Canin foder.
VIL DU VIDE MERE? SMS KAT til 1980 eller deltag i konkurrencen på sødestekat.dk
Konkurrencen løber fra den 28. august til og med den 31. oktober 2016.
Kat & godt 11.000 kroner til kattevelfærd n I omkring 20 år har foreningen Bicolouren virket som samlende ramme om ejere og opdrættere af katte af alle racer med hvidt. Men fra en medlemsskare på 40 medlemmer er medlemstallet gået støt tilbage til nu blot at omfatte 11 medlemmer. Det har gjort, at foreningen ikke længere finder noget grundlag for sit virke. På en generalforsamling tidligere på året besluttede foreningen derfor at lade sig opløse og dele foreningens formue
En bicolour er en racekat med hvide aftegninger. Foto fra Bicolour’ens hjemmeside.
ligeligt mellem Kattens Værn og Inges Kattehjem, hvilket blev til 11.000 kroner til hver forening. KV vil øremærke pengene til at finan-
siere opførelsen af et nyt volière i Brøndby, hvilket ifølge kasserer i foreningen, Jette Klemmed, er helt i overensstemmelse med Bicolourens ønsker.
Neutraliserede katte trives bedre n Neutraliserede katte trives langt bedre som vildtlevende, end katte der ikke er neutraliseret. Det skyldes, at ikke-neutraliserede katte skal slås for deres territorium for at bevare deres gunst hos hunkattene. Og det spreder sygdom og ulykke med sig. »Ved indfangning af vildtlevende katte i boligområder spørger vi altid, om katten må få lov at blive på stedet. Det har nemlig den fordel, at det holder andre katte væk,« siger katteinspektør Jan Flesborg. I 2015 foranledigede katteinspektørerne
hos Kattens Værn, at der blev genudsat 732 katte. »Blandt alle de katte, vi indfangede i 2015, kunne vi redde omkring 30 procent. Den ene halvdel fik vi mulighed for at genudsætte. Den anden halvdel kom ud i nye hjem,« fortæller Jan Flesborg. Katten på billedet – taget af Jan Flesborg – ser i hvert fald ud til at trives. Den er blevet genudsat og bor i Værløse ved København – her nyder den aftensolen.
A propos en lov om katte … n Det er politikernes opgave at lovgive. Og når de gør det, ligger der ofte helt konkrete årsager – begivenheder eller medieomtale – bag. I al fald må man håbe, at dét er årsagen til nogle af de iøjnefaldende kommunale bestemmelser, som den amerikanske kattehjemmeside, www.purrfectcatbreeds.com, har oplistet. Således forbyder kommunalvedtægten i byen Barber i North Carolina slagsmål mellem katte og hunde, ligesom udekatte i Cresskill i New Jersey er forpligtet til at bære tre klokker om halsen for at advare fuglene. I French Lick Springs i Indiana skal sorte katte bære klokke, når kalenderen viser fre-
dag den 13, alt imens det forbydes katte at råbe højt efter kl. 21.00. I Duluth i delstaten Minnesota er det bestemt, at katte ikke må sove i bagerier. Det har naturligvis en fornuftig årsag. Men når nu katte – særlig de små – har en forkærlighed for at ælte? Mere forsonende er det, at det ifølge kommunalvedtægten i New York er forbudt at spise katte. I Europa kan vi også. Således skulle det ifølge hjemmesiden være aldeles lovligt at neutralisere hankatte, men forbudt at sterilisere hunkatte i Ungarn. Mest romantisk tænker man dog i Schweiz. Således skulle det være ganske vist, at alle schweiziske kæledyr skal have en livsledsager.
24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Efter schweizisk lovgivning skal alle kæledyr have en livsledsager – i hvert fald ifølge kattehjemmesiden www.purrfectcatbreeds.com
03 · 2016
Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld
Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.
Bliv medlem!
Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.
Donationer
Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.000 kroner om året er fradragsberettigede på din selvangivelse.
Kattene i testamentet?
Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk
Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11, 2605 Brøndby Tak for din hjælp!
Kattens
VÆRN
Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:
50 kr.
Kontingent (240 kr. pr. år):
100 kr.
150 kr.
200 kr.
Andet beløb:
Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat
Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:
jan. feb. marts april maj juni juli
aug. sep. okt. nov. dec.
Startmåned: År: Navn:
Adresse:
Postnr.: By:
CPR-nr.:
Pengeinstitut:
Reg.nr.:
Medlemsnummer*):
Dato og underskrift:
*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk
UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk
– cpr-nr. skal udfyldes!
Kontonr.:
Kattekunst
Kattekabinettet i Amsterdam I Holland – i Amsterdam – er et helt hus helliget kattene. Det har eksisteret i 25 år, hvilket har foranlediget en jubilæumsbog.
KattenKabinet er i realiteten et kunstmuseum med udgangspunkt i katte. Rollen som kustoder bliver indtaget af levende katte (foto fra bogen).
26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Nicole Ex (red.).: Hot Opperwezen – 25 jaar KattenKabinet Amsterdam / A Supreme Being – 25 Years of the Cat Cabinet Amsterdam. 2015. 111 s. Kan bestilles via www. kattenkabinet.nl Af Birthe Hansen
Hvis man som katteelsker vil foretage en pilgrimsfærd, må det være til Amsterdam. Ikke alene vrimler det med katte i byen og langs kanalerne, der er caféer med kattegræs på bordene i stedet for blomster, og så ligger der et kattekabinet. KattenKabinet, som det hedder på hollandsk, har til huse i en kanalvilla fra det syttende århundrede. Villaen tilhører katteelskeren og excentrikeren Bob Meijer, der i 1990 oprettede en kombineret (katte) kunstsamling og et museum til minde om hans røde hankat John Pierpont Morgan. Der er tale om et levende museum på flere måder: Der bor fem katte i villaen, og man kan møde dem, når man går rundt i udstillingslokalerne. Med baggrund i en indretning med gamle møbler, hvor der måske ligger en kat og sover, hænger der plakater, malerier og fotos, og på borde og i reoler er der anbragt kattekunst og -nips. Alt er indsamlet gennem årene af Bob Meijer, og samlingen rummer adskillige perler, herunder værker af blandt andre Théophile Steinlen, Toulouse-Lautrec og Rembrandt. I tillæg til originalværkerne er der en gigantisk samling af katte-plakater, der giver et indblik i, hvordan katte har været brugt til at reklamere for alt fra sprut, mælk og sæbe til sytråd, cykellygter og vaskemaskiner. Ved billetsalget kan man købe KattenKabinets udgivelser og andre ting. Man kan oven i købet få ægte kattehår med hjem, da der ofte ligger en kat og sover på bunken af T-shirts, der også er til salg. KattenKabinet er et sted, der ikke er overrendt, men det må være fordi, der er for få, der kender det. I anledning af stedets 25-års jubilæum blev der udgivet en jubilæumsbog. Hver anden side i bogen er på hollandsk, hver anden på engelsk. Ud over historien om KattenKabinet og Bob Meijer rummer bogen billeder af den udstillede kunst og fortæller en række historier om dennes tilblivelse. For kattevenner, der har mulighed for at rejse, er Amsterdam og KattenKabinet en nødvendighed. Ellers er bogen en genvej til disse oplevelser. n
03 · 2016
Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby
Katteklinikken Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikke@kattens-vaern.dk
2.
Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 (lokal 3) Telefontid mandag, tirsdag og torsdag 09.3015.00; onsdag og fredag 09.30-17.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk
3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com
Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 (lokal 2) Telefontid mandag til fredag 11.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 E-mail: internat@kattens-vaern.dk
Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Suppleant • Helle Christiansen • Liselotte Rigtrup Kattens Værns administration • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk
Samarbejdspartnere Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!
Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2016 15.200 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.
2
Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.
1 3
Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.
03 · 2016
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
27
HER ER AHSOKA! · Ahsoka på syv år er tidligere vildkat. I dag bor hun hos familien Gregersen i Viby Sjælland og har til fulde taget sin nye tilværelse til sig. Foto: Niels Juel Gregersen.
Kattens Værns sekretariat
Sekretariatets adresse: Sandager 11, 2605 Brøndby Tel: 38 88 12 00 (lokal 1)
Telefontid man-tors kl. 10.00-15.00, fre kl. 10.00-14.00. Dog lukket kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattensvaern.dk