KEA Reports 14/15

Classic Collection

Classic St. Andrews

Classic Glasgow

Forhandler oplyses p책 tlf. 45269100 . www.staehr.as

KEA Reports

SOMMER 2014 Indhold

06 INTRO – KEAs erhvervschef, Jørgen Ravnsbæk Andersen, og forsknings- & innovationschef, Pernille Berg, byder velkommen til KEA Reports.

10 INSIDE

38

– Stort og småt fra livet på KEA.

16

16 VISIONER – KEAs nye campus er taget i brug, men er fortsat i udvikling. Vi har talt med syv forskellige involverede, der hver især fortæller om deres visioner for lige præcis deres sted.

50

30 NÆRMILJØ – Med sin placering midt på Nørrebro får både KEA Campus og det kommende Nørre Campus rigtig meget foræret af lokalmiljøet. Og der skal gives meget lidt tilbage – læs hvordan her.

58

38 VISITKORT – Kampen om jobbene er benhård, og det gælder om at skille sig ud. Se et alternativ visitkort her.

På forsiderne: Fotografi ANNE MIE DREVES fra Visioner på side 16 Fotografi PHILIP MESSMANN fra Byrum på side 30 Produktion og annoncesalg MALLING PUBLICATIONS APS

Indhold

42 EFTERUDDANNELSE – Der stilles større og større krav til viden om bæredygtighed og grøn energi. Denne omstilling imødekommer KEA.

46 CASES – Mød tre tidligere studerende, der med deres gode uddannelse i rygsækken sidder i deres drømmejob.

88

50 PRODUKTER – Ideer sættes sammen med rådgivning, og ud af det kommer innovative produkter til den virkelige verden. Vi viser her syv fra nuværende og tidligere KEA-studerende.

58 FEATURE – Vigtigheden i at følge erhvervslivets arbejdsmetoder fører helt nye måder at studere og undervise på med sig.

62 BÆREDYGTIGHED – Når der skal byplanlægges, går tendensen i højere grad mod mere bæredygtighed og grøn tankegang. Byhaver, høns på tagene og grøn energi er bare nogle af tiltagene.

68 YNDLINGSSPOTS – Mød fire studerende, der forstår at gøre brug af byens hemmelige kroge i forbindelse med deres uddannelse.

76

68

76 GUIDE – Biblioteket på campus bliver flittigt brugt – her er de mest populære bøger.

82 ESSAY – Underviser Jesper Balslev tager os med på en ærlig rejse fra mundlam vaklen over tilståelser til nyfunden indsigt.

88 GLOBALISERING – På KEA sørger man for at have både internationalt udsyn, indsigt og erfaring for at imødekomme den voksende globalisering.

94 PRAKTISK INFORMATION – Få et udførligt overblik over uddannelserne her.

46

KEA Reports

INTRO Velkommen til KEA REPORTS

Tirsdag den 4. juni 2013 var for mange måske en ganske fin, men helt almindelig sommertirsdag. For alle erhvervsakademier og det danske erhvervsliv derimod var tirsdag den 4. juni 2013 en særlig og betydningsfuld dag. Denne dag blev der nemlig indgået politisk forlig om, at erhvervsakademierne kan fortsætte i deres nuværende form og udbyde akademi-, professions- og diplomuddannelser på samme vilkår som professionshøjskolerne. Det blev også skrevet ind i forliget, at erhvervsakademierne skal have fokus på den private sektor og primært små og mellemstore virksomheder i Danmark. Den 4. juni 2013 blev erhvervsakademiernes eksistensgrundlag med andre ord ikke alene sikret; det blev fra politisk side tilmed understreget, at erhvervsakademierne regnes blandt lokomotiverne i den fælles ambition om at styrke danske virksomheders innovationskraft og sikre fortsat vækst i samfundet.

For KEA var forliget en tillidserklæring, der forpligter. Vi møder den med en ambition om at udvikle og skabe uddannelser, der fremmer morgendagens råstof: de studerende, deres ideer og deres produkter. Vores og de studerendes udgangspunkt er altid hverdagens og morgendagens udfordringer. Det være sig virksomheders udfordringer, hele branchers udfordringer og – hvis vi for alvor skal tage opgaven alvorligt – Danmarks udfordringer. Nogle af disse udfordringer stiller vi skarpt på i dette nummer af KEA Reports med temaet By & Rum. Vi spørger blandt andet, hvordan København og andre storbyer kommer til at tage sig ud, når de konstant vokser og oplever flere og flere tilflyttere? Vi spørger, hvilken rolle bæredygtighed spiller i denne udvikling? Hvilken rolle bæredygtighed i det hele taget spiller for det moderne menneske.

Vi spørger, hvordan man som studerende optager byens puls i sin hverdag, og hvordan man giver noget af ånden tilbage igen?

Vi ønsker ikke at lade disse udfordringers kompleksitet overvælde os. Det ligger i vores dna, at vi møder dem i øjenhøjde, og mange af dem udgør motoren i den daglige jagt på nye anskuelsesvinkler for både studerende og ansatte på KEA. Når vi i dette nummer møder dimittender og studerende, der formår at skabe nye forretningsideer, der lever og trives i nyetablerede virksomheder, hylder vi derfor også den skabertrang og handlekraft, KEA så inderligt håber at kunne stimulere og understøtte.

God læselyst og fornøjelse

Pernille Berg

FO R S K N I N G S - O G I N N O V AT I O N S C H E F

Jørgen Ravnsbæk Andersen E R H V E RV S C H E F

–006–

FOTOGR AFI Philip Messmann

Intro

– 0 07 –

KEA Reports

INSIDE Nyheder, kommende arrangementer og genistreger fra de studerendes hånd .

Kort sagt: stort og småt fra KEAs univers .

Skandinaviens STØRSTE materialebibliotek Som fagmand er det essentielt at kende sine råvarer og på KEA har man derfor skabt det tredelte Material Design Lab, som er en del af Forskning & Innovation: THE BOX: En stor walk-in- boks, der indeholder en samling råma-

terialer, før de bliver forarbejdet. Fibrene, før de er spundet. Og træet, før det er behandlet.

THE LIBRARY: Et materialebibliotek, der drives i samarbejde med Material Connexion, New York. Materialerne er hovedsagligt udvalgt efter kriterier om innovation, bæredygtighed og ny teknologi.

Samlingen er p. t. Skandinaviens største.

THE LAB: En blanding af et designprototypeværksted og et kemilaboratorium. Det er her, eksisterende materialer kan testes og manipuleres, og nye materialer designes og udvikles.

Læs mere om visionerne bag på side 28.

blogs Bedste

Her er de blogs, man bør tjekke ud for at være helt fremme i bussen på KEA, når det kommer til inspiration og god viden. inhabitat.com treehugger.com todayandtomorrow.net cabinporn.com swiss-miss.com designobserver.com mashable.com entrepreneur.com businessinsider.com

– 010 –

Inside

NIKE UDFORDREDE OG KEA IMPONEREDE Når man er del af verdens anden mest forurenende industri, modeindustrien, kræver det nytænkning at tilføje bæredygtighed til sit mærke. Denne nytænkning bad sportsgiganten Nike KEA s studerende fra Design Technology and Business om at finde en løsning på. Med Nikes Zero Waste-koncept i baghovedet skabte de studerende intelligente, bæredygtige løsninger, hvoraf otte af de bedste blev præsenteret for Nike ved et besøg på KEA. Særlig stor ros fik Tina Rebekka Finderup for sit Rebuild-koncept, hvor fibre, der stimulerer kroppen, blev indsyet i designet. Også Anne Sofie Renkwitz imponerede med sit puslespilsdesign, der eliminerer materialespild. Fremtiden byder på endnu flere samarbejder med Nike. Tøjet udstilles i biblioteket på Guldbergsgade.

Casen om Carlsberg Hvad gør man, når markedet ændrer sig, og man ønsker en repositionering af sit brand? Det fik Carlsberg fem innovative bud på, da de kontaktede KEA e-Concept og satte de studerende i gang med et tre ugers projektforløb. Resultatet blev øjenåbnende løsninger, hvormed Carlsberg gennem sociale medier og aktiverende kampagner kunne repositionere sig og komme bredere ud uden at negligere deres store fodboldsponsorater.

LITTLE Free Library Under sin uddannelse som produktdesigner på KEA fik Henrik Olsen ideen om at skabe et byttebibliotek på campus, hvor ”brugte” bøger kunne efterlades, for at nye øjne kunne få glæden af dem. Københavns Kommune hørte om projektet, og i løbet af sommeren 2014 vil Henriks ide – med deres hjælp udvikle sig til tre små byttecentraler rundt om i byen. Kendskabet udvides yderligere gennem et samarbejde med GoGreen Copenhagen, der har placeringen med på deres bykort over grønne oplevelser i København.

Se mere på bogbytte.wix.com/bogstav

– 011 –

KEA Reports

TIL LAKRIDSERNE! Ifølge Lakrids by Johan Bülow kan lakrids bruges til stort set alting, og den velkendte duft skal inspirere kunderne, når de træder ind i deres butikker. Samme sanselighed blev multimediedesignuddannelsen bedt om at føre over på hjemmesiden, og det kom der mange lækre visuelle bud på, som blev præsenteret før jul. Dette forår skal de fire udvalgte løsninger uddybes for Lakrids by Johan Bülow.

KEA CONNECT Drømmer du om en uddannelse inden for design, byg, digital eller teknik? Kom forbi vores åbent hus, KEA Connect, hvor alle uddannelser er repræsenteret. Her kan du få et indblik i KEA-livet samt en snak med KEA s studerende og studievejledere. Du kan også se konkrete eksempler på studieprojekter i form af udstillinger og produktpræsentationer. Vi glæder os til at møde dig!

5. november 2014 og 25. februar 2015 KEA Campus, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Accelerer din ide På KEA vægtes entreprenørskab højt, og spirende iværksættere skal naturligvis hjælpes på vej. KEA tilbyder derfor løbende rådgivning gennem et Accelerator-forløb, der for 10 udvalgte studerende ad gangen betyder intensiv afprøvning af ideer, økonomi og markedsinteresse. Målet er, at det efter seks uger fører til et valideret forretningskoncept, klar til at møde den virkelige verden. Læs mere på kea.dk

– 012 –

Inside

HVOR SPISER MAN DEN LÆKRESTE FROKOST SIDST PÅ MÅNEDEN?

Smut på Det Arabiske Madhus i Blågårdsgade, når måneden nærmer sig sin afslutning og den sidste SU er ved at være brugt. Her sprænger kufta, sharwarma og falafel hverken budgettet eller går på kompromis med kvaliteten.

Guide til Nørrebro HVOR DRIKKER MAN SIN MORGENKAFFE ?

Risteriet og kaffebaren Coffee Collective i Jægersborggade byder på kaffe, der er blevet passet, plejet og puslet om, og er du kommet hurtigt ud ad døren og har glemt morgenmaden i farten, så er Clarke’s i Elmegade leveringsdygtige i både blødkogte æg, toast, ostemadder og lækker kaffe.

HVOR SKAL OVERSKUDDET PÅ KONTOEN BRUGES?

Hos Acne Archive i Elmegade er der rig mulighed for at komme af med den smule overskud du måtte have på kontoen. Butikken har ikke kun tøj, sko og accessories fra tidligere kollektioner til langt under nypris, men også unikke showpieces og kollektionsprøver fra det svenske mærke.

HVOR DRIKKER MAN EN FREDAGSØL?

Når en lang og inspirerende uge skal fejres er BAR i Kronborggade stedet, hvor udvalget af øl fra danske bryggerier som Hancock og Evil Twin er både stort og billigt. Er man til en fadøl og et slag billard er Valdemar Atterdag i Rantzausgade ikke til at komme udenom og hvis der går for meget bodega i den, lokker Tjili Pop og Gilt i samme gade med henholdsvis billige øl og klassiske cocktails.

FOTOGR AFI — Polfoto

HVOR IMPONERER MAN SIN DATE? HVOR BLIVER MAN INSPIRERET TIL AT TÆNKE NYT?

Elmegades Antikvariat er fyldt fra gulv til loft med alt fra Agatha Christie-paperbacks og illustrerede bøger om lystfiskeri til politiske biografier og coffee table-bøger fra Taschen til spotpris. Sæt en eftermiddag af til at gå rundt mellem de propfyldte reoler og lær alting om ingenting eller lidt af det hele.

– 013 –

Hos Sabotøren, der ligger i det ellers stille beboelsesområde bag Guldbergsgade, bliver der kun serveret økologisk og biodynamisk vin. Det har dog ikke haft indflydelse på priserne og et glas hvid, rød eller rosé behøver ikke at koste dig mere end 28 kroner, når du skal slå benene væk under din date uden at slå bunden ud af dit budget.

KEA Reports

Challenge the Ordinar y

E

n ny kampagne skal gøre det tydeligt for enhver, hvad KEA og KEA s studerende står for. Innovation, kreativitet og iværksætteri er nøgleord i kampagnen, som allerede har indtaget det københavnske byrum og de digitale medier.

KEA Erhverv og reklamebureauet &Co. har de seneste måneder arbejdet intenst med at skærpe budskaberne og komme i øjenhøjde med KEA s forskellige målgrupper.

“Den nye kampagne hedder Challenge The Ordinary, fordi det er sammenfatningen af en selvopfattelse og et mindset for hele uddannelsesinstitutionen. Vi er ikke bare tæt på, men faktisk en del af erhvervslivet. Vores studerende er idérige mennesker, der handler og skaber. De har et innovativt og entreprenant mindset og er gode til at udfordre

vanetænkning. Dét synes vi den nye kampagne udtrykker,” siger Jørgen Ravnsbæk Andersen, chef for KEA Erhverv.

Kampagnen har kant og til tider en provokerende ordlyd, der fanger opmærksomheden. ”At gøre som man altid har gjort, fungerer måske for nogle. Især for dem, der læser de klassiske, akademiske discipliner. Men det er ikke det, vi vil på KEA. KEA er stedet, hvor man som studerende befinder sig i et miljø, hvor nytænkning og visioner vægtes højere end udenadslære og gamle dyder.

Det er det signal, vi gerne vil sende med den nye kampagne.”

– 014 –

ABONNEMENT Bestil dit abonnement og se flere abonnementstilbud på cover.dk

3 NUMRE AF COVER MAN FOR KUN 64,95 KR. PLUS PORTO

Tjek dit abonnement og se flere tilbud på cover.dk. Sådan fungerer dit abonnement: Efter velkomstperioden forsætter du med en abonnementsperiode på 1 år til 390 kr. + og ekspeditionsgebyr på 59 kr. Cover Man udkommer 6 gange om året. Du kan til enhver tid, efter velkomstperioden, opsige dit abonnement ved at kontakte kundeservice på email malling@abo-service.dk eller telefon +45 88805420.

Tilbuddet gælder ikke Grønland, Færøerne og udlandet. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.

Malling Publications, Læderstræde 34 1. Sal, 1201 Kbh K, Kundeservice +45 88805420

KEA Reports

E n ny glødepære er tændt Ambitionerne på KEA har altid været høje. Med indflytningen på KEA Empire Campus i Guldbergsgade har ambitionerne fået endnu et nøk opad i jagten på de optimale rammer for både studerende og ansatte. KEA Reports flyttede med og bad tre programchefer, en digital smykkedesigner, en arkitekt, en studentermedhjælper og kurator for Skandinaviens største materialebibliotek om at fortælle om deres visioner for KEA.

tekst Jakob Damgaard Lund fotografi Anne-Mie Dreves

JARL PANZERI VISTISEN Tidligere studerende på Multimediedesign og E-Concept Development.

I dag studentermedhjælper Sted : Optometr i stværksted på E mpire Campus Hvad er din vision for KEA? “Det kan siges meget enkelt. ALLE skal vide, hvem KEA er. Lige fra familiemed-

lemmerne rundt om middagsbordet til de største virksomheder i Danmark og i udlandet.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“Jeg ser det som en positiv spiral. Hvis først omverdenen får et større kendskab til KEA og vores uddannelser, vil det øge de studerendes motivation til at arbejde hårdere. Det giver dygtigere dimittender, der fungerer som bedre ambassadører for KEA. Og det er igen med til at tiltrække endnu dygtigere studerende og undervisere.”

– 016 –

Visioner

For studentermedhjælper Jarl Panzeri Vistisen handler det om at få et nyt syn på tingene. Alle på KEA skal kunne se længere og klarere ud i fremtiden. Som man gør det i optometristværkstedet på KEA Empire Campus.

– 017 –

KEA Reports

– 018 –

Visioner

PETRA AHDE-DEAL Underviser på professionsbacheloruddannelsen Smykker, Teknologi og Business og Doctor of Arts, DA Sted: Smykkeværksted på KEA Empire Campus Hvad er din vision for KEA? “Vi skal være gode til at kombinere fortid, nutid og fremtid i vores design. Vi skal basere vores produkter på respekt for det gode håndværk, men heller ikke være bange for at bruge nye teknologier, fordi de kan være bedre end fortidens redskaber. En computer kan eksempelvis skære meget mere præcist end den menneskelige hånd nogensinde vil kunne. For mit projekt specifikt ved jeg ikke, hvad det ender med. Det er til diskussion, om wearable-teknologi er fremtiden eller ej, og jeg har ikke svaret.

Men på et eller andet tidspunkt i historien blev den første mobiltelefon også opfundet, selvom der ikke var et umiddelbart behov. I dag kan de fleste mennesker ikke leve uden den.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“Vores største opgave som studerende og undervisere er at forblive åbne. Derfor arbejder jeg også ud fra den etnografiske metode i mit projekt. Vi skal først undersøge og forstå behovet, og derefter kan vi designe produktet. Den proces kræver en vedvarende nysgerrighed over for teknologien og materialerne og ikke mindst de mennesker, der skal bære produkterne.”

På KEAs smykkeværksted arbejder de med wearableteknologi. Det er teknologi, man kan bære på kroppen som smykker.

Selvom der er meget teknologi involveret i hendes projekter, mener Petra Ahde-Deal, at håndgribelig viden om et materiale altid bør være udgangspunktet, når man vil designe noget nyt.

Det er ikke al viden, man kan tilegne sig ved at læse i en bog.

– 019 –

KEA Visioner

KEA er ifølge Jette Mølholm en organisation, der skal lyse op og have masser af energi. Som en glødepære skal KEA lyse ud i alle kroge og opdage nye ting.

JETTE MØLHOLM KEAs programchef på teknik Sted: Under en glødepære på KEA Empire Campus Hvad er din vision for KEA? “Virksomhederne skal henvende sig til os, fordi glødepæren lyser særligt kraftigt her på KEA. Det gælder, uanset om vi skal levere dygtige dimittender, være konsulenter på særlige opgaver eller agere partnere i nationale eller internationale projekter. Vi skal være den oplagte legekammerat for alle og have et uddannelsesbrand i absolut særklasse.”

Hvad skal der til for, at visionen kan blive til virkelighed?

“Det kræver, at vi fintuner og videreudvikler den organisation, vi har. Kapaciteten er der, men der skal endnu flere watt i pæren – af den energirigtige slags, selvfølgelig – så vi er på forkant med kompetencebehovene og kan levere studerende til arbejdsmarkedet inden for eksempelvis energiteknologi og infrastruktur.”

– 020 –

TØR DU MØDE DE STUDERENDE, DER FYRER DIG OM TI ÅR?

FÅ EN PRAKTIKANT

Praktikken er en unik mulighed for at være med til at præge og dygtiggøre fremtidens arbejdskraft. Kontakt praktikkoordinatorerne for mere information.

Tager du udfordringen op?

FOR MERE INFORMATION: erhverv@kea.dk

KEA Reports

METTE HARRESTRUP KEAs programchef på design Sted: Metal- og træværkstedet på KEA Empire Campus Hvad er din vision for KEA? “Jeg vil gerne være med til at udvide designbegrebet. I dag tror mange, at design primært handler om møbler, mode, smykker og andre livsstilsprodukter. Jeg kunne godt tænke mig, at designbegrebet blev udvidet til også at indbefatte strategisk design som for eksempel design af services, velfærd og atmosfære.

Mit ønske er, at vores studerende kommer ud fra KEA med en designforståelse og konkrete færdigheder, som er med til at åbne døren til helt nye brancher.

Eksempelvis inden for den offentlige sektor, hvor man er i fuld gang med velfærdsbyggerier, hvor både ressourcebesparelser og livskvalitet er store temaer.

Effektivisering, kommunikation, ressourcebesparelser og design kommer til at være tæt integreret i fremtiden, og den forståelse skal vores studerende have.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“Der skal hånd og ånd til. På værkstederne er det hænderne, der udfører arbejdet. Men ånden ligger i det udvidede designbegreb. Vi skal have begge dimensioner i spil. Og så skal vores studerende være gode til at følge med i alt, hvad der foregår i vores verden lige nu – lige fra internationale forskningsprojekter i Australien til græsrodsmiljøet på Nørrebro. Hvis de studerende først begynder at forstå, hvilken kraft der ligger i det udvidede designbegreb, kan de virkelig være med til at rykke vores samfund.”

– 022 –

Visioner

Værkstederne bliver hjertet i KEA. Der, hvor ideer og materialer udmønter sig i konkrete prototyper og produkter. Og der, hvor undervisere, studerende og forskere møder hinanden. Ikke kun over et skrivebord, men i færd med at skabe noget nyt sammen.

– 023 –

KEA Reports

JOSEPHINE MALLING

Josephine Malling blev ansat til at stå for indretning og designkoncept for hele det nye campus på Guldbergsgade. Hendes første tanke, da hun så cykelkælderen, var, at cykelkældre aldrig er særligt rare steder at være. Derfor malede hun med ressourcedirektør Jesper Rasmussens tilladelse cykelkælderen bubblegum-pink. I dag smiler folk, når de kører ind og stiller deres cykel.

A rkitekt og projektleder på K EA Sted : Cykelkælderen på K E A E mpire Campus Hvad er din vision for KEA? “Det er, at der skal fortsætte med at være højt til loftet på KEA. KEA skal fortsætte med at kaste sig ud på dybt vand, hvor man ikke altid kan bunde. Det er en del af identiteten. Rent formmæssigt har vi nu skabt rammerne for de studerende.

Så er det deres tur til at trampe deres egne stier og indtage campus. Det håber jeg, at de vil gøre. Jeg håber, de forstår, at det er deres skole nu.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“De studerende skal finde kreativiteten frem og skabe det univers, hvor de føler sig allermest inspireret. Magien opstår først, når man tilfører de ydre rammer sit eget personlige præg.”

– 024 –

KEA Reports

lige steder i København, men for Mille Østerlund er KEAs klynge i Nordvest-kvarteret i København meget vigtig lige nu.

Nordvest er arnestedet for en masse iværksættere og kreative virksomheder, og det miljø skal KEA bidrage til med både projekter og studerende.

– 026 –

Visioner

MILLE ØSTERLUND KEAs programchef på digital Sted: KEA Campus Nordvest, Lygten 16 Hvad er din vision for KEA? “Jeg kunne godt tænke mig, at KEA Nordvest Campus havde små iværksættervirksomheder siddende på campus.

Måske bare et halvt år, indtil de er kommet på fode og skal videre. Jeg kan se en masse positivt i at have dem helt tæt på, så de kan lære af os, og vores studerende kan lære af dem. Den anden ting, jeg drømmer om, er et digitalt lab – som en pendant til Material Design Lab på KEA Empire Campus. Lab’et skal være et sted, hvor vi kan eksperimentere med digitale genrer inden for animation, film, usability tests og så videre. Det ville give vores studerende et værksted, hvor de kunne folde deres ideer ud. Men det kunne også være med til at tiltrække virksomheder, der ville låne eller leje vores udstyr.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“Plads. Kvadratmeter. Vi har meget af udstyret i forvejen, men mangler plads til at samle det ét sted. I Brasilien gør de noget af det samme og har Microsoft og Apple som medspillere. Det fortæller lidt om potentialet.”

KEAs klynger i København KEA Campus består af klynger. Den ene klynge ligger på Nørrebro med adresser på Guldbergsgade 29 og Prinsesse Charlottes Gade 38. Den anden ligger i Københavns Nordvest-kvarter med adresser på Lygten 16, Lygten 37 og Bispevej 5. Den tredje klynge ligger på Østerbro med adresser på Landskronagade 64-70 og Lersø Park Allé. Den fjerde klynge ligger i Ballerup med adresse på Baltorpvej. Fra 2015 udvider KEA med en klynge i Hellerup med adresse på Frederikkevej.

– 027 –

KEA Reports

METTE BAKANDERSEN Kurator og ansvarlig for opbygningen af Material Design Lab, som er en del af Forskning & Innovation.

Sted: Material Connexion på KEA Empire Campus Hvad er din vision for KEA? “Helt overordnet er det, at KEA udvikler sig til at være landets største smeltedigel for anderledes tænkende studerende og ansatte. For Material Design Lab konkret håber jeg, at vi kan udvikle vores lab til at blive en international spiller, som andre i verden gerne vil samarbejde med. Vi arbejder i krydsfeltet mellem naturvidenskab, design og industri, og det kaster anderledes projekter af sig. I Material Design Lab arbejder vi blandt andet allerede sammen med forskere fra CSIRO i Australien. De har fundet ud af at tage dna fra den silke, honningbier spinder, og kan i dag gro silken kunstigt. Vi har nu modtaget deres prøver og skal videreudvikle materialet, så industrien kan se og forstå potentialet.”

Hvad skal der til, for at visionen kan blive til virkelighed?

“Først og fremmest hårdt arbejde. Både fra de studerende, underviserne og andre ansatte. Vi skal fra skolens side skabe de rigtige rammer, indhold og udfordringer. Men de studerende er også nødt til at tage ansvar for deres egen uddannelse. De skal både turde kaste sig ud på dybt vand og lægge sig ud i overhalingsbanen. De er nødt til at gøre begge dele, for konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård, når først de er færdige på KEA.”

Hvordan skal man vide, hvad bionedbrydeligt vil sige, hvis ikke man har set et materiale blive nedbrudt? Materialet er på mange måder et produkts dna, og derfor er viden om materialer en grundsten i bæredygtig produktudvikling. En designer, der ikke kender de forskellige materialer, er som en kok, der ikke kender sine ingredienser.

– 028 –

Kom på fornavn med bureaudirektørerne.

Vi skulle hilse og sige, at de gerne vil møde dig. De har nemlig lige så svært ved at finde nye talenter, som du har ved at finde et job i branchen.

Reklamelinjen på KEA er et aftenskole studie til dig, der drømmer om at leve af at være kreativ. Tæt

på virkeligheden er vores mantra.

Derfor bliver undervisningen foretaget af spidserne fra branchen.

Og alle opgaver er rigtige opgaver for rigtige kunder. Det er ikke bare tæt på virkeligheden - det er tæt på dit kommende job.

Læs videre på kea.dk/reklamelinjen

Reklamelinjen på

Reklamelinjen_Ann_KEA_Magasin.indd 3

11/04/14 14.50

KEA Reports

N ø r r e b r o s nye mødested

Tag imod og GIV TILBAGE . Sådan lyder den enkle opskrift på succes, når KEA over de næste år skal integreres på Nørrebro. Det handler om at suge til sig af lokale indtryk og hænge ud med naboerne. Og så handler det om at bidrage til videreudviklingen af Nørrebro som et af de mest inspirerende bymiljøer i København.

tekst Jakob Damgaard Lund fotografi Philip Messmann

D

a pladsen i centrum af København blev lidt for trang, besluttede DTU i løbet af 1960’erne, at de ville flytte ud af byen, nærmere bestemt til Kongens Lyngby. Der var selvfølgelig noget praktisk i at samle alt ét sted, men der var også en politisk bagtanke forbundet med at lægge sig uden for København. Man håbede nemlig, at et helt nyt forskningsmiljø og studerende i tusindvis kunne være med til at puste nyt liv i området. Dette princip, hvor man bruger en uddannelsesinstitution som brohoved til lokalsamfundet, kalder Kristian Villadsen, specialist i byplanlægning og partner i Gehl Architects, for princippet om at “bygge på åben mark.” Samme princip har blandt andet været styrende for KUA s nybyggerier på Amager i København, som over flere etaper skal være med til at kickstarte Ørestaden som bydel.

“Det er den måde, man har bygget nye uddannelsesinstitutioner på i rigtig mange år,” siger Kristian Villadsen. “Derfor er det også i sig selv interessant, at KEA har valgt en helt

anden strategi ved at placere sig i et eksisterende miljø midt på Nørrebro,” siger han med henvisning til KEA s nye adresse på Guldbergsgade – tæt på Sankt Hans Torv og med hovedindgang fra samme gård som den populære Empire Bio. “Traditionen har været, at den nye uddannelsesinstitution fra begyndelsen har afskåret sig selv fra omverdenen; KEA har gjort det stik modsatte.”

Som Kristian Villadsen forklarer, har stemningen fra de omkringliggende gader det med at smitte af på livet inden for murene og omvendt. “Der har KEA fået meget forærende ved at placere sig i et kvarter med en eksisterende identitet. Nørrebros identitet er blandt andet kendetegnet ved diversitet – mellem mennesker, mellem indkomster og mellem kulturer. Det er helt afgørende for KEA s evne til at tænke nyt,” siger Kristian Villadsen.

“Vi skal møde hinanden. Ikke altid i faglige miljøer, som uddannelsesinstitutionen byder på, men på tværs af byen. Fjerner du muligheden for at møde hinanden, fjerner du muligheden for innovation. ”

– 030 –

Byrum

KEAs nye campus på Nørrebro.

– 0 31 –

KEA Reports

– 0 32 –

Byrum

Udviklingen på Nørrebro VIDENSNETVÆRK NØRRE CAMPUS Den nye vidensbydel, som er under opførelse, har centrum i universitetets Nørre Campus, men strækker sig fra Sankt Hans Torv til Vibenhus Runddel og fra Søerne til Nørrebrogade. Udover at være hjemsted for Sundhedsvidenskabelig, Farmaceutisk og Naturvidenskabelig forskning og uddannelse, huser området bl.a. Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol, Forskerparken Cobis og Fælledparken. Det nye campus-område forventes i brug i 2018 DE GAMLES BY De Gamles By er et område med primært plejehjem og ældreboliger på Nørre Allé i København. Området omkranses også af Guldbergsgade, Sjællandsgade og Møllegade. Som en del af udviklingen af Vidensnetværk Nørre Campus er der planer om at gøre De Gamles By til en ‘grøn oase med blandede funktioner som bolig, erhverv, universitetsfaciliteter, daginstitutioner og plejeboliger’. Over de næste år vil der foregå en løbende udvikling af området BEVAR AUTENTICITETEN

ind i området. Når man står ude Man skulle tro, at der var langt UDBYGNING AF PANUM INSTITUTTET på Guldbergsgade og kigger ind fra den bløde snak om diversitet, Panum Instituttet på Nørrebro bliver udbygget i gården, har det tidligere været såkultur og innovation til den hårde med en ny Mærsk-bygning, som sammen med dan, at den ikke rigtigt bød indensnak om penge. Men det er der fakRigshospitalet skal danne et kraftcenter for for. Det var kun, hvis du skulle i biotisk ikke, slår Torben Black fast. Han Sundhedsvidenskab, som kan tiltrække de bedste grafen, at du gik derind. Det laver er direktør i joint venture-selskabet forskere og studerende i verden. Den nye vi om på, så der kommer en mere Obel-LFI Ejendomme A/S, som ejer bygning forventes i brug i 2015 naturlig trafik ind i området,” siger bygningerne i Empire-området, hvor Peter Bur Andersen og fortæller, at KEA-campus hører hjemme. I 2011 SØLUND SOM UNGDOMSBOLIGER belægningen kommer til at bestå gik Obel-LFI Ejendomme A/S ind i I 2013 besluttede Københavns Borgeraf brosten og fortov, der ligner beprojektet om at fortsætte udviklingen repræsentation at etablere 240 nye ungdomslægningen på resten af Nørrebro, at af området, efter at planerne i første boliger i det ellers nedrivningsdømte plejehjem man vil belyse området med Købenomgang var strandet i kølvandet på Sølund, som ligger på Ryesgade på Nørrebro. havner-armaturer i miniformat, og finanskrisen. Som noget af det første Herefter skal politikerne beslutte, om ungdomsat man vil møblere og beplante i stil gik de via konsulenter i dialog med boligerne skal være permanente, eller om de kun med den lokale stemning. Helt ned de lokale erhvervsdrivende og befolkskal bestå i de tre år, borgerrepræsentationen til skiltningen har man tilstræbt ningen for at lytte til deres ønsker – indtil videre har besluttet et originalt Nørrebro-udtryk for at og ikke mindst bekymringer. bevare autenticiteten.

“Vi gjorde meget ud af at lytte os Som Peter Bur Andersen siger, får Empire-området sit helt frem, da vi skulle beslutte os for, hvem der skulle flytte ind, og hvordan der skulle se ud. Vi har været bevidste om ikke at eget udtryk, men han nævner alligevel stemningen på den tvinge et koncept ned over området,” siger Torben Black. “De nærliggende Jægersborggade og Værnedamsvej på grænsen lokale var blandt andet meget spændte på, om vi ville bibehol- mellem Frederiksberg og Vesterbro som inspirationskilder. de den originale stil i bygningerne eller ændre hele udtrykket. Det er gader, man ikke behøver noget formål for at besøge, Der kunne vi hurtigt betrygge dem om, at vi ville forlænge men som man bare har lyst til at gå tur i.

“Noget af det, der er kendetegnende for Nørrebro, er at stilen – ikke bryde med den.”

Obel-LFI Ejendomme A/S er et investeringsselskab – ikke det er mindre konceptuelt end eksempelvis mange steder på kultureksperter. Derfor hyrede de konsulent- og designvirk- Vesterbro. Det betyder, at man skal zigzagge sig vej gennem somheden Briq til at forestå den egentlige integrations- og oplevelserne. De lokale lever et liv, som er indforstået for konceptproces. Her har ejeren af Briq, Peter Bur Andersen, dem, men som kan virke ustruktureret, når man besøger som både privat og med sin virksomhed bor på Nørrebro, spil- det. Det er noget af det, der gør det fedt at være på Nørrebro, og det er den puls, vi gerne vil ramme,” siger Peter let en central rolle i udviklingen.

“Det styrende princip har været at trække København Bur Andersen.

– 0 33 –

KEA Reports

“Vi prioriterer lejere, som sammen kan være med til at tiltrække et publikum. Vi leder ikke efter nogen, som bare vil nyde godt af trafikken i området. De skal komme med noget unikt , for det er et unikt sted”

Nørrebro har gennemgået en eksplosiv udvikling på kort tid. Fra at være et udpræget arbejderkvarter med masser af industri og et knapt så gæstfrit ry, er indre Nørrebro i dag et af Københavns mest populære steder at bo og drive butik.

I hvert fald for den yngre del af befolkningen. Ud over at KEA er flyttet ind på Guldbergsgade, sker der mange andre ting på Nørrebro som et led i Københavns Kommunes ønske om at styrke bydelens tag i de unge. Københavns Universitetets nye, enorme campusområde, Nørre Campus, er under opførelse og forventes taget i brug i 2018. Panum Instituttet er i gang med at opføre en ny forskningsbygning, De Gamles By bliver snart suppleret med ungdomsboliger og andre moderniserende tiltag, og endelig blev det tidligere plejehjem Sølund sidste år 240 studerendes nye hjem. I første omgang midlertidigt, men på sigt måske permanent.

FORBILLEDET PRAGS HAVE

I et kontor i en lukket bank på Frederiksberg sidder Jesper

Koefoed-Melson. Han er den ene halvdel af virksomheden Givrum.nu, som har specialisteret sig i byrum. Han ser positivt på KEA s udsigt til at falde godt til i de nye omgivelser, men opfordrer alligevel til, at man som tilflytter skal være varsom, når man bevæger sig ind på andres domæne.

“Det kan godt virke skræmmende for de lokale. For hvad vil de nye? KEAs opgave er at vende den usikkerhed til nysgerrighed og begejstring,” forklarer Jesper Koefoed-Melson. “Det gør man blandt andet gennem lokal forankring. Det handler om at skabe relationer til lokalmiljøet og få nogle gode venner.”

Hvis først det lykkes, kan KEA vise sig som et kæmpe aktiv for området omkring Guldbergsgade og Nørrebrogade, siger Jesper Koefoed-Melson. “Men de studerende gør også klogt i at give noget tilbage til byen. Det kan være i form af offentlige arrangementer, hvor man inviterer indenfor, fredagscafeer for hele lokalmiljøet eller projekter, som bidrager til forskønnelsen af området.”

Jesper Koefoed-Melson fortæller, at Givrum.nu var in-

– 034 –

arkitekt materiale — COBE

— Louise Byg Kongsholm, Direktør i Pej Gruppen.

Byrum

SANDHEDEN SKAL HØRES FRA BØRN, FULDE FOLK OG KEA-STUDERENDE

BLIV CASEVIRKSOMHED Få et nyt syn på din virksomhed og dine forretningsmæssige udfordringer.

Hvorfor ikke sætte et helt hold af kreative unge hjerner på sagen? Du får en masse gode idéer og konkrete løsninger forærende. Samtidig er du med til at udvikle fremtidens arbejdskraft. Vi tør godt love, at vi kommer op med noget genialt. What’s not to like?

KONTAKT: erhverv@kea.dk

KEA har arbejdet sammen med et utal af casevirksomheder: Carlsberg, Danske Bank, Roskilde Festival, Orange Innovation, Københavns Kommune, Nike, Det Kongelige Teater og mange flere…

– 035 –

KEA Reports

“De lokale var blandt andet meget spændte på, om vi ville bibeholde den originale stil i bygningerne eller ændre hele udtrykket .

Der kunne vi hurtigt betrygge dem om, at vi ville forlænge stilen – ikke bryde med den”

volveret i et projekt på Prags Boulevard på Amager, hvor en gammel Sadolin-fabrik havde stået tom i fem år. Givrum.nu overtog den tomme fabrik og inviterede forskellige kunstnere, iværksættere og håndværkere indenfor, så de kunne etablere galleri, spillested og værksteder.

“Det kunne nemt være blevet en størrelse, som havde lukket sig om sig selv. Men fordi alle var meget bevidste om, at lokalområdet skulle inddrages fra begyndelsen, blev projektet Prags Have etableret. Det er en urban have, hvor alle borgere i nærområdet kan så deres egne afgrøder, hvor de kan være fælles om at have høns og bistader, og hvor der er fællesspisning og fester. Det har været en meget stor succes,” siger Jesper Koefoed-Melson.

ET UNIKT STED

Undersøgelser i blandt andet New York, London og Hamborg har vist, at nogle af de mest populære steder i byrummet er de steder, hvor man ikke kræver betaling for at opholde sig.

Derfor er kongstanken i det nye Empire-område og de stilstødende arealer, at det skal være fælles og gratis faciliteter, fortæller Torben Black. Man behøver ikke at købe en kaffe lige præcis dér for at få lov til at sidde i de udendørs møbler.

Man må gerne købe den et andet sted og slå sig ned, som et alternativ til den nærliggende Assistens Kirkegård, som i dag er et populært åndehul for de lokale.

“Lige nu sidder vi med en liste med navne på potentielle nye lejere i gårdmiljøet ud over KEA. Jeg kan ikke navngive nogle endnu, men jeg kan godt garantere, at det endelige miks af lejere kommer til at understøtte hinanden. Det betyder, at man ikke vil se en McDonald's, en JACK & JONES-butik eller en Netto flytte ind her. Ikke at der er noget i vejen med den type virksomheder; de passer bare ikke ind. Vi prioriterer lejere, som sammen kan være med til at tiltrække et publikum.

Vi leder ikke efter nogen, som bare vil nyde godt af trafikken i området. De skal komme med noget unikt, for det er et unikt sted,” afslutter Torben Black.

– 036 –

arkitekt materiale — COBE

— Torben Black, direktør i Obel-LFI Ejendomme A/S

MUSIK FILM MODE

fotografi Amanda Hestehave

I kampen om de gode job er det godt at være kreativ og skille sig ud fra mængden. Det er LEA ADELSTEN et godt eksempel på. Siden hun AFSLUTTEDE SIN designuddannelse fra KEA i 2013, har hun i sin jobsøgning SKABT SMUKKE tøjkollektioner som et kreativt, VISUELT VISITKORT til omverdenen for at vise hendes evner som designer. Vi spår en lys fremtid for den innovative KEA-student!

model Rosa / 2PM makeup Lou Ditlevsen h책r Stine Rasmussen

KEA Reports

– 042 –

Efteruddannelse

The Ecological Age

Der opstår hele tiden nye jobmuligheder inden for bæredygtighed, for de store virksomheder er i fuld gang med at omstille sig til The Ecological Age. KEA har derfor etableret flere efteruddannelsesforløb inden for vedvarende energi og grøn omstilling. Til september starter de første studerende på en ny AU-uddannelse i Energiteknologi. tekst Signe Løntoft illustration Stine Marie Aalykke

–043–

KEA Reports

Der var engang, hvor miljøhensyn og social ansvarlighed var noget, virksomheder kunne bryste sig af ved særlige lejligheder, når de havde initiativer at vise frem. Det betød samtidig, at hvis der ikke var noget godt at fortælle, holdt man mund. Der var ingen grund til at henlede opmærksomheden på indholdsstofferne i den plast, der blev brugt til madkasser og drikkedunke eller i fritidshusets varmeforsyning. Forbrugerne levede i lykkelig uvidenhed, og virksomhederne agerede efter mottoet, at den, der lever skjult, lever godt. Den tid er forbi. I dag ønsker forbrugerne information om produktionsforhold, materialer, transport, emballage, salg og sågar produkters nedbrydelighed efter brug. Medierne sender tv-hold med skjult kamera på optagelse i banan- og kakaoplantagerne, tester børnetøjet for kræftfremkaldende kemikalier og laver lister over hormonforstyrrende stoffer i forskellige solcremer eller deodoranter. Det lægger et pres på virksomhederne, som pludselig ikke bare skal konkurrere på pris og kvalitet.

“Vi bliver nødt til at flytte os ind i det, jeg kalder The Ecological Age, og vi skal gøre det hurtigt,” indleder Nille JuulSørensen fra Dansk Design Center. “Det hele er ved at blive transparent, og forbrugerne kan tjekke alt fra materialer til arbejdsvilkår. Tidligere kunne man gemme det lidt væk, hvis

“Der er brug for nogen, som tænker anderledes, og som har modet til at forsøge sig med nogle helt andre arbejdsgange. Min vurdering er, at der bliver

ufatteligt gode jobmuligheder inden for dette felt"

- Nille Juul-Sørensen, Dansk Design Center

man havde en fornemmelse af, at nogle underleverandører brugte børnearbejde, men i dag er det blevet et konkurrenceparameter, at man har styr på alle led i produktionen.”

Ifølge Nille Juul-Sørensen er der derfor ingen tvivl om, at det kan betale sig at videre- eller efteruddanne sig inden for bæredygtighed og grøn omstilling.

“Når man taler med repræsentanter for virksomhederne, er der ingen tvivl om, at rykket er på vej. De er godt klar over,

–04 4–

Efteruddannelse

at de skal bruge nogle andre kompetencer end dem, der er på arbejdsmarkedet nu. Det bliver ikke min generation, som jeg plejer at kalde pullover-generationen, der kommer til at revolutionere området. Der er brug for nogen, som tænker anderledes, og som har modet til at forsøge sig med nogle helt andre arbejdsgange. Min vurdering er, at der bliver ufatteligt gode jobmuligheder inden for dette felt.”

hel uddannelse, der kan åbne nye muligheder for både de studerende og de virksomheder, de kommer ud i.

“Tidligere blev behovet for efteruddannelse inden for dette område ofte varetaget af mere eller mindre tilfældige kursusudbydere. KEA kan tilbyde en kompetencegivende uddannelse, som man kan bygge videre på, og som fleksibelt kan bygges sammen med andre kompetencegivende uddannelser,” siger Lars Thore Jensen. Han mener ikke bare, at efteruddannelsestilbuddet kommer de studerende til gode. Også virksomhederne kan få meget ud af at sætte medarbejderne på skolebænken igen.

“Intelligente energiløsninger kræver, at ansatte i fremtiden kan rådgive og vejlede om samspillet mellem el, varme, ventilation og isolering"

NY UDDANNELSE TIL NYE BEHOV

Når KEA til september slår dørene op til uddannelsen AU i Energiteknologi, er det et forsøg på at matche arbejdsgivernes behov, mens de opstår. Uddannelsen er en deltidsuddannelse, som dækker det samme faglige felt som fuldtidsuddannelsen Energiteknolog. Men ved at udbyde den på andre vilkår, giver man chancen for opkvalificering til en gruppe, der allerede er på arbejdsmarkedet, for virksomhederne efterspørger folk, der både har erfaring fra virkeligheden og opdateret viden inden for energiområdet.

“Vi kan se, at job inden for energisektoren bliver stadigt mere komplekse og krævende i forhold til diverse kompetencer,” siger projektleder på KEA Lars Thore Jensen, der har været tovholder i forbindelse med udviklingen af den nye energiteknolog-uddannelse. “Intelligente energiløsninger kræver, at ansatte i fremtiden kan rådgive og vejlede om samspillet mellem el, varme, ventilation og isolering. En sådan rådgivning kræver et større teoretisk kendskab til fysik, beregning og ikke mindst til aktuel lovgivning. Det er blandt andet det, man får med sig på den nye AU i Energiteknologi.”

Uddannelsen henvender sig til ansatte i bygge- og anlægssektoren samt inden for dele af industrien, som gerne vil tilegne sig spidskompetencer inden for energiområdet. Baggrunden for KEA s engagement har været et godt samarbejde med Energistyrelsen og med de øvrige erhvervsakademier i Danmark.

“Vi kunne se, at der var behov for at etablere energiteknologi som et uddannelsestilbud for voksne professionelle, som har brug for at passe et job, samtidig med at de uddanner sig,” siger Lars Thore Jensen.

KEA har altid haft tradition for at arbejde tæt sammen med virksomheder, brancheorganisationer og faglige organisationer. Dette samarbejde har gjort det let at indsamle viden om de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for bæredygtighedsfeltet. Hvor medarbejdere hidtil er blevet sendt på kortvarige kurser, hvor de lærte én enkelt ting – såsom at installere varmepumper – kan de nu sammensætte en

- Lars Thore Jensen, projektleder på KEA

“De virksomheder, der investerer i efteruddannelse, får mulighed for at påtage sig nye og mere komplekse opgaver. På den måde kan en investering i medarbejdernes efteruddannelse være med til at sikre virksomhedens indtjening,” siger han.

FAGKOMBINATIONER PÅ KRYDS OG TVÆRS

Det er ikke kun på landets uddannelsesinstitutioner, man er glade for at få arbejdet de bæredygtige tilbud dybere og dybere ind i systemet. Også uden for murene i de faglige organisationer er man begejstrede ved udsigten til, at medlemmer nu får endnu flere muligheder for at udvide fagligheden.

“Det er helt naturligt for elektrikere at videreuddanne sig inden for vedvarende energi. Det er jo elektrikeren, som installerer og tilslutter solcelleanlægget og servicerer varmepumper og vindmøller. Derfor er det også elektrikeren, der skal kunne arbejde ud fra de nye krav i lovgivningen,” siger Benny Yssing, områdeleder i Dansk El-Forbund. “Vi har i årevis kæmpet for, at vores medlemmer skulle have mulighed for teknisk relevant efteruddannelse på akademiniveau. Det er der brug for med de nye, avancerede og komplekse anlæg, man i dag beskæftiger sig med som elektriker.”

Nille Juul-Sørensen fra Dansk Design Center tilføjer, at mange uddannelser efter hans mening helt burde omorganiseres for at give en bedre kombination af praktisk og teoretisk erfaring.

“I min verden er den gode model for langt de fleste praktikere at komme ud i virkeligheden med en bachelor og så vende tilbage til uddannelsessystemet senere og bygge ovenpå med en master, en AU eller en diplomuddannelse. Samtidig skal der selvfølgelig uddannes en masse ph.d.er, som kan forske og finde helt nye veje,” siger han og afslutter: “Vi kan se, at arbejdsgiverne generelt efterspørger, at vi i dansk uddannelsessammenhæng bliver bedre til at kombinere vores uddannelser på kryds og tværs af praktik og teori. Det skal vi leve op til.”

–045–

KEA Reports

VEJEN TIL DRØMMEJOBBET Tre udklækkede KEA-studerende har kun sig selv at takke for, at de i dag bestrider et drømmejob. Men det var tiden på KEA, der udstyrede dem med de rigtige værktøjer og gav ambitionerne retning.

tekst Marlene Tolbod fotografi Private

–046–

Cases

ANDERS HERNING, 29 ÅR

Product Manager hos musiktjenesten WiMP E-Concept Developer Anders Herning brugte KEA s iværksætterpraktik til at gå efter drømmen og stifte egen virksomhed. I dag har karrieren taget en ny international drejning med titlen som Product Manager hos musiktjenesten WiMP i Oslo.

Inden Anders Herning valgte at læse Multimediedesigner med en overbygning i E-concept development på KEA, havde han først været et smut forbi både RUC og Syddansk Universitet, hvor interessen for design og marketing blev vakt. Men, som han fortæller i dag, manglede der noget.

“Jeg ville gerne arbejde med digital projektledelse, og jeg mener at det er nødvendigt at lære det håndværksmæs-

sige først, primært fordi man skal kunne kommunikere med og forstå programmører og designere.”

I Anders Hernings studiegruppe på KEA var de tre drenge, der arbejdede særligt godt sammen, og som hurtigt fik fordelt arbejdsopgaverne inden for henholdsvis design, programmering og kommunikation imellem sig. Den tredeling brugte de både til opgaver på studiet, og til projekter for virksomheder i “den virkelige verden”.

“Der er altid mere på spil, når det er til en rigtig virksomhed. Det er fedt, at KEA lod os gøre det, og det betød også, at vi fik udvidet vores netværk, mens vi gik på studiet.”

I sin tid på KEA nåede Anders Herning at få prøvet både sig selv og sine færdigheder af i mange forskellige sammenhænge. Men især praktikperioden viste sig at være central. Her fik de tre drenge fra studiegruppen nemlig lov

–047–

til at tage en såkaldt iværksætterpraktik, hvor de i stedet for at komme ud til en virksomhed fik mulighed for at etablere deres egen.

“Rammerne på KEA er enormt vide, og med iværksætterpraktikken kunne vi for alvor prøve kræfter med at starte op selv. Vi mødtes blandt andet med KEA s Forskning & Innovationschef, Pernille Berg, som hjalp os med at finde et kontor, og så tog vi ellers de første skridt hen imod at lave en holdbar forretningsplan,” siger Anders Herning.

I dag har han netop taget hul på et nyt eventyr i Oslo som Product Manager hos musiktjenesten WiMP, hvor han skal udtænke koncepter, som kan implementeres i udviklingsafdelingen.

“Jeg skal blandt andet undersøge de sociale aspekter af brugernes anvendelse af WiMP og arbejde med at få flere unikke brugere. Det bliver vildt spændende,” afslutter han.

KEA Reports

LOUISE BONDE, 25 ÅR

Webjournalist m.m. på onlinemagasinet Stylista.dk Hårdt arbejde, flair for ord og en tur til New York er en del af det faglige fundament, Louise Bonde tager med sig fra uddannelserne Designteknolog og Communication Design på KEA. I dag arbejder hun som webjournalist på et dansk online-modemagasin.

Louise Bonde har altid vidst, at hun gerne ville begå sig i modebranchen, og særligt den kommunikative del trak. Her fremstod magasinverdenen som det forjættede land, fordi det kombinerede ønsket om at skrive med det, der interesserer hende mest: mode. I dag er den drøm blevet til virkelighed. Louise Bonde arbejder nemlig som journalist på det danske onlinemagasin Stylista.dk, hvor hun skriver artikler og er med til at idégenerere. Der-

udover arbejder hun også som freelancestylist. “Faktisk alt det, jeg gerne vil,” siger hun og forklarer, at hun samtidig med jobbet også finder tid til at passe sin overbygningsuddannelse i Communication Design. Louise Bonde uddyber: “Uddannelsen som Designteknolog gav mig en bred forståelse for branchen, og undervejs i studiet kom jeg i berøring med alle led i produktionskæden. Der var god synergi mellem teori og praksis, og det kreative aspekt blev altid prioriteret højt. På Communication Design får jeg mulighed for at specialisere mig yderligere ved at dyrke min passion for ord og pudse mine journalistiske færdigheder af. Det føles, som om jeg er havnet på den rigtige hylde,” siger hun.

Undervejs i sin studietid valgte Louise Bonde at tage et praktikophold i udlandet.

“Jeg var hos et PR-bureau i New York, som blandt andet tog sig af presse-

–048–

håndteringen for Pedro García, A.F. Vandevorst og Camilla Stærk. Ud over det daglige arbejde med pressemeddelelser og ekstern kommunikation lavede jeg events under modeugen. Det ophold gav mig virkelig meget. Det er fedt, at man har den mulighed på KEA.” Vejen til det rigtige job er selvfølgelig først og fremmest båret af vilje og de rette færdigheder. Men når det er sagt, synes Louise Bonde også, det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen er i stand til at levere de rette rammer, så talentet kan få lov til at folde sig ud.

“På KEA får man masser af input fra erhvervslivet, hvilket gør det meget nemmere at skabe et professionelt netværk, som er alfa og omega, når man er færdig. Vi har blandet andet haft en workshop med Nike om bæredygtighed – det giver bare en bedre forståelse, når man bringer den virkelige verden ind i undervisningen,” siger Louise Bonde.

Cases

MADS NIELSEN, 30 ÅR

Laver chokolademaskiner i virksomheden Aasted For Mads Nielsen viste KEA s Automationsteknolog-uddannelse sig at være vejen til et liv med chokolade.

Da Mads Nielsen havde arbejdet som elektriker i fem år, fandt han ud af, at han hellere ville lave programmer til maskinerne end trække i ledningerne.

Derfor begyndte han på KEA s Automationsteknolog-uddannelse. I dag arbejder han i virksomheden Aasted i Farum, som er en fabrik, der leverer chokolademaskiner til hele verden – både de maskiner, som eksempelvis overtrækker marcipanbrød og skumbananer, men også større anlæg, der kan støbe chokoladen til eksempelvis Kit Kat. “Jeg har ansvaret for, at maskinerne fungerer. Jeg er som regel tilknyttet et projekt en uge til 14 dage ad gangen. Så programmerer jeg til en specifik maskine, og når den er færdig, tager jeg programmet med på værkstedet, og så bliver det lagt ind i maskinen for at tjekke, at det fungerer, som det skal. Til sidst bliver maskinen skilt ad igen og sendt ud til kunden,” fortæller han.

En gang imellem er opgaverne mere specialiserede, og det kræver, at programmerne skal tilpasses individuelt.

Det har blandt andet betydet rejser til Tjekkiet og Schweiz, hvor Mads Nielsen har fået lov til at observere den tekniske

del af chokoladeproduktion i fremmede omgivelser. “Det er fedt at opleve fabrikkerne i andre lande og se, hvordan de arbejder. Det lærer man meget af.”

Mads Nielsen mener, at hans vej til drømmejobbet begyndte med det indlagte praktikophold på KEA, hvor han fik mulighed for at omsætte teori til praksis, og hvor han følte, at han blev værdsat og anerkendt som en vigtig del af den virksomhed, han arbejdede i.

“For mig betød praktikopholdet efterfølgende en ansættelse, da jeg var færdig på KEA. Det fantastiske er, at det, jeg laver nu, er præcis det, jeg havde forestillet mig, da jeg i sin tid gik i gang med at læse Automationsteknolog,” slutter han.

–049–

KEA Reports

S K A B ERTR A N G På KEA er der ikke lang vej fra DE FØRSTE FAMLENDE SKITSER i et værksted, til at et PRODUKT STÅR FÆRDIGT og er klar til det kommercielle marked. KEA Reports har samlet EN HÅNDFULD gode ideer fra nuværende og tidligere KEA-studerende.

tekst Jakob Damgaard Lund fotografi Mikkel Tjellesen

–050–

Interview

FODERBRÆTTET – HOTDOGS Med inspiration fra hotdog- og cham-

pagnestedet Bubbledogs i London og den hippe grill Wurstküche i Los Angeles har København fået sin første hotdogrestaurant, Foderbrættet, på Vesterbrogade 41. Foderbrættet er ejet af Michael Listov-Saabye og Simon Juul og drevet af Michael José Jacobsen, Romeo Espeleta og multimediedesigneren fra KEA Qasim Khan. På Foderbrættets menukort findes flere forskellige slags hjemmelavede pølser, som alle serveres i hjemmebagt brød. Og som noget ud over det sædvanlige kan man toppe sin hotdog med koriandercreme med løg, teriyaki og tangsalat eller russisk salat med friterede gulerødder og stegt æg. Dertil et glas champagne, naturligvis.

I weekenderne fungerer Foderbrættet som gåi-byen-sted med dj's i restauranten og en bar, der serverer cocktails. Pris for en luksushotdog: cirka 65 kroner.

– 0 51 –

KEA Reports

FREDERIKKE SCHMIDT – KOMFORTSÅL Frederikke Schmidt er

uddannet skodesigner og har blandt andet arbejdet fem år i den italienske modebranche. De mange timer hver dag i høje hæle gav hende smerter i både fødder og ryg, og derfor begyndte hun at drømme om en sko, der var både smuk og fashionabel, men som ikke føltes som tortur efter to timer. På KEAs bacheloruddannelse i Design & Business gjorde hun drømmen til virkelighed og påbegyndte udviklingen af en ny type sål, der gør det mere behageligt at gå i høje hæle. Sålen er udviklet i samarbejde med en ortopædisk håndskomager og baseret på samme teknologi, som man bruger til at designe såler til sportssko.

De første prototyper er netop kommet hjem fra Spanien, og nu arbejdes der på brandingstrategi og visuel identitet.

Projektet forventes lanceret i maj 2014.

– 0 52 –

Interview

PRIMO – TØJ Primo er unisex-streetwear skabt af den 22-årige iværksætter Ida Gjeding Lindeblad, der er uddannet designteknolog og nu læser PBA i Communication Design på KEA. Primo er et godt eksempel på, at man ikke behøver at køre et kæmpe maskineri i stilling og have hele verden på plads, inden man kaster sig ud i iværksætteri.

Indtil videre er Primo kun blevet markedsført og solgt via Instagram og Facebook, og produktionen foregår indtil videre kun i København. Læs og se mere på Facebook.

– 0 53 –

KEA Reports

FLEXTOWN – VISITKORT Et digitalt visitkort, der hverken kræver en app eller anden bøvlet teknologi, og som gør det muligt at overføre personlig information med en enkelt berøring. Det er essensen i Oliver Vassard og KEAdatamatikeren Mikkel Christiansens opfindelse, som er indstillet til Ingeniørens Produktpris. Flextown-kortet ligner et kreditkort og fungerer ved, at modtageren berører kortet med sin mobiltelefon. Ud over traditionel visitkortinformation kan man dele videoer – eksempelvis præsentationsvideoer af produkter eller af sig selv – samt lyd, alle typer af filer og selvfølgelig Facebook- og LinkedIn-indhold. Flextown sælges i hele Norden til både private og virksomheder.

– 054 –

Interview

CYKELBAZAR – HJEMMESIDE Cykelbazar er Danmarks største internetportal for cykler.

Det er Bilbasens koncept, bare for tohjulede, hvor forhandlere og private mødes og køber og sælger cykler. Cykelbazar er stiftet af E-designeren Fardjam H.J. Ghavidel og Nicholas Veje i 2012. Cykelbazar har en vision om at gøre Danmark sundere og mere miljøvenlig og lover eksempelvis at afholde løbende cykelarrangementer samt donere cykler til ulande.

Sitet går i luften i juni 2014.

– 0 55 –

KEA Reports

GLASS PENDANT – L AMPE Under et praktikophold hos designvirksomheden Design By Us skulle produktionsteknolog og i dag PBAstuderende på Produktudvikling og Teknisk Integration, Pernille Bisgaard Kristensen, tegne på lamper og borde. Ud af utallige skitser dukkede ideen til en helt ny lampe op: Glass Pendant. Glass Pendant er, som navnet antyder, lavet i glas, bruger en stor glødepære, og der findes både en guld- og sølvvariant. Det afgøres senere, om lampen skal i produktion.

–056–

Interview

BET YOUR BUY – HJEMMESIDE Christian Adel fra Design Technology og Mathias Bjørnshauge fra Computer Science fra KEA står bag en ny form for e-handel, der forener betting og køb. Et eksempel.

Forestil dig, at du skal købe en ny Folkevogn. Vil du helst betale fuld pris hos en almindelig forhandler? Eller vil du hellere betale fuld pris på en hjemmeside, der giver dig 1:10 chance for at få bilen gratis? Formentlig det sidste. Og det er i sin enkelhed forretningsmodellen bag Bet Your Buy, som er tænkt som et markedsføringsværktøj, der skal øge salgsvolumen af et produkt. Bet Your Buy lanceres i maj 2014 i forbindelse med afholdelsen af Melodi Grand Prix i Danmark. Hvis testen er positiv, har de to KEA-studerende planer om en global roll-out af konceptet – blandt andet i Asien, hvor betting-kulturen er stor.

– 0 57 –

KEA Reports

"Vi lærer ikke ved at modtage den samme ensartede information på rad og række i et klasseværelse.”

FOTOGR AFI — Polfoto

Professor og socialantropolog Jean Lave

–058–

Fe a t u r e

FARVEL

til klasseværelset Et nyt projekt på KEA skal få undervisere til at undervise på nye måder og studerende til at studere på nye måder.

Det er der hårdt brug for, hvis vi skal kunne levere det, erhvervslivet efterspørger, siger KEAs Forskning & Innovationschef med et samlet dansk arbejdsmarked i ryggen. tekst Jakob Damgaard Lund

I 1970’erne foretog den amerikanske professor og socialantropolog Jean Lave en række rejser til det vestafrikanske land Liberia. Her observerede hun dagligdagen i forskellige skrædderbutikker i forsøget på at forstå, hvordan mesterskrædderne og lærlingene indgik i en indbyrdes læringsproces. Jean Laves feltstudier har siden været med til at lægge fundamentet for teorien om praksislæring, som blandt andet handler om, at det enkelte menneske lærer bedst og mest ved at indgå i et fællesskab med andre.

“Hvis du ville lære at sy et par bukser, var skrædderbutikkerne i Liberia et virkelig godt sted at være,” siger Jean Lave i dag over en Skype-forbindelse fra Berkeley-universitetet i Californien. “Lærlingene havde hele tiden et klart billede af, hvor de var på vej hen, fordi de kunne se de forskellige mesterskræddere arbejde. Men samtidig – og det er endnu vigtigere – havde de konstant adgang til andre lærlinge på forskellige stadier i deres individuelle udvikling. For vi lærer helt grundlæggende af forskelle. Forskelle mellem mennesker, forskelle mellem ældre og nyere erfaringer. Vi lærer ikke ved at modtage den samme ensartede information på rad og række i et klasseværelse.”

DET UDVIDEDE LÆRINGSRUM

På KEA sidder Forskning & Innovationschef Pernille Berg. Hun er meget inspireret af principperne i praksislæring og tanken om, at de studerende i løbet af uddannelsen skal være i tættere kontakt med den virkelighed, de møder, når de er færdige.

“Helt grundlæggende diskuterer man på tværs af uddannelsessektoren, om vi er dygtige nok til at klæde de studerende på til de jobs de skal bestride, når de er færdige. Det karikerede

eksempel er sygeplejersken, der ved mere om sociologen Bourdieu end om at lægge en forbinding. Teori er ikke noget værd, hvis ikke du kan konvertere det, der står i bøgerne, til noget reelt,” siger hun.

Som et eksperiment satte KEA i forsommeren 2013 gang i projektet Hånd I Hånd på KEAs professionsbacheloruddannelse Design & Business. Projektet, der er støttet med midler fra Kompetencesekretariatet, giver underviserne friere hænder til at gøre undervisningen mere levende, mere dynamisk og virkelighedsnær. Ud over tankegodset i Jean Laves praksislæring bygger projektet på elementer fra teorien om The Flipped Classroom. Her er tanken blandt andet, at klasselokalet skal fungere mere som et rum for handling, diskussion og refleksion end et rum for slavisk gennemgang af pensum ved læreren. De studerende skal læse pensum, før de møder op til undervisningen, og så bruger man tiden sammen til at nå en højere erkendelse end kun den, bøgerne byder på. Endelig giver projektet også mulighed for at strukturere uddannelsesforløbet på Design & Business anderledes, end man plejer. I et traditionelt forløb står selve undervisningen i centrum, og så måler man den studerendes forståelse af stoffet gennem en afsluttende akademisk opgave. I Hånd I Håndprojektet bliver de studerende bedømt på skabelsen af et konkret slutprodukt. Det gør undervisningen meget mere målrettet, og de studerende kan, ligesom de liberiske skrædderlærlinge, hele tiden spejle sig i hinandens udfordringer og succeser.

HÅND I HÅND-LÆRING

Anne Marie Mathiasen er projektleder på Hånd I Håndprojektet. Hun forklarer, at det overordnede formål med Hånd I Hånd er at styrke de studerendes faglige dannelse.

– 0 59 –

KEA Reports

“Men faglig dannelse er meget andet end at vide, hvordan man agerer i et klasselokale. Det kan også være at få de rette redskaber til, hvordan man eksempelvis afholder et forretningsmøde, som mange af vores studerende får brug for, når de er færdige.”

“En anden del af formålet med projektet er, at der skal ske en løbende evaluering af undervisningen. Normalt er det kun kommende studerende, der får noget ud af en evaluering.

Det vil vi gerne lave om på ved at samle op undervejs, så der kommer en højere grad af co-creation mellem underviseren og de studerende. Det gør os forhåbentlig bedre i stand til at møde de studerende, hvor de er i dag, og ikke hvor de er næste år, hvor verden kan have nået at skifte karakter mange gange,” siger Anne Marie Mathiasen. Som hun forklarer, har den måde, man tilegner sig viden på, ændret sig drastisk over tid. I gamle dage var man godt stillet, hvis man brugte et år på at lære en maskine at kende og så ernærede sig ved at betjene den de efterfølgende 10 år. I dag bliver maskiner og teknologi udskiftet med meget stor hast.

“Derfor skal vi lære vores studerende at lære. Ikke nødvendigvis noget specifikt, men de skal lære at tilpasse sig det uventede.”

NAVLEBESKUENDE, NEJ TAK

Hånd I Hånd har involveret både studerende og undervisere på KEA s Design & Business-linje. En af de undervisere, der har ageret prøveklud, er Gunnar Näsman. Han har ikke bare eksperimenteret med indholdet i sin undervisning, men også med formen i forsøget på at ruske lidt mere liv i de studerende.

“Mine bachelorstuderende skulle i gang med deres bacheloropgave. Vi talte om, at det var vigtigt at vælge et

emne, som man brændte for. Ellers ville det blive tre lange måneder med opgaveskrivning. Men vi talte også om, at det var vigtigt, at man var i stand til at hæve opgaven op over personniveau, hvis det skulle være interessant for andre end en selv at læse og i sidste ende have en kommerciel gang på jord. For at illustrere pointen og for at aktivere lidt flere sanser end bare de studerendes høre- og synssans, løftede jeg op i min trøje og viste dem min navle. Så snakkede jeg lidt om navlen og inviterede til sidst en af de studerende hen for at dufte til den. Det billede, jeg gerne ville skabe i deres hoved, var: ‘Ok, det er fint at være i sin egen navle, men man skal huske at kigge ud over den. Ellers begynder den at lugte’.

De blev ret overraskede. Jeg kunne se, at der var flere af de studerende, der vrængede ansigt og tænkte hvad, fanden laver han!” fortæller Gunnar Näsman.

MERE PERSONLIGT PÅ SPIL

I en anden og mindre kontroversiel variant end navleeksperimentet har Gunnar Näsman og hans kolleger introduceret et helt nyt værktøj til både undervisere og studerende. Det er en art tjekliste, de studerende får udleveret, hvor de kan orientere sig om, hvilke kompetencer og metoder de er i gang med at erhverve sig i undervisningen. Så når de eksempelvis udvikler prototyper til et nyt produkt, kan de samtidig se i afklaringsskemaet, at prototypeudvikling også klæder dem på til at snakke om tidsåndsforståelse, bæredygtighed og modtageridentitet. Og der er noget, der tyder på, at afklaringskataloget allerede har haft en positiv effekt på de studerende. For ved vintereksamenerne i 2013 lagde underviserne på Design & Business mærke til, at de studerende var blevet meget bedre til at sætte ord på, hvad de kunne og med hvilket formål.

–060–

Fe a t u r e

U D AF STI LET TE N OG PÅ MED KEDELDR AGTEN

Mette Harrestrup er KEAs programchef på design. Her arbejder hun også med det udvidede læringsrum – om end i en mere konkret forstand af begrebet.

“Vi bryster os af at være meget brancheorienterede på KEA. En af måderne at gøre uddannelserne mere praksisnære på er ved at bringe håndværket mere i spil. I den forbindelse er jeg i gang med at udvikle en ny strategi, som jeg kalder 'Ud af stiletten og på med kedeldragten'. Det handler om, at vi knytter et værksted – et lab – til hvert undervisningsmodul. Det kan være alt fra et photo-lab, hvor de studerende eksempelvis kan lave stopmotion-film og rapid video-prototyping, over et material-lab, hvor de kan dyrke nye

“Med de tanker, der ligger

materialer eller teste deres elasticitet, til et

bag ideen om et udvidet læringsrum, forsøger vi at uddanne handlekraftige unge mennesker med de rette sociale, faglige, intellektuelle og

teknologi-lab, hvor de kan laser-cutte nye mønstre i læder til catwalken eller 3D-printe specialdesignet pasta til NOMA. Lige nu har vi syv labs, men målet er at komme op på 10-12 forskellige,” siger Mette Harrestrup og forklarer, at KEA vil supplere den teoretiske undervisning

professionelle kompetencer.”

med mere praksisnær undervisning, hvor de studerende hopper i kedeldragten.

Forskning & Innovationschef Pernille Berg

“Generelt vil jeg gerne have mine studerende til at lukke ned for deres computerskærm og få

Personligt kan Gunnar Näsman også mærke en forandring som følge af projekt Hånd I Hånd.

“Jeg bruger eksempelvis meget mindre Power Point, end jeg gjorde før. Hvis undervisningen skal blive mere levende og inddrage de studerende bedre, så er det vigtigt, at jeg bruger mig selv mere, både som menneske og som underviser. Jeg kan ikke stå og gemme mig bag en pult på den her måde,” siger han.

“Hver eneste gang man som underviser lægger noget ud, som ikke er færdig og tester det på de studerende, rejser det nogle meget centrale spørgsmål til både dem og mig. Jeg skal kunne agere i det nu, der pludselig opstår, og omvendt kan de ligeså godt forberede sig på, at evnen til at omstille sig bliver helt central for dem, når de engang forlader KEA og skal have et job,” siger Gunnar Näsman.

KEA SOM BANNERFØRERE

Ud over at bidrage til KEA s egne uddannelser er tanken med Hånd I Hånd-projektet, at andre uddannelsesinstitutioner i Danmark kan lade sig inspirere af KEA. “Vores vision er, at vi gerne vil være bannerførere i forhold til læring,” siger Forskning & Innovationschef Pernille Berg.

“Vi vil gerne være med til at nytænke, hvordan man underviser på professionsuddannelserne i Danmark. Vi føler et meget klart institutionsansvar for at udklække så dygtige studerende som muligt, så de kan bidrage til samfundet. Men vi føler et endnu større ansvar over for de studerende. Det er jo dem, det hele handler om. Med de tanker, der ligger bag ideen om et udvidet læringsrum, forsøger vi at uddanne handlekraftige unge mennesker med de rette sociale, faglige, intellektuelle og professionelle kompetencer til at skabe bæredygtige og innovative løsninger. Hvis vi kan det, vil målet være nået.”

– 0 61 –

lidt mere snavs på tøjet. Der er en tendens til, at vores unge mennesker uddannes med for store hoveder og for små hænder. Det betyder, at de kan udtænke koncepterne, men ikke selv udføre dem. Det dur ikke, og det vil vi blandt andet gerne lave om på med disse labs,” siger Mette Harrestrup. Værkstederne skal ikke bare være undervisningsrum i traditionel forstand; de skal også fungere som sociale hubs for de studerende, hvor de kan tage hen, når de ønsker det – hvad end det er tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når inspirationen og motivationen rammer dem. Med andre ord visionen om en uddannelsesinstitution, der har åbent 24/7.

KEA Reports

Fremtidens

BYER er grønne Bistader på taget, tomater på altanen og høns i haven. Bæredygtighed optager politikere, forbrugere og virksomheder i disse år, og forskerne forudsiger, at vi vil kræve grønnere og mere menneskevenlige omgivelser i fremtiden. På KEA arbejder studerende og undervisere sammen om at integrere bæredygtighedsbegrebet i alle projekter.

tekst Signe Løntoft

D

et skræpper og kagler imellem husene i metropoler som London, Berlin, New York, San Francisco og nu også København og Aarhus. Hønsehold er blevet populært i vestlige byer de seneste år, og flere og flere drømmer om at bygge hønsehus i parcelhushaven eller baggården. For høns er hyggelige, de kan spise rester fra aftensmaden, og de kan lægge æg, så bybørnene lærer, hvor maden kommer fra. Nogle steder kræver det ligefrem gode forbindelser og benarbejde at skaffe kyllinger, da private familiers efterspørgsel de seneste år er steget voldsomt.

Høns i byrummet satte skub i tankerne hos 31-årige Morten Ingemann Thaysen og 33-årige Christian Hjorth Wöhliche, der begge studerer produktionsteknologi på 3. semester på KEA. Det seneste halve år har makkerparret arbejdet målrettet på at producere et bæredygtigt hønsehus, særligt velegnet til brug i byernes baggårde.

“Jeg lever og ånder for, at man tager stilling,” fortæller den ene halvdel af opfinderduoen, Christian Hjorth Wöhliche.

“Det er det mindste, vi kan gøre her i den vestlige verden, hvor politikernes løsning på problemerne altid er forbrug. Jeg er født i København og elsker min by på godt og ondt. Jeg vil gerne være med til at præge den med en masse grønne tiltag.

Vores hønsehus er bare første skridt på vejen. Min søn går i børnehave lige op ad De Gamles By på Nørrebro. Der er høns,

– 0 62 –

FOTOGR AFI — Polfoto

Bæredygtighed

Urban gardening blomstrer frem, her i Berlin, til glæde for både beboere og ikke mindst miljøet.

kaniner og geder, og der er altid børn, gamle og en masse aktivitet omkring det område. Jeg tror, det har en stor indflydelse med dyrehold i byen.”

“Ikke at interessere sig for bæredygtighed er naivt,” supplerer Morten Ingemann Thaysen. Det er ren overlevelse. Vi må bevare, hvad vi kan, og genbruge mest muligt.”

Ideen til det bæredygtige hønsehus udsprang af en skoleopgave, som gik ud på at skabe et projekt ud fra konceptet multifunktionalitet. Snart havde de to opfindere kastet sig ud i alle processer i forsøget på at bygge et hønsehus af genbrug og biologisk nedbrydelige materialer som hamp, vinflasker, knogler, birkebark, muslinger og jord. Huset er bygget op som en stor regnvandsopsamlende cylinder, der kan stables i lag, så den trange plads i bymiljøer udnyttes maksimalt. Taget på hønsehuset er grønt, så med tiden bliver hele huset en grøn søjle med masser af liv.

“Det er urbant på den måde, at det er modulopbygget. Det betyder, at man for eksempel kan lave en hønsegård oven på sit skraldeskur i gården og reelt kun bruge 1,7 kvadratmeter af gårdarealet,” siger Christian Hjorth Wöhliche.

I dag har Morten Ingemann Thaysen og Christian Hjorth Wöhliche etableret deres egen virksomhed og lavet forhåndsaftaler med en række offentlige og private interessenter om blandt andet test af hønsehuset.

– 063 –

KEA Reports

“Ikke at interessere sig for bæredygtighed er naivt ...

Det er ren overlevelse.

Vi må bevare, hvad vi kan, og genbruge mest muligt”

KEA er også i gang med at undersøge muligheden for at opstille

hønsehuse på KEA s terrasser. “Så vil vi bespise de kære kræ med køkkenaffald og madpakkerester,” siger programchef på KEA Design, Mette Harrestrup. “Til gengæld kan hønsene donere et gratis æg til de studerendes morgenmad. God morgenmad sikrer nemlig, at de studerende er læringsparate til dagens undervisning. Det er bæredygtighed in house.”

BÆREDYGTIGE BYER

Hønsehold i byerne er en del af bæredygtighedsbevægelsen, som i disse år optager politikere, ekspertgrupper, bevidste forbrugere og virksomheder på forkant med efterspørgslen.

Sociologer kalder det urban gardening eller backyard farming, når de taler om tomatplanter på altanen, bistader på taget eller hønsehus i baggården. Tendensen hører til i rækken af såkaldte megatrends: En betegnelse for overordnede strømninger, der samler forskellige aspekter af tidsånden. I eksemplet urban gardening handler det om autenticitet, om mistænksomhed over for industriel fødevareproduktion og om at tænke globalt, men handle lokalt. Det handler om alternative løsninger på nogle af de udfordringer, det politiske niveau ikke adresserer. Det handler også om længslen efter sociale fællesskaber som erstatning for familien i en tid, hvor flere voksne end nogensinde bor alene.

Bæredygtig byudvikling handler først om fremmest om at være på forkant med de sociologiske tendenser rent designmæssigt. Fremtidens byboere kommer for eksempel til at bo på meget mindre plads, fordi kvadratmeterprisen på boliger ryger i vejret, når flere og flere vil ind til byen. En udvikling, der kan ses i internationale metropoler som Tokyo, Hongkong og London.

“Selvom vi klumper os sammen af økonomiske og praktiske årsager, har vi stadig de samme behov som mennesker, og derfor tager vi nogle af de funktioner, som tidligere lå i boligen, med ud i det fælles rum,” siger Mette Harrestrup. “Vi studerer eller arbejder måske på en kaffebar eller et bibliotek, dyrker motion i en park eller holder børnefødselsdag på et museum eller i en svømmehal, fordi vi ikke har så meget plads derhjemme. Det er det, vi definerer som social bæredygtighed.

–064–

Bæredygtighed

De spiser vores grønne skrald og leverer æg til maden; Høns i byerne er blevet en miljøvenlig og besparende hobby.

– fakta – AT U D DA N N E S I G T I L B Æ R E DYG T I G H E D

Sidste år inviterede KEA 260 studerende fra hele verden til ECOweek – New Nordic Living – en stor konference med workshops, der fokuserede på bæredygtighed. De studerende kunne blandt andet tilmelde sig workshops om bæredygtig arkitektur, koncepter om grønne tage, nye parker, regnvandsafledningsdesign, en terapihave for indvandrerkvinder, renoveringskoncepter og meget andet. Desuden bød ugen på foredrag og events, der alle handlede om bæredygtighed.

24-årige Kristiane Fenger, som er studerende på KEA’s internationale uddannelse, Architectural Technology and Construction, deltog i ECOweek – New Nordic Living. Kristianes gruppe lavede en workshop om et gademarked ved Nørrebro Station – et område i København med en høj forekomst af danskere med anden etnisk baggrund end dansk.

“Vores ide var at lave et slags samlingspunkt, som kunne fungere som et sted, hvor alle de mange kulturer kunne lære hinanden at kende gennem boder og events,” fortæller Kristiane Fenger. “Vi syntes, at der var et stort behov for et lidt mere menneskeligt input på lige præcis det sted, fordi planlægningen bærer præg af, at man har prioriteret busser, biler, cykler og tog højere end mennesker.”

Da konferencen var ovre, blev Kristiane Fenger og hendes gruppe inviteret til idémøde i Københavns Kommune. Det førte til, at der til sommer indvies et torv på pladsen, hvor gademarkedet er en stor del af aktiviteten.

“Det er rigtig sjovt, når det bliver til mere end bare et skoleprojekt. Det giver mig en følelse af, at så kan man godt. Det er virkelig fedt,” siger Kristiane Fenger.

BÆ R E DYG T I G T 2014

København er udnævnt til European Green Capital i 2014 af EU-Kommissionen. Det markeres på Dansk Arkitektur Center med en række udstillinger, events og grønne byvandringer med fokus på bæredygtighed. Se mere på www. sharingcopenhagen.dk og www.dac.dk BÆ R E DYG T I G T O P F I N D E R I

Det bæredygtige hønsehus er udviklet af de to KEA-studerende, Morten Ingemann Thaysen og Christian Hjorth Wöhlich. Sammen har de startet firmaet If Only What If Then What for at skabe konkrete bæredygtige resultater. Se mere på www.if-only-what-if-then-what.dk G R Ø N I N N OVAT I O N

I samarbejde med Dansk Design Center og Danish Fashion Institute er KEA i 2014 initiativtager til Launch Nordic, som skal skabe bedre betingelser for grønne innovationer. Se mere på www.groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk BÆ R E DYG T I G OV E R BYG N I N G PÅ K E A

Studerende, der har færdiggjort en erhvervsakademiuddannelse, kan nu tage en ren bæredygtighedsoverbygning i Design & Business på KEA. Læs mere på www.kea.dk

– 065 –

KEA Reports

Det bør ikke bare tænkes ind i alle projekter, der har at gøre med det offentlige rum, men også i indretningen af nye boligformer.”

Mange boligforeninger har stadig fælles vaskeri og fælles festlokale, som kan lejes efter behov, men mange flere af hjemmets funktioner kan deles. I 1960’erne arbejdede arkitekterne med kollektivhuse, hvor man havde fælles bade- og saunafaciliteter og gæsteværelser, der kunne forudbestilles, hvis familien fra Jylland kom på besøg. De nye tanker døde dog under højkonjunkturen i 00’erne, hvor alle havde råd til deres eget boblebad og egen strygerulle. Nu begynder vi så småt at genopdage idealerne om sociale fællesskaber. I nyere boligbyggerier har man indrettet motionslokale, læsesale, værksteder og

"Vi bliver nødt til at gøre bæredygtige materialer konkurrencedygtige, hvad enten vi taler byggematerialer eller stoffer til modeindustrien. Derfor skal vi

uddannelserne en international bevægelse, men danske uddannelser er godt med: “Der eksisterer nogle internationale MBA-uddannelser, der er nytænkt og bygget op omkring principper for bæredygtighed. Herhjemme har vi især været gode til at arbejde med bæredygtighed på designuddannelserne, hvor det har været knyttet til materialelære. På KEA har jeg de sidste par år oplevet et fokus på at etablere en forståelse for bæredygtighed fra første semester, og det begynder vi at kunne aflæse på de studerende, der kommer ud nu.”

Sofus Midtgaard mener dog stadig, at der er nok at tage fat på. Ikke mindst i forhold til at udbrede bæredygtighedstankegangen, så den ikke bliver en eksklusiv trend for en storbyklike.

“En af de store udfordringer er, at bæredygtighed er et feinschmecker-begreb. Det er high end og har endnu ikke slået bredt igennem. Vi bliver nødt til at gøre bæredygtige materialer konkurrencedygtige, hvad enten vi taler byggematerialer eller stoffer til modeindustrien. Derfor skal vi have de store firmaer på banen. Bæredygtighed skal være en folkebevægelse. Det rykker ikke, hvis vi ikke kan trænge igennem til mainstreamkulturen,” siger Sofus Midtgaard.

WIN-WIN

have de store firmaer på banen.

Bæredygtighed skal være en folkebevægelse"

legerum til børn på fællesarealerne, ligesom der opstår flere og flere lokale ordninger, hvor man deler bil, printer, græsslåmaskine eller værktøjskasse.

EN FOLKEBEVÆGELSE

Ifølge fremtidsforskere som blandt andre Birthe Linddal fra The Futurist, Jesper Bo Jensen fra Fremforsk og forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, kommer vi fremover til at integrere bæredygtighed i alle vores projekter – uanset om det drejer sig om design, byggeri, produktion eller serviceydelser. Det kommer til at afspejle sig i vores måde at tænke uddannelse på: “I fremtiden bliver bæredygtighedstankegangen i langt højere grad tænkt ind i fundamentet for hele uddannelsessektoren,” mener bæredygtighedsekspert Sofus Midtgaard fra Leaderlab, som blandt andet er projektleder på Launch Nordic om grøn innovation inden for tekstilbranchen.

“Hidtil har bæredygtighed været sådan en slags topping, som man af hensyn til den politiske agenda har lagt oven i uddannelserne. Man har måske haft et modul om CSR, Fair Trade og Sharing Economy. Det er en naturlig del af en overgangsperiode, men det giver ingen mening i et langsigtet perspektiv. I fremtiden vil man integrere bæredygtighed i sit fulde curriculum. Det er måske umiddelbart lettere nogle steder end andre, og vi vil se, at nogle uddannelser skal gentænke deres værdisæt og skrive lærebøgerne om. Jeg læste selv et fag på Harvard Business School tilbage i 2006, og vi havde da lidt om bæredygtighed, men alle andre fag byggede på et tankesæt om profitmaksimering, udpining af ressourcer og ikkebalanceret vækst. Det vil man næppe kunne komme igennem med i dag.”

Ifølge Sofus Midtgaard er integrering af bæredygtighed i

I København er udviklingen henimod mere bæredygtighed gået stærkt det seneste årti. Når københavnerne kan cykle på arbejde via supercykelstier, bade i havnebadet og dyrke motion i parkerne, er det en del af en bevidst bæredygtighedsstrategi, hvor grøn omstilling kombineres med vækst og livskvalitet for borgerne.

“Bæredygtighed, forstået ganske bredt, er for mig at se en af de vigtigste brikker i forhold til udviklingen af en velfungerende og sund by,” siger miljømedarbejder Tanja Møller Jensen fra Københavns Kommune. “Det er et tema, som kommer til at fylde mere og mere i takt med vores erkendelse af klimaproblematikkerne. Se bare på, hvad Københavns Kommune producerer af strategier og handlingsanvisninger, som på den ene eller anden måde relaterer sig til bæredygtighed: klimaplaner, klimatilpasningsplaner, skybrudskonkretiseringer, støjhandlingsplaner, handlingsplaner for grøn mobilitet, bæredygtig strategi for byfornyelse og meget, meget mere.”

Tanja Møller Jensen har samarbejdet med KEA omkring projektet ECO week – New Nordic Living (se boks, red.), hvor hun var med til at udforme cases, de studerende kunne arbejde konkret med. Hun var imponeret over resultaterne: “De studerende lagde rigtig meget energi i projekterne og sugede til sig af viden. I mange af projekterne blev jeg eksempelvis bedt om at sende udviklingsplaner og fredningskendelser, og det var tydeligt, at materialet blev læst. Jeg ved også, at der bliver arbejdet videre med nogle af de studerendes projekter. Så ECO week har ikke kun været til gavn for de studerende. Det har i høj grad været en win-win,” siger Tanja Møller Jensen.

EUROPAS GRØNNE HOVEDSTAD

Også planerne for Københavns fremtidige udvikling har fokus på bæredygtighed. Eksempelvis er arbejdet med at forvandle de gamle havnearealer i Nordhavnen til et attraktivt kvarter for 40.000 beboere så småt i gang, selvom den nye bydel først vil være fuldt udbygget om 30-50 år. Nordhavnen tegner til at blive et af de største byudviklingsprojekter i nyere tid, og her tænkes bæredygtigheden ind i alle

–066–

Foto af Prags Have: Givrum.nu

luftfoto: By & Havn / Ole Malling

Bæredygtighed

I byudviklingsprojektet af Nordhavnen vil bæredygtighed tænkes ind i alle aspekter.

Blandt andet vil den C02neutrale by have både fjernkøling, fjernvarme og geotermisk energi

aspekter i et superambitiøst projekt, der vil sætte nye standarder. Miljømæssigt vil der i den CO2-neutrale bydel både blive arbejdet med energiformer som fjernkøling, fjernvarme og geotermisk energi – energi udvundet fra jordens indre – mens solceller skal producere elektricitet. Det geotermiske anlæg skal forsyne Nordhavnen og dele af Østerbro med varme, og verdens største varmelager skal lagre overskudsvarme om sommeren og benytte den oplagrede energi til opvarmning om vinteren.

Bæredygtigheden ses også ved, at bygherrerne arbejder med et princip om, at alt skal kunne nås på fem minutter uden bilkørsel. Det betyder for eksempel, at der aldrig må være mere end fem minutter til offentlig transport.

“Den miljømæssig bæredygtighed handler om at skabe løsninger, der ikke tærer for meget på ressourcerne,” siger Mette Harrestrup. “Men det betyder ikke kun, at vi skal forurene mindst muligt, for det skal også være økonomisk bæredygtigt. Hvis vi finder en løsning på CO2-udledningen, men den til gengæld er så dyr, at kun få procent af befolkningen vil kunne tage den til sig, er løsningen ikke god. Det samme gælder, hvis løsningen vil betyde så mange forhindringer for erhvervslivet, at det truer områdets vækst. Så når vi på KEA taler om bæredygtighed i forhold til ressourcer, handler det både om miljømæssige og økonomiske ressourcer,” slutter hun.

Resten af verdens metropoler er for længst hoppet på bølgen; her en taghave midt i New York.

– 0 67 –

KEA Reports

–068–

Yndlingsspot

INDSIGT OG UDSYN For fire KEA-studerende begynder den KREATIVE PROCES ofte med en tur væk fra VÆRKSTEDET. Uanset om det er for at finde inspiration eller skabe ro i sindet, vrimler byen med MERE ELLER MINDRE ÅBENLYSE steder, der BARE VENTER PÅ at blive set med de rette øjne.

Følg med os rundt i Københavns gader, HVOR VORES fire studerende viser os deres YNDLINGSSPOTS. tekst Terne Thorsen fotografi Philip Messmann

MARIA FOLKMANN IPSEN, 27 ÅR BACHELOR I FASHION DESIGN

Hvordan fandt du dit inspirationssted?

Jeg er vokset op på Bornholm. Jeg tror, at det at komme fra en ø gør, at jeg nok altid søger lidt væk, når jeg har brug for inspiration. Det behøver ikke at være i fysisk forstand. Det, der inspirerer mig, er den oplevelse, jeg tager med mig. Lige i nærheden af KEA ved Guldbergsskolen står der en meget organisk og nærmest knogleagtig skulptur, som også fungerer som klatrestativ. Jeg tror, at jeg blev fascineret af skulpturen, fordi den minder mig om en masse ting ved mig selv. Den er meget kropslig og fuld af bevægelse, og jeg er selv gymnast og danser og arbejder meget med kroppen, når jeg designer.

Hvad er det særlige ved stedet?

Der går ikke en lige linje fra det, jeg bliver inspireret af, til det, jeg ender med at designe. Jeg bruger stedet til at komme ind i en bestemt form for stemning, som så associerer videre til noget andet og til sidst ender i et stykke tøj.

Har stedet inspireret dig til en konkret ting, du har arbejdet med?

Lige nu laver jeg kostumer til danseuddannelsen, hvor jeg selv har gået. Nogle af de ting, jeg laver, minder på mange måder om skulpturen. Om aftenen skifter skulpturen udtryk, når den bliver oplyst af flere hundrede lysdioder. Kostumerne, jeg laver, er foldet i papir, og jeg arbejder meget med de kontraster, skyggerne giver, når papiret bliver foldet. På den måde deler kostumerne og skulpturen et skyggespilselement, hvor skyggerne skaber en følelse af, at de skifter form og struktur alt afhængig af synsvinklen.

– 0 69 –

KEA Reports

RUNE SVENNINGSEN, 27 ÅR STUDERER E-DESIGN

Hvordan fandt du dit inspirationssted?

Jeg har boet i Mimerskvarteret i omkring fire år, men fandt først Balders Plads, da Røde Roses Kaffebar åbnede. Jeg så en flyer om åbningen og gik derned for at se, hvad det var, og faldt i snak med ejeren. Jeg fandt ud af, at det var et mødested for områdets naturbørnehaver om morgenen, hvor forældre afleverede deres børn og fik en kop kaffe, inden de gik på arbejde.

Hvad er det særlige ved stedet?

Der sker noget hele året, men pladsen er især fantastisk om sommeren, når den er fyldt med aktiviteter. Pladsen er på mange måder meget pariseragtig.

Den ligger i et ret trashy område med en del forfaldne bygninger, hvor den dukker op som et æstetisk karatespark lige i maven.

Hvad betyder det for dig?

Pladsen inspirerer mig vildt meget, men er især vigtig, fordi den er et sted, hvor jeg kan prøve ting af. Dagen efter en stor sammenbragt fødselsdagsfest, jeg holdt med en kammerat sidste år, mødte vi Anne og Tue fra Røde Roses Kaffebar, og sammen besluttede vi os for at starte projektet Skæg Vækst, hvor vi afholdt et månedligt arrangement på pladsen i løbet af sommeren for at bringe folk sammen. Vi gør det igen her til sommer og begynder også at lave sommermarkeder på pladsen med spændende input og aktiviteter i løbet af dagen.

Er det vigtigt for dig at have sådan et sted?

Det er virkelig vigtigt for mig at have et sted som Balders Plads. Jeg er generelt rigtig glad for at opdage nye steder og prøve dem af med events for at se, hvad de kan.

Har du haft en særlig oplevelse på stedet?

Jeg kom engang forbi pladsen en sommeraften, hvor jeg tilfældigvis var ude at gå en tur. Der var arrangeret en tangoaften, så der var omkring 50 par, der bare dansede rundt på pladsen. Jeg blev totalt grebet af stemningen – vildt intens og ekstremt lidenskabelig. Det var en ret vild oplevelse.

– 070 –

Yndlingsspot

– 071 –

KEA Reports

– 072 –

Yndlingsspot

JANNICK VAN KLEEF, 21 ÅR STUDERER MULTIMEDIEDESIGN

Hvordan fandt du dit inspirationssted?

For mange år siden besøgte jeg Christiania sammen med en ven. Jeg havde været der før med min familie, men jeg havde aldrig rigtig gået på opdagelse i området før.

Vi gik langs voldene, da vi kom til det her meget idylliske naturområde. Jeg kan huske, at jeg blev overrasket over at finde så roligt et sted så tæt på byen. Man kunne slet ikke høre trafikken. Det var en sommerdag for nogle år siden, og vi kommer her stadig begge to – både sammen og alene.

Hvad er det særlige ved stedet?

For mig er hele Christiania noget særligt. Det er meget svært at beskrive den stemning.

Den er bare helt anderledes fra stemningen i resten af byen. Der er en helt anden ro.

Der kommer også en helt anden ro over mig, når jeg er derude. Jeg ved ikke noget bedre end at sidde og kigge ud over vandet.

Hvordan inspirerer det dig?

For mig er ro og inspiration to ret forskellige ting. Hvis jeg skal inspireres, tager jeg ofte et mere hektisk sted hen. Der skal helst ske noget, før jeg bliver inspireret.

Men det er meget vigtigt for mig, at jeg har ro til at blive inspireret. Hvis jeg ikke har clearet mine tanker inden, har jeg ikke det samme overskud til at tænke nyt.

– 073 –

KEA Reports

– 074 –

Yndlingsspot

ANNE KATRINE ELANDER, 27 ÅR

INTERNATIONAL OVERBYGNING I SUSTAINABLE FASHION Hvordan fandt du dit inspirationssted?

Jeg har boet seks år i Canada. Da jeg kom hjem for to år siden for at starte på Sustainable Fashion på KEA, boede jeg oven på en roklub ved Svanemøllen. Jeg fandt ud af, at roklubben havde en tagterrasse, som jeg gerne ville op på. Jeg kravlede derop og syntes selv, at jeg var ret højt oppe. Jeg stod og nød roen, da jeg så, at der var en gammel brandstige, der førte endnu længere op. Jeg klatrede op ad brandstigen og op på taget. Alt, hvad jeg havde følt ved at stå på tagterrassen, blev forstærket. Udsigten var helt fantastisk.

Hvad er det særlige ved stedet?

Selvom jeg er flyttet, kommer jeg stadig tilbage til taget for at få ro. Man må ikke være der, men det gør det bare lidt sjovere. Selvom roklubben ligger i byen, er der noget over det sted, som gør det anderledes end resten af København. Når man er i byen, er man meget gemt, når man går rundt mellem bygningerne. Her kommer man op over det hele og kan se byen fra en anden vinkel.

Har stedet inspireret dig til en konkret ting, du har arbejdet med?

Jeg lavede på et tidspunkt et projekt til integrationsinitiativet I Tråd med Verden.

Det var et projekt mellem KEA og Røde Kors, hvor vi arbejdede sammen med indvandrekvinder. Til det projekt var jeg meget inspireret af det maritime, så der brugte jeg meget tid oppe på taget og nede på havnen.

– 075 –

KEA Reports

K E A s Ku lt b ø g e r Med næsten 10.000 bøger og mere end 45.000 årlige besøgende er biblioteket KEAs største samling af komprimeret viden om alt fra markedsføring og programmering til anatomi og design. Vi ser nærmere på de mest populære titler i bibliotekets brogede bogsamling. tekst Terne Thorsen BUSINESS

Titel: Business Model Generation Forfattere: Alexander Osterwalder og Yves Pigneur.

Forlag: Gyldendal Business.

Handler om: Leger du med tanken om at starte din egen virksomhed? Så er Business Model Generation måske en bog for dig. Bogen er let tilgængelig og giver blandt andet vejledning i, hvordan man laver en forretningsmodel.

Bliver lånt af: Business Model Generation bliver især lånt af studerende på Design & Business og Brand Design, men da de ikke har patent på drømmen om en dag at blive deres egen chef, bliver bogen også udlånt til studerende fra andre dele af KEA.

Titel: Branding: Teori, modeller, analyse Forfatter: Heidi Hansen.

Forlag: Samfundslitteratur.

Hvis du vil vide alt om Corporate Branding, Employer Branding, Co-branding, Place Branding og Online Branding, så er det her bogen for dig. Heidi Hansens semiotiske tilgang til branding gør den til en interessant tilføjelse til det fåtal af danske bøger, der findes om emnet.

Bliver lånt af: Bogen er især populær blandt brandbesatte studerende på Design & Business og Brand Design, men bliver også bladret i af alle de andre, der gerne vil vide lidt mere om eksempelvis Nikes brandingstrategier.

Titel: International markedsføring Forfatter: Finn Rolighed Andersen.

Forlag: Trojka.

Handler om: På biblioteket refereres der oftest til Finn Rolighed Andersens International markedsføring som “den der lyseblå markedsføringsbog”, men hverken blandt de studerende eller bibliotekarerne er der nogen tvivl om, hvilken bog der tales om. Andersens bog er den førende på erhvervsakademiuddannelserne om international markedsføring og er af samme grund næsten hele tiden udlånt.

Bliver lånt af: International markedsføring er pensum på Design & Business, men bliver også læst af de studerende, der drømmer om at starte eget firma.

– 076 –

Guide

BYG

Titel: Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things Forfatter: William McDonough og Michael Braungart.

Forlag: Vintage.

Handler om: Denne banebrydende klassiker er ikke til at komme udenom, hvis du gerne vil arbejde med Cradle to Cradle-princippet. Bogen, der udkom i 2002, betragtes som et manifest for Cradle to Cradle og er en vejledning i, hvordan man kan implementere princippet i alt fra virksomheder til regeringer.

Bliver lånt af: Bogen er populær hos alle, der interesserer sig bare en lille smule for bæredygtighed, men bliver især udlånt af bygningskonstruktører og designteknologer med grønne fremtidsplaner.

Titel: Håndbog i Facilities Management Forfatter: Per Anker Jensen.

Forlag: Dansk Facilities Management.

Handler om: Hvad er Facilities Mangement egentlig? Det svarer Per Anker Jensen på i denne håndbog, der er et forsøg på at komme de mange forskellige definitioner af begrebet til livs og i stedet skabe en fælles referenceramme for Facilities Management i Danmark. Bogen bliver ofte lånt sammen med Per Anker Jensens Best Practice, der handler om Facilities Mangement i Norden.

Bliver lånt af: Studerende på specialeretningen Facilities Management på Bygningskonstruktør-linjen er selvskrevne lånere, men alle, der er interesserede i erhvervslivet, kan få noget ud af bogen.

Titel: Building Construction Illustrated Forfatter: Francis D.K. Ching.

Forlag: Wiley.

Handler om: Ching bliver ofte til King, når der bliver spurgt efter den amerikanske professor og forfatters bøger. Men da hans grundbog i bygningskonstruktion er en klassiker, bliver den som oftest fundet på trods af navneforvirringen. Bogen er netop udkommet i en ny og opdateret 4. udgave, der selvfølgelig står på bibliotekets hylder.

Bliver lånt af: Building Construction Illustrated er en selvskrevet favorit blandt de studerende på Bygningskonstruktion, men flere af de studerende på designuddannelserne har vist interesse for bogens fine, håndtegnede illustrationer.

Titel: Primary Care Optometry Forfatter: Theodore Grosvenor.

Forlag: Butterworth-Heinemann.

Handler om: Primary Care Optometry er grundbog på optometriuddannelsen. Den handler blandt andet om alt det, man kan fejle, og det er bestemt ikke læsning eller billeder for sarte sjæle.

Bliver lånt af: Bogen bliver primært lånt af optometristuderende, da det er de færreste andre, der kan kigge på så mange billeder af øjensygdomme uden at få det dårligt. Nu og da bliver den også bladret i af nysgerrige studerende fra andre studieretninger med stærke maver.

– 077 –

KEA Reports

D I G I TA L

Titel: Adobe InDesign CS6 Classroom In a Book: The Official Training Workbook from Adobe Systems

Forfattere: Antologi.

Forlag: Adobe Press.

Handler om: Photoshop, Illustrator og InDesign. Adobes programmer er svære at komme udenom, og derfor er manualerne til deres programmer altid efterspurgte. KEAs bibliotek gør en dyd ud af at have de nyeste bøger på hylden og de seneste versioner af programmerne installeret på bibliotekets computere, så man kan prøve sin viden af i praksis, så snart man er færdig med bogen.

Bliver lånt af: Programmanualerne er mest populære hos de studerende på de digitale uddannelser, men det er ikke usædvanligt, at manualerne også bliver lånt af en optometrist eller en bygningskonstruktør, der gerne vil blive bedre til eksempelvis Photoshop.

Titel: Don't Make Me Think: A Common Sense Approach to Web Usability

Forfatter: Steve Krug.

Forlag: New Riders.

Handler om: Don’t Make Me Think er ikke – til trods for den lovende titel – en guide til, hvordan man kommer igennem studiet uden at skulle tænke. Det er derimod den ultimative vejledning i, hvordan man skaber så brugervenlige hjemmesider, at sidens besøgende fuldstændig slipper for at skulle tænke.

Bliver lånt af: Digitale nørder på Multimediedesign og Web Development, der søger ekspertviden inden for web usability.

Titel: Learning Web Design: A Beginner's Guide to HTML, CSS, Javascript, and Web Graphics

Forfatter: Jennifer Niederst Robbins.

Forlag: O'Reilly.

Handler om: Learning Web Design er webprogrammeringens bibel og er derfor altid på pensumlisten i Multimediedesign og Web Development. I modsætning til andre bøger om webdesign er denne let tilgængelig og er derfor ikke forbeholdt studerende på de digitale uddannelser, men kan sagtens læses af alle, der gerne vil blive lidt klogere på, hvordan internettet og hjemmesider fungerer.

Bliver lånt af: Learning Web Design bliver oftest lånt af studerende på Multimediedesign og Web Development, men dens læsevenlige tilgang til webdesign har også gjort den populær blandt studerende, der gerne vil lave deres egen hjemmeside.

– 078 –

VERDENSNYHED ét produkt til både hænder og hår

Vidste du, at dit hår og dine hænder har nøjagtig de samme behov?

Nemlig fugt og næring. I kulde bliver hænderne hurtigt meget tørre, hvilket føles ubehageligt. Det samme gør sig gældende for håret, der bliver flyvsk og glansløst.

Derfor præsenterer vi vores helt specielle verdensnyhed: Belonger Hand & Hair Cream. En creme til både hænder og hår.

Cremen giver en svag seperation og er perfekt til at opfriske det tørre hår.

På hænderne trænger det hurtigt ind, og efterlader dem silkebløde.

Hand & Hair Cream indeholder havtorn, som er blevet valgt ud fra sin meget høje koncentration af nærende stoffer.

Købes hos frisøren. Nærmeste forhandler på 8674 2822 www.idhair.dk - facebook.com/idhair - instagram.com/idhairdk

KEA Reports

DESIGN

Titel: Sustainable Fashion and Textiles: Design Journeys

Forfatter: Kate Fletcher.

Forlag: Routledge.

Handler om: Bæredygtighed er vejen frem, og i denne bog viser Kate Fletcher vejen. Sustainable Fashion and Textiles er, siden den blev udgivet i 2008, blevet en nyklassiker inden for bæredygtig mode, og den er netop udkommet i en opdateret 2. udgave, der nu er på KEAs bibliotek.

Bliver lånt af: Bogen bliver især udlånt af Sustainable Fashion-studerende, men da der også er mange studerende på Design & Business, der gerne vil ændre modebranchen ud fra bæredygtighedsprincipperne, er de også flittige lånere.

Titel: Guidelines II: A Handbook on Sustainability in Fashion

Forfattere: Antologi.

Forlag: Sustainable Solution Design Association Handler om: Kan mode ændre verden? Ja, mener de fire forfattere bag bogen Guidelines II, der ligesom dens forgænger, Guidelines fra 2001, er en fuldstændig uundværlig håndbog i bæredygtighed i mode- og tekstilbranchen. To af bogens forfattere, Tina Hjort og Drude-Kathrine Plannthin, er tilknyttet Forskning & Innovation på KEA, og Tina Hjort underviser også i Sustainable Fashion.

Bliver lånt af: Ideologiske designteknologer og studerende på Sustainable Fashion, der gerne vil gøre modebranchen mere grøn.

YNDLINGSBØGER

Titel: Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser

Forfattere: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen.

Forlag: Samfundslitteratur.

Handler om: Den gode opgave er obligatorisk, når der skal skrives opgaver og er af samme grund den absolut mest udlånte bog på KEAs bibliotek.

Hvis du ikke har været hurtigt nok ude i eksamensperioden, hvor den er så godt som umulig at få fat på, findes den også i en engelsk udgave, der har titlen The Good Paper.

Bliver lånt af: Der er ingen, der kan se sig fri for en gang imellem at have brug for lidt hjælp i opgaveskrivningen, og derfor bliver Den gode opgave også lånt af alle studerende uden undtagelse.

Titel: Scenario Forlag: Instituttet for Fremtidsforskning.

Handler om: KEAs bibliotek har ikke kun bøger, men også en række magasiner til udlån. Det prisbelønnede fremtidsmagasin Scenario, der bliver udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning, er et af dem, der oftest bliver udlånt. Temanummeret om nordisk kultur er det magasin, der blev udlånt flest gange, da der var flere hold, der skrev opgave om nordisk mad samtidig.

Bliver lånt af: Scenario er uvurderligt for designstuderende, der arbejder med trend forecasting, men magasinet er også populært hos alle andre, der gerne vil have et kig i krystalkuglen.

–080–

NY SERIE TILGÆNGELIG NU PÅ HBONORDIC.COM

KEA Reports

EN UNDERVISERS TRE ERKENDELSER &13 PRINCIPPER Af Jesper Balslev underviser i Communication Design på KEA

– 0 82 –

Essay

Følg med på en KEA-undervisers rejse fra mundlam vaklen over åben tilståelse til endelig nyfunden indsigt i hans møde med den nye generation af studerende.

I

december 2012 stod jeg i et nøgent og koldt klasseværelse på Frederikkevej og hørte mig selv tale om brugerfladen på et eller andet socialt medie: “Og dette er re-tweet-knappen. Hvad er den udtryk for, i henhold til det jeg nævnte tidligere?” Lidt senere så jeg mig selv vise ressourcer på diverse websites, der skulle hjælpe afsenderne til at måle effekten af deres kommunikation: ”Er det ikke fantastisk, at der er så meget tilgængelig data derude?” Stemningen i lokalet var helt forkert. Spørgsmål til rummet døde i stum afvisning, nærmest før de var kommet over mine læber. Der var næsten intet liv i de tilstedeværendes øjne. Øvelser blev troskyldigt udført, men også kun lige. Det var ubehageligt. Det bragte mindelser frem om mine egne timer i oldtidskundskab i gymnasiet, hvor hvert minut føltes som en pine. En tilstand, der begyndte med en vaklen mellem et mærkeligt grineflip på den ene side og en tilstand af dyb koma på den anden, og som udviklede sig til rebelsk filosoferen over den absurde sociale kontrakt, der bød vores kroppe at sidde stille, og som mundede ud i skarp vrede mod uddannelsessystemet. Det eneste faglige, jeg tog med fra de to års undervisning i oldtidskundskab, var forskellen på doriske og ioniske søjler (selvom jeg stadig kan komme til at bytte om på dem). Ud over det: en følelse af svigt og manglende anerkendelse af mig og min virkelighed.

Tilbage til KEA og decemberdagen i 2012. Jeg havde ikke haft samme oplevelse i tidligere forløb og kunne ikke forstå, hvordan undervisning i mit yndlingsfag, sociale medier, kunne udvikle sig til så grimt et trafikuheld. Hvordan kunne så spændende, nutidigt og hipt et emne ikke engagere de studerende?

ERKENDELSE 1 – ÆNDREDE FORVENTNINGER

I et forsøg på at forstå teknologiens rolle i klasselokalet og generationen af de såkaldt digitale indfødte faldt jeg over bogen Understanding the Digital Generation. Dér anede jeg de første konturer af en mere frugtbar metode til at undervise i innovativ kommunikation. Konklusionen i den bog, formuleret i Gajol-format, er, at samfundet har formet de studerendes forventninger til rigtig mange ting, herunder undervisning. Det miljø, de studerende er vokset op i, er præget af rigtig meget tid med computere. Det, computerkultur gør, er at introducere flere konkurrenceelementer med flere feedback-loops, justin-time-læring, hurtigere frigivelse af information, instant gratification m.m.

Den kultur stiller andre krav til underviseren, som i højere grad skal designe forløb, der spiller op mod de studerendes forventninger. Mange (især venturekapitalister og spiludgivere) drager den forkerte konklusion, at der skal undervises gennem computerspil. Hele uddannelsessektoren skal gamificeres gen-

– 0 83 –

nem en digital brugerflade. Der er intet, der tyder på, at det er en læringsform, der kan konkurrere med klassebaseret undervisning. Men der er meget, der tyder på, at underviseren – i hvert fald på et symbolsk niveau – skal anerkende det miljø, de studerende kommer fra. Sagt med andre ord: Teorien er, at man godt kan skabe god undervisning i oldtidskundskab, hvis man tilpasser den de ændrede forventninger. Nu er jeg stadig relativt ny i underviserfaget, og jeg har en formodning om, at det altid har været en kardinalpræmis for god undervisning. Men det var en opdagelse for mig.

ERKENDELSE 2 – ENGAGEMENT VIA DIDAKTIK

I marts 2013 deltog jeg i en EdTechkonference (Education and Technology) i Austin, Texas. Ved session nr. 4 – man skal se et generisk konferencecenter for sig med vandkølere, stablestole, whiteboards og det samme grimme tæppe, der strækker sig over flere kvadratkilometer – træder en smilende Charles Woods ind for at fortælle om sine 10 hands-on tools to boost Creativity. Indtil da havde jeg kun samlet to små stykker information op, hvis kilde jeg ikke kan henvise til, og som også virker mærkeligt konstruerede og statistisk tvivlsomme: “Studerende lærer dobbelt så meget, når de er engagerede”, og ”i USA har man ikke kunnet se effekten af investeringer i uddannelsesteknologi.” Charles Woods formåede at vække lokalet fra det sekund, han

KEA Reports

"Er alle kilder ikke til rådighed i Googles søgefelt, hvis man er dygtig nok til at søge? Nej. Alternative kilder kan være fiskehandleren, ens mor, en

antropolog, filosofi, bilmekanik, børnehavebørn, guldfisk" trådte ind:. “Er der ikke nogen, der tør sidde i splash-zonen heroppe?” (splashzonen er de forreste rækker, hvor undervisningen kan spilde ud over publikum), gentog han med et smil et par gange, før han gik i gang. Han afsatte 10 minutter per øvelse. Der var øvelser i negativ brainstorming (som får de studerende til at slappe af, fordi man ikke kan sige noget forkert), prototyping på specialfremstillede iPhone-formede whiteboards, diverse kreativitetsøvelser og diskussion om mærkelige designobjekter (blandt andet om en flaske grøn ketchup, han havde taget med). I virkeligheden meget banalt alt sammen, men det blev pludselig tydeligt for mig, at der var en påfaldende mangel på teknologi i hans præsentation, selvom målet med øvelserne selvfølgelig var at træne kreative evner til at kunne navigere i teknologiske miljøer – overstreget, fordi det er nutidens forventninger til studerende, hans metoder forberedte til. En nutid, der er domineret af en særlig teknologisk diskurs lige nu, men som selvfølgelig er foranderlig. På den anden side var det også tydeligt, at Charles Woods mestrede en række didaktiske metoder til at inddrage, engagere og inkludere sit publikum.

Det ledte til den erkendelse, at jeg måtte prøve at vende min egen undervisning om, altså fokusere på engagement og didaktik i stedet for at gøre en eller anden tilfældig og forgængelig teknologi til genstanden for undervisningen. Resten af konferencen syntes pludselig at understøtte det sunde i det projekt: Alt, hvad der blev sagt, lagde sig pænt på linje, og underordnede sig det fromme mål. Det vaccinerede mig også mod at få høj puls af hundredevis af softwareevangelister med ild i øjnene.

"Understøtter det engagement?

Understøtter det læring højere end en didaktisk kompetent underviser gør?"

Hvis ikke, så laver jeg en høflig note og vender tilbage, hvis det bliver aktuelt.

ERKENDELSE 3 – SØG ALTERNATIVE KILDER

Det blev faktisk aktuelt.

Jeg måtte selvfølgelig tjekke Coursera.org, som var stærkt hypet på konferencen –et såkaldt MOOC (Massive Online Open Course). Jeg prøvede at tage et kursus i strategisk innovation. I en af videoforelæsningerne fortalte David Owen om vigtigheden af at søge alternative kilder i sin researchfase. Alternative kilder? Er alle kilder ikke til rådighed i Googles søgefelt, hvis man er dygtig nok til at søge? Nej. Alternative kilder kan være fiskehandleren, ens mor, en antropolog, filosofi, bilmekanik, børnehavebørn, guldfisk. Jo flere perspektiver, man kan kaste på sit projekt, desto større er sandsynligheden for, at ens endelige idé bliver original.

Disse tre erkendelser er blevet til 13 principper, som jeg har valgt at inddrage i min formålserklæring for de to moduler Kampagnekommunikation og Cross Media. Principperne er svejset sammen med eksisterende KEA-idealer om innovation (metodisk evne til at generere opsigtsvækkende ideer), entreprenørskab (evnen til at tænke en idé ind i en model, hvor den kan gøres økonomisk bæredygtig) og et tæt forhold til erhvervslivet (at få kontrasteret sit projekt til en økonomisk virkelighed, krydset med muligheden for at skabe karrieregivende kontakter). Det er ikke alle punkter, der er født ud af KEAprincipper eller de tre nye erkendelser.

Nogle er lånt fra tidligere succeser, men præsenteres hermed som summen af, hvad jeg tror der virker i undervisning anno 2014.

– 084 –

Det åbner op for helt nye muligheder, både i undervisning og projektarbejde, når gæstelærere kan inviteres indenfor på Skypende vis.

KEA Reports 13 PRINCIPPER

1. Hold en Martin Luther King-lignende tale i starten af forløbet om underviserens ambitioner på de studerendes vegne, men bed dem også om konkret at visualisere sig selv og de opgaver, de kan få i fremtiden, hvis de erhverver sig de kompetencer, modulerne giver dem.

2. Inddrag erhvervspartnere.

Med ægte problemer.

3. Inddrag erhvervslivet i form af snacksized videointerviews (få omverdenens øjne på os).

4. Organiser virksomhedsbesøg.

5. Varier øvelserne (cooperative learning).

6. Skift geografisk rum. Lav teorifremlæggelser forskellige steder i byen som et rent mnemoteknisk trick.

7. Bed de studerende om at lave en læringskontrakt i starten af forløbet, hvor de beskriver, hvad de vil have ud af modulet, og om de forventer fravær.

8. Bed de studerende om at fremlægge teori hver dag. At fremlægge teori er den mest effektive form for læring. Det har også den positive bi-effekt, at man svigter sine medstuderende ved ikke at dukke op, mere end man svigter underviseren.

9. Indførsel af konkurrenceelement (multiple choice-quizzer, kåring af bedste projekt osv.).

10. Søg viden fra utraditionelle kilder.

11. Udfordr de studerende fagligt. Radikalt!

12. Lav hyppige afleveringer i mapper på Fronter – KEA s fildelingsportal – der lukkes dagen efter deadline. Misser man en eneste opgave, skal man skrive afløsningsopgave om Sepstrup og Fruensgaards Kampagne- og kommunikationsplanlægning (hyppige feedbackloops og ansvarspådragelse).

13. Ved stort fravær: bed studievejlederen om at skrive en mail til dem. Omsorg.

De 13 principper har indtil videre udmøntet sig i to projekter for miljøorganisationen Verdens Skove og Forlaget Cobolt med hver deres specifikke udfordringer og reelle behov. I begge projekter brugte vi uforholdsmæssig meget tid på research og i idéudviklingsfasen ved at besøge virksomheder, hente inspiration fra utraditionelle kilder foreslået af de studerende selv – blandt andet Carl-Mar Møller(!), en 19-årig Mohamed uden den fjerneste forstand på kommunikation og kommunikationsteorier (han afslog til sidst at deltage i undervisningen eller blive filmet, men det satte mange tanker i gang, at han skulle gøres til en potentiel autoritativ kilde til viden om

kampagnekommunikation), Skypeinterviews med diverse freelancere og bureauer, læsning af en af de sværeste tekster nogensinde skrevet, Martin Heideggers Hvad er tænkning? samt endelig videoer med teknologisk ubemidlede, der igennem stærke ideer har formået at vække opsigt. Reaktionen på Heidegger-øvelsen var den smukkeste og fik mine nakkehår til at rejse sig.

Jeg forventede vrede mod opgaven, men der skete det modsatte: Der blev vækket tanker og forundring, der opstod en lyst til at fordybe sig og en tilfredsstillelse ved at få tildelt så tungt et ansvar.

Igennem de to forløb åbnede klasseværelset og hele min funktion som underviser sig op igen. I stedet for at spilde tid på teknologiske flader med en levetid, der knap nok kan matche en døgnflues, eller søge a-kontekstuel viden gennem et Google’sk tunnelsyn, fik vi kontrasteret vores ideer, udfordret dem, bøjet dem, gjort dem interessante. Det hele sat ind i en ramme, hvor det var de studerende, der skulle perfome stort set hele tiden.

Heldigvis gav vores rekvirenter os ret i, at ideerne var stærke, produkterne interessante og de tilbudte løsninger opsigtsvækkende. Rent personligt brød jeg ud af skallen som parodien på innovationseksperten, der tror, at alle problemer i verden kan løses gennem en app. Jeg blev til en motiverende, nysgerrig person, der i stedet for bare at snakke, designer et udfordrende forløb, som det er de studerendes eget ansvar at gennemføre, og som de selv er hovedpersoner i.

Min enkle konklusion er, at teknologi – og fokus på den – i sig selv ikke har nogen særlig betydning i vores undervisning. Det ville den måske have, hvis det var en datamatikeruddannelse. Der findes ikke et teknologisk quick fix til at løse problemerne i undervisningen. Det handler om at forstå de studerendes virkelighed og ud fra den lave forløb, der engagerer dem. Det, der tager tid som underviser, er ikke at formidle viden, men at ændre sin didaktik til ændrede forventninger.

–086–

Klasseværelset er fortsat en klar vinder, men den gamle tavleundervisning kræver nytænkning, der anerkender de studerendes digitale verden.

KEA Reports

–088–

Fe a t u r e

D et g l o b a l e skal gennemsyre KEA På KEA handler globalisering ikke bare om at sende studerende på studieophold og workshops i udlandet.

Det handler for alle – også ansatte – om at have både internationalt udsyn, indsigt og erfaring. tekst Kirstine Kerfeld & Jakob Damgaard Lund illustration Stine Marie Aalykke

G

lobalisering gennemsyrer vores hverdag. Fra vi står op om morgenen og drikker brasiliansk kaffe, til vi kører på arbejde i vores japanske bil og ringer til en ven i USA på den taiwanske telefon. Globalisering smitter derfor også af på den måde, fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud på.

På KEA har man allerede taget konsekvensen af, at hele verden rykker tættere sammen, ved løbende, målrettet og fokuseret at tilpasse de mange forskellige studieretninger til udviklingen.

Faktisk er chefen for KEA Global, 37-årige Eva Valcke, selv et skoleeksempel på det internationale præg, institutionen gerne vil give både de studerende og de ansatte. Hun er født i Belgien, mødte under et uddannelsesophold i Nordirland sin danske mand og står nu i spidsen for den seks mand store afdeling, der skal lede KEA ud i verden. Det foregår dels ved at lave udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i blandt andet Brasilien, Kina, Canada, USA og de europæiske lande – 22 lande i alt på nuværende tidspunkt – dels gennem workshops, aftaler om virksomhedspraktik, projektsamarbejder og såkaldte charrettes, hvor flere personer arbejder sammen i en begrænset periode om et projekt.

“I dag er det sådan, at næsten uanset hvor vores studerende

finder arbejde, når de er færdige med deres uddannelse, får de brug for globale kompetencer. Selvom du arbejder for et mindre dansk firma i Danmark, vil du stort set altid have en eller anden form for kontakt til udlandet – det kan for eksempel være i forbindelse med import eller eksport. Den internationale kontakt klæder vi de studerende på til at håndtere,” fortæller Eva Valcke. Når hun og hendes kolleger taler om ’globale kompetencer’, handler det dog ikke kun om at lære, hvordan man overrækker et visitkort til en kineser eller om at kunne tale flydende engelsk. De arbejder med en dybere forståelse af fremmede kulturer, som blandt andet bygger på den hollandske teoretiker Alfonsus Trompenaars.

Trompenaars har sammen med kollegaen Charles HampdenTurner udviklet en model for de typiske forskelle, der dukker op, når mennesker fra forskellige kulturer skal arbejde sammen. Forskelle, som let kan føre til konflikter, hvis ikke man har den nødvendige indsigt i hinandens baggrund. Men også forskelle, som kan bruges strategisk til at fremhæve de enkelte nationaliteters særegne bidrag til en gruppedynamik.

Navnlig det sidste spiller en større og større rolle for virksomheder med ansatte i forskellige lande, der skal arbejde sammen på fælles projekter på tværs af landegrænser.

– 089 –

KEA Reports

ud over at tage på udveksling, er den årlige KEA Charrette På KEA er det dog ikke udelukkende de studerende, der i oktober. Charretten er en uges innovationscamp, hvor internationale studerende arbejder sammen om at løse en konskal klædes på til at kunne begå sig i en global virkelighed.

“Vi sender også vores ansatte – fra undervisere til sekre- kret opgave for en virksomhed. Som det er nu, er det ikke tærer – til udlandet for at arbejde i et lille stykke tid, lige- alle de mange studieretninger på KEA, der er lige orienterede som vi også tilbyder vores ansatte interkulturelle workshops mod udlandet. Multimediedesignere, bygningskonstruktører, for bedre at kunne modtage de næsten PBA’erne i Design & Business og desig1.000 internationale fuldtidsstuderenneruddannelserne er generelt dem, der de, vi har. Det globale skal gennemsyre rejser mest ud. hele KEA – fra inderst til yderst. For KEA “Andre studieretninger tager ikke – fakta – så meget ud – for eksempel energi- og er det vigtigt, at internationaliseringen automationsteknologerne, VVS-instalikke kun handler om udvekslingsafK E A C H A R R E T T E 2014 taler, men at det også handler om alle latørerne og optometristerne. Dels er de Den formelle definition af en charrette er en mulige andre ting, som kan styrke det studerende på nogle af de fag ældre og ‘intensiv proces, hvor studerende, medlemmer internationale præg og ikke mindst bimere etablerede privat end på nogle af af et community og professionelle arbejder drage til kvaliteten i uddannelserne. de andre linjer, dels er det nogle af de sammen om at skabe innovative løsninger på Derfor vælger vi også vores samarbejdsfag, hvor det er sværere at finde samarkomplekse problemstillinger.’ Datoen for KEAs partnere med omhu. Og jo, de kan også bejdsinstitutioner, der matcher. Men det årlige design-charrette for 2014 er endnu ikke komme til eksotiske steder som Seoul, er noget, vi arbejder meget med,” afslutblevet offentliggjort, men den foregår altid Sao Paolo og Hawaii – men det er kun, ter Eva Valcke. “Vi har jo en klar intei oktober. Udover deltagere fra Canada og fordi uddannelsesinstitutionerne der resse i at give alle vores studerende den Europa forventer KEA i år også deltagere fra har så høj en kvalitet at byde på,” forbedst mulige uddannelse. Og ud over at Brasilien og USA, hvilket bidrager yderligere til klarer Eva Valcke. kunne bruge de globale kompetencer senytænkning på tværs af skel og konventioner. nere i deres karriere, er jeg også overbeEt eksempel på, at de studerende blivist om, at de studerende har nemmere Læs mere på kea.dk/charrette. ver rustet til internationalt samarbejde ved at få job bagefter.”

SEOUL, SAO PAULO OG HAWAII

–090–

Fe a t u r e

PRO FES SO REN I G LO BA LIS ERI N G BRUG FOR GLOBALE KOMPETENCER I FREMTIDEN

Lige nu halter den mentale globalisering bagud på mange arbejdspladser. Derfor er det ekstra vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne arbejder målrettet med at formidle, hvilke kompetencer de studerende kommer ud med.

Globaliseringen vil få betydning for alle brancher – både på arbejdsgiverog arbejdstagersiden. Og derfor er det selvsagt vigtigt, at vi indretter vores

D E N A N S AT T E “UDLANDSOPHOLD GAV MIG NY VIDEN OG ENERGI”

Sammen med kollegaen Marianne Vandborg Nielsen var studiesekretær på KEA , Malene Dantzer Rønman, for cirka et år siden på et staff mobilityophold på University of Westminster i London. Det er nemlig ikke kun en mulighed, undervisere på KEA får; også det administrative personale opfordres til at prøve sig selv og fagligheden af i udlandet.

“Vi tog blandt andet af sted for at lære noget mere engelsk og noget om

DEN STUDERENDE FRI LEG I SAO PAULO

På sidste semester af sin uddannelse i Produktudvikling og Teknisk Integration på KEA s teknik-linje deltog Tobias Freddie, 34 år, i en workshop i Sao Paulo i Brasilien. Formålet var at udveksle erfaringer på tværs af landegrænser og håndsværkstraditioner.

Projektoplægget til workshoppen kom af, at der i Brasilien ikke er pant på plastikflaskerne, hvilket skaber et stort plastikspild, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Derfor skulle Tobias og 11 andre studerende fra KEA sammen med lokale arkitektstuderende og

uddannelsessystem efter det og giver de studerende globale kompetencer med på vejen. Sådan siger professor i Globalisering ved Københavns Universitet, Martin Marcussen.

“Men der er også et paradoks i det.

Mange arbejdspladser er desværre ikke lige så gearede til globaliseringen, som uddannelsesinstitutionerne er. Det er et generationsspørgsmål. Mange arbejdsgivere ved stadig ikke nok om, hvilke uddannelser de unge kommer hjem med fra udlandet i dag. Det har ændret sig meget i forhold til dengang, arbejdsgiverne selv uddannede sig. Men erhvervs-

livet er ganske enkelt nødt til at omstille sig, hvis de ikke vil tabe i konkurrencen til udlandet,” siger Martin Marcussen.

“Derfor er det også virkelig vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne arbejder målrettet med at forklare arbejdsmarkedet, hvilke kompetencer deres studerende kommer ud med – og får formidlet, at det er en ekstra kompetence, at de studerende har international erfaring med sig. For det vil få betydning for alle brancher at udvikle globale kompetencer – også brancher, hvor branchen måske ikke selv havde forestillet sig det,” slutter Martin Marcussen.

deres kultur – og kom hjem med en hel masse mere. For det første er det et væsentligt større sted. Der er omkring 35.000 studerende ved University of Westminster sammenlignet med vores cirka 3.500, og det gør, at deres processer og planlægning er helt anderledes end på KEA,” fortæller hun.

Malene Dantzer Rønman og hendes kollega fulgte forskellige medarbejdere i løbet af den uge, de var i London, og fik på den måde studeret forskellige funktioner og forløb på universitetet, hvilke de lærte meget af.

“Det var spændende at se, hvordan de gør tingene, og selvom der måske

ikke er noget, vi kan overføre direkte til vores daglige arbejde på KEA , fordi deres sted er så meget større på alle måder og derfor meget mere opdelt, så synes jeg alligevel, at jeg havde en masse inspiration med hjem. Det gav mig også ny viden. Blandt andet om, hvad de udenlandske studerende, som kommer hertil, forventer. Og ikke mindst en masse ny energi,” siger Malene Dantzer Rønman.

“Hvis muligheden byder sig en anden gang, vil jeg meget gerne af sted igen. Måske til Milano eller Madrid, hvor vi også har danske studerende,” siger hun.

lokale industrielt design-studerende eksperimentere med plastikflasker og prøve at finde et formål med dem. På et tidspunkt valgte han blandt andet sammen med en anden at lave en stol ud af genbrugsplastik og gamle bambusgulvbrædder.

På workshoppen lærte Tobias blandt andet at samarbejde med mennesker fra en anden kultur og med en anden metodisk tilgang til deres fag end den, han var vant til. De brasilianske studerendes tilgang til uddannelse var meget mere kunstnerisk og ukonkret og var en lærerig øjenåbner for Tobias, som uddyber: ”Man risikerer at overse nogle muligheder, hvis man er for fokuseret på slut-

produktet. De havde tid til at arbejde frit og gå mere i dybden med udtrykket.

I Danmark er vi hurtige til at lægge os fast på valg af materiale, funktion, udseende og så videre.”

Også forholdene overraskede ham: ”De havde nogle fabelagtige faciliteter på skolen. Der var perfekte værksteder med alle de nyeste maskiner, og der var assistenter til at hjælpe. Det gav et godt spillerum i forhold til at udvikle ting. Der skal være plads til at lege og eksperimentere, hvis man vil skabe noget nyt.”

Skriv ‘Kombisengen’ på nettet, hvis du vil se Tobias Freddies prisvindende konkurrenceopgave fra KEA.

– 0 91 –

Abonnementstilbud Bestil dit abonnement og se flere tilbud på cover.dk

SP 92 1 A R kr.

ku 9 9 kn r.

3 NUMRE AF COVER OG ET VON LOTZBECKARMBÅND KUN 299 KR.

SMS TIL 1245 OG SKRIV COVER A96 EFTERFULGT AF DIT NAVN, ADRESSE OG EMAIL

3 NUMRE AF COVER OG EN TROMBORG BODY OIL MIST KUN 99 kr.

SMS TIL 1245 OG SKRIV COVER B96 EFTERFULGT AF DIT NAVN, ADRESSE OG EMAIL

sp 429 ar kr.

ku 9 9 kn r.

6 NUMRE AF COVER OG TO ÆSKER FRA NOMESS KUN 199 KR.

SMS TIL 1245 OG SKRIV COVER C96 EFTERFULGT AF DIT NAVN, ADRESSE OG EMAIL

3 NUMRE AF COVER OG TO KÄHLER-VASER KUN 99 kr.

SMS TIL 1245 OG SKRIV COVER D96 EFTERFULGT AF DIT NAVN, ADRESSE OG EMAIL

Tjek dit abonnement og se flere tilbud på cover.dk under abonnement.

Sådan fungerer dit abonnement: Efter velkomstperioden fortsætter du med en abonnementsperiode på 1 år til 499,50 kr. Cover udkommer 10 gange om året.

Du kan til enhver tid, efter velkomstperioden, opsige dit abonnement ved at kontakte kundeservice på +45 8880 5420 eller skrifteligt på malling@abo-service.dk.

Tilbuddet gælder ikke Grønland, Færøerne og udlandet. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.

MALLING PUBLICATIONS, LÆDERSTRÆDE 34, 1. SAL, 1201 KBH. K, KUNDESERVICE +45 8880 5420

UD T I LlBd i g s e lvv e

ga kæ for køb en ære r e k elle af din s n t il e i cov er

A- S

Von Lotzbeck Normalpris 1.050 kr.

A-shop 299 kr.

Kay Bojesen Normalpris 579 kr.

A-shop 299 kr.

HOP

Nomess Normalpris 328 kr.

A-shop 199 kr.

Yvonne Koné Normalpris 600 kr.

A-shop 299 kr.

A SHOP

Anne Black Normalpris 837 kr.

A-shop 299 kr.

Von Lotzbeck Normalpris 1.070 kr.

A-shop 299 kr.

Sandqvist Normalpris 599 kr.

A-shop 299 kr.

Abonnementsklub

SOM ABONNENT KAN DU SHOPPE FINE LIVSSTILSPRODUKTER I VORES A-SHOP MED STORE RABATTER.

Rebecca Posselt Normalpris 499 kr.

A-shop 299 kr.

Kähler Normalpris 348 kr.

A-shop 99 kr.

Yvonne Koné Normalpris 1.600 kr.

A-shop 699 kr.

Carré Normalpris 590 kr.

A-shop 199 kr.

Mimis Circus Normalpris 400 kr.

A-shop 299 kr.

Tromborg Normalpris 190 kr.

A-shop 99 kr.

se god flere e på c t i l b u d ov e r.dk

KEA Reports

P R A K T I S K I N F O R M AT I O N

SKAB DIN FREMTID Bliv godt rustet til fremtiden med en uddannelse fra KEA. Alle uddannelser udvikles i et tæt samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Vi er i konstant dialog med virksomheder og brancheorganisationer nationalt og internationalt for at holde uddannelsernes form og indhold ajour.

På den måde sikres, at uddannelserne lever op til de aktuelle krav og behov på et globalt, dynamisk arbejdsmarked.

Fælles for undervisningen på tværs af KEA s uddannelser er en stærk vægtning af praksis, f.eks. gennem arbejde med cases med virksomheder som opdragsgiver og en obligatorisk praktikperiode. På den måde får den studerende løbende mulighed for at afprøve sine nye kompetencer i en virkelig kontekst.

FI N D DIT U DDAN N E LSESN IVEAU KEA udbyder uddannelser på to forskellige uddannelsesniveauer: · Erhvervsakademi-uddannelser · 1½-årige Professionsbachelor-uddannelser (også kaldet Top up Bachelor) · 3½- årige Professionsbacheloruddannelser

STUDIEVEJLEDNING Træf det rigtige valg af uddannelse – få hjælp af en studievejleder.

Noget af det vigtigste for et godt studieforløb er, at du vælger et studie, der passer til din faglighed og dine personlige kompetencer.

De forskellige studievejledere har et indgående kendskab til de uddannelser, de repræsenterer, og kan svare på de fleste spørgsmål om de forskellige aspekter af studiet. Find din studievejleder på kea.dk eller send en mail til studievejledning@kea.dk.

Her ser du en illustration, der viser, hvordan de forskellige uddannelsesniveauer placerer sig i uddannelsessystemet, og hvordan de indbyrdes spiller sammen.

OPTAGELSE Du søger ind på uddannelserne gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) både til sommer- og vinteroptag. Undtaget de 1½-årige PBA uddannelser, der kører uden om KOT. Her ansøger du direkte hos KEA, og ansøgningsskemaet vil være at finde på kea.dk. Mange uddannelser optager nye studerende to gange om året.

K A N D I D AT

ANSØGNINGSFRISTER SOMMEROPTAG 5. juli: Kvote 1 – (gymnasiale uddannelser, hf, htx, stx, hhx, AK). I kvote 1 bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen.

15. marts: Kvote 2 – (EUD, ansøgning på særlige vilkår – samt på uddannelser med KEA-optagelsesprøve). I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.

Du kan læse mere om de enkelte niveauer herunder.

PROFESS IONS BAC HELOR TOP UP (1 ½ Å R ) PROFESS IONS BAC HELOR (3½ ÅR)

AKADEMIUDDANNELSE (2 Å R)

På PBA-uddannelserne kan du være ude for, at ansøgningsfristerne varierer. Læs mere om uddannelserne og ansøgning på kea.dk ANSØGNINGSFRISTER VINTEROPTAG Vinteroptag på de fleste uddannelser har ansøgningsfrist 1. december, hvis du har en adgangsgivende uddannelse. Ansøgningsfrister, studiestart og uddannelsessted kan variere. Så hold dig løbende opdateret på kea.dk

– 094 –

U NG DOMSU DDAN N E LSE R

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n

– Uddannelser på KEA –

E R HVE RVSAK AD E M I - U D DAN N E L S E R

E-DESIGN

En erhvervsakademiuddannelse er en videregående uddannelse, der normalt tager to år, består af fire semestre og giver 120 ECTS-point. Uddannelsen til datamatiker og den engelske version Computer Science tager dog 2½ år og giver 150 ECTS-point.

E R HVE RVSA K A D E M I - U D DA N N E L S E R INDEN FOR DESIGN DESIGNTEKNOLOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller handelsuddannelse, snedker, eventkoordinator, teater-, udstillings- og eventtekniker, teknisk designer eller ædelsmed/guld- og sølvsmed. Det hele bestået med engelsk, matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en uddannelse som beklædningshåndværker, tekstiloperatør eller lignende med engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Formgivning, visualisering, branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.

Hvad laver en færdiguddannet designteknolog: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR-medarbejder, ansat på et modemagasin eller indehaver af egen virksomhed.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ DESIGN TECHNOLOGY AND BUSINESS ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på designteknolog (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Uddannelsen giver en international tilgang til fag som formgivning, visualisering, branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.

Hvad laver en færdiguddannet fra Design Technology and Business: En færdiguddannet fra Design Technology og Business får en international profil og bliver typisk ansat i stillinger inden for mode- og livsstilsbranchen som f.eks.: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR- medarbejder, ansat på et modemagasin eller indehaver af egen virksomhed.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer. _

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse inden for f.eks grafik eller design. Herudover skal du have matematik og engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus på tværfaglig indsigt i synergien mellem uddannelsens omdrejningspunkter: Global entrepreneurship, den virtuelle virksomhed og innovation og design.

Hvad laver en færdiguddannet E-designer: Ansat i virksomhed, selvstændig eller freelancer, f.eks inden for livsstil eller modeindustrien, i forbindelse med udvikling, produktion og distribution af design inden for rum og interiør eller grafisk kommunikation.

Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Læs om optagelsesprøven på kea.dk Uddannelsesstart: Sommer _ PRODUK TIONSTEKNOLOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på minimum C-niveau, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en relevant erhvervsuddannelse, som f.eks værktøjsmager, industritekniker, bygnings-, møbel- og maskinsnedker, orgelbygger, trædrejer, vindmølletekniker, kølemontør/køletekniker, skorstensfejer, teknisk assistent/teknisk designer, CNC-tekniker, mekaniker, skibsmontør/skibstekniker, skibsbygger, smeduddannelser, støberitekniker eller entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Alternativt en anden relevant erhvervsuddannelse, som kræver matematik og engelsk på niveau C: Træfagenes byggeuddannelse, murer, bygningsstruktør, anlægsstruktør, brolægger, former, ædelsmed, VVS–installatør eller rustfast industriblikkenslager.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Alle får en grundlæggende indsigt i kerneområder som: Produktudvikling og design, konstruktion, materiale- og fremstillingsproces og virksomhedsteknik. På andet år er der mulighed for at tilpasse uddannelsen til dine specifikke interesseområder. Der er tre retninger at vælge imellem: Teknisk salg/indkøb, produktudvikling samt produktions- og procesoptimering.

Hvad laver en færdiguddannet produktionsteknolog: Du kan f.eks arbejde som design- og produktudvikler, ideudvikler, projektleder, driftsplanlægger, konstruktør, indkøber, salgskonsulent, kvalitetsleder eller værkfører.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

E R HVE RVSA K A D E M I - U D DA N N E L S E R I N D E N FO R BYG G E R I BYG G E T E K N I K E R

Varighed: 2 år. Eller fortsæt efter tredje semester på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor man automatisk optages, hvis ønskes. Første til

– 095 –

KEA Reports

tredje semester er fælles for byggeteknikere og bygningskonstruktører.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor du har bestået matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser med både engelsk og matematik på C-niveau: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør, stenhugger, VVS-installatør, teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger, bygnings- og landbrugssmed eller ejendomsservicetekniker.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygge- og anlægsproduktion, projektstyring, konstruktion, opmåling og kommunikation.

Hvad laver en færdiguddannet byggetekniker: En byggetekniker arbejder typisk hos rådgivende arkitekter og ingeniører, hos entreprenører og byggevareproducenter og i håndværksfirmaer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

sen (med specialer), snedker (med specialer), træfagenes byggeuddannelse eller VVS-uddannelsen.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygningskompleks energi, energiforsyning og omsætning, energirigtige processer og produktionsanlæg, innovation, forretningsforståelse og projektledelse.

Hvad laver en færdiguddannet energiteknolog: Med uddannelsen kan du f.eks arbejde i virksomheder, der beskæftiger sig med bygningsinstallationer eller procesanlæg, eller blive energirådgiver inden for kommunale og statslige områder.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ E L - I N S TA L L AT Ø R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på byggetekniker (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Opmåling, afsætning, kortog dataproduktion, projektstyring og kommunikation Hvad laver en færdiguddannet kort- og landmåler: Kort- og landmålingsteknikere er typisk ansat hos: Landinspektørfirmaer, Kort- og Matrikelstyrelsen, regioner, kommuner, energiforsyninger, entreprenørfirmaer, ingeniørfirmaer, kortproducenter, Vejdirektoratet eller trafikselskaber.

Uddannelsesstart: Sommer. _

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: En af følgende uddannelser: elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer) til installatør inden for stærkstrøm eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Projektledelse, entreprisestyring, beregning af elektriske kredsløb, teknisk dokumentation, installationer, automatik og kommunikation.

Hvad laver en færdiguddannet el-installatør: Som færdiguddannet installatør inden for stærkstrøm kan du etablere egen installatørvirksomhed eller blive ansat i en virksomhed med titel som: Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed, styrings - og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, el-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed og sælger eller repræsentant hos en el-leverandør eller grossistvirksomhed.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

A U T O M AT I O N S T E K N O L O G

V V S - I N S TA L L AT Ø R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med både fysik og matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: (Elektriker med specialerne bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik), automatik- og procesuddannelsen (med specialer) elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Styring, regulering, opbygning og optimering af tekniske styresystemer.

Hvad laver en færdiguddannet automationsteknolog: En færdiguddannet automationsteknolog får typisk arbejde inden for produktion og procesindustri f.eks. i relation til: Byggeri, medicinalindustrien, fødevareindustri, slagterier, mejerier, kraftværk og energiforsyning, rådgivende virksomheder, salgsingeniøre m.fl.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter.

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: VVS-uddannelsen eller smedeuddannelsen (med specialer) til installatør inden for VVS. Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Sanitetsteknik, varmeteknik, gasteknik, indeklimateknik, automatik, styring, sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik.

Hvad laver en færdiguddannet VVS-installatør: Som færdiguddannet VVS-installatør kan du arbejde i en virksomhed som f.eks.: Overmontør i en VVS-virksomhed, styrings- og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, sælger eller repræsentant i en leverandør- eller grossistvirksomhed, VVS-tekniker i en rådgivende virksomhed eller beregner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

EN ERG ITEKNOLOG

E R HVE RVSA K A D E M I - U D DA N N E L S E R INDEN FOR IT

KO RT- OG L A N D M Å LI N G S T E K N I K E R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau eller en af følgende erhvervsuddannelser med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik. Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, murer (trin 2), smedeuddannel-

DATA M AT I K E R

Varighed: 2½ år.

Undervisningssprog: Dansk. Valgfag er på engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau og engelsk på C-niveau eller en erhvervsuddannelse: Teknisk designer,

–096–

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n

elektriker, elektrofagtekniker eller IT-supporter med matematik på B- niveau. Alternativt en uddannelse som web-integrator med matematik og dansk på B-niveau, engelsk på C-niveau. IT-administrator og hg skal have minimum fem hf-enkeltfag med dans på A-niveau, engelsk og matematik på C-niveau (de to sidste hf-fag er valgfrie).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.

Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ COMPUTER SCIENCE ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på datamatiker (se ovenfor), men med krav om engelsk og matematik på B-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på fag inden for programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.

Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ IT-T E K N O LOG

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk. Valgfag på engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med engelsk og matematik eller fysik på C-niveau, teknisk designer, elektriker, elektronikfagtekniker, IT-supporter med matematik på C-niveau eller web-integrator med matematik og engelsk på C-niveau samt dansk på B-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygges op om en fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og embeddede systemer samt to studieretningsdele: Netværksteknologi og elektronikteknologi.

Hvad laver en færdiguddannet IT-teknolog: F.eks. job som IT-planlægger, netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, med engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en af følgende erhvervsuddannelser: Digital media, film- og tv-produktionsuddannelsen, teknisk designer eller mediegrafiker. Har du en baggrund som web-integrator, mediegrafisk assistent eller hg, skal du have minimum fem hf-enkeltfag, hvoraf dansk på A-niveau, engelsk C-niveau og matematik C-niveau indgår. De to sidste hf-fag er valgfrie.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fire kerneområder: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og design og visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser.

Hvad laver en færdiguddannet multimediedesigner: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner, projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ M U LT I M E D I A D E S I G N & C O M M U N I C AT I O N ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på multimediedesigner (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på de fire kerneområder fra multimediedesigner: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og Design og visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser.

Hvad laver en færdiguddannet fra Multimedia Design & Communication: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner, projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed i en international kontekst.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR - OV E R BYG N I N G S U D DA N N E L S E R Du har mulighed for at tage overbygningsuddannelse, når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse og på den måde få en professionsbachelor. En overbygning tager 1½ år, og strækker sig over tre semestre og giver 90 ECTS-point.

IT TECHNOLOGY

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på IT Teknolog (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og embeddede systemer samt to studieretningsdele: Netværksteknologi og elektronikteknologi. Alle fagene tager den internationale profil som udgangspunkt.

Hvad laver en færdiguddannet fra IT technology: Job som f.eks IT-planlægger, netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ M U LT I M E D I E D E S I G N E R

Varighed: 2 år.

Undervisningssprog: Dansk.

P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S U DDAN N E LSE R I N DE N FOR DES IG N DESIGN & BUSINESS

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Dansk. Dog kan forelæsninger, undervisning og vejledning forekomme på engelsk.

Adgangskrav: En uddannelse som designteknolog, multimediedesigner, E-designer, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom eller en anden relevant erhvervsakademiuddannelse. Du kan også have afsluttet seks semestre fra Designskolen på DKKA, Designskolen i Kolding eller have en uddannelse som professionsbachelor i tekstile fag og formidling eller en uddannelse fra en udenlandsk designskole.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de udbudte specialeretninger i fashion design, living design, Pattern design,

– 0 97 –

KEA Reports

Ideation, brand design eller communication design og valgfagsmoduler i f.eks videostorytelling, digital design 1 and 2, shoes and accessories og presentation and forhandling.

Hvad laver en færdiguddannet fra PBA i Design & Business: Afhængigt af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er job mulighederne: Designer, designassistent, kreativ udvikler, ideudvikler, modekonstruktør, modeltekniker, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder eller brand designer.

Uddannelsesstart: Sommer. _ D E S I G N & B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på Design & Business Dansk (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de udbudte specialeretninger i sustainable fashion design, sustainable purcahsing og Sustainable communication og valgfagsmoduler i f.eks video storytelling, digital design 1 and 2, Shoes and Accessories, Presentation and nogotiation og PLM database and visual communication.

Hvad laver en færdiguddannet fra Design & Business: Afhængigt af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er jobmulighederne: designer, designassistent, kreativ udvikler, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder, indkøber eller sourcing.

Uddannelsesstart: Sommer. _ P RO D U K T U DV I K L I N G O G T E K N I S K I N T E G R AT I O N

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Dansk eller engelsk – alt efter studieretning.

Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: Produktionsteknolog, installatør (VVS, el), automationsteknolog, energiteknolog, designteknolog eller anden relevant erhvervsakademiuddannelse.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus er bl.a. på at integrere og koordinere de tekniske, kreative samt de merkantile dele af en udviklingsproces.

Hvad laver en færdiguddannet fra produktudvikling og teknisk integration: Som uddannet PBA i produktudvikling og teknisk integration kommer du typisk til at arbejde i en produktionsvirksomhed som f.eks koordinator, projektleder eller teknisk leder.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S U DDAN N E LSE R I N DE N FOR IT E-CONCEPT DEVELOPMENT ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En afsluttet uddannelse inden for multimediedesign, edesign, designteknolog, informationsteknolog eller lignende. Yderligere kan der kræves belæg for engelsk- og matematikkundskaber.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: E-commerce, marketing, design, kommunikation, medieteknologi og projektledelse.

Hvad laver en færdiguddannet fra E-Concept Development: Som Ekonceptdeveloper vil du typisk finde et job inden for: E-handel, web- og designbureauer, reklame - eller designagenturer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ W E B D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En uddannelse inden for multimediedesign, computer science eller anden relevant erhvervsfaglig uddannelse f.eks. informationsteknologi eller IT-teknologi.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Design og konstruktion af webapplikationer i alle størrelser.

Hvad laver en færdiguddannet fra Web Development: Job som: Frontog back-end udvikler, programmør, web master, web-shop udvikler eller web-designer.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ S O F T WA R E D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 1½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: En uddannelse inden for computer science, information technologist eller en anden uddannelse med lignende kvalifikationer.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: De forskellige aspekter af softwareudviklingsprocessen, såsom databaser, kontrakter, tests, systemintegration, projektstyring og systemudvikling samt meget andet.

Hvad laver en færdiguddannet fra Software Development: Du bliver f.eks. ansat som: software udvikler, softwarekoordinator, softwareanalytiker, softwareprogrammør eller IT-arkitekt.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R En fuld professionsbachelor-uddannelse tager 3½ år.

Uddannelsen strækker sig over syv semestre og giver 210 ECTS- point.

PROFESS IONS BAC H E LORU DDAN N E LS E R INDEN FOR DESIGN SMYKKER, TEKNOLOGI OG BUSINESS

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Eller en anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau, detailhandel med specialer, handelsuddannelse med specialer, snedker (med specialer), eventkoordinator (trin 2), teater-, udstillings- og eventtekniker (med specialer), teknisk designer eller ædelsmed/guld- og sølvsmed (med specialer).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er fokus på design af smykker, materialer, smykke-

–098–

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n

koncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdiog forsyningskæde.

Hvad laver en færdiguddannet fra smykker, teknologi og business: Job inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejder, smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller iværksætter.

Uddannelsesstart: Sommer. _ J E W E L L E RY, T E C H N O L O G Y A N D B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Samme adgangskrav som på PBA i smykker, teknologi og Business (se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er fokus på design af smykker, materialer, smykkekoncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdiog forsyningskæde.

Hvad laver en færdiguddannet fra Jewellery, Technology and Business: Job inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejdere, smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller iværksætter.

Uddannelsesstart: Sommer. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R I N D E N FO R BYG G E R I BYG N I N G S KO N S T RU K TØ R

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt en anden relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på C-niveau som f.eks.: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør, stenhugger, VVS-installatør– teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger, bygnings- og landbrugssmed eller ejendomsservicetekniker.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Kommunikation, materialer, arkitektprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.

Hvad laver en færdiguddannet bygningskonstruktør: Bygningskonstruktøren er først og fremmest beskæftiget med bygge- og anlægsarbejder f.eks for rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører, men er også ansat i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og an-

lægsbranchen, f.eks i stat, kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger og i teknologiske institutter.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _ ARC HITECTUR AL TEC HNOLOGY AND CONSTRUCTION M A N AG E M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på Cniveau eller en relevant erhvervsuddannelse (samme som bygningskonstruktør – se ovenfor).

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på fag som eksempelvis: Kommunikation, materialer, arkitekprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.

Hvad laver en færdiguddannet fra Architectual Technology and Construction Management: Ansættes i en international kontekst, først og fremmest inden for bygge- og anlægsområdet som f.eks for rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører, men også ansættelse i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, f.eks i stat og kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger, og i teknologiske institutter.

Uddannelsesstart: Sommer og vinter. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R I N D E N F O R I T ( I N T E R N AT I O N A L ) ECONOMICS AND IT

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Engelsk.

Adgangskrav: Gymnasial baggrund (stx, htx, hhx, hf) eller hg med matematik på B-niveau og engelsk på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Virksomhedsøkonomi, virksomhedsstrategi, projektledelse, strategisk planlægning af informationssystemer.

Hvad laver en færdiguddannet fra Economics and IT: Job som f.eks.: IT ledelse, IT-konsulent, systemudvikler eller systemanalytiker.

Uddannelsesstart: Sommer. _

PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R INDEN FOR SUNDHED OPTOMETRI

Varighed: 3½ år.

Undervisningssprog: Dansk.

Adgangskrav: Uddannelsen kræver en bestået gymnasial uddannelse eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Bestået engelsk B-niveau, matematik C-niveau, biologi C-niveau og enten kemi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Alternativt kan man have en baggrund med f.eks: Erhvervsuddannelsen til optometrist samt seks gymnasiale enkeltfag, dansk A-niveau, engelsk B-niveau, matematik C-niveau og enten biologi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Derudover enten kemi- eller naturfag C-niveau eller bioteknologi A-niveau samt psykologi C-niveau eller samfundsfag på C-niveau.

Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Tidens tendenser inden for brillemode, synsudmåling til både briller og kontaktlinser samt vejledning af klienter er i centrum.

Hvad laver en færdiguddannet optometrist: Med en PBA i optometri har du Sundhedsstyrelsens autorisation og dermed titlen optometrist. Du kan blandt andet få job i optikerforretninger eller være starte egen virksomhed. Du kan også ansættes i regionerne på f.eks et hospital, i staten samt grossist- eller produktionsvirksomheder.

Uddannelsesstart: Sommer.

–099–