30
Lokalavisen for Solrød og omegn
Tirsdag d. 3. juni 2014
Kend din kirke
Få overblik over kirkerne på: www.kenddinby.dk
Et foredrag om “Den sidste rejse” Torsdag 12. juni kl. 17.00, torsdagstræf i Jersie Kirke Foredraget begynder i Jersie Kirke kl. 17.00. Derefter fortsættes i menighedshuset hvor der vil være et let traktement.
praktiske omstændigheder ved en bisættelse / begravelse. Herefter er der kaffe. Husk evt. tilmelding til kirkebilen - skal ske via Jersie Kirkekontor. Kirkebilen kører den sædvanlige rute.
Havdrup Kirke
Kl. 19.00 vil en sagfører og en bedemand fortælle om de
Menighedsråds møde aflyst i Jersie Jersie menighedsrådsmøde Onsdag den 18. Juni kl. 19,00 i Jersie sognehus er aflyst
I stedet er det flyttet til Onsdag den 11. Juni kl. 19,00 i Jersie sognehus. Jersie – Kr. Skensved Kirkekontor, Birkevænget 40
Tirsdag 3. juni kl. 10-12 Sognecafé. Organisten underholder. Lø/Sø/Ma 7./8./9. juni Pinsepilgrimsvandring v. Sorø m. Kristine S. Hestbech
har lukket Fredag den 6. Juni og Tirsdag den 10. Juni pga. af ferie. Der henvises til sognepræst Christina Wandel tlf. 5616 8150
Pinsedag 8. juni kl. 11 Gudstjeneste i kirken v. Helle Viuf 2. Pinsedag 9. juni Ingen gudstjeneste i Havdrup. Fælles gudstjeneste på Mosede Fort kl. 10. Gudstjeneste i Hundige Kirke kl. 9. Børnegudstjeneste i Jersie Kirke kl. 11.
Skt. Hans-hygge i præstegårdshaven Menighedsrådet i Havdrup inviterer i år til hyggelig Skt. Hans aften i den smukke præstegårdshave i Gl. Havdrup mandag den 23. juni kl. 19-22. Konceptet for den traditionsrige Skt. Hans-fest bliver lidt anderledes i år, fordi sognehuset er under renovering,
men ingen skal gå glip af midsommer- stemning af den grund. Skt. Hans aften holdes under hyggelige former med madkurv i det grønne, fællessange, bål og båltale og midsommervise selvfølgelig. I haven er der opstillet borde og stole, hvor man kan spise sin medbragte mad. Er man mere til den lette løsning, kan man bestille en lækker madkurv til 2 personer i SuperBrugsen. På stedet er der mulighed for at købe madbillet
til pølser m. brød/ kaffe/te og kage. Der er salg af madbilletter fra kl. 18.30. Øl, vand og vin sælges til rimelige priser. Præstegårdshaven er fuld af herlige gemmesteder, og der er god plads til fri leg, så børnene bliver heller ikke snydt. Og hvem ved: måske er der nogle voksne, der finder på at lave midsommerdans eller noget andet sammen med børnene. I hvert fald er en tur på den store gynge i platantræet et must. For både
børn og voksne. Der er begrænsede P-muligheder ved kirke og præstegård. Gør derfor selve turen tur/retur til Gl. Havdrup til en oplevelse. Ta´ cyklen eller gå. Midsommer er smuk. Eller prøv den lokale bus. Der er fine busforbindelser fra Havdrup Station og retur igen. Hvis du har brug for at køre selv, så fyld bilen op eller spørg nogen, om du må køre med.
Tirsdag 10. juni kl. 10 Sognecafé. Udflugt til den nye kirke i Vallensbæk og frokost på Gyrstinge Kro. Torsdag 12. juni kl. 18 Menighedsrådsmøde. Åbent for alle. Fredag 13. juni Sidste frist for bestilling af Skt. Hans-madkurve i SuperBrugsen. Søndag 15. juni kl. 11 Gudstjeneste i kirken v. Helle Viuf Tirsdag 17. juni kl. 10-12 Sognecafé. Strik og spil.
Bo’s klumme ugens tanker Af Bo Nygaard Larsen, journalist og forfatter, Jersie
»Det skulle altid være regnvejr«. Sådan brøler Gustav Wieds tolder Knagsted, da han en dag går en tur i skoven med sin bedste ven og diametrale modsætning, den noble pensionerede overlærer Clausen. Det er måske en udtalelse, der er lige lovlig kæk nu, hvor vi lige har taget hul på sommeren, og hvor vi næsten ikke kan vente med at vise omverdenen, hvor hvide vores ben er blevet siden sidste sommer. Men Knagsteds pointe er ikke sommeren som sådan. Nej, for ham handler det om, at når sommeren kommer, så
skal alle folk gøre præcis det samme, som naboen gør. Og naboen gør det, fordi genboen gør det, naboens genbo fordi hans fætter i Døllefjelde Musse gør det, og naboens genbos bagbos fætter ved faktisk ikke, hvorfor han gør det. Han gør det bare. Sådan er livet. Nok kan vi have drømmen om at lave vovede ting i livet, om at give pokker i vold og bare kaste os ud i det. Men på den anden side har vi det bedst, når vi spiller med sikre kort. Vi vil ikke risikere noget, for gør vi det, skiller vi os ud, og skiller vi os ud, er vi dem, er bliver talt og ikke mindst bagtalt om. Naturligvis er der ingen i Solrød, Jersie, Havdrup, Karl-
strup, Naurbjerg og Kirke Skensved, der sladrer. Den slags ufine metoder bruger vi ikke her, men tro mig – mig, som kun har boet i kommunen i ti år: alle andre steder sladrer man. Ja, så ond og grum er verden, at mennesker ikke kun har nok i sig selv, de har også mere end nok i andre. De er ikke for fine til at sladre om selv de mest ubetydelige ting, men alt sammen naturligvis i den gode sags tjeneste. For når du det er evident, at et medmenneske er på gale veje, for eksempel ved at sige mærkelige ting eller spise mad fra Ostindien, er det kun rimeligt, at der bliver talt om det – som en slags advarsel til andre, så ikke også de går ud ad denne vildfarelsens vej. Sladreren – og jo, vel er det
da rart med lidt af slagsen – er sat i verden for at holde mennesket i skak. Det er med til at fratage mennesket sit individuelle syn på livet, og dermed får vi sendt et signal om, at det i grunden er meget bedre at marchere i flok. I den samme gakkede gangart, i det samme tøj, med de samme meninger. Sådan var det i det parcelhuskvarter, jeg voksede op i. I 90erne kom det på mode at drikke Lambrusco, denne italienske boblevin. De færreste kunne lide den, men ikke desto mindre var det den drue, man skulle drikke om sommeren. Slet og ret fordi, at det gjorde man. Hvis der så var stræbere, der ville udvikle sig ved at gå videre til champagne, blev der set med mistroiske øjne – medmindre det
var den absolut billigste fra Brugsen. Ikke noget med Bollinger eller Moët årgang et eller andet. Nej, det skulle være main stream, og main stream betød – og betyder – i dette tilfælde den laveste fællesnævner. Og så er det, for nu at vende tilbage til Knagsted, at det bliver kedeligt. Hvis vi alle siger det samme, gør det samme, spiser det samme, drikker det samme og smider de lange bukser på samme tid, bliver det forudsigeligt. Der er ikke plads til de store spræl, og det, man i gamle dage i folkeskolen kaldte for den selvstændige præstation. Det er derfor, at sommeren er så lumsk. Vi ved ikke, hvor længe den er her, og derfor
må vi bruge hver en time på at gøre det, vi altid har gjort. Men tør vi ikke andet, skulle det måske bare regne hele tiden, for så vil vi da i det mindste turde drømme frit. »Du er aldrig af samme mening som andre,« siger overlærer Clausen. »Næ,« mugger Knagsted, »det er I sgu nok om …«.
Lokalavisen for Solrød og omegn
Kend din kirke
Tirsdag d. 3. juni 2014
Få overblik over kirkerne på: www.kenddinby.dk
Pinse på Herrens Mark – i Jesu fodspor 2. pinsedag, mandag den 9. juni kl 11.00 holder kirkerne i Greve og Solrød provsti fælles friluftsgudstjeneste på Mosede Fort. Gå på opdagelse i stalden i Betlehem, få en snak med kvinden ved brønden og se, hvad disciplene spiste den sidste aften, de var sammen med deres ven og mester. I Pinse på Herrens mark går vi i år tæt på de bibelske beretninger, når vi går i Jesu fodspor og giver fortællingerne om Jesus både krop og Ånd. Lige som de foregående år vil der under gudstjenesten være en vandring rundt i de opstillede kirketelte. Gudstjenesten er for både store og små, og man kan med fordel tage en madkurv med og gøre 2. pinsedag til en hyggelig familiedag i det grønne. Skulle det stik mod forventning regne den 9. juni, så rykkes gudstjenesten til Karlslunde Strandkirke. Se mere på provstiet.dk
Sommerkoncert med Solrød Sogns børne, junior og pigekor
En stemningsfuld sommeroplevelse
Onsdag den 11. juni kl. 19.30 byder vi velkommen til korenes sommerkoncert i Solrød Strandkirke.
Som så ofte før byder Pigekoret og Solrød StrandKor på godbidder fra det klassiske og populærmusikalske repertoire samt traditionelle danske og svenske sommersange. Fællessang er en obligatorisk
del af disse arrangementer, så kom og vær med til at skabe en stemningsfuld sommeroplevelse. Korene ledes af sognets organister Ove Mathiesen og Lars Ruuth.
Fri entré
Skyd sommeren igang. Kom og skyd sommeren i gang med dejlige sange og højt humør søndag den 22. juni kl. 14.00 sammen med Solrød Sogns Børne- , Junior- og Pigekor under ledelse af Ina Wakabayashi og Ove Mathiesen. På programmet er der - forårs- og sommersange - sanglege og kanons - filmmusik - fællessange Fri entré
31