KEA REPORTS sommer 2013

SOMMER 2013

Mig Og Mit væRktøj

DyREbaRE ERfaRingER

DEt ER nu, Du kan!

gEnERatiOn MOtivEREt

Håndværk og knowHow i praksis SiDE 48

En åbEn dør til Et job SiDE 25

iværksættEri på dagsordEnEn SiDE 42

studErEndE går EftEr Et job SiDE 14

viDEn Og viSiOnER Uddannelser, der skaber værdi for fremtidens samfund KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

KEA Reports

sommer 2013 Indhold 11

06 Intro 14

– KEAs markedchef, Jørgen Ravnsbæk Andersen og videnchef, Pernille Berg, byder velkommen til KEA Reports.

08 InsIde – Stort og småt fra livet på KEA.

14 GeneratIon motIveret – De studerende på KEA er den mest topmotiverede generation længe set. De vil have et job, når de er færdige med deres uddannelse.

20

20 Uddannelse GIver lIvskvalItet – KEAs rektor Ingo Østerskov og økonom og tidligere overvismand Torben M. Andersen diskuterer udfordringer, værdier og kvalitet i uddannelserne.

25 en åben dør tIl et job 25

– Praktik giver tro på egne evner og gode kontakter. Studerende på KEA fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

På forsiden: Fotografi Jan søndergaard fra Vis mig dit værktøj på side 48

–004–

KEA Indhold 40

34 PraktIsk talt

42

– Balancen mellem teori og praksis diskuteres hyppigt.

Også på KEA, hvor praktikophold er en obligatorisk del af alle uddannelser

40 møde med vIrkelIGheden –På KEA er erhvervslivet en integreret del af undervisningen. Læs reportagen fra E-concept development.

42 det er nU dU kan

– Iværksætteri er det nye sort, men kan man overhovedet undervise i iværksætteri?

48

48 vIs os dIt værktøj – Studerende fortæller om det værktøj, der er specifikt for deres uddannelse.

58 kvInd dIG oP! – Det er vigtigt med flere kvinder i de traditionelle mandefag. På KEAs bygningskonstruktøruddannelse arbejdes der på sagen.

62 jeG har verdens bedste stUderende hvert år

66

–Anette Ristorp Ohlsen fortæller om at være underviser på optometristuddannelsen.

66 ny InsPIratIon er GUld værd 70

– Vi skal lære hele livet igennem. For vores egen, vores arbejdsplads og samfundets skyld.

70 lIvslanG lærInG – Den selvstændige, distrikstchefen og HR-chefen fortæller om deres erfaringer med efteruddannelse på KEA.

–005–

KEA Reports

INTRO Velkommen til KEA REPORTS, som erstatter KEA QUARTERLY.

Med KEA REPORTS vil vi skildre livets gang på KEA og give et indblik i de mange spændende tiltag, vi arbejder med. På KEA går vi op i at udbyde uddannelser, der er relevante for både de studerende og erhvervslivet. Artiklerne i KEA REPORTS skal derfor afspejle de samfundsmæssige temaer, som er oppe i tiden og på den politiske dagsorden.

Denne udgave af KEA REPORTS har som overordnet tema, hvilken værdi uddannelse egentlig har for Danmark. Regeringen har som mål, at de unge skal være de bedst uddannede i Danmarkshistorien, for uddannelser skaber job, innovation og vækst, så vi kan betale for fremtidens velfærdssamfund. Hvordan gør vi det bedst muligt? Vi har sat professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet og rektor for KEA, Ingo Østerskov, sammen til en diskussion på side 20.

I uddannelsessammenhænge har ord som værdiskabelse og praksis længe været buzzwords. Erkendelsen af, at teori alene ikke løser vores samfundsmæssige udfordringer, breder sig, men hvordan fi nder vi den rette balancegang mellem teori og praksis, så vores uddannelser skaber mest mulig værdi for samfundet?

På KEA er en af løsningsmodellerne, at teori og praksis konsekvent går hånd i hånd. På KEA er alle studerende i et længere praktikophold som en del af deres uddannelse. Praktikken er til gavn for de studerende, som på denne måde kommer helt tæt på de udfordringer, som erhvervslivet arbejder med, og samtidig får de en masse værdifulde erfaringer, som de kan bruge i deres videre forløb. Læs om de studerendes vidtforgrenede praktikoplevelser på side 25. Heldigvis ved vi, at det ikke kun er de studerende, som nyder godt af praktiksamarbejder: KEA vokser, hver gang en relation til omverdenen skabes og bevares, og virksomheder melder også tilbage, at det er både inspirerende og værdifuldt at have praktikanter fra KEA. Vi tror på, at samarbejder bringer os længere, end vi kan nå alene. Derfor er både erhvervslivet, universiteter og andre videnstunge institutioner i ind- og udland en integreret del af forskningen, udviklingen og undervisningen på KEA. Resultatet er blandt andet talentfulde og dygtige studerende, der sammen med os udvikler og løfter vores mange projekter til nye højder og gang på gang løser virkelige problematikker (Læs eksempelvis på side 40, hvordan studerende på E-concept development har hjulpet Harboe Bryggeri med en lanceringsstrategi for et af deres produkter i Asien).

På KEA er visionen at skabe uddannelser, som hjælper de studerende med at se virkeligheden i øjnene og blive klarere på, hvor deres uddannelse bringer dem hen. KEA-uddannelser er identitetsskabende fra dag ét.

Obligatoriske praktikophold og inddragelse af erhvervslivet i undervisningen giver de studerende et meget klart billede af deres fremtidige liv og – måske endnu vigtigere – af deres egne evner og muligheder. At vide, præcis hvad man kan, og hvad der venter af udfordringer hos fremtidige arbejdsgivere, giver selvtillid og mod. Ikke det værste at være udstyret med, når uddannelsen er slut, og virkeligheden banker på døren. Det mener vi på KEA er værdiskabelse – for de studerende, for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed.

Pernille Berg VIDENCHEF

Jørgen Ravnsbæk Andersen MARKEDCHEF

–006–

FOTOGR AFI Jan Søndergaard

Intro

– 0 07 –

KEA Reports

inside nyheder, kommende arrangementer og genistreger fra de studerendes hånd .

Kort sagt: stort og småt fra KeAs univers .

KUNSTHÅNDVÆRKERPRISEN AF 1879 − ANERKENDELSE I

år er det første gang, KEA afholder Kunsthåndværkerprisen af 1879, der tidligere har været administreret af Københavns Tekniske Skole. Prisen, der består af en sølv- og bronzemedalje, er i 133 år blevet tildelt danske kunsthåndværkere, og alle kunsthåndværkere, der opfylder konkurrencebetingelserne, har mulighed for at indsende deres værker. De vil blive bedømt af Udvalget for Kunsthåndværkerprisen af 1879, der består af blandt andre kunstner Bjørn Nørgaard, arkitekt Kristin Urup og fhv. museumsdirektør Bodil Busk Laursen, og i år også af Dansk Mode & Textils As Øland, der er indkaldt som særligt fagkyndig til bedømmelsen. De kunsthåndværkere, der tildeles årets pris vil traditionen tro få overrakt prisen på Københavns Rådhus med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe i starten af maj. Senere vil værkerne blive udstillet i Dansk Mode & Textil og Kopenhagen Furs nye innovations- og designcenter i A.N. Hansens Palæ.

— Se mere på kea.dk og dmogt.dk.

KARATE KID − SPORTSTALENT Det er ikke let at dyrke elitesport og tage en uddannelse på samme tid, men på KEA er det lidt lettere. 25-årige Hanning Høegh har dyrket karate i 13 år og var ved at færdiggøre sin uddannelse som datamatiker på KEA, da VM i karate faldt sammen med den afsluttende eksamen. “Jeg fik at vide, at KEA kunne tilgodese min situation, og at jeg sagtens kunne tage den afsluttende eksamen, når jeg kom hjem fra VM. Hvis ikke KEA havde været så fleksible, havde jeg ikke kunne, gennemføre min uddannelse i tide,” fortæller Hanning, der kom hjem til sin eksamen med en sølvmedalje i bagagen. Muligheden for både at kunne studere og dyrke sport på højt plan har fået Hanning til at forsætte på KEA , hvor han nu er i gang med at tage en professionsbachelor i webudvikling. For karatekarrieren stopper ikke, før guldmedaljen er i hus.

–008–

Inside

ORGANISK ORIGAMI − DESIGN Den

japanske papirkunst origami er hovedinspirationen bag Natasja Qvitzau Lunds tøjmærke Nuit Comme Oui, som hun startede, samme år som hun begyndte på KEA. I origami folder man forskellige figurer ud fra et enkelt stykke papir, og ud fra denne teknik har Natasja opstillet et sæt retningslinjer for designprocessen. Retningslinjerne betyder, at alt, hvad der står Nuit Comme Oui i nakken på, er symmetrisk foldet ud fra et firkantet stykke stof og kun kommer i én enkelt størrelse. Selvom de er for designprocessen, så har retningslinjerne også en etisk funktion, da de hjælper med at undgå materialespild og dermed forener bæredygtighed, kunst og design i Natasja Qvitzau Lunds sirligt foldede kjoler, jakker og buksedragter.

— Se mere på nuitcommeoui.com

–009–

KEA Reports

GRØN GUIDE

− Bæredygtighed er vejen frem, men det kan være svært at finde rundt i junglen og vide, hvor man skal begynde. Bogen Guidelines II – A handbook on sustainability in fashion henvender sig til alle individer og firmaer, som er interesseret i at omlægge eller starte en mere bæredygtig produktion. Gennem blandt andet casehistorier fra eksempelvis Jackpot, Noir, Aiayu og denimproducenten Kuyichi giver bogen anvisninger til, hvordan andre har gjort. Bogen er forfattet af blandt andre Tina Hjort, som underviser i bæredygtigt design på KEA. Forordet er skrevet af H.K.H Kronprinsesse Mary.

— Se mere på fashionguidelines.dk

– 010 –

Inside

WIN-WIN − I Ørestadens storcenter Field’s brænder lamperne, og ventilationssystemet arbejder på højtryk for at transportere lampernes overskydende varme ud af bygningen. Ikke en god løsning for bundlinjen og heller ikke en god løsning for miljøet. Derfor skal energiteknologer fra KEA sammen med rådgivningsvirksomheden eoptimo nu finde på tiltag, der kan nedbringe det høje energiforbrug i Field’s.

Samarbejdet giver de studerende mulighed for at afprøve deres teori i praksis, og Field’s får 55 ekstra øjne på deres energiproblemer. Det er godt for både de studerende, for Field’s og ikke mindst for miljøet.

ENERGIBESPARELSE

— Se mere på kea.dk

PUNKTLIG − NOMINATION Med mobilspillet Wordfeud fik det gamle brætspil Scrabble

en verdensomspændende revival, og med Punkt har Tobias Freddie og Mathias Gammelby, der begge studerer produktionsteknologi på KEA, nu gjort det muligt for blinde også at tage del i legen. Scrabble-spillet Punkt er baseret på punktskrift og kan både bruges til at undervise blinde børn i stavning og til at introducere punktskrift for personer, der er blevet blinde i en senere alder. Spillet er netop blevet nomineret til verdens største designpris INDEX: Award, der, hvis de vinder deres kategori Play & Learning, vil indbringe de to KEA-studerende 100.000 euro til at føre deres ide ud i livet.

— Se mere på nominateforindexaward.dk.

FOTOGR AFi — Polfoto

KEA CoNNECT − Der kan meldes fuldt hus, når KEA Connect to gange årligt inviterer kommende studerende og andre nysgerrige til at snuse til KEA-livet.

Alle uddannelser er repræsenteret og viser eksempler på studieprojekter. Få dig en snak med en studievejleder, eller mød andre studerende og hør dem, hvorfor de mener, de er havnet på rette hylde. Næste KEA Connect / Åbent hus løber af stablen primo november.

— Se mere på Kea.dk

– 011 –

KEA Reports

INTERNATIoNAL INTERNETSUCCES − DESIGN Internettet

kan bruges til mange andre ting end at gå på Facebook, og det var herfra, at Silke Bonde for halvandet år siden begyndte at sælge ud af sine grafiske illustrationer af ræve, pindsvin og vaskebjørne. I starten røg de til danske interiør-webshops, men der gik ikke lang tid, før den 22-årige E-design-studerende begyndte at se ud over landets grænser og tog kontakt til udenlandske webshops og butikker, hvis udvalg var i tråd med hendes produkter. Siden da har forretningen taget fart, og i dag sælges Silkes illustrationer i mere end 12 lande og bliver flittigt brugt i danske boligmagasiner. Silke Bonde er færdiguddannet som E-designer til sommer, hvor hun har tænkt sig at bruge sin nyvundne fritid på at udvikle nye produkter.

— Se mere på silkebonde.dk

LYSENDE KLART − FESTIVAL Hele to KEA-studerende fik plads på årets Amsterdam Light Festival, da den løb af stablen i december sidste år. Både Rasmus Freek Engstrøm og Jerry Petersen, der til daglig læser Architectural Technology and Construction Management på KEA, valgte at tilbringe deres femte semester på Hoogeschool van Amsterdam, og det ledte for begges vedkommende til et bidrag til lysfestivalen. Rasmus skabte sammen med sin projektgruppe installationen Green Revolution, der skulle sætte fokus på LED-lys’ miljømæssige fordele, mens Jerrys projekt Return of the Bikes vandt Amsterdam Light Festivals andenplads og blev et af festivalens mest omtalte projekter. Værket bestod af sammensvejsede cykler, der rejste sig fra kanalens vand for at genindtage gaderne, og skulle sætte fokus på de 25.000 cykler, der hvert år kastes i Amsterdams kanaler.

— Se mere på amsterdamlightfestival.com

– 012 –

Inside

Charlotte og Katrine mødte hinanden, da de læste til designteknologer på KEA.

FOKUSERET

FOTOGR AFi — Amanda Hestehave

−

INTERIØR Charlotte Falck Andersen og Katrine Hjorth-Hess var blandt de første til at dimittere fra KEA som designteknologer, og efter flere år i livsstilsbranchen har de nu sammen startede deres eget PR-bureau, Inside PR. Ideen kom, da Charlotte sidste vinter var på barsel og ikke vidste, hvad hun skulle tage sig til, når barslen sluttede. Da Katrine foreslog, at de sammen startede et PR-bureau, der udelukkende skulle beskæftige sig med interiør, slog Charlotte til. “Efter at have været i PR-branchen i mange år kunne vi se, at der var et hul i markedet.De fleste PR-bureauer beskæftiger sig primært med mode og der er ingen, der kun arbejder med interiør,” fortæller Charlotte, der ligesom Katrine mener, at KEA har spillet en stor rolle i, hvordan deres arbejdsliv er blevet, som det er i dag.

“Vi startede med at læse til designteknolog, fordi vi interesserede os for design, men ikke rigtig vidste, hvordan vi ville arbejde med det. På KEA fik vi pejlet os ind på, hvad det var, vi gerne ville med vores arbejdsliv, og især praktikken, som vi begge tog på PR-bureauet Spalt PR, har haft kæmpe betydning for, hvor vi er i dag.”

— Se mere på insidepr.dk

– 013 –

KEA Reports

– 014 –

Fe a t u r e

MoTIVEr MIG,TAK! unge i dag er en gEnErAtion undEr prEs. de vil kunne se et ArbEjdE for EndEn Af uddAnnElsEn. tekst Leny Malacinski illustration Jesse Lefkowitz

J

eppe Drensholt har det.

Det kan hverken vejes, måles eller fotograferes, men han bærer det med sig om morgenen, når han møder på Brand Design klokken 8.45 om morgenen: Motivation.

“Når vi har store opgaver, arbejder vi til sent om aftenen og gør vores bedste.

Jeg går rimelig målrettet efter en praktikplads hos et grafisk bureau, og efter uddannelsen vil jeg gerne starte mit eget op. Jeg vil ikke have et ensformigt arbejde fra klokken 8 til 16. Der skal ske noget nyt hver dag. Det er i hvert fald drømmen,” siger Jeppe Drensholt.

Han er en af de 4.112 fuldtidsstuderende, der lige nu er tilmeldt uddannelserne på Københavns Erhvervsakademi.

Motivation er en af de vigtigste egenskaber at have med i rygsækken, når unge forlader folkeskolen og spredes for alle vinde for at finde vejen til deres fremtid.

Men når motivationen mangler, går de unge i stå. Næsten hver femte dreng tager aldrig en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne falder hver tredje studerende fra.

Tallene bekymrer ungdomsforsker Camilla Hutters. Sammen med en kollega er hun nu i færd med at undersøge,

hvordan man motiverer unge til at gennemføre en uddannelse.

“Denne generation er ikke forkælet. Det er en generation under pres. I Norge kalder man dem for Den Seriøse Generation. Man kunne også kalde dem Generation Målrettet. De lever op til forventningerne om at komme hurtigere i gang med en uddannelse, og de bliver hurtigere færdige. Men der er også mange, som ikke kan orientere sig i vores uddannelsessystem. Det er designet til meget målrettede forløb, der skal gennemføres på normeret tid. Det kolliderer med de unges virkelighed, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig, og betingelserne for at få et job forandrer sig. Man pålægger de unge en planlægning, som ikke kan føres ud i livet. Det er noget af det, der rammer de unge på motivationen,” fortæller Camilla Hutters, der er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

I Herning sidder direktør i Pej Gruppen, som siden 1975 har formidlet viden om tidens tendenser til primært livsstilsbranchen, Louise Byg Kongsholm.

Hun er meget enig med Camilla Hutters i, at unge studerende i dag er målrettede på en måde, som vi ikke har set i mange år.

– 015 –

“De er i en altafgørende fase af deres identitetsdannelse blevet konfronteret med en altomspændende krise.

Deres forgængere fik tilbudt job, inden de overhovedet var færdiguddannede.

Denne generation vader ud i arbejdsløshed. Det giver en helt ny form for motivation, som kan minde lidt om den motivation, der var i 80’erne, hvor arbejdsløsheden var tårnhøj. Vi får altså en generation, der vil fremad, klare sig godt, få høje karakterer, sikre sig et studierelevant job, så de kan skille sig ud fra andre i en jobsøgning og så videre,” siger Louise Byg Kongshøj.

KEA Er Et lAborAtorium

Set med forskerøjne er Københavns Erhvervsakademi et spændende laboratorium. I 2009 blev flere forskellige erhvervsrettede uddannelser samlet under initialerne KEA og spænder over så forskellige uddannelser som VVS-installatør, multimediedesigner og landmåler.

Frafaldsprocenterne fortæller deres egen historie om, hvor forskellige de studerende er. På Datamatiker-uddannelsen gennemfører 61 procent aldrig uddannelsen, mens designteknologerne kun mister fem procent af de studerende.

Det er især de frafaldne og dem i ri-

KEA Reports

res kæreste. Det virker, som om det største problem er at komme op om morgenen. Så er jeg jo nødt til at forklare, at det får konsekvenser for dem, for i sidste ende bliver eleverne jo smidt ud, hvis de ikke møder op,” fortæller ole M. Brandt.

Han mener selv, at de unges syn på autoriteter er drastisk forandret, siden dengang han selv var studerende i 6070'erne.

“Når skolelæreren talte alvorligt til os, opfattede vi det nærmest som at få tæsk. Det er de unge meget mere immualtafgørende fase af ne over for i dag. Det handler om at tale med dem og hjælpe deres identitetsdannelse dem med at finde frem til, hvad de gerne vil. Men de skal altså møde til undervisninaltomspændende krise gen,” fastholder studievejledefik tilbudt job, inden ren ole M. Brandt. de overhovedet Han har også mødt studerende, som gav udtryk for, at de hellere ville være på SU end på kontanthjælp. Louise Byg vader ud i Kongsholm fra Pej Gruppen arbejdsløshed siger, at fravalget af timerne skyldes, at der hele tiden er Det er altså ikke kun den ny form for motivation noget andet, der trækker: medbragte motivation for at blive multimediedesigner el“De optimerer hele tiden ler el-installatør, der afgør, i forhold til sig selv. Det beom de gennemfører deres tyder også, at klassiske autoarbejdsløsheden var tårnhøj uddannelse. Både uddannelriteter og regler ikke betyder sernes faglige niveau og selve så meget. Hvis undervisninLouise Byg Kongsholm, Direktør i Pej Gruppen. undervisningen er mindst gen er kedelig eller ikke siger lige så afgørende, og de studerende rea- dels fordi de er i tvivl om, hvorvidt de dem noget, så bliver de væk.” gerer hurtigt på, om undervisningen fø- kan bruge undervisningen i et job som les relevant eller for teoretisk. Hvis de for eksempel IT-supporter.

Den tyske teoretiker og professor i pæunge ikke synes, at undervisningen kan Når de studerende på KEA har den dagogik Thomas Ziehe forsker blandt bruges i et kommende arbejde, kan mo- slags overvejelser, ender de ofte hos stu- andet i institutionernes tab af autoritet tivationen forsvinde. dievejlederne. ole M. Brandt, der er stu- og mener netop, at skolen som instituMed andre ord: De unge vil kunne dievejleder for IT-teknologerne, har mødt tion har mistet magt og status. Ifølge se et arbejde for enden af uddannelsen. mange studerende, der har problemer ham fungerer 70’er-pædagogikkens Kan de ikke det, begynder de at føle, med at passe skolen. Enten fordi de er stolthed – bruddet med traditionerne og at de ikke passer ind på uddannelsen, deprimerede, har oplevet dødsfald i fa- de snerrende strukturer – ikke for nude holder op med at følge med, og de en- milien, eller fordi de slet og ret ikke kan tidens unge. En liberal og demokratisk der med ikke at dukke op om morgenen. se pointen med at komme til timerne. grundholdning i uddannelsessystemet To studerende på IT-teknologi fortæller “Nogle siger, at de alligevel ikke kan er blevet normen, og de studerende opfor eksempel, at de overvejer at forlade følge med i undervisningen, og derfor fatter det som en selvfølge og ikke en uddannelsen, dels fordi de er forvirrede kan de ikke se, hvorfor de så skal møde gave. Det har følger for modtagelsen af over, hvad de vil bruge deres fremtid på, op. Andre siger, at de lige er gået fra de- undervisningen, mener Ziehe, for hvis

sikozonen, som interesserer ungdomsforskeren Camilla Hutters.

“De to tal viser jo, at de unge vurderer uddannelserne meget forskelligt og forbinder dem med forskellige muligheder for status og identitet. De unge vælger ud fra at få de bedste muligheder. De spørger: ‘Hvilket job kan jeg få? Hvilken uddannelse kan jeg komme ind på?’, siger Camilla Hutters.

En anden forklaring på de store forskelle på frafaldsprocenterne kan findes i det faglige niveau på uddannelserne. Datamatiker-uddannelsen er lettere at komme ind på, til gengæld er det en hård uddannelse, og mange af de unge overraskes over de matematikfærdigheder, uddannelsen kræver. De knækker simpelthen halsen på, at de ikke har gode nok matematikkundskaber med fra folkeskolen og gymnasiet.

“De er i en

blevet konfronteret med en . Deres forgængere var færdiguddannede. Denne generation . Det giver en helt , som kan minde lidt om den motivation, der var i 80’erne, hvor .”

– 016 –

Fe a t u r e

– fakta – de unge ikke oplever, at undervisningen har en direkte relevans for dem, deres hverdag og ‘livsverdener’, så mister de motivationen.

Studerende i dag pålægges en høj grad af medbestemmelse, men det kan ifølge Ziehe faktisk være en byrde. De er opvokset i forhandlingsfamilier, hvor alt er til diskussion, og nogle gange er det bare mere attraktivt, at nogen fortæller én, hvad der er det rigtige at gøre. Eller at nogle andre – for eksempel uddannelsesinstitutionen – dikterer, at undervisningen er vigtig, og den skal prioriteres, ellers har det konsekvenser. Blot fordi institutionerne har mistet deres autoritet, er det ikke ensbetydende med, at de unge ikke har brug for autoriteter, siger Thomas Ziehe. dE motivErEdE blivEr også væK

For det er nemlig ikke kun de mindst motiverede, der bliver hjemme, selvom timen er gået i gang. også på Brand Design er der sommetider tomme stole, fortæller underviser på PBA i Design og Business Nanna Kanneworff.

“De studerende er enormt engagerede, men jeg må konstatere, at vi ligger i hård konkurrence med alt det andet, der sker i deres liv. Det er nogle gange svært at hamle op med. De prioriterer ofte at tage på studiearbejde, hvis de får øvelser eller opgaver, der ikke er karaktergivende eller obligatoriske. Mange har et fagligt relevant studiejob, men de når jo ikke lige så langt, når de ikke øver sig nok,” fortæller Nanna Kanneworff.

Det laveste fremmøde, hun har oplevet, var en time, hvor omkring 15 ud af 42 elever var mødt op. Nutidens studerende sorterer nemlig selv i undervisningen og møder ikke altid op, hvis de ikke synes, de kan bruge en konkret undervisningstime.

“Det smitter jo også af på mig som underviser. Jo mere eleverne nedprioriterer skolen, jo mere går det ud over vores motivation som undervisere. Når de spørger på forhånd, om det vi skal på torsdag er obligatorisk eller karaktergivende, så ved jeg, at de ikke kommer. Jeg synes, at alle opgaver og øvelser bør være obligatoriske, for når vi beder dem lave en opgave, er det, fordi de skal

K votE 2-AnsøgningErnE Er stEgEt EKsplosivt til E rhvE rvsAK AdE m i E rn E .

Erhvervsakademiuddannelser har haft den største stigning i antallet af kvote 2-ansøgere og modtog 15. marts 2013 41 procent flere ansøgninger end i 2012.

Det høje ansøgerantal er tegn på, at de unge kan se en mening med erhvervs akademiernes uddannelser. De vælger klogt: De lytter til virksomhedernes ønske om kvalificeret arbejdskraft, er motiverede og vælger ud fra mulighederne for beskæftigelse.

Det glæder uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som i den forbindelse udtalte til DR Nyheder: “Jeg er ovenud begejstret for, at det er de korte videregående uddannelser, der står for meget af væksten i kvote 2-ansøgningerne. Det er jo et paradoks, at vi har høj ledighed, men samtidig hører virksomheder, der har problemer med at skaffe folk med de rette kvalifikationer. Her er erhvervsakademierne oplagte til at løse flaskehalsproblemer, fordi de relativt hurtigt kan levere folk.”

prioritere det. Så skal man ikke stå som underviser og diskutere, hvorvidt opgaven er vigtig,” siger Nanna Kanneworff.

“Det er en generation, som er mere fokuserede på egen succes end på fællesskabets succes. Det er først til fadet og ‘survival of the fittest’. Det hele handler om optimering af deres tid,” siger direktør i Pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm.

“Da der er så mange tilbud – offline og online – er de nødt til at prioritere hele tiden, vælge fra og overveje nøje, hvad de bruger deres tid på. De vil ikke spilde et eneste minut i døgnet. De vil ikke kede sig – det er næsten en generation, som ikke kan finde ud af at kede sig.

Al ventetid bruges med en smartphone, alle vågne timer er fyldt ud. Det at kede sig kan lede til nye tanker, innovation og selvransagelse. Men det når de ikke til,” siger Louise Byg Kongsholm.

– 017 –

opfanger især de unge, der ikke ville trives med årelange universitetsstudier begravet i teoribøger. Blandt andre 27-årige VVS'er rasmus Berg, der går på Installatør-linjen. I skolen var han en af de drenge, der ikke kunne holde benene i ro, når han skulle lytte til læreren.

“Jeg kunne ikke rigtig sidde stille, og så kom min far en dag og sagde, at han havde fundet en læreplads til mig som VVS'er,” fortæller rasmus Berg.

Efter syv års arbejde og uddannelse er han nu landet på KEA, hvor han er ved at uddanne sig til VVS-installatør, så han kan åbne sit eget firma.

“Jeg er rigtig glad for at gå her. Jeg bliver klogere på de ting, jeg har gået og skruet sammen i syv år. og i dag kan jeg godt sidde stille,” siger rasmus Berg.

Han oplever sine medstuderende som motiverede, men han indrømmer gerne, at fremmødet ikke er på sit højeste, når der undervises i brug af regnearket Excel.

Ungdomsforsker Camillla Hutters, som forsøger at knække koden til at få flere unge til at tage en uddannelse, peger dog på, at det ikke kun er de studerende, der skal levere varen.

Frafaldet på uddannelserne fortæller nemlig også, hvor god undervisningen er til at holde fast på de studerende og gøre indholdet relevant.

“For mange unge på erhvervsakademierne er det vigtigt, at uddannelsen ikke er så lang, og at de kan se anvendeligheden. Jeg talte for eksempel med en mand, der studerede innovation, og han blev skuffet over, at de ikke lærte, hvordan man innoverer. I stedet stod der en underviser med en bog og gennemgik forskellige teorier om innovation. Dem, der læser på KEA, er interesserede i at kunne anvende undervisningen meget direkte på arbejdsmarkedet,” siger Camilla Hutters.

KEA

De unge føler sig også presset af at skulle træffe et valg, som på dette tidspunkt i livet føles, som om at det er ‘for resten af livet’.

“Det, der stresser dem mest, er, at de føler, de skal vælge noget for resten af livet. Det kan ingen jo. Derfor er frafald

KEA Reports

ningen,” siger Simon Bacon og fjumreår simpelthen en Tranekær Kullegaard. del af betingelsen for at leve i et samfund som vores. Det er en naturlig del af at spore dEn nyE gEnErAtion Er sig ind på en uddannelse i godt Klædt på dag, hvor arbejdsmarkedet Den vigtigste opgave for er uforudsigeligt,” siger Caden nye generation kan de milla Hutters. dog ikke vælge fra. Den er i høj grad obligatorisk, for Frafaldet er især stort hvordan klarer man sig i et blandt de yngre studerende. samfund, hvor hullerne i sikover to ud af tre KEA-studerenkerhedsnettet kan føles større de er under 24 år, og de ældre og større? Hvad gør man, når studerende har lavere frafald, man står på et arbejdsmarfordi de allerede har en uddanked, der suser forbi og ændrer nelse eller er mere etablerede sig foran øjnene på én? med familie og arbejdsliv.

28-årige Anders Hald læKort sagt: Er der håb forser til automationsteknolog, ude for de unge? og i hans klasse er kun to Det mener Nanna Kanpersoner faldet fra. Med titneworff, der underviser i len som automationsteknolog brand design. under armen vil han kunne “Det gode ved denne gede er ekstremt programmere de industrielle neration er, at de er ekstremt computere, der styrer sammodige. Vi havde en studemodige lebåndene og anden produkrende her, der ville i praki praktik hos Hugo tion på fabrikker. tik hos Hugo Boss. De havde “Jeg er rimelig godt tilaldrig haft praktikanter før, Boss aldrig haft freds med uddannelsen. Den og det er meget svært at få fopraktikanter før, burde være lidt mere prakden indenfor. Men hun skrev tisk anlagt, og der har været en motiveret ansøgning, afsvært at få foden inden for nogle børnesygdomme, fordi leverede den personligt, og den er ny, men vi har dygtige det endte, med at hun kom i lærere,” fortæller han. praktik og endda blev ansat afleverede den Han mener, at hans geneefterfølgende. Min egen gepersonligt ration er en smule forkælet. neration var mere ydmyg. Vi “Man er nok lidt forvænt havde større respekt for det hun kom i praktik med at kunne vælge og vrage etablerede, og det gjorde det ansat efterfølgende blandt uddannelserne. Måske sværere for os at sparke døburde man se lidt mere på, ren ind til erhvervslivet.”

Nanna Kanneworff, Underviser på PBA hvad samfundet mangler, og 25-årige Simon Bacon i Design og Business. blive for eksempel ingeniør i Tranekær Kullegaard har en stedet for at læse historie og anden beskrivelse af sin egen blive uddannet til arbejdsløshed,” siger en andelslejlighed, så jeg arbejder som generation. Han mener, at hans jævnaldmarketingassistent i et tøjfirma. og så rende kan ende med at spænde ben for dem Anders Hald.

Han har allerede undersøgt sine har vi fire dages undervisning om ugen, selv på grund af alt for højre forventninger. så jeg har en lang uge,” siger han. egne jobuligheder, som ser gode ud.

“Jeg synes, min generation er fokuseSimon Bacon Tranekær Kullegaard Han vil dog hellere fortsætte med at ar- ret på selviscenesættelse. Alle skal være læser Ideation, et fag i konceptudvikling bejde end at låne sig igennem uddannelsen. noget helt unikt og specielt, og så forog ide-generering. Han indrømmer ger“Mange af mine kammerater kom- svinder fokus fra, at det også er i orden ne, at han ikke prioriterer sin uddannel- mer ud med en stor gæld, og det vil jeg at være revisor eller kassedame. Vi har se højt nok, men det er ikke, fordi han ikke. Jeg har altid arbejdet. Jeg føler hel- også så mange muligheder, at det kan ikke er motiveret. Han har brug for at ler ikke, at jeg får en dårligere uddan- være overvældende. I princippet kan du arbejde mellem 15 og 20 timer om ugen nelse, fordi jeg arbejder så meget ved blive alt i hele verden, og hver gang du for at kunne betale huslejen. siden af. Man vil nok altid have dårlig vælger noget, vælger du også noget fra.

“Jeg bruger nok ikke så meget tid på samvittighed, uanset hvor mange timer Det tror jeg påvirker mange i min genestudiet, som jeg kunne. Jeg har lige købt om dagen man bruger på undervis- ration,” siger han. 

“Det gode ved denne generation er, at . Vi havde en studerende her, der ville . De havde og det er meget . Men hun skrev en motiveret ansøgning, , og det endte med at , og endda blev .”

– 018 –

Vil du

tættere på branchen?

Tilmeld dig WEARs nyhedsmail på weardenmark.com

KEA Reports

UDDANNElsE HANDlEr om det gode liv Alle taler om uddannelse . Regeringen har en målsætning om, at den nuværende generation af unge skal være den bedst uddannede i Danmarkshistorien . Uddannelserne skal nemlig skabe job, innovation og vækst , så vi kan betale for fremtidens velfærdssamfund. Men kvaliteten skal med . Det er rektor for KEA , Ingo Østerskov, og professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet enige om. tekst Signe Løntoft fotografi Amanda Hestehave

– 020 –

Interview

Rektor for KEA, Ingo Østerskov (tv.), og professor i økonomi Torben M. Andersen

N

år man diskuterer fremtidens uddannelsesdagsorden, kan man tale detaljer, eller man kan tale overordnede linjer. Man kan tale økonomistyring og Excel-ark, eller man kan tale værdier og visioner. Man kan tale dannelse og kultur, eller kompetencer og arbejdsmarked. Man kan tale rekruttering og fastholdelse, og man kan tale kvalitet og indhold. Og endelig kan man tale om, hvordan uddannelserne kan blive bedre til at matche erhvervslivets efterspørgsel – og samtidig bidrage med noget, som ingen har efterspurgt, men som alligevel er med til at skabe værdi. Kort sagt – en samtale om uddannelse kan foregå på ufatteligt mange plan, for uddannelse handler både om den enkeltes drømme og om fremtidens samfundsindretning.

Det er med andre ord med at holde næsen i sporet, når man skal være fluen på væggen til en samtale om fremtidens uddannelsessystem. Ikke mindst, når det er en samtale mellem to af landets store kapaciteter inden for feltet. Torben M. Andersen [TA], professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, og Ingo Østerskov [IØ], rektor for KEA, har sat hinanden stævne for at se nogle af morgendagens udfordringer i øjnene.

Hvor ligger de største udfordringer for uddannelsessektoren i de kommende år?

[TA]: “Der er ingen tvivl om, at der i de kommende år kommer fokus på, at vi skal have restgruppen med. Vi har i dag

en stor gruppe unge mennesker, som ikke får en uddannelse, og hvis vi ikke får ændret det, har det alvorlige konsekvenser.

Den enkelte vil få problemer, fordi arbejdsmarkedet er ubønhørligt i den forstand, at der bliver færre af den type job, som ikke har nogen særlige kvalifikationskrav. Hvis man ikke har en ordentlig faglig uddannelse, bliver det i fremtiden svært at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For samfundet er det altafgørende, at langt de fleste får en uddannelse, fordi vi ikke har råd til vores velfærdssamfund, hvis ikke flere kommer i beskæftigelse.”

Hvordan skal uddannelsessektoren forholde sig til den udfordring?

[TA]: “Vi ved, at det er vigtigt med en tidlig indsats. Hvis vi for eksempel forestiller os en fyr i starten af 20’erne, der ikke fik lært det store i sin folkeskoletid, og som siden har fjollet lidt rundt, så er det ekstremt svært at få ham i gang med en uddannelse, som han kan gennemføre. Derfor er det vigtigt, at unge kommer i gang fra starten.”

[IØ]: “Der skal vi som uddannelsesinstitutioner være gode til at skabe nogle uddannelser, der bliver ved med at engagere og inspirere. Og så skal vi fortælle de unge, at i første omgang er det ikke er så vigtigt, hvad man begynder at uddanne sig som. Det vigtigste er, at man finder et inspirerende miljø, hvor man lærer noget. Man får masser af muligheder for at skifte spor eller bygge ovenpå undervejs i sit uddannelsesforløb. Jeg ville for eksempel selv være lokomotivfører, da jeg var barn,

– 021 –

KEA Reports for jeg elskede toge og jernbaner. Op igennem gymnasiet begyndte jeg så at interessere mig for økonomi, og så fik jeg en ny drøm: Jeg ville være generaldirektør for DsB. Derfor begyndte jeg at læse cand.merc. Da jeg først kom i gang med at læse, blev jeg imidlertid så interesseret i at nørde med økonomi, at jeg begyndte som forsker på Handelsskolen, og så gik det en anden vej ... Det er bare et eksempel på, at man gør sig nogle forestillinger, men at det ofte ender et helt andet sted.”

[TA]: “Jeg vil også gerne stille spørgsmålstegn ved, hvor rationelle uddannelsesbeslutninger egentlig er. For de fleste af os er det lidt flagrende, hvordan vi vælger uddannelse – det afgøres af tilfældigheder, hvem man har mødt, hvem man har hørt om, hvad de laver og den slags. Derfor er det ikke i første omgang uddannelsesvalget, der er vigtigt, men at alle kommer i gang.”

[IØ]: “Der er jo også sket det, at vi i dag efter- og videreuddanner os i stor stil, og det kommer til at blive endnu mere i fremtiden. Det er jo næsten utænkeligt, at man i dag forestiller sig, at man tager en erhvervsuddannelse og så arbejder inden for det samme arbejdsfelt i 30-40 år. Om ikke andet så går udviklingen så stærkt, at man på et eller andet tidspunkt vil få brug for en form for opkvalificering eller supplering.

På den måde sker der hele tiden en finjustering. Den enkelte videreuddanner sig måske for at skifte arbejdsområde, fordi man har fået andre interesser eller kan se nogle spændende jobmuligheder, og virksomhederne har mulighed for at sende medarbejdere på videreuddannelse, fordi de får nye behov. På den måde finder der en livslang tilnærmelse sted mellem arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken.”

Hvor meget og hvordan skal uddannelserne indrette sig efter erhvervslivets behov?

[IØ]: “Det kommer an på, hvilke dele af uddannelsessystemet vi taler om. Nu repræsenterer Torben og jeg jo forskellige institutioner. Et universitet skal i min optik tænke i lange baner og også have det forskningsmæssige aspekt med i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Hvorimod erhvervsakademierne skal tænke væsentligt mere kortsigtet på de arbejdsmarkedsmæssige situationer, som vi skal målrette vores uddannelser imod. Men helt overordnet er der nok i øjeblikket en tendens til, at uddannelsessystemet knytter sig tættere til erhvervslivet og orienterer sig mere i retning af, hvordan de kompetencer, vi uddanner til, kommer til at skabe værdi for samfundet.”

[TA]: “Der er kommet et øget fokus på, at velfærdssamfundets fremtid simpelthen afhænger af, at vi er i stand til at uddanne størstedelen af befolkningen på en måde, så de bliver i stand til at bidrage på arbejdsmarkedet. Det handler derfor ikke om, at uddannelserne skal tilpasse sig erhvervslivet, men mere konkret om, at det er i både samfundets og selvfølgelig også den enkeltes interesse, at de uddannelser, vi tilbyder, kan generere værdi.”

[IØ]: “som rektor vil jeg desuden sige, at det selvfølgelig gælder om, at vores uddannelser er så adresserede mod de brancher og erhverv, vi uddanner til, at de færdiguddannede kan gå direkte ind i virksomhedens hverdag og skabe værdi. samtidig skal vi også fremme det innovative og iværksætteragtige gen hos de studerende, som gør, at de faktisk kommer ud med nye ideer til mange af de mindre virksomheder – eller selv starter noget op. Det mener jeg, at der er et stort potentiale i, for rigtig mange af vores studerende har lysten og modet.

Der er det vores opgave at komme med inspirationen, guide

“Uddannelse handler jo om meget mere end job.

Det handler om, hvad for et liv du vil leve.”

Ingo Østerskov og Torben M. Andersen diskuterer Danmarks uddannelsesudfordringer

dem i den rigtige retning og lade de studerende løse opgaver i samarbejde med vores relationer i virksomhederne, så der kan opstå synergi.”

Hvordan sikrer man, at uddannelserne matcher behovet på arbejdsmarkedet – og at vi ikke uddanner os forkert?

[TA]: “For det første er der altid en risiko for, at man giver køb på kvaliteten, når man laver målsætninger om, at så og så mange skal have en uddannelse. Og det er jo fuldstændig katastrofalt, hvis kvaliteten forringes. Noget andet er, at det ikke hjælper meget, at rigtig mange får lange uddannelser,

– 022 –

Interview hvis vi ikke får bredden med. Vi skal have alle erhvervsuddannelserne med, og de skal være af høj kvalitet, ellers får vi problemer. Internationalt har vi for eksempel set, at Korea har satset rigtig meget på uddannelse, og landet har oplevet et uddannelsesboom. Men det er foregået sådan, at alle nu mener, at livet er mislykket, hvis man ikke kommer på universitetet.

Det har så givet en masse absurde følgevirkninger med stakkels børn og unge, der bliver pacet helt vildt og kørt rundt til ekstraundervisning døgnet rundt. Desuden har det ført til høj arbejdsløshed blandt de universitetsuddannede, samtidig med at der mangler faglært arbejdskraft.”

[IØ]:“I Danmark har der også været en tendens til, at det var finere at gå i gymnasiet end at tage en af de mere erhvervsrettede ungdomsuddannelser, men det er ved at vende. Der er lige nu en erkendelse af, at der skal ske noget. som samfund bliver vi også nødt til at kigge på, om det virkelig er nødvendigt, at så mange skal have en videregående uddannelse på kandidatniveau, eller om ikke flere kunne nøjes med at tage en bacheloruddannelse og så eventuelt bygge ovenpå med en master senere. samfundsøkonomisk er der jo en stor forskel på, om folk tager de sidste to år med på kandidatdelen, eller om det er et masterforløb senere, hvor man har været ude at arbejde i 10-12 år, og hvor arbejdsgiveren betaler en del af uddannelsen og betaler løn.”

[TA]: “selvfølgelig er der nogle tendenser i tiden, som peger i retning af, at man påvirkes til en mere målrettet adfærd. Der lægges mere vægt på, at man kommer tidligt i gang med en uddannelse og bliver færdig, end der gjorde for 10 år siden.

Men jeg køber ikke den med, at de nuværende unge er nogle stakler, som vi pisker fra morgen til aften. For samtidig har de nogle fantastiske muligheder, som tidligere generationer ikke havde. Hvis vi skal lave et nettoregnskab, så er det ikke den unge generation, vi skal have medlidenhed med.” 

Får krisen os til at blive mere optaget af uddannelse som vejen til vækst?

[TA]: “Det gør den nok, men det handler ikke kun om vækst. Det handler også om værdier. Der er håndfast dokumentation for, at uddannelse har betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, men også for sundhedstilstand og levestandard og andre af de komponenter, vi normalt forbinder med et godt liv. I et velfærdssamfund har vi en række målsætninger for befolkningen, som ikke kun handler om vækst, men også om at give alle lige muligheder – og det bliver svært, hvis det ikke lykkes for os at give flest muligt en uddannelse på et rimeligt niveau. På den måde er uddannelse aktiv fordelingspolitik eller socialpolitik, for vi ved godt, at de, som ikke kommer igennem uddannelsessystemet, får dårligere vilkår, end de, der gør.”

[IØ]: “Det er et godt eksempel på, at man ikke kan tænke isoleret på uddannelse. Vi skal være bedre til at have nogle diskussioner, hvor vi sammenkobler uddannelse med alt det, der følger med, i stedet for kun at fokusere på, hvad for et job man kommer ud til i den anden ende. Uddannelse handler jo om meget mere end job. Det handler om, hvad for et liv du vil leve. Når du tager en uddannelse, får du en faglighed, ja, men du kommer også ind i et miljø med nogle mennesker, danner et netværk, kommer måske med i en idrætsforening gennem dit uddannelsessted, deltager måske i studiemiljøet på andre måder. Du får et liv og et drive, som fører noget andet med sig – og det er bedre end at ligge derhjemme.”

Bliver det hårdere at være ung de kommende år?

[IØ]: “Det kommer an på, hvad man mener med hårdere.

Men jeg tror, at der kommer en mere præcis erkendelse af, at man bliver nødt til at tilegne sig kompetencer, der gør, at man kan bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det giver naturligvis en form for pres. Du har et ansvar for at tage en uddannelse og tilegne dig viden, der gør dig til en værdifuld spiller på arbejdsmarkedet.”

– 023 –

–fakta– I n g o Øs t e rs kov

Rektor for KEA Uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen Tidligere uddannelseschef på Køge Handelsskole, udviklingschef på Vestsjællands Handelshøjskolecenter og direktør for BEC, Business Education College. torben M. Andersen

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen.

br lO

a limited

ed i

D

real watches for real people

On ti

Or is

Ca

Oris Calobra Chronograph Limited Edition Automatic mechanical chronograph Stainless steel case with turning top ring Special linear display for the small second Limited to 1000 pieces

www.oris.ch

KØBENHAVN K: Ole Mathiesen • Mads Laier • BALLERUP: Ballerup Ure, Guld & Sølv • HELLERUP: Henrik Werner • HØRSHOLM: K. C. Guld - Sølv - Ure ApS • HILLERØD: Jan Ehlers • ROSKILDE: Svend’s Ure SØNDERBORG: Jacob Nielsen ApS • STRUER: Profil Optik • THISTED: Bendixen Ure Optik • ÅRHUS C: Knud Pedersen • Sct. Mathias Ure & Guld • BRABRAND: Knud Pedersen SILKEBORG: Metropol Ure HORSENS: Poul Halse • VIBORG: Metropol Viborg • ÅLBORG: Henrik Ørsnes • HJØRRING: Byens Ure & Optik

D P o r t fo l i o

en Åben DøR Til eT Job

Gode kontakter, dyrebare erfaringer og en god portion tro på egne evner. Praktikken giver mulighed for at komme ud i verden og prøve kræfter med virkeligheden .

Hør om otte studerendes praktikoplevelser herhjemme og i udlandet .

tekst Michael Schmidt og Terne Thorsen fotografi Thomas Skou

– 025 –

KEA Reports

emilie Sofie nielSen 23 år, DesIgnTek nolog i praktik som fashion marketing og PRmedarbejder hos Seventh House PR i new York f ra juni til oktober 2012.

Hvorfor valgte du at læse til designteknolog på KEA? jeg læser til designteknolog på Design & Business med speciale i marketing, fordi jeg gerne ville lære om både design, sourcing og marketing.

Hvor var du i praktik? seventh House pr er en kommunikationsvirksomhed, der arbejder med marketing, branding og eventplanlægning, håndterer presse og producerer modeshows for designere. Da jeg begyndte som praktikant var vi 10 i alt. som praktikant bliver man ikke anset for at være noget som helst, så man skal virkelig bevise sit værd. jeg endte med at arbejde mig op og blive personlig assistent for direktøren, Mandie erickson, der var en meget krævende kvinde. Både niveauet og tempoet var virkelig højt, og der blev forventet ekstremt meget af mig. som praktikant styrede jeg presseklædeskabet og arbejdede med stylister, der skulle bruge tøj til magasiner eller styling af kendte. Da jeg blev assistent, blev mit ansvar større og min arbejdsdag længere, og jeg stod nu for direk-

– 026 –

tørens kalender, arrangerede events og stod for budgetter.

Hvordan opstod kontakten? jeg fandt virksomheden på freefashioninternships.com – et site som jeg virkelig vil anbefale til andre, der gerne vil i modepraktik i UsA. jeg skrev en uopfordret ansøgning og arrangerede derefter en skype-samtale med dem.

Hvordan bruger du praktikerfaringen nu? en del af det, jeg lærte i min praktik, har vi nu om i skolen, og det er virkelig dejligt, at min praktik giver mening i forhold til mit studie. Derudover føler jeg, at jeg har lært meget om mig selv – den erfaring bruger jeg hver eneste dag.

Har du nogle gode råd til KEAstuderende, der skal i praktik?

Hvis man vil i praktik i UsA, skal man sørge for at søge i god tid, da der er rigtig mange ting, man skal. Derudover er det meget vigtigt, at man er åben og villig til at lære, og at man ikke er bange for at springe ud i nye ting. – det er jo derfor, man er der.

P o r t fo l i o

Rolf WinkleR 22 år, IT-Tek nologI på n eTværkslInj en

i praktik på k e A f ra januar til mart s 2013.

Hvorfor læser du IT-teknologi på KEA? Det er en IT-uddannelse med fokus på netværk, det vil sige forbindelsen mellem computere. vi lærer om alle de lag, der indgår i at sende data fra en maskine til en anden – tænk routere, switches, servere og så videre. Derudover har vi fag om blandt andet programmering og management, som giver en god forståelse for det tekniske.

Hvorfor valgte du netop det praktiksted? når man er i praktik på keA frem for i erhvervslivet, er der lidt friere rammer. keA giver mulighed for, at man kan bygge noget helt fra bunden selv. projektet, jeg arbejdede med, skulle jeg have lavet sideløbende med skolen, men det kunne ikke lade sig gøre, da semestret blev hårdere, end jeg havde regnet med. så på den måde endte det i en praktikaftale.

Hvad går praktikprojektet ud på? vi udtænker en løsning til en ny keA-bygning. et system, der indhenter en masse data fra sensorer rundt om i bygningen på fem etager. omkring 200 sensorer, der måler alt fra lufttæthed, Co2, vand, el med mere. Ideen er, at man kan bruge den store mængde data til at vise, hvor ‘grøn’ bygningen er.

Informationerne bruges også af energi-Teknologerne, der kan

fortage målinger på udskiftning af ren luft og så videre. I praktikken arbejder vi kun med projektet teoretisk, men senere vil vi forsøge at udarbejde en prototype.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet? jeg får lov til at opleve, hvordan det er at arbejde med en problemstilling, der har løse rammer. jeg skal selv tage initiativ og skabe ideer til at løse problemet så godt som muligt.

Hvad har været den sjoveste oplevelse?

At komme ud og opføre sig som en IT-fagmand. være ham, som folk spørger, om det kan lade sig gøre. Følelsen af faglig stolthed er meget speciel at opleve første gang.

Hvad var din største udfordring?

At nå i mål og opretholde kvaliteten og bevare overblikket. nogle gange må man lige træde tilbage og se projektet i sin heldhed, så man ikke sidder fast i detaljer.

Hvordan hænger praktikken sammen med dit studie?

Det er en perfekt forlængelse af, hvad jeg har lært på studiet. Teorien kulminerer med alt det praktiske og bliver mere hands-on.

– 027 –

KEA Reports

iSAbellA m.

JøRgenSen 22 år, M U lTIMeDIeDesIgn – DA nsk lInj e

i praktik som Ar t-intern hos reklamebureauet leo burnett / laeufer i berlin f ra januar til juni 2013.

Hvorfor har du valgt at læse multimediedesign på KEA? efter oprindeligt at være begyndt på CBs, savnede jeg hurtigt det praktiske og friheden til at tænke og skabe selv. Det frirum tilbød Multimediedesign på keA. skolen sætter rammerne, men giver ellers frit spil. Der er aldrig kun ét endegyldigt facit. For mig har det betydet, at teori og praksis smelter sammen, og jeg føler mig rustet til at skulle ud og bruge min uddannelse uden for skolen.

Hvor var du i praktik? jeg er én af dem, der har arbejdet ret hårdt på at komme i praktik i udlandet. jeg fik en plads hos leo Burnett / laeufer, som er et reklamebureau midt i Berlin. jeg har en ambitiøs artdirector i maven, så jeg gik kun efter de mest anerkendte reklamebureauer i verden. jeg sendte cirka 60 ansøgninger og fik jobsamtaler hos bureauer som ogilvy, jWT og saatchi & saatchi. stillingen på det tyske reklamebureau bød i sidste ende på de mest lovende udfordringer og muligheden for at arbejde med internationale kunder.

Hvordan opstod kontakten til praktikstedet? jeg sendte en uopfordret ansøgning, og heldigvis vendte de tilbage.

Hvordan er din praktikplads?

Fancy! kontoret ligger i en stor glasbygning med udsigt til Alexanderplatz. Alt er indrettet i lækkert design, med store iMacs, friske blomster og en legesyg hund ved navn roco. en typisk uge byder på morgenmøder, bunkevis af mails, diverse deadlines og selvfølgelig feedback fra kunderne. I løbet af ugen har vi såkaldte ‘shoulderpeak’-møder, hvor vi hører om status på de enkelte projekter. Fredagen slutter altid med ‘happy hour’, hvor der bliver leveret mad og drinks udefra.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet? jeg er blevet mere bevidst omkring, hvad jeg vil arbejde med fremover.

Hvad har overrasket dig? jeg må indrømme, at jeg troede, at et så stort og kreativt kontor ville være mere legende og frit, end det i realiteten er med sit smarte sort/hvide-udtryk.

Har du nogle gode råd til KEA-studerende, der skal i praktik?

Tro på dig selv! Husk på, at du er der for at lære, og at dine kollegaer også engang har været rookies – alle starter et sted.

Du skal have lige så meget ud af forløbet som virksomheden.

– 028 –

P o r t fo l i o

JuliAn DRug 24 år, WeB-DevelopMenT i praktik hos computerspiludviklerne io interactive f ra febr uar til maj 2012.

Hvorfor valgte du at læse webdevelopment på KEA? jeg er fra rumænien, og jeg ville gerne læse i en anden storby i europa. london viste sig at blive for svær for mig at klare økonomisk, så derfor endte jeg i københavn – der så i sidst ende har vist sig at være dyrere end london. på keA lægger de stor vægt på ansættelsesmulighederne efter studiet, hvilket virkelig tiltalte mig.

Hvad er særligt ved KEA og dit studie? lærerne og de andre studerende! lidt engagement fra begge sider betyder utrolig meget i hverdagen og gør studiet relevant og spændende.

Hvor var du i praktik? jeg var i praktik hos Io Interactive. Io Interactive er blandt andet hovederne bag computerspillet Hitman.

Var det din drømmepraktik? på tredje semester havde vi et fag i game development, hvor opgaven var at bygge et 2D-spil. jeg valgte at bygge et 3D-spil i stedet, i en for mig helt ny software: Unity. Da jeg så søgte praktikpladser

på fjerde semester, tog jeg afsæt i mit projekt og valgte kun at søge to steder.

Io Interactive og Unity. jeg blev tilbudt en plads begge steder, men fulgte mit hjerte og valgte Io Interactive.

Hvordan kom du i kontakt med praktikstedet? en af mine lærere tippede mig om stedet og rådede mig til at satse. Det krævede et udførligt Cv, en grundig ansøgning og fem mails, før det hele faldt på plads.

Hvordan var dit praktikophold? jeg var del af et hold på ni mennesker, der arbejde med udviklingen af en ny udgave af Hitman-spillet. Det var en travl periode med daglige nye ideer, brugertests, møder og præsentationer.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet?

Tro på mig selv og andre! jeg har lært, at alles arbejde er vigtigt i sidste ende, selv når det kan virke banalt. jeg har lært en masse om gruppedynamik, hvilket jeg har brugt i mit arbejde efterfølgende. og så har jeg fået et indblik i branchen og blod på tanden.

– 029 –

KEA Reports

Rikke iSRAelSen 29 år, IDeATIon i praktik som operations assi stant hos m u uSe f ra juni til august 2012.

Hvorfor har du valgt at læse ideation? jeg er uddannet designteknolog fra Teko med speciale i beklædning, men ville gerne have en mere business-orienteret overbygning. jeg valgte ideation, fordi jeg gerne vil have mit eget firma.

Hvor var du i praktik? jeg begyndte min praktik i juni 2012 hos MUUse , MUUse er en virksomhed, der hjælper unge designere med at etablere sig i modebranchen. virksomheden ‘scouter’ unge designere fra de store designskoler, lancerer deres kollektioner på muuse.com og håndterer produktion, salg, logistik, pr og marketing. Allerede to måneder efter blev jeg ansat som production manager hos MUUse. Hvorfor valgte du MUUSE? jeg hørte om MUUse i p7-programmet De 6 hatte og syntes, at det lød som en spændende virksomhed.

Hvordan opstod kontakten? jeg ringede bare og hørte, hvem jeg skulle sende en ansøgning til. så sendte jeg en mail til virksomhedens Ceo, der

– 030 –

kaldte mig til samtale, og derefter fik jeg stillingen.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet?

Ud over en masse erfaring, så har jeg jo fået et job ud af det. Det var så dejligt at kunne færdiggøre min bachelor-opgave og vide, at jeg havde et job.

Hvad har været den største udfordring?

Det er altid svært at starte som helt ny på en arbejdsplads, og det tager lidt tid at finde sin plads – men man skal bare kaste sig ud i det.

Hvad har overrasket dig?

Hvor glade virksomhederne er for, at vi kommer ud. og hvor meget ansvar man kan få, hvis man tager initiativ.

Har du nogle gode råd til KEAstuderende, der skal i praktik?

Tænk over, hvad du vil have ud af din praktik, inden du søger. lav en prioriteringsliste, og tag kun kontakt til de 10 virksomheder, du helst vil i praktik hos.

P o r t fo l i o

DenniS HAlD 26 år, proDU kTIonsTek nolog i praktik som tekni sk designer hos mar ia bernt sens Designtegnestue f ra febr uar til juni 2013.

Hvorfor valgte du at læse til produktionsteknolog? jeg arbejder bedst med noget, hvor jeg skal bruge både hænder og hoved. Uddannelsen som produktionsteknolog åbner op for et hav af muligheder, der tiltaler mig.

Hvor var du i praktik?

Hos Maria Berntsens Designtegnestue fra februar til juni 2013. på produktionsteknolog-uddannelsen vælger man på tredje semester, om man vil beskæftige sig med produktion eller udvikling, og her valgte jeg udvikling. Da jeg skulle finde et praktiksted, ville jeg derfor gerne finde et sted, der udviklede designprodukter. Maria Berntsen er designer for firmaer som georg jensen, Holmegaard og royal Copenhagen, og i min praktikstilling følger jeg designprocesserne bag de produkter, der udvikles til virksomhederne. Det er enormt spændende at se, hvor meget research der ligger bag designet, og hvor meget Maria arbejder på de enkelte ting.

Hvordan opstod kontakten til praktikstedet? gennem mit netværk – jeg kendte en, der kendte en, der kendte Maria Berntsen. jeg fik hendes nummer, ringede til hende og satte et møde op hurtigst muligt, og efter tre møder var aftalen i hus.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet?

Det er enormt fedt at få lov at bruge den teori, man har lært i skolen i praksis og blive involveret i så mange forskellige projekter på praktikstedet. Det giver en helt anden forståelse af de designmæssige udviklingsforløb, end jeg ville have kunnet lære i skolen.

Hvad har været en udfordring?

Det vanskeligste for mig har været, at arbejdspladsen er så designorienteret. på produktionsteknolog-uddannelsen har vi mest taget udgangspunkt i funktion, men her ligger fokus på udtryk og look, og det har været noget af en omvæltning. Men det har bekræftet mig i, at jeg er mere interesseret i udviklingen af produkter, der har funktion i højsædet.

Hvad overraskede dig ved dit praktikforløb? jeg er blevet overrasket over, hvor frit det har været at arbejde på denne type arbejdsplads. Der er selvfølgelig deadlines, men det har været enormt fedt at arbejde uden faste arbejdstider.

Har du nogle gode råd til KEA-studerende, der skal i praktik? vær forberedt og oplagt hver eneste dag. Tag imod opgaverne med et smil.

– 0 31 –

KEA Reports

nAnnA menzel 26 år, BygnIngskonsTrU kTØr i praktik hos Henning larsen f ra febr uar til juni 2013.

Hvorfor har du valgt at læse til bygningskonstruktør? jeg har altid interesseret mig for arkitektur og havde derfor tænkt mig at søge ind på Arkitektskolen, men da jeg fandt ud af, hvor høje kravene er, begyndte jeg at lede efter alternativer, i fald jeg ikke kunne komme ind. så faldt jeg over bygningskonstruktøruddannelsen, som jeg fandt ud af er mere teknisk og detaljeorienteret, og det synes jeg var vildt fedt, da jeg er glad for at fordybe mig.

Hvordan opstod kontakten til praktikstedet? jeg startede med at skrive en ansøgning til Henning larsen og sendte den og mit Cv, men jeg hørte ikke noget fra dem. Min svigerfar havde så en kontakt hos Henning larsen, som sagde, at jeg bare skulle sende min ansøgning igen. jeg sendte præcis den samme ansøgning til præcis den samme mailadresse, og denne gang fik jeg svar dagen efter. Det viser, hvor vigtigt det er at bruge sine kontakter og ikke give op.

Hvad laver du på din praktikplads? jeg arbejder på et projekt, hvor nordea ejendomme er bygherre. Det er et kontordomicil, der skal ligge ude i Ørestaden, og mit arbejde består i, at jeg ud fra arkitekternes 2D-tegninger konstruerer en 3D BIM-model, der løbende bliver sendt

til blandt andet ingeniører og ventilationsfolk. jeg sidder også med et byggeri i sydhavnen. der skulle have været færdigt i 2009, men der er kun blevet opført en tredjedel, og jeg skal nu projektere en afslutning på bygningen.

Hvad håber du på at få ud af praktikforløbet? jeg håber helt sikkert på at få nogle gode forbindelser, som jeg kan trække på, når jeg skal skrive speciale. jeg er overrasket over, hvor meget vi har fået med fra skolen. jeg føler virkelig, at vi kan bruge det, vi har lært. Det er rigtig fedt, at man ikke behøver sidde og føle sig helt lost.

Hvad var din største udfordring?

Man vil gerne gøre et godt indtryk og vise, hvem man er, og hvad man kan. Det er virkelig svært på så kort tid.

Hvad har overrasket dig?

At de uddannede arkitekter og bygningskonstruktører kan lave lige så mange fejl i virkeligheden, som vi gør på skolen.

Har du nogle gode råd til KEA-studerende, der skal i praktik?

Få dig nogle gode kontakter, som kan hjælpe dig, hvis du stræber efter en bestemt praktikplads.

– 0 32 –

P o r t fo l i o

CeCilie SCHReWeliuS 23 år, M U lTIMeDIeDesIgn – InTer nATIonAl lInj e

i praktik som video /medie-producent hos mTV i berlin fra januar til april 2013.

Hvorfor valgte du multimediedesign?

Det er en praktisk og kort uddannelse, som er rigtig fed, hvis man som mig ikke er så god til at sidde meget med hovedet i en bog. Med lidt talent og koncentration mener jeg, at man kan klare sig godt derude med de to år i bagagen.

Hvad har du fået ud af praktikforløbet? nogle vilde oplevelser, erfaring, et spændende Cv og en større bevidsthed omkring, hvad det vil sige at være professionel. Ikke mindst har jeg lært, hvor vigtigt samspillet er mellem den gode ide og den gode forretning.

Var praktikpladsen dit første valg? nej, men MTv er en international virksomhed, og jeg ville ikke gå glip af muligheden for at være i praktik der.

Hvad var været den bedste oplevelse?

At blive rost for sit arbejde og at få flere opgaver og et større ansvar. så er der ligesom en mening med det hele.

Den sjoveste oplevelse var nok en dag, hvor Foals (engelsk rockband, red.) lige kom forbi kontoret for at twitte med vores brugere.

Hvordan opstod kontakten? keA arrangerede praktikmøder og kontakter til praktiksteder i Berlin og andre byer i udlandet.

Beskriv dine arbejdsopgaver på MTV. sammen med et lille hold af andre unge laver jeg videoer af interviews og akustiske live sets, som vi redigerer og lægger online og på tv. Det er mit job at sørge for, at de nyeste musikvideoer fra både små og store labels kommer op på MTv's hjemmeside. og så sidder jeg også med lidt grafisk arbejde til bannere, baggrundsbilleder, app-layout og den slags.

– 0 33 –

Hvad har været en udfordring? nogle gange får man for meget ansvar og andre gange for lidt. Det kan godt være lidt frustrerende. Den ene dag bliver man ringet op af folk, der skal have information om et design, man ikke troede, man havde ansvaret for. og den anden dag laver man kaffe og sidder og kigger over skulderen på folk, der uploader et par billeder til en hjemmeside. 

KEA Reports

– 034 –

Te n d e n s

Praktisk TAlT Teori uden praksis er kejserens nye klæder, men praksis uden teori bliver ofte til hjemmestrikkede sandheder. De seneste år har det stået højt på uddannelsernes dagsorden at finde de gode løsninger, som integrerer teori og praksis på en autentisk måde .

tekst Signe Løntoft

D

et er let at gøre grin med den stigende teoretisering af det danske uddannelsessystem.

For hvad nytter det, at sygeplejersker kan snakke med om den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier, hvis de ikke kan behandle et sår? Og er det ikke vigtigere, at den kommende vvs-installatør kan tilslutte en vaskesøjle, end at han kan abstrahere over, hvordan han vælger at gå til opgaven?

Sådan spørger vi snusfornuftigt hinanden. Alle kender til følelsen af at have beskæftiget sig med noget i uddannelsessammenhæng, som ikke havde direkte relevans for deres fremtidige arbejdsliv. Men uddannelse handler om andet end at blive klar til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet, mener Pernille Berg, videnchef på Københavns Erhvervsakademi, KEA : “Uddannelserne skal selvfølgelig ruste den studerende til at gå ud i en bestemt professionspraksis efter endt uddannelse.

Men det handler ikke bare om at gå ud og kunne varetage nogle konkrete opgaver, det handler også om at reflektere over sine valg og metoder og derved blive medskabere af en praksis

der, hvor man kommer til at arbejde,” siger Pernille Berg og understreger, at man altid kan diskutere, om balancen mellem teori og praksis er rigtig på den enkelte uddannelse, men at det ikke er en diskussion om enten-eller, men både-og.

“Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem teori og praksis, så der skabes synergi,” siger hun. “Teorien skal ikke være et isoleret lag, som ikke er relateret til den praksis, de studerende møder, og teorien skal ikke blokere, så vi taber nogle studerende, som egentlig er egnede.”

Det sidste er vigtig. Med de aktuelle politiske reformer af kontanthjælpen og SU-systemet vil endnu flere unge i fremtiden skulle tage en uddannelse. I dag er 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp, og langt de fleste har ingen uddannelse.

Det danske velfærdssamfund er afhængig af, at vi får flere igennem uddannelsessystemet, så de kan forsørge sig selv i fremtiden. Forslaget til reformen af kontanthjælpssystemet vil betyde, at de unge uden uddannelse ikke kan få kontanthjælp, da de i stedet skal tage en uddannelse. Det kræver, at uddannelserne er gearede til at modtage endnu flere unge med meget forskellige forudsætninger.

– 035 –

KEA Reports

“En ung mand, som skal overtage sin fars VVS-firma , taber måske motivationen for uddannelsen af en for akademiseret tilgang til faget. Ham skal vi da ikke miste , der er det netop vigtigt, at vi evner at tilrettelægge uddannelses-flowet , så det passer til den enkelte studerende .”

“Der skal i uddannelsesStina Vrang Elias er enig sektoren sikres bedre mumed uddannelsesministeren ligheder for overgange melog den siddende regering lem uddannelser og for skift om, at mange flere unge mellem uddannelser,” sagde skal have en uddannelse, uddannelsesminister Mormen hun kan godt blive be– Videnchef Pernille Berg om Danmarks fremtid. ten Østergaard for nylig på kymret over, hvem der skal en konference om kvalitet rumme de mange unge: i uddannelserne. Pernille “Jeg er enig i, at det er Berg er enig: vigtigt både for den enkelte “Uddannelsessystemet er heldigvis blevet mere fleksibelt, og for samfundsøkonomien, at alle får mulighed for at forsørge og den udvikling vil fortsætte. Ideelt set burde der inden for sig selv. Og her er uddannelse adgangen til arbejdsmarkedet. alle uddannelser være mulighed for at gå i forskellige retnin- Men stigende teoretisering af uddannelserne kan i virkeligheger eller at bygge ovenpå i sit eget tempo. En ung mand, som den komme til at modarbejde målsætningen. Jeg kender en skal overtage sin fars VVS-firma, taber måske motivationen pædagog, som glædesstrålende fortalte om en pædagogmedfor uddannelsen af en for akademiseret tilgang til faget. Ham hjælper, de havde ansat. Medhjælperen var helt fantastisk god skal vi da ikke miste, der er det netop vigtigt, at vi evner at til børnene, hun havde de evner, som skulle til for at indgå i tilrettelægge uddannelses-flowet, så det passer til den enkelte arbejdet, og hun kunne lide det. Jeg foreslog, at hun skulle studerende. Omvendt har vi også studerende, som simpelthen læse til pædagog, men det mente pædagogen var helt udelukikke har håndelaget til at blive gode praktikere. De kan måske ket. For medhjælperen havde ikke de boglige forudsætninger. ikke lave en ordentlig prototype, men måske er der plads et Det er efter min mening et problem, for hvis uddannelsessystemet ikke kan favne de unge, som ikke er bogligt stærke, andet sted inden for det pågældende fag.”

Balancen er hårfin. Uddannelserne vil helst ikke skræmme men som ellers har evnerne til en i øvrigt praksisorienteret nogen væk ved at stille krav om for meget teori, men på den uddannelse, hvordan skal vi så kunne give 60 procent af en anden side devalueres uddannelsen, hvis de ambitiøse stude- årgang en videregående uddannelse fremover?” rende fravælger den, fordi de forventer noget andet og mere Kombinationen af praksis og teori er en del af den tradition, end hverdagspraksis.

“En af løsningerne kan være at konvertere nogle af vores som erhvervsuddannelserne hviler på. Historisk set har denne uddannelsesretninger til læringsforløb til studerende med for- type uddannelser rødder tilbage i mesterlæren, og opbygninskellige forudsætninger. Nogle ting er også nemmere at teore- gen af uddannelserne er altid sket i sammenhæng med de tisere over, når du har været ude og arbejde med praksis i et virksomheder, som skulle aftage de færdiguddannede unge par år. Så skal teorien måske udskilles som en del af et efter- mennesker. Men de seneste år er arbejdsmarkedet undergået uddannelsesforløb. Men der bliver udfordringen, om virksom- dramatiske forandringer, og uddannelsessystemet kæmper for hederne vil betale. Når først man er færdig med sin grundud- at følge med: “En af vores store udfordringer er, at de professioner, vi uddannelse, er det jo typisk virksomhederne, der betaler for éns videreuddannelse, og der er en grænse for, hvad virksomhe- danner de studerende til, er under hastig udvikling og fordrer derne vil være med til, hvis ikke videreuddannelsen udmønter multifacetterede opgaver,” siger Pernille Berg. Den udfordring er særlig udtalt på erhvervsakademierne. “Vores uddannelser sig i konkrete, nye færdigheder,” forklarer Pernille Berg. spænder meget videre og bredere, end det er tilfældet ved for Et andet sted sidder Stina Vrang Elias, som er administrativ eksempel de sygeplejestuderende, som primært uddannes til direktør for tænketanken DEA, som beskæftiger sig med ud- at skulle ud og arbejde i hospitalssektoren, og de lærerstuderende som skal ud i folkeskolen. At der så er en høj procentdel, dannelse, forskning og innovation.

“Det er fuldstændig afgørende for udviklingen af uddan- der ender med at bruge uddannelsen til noget helt andet, er en nelsernes kvalitet, at vi bliver bedre til at kombinere teori og anden historie,” siger Pernille Berg.

“Hvis jeg siger ‘designteknolog’, har du ikke en klar forpraksis. Vi ser desværre, at det indimellem bliver til teori for teoriens skyld. I de 15 år, hvor jeg har arbejdet med uddannel- nemmelse af, hvad sådan én skal kunne, eller hvor jobmuligsespolitik og uddannelseskvalitet, har pendulet svinget mere hederne ligger inden for det felt. På samme måde har mange stadig en forventning om, at de ved, hvilke jobmuligheder og mere i retning af det teoretiske og det boglige. Det skyldes måske, at det boglige og teoretiske har mere prestige i sam- der er, hvis du uddanner dig inden for elinstallation og VVS. fundet. Vi ser jo også en skævvridningen på ungdomsuddan- Men tidligere var energiinstallationer jordbundne, hvor de nu nelserne, hvor alt for mange vælger det almene gymnasium, inkluderer solenergi, vandenergi med videre. Så professionsselvom de slet ikke skal i den retning.” praksis er forandret, og uddannelserne skal også tænkes om.

– 036 –

Te n d e n s Ofte skal vores fokus være at give de studerende et mentalt mindset, så de kan løfte en praksis ude på virksomhederne – selvom vi egentlig ikke ved, hvilken praksis de skal ud i.”

I hele uddannelsessystemet er man derfor i færd med en omstilling fra professionsdidaktik til praksisdidaktik, og de forskellige aktører kæmper om, hvor balancepunktet skal ligge.

“Kvalitet er altid afhængig af, at både praksisdelen og den teoretiske nysgerrighed er til stede som en integreret faglighed.

På KEA har vi talt om at revitalisere de gamle akademiuddannelser, hvor studerende skiftevis var ude i virksomhederne og tilbage på skolebænken, for de praksisforløb, vi kan digte os til inden for uddannelserne, vil altid være mindre motiverende end den virkelige verden.” Et fremtidsscenarie kunne eksempelvis være en model, hvor den studerende læser på fuld tid det første år, derefter ansættes i en virksomhed på deltid, arbejder to dage om ugen og fortsætter uddannelsen de resterende tre eller omvendt. “Det er en fordel for virksomhederne, fordi de får flere hænder til produktionen og får adgang til den nyeste viden. Omvendt sikrer uddannelsesinstitutionerne sig en tæt kontakt til erhvervslivet, og underviserne holdes ajour med de seneste udfordringer på arbejdsmarkedet.”

er typisk en læringsproces, der involverer handling og praksis hånd i hånd med det teoretiske. Og her er samarbejde med omverdenen et must.”

Pernille Berg har også iagttaget, hvordan innovationsånden kan ryge ud med badevandet i løbet af et uddannelsesforløb: “På KEA har vi undersøgelser, der viser, at 68 procent af vores studerende på første semester drømmer om at etablere egen virksomhed. Vores helt store opgave bliver at vedligeholde den lyst. Vi må i hvert fald ikke stå i vejen for den. Og der spiller praktikdelen og integrationen af praktikken en stor rolle.” ligesom uddannelsesministeren er Stina Vrang Elias fortrøstningsfuld i forhold til erhvervsakademiernes evne til at skabe praktikpladser. Til gengæld mener hun, at der er langt igen på de danske universiteter: “Selvom der er kommet flere muligheder for at tage et semester i praktik, er der stadig mange studerende, som går igennem fire-fem års uddannelse uden nogen kontakt med det arbejdsmarked, de skal ud på. Og her er studiearbejde ikke nogen garanti, fordi studiearbejdet ikke nødvendigvis har nogen kobling til den uddannelse, som du tager. Det er desværre ikke realistisk, at alle universitetsstuderende kan komme i praktik. Men der er også andre måder at skabe den kontakt til omverdenen på, som er mindre omfattende end et egentligt praktikophold. Det kan være en spørgeskemaundersøgelse gennemført for den lokale folkeskole, et markedsstudie til gavn for den lille virksomhed, som vil eksportere mere osv., osv. I virkeligheden burde man sige, at man ikke kunne blive færdiguddannet uden på et eller andet tidspunkt at have lavet et projekt i samarbejde med omverdenen.”

På konferencen Bedre samspil mellem teori og praksis i februar måned talte uddannelsesminister, Morten Østergaard, varmt om erhvervsakademiernes praktikforløb og om udviklingen af kvalitet i praktikken.

“Praktikperioden er ikke en pause, men en integreret del af læringen. Det er afgørende, at kvaliteten af praktikken er høj, og læringsudbyttet stort,” sagde uddannelsesministeren og henviste til praktikken som forudsætningen for den innovation, som kan bidrage til den fremtidige vækst i Danmark.

“I dag er det desværre sådan, at unges virkelyst nærmest Det er ikke kun de studerende, der skal mere ud, hvis det er omvendt proportional med står til Stina Vrang Elias. antal år på skolebænken.

Også underviserne bør være Vi tager langsomt livet af i kontakt med det arbejdsiværksætterånden på vejen marked, de uddanner til, og Et fremtidsscenarie gennem uddannelsessystedet er den enkelte uddannelmet. Det er det modsatte, vi sesleders ansvar: har brug for. Der er behov “Hvis man som leder af studerende læser på fuld tid for en kulturændring i uden uddannelsesinstitution det første år ansættes i dannelsessystemet med mere har en tankegang, hvor man fokus på innovation. For det fra dag ét er sig bevidst, at en virksomhed på deltid handler ikke så meget om man skal uddanne til et fortsætter kurser eller om at uddanne i arbejdsmarked, så er meinnovation. Det handler i høget vundet. Hvordan man uddannelsen jere grad om at få innovation rent praktisk vil sørge for ind i uddannelserne. Man læundervisernes og de studerer ikke at innovere ved blot rendes kontakt til arbejdsat begrebsliggøre og passivt marked, det må afhænge af flere hænder til produktionen analysere. Det handler om lokale forhold. Det betyder at lære gennem innovation. selvfølgelig ikke, at uddanadgang til den nyeste viden Man lærer innovation ved nelserne blindt skal afspejle at udvikle ideer, ved at forarbejdsmarkedets aktuelle søge at udføre ideer, fejle og behov – vi har brug for en reflektere over læringen. Det dialektisk tilgang.” 

kunne eksempelvis være en model, hvor den , derefter , arbejder to dage om ugen og de resterende tre eller omvendt. “Det er en fordel for virksomhederne, fordi de får og får .

Omvendt sikrer uddannelsesinstitutionerne sig en tæt kontakt til erhvervslivet , og underviserne holdes ajour med de seneste udfordringer på arbejdsmarkedet.”

– Videnchef Pernille Berg om Danmarks fremtid.

– 0 37 –

KEA Reports

Ve l ko m m e n t i l v i r ke l i g h e d e n

På Kea er det nye læringsværktøj samarbejdet med erhvervslivet.

På e-concept development ligner undervisningen den hverdag, der møder de studerende , når de er færdiguddannede – til gavn for både de studerende og for erhvervslivet.

tekst Terne Thorsen og Marlene Toldbod Jakobsen fotografi Amanda Hestehave

S

elvom der står marts i kalenderen, er det en kold morgen. Et tyndt lag grå skyer dækker himlen, og blæsten, der får de nøgne træer til at svaje let, bider i kinderne. Foråret synes langt væk. I kælderen i KEA s afdeling på Bispevej i Københavns nordvestkvarter er luften dog fuld af spirende forventning. Her er 50 studerende fra E-concept development samlet for at præsentere deres brandingstrategier for den danske ølproducent Harboe.

Harboe skal lanceres i Asien, og derfor sidder firmaets Asia Manager, Hans-Jürgen Greiner, på en af de mange sorte stole.

Greiner er tysker og bor i Singapore, men i dag er han taget til Nordvest for at høre, hvad de studerende har fundet på.

Projekterne bliver præsenteret på to storskærme i den ene ende af det lavloftede, men lyse kælderrum, mens seks flad-

skærms-tv'er – tre i hver side af rummet – sørger for, at alle i hele lokalet kan følge med.

I Danmark og resten af Europa er Harboe et discountbrand, men i Asien ønsker de at lancere sig som et premiumbrand – et luksusmærke. Harboe har derfor oversat deres luksusøl Bjørne Bryg til Bear Beer og givet KEA s studerende den opgave at finde ud af, hvordan den kan sælges på det asiatiske marked. Samarbejde med karaoke-barer, merchandise formet som bjørnekløer, køleskabe med bjørnefødder og brøl, spil, apps, plakater og papfigurer. De studerende, der har arbejdet på projektet i grupper, præsenterer deres ideer og får direkte efter præsentationen respons fra Hans-Jürgen Greiner, der fortæller dem, hvad der var godt – og hvad der var mindre godt. Han stiller spørgsmål og beder om uddybning: “Kan det

–04 0–

Reportage når jeg skulle til at søge job,” uddyber Kristoffer Jacobsen, der sammen med Mads læser på andet semester.

De studerende fra E-concept development bakker hinanden op og klapper af præsentationerne.

“Det er dejligt at have med

konkrete eksempler og rigtige kunder at gøre. Det er lettere at

forholde sig til, og så er det fedt at få kritik af én, der faktisk ved, hvad han taler om, og kan give dig ‘rigtig’ feedback ,” siger 24-årige Mads Klock

virkelig lade sig gøre? Har I undersøgt det? Har I undersøgt det godt nok?”

Oplæggene bliver holdt på engelsk. Accenterne varierer fra dansk, svensk og norsk til britisk og tysk, og både oplæggene og de efterfølgende diskussioner bliver oversat til tegnsprog af to forskellige tolke. Laptops hviler i skødet på de fleste studerende. Enkelte har iPads. To-go-kaffekopper fra Shell-tanken for enden af vejen står på gulvet langs stolene. Det er stadig tidligt på dagen.

En formiddag som denne er langt fra sjælden for studerende på E-concept development. Uddannelsen er bygget op, så hverdagen for de studerende til forveksling ligner den på et af de agenturer, hvor de fleste, når de er færdiguddannende, vil søge hen. Ud over holdundervisning i teori og metode lægges der vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvorfor en stor del af undervisningen består af lignende projekter, hvor de studerende bliver sat i grupper og får tre uger til at skabe et produkt, der så skal præsenteres for en kunde.

“Det er dejligt at have med konkrete eksempler og rigtige kunder at gøre. Det er lettere at forholde sig til, og så er det fedt at få kritik af én, der faktisk ved, hvad han taler om, og kan give dig ‘rigtig’ feedback,” siger 24-årige Mads Klock om Harboecasen. “Det er også godt for dit CV, at du kan sætte rigtige kunder på. Hvis nu det her projekt var rigtig godt, og Harboe valgte at bruge det, så kunne jeg sætte det på mit CV, til gavn

Præsentationen i Nordvest er ikke enestående. Det er en fundamental del af KEA s identitet at integrere erhvervslivet i undervisningen – og har altid været det.

“Det ligger i vores DNA, at være ‘the missing link’ imellem forskning og erhvervslivet. Vores studerende bringer ny viden med sig ud fra skolebænken til virksomhederne, og tager ny viden og aktuelle problemstillinger med sig tilbage til undervisningen. Det bliver en win-win hele vejen rundt; for de studerende, for underviserne, for virksomhederne,” siger KEA s markedchef Jørgen Ravnsbæk Andersen.

Og ifølge lektor i erhvervspædagogik Vibe Aarkrog, er det netop det, at de studerende får afprøvet teorierne i virkeligheden, eller sagt med andre ord: koblingen mellem teori og praksis, som er essentiel for de studerende.

“Når de studerende har være i praktik eller arbejdet med cases, er det underviserens job at sørge for, at den praktiske erfaring bliver sammenholdt med den relevante teori. Hvis man formår at gøre det, så får man studerende, som er bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet, når de er færdiguddannede,” lyder det fra Vibe Aarkrog.

Virksomhederne, de studerende arbejder sammen med, er valgt ud fra, at de kan understøtte de læringsmål, der er på de pågældende semestre. Derfor afleverer dagens oplægsholdere også to forskellige opgaver; én med oplægget, som Harboe og HansJürgen Greiner får, og én til underviser Martin Bille-Hansen.

“Den rapport, de studerende afleverer til virksomheden, er mere jordnær og ligetil, hvorimod den opgave, de afleverer til mig, er af mere akademisk karakter og indeholder al teorien og de mellemregningerne, der viser, hvordan de er kommet frem til deres resultat,” siger Martin Bille-Hansen og tilføjer: “Når vi arbejder på den her måde, får vi nogle enormt motiverede studerende, der hele tiden kan spejle det, de laver i, virkeligheden. Det giver en rigtig god energi til undervisningen. Vi får også nogle meget glade virksomheder, der nyder godt af, at der er 80 studerende, som arbejder på kun at producere gode løsninger til lige præcis dem.”

Der lyttes intenst til oplæggene og klappes begejstret efterfølgende. Der bliver givet high fives, fist bumps og thumbs up til dem, der har holdt oplæg, og det er tydeligt, at de studerende er ivrige efter at lære af hinanden. Der er pause efter hver tredje oplæg. I pauserne ryges der, og oplæggene bliver vendt og drejet, rost og kritiseret. To-go-kopperne fyldes op med frisk filterkaffe, så der er koffein til en time til.

De studerende er ikke de eneste, der lytter efter. Også HansJürgen Greiner sidder med spidsede ører fra start til slut. “Vi har her en stor gruppe unge kreative, og det er utrolig interessant for os som virksomhed at høre og se, hvilke løsninger de ser på nogle af vores problemstillinger. Normalt er vi nødt til at betale et agentur en hel masse penge for den her type arbejde, og jeg synes egentlig ikke, resultatet er så meget anderledes, end det jeg har set i dag,” fortæller Greiner, der er tydeligt imponeret over præsentationer. “De fleste af de studerendes ideer ville godt kunne realiseres. De har researchet meget grundigt og er derfor også kommet frem til nogle meget fornuftige resultater. Jeg tror, at vi vil kunne bruge en hel del af det,” slutter Hans-Jürgen Greiner. 

– 0 41 –

KEA Reports

FOTOGR AFI — Polfoto

Stifteren af Virgin Group, Richard Branson. Bransons første iværksætterprojekt var et magasin med navnet Student, som han udgav, da han var 16 år.

– 042 –

Te n d e n s

Det er nu Du kan! det bliver aldrig lettere At være entreprenAnt er det nye sort. på landets uddannelsesinstitutioner er undervisning i iværksætteri og innovAtion for alvor kommet på dagsordenen. Med viden og MotivAtion i bAgAgen skal de studerende have modet til at tage springet som selvstændig og dermed styrke dAnMArks konkurrenceevne og bidrage til freMtidig vækst. Men kan man overhovedet undervise i iværksætteri?

tekst Anne Winther

D

e fleste iværksættereventyr begynder med historien om en kvik, men utilpasset dreng, der dropper ud af skolen som 15-årig. eller også ser vi billedet af den modne sølvræv med stålblik bag mahogniskrivebordet i et gigantisk firmadomicil. to verdener, som er svære at identificere sig med for de fleste unge mennesker, når nu man rent faktisk har gennemført 9. klasse og endnu ikke har fået børnebørn. Og det er noget vås, at man skal droppe ud af skolen eller være gammel og vis for at blive en succesfuld iværksætter. Mark Zuckerberg startede Facebook, mens han stadig studerede, og der findes masser som ham. Og med god grund: Du vil aldrig have mindre at miste og mere at vinde end nu.

“Gør det, inden du får børn og skal betale termin på hu-

set. For hvad er det værste, der kan ske? Det er, at du lærer vildt meget.” Sådan lyder budskabet fra iværksætter og private invester nicolaj Højer nielsen, som blandt andet står bag CodeSealer og MotilityCount og netop er ved at færdiggøre en bog om, hvordan man skaffer kapital til iværksætterprojekter.

“Personligt vil jeg hellere ansætte en falleret iværksætter end en dygtig skrivebordsmand. Håndværk kan altid læres.

Det handler i bund og grund om indstilling. Og hvis du har været ude og gøre tingene selv, så viser det gåpåmod. Hvis du bliver kastet for løverne som 23-årig, giver det hår på brystet, og du lærer mere på den måde, end du kan lære på 20 år i en gængs karriere,” siger nicolaj Højer nielsen.

De fleste holder sig tilbage, fordi de synes, de mangler erfaring eller penge. Og de to ting er helt sikkert gode at have.

–043–

KEA Reports

Rejsekongen Simon Spies.

Møbeldesigner Arne Jacobsen – kendt for at indføre modernismen i Danmark.

Men energi og lyst kan være lige så godt som erfaring, og du behøver ikke gældsætte dig for livet for at starte virksomhed.

Hos uddannelsesminister Morten Østergaard og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser ser man gerne, at flere unge lytter til iværksættere som nicolaj Højer nielsen og får mod på at kaste sig ud i at realisere deres ideer. regeringens vision er, at flere elever og studerende skal have undervisning i entreprenørskab og på den måde være med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale. “Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem uddannelsessystemet stimulerer de unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætter ideer til værdi,” hedder det på ministeriets hjemmeside om den koordinerede indsats for uddannelse i iværksætteri, Fonden for entreprenørskab, i samarbejde med kulturministeriet, Ministeriet for Børn og undervisning samt erhvervs- og Vækstministeriet.

Heldigvis er der rigtig mange unge, som har lyst til at starte op på egen hånd. en undersøgelse blandt de studerende viser,

at hele 68 procent af de studerende på kea overvejer at starte egen virksomhed, og kea gør rigtig meget for at ruste dem til at tage springet, og på kea mener de godt, at man kan undervise i iværksætteri.

Mohammed-Danny eid underviser i organisationer og kommunikation på kea, og et af hans nøgletemaer er, at du kan starte op for nul kroner.

“Det er noget pjat, at man skal låne flere hundrede tusind i banken. Jeg har selv startet virksomhed sammen med en ven for nul kroner.”

Mohammed-Danny eid lærer de studerende, hvordan dét præcist kan lade sig gøre ved at stille konkrete opgaver og ved for eksempel at fortælle dem, hvordan de udnytter de sociale medier og søger fonde. “kan du starte op for få midler, kan du også starte op for en million – men ikke nødvendigvis omvendt,” siger Mohammed-Danny eid.

Han lægger stor vægt på, at kurser og fag har fokus på praksis. at de studerende lærer alt det, de ikke kan læse sig til i en bog. Derfor får de mulighed for at få rådgivning fra

–04 4–

FOTOGR AFI — Polfoto

Bjarke Ingels, stifteren af tegnestuen BIG.

Te n d e n s jurister og medarbejdere fra Skat, så de kan få svar på, om det er smartest at etablere et I/S eller a/S, og hvordan man bedst gør det der med momsen.

“Jeg forsøger at lære de studerende, hvordan de er nødt til at ringe til journalisterne for at gøre opmærksomme på deres produkter og pressemeddelelser, hvordan du altid skal have alting på skrift fra Skat, fordi du sagtens kan få to modstridende svar, alt efter hvem du taler med, og opmuntrer dem til at søge finansiering, selvom de måske ikke opfylder kravene 100 procent – det er mennesker, der sidder bag skrivebordet og tager stilling, og du skal overbevise dem.”

Det, der adskiller de studerende på kea fra andre uddannelser, er, at de kan kombinere det praktiske med forretningsforståelse, mener kasper Lundtoft Bentsen, Business Partner – Medie & It. “når de studerende dimitterer fra kea, er det med en forståelse for erhvervslivet, som ikke kun kommer fra bøger. De bliver fra begyndelsen koblet op med virksomheder og rigtige problemer, der skal løses. De har erhvervslivet inde under neglene, og derfor ligger det dem ikke så fjernt at være entreprenante – kombineret med den naive tiltro og villighed til at angribe verden, der er hos et 20-23-årigt menneske.”

e n t r e p r e n A n t e t i ltA g p å k e A v i r t u e lt vA l g fA g i e n t r e p r e n ø r s k A b :

I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab har KEA udviklet et virtuelt entreprenørskabsvalgfag med fokus på at omsætte de studerendes egne ideer til forretningskoncepter gennem et intensivt undervisningsforløb, der kombinerer traditionel og virtuel undervisning. Projektet er stadig i udviklingsfasen og er på nuværende tidspunkt et forløb uden for skema på tværs af KEA’s uddannelser.

Ac c e l e r At o r f o r l ø b

Udvikling og etablering af acceleratorforløb i samarbejde med Videncenter 3.0 med det formål at inspirere de studerende med en ide til at sætte handling bag deres tanker om at etablere virksomhed. Formålet er ligeledes at indsamle viden om, hvad de studerende efterspørger og mangler som supplement til deres uddannelse for at realisere egen virksomhed. i væ r k s æ t t e r g r u p p e

“ Underviserne er gode til at inspirere og fortælle de studerende, at det ikke er så svært og farligt , som mange tror. Og så er de interesserede i, hvordan det går, de støtter op, og man føler sig velkommen og motiveret til at gå i skole og deltage i debatten .”

– Rasmus K. Lerche, iværksætter, Studerende på it-teknologi.

Udvikling og forankring af iværksætterforløb for studerende med egen virksomhed. Forløbet tilbyder netværk med andre studerende med egen virksomhed, eksterne oplægsholdere og facilitering af en proces, hvor de skal arbejde og udvikle på deres egen virksomhed.

K nowle dg e , e ntre pre n e u rs h i p An d Ac tion

Formålet er at fremme en aktionspræget didaktik og entreprenant kultur på KEA. Målet er, at underviserne får indsigt i de forskellige faser af entreprenørskab, hvordan de kan integrere entreprenørskab i deres undervisning og har redskaber og metoder, de kan bruge i vejledningen af de studerende med iværksætterambitioner. Der er afholdt workshops for alle KEAs undervisere i 2012 og 2013, og projektet afsluttes med en entreprenørskabskonference 21. november 2013. e ntre pre nørs k Ab på gAlle ri

‘tættere på erhvervslivet’ er det motto, der gennemsyrer kea.

Det betyder, at de studerende hele tiden er i kontakt og sparring med rigtige virksomheder undervejs i uddannelsen. Men tættere på erhvervslivet er også selv at blive en del af det.

I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab udvikles et undervisningsforløb med fokus på at integrere entreprenante discipliner i de kunstneriske uddannelser.

Uddannelsesforløbet afholdes for første gang i forårssemesteret 2013 på Institut for Ædelmetal.

A k A d e M i 2 013

24-årige Johannes Holger Greve læser Multimediedesign og står bag skiftel.dk, der allerede har sparet danskerne for 230.000 kroner. Grundlaget for forretningen er, at 90 procent af danskerne betaler for meget for el. el-markedet er liberaliseret, men forbrugerne er stadig tilbageholdne over for at skifte el-selskab, fordi det er svært at få overblik over priserne. skiftel.dk gør det nemt for forbrugeren at finde vej til billigere el. Johannes, der har arbejdet med ideen i to år, fik for alvor fart på forretningen, da han startede på kea : “Vi lærer jo en masse om kommunikation, markedsføring og web-usability, altså hvad der fungerer på nettet, og det har jeg kunnet bruge til at udvikle min forretning.”

–045–

CAKI (Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation), DTU (Danmarks Tekniske Universitet), KADK (Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) og KEA har i samarbejde udviklet et curriculært tværfagligt kursus, hvor studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i samarbejde med virksomheder arbejder med intraprenørskab og udvikling af prototyper som løsningsforslag til virksomheders aktuelle problemstillinger.

KEA Reports

A.P. Møller med sønnen Mærsk.

Apple-stifteren Steve Jobs med sin guldgrubbe i hænderne.

Facebooks far, Mark Zuckerberg.

ves, og som der kan bygges en forretning på,” siger Camillo askjær, som dog først skal have afklaret, hvem der har rettighederne til de data, app’en henter. i væ r k s æ t t e r n e s b e d s t e r å d

Prøv det nu, inden du får hus og børn. Hvad er det værste, der kan ske – det er, at du lærer en masse!

Find ud af, om dit koncept er holdbart. Valider markedspotentialet. ‘Kill your darling’ om nødvendigt. Din passion er afgørende som drivmiddel, men ikke som valideringsmiddel.

Tal med så mange som muligt om dit projekt – der er ingen, der kopierer det, selvom du måske tror det. Få så mange input som muligt – gerne fra folk, der ikke ligner dig.

Team op med mennesker, som kan noget, du ikke selv kan. De færreste virksomheder består af en enkelt mand.

Han har før drevet selvstændig virksomhed, så det ligger ham ikke fjernt at tænke i kommercielle baner, hvilket kea har understøttet. “Jeg opsøgte nogle undervisere og talte med dem for at finde ud af, hvad det ville kræve. Så på den måde har jeg fået vejledning til at komme videre. når man befinder sig på en uddannelsesinstitution, der besidder så mange kvaliteter og kapaciteter, så er det bare om at benytte sig af det,” siger Camillo askjær. Hvilket alle burde gøre noget mere, hvis det stod til ham: “kea og ikke mindst de studerende kunne få rigtig meget ud af at tænke endnu mere tværfagligt, fordi der tit sider nogle studerende og mangler et projekt, mens andre har en ide, men ikke de tekniske kvalifikationer til at føre den ud i livet.” tim Vang, garvet iværksætter, der blandt andet står bag myc4.com, der har en totalomsætning på 140 millio-

–046–

FOTOGR AFI — Polfoto

Også Camillo askjær fra kea fik en god ide, da han var i praktik som landmåler. Han har udviklet en app, så landmålerne kan gå ud i marken og finde deres højdefikspunkter – sådan nogle skal landmålere nemlig bruge til deres målinger. Der findes et officielt system af højdefikspunkter, som alle landmålere bruger som udgangspunkt for deres målinger. Indtil nu har man skullet gå ind på Geodatastyrelsens hjemmeside, printe en beskrivelse af punktet og tage papiret med ud i marken. Og hvis du ikke kan finde punktet, er du nødt til at tage tilbage og udskrive et nyt. knap så fikst. Men med Camillos app kan du bare bruge din telefon til at finde det.

“I min praktik så jeg, hvordan alle sad med en gammel bog fra 1977, som ikke var opdateret, og som det tog en time at finde et punkt i, fordi de ikke gad printe ud fra nettet, og tænkte: ‘Der må simpelthen være en smartere måde’,” siger Camillo askjær, som bliver færdig som kort- og landmålingstekniker fra kea til sommer. “Det er min plan at udvikle en selvstændig applikation, som kan udgi-

Te n d e n s

4 h v i d e t- s h i rts

Innovationsforløb for studerende med det formål at få innovation til at være noget, man GØR, i stedet for, at det kun italesættes og inddrages teoretisk. Projektet er i efteråret 2012 og foråret 2013.

ner kroner, er ansat til at gøre kea mere entreprenant, er meget imponeret over, at der er så mange af de studerende på kea , som drømmer om en tilværelse som selvstændig: “Der er sikkert en del af de 68 procent med iværksætterdrømme, der bunder i noget rockstjerne-fascination, men det stimulerer og inspirerer mig, og det fortæller mig, at det er det rigtige sted at bruge min tid.” tim Vang er i det hele taget imponeret over de studerende på kea : “De stiller mange spørgsmål, og de arbejder med deres ideer med viden, ihærdighed og et drive, der karakteriserer iværksættere.”

26-årige rasmus k. Lerche læser Itteknologi på andet semester og har allerede startet flere virksomheder blandt andet skolepartner.dk, der opstod ud fra devisen ‘Find noget, du er utilfreds med, og gør noget ved det’. Men når man som rasmus allerede er selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor så tage en uddannelse vil mange sikkert sige. “Fordi jeg gerne vil have papir på, at jeg kan noget. Det tæller også i erhvervslivet,” siger rasmus k. Lerche. Han mener, at kea kan afmystificere livet som selvstændig: “underviserne er gode til at inspirere og fortælle de studerende, at det ikke er så svært og farligt, som mange tror. Og så er de interesserede i, hvordan det går, de støtter op, og man føler sig velkommen og motiveret til at gå i skole og deltage i debatten,” siger rasmus k. Lerche. underviserne på kea trænes i en firetrins raket, som er at spotte talenter, kreativitet, innovation og iværksætteri, så de ved, hvordan de bedst kan hjælpe den enkelte. Mange af kea s undervisere er i øvrigt hentet ind fra ‘det virkelige liv’, og de prioriterer, at de studerende skal have konkret erfaring, konkrete værktøjer og konkret hjælp til deres iværksætterprojekter. tim Vang bruger blandet andet Pretotyping, et værktøj hentet fra Google, som hjælper med at afklare, om der er en markedsinteresse for ideen, og så kører han en seks ugers

e n tAc t

PÅ KEA arbejdes med etableringen af et entreprenørskabscenter på KEA, der skal eksponere både studerende og undervisere for viden om iværksætteri og innovation og hjælpe med at fremme en kultur, der understøtter entreprenørskab. den entreprenAnte byg n i n g s ko n s t ru k tø r

Udvikling af en ny professionsretning for bygningskonstruktørstuderende med fokus på at skabe et fagligt læringsmiljø, som understøtter en innovativ og entreprenant tilgang til de fagligheder, der indgår i uddannelsen for at imødekomme den stigende efterspørgsel i byggebranchen inden for bæredygtigt byggeri. n y t vA lg fAg i e n t r e p r e n e u r s h i p & i n n ovAt i o n

Et nyt valgfag skal gøre de studerende i stand til hurtigt at opstarte et projekt, forbedre eksisterende produkter eller processer og skabe innovation i en eksisterende virksomhed. Faget kan inddeles i fire faser: 1. Preface (overvejelse omkring opstart, valg af produkt, industri og lønsomhed) 2. Entreprenante rum (forretningsplan, risikoanalyse og så videre) 3. Innovative rum (kreativitet, tænke ud af boksen og stimulere udviklingen til at skabe innovative elementer) 4. Launch og kick off (fra kapitalstiftelse til salg og markedsføring af produkter) “Det er et stort plus at kunne tilbyde vores studerende muligheden for at lære mere om, hvordan man starter noget op på egen hånd. Vi har måske vejledt mere flyvsk tidligere, og nu prøver vi med dette valgfag at gøre det mere systematis“, siger Jamal Aztout, lektor på KEA. Faget indgår som en del af tredje semester på Multimediedesign-linjen og er ECTS-givende.

Faget tilbydes som et forløb efter skoletid for alle andre, der måtte have interesse i faget.

En del af tiltagene er medfinancieret af Fonden for Entreprenørskab

–047–

acceleratorproces fra ide til forretningskoncept, der indkapsler helheden ud fra ni byggesten. “Det er et meget dynamisk og meget konkret koncept. For mig handler det om at motivere de studerende, aflive myter og få dem på rette kurs ved at tilbyde min sparring og erfaring,” siger tim Vang, som er meget markedsorienteret. Produktet skal kunne sælges! en af de myter, han gerne vil afmontere hos de studerende, er, at hvis du selv synes, det er verdens bedste ide, så synes markedet det også. Det er ikke nødvendigvis rigtigt.

“Din passion er afgørende som drivmiddel, men din passion kan ikke skabe et marked, og du kan ikke bruge den som valideringsmiddel. kill your darlings – det er ikke pinligt eller dårligt at lukke ned. Gå videre til den næste ide og den næste og den næste, indtil du rammer rigtigt,” siger tim Vang. efter hans første acceleratorproces var to studerende klar til at realisere deres virksomhed. når forretningskonceptet er gennemtestet og ligger klart, kommer inkubatorfasen – som er noget helt andet – hvor eksempelvis advokater og skatterådgivere vejleder med selve realiseringen.

Så ja, man kan godt undervise i iværksætteri! “Du kan give to ting: information og inspiration,” siger nicolaj Højer nielsen. “Du kan videregive nogle strategier – for eksempel vigtigheden af at arbejde så tæt sammen med kunderne som muligt, eller forklare hvorfor det er en dårlig ide at lave projektet færdigt, inden man viser det til nogen. Sådan nogle ting kan man sagtens lære på skolebænken. Du kan give lyst, og du kan afmystificere det store sorte monster, som det at starte egen virksomhed er for mange,” siger nicolaj Højer nielsen. “Og husk: Din første virksomhed behøver ikke være raketvidenskab – det kan være at sælge strømper på nettet.

Man starter jo heller ikke med at blive finansdirektør, når man skal have sit første job.” 

KEA Reports

vis mig dit v æ r k tøj fotografi jan søndergaard

Håndværk er kendetegnet ved brugen af et eller flere stykker værktø j , som er essentielt, for arbejdets tilblivelse . Vi har spurgt KEAs landmålere, designteknologer, smykkedesignere og produktudviklere om tilknytningen til værktøjet, der er specielt for deres uddannelse .

–048–

Værktøj

–049–

KEA Reports

Mathias Born-Larsen, 20 år LandmåLerteknikker-uddanneLsen.

Hvorfor valgte du netop denne uddannelse?

Det var blandingen af udendørs og indendørs arbejde, der fangede min opmærksomhed. Da jeg så kom i gang med uddannelsen, opdagede jeg, hvor spændende faget er.

Beskriv værktøjet, der er særligt for din uddannelse?

En totalstation er en teodolit og elektronisk afstandsmåler bygget sammen til én enhed. Den måler retninger og afstande og gemmer dem til senere brug på computeren. Hér kan vi så skabe præcise tegninger over et område ved hjælp af de målte data.

Hvordan var det at bruge værktøjet for første gang?

Det var sjovt, udfordrende og spændende! Det var ikke kompliceret, men der er en del, man lige skal holde styr på. Senere skulle vi så bruge en totalstation, som ser lidt forvirrende ud med sine mange knapper og indstillinger. Men efter et par timer finder man ud af, at det slet ikke er så svært.

Hvad håber du på at arbejde med, når du er færdig?

Jeg vil gerne til udlandet med nogle opmålingsopgaver, så jeg vil gerne ansættes i en virksomhed, hvor man kan blive udstationeret.

–050–

Værktøj

– 0 51 –

KEA Reports

– 0 52 –

Værktøj

Josefine Bruus, 21 år

PBa i smykker, teknoLogi og Business Hvorfor har du valgt at læse professionsbacheloren i smykker, teknologi og business?

Jeg har altid haft en stor interesse for smykker og har arbejdet med håndværket, siden jeg gik i 7. klasse. Det er en branche, som hele tiden udvikler sig. I øjeblikket sker der meget på teknologifronten, hvor vi er begyndt at arbejde med laser-skæring og 3D-print.

Beskriv værktøjet, der er særligt for din uddannelse?

Et specifikt værktøj, vi ofte arbejder med, er laserskæreren. En spændende maskine med rigtig mange muligheder.

Hvordan var det at bruge værktøjet for første gang?

Min første gang ved laserskæreren var et halvt års tid, før jeg startede på KEA. Det var overvældende at opdage, hvor vildt mange muligheder denne forholdsvis enkle maskine gav mig. Før brugte jeg en juvelersav til at skære i plexiglas, hvilket tager helt enormt lang tid. Med laseren tager det kun få sekunder!

Hvad håber du at arbejde med, når du er færdig?

Der er så mange ting, jeg gerne vil prøve. Ét mål er at arbejde projektorienteret. Det giver plads til at udfordre mine kreative sider.

Har du råd til kommende studerende på dit fag?

Det hjælper at have lidt kendskab til guldsmedehåndværket i forvejen. Ellers synes jeg bare, at man skal springe ud i det .

– 0 53 –

KEA Reports

Morten DahL hansen, 21 år

PBa i ProduktudvikLing og teknisk integration Hvad er særligt ved din uddannelse?

Det er nok det tætteste, du kommer på at uddanne dig til ‘opfinder’. Der bliver lagt stor vægt på undervisning i metoder, teorier og kildekritik. Kort fortalt, lærer du hele processen fra ide, til det endelige produkt kommer ud fra fabrikken.

Beskriv værktøjet, der er særligt for din uddannelse?

3D-printeren gør det muligt at afprøve et produkt i praksis. Om det så er modellens ergonomiske egenskaber eller en eventuel funktionsmodel. Et 3D-print er også et godt visuelt redskab, når man skal formidle sine ideer.

Hvordan var det at bruge værktøjet for første gang?

Det er en læringsproces, der kræver øvelse og kærlighed til maskinen. Fra vi startede med udstyret, til vi fik printet vores første acceptable 3D-print, har vi brugt mindst 100 timer. Men i det øjeblik, hvor vi stod med det første, fysiske produkt i hånden, var det alle anstrengelserne værd.

Hvad håber du på af arbejde med, når du er færdig?

Jeg håber på at få job i en virksomhed, hvor brugerdrevet innovation er i højsædet, og der er plads til at eksperimentere med forskellige fremstillingsmetoder og teknologier. Jeg vil også gerne starte mit eget.

– 054 –

Værktøj

– 0 55 –

KEA Reports

–056–

Værktøj

Line trzepacz, 27 år designteknoLog

Hvorfor har du valgt at læse til designteknolog på Pattern design?

Jeg er uddannet beklædningshåndværker og valgte KEA ud fra et ønske om at få en større erfaring med konstruktion, specielt inden for graduering og brug af de programmer, der benyttes af de fleste virksomheder i modebranchen. På Pattern design udvikler vi mønstre til beklædning og lærer at tilpasse dem til kropstyper, graduere dem til størrelser og tænke i produktionsvenlige løsninger.

Beskriv værktøjet, der er særligt for din uddannelse?

Vi bruger computerprogrammer, der gør det muligt at konstruere mønstre på skærmen og sende dem direkte til leverandører i hele verden. Der er altid en plotter til rådighed, hvis vi skal printe mønstrene i fuld størrelse. Omvendt kan vi også arbejde med en digitizer, der gør hånddraperede mønstre digitale, så vi kan arbejde videre med dem på computeren.

Hvad håber du at arbejde med, når du er færdig?

Jeg drømmer om et job som konstruktør i en beklædningsvirksomhed, hvor jeg kan udvikle mønstre ud fra designerens ideer.

Jeg er en gennemført teknikker, der godt kan lide at vide, hvordan ting er sat sammen, og hvordan design skal udføres for at fungere ordentligt i praksis.

– 0 57 –

KEA Reports

Kvind dig op ! tekst Anne Winther

Jura og medicin er overtaget af kvinder, men ikke alle traditionelle mandefag har held til at tiltrække kvinderne. Det har store konsekvenser – for mændene og for samfundet som helhed – og uddannelsesinstitutionerne skal arbejde målrettet på at bryde med kønsstereotyperne , mener eksperter.

–058–

Interview Karen Blixen skrev under pseudonymet Isak Dinesen for nemmere at få sine bøger udgivet.

K

vinderne stormer ind på de længerevarende uddannelser, og på bare to årtier er tallene nu vendt rundt, så kvinderne er i overtal på eksempelvis jura og medicin, som traditionelt set har været mandefag. Men de er stadig i undertal på nogle af erhvervsuddannelserne. på KEA er kvinder et sjældent syn på blandt andet bygningskonstruktør-uddannelsen, men målsætningen er at gå fra 11 procent til 25 procent kvinder på den danske linje. på uddannelsens internationale linje ligger optaget af kvinder på omkring 30 procent.

Jesper Hvidkjær pedersen, underviser på KEA s bygningskonstruktør-uddannelse og projektleder i Fremtidens Ledere i Bygge- og Anlægsbranchen forklarer, hvorfor der er så få kvinder på mange af erhvervsuddannelserne: “Rekrutteringsgrundlaget på for eksempel bygningskonstruktør-linjen er for en stor del tømrerfaget, hvor der er en forsvindende lille andel kvinder.” og de piger, der rent faktisk gerne vil være bygningskonstruktører, vvS’er eller tage en teknologitung uddannelse, møder masser af fordomme, fordi det anses for at være et ‘mandefag’, de ønsker at komme ind på. det kan være en barriere. “de skal overbevise veninderne om, at det er en god ide, når de kigger måbende på hende og spørger: ‘HvoRFoR dET?’ Men når de forklarer, at det altså er det, de vil, så er det selvfølgelig også okay med de fleste,” siger Jesper Hvidkjær pedersen. det betyder, at det er relativt stærke kvinder, der søger ind. og det kan også være nødvendigt, fordi tonen på studiet godt kan være grov og mandsdomineret.

Han mener, at det giver et amputeret miljø, hvis der ikke er en god balance mellem mænd og kvinder på uddannelserne. “det handler om at ændre kulturen, så man klarer pro-

Marie Curie var den første kvindelige modtager af Nobelprisen i fysik i 1903.

blemerne på en anden måde, end man hidtil har gjort,” siger Jesper Hvidkjær pedersen. og sådan er det ikke bare med drengene på bygningskonstruktør-uddannelsen på KEA, sådan er det på alle uddannelser, hvor der er en overvægt af det ene køn. Hvis der derimod både er mænd og kvinder giver det en mangfoldighed, som er vigtig: “Kvinder og mænd, har ofte en forskellig tilgang til ting, så en jævn fordeling kan medvirke til, at kulturen ikke bliver endimensionel og ekskluderende. Hvis der er en alt for stor overvægt af enten kvinder eller mænd, risikerer man, at kulturen lukker sig om sig selv,” siger Camilla Hutters, forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Århus Universitet. ”Men jeg synes ikke, at der behøver være en 50/50 kønsfordeling, for uddannelsesvalg bør også handle om at forfølge sine interesser – interesser, som ofte er kønnede.”

– 0 59 –

KEA Reports

Coco Chanel tog som en af de første kvinder bukserne på.

Piloten Amelia Earhart var den første kvindelige pilot, som fløj over Atlanten.

økonomi, foredragsholder og forfatter inden for kvinder og ledelse, ved hun, at man kun kommer i kontakt med dem, man kommunikerer til.

“Kvinderne er en attraktiv talentmasse, som vi ved gør det godt på uddannelserne – de fuldfører og med gode karakterer. Så uddannelserne må sælge sig på kvindernes præmisser i modsætning til i dag, hvor der er en meget maskulin form og retorik. der skal skabes forståelse for, at man må henvende sig forskelligt til mænd og kvinder, hvis man vil ramme dem,” siger Benja Stig Fagerland.

Men kan interesser ikke påvirkes?

“Bestemt, man kan sagtens påvirke de unge til at udvide deres interessefelt. i dag ligger mange uddannelser samlet på store campus, men de er alligevel meget opdelte – også på køn – og der kunne man sagtens gøre mange ting, som fik de studerende til at interagere mere,” siger Camilla Hutters. “og så skal vi arbejde med det kønsopdelte arbejdsmarked, som vi faktisk stadig har. Uddannelserne afspejler arbejdsmarkedet, fordi vi kigger på, hvad der kan lade sig gøre. Hvis man vælger at blive mandlig SoSU eller kvindelig vvS’er, skal man forklare sig og kunne gebærde sig i en kultur, som er meget kønnet, på en arbejdsplads, hvor man måske er den eneste kvinde eller mand. Så hvis det skal rykke noget, skal vi arbejde med det kønsopdelte arbejdsmarked.” på bygningskonstruktør-linjen er målsætningen at gå fra 11 til 25 procent kvinder, men er det overhovedet realistisk? Ja, hvis uddannelsen bliver moderniseret, mener Jesper Hvidkjær pedersen: “inden for vores fag er det ikke realistisk at ændre på kønssammensætningen blandt tømrere, men hvis man gik målrettet efter pigerne på gymnasierne, kunne det ændre noget, men indtil nu har vi ikke gjort en indsats for at tiltrække dem. praksis fra Sverige viser, at så snart man for eksempel kalder en uddannelse noget med design, så bliver flere kvinder interesserede,” siger Jesper Hvidkjær pedersen. og det er lige præcis en af Benja Stig Fagerlands pointer: hvor meget retorikken betyder. Som prisvindende international ekspert inden for sammenhængen mellem kvinder, marked og

og så handler det om at knække de kønsbarrierer og stereotyper, der stadig er. “og det kommer kun til at ske, hvis man sætter fokus på vejledernes rolle og efterstræber, at der ikke lægges hindringer i vejen, hvis man har et utraditionelt uddannelsesønske – at mulighederne præsenteres helt åbent for begge køn. Som det er nu, stiller et utraditionelt valg krav om forklaring. derfor er det vigtigt med en indsats, der bløder op for de traditionelle kønsopfattelser, så både drenge og piger får et reelt, frit valg,” siger Benja Stig Fagerland.

Hun ser uddannelser med få kvindelige studerende som dårlige virksomheder, der ikke formår at gøre sig spændende og tiltrække den attraktive del af talentpuljen, som kvinder er, fordi de ofte er dygtige studerende, der klarer sig godt.

“Man må tage ejerskab og kommunikere præcist, og det er klart, at det kun kan lade sig gøre, hvis du har en bevidst handlingsplan. Men det kan lykkes – det gjorde det jo for eksempel for jurastudiet,” siger Benja Stig Fagerland.

Men hvorfor alt det hurlumhej - kan vi ikke bare lade mændene banke søm i fred, og så kan kvinderne give omsorg i børnehaverne?

“Jo, det ville være det letteste. Men det er jo fordi, vi alle ønsker et samfund i udvikling og bedring. Hvis ikke vi agerer nu, så bliver vi overhalet internationalt af andre lande, der har forstået at tiltrække kvinderne. Så spørgsmålet er, om vi vil stå på toget, der kører i fuld fart, eller vi vil blive tilbage på perronen og tænke: ‘Hvad f….. var det lige, der skete,’ siger Benja Stig Fagerland. 

–060–

Interview

Ru l e Breakers Kalenderpiger på væggene og computerspil i friKvartererne kan godt virKe afsKræKKende

Kvindenetværket Rule Breakers vil gerne gøre pigerne på byggeri mere synlige.

FOTOGR AFI — Anne Mie Dreves TeksT — Terne Thorsen

for piger, der går og drømmer om at blive bygningsKonstruKtører . derfor har nogle af pigerne på uddannelsen dannet netværKet rule breaKers.

Hvad var det ved konstruktøruddannelsen, der tiltalte jer?

Josephine: Bygningskonstruktøren er bindeleddet mellem ingeniøren og arkitekten. det er hverken for teknisk eller for kreativt, men lige midt imellem.

Mette: det var alsidigheden i både uddannelse og arbejde, der tiltrak mig ved faget. når du kommer ud på arbejdsmarkedet, har du mulighed for at præge dit job i den retning, der interesserer dig mest. Er det arkitektur, så kan du gå den vej, og hvis din interesse ligger mere på udførelsen, kan du beskæftige dig med det.

Gjorde I jer nogle tanker om at vælge en uddannelse, der er domineret af mænd?

Josephine: Ja, jeg var forberedt på, at jeg kunne ende i en klasse kun med drenge.

Men er det uddannelsen, der interesserer dig, skal man ikke lade sig afskrække af, at der er færre piger.

Mette: Jeg havde også forberedt mig på at skulle være den eneste pige i klassen, og jeg forstår egentlig godt, hvis det afholder nogle fra at søge ind.

Josephine: Men det er jo så der, at vi kommer ind i billedet!

kring det, at det primært er fyre, der uddanner sig inden for byggebranchen.

Er I blevet mødt af fordomme fra drengene på uddannelsen?

AnnA: nej, overhovedet ikke. Så længe du kan det, du skal kunne, så er drengene ligeglade. de fleste vil faktisk gerne have mindst én pige i gruppen.

Hvad er jeres ambition med netværket?

Josephine: det er først og fremmest at skabe et netværk blandt pigerne på skolen på tværs af klasser og årgange, men på længere sigt er det vores ambition, at det også skal være et professionelt netværk, som man kan trække på, når vi skal ud på arbejdsmarkedet.

Mette: vi vil også gerne bruge netværket til at gøre kvinderne på uddannelsen mere synlige, så interesserede piger ikke bliver skræmt væk. Josephine og jeg var til åbent hus i november, og der fik jeg fat i en pige, der var meget nervøs ved tanken om få piger. Jeg tror, at vi kan gøre en stor forskel ved semesterstart og åbnet hus, hvor vi kan vise, at vi er andre piger på uddannelsen.

Mette: der var tidligere nogle piger, der lavede en lignende gruppe, men den gik i opløsning, da dem, der startede den, gik ud af skolen. vores ambition er hele tiden at få nye piger med, så netværket kan forsætte, længe efter vi går ud. 

“så længe du er

interesseret i det, du laver, så er det lige meget, om du er en dreng eller en pige” Mette: Skolen har også været god til at fortælle, at det er godt at have balance i grupperne, så der både er piger og drenge, håndværkere og studenter. sunnivA: Så længe du er interesseret i det, du laver, så er det lige meget, om du er dreng eller pige.

Hvorfor hedder I Rule Breakers?

Josephine: vi vil bryde ‘normen’om-

– 0 61 –

KEA Reports

LEARNiNg by DOiNg tekst Kirstine Krefeld fotografi Thomas Skou

Anette Ristorp Ohlsen underviser kommende optikere på KEAs optometristuddannelse. “DEt lyDER nøRDEt, Og DEt ER DEt DA Også . Men det er også et dejligt konkret fag, hvor det gælder om at finDE løsningER på pROblEMERnE – og min begejstring for netop dét, vil jeg gerne give videre,” fortæller hun.

H

vor mange andre mennesker måske tænker ’optometrist, hvad er det?’, så har 45-årige Anette Ristorp Ohlsen altid vidst, at det var det, hun ville være.

“Siden jeg som 12-13-årig læste om det i en af de der ‘hvad kan jeg blive’bøger og kom i erhvervspraktik hos en optiker, har jeg været bidt af det. Der var en af de ansatte, der blev syg i den uge, jeg skulle være der, så der var brug for alle hænder – og på den måde fik jeg lov til at prøve at være med til det hele: fra kunderne fortalte om deres problem til at måle på deres øjne og vælge og sælge brillestel. Og så var jeg hooked,” siger hun.

Anette Ristorp Ohlsen underviser i refraktion – synsudmåling – og er en af KEA s syv undervisere på optometri-uddannelsen, som holder til på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Her udklækker de hvert år omkring 40 nye optometrister – dem, vi andre for eksempel møder hos optikeren, som foretager synsundersøgelser og blandt andet hjælper os med at finde de rette briller eller kontaktlinser. Før hun blev underviser, var hun 10 år ‘ude i virkeligheden’.

“Det er en fuldstændig uundværlig ballast selv at have arbejdet i den branche, jeg sender mine studerende ud i. Jeg var selv helt vild med at være der, for det er så dejlig konkret – og aldrig ensformigt. Den begejstring vil jeg gerne give videre til mine studerende. En kunde kommer ind ad døren og klager over for eksempel hovedpine eller sløret syn – så finder man ud af, hvad problemet er og kommer med en løsning. Der er også en del salg i det. Og selv om mange måske tænker, at det ’bare’ er at finde et par briller, så kommer man faktisk rimelig tæt på folk,” fortæller hun.

“En del af undervisningen i refraktion er ’learning by doing’ – at få lov til at afprøve teorien i praksis som for eksempel når vi har klinikundervisning, hvor de studerende måler på hinandens øjne og udmåler brillestyrke ud fra det. Der er umiddelbar feedback og refleksion –

– fakta – H vA D E R E n O p tO M E tR i s t ?

En optometrist er i daglig tale det samme som en optiker: en faguddannet person, som fremstiller, tilpasser og sælger briller og kontaktlinser. Optometrister arbejder desuden på eksempelvis hospitaler. Ordet optometrist betyder ‘en der måler øjne’. Det kommer af det græske ord for øje, ‘ops’, og det græske ord for at måle, ‘metrein’. En PBA i optometri tager i alt tre et halvt år, hvoraf halvandet år foregår som lønnet praktik. viDstE Du …

At man kan afsløre f.eks. sukkersyge med en synsundersøgelse?

At 67,8 % af danskerne bruger briller eller kontaktlinser?

(Kilder: Anette Ristorp Ohlsen og Danmarks Optikerforening)

eksempelvis hvis den nye brille ikke er rigtig. Jeg synes, det er en meget givende måde at undervise på, siger Anette Ristorp Ohlsen. Ud over hendes fag, refraktion, bliver de studerende også undervist i blandt andet matematik, kemi, biologi, optik, farmakologi, patologi, lovgivning og handel.

“Vi har nok ry for, at der er mange

– 0 62 –

pæne, modebevidste, flittige piger på optometri. Det er da heller ikke helt ved siden af. Jeg tror, 75-80 procent er piger.

Mange af dem er desuden meget afklarede – de fleste har truffet et meget bevidst studievalg. Og så er de dejligt spørgelystne og vil gerne diskutere tingene.

Det kan jeg godt li’, for det er også deres ansvar – ikke kun mit – at det er sjovt at gå til undervisning. Det er da også ekstremt sjældent, at mine studerende dumper i refraktion, fortæller hun.

Alligevel ville hun ønske, hun havde flere undervisningstimer.

“Som det er i dag, er der omkring 20 timers undervisning om ugen, hvor det før i tiden var 32 timer, og det gør det sværere at kontrollere dem undervejs og være sikker på, at de er med. For selv om der ikke er mange, der dumper, så synes jeg, det er det hårdt, når det sker. Lige som det kan være lidt svært at slippe de studerende, når de er færdige. Jeg har efterhånden vænnet mig til det, men jeg har stadig det der ‘mor-gen’. Hver gang, jeg får et hold nye studerende, kommer jeg da også hjem til min mand og siger ‘ih, det er bare det bedste hold’ – og så svarer han med ‘ja, men det siger du jo hvert år’, fortæller hun.

Anette Ristorp Ohlsen er tilfreds med, at uddannelsen som optometrist i dag ligger som en professionsbachelor hos KEA , fordi faget på den måde henvender sig til både erhvervslivet og det offentlige.

“Optometri er et lille fag, men også et stærkt fag. Vi er landet rigtigt, synes jeg. Og selv om mange mennesker i dag vælger at blive laseropereret i stedet for at få briller eller linser, så vil der stadig være brug for optometrister – for eksempel netop på laserklinikkerne til at måle på folks øjne – men også hos optikerne og på hospitalerne. Så ja, jeg er en optimistisk optometrist, siger hun. 

Por træt

blå bog n Av n :

Anette Ristorp Ohlsen AlDER:

45 år. stilling:

Har undervist i refraktion (synsudmåling) på optometri-uddannelsen siden 1999. bOnusinfO:

Langsynet (+2 på begge øjne).

Har ejet omkring 50 par briller og solbriller, siden hun var 13 år – plus kontaktlinser.

– 063 –

KEA Reports

Ny i N s p i r at i o N er guld I dag er lIvslang lærIng mere end et slogan, det er en integreret del af vores måde at tænke uddannelse på . For samFundet Forandrer sIg, faglige miljøer forandrer sig, organisationer og virksomheder forandrer sig – og mennesker Forandrer sIg .

tekst signe løntoft og Camilla Wittenkamp fotografi Nikita gavrilovs

D

en hårdt erhvervede viden og de færdigheder og kompetencer, du har svedt dig til gennem studietiden er forældet i det øjeblik, du slutter din uddannelse og træder ind på arbejdsmarkedet. Nogle år efter sidder du til MUS samtale og vrider din hjerne for gode argumenter til din chef, så du kan komme på (helst betalt) efteruddannelse. Hvad skaber værdi for virksomheden? Hvad skaber værdi for dig? Hvor vil du gerne skabe et måske nyt karrierespor…

Dit brændende ønske om faglig og personlig udvikling er godt for din arbejdsglæde, din arbejdsplads og for Danmarks økonomi. Viden og kompetencer er noget vi skal leve af, som samfund,

som virksomheder og som individer. Et generelt uddannelsesløft er afgørende for at fastholde vores levestandard og øge væksten i Danmark. Bevidstheden om, at vi skal konkurrere med hele verdens arbejdsstyrke har for alvor fået tag i danskerne. Vi har muligheden for at efter- og videreuddanne os hele livet. Og det gør vi i stigende grad. Usikkerheden på arbejdsmarkedet får os til at holde vores viden og kompetencer ajour. Og du kan i princippet starte som faglært og ende som ph.d. Tendensen er imidlertid at den, at folk med lange uddannelser efter- og videreuddanner sig mere end ufaglærte, faglærte og kortuddannede.

På årlige medarbejderudviklingssamtaler samarbejder arbejdsgivere og medarbejdere om at sikre sig, at med-

–066–

arbejderens kompetencer er up-to-date og motivationen i top. Og hvis vi ikke er tilfredse med vores arbejdssituation, er vi ikke sene til at handle. Hvert år får hver fjerde danske lønmodtager nyt job. Faktisk er danskerne ifølge en stor undersøgelse fra Europakommissionen de mest fleksible i Europa i forhold til at skifte arbejde.

Og vi har langt fra set toppen af uddannelsesbølgen endnu, mener Knud Illeris, professor emeritus fra det forhenværende Danmarks Pædagogiske Universitet: “Jeg forventer, at både behovet og interessen for videre- og efteruddannelse vil blive ved med at stige, simpelthen fordi samfundet forandrer sig med stigende hastighed. Det er noget, vi i Dan-

Te m a

– 0 67 –

KEA Reports

eF teruddannelse – hvorFor?

Ønsket om personlig og faglig udvikling Ønsket om at få papir på, altså et gyldigt uddannelsebevis på sine kompetencer Nye arbejdsgange, ny viden og ny teknologi har gjort tidligere uddannelse forældet, så man skal føres up to date inden for sit faglige felt Arbejdsgiveren kræver, at man får nye k ompetencer eller kvalifikationer

mark har en tradition for, for lige siden højskolernes gennembrud i midten af 1800-tallet har interessen og aktiviteterne inden for voksenuddannelse været større end i de fleste andre lande, men de kommende år bliver udfordringen først og fremmest at få alle med.”

Man ønsker at få nye opgaver eller mere ansvar og højere løn Man ønsker at skifte branche, måske på grund af nye livsvilkår (sygdom, familie e.lign.)

Man er ledig og vil forbedre sine muligheder for at komme i arbejde

skolebænken skræmmer uFaglærte og lavtuddannede

“Der er en betydelig gruppe af typisk lavtuddannede voksne, som kun nødigt involverer sig i efter- eller videreuddannelse – ofte fordi de ikke har haft det godt med at gå i skole. De har fået mange nederlag og har derfor lav selvtillid i forhold til organiseret læring. Mange i denne gruppe vil egentlig gerne opkvalificere sig, men har svært ved faktisk at tage sig sammen til at gøre det. De skal gerne have opfordringer og støtte, der ikke kommer fra et jobcenter, en socialrådgiver eller andre officielle instanser, men fra andre voksne, som de har tillid til i privatlivet eller på arbejdspladsen.

Og så skal vi som samfund sørge for, at der ikke er praktiske vanskeligheder, udgifter eller andre forhold, man kan bruge som undskyldning over for sig selv og andre.”

Netop oplevelsen af at skulle ‘på skolebænken igen’ arbejder man på at afmontere på KEA Center for Efteruddannelse med epicenter i Ballerup. Her har man arbejdet fokuseret på at skabe et dynamisk voksenlæringsmiljø, hvor der er ligeså meget liv om dagen, som om aftenen.

Her er ingen støvede auditorer, hvor kursisterne passivt modtager forelæsninger, her er de studerende aktivt involverede, når de deltager i undervisningsaktiviteterne. Alle teorier spejles i kursisternes selvoplevede erfaringer og praksis.

De kortuddannede og faglærte er udsatte grupper, men også akademikerne har brug for nye kompetencer. De har måske lært at analysere, men kan ikke operationalisere, og bare fordi du har en lang akademisk uddannelse, er det langt fra sikkert, at du har lederkompetencer. Øget eFterspØrgsel eFter hele uddannelsesForlØb

Paradigmeskiftet inden for vores forhold til uddannelse og arbejdsliv kan også mærkes på KEA Center for Efteruddannelse, hvor efterspørgslen efter skræddersyede efteruddannelsesforløb er i stigende vækst. Hvert år gennemfører 4800 studerende et fag eller et kursus på Center for Efteruddannelse, og projektleder Lars Thore Jensen forventer, at det tal vil vokse i de kommende år.

“Sådan som vi har opbygget vores samfund, er efter- og videreuddannelse en vigtig brik i at sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som der er brug for. Det er naturligt, at man i løbet af et arbejdsliv på 30-40 år får brug for et fagligt indspark, og flere og flere skifter også retning undervejs.”

–068–

Ønsket om ‘personlig og faglig udvikling’ hører man ofte på KEA Center for Efteruddannelse, som udbyder en lang række korte og lange uddannelser på akademi- og diplomniveau, som man typisk læser på deltid ved siden af jobbet. ”Vi hører ofte at kursisterne skifter funktion eller bliver forfremmet på deres job under eller efter deres uddannelsesforløb her”, fortæller Lars Thore Jensen, projektleder på KEA. Lars Thore Jensen ser desuden en ny tendens til, at virksomheder er under forandring, bruger efteruddannelsesprogrammer til udvalgte medarbejdergrupper som et led i en forandringsproces eller organisationsudvikling.

På Center for Efteruddannelse på KEA har man fokus på evnen til at matche virksomhedernes aktuelle behov med uddannelsestilbud, der kan give både virksomheder og medarbejdere et uddannelsesløft.

“Vi har naturligvis en række åbne uddannelser, der primært sigter på at opkvalificere kursisterne inden for et af de faglige områder, vi dækker. Og vi har flere og flere virksomheder og organisationer, der lader KEA skræddersy uddannelsesforløb, som alle i virksomheden skal igennem. Det giver typisk en række positive sideeffekter, når en virksomhed sender en gruppe medarbejdere på efteruddannelse, idet medarbejderne får ny inspiration ved siden af det helt konkrete indhold i uddannelsen. Når man sender medarbejdergrupper af sted sammen, sker der også noget socialt, fordi man udvikler sig sammen og lærer nye sider af sig selv og hinanden at kende. Det kan smitte positivt af på ar-

Te m a

På KEA Center for Efteruddannelse i Ballerup har man skabt et voksent læringsmiljø.

–fakta– e F te ru ddan n e ls e på ke a

På KEA udbydes efter- og videreuddannelse som åben uddannelse svarende til et års fuldtidsstudier eller 60 ECTS-point på følgende niveauer på det videregående niveau: Diplomuddannelser: Svarer til professionsbachelorniveau Akademiuddannelser (tidligere kaldet VVU): Svarer til erhvervsakademiuddannelser (Kort Videregående Uddannelse) og bygger ovenpå en ungdomsuddannelse.

KEA udbyder en lang række forskellige uddannelsestilbud, både til dem, der vil føre deres faglige viden up to date, og dem, der vil stifte uddanne sig indenfor et helt nyt område eller en helt anden branche.

Diplomuddannelser inden for ledelse, e-handel, design m.m.

Akademiuddannelser inden for ledelse, kommunikation, it m.m.

Enkeltfag på akademi- og diplomniveau Skræddersyede forløb for virksomheder Kurser for ledige Uddannelserne tilrettelægges oftest på deltid og forudsætter minimum to års erhvervserfaring.

Læs mere om dine muligheder på kea.dk

bejdsgangene og kulturen på virksomheden. I de seneste år har vi oplevet, at kompetenceudvikling på den måde kan få karakter af organisationsudvikling.”

Læs casen fra Kriminalforsorgen på side 74.

Når du så har fået chefens go til et kompetenceløft, er næste skridt at danne dig overblikket over vejene og vildvejene i uddannelsesjunglen: “Vi arbejder hele tiden på at være synlige gennem formelle og uformelle netværk med virksomheder og organisationer, for mange mangler ganske enkelt overblik over, hvad de enkelte uddannelser står for,” fortæller Lars Thore Jensen, der ser de kommende års mest presserende opgave som det at vise vej rundt i den vildtvok-

– 0 69 –

sende jungle af uddannelsestilbud: “Vores største udfordring er, at folk ikke kender nok til vores uddannelser på KEA Center for Efteruddannelse. Derfor er vi i konstant dialog med små og store virksomheder for at høre, hvad de egentlig har brug for, og for at fortælle dem, hvad vi kan hjælpe dem med. Vi har fået opbygget et meget kompliceret uddannelsessystem i Danmark og vi er oppe imod et enormt gråt marked for kurser og såkaldte ’uddannelser’, så der ligger en enorm formidlingsopgave i at anskueliggøre, hvordan du kan opnå nye kompetencer. Mange aner slet ikke, at de kan tage en kompetencegivende videregående uddannelse på deltid over to til tre år”. 

KEA Reports

læring

fo tekst Terne Thorsen og Michael Schmidt fotografi Jan Søndergaard

Højere løn, bedre selvværd, større livskvalitet og viden og ballast til at klare arbejdsmarkedets stigende krav til ledere.

Dette er nogle af de vigtigste motivationsfaktorer, som får voksne til at vende tilbage til uddannelsessystemet. Mød den selvstændige, HR-chefen og distriktschefen, og læs, hvad de har fået ud af deres efteruddannelsesforløb på KEA. – 070 –

Cases

orlivet – 071 –

KEA Reports

– 072 –

Cases

PETEr Hvidberg

GrU n DLæGGEr OG DIr EKTør I A MErIcA n SPOrTS OU TLET

"Efteruddannelsen i E-handel spillEr top i forhold til mit ønskE om øget salg og optimEring af min virksomhEd,” fortæller peter hvidberg, der er frontfigur i sit EgEt firma .

H

an har selv spillet amerikansk fodbold på det danske landshold. I dag sælger han udstyr til sporten fra sin onlinebutik outlet.dk. Første skridt i foretagenet var en udpræget frustration over andre leverandørers alt for høje priser.

For Peter Hvidberg er der aldrig langt fra tanke til handling, så sammen med tre venner grundlagde han i 1999 American Sports Outlet. Året efter købte han de andre ud, og fritidsprojektet har med tiden vokset sig til en fuldtidsbeskæftigelse.

I en alder af 41 år har Peter nu valgt at efteruddanne sig. Hele to diplomuddannelser skal det være. Den ene i salg og optimering, den anden i forretningsudvikling. Beslutningen om at efteruddanne sig var ikke vanskelig. Der skulle et nyhedsbrev og fem minutters læsning til, før den autodidakte forretningsmand var overbevist. “Det var ret

indlysende for mig, hvordan jeg kunne skabe værdi for min forretning, og når den personlige motivation er til stede, er det alle timerne værd. Jeg ser det både som en opgradering af min virksomhed og af mig som chef,” siger Peter, der startede sin efteruddannelse på KEA i januar 2013.

En af fordelene for Peter Hvidberg har været, at han hurtigt har kunnet implementere metoderne fra uddannelsen i sin forretning. “Lige nu lærer vi meget om optimering af salg, som er et af de områder, jeg rigtig gerne vil arbejde med i min forretning. Så undervisningen kan jeg faktisk bruge lige nu og her.

Mange af de ting, vi beskæftiger os med på KEA, har jeg allerede lidt erfaring med fra mit firma, men skolen hjælper mig til at forstå sammenhængende bedre. Det skaber mulighed for optimering!

For eksempel har jeg gennem undervis-

– 073 –

ningen lært, at jeg ved at omlægge lageret i mit firma kan spare cirka 300.000 kroner om året.”

Selvfølgelig ligger der også nogle udfordringer i at efteruddanne sig. “Man skal være åben over for uddannelsen, og det handler meget om at prioritere sin tid rigtigt. Ud over timerne på skolen, skal man jo forberede sig til undervisningen. Det kræver energi. Men jeg husker altid at se den værdi, det bidrager med til både mig og min virksomhed.”

Timerne på skolen er da også noget helt andet end Peters tidligere uddannelseserfaringer. “Jeg går på uddannelser med folk fra alle mulige brancher, og vi har meget forskellige udgangspunkter. Her er det vigtigt at være åben omkring sine evner og spørge ind, hvis der er noget, man ikke forstår. Vi har selv valgt at være her, så der er generelt en superfed og åben dialog, hvor alle bidrager.”

KEA Reports

PErnILLE Iversen

Hr-cHEF I Kr IMInALFOrSOrGEn

pernille iversen arbejdede som pErsonalEchEf i en medicinalvirksomhed, da hun første gang stiftede bekendtskab med kEa. hun skulle arrangErE kursEr for mEdarbEjdErnE , og valgEt faldt på kEa som samarbejdspartner. i dag er pernille iversen hr-chef i kriminalforsorgen, og hendes samarbEjdE mEd kEa kørEr på fEmtEndE år .

“D

et gode ved KEA er, at de er fleksible i forhold til at tilrettelægge uddannelsen, så den passer til virksomheden,” fortæller Hr-chef i Kriminalforsorgen, Pernille Iversen.

KEA s efteruddannelser består af både kurser, enkeltfag og akademi- og diplomuddannelser, og de fleste af disse udvikles i samarbejde med virksomheder, organisationer eller kommuner. Til Kriminalforsorgen udbydes både akademi- og diplomuddannelser, der alle er skræddersyede ledelsesuddannelser til lige netop deres personale. Uddannelserne tager udgangspunkt i arbejdspladsen, og gennem et tæt samarbejde med Pernille Iversen sørger KEA for, at der altid er noget fagligt på skoleskemaet, som relaterer til hverdagen i fængslerne.

For at skabe en efteruddannelse, som personalet har mod på at tage, har det

også været vigtigt at forberede de ansatte på den omvæltning, det er at skulle gå i skole igen. “Vi har tilrettelagt det således, at de ansatte har et studieforberedende forløb, inden de starter på deres diplomuddannelse. De ledere, vi har, er uddannede fængselsbetjente, og de er ikke vant til at sidde på skolebænken.

Det studieforberedende kursus forbereder dem til den uddannelse, de skal tage,” forklarer Pernille Iversen.

Selvom det er en udfordring for mange at vende tilbage til skolen med alt, hvad det indebærer af læsepensum, opgaveskrivning og eksaminer, så fejler motivationen ikke noget, og det er ofte den, der får dem igennem uddannelsen. Pernille Iversen mener, at personalets motivation bunder i de stigende krav, der er til dem som ledere. Det er noget, der gør sig gældende i samfundet, og det er derfor også noget, der kan mærkes i Krimi-

– 074 –

nalforsorgen. Efteruddannelsen på KEA ruster dem til både arbejdspladsens og samfundets stadigt stigende krav.

“Uddannelsen giver dem helt klart et selvværdsløft. Det er en kompetencegivende lederuddannelse, hvilket betyder, at de nu kan være med i forhold til, hvad de fleste andre ledere kan. Og det er ikke kun noget, de kan bruge hos os – de vil også kunne bruge det, hvis de en dag vil videre ud på arbejdsmarkedet. Så har de pludselig nogle helt andre kompetencer at kunne byde ind med, end de havde før,” siger hun og fortsætter: “Jeg kan kun opfordre andre virksomheder til at gøre som os.

KEA er fantastisk dygtige til at lave kompetencegivende uddannelser, der er skræddersyet til de enkelte virksomheder, og man får både gladere og dygtigere medarbejde af at lade dem efteruddanne sig.”

Cases

– 075 –

KEA Reports

– 076 –

Cases

JESPEr Paarup Blicher

DISTrIKTScHEF I J EM&FIx

da jesper paarup blicher begyndte på sin efteruddannelse på kEa, var han butikschEf. i dag, halvandet år efter, er han blevet forfrEmmEt til distriktschEf og har ansvarEt for mErE End 200 ansattE i jem&fix. Et stort skridt op ad karriErEstigEn, som han ikke er er i tvivl om skyldEs akadEmi uddannElsEn i rEtail lEadErship på kEa.

D

a Jesper Paarup Blichers arbejdsplads, jem&fix, tilbød 10 af sine butikschefer at efteruddanne sig på KEA, vidste han med det samme, at han ville være blandt de 10. Det lød spændende, og Jesper havde lyst til at komme videre i sit arbejdsliv. “Da jeg kom hjem og læste om uddannelsen, syntes jeg, at det lød meget akademisk, og jeg havde lidt svært ved at overskue det,” fortæller Jesper, der dog valgte at give det en chance. Det viste sig, at han bekymrede sig uden grund. “Jeg blev virkelig overrasket over KEA s evne til at integrere vores arbejdshverdag på et akademisk niveau i undervisning. når uddannelsen er så praksisorienteret, som den er på KEA, er det enormt nemt at bruge det, vi lærer på skolen, i vores arbejde.”

Jesper Paarup Blicher læser

AU

retail

Leadership, og selvom han kun er lidt over halvvejs i sin uddannelse, har han allerede fået mere ud af den, end han havde forventet. “Efter jeg er blevet distriktschef, har jeg virkelig kunnet bruge det, jeg har lært på uddannelsen.

Jeg er 30 år og har ansvaret for mellem 200 og 250 ansatte, så jeg har virkelig haft brug for den viden om ledelse, som jeg har fået på KEA,” siger Jesper, der begyndte sit arbejdsliv, da han blev uddannet salgsassistent i cOOP i 2003.

“KEA er ekstremt dygtige til at variere undervisningen, og den relaterer sig altid tydeligt til vores hverdag.”

Selvom Jesper Paarup Blicher er glad for, at han sagde ja til efteruddannelsen, så forstår han godt, at det kan være rigtig svært for nogle at skulle vende tilbage til skolebænken. “Det er endnu ikke så længe siden, jeg sidst gik i skole, og

– 077 –

så var det utrolig motiverende, at vi alle mødte så stor opbakning fra jem&fix – både før og efter gennemførslen af uddannelsen,” fortæller Jesper.

Lysten skal være den primære drivkraft. “Jeg tror virkelig, at man skal gøre op med sig selv, om man har overskuddet til det. Det tager jo noget af ens fritid, så man skal kunne finde motivationen. Men jeg synes, at jeg har fået så meget ud af det, at jeg ikke føler, at jeg har ofret noget,” fortæller Jesper Paarup Blicher, der glæder sig til at kunne se tilbage på den udvikling, han har gennemgået – fagligt såvel som personligt – når han om et år er færdig med uddannelsen. “Jeg har allerede fået så mange værktøjer, jeg kan bruge i min hverdag, så hvis det fortsætter på samme måde, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad jeg kan få ud af det, når jeg er færdig.” 

KEA Reports P R A K T I S K I N F O R M AT I O N

SKAB DIN FREMTID Bliv godt rustet til fremtiden med en uddannelse fra KEA. Alle uddannelser udvikles i et tæt samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Vi er i konstant dialog med virksomheder og brancheorganisationer nationalt og internationalt for at holde uddannelsernes form og indhold ajour.

På den måde sikres, at uddannelserne lever op til de aktuelle krav og behov på et globalt, dynamisk arbejdsmarked.

Fælles for undervisningen på tværs af KEA s uddannelser er en stærk vægtning af praksis, f.eks. gennem arbejde med cases med virksomheder som opdragsgiver og en obligatorisk praktikperiode. På den måde får den studerende løbende mulighed for at afprøve sine nye kompetencer i en virkelig kontekst.

FIN D DIT UDDAN N E LSESN IVEAU KEA udbyder uddannelser på to forskellige uddannelsesniveauer: · Erhvervsakademi-uddannelser · 1½-årige Professionsbachelor-uddannelser (også kaldet Top up Bachelor) · 3½- årige Professionsbacheloruddannelser

STUDIEVEJLEDNING Træf det rigtige valg af uddannelse – få hjælp af en studievejleder.

Noget af det vigtigste for et godt studieforløb er, at du vælger et studie, der passer til din faglighed og dine personlige kompetencer.

De forskellige studievejledere har et indgående kendskab til de uddannelser, de repræsenterer, og kan svare på de fleste spørgsmål om de forskellige aspekter af studiet. Find din studievejleder på kea.dk eller send en mail til studievejledning@kea.dk.

Her ser du en illustration, der viser, hvordan de forskellige uddannelsesniveauer placerer sig i uddannelsessystemet, og hvordan de indbyrdes spiller sammen.

OPTAGELSE Du søger ind på uddannelserne gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) både til sommer- og vinteroptag. Undtaget de 1½-årige PBA uddannelser, der kører uden om KOT. Her ansøger du direkte hos KEA, og ansøgningsskemaet vil være at finde på kea.dk. Mange uddannelser optager nye studerende to gange om året.

K A N D I D AT

ANSØGNINGSFRISTER SOMMEROPTAG 5. juli: Kvote 1 – (gymnasiale uddannelser, hf, htx, stx, hhx, AK). I kvote 1 bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen.

15. marts: Kvote 2 – (EUD, ansøgning på særlige vilkår – samt på uddannelser med KEA-optagelsesprøve). I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.

Du kan læse mere om de enkelte niveauer herunder.

PROFESS IONS BAC HELOR TOP UP (1 ½ å R ) PROFESS IONS BAC HELOR (3½ åR)

AKADEMIUDDANNELSE (2 å R)

På PBA-uddannelserne kan du være ude for, at ansøgningsfristerne varierer. Læs mere om uddannelserne og ansøgning på kea.dk ANSØGNINGSFRISTER VINTEROPTAG Vinteroptag på de fleste uddannelser har ansøgningsfrist 1. december, hvis du har en adgangsgivende uddannelse. Ansøgningsfrister, studiestart og uddannelsessted kan variere. Så hold dig løbende opdateret på kea.dk

– 078 –

UNG DOMSUDDAN N E LSE R

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n – Uddannelser på KEA –

E R HVE RVSAK AD E M I - U D DAN N E L S E R

E-DESIGN

En erhvervsakademiuddannelse er en videregående uddannelse, der normalt tager to år, består af fire semestre og giver 120 ECTS-point. Uddannelsen til datamatiker og den engelske version Computer Science tager dog 2½ år og giver 150 ECTS-point.

E R HVE RVSAK AD E M I - U D DAN N E L S E R INDEN FOR DESIGN DESIGN TEKNOLOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller handelsuddannelsen, snedker, eventkoordinator, teater-, udstillings- og eventtekniker, teknisk designer eller ædelsmed/guld- og sølvsmed. Det hele bestået med engelsk, matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en uddannelse som beklædningshåndværker, tekstiloperatør eller lignende med engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Formgivning, visualisering, branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.

Hvad laver en færdiguddannet designteknolog: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR-medarbejder, ansat på et modemagasin eller indehaver af egen virksomhed.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ DESIGN TECHNOLOGY AND BUSINESS ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på designteknolog (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Uddannelsen giver en international tilgang til fag som formgivning, visualisering, branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.

Hvad laver en færdiguddannet fra Design Technology and Business: En færdiguddannet fra Design Technology og Business får en international profil og bliver typisk ansat i stillinger inden for mode- og livsstilsbranchen som f.eks.: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR- medarbejder, ansat på et modemagasin eller indehaver af egen virksomhed.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer. _

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse inden for f.eks grafik eller design. Herudover skal du have matematik og engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus på tværfaglig indsigt i synergien mellem uddannelsens omdrejningspunkter: Global entrepreneurship, den virtuelle virksomhed og innovation og design.

Hvad laver en færdiguddannet E-designer: Ansat i virksomhed, selvstændig eller freelancer, f.eks inden for livsstil eller modeindustrien, i forbindelse med udvikling, produktion og distribution af design inden for rum og interiør eller grafisk kommunikation.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Læs om optagelsesprøven på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer _ PRODUK TIONSTEKNOLOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på minimum C-niveau, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en relevant erhvervsuddannelse, som f.eks værktøjsmager, industritekniker, bygnings-, møbel- og maskinsnedker, orgelbygger, trædrejer, vindmølletekniker, kølemontør/køletekniker, skorstensfejer, teknisk assistent/teknisk designer, CNC-tekniker, mekaniker, skibsmontør/skibstekniker, skibsbygger, smeduddannelser, støberitekniker eller entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Alternativt en anden relevant erhvervsuddannelse, som kræver matematik og engelsk på niveau C: Træfagenes byggeuddannelse, murer, bygningsstruktør, anlægsstruktør, brolægger, former, ædelsmed, VVS–installatør eller rustfast industriblikkenslager.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Alle får en grundlæggende indsigt i kerneområder som: Produktudvikling og design, konstruktion, materiale- og fremstillingsproces og virksomhedsteknik. På andet år er der mulighed for at tilpasse uddannelsen til dine specifikke interesseområder. Der er tre retninger at vælge imellem: Teknisk salg/indkøb, produktudvikling samt produktions- og procesoptimering.

Hvad laver en færdiguddannet produktionsteknolog: Du kan f.eks arbejde som design- og produktudvikler, ideudvikler, projektleder, driftsplanlægger, konstruktør, indkøber, salgskonsulent, kvalitetsleder eller værkfører.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

E R HVE RVSAK AD E M I - U D DAN N E L S E R I N D E N FO R BYG G E R I BYG G E T E K N I K E R

Varighed: 2 år. Eller fortsæt efter tredje semester på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor man automatisk optages, hvis ønskes. Første til

– 079 –

KEA Reports tredje semester er fælles for byggeteknikere og bygningskonstruktører.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor du har bestået matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser med både engelsk og matematik på C-niveau: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør, stenhugger, VVS-installatør, teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger, bygnings- og landbrugssmed eller ejendomsservicetekniker.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygge- og anlægsproduktion, projektstyring, konstruktion, opmåling og kommunikation.

Hvad laver en færdiguddannet byggetekniker: En byggetekniker arbejder typisk hos rådgivende arkitekter og ingeniører, hos entreprenører og byggevareproducenter og i håndværksfirmaer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

uddannelsen (med specialer), snedker (med specialer), træfagenes byggeuddannelse eller VVS-uddannelsen.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygningskompleks energi, energiforsyning og omsætning, energirigtige processer og produktionsanlæg, innovation, forretningsforståelse og projektledelse.

Hvad laver en færdiguddannet energiteknolog: Med uddannelsen kan du f.eks arbejde i virksomheder, der beskæftiger sig med bygningsinstallationer eller procesanlæg, eller blive energirådgiver inden for kommunale og statslige områder.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ E L - I N S TA L L AT Ø R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på byggetekniker (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Opmåling, afsætning, kortog dataproduktion, projektstyring og kommunikation Hvad laver en færdiguddannet kort- og landmåler: Kort- og landmålingsteknikere er typisk ansat hos: Landinspektørfirmaer, Kort- og Matrikelstyrelsen, regioner, kommuner, energiforsyninger, entreprenørfirmaer, ingeniørfirmaer, kortproducenter, Vejdirektoratet eller trafikselskaber.

Uddannelsesstart: Sommer. _

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: En af følgende uddannelser: elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer) til installatør inden for stærkstrøm eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Projektledelse, entreprisestyring, beregning af elektriske kredsløb, teknisk dokumentation, installationer, automatik og kommunikation.

Hvad laver en færdiguddannet el-installatør: Som færdiguddannet installatør inden for stærkstrøm kan du etablere egen installatørvirksomhed eller blive ansat i en virksomhed med titel som: Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed, styrings - og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, el-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed og sælger eller repræsentant hos en el-leverandør eller grossistvirksomhed.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

A U T O M AT I O N S T E K N O L O G

V V S - I N S TA L L AT Ø R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med både fysik og matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: (Elektriker med specialerne bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik), automatik- og procesuddannelsen (med specialer) elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Styring, regulering, opbygning og optimering af tekniske styresystemer.

Hvad laver en færdiguddannet automationsteknolog: En færdiguddannet automationsteknolog får typisk arbejde inden for produktion og procesindustri f.eks. i relation til: byggeri, medicinalindustrien, fødevareindustri, slagterier, mejerier, kraftværk og energiforsyning, rådgivende virksomheder, salgsingeniøre m.fl.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter.

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: VVS-uddannelsen eller smedeuddannelsen (med specialer) til installatør inden for VVS. Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Sanitetsteknik, varmeteknik, gasteknik, indeklimateknik, automatik, styring, sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik.

Hvad laver en færdiguddannet VVS-installatør: Som færdiguddannet VVS-installatør kan du arbejde i en virksomhed som f.eks.: Overmontør i en VVS-virksomhed, styrings- og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, sælger eller repræsentant i en leverandør- eller grossistvirksomhed, VVS-tekniker i en rådgivende virksomhed eller beregner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

EN ERG ITEKNOLOG

E R HVE RVSAK AD E M I - U D DAN N E L S E R INDEN FOR IT

KO RT- OG L A N D M å LI N G S T E K N I K E R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau eller en af følgende erhvervsuddannelser elektriker med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik. Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, murer (trin 2), smede-

DATA M AT I K E R

Varighed: 2½ år.

Undervisningssprog: Dansk. Valgfag er på engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau og engelsk på C-niveau, eller en erhvervsuddannelse: Teknisk designer,

–080–

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n elektriker, elektrofagtekniker eller IT-supporter med matematik på B- niveau. Alternativt en uddannelse som web-integrator med matematik og dansk på B-niveau, engelsk på C-niveau. IT-administrator og hg skal have minimum fem hf-enkeltfag med dans på A-niveau, engelsk og matematik på C-niveau (de to sidste hf-fag er valgfrie).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.

Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ COMPUTER SCIENCE ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på datamatiker (se ovenfor), men med krav om engelsk og matematik på B-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på fag inden for programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.

Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ IT-TE K N O LOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk. Valgfag på engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med engelsk og matematik eller fysik på C-niveau, teknisk designer, elektriker, elektronikfagtekniker, IT-supporter med matematik på C-niveau eller web-integrator med matematik og engelsk på C-niveau samt dansk på B-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygges op om en fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og embeddede systemer samt to studieretningsdele: Netværksteknologi og elektronikteknologi.

Hvad laver en færdiguddannet IT-teknolog: f.eks job som IT-planlægger, netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, med engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en af følgende erhvervsuddannelser: Digital media, film- og tv-produktionsuddannelsen, teknisk designer eller mediegrafiker. Har du en baggrund som web-integrator, mediegrafisk assistent eller hg, skal du have minimum fem hf-enkeltfag, hvoraf dansk på A-niveau, engelsk C-niveau og matematik C-niveau indgår. De to sidste hf-fag er valgfrie.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fire kerneområder: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og design og visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser.

Hvad laver en færdiguddannet multimediedesigner: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner, projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ M U LT I M E D I A D E S I G N & C O M M U N I C AT I O N ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på multimediedesigner (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på de fire kerneområder fra multimediedesigner: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og Design og visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser.

Hvad laver en færdiguddannet fra Multimedia Design & Communication: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner, projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed i en international kontekst.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR - OV E R BYG N I N G S U D DA N N E L S E R Du har mulighed for at tage overbygningsuddannelse, når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse og på den måde få en professionsbachelor. En overbygning tager 1½ år og strækker sig over tre semestre og giver 90 ECTS-point.

IT TECHNOLOGY

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på IT Teknolog (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og embeddede systemer samt to studieretningsdele: Netværksteknologi og elektronikteknologi. Alle fagene tager den internationale profil som udgangspunkt.

Hvad laver en færdiguddannet fra IT technology: Job som f.eks IT-planlægger, netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ M U LT I M E D I E D E S I G N E R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S UDDAN N E LSE R IN DE N FOR DESIG N DESIGN & BUSINESS

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Dansk. Dog kan forelæsninger, undervisning og vejledning forekomme på engelsk.

Adgangskrav: En uddannelses som designteknolog, multimediedesigner, E-designer, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom eller en anden relevant erhvervsakademiuddannelse. Du kan også have afsluttet seks semestre fra Designskolen på DKKA, Designskolen i Kolding eller have en uddannelse som professionsbachelor i tekstile fag og formidling eller en uddannelse fra en udenlandsk designskole.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de udbudte specialeretninger i fashion design, living design, Pattern design,

– 0 81 –

KEA Reports Ideation, brand design eller communication design og valgfagsmoduler i f.eks videostorytelling, digital design 1 and 2, shoes and accessories og presentation and forhandling.

Hvad laver en færdiguddannet fra PBA i Design & Business: Afhængigt af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er job mulighederne: Designer, designassistent, kreativ udvikler, ideudvikler, modekonstruktør, modeltekniker, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder eller brand designer.

Uddannelsesstart: Sommer. _ D E S I G N & B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på Design & Business Dansk (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de udbudte specialeretninger i sustainable fashion design, sustainable purcahsing og Sustainable communication og valgfagsmoduler i f.eks videostorytelling, digital design 1 and 2, Shoes and Accessories, Presentation and forhandling og PLM database and visual communication.

Hvad laver en færdiguddannet fra Design & Business: Afhængigt af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er jobmulighederne: designer, designassistent, kreativ udvikler, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder, indkøber eller sourcing.

Uddannelsesstart: Sommer. _ P RO D U K T U DV I K L I N G O G T E K N I S K I N T E G R AT I O N

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Dansk eller engelsk – alt efter studieretning.

Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: Produktionsteknolog, installatør (VVS, el), automationsteknolog, energiteknolog, designteknolog eller anden relevant erhvervsakademiuddannelse.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus er bl.a. på at integrere og koordinere de tekniske, kreative samt de merkantile dele af en udviklingsproces.

Hvad laver en færdiguddannet fra produktudvikling og teknisk integration: Som uddannet PBA i produktudvikling og teknisk integration kommer du typisk til at arbejde i en produktionsvirksomhed som f.eks koordinator, projektleder eller teknisk leder.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S UDDAN N E LSE R IN DE N FOR IT E-CONCEPT DEVELOPMENT ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En afsluttet uddannelse inden for multimediedesign, edesign, designteknolog, informationsteknolog eller lignende. Yderligere kan der kræves belæg for engelsk- og matematikkundskaber.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: E-commerce, marketing, design, kommunikation, medieteknologi og projektledelse.

Hvad laver en færdiguddannet fra E-Concept Development: Som Ekonceptdeveloper vil du typisk finde et job inden for: E-handel, web- og designbureauer, reklame - eller designagenturer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ W E B D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En uddannelse inden for multimediedesign, computer science eller anden relevant erhvervsfaglig uddannelse f.eks. informationsteknologi eller IT-teknologi.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: design og konstruktion af webapplikationer i alle størrelser.

Hvad laver en færdiguddannet fra Web Development: Job som: frontog back-end udvikler, programmør, web master, web-shop udvikler eller web-designer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ S O F T WA R E D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En uddannelse inden for computer science, information technologist eller en anden uddannelse med lignende kvalifikationer.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: De forskellige aspekter af softwareudviklingsprocessen, såsom databaser, kontrakter, tests, systemintegration, projektstyring og systemudvikling samt meget andet.

Hvad laver en færdiguddannet fra Software Development: Du bliver f.eks. ansat som: software udvikler, softwarekoordinator, softwareanalytiker, softwareprogrammør eller IT-arkitekt.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R En fuld professionsbachelor-uddannelse tager 3½ år.

Uddannelsen strækker sig over syv semestre og giver 210 ECTS- point.

PROFESS IONS BAC H E LORU DDAN N E LS E R INDEN FOR DESIGN SMYKKER, TEKNOLOGI OG BUSINESS

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Eller en anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau, detailhandel med specialer, handelsuddannelse med specialer, snedker (med specialer), eventkoordinator (trin 2), teater-, udstillings- og eventtekniker (med specialer), teknisk designer eller ædelsmed/guld- og sølvsmed (med specialer).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er sat fokus på design af smykker, materialer, smykke-

– 0 82 –

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n koncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdiog forsyningskæde.

Hvad laver en færdiguddannet fra smykker, teknologi og business: Job inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejder, smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller iværksætter.

Uddannelsesstart: Sommer. _ J E W E L L E RY, T E C H N O L O G Y A N D B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på PBA i smykker, teknologi og Business (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er sat fokus på design af smykker, materialer, smykkekoncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdi- og forsyningskæde.

Hvad laver en færdiguddannet fra Jewelly, Technology and Business: Job inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejdere, smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller iværksætter.

Uddannelsesstart: Sommer. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R I N D E N FO R BYG G E R I BYG N I N G S KO N S T RU K TØ R

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt en anden relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på C-niveau som f.eks.: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør, stenhugger, VVS-installatør– teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger, bygnings- og landbrugssmed eller ejendomsservicetekniker.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Kommunikation, materialer, arkitektprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.

Hvad laver en færdiguddannet bygningskonstruktør: Bygningskonstruktøren er først og fremmest beskæftiget med bygge- og anlægsarbejder f.eks for rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører, men er også ansat i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, f.eks i stat, kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger og i teknologiske institutter.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ ARC HITECTUR AL TEC HNOLOGY AND CONSTRUCTION M A N AG E M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på Cniveau eller en relevant erhvervsuddannelse (samme som bygningskonstruktør – se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på fag som eksempelvis: Kommunikation, materialer, arkitekprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.

Hvad laver en færdiguddannet fra Architectual Technology and Construction Management: Ansættes i en international kontekst først og fremmest inden for bygge- og anlægsområdet som f.eks for rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører, men kan også være ansat i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, f.eks i stat og kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger, og i teknologiske institutter.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R I N D E N F O R I T ( I N T E R N AT I O N A L ) ECONOMICS AND IT

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Gymnasial baggrund (stx, htx, hhx, hf) eller hg med matematik på B-niveau og engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Virksomhedsøkonomi, virksomhedsstrategi, projektledelse, strategisk planlægning af informationssystemer.

Hvad laver en færdiguddannet fra Economics and IT: Job som f.eks.: IT ledelse, IT-konsulent, systemudvikler eller systemanalytiker.

Uddannelsesstart: Sommer. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R INDEN FOR SUNDHED OPTOMETRI

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Uddannelsen kræver en bestået gymnasial uddannelse eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Bestået engelsk B-niveau, matematik C-niveau, biologi C-niveau og enten kemi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Alternativt kan man have en baggrund med f.eks: Erhvervsuddannelsen til optometrist samt seks gymnasiale enkeltfag, dansk A-niveau, engelsk B-niveau, matematik C-niveau og enten biologi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Derudover enten kemi- eller naturfag C-niveau eller bioteknologi A-niveau samt psykologi C-niveau eller samfundsfag på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Tidens tendenser inden for brillemode, synsudmåling til både briller og kontaktlinser samt vejledning af klienter er i centrum.

Hvad laver en færdiguddannet optometrist: Med en PBA i optometri har du Sundhedsstyrelsens autorisation og dermed titlen optometrist. Du kan blandt andet få job i optikerforretninger eller være starte egen virksomhed. Du kan også ansættes i regionerne på f.eks et hospital, i staten samt grossist- eller produktionsvirksomheder.

Uddannelsesstart: Sommer.

– 0 83 –

WWW.KEA.DK