I 2013 blev to designere bedt om at komme med et bud på julepynt til udsmykningen af årets juletræ på Designmuseum Danmark med fokus på en salgbar kollektion, som også kunne sælges i museumsbutikken.
Designerne talte længe om den nordiske tradition med træfigurer, silkebåndet og julens symboler.
I den traditions ånd skabte de i samarbejde en nyfortolkning af en gammel tradition. Julens små lune huse, stjernerne i de mørke nætter, nisser, snefnug og snemænd blev genskabt i en nutidig ånd og træet blev en del af designmuseet den jul.
Det blev til en forelskelse i projektet, som nu forsætter som et samarbejde imellem de to designere, Akiko Kuwahata og Lena Nicolajsen.
Vi er stolte af og glade for, at kunne komme med vores bedste bud på en enkel smuk og nordisk julekollektion.
Rigtig glædelig jul fra
Lena og Akiko