Nr. 2, 2010

Page 1


I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Personalia Generalforsamlingen Skyttelav Nyt fra bestyrelsen Siden sidst Den danske garnison

side side side side side side side side

3 4 13 7 29 18 18 19

Næste nummer udkommer:

Medio august 2010 Sidste frist for indlevering af stof er: 15. juli 2010 Deadline for annoncer: 1. juli 2010

Virksomhedsbesøg Onsdag den 3. februar var marineforeningen inviteret på besøg på bryggeriet Albani. Det havde 40 medlemmer sagt ja tak til. Kl. 1730 kørte vi fra stuen i bus og var i Odense ca. 3 kvarter senere. Her tog direktør for Albanifonden Poul Nissen og salgsinspektør Kurt Dreyer imod os og bød velkommen. Ved en lille ceremoni indenfor blev der uddelt et 50gangstegn til et enkelt med2

lem, og så gik rundvisningen i gang. Fra de første dybe kældre (150 år gamle?) med nogle enorme egetræsfade til de sidste nye rustfaste beholdere, hvor vi smagte på et nyt produkt: Brown ale. Om vi får denne øl i stuen vides ikke i skrivende stund. Så gik turen videre til flaskerensning og sortering og tapning og hvad ved jeg. Et par store gule djævle (robotter) stod og svingede med deres arme til højre og venstre og udførte det arbejde som 40 mand før gjorde. Vi endte i bryggeriets gæstekantine hvor vi blev beværtet på det fyrsteligste. Det har nu altid kendetegnet Albani, at man bliver trakteret flot. Formand Børge Ferning takkede for besøget, og både han og Poul Nissen omtalte det gode samarbejde foreningen og Albani imellem. Vi var i Nyborg igen kl. 2230 Torben Jørgensen


Aktivitetskalender Juni: Almindelig åbent. Juli: Stuen ferielukket. August: 01. kl. 10.00 Stuen åben som sædvanlig 10. Søværnet 500 år. Det bliver fejret med kranselægning ved Admiral Brehdals mindesten kl. 14. Marineforeningen deltager i "Galla" og med flaget, Evt. arrangement i stuen. (se opslag i stuen og på hjemmesiden) 16. Vandreudstilling " Den Danske Flåde i 500 år" kommer til Nyborg og vil blive placeret rundt om i byen. 28. kl. 09.00 Fregat skydning på Slipshavn. Start i stuen morgen kaffe. Kr. 40September: 05. Vandreudstillingen forhaler til Middelfart. 12. kl. 07.15 Rejseudvalgets tur til Stralsund. 15. kl. 17.00 Gaster og ledsagere vender tilbage fra Stralsund Uge 39 Besøg til den nye skibssimulator på Maersk Training Center i Svendborg. Den nøjagtige dato er ikke vedtaget, men det bliver om aftenen og transporten fore går i privatbiler, benzin penge afregnes med chaufføren, der er kun plads til 25 deltagere. Oktober: 26. kl. 18.00 Foredrag af Poul Lundsgaard "Over Storebælt fra Vikingetiden til IC færgerne". Hvidkålssuppe med sprængt skank à 75,00 kr. (uniform) November: 19. kl. 18.00 Foredrag af Arne Skipper "Temperaturen i verdens brandpunkter". Culottesteg med rodfrugter à 80,00 kr. (uniform) 26. -29. HMS Havfruen, Nyborgs adoptionsskib besøger byen, arrangementer er ikke vedtaget på nu værende tidspunkt, men mere om dette i august nummeret af bladet og følg i øvrigt med på hjemmesiden. December: 11. kl. 12.30 Julefrokost à 125,00 kr 19 kl. 15.00 Juletræ for børn à 40,00 kr. 21 kl. 19.00Vi synger julen ind og slutter med gløgg og æbleskiver à 25,00 kr. Obs. Tilmeldingslister vil være fremlagt i stuen 1. måned før det det pågælden de arrangement. Tilmeldingen er først gyldig når der er betalt.

3


B e s æ t n i n g Formand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk Næstformand Jørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996 mail: jchenrichsen@mail.dk Kasserer Finn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136 mail: fmoltke@gmail.com Sekretær Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com Best.medlem Bjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 6531 6880 mail: bjoerna@mail.dk Suppleanter Henning Carlsen, Mosevej 2 B

Nyborg, Tlf.: 5046 4135 mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26

Nyborg, Tlf.: 65315550 mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31

Nyborg, Tlf.: 65314009 mail: ebberas@mail.dk

Stuen Banjermester Knud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7

Nyborg, Tlf.: 6531 2945

Kvartermester Willy K. Jensen, Sprotoften 60, 1.

Nyborg, Tlf.: 6323 4406 mail: w.k.j@sprotoften.dk Bladredaktion

Ansvarshavende redaktør Børge Ferning, Lærkeparken 19

Redaktør og Web-design Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1.

Marinestuen Vesterhavnen 70 A Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

4

Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk

Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com

Nyborg, Tlf.: 6530 1576


5


6


Generalforsamlingen den 26. februar. Flaget blev hejst kl. 18.03 Fremmødte nye medlemmer fik overrakt emblemet, og traditionen tro blev det markeret med kanonsalut. Til dirigent valgtes Kurt Verner og han styrede forsamlingen sikkert gennem dagsordenen. Formanden fik ordet, befalede flaget på halv og bad forsamlingen rejse sig og mindes de kammerater, der i årets løb var gået fra borde. Efter et minuts stilhed blev flaget igen hejst på hel. Formandens beretning var en gennemgang af årets begivenheder og den blev taget til efterretning. Årets Mariner blev Kjeld V. Jensen med 50% af de afgivne stemmer. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab. Et meget flot resultat, så det blev straks godkendt. Kontingent bliver uforandret i 2010. Kassereren rettede en tak til Arne Kielstrup for hans sponsorat til vore glas med kendingsmærket på. Der var indkommet 3 forslag til behandling på generalforsamlingen.

1. Hej de herrer bestyrelsesmedlemmer Jeg ved godt, at een af vore tidligere medlemmer har ansøgt Trygg fonden om en hjertestarter, men jeg mener ikke der er sket noget siden. Derfor må det, medlemmernes alder taget i betragtning, være tiden at der her og nu tages en beslutning. Jeg håber at Nyborg Marineforenings kasse kan bære, at vi her på generalforsamlingen, og for egen regning anskaffer en hjertestarter. Med venlig hilsen Kjeld V. Jensen For få overlever et hjertestop Hvert år får omkring 3.500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. I dag overlever knap 200. Med livreddende førstehjælp og hurtig hjertestart anslås det, at 300400 danskere vil kunne overleve et hjertestop. Det er især de nye hjertestartere, der sammen med livreddende førstehjælp kan redde liv. Erfaringer fra udlandet har vist, at hjertestartere i det offentlige rum kan gøre en forskel. I Chicago lufthavne i USA har man 7


over to år haft 18 tilfælde af hjertestop. 11 overlevede ved hjælp af en hjertestarter - hvilket øgede chancerne for at overleve fra de gennemsnitlige 5 % op til 56 %. Bestyrelsen tilslutter sig forslaget. 2. Generalforsamlingen pålægger de medlemmer ankommet i bil at overholde teksten på det opsatte skilt på køleskabet i baren. Forslaget skal ses i relation til det ret gode image marineforeningen har fået opbygget, både lokalt og over det ganske land i forbindelse med de royale besøg i stuen. Det kan vi ikke tillade os at sætte over styr, skulle et medlem blive taget som spritbilist. Venlig hilsen Torben Jørgensen

Bemærkninger til forslag: Dette lands love og regler skal til enhver tid iagttages og overholdes. Dette kan ikke bringes til afstemning. Det er det enkelte medlem, der selv primært er ansvarlig for at overholdelse finder sted. Men det er naturligt, at vi også i fællesskabet og foreningens 8

interesse husker vigtigheden af problemstillingen. Vi har allerede i dag skiltning i foreningen, der omhandler dette emne. Anbefaling Bestyrelsen skal derfor anbefale, at nuværende praksis fastholdes. Bestyrelsen vil dog gerne anbefale, at medlemmerne iagttager intentionen i forslaget og den nuværende skiltning. 3. Forslag til Generalforsamlingen i Nyborg Marineforening 2010. Der udarbejdes senest 8 dage før hvert bestyrelsesmøde, en for medlemmer tilgængelig dagorden over de punkter som skal behandles på mødet, Efterfølgende udarbejdes et beslutningsreferat fra mødet, der ligeledes bliver tilgængelig for Marinetoreningens medlemmer. Beslutningsreferaterne henlægges i en mappe i marinestuen sammen med kopi af sidste års regnskab. KUN for medlemsbrug. Forslagsstiller Med venlig hilsen Jørgen A. Christiansen Dagsorden side 15. Bestyrelsens svar side 17.


9


10


11


12


P E R S O N A L I A Dato

Skibsnr.

Navn

År

F ø d s e l s d a g e 30. maj

450

Henrik Andersson

50

23. jun

443

Jens Høj Justesen

50

09. jul

436

Jørgen Kirchheiner

75

10. jul

61

Preben Vict. Kjellerup

75

11. jul

360

Niels Olaf Jensen

60

31. jul

321

Poul Boas Pedersen

70

05. aug

113

Per Egon Jensen

75

18. aug

401

Bjørn Sørensen

75

NYE MEDLEMMER 457

Jørgen Leif Rasmussen

458

Ole Jensen

459

Erling Palmer Hansen I hilses velkommen om bord

F o r e n i n g s j u b i l æ u m i 2010 35 36

Lars Pedersen Leif Borge Nielsen

25 25

GÅET FRA BORDE

Henning Norgaard Pedersen Æret være hans minde 13


Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejen forbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet.

Marinejubilarer i 2010 Årgang 1985 1985 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1960 1960 1960 1960 1950 1950

14

Hovednr. 77724 80109 65521 66368 66514 66514 70905 70913 75282 78867 67521 70667 75264 79994 69678 70428

Navn Klaus Jørgen Lund Bo Christensen Kurt Rasmussen Benny O. Skou Pedersen Jørgen Holm Christensen Ole Larsen Henning Bødker Jensen Leon Ziegler Bent Møller Lohmann Kaj Sejler Madsen Mogens Edv. Terndrup Poul Nielsen Poul Boas Pedersen Mogens Chr. Rørmose Vagn Karsten Poulsen Carl Sigurd Boutrup

År 25 25 40 40 40 40 40 40 40 40 50 50 50 50 60 60


Dagsorden ved bestyrelsesmøder 1.

a. Tilstede b. Fraværende

2.

Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendes

3.

Kassereren orienterer om regnskabet

4.

Orientering ved formanden, a. Skrivelser

5.

Orientering ved formanden for skyttelavet

6.

Medlemmer a. Nye medlemmer b. Udmeldelser

7.

Bladet, herunder fødselsdage og jubilæer

8.

Marinestuen, a. Vedligeholdelse b.Drift c.Vagtplaner d.Udlejning

9.

Orientering ved formanden for turudvalget

10.

Orientering ved formanden for aktivitetsudvalget.

11.

Orientering fra nedsat ad.hoc udvalg

12.

Sangkoret

13.

Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer

14.

Eventuelt

15.

Næste møde 15


16


Bemærkninger til forslag Forhandlinger om køb og salg,rakter om leverancer og samarbejde med eksterne leverandører, eventuelle sponsoraftaler o.l. er undtaget offentlighedsprincippet, i henhold til almindelig praksis. Derfor vil dette ikke kunne fremgå af dagsorden og referater. Personsager er også undtaget offentlighedsprincippet, i henhold til almindelig praksis. Derfor vil dette ikke kunne fremgå afdagsorden og referater. Flere af de punkter der forefindes og behandles på bestyrelsens ordinære og sædvanlig dagsorden offentliggøres allerede i dag, og forefindes i form af: Nye medlemmer: Offentliggøres i lokalbladet, på hjemmesiden og Under Dannebrog. . Orientering ved formanden for skyttelav, sker i lokalblad og på hjemmesiden. . Orientering ved formanden for turudvalg, sker i lokalblad, på hjemmesiden og/eller i stuen . Orientering ved formanden for aktivitetsudvalget, sker i lokalblad, stuen og hjemmesiden. Regnskabet fremlægges hvert år i forbindelse medgeneralforsamlingen i revideret form. Endvidere ses den nuværende form at være i overensstemmelse

med praksis i Danmarks Marineforening, og dens lokalforeninger.

Bestyrelsen skal derfor anbefale, at nuværende praksis fastholdes. Dette gav anledning til en længere debat. Forslagsstilleren anbefalede kraftigt, at det blev vedtaget og syntes der var for lukket om det, der foregik i bestyrelsen. Kjeld V. Jensen havde samme opfattelse.og anbefalede et ja til forslaget. Niels Thor Petersen anså forslaget for omfattende og nyt til at forsamlingen kunne tage stilling her og nu. Han anbefalede at offentliggøre det i sin helhed i næste blad. Herefter kunne det så tages op på næste generalforsamling. Dette blev godtaget af dirigenten og vedtaget af forsamlingen.. Valgene blev genvalg både til bestyrelse og suppleanter. Eventuelt: Mogens Larsen efterlyste en DVD om Villemoes-klassen han havde lånt foreningen. Han ville gerne have den igen. Er der et medlem der har lånt den hjem? Mogens takkede bestyrelse og besætning i øvrigt for vel udført arbejde. Dirigenten takkede for god ro og orden og lukkede generalforsamlingen. 17


Nyt fra bestyrelsen

Siden Sidst

For dog at imødekomme noget af kritikken fremført på generalforsamlingen kan oplyses: Der arbejdes med at anskaffe en hjertestarter. Der undersøges for pris og kurser i dens brug. Bestyrelsen har sendt et brev til Nyborg Kommune med anmodning om at pladsen, hvor Bredals mindesmærke står, døbes Bredals Plads. Efter behandling i kommunen blev svaret, at vores anmodning ikke kunne imødekommes og at betegnelsen Midtermolen/Honnørkajen bibeholdes. Der arbejdes endvidere med at forbedre akustikken i Stuen

Fantastisk Martha frokost i stuen igen. Ca. 70 mennesker mødte forventningsfulde op til årets Martha frokost lørdag den 17 april. Heller ikke i år blev nogen skuffet over det store udvalg af kulinariske retter, som Willy og Heinz havde fremstillet. Silden blev som sædvanlig ledsaget af rigelige mængder Albani og O.P.Anderson. Stemningen var i top, og snakken gik lystigt ved alle bordene. Det er helt sikkert at dette arrangement, vil fortsætte i tiden fremover.

I anledning af Flådens 500 års jubilæum kommer der en vandreudstilling til Nyborg den 16. august til 5. september. Der lægges krans ved Bredals mindesmærke den 10. august kl. 14.00 sammen med Marinehjemmeværnet. I den forbindelse anmodes I gaster om at møde op i uniform. Vores flag er med ved lejligheden. Aktivitetsudvalget træder sammen og drøfter et arrangement i forbindelse hermed. Havfruen kan desværre ikke komme den dag. 18

Erik Dyrskov.

Kammeratskabsaften den 16. marts Foredrag ved Marinehistoriker Hans Christian Bjerg. Hans Christian Bjerg fortalte om flådens historie fra 10. august 1510 og op til nutiden. Når den 10. august er valgt til flådens fødselsdag skyldes det, at Kong Hans på denne dato udnævner Henrik Krummedige til "øverste kaptajn og høvedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner". Et så omfattende emne kan naturligvis ikke behandles delaljeret


inden for den afsatte tid, men Hans Christian Bjerg kom omkring de væsenlige begivenheder i flådens historie godt underbygget af lys billeder. Et yderst fyldigt og interessant foredrag. Følgende beretning er hentet fra FYNSKE AARBØGER IX. Venligst udlånt af Mogens Larsen.

DEN DANSKE GARNISON I NYBORG 1942-1943 Af K. J. Jensen

I løbet af 1942 voksede den tyske frygt for en engelsk landgang i Jylland. Hvis en sådan skete, regnede tyskerne med, at den danske hær ville yde praktisk støtte til en sådan krigshandling, selvom de danske forsvarsstyrker i løbet af sommeren 1940 var blevet talmæssigt reduceret. Den danske hærstyrke, som fortsat havde bestået, frembød ved sin blotte tilstedeværelse et irritationsmoment for den tyske besættelsesstyrke, der ikke kunne samarbejde praktisk med hæren. For den danske flådes vedkommende var det muligt for tyskerne at udnytte skibe og besætning til f. eks. minestrygninger i vore danske farvande. Af hensyn til den militære tyske sikkerhed forlangte tyskerne derfor i løbet af sommeren 1942, at de danske militære styrker og garnisoner skulle fjernes fra Jylland, hvorefter de flyttedes til Fyn. Mindre enheder af den danske flåde var i løbet af efteråret 1942 blevet forlagt til Nyborg, hvor de indtil videre skulle have station. Deres opgave bestod i deltagelse i minestrygningen af færgeruten Nyborg-Korsør, således at forbin-

delsen mellem Jylland-Fyn og Sjælland fortsat kunne holdes åben for sejlads trods det store antal sprængminer af forskellig slags, der i løbet af krigsårene i stigende omfang blev nedkastet i danske farvande fra overflyvende engelske maskiner. Efter oprettelsen af den danske flådestation i Nyborg blev der fra privat side indrettet en "marinestue" oven over "Landmandscafeen" i Stendamsgade. Fra flere sider blev der ydet tilskud til driften, således gav kommunen gratis lys m. v. Marinestuen fungerede som fritidshjem for orlogsgasterne indtil 29. august 1943. 3. regiment i Viborg, hvis chef var oberst Wøhlk, var under omstændighederne interesseret i at leje hotel "Nyborg Strand" m. v. til midlertidigt opholdssted for garnisonen i Viborg. Endnu i sommeren 1942 havde strandhotellerne tjent deres normale formål til mødebrug og ferieophold. Efter forhandlinger med Forsvarsministeriet og byrådet i Nyborg samt bestyrelsen for det selvejende "Nyborg Strand" blev dette hotel og det nærliggende kommunale vandrehjem lejet fra 1. november. (Lejen af vandrehjemmet blev således fastsat til 45 øre pr. mand pr. overnatning). Lejemålet af "Nyborg Strand" skulle efter den foreløbige aftale vare til april 1943, men da byrådet i Nyborg var interesseret i regimentets fortsatte forbliven i byen, vedtoges en opfordring til Forsvarsministeriet om at søge lejemålet forlænget. 23. december kunne ministeriet meddele, at regimentet indtil 30. september 1943 skulle forblive i Nyborg, ligesom man fra ministeriet havde betinget 19


sig en eventuel forlængelse af lejemålet. 30/12. 1942 accepterede kommunen formelt forskellige praktiske aftaler i forbindelse med regimentets ophold i Nyborg samtidig med at man dog betingede sig, at sommerrestauranten "Skærven" i sæsonen kunne anvendes til sit normale formål. Da den store kirkesal i "Hermon"bygningen på "Nyborg Strand" var indviet til kirkeligt formål og derfor forsynet med et alter, blev det påført lejekontrakten, at regimentet kun måtte bruge salen til møder og lejlighedsvise gudstjenester for den danske garnison. KFUM's soldatermission oprettede desuden et soldaterhjem, hvor soldaterne kunne opholde sig udenfor tjenestetiden, hvis de ønskede det. 3. regiments ankomst til Nyborg 13. november 1942 med regimentsstab, 6., 9. og 20. bataljons stabe samt 3 kompagnier og militærorkestret formede sig nærmest som en folkefest. Navnlig på baggrund af den alvorlige situation gjorde modtagelsen fra Nyborgs side et dybt indtryk på samtlige befalingsmænd. En af disse har i et brev skrevet den følgende dag skildret modtagelsen således: "Da vi kom til Nyborg, så vi 2 flag, og (den militære overlæge) Tarp foreslog straks, at de flagede for os, hvilket (oberstløjtnant) Thiede straks slog ned med en bemærkning om, at det nok bare var en fødselsdag. Men vi fik andet at mærke, da vi kom til stationen. Flaget var hejst, og der var fyldt med jublende mennesker, der skreg og råbte hurra. Børn og unge piger gav os blomster, og foran banegarden var der sort af mennesker, der fulgte kompagniet (med musikkorps) gennem byen, der i 20

dagens anledning var flagsmykket som på en festdag. Blomster regnede ned over soldaterne fra vinduerne. Flere virksomheder var lukket for at deltage i indmarchen, og snart lignede kompagniet det kendte billede fra troppernes indmarch i København efter Treårskrigen 1853. Herude på "Nyborg Strand" stod soldaterforeningerne med deres faner, og der blev holdt taler, og alt det bare fordi man var dansk soldat. Det hele var så rørende og samtidigt så mærkeligt, fordi vi jo slet ikke havde udrettet noget". Gennem de følgende måneder var den danske garnison et led i byens daglige liv, og de lejlighedsvise koncerter, der blev givet rundt omkring i byen af det militære orkester, var et oplivende indslag i byens liv. Da Nyborg under hele besættelsestiden var belagt med tysk militær, blev der efter 3. regiments ankomst truffet forskellige, praktiske aftaler ("honnørgrænse") m. h. t. de to militære styrkers fredelige sameksistens i by og omegn, således at man - samtidig med en vis bevægelsesfrihed - kunne holde hinanden på tilstrækkelig og korrekt afstand. Man aftalte dog en pligt til i en given katastrofesituation (hvis karakter dog ikke blev nærmere defineret på forhånd) at yde hinanden gensidig bistand. Som dansk forbindelsesofficer varetog daværende kaptajn Klokhøj den mest uomgængelige kontakt mellem de to militære styrker. Allerede januar-februar 1943 krævede den tyske general v. Hanneken overfor den tyske overkommando, at den danske hær skulle opløses. Dr. Best, der som tysk befuldmægtiget i Danmark


skulle udtale sig til sagen, frarådede på det alvorligste en sådan afvæbning af det danske forsvar. Han mente bl.a., at man i et sådant tilfælde måtte regne med den alvorligste samlede modstand fra alle ansvarlige danske myndigheder. Regeringen ville træde tilbage, og den civile administration i Danmark ville ophøre. Der kunne i det hele taget ske så meget, der var uønsket fra tysk side. Tyskerne havde heller ikke tilstrækkeligt forvaltningspersonale til overtagelse af den civile administration i Danmark. Hermed faldt generalens forslag - for en tid -. I løbet af første halvdel af 1943 blev de stadigt lurende modsætninger mellem de danske og tyske interesser i vort land stedse skarpere. Antallet af sabotager var i stærk stigning, og i august måned forekom talrige strejker over hele landet. Når som helst kunne der udbryde en åben konflikt med tyskerne, hvis følger derefter kunne udvikle sig til det uoverskuelige. Allerede i løbet af juni måned vides v. Hannekens stabschef at have udarbejdet en nøjagtig plan for en afvæbning af det danske forsvar ved et kup. I slutningen af juli var de fornødne ordrer blevet udsendt, så de kunne sættes i værk med kort varsel. Samtidig med at "samarbejdspolitikken" i vort "fredsbesatte" land var ved at løbe linien ud, mente mange fra dansk side, at "norske tilstande", der betød en åben - eller snarere skjult krigstilstand fra dansk side overfor tyskerne, ville medføre en mere klar afvisende holdning overfor tyskerne. De danske og tyske soldater i Nyborg holdt sig udenfor tjenestetiden stort set også på afstand af

hinanden. En enkelt episode på det daværende " Turisthotel" overfor Nyborg H. lørdag aften 10. marts 1943 kunne let have udviklet sig til det værre. Det blev dog afværget, da det tyske feltpoliti kom til stede samt ved en resolut indgriben fra kaptajn Wesenbergs side. Også i de urolige strejkedage i august opstod der klammerier mellem tyske soldater og danske marinere på kirkepladsen. Danskerne blev fløjtet tilbage til deres fartøj i havnen. Men for at bidrage til roens opretholdelse i Nyborg blev marinerne holdt på deres skibe, og soldaterne på "Nyborg Strand" og vandrehjemmet fik i de følgende døgn afgrænset bevægelsesfrihed udenfor deres kvarter, således at de ikke måtte begive sig ind til Nyborg. Efter de urolige augustdage var der igen ved at falde ro over befolkningen i byerne, hvor man genoptog arbejdet - i Nyborg mandag 23. Men krisen var alligevel bestående på højeste plan. Lørdag 28. august kl. 9 blev den danske regering stillet overfor et tysk ultimatum, hvis enkeltheder var så uantagelige, at der fra dansk side kun var eet svar. Det danske nej blev afleveret kl. 15.45 - et kvarter før udløbet af det tyske ultimatum -. Herefter lå den videre udvikling af begivenhederne i tyskernes hænder, og derfra var ingen indstillet på fortsat fredelighed. Dagen før havde general v. Hanneken og dr. Best nemlig aftalt og planlagt begivenhedernes fortsatte forløb. Uden ringeste forvarsler skulle de forud i enkeltheder udarbejdede planer om et voldeligt kup mod de danske forsvarsstyrker sættes i værk. Overfaldet "Operation Safari" skulle være en straffeog skræmmeoperation, hvor ca. 221


300.000 tyske soldater uden varsel skulle afvæbne ca. 3-4000 danske i hær og flåde. Ud fra dette ulige styrkeforhold måtte udfaldet på forhånd anses for afgjort. Lørdag kl. 16 gav v. Hanneken stikordet "Blitz" til sine styrker, således at både overfaldet og den efterfølgende militære undtagelsestilstand kunne sættes i gang. Kl. 17.20 afsendte dr. Best følgende telegram til Berlin med anmodning om godkendelse af den endelige plan for overfaldet: "Krav afvist. Den kommanderende og jeg foreslår, at der i nat kl. 4 (denne tid nødvendig til troppernes opmarch) træffes følgende forholdsregler: 1) Afvæbning og internering af resten af den danske værnemagt. 2) Proklamation af militær undtagelsestilstand. 3) Sikringer og anholdelser som forberedt . . .". Da dette telegram kl. 18.25 blev journaliseret som modtaget i Berlin, var de tyske angrebsstyrkers opmarch omkring de danske garnisoner ved at være i gang, uden at man fra hverken tysk eller dansk side på lokalt plan kunne forberede en fredelig ordning. Den danske forsvarsstyrke stod derfor både som helhed og i de enkelte afdelinger foran det uomgængelige og uafvendelige, der også her i Nyborg indtraf til det tidspunkt, tyskerne havde planlagt. Kampene i Nyborg 29. august På grundlag af tjenstlige indberetninger, breve og personlige oplysninger, der venligst er stillet til rådighed fra garnisonen i Viborg, skal herefter forsøges en redegørelse for handlingsforløbet i Nyborg søndag morgen 29. august. De danske styrker bestod efter det 22

oplyste af 2 kompagnier fra 3. regiments 6. bataljon, som med ca. 90 menige var indkvarteret på hotel "Nyborg Strand", mens det nærliggende, kommunale vandrehjem var opholdssted for 20. bataljons 3. rekrutkompagni med ca. 70 mand. Forsvarets "Jyske Division" var i sammenhæng med den danske rømning af Jylland blevet flyttet til Odense. Herfra meddelte divisionen fredag 27. august kl. 23.45 telefonisk følgende til 3. regiment i Nyborg: "Den politiske situation er alvorlig, store begivenheder kan forventes i løbet af natten eller lørdag. Så stærk en kadrering som mulig (d.v.s.: flest mulige befalingsmænd til stede). Øvelser må kun afholdes i umiddelbar nærhed af kasernerne". Bataljonscheferne blev straks underrettet, og rekrutkompagniets befalingsmænd fik ordre til at overnatte sammen med deres mandskab på vandrehjemmet. Lørdag 28. august afholdtes normale øvelser, pudsning m. v. Kl. 10.30 indløb der en beroligende melding til regimentet, der fik tilladelse til i begrænset omfang at give lørdag-søndagsorlov. Men allerede kl. 12.30 kom der melding om, at Generalkommandoen indtil videre havde inddraget al orlov, men folk, der allerede var afrejst, skulle ikke kaldes tilbage. Kl. ca. 15.30 fik regimentsstaben ad privat vej oplysning om de tyske krav til den danske regering, samt at man ikke mente, at regeringen ville bøje sig for disse krav. Mens befalingsmænd og menige om eftermiddagen kl. 16-17.30 var indbudt til en underholdningsfilm i biografen i Nyborg, kom der kl. 16.30 en telefonisk ordre fra Jyske division: "Generalkommandoen


Jørgen Thomsen Nyborg Aps

www.fkfo.dk

City Cykler Østfyn forhandler af

RALEIGH - N I S H I K I - ESBEN Kom og prøv RALEIGH EL-Cykel

Bottechia Racing Team Cykler Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORG Erik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

LYKKES FODKLINIK Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjem Tidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41 Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-5800 Nyborg www.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotma il.com

23


24


P r a k t i s k e

o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet: Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster i Marineforeningen. Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes. Påklædning: I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaber fællesskab. Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer, grå benklæder, skjorte og slips. Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips. Kontingentbetaling: Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødet vedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af de fælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet. Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævningen fra kassereren. "Under Dannebrog": Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad. Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøjagtig og fuldstændig postadresse. Adresseændring: Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der så informerer Avispostkontoret. Andet: Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse. Kontaktadresse: Formand Børge Ferning Lærkeparken 19 5800 Nyborg Tlf.: 6531 6395

25


OPTAGELSESBLANKET Udfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- eller blokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Nyborg Marineforeningens afdeling for: Ifølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingent for det første år. Fulde navn Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf. Post Nr.:

Fødselsdag og År

By E-mail adresse:

Telefon:

Gjort tjeneste ved Søværnet: Indkaldelsesår:

Tjenestested: Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet:

Handelsflåden:

Erhvervsfisker:

Forsvaret:

Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening? Til år:

Fra år:

Afdeling:

Står du i restance?:

Proponent: Navn:

Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder de i vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato

Afdelingsformand

Ansøger

Dato

Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med Hovednummer:

Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den:

Tilmeldt Avispostkontoret den: Med venlig hilsen Landskontoret

26


◊ Bonde glas ◊ Reparationsarbejde alm. Ruder ◊ Termoruder ◊ Kran- og traktorruder ◊ Glas til både ◊ Drivhusglas ◊ Forsikringsarbejde udføres ◊ Blyruder ◊ Spejle ◊ Renovering af døre og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02 Mob.: 40 35 66 02 Fax: 65 31 39 02 Værksted: Nymarksvej 89 27


28


Nyborg Marineforenings Skyttelav

Bestyrelse: Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg. Tlf. 65316880/24422480, e-mail: bjoerna@mail.dk Kasserer: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg. Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk Sekretær: Henry Schmidt, Skovbrynet 3, 5800 Nyborg Tlf.: 65981560, e-mail: v-iras@hotmail.com Fritz Blidegn, Fjordvej 32, 5800 Nyborg. Tlf.: 65315421. Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg. Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk Søndag den 7. marts 2010 deltog Nyborg Marineforenings skyttelav i den halvårlige distriktsskydning, denne gang arrangeret af Kerteminde Marineforenings skyttelav. Kerteminde, Svendborg og Nyborg deltog. Afbud fra Fåborg.

Svendborgs 448 point. Tæt løb, men Nyborg hjemtog igen pokalen. De 5 bedste skytter fra Nyborg dannede vinderholdet, nemlig Jørn Ladegaard, Henning Carlsen, Henny Alvarez, Ib Nedergaard og Bent Møller.

Nyborg stillede med hele 9 m/k., og vandt skydningen med 464 point mod Kertemindes 456 og 29


STATISTIK 314 Skydninger ( 352)(5 prøveskud + 20 gældende). I alt 7850 skud ( 8800) Laveste 163 ( 148) Højeste 199 ( 200) Point/ Gennemsnit Skydninger

Højeste/ Laveste

Bjørn Andersen 3559/20 178,0 0 184/170 Henny Alvarez 7811/43 181,7 +2,6 187/174 Fritz Blidegn 1690/9 187,8 +6,9 195/179 Henning Carlsen 5180/29 178,6 -0,7 187/172 Hans C. Clausen 1454/8 181,8 0 188/176 Jørgen Henrichsen 515/3 171,7 +2,2 174/167 Jørgen Høiberg 1711/10 171,1 +3 178/163 Jørn Ladegaard 6850/35 195,7 +0,7 199/191 Bent Larsen 369/2 184,5 -5 187/182 Bent Møller 2732/15 182,1 +3,3 187/177 Ib Nedergaard 10272/55 186,8 -0,4 194/177 Poul Nielsen 2918/17 171,6 +1 177/166 Arne Pedersen 1041/6 173,5 +7,3 180/170 Svend Petersen 915/5 183,0 +1,4 186/178 Knud G. Rasmussen 2307/13 177,5 +4,5 184/170 John Reenberg 2115/12 176,3 -5,7 180/176 Henry Schmidt 5842/32 182,6 +6,8 188/176 Totalt 57281 point fordelt på 314 skydninger. Gennemsnit 182,4( sidste sæson 180,2) 30


LillenĂŚs 30 * 7000 Fredericia 31


130 tm)

32


33


JOHANNES VOSS BUTIKSTORVET FRISENGÅRDSVEJ 5800 NYBORG TLF. 65 31 01 33

34


har bestemt, at der på hver kaserne, lejr m. v. skal være en stabsofficer (= fra oberstløjtnantsrang og opefter) fra denne ordres modtagelse og indtil videre. Samtlige underafdelinger med befalingsmænd skal forblive på kasernen fra d. d. kl. 20.00 og indtil videre". Regimentet udvidede denne ordre til også at omfatte de befalingsmænd, der var tilknyttet de tre kompagnier, og som havde kvarter udenfor kasernerne eller som gjorde stabstjeneste. Kl. 19.00 orienterede obersten bataljonscheferne om situationens seneste udvikling, som drøftedes. Bataljonscheferne fremsatte motiverede ønsker om, at regimentet skulle sættes i alarmberedskab inden nattens frembrud, så det var klar til indsats, ligesom de ønskede vagterne forstærkede. Men disse forslag kunne oberst Wøhlk dog ikke gå ind på. Som begrundelse henholdt han sig til sin særlige aftale med den tyske bykommandant Mohr, gående ud på, at alle opstående uoverensstemmelser mellem de to militære styrker skulle løses gennem forhandlinger. Et tysk overrumplingsangreb anså obersten derfor som værende udelukket. Heller ikke en senere melding fra politimesteren i Nyborg til obersten om, at situationen var yderst alvorlig, men at politiet under alle omstændigheder skulle fortsætte sin virksomhed, formåede at ændre oberstens afgørelse. Der blev derfor ikke truffet særlige sikringsforanstaltninger udover, at rekrutkompagniets befalingsmænd skulle overnatte på vandrerhjemmet, og alle tørnede derefter ind som normalt. Natten var kold, blæsten i tiltagen-

Sydligst: “Hermon”, “Klosterhuset” Tårnfløj og nordligst “Hotelfløjen” med stabskvarter.

de, ligesom det regnede det meste af natten, senere stilnede regnen af for til sidst helt at holde op. Men da blæsten modsvarende voksede i styrke, og det stadig var bælgmørkt, var det umuligt for de danske vagtposter indenfor pigtrådsafspærringen at se eller høre, hvad der foregik blot i nogen afstand uden for posterne. Efter oberstens ordrer måtte der ikke sendes danske patruljer udenfor pigtrådsafspærringerne, idet man efter en tidligere dansk patruljering havde haft vanskeligheder med tyskerne. Man måtte derfor nøjes med at indskærpe den danske kornet, der var vagtkommandør, at hans poster natten igennem skulle udvise agtpågivenhed og årvågenhed. Befalingsmænd og menige i de 2 danske kompagnier på "Nyborg Strand" var stort set fordelt således, at mødebygningen "Hermon" - den sydligste bygning i hotellets store kompleks - var belagt med 46 menige af årgang 1942 samt 10 mand af hjælpetropperne og 2 befalingsmænd, der alle sov i stueetagen, der var opdelt i soverum samt en samlingsstue m. v. Nabohuset mod nord - kaldet "Klosterhuset", der normalt består af hotelværelser i flere etager, var beboet af yngre officerer, officianter, musikere, kornetter og korpo35


raler m. fl. samt 20 mand af hjælpetropperne. Da der ikke fandtes det tilstrækkelige antal menige til vagttjeneste, måtte mandskab fra hjælpetropperne - med den ret korte uddannelse i våbenbrug deltage i denne vagttjeneste. I nærheden af vagtlokalet lå vagthavende officiants værelse, og i et tårnværelse boede 20 menige af hjælpetropperne. Hotellets nordligste fløj var indrettet til regimentskvarter, hvor kontorer, messer og spisestuer m. v. var indrettet i stueetagen. På 1. sal var der et par kontorer samt kvarter for de ældre officerer, mens officianter m. fl. var indkvarteret på 2. sal og i tagetagen. I øvrigt var hele hotellets terræn, hvorpå der voksede en del træer og buske, omgivet med en pigtrådsspærring, og "spanske ryttere" forstærkede indkørslerne, hvor der var opstillet vagtposter. I løbet af de mørke nattetimer efter midnat, mens det endnu blæste eller regnede, var tyskerne i smågrupper ell. enkeltvis - og meget nervøse - rykket frem mod de danske kvarterer: hotel "Nyborg Strand" og vandrehjemmet ca. 1 km sydligere. Fremrykningen skete i dække af mørket og i en så stor bue uden om de danske kvarterer, at intet kunne opdages, inden angrebet mod de danske styrker uden forvarsler satte ind fra en tysk angrebsstyrke af en ukendt størrelsesorden. Kl. 04.20 opdagede den danske vagtpost ved "Nyborg Strand"s nordligste hovedindgang, at det puslede i skovkanten lige overfor hovedindgangen. Hjælpetropspost 3030 Petersen meldte det straks til sin postkammerat, menig 194 Abrahamson. Der blev nu kastet en 36

lysbombe, der åbenbart skulle være det tyske angrebssignal mod både hotellet og vandrehjemmet. Angrebet skete naturligvis samtidigt, men vil her blive skildret i hver sit afsnit. Der åbnedes nu en voldsom tysk beskydning med maskingeværer og maskinpistoler mod de to danske vagtposter, ligesom der samtidig blev kastet flere håndgranater imod dem. Mens en håndgranat sprængte den spanske rytter foran hovedindgangen, åbnede de danske poster geværild mod tyskerne, samtidig med at de søgte at komme frem til alarmklokken ved stabskvarterets hovedindgang.

Nordfløjen ved “Nyborg Strand” (Regimentets stabskvarter)

Skydningen havde straks vækket officererne, og nu begyndte håndgranater og projektiler at slå mod vinduer og murværk. Tændtes der lys i et værelse eller viste man sig i et vindue for at orientere sig, blev danskerne straks udsat for direkte beskydning, eller - som i enkelte tilfælde - blev der kastet håndgranater mod vinduet. Desuden tændte nogle fosforbomber ild i et par værelser på 1. sal i stabsf1øjen. De to vagtposter ved hovedindgangen skød efter nogle tyskere, der også blev ramt, men de blev udsat for en så voldsom beskydning fra skjulte tyskere i krattet, at


37


de danske poster måtte søge dækning bag et par stenpiller ved indkørslen til hotellets gård, hvorfra de fortsat kunne hindre tyskernes indtrængen gennem hovedindgangen. Det fortsatte angreb mod de danske vagtposter, der blev udsat for både håndgranater og automatiske våben, var efterhånden blevet så voldsomt, at de danske poster, der ikke kan roses nok for deres livsfarlige indsats, måtte bringe sig i forholdsvis sikkerhed i en kældernedgang til køkkenet, hvorfra de dog stadig fortsatte deres beskydning af de angribende tyskere. Ved den sydligste mødebygning "Hermon"s indgang opdagede hjælpetropsposten 3040 Jensen straks angrebet og slog alarm ind i bygningen, og straks derefter åbnede han geværild mod nogle angribere, der var sluppet over pigtrådshegnet mod vest. Skønt der blev kastet håndgranater mod ham, skød han mod nogle tyskere, der faldt. Men hans stilling blev imidlertid så direkte livsfarlig, at han måtte trække sig ind i det nærliggende "Klosterhus", hvorfra han fortsat deltog i det danske forsvar. Pigtrådsspærringen i det sydøstlige hjørne ved Østerøvej var nu blevet forceret af nogle tyskere, der snart nåede frem til sydgavlen af "Hermon". Dette skete så hurtigt, at de danske soldater i bygningen næsten blev taget på sengen og kun med besvær fik fat i deres geværer. Tændte de lys i belægningsstuen, blev de straks beskudt gennem vinduet, og en enkelt skal således være blevet såret i hånden. I mørke måtte de derfor iføre sig det mest nødvendige, - hvis dette kunne nås. - Mandskabet gik dog hurtigt i forsvarsstilling ved vinduerne, hvor38

fra de begyndte at skyde mod de tyske angribere.

Mødebygningen “Hermon” indtil ødelæggelsen 29. august 1943.

Nogle tyske soldater var trængt ind i mandskabets samlingsstue i stueetagens sydgavl, hvor de kastede en håndgranat og forsvandt for ikke mere at vise sig der. Straks derefter sørgede den tilstedeværende officiant for, at mandskabet fik udleveret håndgranater til forsvarsbrug. Tyskerne var imidlertid også trængt ind i stueetagens mellemgang, hvor de med deres maskinpistoler holdt nogle danske soldater i skak. I løbet af angrebet var der blevet kastet så mange fosforbomber og håndgranater ind gennem vinduerne i stueetagens belægningsstuer, at mandskabets senge og det øvrige inventar øjeblikkeligt fængede. Snart stod faktisk hele bygningen i brand, og kl. 05.00 var branden så voldsom, at både angribere og forsvarere snarest muligt måtte rømme det brændende hus. Herved fangede og afvæbnede tyskerne nogle af de danske soldater, mens andre havde held til at slippe helskindede over i "Klosterhuset". Under kampen om "Hermon" faldt kornet Madsen, 6. bataljon under aktiv kamp med sin maskinpistol fra indgangen til bygningen, hvorfra han modigt havde grebet ind i kampen. Fortsættes i næste nummer.


John Ytting Nielsen Aldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTING Reg. Reg. Revisor Revisor Rådgivning - Bogføring Revision - Regnskaber Tlf. 65 31 77 45 Fax 65 31 66 25

www.ytting.dk

ALT INDEN FOR HVIDEVARER SHAVERE KØKKENMASKINER PERSONLIG PLEJE SOLARIER

En ren win win situation

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23

39



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.