Kattens Venner September 2018

Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2018

Lov og orden må også gælde katte Plejekillinger på sommerophold Katten som blind passager

PRINSESSEN AF NYRÅD


LEDER

Kære

MEDLEMMER Det er nu, der skal tages ansvar!

KATTENS VENNER 3 2018

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest den 19. november 2018. Materiale kan indsendes til lon@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Tryk

Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn

Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Lone Nielsen, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Annoncer Pia Borsdal, Kattens Værn (pb@kattens-vaern.dk) Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Mira var en trist og tilbagetrukken kat, mens hun opholdt sig på internatet. Men hun gemte på en masse! Læs hendes historie side 12!

E

n helt fantastisk sommer er snart forbi. en anden dyreværnsorganisation og få oplyst, Mange familier kan se tilbage på varme, hvem der er ejer af katten. Den kat, I har haft i solrige dage i sommerhuset. Nogle har løbet af sommeren, er ikke en vildkat, hvis I har endda været så heldige, at de først på sommeren kunnet kæle med den. Og når I har taget den til fik besøg af en kat ved sommerhuset til glæde for jer, så er det altså jeres kat – og jeres ansvar. de fleste og ikke mindst for børnene, der har leget Så tag nu det ansvar, som er dit. Hvis du med katten, og dermed har gjort katten afhængig gerne vil beholde katten – og det er der megen af den opmærksomhed, og ikke mindst den mad, glæde forbundet med – så få den til dyrlæge med som bare blev serveret. henblik på neutralisering og øremærkning og få Men nu er ferien forbi, dagene er samtidig gode råd om det at holde kat. »Så fra lys, blevet kortere og nætterne koldere. På katteinternater landet over sidder varme og Pludselig bliver der længere og længere allerede i hundredvis af hjemløse katte mellem menneskene, og med menneog venter på nye hjem. Det er derfor glæde går skerne forsvinder føden. Kommer der det nu mod vigtigt som katteejer at handle i tide, ingen i sommerhusene længere, er der mørke, kulde, når katten nærmer sig den kønsmodne ingen mad, så fra lys, varme og glæde sult og måske alder, så der ikke kommer endnu flere går det nu mod mørke, kulde, sult og sommerhuskatte. død.« måske død. Det er nu, du skal tage Tag også ansvar, hvis du ikke ansvar for katten, for det var dig, der tog katten ønsker at beholde katten. Du kan selv forsøge at til dig. Utroligt, at så mange ikke tager et anstæn- finde et varigt og godt hjem til den, og hvis det digt og menneskeligt ansvar, men vender ryggen ikke er muligt, kan du kontakte et af de nærmetil den kat, der var så sød, og som børnene legede ste dyreinternater for at høre, om de har plads til med hele sommeren. Katte, som har været afhæn- den. Er der ingen anden mulighed, må du få den gige af at få føde fra mennesker i lang tid, kan aflivet hos dyrlægen. Hos Kattens Værn bryder vi kun i få tilfælde klare sig på egen hånd vinteren os ikke om, at sunde og raske katte bliver aflivet, over. men hellere en human aflivning end en kat, der Så når der kommer en kat til dit sommerhus, går alene i et sommerhusområde og dør af sult og skal du undersøge, om den er øremærket. Er den kulde. det, kan du henvende dig til Kattens Værn eller Så det er nu, der skal tages ansvar.

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2018


04 Katteliv regnes ligesom ikke

kattensvenner Indhold nr. 3 2018

04

Katteliv regnes ligesom ikke

06

Max tager imod

10

Lov og orden må også gælde for katte

Hunde har højere samfundsstatus end katte, og det vil KV’s nye direktør, Lone Nielsen, slå et slag for at ændre på. Et portræt.

16

Plejekillinger på sommerophold

18

“Hvor skal killingerne ellers være?“

22

Kat MJA140 er fundet igen

24

Katten som blind passager

Prinsessen af Nyråd

En trist, indadvendt internatskat viste sig at gemme på meget, da hun kom ud i et godt hjem.

I HVERT NUMMER Støt kattene Kat & Godt Webshoppen Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne

03 · 2018

En forsikring giver ro i maven

Max bor i Frederiksberg Have, har samlet en fanskare på flere hundrede og har givet stof til en hel bog.

Svend Aage Jensby, forhenværende forsvarsminister, og hustruen Lis holder af katte.

12

14

Vi går generelt længere for at få vores kat behandlet. Så er det godt at have en forsikring.

Det giver mening at være plejefamilie – om det så bare er for en sommer.

Delte meninger om kattene på det amerikanske universitetscampus i Libanon.

Både kat og familie måtte mangt meget igennem, inden Alleycat blev befriet fra et drænrør.

Det kan ende tragisk, når en kat vælger at gemme sig oppe under en bil.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Katteskæbner Katte og mennesker

Af Adam Pade

Man kan godt spørge den nytiltrådte direktør i Kattens Værn, dyrlæge Lone Nielsen, om hun er katte- eller hundemenneske. Men spørgsmålet affejes. »Sådan kan man ikke stille det op. Dertil er katte og hunde alt for forskellige af sind og temperament, der hver for sig er lige interessante.« I hjemmet – idyllisk beliggende i udkanten af Frederiksværk i retning mod Roskilde Fjord – bliver man da også taget imod af både kat og hund: Otteårige Kaktus med højt løftet hale og toårige Hasse med højt løftet stemmeføring. 1. august afløste Lone Nielsen Therese Wilbert på posten som daglig leder af organisationen bag Kattens Værn: Internaterne, klinikken i Brøndby, katteinspektørerne, de snesevis af frivillige. Bag sig har hun i alt 22 år som praktiserende dyrlæge, heraf de seneste 17 i Birkerød.

Vil gøre en forskel »Da jeg blev færdig som dyrlæge, aflagde jeg det løfte over for mig selv, at min uddannelse skulle bruges til at gøre en forskel for dyrene. Efter nu i mange år at have taget mig af dyr fra gode hjem med opmærksomme ejere så jeg et perspektiv i at hellige mig dyr, der ikke er så heldigt stillede,« forklarer Lone Nielsen som en af grundene til at skifte spor. Der var mange dyr under Lone Nielsens opvækst i Skive – fra kaniner og marsvin til heste. Særligt hestene brændte hun for. Hun begyndte at ride som seksårig og fik sin egen hest, da hun fyldte 10. »Jeg bestemte mig tidligt for at blive dyrlæge. Men det er et tungt studium og særligt i de første år et meget teoretisk studium. Jeg tog ud at rejse efter gymnasiet

for måske at komme på andre tanker, men det var stadig dyrlæge, jeg ville være, da jeg vendte tilbage.«

Færdig i 1996 Lone Nielsen blev færdig som dyrlæge i 1996. Sammen med sin mand, Zacharias, drog hun fra København tilbage mod det jyske; Aabybro blev det til. Efter en kort – men erfaringsrig! – tid på et slagteri fandt hun ansættelse på et mindre dyrehospital. Her behandledes så godt som alle dyrearter – fra smådyr til heste og kvæg – men tanken om at arbejde mere specialiseret tiltalte hende. Selv om hun endnu brændte for hestene, kunne hun se en fremtid inden for behandling af smådyr. Venner – og for Zacharias’ vedkommende desuden familien – på Sjælland trak, og i 2001 gik turen på ny mod hovedstadsområdet, nu med sønnen Aske, der da var seks måneder. Arbejdsstedet blev Birkerød; hos Dahlgaard Dyreklinik, i dag Evidensia Dahlgaard Dyreklinik. Her var klienterne ejere af smådyr, og igennem Lones 17 år i Birkerød knyttedes mange bånd til både dyr og ejere – snart sagt lige fra dyrene blev forløst til vejen videre herfra, når livet blev for svært.

Kræver holdningsændring Lone Nielsen har ingen programerklæring som ny direktør – ikke endnu da – ud over ønsket om at kunne gøre en forskel for kattene, ganske som hun forpligtede sig selv til som nyuddannet dyrlæge. Hun kunne måske også have fundet vej til en anden dyreværnsorganisation end lige Kattens Værn. Men KV har med sit netværk af udkørende katteinspektører det særkende at være opsøgende i sin virksomhed. Det tiltalte. – Og så har kattene behov for at få løftet deres status i samfundet; et slag vil hun gerne være med til at slå.

KATTELIV REGNES LIGESOM IKKE Hunde har højere samfundsstatus end katte, og det bliver en af de sager, KV’s nye direktør, Lone Nielsen, vil arbejde ihærdigt på at ændre.

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2018


»Mange flere, bortløbne katte ville finde hjem, hvis det var et lovkrav, at de var mærkede. Men vi har behov for en mentalitetsændring hos folk. Den skal vi arbejde med i KV, selv om vi ikke kan gøre det alene.« – Lone Nielsen

Det kan være svært at forstå for os katteglade, at katte skulle have en ringe samfundsstatus? »Hunde er som altovervejende hovedregel ejerdyr. De hører hjemme et sted. Katte kan du møde som strejfere, som vildtlevende, som nogle, man nu engang har på en gård til at fange mus og rotter. Katteliv regnes ikke: Der findes alt for mange katte, som ingen tager det nødvendige ansvar for. Alt det er medvirkende til, at katte ikke har samme status som hunde,« forklarer Lone Nielsen og tilslutter sig tilfulde KV’s mangeårige ønske om en kattelov, ligesom vi har en hundelov. »Det ville afgjort hjælpe. Mange flere, bortløbne katte ville finde hjem, hvis det var et lovkrav, at de var mærkede. Men vi har behov for en mentalitetsændring hos folk. Den skal vi arbejde med i KV, selv om vi ikke kan gøre det alene.« Så KV bliver en mere dyreværnspolitisk organisation? »Vi skal samarbejde med alle dyreværnsorganisationer om dyrenes vilkår og sammen lægge pres på politikerne. Men det kommer aldrig til at gå ud over, hvad der er vores hovedformål: At hjælpe kattene der, hvor de er«.

Kajakken Den private Lone Nielsen finder mental hvile, når hun stævner ud i Roskilde Fjord i sin kajak. »Det giver fantastiske naturoplevelser. I en kajak sidder du helt tæt ved vandet, du oplever marsvin og sæler, og du kan lægge til næsten hvor som helst,« fortæller Lone Nielsen, der også låner vennernes sommerhus sammen med familien i Sverige. Men siden 1. august er turen hver dag gået til Kattens Værn i Brøndby. n

03 · 2018

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

05


Tænk, hvad en kat kan præstere: Max – fastboende i Frederiksberg Have – har samlet en fanflok på Facebook og er hovedperson i en bog for børn med udfordringer.

Max tager imod Af Adam Pade

Efter en tids kalden dukker han op: Med en knusende indre ro, et mildt og imødekommende ansigtsudtryk og halen i vejret kommer han sindigt spadserende hen ad stien og hilser på. Helle Ninn-Hansen fremdrager den vanlige, musselmalede underkop og hælder vand op og supplerer med en skål tørfoder. Og nok spises der, men der hilses også på adskilligt andre forbipasserende, der kender ham. For måtte man svæve i den vildfarelse, at Frederiksberg Have ved København er et offentligt foretagende, så lader Max hurtigt forstå, at sådan forholder det sig ikke. Frederiksberg Have er hans. »Når vagterne går deres aftentur i haven, når den er lukket for offentligheden,

fortrækker eventuelt andre katte hurtigt fra stier og græsplæner. Men Max bliver liggende og ser vagterne venligt og direkte i øjnene,« fortæller Helle Ninn-Hansen, der sammen med vennen Bo Bernhardt er vigtige nøglepersoner i Max’ vidt forgrenede netværk.

Boet her i fem år

Max’ historie er veldokumenteret takket være hans øremærkning; en mærkning, der nu er suppleret med en chip. Han blev født i maj 2012 og boede hos sin ejer tæt på Frederiksberg Have. Men haven trak voldsomt i ham; det kunne knibe med dialogen mellem kat og ejer, og Max besluttede, at haven skulle være hans nye hjem. Her har han nu boet i omkring fem år – med logi hos slotsgartneren, hen-

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

holdsvis i ejendommen Fasangården tæt på, hvor Helle Ninn-Hansen indrettede et lille shelter til ham i den kolde vinter i år; et ly, han indtog omgående. »Personligt har jeg kendt til Max i fire år. Han har altid siddet på den første bænk ved Schweizersøen, og var man så heldig at finde Max dér, var han altid klar til at sidde på skødet og blive nusset om,« fortæller Helle Ninn-Hansen. Der var her – på bænken ved Schweizersøen – at Helle Ninn-Hansen mødte Bo Bernhardt, der havde kendt Max et års tid. Det var så sent som i januar i år. Det blev begyndelsen på et godt venskab – og et forløb, der har gjort Max til en kendt personlighed både på Frederiksberg og ud over landets grænser. Max tog under vinterens forløb ophold

03 · 2018


på bænken oftere og oftere, og det var ud af en fælles bekymring for ham, at de to gav sig til at undersøge hans forhold og baggrund. At Max var øremærket betød, at Helle Ninn-Hansen på helt lovformelig vis kunne adoptere ham fra hans tidligere ejer og få ejerskabet registreret i Det Danske Katteregister. I år er han altså yderligere blevet chipmærket og dyrlægeundersøgt.

Facebook-gruppen Bo Bernhardt tog et billede af Helle Ninn-Hansen og Max. Det blev til en Facebook-gruppe – ”Vi der holder af katten Max” – og gruppen havde i skrivende stund knap 450 følgere. Til gruppen er knyttet muligheden for at yde et beskedent tilskud til foder (Max har egen konto i Nordea) – og måske til den chipstyrede kattelem, som Helle Ninn-Hansen kunne tænke sig blev monteret ved hans hule. Gruppen har ikke mindst været vigtig i den varme sommer, så man kunne sikre, at flest mulig ville betænke Max med rigelige mængder vand. Hertil kommer muligheden for at aftale et sæt spilleregler for, hvor tit Max må fodres.

»Vi blev dog tidligt klar over, at vi ikke var de eneste, der fodrede og tilså Max,« fortæller Helle Ninn-Hansen og Bo Bernhardt. »Max har mange venner i Frederiksberg Have. Og vi har eksempler på ældre eller syge, der måske ikke ville komme så meget ud, hvis det ikke var fordi, de må i Frederiksberg Have for at hilse på Max. Der er også kvinden, der samler flasker, og som donerer indtægten til Max.« Max går derfor også under adskillige navne, lige fra Garfield og Gustav til Felix. Og under den sene frokost denne lune torsdag i august imponerer Max ved den opmærksomhed, han påkalder sig fra forbipasserende, og han har øjensynligt bragt mange mennesker på talefod i den store have.

Bogen En af Max’ venner er Karin Bonnesen, der arbejder sammen med forældre til børn med autisme. Ifølge Helle Ninn-Hansen oplevede hun, hvordan hun komme igennem til sin egen søn gennem Max. Disse oplevelser blev til bogen ”Finurlige Max” – en samtalebog, hvor børnene kan spejle sig selv i de særlige udfordringer, som

Max oplever, og hvor børnene kan få talt igennem om deres følelser og tanker. Det siger sig selv, at bogen er fornemt illustreret med fine portrætter af Max. Helle er født på Frederiksberg og føler sig knyttet til den særlige frederiksbergske ånd, som frederiksberg-borgere gerne taler om, når man spørger dem. Og måske er det den ånd, der er med til at samle så mange mennesker omkring Max i nærmere eller fjernere fællesskaber?

Vokset op med katte Begge er de vokset op med katte. Bo har for tiden ingen kat, mens SortePer venter derhjemme på Helle. Bliver Bo Bernhardt bedt om at sætte ord på, hvad det er med de katte, bruger han ord som mystisk, smuk, egensindig, renlig, graciøs. »Og så har katte en helt utrolig evne til at ignorere én. Du kan råbe og gøre fagter; katten ikke så meget som vender et øre. Det er bare perfekt!« føjer han til. Med et udtryk af veltilpashed fortrækker Max til det skyggefulde buskads langs stien; det er tid til siesta. Siesta i Frederiksberg Have. n

Store billede: Max dur ikke som indekat – den tilværelse har han prøvet. De seneste fem år har Frederiksberg Have været hans hjem. Th.: Bo Bernhardt og Helle Ninn-Hansen mødte Max – og hinanden – på bænken i Frederiksberg Have tæt ved Schweizersøen.

03 · 2018

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

07


Rambo levede med tre hagl i hovedet i mellem et halvt og et helt år. Et enkelt af haglene sidder stadig tilbage.

FOTO:TANJA KIRK

Katten der fik en kugle for panden

Han var tam og imødekommende, men han var tilløber og hørte ikke hjemme på den gård, som et ægtepar gik og renoverede på. Vi befin-

Hvad der kan ligge i et navn I Kattens Værn hersker i nogen grad en bevidst politik, når det gælder navngivning. Den kan ske alfabetisk, så medarbejderne har en vis chance for at huske nogenlunde, hvor længe den enkelte kat har siddet på internatet, uden at skulle slå op – eller det kan ske pr. intuition. Fra Aalborg har vi tidligere berettet om personligheder som Miss Motor og Disse, og i denne udgave stifter vi bekendtskab med Rambo – se ovenfor. Men i Aalborg benytter de også gerne temaer, beretter internatsleder René Skall: Det kan være kunstne-

”What’s in a name?” spørger briterne i et ordsprog. Der kan ligge en ny fremtid for en kat, lyder svaret.

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

der os i det nordjyske – i Hjallerup ved Klokkerholm. »Vi fik ham ind og undersøgte ham, som vi altid gør, og konstaterede, at han havde en lille udposning på det ene øre – som om, der sad et fremmedlegeme,« fortæller internatsleder René Skall, KV i Aalborg. »Vi opererede på ham, og vi fandt et hagl. Så er det, man tæn-

FOTO:TANJA KIRK

En udposning på det ene øre antydede, at der sad noget, der ikke skulle sidde der. Og ganske rigtigt: Rambo var blevet beskudt.

ker: ”Hvor mange flere har du mon af dem, min ven?” Da han i øvrigt var sund og rask og egnet til formidling, kørte vi ham til røntgen, hvor det viste sig, at der sad to hagl mere – et på hver siden af næsen, det ene tæt ved hans øje. Det af dem, vi kan mærke, tager vi ud; det andet bliver siddende.« Den i øvrigt kønne, gule kat måtte naturligvis hedde Rambo efter filmfiguren: »Han er en sej kat,« fastslår René Skall. René Skall vurderer, at Rambo har haft kuglerne siddende i mellem et halvt og et helt år. Hans alder skønnes til at være mellem to og to et halvt år. Rambo blev bragt ind i starten af juli, og han blev opereret femseks dage efter. Derefter var han parat til formidling. Allerede sidst på måneden fandt han et nyt hjem i Vodskov. n

re, filmfigurer – eller endog biler. »Navne er faktisk vigtige. De kan være med til at bringe en kat videre ud i en familie. På et tidspunkt navngav vi kattene efter biler, og det medvirkede til, at flere mænd indvilgede i at få kat i hjemmet. Det kunne da være fedt at have en kat, der hedder Ford!« giver René Skall som eksempel. Erfaringen siger, at omkring halvdelen af de katte, som internatet i Aalborg formidler, får lov at beholde deres

navne, når de er kommet ud i familierne. Plejefamilierne – familier, der påtager sig at domesticere killinger, der er kommet ind som helt små sammen med deres morkat – får også lov at navngive killingerne selv. Så for nylig er Han-Solo, Chewbaka, Lando og Clarissian kommet tilbage fra et vellykket plejeophold. De blev i øvrigt formidlet hurtigt, men de markerede sig nu også med en vis charme. n

03 · 2018


SUNDHED ER FUNDAMENTET FOR EN STORSLÅET FREMTID I det tidlige livsstadie er din killing allermest sårbar. Dens fordøjelses, immun, sanse og nervesystemer er yderst skrøbelige og gennemgår kritiske udviklingsstadier. ROYAL CANIN® KITTEN indeholder en skræddersyet kombination af næringsstoffer, der hjælper med at styrke killingens immunforsvar. Dette er særligt vigtig i den periode, hvor killingen ikke længere beskyttes af antistoffer fra sin mor, men ej heller endnu er fuldt beskyttet af de antistoffer, den selv producerer. Foderet bidrager til sund vækst og er optimalt tilpasset de specifikke behov, killingen har i kraft af sin størrelse. Ved at fodre killingen med ROYAL CANIN® KITTEN kan du være helt sikker på, at din killing kan blive den storslåede kat, det er meningen, den skal være. Læs mere på royalcanin.dk

©ROYAL CANIN SAS 2017. ALL RIGHTS RESERVED


Katte og mennesker

Lov og orden må også gælde for katte Tidligere folketingsmedlem, forsvarsminister og politimand Svend Aage Jensby og hustruen Lis holder af katte. De ser ingen vej uden om en lov også for katte.

Svend Aage og Lis Jensby med henholdsvis Andrea og Kaj: »Katte er pragtfulde dyr. De er skønne at have i huset. Katte er mere sociale, end mange mennesker tror,« fastslår Svend Aage Jensby.

Af Adam Pade

Et lovkrav om, at katte skulle mærkes og registreres – ganske som tilfældet er for hunde – ville helt sikkert betyde, at langt flere bortløbne katte ville finde tilbage til deres ejere. Pligten til at registrere sin kat ville også generelt anspore til at udvise større ansvarlighed over for kattene, og problemet med store grupper vildlevende katte ville være betydeligt mindre. »Jeg mener at vide, at katten er det mest udbredte kæledyr i Danmark. Det kan undre, at det aldrig er lykkedes at skabe forståelse hos politikerne for, at der bør gælde en lov for katte, ligesom der gør for hunde. Og vi har jo allerede hele den

organisation bag – Det Danske Katteregister – der kan håndtere registreringen.« Således lyder det fra tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby, der udover 15 års medlemskab af Folketinget for Venstre har en lang karriere bag sig som politimand, herunder som politimester i Hobro. Det har givet ikke så få erfaringer med, hvordan vi omgås katte. »I Hobro havde vi altid nogen hos os, der var glade for dyr, og som påtog sig dyresager. Den linje kunne jeg godt ønske, man fulgte op på i kredsene i dag,« opfordrer han. Hustru Lis Jensby føjer til, at respekten for dyr i det hele taget bør indgå – måske bare ganske kort – i folkeskolens

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

pensum: Børn skal lære at behandle vores medskabninger ordentligt. Vi er på besøg hos familien i hjemmet i Hasseris ved Aalborg med en farverig sensommerudsigt ud over Limfjorden; en udsigt, Kaj og Andrea (11 og 6) klart ser ud til at nyde fra første parket på skødet hos deres ejere.

Først hunde, så katte Svend Aage Jensby og Lis var ellers hundeejere, til sidst med to herlige schäferhunde. Mødet – det var omkring 1990 – med en tilløben sort kat, Misser, der ikke var tam, men som blev det efter et års stilfærdig, men vedholdende indsats, førte dog til, at familien siden har haft katte. Det burde

03 · 2018


efter døde, var Kaj heldigvis stadig på internatet, og familien adopterede ham straks sammen med en dejlig, jævnaldrende hunkat, Andrea. Hun døde efter bare fem-seks år af et blødende mavesår. »Man påstår, katte ikke har følelser. Det kan jeg afvise. Kaj savnede Andrea voldsomt meget,« husker Svend Aage Jensby. Siden fulgte Andrea den anden, nu altså seks år. Også hun er hentet i Kattens Værn – og er naturligvis mærket. Det fik familien – og Andrea – glæde af, da hun var blevet kørt ned og indbragt til en dyrlæge. Øremærket gjorde det muligt at finde frem til familien Jensby. »Katte er pragtfulde dyr. De er skønne at have i huset, hvis man behandler dem ordentligt. Katte er mere sociale, end mange mennesker tror. Det oplever vi jo, når vi kommer hjem: Kaj står og venter ude ved garagen, og de kender begge vores bil på lyden« fastslår Svend Aage Jensby.

muligheden for at indsætte en legatportion til Kattens Værn i deres testamente. Svend Aage Jensby indledte allerede som ung jurist sin karriere i politiet, først som politifuldmægtig i Nørresundby, siden som vicestatsadvokat i Aalborg. Herefter fulgte årene som politimester i Hobro. Han blev medlem af Folketinget i 1990 og var forsvarsminister i Anders Fogh Rasmussens første regering fra 2001. Lis Jensby er sygeplejerske og jordmoder

Dyreværn i Spanien

måske følge naturligt, da de begge har haft katte under deres opvækst; for Svend Aage Jensbys vedkommende som gårdkatte i barndomshjemmet i Vejlby ved Grenaa, for Lis Jensbys som indekatte i barndomsbyen Frederikssund. Misser blev i øvrigt i familien, indtil han måtte aflives på grund af sygdom. Da var han 18 år gammel.

Smidt ud af en bil Kaj kom ind i familien i 2008, da han var cirka et år gammel. Han var smidt ud af en bil ved nogle bekendtes ejendom og var meget kontaktsøgende og mager. Da de bekendte ikke kunne tage Kaj til sig, blev han på opfordring afleveret hos Kattens Værn i Aalborg. Da Misser kort

03 · 2018

Familiens hjerte for dyr førte igennem en årrække til et helt særligt engagement for mere eller mindre vildtlevende hunde, katte og æsler i Spanien. Her har man ikke altid behandlet dyr med nogen særlig respekt – tværtimod. »Vi mødte under et af vores mange ophold i det nordlige Spanien en østrigsk kvinde, der var med til at starte en lokal dyreværnsorganisation, og vi bidrog efter bedste evne,« fortæller Lis Jensby. På et tidspunkt – vi er tilbage omkring 1980 – hjembragte familien en hund, som det lykkedes at få anbragt i et godt hjem. I tiden derefter tog familien regelmæssigt billeder af hund og ejer. Billederne sendte de til deres østrigske bekendt, der anvendte dem til undervisning med budskabet om: Sådan udviser man respekt for dyr! »Men der er også et stort behov for at hjælpe herhjemme, så i dag yder vi aktiv støtte til Kattens Værn,« fortsætter Lis Jensby. Og jo – familien har benyttet sig af

Kaj på 11 blev fundet af familiens gode bekendte, efter at han var blevet smidt ud af en bil. I dag nyder han tilværelsen fra 1. parket med udsigt ud over Limforden.

af baggrund, og har igennem alle årene arbejdet inden for sit fag. I dag har Svend Aage Jensby for længst leveret politiskiltet leveret tilbage, og Lis har bragt de børn til verden, hun skal. Det giver kattene god tid til at nyde Limfjordsudsigten fra første parket – på skødet af deres ejere. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

11


Katteprimadonnaer

En frustreret og indadvendt internatskat kan gemme på meget, der først folder sig ud, når den finder sin rette ejer.

Prinsessen af Nyråd Af Adam Pade

Nogle er til selskab, andre ikke. Det gælder mennesker, og det gælder så udpræget katte. På KV’s internat i Brøndby begyndte man at nære en vis bekymring for Mira, der trak sig længere og længere ind i sig selv – ja, som tilmed reagerede med vrede blot ved duften af et knurhår fra en fremmed kat. Mira var blevet bragt ind af katteinspektør Jan Flesborg helt tilbage i oktober. Hun kom fra Græsted og havde fire, omkring tre uger gamle killinger med sig. I sådanne sager har KV heldigvis kontakt til et antal kærlige plejefamilier, så killingerne kan få fuld, menneskelig opmærksomhed i deres første tid og dermed udvikle sig til gode familiekatte. Egentlig ville plejefamilien gerne have beholdt både Mira og en af killingerne, men imod forventning tillod forholdene det ikke, og Mira måtte tilbage i internatet. Det var i april. »Mira gad slet ikke de andre katte. Hun sad derfor alene det meste af tiden

og kom i separat løbegård. Hun blev mere og mere frustreret over at sidde her og trak sig mere og mere ind i sig selv,« fortæller Anja Larsen, KV i Brøndby. »Så den 6. juli lavede vi et Facebook-opslag om hende, så vi kunne finde en ny familie til hende hurtigt.« Her blev Mira meget præcist portrætteret som en viljestærk dame med noget nær prinsessenykker, om end med hang til menneskelig kontakt.

Der var hun jo! I Nyråd uden for Vordingborg sad Lene H. E. Colmorten (62). Hun mistede i foråret Isolde, der måtte hjælpes herfra, fordi hun udviklede alvorlig og uhelbredelig hudkræft. Lene H.E. Colmorten havde haft flere katte igennem årene. Hun har erfaret, at katte simpelt hen afgiver god energi dér, hvor de er, og derfor ”er et hjem uden kat ikke et hjem, men et hus,« som det hedder på et engelsk ordsprog. Alligevel ville hun nu vente til efteråret, inden hun søgte en ny killing.

Hun kunne dog ikke dy sig for at følge med på blandt andre Kattens Værns hjemmeside – og dér var hun jo: Mira. »Jeg faldt for hende med det samme. Det var kærlighed ved første blik!« fastlår Lene H.E. Colmorten og drog til Brøndby sammen med sin udeboende søn, Jens Christian (21). Her sad Mira ganske rigtigt bagest i sin løbegård, meget lidt tilbøjelig til nogen form for kontakt. »Jeg begyndte at lege med hendes legetøj ude på gulvet, og med ét kom hun ud og satte sig i nærheden af mig, og så legede vi.«

Alt er godt! Det var den 9. juli. Og allerede den 10. kunne Lene skrive tilbage til KV’s internat, at Mira efter kun et par timer under Lenes seng nærmest kom drønende ud og tog kontakt, inspicerede sit nye hjem og tilmed lod sig beværte i køkkenet: »Alt er godt!« som hun udtrykte det. Knap tre uger senere tager en hjemmevant og særdeles selvbevidst Mira imod i huset i Nyråd. Hun har en udfordrende, plejekrævende pels – der er noget norsk skovkat i hende – og en hale, der ville gøre selv det største hanegern forlegent. »Jeg fik ret hurtigt lov til at børste hende. Det sker et bestemt sted i huset hver gang og på en bestemt måde, der sikrer, at jeg så vidt muligt når hele pelsen igennem, også hendes hale. Katte er meget følsomme på halespidsen, så det er vigtigt, hun føler tryghed, når jeg når frem til den,« forklarer Lene.

Udekatten Det er altid med en vis nervøsitet, man

Lene H.E. Colmorten med Mira, der ikke lige var oplagt til at smile til fotografen den julidag. Store billede: Med tiden er det lykkedes at få lov også at børste Miras hale, der har behov for konstant pleje.

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2018


lukker sin kat ud første gang – når der ellers er tale om en udekat, som Mira helt klart er. »Hun fandt sig roligt i at få en sele på, men var meget forsigtig første gang, hun var ude.« Allerede nu færdes hun med største selvfølge i haven og i det nærmeste nabolag. Hun er god til at markere sit territorium: Indendørs ved at gnubbe sig op ad alting og afsætte duftspor – og udenfor har hun jaget den første nabokat på porten. Mira er syv år og har altså haft et liv og en tilværelse, inden hun kom ind på KV’s internat. Hun har dog ikke afsløret meget af sin fortid. »Men hun er klart velopdragen og efterkommer et bestemt ”nej”. Hun er god til at bruge bakken, men bruger i stigende grad haven,« fortæller Lene H.E. Colmorten, der synes, at det er en spændende proces at arbejde sig ind på livet af en voksen kat. Lene H.E. Colmorten har haft katte i knap 30 år.

Tiltrækker gode energier »Katte tiltrækker gode energier, og de har behov for at være i hjem med gode energier. Ellers går de simpelt hen,« synes Lene at have lært. Og selvfølgelig er der begivenheder fra de 30 år, der huskes. Som den om Micheline (der blev til Michelin i takt med stigende, kropslig velfærd), der fra første færd tog sig af Lenes nyfødte søn Christian og så bebrejdende på hende, hvis han klagede sig. Eller den om samme kat, der med vanlig kattenysgerrighed ville inspicere håndværkerens bil, da familien for år tilbage rykkede til Aarhus. Håndværkeren opdagede første katten, da han var nået hjem til Randers, men katten sprang fra ham og forsvandt. Fem uger senere dukkede hun op i sit nye hjem i Aarhus, syg og forkommen. Der er immervæk 40-50 kilometer mellem de to store jyske byer. Mira sover ikke i Lenes seng, men foretrækker Jens Christians i værelset overfor. I Jens Christians værelse hænger et spejl, hvis placering lige er vinklet sådan, at de kan se hinanden. Sådan er det jo med katte: Tæt på. Men med anstand. n

03 · 2018

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

13


Katte og helbred

Vi er generelt parate til at gå længere for at få vores kat behandlet for alvorlige sygdomme. Antallet af helbredsforsikrede katte er stigende.

En forsikring giver ro i maven Af Adam Pade

Som al forsikring handler forsikring af ens husdyr om tryghed. Trygheden i at vide, at det ikke er ensbetydende med den sikre ruin, hvis din kat bliver skadet eller syg og får behov for kostbare dyrlægebehandlinger. På Ærø ligger kontoret for Dyrekassen Danmark, der endog har specialiseret sig i at forsikre vores husdyr. For en lav præmie om året får man dækket sine udgifter til lige fra operationer til genoptræning, fra

tandskader som følge af ulykkestilfælde til allergibehandling. Forsikringspræmien er i 2018 knap 1.000 kroner. Forsikringen dækker 80 procent af dyrlægeregningen, og man betaler herudover en selvrisiko på lige under 700 kroner. Er man medlem af Kattens Værn, får man oven i købet rabat på præmien. Man kan tegne forsikring for sin kat, så længe den ikke er fyldt syv år, men så er forsikringen også livsvarig. Det spiller ingen rolle, om der er tale om en huskat eller en racekat. Bag Dyrekassen Danmark står for-

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

sikringsselskabet Concordia Forsikring, der igen er ejet af det gensidige forsikringsselskab, Himmerland Forsikring. Himmerland er et ældre, regionalt forsikringsselskab, der hen over årene er vokset, ikke mindst gennem opkøb. Blandt disse er altså forsikringsselskabet Concordia, der i sin tid var repræsenteret på Ærø – hvor Dyrekassen Danmark derfor fortsat har til huse. Dyrekassen Danmark blev grundlagt i 2003 og forsikrer hunde og katte. Allerede i 2004 tilkom Dansk Hesteforsikring. »Vi har gennem årene oplevet en klar

03 · 2018


stigning i antallet af hunde- og katteforsikringer. Det skyldes dels, at vores husdyr bliver et stadig vigtigere fikspunkt i familien, dels at der er tilkommet mange nye behandlingsmuligheder,« fortæller ansvarlig for salg og markedsføring i Concordia Forsikring, Jesper Færch. Dyrekassens ansigt udadtil – når det gælder hunde og katte – sidder ikke på Ærø men på Concordias kontor i Odense: Nanna Højmark Jensen er den, der har kontakten til samarbejdsparterne – herunder Kattens Værn – og til mange af forsikringskunderne. Hun er veterinærsygeplejerske af baggrund, og det er ingenlunde tilfældigt, lyder det til. »Dyrekassen Danmarks kendetegn er helt klart nærheden. Vi ved, hvor meget dyrene betyder for familien, og så ved vi rigtig meget om katte og hunde, blandt andet fordi vi holder af dyr og selv har dyr,« fastslår Nanna Højmark Jensen.

Servicegenet Nanna Højmark Jensen blev færdig som veterinærsygeplejerske i 2016. For hende har det altid handlet om dyr. »Mit barndomshjem var kendt som den lokale ZOO, fordi jeg stort set har haft alle slags dyr og desuden slæbte alt levende med hjem. Jeg var ikke i tvivl om, at min levevej skulle være noget med dyr,« fortæller Nanna, der dog også opdagede, at hun havde et servicegen, da hun i en periode arbejdede som tjener og højrehånd på en restaurant. »Jeg kan simpelt hen godt lide at hjælpe med rådgivning og vejledning og holdt som elev og færdiguddannet mest af at stå ude bag skranken og rådgive klienterne i alt lige fra indlæggelsesprocedure til generel fodring,« fortsætter hun. Et erklæret ønske om at blive konsulent blev opfyldt med jobbet hos Dyrekassen, hvor hun tiltrådte tidligere på året.

Den vigtige rådgivning Og rådgivning leverer de meget af i Dy-

rekassen Danmark. For selv om der er en bruttoliste over, hvad der dækkes, og hvad der ikke gør, kan der være tvivlstilfælde, hvor en sag skal vurderes nærmere. Kunderne – og deres dyr – møder hun også, når hun ind imellem bliver indbudt til åbne huse hos dyrlægerne eller viser fanen ved relevante messer og udstillinger landet over.

hvad deraf følger af store udgifter. Familiens kat fik en nyresygdom, hvor regningen efter et længere behandlingsforløb løb op i omegnen af 30.000 kroner. De var i denne forbindelse rigtig glade for at have en forsikring, der hjalp til med regningen. Men selv regninger på 10.000 kroner kan hurtigt vælte et budget. Samarbejdet med Kattens Værn har

FAKTA OM KATTEFORSIKRING n Dyrekassen Danmark forsikrer sunde og raske katte, der er fyldt 12 uger, men endnu ikke syv år. Katten skal være vaccineret efter dyrlægens anbefalinger og skal være chip- eller øremærket. Forsikringen dækker dyrlægeudgifter som følge af sygdom eller tilskadekomst, eksempelvis udgifter til operationer, ophold på dyreklinik eller dyrehospital, ekstraudgifter ved søn- og helligdagskonsultation. Se hele dækningsoversigten på www.dyrekassen.dk

Dyrlægeregninger kan som bekendt være høje. Jesper Færch nævner nyre- og urinvejsproblemer, eller katten har indtaget et fremmedlegeme, som det koster en dyr operation at få fjernet. Nanna Højmark Jensen fortæller om den unge familie, der netop havde købt hus med,

Den pristalsregulerede præmie udgør 991,- kr. i 2018. Erstatningen udgør 80 procent af den dækningsberettigede dyrlægeregning. Selvrisiko udgør 693 kr. i 2018. Skadessager behandles i løbet af få dage, og der tilbydes direkte afregning med dyrlægen på regninger over 5.000 kroner, så du kun får regning på det, du selv skal betale. Er du medlem af Kattens Værn ydes du 10 pct. i rabat. Tegner du forsikringen, allerede inden din kat er fyldt 16 uger, modtager du i alt 20 pct. i rabat.

stået på siden 2005 – altså bare to år efter Dyrekassens opstart. »Du må gerne skrive, at vi er meget glade for samarbejdet med Kattens Værn,« understreger Nanna Højmark Jensen, der allerede har været en tur i Brøndby. n

Hvad har din kat lavet i dag? Canosan® - for daglig bevægelse Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd. kke mindre end halvdelen af alle katte over 6 år får ondt i leddene. Er du i tvivl om din kat? - kik på canosan.dk

Nanna Højmark Jensen har en baggrund som veterinærsygeplejerske og har særligt ansvar for Dyrekassens dyreforsikringer. Jesper Færch har hovedansvaret for Concordia Forsikrings salg og markedsføring. »Vi har igennem årene oplevet en klar stigning i antallet af hunde- og katteforsikringer,« lyder det fra Jesper Færch.

www.canosan.dk Hvilke symptomer skal man holde øje med, hvad er slidgigt hos katte egentlig og hvad kan dyrlægen gøre ved det?

canosan 120x90 hvad har du lavet i dag KAT DK annoncer 2018.indd 1

03 · 2018

22-Aug-18 12:58:32 PM

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

15


Familien Brøndum Andersen i det nordjyske synes ikke, de har mulighed for at passe en kat ind i en travl hverdag. Men sommerferien åbner et vindue for at være plejefamilie for en missemor med killinger. Det gav gode oplevelser!

Plejekillinger på sommerophold Af Anne Brøndum Andersen

En travl hverdag i en børnefamilie kan nemt savne nærvær og ro, og det var præcis det, vi fik i familien ved at være plejefamilie for en missemor og hendes killinger fra Kattens Værn i Aalborg. De voksne her i husstanden har haft katte det meste af vores barndom. Vi kan godt mindes de gode stunder, der var som barn i at have en ven, der var i huset. Én der fulgte en på vej i skole, én der hilste, når man kom hjem, én, der måske kunne fornemme, når man trængte til en kram-

mer, og én, der kunne distrahere os fra lektier ved at ligge oven i opgaverne. Og én man faktisk også kunne fortælle en hemmelighed. Men sjovt nok har vi ikke haft katte her i midten af livet, hvor der er påbegyndt karriere efter endt uddannelse, købt hus, og man har fået to børn. Der skulle et spørgsmål fra en 4-årig datter til at få os på andre tanker. Asta kan godt lide dyr, og hun spurgte, om vi ikke kunne få en kat. De voksne i husstanden tænkte straks: Ekstra arbejde, ekstra opgaver, ekstra udgifter og flere forpligtelser! På trods af at ideen begyndte at vokse i os, kunne vi ikke slippe bekymringerne omkring den travle hverdag.

Genial og ansvarlig idé

Det giver mening af være plejefamiie – om det så kun er for en sommer. Foto: Familien til nr. 13!

På det tidspunkt kom det, der skulle vise sig både at være en genial og meget ansvarlig ide. At være plejefamilie for en missemor og killinger fra Kattens Værn i Aalborg! Vi gik snart en ferie i møde, hvor hverdagen netop ikke var travl, og hvor vi havde god tid til at byde nye familiemedlemmer velkommen. Vi var alle hjemme fra job, vuggestue og børnehave. Og sikke en god ferie vi har haft med vores katte! At være plejefamilie for Kattens Værn gav os mulighed for at hjælpe de mange katte og killinger, der ikke har de bedste chancer her i livet. Vi fik prøvet at have katte i vores husstand og kunne vurdere, hvordan børnene reagerede på dem, og hvordan vi som voksne havde det med

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

igen at have “gode venner” i huset. Og så gav det os den der langsommelige ro og nærvær i vores ferie, som vi tit savner i hverdagen.

I kattetempo Særligt vores 4-årige havde dage, der gik i kattetempo med at følge killingerne, deres rytme og leg. Hun observerede dem, udforskede hjemmet sammen med dem og følte et stort ansvar for dem. Vi voksne glemte også helt mobilerne, vores teammøder på arbejde og vores bekymringer om rentestigning. Vi nød også at koble fra og komme ned i kattetempo. Jeg kommer til at smile nu og huske sangen fra min yndlingstegnefilm, Disneys Aristocats med “hvem vil ikke gerne være kat”! Nu er hverdagen vendt tilbage, travlheden har meldt sig med møder, gymnastik, fodboldtræning og hvad mere, vi fylder den med. I vores hverdag har vi faktisk nok at se til, synes vi, og derfor vil vi ikke på nuværende tidspunkt byde en fast ven i huset ved at adoptere en kat fra Kattens Værn. Ansvarligt! Hvor mange andre familier kan være uansvarlige, anskaffe sig katte og så ikke tage sig af dem, er vi bevidste om ikke at bidrage til statistikken. Men at være plejefamilie gav os lov til at prøve det, at få det bedste af begge verdener, og vi glæder os til næste sommer, hvor vi gør det igen! Venlig hilsen Familien til nr. 13

03 · 2018


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, rabat på dyrlægehonoraret på Katteklinikken i Brøndby og på foder og tilbehør, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de perioder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.900 kroner om året (2018) er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11 · 2605 Brøndby Tak for din hjælp!

Kupon Jeg ønsker at blive medlem af Kattens Værn og ser frem til at modtage en kontingentopkrævning!

Årskontingent à 240 kr.

Ja, jeg tillader, at mit CPR-nummer videregives til SKAT

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Jeg ønsker ovenstående beløb trukket:

Månedligt

Kvartalsvis

Halvårligt

Helårligt

Andet beløb

Startmåned: År: Navn:

Gade:

Postnr.:

CPR-nr.:

By:

Pengeinstitut:

Reg.nr:

Evt. medlemsnummer*): *) Find medlemsnummeret på bagsiden af dette blad eller få det oplyst på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

Dato og underskrift:

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk/hjaelp-os

Kontonr.:

-


Globale katte

”Hvor skal kattene ellers være?” Af Simon Johansen og Jonas Visti

Boris er den lille, og Mira har dovne øjne. Garfield slæber sig afsted, og Ginger må være albino. Dertil har vi Taffi. Hun har ingen ører. For ej at glemme Piraten, der kun har ét øje. Sådan lyder karakteristikkerne på blot et lille udpluk af de katte, som har hjemme på det amerikanske universitet i Libanons hovedstad Beirut. »Længe inden man begynder at studere her, hører man alle anekdoterne om kattene,« siger 20-årige Sherine Bou Dargham, som læser psykologi på universitetet. Omkring hende farer de studerende til og fra forelæsninger. Indimellem stopper en studerende op, sætter sig ned på hug og hilser på en kat. »Alle de studerende kan kende de forskellige katte. Vi er på fornavn med dem,« siger Sherine. Alligevel må det siges at være lidt af en bedrift, hvis de studerende kan kende forskel på alle de katte, der har hjemme på universitetets campus. Et sted mellem 300 og 350 katte spankulerer nemlig omkring på campus.

Et åndehul i kaotisk storby Bestanden holdes nede ved hjælp af neu-

tralisering, men tallet svinger afhængigt af sæsonen. Af og til flytter nogle af Beiruts hjemløse katte ind, og selv om det er ulovligt, smugler de studerende også engang imellem de behårede venner ind på området. På den måde har kattene i mere end 30 år været en fast bestanddel af campus. Et område, som i sandhed er en oase i en ellers kaotisk storby. Uden for murene dytter og båtter tusindvis af biler. Luften er tung af forurening, og der er ingen parker at forskanse sig i. Åndehuller er der til gengæld rigeligt af langs de snoede og grønne stier på campus. Palmer sørger for, at her er svalt til trods for Mellemøstens varme klima, og udsigten til Middelhavet på den anden side af fodboldbanen er prangende. Her er godt at være. Uanset om man er studerende eller kat.

Katte splitter de studerende Alligevel er det ikke alle, der mener, at kattene hører hjemme på universitetet, hvor godt 9.000 studerende har deres dagligdag. Sidste år foretog universitetet en undersøgelse, som viste splittelsen: Halvdelen af de studerende kan ikke forestille sig universitetet uden katte, men den anden

På et universitet i Libanon bor flere hundrede katte på de studerendes regning. Ikke alle er tilfredse, men mange ser intet alternativ. Kattene får jo ikke hjælp uden for campus, siger en studerende. 18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2018


halvdel ser gerne, at kattene bliver smidt ud af området. Der er nemlig en række ulemper ved at have katte rendende, forklarer Farouk Merhebi, som leder den afdeling af universitetet, der tager sig af vedligeholdelse og renovation på campus. Herunder hører også kattenes velbefindende. »En væsentlig udfordring er kattenes efterladenskaber. Ekskrementer tiltrækker insekter og fluer, som i forvejen er et problem på campus. Fugle ville hjælpe på det problem, men dem har vi ikke mange af, fordi kattene slår dem ihjel, hvis de får muligheden.« Kattene kan også være til gene for universitetets mange muslimer, som skal være helt rene, når de beder. Hvilket de gør flere gange om dagen. Og hvis man har været i berøring med en kat, er man nødt til at vaske sig, før man kan gå i gang med de muslimske ritualer. Dertil kommer alle allergikerne og de mennesker, som af natur bare ikke kan lide katte.

Kattene har holdt til på det amerikanske universitet i Libanon i 30 år. »Der er ikke megen hjælp at hente for de katte, som lever uden for universitetets vægge. Så hvor skal kattene ellers være?« spørger Sherine Bou Dargham, studerende.

Kattemorder på fri fod Det er dog ikke kun kattenes mangel på

03 · 2018

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19


»Vi betaler jo en stor sum penge i forvejen for at studere her, så hvorfor skal vi også betale for dyrevelfærd? Vi er her for at lære. Ikke for at hjælpe dyr i nød.« – Aya Fawnz, studerende Nour Alhouda er studerende på det amerikanske universitet i Libabon. Hun er blandt dem, der synes, der synes, at det er en gave, at der er så mange katte på campus.

Gerningsmanden er stadig på fri fod. Sagen har vakt forargelse blandt de studerende og underviserne, som mener, at det er en alt for voldelig fremgangsmåde. Skal kattene ud, skal det ske via en demokratisk proces, lyder argumentet. I en pause mellem forelæsningerne forsøger Aya Fawnz at spise sin pastasalat og samtidig indhente lidt af lektielæsningen. På bordet ligger hendes notater og bøger spredt, men hun har svært ved at samle tankerne, fordi en kat ustandselig forsøger at charmere sig ind på hende og hendes pasta. »Katte er såmænd søde nok, men jeg synes ikke, de hører hjemme på et universitet,« siger den 18-årige matematik-studerende. Hun er førsteårsstuderende og har af og til svært ved at affinde sig med at skulle dele campus med katte. »De trænger sig ofte på, når jeg spiser. Og når jeg spiser, vil jeg altså gerne være i fred,« fortæller Aya Fawnz, som efter eget udsagn ikke har noget imod katte. Så længe de altså holder sig på afstand.

Kattene giver værdi

Kattene føjer værdi til campus, mener studerende Sherine Bou Dargham. Det er bestemt ikke alle enige med hende i.

renlighed, som katte-modstanderne er trætte af. Mange af de studerende kan ikke forstå, hvorfor de skal være med til at betale for foder, dyrelæge, medicin, og hvad der ellers er af omkostninger ved at have hundredvis af katte boende på campus. Det amerikanske universitet i Beirut er uden sammenligning byens dyreste læreanstalt. Det koster over 200.000 kroner om året at studere her, og omkring fem procent af det beløb går til kattene. Det svarer til mere end 10.000 kroner om året pr. studerende. Modstanden mod kattene har i den senere periode udviklet sig i en noget makaber retning. I ly af natten har en person ad flere omgange dræbt og parteret katte og ladet ligdelene ligge på Campus.

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Aya Fawnz mener ikke, at det er hendes ansvar at finde tegnebogen frem for, at kattene kan være her. »Vi betaler jo en stor sum penge i forvejen for at studere her, så hvorfor skal vi også betale for dyrevelfærd? Vi er her for at lære. Ikke for at hjælpe dyr i nød.« Andre studerende ser ikke noget problem i, at de er med til at betale for kattene. En af dem er Sherine Bou Dargham, som hænger ud med sine medstuderende, inden hun senere på dagen skal til psykologiforelæsning. »Jeg elsker katte. De har personlighed og føjer værdi til campus,« siger Sherine. Hun ser det som en nødvendighed, at universitetet tager sig kattene. For der er ikke andre, der gør det. »Der er ikke megen hjælp at hente for de katte, som lever uden for universitetets vægge. Så hvor skal kattene ellers være?« spørger Sherine. n 03 · 2018


Kat & godt

Katte i kunsten n »Vi elsker det jo!« Der kan være andet i livet end katte, selv hvis man er ansat i Kattens Værn. Det gælder i hvert fald for Tina Vestergaard, der igennem snart 30 år har dyrket billedkunst og dét i en gruppe af i alt seks kvinder. »Vi startede i sin tid på samme hold på aftenskole. Det udviklede sig så til, at vi tog sammen på højskole, deltog i kurser og modtog privat undervisning. Efter 10 år sammen blev vi lidt mere spredt, men vi mødes stadig og maler sammen,« fortæller Tina Vestergaard. Gruppen rejser også gerne sammen til udlandet og finder inspiration i fremmede byer og landskaber – fra Toscana til Berlin – og de sig lader indlogere hos kunstnere, der ”coacher” dem: »Vi vil jo gerne udfordres!« som Tina fortæller. Pigerne – de fire på Tinas egen alder, de sidste to på over 70 – har udstillet sammen en enkelt gang; ellers er det meget forskelligt, hvad kunstnerne gør af deres produktion: Udstiller alene, sælger billederne eller »stabler dem op derhjemme,« som det lyder med et smil. Selv har Tina solgt en del af sine værker. I sin tid stod den på tegning og akvarel, men et ophold på en højskole på Samsø tændte interessen for akryl. Motiverne spænder fra natur til abstrakt. Men lige nu er gruppen gået sammen om et projekt, der alligevel har med katte at gøre: »Vi bestemte os for hver at male et billede med udgangspunkt i katte og donere værkerne til Kattens

Skal pengene gå til kattene eller til PostNord? n I Kattens Værn bruger vi årligt omkring 75.000 kroner alene på porto til eksempelvis breve med kontingentopkrævninger. Det er rigtig mange penge, som vi meget hellere vil bruge på de vilde og herreløse katte. Med jeres hjælp kan vi faktisk ret nemt spare hovedparten af disse penge – og dét hvert år. I disse digitale tider har de fleste anskaffet sig en email-adresse, for vi har ikke tålmodighed til at vente en uge på posten, og samtidig vil vi alle naturligvis også gerne spare pengene til portoen. Så derfor: Fortæl os om den! Send os en mail med din private mailadresse, dit navn og bopæl samt dit medlemsnummer til kv@kattens-vaern. dk. Da vi håber at få mange mails, beder vi om, at man i emnefeltet skriver ”Min emailadresse”.

03 · 2018

Værn. Her skal de minimum sælges for, hvad det koster at redde en kat med undersøgelse, neutralisering og mærkning – nemlig 1.075 kroner,« fortæller Tina Vestergaard. Værkerne måler alle 30 cm x 30 cm. Er du interesseret i at erhverve et – eller flere? – af de kreative værker, så hold øje med Facebook eller nyhedsbrev i september!

Kunstnergruppen samlet på Amager en søndag i juli med de færdige værker. Bagest fv. Gitte Kjærulff, Gull-Maj Løkken, Gurli Larsen, Tina Vestergaard og Mai-Britt Larsen.

Bedste venner passer på hinanden MEDLEMMER FÅR

10 % RABAT Katte adopteret fra Kattens Værns internater får 1 måneds gratis sygeforsikring. Læs mere på dyrekassen.dk I samarbejde med

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

21


Både kat og familie måtte igennem mangt og meget for at få Alleycat ud af et drænrør. Her er deres dramatiske beretning.

Kat MJA140 er fundet igen kunne, frem dukkede enden af et drænrør, hvis åbning var delvis blokeret. Ved hjælp af en lygte kunne vi ca. en meter inde i røret se Alleycats øjne. I grøften på den anden side af skinnerne kunne vi se den ende af røret, hvor hun var kravlet ind.

Fik blotlagt drænrøret Alleycat – meldt savnet med øremærke MJA140 – er tilbage efter sit ufrivillige ophold i et drænrør (nederste billede).

Af Helle Lykke Olsen, Haderslev

Alleycat var væk i seks dage – fra mandag til søndag. Efter råd fra en hjemmeside om katte gjorde vi et sidste forsøg på at finde hende en sen aften, hvor der ikke er så mange lyde. Vi tog den klokke/bjælde med os, som vi plejer at bruge, når vi kalder hende hjem. Vi ved, at hun tit opholder sig på jernbaneterrænet bag vores hus. Banen bruges kun til veterantogskørsel. Ca. 200 m fra vores hus, svarede hun på, at vi ringede med klokken. Nu kunne vi høre hende. Vi fjernede brombærkrattet i bunden af jernbaneskråningen og kunne nu se et lille hul, hvor lyden kom fra. Vi fjernede så meget jord med hænderne, som vi

Så var det bare med at komme hjem og hente grensakse og spader, og hvad vi ellers kunne finde af graveredskaber. Vi fik drænrøret tømt for jord og sten, men katten rokkede sig ikke ud af flækken. Nu begyndte arbejdet med at grave brombærkrat op og fjerne jord og skærver, indtil vi havde fået blotlagt drænrøret. Vi nåede frem til en samling en meter inde på drænet og kunne nu fjerne den yderste ende. Til sidst kunne vi få armen ind og trække katten ud. Undervejs virkede det udsigtsløst af fjerne alle de buske, skærver og jord, som var på skråningen. Jeg henvendte mig til Falck, der afviste at hjælpe og henviste til vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse, men også her måtte man afvise os. Vi havde håbet, at de havde mere erfaring end vi. Men kl. 00.30 kunne vi bære en afkølet og møgbeskidt kat hjem. Køligheden i

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

det dybtliggende rør har nok været heldigt i den hede sommervarme, vi oplevede i juli. Til gengæld hostede hun, og vi var spændte på, hvordan det ville udvikle sig. Hun blev varmet op under et tæppe om natten og fik også spist og drukket. Noget eller nogen har gnavet af hendes overlæbe, så den var helt uden pels i den ene side.

Ingen dårligdomme Jeg var noget bekymret for, om Alleycat ville få lungebetændelse, men efter to dage holdt hun op med at hoste. Så var jeg bekymret for, om nyrerne havde taget skade, men efter 14 dage har hun det stadig godt. Hun spiser og drikker rigeligt, og fra at være totalt afpillet efter seks dage med indespærring under jernbanen har hun nu tydeligt taget på. Hun hvæsser flittigt sine klør, som var totalt nedslidte, da vi fik hende nøjere efterset. Den manglende pels på overlæben er groet ud, og hun bruger fint alle fire poter. Hun slæbte ellers noget på bagpoterne, da vi hentede hende hjem. Min mand fik siden ordnet ”entreprenørarbejdet”. Vi havde sorteret jord og skærver, så nu ligner jernbaneskråningen sig selv bortset fra de manglende brombærranker. Næste gang hun vil jagte en mus den vej, er der fri bane! n

03 · 2018


Kat & godt Tre varme dage i Roskilde n Den 8.-10. juni var Kattens Værn at finde ved Roskilde Dyrskue. Vi havde fået en lille plads ved siden af teltet med den store katteudstilling, så vi havde især om lørdagen en del besøgende, der lige skulle høre, hvem vi var. I løbet af de tre meget varme dage fik vi talt med en masse mennesker og spredt det gode budskab, blandt andet om skattefradraget på landbrugskatten, og så fik vi

selvfølgelig også solgt en masse af vores fine varer. Især vores specielle katte-termokander var et stort hit! De findes også stadig i vores webshop – se side 25 her i bladet. – Af Anja Larsen Internatsleder Rikke Snedled (tv.) og Anja Larsen fra KV i Brøndby var med til at bemande KV’s stand på årets Roskilde Dyrskue.

Stadig muligt at støtte forslag om kattelov n Der er stadig tid til at støtte det private borgerforslag om indførelsen af en kattelov. Indtil nu har godt 8.300 borgere støttet forslaget, der kan findes på www.borgerforslag.dk, og der kan skrives under frem til den 21. oktober. Et forslag oprettet på borgerforslag.dk bliver behandlet i Folketinget, hvis det opnår 50.000 indstillinger. Hovedpunktet i forslaget er et krav om,

at alle katte skal ID-mærkes og registreres i et samlet dansk katteregister. Blandt argumenterne er, at en kattelov på en gang vil tilgodese alle os, der holder af katte – og dem, der ikke gør – fordi den i højere grad vil forpligte katteejerne til at tage ansvar for deres dyr. Kattens Værn er ikke enig i alle de betragtninger, der ligger til grund for forsla-

get, men ønsket om en lov også for katte deler vi. Klik ind på www.borgerforslag.dk og søg på ”kat” i søgelinjen. Der skrives under med NemID, og har man ikke en sådan, kan man downloade en blanket, der kan udfyldes og sendes på helt gammeldags manér.

Bliv set i ”Kattens Venner“ n Medrivende historier om katteskæbner, vejledning i kattens pleje, rapporter fra KV’s folk i felten: Fire gange om året møder de godt 8.000 medlemmer af Kattens Værn den forening, de er medlem af, gennem medlemsbladet ”Kattens Venner“.

PS: ”Kattens Venner“ udkommer næste gang i december med deadline den 19. november!

Kattens Værn

03 · 2018

Kattens Værn er en af Danmarks ældste dyreværnsorganisationer. Ud over at hjælpe vildtlevende og hjemløse katte arbejder foreningen for at oplyse om kattens adfærd og pleje og skabe forståelse for vigtigheden af at mærke og neutralisere vildtlevende katte. Foreningen er tilsluttet DOSO, der er et samarbejdsorgan for landets dyreværnsorganisationer.

Man er medlem af Kattens Værn, fordi man holder af katte og vil det bedste både for sin egen kat og for alle dem derude. Derfor går ”Kattens Venner“ lige i hjertekulen. Som annoncør i ”Kattens Venner“ møder du en engageret, modtagelig læserskare og sender samtidig et signal om din egen seriøsitet som leverandør til Danmarks katte. Kontakt konsulent Pia Borsdal på 3888 1200 eller 2789 2590 og hør, hvordan du bliver synlig over for knap 8.000 medlemmer.

Sandager 11 · 2605 Brøndby · Tel: 3888 1200 · www.kattens-vaern.dk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23


Katten som blind passager FOTO: SHUTTERSTOCK

Af Adam Pade og Jan Flesborg

De færreste katte bryder sig vist om at køre i bil, men det hænder, at de bruger den som tilflugtssted. Det er et rigtig dårligt valg, for de har af gode grunde sjældent mulighed for at vælge kabinens bløde sæder, men fortrækker til motorrum og hulrum i bilen. I Rødovre kaldtes vi ud til en sag, hvor man havde opdaget en kat springe ned fra en bils undervogn – og fluks skjule sig et andet sted oppe under bilen. En samtale med bilens ejer afslørede, at katten – som blind passager – må have kørt med fra Ringsted, hvorfra ejeren var kommet. Han

En formentlig ufrivillig og i hvert fald ukomfortabel køretur fra Ringsted til Rødovre endte rigtig skidt. Så gik det lidt bedre på Amager. skønnede, det drejede sig om en gårdkat. For at søge skygge og undgå ræven kunne gårdkattene godt finde på at kravle op i bilen og gemme sig, til faren var over. Men fare var der da først, hvis bilen skulle køre.

Sad under kardanaksel Det var svært at få øje på katten, der også var udmattet af at holde sig fast i så lang tid. Efter nogen tid lykkedes at lokalisere katten oppe under bilens ene kardanaksel. Foder lokkede ikke katten ned. En behjertet forbipasserende – Cleo – trådte til, holdt en lommelygte og rakte det udstyr frem, der skulle bruges til at få fat i katten med. Men – forgæves; pladsen var for trang til både net og snare. Til sidst gik det an at nusse katten på hovedet – med nogle klare hvæs som kvittering – og endelig lykkedes det gribe katten og få den ud. Cleo formåede at tage imod og få den ind i buret. Der var tale om en killing, og den var smurt ind i motorolie. KV’s dyrlæge måtte konstatere, at den både havde en voldsom skade på det ene øje og en brækket forpote. Den gik ikke at redde.

Havde allerede fodret Helt så galt gik det ikke på Amager – i et

grønt område med bænke og buske. Her havde en ung pige opdaget en lille killing, der var blevet væk fra sin morkat eller familie. Killingen miavede højt og tiltrak sig opmærksomhed. Killingen havde søgt tilflugt under – eller rettere oppe under – nogle af de parkerede biler. Den unge pige havde af et godt hjerte fodret killingen, hvilket betød, at den ikke lige var til at lokke i en fælde. Tværtimod gemte den sig som frygtet under endnu en bil – og skiftede endda bil, mens vi var der. Vi satte en seddel på bilen om, at der opholdt sig en kat i motorrummet, og måtte køre derfra.

Lykkelig udgang Næste dag lykkedes det at få killingen til at gå i fælden. Den var tam og kunne nusses med, og da den i øvrigt var sund og rask, venter der den et nyt hjem og en ny fremtid, medmindre en ejer måtte melde sig. Katte under biler kan hurtigt blive til ulykkelige historier, fordi det sjældent går godt at opholde sig i et motorrum med en startet motor. Her er både bevægelige, mekaniske dele, og ikke mindst udvikler motoren mere varme end godt er. n

Den klarede ikke skærene – den lille killing, der havde taget ophold under kardanakslen i en bil.

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2018


Kattens Værns Webshop – Støt vores arbejde med dine indkøb! Køb for mere end 500 kr., så giver vi fragten! Vareoversigt Termokander Ting til din kat Krus Madkasser Paraply Strikkeopskrifter Sparebøsse Tasker/Muleposer

Adoptionsgavekort

Termokande 199.00 DKK

T-shirts Småt og Godt

Give en sjov og anderledes gave til dig selv eller en anden katteglad person! Denne hyggelige og praktiske kattetermokande fås kun hos Kattens Værn!

Gavekort Restsalg

1.075.00 DKK Man giver da ikke dyr i gave! Nej, det er vi helt enige i. Levende dyr i gave er på alle måder en skidt idé. Så køb i stedet et adoptionsgavekort hos os.

Besøg KV’s Webshop! Værtindegave? Fødselsdagsgave? Jule- eller mandelgave? Til Mors dag – eller Fars? Hver gang du køber en vare på Kattens Værns Webshop, er du med til at støtte vores arbejde med at hjælpe Danmarks vilde og vildtlevende katte. Så enkelt er det.

Strikkeopskrift 45.00 DKK Man kan næsten ikke holde ud, så cute det er! Dette unikke og søde mønster er designet specielt til Kattens Værn og fås kun hos os. Opskriften er lavet, så den passer til disse størrelser: 2-4 år, 6-8 år og 10-12 år.

Feliway Classic Start-sæt 242.00 DKK Anbefales af og bruges på alle Kattens Værns internater. 30 dages startsæt. Indeholder både diffuser og Feliway. Bruges til den nervøse/usikre kat, der skal introduceres til nye omgivelser.

Alle varer er nøje udvalgte i høj, gennemprøvet kvalitet. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til siden, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail.

Kig ind i www.kattens-vaern-butik.dk! Kattens Værns Webshop – Støt vores arbejde med dine indkøb! · Sandager 11 · 2605 Brøndby · Danmark Tel 3888 1200 · Email: webshop@kattens-vaern.dk


Uge 39 – kattens uge n Alle årets uger burde være kattens, men særlig i uge 39 – i år løbende fra mandag den 24. september – er kattene i fokus hos dyrlæger, dyrehospitaler og andre steder, hvor det handler om dyr. Her står man sammen om at rådgive om kattens velfærd og pleje – og ikke mindst argumentere for at få sin kat øremærket og neutraliseret. Hold øje med eventuelle gode tilbud hos din lokale dyrlæge!

Dagbladsomtale gav rykind

FOTO: TANJA KIRK

n Der findes to hovedgrupper af katteejere: Dem, der tager ansvar for deres dyr, og dem, som ikke gør. Til denne sidste kategori hører ind imellem sommerhusejere, der efterlader katte, de måske har fodret, i løbet af sommerferien. 35 af sådanne sommerhuskatte blev i sommer indbragt til Kattens Værn i Aalborg, og det syntes internatsleder René Skall var så voldsomt, at han måtte fortælle offentligheden om det. Historien kom i den lokale presse, og dermed kom den anden kategori på banen. I ugen efter presseomtalen formidlede internatet i Aalborg hele 34 katte. »Ikke alle fortalte jo, hvorfor de lige valgte at adoptere en kat nu, men flere henviste til dagbladsomtalen,« noterer René Skall.

Katterekord n I Kattens Værn tæller man katte – indfangne katte, genudsatte katte, formidlede katte. Og talværdierne er stadig stigende. I Aalborg er man en måned foran i ”omsætningen” i forhold til i fjor. Mandag den 20. august tog internatet imod kat nummer 481. I fjor modtog man først nr. 481 den 15. september.

Jægeren, der holder af katte

Katte og jægere behøver ikke at have et modsætningsfyldt forhold. I hvert fald ikke for KV’s forholdsvis nytiltrådte katteinspektør på Fyn, Asbjørn Hellesøe-Jensen. »Jeg har altid haft masser af dyr – både katte og hunde og fasaner og høns. Det lyder måske underligt, når man som jæger også gør det af med dyr, men det ser jeg ikke nogen modsætning i,« siger Asbjørn Hellesøe-Jensen, der er uddannet jordbrugsteknolog og vildtforvalter. Asbjørn (33) stammer fra det sønderjy-

ske, men rykkede siden til Fyn. Kontakten til KV skete igennem kollegaen Susanne Kjelgaard på Sjælland, idet de begge nærer stor interesse for Chesapeake Bay Retriever-hunde. Inden sin nye tid i KV har Asbjørn blandt andet arbejdet i rådgivningsfirmaet Skovdyrkerne på Fyn. Her var han især beskæftiget med alt, hvad der havde med dyr at gøre – hvilket bestemt også gav den erfaring med mennesker, der er nødvendig i jobbet som katteinspektør.

Nytiltrådt i Aalborg

Mette Aagaard er tiltrådt hos Kattens Værn i Aalborg pr. 1. august som barselsvikar for Line Fredegaard, der går på barsel senere på efteråret.

Åbne huse i Aalborg og Brøndby n Lørdag den 18. august holdt Kattens Værn sit årlige Åbent Hus-arrangement i både Aalborg og Brøndby. Og som altid var det en velbesøgt og hyggelig dag med masser af informerende snak, gode tilbud og sjove indslag. Blandt andet var både den store hoppeborg og Slush Ice-maskinen med tre farverige varianter to store hits. Og så fik ansigtsmalingen både børn og barnlige sjæle ned i stolen ved børnebordet, og hen i Tina Vestergaards (Kattens Værns administration) kyndige hænder. Næste års Åbent Hus forventes afholdt forår/forsommer 2019, hvor vi håber at se endnu flere glade mennesker. Den præcise

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Mette er uddannet veterinærsygeplejerske og kommer fra en stilling på Dyrehospitalet City Syd.

FOTO: MATHIAS SNEDLED

dato vil blive meldt ud i et senere nummer af Kattens Venner, på Facebook, i vores nyhedsbrev og på vores hjemmeside. – Af Anja Larsen

03 · 2018


Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00

Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Liselotte Rigtrup • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 samt efter aftale E-mail: internat@kattens-vaern.dk

Katteklinikken Kattens Værn Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikken@kattens-vaern.dk

Kattens Værns direktion • Lone Nielsen, direktør lon@kattens-vaern.dk

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 09.30-15.00

Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte

Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Samarbejdspartnere

Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Suppleant • Helle Christiansen · Sanne Cubberley

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2018 15.900 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. 2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

03 · 2018

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27


Til et trygt katteliv Enkelt at anvende, dokumenteret effekt og naturligt for katten

FELIWAY® sponsorerer Kattens Værns internater

FELIWAY® FRIENDS

FELISCRATCH® by FELIWAY®

FELIWAY® CLASSIC

Får katte til at trives sammen

Får din kat til at kradse der hvor du ønsker

Giver katten tryghed


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.