Kattens Venner December 2017

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 4 · december 2017

Jelly og livskvaliteten Omsorg med prædikat På følelsernes holdeplads

PORTRÆT AF

EN DAME AF STAND

LEDER

Kære

MEDLEMMER Så blev krydset sat – og hvordan påvirker vores valg så kattene?

KATTENS VENNER 4 2017

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt.

ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 1 skal være os i hænde senest den 20. februar 2018 Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Af Therese S. Wilbert Direktør Kattens Værn

Tryk Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke.

Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Janne Papillon mødte Fie første gang, da hun var en tre uger gammel, forkommen killing. I dag er hun blevet en fin dame. Læs side 18!

O

p til kommunevalget i november blev Nogle kunne mene, at ønskescenariet var et jeg spurgt af mange, hvem jeg syntes, Danmark, hvor alle kommuner var pålagt at have de skulle stemme på, for at gavne kat­ en aftale om indfangning af deres vilde og herre­ tene bedst muligt. Og jeg ville ønske, jeg kunne løse katte. Men desværre må vi erkende, at med have givet dem et entydigt svar – det ville nemlig mindre der samtidig blev vedtaget en ordning om samtidig betyde, at jeg ville kunne strømline økonomisk tilskud til os, så ville vi ikke kunne mit utrættelige politiske arbejde for at forbedre løfte den opgave – ja, vi ville faktisk gå konkurs. forholdene for de vilde og herreløse katte i Dan­ Det beløb, kommunerne bidrager med i aftalen, mark. dækker langtfra vores udgifter.

Desværre er det ikke så For selv om hver eneste Faktisk ikke engang halvdelen ligetil. Der sker ofte det, at vi af udgifterne. kommuneaftale om oplever stort fokus på kattene Vi kan inden længe befinde indfangning betyder i valgkampen, men efter valget os i en situation, hvor vi af øko­ underskud på vores falder interessen for de fleste nomiske årsager kan være nødt konto, så betyder det politikeres vedkommende. Og til at afvise kommuner, der samtidig også, at kattene ønsker at få hjælp til kattene så er vi tilbage til start igen.

Med ingen eller få overfladiske gennem en aftale. Det er hel­ får hjælp. løsninger, der på ingen måde digvis ikke sket endnu, og jeg har gennemslagskraft i vores daglige kamp for vil kæmpe meget for, at det heller ikke sker. Men kattene. det kræver konstant fokus på økonomien, ikke Valget har dog heldigvis også haft en positiv alene så medlemskaber, gaver, donationer, arvesa­ effekt i enkelte kommuner. Valgkampen har ger, legater og sponsorater bruges fornuftigt, men betydet, at en håndfuld kommuner nu har afsat også ved fortsat kamp for flere penge. penge til, at vi kan hjælpe kattene i 2018. Og Jeg kæmper selvfølgelig videre både med po­ det glæder mig utrolig meget. For selv om hver litikerne og finanserne, og i mellemtiden kæmper eneste kommuneaftale om indfangning betyder alle mine flittige kolleger med at hjælpe så mange underskud på vores konto, så betyder det samti­ nødstedte katte som overhovedet muligt. dig også, at kattene får hjælp. n

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

04 · 2017

Jelly og livskvaliteten /04

kattensvenner Indhold nr. 4 2017

04

Jelly og livskvaliteten

18

En dame af stand

08

Omsorg med prædikat

22

Børsteturen: Når nærvær og pleje bliver til ét

10 14

Jelly er født med en hjerneskade og har svært ved at styre motorikken. Men livsglæden fejler ingenting.

Katteklinikken på Kattens Værn er blevet certificeret som ”Cat Friendly Clinic”.

Kattene på Lesbos

Både restaurationsejere og turister medvirker til, at de vildtlevende katte på Lesbos holder skindet på næsen.

På følelsernes holdeplads

Fra forhutlet killing til en hengiven, karismatisk kat. Læs beretningen om Janne Papillon og Fie.

Internatsleder Rikke Snedled, KV i Brøndby, giver gode råd om pelspleje.

24

Fra baggårdskatte på Nørrebro til gårdkatte på Bøgely Læser Claus Kaasgaard beretter historien om tre genudsætningskatte fra Kattens Værn.

Tilværelsen som katteinspektør giver god tid til at reflektere over menneskers adfærd.

I HVERT NUMMER 17 21 25 27

04 · 2017

Kat & Godt Støt kattene!

Webshop’en Nyt fra KV

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03

Katteliv

Jelly og livskvaliteten Jelly er født med en hjerneskade, der gør det svært for ham at styre sin motorik. Men ligesom mennesker kan man som kat udmærket leve et godt liv, når der bliver taget hensyn til handicappet.

Af Adam Pade

At gå på kattepoter plejer at betyde, at man lister uhørligt af sted. Men Jelly lister ikke uhørligt af sted. Han sætter poterne tydeligt i gulvet, og der lyder små, bløde bump, når han trimler om. For kroppen – særlig bagkroppen – vil ligesom ikke lystre hovedet.

Jelly – i dag lige godt et år gam­ mel – er født med en hypoplasi; det vil sige med et organ, der er under­ udviklet – i Jellys tilfælde hjernen.

Jelly er med andre ord født med en hjerneskade, der øver indflydelse på hans motorik – nærmest, som var han spastisk lammet.

Ellers fejler han ingenting; tværti­ mod forekommer han humørfyldt og intelligent. Halen er i vejret, blikket er opmærksomt. Han er ligeså renlig som andre katte, omend han sætter pris på lidt hyppigere kattebakkeskift, fordi det nu engang kan være svært at styre det altsammen.

Jelly har især svært ved at styre bagkroppen, men han virker ikke besværet, selv om han ind imellem forivrer sig og trimler om. Bag ham i døråbningen Sofus, der modsat Jelly er af den mere sky type.

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Stor og lykkelig dag Han er indekat, men sætter stor pris på at komme ud på altanen, og det var en stor og lykkelig dag, da han nænsomt blev båret over i parken, der ligger få meter fra lejligheden. »Jeg følte, vi havde plads til en kat til, men så skulle det være en kat, der virkelig trængte til et hjem,« fortæller Tine Jakobsen, der sammen med sin mand, Teddy Jensen, i forvejen har Sofus på tre og Sofie på to. Alle fem bor i en lys og velindrettet lejlighed få minutters cykeltur uden for Aalborgs centrum. »Jeg søgte ikke ligefrem

04 · 2017

bevidst, men jeg var da nogle gange inde på Kattens Værns hjemmeside og snuse. Og her dukkede Jelly op.« Tine var en smule overrasket over, hvor udtalt Jellys handicap var, da hun mødte ham første gang. De til­ bragte en times tid sammen og legede lidt undervejs.

Stor interesse »Der var mange, der havde vist inter­ esse for ham, og Kattens Værn ville gerne være helt sikre på at finde den rigtige familie. For det kræver lidt ekstra tid og en vis vilje til at indrette hjemmet at få sådan en kat,« beretter Tine, og »man skal også vide, hvad det er, man siger ja til,« som hendes mand, Teddy Jensen, tilføjer.

Et par dage efter det første besøg blev familien ringet op af Kattens Værn: Om de stadig var interesserede?

Det var de.

De var spændte på at føre Sofie og Sofus sammen med Jelly – ikke mindst fordi navnlig Sofus er en lidt sky kat. »Først så de på ham. Så så de på os for ligesom at spørge: ”Hvad foregår der her?” Men de accepterede ham hurtigt.« siger Tine, »også selv om de kan blive lidt forskrækkede, når han vælter og måske støder ind i dem.«

Planlægger sit spring Jelly kan ikke springe målrettet og præcist. Så vidt muligt måler han af­ standen nøje, men familien kan godt opleve en kat, der flyver over sengen, fordi han fejlvurderer sit spring. Til gengæld kan han klatre. Det har betydet, at lejlighedens store klatretræ har måttet udskiftes med et mindre, fordi Jelly ikke kunne komme ned på betryggende vis, når først han var kommet til tops.

Familien synes at kunne mærke, at det er gået fremad med moto­

Ovenfor: Appetitten og livslysten fejler intet. Ved siden af Jelly ses Sofus og bag dem Tine Jakobsen og Teddy Jensen. Th.: Jellys lykkelige dag - et billede fra den dag Teddy og Tine tog ham med i transportkassen over i parkanlægget over for deres ejendom.

PRIVATFOTO

04 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

05

På to, solidt plantede forpoter følger Jelly med, mens en kugle farer rundt i ”racerbanen”.

rikken, siden han kom. Det er også blevet bedre med den bestandige nikken med hovedet, der formentlig er delvis betinget af et større behov for at kunne navigere. De fornemmer, at han har godt af at gå. Men først og fremmest er han tryghedssøgende og elsker at putte sig. Dels fordi han søger tryghed, dels fordi han tilsyne­

ladende nyder at blive støttet – sådan helt fysisk. »Vi har fået at vide, at han aldrig bliver meget bedre, men også at han i hvert fald ikke får det værre,« noterer Tine.

Tine har altid haft kat, Teddy kalder sig ”medløber”. Og mens Teddy er leder af en specialbutik for tegneserier inde i Aalborg, har Tine et

veludviklet plejegen som socialpæda­ gog for ældre handicappede.

Og de er glade for Jelly. »Man skal ikke være bange for at tage imod sådan en kat, hvis man er forberedt på det. Han er alletiders lille væsen, og både hans og vores livskva­ litet er øget, mens vi har haft ham,« lyder det. n

hypoplasi i hjernen i sværere eller mindre grad, så det er ikke ualmindeligt. Vi har også oplevet enkelte eksempler på, at en killing slet ikke kunne gå,« fortæller leder af Kattens Værn i Aalborg, René Skall. »Killinger født med et handicap bliver som regel revet væk, men det rejser selvfølgelig et spørgsmål om, hvornår det er etisk forsvarligt at sende sådan en kat ud,« fortsætter han.

I Jellys tilfælde kendte internatet Tine og Teddy og vidste, at de ville kunne opfylde Jellys behov.

vil sige med tæpper og puder – og så må man gøre sig klart, at katten aldrig kan komme udenfor. »Vi ser også, at katte født med dette handicap er mere menneskesøgende end andre katte. Generelt er det faktisk gode katte, der kan opnå en høj livskvalitet,« konstaterer René Skall.

Men man kan aldrig nære noget håb om, at katten overvinder sit handicap. »Vi kan love, det ikke bliver værre, men hvis katten lærer at kompensere for sit handicap, så kan det blive bedre,« siger René Skall.

En hypoplasi er udtryk for et organ, der er ringe udviklet på grund af manglende celler. Mangler organet helt, taler man om aplasi.

Ikke noget ualmindeligt syn

PRIVATFOTO

Jelly som killing – just hjemkommet til Tine og Teddy.

n Jelly var ud af et kuld på fire killinger. De blev bragt ind, mens de var meget små, og da var det endnu for tidligt at konstatere deres medfødte handicap.

Det opleves først, når de begynder at gå.

Killingerne og deres mor tilbragte deres første tid i en plejefamilie. Mens kattemoderen var uegnet til formidling, så kom i alt tre af de fire killinger ud til nye familier, herunder Jelly. Alle var født med hypoplasi, men den ene af killingerne var for mærket af sit handicap. »Alene i 2016 havde vi op imod 10 tilfælde af killinger født med en

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Særlige hensyn Det kræver særlige hensyn at skulle tage sig af en kat med en hjerneskade, der influerer på motorikken, altså bevægeapparatet. Først og fremmest skal hjemmet indrettes ”blødt” – det

04 · 2017

Til et trygt katteliv Enkelt at anvende, dokumenteret effekt og naturligt for katten

FELIWAY® sponsorerer Kattens Værns internater

Får katte til at trives sammen

Giver katten tryghed

Katteomsorg

Et dyrlægebesøg på kattens præmisser og en høj, klinisk standard. Det er grundlæggende, hvad begrebet ”Cat Friendly Clinic” – ”Kattevenlig klinik” – går ud på. Katteklinikken hos KV i Brøndby har nu papir på at være blandt landets bedste.

Omsorg med prædikat Af Adam Pade

Når en virksomhed lader sig certificere, er det blandt andet for at sende et signal til omverdenen om, at her gør man sig umage. Det har Katteklinikken på Kattens Værn i Brøndby altid gjort, og derfor kun­ ne det være spændende at se, om man nu også kunne måle sig med de bedste i faget.

Det giver certificeringsordningen ”Cat Friendly Clinic” mulighed for. Ordningen specificerer en lang række krav, der skal opfyldes for at befri katten for den stress

og nervøsitet, som langt de fleste katte lider under ved et dyrlægebesøg. Men gen­ nemgår man hvert led under dyrlægebe­ søget – modtagelse, tiden i venteværelset, håndteringen i konsultationen eksempelvis – er der en chance for at lette presset på katten. Hertil kommer krav til klinikkens udstyr. Ikke mindst omfanget af dette sidste afgør, om klinikken kan opnå en bronze-, sølv- eller guldcertificering.

I tråd med egne værdier »Vi havde hørt om certificeringen, der på mange måder ligger fint i tråd med de værdier, vi i forvejen arbejder ud fra. Vi kunne se, at vi på mange måder allere­ de levede op til standarden – og vi er jo kattevenlige. Så vi ville prøve os selv af,« forklarer dyrlæge – og direktør i Kattens Værn – Therese Wilbert.

Igennem det meste af et år har Therese Wilbert og medarbejderne på klinikken gået klinikken igennem med tættekam og studeret egne rutiner. Ofte er det de små ting, der gør en forskel for katten: Den skal op i niveau – frem for at blive på gulvet; er den udpræget nervøs, kan den få et tæppe over transportkassen og en be­ roligende Feliway-brik på lågen, og under konsultationen bliver overdelen taget af transportkassen frem for, at katten tvin­ ges ud af den. Er katten blevet opereret, rettes fokus mod en rolig opvågnen under observation – og så fremdeles.

Stilede imod bronze Bure af rette dimensioner, forholdene i venteværelset og håndteringen af katten i konsultationsrummet er eksempler på standarder, man skal leve op til som ”Cat Friendly Clinic”.

Udstyr til anæstesi (bedøvelse) og kirurgi skal være af højeste standard, og så skal klinikken råde over en vis mængde klinisk udstyr. Det gælder blandt andet et apparat til blodtryksmåling, som Katteklinikken måtte ud at investere i. At måle blodtryk

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Direktør og dyrlæge Therese Wilbert har selv påtaget sig rollen som ”katteadvokat”.

hos en kat er ikke så lige til som hos mennesker, fordi en korrekt måling af kattens blodtryk forudsætter, at katten er helt rolig. »Vi stilede imod en bronze-certifice­ ring, fordi sølv og guld forudsætter udstyr i et omfang, vi ikke kan leve op til, herun­ der udstyr til røntgen; en investering, vi ingen mulighed har for at forrente. Guld forudsætter for eksempel også mulighed for indlæggelse med døgnovervågning.

Vi har mulighed for indlæggelse, men kun dagindlæggelse. Men når det gæl­ der alt andet, er vi faktisk meget tæt på sølv,« konstaterer Therese Wilbert med tilfredshed. »For eksempel afsætter vi altid minimum 20 minutter til en konsultation, hvor certificeringen forudsætter mindst 15 minutter.

Klinikken har også skullet udnævne en katteadvokat, som er den person på klinik­ ken, der kan redegøre for certificeringen, hvad der ligger til grund for den og sørge

04 · 2017

Kat & godt – Og så er det din kat!

for, at regler og anbefalinger overholdes.

Som katteadvokat kan man tillige indgå i en ERFA-gruppe sammen med andre katteadvokater. Den rolle har Therese Wilbert påtaget sig. ”Cat Friendly Clinic”-ordningen udspringer af et internationalt netværk af fagfolk – oftest dyrlæger – med speciale i katte. Netværket hører under organisatio­ nen ”International Cat Care”, der i mere end 50 år har arbejdet for kattes vel over hele verden.

For at opnå prædikatet ”Cat Friendly Clinic” skal klinikken kunne dokumen­ tere at leve op til kravene. Det har i sig selv krævet umage, men det har været umagen værd: »Bronze-certifikatet er en blåstempling af det, vi gør,« siger Therese Wilbert, der afviser, at der er tale om et reklamestunt. »Jeg ser det som en forbrugeroplysning til katteejere, der ønsker en klinik med ud­ præget fokus og ekspertise i kattesygdom­ me og behandling,« siger Therese Wilbert.

Kun få dyrlægeklinikker i landet kan anvende prædikatet ”Cat Friendly Clinic”.

04 · 2017

n Ta’ ansvar! Sådan lyder det i en kampagne for Kattens Uge 39 – der i år lå i sidste uge af september – som en lang række dyreværnsorganisationer står bag. Siden kampagnen blev gennemført første i gang i 2014, har den vundet stadig større opbakning også blandt landets dyrlæger.

Kattens Uge 39 skal overordnet være med til at opbygge respekten for katte. Langt de fleste af de dyr, der afleveres i papkasser foran internater eller hos dyrlæger, er katte, og mange af kattene viser sig at være tamme – det vil sige, de har været ejerkatte eller i hvert fald vant til omgang med mennesker.

At katte altså er noget, man bare kan dumpe, synes at være et udbredt synspunkt.

I år har der været sat særlig fokus på, hvad der sker, hvis man møder en kat, og man begynder at fodre den.

Fra man giver første bid, er man moralsk ansvarlig, er kampagnens budskab, og ønsker man ikke at være det, må man kontakte en dyreværnsorganisation.

Netop det budskab bidrager amatørornitologen og foredragsholderen Sebastian Klein – kendt blandt andet fra TV-programmerne ”Kom med ud” – også med gennem en videosekvens, hvor han advarer om, at man skal lade fremmede katte være: »Hvis du møder en kat i din baghave, og du tænker: ”Hvor er den sød; den fodrer jeg”, så er det din kat. Lad den være i fred!« lyder det.

I det øjeblik du fodrer en vild eller tilløben kat, så påtager du dig et ansvar, var et af budskaberne i kampagnen Kattens Uge 39.

Nutmeg blev 32 år n Verdens vist nok ældste kat, britiske Nutmeg, er død, 32 år gammel, skriver flere britiske medier i september. Nutmeg blev bragt til dyrlægen i Newcastle upon Tyne med åndedrætsbesvær, men dyrlægerne på Westway Veterinary Group kunne ikke redde ham, da han samtidig fik et hjerteanfald. Ægteparret Liz og Ian Finlay tog Nutmeg til sig, da han dukkede op i deres have i 1990. Den lokale dyrlæge bedømte ham til dengang at være mindst fem år gammel.

Allerede i 2015 fik Nutmeg sit første hjerteanfald og var siden under medicinsk behandling.

Dyrlæge Jason Atherton, Westway Veterinary Group, siger til dagbladet Daily Mail, at de oplever stadig flere patienter på 20 år og derover.

Verdens ældste kat døde i 2005 og blev 38 år og tre dage gammel. Hun hed Creme Puff og boede hele sit liv hos sin ejer, Jake Perry, i Austin, Texas.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

09

Udenlandske katte

Kattene på Lesbos I fiskerlejet Skala Eresós på Lesbos har serveringssteder og frivillige sat tilsynet med de vildtlevende katte i system. Men kattene kan også takke en lokal digter, der levede på øen 600 år f. kr.

Af Minna Grooss, journalist

De fleste danskere husker nok mest Lesbos for den store flygtningestrøm, der i 2015 ramte øen med en tsunamis styrke. En stor mundfuld for en ø, der er tre gange så stor som Bornholm, med en befolkning på 90.000 mennesker fordelt på 97 landsbyer. Men hvad de færreste ved, er, at flygtningestrømmen kun ramte en strækning på godt 60 kilometer på den nordlige side

af øen. Resten af øens mange landsbyer var derfor slet ikke en del af den menneskelige katastrofe og fortsatte livet, som de altid havde gjort. Også det lille samfund Eresós og Skala Eresós mod syd, som kattehistorien handler om. To små landsbyer med i alt 1500 indbyg­ gere og næsten lige så mange katte.

Eresós er forbundet med det lille fiskerleje, Skala Eresós. Om sommeren er restauranterne langs van­ det åbne og serverer friskfangede fisk. Kattene lugter straks, når der kommer fisk på bordet, og gør sig til for gæsterne, der udvælger en eller flere katte, der skal have resterne fra de riges bord. Nogle af restaurations­ ejerne jager dem væk, hvor andre, som Kostas fra The Blue Sardine, eller Sarantis fra Soulatso, gemmer alle resterne, som de serverer lidt væk fra restauranten, når gæsterne har spist op.

Løber efter benene

Når det bliver forår og sommer, pibler det frem med katte, der har været gået i ly for vinteren.

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

I eftermiddagsheden gemmer kattene sig i skyggen.

Ved aftentid sidder de dekorativt i det bløde lys og misser med øjnene. Mange af dem er vilde, selv om de ser imødekommende ud. De forekommer i alle slags størrelser med forskellig pels. Nogle i stribede, brungrå nuancer. Andre sort- og hvidprikkede. Rødstribede er ligeså almindelige som helt sorte eller helt hvide katte.

De fleste får kuld to gange om året, hvilket betyder, at byen ved særlige årstider er fyldt med små søde killin­ ger, der gerne vil tages op og mades. Deres små poter spreder sig og trækker sig sammen, mens de spinder og kigger henført op på én, så det næsten er umuligt ikke at få lyst til at tage dem alle sammen med hjem.

Når man sætter dem ned på jorden, løber de efter benene, der går, indtil deres territorier slutter, og andre kattes territorier begynder. Så hvis man er en klog kat, bliver man på sin plads. Ofte er der nemlig kamp

04 · 2017

”På Flamingo Beach Bar afholder de årlige sommerauktioner for at skaffe penge til at sterilisere nogle af byens katte og hunde.“

om maden og skraldespandene, og nogle af de mest kamplystne katte ligner en bokser på pension med flade næser, åbne sår og halve ører efter kamp.

Sommerauktioner På Flamingo Beach Bar afholder de årlige sommerauk­ tioner for at skaffe penge til at sterilisere nogle af byens katte og hunde. Bare i år har de indsamlet 26.000 kroner, så nogle af kattene kan blive steriliseret og komme til dyrelægen, når de har brug for behandling om vinteren. Og lige netop vinteren kan være hård for en vildkat. Maden er knap, og pengene fra sommerind­ samlingen til foder slipper som regel op allerede i janu­ ar. De to organisationer i det lille samfund har derfor

04 · 2017

hårdt brug for ekstra midler, så de ikke skal betale ud af deres egen lomme. De har i forvejen kenneler for herreløse hunde, og de vilde katte kræver en hel anden pleje og omsorg end de mere tamme hunde.

Men heldigvis for både hunde og katte er det lille samfund fyldt med frivillige kvinder, som nærer stor omsorg for de herreløse dyr. En kvinde med kælenavnet ”Cat Monica” har adopteret 70 katte, den ene mere medtaget end den anden.

Lille Panagiota har brugt minimum syv ud af sine ni liv og kigger skævt op med et kranie og en krop, der har fået flere slag af biler på landevejen.

Også Sofia, der om sommeren udlejer biler og er reikihealer, tager sig af kattene. Hun er en af de lokale

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

11

Udenlandske katte af kattemad til de frivillige. I den lokale købmand har hun en regning, som de frivillige gør brug af til at købe kattemad, men som vinteren tager til, slipper midlerne op, og Gaga er nødt til at betale ud af egen lomme.

Derfor er sommerindsamlingen yderst vigtig.

Sidste år kom en katteelskende turist til øen og så, hvor slemt det stod til med de mange sårede katte, og besluttede sig for at lave crowdfunding, så kattene kun­ ne blive steriliseret. Det lykkedes hende via den anden frivillige non-profit organisation ”Eresos for Animals” at skaffe næsten 3000 kroner til projektet.

Men det er ikke alle græske katte, der er ligeså hel­ dige som dem på det sydlige Lesbos. Modsat mange af de andre små øsamfund er der i Eresós mange uden­ landske kvinder, der gerne vil passe på de herreløse dyr.

Et held, kattene kan takke den græske muse og digter Sappho for.

Poeten

”Men når sæsonen er forbi, er kattene igen overladt til sig selv. Vilde i den rå natur, hvor vinteren ikke efterlader meget føde.“ og ser det som sin åndelige pligt at hjælpe alle levende væsner.

I landsbyen, væk fra havet, passer Carolina lands­ byens katte og giver dem mad som flere andre af de fastboende katteelskere. Så der er hjælp nok at hente.

Men fordi der er så mange katte, er det umuligt at tage dem alle ind.

Både hunde og katte Derfor har organisationen ”Eresos for Animals” og ”Camp Gaga”, som normalt tager sig af herreløse hunde, også taget kattene under deres vinger. Særligt Camp Gaga, som er drevet af den hollandske kvinde, Gerbian, tager sig af indsamlingen til katte og uddeling

Om Camp Gaga n Camp Gaga er til daglig en hundekennel på Lesbos, men tager sig også af distribution af mad til katte, sterilisation og vacciner. Hvis man vil donere penge kan man skrive til:

Gerbien Fricke info@gaganl.nl, eller se projektet på http://www. wildatheartfoundation.org/ projects-1/gaga-animal-carelesbos

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Vi træder et skridt tilbage i historien, sådan ca. 618 år f. kr. Poeten Sappho boede i Eresós og havde dannet en digterskole for unge kvinder i hovedbyen Mytilini.

Rundt om i landet var hun hyldet for sine digte. Man opførte hendes teaterstykker, og hun blev afbilledet på krukker og hyldet for sin poesi. Ofte var digtene kær­ lighedsdigte til andre kvinder, og hun fik tilnavnet den ”Tiende Muse”.

Mange år efter hendes død blev hendes digte læst og analyseret af andre digtere. Og fordi hun var den eneste kvindelige digter i sin samtid, bredte rygtet sig om hendes kærlighedsdigte og strakte sig langt ind i dette århundrede. Så langt som til 1970´erne, da kvindebe­ vægelsen var på sit højeste, og kvinder søgte forbilleder fra fortiden, som de kunne læne sig opad. Sappho var en af dem, og kvinder fra hele verden begyndte at strømme til Eresós og Skala Eresós for at møde sjælen fra deres afdøde Tiende Muse.

Hvad de dengang mødte, var et lille samfund af bjergbønder og fiskere, der ikke anede, at deres store digter Sappho havde gjort så stort indtryk på kvin­ derne. Det var ikke kun Sappho og det lille samfund kvinderne mødte, men også alle de herreløse dyr. Nogle slog sig ned, andre kom tilbage år efter år. De begyndte at fodre kattene. Inviterede dem indenfor i deres huse.

Kattekillingerne gav de ormekur og loppemiddel og vaccinerede dem. Katte og hunde blev kvindernes små børn, som de tog sig af. Sådan, som det også er i dag.

Ovenikøbet i en organiseret form.

Mange af de lokale restaurationsejere donerer også lidt hvert år. Men når sæsonen er forbi, er kattene igen overladt til sig selv. Vilde i den rå natur, hvor vinteren ikke efterlader meget føde. I de kolde måneder er de knap så synlige som resten af året, men når solen igen titter frem, pibler det frem med katte fra nær og fjern.

De heldigste bliver adopteret og taget hånd om. Alle de andre må vente på endnu en sommersæson, hvor kvin­ der fra hele verden tager dem under deres beskyttende vinger og gør dem klar til vinteren. n

04 · 2017

NYHED

NYT FLOT DESIGN

...samme lækre smag!

NYT UDSEENDE

I butikkerne nu NYT UDSEENDE

FØRSTE OG ANDEN VÆKSTFASE

KATTE MED EN PRÆFERENCE

ET LIV INDENDØRS ET AKTIVT LIV

VEDLIGESTERILISEREDE/ HOLDELSESSENIOR FODER KASTREREDE TIL VOKSNE KATTE KATTE KATTE

NY

Respektér deres forskelle, opfyld deres behov.

21 produkter svarende til specifikke behov knyttet til kattens alder, livsstil og en række individuelle særpræg.

DAGLIG ERNÆRING TIL RASKE KATTE

FELINE HEALTH NUTRITION

www.solografisk.dk© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All Rights Reserved.

GAM MEL

Kattemennesker

At indfange katte fordrer som regel en engels tålmodighed.

At kattene ligefrem – som her – nærer positiv interesse for både fælde og katteinspektør hører til sjældenhederne.

Tilværelsen som katteinspektør giver god tid til at tænke over menneskers adfærd, over dét at tage ansvar – og dét ikke at gøre det.

PÅ FØLELSERNES HOLDEPLADS

Af Adam Pade

I mange år vidste Jan Flesborg (57) ikke, at han var sat i verden for at blive katteinspektør. Måske for at blive teknisk assistent. For at arbejde med børn. Eller for at varetage rollen som ejendomsfunktionær i et boligsel­ skab.

Men ikke for at blive katteinspektør.

Efter at have levet mere end et halvt liv bag rattet i Kattens Værns biler og med omkring 7.000 sager bag sig, er der noget, der tyder på, at det alligevel var tilfæl­ det. »Jeg kniber mig i armen hver morgen og spørger mig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg skal

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

ud at fange katte i dag,« fastslår Jan to gange i løbet af den kølige novemberdag, ”Kattens Venner” er på dagtur med ham. I den tvetydige sætning ligger både en taknemmelighed over at kunne gøre en forskel for mennesker og katte og en frustration over, at der bliver ved med at være katte at fange, genudsætte, viderefor­ midle – eller give fred på grund af sygdom og lidelse eller udsigt til et uværdigt, alt for ringe katteliv.

Ligesom sine kolleger blandt KV’s katteinspektører taler han meget om ansvar; ikke så meget det ansvar, vi hver især bør påtage os, når vi støder på en hjemløs eller vildtlevende kat, men det ansvar, vi mennesker så­ dan helt overordnet har for dyrene: »Hvis alle tog deres ansvar som katteejere alvorligt, så ville vi ikke skulle

04 · 2017

bruge ressourcer på at køre rundt og indfange katte, der var syge, vildtlevende eller hjemløse.«

Tilløberne Første destination denne morgen er en smukt belig­ gende ejendom på landet få kilometer fra Helsinge i det nordsjællandske. Her er Kurt Ejstrup i færd med at sætte sit nyligt erhvervede hus i stand. »De er kommet oppe fra nabogården, hvor de har været efterladt, siden ejeren døde,« fortæller Kurt Ejstrup, der er enig med sin kone om at beholde to af de tre tilløbere, en mor og en af killingerne, mens den tredje forhåbentlig kan finde et andet hjem. De er tamme, imødekommende og nysgerrige, og to af de tre lader sig nemt lokke ind i fælden, mens den tredje, der er noget mere sky, skal hjælpes lidt. De skal nu ind til Kattens Værn i Brøndby, dyrlægeundersøges, neutrali­ seres og øremærkes, før end to af dem altså kan vende tilbage hertil. »Katte går i cirkler. Når de ikke kan finde føde dér, hvor de befinder sig, begynder de at gå cirkler. Større og større cirkler, indtil de finder et sted, hvor de kan søge hjælp. For det er jo det, der er tale om: De beder os om hjælp,« siger Jan Flesborg – på vej mod en un­ derstregning af dagens første vigtige budskab: Katte kan ikke klare sig selv.

Kurt Ejstrup – til højre – afregner med Jan Flesborg for undersøgelse, neutralisering og mærkning af de tre katte, der er imigreret fra nabogården.

Faget Det er et fag at være katteinspektør. Et fag, der bygger på evnen til at gå ind i det rum, rekvirenten befinder sig i, og møde ham og hende dér: Lige fra den vrantne vicevært, til boligejeren, der ikke vil finde sig i besøg af naboens kat, og til den bekymrede finder af en hunkat med killinger, der har fundet vej ind i et buskads.

Et fag, der forudsætter evnen til at læse katte – om de er vildtlevende uden tillid til mennesker, om der måske alligevel gemmer sig en tamkat i dem – og kun­ ne lægge den rette taktik for at komme dem nær eller indfange dem. Til at læse katten hører også at kunne se, om det er den rigtige kat, du fanger – og her handler det ikke i første omgang om øremærkning – og er der killinger involveret, så bestemmer mor: Ingen morkat bliver indfanget uden sine killinger.

Et fag, der forudsætter tålmodighed, en lille smule list, en vis hårdførhed.

Og som forudsætter, at man holder både af menne­ sker og katte.

Det mindste er at sætte en fælde op og vente. Det er alt det omkring fælden, der udfordrer; og oftest er menneskene de mest udfordrende.

København Til Jan Flesborgs naturlige distrikt hører København.

04 · 2017

Ud over problemerne med at komme til – herunder komme frem og parkere – er det som om, storbymen­ neskene – sagt pænt – er mere observante. Der kan være voldsomt delte meninger om katteinspektørens tilstedeværelse. Det er ikke altid lige nemt at finde frem til, hvor hvilke katte skal indfanges; forkerte meldinger fra rekvirenter kan betyde timesvis af forudgående re­ search. Man bliver antastet, mens man sidder i bilen og venter på katten, og der skal mindre til, før en situation eskalerer. Desto mere er man sig bevidst, at du er Kat­ tens Værn, når du er ude: Du har KV’s arbejdsbeklæd­ ning på, du sidder i KV’s bil, du er KV’s ansigt. Og det er så vigtigt at værne om det utroligt stærke brand, som KV – trods sin størrelse – har formået at bygge op, understreger Jan. Derfor virker det også stærkt, når folk genkender én måske mange år efter en assistance – og er glade ved gensynet. Og det betyder noget, når man bliver tilkaldt for måske at give en gammel, genudsat kat fred efter et liv, der blev godt.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

15

Kattene fra Helsinge tilbringer deres første timer i karantænerummet, indtil Katteklinikken får mulighed for at undersøge og neutralisere dem.

Det er dagens næste, vigtige budskab: Du er på følelsernes holdeplads, når det gælder dyr og dyrevel­ færd; alle har en holdning, somme tider kan den være ret kategorisk.

Vejen til KV Dagens næste destination er et sommerhusområde. Her er øde på denne tid af året, men en helårsboende har nogle katte, hvoraf én stadig ikke har været fanget ind og helbredsundersøgt. Vi øjner ham, og han ser ud til at kunne bruge hjælp, men indfanges vil han ikke. Jan Flesborg benytter sig af sin højt elskede gule snor til på

engang at kunne trække sig tilbage og styre fælden, hvis katten måtte gå i den. Det lykkes ikke i dag, men den kan være forvisset om, at katteinspektøren ikke giver op.

Jan Flesborg blev født i Bagsværd, rykkede med sine forældre til Fyn, voksede op og uddannede sig til teknisk assistent; en uddannelse, han kun har nået at bruge kortvarigt. Judit mødte han allerede, da hun var 15, og han var 17. Judit drog til Sjælland for at tage sin uddannelse som hospitalslaborant, og senere fulgte Jan efter. Det var et samlivsvilkår fra Judit, at parret havde kat.

Judit blev fanget af et opslag i en butik fra Kattens Værn, der søgte frivillige og fik med tiden inddraget Jan. Foruden at medvirke i Judits weekendvagter var en af hans første roller at medvirke til at gøre kælderen under Dr. Olgasvej på Frederiksberg kattebeboelig, der­ næst påtog han sig at køre katte til og fra dyrlægen, og siden blev han ansat som katteinspektør. Det er 30 år siden. Dermed kan Jan fortælle et langt afsnit af KV’s historie, herunder om hele opstarten af den udkørende inspektørfunktion, der dengang var forholdsvis ny.

Samme drivkraft

»Jeg kniber mig i armen hver morgen og spørger mig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg skal ud at fange katte i dag.«

– Jan Flesborg, katteinspektør

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Det lå ham ikke fjernt at blive frivillig i KV dengang, for frivilligt arbejde har altid hørt til i Jan Flesborgs liv, hvad enten det har været for Røde Kors eller som frivillig i Allerød Bio. Drivkraften: Grundlæggende den samme som i Kattens Værn: At møde mennesker, at gøre en forskel.

Alligevel bliver der tid til at male en smule akvarel­ ler, og for nylig har han genoptaget sin gamle hobby: At spille trommer. »Og jeg er begyndt at løbe. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle se mig selv i fluoscerende løbetøj!« smiler han.

Og katte?

04 · 2017

Kat & godt »Jeg har et normalt forbrug!« kommer det. Han og Judit har Pesto på 11 og Namnam på fire.

Bliver han bedt om at svare på, hvad der sker med én selv, når man igennem en hel generation beskæftiger sig med faget, lyder svaret blandt andet: Du bliver mere rummelig, mere åben, mere tolerant med årene; knap så meget soldat, mere pragmatisk. Men man giver sig også til at spekulere over, hvorfor udsatte katte og udsatte mennesker på en eller anden måde hænger sammen, og hvorfor det ind imellem sker, at det bliver Kattens Værn, der henleder en socialforvaltnings opmærksom­ hed på en borger, der har brug for hjælp til andet og mere end at få styr på kattene.

Efter 30 år i tjenesten kan han konstatere, at det faktisk går fremad – det med kattene – omend lang­ somt; antallet af årligt indfangne katte er for Jans vedkommende mindre dramatisk end tidligere: »Vi er ved at lære det – som samfund. I de første år fangede jeg 1.200 katte om året; i 2016 blev det til 650.«

I forhandling Vi når Brøndby, sætter formiddagens fangst af og hen­ ter en genudsætning; en hunkat, der ganske vist ikke er tam, men skaber glæde – blandt nogle – i et nærlig­ gende boligselskab. Dulli tager imod den sorte hun, og sammen med Jan giver hun sig i kast med at forhandle med de lokale gårdmænd om et sted, hvor hunkatten kan få lov at holde til. Forud for genudsætningen har både husdyrudvalg, afdelingsbestyrelse og beboere haft ikke så få diskussioner om katte i bebyggelsen.

I Jægerspris støder vi på, hvad der meget vel kunne være kulturkløften mellem by og land. Rekvirenten er en ung kvinde, der blev bekymret ved synet af nogle sultne katte, der spiste bræk og madaffald ved den nærliggende Brugs. Vi møder en kvindelig hundelufter, der da godt kender kattene og ved, hvor de hører til.

Dagens nitte?

Dagens nitte?

Nej, dyrevelfærd! lyder det uden tøven fra Jan Fles­ borg. »Når en borger er bekymret og tror, det handler om svigtede katte, så kan KV gå ind i sagen. Hvis det drejer sig om ejerkatte, der trives fint nok, lukkes sagen igen efter at have fortalt parterne, at kattene har det fint. Katte kan jo sagtens finde på at rode i skrald uden at have været udsat for svigt, selv om det umiddelbart kan tolkes anderledes,« forklarer Jan Flesborg.

Nu har ejeren fået Jans kort, og så vil ejeren forhå­ bentlig kontakte KV, hvis han har behov for hjælp med ansvaret for sine katte.

Og det er jo dér, vi skal hen, og som Kattens Værn og katteinspektørerne bestandigt arbejder frem imod: Tag ansvar! n

04 · 2017

Kattene i testamentet? n Det er altid en god idé at skrive testamente – særligt, hvis man er single og ikke har nogen arvinger.

Men selv med arvinger eller andre, man ønsker at betænke, er der kontante fordele ved også at betænke kattene.

Først og fremmest tilbyder Kattens Værns advokat, Jytte Holm-Larsen, at skrive testamentet gratis. Dernæst er Kattens Værn godkendt efter Ligningslovens § 8 a, og dermed skal der ikke betales arveafgift.

At skrive kattene ind i testa­ mentet udelukker ikke, at du også kan betænke eksempelvis din nevø eller niece. Foreninger er nemlig fritaget for at betale boafgift, og samtidig kan du bede foreningen betale den boafgift, som familien ellers skulle have betalt, 36,25 procent af arven.

Hvis en nevø eller niece arver 1.000.000 vil nettoarven i 2014 blive 667.751,25, boafgiften udgør 332.248,75.

Hvis man i stedet skriver i testa­mentet, at familiemedlemmet modtager 70 procent af arven og Kattens Værn 30 procent med bestemmelse om, at Kattens Værn betaler boafgiften af de 70 procent, så skal der

kun betales boafgift af de 700.000 kroner, som arvingerne modtager, da arv til Kattens Værn er fritaget for boafgift. Så bliver regnestykket lidt anderledes.

Arvingerne modtager 700.000, Kattens Værn modtager 300.000 med fradrag af boafgiften af de 700.000 kroner, så foreningen i sidste ende modtager 76.501,25 kroner.

Arvingerne får flere penge ud af det, Kattens Værn får en flot donation, og staten får stadig en bid af kagen på over 200.000 kroner. Det er en fordel hele vejen rundt.

Mindre kan gøre det: Donationer til Kattens Værn kan have form af en fast støtte, en engangsdonation – eller du kan give et medlemskab af Kattens Værn som julegave!

Og husk: Som medlem er du rigtig godt i gang. Det glæder både kattene og vi os over!

Læs mere på kattens-vaern.dk eller brug kuponen side 21, hvis du vil støtte kattene med endnu mere end dit medlemskab!

Husk både-og! n Forleden kunne vi i en lokal­ avis læse om katten Lars, der var forsvundet hjemmefra. Af annoncen fremgik, at han ”kun” var chipmærket, så eventuelle mennesker, han måtte møde på sin vej, ville få svært ved at hjælpe ham.

Altså: En tydelig, let læselig øremærkning kan være afgørende for, at kat og ejer genfinder hinanden. En chipmærkning er en

både fremragende og vigtig opfindelse, men ikke meget værd, når vi møder en forkommen kat i et udhus.

Katteklinikken i Brøndby tilbyder øre- og chipmærkning som en del af en samlet pakke, der yderligere omfatter neutralisering, vaccinering, parasitbehandling samt registrering i Det Danske Katteregister.

Historien melder intet, om Lars blev fundet igen.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

17

Katteliv

En regnfuld junidag i 2014 blev et lille miserabelt skravl på 386 gram og med ringe livsudsigt bragt ind på internatet i Brøndby.

Godt tre et halvt år senere er hun blevet en dame af stand.

En dame af stand Af Adam Pade

»Jeg syntes, jeg kunne se et liv. En fremtid.« Janne Papillon bliver bedt om at sætte ord på, hvorfor lige den killing – tre uger gammel, vildtlevende,

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

forpjusket, med øjnene fulde af betændelse og i det hele taget temmelig sølle – i den grad ramte hende. Der bliver ellers bragt nok af sølle katte ind – store som små – der ikke synes at have noget liv for sig.

Men der var noget med Fie.

04 · 2017

En hjemmehjælper var kommet kørende på cykel i lokalområdet og havde ud ad øjenkrogen skimtet en kattemor med nogle killinger på flugt fra et buskads.

Men én var blevet tilbage. Den svageste. Den, der var for svækket til at kunne følge med. Berit kunne høre det pusle, stod af cyklen og fandt hende – Fie, kaldte hun hende med det samme.

Fie kom ned i cykelkurven og kørte med rundt på Berits vagt i adskillige timer, inden der var tid til at bringe den forkomne killing ind på internatet i Brønd­ by.

Tre uger gammel På andendagen blev hun vejet og undersøgt. 386 gram blev det til; alderen blev fastslået til tre uger; hun havde lopper, øjenbetændelse – ja, stort set alt, hvad en kat kun­ ne fejle. Hertil var hun ikke vant til menneskehænder. »Jeg lagde hele mit hjerte i at måtte få lov at få hende med hjem og pleje hende. Man rystede nok lidt på hovedet af mig, men sådan blev det. I de tre dage på internatet fik jeg Fie ind og sad lige så stille med hen­ de i en time ad gangen i en slynge – så ud og hvile og spise – så en time igen. Egentlig var aftalen med Berit, at hun skulle have killingen, når den var ni uger gam­ mel og socialiseret. Indtil da skulle Fie være hos mig,« fortæller Janne, der var blevet ansat i KV en måneds tid forinden.

Fie – en lys gråblå hunkat med flere af skovkat­ tens træk – kom med hjem til Janne og hendes mand, Tonny. Her stiftede hun efter nogle dage bekendtskab med husets øvrige katte, Mille (i dag 11 år) og Olivia (7) – vel at mærke under trygge forhold inde fra et bur.

Herefter fulgte ugers tålmodigt samvær. Fie var nok vildtlevende, men modtagelig over for den tryghed, Janne kunne give hende.

Øjenkontakt og snak

I dag er Fie godt tre et halvt år gammel.

Kærlighed, tålmodighed og masser af omsorg har forvandlet hende fra den vilde, forhutlede killing, som hjemmehjælperen Berit indbragte i Brøndby, til en hengiven voksen kat, der tydeligt hviler i sig selv.

Fra Janne Papillons første møde med Fie, i juni 2014 en forkommen lille killing.

»Jeg sørgede for megen øjenkontakt, brugte smaskely­ de, talte til hende – som jeg altid taler meget til mine katte – og sad ellers bare sammen med hende i slyn­ gen,« fortæller Janne, der på den anden side ikke vil gøre det til nogen romantisk idyl sådan at socialisere et lille væsen. »Altså ... Vi havde konstant sygdom blandt kattene i syv måneder! De kunne heller ikke være sammen uden opsyn. Og gudskelov følte hun sig også tryg hos Ton­ ny, så jeg kunne få et frikvarter. Selv om jeg får rigtig meget tilbage fra Fie nu, så vil jeg ikke påtage mig sådan et projekt igen.«

04 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19

“Selv om jeg får rigtig meget tilbage fra Fie nu, så vil jeg ikke påtage mig sådan et projekt igen.“

– Janne Papillon Meningen var, at Fie efter ni ugers ophold skulle adopteres af Berit – hjemmehjælperen, der havde fun­ det hende.

Kunne ikke »Men aftenen inden måtte jeg tage den beslutning at meddele hende, at jeg ikke kunne aflevere Fie. Det var simpelthen for tungt.« Berit var lykkeligvis forstående, og endnu er de to i dialog med hinanden.

Første møde med Fie var en regnfuld junidag i 2014. I disse uger er der således gået tre et halvt år.

Midt på gulvet sidder hun der så: Rank, med forpo­ terne samlet, som det sømmer sig for en kat af stand, og med halen yndefyldt svunget rundt om kroppen.

Blikket er opmærksomt, stærkt, karismatisk – og hengi­ vent. Hendes ansigt er præget af knurhår så brede som piberensere, hendes pels er velplejet; de grå nuancer chancerer. Hun er stadig en lille kat – med en krops­ vægt på godt tre kilo – men hendes format er det ikke.

Hun er en kende nervøs, men vil dog – som det seneste udviklingstrin – gerne hilse på gæsten.

Kvinde er kvinde værst Et gammelt ord siger dog, at kvinde er kvinde værst.

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Det kan Janne istemme. »Hun skabte tidligt en vis splittelse mellem Mille og Olivia, og hun vil gerne bestemme. De kan alle tre tole­ rere hinanden – ja, endda lege sammen – men de spiser ikke sammen, og de putter ikke sammen. Der er blevet installeret lidt af en højspændingsledning i huset,« siger Janne, der betegner Fie som en ægte alfahun, der burde have været en hankat.

Selv om Fie er kommet langt, har hun ikke udvik­ let sig færdigt – hverken fysisk eller mentalt. Hun kan vende på en tallerken og finde på at hvæse – både ad de to andre og ad Janne – og noget sky er hun stadig.

Fie er gennem årene blevet udsat for andre menne­ sker – husets gæster – og hun accepterer fint – sammen med de øvrige – at blive passet af naboen, når familien er bortrejst.

Kan du pege på sådan – milepæle igennem hendes udvikling? »Den første nytårsnat blev hun sat ind i et lukket rum med lidt stilfærdig musik, men allerede det følgen­ de år sad hun sammen med Olivia og beundrede fyr­ værkeriet! For halvandet år siden holdt hun op med at krybe ind under sofaen, når der kom fremmede i huset.

Og det er også lidt af en milepæl, at hun kommer hen til dig,« fortæller Janne.

Men den vigtigste milepæl for Fie, erindrer hun sikkert ikke selv. For det var den regnfulde junidag i 2014, da hun blev fundet af hjemmehjælperen Berit, og Janne faldt for hende. n

04 · 2017

Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte.

Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, rabat på dyrlægehonoraret på Katteklinikken i Brøndby og på foder og tilbehør, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel.

Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de perioder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat.

Alle donationer op til 15.600 kroner om året (2017) er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift.

Du kan oprette testamente hos vores advokat:

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11 · 2605 Brøndby Tak for din hjælp!

Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

Kupon Jeg ønsker at blive medlem af Kattens Værn og ser frem til at modtage en kontingentopkrævning!

Årskontingent à 240 kr.

Ja, jeg tillader, at mit CPR-nummer videregives til SKAT

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Jeg ønsker ovenstående beløb trukket:

Månedligt

Kvartalsvis

Halvårligt

Helårligt

Andet beløb

Startmåned: År: Navn:

Gade:

Postnr.:

CPR-nr.:

By:

Pengeinstitut:

Reg.nr:

Evt. medlemsnummer*): *) Find medlemsnummeret på bagsiden af dette blad eller få det oplyst på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Dato og underskrift:

Kontonr.:

-

Kattepleje

Begynd fra hovedet og halsen. Giv godt med ros og supplér med en snack. Så skulle en hyggestund med børsten være hjemme!

Børsteturen: Når nærvær og pleje bliver til ét Nogle katte har større behov for den end andre, men de har allesammen godt af den, og den kan blive til alletiders hyg­ gestund for jer begge: Børsteturen! Nogle katte er gode til det med børsten, andre kræver lidt overtalelse. Men det hjælper, hvis du fanger katten i rette øjeblik: Når den vil hygge eller i øvrigt er åben over for kontakt.

At børste sin kat regelmæssigt giver desuden mulighed for at se den efter for skæl, hårfiltre og hårboller, lopper og eventuelle sår eller rifter. Jo længere pels katten har, desto større er behovet for at hjælpe den med pelspleje. Belønningen er større velvære for katten, en (endnu) smukkere, glansfuld pels at beskue og berøre – og en hel del færre kattehår i møbler og gulvtæpper.

Start tidligt!

Vi konsulterer Rikke Snedled, leder af

internatet hos KV i Brøndby, og ind­ forskriver Lee (8) og Bibi (4) til at være modeller. Det skal de lige vænne sig til. »Katten skal lære at blive børstet alle­ rede, fra den er killing. Begynd at berøre den over det hele, så den bliver vant til det og brug så børsten i kortere perioder. Start altid omkring hovedet eller ved halsen, hvor de fleste katte godt kan lide at blive rørt. Når den har det fint med det, kan du bevæge dig videre,« fortæller Rikke Sned­ led, mens først Lee vænner sig til omgivel­ serne i konsultationsrummet, hvor vi er trukket ind. »Ros altid katten og forkæl den even­ tuelt med dens yndlingssnack ind imellem – og hold endelig op, når katten ikke har lyst længere. Det skal være en god oplevel­ se,« fortsætter Rikke.

Lee er faldet en smule til to, og Rikke indleder med en metalkam med tætte tænder. Hun trækker børsten med den

ene hånd og stryger samtidig Lee med den anden. »Adopterer du en voksen kat, er det ikke sikkert, den har været vant til at blive børstet. Det er ingen hindring! Vent, til katten er faldet helt til ro i sit nye hjem og brug så samme fremgangsmåde, som var det en killing: Masser af berøring og lidt børstning.« Lee og Bibi er begge korthårskatte.

Korthårskatten »Korthårskatte er gode til at holde deres pels selv, men fordelene ved at børste dem er de samme: En sund og glansfuld pels, gode hyggestunder og indblik i kattens ve og vel.« Særlig hvis katten er (voldsomt) over­ vægtig, har det værdi at hjælpe også kort­ hårskatten med sin pelspleje. Det kan være svært for den at nå hele vejen rundt, især op over ryggen.

Pelspleje – sådan hjælper du din kat · Væn din kat til at blive børstet, fra den er killing · Begynd med stilfærdig berøring og brug børsten i korte perioder · Brug lejligheden til at eftergå pelsen for utøj, sår, tæger og deslige Lang- og semilanghårskatte · Regelmæssig børstning er vigtig for at undgå hårknuder · Få redt godt op i underpelsen, så den undgår at filtre sig ind i de yderste, lange dækhår · Begynd bagfra og arbejd dig op imod hovedet · Brug en kam og red område for område · Fortsæt og slut af med en karde

· Finder du hårknuder, så brug en filtrekniv til at få dem væk, inden de bliver for store Korthårskatte · Børstning 2-3 gange om ugen er nok

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

· Brug kam med tætte tænder, dernæst karde, eventuelt naturhårs- eller gummibørste · Furminatoren er særlig god til underpelsen. Anvendes især i fældningsperioder – måske en gang hver 14. dag Gå ikke ned på udstyr! Fv.: Karden, den smaltandede kam, loppekammen, endnu en karde, furminatoren og forrest filterkniven. Alt sammen kan naturligvis købes hos KV i både Aalborg, Slagelse og Brøndby!

04 · 2017

Bibi får lov at prøve furminatoren. Et mere gedigent værktøj, der når dybt ned i pelsen og fjerner underulden. Især i fæl­ deperioderne er den rigtig god, men brug den ikke for ofte – måske en gang hver anden uge.

Man kan fortsætte med en karde, en børste med korte tænder i metal. Børsten formår både at nå de løse pelshår og at få fat i underulden. Du skal ikke børste din korthårskat hver dag – et par gange om ugen strækker til.

Langhårskatten

Furminatoren (fur betyder pels) griber godt ned i underulden. Brug den en gang hver anden uge – højst. Bibi – der her udsættes for furminator’en – er synlig tilfreds med internatsleder Rikke Snedleds indsats. Små billeder: En kam med brede tænder og loppekammen. Loppekammen giver mulighed for at undersøge katten for lopper og andet utøj.

Under alle omstændigheder har børst­ ningen den fordel, at vi får fjernet de løse hår i pelsen. Det er dem, som katten får i sig under sin soignering, og det kan blive til hårboller i tarmene. Er skaden sket, kan den afhjælpes ved at tilbyde katten katte­ malt, kattegræs eller stuebambus, noterer Rikke. Katte, der går ude, finder ofte selv ud af det og spiser højt græs.

Børsteturen bør omfatte hele kroppen – altså også mave og under ”skuldrene”, selv om kattene som regel regner disse zoner for no-go for os andre.

04 · 2017

Mens det således både er nyttigt og for­ bundet med fornøjelse at bistå korthårs­ katten med sin pelspleje, så er behovet meget mere udtalt, når det drejer sig om langhårskatte. »Anskaffer man sig en langhåret kat, skal man sætte sig godt ind i pelspleje og være parat til at bruge tid på det,« fortæller Rikke, alt imens Bibi er synligt velfornøjet med den ekstra opmærksomhed, der bliver hende til del. »Langhårskattes pels består af underuld nederst og lange dækhår yderst. Hvis underulden løsner sig, griber den fat i de lange dækhår, og så filtrer pelsen. Det bliver til knuder, der bare bliver større og større, hvis man ikke får dem fjernet. Du kan bruge en særlig filterkniv. Bruger du en saks, så vend skæret væk fra katten, så du ikke kommer til at klippe i den tynde hud,« noterer Rikke Snedled og tilføjer, at det er forskelligt fra race til race – ja, fra kat til kat – hvor stort plejebehovet er.

Får hårknuderne lov at vokse, bliver de smertefulde og gør det svært for katten at bevæge sig. Og er man kommet helt dertil, er løsningen ofte et dyrelægebesøg, hvor katten bedøves og bliver barberet.

En vej til kvalitetstid Børsteteknikken består i at rede pelsen igennem, område for område. Med lang­ hårskatte er det en god idé at starte med bagkroppen og arbejde sig opad mod hovedet. Glem ikke no-go-zonerne fra før: Maven, mellem poterne og herudover ved ørerne.

Men uanset pelsens længde og beskaf­ fenhed – så lad børsten være midlet til god ”kvalitetstid”! n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23

Kattetrivsel

»En historie om tre genudsætningskatte, som vi har fået gennem Kattens Værn i Brøndby.«

Næsten som Jeppe i baronens seng – omend skinbarlig virkelighed: Fra et barsk byliv som vildtlevende storbykatte til en tilværelse ude på landet som gårdkatte.

Fra baggårdskatte på Nørrebro til gårdkatte på Bøgely Af Claus Kaasgaard

Vi har et lille fritidslandbrug, og hvor der er lade og husdyr, er der også rotter og mus. Da vi ikke kan se ideen med fælder og slet ikke gift, havde vi besluttet os for at få nogle katte. Det skulle helst være to-tre udekatte, der kunne bo i laden, og helst fra samme familie, da katteslagsmål ikke er så godt.

Vi var optimistiske, da en bekendt (tilfældigvis en stor katteven), som bor på Nørrebro, spurgte om muligheden for genudsætning hos os af en eller flere katte,

da hun netop var i gang med at indfange to kattefamilier sammen med Kattens Værn.

Vi fik de første to, mor og datter fra seneste kuld, og da de skulle have været lukket ud, blev vores nr. tre fanget (søn fra tidligere kuld).

Vores missemor havde altså fået to kuld i år og havde da også syv små killin­ ger i maven, da hun blev steriliseret. De blev nødvendigvis fjernet – tre kuld fra én baggårdskat – bare i år. Det siger lidt om behovet for ansvarligt kattehold!

Vi holdt alle tre katte i laden i yder­

ligere to uger, før de fik muligheden for frihed.

Alt gik lige efter planen, og de kom alle tre hjem til laden som planlagt igen.

Nu har de indtaget nærmeste omegn og trives stort. De er håndtamme og me­ get kælne. Det bedste, de ved, er solskin.

Og mad selvfølgelig! Vi fodrer to gan­ ge dagligt, og det er helt sikkert, at de tre har fået fire kattemennesker til at passe på sig.

Oprindelig offentliggjort på KV’s Facebook-side. Klik ind og læs mange flere fine historier! n

Ninja er blevet en sand vandrekat, skriver Bente Sonne: ”En dag vi gik en skovtur, blev han ved med at følge efter os, uanset hvad vi prøvede. Til sidst måtte vi bare sørge for, at han hele tiden fulgte med. Han gik fem kilometer lige ved siden af os som en velopdragen hund. Mod slutningen sakkede han dog bagud og gik langsommere og langsommere. Han blev derfor båret det sidste stykke, hvor han træt lagde sig pænt til rette i armene, men da han kunne se hjem, sprang han ned og løb hjemad.”

Ellers har familien denne sommer nydt nogle dejlige bålaftener, fortsætter Bente Sonne: ”Så snart vi går ud til bålstedet på

vores ø, så kommer kattene. Nu skulle man tro, at tre katte (vi har også en gammel-mis) og to mennesker ikke gik op, men det er ikke noget problem.

Gammel-mis lægger sig i det ene skød, og Laban og Ninja hopper op oven på hinanden, på det andet skød. De næste par timer nyder både mennesker og katte, aftenstilheden, knitren og varmen fra bålet, ser på gnister, som laver ildslanger i luften, kigger efter flagremus i luften og fiskebevægelser i søen.

Det er simpelthen spindende dejligt.”

En hilsen fra Ninja og Carlo n For et år siden – i Kattens Venner nr.

4/2016 – berettede familien Sonne på Stevns om killingen Laban og den femårige Ninja, som de hentede hos Kattens Værn i Brøndby. Når historien var særlig interessant, skyldes det, at Carlo nærmest var et DAMP-barn og først rigtigt trivedes på internatet, da han mødte Ninja.

Nu har vi modtaget den herligste update fra Bente Sonne, der blandt andet beretter, at Carlo fortsat synes at være et DAMP-barn: Således har han på 15 – femten! – minutter præsteret at tømme madskålen, at fange en mus og spise den samt at fange mus nr. 2 og spise også den.

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Tusind tak til familien Sonne for en dejlig beretning!

04 · 2017

JUL i webshop’en

Husk, du også støtter kattene ved at finde din mandel- eller julegave i KV’s webshop!

199,-

135,-

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet.

Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

95,Termokande · Særdeles eftertragtede.

Holder godt på varmen. Hvid eller sort.

25,-

Mulepose · Ekstra kraftig mulepose i bedste kvalitet med logokat med bundog sidefals. Mål: H40 cm x B38 cm x 12 cm bund- og sidefals.

Nøglebånd · Fint og praktisk nøglebånd med mange detaljer: Smart koblingsstykke, så nøglerne kan kobles af separat. Smart mobil snor, så mobilen eller MP3’eren også kan hænge i den. Fås i farverne: Sort, grøn eller rød.

SÅDAN HANDLER

Klik ind på www.kattens-vaern-butik.dk.

Vælg, hvad du vil købe og klik “Tilføj til kurv”. Når du er DU! klar, finder du indkøbsvognen øverst til højre på skærmen og bliver ledt frem til betaling.

Nyt fra KV

Klar til kæledyr? n »Det er meget sødt af dig, at du vil gi’ mig et kæledyr, far, men det skal bare være det helt rigtig dyr til os!« Sådan lyder det fra den yngste i familien i en af flere små videosekvenser, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets kampagne ”Klar til kæledyr?” Kampagnen skal anspore familier, der er lune på tanken om et kæledyr, til at sætte sig grundigt ind i, hvad det kræver at tage vare på et kæledyr, og til at overveje, hvilket dyr der er det rigtigste familiens livsform taget i betragtning.

Bag kampagnen står Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn, Dyreværnet, Brancheforeningen Fokus på Dyr og paraplyorganisationen for dyreværnsforeningerne, DOSO. På kampagnens hjemmeside – det er nemmest at google ”klar til kæledyr” – kan man finde pasningsvejledninger og læse om kæledyrets trivsel og sygdom. Man kan også tage en test for at finde frem til, om man er parat til at få kæledyr i huset.

Velkommen til Louise! »Det har altid ligget lidt i kortene, at jeg skulle arbejde med dyr. Først troede jeg, jeg skulle være landmand. Men i et job i en dyreklinik fandt jeg ud af, det i stedet var den vej, jeg skulle gå.« Det blev til en praktikplads og til uddannelsen som veterinærsygeplejerske og derpå 10 års ansættelse i en dyreklinik.

Efter tre et halvt års pause helliget børne­ ne trak faget på ny.

Og 1. oktober tiltrådte Louise Chri­ stensen (36) jobbet som katteinspektør i det midt- og østjyske og med afstikkere til det himmerlandske. »Jeg synes, det er fantastisk! Det er især spændende at kunne gøre noget for dem, der ellers ikke får hjælp – i en dyreklinik modtager vi jo hovedsagelig dyr, der i forvejen bliver beskyttet og passet på. Det giver rigtig meget mening,« siger Louise

Christensen, der også holder af rollen som den, der rådgiver og vejleder rekvirenterne – dem, der har tilkaldt Kattens Værn.

Louise har altid selv haft kat, og hendes speciale under uddannelsen til veterinærsygeplejerske handlede da også om katte. I dag har hun og hendes mand foruden de to børn kattene: Knurhår, Grå Lyn og Guldlok.

Bopælen ved Viborg danner et godt geografisk udgangspunkt for Louises nye liv.

Nyt ansigt i Aalborg

Her er vi også! n Brugte kattebure til et dyreinternat i Portugal. Donering af kattehår til allergiforskning.

Kattens Værn er tilstede andre steder end på internater og ude på vej­ene, for det kan række vidt at hjælpe katte.

I 2018 modtager Katteklinikken i Brøndby herudover to studerende fra Den Kgl. Landbo- og Veterinærhøjskole om ugen et helt år igennem. Her lærer de studerende nemlig ikke grundigt nok om katte og kirurgi, og derfor er Katteklinikken et oplagt praktiksted (men vore dyrlæger er selvfølgelig fuldt ansvarlige for sikre og smertefri operationer!). Dermed er vi med til at opkvalificere fremtidens dyrlæger.

Der forskes til stadighed i allergi og allergimedicin til mennesker, og heri indgår de stoffer eller materialer, der kan udvirke allergi, herunder dyrehår.

Den 22. oktober tiltrådte Line Fredegaard Nørlund (32) som ny medarbejder hos KV i Aalborg. Line er uddannet veterinær­ sygeplejerske og har blandt andet arbejdet i en lang årrække på et smådyrshospital.

Interessen for at arbejde på et internat kom efter et vikariat på et internat i det nordjyske. »Jeg synes, det er spændende, fordi det giver mulighed for at spcialisere sig, og jeg kan godt lide udfordringen i at matche en kat med den rigtige familie,« fastslår Line.

Selv om Line skal arbejde i internatet, skal hun også være assistent i klinikken,

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

når dyrlægerne fra Frederikshavn Dy­re­ hospi­tal har deres vagter på Struervej.

Og fritiden? Den går også med dyr. »Vi har både hest og hund og kat og hamster og får, høns og kaniner!« fortæller Line, der bor med sin mand i nærheden af Vester Egense.

Til lykke til Merle! n Lørdag den 19. august dannede KV i Aalborg, Slagelse og Brøndby på ny rammen om et Åbent Hus. I Brøndby afholdtes loppemarked, børnene blev ansigtsmalet, her blev serveret grillpølser med brød, kaffe og kage og meget, meget mere. Naturligvis afholdtes også en tegnekonkurrence, der blev vundet af Merle Jakobsen på 10 år (billedet).

Alle steder var der godt med aktivitet, glade gæster ... og bagefter måske lidt forpustede katte!

04 · 2017

Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby

3. Slagelse Dyrehospital A/S

Internatsleder: Bettina Petersen

Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk

Telefon: 58 50 51 44

Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00

Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Liselotte Rigtrup • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 samt efter aftale E-mail: internat@kattens-vaern.dk

Katteklinikken Kattens Værn Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikken@kattens-vaern.dk

Kattens Værns direktion • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00.

Onsdag og fredag kl. 09.30-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 09.30-15.00

Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte

Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Samarbejdspartnere

Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30.

Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Suppleant • Helle Christiansen · Sanne Cubberley

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2017 15.600 kr.

OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Sidste frist for fradrag for 2017 er 15. december!

2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

04 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk www.kattensvaern.dk

BAGSIDEKATTEN · Tak til læserne for en malstrøm af billeder til vores præmieløse bagsidekonkurrence om katte set bagfra. Om ovenstående motiv skriver Jane Juul: ”Vores dejlige søde Dysse på 15 år er stadig aktiv på jagt efter mus. Barnebarn Malthe har lige fået mobiltelefon og er ligeså aktiv i at få et billede. Den stakkels mus er flygtet ind under fuglebadet, hvilket blev dens redning.“