Ringe - en by i bevægelse

Ringe - en by i bevægelse

Haandværker- og Industriforeningen i Ringe

125 års jubilæumsskrift

Ringe - en by i bevægelse. Jubilæumsskrift for Haandværker- og Industriforeningen i Ringe. © Haandværker- og Industriforeningen i Ringe, 2010

Redaktør: Flemming Anton Nielsen

Grafisk tilrettelæggelse: Kristian Risager Larsen Korrektur: Maria Mellergaard Nielsen og Christel Scott Hansen Foto: Tove Bæklev og Knud Bæklev samt privatfotos.

Tryk: Mark & Storm Grafisk

1. udgave, 1. oplag 2010

ISBN 978-87-982121-0-2

Printed in Denmark 2010

Ringe - en by i bevĂŚgelse

Indholdsfortegnelse 5 6 13 15 19 20 22 24 26 30 31 33 35 38 42 44 53 57 59 61 63 64 66 70 72 74 75 78 81 82 87 90 92 99 102 108 112 115 117 119 122 124 126

Forord: Ringe i 25 år Haandværker- og Industriforeningen i Ringe i 125 år - Og hvad skal der ske i fremtiden?

En del af et større fællesskab Faaborg-Midtfyn Kommune lykønsker Samarbejdet mellem Kommunen og Haandværker- og Industriforeningen Sammenhold giver gode resultater En kommune i forandring Succesfulde Ringe – og hvad så med fremtiden?

Nostalgi Der var engang Havneforeningen Karls historie Borgmestersekretæren fortæller Foreningsarbejde Virksomhedernes forandring i Ringe Bygningshåndværket på Midtfyn gennem de seneste 25 år Ikke så Ringe endda! Da Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd kom på banen Tillykke fra Handelsstandsforeningen Tillykke fra Midtfyns Erhvervsforening Tillykke fra Imagegruppen En provinsadvokats hverdag - Godt gået, Ringe Ringe – et fantastisk sted at bo Udvikling 1960-2010 Ringe Fjernvarmeselskabs historie Ringe Elværks historie Et bibliotek i udvikling Den lokale hukommelse Skolen i stadig forandring Ringe Sø Skovrejsningen Ringe Skov Fra tanke til Hole in one Store visioner Sport i Ringe Midtfyns Festival fra 1976 til 1999 Team Rynkebys historie God foderstand!

Hvordan er det at blive gammel i Ringe?

Ung i Ringe Den lokale ugeavis er læsernes eget produkt Kampen om avislæserne Foreningens mænd

Kære læser

Ringe, december 2010

Haandværker- og Industriforeningen i Ringe kan den 22. januar 2011 fejre 125 års jubilæum, hvilket er anledningen til udgivelsen af dette skrift. Der er tidligere udgivet skrifter i forbindelse med 25, 50, 75 og 100 års jubilæer, og således fandt bestyrelsen, at det var på sin plads i en let form at beskrive de seneste 25 år i foreningens historie.

FORORD: RINGE I 25 ÅR

Forord: Ringe i 25 år

Vi har valgt at bede 40 kompetente borgere om at beskrive de seneste 25 år (1986-2011) ud fra vedkommendes særlige kendskab til og syn på Ringe By og omegn. Det kan være som virksomhedsejer, forenings- eller bestyrelsesmedlem, politiker, embedsmand eller som borger på Midtfyn, og alle har vist en meget stor velvilje og interesse for projektet.

Da vi har ønsket at få et så nuanceret tidsbillede af vor forening, by og egn som muligt, er der ikke pålagt nogle af skribenterne væsentlige bånd eller restriktioner bortset fra et forsøg på at holde fokus på de seneste 25 år. Der er trods dette alligevel nogle artikler, som refererer til fordums tider og er uden relation til H&I, og andre, som søger at skue ind i fremtiden, hvilket vi har valgt at respektere, da disse artikler netop er med til at skabe et samlet helhedsindtryk af såvel foreningen som byen og egnen..

De mange artikler af de forskellige forfattere er kun lettere redigeret, idet vi har ønsket at give plads til den enkelte skribents særlige sprogbrug og personlige holdninger. På denne måde mener bestyrelsen, at den har formidlet et fornuftigt og varieret billede med “lidt af hvert” primært fra de seneste 25 år af foreningens, byens og egnens historie.

I forbindelse med beskrivelserne af vor forenings historie i de forløbne 25 år er der gjort flittigt brug af de sirligt førte bestyrelsesprotokoller. Samtidig har Ringe Lokalhistoriske Arkiv med stor velvillighed været til hjælp med fremskaffelse af gammelt billedmateriale.

Til sidst vil jeg gerne takke bestyrelsen, skribenterne og alle, der på den ene eller anden måde har bidraget til dette jubilæumsskrift. Jeg vil specielt takke cand.mag. Maria Mellergaard Nielsen og jobcenterchef Christel Scott Hansen, som begge har læst korrektur på indlæggene, stud.scient.pol. Kristian Risager Larsen, som har stået for den grafiske opsætning, forlaget Mark & Storm Grafisk, som har trykt bogen, samt Tove og Knud Bæklev, som har været en stor hjælp ved fotografering til dette 125 års jubilæumsskrift.

Flemming Anton Nielsen, formand

5

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

Haandværker- og Industriforeningen i Ringe i 125 år Af Flemming Anton Nielsen Da jeg undfangede ideen om at beskrive de seneste 25 år i Haandværker- og Industriforeningens historie, var det ud fra betragtningen om, at en eller anden burde videreføre rækken af tidligere udgivne 25- årsskrifter. Foreningen blev stiftet den 22. januar 1886 af en række fremsynede borgere i Ringe, og foreningens virke er af H&I beskrevet i følgende små hæfter: 1886-1911

1886-1936

H&I i 25 år (Ringe Avis’ Bogtrykkeri) H&I i 50 år

1886-1961 H&I i 75 år

(Midtfyns Dagblads Bogtrykkeri) 1886-1986

H&I i 100 år, 100 års virke for by og borger (Poul Fischer)

1886-2011

H&I i 125 år (Flemming Anton Nielsen)

I 1876 blev Odense – Svendborg banen åbnet og stationen i Ringe anlagt. Forud var den fremherskende indstilling, at man ikke kunne have interesse i, at mange kørte forbi Ringe med banen.

Nøjagtig samme problemstilling gentog sig, da motorvejen i 2003-2009 mellem Odense og Svendborg blev bygget. Der er dog ingen tvivl om, at det er disse to skelsættende begivenheder, der har betydet, at Ringe har udviklet sig fra en landsby til et fynsk knudepunkt. Fra et par hundrede beboere, nogle få håndværkere og et begyndende medlemstal på 16 i den jubilerende forening, er vi nu nået til et indbyggertal på ca. 5.500 i Ringe By og det samme i det nære opland. Vor forening tæller i dag 175 medlemmer. Så vi er ikke vokset helt i takt med byen, men det bør dog her bemærkes, at der i dag er flere ”kollegiale” foreninger at konkurrere med, bl. a. Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd, Midtfyns Erhvervsforening, Handelsstandsforeningen i Ringe samt en buket af overordnede sammenslutninger.

Et historisk tilbageblik i foreningens virke i de første 100 år vil jeg kun berette om i sammentrængt form og ellers henvise til de tidligere skrifter, som findes på Ringe Lokalhistoriske Arkiv.

De seneste 25 år op til 125 års jubilæet beskrives 6

af Preben Bæklev, som var formand for H&I 19821998 og undertegnede, som er formand fra 1998.

Foreningen blev stiftet, og love vedtaget på Ringe Kro den 22. januar 1886 under navnet ”Ringe Bys Forening af Næringsdrivende”. Navnet blev senere moderniseret til ”Ringe Haandværker- og Industriforening” og senere igen ændret til det nuværende navn ”Haandværker- og Industriforeningen i Ringe”. Det var så starten. Gode mænd havde indset nødvendigheden af at løfte i flok for at løse de opgaver, som den enkelte ikke magtede.

Men på grund af foreningens og byens lidenhed var det håndværksfaglige ikke nok som grundlag for det fremtidige virke, og derfor kom borgerelementet hurtigt ind, og foreningen blev i virkeligheden en forening med bred tilslutning fra handelen og hele borgerskabet. Foreningens formål er da også - nu som før - ”at fremme Ringe Bys interesser”.

Den første opgave for foreningen bestod i at fjerne de 2 ”møller” på den daværende stationssti. Stien var nu blevet en vej. Men vigtigere ting trængte sig på, og flere, små som store begivenheder og tiltag i foreningens liv, nævnes herunder i summarisk form med årstal.

1886 H&I stiftes den 22.01 1886 Kloakering i Ringe By påbegyndes 1886 12 petroleumslygter opsættes, senere yderligere 4 1898 Natrenovationsordning indføres 1898 I Lercheskoven (=Knudshøjeskoven) (Lerche, Skovlyst, Knudhøje) opstilles bænke 1893 Ringe Vandværk indvies 1902 Ringe Luft Gaskompagni (Ringe Gasværk) indvies 1903 20 gaslygter opsættes 1905 Teknisk Skole opføres af H&I 1906 Banken for Ringe og Omegn etableres 1909 Ringe Andels Elektricitetsværk indvies 1910 42 elektriske gadelygter opføres

1911 Amtsudstillingen (30.000 besøgende) 1912 Trottoir (fortov) og brolægning i Algade og Jernbanegade 1913 Gadebelysning udvides betydeligt og gadenavne indføres 1919 Kolonihaveselskabet ”Lombjerge” opføres 1923 Rubjerglund (Rubjerg Banke) indkøbes 1924 Rubjerglund tilplantes ”…Når de træer, der nu plantes, en gang vokser op, vil byen være en pryd rigere. Måske fremtidens Ringe vil vokse sig forbi anlægget. Så meget værdifuldere bliver da dette…” (fabrikant C. M. Christoffersen, fmd.)

1928 Første sommerfest i Rubjerglund afholdes 1929 H&I får sin første fane 1934 Stente (mindesten) sættes til minde om Rubjerglunds tilblivelse 1935 Ringe Friluftsbad og boldbane bygges 1936 H&I 50 år, Jubilæumsskrift ”… Fra en ringe begyndelse er den (red.: foreningen) vokset op til at blive noget af en faktor i byens liv, og den har mange gange gennem årene været med til at sætte sit præg på det lille samfund, vi lever i… ” (dekupør Uffe Bek, fmd.)

1937 H&I’s fribolig bygges: ”Rubjerghus”, Nyvej 3 1939 Flagallé erhverves 1940 Kongeegen plantes i Rubjerglund 26.09 1940-1945 2. Verdenskrig 1944 Erhvervsråd oprettes i H&I’s regi 1945 Mindesten sættes på Odensevej ved Kommuneskolen 1949 Gade- og byplanmøde (lokalplan) 1950 Teknisk Skole sælges 1951 Ringe Kommune køber torveareal efter brand i 1950 1961 H&I 75 år, Jubilæumsskrift ”… Men tiden iler. Intet skrider sagteligt mere. Allerede dagen efter melder sig med nye krav til den enkelte og de mange. Ringe bys arbejde og anstrengelser for at få ”en plads i solen” kan herefter have alle gode kræfters samvirken nødig…” (dir. Roberth Færgemann, fmd.)

1961 Rubjerglund overdrages til opførelse af ”Ringe Hal” 1965 Rubjerglund ryddes 1967 Ringe Hallen indvies 16.09 1968 Håndværkerby debatteres i Erhvervsråd 1970 3 offentlige repræsentanter i Erhvervsråd 1975 Vandkunsten i model til Kommunen 1982 Erhvervsråd og -kontor oprettes og erhvervskonsulent ansættes 1986 Fribolig solgt for kr. 375.000 1986 H&I 100 år, Jubilæumsskrift ”… Det har jo i de forløbne 100 år altid været foreningens klare mål at arbejde for Ringe og dens borgere – og det mål vil den også have i fremtiden…” (dir. Preben Bæklev, fmd.)

1995 Vandkunsten opsættes på Kirketorvet 1996 Bymidten renoveres 1996 Havnebænk opsættes

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

1911 H&I 25 år, Jubilæumsskrift udgives

1998 Formandspost til Flemming Anton Nielsen 1999 Grundlovsegen (150 år) ved Havnebænken plantes 2001 Vagtordning i Ringe indføres 2001 Ringe Sø stenen opstilles og Grundlovsegen plantes 2002 Byforum stiftes den 12.09 2003 Imagegruppe dannes 30.10 2004 Nyt bibliotek indvies den 02.04 2004 Ringe Sø omdannes til helårssø 2004 Håndværksrådet fylder 125 år den 08.09 2005 Indvielse af Ringe Sø 18.03 2005 Åben Kommune ”Håndværkerdag” afholdes 03.04 2005 Hal 2 fonden stiftes 2005 Midtfyns Golfanlæg A/S stiftes 2006 Motorvej Odense-Ringe åbnes 2006 Faaborg- Midtfyn Erhvervsråd etableres 12.12.

2007 Hal 2 indvies 02.11 2008 Åben By ”Håndværkerdag” gentages 27.04 2008 Kunstværket ”Forløb” genopsættes ved Hallen

7

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR 8

2008 Midtfyns Golfbanes 9 huller indvies 29.06 2008 H&I Cup på Golfbanen 08.09 2009 Golfbanen indvies officielt 02.05 2009 Motorvej Odense – Svendborg afsluttet 2009 Kommunevalg med systemskifte 2011 Købmandslegat nedlagt 2011 H&I 125 år, Jubilæumsskrift ”… Det er vor pligt og agt som forening i videst muligt omfang være på forkant i debatterne, som går forud for beslutningerne. Vi vil også fremover søge indsigt, øve indflydelse samt være igangsætter af initiativer…” (dir. Flemming Anton Nielsen, fmd.)

Det midtfynske samfund har i perioden fra 1998 og frem til i dag været præget af mange store tiltag, som virkelig har beriget området. Disse store og skelsættende tiltag er indgående beskrevet i andre artikler i tidsskriftet. Starten var et borgmesterskifte og afskaffelsen af lokalplan 29, som indtil da havde forhindret de nye tider (læs: supermarkeder) i at komme til Ringe. Dette satte meget skub i det lokale forretningsliv. Senere udviklede midtbyen sig yderligere i positiv retning, idet der blev nedsat en gruppe i kommunalt regi, Bymidtegruppen, som foruden kommunalt ansatte også bestod af private og erhvervsfolk fra lokale grupper. Resultatet af arbejdet i Bymidtegruppen blev en rapport, som dannede grundlag for de kommende års forskønnelse af midtbyen med ny brolægning i gaderne samt et nyt torv med det smukke springvand. Næste store tiltag var etableringen af Ringe Sø. Den havde siden 1920’erne været drænet, og det havde i årtier været diskuteret, om det kunne lade sig gøre at ”fylde” vand i søen.

Der blev først i 1992 forsøgt genopretning med en 14 ha stor vintersø, som siden blev uddybet til en helårssø. Senere er den blevet udvidet betydeligt arealmæssigt. I dag fremstår den som Ringe Kommunes vartegn, og utallige er de spadserende borgere og kondiløbere, som man kan møde på det 2.363 meter lange stiforløb rundt om søen. H&I satte Ringe Sø-stenen som en smuk indgang til søen, dog først i 2001, men med den korrekte 1999 datering. Den er i øvrigt udhugget af ingeniør Hasse Olesen, som var den store drivkraft i søprojektet. Arbejdet med søen førte naturligt over i et videre forløb med området vest for søen. En ny sammenslutning, kaldet Den grønne Helhedsplan med adv. Peter Flint Jensen i spidsen, resulterede i projektet: ”Den grønne Kile”. Det omfatter det naturskønne område, som strækker sig flere kilometer fra Ringe Kirke til Nordskovvej i vest, og fra

Gestelevvej i nord til Assensvej/Boltingevej i syd.

Sideløbende var energiske personer med Max Ravn i spidsen i gang med af få bygget en Hal 2. I 2002 var der stiftende generalforsamling og i 2007 stod projektet færdigt. Og yderligere var endnu et kæmpeprojekt under udvikling. I 2000 fremlagde Søren Clemmensen for første gang ideen om en golfbane i Ringe. Med formand Finn Anton Nielsen i spidsen, og med borgmester Bo Andersen og Henning Andersen, Teknisk Udvalg, ved siden blev det første spadestik til en 18-hullers golfbane taget i den nystiftede Midtfyns Golfklub i 2005.

Dette store projekt blev åbnet i 2008. Golfbanen er meget smukt beliggende vest for Ringe Sø og med udsigt over denne. Syd for golfbanen har Statsskovsdirektoratet tilplantet store arealer, som er navngivet Ringe Skov. Alle disse nye rekreative og naturskønne arealer er forbundet med hverandre og med det gamle stisystem således, at stort set hele byen med dens udstykninger er knyttet sammen på en fremragende måde. Den helt store og skelsættende faktor for den fremtidige udvikling i Ringe er etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg i 2003-2009. Logistikmæssigt ligger Ringe nu i smørhullet på Fyn. Det er helt givet den helt store mulighed for Ringe By for at udvikle sig til det nye kraftcenter på Fyn. I forbindelse med flere af disse store projekter fandt Imagegruppens medlemmer, at det var på sin plads at promovere personer, som uegennyttigt har gjort en usædvanlig stor indsats for nærområdet. Derfor indstiftede Imagegruppen i 2008 ”Årets Ildsjæl”, hvor den første udnævnte blev Max Ravn (Hal 2). Finn Anton Nielsen (Midtfyns Golfklub) valgtes i 2009, og i 2010 var det fhv. borgmester Bo Andersen.

For os som forening i almindelighed og bestyrelsen i særdeleshed har det været nogle meget spændende år, idet vi i mange grupper og udvalg har siddet med ved bordet, og således har vi kunnet påvirke beslutningerne. I flæng kan nævnes Skole-Erhvervsudvalget, Bymidtegruppen, Ringe Sø-Udvalget, Byforum, Den Grønne Helhedsplan, Motorvejsgruppen, Katalysatorgruppen, Hal 2-Udvalget, Midtfyns Golfklub og Imagegruppen m. fl. Vi har i bestyrelsen altid været villige til at stille med deltagere i sådanne gode grupper, idet vi mener, at det er nemmere at gøre sin indflydelse gældende i beslutningsprocessen, end det er sidenhen at få ændret tingene. Her vil jeg specielt nævne, at vi siden 1998 har været i tæt samarbejde med Handelsstandsforeningen i Ringe og Midtfyns Erhvervsforening. En sammenlægning i 2003 af Motorvejs- og Katalysatorgruppen (+ sene-

For de enkeltpersoner fra de skiftende bestyrelser i H&I, der har siddet med i en eller flere af de mange grupper, har det været interessant, udviklende og lærerigt. I en del af dem sad også fhv. borgmester Bo Andersen, som grundet sit vid og sin humor til stadighed var og er en stor igangsætter og inspirator i arbejdet. Jeg har en tro på, at vi som forening også i de kommende år kan drage stor nytte af Bo. Ligeledes håber jeg på et ligeså godt samarbejde med vor nye borgmester, Hans Jørgensen. Vel vidende at Ringe Kommune nu er en del af storkommunen Faaborg-Midtfyn Kommune.

Haandværker- og Industriforeningen har i årtier været begunstiget af en solid økonomi. Dette skyldes hovedsageligt salget af friboligen på Nyvej, beløbet fra industrigrundene, som stammede fra mageskiftet med Rubjerglund samt en omhyggelig pleje af midlerne af foreningens skiftende kasserere gennem tiderne. I forbindelse med H&I´s 100 års jubilæum modtog foreningen et større pengebeløb (bl. a. fra pengeinstitutterne, virksomheder og private i byen). Disse penge blev indsat på en Jubilæumskonto, som skulle bruges i det følgende 10-år. De holdt dog længere, og de sidste er nu brugt på nærværende 125 års jubilæumsarrangement. Alt dette har betydet, at vi igennem årene har kunnet være med til at sætte mange “gode skibe i søen”. Af de mest kapitalkrævende kan nævnes: 1982 Oprettelse af Midtfyns Erhvervsforening og ansættelsen af en erhvervskonsulent, kr. 150.000 1995 Flytning af Vandkunsten til Kirketorvet, kr. 25.000 1996 Opsætning af Havnebænk ved Ringe Sø, kr. 25.000

1997 Etablering af springvand i forbindelse med renoveringen af bymidten, kr.25.000 1999 Køb af gartner Laur. Jensens grund ved Søen (Ringe Kommune), kr. 50.000 1999 Etablering af sti ved søen, kr. 25.000 2002 Bidrag til Hal 2 Fonden, kr. 75.000 + kr. 25.000 2003 Bidrag til Grøn Helhedsplan, kr. 10.000 2005 Aktie i Midtfyns Golfanlæg A/S, kr. 100.000 2006 Arrangement ved motorvejens åbning, kr. 15.000 Desuden har foreningen igennem årene støttet mange gode tiltag med mindre beløb.

Som det fremgår af ovenstående oplistning af donationer, har det igennem årene været foreningens hensigt at tilgodese initiativer i Ringeområdet, som var til gavn og glæde for områdets virksomheder og borgere. Mange af emnerne er fritids- og miljøorienterede, idet det er bestyrelsens overbevisning, at det er her, mange mennesker søger trivsel og finder energi til at passe det daglige arbejde.

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

re Byforum) førte til dannelsen af Imagegruppen.

Det havde i flere år vist sig, at det var vanskeligt at samle tilstrækkeligt med medlemmer til arrangementer, men netop det, at Imagegruppen kaldte bredt, betød, at vi kunne gennemføre flere arrangementer med et rimeligt antal interesserede. Der har været mange forskellige typer af arrangementer. Her vil jeg blot nævne ”Åben Kommune/Åben By”-dagen, som har været afholdt siden 2003. I 2005 og 2008 var emnet ”Håndværkerdag”, hvor mange lokale medlemsvirksomheder med stor succés udstillede på Torvet. Det var også i Imagegruppens regi, at jeg i august 2010 fremlagde ideen om Ringe som “Stjernebyen Ringe”, et nyt tema, som Imagegruppen vil arbejde videre med.

Haandværker- og Industriforeningen i Ringe har igennem tiderne sat sig mange ”sten” for eftertiden.

1934 Stenen ved Hal 2, som markerer tilblivel sen af Rubjerglund 1940 Kongeegen med mindeplade sættes i Rubjerglund 26.01 1945 Stenen ved Odensevej, 2. Verdenskrig 1976 Kongeeg sættes ved hjørne af søen 1976 ”Vandkunsten” i model overdrages 1976 Kunstværket ”Forløb” ved Hallen 1995 Springvand på Torvet 1996 Springvand opsættes på Kirketorvet 1996 Havnebænken ved søen 1999 Grundlovsegen (150 år) ved Havnebænken 2001 Ringe Sø-stenen og Grundlovsegen 2007 Kunstværket ”Forløb” genopsættes i Atriumgården i Hallen Som den opmærksomme læser har bemærket, er der nævnt 2 Grundlovsege. Det kan forklares med, at den første eg fra 1999, som var en gave fra Ringe Kommune til H&I som tak for forenin9

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

gens store arbejde med søen (i øvrigt oprindelig en gave fra De Danske Gymnastikforeninger til Ringe Kommune i anledning af 150-året for Danmarks Grundlov), led en krank skæbne, idet den aldrig voksede sig stor. Den står dog stadig i al sin lidenhed gemt i bøgehækken ved Havnebænken.

Derfor satte H&I en ny Grundlovseg i anseelig størrelse i forbindelse med indvielsen af Ringe Søstenen. Det kan her nævnes, at H&I også tidligere har haft problemer med egetræer. Den Kongeeg, som i 1940 blev sat kort efter invasionen, kunne ikke tåle virvaret i forbindelse med byggeriet af Midtfyns Fritidscenter og gik til. Mindepladen blev dog reddet, og egen blev erstattet af en hængebirk, som plantedes ved mindestenen fra 1934, altså en ”tilsnigelse”. En ny Kongeeg blev den 22. januar 1976 i forbindelse med foreningens 90 års dag plantet af daværende formand Roberth Færgemann tæt ved det hjørne, hvor nu Ringe Søstenen står. Denne Kongeeg står der stadig, klemt inde af både krat og platantræ. Og mindepladen, ja, den er i mellemtiden stjålet og aldrig kommet frem igen.

Men også i nyere tid har en af vore donationer været i farezonen. I forbindelse med byggeriet af den nye Hal 2 blev kunstværket ”Forløb” (kunstner Kent Holm) nedtaget. ”Forløb” var egentlig en gave fra Haandværker Sparekassens Fond (senere Danske Bank) i anledning af H&I´s 90 års dag.

Daværende formand for H&I, bogtrykker Poul Fischer, havde i samme åndedrag videreskænket den til Ringe Kommune, og den blev opstillet ved Midtfyns Fritidscenter på en granitsokkel, som

10

var skænket af Vognmandsfirma Anton Nielsen & Søn. Måneder efter færdiggørelsen af Hal 2 faldt formandens tanke på det manglende kunstværk, og en større eftersøgning gik i gang. Efter nogle uger blev den fundet i et hjørne af pladsen ved Ringe Kommunes Materialegård. Der blev taget hånd om den, og den blev på smukkeste vis renoveret af Th. Jensens Maskinfabrik og oplakeret af Malerfirma P. E Andreassen. På Kommunens opdrag blev ”Forløb” genopsat i Atriumgården i den nye Hal 2 i forbindelse med Fugleskydningsdagen i 2009. Det er jo altid dejligt, at vor forening kan overdrage den samme gave flere gange og få borgmesterens og formanden for Halbestyrelsens velmente tak endnu engang. Forhåbentlig kan kunstværket ”Forløb” skabe glæde på denne nye ideelle plads i mange år.

Det selskabelige islæt i Haandværker- og Industriforeningen har altid været fremtrædende, både i vores formålsparagraf: ”… ved selskabelige arrangementer at virke for et godt sammenhold blandt den midtfynske befolkning…” og i vores aktivitetsniveau. Der har i generationer været afholdt 4 store sammenkomster, som nu er reduceret til 3, idet ”Fisketuren” led af manglende tilslutning og derfor blev slettet. Årets første arrangement er den årlige ”Stiftelsesfest”, hvor mange glade medlemmer med fruer deltager i deres fineste skrud. Festen blev første gang afholdt ved jubilæet i 1911 og har siden været en fast tradition. I mange år afholdtes festen på Hotel Ringe, men da det i 2004 blev solgt, revet ned og erstattet af et lejlighedskompleks, afprøvedes flere forskellige ste-

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

Bestyrelsen 2000. Fra venstre: Arne Lau, Carsten Knudsen, Jørgen Kjær, Flemming Anton Nielsen, Flemming Nielsen, Knud Bæklev, Bent Jensen Bendixen

Bestyrelsen 2010. Fra venstre: Knud Bæklev, René Andreassen, Bo Jeppesen, Flemming Anton Nielsen, Bent Jensen Bendixen, Carsten Knudsen, Jørgen Hansen

11

HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN I RINGE I 125 ÅR

der, indtil vi endte på det smukke Tøystrup Gods.

Næste årlige begivenhed er ”Fugleskydningen”, som i tidernes morgen foregik i Lercheskoven, fra 1927 i Præsteskoven, siden i Rubjerglund og i de sidste mange år i Sødinge Mose, hvor madpakken indtages i Hjemmeværnsgården, og selve skydningen foregår i Sødinge Skytteforenings skydehus. Det sidste årlige og traditionsrige arrangement er ”Torskespisningen”, om hvilken det i mange år har været sagt, at det er ”Et torskegilde: For herrer – udelukkende”. Vel, der har sporadisk været kvindelige deltagere, men opholdet har kun været kortvarigt, og det er vist aldrig blevet gentaget, ikke fordi de ikke er velkomne, men på grund af jargonen! Et sidste, uofficielt og ikke særligt kendt arrangement, som blev indstiftet den 9. nov. 1944, er den årlige ”Andespisning”. Den foregår i ”Andespiserforeningen”, der er en afløser for ”De Forhenværende”, altså en sammenslutning af forhenværende bestyrelsesmedlemmer. I dag tæller den også nuværende bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, kasserere og revisorer. Mere skal der ikke røbes om denne lille eksklusive forening, hvor kun de få udvalgte kan optages. Alle vore arrangementer er altid præget af stor deltagelse af glade mennesker med højt humør. De skaber grundlag for sammenhold og udvikling, med et moderne ord: netværk. Dette er en af de helt nødvendige grundsten for at drive en moderne virksomhed. Der er utallige anekdoter fra de forskellige arrangementer, især Fugleskydningen og Torskespisningen. Nogle tåler at blive fortalt i det offentlige rum, men ikke alle. Derfor vil jeg gemme disse historier til en anden god gang, måske om 25 år.

I forbindelse med Kommunalvalget i 2006 blev Ringe Kommune indlemmet i den nye storkommune Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med Faaborg, Aarslev, Broby og Ryslinge kommuner.

Dvs., at vi fra at være et mindre by- og lokalsamfund, hvor der var kort vej til de bestemmende instanser, nu er en del af et større og dermed tungere arbejdende samfund. Den første valgperiode er overstået, og kommunen har nok fundet ”benene” og er klar til at komme fremad. Det har krævet en kæmpe indsats fra borgmester Bo Andersen, V, og alle ansatte i det kommunale regi. Det seneste valg i 2009 medførte et reformskifte, idet vi for første gang fik et rødt flertal med en ny borgmester, Hans Jørgensen, S, Ringe, i spidsen. Vi har fra vor forenings side stor tiltro til, at det gode samarbejde med det kommunale vil blive videreført, hvilket også den nye borgmester har givet udtryk for. Ligeledes er vi en stor fortaler for, at det omtalte samarbejde i Imagegruppen vil have styrke

12

til at markere sig i vort fremtidige samfund. Mange beslutningsprocesser, som har stor indvirkning på det lokale handels-, håndværks- og erhvervsliv ligger i dag og i fremtiden entydigt i det offentlige regi. Kommunen står over for at udvikle en Masterplan for Ringe bys udvikling i de kommende år frem til 2025. Det gælder udviklingen af de fysiske omgivelser, men også af kulturen, livet og historien. Udviklingen af denne Masterplan 2025 sker i en dialog mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og en bredt sammensat task force af aktører fra Ringe. Det er vor pligt og agt som forening at være vagthund og i videst muligt omfang være på forkant i debatterne, som går forud for beslutningerne. Vi vil også fremover søge indsigt, øve indflydelse samt være igangsætter af initiativer, således at vi kan opfylde vor gamle forenings formålsparagraf: ”… Foreningens mål er at arbejde for midtfynske erhvervsinteresser inden for håndværk og industri…”.

Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen siden 1991, hvor jeg afløste “Klokkeren”, Jørgen Mathiesen, og i 1998 blev jeg valgt til formand som efterfølger for Preben Bæklev. Min første bestyrelse bestod af Jørgen Kjær, Jørgen Fischer, Flemming Nielsen, Arne Lau, Knud Erik Bæklev og Bent Bendixen Jensen, og den nuværende, siddende bestyrelse består af Knud Erik Bæklev, Bent Bendixen Jensen, Carsten Knudsen, René Andreassen, Bo Jeppesen og Jørgen Hansen. Mit foreningsarbejde i hele min formandsperiode er udelukkende foregået med nævnte bestyrelsesmedlemmer. Det har i alle årene været en stor glæde og oplevelse at arbejde sammen med disse mennesker, som alle altid har været meget engagerede og parate til at yde en indsats. Specielt vil jeg her nævne Jørgen Kjær, der som foreningens sekretær har været den, som med sin pålidelighed og akkuratesse har holdt hånden under mig. Jeg vil også takke medlemmerne for den store opbakning til foreningens arrangementer i årenes løb.

Og sidste nyt: Vor gæstebog, som Ringe Butikshandlerforening skænkede os den 22. januar 1961 ved 75 års jubilæet, har i 25 år været borte og glemt. Den er nu heldigvis ad uransagelige veje dukket frem fra mørkets dyb. Gæstebogens sidste underskrifter stammer fra receptionen og stiftelsesfesten ved 100 års jubilæet i 1986. Og traditionen med et dejligt sammensurium af underskrifter fra deltagerne i foreningens festlige arrangementer vil blive genoptaget ved receptionen ved 125 års jubilæet og så fremdeles.

Af Preben Bæklev Tidl. formand og æresmedlem Poul Fischer har på udmærket vis beskrevet, hvad der i store træk er foregået i de første 100 år af foreningens historie, og det var udført med hans gode evne til at delagtiggøre læserne i det forgangne. Bedre kan man vel ikke forestille sig, at dette kan gøres.

På daværende tidspunkt kunne den dengang siddende bestyrelse vel med fuld ret påstå, at arbejdet med at hjælpe erhvervsliv og borgere fungerede godt. Disse mænd brugte mange timer på at få de ting, som man arbejdede med til at fungere. I særdeleshed var samarbejdet med politikere, hvor borgmester Erik Hansen sad i spidsen, konstruktivt.

Det skulle senere vise sig, at samarbejdet med efterfølgeren, borgmester Bo Andersen, udviklede sig overordentligt konstruktivt.

Det af foreningen oprettede erhvervskontor havde fungeret godt i flere år med en dygtig konsulent, Helge Olander, der på bedste vis forstod at orientere bestyrelsen om, hvad der foregik i det arbejde, han foretog.

Det vakte på den tid opmærksomhed ude i resten af landet, at en forening på privat basis havde oprettet et sådant kontor og ansat en lønnet konsulent. Ikke mindst Håndværksrådet fulgte arbejdet nøje i al den stund, hvor rådet var til hjælp i opstartsfasen.

Foreningen havde imidlertid brugt temmelig mange midler på dette arbejde og medvirkede da naturligt til, at der blev oprettet et erhvervsråd, som med støtte af kommunale midler kunne overtage opgaverne. En erhvervsforening blev stiftet, og medlemmerne herfra ydede bidrag til videreførelsen. Haandværker- og Industriforeningen deltog naturligvis også intensivt i udviklingsarbejdet med den til enhver tid siddende bestyrelse.

- OG HVAD SKAL DER SKE I FREMTIDEN

- Og hvad skal der ske i fremtiden?

Fremtiden har således efter foreningens 100 års dag tegnet sig godt. Ser man ud over industriområdet, oplever man at være tilskuer til en vækst, som nok ikke mange havde forestillet sig.

Dette er i høj grad også foranlediget af et fremsynet kommunalt styre og dygtige embedsmænd, samt selvfølgelig dygtige erhvervsdrivende.

Foreningen fejrede 100 års dagen ved et stort anlagt arrangement.

Havnebænken. Arealet beundres, inden der kom vand i søen. 1996 13

- OG HVAD SKAL DER SKE I FREMTIDEN

Solnedgang set fra Havnebænken. 2010 Dette omfattede bl. a. en skolekonkurrence, hvor resultaterne blev fremvist på byens rådhus, og hvor borgmester Erik Hansen overrakte præmierne for de bedste resultater.

Ringe-filmen blev fremvist i byens biograf, og i ugen op til stiftelsesdagen var der rundvisning på mange af byens virksomheder og institutioner.

Onsdag den 22. januar 1986 var den officielle dag, og her blev der afholdt en reception på Hotel Ringe, hvor festskriftet ”100 års virke for by og borgere”, udfærdiget af Bogtrykker Poul Fischer, blev præsenteret. Foreningen modtog denne dag næsten 100.000 kr. i gaver. Dette blev grundlaget for oprettelsen af et legat til unge under uddannelse. Ca. 120 mennesker var mødt op på denne dag, der blev festliggjort med Odense Postorkesters optog gennem byen.

Foreningens jubilæumsfest med over 140 deltagere var stort anlagt med spisning, musik og dans.

Et meget festligt indslag blev det, da foreningens formand, undertegnede, efter beslutning fra en enig bestyrelse udnævnte to tidligere formænd, Poul Fischer og Karl Lindegaard, til æresmedlemmer.

Ikke alt har været fest og farver. Foreningen har været initiativtager til mange projekter af mere seriøs karakter, eksempelvis Perspektivplan 95, der 14

skulle skabe nye arbejdspladser, og foreningens store arbejde for at genoprette Ringe Sø. Foreningen var også stærkt engageret, sammen med andre stærke grupper i byen, i at få etableret Vandkunsten på torvet.

Efter 16 år som foreningens formand sluttede jeg min gerning på generalforsamlingen den 18. marts 1998. Jeg kunne se tilbage på de mange gode år og på et overordentlig godt, konstruktivt og kammeratligt samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Nye kræfter kom til, og i de følgende afsnit af dette skrift vil man kunne se, at de efterfølgende bestyrelser absolut ikke har hvilet på laurbærrene.

Af Frederik Faurby kommunikationschef Håndværksrådet Hvordan lærer man kommunen at lukke små og mellemstore virksomheder ind i varmen, når kommunale opgaver kommer i udbud? Hvad stiller man op, når udenlandske arbejdssjak dumper priserne på byggeopgaver, fordi de hverken betaler skat eller moms? Hvem hjælper mod annoncehajer, og hvem kæmper mod de store mængder administrative byrder, som både danske politikere og EU-systemet producerer, og som alle små og mellemstore danske virksomheder bøvler med?

Håndværker- og Industriforeningen i Ringe er en del af Håndværksrådet, som er Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og mellemstore virksomheder.

Håndværksrådets hovedopgave har siden 1879 været at skabe bedre rammer for Danmarks små og mellemstore virksomheder. Gennem pressen og politisk lobbyarbejde sætter Håndværksrådet SMV’ernes virkelighed på dagsordenen. Målet er at give de små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for at drive virksomhed, og politikerne lytter, når en organisation taler på vegne af i dag næsten 20.000 små og mellemstore virksomheder.

I alt godt 60 håndværker- og industriforeninger arbejder sammen med 30 branche- og arbejdsgiverforeninger for, at man som selvstændig erhvervsdrivende får de bedst mulige betingelser for at drive og udvikle sin virksomhed.

• Flere organisationer – en stemme • Sammen med medlemmerne skaber Håndværksrådet debat om emner som f.eks.: • En SMV-venlig kommunal udbudspolitik • En stærk selvstændighedskultur

den • Færre administrative byrder

Politisk benarbejdegiver resultater Et stærkt politisk netværk og tilstedeværelse i en lang række udvalg, råd og nævn sikrer, at Håndværksrådet kan varetage både medlemmernes helt aktuelle og mere langsigtede interesser over for politikere og myndigheder – vel at mærke både i Danmark og EU. De politiske målsætninger bliver til i Håndværksrådets bestyrelse samt i de fem politiske udvalg: • Håndværker- og industriforeningernes samarbejdsudvalg • Bygge- og Anlægsudvalget.

• Uddannelsesudvalget • Autoudvalget • Internationalt udvalg

Projekter For at stå styrket i den politiske debat, udarbejder Håndværksrådet løbende analyser af virksomhedernes udfordringer

Fair konkurrence, tak! ”Desværre, vi har netop fået et billigere tilbud”. Stadig oftere oplever små og mellemstore virksomheder inden for byggefagene, at kunder vælger f.eks. polske, ungarske eller rumænske firmaer, og det er der ikke noget problem i, hvis bare de udenlandske virksomheder ville holde sig til reglerne. Men det gør de ikke. Ofte arbejder f.eks. de østeuropæiske virksomheder i Danmark uden at betale skat og under forhold, som ikke accepteres af myndighederne.

• Innovation, vækst og udvikling i SMV’er

Hårdere straffe for snyd

• Bedre rammer for generationsskifter

Straffen for øst-virksomheder, der opererer i Danmark uden tilladelse på danske arbejdsforhold, er helt minimal, og kontrollen er så mangelfuld, at østfirmaerne reelt har frit spil.

• Lettere adgang til finansiering for SMV’ere • Fair konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder • Styrkelse af fagligheden i erhvervsuddannelserne • Bedre muligheder for SMV’er i en global ver-

EN DEL AF ET STØRRE FÆLLESSKAB

En del af et større fællesskab

Derfor har Håndværksrådet foreslået en tidobling af bøderne og en væsentlig mere ihærdig kontrol fra myndighedernes side – i stedet for den hidtidige laden stå til. Sideløbende har 15

EN DEL AF ET STØRRE FÆLLESSKAB

Stål og Plast. 2010 Håndværksrådet og flere medlemsorganisationer igennem medierne gjort opmærksom på den unfair konkurrence.

Hul igennem til Christiansborg Håndværksrådet har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra byggeorganisationerne i rådet, som skal se på løsninger på den uholdbare situation. Arbejdsgruppen har forelagt problemet for en række af Folketingets erhvervsog arbejdsmarkedsordførere. Det har medført, at arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) i april indkaldte beskæftigelsesminister Inger Støjberg til samråd. Ministeren tilkendegav, at hun er klar til nye stramninger, hvis ikke skærpede bøder lægger en dæmper på de ulovlige øst-firmaer.

Kreditklemmen presser SMV’erne Krisen kradser, men selvom bankerne bedyrer det modsatte, så oplever mange små og mellemstore virksomheder kreditklemmen. Bankerne holder på pengene, og Håndværksrådets medlemsundersøgelser viser, at selv sunde virksomheder, der forventer vækst i såvel omsætning og resultat – og kan dokumentere det gennem fyldte ordrebøger – møder et rungende ”Nej!” hos deres bankrådgiver.

Efter pres fra bl.a. Håndværksrådet lancerede regeringen i september 2009 sin SMV-erhvervs16

pakke, som skulle styrke SMV’ernes eksport samt redde mange kriseramte SMV’er ud af kreditklemmen.

Det skete bl.a. i form af kredit til eksportaktiviteter og lettere adgang til lån via ordningen ”Vækstkaution”, hvilket har været udtalte ønsker for Håndværksrådet.

Pakken viser, at regeringen er lydhør over for SMV’ernes behov, men desværre er pakken for uambitiøs til at mætte SMV’ernes behov for finansiering.

SMV-venlige udbud – sådan ”Bedre adgang til offentlige udbud for små og mellemstore virksomheder”. Sådan lyder en af Håndværksrådets mærkesager, og målet er at åbne døren til offentlige udbud for flere små og mellemstorevirksomheder. Desværre har en af kommunalreformens effekter været, at alt for mange offentlige udbud er så store og administrativt tunge, at de i praksis udelukker små og mellemstore virksomheder. Som den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for små og mellemstore virksomheder, er det netop Håndværksrådet, der kæmper for, at flere opgaver opdeles i fagentrepriser, så ikke kun store virksomheder kan byde på opgaverne. Sammen med lokale håndværker- og industriforeninger arrangerer Håndværksrådet dialogmøder med fx borgmestre og embedsmænd i kommunerne. Og det nytter! En række både større og mindre kom-

Lokal dialog skaber resultater Dialog og samarbejde betaler sig.

på områder som uddannelsesområdet, det offentlige som kunde og indenfor energi- og klimapolitik.

HIS-udvalget arbejder bl.a. for at styrke • det lokale arbejdsgiverfællesskab i håndværker- og industriforeningerne

I forbindelse med kommunevalget i november 2009 havde rigtig mange håndværker- og industriforeninger i Håndværksrådets medlemskreds arrangeret erhvervspolitiske debatmøder mellem de kommunale partiers spidskandidater. I den forbindelse havde Håndværksrådet udarbejdet en række spørgsmål om fx udbudspolitik, som mange foreninger brugte i valgdebatten.

• håndværker- og industriforeningerne som stærke lokale erhvervspolitiske aktører

HIS-udvalget, Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg, følger den debat tæt, da det er vigtigt, at også små og mellemstore virksomheder får en fair chance for at deltage i konkurrencen om de kommunale opgaver. Det er med til at øge konkurrencen samt gøre det lettere for de små virksomheder at påtage sig et socialt ansvar.

Som Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for SMV’er, er det Håndværksrådet, der repræsenterer danske virksomheder på EU-plan gennem paraplyorganisationen UEAPME.

Udvalg med lokalt fokus Håndværksrådets HIS-udvalg har fokus på en række erhvervspolitiske områder, der er vigtige for små og mellemstore virksomheder. Det er bl.a.

• udbudsvilkår for de små og mellemstore virksomheder bl.a. via dialog med kommunerne • lokal erhvervspolitik med fokus på SMV ’er.

EN DEL AF ET STØRRE FÆLLESSKAB

muner har allerede indarbejdet Håndværksrådets ”13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik” i deres egen udbudspolitik.

SMV’ernes stemme i EU

Organisationen forener alle EU-landenes SMVorganisationer i arbejdet for gunstige vilkår for SMV’er. Gennem UEAPME har Håndværksrådet mulighed for at få præsenteret sine synspunkter på møder med kommissærer, embedsmænd og europaparlamentarikere.

Krydset mellem Algade og Vestergade. 2010 17

EN DEL AF ET STØRRE FÆLLESSKAB

Flere annoncehajer går i nettet ”Det er da virksomhedernes eget problem, at de dummer sig”.

Sådan var holdningen tidligere hos både politi og anklagemyndighed, når Håndværksrådet gjorde opmærksom på annoncehajernes bedrageriske adfærd over for især små og mellemstore virksomheder.

Men det er fortid, og Håndværksrådets indsats mod annoncehajer høster store sejre i en kamp, som vi har ført siden 1990. De seneste år er fupfirmaerne trængt i defensiven gennem domfældelser i civile søgsmål og nye straffesager mod både hovedmænd og som noget nyt også medarbejdere i annoncehajfirmaer.

Våben i kampen mod annoncehajer Med trusler og tomme løfter gør annoncehajer livet surt for mange små og mellemstore virksomheder.

Håndværksrådets modtræk er bl.a: • rådgivning til virksomheder, der kommer i gabet på annoncehajer • konstant overvågning af navngivne annoncehajer • hjælp til politi, anklagemyndighed og Forbrugerombudsmanden i retssager • nyttig viden via hjemmesiden www.hajnettet. dk

Fremtiden er fuld af udfordringer Det kræver nytænkning, hvis konkurrencekraft, vækst og velfærd skal sikres i Danmark.

Stadig flere politikere, embedsmænd og samfundsdebattører bliver i disse år klar over, at vækst, innovation og ikke mindst jobskabelse i Danmark står og falder med små og mellemstore virksomheders trivsel.

Stærkere fokus på produktivitet Håndværksrådet har siden 1879 været den centrale medspiller for politikerne i SMV-spørgsmål, og det vil rådet også være i de kommende år. Der skal især arbejdes med produktiviteten, for internationale sammenligninger viser, at udviklingen i Danmarks produktivitet halter efter udlandets.

Men en stærkere produktivitet kræver både finansiering, viden og nytænkning. Derfor vil Hånd18

værksrådet sammen med sine medlemmer i de kommende år sætte fokus på tre områder.

Flere gennem en faglig uddannelse Målet er at få flere dygtige unge igennem en faglig uddannelse gennem mærkesagen ”Det rigtige uddannelsestilbud til alle unge”. Danmarks dygtigste unge skal opleve, at de får en stærk uddannelse på erhvervsskolerne, som de kan bruge i deres videre karriereforløb.

Bedre lånemuligheder for SMV’erne Krisen har samtidig åbnet mange politikeres øjne for den enorme betydning, SMV’erne har for Danmarks vækst, og Christiansborgs politikere forsøger gennem bl.a. SMV-pakken at styrke de små og mellemstore virksomheders muligheder for bl.a. finansiering. Det er naturligvis sket efter en tæt dialog med Danmarks eneste SMV-hovederhvervsorganisation, og SMV-pakken har en effekt. Der er stadig lang vej igen før SMV’erne kan få de lån, de har brug for til at udvikle deres virksomheder. Derfor arbejder Håndværksrådet også i de kommende år for bedre lånemuligheder for sine medlemmer.

Mere SMV-rettet innovation Små og mellemstore virksomheder er lige så innovative som store koncerner. Jo mindre man er, desto sjældnere arbejder man målrettet med f.eks. at patentere sine opfindelser. Samtidig er det sværere at trænge igennem til de offentlige tilbud om innovationsstøtte og få en god dialog med universiteter og andre forskningsinstitutioner. Det skal der gøres noget ved, og derfor arbejder Håndværksrådet i de kommende år med at sikre SMV’ere bedre adgang til den viden og de samarbejder, der skal til, for at Danmarks SMV’er kan høste frugten af deres nytænkning.

Af Hans Jørgensen Borgmester i FaaborgMidtfyn Kommune På Faaborg-Midtfyn Kommunes vegne vil jeg gerne ønske Haandværker- og Industriforeningen hjertelig tillykke med 125 års jubilæet.

I Danmark har vi en rig tradition for foreninger og samarbejde på tværs. En tradition, der går helt tilbage til de gamle håndværkerlaug. Netop fordi det er en århundreder gammel tradition, tænker vi ikke så meget over det, men det er noget helt unikt. Det er blandt andet den tradition for samarbejde og gennem samarbejde at få udarbejdet nogle fælles faglige standarder, der har været med til at gøre Danmark kendt verden over for sin høje kvalitet og sin evne til at tilpasse sig nye situationer og markedsvilkår.

Området her er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder. Netop for virksomheder af den størrelse er det af central betydning, at der er et tæt samarbejde mellem virksomhederne i området, så man kan dele viden med hinanden og blive inspireret af hinanden.

Selvom man ikke arbejder inden for samme branche, så er der alligevel en række områder, hvor man kan lære af hinanden.

Verden er gennem de senere år blevet meget større. Hvor vi tidligere primært solgte vore produkter i landet eller til vore nabolande – ja, så er det i dag normalt også at sælge sine produkter til

lande på den anden side af jordkloden. Det gør på den ene side mulighederne meget større, men det giver også udfordringer i form af, at man skal lære at agere på markeder med en anden kultur og andre traditioner. Her kan man have stor fordel af at bruge de kontakter og erfaringer, andre virksomheder har.

Der er ingen tvivl om, at det er afgørende for danske virksomheder at udvikle nye produkter eller videreudvikle gamle. Vi skal overleve på innovation, kvalitet og fleksibilitet. Det kan vi også, for det er netop i forvejen nogle af vore styrker, men det kommer ikke af sig selv. Det har måske aldrig været vigtigere end nu at dyrke det lokale netværk og herigennem erfaringsudveksle og finde inspiration til at løse de udfordringer, vi står overfor. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat skal være et attraktivt sted for investeringer og job, er det vigtigt med et godt samarbejde mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og kommunen.

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE LYKØNSKER

Faaborg-Midtfyn Kommune lykønsker

Haandværker- og Industriforeningen har nu i 125 år udført en vigtig og central rolle i at arbejde for midtfynske erhvervsinteresser inden for håndværk og industri og i at skabe et godt sammenhold mellem medlemmerne. Det er en opgave, som ikke er blevet mindre vigtig i dag. Jeg håber, at Haandværker- og Industriforeningen i de kommende år vil fortsætte deres virke til glæde og gavn for erhvervslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune.

19

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNEN OG HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN

Samarbejdet mellem Kommunen og Haandværker- og Industriforeningen Af Bo Andersen Tidl. borgmester Da jeg startede som borgmester den 1. januar 1994, havde jeg allerede stiftet bekendtskab med Haandværker- og Industriforeningen gennem mine 5 år som chef for den daværende Handelsbank i Ringe. Det skete blandt andet ved deltagelse i nogle af foreningens aktiviteter, som f.eks. generalforsamling, fugleskydning og torskespisning. Altid nogle arrangementer man følte sig velkommen til, og som varmt kan anbefales til de medlemmer, der endnu ikke har været med.

I borgmesterstolen var det min opgave at videreføre det mangeårige samarbejde, der havde været mellem Haandværker- og Industriforeningen og Ringe sogneråd, og fra 1970 Ringe Kommune.

Det skulle vise sig at blive et tæt samarbejde med mange gode resultater til følge.

Nu er det svært på få sider at beskrive det samarbejde, der gennem årene har været med sognerådet/kommunen, men jeg vil forsøge at koncentrere mig lidt om historien og så de sidste 25 år.

For de, der vil i dybden, vil jeg henvise til Poul Fischers 100 års jubilæumsskrift ”100 års virke for by og borger”. En fremragende gennemgang af Ringes udvikling fra lille stationsby til en driftig handels- og erhvervsby.

Blandt de ting, der har haft stor betydning for områdets vækst, og hvor driftige mænd i Haandværker- og Industriforeningen tog fat, var opstarten af Teknisk Skole. Efter en frivillig nedlukning af skolen i 1892, startede man op igen i 1893, og igennem årene indtil afslutningen i 1960 fik skolen en stor betydning for det håndværkermiljø, vi har i dag. Mange unge fik den uddannelse, som gjorde, at de slog sig ned i området, og for en dels vedkommende blev selvstændige. Det var utroligt forudseende af de, der startede op med foreningens daværende formand købmand Christian Jensen i spidsen.

Et andet projekt, som har betydet meget for den daværende Ringe Kommune, og stadig gør det, var etableringen af Ringe Hallen. I området omkring Rubjerglund, hvor de årlige fugleskydninger blev afholdt indtil 1966, besluttede bestyrelsen

20

i 1961 at afgive et areal til opførelse af en Ringe Hal, ligesom man tidligere havde vist velvilje ved afgivelse af jord til friluftsbad og boldbaner. Jo, det var et meget klogt og forudseende køb af Rubjerglund, som Haandværker- og Industriforeningens bestyrelse gennemførte i 1923-1924. Området har i dag udviklet sig til et af de bedste idrætsanlæg på Fyn. Også omkring rådgivning af erhvervsvirksomheder gik man foran. Efter mange års arbejde og med Arne Caspersen i front for Haandværker- og Industriforeningens erhvervsudvalg fik man den 1. august 1982 ansat Helge Olander som erhvervskonsulent. Det var unikt, at en privat organisation gik foran med erhvervsrådgivning, og foreningen, med den daværende formand Preben Bæklev i spidsen, høstede megen ros for dette initiativ. Siden er der løbet meget vand i åen, og i skrivende stund arbejdes der på et stort fynsk rådgivningscenter på erhvervsområdet.

Som omtalt til slut i Poul Fischers jubilæumsskrift ville foreningen til at tage fat på at skabe et mere venligt og hyggeligt miljø i Ringes bykerne.

Og ja, hvor havde man ret. Efter at hovedvejen i 1967 var lagt uden for byen, var der ikke sket meget med bykernen hverken kommunalt eller privat. Nu tog debatten fat, og en bymidtegruppe blev etableret blandt andet med deltagelse af H&I. Det medførte, at kommunen i starten af 1990 begyndte at se på, hvordan byen kunne gøres mere indbydende, både for de der boede der samt de mange forretninger. Man startede op omkring stationen, og det gav mange øretæver til de folkevalgte. Fra midten af 90´erne tog vi rigtigt fat. Torvet og Algade blev gjort færdige ned til kirken, og

Algade. 2010

så fulgte Jernbanegade, Østergade, Kirkepladsen, Centrumpladsen og senest her i 2009 blev den lille parkeringsplads foran museet gjort færdig. I starten var der mange, der kaldte det spild af penge, men i dag tror jeg næsten, at alle kan se, at det var godt, det blev gjort. At de forretningsdrivende så tog handsken op og renoverede deres bygninger, har kun gjort billedet fuldendt.

Vi kan også glæde os over, at Kirkepladsen med Vandkunsten, som var en gave fra H&I i 1976 i anledning af foreningens 90 års jubilæum, i 2006 er blevet renoveret, og nu står til ære og værdighed på den plads, den har fortjent.

I rigtig mange år havde der været debat omkring etablering af en motorvej mellem Odense og Svendborg, og det blev hurtigt klart for H&I, Midtfyns Erhvervsforening samt Ringe Handelsstandsforening og kommunen, at såfremt vi skulle præge udviklingen, skulle vi stå sammen og kæmpe for området. Vi havde allerede i 1996 etableret en Koordinationsgruppe med deltagelse fra de nævnte foreninger. Her var H&I repræsenteret ved formanden Preben Bæklev og fra 1998 den nye formand Flemming Anton Nielsen. Derudover havde foreningen yderligere et medlem i gruppen. I oktober 2003 ændrede gruppen navn til Imagegruppen, og Byforum blev også repræsenteret. Man gik foran med Åben Kommune (det første af sin slags på Fyn), hvor der på udvalgte søndage var åbne butikker, industrivirksomheder, håndværksvirksomheder samt kommunale institutioner. Det blev velbesøgte arrangementer, som har medvirket til øget bosætning og dermed også øget omsætning for områdets mange erhvervsdrivende.

Da det i løbet af 1999 blev afgjort, at motorvejen skulle komme inden for en overskuelig fremtid,

blev der etableret en Motorvejsgruppe med 2 repræsentanter fra foreningerne i Koordinationsgruppen samt 2 fra Ringe Kommune. Gruppens arbejde var at præge fasen omkring projektering og herunder at sikre gode forhold for tilkørsler til industriområdet og byen. Derudover blev gruppen medarrangør på møder samt arrangementer i forbindelse med åbning af motorvejen. Også her så vi et godt eksempel på, at vi ved at være på forkant og arbejde sammen kan nå rigtig langt. Et godt eksempel er afkørslen ved Ringe Nord. Det var en meget stor dag, da motorvejen blev indviet ved Ringe den 16. september 2006.

Jeg oplevede også et meget stort engagement fra H&I i forbindelse med etableringen af den Grønne Helhedsplan og ikke mindst genskabelsen af Ringe Sø. Her vil jeg henvise til det glimrende indlæg, som tidligere afdelingsingeniør Hasse Olesen har lavet om Ringe Sø, men vil dog ikke undlade at nævne, at den officielle indvielse af søen den 18. marts 2005 for mig var en meget stor dag. Mange års tæt og godt samarbejde om projektet gik denne dag op i en højere enhed.

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNEN OG HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGEN

Torvet med fhv. statsminister Erik Eriksen. 2010

Mange andre ting kunne nævnes, men jeg vil i stedet slutte med at takke Haandværker- og Industriforeningen for et meget godt og konstruktivt samarbejde med Ringe Kommune og nu senest Faaborg-Midtfyn Kommune gennem hele min borgmesterperiode. Det har været en fornøjelse, at foreningen aldrig har fravalgt at gøre en indsats, når det var nødvendigt. Det er en af de store styrker ved det midtfynske område. Vi har ikke fået alting tildelt fra naturens hånd, men har ved fællesskab, initiativ og masser af arbejde fået skabt rigtig meget. Lad os håbe, det forsætter de næste 125 år.

Rigtig hjertelig tillykke med 125 års jubilæet.

21

SAMMENHOLD GIVER GODE RESULTATER

Sammenhold giver gode resultater Af Benny Balsgaard Kommunaldirektør i FaaborgMidtfyn Kommune Jeg kendte ikke meget til Fyn, da jeg i 2002 kom til Ringe Kommune som kommunaldirektør. Mit første indtryk af mine nye fynske kolleger og samarbejdspartnere var, at fynboer er meget lattermilde og frimodige. Der er altid humor på dagsordenen – uanset hvad ens møder måtte handle om. Når jeg tænker tilbage, så er det nok frem for alt denne stemning, som for mig er udgangspunktet for den udvikling, der er sket i Ringe og omegn, mens jeg har været her.

Den gode stemning, der præger samarbejdet mellem de forskellige erhvervsfremmende foreninger og kommunen, er for mig at se udtryk for et stort og meget driftigt sammenhold. I Ringe har man virkelig forstået, at sammenhold gør stærk – og det er i høj grad fællesskabet, der har sikret den meget positive udvikling, som især Ringe by har gennemgået i den tid, jeg har været her.

Da jeg kom til Fyn, var det lige blevet vedtaget, at vi skulle have en motorvej fra Odense til Svendborg. Det var ikke noget, der fik de gæve midtfynboer til at frygte for fremtiden - tværtimod! Der var en udpræget enighed om, at motorvejen skulle ses som en udfordring – og frem for alt som en ny mulighed. En mulighed for at trække flere mennesker til vores dejlige del af Danmark. Både folk,

Motorvejen. 2010 22

der besøgte byen, men frem for alt folk, der valgte at slå sig ned i Ringe. Målsætningen var klar. Vi skulle have mest muligt ud af de nye muligheder.

Ringe skulle ikke blot være en afkørsel, som man kørte forbi på motorvejen – det skulle være her, man kørte af!

Samarbejdet mellem Håndværker- og Industriforeningen, Erhvervsforeningen, Handelsstandsforeningen, Byforum og kommunen, som blandt andet finder sted i Imagegruppen, har haft stor betydning for, hvad Ringe har fået ud af de muligheder, som den nye motorvej har givet os.

Når jeg ser tilbage på tiden i Ringe Kommune, så husker jeg en meget struktureret og velfungerende organisation, som understøttede den ånd, der var i lokalsamfundet og bakkede op om alle de tiltag, som boblede frem blandt igangsættere og ildsjæle. Kommunen var forholdsvis lille og overskuelig med omkring 10.000 indbyggere, og der var tætte relationer mellem byen, politikerne og embedsmænd. Det var som en symbiose, der fungerede rigtig godt.

Det gode samarbejde betød, at vi fik ført ting ud i livet. Politikerne var visionære, og i tæt samarbejde med erhvervslivet og lokalområdets ildsjæle blev vores ambitioner indfriet. Byen blev gjort endnu mere indbydende med blandt andet centrumpladsen og etableringen en smuk og populær sø.

SAMMENHOLD GIVER GODE RESULTATER

Ringe Sø. 2010 Ringe var tidligere mest kendt for Midtfyns Festivalen, som var et stort trækplaster for byen. Der er ingen tvivl om, at festivalen mere end noget andet har sat Ringe på Danmarkskortet. Den trak rigtig mange mennesker til byen i de dage, den varede. Da denne årlige markedsføring af Ringe forsvandt sammen med festivalen efterlod den et hul, som alle vores lokale foreninger dog ikke var sene om at udfylde.

Initiativer som åben by og åben kommune blev herefter eksempler på begivenheder, som skulle gøre opmærksom på Ringes fortræffeligheder.

Disse initiativer er siden fulgt op af nytårskur for tilflyttere, hvor rigtig mange foreninger bakker op om at byde vores nye borgere velkommen til området – og ivrigt stiller op for at fortælle om, hvad netop de kan tilbyde af aktiviteter. For mig endnu et eksempel på et forbilledligt samarbejde – og på et lokalsamfund, som løfter i flok. At man så også finder på begivenheder som at holde en havnefest i Ringe, betragter jeg som direkte bevis på, at humoren er et helt centralt omdrejningspunkt for samarbejdet mellem de mange engagerede aktører i Ringe og omegn.

en storkommune med over 50.000 borgere. Også denne udfordring har handels- og erhvervslivet i Ringe formået at leve op til. Med sædvanlig positiv tilgang til tingene arbejdes der videre, selvom konteksten er ændret.

En anden del af den kommunale virkelighed i disse år er en økonomi, der er under stort pres.

Det har betydning for, hvilke aktiviteter vi kan sætte i gang, og i hvilket omfang vi som kommune kan understøtte arbejdet med at markedsføre os som bosætnings- og erhvervskommune. Det er af stor betydning for kommunen, at vi får en positiv udvikling i vores befolkningssammensætning og i vores erhvervsliv, men der er begrænsede midler at investere i dette. Derfor har vi mere end nogen sinde brug for den store indsats, der ydes i foreningerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Foreningslivet har solide historiske rødder i vores kommune – og hver eneste dag beviser vores mange foreninger, at disse tanker lever i bedste velgående. Denne indsats er - og vil også fremover være - et afgørende element i vores succes.

Den kommunale virkelighed har ændret sig afgørende, siden jeg kom til Ringe. Fra 1. januar 2007 blev Ringe Kommune en del af den nye Faaborg-Midtfyn Kommune. Det ændrede med ét en mindre kommune på omkring 10.000 borgere til 23

EN KOMMUNE I FORANDRING

En kommune i forandring Af Henning Andersen Formand for Erhvervs- og Planlægningsudvalget Jeg stillede op til valg til byrådet i Ringe Kommune første gang i 1993 og var så heldig at blive valgt i første forsøg.

Dengang var det nogle helt bestemte emner, som interesserede mig. Som aktiv idrætsudøver og aktiv i skolepolitik, var det helt naturligt, at jeg fik sæde i Kulturudvalget. Det var egentlig mit første-valg, og som det næste valgte jeg at få sæde i Teknisk Udvalg.

Det skulle senere vise sig, at det måske var lidt af et held, fordi området udviklede sig til at blive et meget centralt område i mit politiske virke.

På rette hylde Umiddelbart kunne det jo lyde lidt for ”teknisk”, for hvad var det egentlig, man skulle arbejde med i udvalget?

Jo – det var her, at mange af udviklingspolitikkerne blev født, behandlet og ført ud i livet.

Nye udstykninger i Ringe N. 2010 24

Ret hurtigt stod det klart, at der var brug for en ekspansiv strategi for at sætte skub i udviklingen. Ringe er fra naturens hånd placeret mellem to større byer – Odense og Svendborg, og det gav såvel udfordringer som muligheder.

Hvis vi bare lod stå til, risikerede vi, at udviklingen gik uden om Ringe Kommune, som fra naturens hånd ikke er begunstiget af en unik natur.

Det var andre forhold, som skulle til.

Strategi på to ben Vi brugte derfor en del tid på strategiske overvejelser, og det var vigtigt, at der blev skabt en fælles forståelse af hvilken vej, vi skulle gå.

Man kan sige, at udviklingen kom til at gå på to ben. Vi skulle først og fremmest øge bosætningen, fordi det var og stadig er et af de vigtigste fundamenter for kommunens økonomi. Derfor blev der udviklet en bosætningsstrategi, som skulle vise sig at blive en stor succes. Det var jo lidt af et sats, for kunne vi virkelig få sat gang i den positive udvikling?

I perioden 2001–2004 havde jeg fornøjelsen af at være formand for Teknik- og Miljøudvalget, og der var virkelig fart på bosætningen. Det var svært at følge med udviklingen. Så snart der var blevet lavet en ny lokalplan og en udstykning, var byggegrundene nærmest revet væk. Det var specielt i Ringe by, at udviklingen gik stærkt, men også landsbyen Espe var med på vognen. Det var sjovt at møde ind i forvaltningen til det ugentlige møde, for hver gang blev jeg præsenteret for nye salg af byggegrunde.

viklingen. Det er guld værd for os alle, når lokale kræfter vil bidrage og spille med. Politikerne kan ikke løfte opgaverne alene, så derfor er der stor grund til at glæde sig over de mange gode kræfter, vi har fået aktiveret.

En fornøjelse at være med

Handel og erhverv

Når jeg engang imellem stopper op og tænker over de mange år, det er blevet til i det politiske arbejde, glæder jeg mig over de mange gode politiske kollegaer og loyale embedsmænd, som jeg har mødt. Jeg glæder mig også over at få lov at møde så mange positive borgere, som spiller en aktiv rolle i det midtfynske.

Det var også afgørende, at handels- og erhvervslivet blev centralt placeret i udviklingen.

I samarbejde kan vi løfte mange opgaver og få skabt den nødvendige succes.

Med sin centrale placering midt på Fyn har Ringe et stort opland, som kan være med til at sætte skub i handlen. Mange borgere har det imidlertid sådan, at det ikke kun er nok at kunne få klaret sin handel. At færdes i pæne og inspirerende omgivelser er med til at give en oplevelse, og derfor fortsatte udviklingen med at renovere Ringe Bymidte. Vi nåede akkurat at få udført de sidste renoveringsopgaver, så vi kunne aflevere en pæn og velfungerende Ringe Bymidte til den nye storkommune Faaborg-Midtfyn.

Tillykke til Haandværker- og Industriforeningen med jubilæet.

EN KOMMUNE I FORANDRING

Bosætning

Med motorvejens komme var der også skabt mulighed for at skabe nye arbejdspladser inden for håndværk og industri.

Landsbyplaner og Byforum Når man skal udvikle en kommune, er der behov for alle gode kræfter, som vil ”spille med”.

Alle Ringe Kommunes landsbyer fik også en landsbyplan, hvor de lokale kræfter var med til at sætte fokus på netop deres stærke og svage sider.

Udarbejdelse af landsbyplanerne var helt sikkert en øjenåbner for mange lokale borgere. I de fleste tilfælde førte det til, at der blev udarbejdet lokalplaner for områderne. En stor gevinst for landsbyerne.

I Ringe var der et anderledes behov for opmærksomhed. Vi besluttede derfor at deltage i et forsøg sammen med to andre kommuner. Vi prøvede at etablere et byforum, hvor engagerede borgere kunne spille op til byrådet, handels- og erhvervslivet.

Det blev en succes. I dag fungerer Byforum fortsat i Ringe. Byforum er med til at holde gang i ud25

SUCCESFULDE RINGE – OG HVAD SÅ MED FREMTIDEN

Succesfulde Ringe – og hvad så med fremtiden?

Af Christian Tønnesen, Plan og kulturchef i FaaborgMidtfyn Kommune Ved foreningsjubilæer er der en naturlig og god tradition for at kigge tilbage og glædes over gode bedrifter gennem tiden. Haandværker- og Industriforeningen i Ringe har da også meget at glæde sig over og være stolt af. For ser man tilbage på de sidste 25 år, er Ringe en by, der har gjort det rigtig godt, og foreningen og dens medlemmer har bestemt deres væsentlige del af æren herfor.

Ganske imponerende er det netop kommet frem, at Ringe de sidste 5 år faktisk har været den hurtigst voksende by i Region Syddanmark målt i forhold til dens størrelse. Oplysningen kommer fra Region Syddanmarks Byanalyse fra 2009. Af samme analyse fremgår det, at 98 % af byens borgere er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Ringe.

65 % af de adspurgte borgere mener, at Ringe er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er den største andel blandt alle byerne. 70 % af byens borgere vil ”i høj grad” anbefale andre at flytte til Ringe. Her ligger byen næsthøjest i regionen.

Ikke mindst byens butiksliv i forhold til dens størrelse er der tilfredshed med.

En analyse af fynsk detailhandel, som vi fik lavet op til Kommuneplan 2009 viste også, at Ringes handelsliv havde trodset alle odds og skabt fin vækst i byens handel trods en vanskelig beliggenhed mellem de store konkurrenter Odense og Svendborg. Få byer på godt 5-6000 indbyggere kan mønstre et handelsliv som Ringe.

Samlet set har Ringe By de sidste 25 år haft en positiv udvikling med vækst i erhverv og befolkning. Med planlægning som profession vil jeg påstå, at det i høj grad har baggrund i god planlægning. Men lige så vigtigt: En planlægning, som har været godt forankret i byens borgere kombineret med en entreprenant kultur i byen, hvilket har været med til at virke for, at tingene sker. Mange gode kræfter i Ringe har i det store hele evnet at finde sammen om retning på byens udvikling og handlet derefter. Kommune og private aktører har således arbejdet sammen om at skabe de rigtige rammebetingelser for en positiv udvikling.

26

Lidt held står selvfølgelig også bag enhver succes. Heldet består vist især i byens centrale beliggenhed i forhold til infrastruktur. Men havde man ikke været vågne, sat sig høje mål og handlet derefter, kunne udviklingen med øget hastighed på tog og biler nemt have suset forbi byen.

I forhold til detailhandelen har den rigtige beslutning været, at man i store træk har planlagt for, at udviklingen alt overvejende skulle ske koncentreret i bymidten. Man har endvidere investeret i at forskønne bymidten og derved evnet at fastholde og tiltrække nye butikker. En række uddannelsesinstitutioner, fritidscenteret og biblioteket er også placeret og har udviklet sig tæt på bymidten, så de understøtter en levende by.

Samtidig undgik man i Ringe opførelsen af det for tidsperioden ellers typiske eksterne indkøbscenter, som mange mindre og endda større byer er knækket over på. Det er i mange tilfælde hverken gået godt for gågaden eller centeret.

Ringe By trækker i dag med sine tilbud inden for handel og service borgere til fra et stort opland. Det har selvfølgelig kostet i oplandsbyerne, men alternativet havde været endnu værre – også for dem, der bor i oplandet. Var Ringes butiksliv ikke vokset, var Odense og Svendborg løbet med det hele.

Afgørende for succesen med bosætning har de seneste år også været etablering af Ringe Sø og den grønne helhedsplan med gode stiforbindelser ud til de nye boligområder. Det er i dag veldokumenteret på huspriser, at nærhed til grønne områder er noget, der er salg i.

Der har alt i alt været tænkt tilpas stort og ikke urealistisk stort! Det er nemlig lige så farligt som ikke at tænke.

Tæt ved storbyen Odense med rigtig god infrastruktur ligger i dag således en by, der med sine gode tilbud og rimelige boligpriser, appellerer til en vigtig målgruppe for tilflytning, nemlig den ”snusfornuftige” moderne børnefamilie, der vil have en bolig, som passer til deres økonomi. Jeg mener, Ringe i dag har fin appel til familier, der ser det vigtige i stærke lokale og overskuelige fællesskaber. Men lige så vigtigt: Den har også appel til de mere individuelt og karriere-orienterede familier, som måske bare lægger vægt på, at adgang

Men der tegner sig også meget store udfordringer for byen i fremtiden. Udfordringer som gør, at byen bestemt ikke kan tillade sig at hvile på laurbærrene. Det går så tit hurtigt ned ad bakke, netop som det går bedst. Og med den hast verden forandrer sig i disse tider og fremover, er det afgørende at tænke ud i fremtiden og søge at agere på forkant.

Hvad er så udfordringerne de næ- Motorvejen. 2010 ste 25 år, og hvordan kan de bedst sentligste målgrupper, er der givet også plads til, tackles, så Ringe fortsat bliver en attraktiv by for at Ringe får andel i de kommende års udvikling. både erhverv og bosætning i en sund balance? I Placeringen og en klar profil giver også nogle mumin Plan og Udviklingsafdeling på Rådhuset er ligheder på erhvervssiden. I det fremtidige spil vi meget optaget af disse spørgsmål. Hen over tror jeg, at Ringes succes som bosætningsby ikke arbejdet med en Udviklingsstrategi for den nye bare hænger på Ringes egen udvikling, men i høj kommune (2008), den ny Kommuneplan (2009) og grad kommer til at hænge på Odenses fremtidige netop i disse måneder med en mere detaljeret Masucces som vækstby. Universitetets udvikling og sterplan for Ringes udvikling de næste 10-15 år, det nye storhospital i Odense Syd vil f.eks. blive er der sat fokus på byens udfordringer og mulige af stor betydning for Ringes fremtidige udvikling. svar på disse. Og vi står netop nu i en spændende Tilgængeligheden til Odense bliver afgørende: dialog med byens aktive foreninger og borgere Man skulle måske tænke, at den næppe kan blive om de centrale spørgsmål og mulige bud på svar, bedre. Men en ny letbane i Odense ud til et nyt inden politikerne i 2011 forventes at vedtage en sygehus kan med kobling til Svendborgbanen få masterplan for Ringe. stor betydning for Ringe. Der skal den kommende tid arbejdes for, at denne kobling bliver lavet!

Udfordringerne

Ringe kommer i hård konkurrence med omverdenen de kommende år om at få fortsat del i udviklingen og ikke gå i stå. ”Kampen” mellem byer om nye tilflyttere vil blive skærpet. Der bliver samlet set ikke nævneværdig befolkningsvækst i vores region, og de senere års kraftige befolkningsbevægelser mod de større byer og deres forstadsmiljøer er en sejlivet tendens, som ser ud til at fortsætte. Stadig flere vil ind i centrum af de større byer eller i nærhed af disse og deres mange tilbud. Arbejdspladser i industrien forsvinder, og flere vil forsvinde de kommende år. De tilbageværende jobs, og dem, der skabes i nye brancher, har også tendens til at koncentreres i de større byer med god infrastruktur og mange tilbud. En tendens, der formentlig yderligere forstærkes fremover.

Ringe er i konkurrencen mellem byerne en lille spiller. Men Ringe ligger godt, og formår byen at markere sig med en attraktiv profil til sine væ-

SUCCESFULDE RINGE – OG HVAD SÅ MED FREMTIDEN

til jobs og services er let. Ringe har således på mange måder et godt udgangspunkt for fremtiden.

Ser vi på byens erhvervsliv kommer Ringe til at mærke den globale udfordring, hele landet står overfor. Byen er præget af mange små og mellemstore virksomheder inden for både industri og håndværk. For mange af dem er det lokale netværk fortsat af stor betydning, men i fremtiden langt fra nok til at sikre udvikling og overlevelse.

Innovation i virksomhederne bliver afgørende for overlevelse, og det kræver prioritering af helt nye netværk og samarbejder. Fynske virksomheder skal arbejde sammen om løsninger og ikke bare konkurrere indbyrdes. Samarbejdet med universitetet i Odense skal styrkes osv. Håndværkerne skal med i front, når det i fremtiden gælder om at kunne tilbyde energioptimale løsninger i byggeri osv.

Svaret på fremtidens udfordringer for erhvervslivet ligger således i en anden skala end den lokale, som de fleste typisk først og fremmest har tænkt i – og tidligere nok med succes. Som minimum må hele Fyn samarbejde meget mere om at 27

SUCCESFULDE RINGE – OG HVAD SÅ MED FREMTIDEN

trække udvikling til øen fremover, hvis det skal gå godt. Hele Fyn er et stort arbejdskraftopland, hvor vi pendler på kryds og på tværs. Det afgørende fremover bliver i første række, at nye arbejdspladser kommer til Fyn. Det sker kun ved, at vi på Fyn fælles satser på at blive synlige og stærke på udvalgte områder inden for fremtidens væksterhverv. Her har hele Fyn en kæmpe fælles udfordring, for øen har allerede tabt meget terræn til omverdenen de sidste 10-20 år. I anden række er det så rigtig fint, hvis arbejdspladserne netop kommer til Ringe. Det lokale sammenhold om udviklingstiltag i Ringe vil fortsat være vigtigt, men langt fra tilstrækkeligt. De nye vilkår – behovet for fælles fynsk satsning og for helt nye tilbud til virksomhederne - betyder, at kommunen og virksomheder, der vil udvikling, fremover kommer til at lægge en meget større del af deres ressourcer i fælles fynske tiltag. Dette frem for primært at støtte det lokale erhvervsliv. Der er ikke noget valg.

Jeg tror, kommunens støtte til det lokale erhvervsliv på den måde fremover vil blive mere indirekte.

Pointen i ovenstående er bl.a., at man i arbejdet for udvikling af Ringe i fremtiden ikke må nøjes med at kigge indad og tænke på byen isoleret. Vi skal bruge langt flere kræfter på at samarbejde med det øvrige Fyn og især Odense og søge at gøre vores indflydelse gældende på de store beslutninger, der har afgørende betydning for, om det fremover er interessant at bo i Ringe.

Ikke kun erhvervslivet kommer under pres og skal tænke nyt. Tilstedeværelsen af byens mange offentlige og halvoffentlige institutioner er heller ikke en selvfølge om 10 år. Vi ved allerede, at

sygehuset lukker om nogle år. Vores relativt lille gymnasium kan også hurtigt komme under pres af fri konkurrence på området, og også de øvrige uddannelsesinstitutioner (efterskolen m.fl.) kan komme under pres, hvis de ikke er dygtige, følger med tiden og bakkes op af byen. Byen skal være attraktiv for dem, herunder for unge.

Ser vi nærmere på Ringe By bliver det afgørende, at der de kommende 10-15 år sker en fortsat udvikling af byens tilbud til egne borgere og dem, der bor i det naturlige opland. Byer konkurrerer i stigende grad på deres tilbud. Det gælder både i forhold til at fastholde borgere og skaffe tilflyttere,. og det gælder ligeledes i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og institutioner.

Masterplanen skal gerne fastlægge hovedlinierne for de kommende års investeringer i byen, og hvor de ønskes placeret. Planen skal klart fortælle både borgere, erhvervsliv og investorer hvilken udvikling, man ønsker og hvor. En by, der ved, hvad den vil, samt hvor tingene kan ske, og hvorfor den er interessant at investere i og slå sig ned i. Potentielle investorer skal tydeligt kunne se, hvordan deres interesser kan spille sammen med og understøttes af andre initiativer. Også den, der overvejer at købe et hus eller bygge et hus, skal kunne se, hvad stedet formentlig vil byde i fremtiden.

Masterplanens ambition er at danne grundlag for fortsat fælles retning på byens udvikling og for en klar formidling heraf til alle aktører i omverdenen, der skal hjælpe med at realisere tingene.

Masterplanen sætter især fokus på følgende

Kig mod nogle af Sygehusets bygninger ved Centrumpladsen. 2010 28

•

Byens infrastruktur

•

Boligudbygning i attraktive omgivelser

•

Vækstmulighederne for erhverv

•

En levende og varieret bymidte (bymidte- liv, detailhandel, boligudbygning)

•

Byens fritids- og kulturtilbud, herunder også bevægelse i byens rum og den grønne struktur.

•

Et godt ungemiljø.

Masterplanen Vi skal bl.a. have fastlagt den langsigtede byudviklingsretning for boliger i takt med at nuværende og allerede planlagte udstykninger mod vest og nordvest bebygges. Sammen med den grønne helhedsplan byder udvikling mod vest på attraktive byggegrunde. Hidtil har man mest tænkt i at fortsætte denne vej. Men det skal overvejes nøje, om det ikke er bedre at åbne op for videre udvikling syd for byen, på sydsiden af Vindinge å for at skabe nye tilbud. Ådalslandskabet skal bevares som et grønt rekreativt strøg. Men boliger syd herfor vil ligge attraktivt og faktisk tættere på byens centrum, end hvis byen ender med at brede sig helt til Gestelev. Afstand til centrum er af betydning, og fra nye boliger mod syd vil man nok naturligt lægge vejen forbi byens centrum og handle i Ringe på vej til og fra arbejde frem for at gøre det andre steder.

Masterplanen skal se på, hvordan bymidten kan gøres endnu mere attraktiv. Det bliver vigtigt at fastholde et samlet og tæt butiksmiljø, hvor butikkerne har glæde af hinanden og gerne med et styrket cafémiljø i forhold til i dag. Forbindelsen mellem centrum og Ringe Sø kan også godt styrkes for at øge den samlede attraktivitet.

Folk lægger i dag stor vægt på tilgængelighed til fritidstilbud, og de lægger vægt på en by, som har et kulturliv. Byens sports- og motionsliv har et godt udgangspunkt i hele området omkring Midtfyns Fritidscenter. Der er også sket meget med centeret i de senere år. Men der er et meget stort behov for at udvikle på nye og mere fleksible tilbud i fremtiden. Folk vil gerne dyrke alt muligt forskelligt idræt, motion og dans mv. og gerne på fleksible tidspunkter. Det skaber umiddelbart store udfordringer for foreningerne og deres tilbud. Erfaringer fra andre steder, som f.eks. Vejen Fritidscenter i Jylland viser dog klart, at både for-

eninger og individuelle brugere kan have gavn af at mødes i fælles faciliteter. Her trives foreningsliv og mere forretningsdrevne fritidstilbud side om side i et center, der f.eks. også har inviteret professionelle terapeuter mv. indenfor. De skaber nye tilbud – både i hold og med fokus på den enkeltes sundhed m.v.

Byens kulturtilbud lader i dag noget tilbage at ønske, synes jeg. Biblioteket har mange tilbud, men der kunne godt ske mere inden for f.eks. musik og billedkunst m.m. Skal Ringe have en stærkere kulturprofil, er der behov for at tænke nyt.

Ikke mindst er der behov for at tænke i nye tilbud til byens unge. Dette måske f.eks. i form af nye events, som kan foregå mange forskellige steder tilpasset lejligheden, men måske også inden for mere faste rammer for nye kulturtilbud i et nyt kulturhus.

Det er godt, at byen har fået en ungdomsklub, men der mangler fortsat flere tilbud til de ældre unge. Der er heldigvis flere muligheder for at forbedre rammerne for byens kulturliv. Det afgørende er, at der er nogle aktive, som vil fylde rammerne ud og skabe det nye. Det vigtige en dog ikke altid murstenene, men at nogen brænder for at skabe noget og får opbakningen hertil.

SUCCESFULDE RINGE – OG HVAD SÅ MED FREMTIDEN

overordnede emner:

Masterplanen skal også overveje prioriteringer af de fine sygehusbygningers fremtidige anvendelse, og den ser ligeledes på arealerne øst for stationen, som er blevet ledige og som rummer mange spændende muligheder. Et nyt hotel, stationsnære kontorarbejdspladser og måske et nyt kulturhus på stedet er nogle af mulighederne dér, men der er flere. Der skal laves en god helhedsplan for dette område.

Ringe har samlet set et godt udgangspunkt for fremtiden, men skal op på tæerne for at sikre fortsat succes. For udfordringer er der nok af, når man kigger i krystalkuglen. En bys udvikling hænger på dens sjæl og mentaliteten. Det afgørende bliver, at man som by fastholder hidtidige kendetegn som åbenhed overfor forandringer, vilje til handling, og at man samarbejder bredt om at få gennemført vigtige nye tiltag. Fra min stol ser jeg frem til et fremtidigt samarbejde mellem kommunen og de mange aktører i byen, herunder en vigtig part som Haandværker- og Indstriforeningen og dens medlemmer.

29

NOSTALGI

Nostalgi Af Basse Maler Nostalgien blusser op af og til, jo mere, der bliver at erindre. Da Centrumpladsen her i Ringe blev gravet op og ”møbleret” om, var den der igen, - nostalgien.

Da jeg engang var yngre, cyklede vi ad Kirkevej. Men nu vil jeg gå en tur og starte ved kirkegårdsdiget med de to grimme bunkers i et hjørne af præstens have, dér til højre. Passerer så igennem de to hvidmalede egepæle, som spærrede for passage af hestekøretøjer og de få biler, her var. Et kig til Sprøjtehuset og Centralhotellets have med borde og stole for udendørs servering. Længere henne kirkestien til Boltinge, som populært hed Kærlighedsstien, hen langs sygehusets varmecentral. Overfor det store tørveskur og Karen Vågekones lille hus. Sygehusets urtehave, som min Bedstefar engang passede og videre til Villa Havelund og Korkvarefabrikken, hvor propskærerne Laus og Thorvald Prop o. m. a. arbejdede i støj og støv. Så var der et lille hus klemt ind, hvor murerarbejdsmanden Aage boede med kone og tvillinger. Overfor købmand Jensens benzintank i Lehrmanns gård. Rundt om hjørnet Valdemar Juul med dyngevis af manufaktur, hylde op og hylde ned. Det exclusive i denne branche tegnede Svend Smed og hans søde kone sig for. Næste ejendom husede fotograf Rasmus Enemærke øverst oppe. Det var noget af en oplevelse, når hans kone vimsede omkring i dette sælsomme univers, mens der blev taget Polyfoto. Joh, det var ham med Ringefilmen. Urmager Andersen, Cykelsmeden, Syæsken, Snedker Andersen og Anna og Svend Mælkemand, Bilde og Gunner Carlsen med dame- og børnetøj. Rådhuset med, ikke at forglemme, frk. Weishaupt. I bygningen var der såmænd også Sparekasse og Retssal. I næste hus vores Politi, så kom Drejeren og Bernhard, der var ferm til at lappe vores cykler og til at reparere radioer, dernæst Persillemutter og fru Andersen i legetøjsbutikken, Fedevare-Pedersen og derefter Hjemmebageriet, endnu en butik med tøj til damer og børn, Lasse slikbutik og Centralhotellet.

Sæbehuset med de dejlige dufte og Berthelsens Boghandel med Alex i bogbinderiet.

Centrumpladsen rundt, da det var engang, - og nu nostalgi.

30

Centralhotellet (senere Club 54)

Centrumpladsen

Centrumpladsen 2010

Af Basse Maler Jo, der er såmænd efterhånden en del ”der var engang”’er, og hvor jeg samler mine erindringer op sådan i ny og næ.

I nok 10 år (red.: 1964–1974) var jeg medlem af bestyrelsen i den hæderkronede Haandværker- og Industriforening i vor by, og det gik ikke altid lige stille af, især da jeg fik en andel i festudvalget, - nå ja, - det blev så for det meste af tiden som dette udvalgs formand.

Til arrangementerne på hotellet, såsom Stiftelsesfest og Torskespisning, skulle foreningens æresmedlem, redaktør Rudolf Nielsen, indbydes personligt, og fru Nielsen blev påbudt at servere ”et sæt”. Det gik der nogle år med, hvor vi fik drøftet mange muligvis fornuftige emner, for af og til blev det også til ”to sæt”.

Til årets fest var det foreningens formand, Poul Fischer (som kom efter Roberth Færgemann), der holdt festtalen, som jeg havde betinget mig som ansvarshavende at kigge igennem. Der var så et år, hvor den først kom ved 17-tiden samme dag, -og den måtte jeg kassere, for den handlede om hierarkiet i Ringe, her bl. a. Rotary, hvor en del af aftenens gæster havde deres interesser. Om igen!!!

Ellen og Poul nåede først frem, da jeg havde budt velkommen og sat musikken i gang.

Det årlige Andespil trak mange medlemmer af huse. Og et år, da jeg sad ved indgangen og solgte spilleplader, var der ved at opstå panik, idet min ”viv”, Ulla, sagde banko og tog den 1. and. Men værre blev det, da hun også hev ekstranummeret, en gås, til sig. Korruption!!!

Torskespisningen fik et dårligt image, da Elsebeth fra Nassau Door absolut ville deltage i denne mandssamfundets bastion, som her fik et skud for boven. De ikke helt stuerene historier blev gemt væk, men så rejste hun heldigvis fra byen. Og normale tilstande kunne atter vinde indpas. Det blev igen: Et torskegilde for herrer, - udelukkende.

(Ved det sidst afholdte torskespiserarrangement på Hotel Ringe mistede dette en hel del af det, jeg agtede og holdt af, da der med formandens tilladelse åbnedes op for propagandataler for Hal 2 og Golfbanen. Undskyld, men fra da af hørte jeg ikke til i H&I). Årets udendørs begivenhed var absolut Fugleskydningen i Rubjerglund, hvor vi mødtes ved

frokosttid med vore madpakker og blev bænket i skydehuset med det øl og brændevin, der kunne fremskaffes til lejligheden. Ved den sidste fugleskydning i Rubjerglund kunne vi ikke være i huset, men måtte dække op ude i græsset til de ca.

70 fremmødte. Imidlertid støjede det så meget fra gravemaskiner ovre ved halbyggeriet, at vi måtte have Holger Albani over med en kasse øl for at få madro. Skål!!!

DER VAR ENGANG

Der var engang

Men næste år? Hvor skulle vi skyde næste år?

Det blev noget af en krise, nærmest. Monstro skydebanen i Lombjerge? Eller noget så vildt som en grusgrav i Sallingelunde? Nå, vi fik lavet en overenskomst med Hjemmeværnet og Sødinge Skytteforening, så vi kunne feste i Sødinge Mose med stråhatte på efter afhentning af fuglekongen fra i fjor, alt med en rigtig god stemning. Da Verner Bjerring skulle afhentes ude ved Assensvej, havde vi arrangeret os med højttalermusik til optoget mod Mosen. Sådanne ting kræver politiets tilladelse, og den kunne jeg ikke få. Men Kjellberg på politistationen ville tage hjem til sin frokost en tid før vor afgang med fuglekongen. Så alt lykkedes.

Det er sikkert evigt gældende, at ingen bilhandel ved eftermiddagens skyttelege har gyldighed næste morgen, men lystigt var det at være med til. Ved en lejlighed rev jeg mig voldsomt og bestilte ½ snaps til vi 4 mand ved en bordende. Det skulle være meget passende oveni foreningens og Provinsbankens omgang, men se om ikke de tre andre også ville udmærke sig. Så da dagens præmier skulle omdeles til vinderne af disciplinerne, manglede jeg en del sølvtøj, som i min brandert var komplet og sporløst forsvundet. Heldigvis for mig var affaldssækken taget med Karla Knudsen på Hotellet, hvor hun fandt de manglende præmier. Fra da af holdt jeg mig nogenlunde ædru.

Puh ha!!!

Poul Fischer og Søren Knudsen fandt på at kåre dagens Mosegris med servetricen som enevældig dommer, og hun pegede på sin chef, der modtog en lysestage med lys for bedre at kunne finde hjem. Ak ja!!!

Da Laurits Glud og undertegnede, efter at alle havde forladt mosen og festpladsen, skulle pille keglebanen fra hinanden, manglede vi en solid hammer, så den måtte vi til byen efter. Laurits skulle ikke have noget af at styre sin Vauxhall, så det blev med mig bag dette uregerlige rat, så vi måtte da lige have en opstrammer hjemme hos Ulla, og så retur til Mosen, --- men uden hammer!

31

DER VAR ENGANG

Javel! Om igen og endnu et par glas, for de stod der fra før, og nu fik vi så galgen pillet ned, hvorpå vi lod bilen stå og travede hjem. Meget klogt!!!

Til den alvorlige ende hører det, at vi blev ukammerater med Brdr. Mortensen i Sødinge. De ville derefter ikke tillade os at skyde hen over deres mosemål, netop det sted, hvor skydebanen var, så det blev derefter til luftgevær ved Hjemmeværnsgården. Jamen, jeg kunne blive ved til i morgen.

Transport til Fuglekongen 2009.

32

Af Basse Maler Det fortoner sig i det dunkle for mig, at vi fik et Havneudvalg i Ringe, men lidt erindring har jo også ret.

Vi må helt tilbage til det Søudvalg, som H&I etablerede grundet en god sum penge, som tilflød foreningens kasse ved salget af det sydlige Rubjerglund til Ringe Kommune. Den nordlige del af området var tidligere givet vederlagsfrit og ryddet for bevoksning til Ringehalprojektet. Sognerådsformand Carl Stokkebro så gerne, at H&I opkøbte sømål for disse penge og især Gartner Jensens parcel bag Søsmedjen, som var ret uopnåelig for kommunen at erhverve.

Allerede dengang puslede man med tanker om vand i ”Søen”, hvor byens spildevand ikke mere blev ledt ad hovedrenden til renseanlægget bag ved Peder Sø, nu Ole Sø.

Ved et festligt lag i H&I blev det besluttet at nedsætte et Havneudvalg, hvor undertegnede fik til opgave at underrette myndighederne om vort forehavende. Der blev udformet et meget fint papir med vedtægter for lov og orden, formål m.v.,

(Frit efter en hullet hukommelse) hvor vi bl.a. anmodede om behørig indsigt og hørepligt ved enhver kommunal begivenhed, som havde med Ringe Sø, Sallinge Å og vand i terræn at gøre. Allernederst på denne skrivelse stod som slutbemærkning, at ”dette til pjank og opbyggelighed at gøre”.

HAVNEFORENINGEN

Havneforeningen

Kommunen tog os alvorligt, åbenbart, for Havneudvalget har efterfølgende deltaget med stor kompetence i adskillige sammenhænge. Første havnemester blev Søren Knudsen på Ringe Hotel, og han blev behørigt udstyret med havnemesterkasket og en énøjet kikkert, - og så blev der ellers lagt planer. Det store projekt til indvielse år 2080 omfattede en gravet kanal følgende de naturlige vandveje fra Holckenhavn til Ringe Sø, som entreprenøren Frede Hansen skulle stå for. Dette blev efterfølgende kommenteret og anskueliggjort på store plancher af branddirektør Niels Juul Christensen ved den årlige torskespisning i H&I. De første indkomne midler blev der købt egeplanker for, som snedkermester Laurits Glud fremstillede Havnebænken af, og så nærmer vi os den nutid, som er 2009.

Møde ved Havnebænken. 1996 33

HAVNEFORENINGEN

De grønne spejdere har sat et skib i Ringe Sø. 2010

Redaktionen tilføjer Havnemestre (eller havnefogeder) Søren Knudsen, Karl Lindegaard, Hans Kurt Jensen og Flemming Nielsen Aktiesalg i 1995 og 1996, ca. kr. 5.000,H&I donerede i 1996 kr. 25.000 til opsætning af Havnebænken H&I donerede i 1998 kr. 50.000 til køb af gartner Jensens sølod H&I donerede i 1999 kr. 25.000 til anlæg af stier rundt om søen Det første egetræ blev i 1999 skænket af Ringe Kommune til Haandværker- og Industriforeningen i Ringe på 150 års dagen for den danske grundlov, som tak for den støtte, foreningen havde ydet til Ringe Sø. Træet var egentlig en gave fra De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger til Ringe Kommune på Grundlovsdagen.

Dette egetræ havde nogle begyndervanskeligheder og blev sendt på rekreation hos en anlægsgartner og om efteråret plantet ved Havnebænken.

34

H&I satte i 2001 en ny Grundlovseg af betydelig dimension sammen med en 8 tons kampesten, med udhugget symbolik, for på en smuk måde at markere indgangen til Ringe Sø.

Det er Hasse Olesen, der er kunstneren bag værket.

Af Karl Lindegaard Tidl. formand og æresmedlem Volle, han var fra Voldgården, en stor gård i Volderslev, og derfor hed han Volle. Men hans navn var Hans Rasmussen. Han var gæstfri, og jeg blev tit inviteret derud, det var et spændende sted.

Han kom i lære her i Købmandsgården i Ringe.

Der, hvor den grønne skobutik (Zjoos) ligger i dag i Ringe, var der købmandsgård med tømmer og kul og sild og træskostøvler og alt muligt.

Lagerbygningerne lå bagved, og der var også tennisbane. Der drev familien Knudsen en stor købmandsforretning, og der havde de lærlinge. Lærlingene boede der og betalte for at bo der.

Det var altså her Volle kom i lære. Lærlingene blev sendt rundt på fjortendagstur til kunderne.

De skulle skrive i en bog, hvad kunderne skulle have. Og så kom varebilen ud med varerne. Bønderne kom også deroppe, og handlede, og der var stalde omme bagved, hvor de kunne opstalde deres heste. Her var en slags kuskestue, hvor der var kaffe og en dram til bønderne, når de kom.

Når Volle kom hjem, så samledes hele familien om ham, for han var spændende, sjov, eksplosiv!

Og god til at sælge.

Han hørte med til vores hold i Ringe og hængte på i København under krigen. Han sluttede sig mere, end jeg gjorde, til Hakon (Birkelund, som senere blev Karls svoger) og dermed også Holger Danske.

Hakon holdt polterabend, så vi havde samlet en flok ude på Frederiksberg, og det gik lystigt for sig, men pludselig var Volle væk. Så fandt vi ud af, at han havde snoet sig ind på en flok tøser.

Det var hele Rigshospitalets Jordemoderskole, der holdt afslutning, og han sad midt i og blev feteret og underholdt dem.

Det næste blev mig fortalt, og jeg ved ikke, om det er rigtigt… jo, noget af det er rigtigt.

Ved en anden lejlighed var Hakon, Volle og en gut til nede på Kongensgade, og så blev der gaderazzia. Tyskerne kom og stillede poster op med maskingeværer – over det hele.

Hakon udbrød: ”Det er sgu noget lort det her … jeg tror, jeg løber.” Det gjorde den anden gut også og Volle med. Volle løb, men de skød efter ham

og ramte ham i den ene læg. Så kunne han jo ikke løbe, men blev fanget og bragt for en tysk krigsret og dødsdømt.

Det var vist nok en af de sidste dage i april 1945, så dommen blev ikke eksekveret, men der gik alligevel bud hjem til forældrene i Volderslev, at Volle var dødsdømt. Men da dødsdommen skulle forkyndes, var der en af de tyske dommere, der siger:

KARLS HISTORIE

Karls historie

”Vi er det tyske folk, vi har en ældgammel kultur, vi har høje mål og høj moral, så vi plejer at tilbyde en dødsdømt et sidste ønske, vil De have en cigaret?”

“Nej”, det ville Volle ikke. ”Hvad med en dram?” ”Næ, det gider jeg ikke” . ”Jamen hvad vil De have da?” ”Et spejl”, svarede Volle. ”Det har vi aldrig hørt før”. ”Jo”, siger Volle. ”Jeg har altid fået at vide, at jeg har den kønneste røv i Danmark, og den har I spoleret, fordi I har skudt. Der er nogle strejfsår nedover, som gør, at jeg ikke kan gå. Et spejl vil jeg gerne bede om, så jeg kan se skaderne”.

Det er, hvad jeg har fået fortalt. Det endte vist nok med, at tyskerne grinede lidt.

Han havde en fætter, som jeg ikke rigtigt kendte, men han kom der sommetider. Han havde en utrolig smart Ford, en stor og mægtig en. Så siger Volle pludselig: ”Hvad siger I karle, jeg kører en tur ned igennem Volderslev til købmanden, og der vil jeg godt imponere de gode Volderslevboere. Karl, læg du dig ned i bunden af bilen og pas kobling, bremse og speeder, så sætter jeg mig om bagi. Så skal jeg nok sige til dig, når du skal dreje lidt på rattet og speede lidt op.”

Han satte sig om bagi, og så kørte vi. Jeg sad nede på gulvet foran. ”Tryk på bremserne, det er nu”, dirigerede Volle. Så trykkede jeg og styrede. Det vakte en del opsigt, at han sådan kørte rundt uden chauffør.

De første år af krigen blev det kun til snak (mht. modstandskamp). Men gradvis tog det fat. Hakons ældste bror, Kristian, var en super idrætsmand, han havde gået på Ollerup. Han var blevet lærling inde ved siden af ved vores urmager, der35

KARLS HISTORIE

hjemme. Der var en begyndende oprørsstemning blandt andet i de Danske Skytte og Gymnastikforeninger. Kristian kom på kursus på Snoghøj og kom hjem og begyndte at agitere for lidt modstand. Han lavede illegale blade, hvad der også var dødsensfarligt. Det kunne man blive skudt for. Men han arbejdede troligt videre, og efterhånden blev der dannet en tre-fire grupper af vores årgang. Kristian tog fat med terrænløb og våbenundervisning. Og gradvis voksede det op, og vi begyndte at få våben og træne i at eksercere.

Senere kom de første engelske faldskærmsmænd. En af dem holdt en aften instruktion om sprængstoffer for nedrullede gardiner i butikken i Algade (nr. 37, i dag Expert).

Så stopper der en benzindrevet bil udenfor. Nu var den gal, for det var læger, brandkorps, politi og tyskere, der havde den slags biler. Da den benzindrevne bil holdt stille, forsvandt de alle sammen ned bag en lænestol eller en ligkiste. Og så bankede det på. Englænderen sprang op, ”det ordner jeg”. ”Nej, du gamle”, sagde far, ”du er ung, du skal blive her. Nu går jeg ned og snakker med de folk”.

Da han kom tilbage, sad de alle sammen med brødknive og håndbomber parat.

“Hvad var der galt?” ”Åh jo”, sagde far, ”det skal jeg sige jer. Det var en mand, der ville sælge De sidste dages Hellige”.

Oven på det knækkede hele banden sammen i grin. Krampelatter – af befrielse selvfølgelig.

I ’43 arbejdede jeg i Gråsten. Jeg boede på et pensionat, hvor jeg også spiste. Vi var en lille flok, der holdt sammen, deriblandt Hakon og mig og et par stykker mere fra pensionatet. En, der var maler, en, der var kornhandlerlærling, og en, der var bogholder i slagteriet.

Ind imellem morede vi os med at tage på sådan nogle små togter på forskellige havneknejper i byen. Vi hyggede os med at skiftes til at drage ud og hugge ting og sager.

En kom med en bajonet og en med et tysk uniformsmærke. Der gik sådan lidt sport i det. Så var det min tur til at komme af sted, og jeg luskede af sted ned i kælderen i garderoben på en af knejperne. Der hang et bælte i en skrårem på en knage, helt ubevogtet – med en pistol i.

Jeg lettede lidt på bæltet, og så dumpede pistolen ned i min taske. Vi sluttede gerne med en kop øl, og da jeg kom tilbage med pistolen, var de an-

36

dre forsamlet. ”Værsgo drenge!”, sagde jeg og viste pistolen frem. Det var noget! ”Nej for dælen, sikke et bytte”, sagde de.

Alle skulle hen og røre ved den, men der var én, der ikke tog sig i agt, og så røg der et skud. Det ramte næsten min øreflip. Hvad siger man så? Så siger man ”hovsa” – for hvad skulle man ellers sige?

En anden gang fik jeg brækket en montre op på Sønderborg Slot. Der var nemlig en masse våben fra 1. Verdenskrig. Vi tog hen til alle de steder, hvor der var noget at hugge.

Manden, der havde pensionatet, hvor jeg boede, var i øvrigt gendarm, og konen drev pensionatet.

Hun var bidsk. ”Her vil vi ikke have tyskere”, sagde hun, og da myldrede det jo med tyskere i Gråsten.

Grænsegendarmerne havde deres hovedkvarter i Gråsten. De patruljerede langs grænsen som en slags ekstra politi. Deres opgave var at bevogte grænsen for overløbere, smugleri og alle mulige kunster, men de var lige ivrige nok efter at genere os modstandsfolk, syntes vi.

Vi gik og lurede lidt på deres hovedkvarter, for vi syntes, det var dårlig moral at anbringe våbnene der, hvor de ikke blev brugt. Så en aften brød vi ind. Jeg tror, vi fik en 10-15 geværer af dem, der kaldtes ”89”, før vi skyndte os at løbe ned på havnen. Ham, der var kornhandlerlærling, havde adgang til laderne dernede, så vi gemte alle geværerne i korndyngerne. Men så var der en, der fik kigget nærmere på våbnene. ”Satans også”, siger han, ”Der er ingen slagstift!”

Så var geværet ligeså meget værd som en cykelslange. ”Den tackler jeg”, sagde Simon, kornhandlerlærlingen, og han gled af sted. På det tidspunkt var det blevet opdaget, at der havde været indbrud, så byen summede af politi og brandvæsen.

Men der var ingen, der holdt øje med hovedkvarteret, så Simon nupsede en håndfuld slagstifter fra depotet og gik glad og fornøjet derfra. Han slap igennem alt og kom ned på havnen, hvor vi gravede slagstifterne ned i kornet. Den episode kunne politiet ikke så godt lide.

Og så blev de noget nærgående de der gendarmer, for de havde meget med politiet at gøre. Vores gendarm fra pensionatet kom så og sagde ”Det er bedst, at I skrider nu. Helst i aften”.

Hakon havde nogle gamle forbindelser, og der blev vi sluset ind i noget, som vi senere fandt ud af hed Studenternes Efterretningstjeneste. Her kunne jeg hjælpe til med illegalt arbejde, som bestod i trykning af blade.

I løbet af efteråret kom jeg til Sverige og sluttede mig til Den Danske Brigade. Tiden gik med forskelligt slags arbejde i skovene omkring Linköping, og da svenskerne fandt ud af, at jeg var vant til at arbejde med træ, fik jeg også lejlighed til at bruge min erfaring som snedker deroppe. I dagene før befrielsen blev vores kompagni flyttet ned til Skåne, så vi var klar til indsats.

Den 5. maj blev vi sejlet over Øresund og modtaget som helte. De første dage var hektiske, og vi vidste i begyndelsen ikke, om tyskerne ville overgive sig uden kamp. Det stod ret hurtigt klart, at vi ikke behøvede at kæmpe mod tyskerne. Derfor blev det besluttet, at vi skulle sendes til Sønderjylland for at hjælpe englænderne med at bevogte grænsen. Man var bange for russerne, som stod i Lübeck.

Vi kom ikke hjem til familien i første omgang.

Suurballe. Jeg kan huske det endnu, fordi det var så stor en oplevelse. Vi blev modtaget, som om vi var nationens helte. Vi fik varmt bad. Vi stank som grise efter at have levet uden rigtigt at kunne vaske os. Vi havde svedt og var svinet til i krudtrøg og olie og skidt. Men vi fik lov hver at få et karbad. Og i spisestuen var der rettet an til en storslået middag med kaffe og cognac bagefter. Købmandsfamilien havde redt op i deres soveværelse til os tre mand. Nye rene lagner! Det havde vi ikke prøvet i årevis. Det var herligt. Det var grever og baroner, der lå sådan, men vi fik lov at opleve det.

Det var anden eller tredje dag, efter vi kom fra Sverige.

KARLS HISTORIE

Så smuttede vi, Hakon og jeg fulgtes ad til København.

Redaktionen tilføjer Således har Karl Lindegaard som så ofte før i foreningens regi berettet om nogle af de begivenheder, han oplevede under 2. Verdenskrig. Han har indtalt sin fortælling på diktafon til sit barnebarn Laura Kjeldbjerg, og den er nedskrevet så lig beretningen som muligt af Karls svigersøn, Stig Kjeldbjerg. Historierne har intet at gøre med foreningens historie, men af respekt for den gamle formand og æresmedlem har vi ladet beretningerne passere gennem ”nåleøjet”.

Vi skulle af sted med tog. Der var åbenbart bestilt lotter til forplejning i Roskilde. Vi havde været på benene længe, så vi fik morgenmad i Roskilde.

Her var der en bette knægt, der ville købe cigaretter. Jeg stangede ham et par stykker og sagde ”Så kommer du til at hjælpe mig”. ”Ja, hvad da?” svarede han.

Jeg gav ham en seddel og bad ham om at give den til min morbror, som boede i Roskilde. Det lykkedes, for min morbror ringede til Ringe. ”De er på vej nu, og man siger, at de vil være i Nyborg ved den og den tid.”

Så fik far og mor lejet en lille bil. De ringede til Lis og fortalte, at vi var på vej, og spurgte, om hun ville med og hente os i Nyborg.

Alt var en kæmpejubel og forvirring i de dage, sådan var det også, da vi kom til Nyborg. Og så lød det over højtalerne: ”93 Lindegaard, hen på kajen, der er besøg”. Far og mor var der, og Lis. Så sagde en af de frække fyre: ”Det var sgu da også en at gå og længes efter”.

Det var dejligt at se dem igen. Det var også halvandet år siden sidst. Fra Nyborg blev vi kørt videre til Kolding. Der blev hele bataljonen installeret.

Jeg og to mere blev indkvarteret hos en købmand 37

BORGMESTERSEKRETÆREN FORTÆLLER

Borgmestersekretæren fortæller Af Tove Jensen Forh. borgmestersekretær I 50 år i perioden fra 1. april 1956 til 31. marts 2006 havde jeg mit virke ved Ringe Kommunes administration.

Jeg er født og opvokset hos mine bedsteforældre i Brangstrup lige syd for Ringe.

Min bedstefar var amtsvejmand ved Svendborg Amts Vejvæsen i over 40 år. – Jeg er altså en rigtig hjemmefødning.

Før min elevtid startede, var jeg elev på Midtfyns Præliminærkursus i Ringe. Der kom jeg til direkte fra barneskolen på Brangstrup Skole (som på et senere tidspunkt blev flyttet til den nybyggede ”Tingagerskolen”).

Brangstrup Skole blev senere til institutionen ”Brangstrup Skolen”.

Midtfyns Præliminærkursus havde til huse i det, der tidligere var Teknisk Skole (Algade 74 i Ringe) – den ejendom, hvor Toxen Worm i dag har kontor og bopæl. Vi balancerede på høje taburetter, som var et levn fra Teknisk Skole, og sad ved gamle lakerede borde med masser af snit og motiver ridset ind. – Kursets daglige leder var Harald Damgaard Pedersen.

Det var livets hårde skole, og da navnlig for en pige som jeg, der kom fra landet uden kendte eller formuende forældre.

Der var en daglig cykeltur på et par kilometer ad Goe Bakke. – Dengang var der stadig ”huller” i husrækkerne på Svendborgvej, og på denne vej lå også ”Midtfyns Elektro”, som senere er solgt til ”Grene” og flyttet til Bygmestervej, der var autoværksted (Georg Rasmussen) og benzinanlæg nær jernbaneoverskæringen (fam. Jespersen).

Min elevtid startede mandag, den 2. april 1956.

– Forud havde jeg været til en samtale med kommunesekretær Ellen Jørgensen. Det foregik en søndag formiddag. – Samtidig med min ansættelse fik Ringe Kommune sin første kommuneingeniør, nemlig Carl Bramsen. – Dog kun på halv tid. – Den anden halvdel af arbejdstiden var Carl Bramsen stadig ansat ved Svendborg Amts Vejvæsen.

Kommunens administration havde til huse i det såkaldte ”rådhus” i Algade 40-42 i Ringe.

Der var utrolig mange aktiviteter i disse ejen-

38

domme. Der var bitingsted, beboelse for rådhuspedelparret Laura og Valdemar Andersen, der var en stor sal, som bl.a. kunne lejes til fester, og køkkenet var nogle uhumske kælderlokaler, hvor pedelparret lavede mad. – Denne sal blev også benyttet af Ringe Kost- og Realskole til gymnastik (ingen badefaciliteter) – husk det var i 1956. – Der var en lejlighed ovenpå i Algade 42, hvor der boede en gammel glarmester Andersen. Der var en have til denne ejendom, og her holdt ”glarmesteren hof” også i overført betydning, for der blev drukket mange øller, og der foregik megen højrøstet tale. – I bygningen Algade 40 var der også lokaler til Vends m.fl. Herreders Spare- og Lånekasse. – Cykelparkering foregik ved at trække sin cykel ind igennem forhallen fra Algade og om i en lukket baggård med et cykelskur.

Bag ”Rådhuset”, hvor der i dag er ”Centrumpladsen”, lå Korkvarefabrikken, en stor gl. villa og et lille rødt beboelseshus. Der gik en sti fra Algade langs sygehusets bygninger og til Kirkepladsen.

Ad denne sti spadserede den agtværdige advokat Zeeberg hver dag fra sin bopæl til kontoret i Algade. – De fleste af årets dage i lang sort ulden frakke, skindhandsker og sort bowler.

I maj 1959 blev jeg gift med Thorkild, og vi byggede et hus på Østre Ringvej. –Det var kommunens daværende udstykningsområde. Dengang var der bygget den ene af de nuværende 4 blokke, som ligger ved Østre Ringvej/Damhusvej. Inkl. byggegrund kostede vores hus på 90 kvm. + garage 36.000 kr.

I samme periode begyndte byggemodningen af Kløvervej, og de første parcelhuse blev opført dér.

Da jeg blev ansat, var gdr. Hans Peder Hansen fra Sødinge sognerådsformand i Ringe Kommune.Det var ham og hans hustru Margrethe, som ved deres død oprettede kunstnerboligen ”Gammel Have” i Sødinge.

Vi var ganske få personer ansat i administrationen, og det var absolut et all-round job. – Det var kassearbejde, det var folkeregister, brevskrivning, afskrifter (der fandtes ingen kopimaskine), skatteberegning og udskrivning af skattebilletter (der var 2 slags skattebilletter). Der betaltes skat 8 gange om året, 4 gange med kommuneskat og 4 gange med statsskat. – I kvartalsmånederne var man skattefri. – På indbetalingsdatoerne gav det lange køer ved kassen.

Dengang arbejdede vi også på lørdage til hen på eftermiddagen.

Nu var kommunen blevet så stor, så stillingens titel blev ændret til kommunaldirektør, og i denne stilling blev Kai Nielsen fra Rantzausminde ved Svendborg ansat. – Han var kendt af mange af politikerne i de kommuner, som skulle lægges sammen med Ringe, idet han var leder af Svendborg Amts Regnskabscentral. – Det år han fyldte 60, sagde man farvel og tak med en fin afskedsreception.

Det var en frisk tur. Det var dengang, at min kondi rakte til at cykle op ad Goe Bakke.

Efter min elevtid fortsatte jeg som assistant, og den første kommunesammenlægning kom i 1962 (Gestelev Sogn). – Herefter fulgte i 1966 Herringe og Søllinge-Hellerup Sogne og i 1970 Espe, Heden, Vantinge, Krarup, Hillerslev og Sdr. Højrup Sogne.

Der var hverken frokoststue eller kantine på rådhuset, så man spiste ved sit skrivebord.

Det gamle ”Rådhus” blev bygget om, og administrationen fik rådighed over det meste af huset.

Det var sognerådets medlemmer, som lignede skat (ca. 3 uger hvert år). – I dette arbejde deltog en såkaldt ”ekspert” fra noget, som hed skatterådet.

Rådhuspedellens lejlighed blev til kantine, og sognerådslokalet (det var meget smukt) blev indrettet til kontorer. Det var nogle meget travle år i administrationen. Kommunen fik en styrelsesvedtægt med stående udvalg, f.eks. Teknisk Udvalg, Kulturudvalget, Socialudvalget o.s.v.

Der var middagspause på en eller halvanden time. Jeg cyklede i pausen til mit hjem og spiste frokost.

Ved kommunesekretær Ellen Jørgensens arbejdsophør blev Svend Aage Andersen udnævnt til ny kommunesekretær. (Han var på det tidspunkt kommunebogholder). – Han var kommunesekretær frem til kommunesammenlægningen 1. april 1970, hvor man ikke ønskede hans fortsatte ansættelse.

BORGMESTERSEKRETÆREN FORTÆLLER

Jeg arbejdede også i perioder for socialsekretær Dagmar Weishaupt. Hun var en dame oppe i årene, som var blevet ansat ved K.K. Steinckes sociallov i 1933. – Så i 1958 deltog jeg som gæst ved hendes 25 års jubilæum sammen med alle sognerådets medlemmer. – En fest som foregik i den sal på ”Rådhuset”, som jeg har beskrevet.

Jeg blev sekretær for hele fritidsområdet (fritidsnævn, voksenundervisningsnævn og ungdomsskolenævn) og for skolekommissionen og kulturudvalget. Gennem dette arbejde fik jeg et dejligt samarbejde med pastor Lis Blauenfeldt (provst

Rådhuset i Ringe. 2010 39

BORGMESTERSEKRETÆREN FORTÆLLER

Henning Blauenfeldts mor). Hun lærte mig virkelig meget om pli, opførsel og dannelse). – Hun var et meget elskeligt menneske.

Interessant for mig var det også, at den føromtalte leder af Midtfyns Præliminærkursus H. Damgård Pedersen var blevet leder af Rubjerglundskolen. Så han kunne rigtig ”udnytte” min viden, hvilket han også gjorde til fulde.

Kommunens ledende skoleinspektør var Verner Amdi Petersen (far til den navnkundige Mogens Amdi Petersen). – Han tiltrådte i en periode, hvor gdr. Svend Hansen, ”Fuglegården” i Kellerup var formand for skolekommissionen. – Historien fortæller, at Verner Amdi Petersen spurgte Svend Hansen, hvordan han havde tænkt sig at tilrettelægge Amdis ”indtog” i Ringe.

Verner Amdi Petersen var en dygtig mand, som jeg arbejdede meget sammen med. Han var dog meget kantet og stiv, så på mange måder forstår jeg godt, at Mogens Amdi Petersen måtte blive en alternativ skikkelse i forhold til faderen.

Borgmesterposten har gennem mine mange år kun været besat af ganske få personer, nemlig fabrikant Hans J. Lousen, gårdejer Carl Stokkebro, gårdejer Erik Hansen og bankdirektør Bo Andersen.

Med stor flid nåede jeg op igennem hierarkiet, som overassistent, fuldmægtig og eksp. sekretær.

Jeg har været meget heldig og haft interessant og centralt placeret arbejde, de sidste ca. 20-25 år som borgmestersekretær.

Den 1. april 1981 havde jeg 25 års jubilæum med reception med portvin og kransekage. – Privat holdt jeg fest på Mørkenborg Kro. – Der kom mange, mange mennesker til receptionen. Deriblandt nogle dejlige venner fra Odense Byorkester, som jeg havde truffet i mit arbejde for kulturudvalget, en stor del af kommunens sportsforeninger m.fl.

Sidst i 70’erne besluttede byrådet, at der skulle bygges et nyt rådhus, hvor den samlede administration kunne have til huse. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. Der indkom 64 projekter (forslag). Nogle ganske almindelige og nogle som lignede Amalienborg, med balkon, hvor borgmesteren kunne modtage folkets hyldest. - Vinderprojektet var udarbejdet af arkitekt Kjeld Malta fra Aalborg. – Jeg var medlem af dommerkomiteen. Fagdommerne var fra Danske Arkitekters Landsforbund.

Ved kommunaldirektør Kai Nielsens ophør blev stillingen besat af skoledirektør Stig Woidemann

40

fra Otterup Kommune. Han havde på et tidspunkt været hårdt mærket af sygdom. – Men trods det fik han nogle gode år som kommunaldirektør.

Han var stædig som et æsel og meget magt- og humørsyg.

Men samtidig var han en meget, meget opmærksom chef. –Utallige er de kort, buketter og ting, som han har foræret mig i glæde over f.eks. et godt afviklet valg.

En 9-10 år efter hans tiltræden brød hans tidligere sygdom op igen. Stig Woidemann kunne desværre ikke helbredes og afgik ved døden, medens han endnu var ansat ved kommunen.

Ved Stig Woidemanns død blev stillingen i en årrække besat af den daværende økonomichef Henning Jespersen, idet han havde indgået en fratrædelsesaftale med byrådet. Han var meget afholdt af personalet, som en flink og omgængelig mand.

Den 1. april 1996 holdt jeg 40 års jubilæum, hvor jeg holdt reception på Hotel Ringe. – Der kom ca.

300 gæster og John Kold havde utrolig travlt med mad m.m. – En pragtfuld dag.

I juni måned i 1996 fik jeg tildelt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje. – Jeg var stolt og glad. – Den 1. juli samme år søgte jeg audiens ved Dronningen for at sige tak. – En oplevelse for livet.

Ved kommunaldirektør Henning Jespersens arbejdsophør blev stillingen besat af kommunaldirektør Benny Balsgård, som på et tidligere tidspunkt havde været kommunaldirektør i en sønderjysk kommune.

Jeg har tilrettelagt og været med til afvikling af mange små og store arrangementer. – Jeg har arbejdet med venskabsbyerne i Norge, Sverige og Finland. Jeg har deltaget i rejser til venskabsbyerne Voss i Norge, Malung i Sverige og Ylivieska i Finland sammen med kommunens politikere, ligesom jeg har deltaget ved afviklingen af besøg fra disse byer i Ringe. Jeg har også ledsaget kommunens musikskole på rejser til disse byer. – En polsk by ved navn Zelow forsøgte også på et tidspunkt at blive venskabsby med Ringe, men det var svært. – Dels sproget, dels kulturen og dels deres få økonomiske midler.

Jeg har i mange, mange år taget mig af kommunens repræsentation (blomster, gaver, andre former for hilsner o.s.v.). – Mest berømt i dette arbejde blev jeg, da jeg til rektor Thomas Mikaelsens runde fødselsdag skrev på kortet ”Hjertelig

Tilrettelæggelse og afvikling af alle former for valg har næsten samtlige 50 år været mit arbejde og ansvarsområde. – Et meget interessant og spændende arbejde.

I hallen ved byrådssalen står der en buste (gipsafstøbning af statuen af fhv. statsminister Erik Eriksen). Da denne buste skulle sættes på en hylde, rekvirerede vi snedkermester Laurits Glud til dette arbejde. Han havde i forvejen udført meget smukt arbejde på det nye Rådhus. Da fakturaen på arbejdet fremkom, havde Laurits Glud, som den skælm han var, skrevet følgende lille tilføjelse: ”Tilrettet Erik Eriksen, så han ikke vakler mellem højre og venstre”.

Hvorfor blev jeg det samme sted i så mange år?

Udviklingen i Ringe Kommune har været interessant og inspirerende.

Jeg har mødt og arbejdet sammen med utrolig mange forskellige og interessante mennesker, både på det politiske plan og på det administrative plan.

Og så har byen fået en flot anlagt golfbane med 18 huller. – Den, tror jeg, bliver en stor attraktion om føje år.

Den mest imponerende planlægning er faktisk sket omkring byens udvikling med industri/arbejdspladser.

Tænk, at det hele næsten er samlet ude mod Nord, og fremsynethed har gjort, at kommunen netop nu har fået yderligere råjord til udstykning til industri.

Da oprettelsen af Faaborg-Midtfyn Kommune var en realitet, var der kræfter i det administrative system, som syntes, det var tiden, at jeg ophørte i min stilling. – Fremgangsmåden betragter jeg stadig som ufin (den var ikke politisk).

BORGMESTERSEKRETÆREN FORTÆLLER

til lykke på 90 års dagen”. Det var en ”flovmand” og blev til en grinagtig vandrehistorie i byen..

En af de sidste dage i marts måned 2006 blev der holdt en smuk 50 års jubilæums- og afskedsreception for mig på Rådhuset, og dermed blev der sat punktum for et langt, indholdsrigt og arbejdsomt virke gennem 50 år.

Jeg har været meget heldig med at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Byen har forandret sig så utrolig meget! Hvem husker mon i dag Overgade og Torvegade? Overgade med fiskeforretningen og som var adgangsvej til Stationsvej. – Torvegade, som førte til den oplagsplads, som hørte til Alfred Knudsens købmandsgård. – Denne købmandsgård lå på Algade 19 og med en benzinstander i fortovet. I Torvegade lå bl.a. en stor gammel villa, som tilhørte fam.

Bølle.

I dag synes jeg, bymidten fremtræder meget smuk. Der er mange dejlige og spændende forretninger og et dejligt bibliotek i det gamle ”Rådhus”.

Der er ofret rigtig mange penge på bymidten.

Jeg savner dog Hotel Ringe. – Det er svært at slå sig til tåls med det mægtige byggeri, som er sket på grunden.

Ringe Kommune har været præget af en meget dygtig planlægning af de forskellige områder, tænk f.eks. på hele blomsterkvarteret, Kildevangen, Åvangen, Mellemager, Dalager, Grøftager o.s.v.

Det nye udstykningsområde, som gårdejer Niels Knud Eriksen har anlagt i Ringe Nord, ser meget indbydende ud. Det bliver spændende at se, når der sker bebyggelse dér.

41

FORENINGSARBEJDE

Foreningsarbejde Af Fleming Frederiksen Formanden for Haandværker- og Industriforeningen i Ringe, Flemming Anton Nielsen, har anmodet mig om at skrive lidt om de forskellige erhvervsrelaterede foreninger og deres virke igennem de sidste 25 år.

Jeg har dog taget mig den frihed kun at skrive om dem, som jeg har et personligt kendskab til.

I 1988 blev jeg medlem af Junior Chamber Midtfyn. Junior Chamber International er et verdensomspændende netværk for aktive unge mennesker (under 40 år) med i dag ca. 200.000 medlemmer på verdensplan. Af medlemmer på daværende tidspunkt kan blandt andet nævnes Jens Harrekilde, Jørn Binau, Morten Hedelund og Erik Nielsen fra Bikuben og en advokat ved navn Per Møller. Vi mødtes typisk én gang om måneden, og mange af møderne blev afholdt på Ryslinge Kro. Jeg gik ud af foreningen i 1994. Den Midtfynske afdeling eksisterer ikke længere, men er i dag lagt sammen med JCI Sct. Knud i Odense.

I 1994 blev jeg medlem af Ringe Rotary Klub.

Rotary er et netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetencer. Rotary er en verdensomspændende organisation med ca. 1,2 mio. medlemmer i 166 lande. Af prioriterede indsatsområder kan nævnes bekæmpelsen af polio, at sikre rent drikkevand, bekæmpelse af analfabetisme og arbejdet for et bedre sundhedsvæsen.

I Ringe er vi for nuværende ca. 40 medlemmer.

Vi har lokalt en mangeårig tradition for at gøre noget for de scleroseramte på Fyn. Og så bruger vi også en del ressourcer på ungdomsudveksling.

Organisationsarbejde har altid interesseret mig, og jeg har i mange år været medlem af brancheorganisationen Dansk Smedemesterforening, som siden 2002 har heddet DS Håndværk & Industri.

DS har ca. 2.400 medlemsvirksomheder med i alt ca. 24.000 ansatte. Medlemmerne er typisk små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvsvirksomheder.

For mit vedkommende startede det med, at jeg tilbage i 1991 blev udpeget til at sidde i Det lokale uddannelsesudvalg for Maskiner og Værktøj på Svendborg Tekniske Skole.

Her sad jeg frem til 1999, hvor jeg så havde for-

42

nøjelsen af at blive valgt som den fynske repræsentant i hovedbestyrelsen til landsledelsen. Igennem de næste 9 år frem til 2008 var jeg formand for Uddannelsesudvalget i DS, og det affødte en lang række spændende poster, hvor jeg fik lejlighed til at møde mange interessante personer rundt omkring i Danmark såvel som i udlandet.

I denne periode var jeg blandt andet medlem af Fællesudvalget i Metalindustriens Lærlingeudvalg, Håndværksrådets Uddannelsesudvalg, Smedenes Uddannelsesfond og Udviklings- og Uddannelsesordningen for Teknikere.

Igennem årene fik vi blandt andet gennemført, at lærlinge skulle undervises i, hvad der svarede til 37 lektioner om ugen, når de var på skole, at der blev indført en Trainee-ordning, og at den nye mesterlære blev oprettet. I dag er jeg Lokalafdelingsformand for den Fynske afdeling af DS Håndværk & Industri.

I 1996 blev jeg medlem af Skole- og Erhvervsudvalget i Ringe Kommune. Det såkaldte ”Tom Hansen Udvalg”.

Det var et rigtig godt forum, hvor repræsentanter fra erhvervslivet, bl. a. Bent Bendixen Jensen og René Andreassen (og tidligere Jørgen Kjær) fra H&I, havde mulighed for at mødes med erhvervsvejlederne i kommunen. Vi kunne være behjælpelig med eksempelvis formidling af praktikpladser og være med til at præge erhvervsvejledningen af de unge mennesker. Det var blandt andet i dette regi, at den årlige Uddannelsesmesse på Tingagerskolen blev planlagt. Udvalget er vist egentlig ikke nedlagt – sådan officielt – men for det første er Tom Hansen gået på pension, for det andet har vi jo haft en kommunesammenlægning, og for det tredje har man jo lavet en ny struktur med UUcentre, så …

I 1997 blev jeg valgt til bestyrelsen for Fyns Erhvervscenter. Det var en spændende organisation at stifte bekendtskab med. Et at de overordnede formål var at forsøge at samle kræfterne på Fyn inden for erhvervsfremme. Man kunne tydeligt mærke, at der var en kamp imellem Svendborg og Odense, som især blev udkæmpet imellem de lokale erhvervskonsulenter, -råd og -foreninger.

Den ene halvdel af forretningen bestod af en kontrakt med TIC-Danmark om levering af ydelser, der var fastsat af ministeriet, og den anden halvdel bestod af indtægtsgivende erhvervsprojekter.

Det kunne eksempelvis være EU-projekter.

Der har været flere formænd igennem den tid, jeg har været med. Blandt andet Erik Baltzer Nielsen og den senere milliardær, Erik Skærbech fra Svendborg Brakes, og endelig Bjørn Petersen, tidligere direktør i Thrige-Titan, som fik den tvivlsomme fornøjelse at indgive konkursbegæringen på det, der var tilbage af Fyns Erhvervscenter i 2009. Igennem alle årene var det mit indtryk, at det var dem, der sad på pengene (og hermed mener jeg de amtslige og kommunale politikere), der bestemte, hvad der skulle ske.

Det var dengang, men lur mig om ikke de fynske borgmestre nu er på vej derhenad igen?

I perioden fra 2000 til 2006 sad jeg i bestyrelsen for Midtfyns Erhvervsforening. Det er efter min mening en dygtig og vel ledet lokalforening, der igennem årene har formået at gøre sin indflydelse gældende på mange områder. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 personer, og direktøren for Midtfyns Vandforsyning, Hans la Cour, er formand for nuværende. Det er da klart, at den havde større indflydelse, da det hed Ringe Kommune, og borgmester Bo Andersen desuden deltog i alle møderne. Men jeg mener fortsat, at foreningen har en berettigelse lokalt, hvilket man også kan se på antallet af deltagere til de lokale arrangementer.

Endvidere er formanden født medlem af bestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd.

I 2006 blev jeg valgt til bestyrelsen for FaaborgMidtfyn Erhvervsråd. Det var jo efter kommunesammenlægningen, at erhvervsrådene i Ryslinge, Årslev, Broby, Ringe og Faaborg blev enige om at danne en form for paraplyorganisation. Den har det overordnede formål at samordne erhvervslivets interesser og at varetage den lovbestemte erhvervsservice i den nye kommune. Erhvervsrådet ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Tømrermester Arne Brunholm er formand for nuværende, og John Mogensen er vores erhvervschef.

for gruppen ”Lokale virksomheder og erhvervsorganisationer”. Fra starten var det Erik Rahn, der var formand, men han er i år blevet afløst af Bo Petersen. Bestyrelsen har til formål at fordele ca.

1,8 mio. kroner om året til værdige formål, som kan være med til at udvikle og bevare vore landdistrikter.

FORENINGSARBEJDE

På daværende tidspunkt var det amtsborgmester Karin Nøhr der var næstformand, og senere blev det Jan Boye. Anker Boye var også repræsenteret som borgmester for Odense i en årrække.

Den sidste forening, jeg her vil omtale, er jeg ikke selv medlem af. For det kan jeg ikke blive. Det skulle da lige være som støttemedlem? Det drejer sig om det tidligere Dansk Håndværks Kvinder, som i dag hedder Virksomme kvinder. Her har mine kone, Ann Frederiksen, nu været landsformand siden 2006. Virksomme kvinder henvender sig til selvstændige og medarbejdende kvinder med relation til det at drive virksomhed. Foreningen forsøger at gøre sin indflydelse gældende inden for lovgivningen på områder som eksempelvis barselsvilkår for selvstændige, administrative byrder, et bedre socialt sikkerhedsnet og lige vilkår for selvstændige. Via sit medlemskab får man adgang til et netværk, lokalt såvel som på landsplan, hvor man kan udvikle sig på det personlige og virksomhedsmæssige niveau sammen med andre ligesindede. Ringe er godt repræsenteret i den Fynske lokalafdeling med ikke mindre end 3 bestyrelsesmedlemmer. Soya Nielsen er formand.

Man kan jo indimellem spørge sig selv, hvad der får én til at bruge så meget tid på, hvad der jo er frivilligt arbejde? For mit vedkommende skal svaret nok findes i, at jeg finder det interessant, og at jeg godt kan lide at føle, at jeg har indflydelse på tingene. Og så er det jo også nogle gange noget med, at det ene fører det andet med sig. Som der var én, der engang sagde til mig: ”Den, der har evnen, har også pligten”, hvorefter han så tilføjede: ”Men man er jo heller ikke forpligtet ud over sine evner”!

Da man skulle etablere den Lokale Aktions Gruppe i Faaborg-Midtfyn kommune, det man i daglig tale kalder LAG Faaborg-Midtfyn, ville Erhvervsrådet gerne have en plads i bestyrelsen, hvis det var muligt. Vi blev derfor enige om, at jeg skulle prøve at stille op til valget på den stiftende generalforsamling i 2007. Her blev jeg valgt ind 43

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

Virksomhedernes forandring i Ringe Af Knud Bæklev, Clubmanager På de efterfølgende sider er beskrevet en del af Ringe’s virksomheder, som på den ene eller anden måde har gennemgået store forandringer, enten ved generationsskifte eller salg.

Stål og Plast A/S

Stål & Plast A/S har siden 1984 fremstillet ebbe/ flod bordplader i højslagfast polystyren (HIPS).

I dag forhandles det velassorterede bordpladeprogram via et verdensomspændende netværk af forhandlere. Forhandlerne er typisk drivhusbyggevirksomheder, der installerer pladerne som en del af et samlet projekt, som et gartneri har købt. I 1996 etablerede Stål & Plast A/S sin egen produktion af råpladerne, som anvendes til de færdige bordplader. Denne fremstilling sker på et moderne co-ekstruderingsanlæg, der gør det muligt at fremstille råpladerne i 3 lag. Dette muliggør, at den færdige bordplade kan fremstilles præcis med de ønskede egenskaber, som kunderne stiller til produkterne. Det kan f.eks. være et ekstra UVbeskyttende lag på oversiden af pladen, andre farver osv. Stål & Plast A/S leverer i dag råplader til en række plastvirksomheder, der anvender HIPS plader til videre forarbejdning. Stål & Plast råder over 6000 m2 moderne produktions- og lagerlokaler. Virksomheden drives i dag af 2. generation Jacob Sørensen.

I 1983 blev virksomheden ramt af en stor brand, som næsten lagde virksomheden stille, indtil nye lokaler var opført. Virksomheden havde på det tidspunkt omlagt produktionen fra autolakering til primært industrilakering med speciale i pulverlakering. I 1988 kom 3. generation René Andreassen ind i virksomheden, og han fungerer i dag som direktør. I 1991 startedes en skiltevirksomhedsafdeling. En bygningsmalerafdeling, som var startet i 80’erne, blev i 2007 solgt til Gudmund Andreassens svigersøn, Henrik Aaskov Eriksen. Datteren Sophia har det daglige ansvar for økonomi og administration i virksomheden. I dag beskæftiges ca. 40 personer i virksomheden.

Lactosan A/S

P. E. Andreassen A/S Poul Erik Andreassen grundlagde i 1948 virksomheden på Svendborgvej i Ringe. I 1950 flyttede virksomheden til større lokaler på Odensevej. I 1963 købte Poul Erik Andreassen Højgården i Ringe, hvor virksomheden stadig har sin produktion.

I 1969 indtrådte 2. generation, Gudmund Andreassen i virksomheden, og i 1975 trak Poul Erik Andreassen sig tilbage for at lade sønnen fortsætte.

44

I 1946 købte firmaet Lactosan i Odense de tidligere produktionsfaciliteter, Dansk Andels ÆgExports bygninger på Stationsvej i Ringe. Chr. Jessen blev ansat som den første fabrikschef i Ringe. I 1954 forsøgte virksomheden sig med fremstilling af smelteost, hvilket ikke krævede de store investeringer. I 1955 varmebehandlede man skummetmælkspulver, og i 1956 tørrede virksomheden æg.

Søren Clemmensen blev i 1988 udnævnt til administrerende direktør, og Jørgen Schmidt, som havde været ansat på virksomheden siden 1975, indtrådte i ledelsen og blev udnævnt til teknisk direktør. Virksomheden har i dag ca. 60 ansatte på fabrikken i Ringe.

Nielsen, det senere Nassau Door, i den lille by Melby. Fremstillingen af de første porte skete under beskedne forhold i stalden på en nedlagt bondegård. Den første ”rigtige” ordre lod ikke vente på sig - syv porte til den nye busterminal i Svendborg. Dette var begyndelsen på et industrieventyr.

På kort tid udviklede virksomheden sig så hurtigt, at de daværende produktionsfaciliteter blev for små, så der måtte bygges ud. I juli 1971 flyttede virksomheden så til en tidligere karrosserifabrik i Ringe. For overhovedet at kunne følge med den voksende efterspørgsel måtte produktionen de næste 5 år udvides til det 8 dobbelte. Med udviklingen af en ny type porte etablerede virksomheden en afdeling i Rudkøbing i 1978. I 1989 bliver Nassau Door A/S solgt til Nielsen & Nielsen Holding. I 2007 blev begge afdelinger slået sammen i Ringe. Dette var medvirkende til, at virksomheden fik bedre betingelser, og det gav samtidig en stor fleksibilitet. Nassau Door A/S beskæftiger i dag cirka 500 medarbejdere og er repræsenteret på markeder mange steder i verden.

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

Som så meget andet starter en succes ofte som en tilfældighed, hvilket også var tilfældet med Lactosan. I 1951 returnerede en kunde 10 tons smelteost, og da virksomheden ikke havde plads til opbevaring af osten, foreslog Chr. Jessen, at man kunne forstøve osten for at få det til at fylde mindre. Forsøget lykkedes, men først i 1959 blev den nye teknik fulgt op af betydelige salgsresultater. I 1979 gik den hidtidige leder Chr. Jessen på pension, og Søren Clemmensen tiltrådte som direktør. I 1981 indviede virksomheden et nyt og topmoderne produktionsanlæg på Nordbakken i Ringe. I 1985 blev der foretaget yderligere udvidelser på Nordbakken, og lokalerne på Stationsvej i Ringe blev afviklet. På dette tidspunkt var der 35 ansatte i virksomheden. I 1992 indviede virksomheden en ny og moderne produktionslinie og i 1995 købte virksomheden yderligere 17.500 kvm. jord af kommunen.

Rimi/Rynkeby Food A/S

Nassau Door A/S

Historien begyndte allerede i 1968, da Peter Damgaard Nielsen var på ferie. Her kom Peter Damgaard Nielsen i samtale med en person fra Thema Industriporte. At denne samtale skulle ændre skolelæreren Peter Damgaard Nielsens fremtid, havde han nok ikke forestillet sig. Da Peter Damgaard Nielsen en dag skulle have sin bil på værksted, fortalte han sin mekaniker om samtalen med Therma Industriporte, og inden han forlod mekanikeren, havde Peter Damgaard Nielsen den første ordre i tasken, så nu måtte han hurtigst muligt finde et sted, hvor han kunne producere porte.

Den 1. maj 1970 grundlagde Peter Damgaard

I 1940´erne begyndte RIMI i Ringe at producere og sælge æblemost. RIMI’s grundlægger var mejeribestyrer Carl Bøgh-Sørensen, som senere blev efterfugt af sønnen Asbjørn og senere igen af 3. generation, sønnen Hans. RIMI’s oprindelige produktion af margarine blev stoppet af 2. Verdenskrig, og æblepressen blev hentet ned fra loftet, og så startede produktionen af æblemost.

I 1981 overtog Carlsberg A/S en del af virksomheden og i 1988 ejede Carlsberg A/S 100 % af Rynkeby Mosteri. I 1989 fusionerede Rimi og Appella og skiftede navn til Ripella A/S. I 1991 købte MD Foods halvdelen af Ripella, og i 1993 fusionerede Rynkeby Mosteri og Ripella. Carlsberg ejede den ene halvdel og MD Foods den anden halvdel. I 45

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

1998 købte MD Foods Carlsbergs aktier og blev dermed eneejer. I 2003 indstilledes produktionen i Rynkeby. Størstedelen overflyttedes til fabrikken i Ringe. I 2007 samledes al produktion af juice i Ringe, og der blev efterfølgende udvidet med, ca.

5000 kvm.

JEROS A/S

Hans Bøgh-Sørensen startede i 1994 Orifarm i Odense.

Bæklev A/S En international virksomhed med mere end 40 års erfaring indenfor udvikling, produktion og salg af pladerensere, opvaskemaskiner og kassevaskere til detail og industri.

JEROS A/S blev grundlagt i 1963 i Odense/Danmark, hvor man startede med at producere pladerensere, som hovedsagligt blev afsat på det danske marked.

I 70´erne opbyggede man et net af forhandlere over hele Europa. I dag er JEROS A/S ikke alene den ældste producent af pladerensere til 2-kantplader, men også markedsførende i Europa.

Virksomheden blev startet i lejede lokaler i det gamle mejeri i Fraugde Kærby i 1973 af ingeniør Preben Bæklev. Virksomheden beskæftigede sig med smedearbejde hovedsageligt som underleverandør til Lindø. Lokalerne blev hurtigt for små, og i 1975 gik jagten ind på nye lokaler. Haandværker- og Industriforeningens daværende formand, bogtrykker Poul Fischer, var meget aktiv med at skaffe nye virksomheder til Ringe og var en af hovedårsagerne til, at Bæklev A/S valgte Ringe som ny adresse. Virksomheden fortsatte som maskinfabrik, men produktionen blev udvidet med en stor afdeling for overfladebehandling af stålemner, og senere blev der etableret en afdeling for reparation og service af gaffeltrucks. Yderligere blev virksomheden importør af Yale gaffeltruck.

I 1984 indtrådte Knud Bæklev, søn af stifteren, i virksomheden. I 1995 overtog Knud Bæklev virksomheden, der på dette tidspunkt udelukkende beskæftigede sig med overfladebehandling af stål.

Senere kom en afdeling til med undervognsbehandling af biler. I december 2008, kort før Knud Bæklevs 50 års fødselsdag, blev virksomheden solgt, og den kører stadig videre med overfladebehandling, dog uden at familien Bæklev er involveret.

Siden 1972 har JEROS A/S også specialiseret sig i produktion af opvaskemaskiner. JEROS-opvaskere bliver tilbudt i forskellige modeller og størrelser til brancher som bagere, konditorer, slagtere, catering, fast-food, fisk- samt fødevareindustrien m.m. JEROS-opvaskere bliver eksporteret til hele verdenen. Produktprogrammet spænder bredt fra servicevaskere, grovopvaskere, gennemløbsmaskiner samt kassevaskere, der er modulopbygget, således at individuelle løsninger kan tilbydes til den enkelte kundes behov.

I dag fremstår JEROS A/S som en moderne, løsningsorienteret produktionsvirksomhed med en høj grad af fleksibilitet til at kunne imødekomme fremtidige krav indenfor produktionen af kvalitative og funktionelle løsninger. Bag JEROS står et team af innovative medarbejdere, der med hver deres speciale og know-how er med til at sikre den fremtidige udvikling.

Igennem de sidste 40 år har man oparbejdet et bredt og stærkt netværk af erfarne forhandler- og serviceorganisationer World Wide. En udbygning af markedet er under konstant udvikling.

Jeros er i dag beliggende på Nyborgvej i Ringe og beskæftiger ca. 60 medarbejdere.

Midtfyns Godstransport A/S Midtfyns Godstransport A/S i Ringe præsterer 46

fortsat en vækstkurve så stejl, at man ikke bør sende en lastbil op ad den. Vi er godt og vel 100 ansatte og råder over 130 lastbiler, siger direktør og medindehaver Morten Jensen. Han arbejdede i 14 år som registreret revisor, inden han i 2000 satte sig i direktørstolen på fuld tid, og netop hans fortid som talmand har siden vist sig værdifuld.

Jeg har godt nok et stort kørekort, men jeg kører kun i absolut nødstilfælde, siger Morten Jensen, som til gengæld har en bror og kompagnon Anders Jensen, som kan håndtere selv de største lastbiler.

Han kan tage med ind på fragtmandscentralen, se en vogn blive læsset og præcis forudsige, hvornår ruten er overstået, siger Morten Jensen.

Transportfirmaet blev oprindeligt grundlagt i 1960 af farfar Lars Jensen, der efter 24 år som ølkusk valgte at blive fragtmand. Sammen med sine sønner Egon og Palle drev han i en årrække virksomheden under navnet L. Jensen & Sønner.

Tredje generation tog over i 1998, og sammen ejede Morten og Anders Jensen firmaet ligeligt frem til 2004, da fragtmand Preben Frandsen via en fusion blev mindretalsaktionær.

I slutningen af 1980’erne kom navnet Midtfyns Godstransport til.

I dag er virksomheden knopskudt i flere forskellige retninger både med køletransport, handel med gasflasker og lagerhotel i nogle af de store haller ud mod hovedvejen mellem Svendborg og Odense.

Vi er mere end blot en stor fragtmandsvirksomhed, siger Morten Jensen, som glæder sig over, at firmaet trods opkøb har været i stand til at præstere overskud i de seneste par år.

Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S Virksomheden blev startet d. 19. juni 1961 i Ryslinge som Ryslinge Maskinværksted af Svend Frederiksen. Svend blev uddannet som vogn- og beslagsmed hos Harald Nielsen, der havde smedjen

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

i Vantinge. Virksomheden blev startet på grundlag af montage- og reparationsarbejde på cementstøberimaskiner.

I 1964 købte virksomheden en nedlagt landejendom i Sødinge, hvori der indrettedes en maskinfabrik på ca. 200 kvadratmeter med tilhørende beboelse. På dette tidspunkt var virksomheden begyndt at fremstille maskinel til hele mørtelværker. og der blev startet en produktion op af koldtvandsrensere og hedtvandsrensere med japanske Cat-pumper (højtryksrensere). Virksomheden blev underleverandør til først Kompan og senere Nassau Door. Kompan blev i 1996 solgt til Lego, og det medførte, at vi også begyndte at fremstille diverse udstyr og inventar til Legoland Parker i både Windsor i England, Carslbad i Californien og Günzburg i Tyskland. Fra 1982 og frem til 1986 forøgede vor virksomhed igen sine aktiviteter.

Dette resulterede i ansættelse af flere folk og betydelige værkstedsudvidelser, så værkstedet på dette tidspunkt var på omkring 600 kvadratmeter.

I 1988 påbegyndes generationsskiftet således at det fremover er Fleming Frederiksen som har den daglige ledelse.. I 1994 køber Fleming Frederiksen grund og bygninger samtidig med, at der bliver foretaget en udvidelse på hele 740 kvadratmeter, så virksomheden efterfølgende råder over ca. 1500 kvadratmeter. I 1999 omdannes virksomheden til et aktieselskab, og i 2002 køber jeg de sidste aktier.

I perioden fra 1992 til 2001 indføres et certificeret kvalitetsstyringssystem i henhold til ds/iso 9000 serien, Det er også i denne periode, at globaliseringen begynder at tage fart inden for branchen.

Man oplever nu at skulle konkurrere med virksomheder fra især Østeuropa og Asien. Fra begyndelsen af år 2000 og frem til efteråret 2008 går det rimeligt godt i jern- og metalbranchen, som i så mange andre brancher. Så allerbedst som virksomheden troede, at den havde overlevet globa47

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

liseringens udfordringer, måtte man jo erkende, at man fik en brat opvågnen igen. I løbet af 2009 faldt omsætningen med ca. 30 %. I 2010 har virksomheden fået udgifter og indtægter til at passe sammen. Virksomheden har et stort og fleksibelt produktionsapparat, som er klar til at rykke, når det igen begynder at gå fremad. Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S ser nu frem til at kunne fejre virksomhedens 50-års jubilæum i juni måned 2011.

Anton Nielsen & Søn Vognmandsforretning A/S samt Anton Nielsen & Søn Sten og Grusindustri ApS

Lampas i al sin enkelhed

Anton Nielsen & Søn Vognmandsforretning A/S blev etableret i 1923 af Niels Anton Nielsen og var beliggende på Vestergade 20 i Ringe. Allerede før krigen indtrådte sønnen, Erik Salomon Nielsen, i forretningen som kompagnon. De udviklede vognmandsforretningen op gennem 50’erne til at bestå af ca. 16 lastvogne og samtidig grusgravdrift i Nybølle og Refsvindinge.

Lampas blev grundlagt i 1971 af Kjell Berentzen med det ene formål at producere specialdesignede belysningsarmaturer til institutionsbyggerier.

Lampas indledte et samarbejde med arkitektfirmaet Friis & Moltke, Århus, som var særlig kendte for deres helhedsarkitektur. Den første serie væglamper fremkom i 1975. Den blev videreudviklet til Serie 6, som i 1989 blev tildelt DDCs ID pris.

Samarbejdet med Friis & Moltke nåede en milepæl i 1979, da Lampas indviede sin egen fabriksbygning på Industrivej i Ringe. Den var tegnet af Friis & Moltke, og byggeriet udmøntede sig i 1983 i Danske Arkitekters Landsforbunds æreskalejdoskop. Lampas har gennem årene udmærket sig ved flere priser, IG prisen 1986, ID prisen 1989, nomineret til den Europæiske Designpris 1990 og Ringe Kommunes byggepris 1986. Der har været samarbejde med mange arkitektfirmaer, bl. a.

Cubo-arkitekterne, hvilket har betydet, at Lampas er blevet kendt for sine mange gedigne produkter, og Lampas udviklede sig til en af Ringes store arbejdspladser.

Lampas blev 2007 i solgt til Dansk Generationsskifte Kapital I A/S og blev i 2008 en del af Veksøgruppen. Det medførte, at produktionen blev flyttet til Tavlov ved Fredericia.

48

I 1966 kom Finn Anton Nielsen ind i forretningen, og i 1969 Flemming Anton Nielsen. Virksomheden flyttede i 1969 fra Vestergade/Vinkelvej til Egelundsvej 3, hvor der blev bygget kontor, garageanlæg og senere værksted. Vognmandsforretningen voksede og sendte i 70’erne og 80’erne ca.

35 lastvogne + 15 påhængsvogne på landevejene hver dag og var således den største transportør på Fyn. Samtidig var der foretaget store indkøb af landbrugsejendomme i Tarup og Øster Skerninge til råstofindvinding, således at firmaet rådede over 4 landbrug på i alt ca. 100 ha. Virksomheden drev 3 grusgrave med 16 entreprenørmaskiner og stenknuseranlæg, hvor der årligt udvandtes 300400.000 m3, hvilket gjorde firmaet til Fyns næststørste råstofproducent. I 1978 var forretningen blevet omdannet til selskabsform, således at den fremtidige drift var opdelt i Anton Nielsen & Søn A/S og Anton Nielsen & Søn Sten og Grusindustri ApS. Blandt større opgaver i 50’erne og 60’erne var motorvejen fra Nyborg vest til den nye færgehavn i Knudshoved, omfartsvejen fra Svendborg til Svendborgsundbroen og omfartsvejen øst om Ringe by, og i nyere tid motorvejene over Fyn. Af store stabile og betydende kunder kan nævnes Svendborg Amt, Fyns Amt, Ringe Kommune, Stenco A/S, Betonco A/S, 4K Beton og RMC A/S samt mange entreprenørfirmaer og mindre kunder.

Grusgravdelen er senere solgt videre ad nogle gange og drives i dag af NCC. Vognmandsforretningen er ligeledes solgt i år 2000, og den ejes og drives af Hans Halsskov under navnet AN-Bilerne.

Midtfyns Jernstøberi

og Mogens Frederiksen under navnet Multikunst Legepladser. Umiddelbart efter ændrede firmaet navnet til Kompan.

I firmaets første år fremstillede man udelukkende træbaseret udstyr til legepladser.

I 1986 blev firmaet noteret på Københavns Fondsbørs.

Fra midten af 1990´erne var Legofamiliens holdingselskab Kirkbi hovedaktionær i Kompan A/S I årene efter Kirkbis overtagelse lancerede man en række nye produktlinier med navne som Galaxy, Elements og Freegame. Produktionen af sidstnævnte blev i 2004 overført til Brno i Tjekkiet.

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

I 1990 blev begge selskaber solgt til Superfos Dammann-Luxol A/S. Begge brødre fortsatte som afdelingsledere i forretningen. Efter 3 år stoppede Flemming Anton Nielsen og startede Toyota Ringe, som han drev i 10 år. Finn Anton Nielsen fortsatte i Superfos-regi til 1997.

I 2005 overtog kapitalfonden Nordic Capital Fond aktierne fra de daværende ejere, og Kompan blev afnoteret fra Børsen. Kompan har udlagt ansvaret for fremstilling af de fleste produkter til Brno, hvorfra forsyningskæden styres. De enkelte komponenter in-sources fra underleverandører, der primært har hjemme i Kina og Europa.

Siden 2004 har Kompan været aktiv med opkøb af virksomheder, der har et produktprogram, som supplerer det bestående.

Antal ansatte voksede fra 672 til 704, hvoraf færre end 100 arbejder i Danmark.

Midtfyns Jernstøberi har i mange år været en stor arbejdsplads med meget markante virksomhedsbygninger i Ringes bybillede. Indtil 1968 var Jernstøberiet ejet af Thomas B. Thriges Fond med vor tidligere formand Roberth Færgemann som direktør. Det blev solgt til Viggo Pedersen, Næstved, som har drevet støberiet frem til 2010, hvor det nu er revet ned. Det er spændende, hvad der vil blive bygget på den store, centralt beliggende grund.

Kompan A/S Kompan blev grundlagt i 1970 af Tom Lindhardt

Th. Jensen og Sønner Modelfabrik A/S

Thorkild Emil Jensen startede i 1950 med modelarbejde under beskedne forhold i et lokale på kun 10 kvm. Lokalerne blev hurtigt udvidet med købet af Svendborgvej, og en succes var på vej.

I 1973 trådte stifteren Thorkild Emil Jensen ud af virksomheden og overlod roret til sønnen, Hans Kurt Jensen, og i år 2000 indtrådte tredje generation, Bent Jensen Bendixen som administrerende direktør.

Virksomheden har gennemgået en stor udvikling og har i dag til huse på Højgaardsvej i Ringe, som rummer en stor moderne model- og maskinfabrik samt modelsnedkeri.

Virksomheden råder over en ny og topmoderne maskinpark, som stort set løser alle opgaver inden 49

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

for deres felt. Virksomheden beskæftiger i dag ca.

30 medarbejdere.

RMC

Ringe Mørtel- og Cementvarefabrik (senere kendt som RMC) blev grundlagt i marts 1940 af Flemming Rasmussens farfar Hans Isak Rasmussen. De første år bestod produktionen på Ringe Mørtel- og Cementvarefabrik af cementtagsten og loftsplader. Fabrikken havde til huse på Nyborgvej i Ringe, hvor der var en gammel ladebygning, lidt oplagsplads og tilhørende villa. Fabrikkens første leveår under 2. Verdenskrig var selvsagt svære, men da krigen var slut, kom der gang i salget, og produktionen blev udvidet til også at omfatte kloakrør, kantsten, fliser og mørtel. Det krævede en væsentlig udvidelse af de fysiske rammer, og fabrikken købte yderligere jord på det, der i dag hedder Svinget. I 1945 blev Flemming Rasmussens far, Eskild Isak Rasmussen, optaget i firmaet. I årene herefter blev efterspørgslen på produkterne stadig større, og virksomheden, som på det tidspunkt beskæftigede 25-30 mand, var blevet en af Ringes vigtigste erhvervsvirksomheder.

I starten af 1950erne blev produktionen udvidet til også at omfatte etage-og trappeelementer samt lecablokke. Derfor måtte arealerne endnu engang udvides, og man købte jord på Østre Ringvej. I 1959 blev Ringe Mørtel- og Cementvarefabrik omdannet til aktieselskab med Hans Isak Rasmussen i spidsen med aktiemajoritet og sønnerne Eskild og Kaj Isak Rasmussen som medejere. Ringe Mørtel- og Cementvarefabrik fortsatte med at vokse, 50

så i begyndelsen af 1960erne erhvervedes et område på 16 tønder land ved Lammehave, nærmere bestemt Stegshavevej, og i efteråret 1963 blev den nye 4000 m2 store produktionshal indviet. Her var der fuldautomatiske maskiner til fremstilling af en helt ny rørtype og et laboratorium til egenkontrol. Fabrikken blev kaldt Nordeuropas mest moderne rørfabrik. 1. marts 1965 kunne fabrikken, som nu blot kaldtes RMC, holde 25 års jubilæum.

Fabrikationen fandt sted på tre forskellige steder; Svinget, Østre Ringvej og Lammehave, tilsammen et areal på 27 tønder land, og ca. 70 medarbejdere var knyttet til virksomheden. I midten af 1960’erne forlod Kaj Isak Rasmussen RMC. Al administration og produktion blev samlet på Stegshavevej, og der opførtes en ny fabrik, hvor man også begyndte at lave færdigbeton. Hans Isak Rasmussen, RMC’s grundlægger, døde i 1973, og i 1974 kom Flemming Rasmussen ind i firmaet. Et par år efter stoppede RMC produktionen af fliser og belægningssten og indledte et samarbejde med Middelfart Betonvarefabrik. I 1976 opkøbte RMC Brædstrup Betonvarefabrik. Sidst i 1970’erne blev Middelfart Betonvarefabrik, Fredericia Betonvarefabrik og HK Færdigbeton i Svendborg opkøbt, og da RMC 1. marts 1980 kunne fejre 40 års jubilæum, var virksomheden en af landets største betonvarefabrikker med 100 medarbejdere og en omsætning på ca. 65 millioner. RMC fortsatte i starten af 1980’erne med at udvide produktionen og investerede et tocifret millionbeløb i et nyt og banebrydende kloaksystem. Flemming Rasmussen købte sin farfars aktier af sin farmor og fik dermed aktiemajoritet i RMC. I 1983 blev Kolding Ny Betonvarefabrik opkøbt, og samme år var omsætningen i RMC på 75 millioner kroner – den hidtil største omsætning i firmaets historie -og medarbejderstaben var på 125 mand. I 1985 blev Vildbjerg Betonvarefabrik opkøbt og i 1986 også Ikast Ny Betonvarefabrik, som dog allerede en måned efter blev solgt til Ikast Betonvarefabrik (IBF, der i dag ejer RMC). I 1986 var RMC’s årlige omsætning vokset til 127 millioner, og medarbejderstaben var på ca. 175 mand. I tiden, inden RMC blev solgt, var virksomheden vokset til at beskæftige 180 medarbejdere og nået til et punkt, hvor der var to veje at gå – enten et salg af virksomheden eller yderligere ekspansion ved endnu flere opkøb. Flemming Rasmussen og hans far begyndte i starten af 1987 at snakke om at sælge RMC. De besluttede, at aktiekapitalen skulle købes af enten Unicon (F.L. Schmidt) i Danmark eller Skanska i Sverige. Med en fast aktiepris i bagagen satte Flemming Rasmussen og hans far en dag i forsommeren 1987 kursen mod København for

Bilbranchen i Ringe Ford: Fehr & Co havde i perioden 1927 til 1970 forhandlingen af Ford fra Algade i de lokaler, hvor Oles Olie i dag har indrettet minicenter og tankstation. Traktorer blev forhandlet fra bygningerne på Torvet, indtil ejendommen brændte ned. Fehr & Co flyttede i 1970 virksomheden til nye lokaler på Bygmestervej 1. I årene 1967 til 1990 blev forretningen ledet af den navnkundige Verner Bjerring, som så flyttede til Ford i Svendborg. I 2003 nedlagde Fehr & Co forhandlingen. Bygningerne er senere ryddet, og der er bygget en Lidl.

rummer i dag EA Cykler.

Mitsubishi: Provins Auto v/Bjarne Hansen forhandlede mærket fra 1988 til 2004, først fra Gørtlervej 1A og senere fra Bygmestervej, hvorefter forhandlingen blev nedlagt. Bygningerne er senere solgt til andet formål.

VW: Mærket blev i mange år forhandlet af SMC på Stationsvej, men fra 1977 til 1981 af Olaf Olsen. I 1981 blev Arne Lau A/S underforhandler for SMC Odense med service-og reparationsværksted i nyindrettede lokaler på Bakkevej 12. Virksomheden blev nedlagt i 2002. I dag har Sandgaard Skilte til huse i bygningerne.

Outzen Bilcenter: Bent Outzen startede med salg og reparation fra Bygmestervej 18 af brugte BMW biler fra 1986 og blev autoriseret serviceværksted i 2006.

Neltoft Biler: Brugtbilsforretning fra adressen Bygmestervej 21.

Mazda/Suzuki: Søren Lund, der blev kendt som Austin-forhandler i 1972, startede med Mazda i Faaborg i 1978 og i Ringe i 1980. Suzuki blev optaget i forhandlingen i 1996. Søren Lund drev forhandlingen frem til 1997, hvor den blev solgt til Per Weisquist. Weisquist købte yderligere Mazda i Nyborg i 1999, og i 2001 fusionerede han disse forhandlinger med Odensefirmaerne PH Biler og Lindegårdens Auto under navnet Bilcenter Fyn. Daglig leder i Ringe afdelingen siden 1995 er Leif Ottesen.

Midtfyns Bremse- og Koblingsservice: Henrik Hvenegaard startede på Assensvej 12 i 1972 og flyttede i 1976 ind i nyt værksted og reservedelslager på Bakkervej 9. I 1988 frasolgte Midtfyns Bremse og Koblingsservice elafdelingen. I 2002 havde Arne Lau A/S stoppet sin VW forhandling, og MBK overtog værktøj og specialmaskiner, og startede med reparation og service af alle bilmærker. I 2007 solgte Hanne og Henrik Hvenegaard forretningen til Mikael Andersen, der i dag driver den under navnet Midtfyns Auto & El Værksted.

Toyota: Carsten Pedersen Automobiler ApS startede med Morris-forhandling i lokalerne på Svendborgvej i 1972 og overgik til forhandling af Toyota i august 1973, hvor han førte mærket frem til at være markedsførende i området, ligesom det blev på landsplan.

Preben Jacobsens Autoværksted: Reparationsværksted for forskellige fabrikater fra Gørtlervej 1.

Citröen: I 1986 opførte Carsten Pedersen nye moderne lokaler på Bygmestervej 25, men 1. april 1993 ophørte samarbejdet med Toyota, og Carsten Pedersen fortsatte i stedet med mærket Citröen.

Udover afdelingen i Ringe har Carsten Pedersen desuden en afdeling i Nyborg fra 2003.

Toyota: Mærket blev igen repræsenteret i Ringe, idet Flemming Anton Nielsen den 2. april 1993 startede op med den ledige forhandling i de tomme lokaler på Gørtlervej 1A. Han drev forhandlingen frem til 2002, hvor den blev solgt til Mogens Frederiksen A/S i forbindelse med Toyotas store reduktion af forhandlernettet. Aktiviteterne fortsatte som satelliteafdeling i lejede lokaler frem til 2006, hvor afdelingen blev nedlagt. Lokalerne

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

at tale med den administrerende direktør for F.L. Schmidt om et eventuelt salg. Efter ganske kort tid gik det i orden, og den endelige overdragelse af RMC skete den 15. august 1987. I juli samme år døde Eskild Rasmussen i en trafikulykke og nåede således aldrig at opleve det endelige salg af familievirksomheden.

K/S Flexlease.nu: Kent Bernsdorf driver salg og leasing af forskellige fabrikater fra adressen Dalager 111. Han er desuden arrangør af Racing Events.

Pengeinstitutter i Ringe Pengeinstitutterne i Ringe har undergået store ændringer i de seneste 25 år. Ved Haandværkerog Industriforeningens 100 års jubilæum i 1986 var der 5 banker og sparekasser i Ringe, nemlig Provinsbanken, Handelsbanken, Bikuben, Andelsbanken og Amtssparekassen.

Provinsbanken havde i 1969 opkøbt Banken for Ringe og Omegn. I 1990 fusionerede Provinsbanken med Handelsbanken og Den Danske Bank.

Sparekassen Fyn blev opkøbt af Bikuben, som i 1995 fusionerede med Giro Bank A/S og blev til BG 51

VIRKSOMHEDERNES FORANDRING I RINGE

Bank. BG Bank fusionerede i 1998 med Realkredit Danmark under navnet Realdanmark. Dette selskab sammensluttedes i 2001 med Danske Bank.

BG Bank forsvandt dog først som en selvstændig bank i 2007. Der er således Danske Bank, der er det fortsættende navn.

Amtssparekassen Fyn var i mange år det fynske flagskib i pengeverdenen og blev omdøbt til Fionia Bank. Fionia led en krank skæbne under finanskrisen i 2008 og overgik til Finansiel Stabilitet i 2009. Samme år blev den sunde del solgt til Nordea.

Unibank blev dannet, da Andelsbanken indgik sammenarbejde med Sparekassen SDS og Privatbanken i 1990. Unibanks moderselskab, Unidanmark fusionerede i 1999 med Tryg-Baltica og i 2000 med Merita Bank og Nordbanken, og blev således en fællesnordisk finanskoncern under navnet Nordea.

Andelskassen Fyn er dannet i 2006 af 5 mindre andelskasser og har en afdeling i Ringe.

Sparekassen Faaborgs historie går tilbage til 1846 og det er et fynsk pengeinstitut med rødder i Faaborg. I 1992 overtog Sparekassen Faaborg en stor del af aktiviteterne i Varde Banks afdeling i Odense, og frem mod år 2000 fortsattes ekspansionen, bl. a. med en afdeling i Ringe.

I 2011 er der 4 pengeinstitutter, nemlig Danske Bank, Nordea, Sparekassen Faaborg og Andels52

kassen Fyn i Ringe By i vor forenings 125. jubilæumsår.

Nye virksomheder kommer til I forbindelse med etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg, blev der udlagt store industriområder, som har facader til motorvejen. Flere nye virksomheder har allerede etableret sig der, bl.a. Trend Bazar, Pit Hegn, Aluwind, Arkil Asfalt og flere er på vej, så industrieventyret fortsætter i Ringe.

Af Carsten Knudsen Tømrermester Mangt og meget er sket for håndværksfagene i det Midtfynske område gennem de seneste 25 år.

Således er nogle af byens store håndværksvirksomheder netop i den periode lukket eller er blevet overdraget til næste generation.

Murer & entreprenørfirmaet Christoffersen lukkede efter mange års virke ikke alene i Ringe, men også på store dele af Fyn. Tømrerfirmaet Åge Nielsen A/S blev først i 90’erne overdraget til tredje generation, idet den markante og bestemte tømrermester Åge Nielsen efter mange års virke overlod styringen til sønnen Erik Nielsen. Erik valgte meget hurtigt efter overtagelsen at drosle ned, og ret hurtigt blev en fast medarbejderstab på 15 – 20 mand barberet ned til et par mand. I dag kører Erik Nielsen en solid lille enmands virksomhed.

Murer & Entreprenørfirmaet Frede Hansen A/S blev solgt midt i 90’erne til firmaets førstemand ingeniør Per Stokholm, der var kommet til firmaet helt tilbage i 1982. Per Stokholm kom i første omgang ind som kompagnon med Frede Hansen, men ret hurtigt blev Per Stokholm eneejer.

Firmaet fortsatte under navnet Frede Hansen & Co, dog kom navnet Stokholm også med. Firmaet var i mange år fast inventar, når fjernvarmen skulle graves ned i Ringe. Herudover har firmaet medvirket i rigtig mange opgaver i det midtfynske, bl.a. opførelsen af Ringe Erhvervspark. Per Stokholm har de sidste par år forsøgt at afhænde firmaet. Til Stokholms store ærgrelse lykkedes dette ikke. ”Finanskrisen” bærer sandsynligt nok en stor skyld heri, men da Per Stokholm var kørt ”træt”, sluttede hele historien her i den forgangne vinter med en stor auktion, hvor alt firmaets materiel blev solgt. Bygningerne på Højgaardsvej står i skrivende stund stadig til salg.

Væk er også Midtfyns Tømrerforretning, der gennem årene har bemærket sig blandt andet ved opførelsen af Ringe Hallen og Hotel Ringe for blot at nævne nogle af de mest markante byggerier, som firmaet gennem årene har været involveret i. Først i det nye årtusinde begyndte Erik Chri-

stoffersen afviklingen af sit livsværk. Erik havde ingen aftagere eller arvinger til forretningen og valgte derfor at drosle aktiviteterne ned. Erik fortsatte således omend på et noget lavere niveau helt frem til 2008, hvor han drejede nøglen for sidste gang. Erik er i mellemtiden blevet 82 år gammel og en lang og agtværdig karriere er nu slut, 51 år som tømrermester blev det til.

Tømrerfirmaet G.A.Schlüter A/S, der havde værksted i Ryslinge etablerede kontor i Ringe, og herfra satte tømrermester Gustav Schlüter og hans ca. 30 medarbejdere sig kraftigt på det midtfynske område. Specielt i begyndelsen af 90’erne var virksomheden repræsenteret på mange af de midtfynske byggerier, eksempelvis var det Gustav Schlüter, der købte hele hjørnet mellem hotellet og jernbanen. Hele dette område blev total renoveret, bl.a. opførtes skobutikken Rubæk Sko, i dag Zjoos, dameekviperingsbutikken Scarlet, ligesom den gamle biludstilling kaldet Glashuset mod Stationsvej blev revet ned. og en ny bygning opførtes.

Også bygningen, hvor Fakta indtil for få år siden havde til huse, blev sat i stand. En meget markant byudvikling var en realitet, og som noget nyt blev den dygtigt udført af en privat investor. Efter ca.

10 års virke i Ringe valgte Gustav Schlüter i 1995 at flytte såvel bopæl som virksomhed til Svendborg, og herefter var Schlüters håndværkere et forholdsvist sjældent syn i det midtfynske. Dog formåede Gustav Schlüter i en længere periode at fastholde kunder som Kompan og Ringe Kost & Realskole.

BYGNINGSHÅNDVÆRKET PÅ MIDTFYN GENNEM DE SENESTE 25 ÅR

Bygningshåndværket på Midtfyn gennem de seneste 25 år

VVS firmaet V. Phillip & Søn ApS, grundlagt i 1952 af Valde Phillip, flyttede fra Degnemarken til Bakkevej. Herfra udviklede Valde Phillip dygtigt sin virksomhed, og firmaet blev hurtigt et af områdets markante firmaer, når det drejede sig om VVS og blikkenslagerarbejde. Sønnen Erik Phillip overtog i 1992 forretningen og drev den videre i knap 14 år. I dag er virksomheden solgt videre til Morten Clausen, der indtil overtagelsen havde drevet VVS virksomhed i Krarup fra 2003. Virksomheden kendes i dag under navnet Midtfyns VVS & Smedie ApS. Erik Phillip er nu leder af Fitnessafdelingen i Midtfyns Fritidscenter Basse Malers forretning, som om nogen gav byen kulør, blev solgt til malermester Jørgen Hansen, der var indehaver af Årslev Malerforretning 53

54

BYGNINGSHÅNDVÆRKET PÅ MIDTFYN GENNEM DE SENESTE 25 ÅR

Mortensens Malerforretning. 2010 A/S. Ved overtagelsen fulgte medarbejderne med, bl.a. makkerparret Grethe Bechsgård og Orla Nielsen. Hvem på Midtfyn, der har fået udført malerarbejde, kender ikke disse to ”institutioner”.

Ved overtagelsen skiftede firmaet samtidig navn til Mortensens Malerforretning, et navn der stadig anvendes. I dag er alle aktiviteter dog samlet under koncernen Årslev Malerforretning A/S, der med sine knap 50 medarbejdere er en stor aktør, når der tales om malerarbejde.

Installatør Flemming Nielsen A/S har også fået nye ejere. Flemming Nielsen kom oprindelig til Ringe fra Vestfyn og etablerede i 1972 installationsforretning i garagen ved privatadressen på Odensevej. Som så mange før Flemming, levnede byens etablerede virksomheder ikke den nye installatør mange chancer for at overleve. Men Hanne og Flemming Nielsen ville det anderledes, og med deres ukuelige vilje, deres venlige væsen og åbne sind, ja, så lykkedes det dem forholdsvis hurtigt at få fodfæste i det midtfynske. Virksomheden voksede og måtte flytte til helt nye lokaler på Lundsager. Forholdene i garagen var ganske enkelt blevet for trange.

I 1998 kom svigersønnen Jørgen Hansen hjem som overmontør, allerede dengang med det klare mål, at han ad åre skulle inddrages i firmaet. Der skulle dog gå 11 år, inden Flemming ønskede at slippe tøjlerne til næste generation. Sønnen Morten var i 2008 kommet hjem, og sammen med Jørgen overtog de i fællesskab virksomheden i 2009.

Virksomhedens fremtid er nu sikret mange år frem. Der beskæftiges fast 15 til 20 medarbejdere, mange af disse med endog meget lang anciennitet.

Nye tider/ nye virksomheder I 1992 brød konduktør Poul Erik Nielsen ud af Tømrerfirmaet Åge Nielsen A/S. Poul Erik var udpeget som kronprins, men efter uoverensstemmelser omkring det fremtidige ejerforhold valgte

Carsten Knudsen A/S. 2010 I 1992, ja faktisk på præcis samme dag som RTS startede, etablerede jeg Tømrer & Snedkerforretningen Carsten Knudsen A/S. Jeg lejede mig ind hos Karl Lindegård i hans tidligere snedkeri for foden af Goe Bakke. Karl Lindegård brugte jo ikke værkstedet længere, og da jeg helt fra barns ben har kendt Karl, ja hvad var så mere nærliggende. Ret hurtigt fik vi ordrer i hus, og i løbet af det første års tid var virksomheden vokset til 1516 ansatte. Det var derfor ikke længere muligt at være på Goe Bakke, så virksomheden måtte flytte til det nuværende domicil i industrikvarteret. Udviklingen fortsatte, og således har virksomheden gennem mange år været arbejdsplads for et halvt hundrede mennesker. Vi har gennem årene haft den store glæde, at vi har medvirket til opførelsen af flere lokale bygninger blandt andet - De Gamles Hjem på Søvej, Midtfyns Fritidscenter Hal 2, Ringe Bibliotek, Bolig og Erhvervskarreen på hjørnet af Stationsvej og Østergade, Super Brugsens udvidelser, Sportshallen og flere bygninger ved Ringe Fri og Efterskole, Agrogården, Trend Bazaar, Tøystrup Gods, Dybdalgaard udstykningen m.fl.

BYGNINGSHÅNDVÆRKET PÅ MIDTFYN GENNEM DE SENESTE 25 ÅR

Poul Erik Nielsen at gå egne veje, og han etablerede samme år sin egen virksomhed Ringe Tømrer & Snedkerforretning, i daglig tale kaldet RTS. Virksomheden markerede sig fra første dag, og gennem flere år beskæftigedes her en 10-12 mand.

I 2008 ønskede Poul Erik grundet alder at stoppe som aktiv erhvervsdrivende, og han solgte derfor sin virksomhed til Tømrermester Carsten Knudsen.

Blandt områdets markante virksomheder indenfor murerarbejder bør absolut nævnes murermester Ebbe Bernth ApS. Ebbe etablerede sig som murermester i byen sidst i 90’erne. Ebbe Bernth har siden sin start arbejdet meget indenfor byggeri til den private forbruger. Således har parcelhusbyggeri været grundstenen i virksomheden.

I et forsøg på at udbygge dette område har Ebbe senest her i 2010 etableret egen tømrerafdeling.

55

BYGNINGSHÅNDVÆRKET PÅ MIDTFYN GENNEM DE SENESTE 25 ÅR

Ebbe Bernth har også forsøgt sig med udvikling af nye ejendomsprojekter. Først opførte han en stribe rækkehuse i Espe, senere stod Ebbe i spidsen for opførelsen af nye lavenergiboliger i Ringe på den nye udstykning nord for Hestehavevej.

Desværre kom ”finanskrisen” noget på tværs af projektet, som brat måtte stoppes, da første etape af tre planlagte byggerier var færdig. Den videre plan ligger ikke i skrivende stund fast, idet projektet er havnet i en såkaldt ”kreditklemme”.

Ejvind Hansen ApS. 2010 Murer & Entreprenørfirmaet Ejvind Hansen ApS med 100 år gamle rødder flyttede omkring årtusindskiftet fra Kværndrup til Ringe. Firmaet flyttede ind på Frede Hansens gamle adresse på Bødkervej. Her holdt man til, indtil den nye erhvervsudstykning i det nordlige industrikvarter var en realitet. Firmaet købte her en parcel og opførte år 2005 et helt nyt domicil med lagerplads, lagerhal og administration. Ejvind Hansen ApS ejes af brødrene Tage og Bjarne Hansen, der er 3. generation i firmaet, hvor cirka 30 medarbejdere har deres daglige virke.

nes Det gamle bageri Lampe overfor Netto, 8 nye boliger på Tinghøj Alle overfor rådhuset, nye boliger på Svendborgvej, området hvor Carsten Pedersen tidligere havde autoværksted, Tårnbygningen overfor det gamle postkontor, lejlighederne i Vestergade hvor der i mine unge dage var Diskotek Jamaica, 12 nye boliger på Vinkelvej, bygningen på Bygmestervej 29, der blev opført af forsikringsselskabet Fyn/ Langeland, Algade 54, der tidligere har huset Central Hotellet og senest diskotek Club 54, opførelsen af butikscenteret på Bygmestervej, hvor kommunens jobcenter bor til leje i dag, den gamle politistation i Algade, bygningen af butik og lejligheder på Torvet, hele området ved den nye Golfbane på Gestelevvej – Ja listen er alenlang og ved indgangen til år 2010 var Hans Jørgensens mange selskaber involveret i investeringer til et sted mellem 300 og 350 millioner kroner alene i Ringe By. Herudover var Hans Jørgensen involveret i projekter flere steder i det danske land.

Mandag, d. 10. maj 2010 brast boblen. Sydbank begærede den midtfynske ejendomsinvestor konkurs med en kæmpegæld samt flere ufærdige projekter.

Hans Jørgensen berettede i dagene efter konkursen i moderselskabet, at nu var det slut med søsætte nye byggeprojekter, og at han fremover vil koncentrere sig om at passe sine lejere .

Men tro mig, vi har nok ikke set den sidste overskrift om Matadoren.

Matadoren Hans Jørgensen stammer fra Ryslinge, hvor hans far Niels Jørgensen, også kaldet ”Mini Kock” var 80’ernes bygmester og projektmager, om end i meget mindre stil end sønnen Hans. Så fra barnsben er Hans Jørgensen opvokset i dette miljø, hvor handel og spekulation var en stor del af hverdagen. Hans Jørgensen kom i lære i Ringe Købmandsgård, blev udlært og fortsatte som selvstændig i konfektionsbranchen. Senere blev det ejendomsmarkedet, og udvikling af nye byggeprojekter blev hans levevej.

Hans Jørgensen har om nogen sat sit præg på Ringe de seneste år. At køberen hed Hans Jørgensen var efterhånden ingen overraskelse, når en byejendom i Ringe skulle skifte ejer.

Af Hans Jørgensens mange projekter kan næv56

Algade med Club 54 under ombygning. 2010

Af John Mogensen, erhvervschef Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd er en årsunge sammenlignet med Haandværker- og Industriforeningen.

Erhvervsrådet holdt stiftende generalforsamling i december 2006. Foreningen blev stiftet af de fem tidligere erhvervsforeninger i Ringe, Årslev, Ryslinge, Broby og Faaborg; men indirekte er en lang række andre foreninger tilknyttet eller i kontakt med erhvervsrådet således naturligvis også Haandværker- og Industriforeningen i Ringe.

Det lykkedes det nye erhvervsråd at få overdraget kommunens lovbundne opgave med at servicere virksomheder og iværksættere. Man oprettede derfor et erhvervskontor i den gamle jernbanestation i Faaborg. Erhvervsrådets primære opgave er at yde uvildig og gratis vejledning til alle virksomheder og iværksættere i kommunen.

Derudover har Erhvervskontoret en lang række opgaver, der er beskrevet i vores handlingsplan.

En stor del af disse er specifikke opgaver, som der er indgået aftale om at løse for kommunen.

Erhvervskontorets opgaver kan opdeles i fire hovedgrupper: •

Erhvervsservice

•

Fokuseret erhvervsservice

•

Erhvervsudvikling

•

Medlemsservice

Erhvervsservice omfatter generel sparring, vejledning, rådgivning og inspiration til iværksættere og virksomheder på alle mulige områder, f.eks. etableringsvejledning, iværksætterkurser og –netværk. For vores virksomheder afholder vi faglige arrangementer, formidler lokaler og er bisidder på sager i forhold til kommunen.

Den fokuserede erhvervsservice er længere forløb, hvor vi henvender os til bestemte målgrupper. Det kan være vejledning, kurser (f.eks. omkring webshops, eksport eller HR), netværk (f.eks. vores yngre ledernetværk) og ERFA-grupper. Vi skaffer f.eks. mentorer til iværksættere, vi hjælper med at finde kapital, vi hjælper med at professionalisere bestyrelser, vi støtter parterne i generati-

onsskifter o.l.

Erhvervsudvikling foregår ofte via projekter, hvor vi f.eks. arbejder med udvikling af HR i virksomhederne, skaffer ingeniørstuderende og andre akademikere i praktik, så vi kan få glæde af deres store viden o.l. Vi har netop sat gang i projekter, hvor vi støtter kreative iværksættere og et projekt, hvor vi arbejder med innovation. Endnu flere projekter er på vej – ikke mindst fordi vi skal udnytte de muligheder, der ligger i at være en udkantskommune.

Medlemsservice drejer sig naturligvis om at levere ydelser til medlemmerne. Det kan være specielle medlemsarrangementer, netværksmuligheder og en virtuel markedsplads på hjemmesiden.

Det er et område, som vi arbejder på at styrke i den kommende tid, da styrken i foreningen er, at man kan mødes så meget på kryds og tværs som muligt og have mulighed for at opdage og trække på hinandens ressourcer.

Grundlaget for erhvervskontorets virke er beskrevet i Lov om Erhvervsfremme fra 2005; men overordnet set er erhvervspolitik en frivillig opgave for kommunerne. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvad politikken skal være, og hvor meget man vil investere.

IKKE SÅ RINGE ENDDA! DA FAABORG-MIDTFYN ERHVERVSRÅD KOM PÅ BANEN

Ikke så Ringe endda! Da FaaborgMidtfyn Erhvervsråd kom på banen

Faaborg-Midtfyn Kommune bruger faktisk mange penge på erhvervsfremme sammenlignet med de andre kommuner på Fyn - nemlig ca. 10 millioner om året. Pengene fordeles på en lang række aktiviteter som f.eks. Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS), Partnerskab for Vækst, Havørred Fyn, Sportsevent Fyn, Miljøforum Fyn, Film Fyn samt endelig til at betale Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd og Turistforeningen for de ydelser, der er lagt i vores regi. Det er således kun ca. 10 % af det samlede budget, som går til den generelle erhvervsfremme, som vi arbejder med.

Vi tror på, at vores arbejde har en stor effekt, og derfor ville vi også gerne have flere ressourcer; men kommunen er presset økonomisk på trods af en god styring, og der er derfor ikke udsigt til, at vi får mere at gøre med.

Men nytter det da også noget at investere i generel erhvervsfremme? Flere analyser peger på, at manglende prioritering i en kommune kan føre til færre iværksættere, at flere nye virksomheder 57

IKKE SÅ RINGE ENDDA! DA FAABORG-MIDTFYN ERHVERVSRÅD KOM PÅ BANEN

Aluwind er et eksempel på flot industribyggeri. 2010 bukker under, at der bliver færre vækstvirksomheder, at forretningsmulighederne ikke udnyttes, og at virksomhederne får igangsat færre innovationer.

er vores opgaveportefølje så bred, at det er nødvendigt med et stærkere mix af kompetencer, hvis vi skal kunne levere ydelser i den kvalitet, der er nødvendig for at sikre gode resultater.

Lokal erhvervsservice er således vigtig i omstillingen til en mere global videnøkonomi. For at nævne et par eksempler:

I øjeblikket ser vi derfor på mulighederne for at samle erhvervs- og turismeservice samt de mange projekter i en fælles fynsk organisation. Hvordan det går, må tiden vise. Erhvervsservice er således stadig i udvikling og et område, hvor der hele tiden sker nye ting. Vi skal dog fastholde den solide lokale forankring, hvor kendskabet til virksomhederne er udgangspunktet for vores hjælp. På erhvervskontoret har vi således haft stor gavn af samarbejdet med Ringes mange aktive erhvervsfolk og tidligere borgmester Bo Andersen.

Vi kan hjælpe flere iværksættere i gang inden for områder, hvor der er gode forretningsmuligheder og globalt potentiale.

Vi kan sparre med virksomhederne omkring uopdyrkede forretningsområder.

Vi kan støtte omkring professionalisering af bestyrelser og med mentorer.

Vi kan rådgive omkring ejer- og generationsskifte osv.

En af erhvervskontorets store forcer er, at vi har et ganske godt kendskab til vores mange virksomheder. Vi har lagt stor vægt på at være opsøgende, bl.a. for at få en indsigt i, hvad man tænker, og hvad der sker ude i virksomhederne. Desuden skal det være lige nemt for alle virksomheder i kommunen at trække på os, så derfor kommer vi gerne på besøg i virksomheden. Gennem de sidste tre år har vi således årligt været på besøg i ca.

200 virksomheder – heraf naturligvis også mange i Ringeområdet.

Men hvilke udfordringer ligger der så fremover? Vi mener selv, at vi har opbygget et professionelt drevet erhvervskontor. I øjeblikket råder erhvervskontoret over 1¾ erhvervskonsulent, hvor den ene næsten udelukkende arbejder med projekter. Når vi trækker de administrative opgaver fra, er der ikke megen tid til de ofte komplekse og tidskrævende opgaver. I forhold til kommunens størrelse har vi ikke den nødvendige ”kritiske masse” på mindst 3-5 erhvervskonsulenter.

Dels har vi flere opgaver, end vi kan klare, og dels

58

Kommunen står over for mange udfordringer også på erhvervsområdet. For små 100 år siden var Ringe vel en slags udkantsområde på den fynske hedeslette, medens Faaborg havde landets femtestørste havn. Jernbaneanlæggene fra omkring 1880 bragte dog Ringe by ind i en kraftig udvikling som stationsby, der efterhånden fik købstadspræg. Med den nye status som trafikknudepunkt fik byen en mulighed for at udvikle industri og håndværk, idet der var basis for produktion til og handel med det store opland.

Nu ligger byen så op ad motorvejen mellem Odense og Svendborg. Halvdelen af alt erhvervsbyggeri i Danmark sker inden for seks kilometer fra en motorvej. Men det kræver stadig aktive folk at udnytte mulighederne. Her er Haandværkerog Industriforeningen med til at udvikle byen, så den også fremover er et knudepunkt for bosætning og produktion. Byen er præget af sammenhold og troen på, at alt kan lade sig gøre, hvis man bare holder sammen og er enige.

Et stort tillykke med 125 års jubilæet og held og lykke med de næste mange år – der er stadig opgaver, der skal løses.

Af Jesper Larsen Fmd. Ringe Handelsstandsforening Da Haandværker- og Industriforeningen i Ringe blev stiftet i 1886, fandtes der ikke andre foreninger, som varetog Ringe bys interesser.

Det gælder både med hensyn til handel og med grundlaget for Ringes infrastruktur, der kan nævnes kloakering, brolægning og gadebelysning. Blandt andet kan også nævnes, at Haandværker- og Industriforeningen var initiativtager til at få bygget et kapel i Ringe.

I 1944, da krigstidens restriktioner, rationeringer og i øvrigt mange andre problemer var blevet meget dominerende også for Ringes butikshandlende, fandt to af byens forretningsdrivende, at man burde søge sammen i forening for bedre at løse de fælles problemer for butikshandlerne. Dermed var det ikke længere Håndværker- og Industriforeningen, der varetog disse interesser.

Selvom den nye forening ”Foreningen af butikshandlende i Ringe” blev dannet, var der stadig samarbejde mellem de to foreninger. F.eks. i april

måned 1951, hvor de to foreninger i fællesskab retter henvendelse til sognerådet omkring grunden, der i dag er vores fælles Torv. Dengang lå der en gård som brændte ned i foråret 1951. Foreningerne mente, at det var forkert at bevare en landbrugsbygning, som lå midt i byen. Pladsen burde ændres til mere bymæssige hensyn og formål, skrev foreningerne. Henvendelsen til sognerådet blev fulgt, og kommunen købte herefter gården, hvilket vi i dag er meget glade for.

Op gennem tiden har de to foreninger deltaget i hinandens møder og arrangementer og har også i fællesskab taget initiativer til f.eks. oprettelsen af Midtfyns Turistforening i 1962. Denne forening er nu fusioneret med Faaborg Turistforening og hedder i dag Turistforeningen for Faaborg-Midtfyn.

TILLYKKE FRA HANDELSSTANDSFORENINGEN

Tillykke fra Handelsstandsforeningen

Endvidere var Haandværker- og Industriforeningen sammen med butikshandlerforeningen også trækkende kraft ved etableringen af vores første hal i Ringe (nu Midtfyns Fritidscenter).

I 1976 var de to foreninger igen på banen, da der skulle findes en placering til det nye rådhus og samtidig findes en anvendelse af det gamle råd-

Torvet omkring årtusindskiftet 59

TILLYKKE FRA HANDELSSTANDSFORENINGEN

Indgang til Torvet. 2010 hus. Denne gang lykkedes det dog ikke, da foreningerne havde foreslået en placering omkring den såkaldte ”Røde Plads” midt i byen. Set i bakspejlet er placeringen af Rådhuset, som den blev, nok den mest fornuftige, som udviklingen nu er gået.

Haandværker- og Industriforeningens opgaver er ændret en del i de senere år, da der er kommet erhvervsforeninger og brancheforeninger til, som varetager de overordnede opgaver, men stadigvæk er Haandværker- og Industriforeningen, som i 1886, en væsentlig faktor i det midtfynske handels- og erhvervsliv, hvor de bidrager med såvel ekspertise som økonomiske bidrag til mange forskellige arrangementer.

I forbindelse med projekteringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg, blev der i 2003 nedsat en gruppe (Imagegruppen i Ringe) med det formål at sikre Ringes interesser samt at tage initiativer for at undgå, at vi blev en by, man kørte forbi. Også i denne gruppe var Haandværker- og Industriforeningen sammen med Ringe Handelsstandsforening, Midtfyns Erhvervsforening og Byforum de trækkende kræfter. Resultatet af dette samarbejde er lykkedes til fulde. Ringe er i dag fortsat en driftig handels- og erhvervsby, hvor det er populært at bosætte sig.

Samarbejdet i Imagegruppen var så succesfuldt, at gruppen stadig i dag fungerer optimalt som en 60

fælles paraply for foreningerne med det formål at gøre det midtfynske område attraktivt som erhvervs- og bosætningsområde.

Haandværker- og Industriforeningen i Ringe har siden sin stiftelse været en driftig medspiller i vores lokalsamfund. Den har bakket godt op omkring vores handelsliv i byen, blandt andet ved vore arrangementer på torvet samt med økonomiske tilskud til forskønnelse af byens rum og pladser f.eks. springvandet på torvet.

Selvom Haandværker- og Industriforeningen i Ringe fylder 125 år, er den still going strong, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde de næste mange år.

Et stort tillykke skal endnu engang lyde fra Ringe Handelsstandsforening.

Af Hans la Cour Formand I anledning af H&I’s 125 års jubilæum er det med stor glæde, at Midtfyns Erhvervsforening ved denne milepæl får lov til at fortælle om, hvad status er for vores forening.

I de sidste 25 år har foreningen gennemgået en del væsentlige forandringer.

Det nyetablerede erhvervskontor, der blev omtalt i H&I’s 100 års skrift, fik en relativ kort levetid.

Efter at kontoret var blevet lukket, fik Erhvervsforeningen et liv i tæt samarbejde med Ringe Kommune.

Foreningens omkostninger blev betalt dels ved et moderat kommunalt tilskud dels ved medlemsbidrag (kontingent). Bestyrelsens sammensætning og den daglige drift og ledelse af foreningen var da også en klar afspejling heraf.

Bestyrelsens formand blev valgt blandt de 5 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Ringe kommunes borgmester var ”født” næstformand. Ringe Kommune havde yderligere et byrådsmedlem i bestyrelsen. LO Ringe var også repræsenteret med en person i bestyrelsen.

Kommunaldirektøren var kommitteret medlem af bestyrelsen, dog uden stemmeret. Kommunaldirektøren fungerede i øvrigt som sekretær for bestyrelsen, og kommunen varetog de daglige sekretariatsopgaver.

Erhvervsservicen blev varetaget af konsulenter fra Fyns Erhvervscenter, hvilket var en fleksibel og god anordning i forhold til betjening af vore medlemmer.

Samspillet mellem erhverv og kommune fungerede godt. Det nære samarbejde mellem kommunens top og erhvervsforeningen gav et frugtbart udbytte til glæde for erhvervslivet og ikke mindst til stor glæde for og udvikling af Ringe by og landområderne.

TILLYKKE FRA MIDTFYNS ERHVERVSFORENING

Tillykke fra Midtfyns Erhvervsforening

Ringe kommune med borgmester Bo Andersen i spidsen ønskede udvikling og vækst, hvilket er blevet opnået i et tæt samarbejde med de foreninger, der i dag danner grundlaget for Imagegruppen (Handelstandsforeningen, H&I, Byforum og Midtfyns Erhvervsforening).

Væksten og udviklingen i Ringe Kommune er skabt, i ikke ubetydelig grad, med hjælp fra motorvejen.

Alt har fungeret tilfredsstillende, og det har væ-

Arkil Asfalts nye fabrik i Ringe. 2010 61

TILLYKKE FRA MIDTFYNS ERHVERVSFORENING

ret en spændende tid at være formand for foreningen i.

I 2006 blev det så besluttet, at en ny kommunalreform skulle træde i kraft 1. januar 2007.

Som bekendt blev den nye Faaborg-Midtfyn Kommune en samling af Faaborg, Årslev, Broby, Ryslinge og Ringe Kommuner.

I alle de tidligere kommuner var der erhvervsforeninger/råd, der som os, i større eller mindre grad arbejdede sammen med deres kommune.

I erkendelse af at en ny storkommune ville medføre ændringer, også for vore foreninger, mødtes formændene med henblik på at finde en løsning på, hvordan fremtidens erhvervsservice skulle varetages i den nye storkommune.

Det viste sig hurtigt, at der ikke var enighed om, hvordan fremtiden skulle se ud for vore foreninger. Midtfyns Erhvervsforening ønskede, at der blev etableret en paraplyforening (FaaborgMidtfyn Erhvervsråd), der skulle have til opgave at koordinere samarbejdet med kommunen og varetage de daglige funktioner ved hjælp af en erhvervschef m.v. De gamle foreninger skulle bevares og fungere som lokale koordinatorer samt være bindeled mellem paraplyforeningen og medlemmerne.

Konceptet for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd blev næsten, som vi ønskede, dog med en væsentlig forringelse, da 3 af de gamle foreninger/ råd valgte at nedlægge deres foreninger, hvilket har medført, at medlemsskaren fra disse områder, som forudset, er blevet reduceret.

Midtfyns Erhvervsforening har stort set bevaret sine medlemmer.

Reformen har, som det fremgår, medført væsentlige ændringer i hverdagen for vores forening.

Vores indflydelse på kommunens udvikling er blevet reduceret. Vi har ikke mere den nære kontakt til toppen af kommunens politikere og embedsfolk, hvilket naturligvis er meget ærgerligt. Økonomisk er vi også væsentligt dårligere stillet nu, da det er aftalt, at vi skal aflevere ca. 75 % af vores kontingentindbetalinger til FaaborgMidtfyns Erhvervsforening. Vi får desuden intet tilskud fra kommunen. Den aktuelle anstrengte økonomiske situation medfører, at vi ikke har mulighed for at gennemføre så mange arrangementer for medlemmerne, som vi kunne ønske os. Ligeledes har vi heller ikke mulighed for at give økonomisk støtte i samme omfang som tidligere til arrangementer m.v., der gennemføres af

62

Imagegruppen.

Umiddelbart må vi vel konkludere, at de nye tider ikke har været til fordel for Midtfyns Erhvervsforening. Set fra medlemmernes side, der alle er fuldgyldige medlemmer i begge foreninger, burde der totalt set være en større service og mulighed for erhvervsmæssig hjælp, end der var tidligere.

Udviklingen går så hurtigt som aldrig før. Det er derfor vanskeligt at spå om, hvordan Midtfyns Erhvervsforening har det, når H&I skriver sit 150 års jubilæumsskrift.

Af Lennart Jørgensen Imagegruppens sekretær

Imagegruppen i Ringe vil hermed ønske Haandværker- og Industriforeningen til lykke med dets 125 års jubilæum.

Imagegruppen blev oprettet i slutningen af 2003, og arbejdsgruppen fik til formål at ”indtænke tvær-gående initiativer og aktiviteter, der kan sætte Ringe og Midtfyn på landkortet, og skabe en gunstigere position for Ringe, når Svendborgmotorvejen åbner i 2006”.

Samtidig blev Katalysatorgruppen og Motorvejsgruppen nedlagt.

Til gruppen blev der udpeget 2 repræsentanter fra Haandværker- og Industriforeningen, Midtfyns Erhvervsforening, Ringe Handelsstandsforening og Byforum. I starten var Ringe Kommune også repræsenteret, men ved kommunesammenlægningen i 2007 trak kommunen sig ud.

Det største arrangement, Imagegruppen endnu har deltaget i, er åbningen af Svendborgmotorvejen i 2006. Arrangementet løb over 2 dage, og der var aktiviteter overalt. Koncerter, udstillinger, åbent hus mm. En kæmpe byfest.

I 2005 deltog vi i ”Fyn i Bevægelse”. En sjov aktivitet, hvor de fynske kommuner skulle dyste om at lave mest motion på 1 dag. Sammen med Ringe Kommune fik vi fat i en masse virksomheder og institutioner, og de ansatte og børnene lavede alle mulige former for motion. Foreningerne var med, og en hel del borgere var med. Ringe fik en flot 3. plads. Åben Kommunedag er en de faste, tilbagevendende aktiviteter, som Imagegruppen altid er med i. Det er efterhånden blevet en god tradition, at vi åbner hele byen op en søndag i foråret og med forskellige temaer byder indenfor. Det er vigtigt at fortsætte med at markedsføre Ringe og det midtfynske.

Der manglede ligesom et arrangement, hvor byen kunne byde tilflyttere velkomne og vise dem alle de muligheder for fritids- og foreningsliv, der er i området. Arrangementet har nu været afholdt 2 gange med stor succes. Faaborg-Midtfyn Kommune har hidtil ikke deltaget i arrangementet, men mon ikke de er med fra 2011, det er jo også i kommunens interesse at tage godt imod tilflyttere.

Vi har indtil videre arrangeret foredrag 2 gange.

Først med Frank Panduro og senere med Trine Gregorius. Foredragene var ganske velbesøgte, så der kommer helt sikkert også et 3. i rækken.

TILLYKKE FRA IMAGEGRUPPEN

Tillykke fra Imagegruppen

Ud over arrangementer går Imagegruppen aktivt ind i forhold, vi mener, styrker byens ve og vel.

Masterplanen for Ringe er vi naturligvis meget involveret i, og vi er stærkt repræsenteret i Masterplanens arbejdsgrupper. Heri indgår overvejelser om fremtidig brug af Jernstøberiet, Gasværket og hotel- og overnatningsfaciliteter.

Vi har presset på over for Faaborg-Midtfyn Kommune for at få færdiggjort Algade 54 og få kommunen til at købe Præsteskoven. Vi har fået Post Danmark til at indføre 15 min. parkering ved Ringe Postcenter, så alle med postbokse igen har fået mulighed for at parkere, når de skal hente deres post.

Noget lykkes, andet gør måske ikke. Men det afskrækker nu ikke.

I 2008 lancerede vi prisen for Årets Ildsjæl.

Ildsjælen er den person her fra lokalområdet, som har gjort en særlig indsats og gjort sig positivt bemærket. Foreløbig har Max Ravn, Finn Anton Nielsen og Bo Andersen fået denne pris.

Imagegruppen var med til at starte Havnefesten op i 2007. Det var en af de mere sjove aktiviteter, som gav rigtig god omtale rundt omkring. For Ringe har da ingen havn? Nej, men vi har Ringe Sø og en ”havnefoged”.

Desværre ser det ikke ud til, at der kan skabes økonomi til, at Havnefesten kan fortsætte.

I 2009 var vi med til at starte Nytårskuren op.

Carsten Knudsens stand på Kommunedagen 2005 63

EN PROVINSADVOKATS HVERDAG

En provinsadvokats hverdag Af Jørgen Guldbrandt Advokat

kun er to retskredse på Fyn, Odense – og Svendborg Retskreds.

Denne overskrift dækker over nogle af de erfaringer, som jeg har opsamlet i de godt og vel 3 årtier, jeg har praktiseret som advokat i en provinsby.

Som advokat har man et særligt ansvar for det samfund, man lever i, og dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der i alle bysamfund af byens advokater er oprettet ”Advokaternes Retshjælp”. Her tager advokaterne på skift en tørn på et par timer hver anden uge med samtaler på et neutralt sted, hvor henvendelser er anonyme, og hvor advokaten ikke beregner sig noget honorar for at give et juridisk råd bestående af, hvordan man kommer videre med en konkret forelagt sag. Her i Ringe har kommunen beredvilligt stillet et lokale til rådighed på biblioteket.

Som advokat har man en utrolig spændende og udfordrende hverdag, og én dag er ikke som en anden. Tids- og arbejdsmæssigt må man som advokat være indstillet på en gennemsnitlig arbejdsuge på mindst 60 timer. Dette skyldes bl.a., at forberedelse af procedure til retsmøder ofte må foregå om aftenen og i weekenden, da kontortiden især går med møder med klienter, retsmøder og sagsbehandling, bl.a. med diktat på bånd, der så skrives af advokatsekretærerne.

Arbejdet er således med en absolut høj grad af selvstændighed, hvor man som advokat er tæt på ens medmennesker, også i deres pressede situationer, f.eks. i forbindelse med behandling af straffesager, ægteskabssager og dødsboer. Som advokat er man således foruden at være med til at løse juridiske problemstillinger, også med til, i en vis grad, at løse klienters personlige problemer, der nu og da kan udspringe af juridiske problemstillinger.

Ikke mindst som provinsadvokat er den type sager, man som advokat beskæftiger sig med, meget varierende, hvor der således er stor mangfoldighed i sagstyper og opgaveløsninger, lige fra juridiske sagstyper, der relaterer sig til private personer, over sagstyper, der relaterer sig til det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Den enkelte praktiserende advokat må gøre op med sig selv, om man ønsker at drive enmandsadvokatpraksis eller praksis, hvor flere advokater driver praksis i fællesskab i form af advokatinteressentskab eller advokataktieselskab. Jeg har den opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at drive advokatpraksis sammen med et antal partnere, da hver enkelt advokat så får bedre mulighed for at behandle sager i relation til den enkelte advokats spidskompetencer. Fra adressen Algade 33, Ringe har der været drevet advokatfirma siden 1953.

Advokatfirmaet fusionerede i 2006 med et advokatfirma i Svendborg og Rudkøbing, og der er nu 8 advokater i advokataktieselskabet, hvilket naturligvis giver et inspirerende fagligt miljø. Denne fusion skal også ses i lyset af, at der nu fra 2007

64

Når sagen behandles fra advokatkontoret, skal klienten naturligvis betale et honorar til advokaten, og hvor advokaten i forbindelse med salærfastsættelsen er undergivet forskellige regler. Den overordnede hovedregel fremgår af bestemmelser i retsplejeloven, hvorefter en advokat ikke må kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der er rimeligt. Dette har så i praksis udviklet sig til, at en advokat anvender de såkaldte salærparametre, bestående af, at der ved fastsættelse af advokatens honorar skal tages hensyn til arbejdets omfang og vanskelighed, den anvendte tid og sagens værdi og betydning for klienten, ligesom der skal tages hensyn til det opnåede resultat. Der er således tale om en konkret salærberegning fra sag til sag. Såfremt en klient imidlertid har fri proces, fastsættes advokatens honorar af retten i forbindelse med retssagens behandling.

En advokatydelse må således aldrig være en discountydelse eller noget med ”ugens tilbud”, og omhyggelig og grundig rådgivning skal naturligvis foretages i hver sag – stor som lille, hvor en sag, der måske umiddelbart synes af lille betydning, jo godt kan have stor betydning for den enkelte klient.

Som ovenfor anført har en advokat ofte sagsområder, der har advokatens særlige interesse, og derved får advokaten naturligvis også særlig erfaring med denne type sager, fordi de i omfang og antal fylder så meget i advokatens hverdag.

For så vidt angår de retskilder, der anvendes, er det naturligvis først og fremmest de love, som Folketinget vedtager og de bekendtgørelser, som ministerier udfærdiger med hjemmel i lovene, der jo alle skal iagttage den helt overordnede lov, Grundloven fra 1849 med senere ændringer, se-

Lovmøllen kværner til stadighed, og der vedtages hvert år mange love af Folketinget – enten nye love eller bestående love, der trænger til en lovrevision. Der er dog love, som meget sjældent ændres, og dette gælder f.eks. arveloven, der bygger på arveforordningen fra 1845, – altså 4 år før at Grundloven blev vedtaget, og hvor der kun en enkelt gang i sidste århundrede fremkom en ny arvelov, nemlig i 1964. Først næsten 50 år senere – nærmere betegnet i 2008 – fik vi en ny arvelov, der i øvrigt indeholder markante ændringer i forhold til arveloven fra 1964. Selvom vi dog kun i mere end 150 år har fået 2 arvelove, har disse på udmærket vis fundet anvendelse, idet de naturligvis har været suppleret med løbende retsafgørelser fra vore domstole, ligesom der igennem årene har været udgivet omfattende juridisk litteratur om arveretlige emner.

Jeg har for mit vedkommende i mange år haft mulighed for i stort omfang at beskæftige mig med behandling af dødsboer, og ved behandling af denne type sager kommer man som advokat naturligvis ofte tæt på folks følelser. Jeg har ikke helt sjældent ved selskabelige lejligheder hørt bemærkninger som ” ja, når folk skal arve, så kommer det sande jeg op i én”. Sådan har jeg nu ikke oplevet det. Naturligvis kan bølgerne en gang imellem gå lidt højt mellem arvingerne, men i langt, langt de fleste tilfælde bliver tingene talt på plads, og dødsboet kan lukkes i fred og fordragelighed. Men der er selvfølgelig store udfordringer for en advokat i at behandle ofte komplekse dødsboer med mange juridiske problemstillinger.

vores gamle Grundlov fastsatte det princip, at en sigtet person skal fremstilles for en dommer inden 24 timer efter, at den af politiet sigtede person er blevet anholdt. I dette grundlovsforhør skal dommeren herefter tage stilling til, hvorvidt sigtede skal varetægtsfængsles, og da dette selvsagt er en alvorlig sag – hvor en sigtet kommer i fængsel, uden at være dømt – opstiller Retsplejeloven helt bestemte fængslingsgrunde, der skal være til stede, for at en sigtet kan varetægtsfængsles, typisk af en varighed på 4 uger, og hvor politiet i denne periode så får mulighed for nærmere at efterforske sagen. De 4 ugers varetægtsfængsel kan så successivt forlænges, men som udgangspunkt kun 4 uger ad gangen, og hvor en dommer hver gang skal tage stilling til, hvorvidt betingelserne for fortsat varetægtsfængsel er til stede.

EN PROVINSADVOKATS HVERDAG

nest den største ændring i 1953, hvor 1953-grundlovens fader som bekendt var daværende statsminister Erik Eriksen her fra Ringe. Retskilder, som advokater anvender, er også omfattende juridisk litteratur, og endvidere de retningslinier, der fastsættes af domstolene, hvor principielle domme bliver optrykt i bl.a. Ugeskrift for Retsvæsen.

I øvrigt er det i straffesager således, at det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at en tiltalt person har overtrådt straffeloven eller strafferetlige bestemmelser i vore særlove, og enhver rimelig tvivl skal derfor komme tiltalte til gode.

Derfor vil dommerne/dommeren i tilfælde af frifindelse ofte anvende en bemærkning som ”at det efter bevisførelsen i retten ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen”.

Afslutningsvis vil jeg anføre, at det at være praktiserende advokat, er en helt særlig livsstil, og det skal man helst have gjort sig nogenlunde klart, inden man som ung jurist vælger at gå advokatvejen. Under alle omstændigheder opdager man i hvert tilfælde, efter at have været få år i advokatpraksis, at det forholder sig således.

En anden sagstype, som jeg også har beskæftiget mig en del med, er straffesager. Retsmøder i denne type sager påkalder sig ofte offentlighedens interesse. Dette viser sig bl.a. ved, at pressen i langt de fleste straffesager refererer fra retsmøder, hvor det siden den første retsplejelovs vedtagelse i 1919, har været et håndfast princip, at retsmøder er offentlige. Men der er naturligvis nu og da sager, hvor der af dommeren afsiges kendelse om, at retsmødet skal være lukket, men dette er og bliver undtagelser.

Jeg har ovenfor omtalt Grundloven, og derfra har vi begrebet grundlovsforhør, idet allerede

Advokatfirmaet på Algade 33. 2010 65

- GODT GÅET, RINGE

- Godt gået, Ringe Af Peter Flint Jensen Advokat Med fornøjelse har jeg netop læst ”100 års virke for by og borger” – jubilæumsskriftet fra 1986.

Det sidste afsnit har overskriften ”Og hvad skal der så ske i fremtiden?”. Foreningens daværende formand, fabrikant Preben Bæklev udtaler her bl.a., ”at det næste, vi tager fat på, er at skabe et mere venligt og hyggeligt miljø i Ringe bykerne.”

100-års bogen og Bæklev har således givet bolden op for mit bidrag til dette jubilæumsskrift.

Ringe by har jeg kendt så langt tilbage, jeg kan huske –vi besøgte jævnligt min mormor, Valborg Sørensen, i villaen i Vestergade 13 og mine tanter i Jernbanegade 28. Det var således også villaen – og byen, der trak, da jeg sidst i 1986 valgte at søge stilling som advokatfuldmægtig på Fyn. Det lykkedes, og en kold januardag 1987 blev bopælen plantet i Ringe. Byen blev jeg hurtigt dus med, bl.a. gennem et frivilligt arbejde i Fælleshuset ”Det gamle Posthus”, som der var blevet taget initiativ til omtrent samtidig med min tilflytning. Det var også her, jeg første gang fik mulighed for - meget beskedent - at være med til at præge bybilledet, da vi udskrev en konkurrence om udsmykningen af Fælleshuset. Det medførte da en vis lysning af den meget firkantede bygning. Kort efter skete der en omlægning af en del af Stationsvej, hvor et forslag om etablering af et lille torv foran ”Det gamle Posthus” blev vel modtaget og realiseret.

På samme torv blev endnu et lille fingeraftryk sat, da et mindre kunstværk udført af Kirsten Justesen – takket være støtte fra den lokale Lions klub - blev nedfældet i klinkebelægningen. Omlægningen af Stationsvej var endvidere det allerførste skridt i forbindelse med den Bymidteforbedring, der blev iværksat først i 90’erne. Processen startede med, at en bred kreds af borgere herunder undertegnede på kommunens initiativ og med kommunal deltagelse - samledes til en række møder vinteren 1991 – 1992. Hjulpet godt på vej af en kyndig konsulent blev resultatet af de mange drøftelser samlet i en rapport, som byrådet i juni 1992 blåstemplede. Året efter blev der for alvor taget fat, idet Algade på strækningen mellem Torvet og Kirkepladsen blev endevendt. Efter nogle intense måneders arbejde kunne resultatet ses i 1:1. Fra en meget slidt gade med færdsel og parkering i begge retninger,

66

fremstod strækningen nu med brede fortove, flotte træer, enkelte parkeringslommer og færdsel fra syd mod nord. Dertil kom, at der alene blev brugt gode gedigne materialer i form af granit og klinker – de kedelige cementfliser var heldigvis hermed forvist fra det meste af bymidten. Gadestykket blev indviet efter alle kunstens regler. Borgmester Erik Hansen klippede snoren, hvorefter formændene for henholdsvis Handelsstandsforeningen, Tove Hansen, og Erhvervsforeningen, Stig Haack Pedersen, førte hver sin rullestol med indehaver sikkert frem over de genlagte brosten ledsaget af et stort hornorkester.

Herefter gik det stort set hvert år slag i slag.

Først Torvet med mere, hvor Overgade blev inddraget, og hvorved den flotte, runde granittrappe kunne skabes. Få træer blev plantet til erstatning for de fældede, og lidt ferske klinker blev lagt – men et flot, nyt torv fremstod. Det kan her kort indskydes, at Torvet få år senere blev forsynet

Algade renoveres i 1990’erne.

- GODT GÅET, RINGE

Bybillede fra Algade. 2010 med en vandkunst – igen takket være en aktiv kreds af borgere, som det lykkedes at indsamle det nødvendige beløb hertil. Som de næste skridt i bymidteforbedringerne fulgte Østergade og efter et tilløb Jernbanegade, der trængte stærkt. Herefter manglede ”bare” Kirkepladsen – så hang brikkerne sammen, men endnu var der ikke opnået enighed om en løsning, så …

I stedet blev der sat fokus på Centrumpladsen, hvor kommunen havde held til at gøre Real Dania Fonden interesseret. Nye tanker blev tænkt – igen med en bred kreds af borgere, kommunens folk og iderige konsulenter som fødselshjælpere.

Med udgangspunkt i det nye synspunkt, at pladsen er til biler i butikkernes åbningstid og til anden brug udenfor, skabtes en helt anden plads.

Samtidig blev de gamle bunkers ved kirkegården fjernet og omdannet til p-pladser. Også en del af kapellets forplads blev inddraget efter ganske langvarige forhandlinger, der også åbnede for en gendannelse af ”Kærlighedsstien” ned til søen.

Indvielsen af Centrumpladsen efteråret 2005 var spektakulær med bl.a. operasang fra bibliotekets tag. Snoren blev klippet af borgmester Bo Andersen, og den eksterne konsulent, Michael Finke, jonglerede med bolde, samtidig med at han fortalte om pladsen. Som afslutning gav/kastede han boldene videre til de fremmødte borgere med en opfordring til / besked om, at det nu var op til os

borgere at gøre brug af pladsen – både i og uden for butikstid. Året efter kom turen endelig til pladsen foran kirken. Enigheden om, at den trængte til fornyelse, var stor – det var den manglende brik, efter hvilken de mange enkeltdele ville hænge sammen. Den forsænkede græsplæne blev afløst af en grusplads med lave træer, der med årene kan danne en sammenhængende skærm. H&I’s vandkunst – de vanddrivende piller – forblev på stedet som en integreret del. Ligeså gjorde milepælen.

I dag er det min klare opfattelse, at det i høj grad er lykkedes at opfylde det mål, som Bæklev udtalte for 25 år siden: ”at skabe et mere venligt og hyggeligt miljø i Ringe bykerne”. Via en aktiv borgerinddragelse sørgede især kommunen for et flot gulv – og med aktiv medvirken fra mange butiksindehavere og husejere er væggene fulgt godt med de allerfleste steder.

Godt gået, Ringe.

67

RINGE – ET FANTASTISK STED AT BO

Ringe – et fantastisk sted at bo Af Søren Clemmensen Direktør

Min kone og jeg er opvokset i henholdsvis Odense og Esbjerg, og da vores børn var helt små, boede vi i Vollsmose i Odense. Vi besluttede, at børnene skulle vokse op i mere landlige omgivelser, uden at det dog skulle være drømmen om skovbrynet. Det var for besværligt med transport af børnene til alverdens ting.

Efter mange og lange undersøgelser faldt valget på Ringe, som vi kun kendte sporadisk, men som havde det, vi efterspurgte. Et godt skolevæsen, fremragende fritidsfaciliteter med både boldbaner, sportshal og svømmehal, rigelige indkøbsmuligheder, et par værtshuse, et hotel med god restaurant og ikke mindst et helt unikt stisystem, så børnene selv kunne cykle til skole og fritidsaktiviteter.

Vi købte grund i 1972 og flyttede ind i 1973, og det har vi ikke fortrudt et eneste øjeblik. Ja, vi havde endda besluttet at flytte til Odense, når børnene var flyttet hjemmefra. Da den tid kom, valgte vi i stedet for at renovere vores hus, så vi kan bo i det resten af livet.

Vi havde nok forestillet os, at vi skulle have en stille og anonym tilværelse i et pænt villakvarter, men da vi begge er udadvendte, gik det helt anderledes. Min kone begyndte hos PVN Køleteknik allerede inden, vi var flyttet ind, og det blev til ikke mindre end 36 års ansættelse som bogholder/ prokurist.

Jeg var eksportchef hos Fynsk Mælk, og gennem venner og bekendte blev jeg indmeldt i Ringe Boldklub, hvor jeg havde stor fornøjelse af at spille Old Boys fodbold, og hvor jeg også i en årrække var næstformand. I 1979 blev jeg headhuntet til Lactosan, som førte en hensygnende tilværelse i de gamle bygninger på Stationsvej. En af mine gode kolleger fra Fynsk Mælk, Jørgen Schmidt, var forinden blevet ansat som driftsleder, og i Lactosans ledelse havde man fundet ud af, at det måske var en god ide med en salgsmand som direktør. Det var det tilsyneladende, for i løbet af ganske kort tid havde Jørgen og jeg i fællesskab (naturligvis med kolossal støtte fra alle andre kolleger) fået udvidet sortimentet og banket omsætningen i vejret, så vi var nødt til at gå til bestyrelsen med ønsket om at bygge en ny fabrik. Vi fik ønsket opfyldt, og allerede i 1981 kunne vi starte produktionen på

70

Nordbakken. Siden er fabrikken udvidet adskillige gange, og det er en kendsgerning, at indtjeningen altid har været særdeles tilfredsstillende, så Lactosans medarbejdere kan roligt sige, at de er en stærkt medvirkende årsag til, at Lactosan-Sanovo Koncernen har vokset sig stor og stærk. Da jeg forlod Lactosan med udgangen af 2004, havde vi oprettet datterselskaber i England, Uruguay, Japan, Kina og Rusland, og jeg havde i årenes løb besøgt omkring hundrede lande. Vi solgte ostepulver i hele verden, og det var et meget krævende, men samtidig også meget privilegeret job at være administrerende direktør for en virksomhed i stadig udvikling. Jeg har virkelig nydt at gå på arbejde og være med til at skabe vækst.

Midt i 1980’erne henvendte bogtrykker Poul Fischer sig til mig for at høre, om jeg ville stille op til byrådet for Det Konservative Folkeparti. Det ville jeg gerne, og den 1. januar 1986 fik jeg sæde i byrådet. Det har været spændende år. De første år var helt klart de mest tilfredsstillende. Dengang havde vi et økonomisk råderum, og der var plads og luft til kreative tanker. Jeg var dog helt besat af at få ændret en lokalplan, som efter min mening var ved at ødelægge Ringe som handelsby. Før 1986 havde byrådet besluttet, at der ikke kunne udvides med mere areal til dagligvarehandel i Ringe by. Faktisk var der allerede mere dagligvareareal, end man ønskede. Derimod skulle der gives mulighed for at udvide dagligvarehandelen i alle landsbyerne omkring Ringe.

Venstre og Socialdemokratiet i skøn forening troede, at dette var nøglen til at afholde midtfynboerne fra at handle i centrene i Odense. Jeg var helt uenig, og det var min opfattelse, at vi på længere sigt ikke kunne fastholde handelen i landsbyerne. Hvis vi skulle holde borgernes penge i kommunen, skulle der være gode dagligvarebutikker i Ringe, men den nye lokalplan tillod ikke etablering af discountbutikker. Fronterne var trukket skarpt op, og den daværende borgmester, Erik Hansen, som jeg trods alt satte meget højt, betroede mig, at det var spild af tid og gode kræfter at prøve på at få byrådet til at ophæve lokalplan 29, som den hed. Så jeg var en glad mand, da planen blev ophævet med samtlige byrådets 19 stemmer allerede et par år efter, at jeg var valgt ind.

Det er svært at forestille sig, hvordan hele handelslivet i Ringe havde set ud i dag, hvis ikke byrådet havde besindet sig i tide.

Der har naturligvis været mange spændende sa-

Også ændring af skolestrukturen var en spændende opgave. Vi havde tre byskoler, Guldhøj, Rubjerglund og Tingager, men kunne klare os med to. Jeg var tilhænger af at afhænde Rubjerglund (den nuværende Nordager), som med sin unikke beliggenhed ved Ringe Sø ville være meget let at sælge. Flertallet ville imidlertid afhænde Guldhøj og ombygge skolen til lejligheder. Jeg påpegede, at den efterfølgende årlige udgift til boligsikring og andre sociale ydelser ville blive meget stor, og desværre har eftertiden vist, at jeg fik ret.

Efter kommunalreformen er det bestemt ikke så interessant at være lokalpolitiker. Et politisk flertal har valgt en underlig organisationsform, hvor vi ikke længere har den umiddelbare forvaltning.

Direktionen og borgmesteren i forening kører løbet sammen med øvrige embedsmænd. Vi politikere skal først og fremmest beskæftige os med at lave politikker for alt mellem himmel og jord samt standarder for alverdens arbejdsopgaver. Jeg savner i den grad, at fagcheferne har lov at være faglige chefer, og at de stående udvalg er ansvarlige for deres respektive områder. Sådan er det ikke.

Udvalgene har ikke ansvar for hverken økonomi eller personale. Det er galt.

Min passion for golf er nok årsagen til, at jeg i sin tid indkaldte til stiftende generalforsamling i Midtfyns Golfklub, selv om jeg dengang var formand for Odense Golfklub. Det var da heller ikke min hensigt at involvere mig aktivt i ledelsen, og jeg pegede på Finn Anton Nielsen som formand.

Finn har efterfølgende dokumenteret, at han var det helt rigtige valg. Ingen anden havde kunnet bruge så megen tid og så mange kræfter på at løse opgaven som Finn, og jeg håber, at klubbens medlemmer ved passende lejlighed påskønner Finns indsats.

Ringe Skov ved Golfbanen. 2010 I skrivende stund har jeg været formand for Dansk Golf Union i tre år, og jeg er blevet genvalgt for endnu en periode. Det er noget af det mest spændende og mest berigende, jeg nogensinde har beskæftiget mig med. Det er helt anderledes end at være klubformand. Andre opgaver og andre oplevelser. Vel bruger jeg megen tid som formand, og vel er der komplicerede sager på dagsordenen, men der er også enestående oplevelser, som for eksempel deltagelse i de internationale møder, som altid lægges i forbindelse med verdensmesterskaberne for amatører. Jeg har haft den fornøjelse at deltage i både Sydafrika og Australien. Næste gang er det Argentina. Selvom mit job i Lactosan bragte mig jorden rundt adskillige gange, er jeg aldrig blevet træt af at rejse, af at møde nye mennesker, og at få nye indtryk.

RINGE – ET FANTASTISK STED AT BO

ger på dagordenen i de 24 år, jeg har været med i politik. Tag for eksempel sagen om Rynkebys højlager, hvor socialdemokraterne stemte imod, selv om Rynkeby Foods klart havde tilkendegivet, at man ville fraflytte byen, hvis der ikke blev givet tilladelse til at opføre det ønskede højlager. Rynkeby Foods er i dag en af vores største arbejdspladser.

Ligesom Haandværker- og Industriforeningen i Ringe ældes, bliver også jeg ældre. Der er bare den helt afgørende forskel, at der i foreningen er nye kræfter til at tage over. Jeg var med, da foreningen fejrede sin 100 års fødselsdag, og jeg glæder mig til de kommende festligheder i forbindelse med 125 års jubilæet. Dengang, i 1986, var det min gode ven, bogtrykker Poul Fischer, som var en utrættelig formand, og ved dette jubilæum er det en anden god ven, Flemming Anton Nielsen, som sidder ved rorpinden. Lige så iderig og ihærdig som Poul.

Joh – ingen tvivl om, at foreningen består og har det godt. Og det vil den blive ved med.

Jeg skulle arbejde for golfklubben i det politiske miljø. Ved klubbens stiftelse var vi kun to, som syntes, det var en god ide med en golfbane i byen.

Pudsigt nok SF’eren Torben Schmidt og jeg, den konservative. Da vi nogle år efter havde lokalplanen for golfbanen på den kommunale dagsorden, var det for mig meget glædeligt, at alle 19 kunne stemme for.

71

UDVIKLING 1960-2010

Udvikling 1960-2010 Af Niels Knud Eriksen Kørbitzdal Den udvikling, der har ført til, at de fleste virksomheder, der lå i Ringe bymidte, begyndte at flytte, startede omkring 1960.

Korkvarefabrikken, som lå på den nuværende Centrumplads, flyttede efter en brand til Østre Ringvej og hedder i dag Volstrup Maskinfabrik.

Ringe Tjære- og Astfaltfabrik (R.T.A.), som lå ved Villavej, lukkede og slukkede.

Ringe Mørtel & Cementvarefabrik (RMC) flyttede først til Østre Ringvej, og da pladsen her blev for lille, flyttede den så til Stegshavevej, hvor den stadig ligger, nu som IBF. Lactosan, som havde sit produktionsanlæg på Stationsvej, flyttede til industrikvarteret, hvor den er vokset meget.

Mejeriet, som lå hvor Rolighedsvej møder Odensevej, blev lukket.

Midtfyns Elektro flyttede fra Svendborgvej til Bygmestervej og hedder i dag Grene Industri.

Vognmandsfirmaet Anton Nielsen & Søn, nu AN-Bilerne, flyttede fra Vestergade/Vinkelvej til Lombjerge.

Da det blev planlagt (medio 1960’erne), at der skulle være en 4- sporet omfartsvej øst om Ringe, var der også flere virksomheder, der så muligheden for at få en større profilering og synlighed ved at flytte ud i nærheden af denne.

For mit eget vedkommende blev jeg selvstændig landmand den 1/1 1973, hvor jeg overtog gården ”Kørbitzdal” efter mine forældre. Gården var på dette tidspunkt på ca. 50 ha., og der var en malkekvægsbesætning på 45 køer. Derudover var der en produktion af grise fra egne søer på ca. 1000 stk. Kvægproduktionen blev udfaset den 1/5 1973, og i stedet blev der bygget en ny sostald med plads til 150 søer. Sobesætningen avlede grise i det såkaldte SPF opformeringsprogram, hvilket fortsatte til år 2000, hvor sobesætningen blev erstattet af slagtesvin med en produktion på ca. 5500 stk. årligt. Da gårdens areal ligger meget bynært, har vi over årene solgt enkelte grunde med facade mod den 4 sporede omfartsvej, derudover har Ringe Kommune eksproprieret en del arealer bl.a. hvor Grene Industri, Trend Bazar, Politistationen

72

og Jobcentret i dag er beliggende. Men jeg kunne hurtigt se, at det var en mindre god forretning at sælge erhvervsgrundene, hvis der var mulighed for at bebygge dem selv og leje bygningerne ud til forskellige erhvervsaktiviteter. Så i 1988 byggede jeg den første af mine 5 udlejningshaller på Industrivej, den blev lejet ud til Case Landbrugsmaskiner, som brugte hallen til udstilling af brugte mejetærskere. De efterfølgende haller blev bygget i 1996, 2001, 2005 og 2007. De er alle udstyret med bad og toiletter, kontor og frokoststue. Hallerne har en størrelse fra 1500 m2 til 2100 m2. Alle haller har stort set været udlejet, siden de blev bygget, hvilket jeg tror hænger sammen med, at de har en stor eksponering mod motorvejen.

I år 2000 købte jeg Korn og Foderstoffirmaet KFK`s bygning på Bygmestervej 21. Efter en udvidelse på 200 m2 er ejendommen opdelt i 2 lejemål, som har været udlejet lige siden. Ejendommen har stor eksponering mod motorvejen. I år 2004 erhvervede jeg det tidligere telefonhus på Gørtlervej. Det er en arkitektonisk flot ejendom, som er bygget meget solidt i flotte røde mursten. Ejendommen ligger på et skrånende terræn og er delvist i 2 etager. Grunden er meget stor, og da den ligger i det område, som kaldes ”Porten til Ringe”, håber jeg, at grunden kan udbygges. Ejendommen har været udlejet i 2 lejemål siden erhvervelsen.

I år 2000 fik jeg ideen til et tankanlæg med vaskehal og grillrestaurant på hjørnet af Lombjergevej og Ørbækvej. Der var mange udfordringer, som skulle løses for at kunne gennemføre dette projekt, og jeg indgik en aftale med det københavnske firma Friis & Søborg a/s, hvor Tom Søborg Hansen var en uvurderlig hjælper til at få projektet gennemført og bagefter til at finde en operatør, som kunne opføre anlægget og drive dette. I 2004 indgik jeg en aftale med Olieselskabet OK, som opførte anlægget og vil drive det mange år fremover.

En meget væsentlig ting, jeg lærte ved gennemførelsen af dette projekt, er at man har krav på svar fra den offentlige myndighed inden for rimelig tid efter en forespørgsel. Det drejede sig om, at vi sendte en forespørgsel til Vejdirektoratet i marts måned år 2000, vedrørende placering af den kommende samkørselsplads, da denne skulle placeres på samme grund som tankanlægget. Efter nogle måneder rykkede vi for svar, hvor vi fik besked på, at det ville komme inden midten af næste måned. Da vi nåede medio oktober, og vi endnu ikke havde modtaget noget svar, ringede jeg til den

UDVIKLING 1960-2010

Industrihallerne. 2010

OK Olie. 2010 projektansvarlige og gjorde ham opmærksom på det manglende svar, og at jeg havde en klage over ham liggende klar til at blive sendt til ombudsmanden. Det resulterede i en aftale den efterfølgende uge, hvor vi også fik placeringen af samkørselspladsen til at falde på plads. Jeg har stadig en grund liggende mellem tankanlægget og den nærvedliggende samkørselsplads. Hvad der skal bygges på den vides endnu ikke. Igennem årene har jeg købt flere gårde, således at mit samlede areal nu er 165 ha.

I 2003 gik jeg ind i styregruppen, som lodsejer, for en Grøn Helhedsplan, der er et forslag til et rekreativt område i den vestlige del af Ringe by. Det var et mål hos næsten alle parter i styregruppen at søsletten, der er et grønt område vest for Ringe, som afgrænses af Ringe sø, skovrejsningsområdet og Gestelevvej, også skulle rumme en golfbane.

Der var 3 landmænd, som ejede jord i området, og 2 af dem, Lars Bebe og undertegnede, ville gerne deltage i en jordfordeling, så planen kunne realiseres. Det betød, at Lars Bebe afstod ca. 13 ha., og jeg afstod ca. 20 ha. til Ringe Kommune. Vi

ønskede begge andet jord, så Lars Bebe overtog de 20 ha. som jeg afstod. Jeg overtog Ringe Kommunes udviklingsområde på ca. 30 ha. beliggende ved Hestehavevej. Samtidig måtte jeg lave en aftale med Midtfyns Golfanlæg A/S om, at de kunne leje ca. 9 ha. i 25 år. Jorden er beliggende ved Kaholehaven og er i dag en del af golfbanen.

Det område, som jeg overtog på Hestehavevej, er i Kommuneplanen udlagt til boligområde. Efter aftale med Ringe Kommune fik jeg udarbejdet en miljøvurdering (af firmaet COGITA) samt en lokalplan (af firmaet COWI). Inden jeg kunne starte en byggemodning af området, var det nødvendigt, at Odense Bys Museer lavede en forundersøgelse på de 10 ha., som første etape omfattede.

Det betød, at museet ønskede at lave udgravninger på området, hvilket gav mig en ekstra regning på ca. 2.5 mill. kr. Jeg havde et ganske udmærket samarbejde med Odense Bys Museer. De udførte jo kun det arbejde, som loven pålagde dem. Men det er ganske urimeligt, at en privat lodsejer skal betale sådan en undersøgelse, som kun nogle ganske få mennesker har interesse i. Hvis samfundet ønsker sådanne undersøgelser, bør det også betale for dem. Samtidig med starten på selve byggemodningen (udført af firmaet H.H. Pedersen, Gislev) blev jeg enig med Faaborg- Midtfyn Kommune om, at mit bidrag til stitunnelen under Hestehavevej udgjorde 2.375.000,00 kr. Jeg tror, at alle, der har deres gang i boligområderne i Ringe, synes det er helt unikt med de mange stier og stitunneler. Da vi var færdige med udstykningen og havde fået solgt de første grunde, løb vi ind i finanskrisen, hvilket betød, at salget næsten gik i stå. Men jeg er klar til at gå igang med etape 2 (ca.

10 ha.), når finanskrisen er overstået.

73

RINGE FJERNVARMESELSKABS HISTORIE

Ringe Fjernvarmeselskabs historie Af Ib Anker Hansen Driftsleder For lidt over 49 år siden henvendte firmaet E. Rasmussen sig til en lokal grundejerforening i Ringe. Det var for at høre, om der var interesse for indførelse af fjernvarme i byen, og det var ét af de firmaer, som havde specialiseret sig i at planlægge og udføre fjernvarme-byggeri.

En undersøgelse blev sat i gang, og den mundede ud i, at der 6. april 1961 kunne holdes stiftende generalforsamling. 14. oktober samme år blev der sat fyr på kedlerne på Bakkevej 4, hvor den nye central fik til huse. 90 forbrugere var tilsluttet.

Driftsleder Jørgen Johansen blev ansat på halv tid, men i 1964 var omkring 400 husstande tilsluttet, og kedelkapaciteten måtte forøges. Jørgen Johansen kom på fuld tid, plus at en halvdags bogholder blev ansat, og samtidig skød nye boligkvarterer op i byens sydlige del.

I 1974 begyndte udbygningen af Ringe Nord, og dermed besluttedes det at opføre en ny varmecentral på Kielbergvej. Mange rør blev lagt i 60´erne, og de kunne desværre ikke holde tæt. Derfor indledtes et større renoveringsarbejde. I 1980´erne installeredes en computerstyret kran, som automatisk kunne putte brændsel i kedlerne, nemlig kul.

For set i lyset af oliekrisen besluttedes det at satse meget på fast brændsel. Det blev med et anlæg,

Ringe Fjernvarmecentral. 2010 74

der vakte international interesse.

Men ”kultiden” varede dog ikke så længe. Sidst i 1980´erne gik man over til træpiller, i kombination med kul, men i 1991 pålagde Energiministeriet varmecentralerne at ombygge til gasfyring.

Det kostede i Ringe en investering på 37 millioner kroner at ombygge til gasfyring. Men de to ristefyrede kedler, til træpiller, bevaredes – i reserve.

Fjernvarmeselskabet blev i 1993/1994 til et decentralt kraftvarmeværk, bestående af 3 gasmotorer, 1 gaskedel og 2 ristefyrede kedler til træpiller.

Nu kunne man også producere el, noget helt nyt for et fjernvarmeværk.

I 2005 blev produktionen udvidet med en kedel til biobrændsel (træpiller) for at imødegå den voksende tilslutning til fjernvarme.

Fjernvarmen i Ringe kan se tilbage på både en olietid, en kultid/træpilletid og for tiden er det gastid/træpilletid. “Hvad mon det næste bliver?” spørges der. For tiden er 2400 forbrugere tilsluttet, hvilket er 98% af forsyningsområdet. Fjernvarmeprisen hører til blandt de billigste i landet.

Jeg blev ansat som driftsleder den 1. april 1997 i Ringe Fjernvarmeselskab og ligeledes i Midtfyns Elforsyning. Ellers udgøres personalet i dag af en maskinmester, to assistenter og to kontormedarbejdere.

Af Ib Anker Hansen Driftsleder

Opgaven løstes i enighed mellem by og land Elektriciteten kom til Ringe og omegn med opførelsen af Ringe AndelsElektricitetsværk. Det var ikke så lige en sag at få startet et elværk, selvom der ikke kunne være tvivl om, at det ville betyde et enormt fremskridt. Der var mange, som både havde tvivl og bange anelser med hensyn til effektivitet og økonomi, men der var også fremsynede mænd, der turde gå ind for sagen og magtede at få den løst på en god måde i enigt samarbejde mellem land og by.

Allerede i november 1907 påbegyndtes det forberedende arbejde, idet en kreds af mænd trådte sammen for at drøfte oprettelsen af et elværk i Ringe. Initiativtagerne var apoteker Hey, købmand Alfred Knudsen, tømrermester Carl Albretsen, læge V. Ørsted og købmand A. Martens.

Disse mænd holdt en række møder med ingeniør Hey, Odense, som teknisk rådgiver, ligesom de forhandlede med Odense Kommunes tekniske udvalg om levering af elektricitet.

Den 25. januar 1908 havde dette foreløbige udvalg indvarslet til et møde på Ringe Hotel for at undersøge stemningen hos byens og oplandets beboere. Mødet havde meget stor tilslutning, og der var afgjort stemning for at få virkeliggjort tanken om elforsyning til egnen. På mødet nedsattes et udvalg bestående af apoteker Hey og købmand A. Martens, Ringe, sognefoged Lars Jørgen Larsen, Rynkeby, sagfører Jørgen Koldborg, Ringe, forpagter Chr. Hansen, Dyrelund, Brangstrup, grd. Rasmus Larsen, Volstrup, grd. H. P. Hansen, Bolteskov, og grd. Johs. Hansen, Boltinge. Udvalget konstituerede sig med apoteker Hey som formand, sognefoged L. J. Larsen som næstformand og købmand Martens som kasserer. Der var også i udvalget et par mænd fra Espe, men de trådte ret hurtigt ud.

Udvalget fortsatte forhandlingerne med Odense Kommune, men de førte ikke til noget positivt resultat, hvorfor man begyndte at arbejde med planer for et selvstændigt elværk for Ringe og Omegn.

Det blev overdraget udvalgets formand, næstformand og kasserer suppleret med sagfører

Koldborg at foretage en rundrejse til forskellige fynske elværker, som allerede var oprettet, for at undersøge de økonomiske og tekniske problemer ved oprettelsen af eget værk, samt hvorledes man inden for de allerede oprettede værker var tilfredse. Under denne rundtur blev udvalget bestyrket i troen på, at det var rigtigt at opføre eget værk i Ringe. I den beretning, udvalget afgav efter hjemkomsten, hedder det: ”De forskellige værker fungerer tilfredsstillende, og forrentning og amortisering af anlægget menes at kunne foregå efter den fastlagte plan, hvorefter værket kan være afdraget i løbet af 25-30 år med priser på 40 øre pr. kilovatttime lys og 20 øre pr. kilovatt-time kraft.

RINGE ELVÆRKS HISTORIE

Ringe Elværks historie

Forbrugerne fandt, at den elektriske kraft var ideel og billig, og ganske vist var lyset dyrere end petroleum i visse tilfælde, men alle var begejstrede for det udmærkede, kraftige, renlige og bekvemme lys. Ingen, der havde elektrisk lys, ville af med det”.

Efter dette havde udvalget ingen betænkeligheder ved at fortsætte arbejdet, og de anmodede ingeniør Spangenberg, København, om at udarbejde et foreløbigt projekt for et elværk i Ringe og omegn beregnet på en tilslutning med ca. 2500 lamper og 175 hk.

På grundlag af det udarbejdede projekt holdtes et nyt møde, der havde stor tilslutning fra by og land, og der var god stemning for at realisere projektet.

Den stiftende generalforsamling Udvalget indvarslede til stiftende generalforsamling den 8. juli 1909, og her vedtoges det at starte ”Ringe Andels-Elektricitetsværk”. Den første bestyrelse kom til at bestå af sognefoged L. J. Larsen, Rynkeby, brygger Hans Jensen, Sødinge, grd. Chr. Hansen, Brangstrup, købmand A. Martens, Ringe, fabrikant Martin Hansen, ”Pilen”, Ringe, tømrermester Karl Hansen, Ringe og apoteker A. Hey, Ringe. Til revisorer valgtes amtsrådsmedlem Lars Kristensen, Ringe og fabrikant C. M. Christoffersen, Ringe.

Umiddelbart efter tog man fat på opførelsen af værket. Der blev købt grund i Tværgade af grd.

P. Christiansen og arkitekt Jochumsen. Ingeniør Spangenberg udarbejdede tegninger og beskrivelser. Byggearbejdet blev overdraget murermester Aasøe, Ringe.

75

RINGE ELVÆRKS HISTORIE

Hos B. & W. købtes en dieselmotor med tilkoblet dynamo, og allerede den 19. november skinnede det hvide lys for første gang i mange hjem i Ringe.

motorer, men i 1934 var der ca. 14.000 lamper og 1500 hk i motorer. Antallet af målere, som i 1909 var ca. 300, voksede til ca. 1250.

En fantastisk udvikling

Indtægten på værkets driftskonto var i 1910 ca.

27.000 kr., men i 1934 ca. 90.000 kr. med samme priser for strøm, som oprindeligt fastsat.

Da Ringe Andels-Elektricitetsværk først var en realitet, fulgte en rivende udvikling. Allerede det første år blev det nødvendigt med udvidelser og nyanskaffelser. Anlægssummen var ca. 184.000 kr., men året efter voksede den til 227.000 kr. Ved 25 års jubilæet var værkets samlede anlægskapital opgjort til ca. 542.000 kr. Gælden var kun lidt over 200.000 kr., og deraf vil man se, at der har været ført en sund konsolideringspolitik.

Det første driftsår udgjorde produktionen ca. 90.000 kWh, 25 år efter var produktionen ca. 400.000 kWh, 1937: 506.000 kWh, 1948: 1.125.000 kWh, 1950: 1.657.000 kWh, 1954: 2.011.000 kWh og i 1958: 2.654.000 kWh. Af disse tal fremgår klart den voldsomme stigning Ringe Elværk. 2010 af det forbrugsgode, elektriciteten er.

Man begyndte som nævnt med en B. & W. dieselmotor på 45 hk, men året efter anskaffedes fra samme firma en maskine mere på 120 hk. Med disse to maskiner klarede man produktionen til hen mod slutningen af første verdenskrig. På dette tidspunkt mødte man store vanskeligheder og indskrænkninger med hensyn til olietilførsler.

Værkets ledelse klarede dog også disse vanskeligheder, idet man i tide havde fået installeret et sugegasanlæg, og som en sidste nødhjælp fandt man på at udnytte vandkraften fra åen ved Boltinge Mølle. Der blev her bygget et moderne turbineanlæg, som kunne yde 25 hk. Det blev taget i brug i oktober 1918 og virkede udmærket indtil Boltinge Mølles brand den 29. marts 1932, da anlægget blev en del beskadiget. Skaden blev dog udbedret ret hurtigt.

Sugegasanlægget blev fjernet få år efter krigen, og i 1923 blev maskinanlægget udvidet med en 150 hk-maskine. I 1930 købtes en 285 hk-maskine. Enkelte andre tal illustrerer den voldsomme vækst i de første 25 år. Ved begyndelsen var tilslutningen til værket ca. 3000 lamper og 275 hk i

76

Oprindelig var ledningsnettet af aluminium, idet man mente, at dette metal egnede sig særlig godt på grund af sin lethed, men det viste sig, at der var visse skavanker, bl.a. blev de svære ledninger ofte slemt isbelagte. 25 år efter starten var

de fleste af de gamle ledninger da også erstattet med kobberledninger, ligesom man mere og mere gik over til jordkabler.

Værket fik i 1938 installeret sin første ensretter på 2 gange 200 ampere. I 1940 installeredes et sugegasanlæg, og i 1946 anskaffedes en 600 hk dieselmotor samtidig med, at man solgte de to gamle motorer på 120 og 150 hk.

1950 anskaffedes en 1000 hk dieselmotor, og det blev nødvendigt at opføre en maskinhal i forlængelse af den gamle hal. Grunden til dette skridt var mangel på maskineffekt, da Fynsværket endnu ikke var i drift. Den 600 hk dieselmotor solgtes i 1957 til B. & W. Den store omlægning af jævnstrømsnettet og installationerne til vekselstrøm begyndte i 1955.

Omlægningen var nødvendiggjort af mangel på strømtilførsel i yderdistrikterne af ledningsnettet og dels industriens krav til vekselstrøm.

Til at bistå ved denne store omlægnings projektering samt at føre tilsyn ved denne antog bestyrelsen ingeniørfirmaet M. Balslev, Odense. Overgangen fra jævnstrøm til vekselstrøm blev taget i

Fra 1914-1968 var der sideordnet med værkets drift en meget betydelig installationsforretning, og den har gennem tiderne været et godt aktiv for den samlede virksomhed.

Gadebelysningen I en jubilæumsoversigt for Midtfyns Elforsyning kan man selvfølgelig ikke undlade en omtale af gadebelysningen i Ringe. Det første forsøg med at løse denne opgave blev gjort i 1885, da man opstillede en halv snes petroleumslamper ved byens gadehjørner. Disse petroleumslamper afløstes en kort tid af gaslygter, men med oprettelsen af Ringe Elværk gik man over til elektrisk gadebelysning.

Gennem årene har gadebelysningen givet anledning til mange problemer. Oprindeligt administreredes ordningen af Ringe Haandværker- og Industriforening, idet udgifterne for størsteparten blev dækket gennem borgernes frivillige bidrag.

Såvel elværkets som Haandværker- og Industriforeningens protokoller fortæller en hel del om de mange forhandlinger, der førtes om gadebelysningen. Ordningen virkede udmærket, indtil de frivillige bidrag efterhånden svandt så meget ind, at Haandværkerforeningen ikke mere kunne bære udgifterne.

Efter en række forhandlinger, hvorunder man ikke rigtig kunne finde ud af, om gadelamperne var værkets eller håndværkerforeningens, opnåedes en ordning, hvorefter værket skulle overtage gadebelysningen og udgiften dækkes af alle beboerne inden for det område, der havde gadelys.

Værket ejede gadebelysningen frem til 1976, hvor bl.a. nye regler for afregning af gadelys betød, at Ringe Kommune fik overdraget ejerskabet, men at det fortsat var Ringe Elværk, som havde vedligeholdelse, drift og projektering. Det var nemt at blive enige om disse ting, idet værket havde mange års erfaring og viden med drift og vedligeholdelse af gadebelysning. I 2007 overtog Faaborg Forsyningsvirksomheder A/S drift og vedligehold af gadebelysning, hvor vi fortsat er udøvende virksomhed.

Sammenlægninger og samarbejder Pr. 1. januar 2000 blev Heden Transformerforening sammenlagt med Ringe, og i løbet af 2003 blev bestyrelserne for Ringe, Nr. Lyndelse og Pe-

derstrup netselskaber enige om en sammenlægning med Ringe Andels-Elektricitetsselskab som det fortsættende selskab. Det nye elselskabs binavn blev Midtfyns Elforsyning. Sammenlægningen fik opstart pr. 1. januar 2004.

Hvad der vil ske fremover af sammenlægninger, tør bestyrelsen ikke spå om, men Midtfyns Elforsyning står i dag ganske godt rustet til fremtiden. Indførelsen af det liberale elmarked i år 2000 betød bl.a., at alle selskaber skulle kunne søge netbevillinger og forsyningspligtbevillinger. Som driftsleder indså jeg hurtigt, at den nye lovgivning omkring måling, forsyningspligt, afregning og elektronisk leverandørskifte betød, at man var nødt til at outsource forskellige opgaver.

Syv mindre selskaber på Fyn: Brenderup, Paarup, Rolfsted, Nr. Broby-Vøjstrup, Nr. Lyndelse, Pederstrup og Ringe netselskaber indså vigtigheden af at stå sammen og dannede foreningen TRAFO 7, med Ringe som sekretariat. Det var nu vigtigt, at alle opgaver fremover blev udført ensartet. Jeg tog kontakt til Odense Energis nye direktør Knud Steen Larsen for at sætte et teknisk/adm. netværk og samarbejde i gang. Det udviklede sig til et rigtigt godt samarbejde med Knud Steen Larsen og hans nærmeste medarbejdere til stor gavn for alle i TRAFO 7. I øvrigt et samarbejde som hans afløser, direktør Bent Agerholm, uændret og i samme ånd har ført videre helt frem til fusionen med Energi Fyn, hvor det gode samarbejde fortsætter til alles tilfredshed.

RINGE ELVÆRKS HISTORIE

etaper af hensyn til finansieringen samt af hensyn til at kunne udføre arbejdet med bistand af lokale firmaer.

Fremtid Der har i mange år været økonomisk og faglig stabilitet i vores virksomhed. Vi har været og er stadig i stand til at rekruttere og fastholde loyale og dygtige medarbejdere. Vi er en moderne virksomhed, der lever op til, hvad samfundet i øvrigt kræver af erhvervslivet.

Vi har i de seneste år intensiveret vores netværksudbygning, således at resultaterne af de nødvendige initiativer, som bestyrelsen igennem årene har taget, virkelig har givet anerkendelse, såvel hos myndighederne som hos kollegaer.

Regnskabet fra 2008 udviste et mersalg på 6 % samt et overskud på 2 mio. kr. Et resultat som bestyrelsen er meget tilfreds med. Formanden har givet kraftigt udtryk for, at vi ikke hviler på laurbærrene, men at han sammen med bestyrelsen og medarbejderne er klar til at tage fat på alle de opgaver, der kommer fremover, i samme ånd, som har hersket i selskabet i de sidste 100 år.

77

ET BIBLIOTEK I UDVIKLING

Et bibliotek i udvikling Af Jytte Risager, bibliotekschef i Faaborg-Midtfyn Kommune I 1980 flyttede Ringe Bibliotek fra Algade 74 til Algade 40 – 42 og indtog dermed rådhusbygningen. Biblioteket fik med denne centrale beliggenhed den bedst mulige placering i forhold til byens øvrige liv. Antallet af lånere og udlånet af bøger steg markant gennem firserne – og ønsket om nye, større og mere tidssvarende lokaler begyndte at vokse. Bibliotekets største aktivitet var selvfølgelig bogudlånet. Biblioteket havde kun bøger, lydbøger samt musik på kassettebånd til børn.

Der blev holdt mange arrangementer for børn, især teaterforestillinger, som blev afholdt i børnebiblioteket. Personalet kunne med et par timers indsats trylle børnebiblioteket om til en teatersal – reoler på hjul og andet inventar blev flyttet – der blev klæbet sort plastic for vinduerne – og så var der skabt en teatersal, der nemt kunne rumme 100 børn og deres voksne. Arrangementerne foregik oftest lørdag eftermiddag, når biblioteket var lukket for udlån. Der blev også holdt arrangementer for voksne, især husker jeg – for blot at nævne nogle - foredrag med den kendte læge Esther Møller og forfatteren Pia Tafdrup, som trak fulde huse. Selv om pladsen var meget beskeden, lykkedes det også at arrangere varierede udstillinger, alt sammen en spæd start på det kulturhus, som vi senere skulle komme til at kende.

I 1987 markerede Ringe Bibliotek sit 150 års jubilæum, en begivenhed, som blev fejret med et væld af arrangementer, samt med udgivelsen af et jubilæumsskrift: ”Ringe Sognebogsamling – Ringe og Omegns Folkebogsamling – Ringe Kommunes Biblioteker”, forfattet af bibliotekets daværende leder Ingrid Holm Johansen (1977-2001).

Ringe Bibliotek bestod frem til 1. januar 1988 af hovedbiblioteket i Ringe samt filialer i Espe, Hillerslev, Heden, Herringe, Vantinge, Krarup, Sdr. Højrup og i Søllinge, hvor bibliotekaren havde biblioteksudlån et par timer om ugen hos den lokale købmand. I forbindelse med byrådets beslutning om nedlæggelse af filialerne kom der naturligvis protester fra borgere i landsbyerne, men beslutningen stod ved magt, og de mange bøger blev herefter overdraget til de lokale skolebiblioteker eller indlemmet i Ringe Biblioteks bogbestand.

78

Ringe Bibliotek betjente også Midtfyns Gymnasium, Statsfængslet i Ringe samt Ringe Sygehus.

Teknologien holdt sit indtog på Ringe Bibliotek i 1990. Kommunalbestyrelsen bevilligede indkøb af en ”stor” computer med en harddisk, der kunne rumme hele 40 megabyte. Bibliotekets personale gik i gang med at inddatere bogbestanden – hvert enkelt eksemplar blev manuelt påført en stregkode, som blev koblet til den rette post i basen. Da det store arbejde efter nogle måneders hård indsats var overstået, blev skufferne med de mange kartotekskort skrottet. Nu kunne lånerne ikke længere bladre sig vej og dermed have alverdens litteratur og musikudgivelser mellem fingrene. Nu skulle de have det under fingrene, når de satte sig ved én af computerne og tastede sig ind mod den bog eller den musik, de var på jagt efter. I maj 1991 var vi klar til at tage den elektroniske udlånsnotering i brug, og datostempel og bogkort blev overflødige.

Ved skranken skulle stregkoderne køres hen over en optisk læser, der straks registrerede lånet. Det var noget af et kvantespring for personalet, som samtidig kunne glæde sig over at være fynske pionerer på biblioteks-edb-området. Vi fik besøg af mange kolleger, som ivrigt studerede de tekniske installationer og den store computer i kælderen samt terminalerne, som lånerne kunne søge fra.

Internettet var endnu nyt, men fra 1997/1998 blev det hver mands eje bl.a. takket være biblioteket. Rigtig mange borgere brugte bibliotekets computere til at søge informationer om alt mellem himmel og jord. Det var helt nødvendigt at indføre tidsbestilling, så flest mulige borgere kunne komme til tasterne. Fra første dag indtog ikke mindst børn og unge vores computere. For dem var det fremtiden, der åbnede sig. Og mange af dem fik sig en helt ny oplevelse af, hvad et bibliotek kan tilbyde. Internettets betydning for nyhedsformidling blev sat i et skarpt perspektiv for personalet, som dagligt var vidne til, at nogle voksne mænd, flygtninge fra Kosovo-Albanien, intenst fulgte med i krigsberetninger fra deres hjemland – og ofte sad grådkvalte og forstenede ved computerne.

Biblioteket bevægede sig således fra at være et (bog) udlånssted til også at være et sted, hvor borgerne kunne søge elektroniske informationer.

Med Biblioteksloven fra år 2000 blev der indført et udvidet biblioteksbegreb. Det udvidede biblioteksbegreb medførte, at bibliotekerne skulle give adgang til musik, internet og multimedier såvel

ET BIBLIOTEK I UDVIKLING

Natbillede med den belyste glasudsmykning. 2004 som til skriftligt materiale. Derved gav biblioteksloven bibliotekerne mulighed for at følge med i samfundsudviklingen, hvor mere og mere information kun findes på internettet eller i andre elektroniske medier. Med samme lov indførtes også bibliotek.dk, Danmarks virtuelle bibliotek, som giver elektronisk adgang til en oversigt over den samlede materialebestand på danske biblioteker via en fælles hjemmeside. Det blev også muligt at reservere materialer via bibliotek.dk – og få materialerne til levering på det lokale bibliotek.

På Ringe Bibliotek blev det et større og større problem at skaffe plads til alle de nye medier. Hittepåsomheden var enorm – hver ubenyttet lille krog blev inddraget til det ene og det andet. Samtidig måtte politikerne erkende, at udlånslokalet var mere end nedslidt, så noget måtte gøres. I flere år var der blevet talt om forskellige renoveringsprojekter, og også om at flytte biblioteket væk fra bymidten og bygge et helt nyt bibliotek. Arkitektfirmaet Clausen og Weber arbejdede konstruktivt med flere forslag. Og en augustaften i 2002 lød den klare melding fra borgmester Bo Andersen, at pengene var fundet – renoveringen kunne starte.

Jeg husker tydeligt personalets glædesjubel.

Nu skulle vi endelig i gang med at realisere alle de ideer, vi havde til, hvad et moderne bibliotek

skulle indeholde. Der blev nedsat forskellige arbejdsgrupper og indledt et tæt samarbejde med arkitektfirmaet Clausen og Weber. I maj 2003 blev der afholdt licitation – tilbuddene var gunstige – så endnu flere ønsker kunne realiseres.

Nedbrydningen af den gamle pavillon og huset på Algade 42, som hidtil havde rummet læsesal og Turistkontor, gik straks i gang, og byggeriets første spadestik blev taget medio juni af kulturudvalgsformand Lene Høsthaab. Biblioteket var i mellemtiden flyttet fra Algade til en ledig bygning på Gørtlervej. Flytningen af 60.000 bøger, film m.m. pakket i 800 store flyttekasser samt masser af inventar forløb problemløst. Alt var planlagt til mindste detalje, således at tilbageflytningen året efter kunne foregå efter samme drejebog. Lokalhistorisk Arkiv gennemlevede på samme måde en flytning til midlertidige lokaler på Guldhøjskolen.

Byggeriet forløb planmæssigt. Der blev afholdt ugentlige byggemøder i skurvognene på Centrum Pladsen, og bibliotekets personale var hele tiden i tæt dialog med arkitektfirmaet, som havde fået den ambitiøse opgave at skabe Danmarks mest moderne bibliotek. I november blev der holdt rejsegilde, og byggeriet og renoveringen var nu så godt i gang, at håndværkerne kunne love, at vi kunne stile efter en åbning i begyndelsen af april.

79

ET BIBLIOTEK I UDVIKLING

Fredag den 2. april 2004 blev huset indviet med en festlig reception for indbudte håndværkere, politikere samt øvrige samarbejdspartnere, som alle havde medvirket til realiseringen af det nye Ringe Bibliotek, som nu ikke blot er bibliotek, men også kulturhus. Der blev holdt mange taler og udråbt mange hurraer for det nye bibliotek.

Samtidig blev Jens Uffe Rasmussens smukke glasudsmykning afsløret – en udsmykning, som elegant er med til at binde den gamle og den nye del af huset sammen. Begejstringen for det nye bibliotek var meget stor, og der lød masser af rosende ord til arkitektfirma, håndværkere og øvrige medvirkende.

To dage senere, søndag d. 4. april, blev Ringe Bibliotek taget i brug af borgerne. Begejstringen ville ingen ende tage, igen og igen lød der positive tilkendegivelser fra mange af de 3882 borgere, der valgte at være med til indvielsen af deres nye bibliotek. Politikerne havde grund til at være stolte af deres fremsynede beslutning om at investere knap 20 mio. kr. i et helt nyt og moderne Ringe Bibliotek.

Indvielsesdagene vil altid stå som noget helt særligt for mig. Personalets mangeårige indsats

for større og bedre lokaler havde båret frugt, og personalet fik velfortjent ros fra mange af de borgere, som tog lokalerne i øjesyn. I personalegruppen var der en kampgejst uden lige, med 2 store flytninger indenfor 1 år, hvor alle havde ydet deres allerbedste, var alle indstillet på at få borgerne til at tage det nye bibliotek til sig. Den engagerede indsats blev belønnet. Besøgstallet (og udlånstallet) steg og steg, og det var en stor fornøjelse at se, at rigtig mange lokale borgere stolt viste deres gæster rundt i huset. Ved udgangen af 2004 havde godt 130.000 borgere aflagt deres nye bibliotek besøg. Hertil kom rigtig mange besøg af politikere, arkitekter og biblioteksmedarbejdere fra store dele af landet – ingen tvivl om, at Ringe Bibliotek var kommet på det kulturelle landkort.

Med dannelsen af Faaborg-Midtfyn Kommune i efteråret 2005 startede en ny tid. Ringe Bibliotek blev den 1. januar 2007 fusioneret med bibliotekerne i Broby, Faaborg, Kværndrup og Årslev – og fik fællesnavnet Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne. Formålet er dog stadig det samme, nemlig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille såvel fysiske som elektroniske ressourcer til rådighed.

Biblioteket set fra Torvesiden, med Erik Eriksen i forgrunden. 2010 80

Af Jacob Bang Jensen, arkivleder Ringe lokalhistoriske Arkiv er oprettet i 1979 som en afdeling af Ringe Lokalhistoriske Forening på initiativ af Ringe Museums formand Jørgen Engholm Pedersen, Ringe Biblioteks leder Ingrid Holm Johansen samt tvtekniker Jacob Bang Jensen, der gennem nogle år havde beskæftiget sig med Sdr. Højrup Sogns historie.

Efter et års tid i midlertidige opbevaringslokaler flyttede arkivet i 1980 ind i Algade 40 i det tidligere rådhus sammen med Ringe Bibliotek, hvor vi fik to lokaler til rådighed, bl.a. den ”gamle balkon” - en rest fra det oprindelige øvelseshus fra 1885. Arkivsamlingen var i slutningen af 1980 på 246 numre, 1500 billeder og fyldte 42 hyldemeter.

I materialet indgik arkivalier og billeder, der gennem årene var afleveret til Ringe Museum.

Indsamling af kilderne til egnens historie Arkivet har gennem 31 år indsamlet arkivalier, billeder m.m. fra foreninger, virksomheder samt private i de 11 sogne i den tidligere Ringe Kommune.

I samlingen af arkivalier indgår arkitekt Niels Albretsens værdifulde store arkiv samt flere håndværkerarkiver. Vi har bevaret arkivalier om de folkelige bevægelser tilbage til 1850 og op til nutiden. Lokale aviser fra 1909 til dato. I forbindelse med strukturændringer inden for landbrugets organisationer har vi i Ringe overtaget mange arkivalier vedrørende landbrugets historie. Særlig den fynske kvægavl er fyldigt dokumenteret for eftertiden.

I dag fylder samlingerne ca. 700 hyldemeter, hvoraf 400 meter er papirarkivalier. Hertil kommer fotograf Tornøes store negativ samling, ca.

100.000 optagelser og andre fotosamlinger. Billedsamlingen er ved udgangen af 2009 opgjort til omkring 142.000 billeder.

Desværre er der ikke mere den samme interesse rundt i foreninger og virksomheder for at bevare historien, som nemt kan gå tabt ved sletning af mail eller ved udskiftning af pc’ere. Historien nedskrevet i protokoller er en saga! Vi ser også med bekymring på den måde foreninger, firmaer m.fl. opbevarer deres arkivalier. På et ulideligt varmt loft nedbrydes protokoller og andre arkivalier, hvor evt. tape klistrer sammen, fotokopier

hvor trykket gør, at siderne klæber sammen, så de bliver vanskelige at læse. Desværre oplever vi at modtage mugne papirer, der vrimler af sølvdyr.

Papirerne kræver en specialbehandling og skal i ”karantæne”, rustne clips bliver erstattet, og plastlommer erstattes af arkiv papirindlæg, inden de bliver arkiveret sammen med andet materiale i vort magasin.

DEN LOKALE HUKOMMELSE

Den lokale hukommelse

Tornøes Fotosamling. 2010 Derfor opfordrer vi til, at man afleverer eller deponerer bevaringsværdige arkivalier og billeder til opbevaring på Arkivet. Vi tilbyder at ordne og registrere materialet samt at pakke det i syrefrit papir og kasser, inden de placeres på arkivets magasinhylder.

Det er vigtigt, at uerstattelige arkivalier og billeder opbevares i et rum eller magasiner med stabile temperatur- og luftfugtighedsforhold, afpasset efter de forskellige typer af materialer. Disse krav kan vi leve op til i det nye specialbyggede magasin på 175 m2, som vi fik i biblioteket takket være et positivt samarbejde med arkivernes konservatorkonsulent, arkitekt og byrådsmedlemmer i den gamle Ringe Kommune.

Arkivets kommunale tilskud er i dag 45.000 kroner. Beløbet kan kun dække de nødvendige driftsomkostninger som licenser, kontingenter samt indkøb af godkendt registreringsmateriale.

Heldigvis har mange fonde gennem årene bidraget til anskaffelse af fotoudstyr, læseapparater, arkivreoler og andet inventar. Senest har Fyn-Langelands Fondens store donationer gjort det muligt at digitalisere vore film, anskaffe redigeringsudstyr samt investere i nye og gode arbejdspladser til arkivets frivillige medarbejdere.

Arkivet bliver brugt af såvel professionelle som amatørforskere. Vi løser opgaver for FaaborgMidtfyn Kommune, andre offentlige myndigheder, firmaer, nyhedsmedier og besvarer henvendelser fra privatpersoner også fra udlandet.

Sidst, men ikke mindst, laver vi små udstillinger.

81

SKOLEN I STADIG FORANDRING

Skolen i stadig forandring Af K.K. Jensen, fhv. skoleinspektør Ringe og det midtfynske område har igennem årene været præget af et meget alsidigt skolebillede, der har rummet såvel store som små folkeskoler, en række friskoler, en af landets største kostskoler og endvidere et gymnasium.

Det har været kendetegnende, at alle disse skoleformer har kunnet fungere i god indbyrdes konkurrence og i udmærket samdrægtighed, hvor man på forskellig vis har kunnet samarbejde og også i mange tilfælde direkte har kunnet støtte hinanden.

For områdets beboere og deres børn har de mange forskellige skoler givet en positiv valgmulighed, når man skulle træffe den vigtige beslutning om, hvor børnene skulle have deres skolegang.

I det efterfølgende vil jeg beskrive, hvorledes skolen har udviklet sig i de sidste 25 år – fra 1986 til 2011. Jeg vil naturligvis gøre det ud fra min baggrund, der var et lederjob på en folkeskole, og jeg må i den forbindelse erkende, at mit kendskab til udviklingen efter 2004 er ret begrænset, idet jeg dette år lod mig pensionere efter godt 26 år som skoleleder.

tede man at ændre på omegnsskolernes tilhørsforhold til byskolernes overbygninger. Kun Søllinge Skole og Heden-Vantinge Skole skulle fremover sende elever til Nordagerskolen. Elever fra de øvrige omegnsskoler skulle afslutte deres skoleforløb på Tingagerskolen. Friskolerne skulle også sende deres ældste elever til Tingagerskolen. Dette blev gjort for - over en 3-årig periode - at gøre de 2 byskoler nogenlunde lige store.

I de første år fungerede Nordagerskolen både i tidligere Rubjerglundskoles og Guldhøjskoles bygninger, men efter en meget stor udbygning af Nordagerskolen på Rolighedsvej - en udbygning, der afsluttedes sommeren 1991- var man klar til at samle alle skolens elever her.

Der blev indført et formelt samarbejde mellem omegnsskolerne og byskolerne. Dette skulle sikre, at eleverne i de enkelte fag kom igennem stort set det samme pensum, så de havde samme indlæringsmæssige ballast, når de sammen mødtes på den nye overbygningsskole.

Fra og med skoleåret 2003-04 blev skolestrukturen ændret, så eleverne flyttede til overbygningsskolerne efter 6. klasse, hvor de indtil da havde skiftet skole efter 7. klasse. Baggrunden herfor var, at undervisningen i dag er bygget op om årgangsmodulerne 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Flere af friskolerne valgte på nogenlunde samme tidspunkt at etablere deres egne overbygningsklasser.

Guldhøjskolen. Cirka 1986 1986 var det år, hvor man havde den helt store politiske skolestrukturdebat, der endte med, at man i princippet fra og med 1988 nedlagde Guldhøjskolen og Rubjerglundskolen og lagde skolerne sammen til en fælles skole, der fik navnet Nordagerskolen. Jeg havde indtil da været leder af Guldhøjskolen og blev nu udpeget til at være leder af den nye skole.

Samtidig med skolesammenlægningen beslut82

I det midtfynske område har der igennem årene været flere mindre skoler, der hver har haft lokalområdets store forældreopbakning. Risikoen for at blive ramt af skolenedlæggelse har dog altid - på grund af deres lave elevtal - været til stede for disse skoler. I de sidste 25 år har vi måttet sige farvel til skolerne i Sdr. Højrup (1988), Hillerslev (1988), Søllinge Friskole (1994), Heden (1996), Reventlowskolen i Krarup (2004) samt Sødinge Friskole (2007). Da Reventlowskolen i Krarup blev nedlagt som folkeskole, blev der dog straks på forældreinitiativ oprettet en friskole i de samme skolebygninger.

Forældrenes øgede indflydelse på beslutningsprocesserne i folkeskolen har været et vigtigt element, der har præget udviklingen gennem de 25 år. Der blev fra starten valgt skolenævn ved de enkelte skoler, og det blev siden hen til skolebesty-

Jeg har altid opfattet skolebestyrelsen som en vigtig faktor i skolens liv – et sted, hvor man så at sige altid kunne finde frem til et fælles fodslag, der både dækkede forældrenes og medarbejdernes ønsker.

Der skulle på et tidspunkt udarbejdes formålsformuleringer dels for hele skolevæsenet, men også for de enkelte skoler. Det var et vigtigt arbejde, som skolebestyrelserne på en positiv måde aktivt tog del i.

Arbejdet med skolernes elevråd er også blevet intensiveret. Elevrådet består af repræsentanter fra skolens klasser – med undtagelse af de yngste årgange. Rådet udpeger selv sin formand og de 2 elever, der skal være medlemmer af skolebestyrelsen. Det fastlægger selv sine møder og dagsordenspunkter og kan sende forslag videre til pædagogisk råd og skolebestyrelsen.

Allerede først i 80’erne var der blevet oprettet skolefritidsordninger, men det blev igennem årene mere og mere almindeligt, at børnene fra børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse fortsatte i SFO’en, når skoledagen sluttede. Skolefritidsordningerne voksede sig større og større, og medarbejderantallet steg tilsvarende. Det var helt nødvendigt at få etableret et godt og konstruktivt samarbejde mellem medarbejderne i skole og SFO, så man kunne støtte hinanden i at give børnene det bedst mulige dagsforløb på skolen. ”Den røde tråd” samt helhed og sammenhæng i barnets hverdag blev en af de pædagogiske grundpiller. Med forældre, der begge havde fuldtidsjob, blev det for mange børn mange timer, der skulle tilbringes i skolens lokaler – ofte fra tidlig morgenstund til sen eftermiddag.

Det var en helt ny kultur, der skulle opbygges for disse børn, hvor det var vigtigt, at der også i deres fritidstimer var gode pædagogiske udfordringer og legemuligheder. Heldigvis har der været en positiv tendens til, at SFO’erne også er blevet attraktive arbejdspladser for uddannede pædagoger, og der blev åbnet mulighed for et nært samarbejde mellem lærere og pædagoger.

I skolens undervisning er der også sket store forandringer.

Den helt store revolution skete med EDB’s ind-

Nordagerskolens legeplads. 2010

SKOLEN I STADIG FORANDRING

relser, hvor skolens ledelse, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter sammen med de forældrevalgte medlemmer traf mange af de grundlæggende og principielle beslutninger om skolens udvikling. Andre beslutninger blev truffet af politikerne, men først efter indstilling fra eller høring i de forskellige skolers bestyrelser.

førelse som et vigtigt led i selve undervisningen.

I starten havde man valghold, hvor elever fra de ældste klasser kunne vælge at arbejde med EDB. Senere blev der etableret EDB-lokaler, hvor lærerne kunne gå hen med deres klasser, når de som et led i undervisningen kunne drage nytte af at anvende EDB-programmer. I dag er computerne ude i klasse- og faglokalerne, og alle fag udnytter EDB-teknikkens muligheder for indhentning af oplysninger og anvendelse af undervisningsprogrammer. Det er vigtigt, at eleverne lige fra de yngste klasser bliver fortrolige med brugen af computeren. Den skal være et nyttigt hjælpemiddel i indlæringen, så eleverne opnår de færdigheder, der kræves i det arbejde, de senere skal ud at bestride.

Som et naturligt skridt videre frem er EDB nu også blevet et vigtigt led i prøveafviklingerne på skolerne – primært ved de skriftlige prøver, men også ved nogle af de mundtlige prøver.

Der sker fortsat ændringer i eksamensformerne i de ældste klasser. Nye fag bliver prøvefag. Der indføres gruppeeksamener, hvor eleverne er sammen i prøvesituationen. En anden ny prøveform bliver fremlægning af projektopgaver.

Efter mange år med den såkaldte 13-skala indføres der i 2007 en ny 7-trins karakterskala, hvor topkarakteren er 12.

Skolernes undervisningsformer har gennemgået grundlæggende ændringer. Dørene til klasselokalerne er blevet åbnet. Et fast team af lærere har størsteparten af fagene i den enkelte klasse, og undervisningen tilrettelægges i fællesskab og i mange tilfælde – specielt i de mindre klasser – er der 2-lærerordninger, hvor lærerne i fællesskab forestår undervisningen. Undervisningen er i langt højere grad blevet projektorienteret. Et fag får i en periode tildelt flere ugentlige timer, hvor indlæringen så kan intensiveres. Andre fag må så timemæssigt drosles ned i denne periode. Det 83

SKOLEN I STADIG FORANDRING

bliver almindeligt, at eleverne arbejder sammen i små grupper om en projektopgave, der så senere fremlægges for de øvrige elever.

I mange skoler er det blevet almindeligt, at man mindst en gang om året suspenderer den almindelige undervisning og i stedet afholder en emne/ tema-uge, hvor eleverne på tværs af klasseskellene arbejder med et fælles emne – ofte i grupper med elever fra forskellige årgange.

Man er blevet mere og mere opmærksom på, at det er vigtigt for børnene, at deres kreative evner stimuleres gennem skoleforløbet, ligesom man også i højere grad forsøger at give eleverne flere muligheder for fysisk udfoldelse i løbet af skoledagen – f.eks. ved små motionsprogrammer eller ved udvidelse af timetallet i idræt.

Elevernes samlede ugentlige timetal er igennem årene blevet et problem. Det kan ikke uden videre forøges, idet dette samtidig forøger udgifterne for skolevæsenet. Et nyt fag - natur og teknik - og behovet for at starte sprogundervisningen tidligere i undervisningsforløbet øgede presset på timetallet i de øvrige fag.

Grænserne mellem de udprægede drenge- og pigefag er langsomt blevet udvisket.

Det blev almindeligt, at piger og drenge havde idræt sammen. Sløjd og håndarbejde var heller ikke længere kønsopdelt. Man gjorde meget ud af at skabe større interesse blandt pigerne for et fag som fysik/kemi. I begyndelsen skulle der også skubbes lidt til pigerne for at skærpe deres interesse for EDB, men her er denne interesse nu fuldt på højde med drengenes.

på specialskoler eller i specialafdelinger. Igennem de sidste 10 år er udviklingen imidlertid gået i den retning, at også elever med særlige behov i højere grad har skullet kunne rummes i folkeskolen.

Dette kræver naturligvis, at det pædagogiske personale efteruddannes, og at der tilføres ressourcer til skolerne.

Børnehaveklassen er i de sidste 25 år blevet en mere og mere vigtig del af indskolingsforløbet.

Igennem årene er næsten alle elever startet i børnehaveklassen, men først fra skoleåret 2009-10 blev klassen gjort obligatorisk, og den første egentlige undervisning af eleverne starter nu i børnehaveklassen.

Samarbejdet med områdets mange børnehaver er blevet kraftigt udbygget. Der orienteres på børnehavernes forældremøder om den forestående skolestart, og børnehavebørnene får mulighed for at ”snuse” til skolelivet ved at deltage en dag i børnehaveklassen.

Forud for skolestarten holdes der orienterende møder på skolerne. Forældrene kan her møde op og få information om den enkelte skole og dens undervisningstilbud – så de derefter kan træffe det rette valg af skole. I princippet er der i kommunen frit skolevalg. Man kan vælge friskole eller folkeskole, og man kan vælge den folkeskole, man synes er bedst for ens barn – blot det ikke betyder øget klassedannelse på den enkelte skole.

Når eleverne er indskrevet på deres kommende skole, sker der en informationsudveksling omkring det enkelte barn fra børnehavepædagogerne til børnehaveklasseleder og SFO, så der sikres den bedst mulige overgang for barnet.

Et godt forældresamarbejde er af grundlæggende betydning for en velfungerende skole. Dette samarbejde har gennemgået store forandringer gennem de sidste 25 år.

Der har altid været afholdt årlige forældremøder i en klasse. I de ældste klasser fik eleverne 2-3 gange om året en karakterbog, hvor eleven og forældrene blev orienteret om elevens standpunkt og arbejdsindsats.

Føllet ved Tingagerskolen. 2010 Igennem de seneste 25 år er der sket en markant stigning i antallet af elever med behov for specialundervisning. Det vil føre for vidt her at gå ind i baggrunden for denne stigning, men mange elever er i perioden blevet henvist til undervisning 84

Der blev nu fastsat regler for faste forældresamtaler, hvor forældrene og eleven kunne møde op på skolen og få en samtale med klassens lærere om elevens standpunkt, arbejdsindsats og sociale liv på skolen. Lærerne skal nu udarbejde elevplaner i de enkelte fag, som beskriver målene for den enkelte elevs undervisning i den kommende periode. Disse elevplaner er et godt grundlag for dialogen mellem elev, lærer og forældre.

Informationen til forældrene havde tidligere mest foregået ad skriftlig vej med informationsskrivelser, skriftlige indbydelser, skoleblade m.m.

I dag sker informationen for en stor del ad elektronisk vej, hvor skole og hjem på den måde kan kommunikere direkte. Skolernes elektroniske hjemmesider er også blevet en væsentlig informationskilde – både til forældrene, men også internt på skolen.

Skolebiblioteket har været noget helt enestående i den danske skole. I andre lande kender man ikke til skolebiblioteker, som vi har det, hvor børnene har en bogsamling til rådighed, og hvor de også har rig mulighed for at låne bøgerne med hjem.

I de sidste 25 år er der sket en yderligere meget stor udvikling af vore skolebiblioteker.

De har nu udviklet sig til at være skolens pædagogiske kraftcenter, hvor såvel elever som lærere kan hente inspiration til deres arbejde. Der er ud over bøgerne også EDB-udstyr, pædagogisk værksted med fotokopimaskine og hjælpemidler til udarbejdelse af undervisningsmateriale, rapporter m.m. Det er også skolebibliotekarerne, der hjælper lærere og elever med at skaffe det nødvendige undervisningsmateriale hjem fra udenbys fordelingscentraler og biblioteker.

Omkring 1990 begyndte integrationen af et stort antal familier og deres børn fra verdens krigszoner. Den første store gruppe, vi modtog her i Ringe, var fra Vietnam.

Senere kom der store grupper fra Bosnien, Kosovo og Afghanistan, og senest har vi modtaget en større gruppe fra Burma samt flere polske børn.

Det har selvfølgelig været meget vigtigt at få børnene fra disse familier integreret så hurtigt som muligt, og her blev min skole - Nordagerskolen - udpeget til at skulle påtage sig den største del af opgaven.

Der blev etableret en modtagelsesklasse og senere et sprogstøttecenter, hvor specialuddannede lærere gav eleverne deres første kundskaber i dansk. Det er i dette arbejde et vigtigt mål, at den enkelte elev så hurtigt som muligt kan komme ud og være med i den almindelige undervisning i klasserne, så han/hun - gennem samværet med de øvrige elever - kan få det danske sprog yderligere udbygget og starte den egentlige indlæring i de

enkelte fag.

Arbejdet med de 2-sprogede elever og deres familier har været særdeles positivt. Deres motivation for at få noget ud af skolegangen har været meget stor. Forældrene har - så godt de kunne bakket skolen op, og det har været en berigelse at få kendskabet til de fremmede kulturer ind som et friskt pust i skolens hverdag. Det har udvidet de danske elevers kendskab og forståelse for forholdene andre steder i verden.

Den såkaldte ”udslusning” af eleverne fra grundskolen til de videregående uddannelser har været et vigtigt fokuspunkt. Det er særdeles vigtigt, at man sikrer, at alle elever får mulighed for at fortsætte med en videregående uddannelse efter folkeskolen. Skolevejlederne har her en meget vigtig rolle. Det blev omkring årtusindskiftet besluttet, at der skulle udarbejdes uddannelsesplaner for de enkelte elever allerede fra 6. klassetrin, så man løbende kunne vurdere elevens evner og ønsker om fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Disse uddannelsesplaner bliver så rettet til videre frem i undervisningsforløbet. Det lykkedes ved denne indsats at forøge den generelle tilgang til de videregående uddannelser, der var blevet et krav for ansættelse i så at sige alle erhverv. Desværre er denne udvikling stagneret, og der er i dag stadig en del unge mennesker, der afslutter deres uddannelsesforløb med 9. klasse.

SKOLEN I STADIG FORANDRING

Det blev også almindeligt, at forældrene blev indbudt til at komme og overvære undervisningen af børnene – ofte dog mest på særlige åbent hus-dage.

For at give elever, der ønskede at afslutte folkeskolen med 10. klasse, de bedste muligheder for et rigt undervisningstilbud, valgte man efter sommerferien 2000 at samle 10. klasserne i Ringe på én skole, og valget faldt på Tingagerskolen.

Den sidste store hurdle for skolevæsenet har været kommunalreformen, der blev vedtaget til ikrafttræden 1. januar 2007. Kommuner med hver deres skolestruktur og skolekultur blev lagt sammen, og det var nødvendigt forud for sammenlægningen at finde frem til fælles retningslinier for skolernes arbejde. Det var en kolossal opgave, som krævede en stor ekstra indsats af ledelser, medarbejdere, skolebestyrelser og politikere.

Mange kompromiser skulle indgås. Forholdene på en skole blev bedre på nogle områder, mens andre forhold blev forringet. Det var en svær proces at komme igennem, og den er vel heller ikke helt slut. Det er imidlertid i alles interesse, at undervisningstilbuddet er det samme i hele vores store kommune, og den større kommune har givet bedre mulighed for faglig udvikling på skolerne – blandt andet understøttet af en betydelig bedre mulighed for faglig støtte fra kommunens under85

SKOLEN I STADIG FORANDRING

visningsforvaltning og de tilknyttede konsulenter.

Den teknologiske udvikling, erhvervsstrukturen og hele samfundsudviklingen bevæger sig af sted med stormskridt, og vidensområdet bliver stadig større og større.

Det er faktorer, der gør skolens indlæringsopgave særdeles vanskelig. Vi ved faktisk ikke, hvad det er for viden og færdigheder, der vil være vigtige at have med i rygsækken om 25 år. Det er helt sikkert, at meget af det, vi i dag formidler af indlæring til unge mennesker, om få år vil være håb-

Elever ved indgangspartiet til Nordagerskolen. 2010 86

løst forældet. Det er derfor vigtigt, at man i skolen opildner eleverne til hele tiden at være nysgerrige og styrker deres interesse for selv at opsøge og tilegne sig ny viden.

Skolen skal være parat til - også i de næste 25 år - at rette sig ind efter de ændrede behov, der hele tiden vil blive stillet af det omliggende samfund og samtidig være med til at præge udviklingen i en positiv retning.

Jeg ønsker alle aktører på skolerne fortsat held og lykke med arbejdet!

Ringe Sø

skabet. Isklumperne trykkede sig ned i den bløde jord, og da de smeltede bort, blev der vandfyldte lavninger tilbage. En af dem er Ringe Sø. I varmetiden efter istidens slutning kom der hurtigt vegetation i og omkring søen. Dette medførte, at søen  udviklede sig til en mose.

Arkæologi

nedlagt.

RINGE SØ

    Af Hasse Olesen, afdelingsleder i Faaborg-Midtfyn Kommune Søens fortid  Da den sidste istid sluttede for ca. 15.000 år siden, og gletscheren  smeltede bort fra Fyn, blev der store klumper af is liggende tilbage i land-

Omkring 4.000 f. Kr. begyndte opdyrkningen af landet. Det betød, at også skoven omkring Ringe Sø måtte vige til fordel for agerland.

Ved søens vestende er fundet en intakt, slebet flintøkse, der var udlagt som offer til de højere magter. Måske har søen på denne tid – udover at fungere som spisekammer – også haft religiøs betydning.

Ringe by grundlægges Omkring 1100-tallet flyttes bebyggelsen fra søens vestende til søens østende. Ringe Kirke bygges omkring år 1200 på et højt beliggende areal for østenden af søen. Op gennem tiderne har søens beliggenhed medvirket til at definere, hvordan Ringe By har udviklet sig.

Oldtidsfund tyder på stor aktivitet omkring søens vestende i jernalderen fra 500 f. Kr. til 1050 e.

Kr. Det drejer sig om fiskeri, korndyrkning, kvæg hold, tagrørsslåning samt tørvegravning. Allerede Søen i nyere tid da de første renjægere slog sig ned på Midtfyn i  I 1825 påbegyndtes afvandingen af søen ved slutningen af istiden, havde de rastepladser ved grøftegravning.

Herved aftog fiskeriet, og der skeRinge Sø. En pilespids, fundet ved søens nordøstte en øget tilgroning af søarealet. I 1922 blev den lige hjørne, er fra tiden omkring 9.500 f. Kr. fødsel.  afgørende dræning af søen til Sallinge å iværksat.

I den senere del af jægerstenalderen – fra ca. Arealet skulle nu bruges til afgræsning for jord 8.000 – 4.000 f. Kr. – har der været mere perma- brugets kreaturer. Dræningen afledte også byens  nente bopladser langs søens bredder. Især på urensede spildevand. I 1951 opførtes et nyt rensesøens nordside, hvor nu Nordagerskolen ligger, anlæg ved søens udløb, der imidlertid brød samhavde jægere og fiskere deres små bopladser.  men i 60´erne på grund af sætninger.

I forbindelse med gravearbejder ved søen er der  I 1974 blev der udført geotekniske undersøgelfundet flere gevirer og knogler fra bl.a. vildsvin ser i søarealet. Det viste sig, at der her fandtes og kronhjort. Antagelig er det dyrearter, som jæ- tørve- og dyndlag på op til 12-15 m.  gerne på bopladserne ved Nordagerskolen har



      

 Opdeling af Ringe Sø i lodder. 1920

87

RINGE SØ

Data for søen Opland af drænafstrømning : 160 ha Opland overfladeafstrømning (regnvand) : 60 ha Vandtilstrømning : 760.000 m3 / år Vanddækket areal : 14,5 ha Max. dybde : 1,3 m Middel dybde : 0,8 m 6 ha har en dybde på mere end 1m Søen har et vandvolumen på 125.000 m3 og en vandudskiftning på ca. 6 gange pr. år Stien over søen blev anlagt i midten af 70´erne.

For at undgå store sætninger valgte man en let konstruktion bygget op fra bunden af riskæppe, et let gruslag og afsluttet med asfalt. Der blev ligeledes etableret en træbro over renden midt i søen.

Der blev årligt tilkørt store mængder råjord, der deponeredes på siderne af stien for at stabilisere denne.

tuttet blev inddraget i undersøgelsesarbejdet.

der. Kommunen startede et opkøb af disse lodder, og i dag ejer kommunen samtlige sølodder.

I 1992 blev der indgået en aftale med Fyns Amt om at revurdere mulighederne for etablering af en sø i området. Arbejdet skulle finansieres af naturgenopretningsmidler fra amtet. Søkomiteen blev genindkaldt, og der blev udarbejdet 3 løsningsforslag. 2 forslag med mindre søer og 1 med hævning af vandspejlet i hele søområdet i vinterperioden.

Byrådet valgte projektet med hævning af vandspejlet. Opstemningen blev etableret i november 1997, og der blev holdt indvielse med repræsentanter fra Fyns Amt, Ringe Kommune samt udvalgte inviterede den 3. april 1998. Der var stor bevågenhed fra lokalbefolkningen om søprojektet, og Teknisk Forvaltning fik mange positive henvendelser. Det hørte dog op, når vandet blev lukket ud, så der kunne etableres afgræsning i sommerperioden. Det viste sig imidlertid, at der

Søkomiteen afrapporterede til Byrådet i 1988 med den konklusion, at det ikke kunne anbefales at anlægge en stor udgravet sø på grund af forventet dårlig vandkvalitet.

Arbejdet med genskabelsen af søen i Søen var matrikulært opdelt i mange små sølod- 90´erne

Undersøgelser om genskabelse af søen i 80´erne Der var nu i lokalsamfundet et stort ønske om en genskabelse af søen som en rigtig sø. Derfor tog Ringe Byråd i 1984 initiativ til at danne en Søkomité, der skulle undersøge mulighederne for etablering af en udgravet sø på ca. 7 ha. Søkomitéen fik en sammensætning bestående af repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Haandværker- og Industriforeningen, Turistforeningen, Ornitologisk forening, Grundejerforeningen og Ringe Kommune. Der blev givet et tilskud fra tipsmidlerne på 200.000 kr., og Vandkvalitetsinsti88

I 1998 købte Ringe Kommune 6 tdr. land bevokset sømål i områdets sydøstlige del af Laurits Jensen. Fældning og rydning af arealet påbegyndtes med specialmaskiner, hvorefter arealet blev inddraget i den vanddækkede søflade.

Genskabelse af søen som en helårssø Det viste sig de følgende år at give store problemer at drive søen som en vintersø. Hvornår skulle vandet lukkes ud, og hvornår skulle stemmeværket etableres. Det blev diskuteret meget på grund af fuglenes yngletider, samt borgernes forventninger om at have en sø hele året.

Haandværker- og Industriforeningen, der har engageret sig meget i søprojektet, ville markere søarbejdet ved opsætning af en stor sten i det grønne trekantareal ved Søvej – Rolighedsvej. Forfatteren  af denne artikel fik opgaven af formanden, og der  blev leveret en 6 ton tung granitsten ud på Ringe  Renseanlæg, hvor forarbejdningen påbegyndtes i  påsken 2001. Stenen blev placeret på den udvalgte  plads, og afsløringen fandt sted i juni 2001 i for bindelse Haandværker-og Industriforeningens   fugleskydning.

           

RINGE SØ

var problemer med afgræsningen, da kreaturerne sank ned i det vandfyldte tørvelag. Det blev af forpagteren oplyst, at der i 1998 kun var 60 dages afgræsning mod 140 dage tidligere.

   vej 20 og 24 samt Søgårdsvej 42 og 44. Den største  indsats var at hæve stidæmningen og broen. Pri sen herfor var kalkuleret til 325.000 kr., og amtet trådte til som så mange gange før og finansierede   denne udgift.  Der blev samtidig etableret et nyt stemmeværk  ved søens udløb, hvilket betød at vandspejlet kun-

 ne reguleres med millimeters nøjagtighed. Arbejdet blev fulgt med stor opmærksomhed og bevå genhed fra byens borgere.  Stemmeværket blev færdigt den 27. september

 2004, hvorefter nedbøren afgjorde, hvornår søen  var fyldt op. Dette skete den 13. november 2004, da vandet begyndte at løbe over overløbskanten.  I denne periode faldt der 140 mm regn, hvilket  betød, at denne nedbørsmængde i oplandsarealet

fyldte søen op.     

 

  

  Daværende borgmester Bo Andersen og daværende   amtsborgmester Jan Boye og advokat Peter Flint Jensen  ved indvielsen af Ringe Sø. 2005

     Søstenen. Kunstner: Hasse Olesen. 2001

Fra 2002 blev det forsøgt at holde vandet i søen  hele året. Dette gav tilsyneladende ingen proble  mer. Man var dog bange for tilgroning på grund

af det lave vandspejl. Søkomiteen arbejdede sam  tidig med et projekt, der gik ud på at hæve vand spejlet yderligere 50 cm. Der blev iværksat op-

målinger og undersøgelser, der pegede på, at der  skulle foretages afværgeforanstaltninger i form af  påfyldninger og dræning ved ejendommene Sø   

Der blev holdt indvielse af søen den 18. marts 2005 med taler af borgmester Bo Andersen og amtsborgmester Jan Boye. Der var mødt mere end 200 mennesker op i teltet på Søgårdsvej, hvor der blev serveret pølser, øl og vin. Søen blev præmieret af Foreningen af Bygnings- og Landskabskultur ved indvielsen.

I 2005 blev der endvidere anlagt en belyst grussti hele vejen rundt om søen, finansieret af fondsmidler.

For at mindske tilstrømningen af bl.a. næringssalte til søen etablerede kloakforsyningen et bundfældningsbassin ved Søvej i 2005.

Nu var søen genskabt i Ringe efter 20 års arbejde og er i dag en daglig glæde for børn, unge, ældre, motionister, naturfolk og fugle. Måske også for fisk.

89

SKOVREJSNINGEN RINGE SKOV

Skovrejsningen Ringe Skov Af Anni Borup, Forstfuldmægtig Naturstyrelsen

Skovrejsningsaftalen med Ringe Kommune I 1998 tog daværende Ringe Kommune kontakt til Skov- og Naturstyrelsen for at undersøge muligheden for et fælles skovrejsningsprojekt. Kommunen havde i forbindelse med udarbejdelse af en kommuneplan udlagt et område vest for Ringe by til fritidslandskab. Skov- og Naturstyrelsen undersøgte forholdene og kunne konstatere, at kommunen var skovfattig, og at der manglede bynær tilgængelig natur og rekreative muligheder for borgerne i Ringe by. Området var også centralt i forhold til grundvandsbeskyttelse, da en stor del af drikkevandet til borgerne i Ringe blev hentet fra vandboringer nord for Espe. På den baggrund indgik Skov- og Naturstyrelsen en aftale med Ringe Kommune om et skovrejsningsprojekt på ca.

450 ha vest for Ringe by og ud til Galgebakken nord for Espe.

Som en del af aftalen skulle Ringe Kommune udlægge Ringe Sø og sletteområdet på 50 ha til fri-

Indgang til Ringe Skov. 2010 90

tidsformål, så området blev friholdt for bebyggelse. Skov- og Naturstyrelsen skulle finansiere erhvervelserne af de første 90 ha fuldt ud, hvorefter skulle kommunen medfinansiere opkøb med 50 % af erhvervelsesomkostningerne. Kort tid efter indgåelse af aftalen fandt de første erhvervelser sted. I 1999 blev første etape af Espe Skov indviet på en meget kold forårsdag. Espe Borgerforening serverede pølser, og borgerne kunne hjælpe skoven på vej ved at plante træer. I 2001 fulgte indvielsen af første etape af Ringe Skov i Boltinge, hvor de lokale spejdere stod for beværtningen.

Grøn Helhedsplan Presset på arealerne vest for Ringe by begyndte at vokse, så muligheden for at skabe en rekreativ, grøn kile helt ind til midten af Ringe by og kirken blev usikker. Midtfyns Golfklub blev dannet, og deres ønske var at få placeret hele golfbanen inden for linieføringen af den kommende omfartsvej fra motorvejen og til Assensvej. Kommunen ønskede samtidig at placere nye boligområder i området.

De voksende, modsatrettede interesser førte til, at Byforum med advokat Peter Flint Jensen i spidsen og Ringe kommune med planlægger Poul Mathie-

Skoven Ringe Skov ligger på god jord, og derfor er bøg den dominerende løvtræart, men der er plantet og sået mange forskellige løvtræ- og buskarter, som hører naturligt til i Danmark. På et lille areal nord for Boltinge parcelskov er der ikke plantet, og her er arealet sprunget i skov med ask og ær. Der er lavet brede løvskovbryn i kanten af skovene med mange forskellige buskarter, som bl.a. er til glæde for fuglelivet, men blomster, bær og bladfarver er også med til at give farvevariationer og nye oplevelser gennem de 4 årstider. Skoven ligger helt op til den gamle parcelskov i Boltinge, hvilket har den fordel, at typisk skovflora, som f.eks. anemoner, nemmere vil kunne brede sig ud på det nye skovareal.

SKOVREJSNINGEN RINGE SKOV

sen tog initiativ til, at der i 2003-2004 blev udarbejdet ”Den grønne helhedsplan”, en kile på 400 ha, som begynder for foden af Ringe Kirke ved Ringe Sø og fortsætter et par km vest for byen.

Formålet med helhedsplanen var at lave en fælles plan for området, som kunne tilgodese ønsker om skovrejsning, golfbane, nye bebyggelser og øget rekreativ udnyttelse af ”Sletten” ved Ringe Sø. Planen blev udarbejdet med inddragelse af lokale organisationer og enkeltpersoner. Undervejs i processen blev der fastlagt 3 værdier, som skulle være kendetegnende for helhedsplanen. Værdierne var: Liv, tilgængelighed og vand. Det lykkedes at skabe en plan, som både gav plads til golfbane, skov og byudvikling. I forlængelse af planen blev anlæg af golfbanen sat i gang, og der blev plantet nye skovarealer i Ringe Skov.

Grøn Komité I 2005 blev samarbejdet om realisering af den Grønne Helhedsplan fortsat af Grøn Komité. I september 2006 blev anden etape af Ringe Skov indviet samtidig med indvielse af Ringe Søslette.

Ringe Skov er fordelt på to adskilte arealer på hver sin side af kirkestien i Boltinge. I 2008 gav gårdejer Johannes Bjørn tilladelse til, at der blev lavet en midlertidig trampesti tværs over hans mark, ”Bjørns trampesti”, så det nu er nemt at færdes mellem de to skovområder. Samme år tog en gruppe borgere initiativ til at starte kogræsserlauget, Rikola, som afgræsser et engområde op til den gamle parcelskov i Boltinge - et godt initiativ, som giver liv i området og nye oplevelser.

Status Ringe Skov 2009 Ringe og Espe Skov udgør i alt ca. 85 ha. De to skove ved Ringe er på ca. 36 ha.

Med skovene er der skabt den tilgængelighed, som var ét af formålene med skovrejsningen. Ved Ringe Skov er der 2 p-pladser, og der er anlagt 3,5 km skovvej samt grønne spor. Det er nu muligt at gå på stier hele vejen fra kirken ad Kærlighedsstien, langs Ringe sø, op over udsigtspunktet, ned i Ringe Skov, over Bjørns trampesti og videre til den fjerneste ende af Ringe Skov. En tur på ca. 4 km, hvor der er mulighed for at opleve løvskove, græssende køer, små vandhuller, flotte udsigter og springende rådyr. Og en tur som både kan bruges, hvis man ønsker rekreation og stilhed eller motion og sved på panden. I en mindre del af Ringe Skov er der en lille hundeskov, hvor hundene kan boltre sig uden snor.

91

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

Fra tanke til Hole in one Af Finn Anton Nielsen, formand for Midtfyns Golfklub 2002-2010

Udviklingen Golfsporten i Danmark har i de sidste år været inde i en rivende udvikling med en stadig tilgang af nye golfspillere enten som medlemmer af klubber under Dansk Golf Union eller som ”freelance” spillere på nogle af de mange Pay and Play baner, der er dukket op de seneste år.

Dansk Golf Union er i dag det næststørste forbund under Dansk Idrætsforbund.

Udviklingen kan illustreres med følgende tal: • Antal klubber i 1989: 62 • Antal klubber i 1999: 130 • Antal klubber i 2009: 180 • Antal medlemmer i 1989: 37 676 • Antal medlemmer i 1999: 94.993 • Antal medlemmer i 2009: 173.927 Det er klart, at de seneste års finanskrise har indvirket negativt på medlemstilgangen, ligesom den har påvirket mange andre forhold i samfundet.

Når vi ser på vort broderland Sverige, halter vi stadig efter rent medlemsmæssigt.

I Danmark er 3,1 % af befolkningen medlem af en golfklub under Dansk Golf Union. De tilsvarende tal er i Sverige 5,3 %.

I Danmark er der 1 golfbane for hver 30.000 indbyggere, i Sverige er der 1 bane for hver 19.000 indbyggere.

Når røgen efter finanskrisen har lagt sig, er der grund til at tro på, at golfsporten igen vil være inde i en positiv udvikling.

Golf er ikke af nyere dato, hvilket følgende fakta kan bekræfte: • År 1297 er der de første spor efter et spil, der kunne minde om golf.

92

• År 1567 bliver Dronning Stuart anklaget for at have spillet golf kort tid efter hendes mands død, hvilket var et væsentligt anklagepunkt i forbindelse med afsigelsen af hendes dødsdom.

• År 1764 bliver den navnkundige golfklub St. Andrews stiftet.

Tanken Tanken om at anlægge en golfbane på Midtfyn - vest for Ringe Sø blev fostret i begyndelsen af 2001 af Søren Clemmensen, konservativt byrådsmedlem i Ringe og formand for Odense Golfklub.

Ideen blev hurtigt bakket op af Torben Smith, ligeledes byrådsmedlem repræsenterende SF – så fløjene i byrådet var således godt dækket ind. Jeg husker tydeligt en artikel i Fyns Amts Avis fra november 2001, hvor de herrer er fotograferet ved broen ved Ringe Sø – Søren Clemmensen med et golfjern og Torben Smith med en golfbag.

Vi var 5 mand, der fandt ideen om en Golfbane på Midtfyn god og spændende.

Vi havde et enkelt møde med repræsentanter fra Ringe Kommune samt Fyens Statsskovdistrikt.

Jeg husker mødet som positivt, men også med den svaghed at vi som en selvbestaltet gruppe egentlig ikke havde noget mandat – vi repræsenterede faktisk kun os selv.

Det blev derfor besluttet at stifte en golfklub for på den måde at lodde stemningen, om der i det hele taget ville være grobund for en golfbane på Midtfyn.

Der blev indkaldt til en stiftende generalforsamling den 29. januar 2002, og ca. 60 personer mødte op og bakkede op om det faktum, at for at komme videre ville det være nødvendigt at stifte en klub – de fleste meldte sig efterfølgende ind i klubben.

Klubbens første bestyrelse bestod af: • Finn Anton Nielsen, formand • Flemming Berthelsen, næstformand

• År 1421 spiller skotske soldater golf som en del af deres fritidsbeskæftigelse.

• Arne Larsen, sekretær

• År 1457 bliver golf forbudt af det skotske parlament efter krav fra Kong Jacob den 2.

– Soldaterne ville hellere spille golf end gå i krig.

• Kevin O´Donoghue

• Ole Kjær, kasserer • Nicolaj Osther • Preben Pedersen

I foråret 2002 fremlagde Ringe Kommune en Kommuneplan 2002-2013, der beskrev en samlet plan for området vest for Ringe Sø, hvor den nuværende og kommende skovrejsning er et væsentligt element. Desuden var der i planen angivet placeringen af en kommende golfbane samt nye boligområder. Placeringen af golfbanen var ikke særlig hensigtsmæssig. I høringsfasen havde vi et møde med repræsentanter fra Ringe Kommune, hvor vi argumenterede for, at den anførte placering var uhensigtsmæssig. Efter aftale med repræsentanterne fra kommunen undlod vi gøre indsigelse mod Kommuneplanen, idet det på mødet blev oplyst, at ”Ringe Byforum”, med advokat Peter Flint Jensen og afdelingsarkitekt Poul Mathiesen som tovholdere, havde planer om at udarbejde en samlet plan for området vest for Ringe Sø: En Grøn Helhedsplan.

Den kommende golfbane indgår sammen med Skovrejsningsprojektet som væsentlige elementer af projekt ”Grøn Helhedsplan”. I perioden 20032004 blev der udført et konstruktivt arbejde med at få udarbejdet en samlet plan for området vest for Ringe Sø, et areal på i alt 350 ha.

Til at forestå den praktiske planlægning var der nedsat en styregruppe, der bestod af repræsentanter fra Ringe Kommune, Statsskoven, Fyns Amt, fritidsorganisationer, lokale lodsejere, Naturfredningsforeningen, Erhvervsforeningerne, Byforum, Midtfyns Golfklub og flere andre. Planlægningen for området blev foretaget i samarbejde med et landskabsarkitektfirma, der var engageret til opgaven.

Som nævnt indgik den kommende golfbane samt skovrejsningen som væsentlige elementer i planen, men det var også vigtigt, at alle former for fritidsliv blev tilgodeset i planen, ligesom der blev udlagt områder mod Gestelevvej og Assensvej som kommende golfnære bosætningsområder.

På et tidligt tidspunkt i projektet engagerede Midtfyns Golfklub golfbanearkitekt Henrik J. Jacobsen, der skulle bistå golfklubbens repræsentant i ovennævnte styregruppe, således at golfklubben var bedst muligt fagligt funderet.

I efteråret 2004 afsluttedes arbejdet med projekt ”Grøn Helhedsplan”, og der blev udarbejdet en rapport, der detaljeret beskrev delelementerne i hele planen.

Ringe Byråd havde i august 2004 planen på dagsordenen, og et enigt byråd godkendte planen

og herunder placeringen af den kommende golfbane.

Golfbanens placering må betegnes som ganske enestående – meget bynær med nem adgang for alle.

Området vest for Ringe Sø er efterfølgende blevet døbt: Ringe Søslette.

Grundlaget Det er 2 væsentlige faktorer, der gør sig gældende, når der skal anlægges en golfbane:

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

Helheden

Et veldisponeret sammenhængende areal på ca.

60 ha.

Et forsvarligt økonomisk grundlag.

Ringe Kommune havde som aktiv medspiller i ”Den Grønne Helhedsplan” set, at en bynær golfbane fremover ville være et aktiv for udviklingen i det midtfynske område.

Der ville være mulighed for byudvikling i tilknytning til golfbanen ved såvel Assensvej som ved Gestelevvej.

Kommunen ejede på forhånd en del arealer vest for Ringe Sø. Fyens Statsskovdistrikt ejede ligeledes andre arealer, der væsentligst skulle indgå i det planlagte skovrejsningsområde.

Ved en ihærdig indsats fra såvel politisk hold som fra embedsmandsside og med Statsskovdistriktet samt flere private lodsejere som positive medspillere lykkedes det kommunen at få samlet de nødvendige arealer, hvorpå det efterfølgende var hensigten at anlægge en golfbane.

Samtidig havde kommunen ligeledes rettet henvendelse til statsamtet for at få accept til, at kommunen lejede golfarealerne ud til Midtfyns Golfanlæg A/S på særligt favorable vilkår. Havde der været tale om udlejning til en klub, ville der ikke have været de store vanskeligheder, men da udlejningen skulle ske til et aktieselskab, der jo normalt er stiftet for at generere overskud til aktionærerne, kunne sagen være en anden. Vi havde i udkastet til vedtægterne for det kommende aktieselskab i et vist omfang taget højde for udbytte/ overskudsproblematikken – nemlig ved, at det af disse vedtægter klart fremgik, at aktieselskabet ikke udbetalte udbytte til aktionærerne. Dette samt enkelte mindre justeringer af vedtægterne gjorde, at statsamtet godkendte, at kommunen fik tilladelse til, at udlejningen skete til Midtfyns Golfanlæg A/S. 93

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

Vue over hul 5 m.fl. 2009 Økonomien lå i regi af golfklubben, der således havde en krævende opgave foran sig.

Forskellige modeller blev overvejet.

Konklusionen blev, at det mest hensigtsmæssige var at stifte et aktieselskab, der havde til formål at tilvejebringe det økonomiske grundlag for anlæg af golfbanen.

I løbet af processen blev der givet tilsagn fra Fionia Bank om et anlægslån på kr. 5 mio., mod at selskabet skulle tilvejebringe en kapital af nær samme størrelse.

Opgaven med at tegne aktier gik i gang i efteråret 2005. Der blev udarbejdet et tegningsprospekt i henhold til Prospektbekendtgørelsens regler.

Dette arbejde skete i et tæt samarbejde med advokat Jørgen Guldbrandt, der hos Finanstilsynet fik godkendt prospektet ganske hurtigt.

Oktober 2005 udsendtes tegningsprospektet, og tegningsperioden var fastsat til november-december 2005 og blev efterfølgende med Finanstilsynets godkendelse forlænget til den 31. januar 2006.

Som en del af ”markedsføringen” af aktietegningen blev der i oktober 2005 afholdt orienterings94

møder for såvel det Midtfynske Erhvervsliv som golfinteresserede. Møderne var godt besøgte og var utvivlsomt med til at skærpe interessen for projektet.

Der blev udbudt aktier i størrelserne kr. 100.000, kr. 50.000, kr. 30.000 og kr. 10.000.

Der blev givet tilsagn om tegning af aktier på i alt kr. 4 mio. Dette sammen med tilsagnet fra Fionia Bank gav grundlaget for at sætte anlægsprocessen i gang.

Oplægget I efteråret 2005 blev der indgået lejeaftaler med Ringe Kommune samt private lodsejere på et samlet areal på ca. 60 ha.

Her kan det bemærkes, at det hele tiden for golfklubbens bestyrelse var en grundlæggende betingelse, at der arealmæssigt skulle kunne anlægges en 18 hullers golfbane og ikke som mange andre projekter at starte med 9 huller. Begrundelsen var, at det efterfølgende kunne være vanskeligt at inddrage yderligere arealer til brug for 9 huller, ligesom det alt andet lige ville være dyrere at anlægge

December 2005 blev der indgået kontrakt med golfbanearkitekt Henrik Jacobsen om udarbejdelse af detailprojekt for golfbanen samt udbudsmateriale til brug for tilbudsgivning på projektet. Året 2006 blev året, hvor aktiviteten var ganske høj for at få brikkerne til at falde på plads, som det fremgår af nedenstående punkter: Den 31. januar 2006 sendte Ringe Kommune lokalplan 84 vedr. den kommende golfbane i høring.

Høringsfristen for en lokalplan er 8 uger.

Den 27. februar 2006 blev aktieselskabet Midtfyns Golfanlæg stiftet – selskabets bestyrelse kom til at bestå af: • Egon Tøttrup, formand • Knud Erik Bæklev • Flemming Berthelsen • Bent Sørensen • Finn Anton Nielsen Ultimo marts sluttede høringsfristen for lokalplan 84. Kommunen havde modtaget 12 høringssvar af større eller mindre relevans. Vi nærlæste naturligvis alle høringssvarene med største interesse og respekt – vi deltog i øvrigt ikke i debatten i dagspressen – derimod havde vi, dvs. Henrik Jacobsen og Finn Anton Nielsen, en del uformelle møder med nogle af dem, der havde indsendt høringssvar for at få rettet eventuelle misforståelser – det lykkedes vist meget godt.

Desuden fik vi via en god dialog med kommunen tilrettet banen og lokalplanen således: Teknisk Udvalg kunne endeligt godkende lokalplanen den 3. maj 2006 og Byrådet kunne endeligt godkende lokalplanen den 16. maj 2006.

Sideløbende med lokalplanarbejdet havde golfbanearkitekten færdiggjort den endelige projektering af golfbanen og udarbejdet licitationsmateriale til brug for den kommende indbudte licitation.

Licitationsmaterialet blev udsendt den 6. juni 2006.

26. juni 2006.

Den 12. juli rykkede de første maskiner ind på området i forbindelse med, at arkæologerne gik i gang med forundersøgelserne.

Den 14. juli blev det første spadestik taget på en dejlig sommerdag med de taler, der nu skal være i en sådan anledning – for øvrigt med et pænt fremmøde, idet ca. 100 personer deltog.

Den 31. juli rykkede entreprenørmaskinerne for alvor ind, og der kom fuld gang i anlægsarbejdet.

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

golfbanen i to omgange. Desuden var vurderingen, at det ville være vanskeligt at tiltrække medlemmer til en 9 hullers bane.

I forbindelse med udstykninger på Assensvej, nærmere betegnet Engvangen, havde vi i efteråret 2006 indgået aftale men entreprenørerne Henning Nørgaard og Hans Jørgensen om køb af aktier til deres respektive udstykninger, i alt 39 parceller, dvs. at de ville tegne aktier for i alt kr. 390.000.

Da der udover denne aktietegning havde været andre interesserede aktiekøbere, efter at den oprindelige aktietegning var afsluttet, blev der i perioden 1. november – 15. december 2006 åbnet for en udvidelse af aktietegningen, hvor rammen var sat til kr. 700.000. Der blev nytegnet aktier for kr.

650.000, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende.

Maskinhus Som nævnt fandt der kapitaludvidelse sted hen over vinteren 2006/07. Dette var med til at skabe grundlaget for bygningen af et moderne maskinhus på knap 600 m2 med tilhørende mandskabsfaciliteter.

Maskinhuset blev bygget af tømrermester Carsten Knudsen og afleveret til Midtfyns Golfanlæg A/S i februar 2008.

Maskinhuset består af en uopvarmet parkeringsdel, en opvarmet værkstedsdel og af mandskabsfaciliteter. Huset har kostet 2,5 mio. kr.

Klubhus Golfbanen er, som det er de fleste bekendt, en del af en større plan for hele området vest for Ringe By: • Søen

Torsdag den 22. juni 2006 modtog vi tilbud fra 3 indbudte entreprenører.

• Udsigtshøjen

Efter en grundig gennemgang af tilbuddene indbød vi entreprenørfirmaet Svend B. Thomsen, Varde til kontraktforhandling, der fandt sted den

• Skovrejsningen

• Naturlegepladsen • Gestelevvejudstykningen 95

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

• Et stisystem integreret i det allerede eksisterende system • En golfbane Det meste er faktisk allerede lykkedes.

I forbindelse med Gestelevvejudstykningen skal der bygges en restaurant samt klubhusfaciliteter til brug for golfklubben. Tingene har på mange måder ændret sig det sidste års tid, jeg behøver blot at nævne finanskrisen.

Derfor var vurderingen ultimo 2007, at det ikke ville være realistisk, at vi kunne disponere over de endelige klubhusfaciliteter inden for en kortere horisont. Der var mange tanker om løsningen på klubhusproblematikken, skurvogn, pavillon osv.

Det blev heldigvis muligt at inddrage en del af værkstedsdelen i maskinhuset til klubhus, og der blev indrettet et hyggeligt klubhus, der har vist sig at fungere til alles tilfredshed.

direkte udgifter til forundersøgelser androg kr.

225.000.

Anlægsfasen Som tidligere nævnt rykkede entreprenørmaskinerne ind på området den 31. juli 2006. I anlægsperioden blev der afholdt byggemøder hver 14. dag med deltagelse af repræsentanter fra entreprenørfirmaet, golfbanearkitekten og repræsentanter fra golfklubben. Her blev det minutiøst gennemgået, hvad status var for anlægsarbejdet.

Golfbanearkitekten havde på forhånd udarbejdet detaljerede skitser over forløbet af hvert eneste golfhul, herunder placering og udformning af

I skrivende stund er der etableret adgangsvej samt anlagt P-pladser til de nye klubhusfaciliteter, og byggeriet er påbegyndt, så det forventes, at et nyt klubhus kan tages i brug i løbet af foråret 2011.

Fortiden I forbindelse med anlæg af en golfbane, som ved andre anlægsarbejder, har arkæologerne ret til at foretage forundersøgelser for at sikre, at eventuelle fortidsminder bliver sikret for eftertiden. Vi var bevidste om, at området kunne have en vis interesse i arkæologiske sammenhænge, bl.a. ud fra en viden om tidligere fund gjort ved Ringe Sø.

Det forholder sig således, at det er bygherren, der betaler omkostningerne i forbindelse med disse forundersøgelser. Derfor kontaktede vi Odense Bys Museer for at få lagt en plan for, hvorledes vi bedst muligt, dvs. mest økonomisk forsvarligt, kunne finde en samarbejdsform, der ville tilgodese begges interesser. Det blev aftalt, at kun de områder, hvor der skulle arbejdes under, hvad der svarer til en plovfure, skulle undersøges. Generelt ville det betyde, at det var områder, hvor der skulle anlægges teesteder, bunkers, greens og eventuelle fairwayområder, samt områder hvor der skulle foretages niveaureguleringer, der skulle under arkæologernes skovle og skeer. Denne aftale indebar desuden, at arkæologerne ved eventuelle fund skulle foretage undersøgelserne hurtigst muligt og med mindst mulig gene for anlægsarbejdet.

Vi havde således en arkæolog på stedet det meste af tiden i anlægsperioden, og samarbejdet forløb uden de helt store problemer. De samlede 96

Bo Andersen, Finn Anton Nielsen og Egon Tøttrup. 2010 bunkers og hazards, ligesom hver green var tegnet og beskrevet i mindste detalje. I forbindelse med disse byggemøder blev der udarbejdet byggemødereferater som dokumentation for, hvorledes anlægsarbejdet skred frem i henhold til den uarbejdede plan, ligesom aftaler og ændringer i relation til entrepriseaftalen blev skrevet ind i disse referater.

Anlægsarbejdet blev grundet vejrliget helt efter planen indstillet i oktober måned 2006.

April 2007 var entreprenøren på plads igen, og arbejdet skred planmæssigt frem. Der var ingen tvivl om, at banen ville være færdigbygget sidst på sommeren, men som alle husker, begyndte det at regne ret meget efter Sct. Hans, og det dårlige vejr fortsatte i de følgende måneder, hvilket besværliggjorde anlægsarbejdet, og en forsinkelse var uundgåelig.

Det lykkedes trods alt at få færdiggjort hullerne 1-9 samt hullerne 10, 17 og 18. De resterende 6 huller blev delvist færdigbygget, dvs. der blev bygget teesteder, greens og vandhuller m.v. Den våde sommer og eftersommer umuliggjorde en

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

egentlig færdiggørelse af de manglende huller.

Det blev aftalt med entreprenøren, at de ville rykke ind foråret 2008, ligeså snart jordbundsforholdene var klar, så vi forventede, at arbejdet ville blive færdiggjort i løbet af et par måneder.

Vedligeholdelse af banen lå i regi af Midfyns Golfanlæg A/S, og i den forbindelse blev Preben Pedersen ansat som chefgreenkeeper pr. 1. april 2007. Fra sommeren hen over efteråret vedligeholdte Preben sammen med en assistent den del af banen, der var færdigbygget.

Tæt på målet I forbindelse med generalforsamlingen marts 2008 blev der fremlagt en plan for banens åbning og andre tiltag: • 12. april 2008: Driving rangen åbner.

• 1. maj 2008: Jens Svendsen tiltræder som deltidspro.

• 1. juli 2008: 9 huller (1-9) åbner.

• 1. juli 2008: Fuldgyldigt medlem af Dansk Golf Union som klub nr. 182.

• 1. september 2008: 9 huller (10-18) åbner.

• Primo 2009: Golfbanen indvies officielt.

• Ultimo 2009/Primo 2010: Klubhus forventes færdigt.

Det er ikke alle planer, der holder – heller ikke denne. Året startede lovende således, at vi den 12. april 2008 i dejligt forårsvejr kunne indvie drivingrangen, for øvrigt sammen med klubhuset, og begge dele blev benyttet flittigt hele sæsonen. Der var mange af medlemmerne, der havde lagt vejen forbi og derfor var med til at gøre arrangementet festligt.

Som planlagt tiltrådte PGA pro. Jens Svendsen foråret 2008, og klubbens medlemmer bakkede godt op om Jens – vi trænger vel alle til stadighed til at få forbedret golfspillet.

Hole in one Endelig oprandt den store dag. Den 29. juni 2008 kunne vi på en flot sommerdag tage golfbanens første 9 huller i brug. Der var på dagen tilrettelagt en åbningsmatch med stor tilslutning fra medlemmerne og andre gæster. Det blev en lang dag, hvor spillerne efter matchen kunne besøge grillen og Albanis slukningsvogn.

Søen mellem Hul 3 og 4. 2009 Åbningen blev markeret på bedste vis, nemlig ved at et af klubbens medlemmer, Tim Degn, slog det ultimative golfslag på banens 15. hul med klubbens første ”Hole in One” som resultat.

Allerede i forbindelse med åbningsmatchen kunne vi konstatere, at golfbanen fremstod som særdeles velplejet, og det blev bedre og bedre, som sæsonen skred frem.

I forbindelse med baneåbningen blev klubben fuldgyldigt medlem af Dansk Golf Union som klub nr. 182 og kunne således udstede DGU kort.

Som det fremgår af ovennævnte, var der en klar forventning om, at når anlægsarbejdet blev genoptaget primo 2008, ville den resterende del af golfbanen, hullerne 11-16, hurtigt stå klar. Desværre blev sommeren meget tør, hvilket hæmmede græsvæksten en del. Desuden var vi ikke tilfredse med såningen af fairways på nævnte huller. Dette resulterede i, at entreprenøren måtte så 97

FRA TANKE TIL HOLE IN ONE

en del fairways om, hvilket først kunne ske ultimo august primo september.

betydende del af det økonomiske grundlag for driften.

Forsinkelsen blev således skyld i, at vi først kunne tage de sidste 9 huller i brug den 9. april 2009. Denne beslutning blev bakket op af klubbens medlemmer, og det viste sig at være den rigtige beslutning, for allerede ved sæsonstart 2009 kunne det konstateres, at golfbanen i sin helhed, sin ”unge” alder til trods, var i rigtig god stand.

Desuden var de midtfynske erhvervsforeninger: Midtfyns Erhvervsforening, Ringe Handelsstandsforening samt Haandværker- og Industriforeningen i Ringe som aktionærer med til at sende et signal til omverdenen om, at projektet ”skulle lykkes”. Dette var utvivlsomt med til, at ca. 250 firmaer og privatpersoner ved deres aktietegning bakkede op om Midtfyns Golfanlæg A/S, således at der blev opnået en samlet aktiekapital på 4,65 mio. kr.

Den officielle indvielse af golfbanen fandt sted lørdag den 2. maj med borgmestertale og hvad dertil hører. Den 3. maj blev der afholdt åbningsmatch med særdeles stor tilslutning.

Disse begivenheder blev festligholdt på behørig vis med ”mester”grill med tilbehør – medlemmerne i Midtfyns Golfklub er ganske gode til at feste, når lejligheden byder sig.

Ved opstartsfasen var der udarbejdet et anlægsbudget, og uden de helt store afvigelser har anlægget inkl. maskinhus kostet ca. 13 mio. kr., udgiften til maskinhuset er ca. 2.5 mio. kr.

For disse mange penge er der anlagt en golfbane, der fra starten har bestået sin prøve, et godt layout og veldisponerede huller, hvor de 2 sløjfer er udfordrende for spillere på alle niveauer – de første 9 ikke så lange, men med masser af vand – de sidste 9 lidt længere med masser af vind. Desuden er maskinhuset af en standard, der gør det fremtidssikret mange år frem til gavn for nuværende og kommende medarbejdere.

Det lykkedes En proces som anlæg af en golfbane er tidsmæssigt en langstrakt affære. Fra tanken er sået, til projektet er færdigt, går der typisk 7-8 år. Dette passer ganske godt – også i tilfældet Midtfyns Golfanlæg.

Det har i denne lange proces været af vital betydning, at mange har trukket på samme hammel og i den rigtige retning.

Der har været tænkt konstruktivt og arbejdet ihærdigt fra mange sider, det være sig folkevalgte, kommunens embedsmænd, kredsen omkring ”Den Grønne Helhedsplan”, Skov- og Naturstyrelsen, advokater, revisorer, områdets lodsejere, golfbanearkitekten, de skiftende bestyrelser i såvel Midtfyns Golfanlæg A/S som Midtfyns Golfklub og mange andre.

Klubben har mødt stor imødekommenhed fra områdets virksomheder, der som sponsorer er en 98

En golfklub består af mange initiativer. Det er en kompleks ”forretning”, hvor det er vigtigt, at de mange udvalg, der er nødvendige for at få klubben til at fungere, er særdeles aktive. Dette kræver en stor frivillig indsats af mange, og her har klubbens medlemmer udvist et stort engagement, hvad enten det gælder de stående udvalg eller periodevist nedsatte ad hoc udvalg, der har varetaget mere specifikke opgaver som vedligeholdelse af banemateriel, maling af maskinhus osv.

Dette engagement lover godt for Midtfyns Golfklubs fremtid.

Golfspillet og anlæg af en golfbane er to sider af samme sag: ”Golf is not like other sports where you can take a player out if he is having a bad day. You have to play the whole game”.

Af Max Ravn, formand for Midtfyns Fritidscenter Ringehallen blev indviet den 16. september 1967. Senere kom svømmehallen til i 1973. De blev senere til det nuværende Midtfyns Fritidscenter. Gennem årene har man også haft vandrehjem, campingplads samt skydekælder.

Da idrætsforeningerne gennem længere tid godt kunne bruge noget mere tid i hallen, har der i flere omgange været taget initiativ til at få en hal yderligere op at stå. Men det lykkedes aldrig. Først da der kom gang i planerne om en motorvej fra Odense til Svendborg, kom der skred i planerne.

Det var Midtfyns Erhvervsforening som tog tråden op på et møde i foråret 2002. Man ville undersøge mulighederne for at bygge en Hal 2 i tilknytning til Midtfyns Fritidscenter. Foreningen udtalte, at behovet for yderligere træningstimer allerede var stort blandt kommunens idrætsudøvere, og at en Hal 2 var nødvendig, hvis vi i fremtiden skulle gøre os håb om at få større bosætning, flere møder og spændende arrangementer til byen.

Erfaringerne fra bl.a. Vejen Kommune (som var blevet besøgt tidligere på året – de havde netop fået en motorvej og ligger mellem Esbjerg og Kol-

ding) viser, at rigtig gode idræts- og kulturfaciliteter er en meget væsentlig forudsætning for ønsket om at bosætte sig.

Igangsætterne var gået i gang med at undersøge mulighederne for at få en juridisk enhed op at stå.

Det arbejde forventedes at kunne være tilendebragt i løbet af august måned. Men det var en meget kompliceret sag, da det ikke tidligere var sket, at man samlede penge ind til et formål og dernæst gav pengene videre til kommunen, som så skulle opføre den kommende Hal 2.

STORE VISIONER

Store visioner

Det endte med, at en erhvervsdrivende fond blev det bedste bud. Det krævede, at der skulle samles kr. 300.000 sammen til stiftelse af fonden.

Det lykkedes ret hurtigt. Midtfyns Erhvervsforening samt Haandværker- og Industriforeningen gav hver kr. 75.000, Ringe Handelstandforening kr. 10.000 og restbeløbet kom fra 7 idrætsforeninger. Så d. 7. februar 2003 blev den erhvervsdrivende fond stiftet.

Den fik navnet ”Hal 2 Fonden i Ringe”.

Den første bestyrelse bestod af: • Filialdirektør Max Ravn – formand • Indkøbschef Knud Erik Bæklev • Adm. direktør Bent Hyldgaard Christensen

Midtfyns Fritidscenters indgangsparti. 2010 99

STORE VISIONER

• Depotindehaver Allan Hansen • Ingeniør Egon Mouridsen

Bestyrelsen kom til at se således ud:

• Advokat Stig Haack Pedersen

• Filialdirektør Max Ravn – formand

• Forstander Leo Skovgaard

• Direktør Christian Andersen

Formålet var at skaffe kr. 6.500.000. Kommunen skulle så komme med et tilsvarende beløb og stå for opførelsen af en Hal 2, som fondesbestyrelsen skønnede ville koste ca. 13 mio. kroner.

• Depotindehaver Allan Hansen

Fonden henvendte sig til erhvervslivet, hvor man fortalte, at ”Hal 2 Fonden i Ringe” arbejdede på at løfte det daværende Fritidscenter ind i de behovsrammer, der skulle være i et moderne nærsamfund, og som et væsentlig fokusområde planlagdes der en nybygning og ligeledes ombygning af dele af Fritidscenteret.

• Lektor Torben Wiggers Smith

Man ville tilbyde: • Mødefaciliteter, inkl. Audio-visuelt udstyr fra 5 til 50 personer • Arrangementer fra 10 til 700 personer • Fitness/sport både til grupper og enkeltpersoner.

Et spørgeskema blev udsendt, og der kom 60 positive svar tilbage, som kunne bearbejdes.

Fonden begyndte at samle penge sammen. Det skete ved at afholde flere arrangementer. Der blev bl.a. købt en hel forestilling af Cirkus Arena.

Det varede ikke længe, før regeringen begyndte at pusle med tanken om større kommuner. Dette betød, at der kom restriktioner på, hvor meget kommunen måtte foretage sig af investerenger, og den måtte ej heller låne penge til opførelsen af den påtænkte Hal 2.

Ville projektet nu være dødsdømt? Nej. Ringe Kommune og Hal 2 Fonden i Ringe var begge enige om, at det skulle gennemføres. Der blev holdt mange møder for at finde en løsning. Den eneste farbare vej var, at kommunen måtte overdrage Midtfyns Fritidscenter til “Hal 2 fonden i Ringe”.

Fonden løb her ind i problemet, at ifølge vedtægterne i Fonden måtte den hverken eje eller drive Midtfyns Fritidscenter. Man forsøgte, at få vedtægterne lavet om, men det ville Erhvervsog Selskabsstyrelsen ikke tillade. Derfor blev det nødvendigt at etablere en ny fond, som fik navnet “Fonden af 12.12.2005”. Der skulle nu skaffes nye kr. 300.000. Dette skete hurtigt. Indbetalere: Fonden for Sparekassen Faaborg A/S, Fionia Banks Aktiefond, CA-Holding A/S, Gislev rejser A/S, Haandværker- og Industriforeningen og Carsten 100

Knudsen Aps.

• Produktchef Jørgen Stein Nielsen • Advokat Stig Haack Pedersen • Dyrlæge Martin Ole Pedersen De 2 sidstnævnte udpeget af Kommunalbestyrelsen.

Forpagter af cafeteriet, campingpladsen og vandrehjemmet John Kold samt halbestyrer Hans Nikolajsen sagde begge op med fratrædelse pr. 1. januar 2006.

Da man ikke vidste på opsigelsestidspunktet, om Ringe Kommune kunne overdrage Midtfyns Fritidscenter til Fonden, blev man nødt til i efteråret at ansætte en centerchef samt en køkkenleder med krav om, at de skulle følge med over i Fonden, såfremt den senere fik tilskødet Midtfyns Fritidscenter. Per Rasmussen, som også i dag er centerchef, blev ansat.

Pr. 1. januar 2006 fik Fonden af 12.12.2005 tilskødet Midtfyns Fritidscenter af den daværende Ringe Kommune. Der blev udarbejdet en samarbejdskontrakt mellem kommunen og fonden samt nedsat et brugerråd bestående af de foreninger, som benyttede Midtfyns Fritidscenter.

Daværende borgmester Bo Andersen kæmpede bravt for, at det skulle lykkes.

Hal 2 Fonden har under hele processen arbejdet med en udvidelse af centret. I starten skulle det kun være en ny hal med små forandringer i det bestående, men pludselig fik man den ide, at man burde binde den nuværende hal sammen med svømmehallen via en foyer.

Det udviklede sig til, at Hal 2 Fonden ønskede at få følgende tiltag: • Ny hal • Nye omklædningsrum • Ny foyer med tilhørende café • Nyt køkken • Nyt indgangsparti • Nye toiletter

STORE VISIONER

Den nye Hal 2. 2010 • Nye mødelokaler • Fitness i kælderen • Ny gårdhave I foråret 2006 blev det sendt i udbud hos 4 hovedentreprenører. Vi var i en periode, hvor håndværkerne havde meget travlt, og priserne steg og steg. Det højeste tilbud, som kom frem, var på ca.

30 mio. kroner. Vi måtte igennem en fase, hvor vi måtte reducere vore ønsker. Kælderen under hal 2, hvor det var påtænkt, at vi skulle have fitness m.m. måtte væk. Den 3. oktober 2006 blev der underskrevet entreprisekontrakt med Tømrer & Snedkerfirmaet Carsten Knudsen Aps på kr. 13.235.800. Hertil kom honorar til arkitekterne Clausen & Weber A/S samt diverse byggeomkostninger. Byggeriet skred frem efter planen, og der var reception den 2. november 2007.

Det er senere lykkedes at slå de 2 fonde sammen, således at der i dag kun er en fond, nemlig Fonden af 12.12.2005. 1. januar 2010 blev en afdeling af Turistkontoret overført til Midtfyns Fritidscenter.

I april måned 2010 kunne et nyt fitness center tages i brug, og umiddelbart derefter kom ZUMBA til. Der er en meget stor tilslutning til begge dele.

Fitness er i de gamle mødelokaler samt cafeteria.

Det har derfor været nødvendigt at bygge nye aktivitetslokaler. Dette er man p.t. i gang med, og i september måned indvies der 3 nye lokaler på i alt 243 m2.

Midtfyns Fritidscenter har en central placering i Faaborg-Midtfyns Fritidsstrategi. Centeret var først med online booking, og i september måned starter projektet ”SUND KOST”.

Fåborg-Midtfyn kommune har afsat et beløb i 2010, som skal anvendes til at planlægge en udvikling af centret i de kommende år. Der er mange ting, som presser sig på. Bl.a. mangler der overnatningsmuligheder i Ringe. Her kunne en udbygning af vandrehjemmet måske være en god løsning.

Efter et par turbulente år, 2008 og 2009, hvor det hele skulle løbes i gang, ser det ud til, at Centeret i 2010 vil komme ud med et overskud.

Der er mange, som har fundet vej til Midtfyns Fritidscenter, som ligger centralt placeret i Danmark og tæt på motorvejen. Der har bl.a. været afholdt danmarksmesterskaber i såvel badminton som bordtennis. Det har stor betydning, at man her både kan benytte 2 haller, svømmehal, vandrehjem, camping og fitness. Udviklingsplanerne for Midtfyns Fritidscenter kunne være: • Nyt vandrerhjem • Varmtvandsbassin • Udvidelse af bestående svømmehal til 8 baner • Wellness • Squashbaner • ½ hal, hvor det ikke er nødvendigt, at bruge en hel hal.

• Mere plads til fitness.

• Have en central rolle i et eventuelt ”Stjerneprojekt”, hvor Ringe skal have en central placering.

101

SPORT I RINGE

Sport i Ringe

Af Troels Stubager Formand for Ringe Svømme-Klub

Ringe Svømmehal Ringehallen blev indviet d. 16. september 1967. Svømmehallen kom til i 1973. Efter nogle år blev de to selvstændige enheder lagt sammen til Midtfyns Fritidscenter. Herefter bølgede det op og ned med flere økonomiske kriser samt holdningsforskelle i repræsentantskab og forretningsudvalg omkring Ringehallen. Skulle Ringehallen være et foreningscenter med vægten lagt på faciliteter og gode forhold beregnet på de foreninger, der benyttede hallen, eller skulle den være et mere kommercielt foretagende, hvor der blev skabt gode forhold for messer, fester og andre arrangementer, der specielt tilgodeså erhvervslivet.

i armeringen, omklædningsrummene trængte til istandsættelse, og gulvene i bruserummene var utætte. Hele glasfacaden i svømmehallen ud mod det grønne område var mør i træværket og blev udskiftet, men - til stor glæde for brugerne af svømmehallen - også rykket cirka en meter længere ud, så der blev mere plads langs bassinkanten.

Endvidere blev der etableret et nyt indgangsparti med et lidt større opholdsområde inden for hoveddøren.

I sommeren 2009 blev det lille bassin igen renoveret. Den tidligere løsning med plastfolie i bassinbunden blev skiftet ud til en langt bedre og mere holdbar løsning, nemlig klinker.

Denne udvikling gav sig blandt andet udtryk i en turbulent periode i efteråret 1988, hvor en truende konkurs blev afværget af to ekstraordinære tilskud på i alt 905.000 kr. fra Ringe Kommune, efter at blandt andet Haandværker- og Industriforeningen havde været i gang med en nøje og kritisk gennemgang af økonomien i Midtfyns Fritidscenter. Også en fyring af centerledelsen og en afsættelse af forretningsudvalget blev det til. Men centeret klarede skærene, og dagligdagen blev normaliseret med god brug af hal, svømmehal, vandrerhjem og campingplads til følge.

I foråret 1994 var den så gal igen. En truende konkurs, blandt andet på grund af et stort behov for renovering af flere forhold i svømmehallen, blev en realitet, da byrådet i Ringe Kommune ikke fortsat ville yde det månedlige tilskud. Resultatet blev, at Midtfyns Fritidscenter kom på kommunale hænder med en ansat centerleder. Denne konstruktion varede frem til 1. januar 2006, da en ny selvejende fond, ”Fonden af 12.12.2005”, fik overdraget hele fritidscenteret af Ringe Kommune. Dette var startskuddet til en stor udvidelse og sammenbygning af hele centeret, idet en ny Hal 2 og en stor foyer mellem den gamle hal, svømmehallen og den nye hal bandt centeret sammen til ét stort sammenhængende byggeri. Indvielsen af den nye bygning fandt sted d. 2. november 2007.

I forbindelse med konkursen i 1994 foregik der en meget stor istandsættelse af hele svømmehallen. Forholdene var faktisk værre end først antaget, og svømmehallen var lukket det meste af et år. Begge bassiner var stærkt angrebet af rust 102

Svømmere springer i vandet. 2009 Gennem hele perioden har brugen af Ringe Svømmehal været meget stabil. Fordelingen af timer mellem offentligt åbent samt timer til skole- og foreningsbrug har ikke forandret sig meget. Nogle meget trofaste morgensvømmere har svømmet et par morgener om ugen, og derefter har skolerne taget over, flest timer til de kommunale skoler, men også friskolerne på Midtfyn har lejet sig ind. En time om formiddagen samt et par timer om eftermiddagen har der været åbent for offentligheden, og så har foreningerne taget over. Lige fra starten har både Ringe Gymnastikforening og HEVA fra Heden-Vantinge haft hver 1-2 timer mandag og onsdag. De Handicappedes

en formiddag, hvor det intense samvær mellem barn og forælder er tydeligt at se, og hvor de færreste af de små trolde holder øjnene åbne, når de trætte og tilfredse forlader Midtfyns Fritidscenter.

SPORT I RINGE

Idrætsforening har svømmet hele perioden, og så har Ringe Gymnastikforening haft stor succes med pensionistsvømning, hvor det har svinget lidt op og ned mellem 1 – 5 hold pr. uge. Den største kunde har været Ringe Svømme-Klub, der ugentligt har brugt svømmehallen op til 20 timer.

Ringe Svømme-Klub Ringe Svømme-Klub blev stiftet 19. april 1967.

De første 7 år foregik den ugentlige svømmeundervisning tirsdag og fredag aften på Gymnastikhøjskolen i Ollerup , men efter indvielse af svømmehallen i Ringe i april 1973 begyndte klubben her med børnehold, familiehold, vandpolo og konkurrencesvømning. Fra op til 100 medlemmer, der svømmede i Ollerup, blev medlemsskaren nærmest 3-doblet den første sæson i Ringe. Siden har medlemstallet været konstant stigende og har de seneste år rundet 1.000 medlemmer. Derved er Ringe Svømme-Klub den idrætsforening i den nye storkommune, der har flest medlemmer.

Dette har dog aldrig været et mål for klubben, der langt mere har arbejdet bevidst på, at den undervisning og de stævner, arrangementer og øvrige tilbud, som klubben står for, er af en sådan kvalitet, at medlemmerne – og deres forældre – får ”noget for pengene” og en oplevelse sammen med svømmevenner fra holdet.

Grundkernen i Ringe Svømme-Klub er de mange børnehold. Fra Plet-og-plotte-hold, hvor de yngste er i vandet sammen med forældrene, til begynderhold, hvor børnene fra ca. 4-årsalderen modtager egentlig svømmeundervisning. Den tid er slut, hvor hovedvægten er på det enkelte svømmetag og træning frem og tilbage i bassinet. Klubbens mange dygtige trænere underviser nu efter mere moderne teorier, hvor der arbejdes langt mere med spændende lege, som eksempel: ”dyr i vandet”, ”Nu skal I forestille jer, at…”, og herigennem får flettet svømmeundervisningen ind.

Efter begynderhold i det lille bassin fortsætter næsten alle over i det store bassin på øvede hold, hvor efterspørgslen efter plads på et af klubbens 12 hold, hver med plads til 18 svømmere, hvert år skaber store ventelister – der er simpelthen ikke mulighed for at presse flere hold ind i Ringe Svømmehal.

Fra 1999 blev det også muligt for de aller yngste, babyer, at svømme. Lørdag formiddag bliver vandet i det lille bassin ekstraordinært varmet op fra 29 til 32-33 grader, og hele formiddagen er der så babysvømning med børn fra få måneder og op.

Der hersker en ualmindelig dejlig stemning sådan

Børn leger i bassinet. 2010 Gennem de sidste fem år er der skabt en række nye hold for at tilgodese de rigtig mange, der ønsker at gå til svømning. Boblehold og juniorhold, motionshold i dagtimerne, GPS med en kombination af svømning og socialt samvær for de ældste skolebørn, vandaerobic og ”Kun for piger”. Desuden byder klubben på løbehold og mulighed for at træne til triatlon.

Netop triatlon er ét af mange faste årlige traditionsrige arrangementer, som klubben arrangerer.

23 gange er det blevet til og altid med tre ruter, så både helt uprøvede kan deltage, samtidig med at flere fra den danske elite deltager år efter år. De seneste år er konceptet blevet udviklet, så det er blevet endnu mere både deltager- og publikumsvenligt. Endvidere har Ringe Svømme-Klub selv, sammen med tre andre foreninger, investeret i at købe elektronisk tidtagningsanlæg, så alle deltageres tider registreres via chip.

Af andre tilbud skal nævnes Aqua-Camp, hvor 40 – 60 børn med base i svømmehallen leger, hygger, svømmer og spiller sammen hele den sidste 103

SPORT I RINGE

uge af skolernes sommerferie. Klubmesterskaber skal også nævnes, de er blevet afviklet stort set uændret i samtlige år og med præcis 50 vandrepokaler, som bærer navnene på mestrene i de fem årgangsgrupper gennem tiderne. Desuden er der Ringe Svømme-Klubs Internationale Svømmestævne, der, den sidste weekend i november gennem nu 30 år, har samlet op til næsten 400 svømmere fra mest danske og tyske klubber til en fantastisk weekend, der kulminerer lørdag aften med et finaleafsnit med intensitet, musik og præsentation i spotlight i en ellers mørklagt svømmehal.

Fra starten i Ringe Svømmehal i 1973 havde Ringe Svømme-Klub vandpolo på programmet.

Fra den fynske 3.division arbejdede klubben sig gennem en længere årrække helt op i den bedste danske række, 1.division. Men da mange af klubbens bedste spillere rejste fra byen, gik det desværre ned ad bakke igen. Seniorholdet deltog i en lang årrække i mange udenlandske turneringer, således hvert år i Musselkanaal i Holland i pinsen, hvor dels kampene, men også det sociale samvær i teltlejren rundt om det store område med flere bassiner, var med til at styrke et fantastisk sammenhold. På ungdomsfronten var klubben også helt i front, og har vundet flere danske mesterskaber for ungdomshold.

Konkurrencesvømningen har altid været en væsentlig del af Ringe Svømme-Klub. Gennem hele klubbens liv er nye talenter vokset op, og utallige svømmere har gennem årene hentet medaljer ved såvel fynske som vestdanske og også danske mesterskaber. Ligeledes har klubbens hold i en periode været placeret i den landsdækkende 2.division.

Ringe Svømme-Klub har altid haft ry for at kunne finde tilstrækkeligt med frivillige til bestyrelse, udvalg, officialposter og hjælp i det hele taget. En bevidst strategi med at skabe et godt miljø for alle, der yder et arbejde til gavn for klubben, giver sig udslag i, at det indtil videre har været muligt at klare den store administration ulønnet og finde langt over 50 frivillige trænere. Som belønning for årets indsats har klubben flere arrangementer med spisning, besøg på museer og teater og socialt samvær. Målet er, at de mange hjælpere skaber sig et bredt kendskab til de andre hjælpere, så det store arbejde ikke blot bliver en sur pligt, men bliver til en dejlig positiv indsats til glæde for alle parter.

I 2007 fejrede Ringe Svømme-Klub sin 40 års fødselsdag med et stort Nostalgi-arrangement lørdag 3. november. 250 tidligere og nuværende svøm-

104

mere med forældre mødte op, og langt de fleste svømmede med i et gevaldigt nostalgisk svømmestævne, hvor deltagernes ”form” viste, at nok var der måske løbet nogle kilo på, men kamplysten og det gode humør var stadig helt i topklasse.

Risøhøj Risøhøj Håndboldklub, som blev dannet i 1974 af en sammenslutning af Ringe – Søllinge og Sdr. Højrup blev, med gode indtægter fra Midtfyns Festivalen op gennem 80`erne, snart en meget populær klub. Der var næsten fyldte tilskuerpladser, når de midtfynske damer spillede, og de nåede i storhedstiden helt til 1. division. Personer som Thorvald Kirkeløkke, Åge Kristensen, Åge Bejlegaard, Erik Knudsen, Helga Sørensen, Ejnar Laursen, Poul Jørgensen, Asger Rask og Carsten Pedersen var personer, som arbejdede i klubben.

Fra begyndelsen af 90´erne og til sidst i 90´erne havde klubben en sportslig og økonomisk nedtur.

Herefter blev en ny bestyrelse opbygget, og en ny æra begyndte i Risøhøj, hvor der blev satset meget på ungdommen og spillere fra egne rækker. Dette gav bonus, og i mange år fra 1999 og frem til 2007 havde klubben flere ungdoms-divisionshold.

Andre indtægtsgivende arrangementer som loppemarkeder, Creamy-koncerter og salg af skrabelodder gav økonomisk pote, og klubbens nuværende sunde økonomi blev her grundlagt. Folkene i denne periode var bl.a. Jens Martin Jensen, Jan Thomsen, Bjarne Hansen, Dorthe Rosenfeldt, Ejnar Laursen, Erik Phillip, Vibeke Jørgensen og Jørgen Stein.

I 2007 lavede man først Team Midtfyn og herefter Midtfyns Håndbold, som er en sammenslutning af Risøhøj og Krarup Espe fra juniorer til og med seniorer, old-boys og old-girls.

Denne beslutning blev taget for at fastholde dameafdelingen på Midtfyn, som et rimeligt højt rangerende hold, og hvor der i dag spilles i Fynsserien, samt for at sikre herrehold på rimeligt niveau. Desuden kan man nu bedre i Risøhøj koncentrere sig om ungdomsholdene, og klubben er i dag en blomstrende børnehåndboldklub.

Midtfyns Volleyball Klub Midtfyns Volleyball Klub er en af de mindre idrætsforeninger med aktuelt knap 50 medlemmer, men det er håbet at få vendt de senere års medlemstilbagegang. Det er nemlig kun få år siden, at klubben rundede 100 medlemmer og hav-

Men klubben har også altid lagt vægt på at tilbyde motionsvolley og have en ungdomsafdeling.

Den lokale forankring har været vigtig, og det er gennem årene blevet til mange firmastævner, showkampe og aktiv medvirken ved blandt andet etablering af Fælleshuset Det gamle Posthus og Foreningernes Dag. I 90’erne lykkedes det at få etableret beachbaner ved Midtfyns Fritidscenter, hvor flere kampe også er blevet spillet i den nye hal 2. Ellers er basen for klubben hallen ved Midtfyns Gymnasium.

Klubben er 36 år gammel (i hvert fald fejrede vi 25 års jubilæum i 1999). Den er en sammenslutning af Midtfyns Gymnasiums Volleyball Klub, Ringe Volleyball Klub, Hillerslev og Krarup/Espe Volley.

Ringe Badminton Club Ringe Badminton Club blev startet af Anker Jensen i maj 1945 kort efter krigens ophør. Der blev spillet i rådhussalen (det nuværende bibliotek), hvor man hver gang kridtede banen op og spændte nettet (en snor) ud mellem ribberne i hver side af salen. Da flygtningene rejste fra kommuneskolen i Ringe, spillede man herefter i gymnastiksalen på 1 bane! I 1960 blev den nuværende Rubjerglundskole bygget og kort efter opførte Ringe Fri- & Efterskole en gymnastiksal, og man spillede nu begge steder. Klubben fusionerede på dette tidspunkt med tennisklubben og fik navnet RTBK, Ringe Tennis og Badminton klub. I 1967 opførtes Ringehallen, og den har siden været hjemsted for klubben.

Ringe Badminton Club i sin nuværende form blev stiftet den 1. maj 1977, hvor Badminton og Tennis besluttede at gå hver til sit.

Siden har klubben udviklet sig stille og roligt og tæller i dag ca. 240 medlemmer. Klubben har en stor motionsafdeling, hvor hallen fyldes hver mandag aften.

Kigger vi tilbage, er en af de ting, der sætter sit præg, jo Midtfynsfestivalen. Fra midt i 80’erne var klubben aktiv på festivalen. I de første år på Bakkescenen og på campingarealerne og senere også i et stort madtelt på campingpladsen. Her var alle med, og da det toppede, var vi oppe på 150 hjælpere, hvoraf hovedparten var aktive spillere i RBC. Dette gav så megen ro i økonomien,

at vi kunne fokusere på det sportslige, og over en femårig periode rykkede vi op fra serie 3 til Danmarksserien, hvor vi næsten har ligget siden.

Først i 80’erne og sidst i 90’erne var ungdomsafdelingen en af Fyns største med over 100 aktive ungdomsspillere og med hold i næsten alle rækker. Dengang havde vi trænere som Jacob Nielsen og Mathias Boe, som stod for fredagstræningen for de dygtige ungdomsspillere, og her blev der virkelig gået til den. Mange af de spillere, der spiller på seniorhold i dag, har haft glæde af disse notabiliteter. Det var også i denne periode, at vi havde æren af at blive udnævnt til årets klub af Fyns Badminton Kreds. Trænermæssigt har man også i rigtig mange år haft glæde af Morten Sørensen, som har virket for klubben i over 20 år. Han har trofast stået for træningen hver onsdag og er selv en aktiv spiller på 1. holdet.

SPORT I RINGE

de divisionshold i både dame- og herrerækken. I 2007 kom det sportlige højdepunkt, da herreholdet var meget tæt på at rykke op i landets bedste volleyballrække.

Ungdomsmæssigt prøver vi noget nyt, idet vi har indført miniton, der er badminton for 4-8 årige i selskab med forældre og bedsteforældre, så børnene kan sætte sig ind i fjerboldens mysterier.

Kurt Mogensen har startet et hold 60+ - ældrebadminton, hvor der spilles om eftermiddagen.

Ringe Tennisklub Det er faktisk herligt at skue hen over de sidste 25 år i Ringe Tennisklubs eksistens. Klubben fylder 100 år i 2014 og set i det lys, er der sket rigtig meget. De fysiske rammer blev for 25 år siden udvidet med 2 tennisbaner, og det rige klubliv fik meget bedre forhold, da indtægten fra 3 år ved Midfynsfestivalen gjorde, at vi kunne udvide klublokalerne med en 1. sal.

I alle årene har vi holdt en sund økonomi og har kunnet tilbyde gode spilleforhold for alle. De medlemmer, der ønskede det, har vi kunnet tilbyde instruktion af uddannede instruktører, og motionisterne har kunnet spille så meget, de havde lyst. Vores ungdomsafdeling har været stor i hele perioden, og mange talenter er udklækket her. Vi har været i 3. division, men ’føler os nok bedst tilpas’ i Fyns-serien.

Klubbens anlæg har været brugt i et utal af turneringer, i 10 år har vi stået for Fyns Tennis Unions veteranturnering. Tennis er også nu ved at blive en vintersport, og Kommunens halordning har gjort, at vi har kunnet udvide sæsonen til vinterhalvåret med ’rigtig’ tennis på det hurtige trægulv, og soft-tennis (med skumbold), som alle uanset alder kan deltage i.

105

SPORT I RINGE

Ringe Boldklub Ringe Boldklub er fra 1927 og startede på den gamle markedsplads (der hvor bl.a. Ringe Rådhus er placeret). Her afviklede man kampe indtil 1934. I 1935 fik man den nuværende opvisningsbane samt en bane på Degnemarken. Indtil sidst i 50’erne havde man kun træskur til omklædning med een bruser (koldt vand). Herefter brugte man Guldhøjskolen indtil 1967, hvor Ringe Hallen blev indviet. I dag har vi et fint anlæg med seks baner og en mini-kunstgræsbane.

På det sportslige område har der igennem årene været mange op- og nedture. De sportslige højdepunkter for førsteholdet var i perioden 1948-1966, hvor holdet i flere perioder spillede i Fynsserien (FBUs højeste række) samt i 1967-1972, hvor de

Ringe Boldklubs førstehold 106

Ringe Boldklubs flaghejsning var i Danmarksserien. Siden har førsteholdet svinget mellem serie 1 og 2, men i 2003 og 2004 var RB

Ringe Boldklub har altid haft en stærk ungdomsafdeling. Udviklingen gik stærkt fra omkring 1950.

Klubben har i mange år været pænt repræsenteret i mesterrækkerne. I 1960 startede klubben pigefodbold og har tidligere haft et stærkt damehold, der i 1981 blev Fynsmestre.

de flotte resultater, fordi en masse interesserede mennesker har deltaget i klubbens daglige drift og mange andre aktiviteter på den ene eller den anden måde. Alle har ydet en stor indsats og stillet en stor del af deres fritid til rådighed for klubben - ”deres klub RB27”.

SPORT I RINGE

igen oppe i Fynsserien.

Klubben blev i 2009 af DBU kåret som Årets Børneklub. Klubben har desuden i flere år arrangeret DBUs fodboldskole, Øens hold, stævner m.m.

Klubben har også to afdelinger, hvor man dyrker badminton og aerobic.

Klubben har altid været meget involveret i byens liv. Først i 60’erne var klubben stærkt engageret i de store byfester til fordel for Ringe Hallen.

Så kom Midtfyns Festivalen til Ringe, og igen var RB på stikkerne i alle de år, festivalen fungerede.

Det betød fine økonomiske resultater for klubben, hvilket bl.a. kan ses på vore flotte klublokaler, lysanlæg på banerne, multibanen m.m.

I hele klubbens levetid har man kun opnået alle

Årets børneklub 2009

Pokalen bliver løftet i vejret. 2009 107

MIDTFYNS FESTIVAL FRA 1976 TIL 1999

Midtfyns Festival fra 1976 til 1999 Af Johnny Johansen, medlem af Arrangørgruppen fra 1976 til 1999

Peter Færgemann kom tidligt på året 1976 og slyngede ud, om ikke det kunne være sjovt at lave en festival. Vi var mange, der sagde, at det ikke er noget, man bare gør, men Peter mente, at det nok skulle kunne lade sig gøre.

Han tog kontakt til Ryslinge Kommune, men de syntes ikke om den ”tossede” kromands idé. Peter, stædig som han var, når noget ikke flaskede sig, gav ikke op. Han kontaktede Ringe Kommune og fik tilladelse til at lave sin festival på dyrskuepladsen i Ringe. Efter alle forsinkelserne med at få tilladelse, blev den første Midtfyns Festival derfor først afholdt fra d. 10.september til d. 12. september 1976 på Dyrskuepladsen i Ringe. Det var en lille plads, hvor halvdelen af Dyrskuepladsen var musikområde, og den anden halvdel var campingområde. Musikken spillede i et telt, hvor brandmyndighederne forlangte, at der skulle være stolerækker med alle de forskrifter, der nu var for en sådan opstilling. Det var stort for Ringe, og hovednavnene var Ralf McTell og Julie Felix og så en masse danske navne, fortrinsvis folkemusikere. Besøgstallet var ikke særlig stort. Ca. 1200 mennesker kom, så alle vi personaler, han havde ansat/bedt om hjælp, havde ikke meget at lave.

Vi kunne jo alle se, at det blev en dyr fornøjelse for ham, men han var ved godt mod, og jeg kan endnu huske, hvordan vi kiggede undrende på ham og hinanden, da han søndag aften meddelte, at han var kommet til at bestille teltet til næste år.

Det skulle bare være om sommeren.

Derfor blev der også en festival i 1977, hvor der kom ca. 3000 gæster. Det betød, at Peter begyndte at tro på, at det kunne lade sig gøre at lave en bæredygtig festival i Ringe. Der blev også udvidet allerede det år, så der var musik i 2 telte. Mange af musikerne spillede dog på begge scener.

I årene derefter blev Midtfyns Festival fra at være fortrinsvis besøgt fra Fyn også landskendt, hvor der i de næste 3 år var en publikumsfremgang på ca. 30 %.

I 1980 kunne Midtfyns Festival fejre 5 års fødselsdag. Peter Færgemann ændrede ledelsen ved at lave en forening bestående af: Odense Musikkontor, som kom ind med 3 medlemmer i arrangørgruppen (Jens Slumstrup, Trygve Kongshavn og Jørgen Andreasen), Tommy Nielsen, som tidligere havde stået for børne- og aktivitetsscenen

108

samt Johnny Johansen, som i alle årene tidligere havde stået for informationen og koordineret arbejdsopgaverne i samarbejde med Nina og Peter Færgemann. Formålet med foreningen var at give et evt. overskud til Mellemfolkeligt Samvirke. Det blev samtidig det år, hvor der blev lavet større telte, og hvor det blev tilladt, at publikum kunne stå op i teltene i stedet for at skulle sidde på stole.

Indtil 1981 var det fortrinsvis danske navne, der var på plakaten. Det første lidt ”store band”, der kom, var Grandmothers, Mothers of Invention. Der blev også dette år lavet en ny scene, der blev kaldt Aktivitetsscenen. Denne blev fortrinsvis brugt til børneunderholdning samt til diverse gøglere, der optrådte. Foreningens formål dette år blev også ændret, så et evt. overskud skulle deles lige mellem Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International.

I 1982 blev det store telt lavet om til Rockscenen, og den mindre scene blev til Folkscenen. Pladsen blev udvidet, så der blev lavet campingområder på markerne bagved Dyrskuepladsen.

I 1983 blev campingarealerne igen udvidet. ”Det Hvide Hus” blev bygget, og der blev indrettet toiletter samt kontorer, og der blev indledt samarbejde med forældreforeningen på Tingagerskolen, så publikum kunne tage bad der. Publikum havde tidligere været henvist til enten Fritidscentret eller naboer, der solgte bade. Efter festivalen i 1983 var der så mange gæster, at det ikke længere var forsvarligt at have så mange gæster inde i et telt, så det blev derfor besluttet, at der til 1984 festivalen skulle bygges en udendørs scene. Der blev i det år også købt væsentligt mere musik og også store udenlandske navne som f.eks. Weather Report og Mezzoforte. Det blev besluttet af arrangørgruppen, at amatørmusikken skulle støttes, så foreningen Fajabefa (Landsforeningen af jazz-, beat-, og folkemusik amatører) fik deres eget telt at profilere sig i. Festivalens formål blev ændret, så et evt. overskud skulle deles lige mellem Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International og Røde Kors.

Midtfyns Festival kunne i 1985 fejre 10 års fødselsdag og udvidede igen antallet af musikere, og der blev købt forskellig musik fra en halv snes nationer, uden dog at glemme det danske samt amatørerne. Selve musikpladsen lignede sig selv fra året før, dog blev den store scene rykket længere tilbage mod åen.

MIDTFYNS FESTIVAL FRA 1976 TIL 1999

Tracy Chapman. 1989 Denne opsætning samt stil fortsatte både i 1986 og 1987, så der i disse år sådan set kun blev lejet flere campingområder og udvidet toilet- og badefaciliteter. Den store scene blev dog rykket nærmere ned mod åen hvert år i takt med, at publikumsantallet steg år for år, og der kom flere store udenlandske navne på programmet. Scenen blev i 1988 bygget hen over åen. Dette år var der ca.

42.000 gæster, og der var snart lejet jord hos alle de omkringliggende landmænd til camping.

publikumsantallet faldt en del til ca. 45.000. Noget af forklaringen var nok, at efter 1989 var publikum lidt bange for endnu en gang at blive klemt for meget sammen, men også, at der kom flere og flere små festivaler rundt om i landet. Der blev også udvidet med spilledage, da der blev lidt musik i Rytmeteltet onsdag aften, hvor der var gratis entré for byens borgere. Dette blev godt modtaget, og mange benyttede sig af tilbuddet om at snuse lidt til festivalen.

Det blev efter festivalen i 1988 diskuteret i arrangørgruppen, hvad vi skulle gøre, da det ikke længere var forsvarligt at samle så mange mennesker på dette område. Beslutningen blev, at man ville tage et stort spring og flytte den store scene over på området på den anden side af åen, hvilket selvfølgelig var en dyr investering. Der skulle laves nye faciliteter på en mark, hvor der tidligere havde været campingområder og samtidig lejes nye arealer til de campinggæster, der kom. Det viste sig dog heldigvis, at det var en rigtig beslutning. Samtidig med at det lykkedes at købe en del gode navne bl.a. Tracy Chapman, der var et scoop det år, nåede publikumsantallet op på ca. 63.500 betalende gæster. Den festival lå for øvrigt samtidig med Roskilde Festival, men der var det år flest på Midtfyns Festival!

Efter at det i alle de tidligere år havde været fortrinsvis godt vejr, blev festivalen 1991 den første, hvor den blev ramt af voldsomt regnvejr.

Programmet var stadig godt og med god tilstrømning, men vejret lagde en lille dæmper på publikum, selvom de tog det med godt humør. Det var også et kæmpe arbejde hele tiden at sørge for, at publikum kunne færdes sikkert rundt i alt det mudder, der opstod, når så mange mennesker gik rundt. Der måtte således også lejes traktorer til at få alle varerne bragt rundt til boderne, da det var umuligt at køre med andre køretøjer. Der kom dette år en ny scene til, som naturligt blev kaldt Bakkescenen. Det var et lidt mindre telt på bakken over for Tingagerskolen. Denne scene var en ny alternativ scene, hvor der kom til at foregå mange ting, som måske ikke lige egnede sig til en af de store scener, men alligevel tiltrak sig et stort publikum.

Efter succesen i 1989 blev der i 1990 sammensat nok det bedste program i festivalens historie, men

109

MIDTFYNS FESTIVAL FRA 1976 TIL 1999

Efter festivalen (natten mellem mandag og tirsdag) kom så det store chok for alle, idet Peter Færgemann afgik ved døden.

nede i campingområderne, fik de lov at spille til kl. 04.00. Det kan nævnes, at Poul Kjøller fik sin ”genopstandelse” på denne scene.

En del arbejde gik nok lidt langsommere, men alle var enige om at få afsluttet ordentligt. Det havde altid været Peter Færgemann´s motto at uanset, hvad der skete eller hvilket resultat, der var, skulle alt gøres færdigt.

Alt i alt lykkedes det endnu engang at få afviklet en god festival i 1993.

Nina Færgemann samlede derefter de nærmeste medarbejdere i arrangørgruppen for at se, om der kunne findes en løsning på at køre videre. Heldigvis havde hun mod på, at det skulle fortsætte, og resten af gruppen var indstillet på at køre Peter´s livsværk videre.

Derfor stod der også i velkomstsiden til d. 17. festival i 1992: ”Uanset hvilke realiteter hverdagen byder den enkelte af os, har vi alle behov for at kaste os ud i det uforudsigelige og for at opleve glæden med fest og farver”. Festivalen blev gennemført med hjælp fra alle involverede og med et publikums antal på ca. 40.000. I den forbindelse skal det også lige nævnes, at hvor vi var ved at drukne i regn i 1991, fik vi en tørke i 1992, hvor festivalen fik næsten lige så store udgifter på at vande arealerne p.g.a. brandfare, som regnvejret havde kostet i 1991.

Arrangørgruppen havde efter en velafviklet festival 1992 derfor mod på at lave festivalen 1993.

Dette år blev støtten til amatørmusikken udvidet væsentligt, idet der blev indledt et samarbejde med Jyllands Posten om en landsdækkende musikkonkurrence, der blev kaldt ”Chancen”. Der blev modtaget 250 demobånd, hvor der blev udvalgt en del bands, som fik lov at prøve at spille til koncerter rundt i landet, hvor de skulle spille sig til en semifinale, der blev afholdt på Magasinet i Odense. Den endelige finale blev afholdt onsdag d. 23. juni i Rytmeteltet på Midtfyns Festival. Dommerkomiteen ved konkurrencerne var særdeles kompetent og bestod af: Dan Rachlin (Radio Voice), Torben Bille (DR.P3), Søren West (Fajabefa), Kenneth Raaberg (Polygram), Steffen Brandt (TV2) Uffe Christensen (Jyllands Posten) og Annette Feddersen (Midtfyns Festival).

Dette år blev der også ændret ved Rytmeteltet, som blev væsentligt større. Der blev nu plads til 12.000 gæster under tag, og det var en helt ny telttype, et såkaldt Spantelt, som gav en væsentligt bedre akustik end de traditionelle telte, der før var blevet brugt. Der blev også udvidet med en scene mere, som fik navnet ”Natuglen”. Der kom mange spændende ting og crazy indlæg, og da den lå

110

Festivalen i 1994 fortsatte derfor i nogenlunde den samme opstilling med musikkonkurrencer, god musik på scenerne og stadig de skøre indslag på Natuglen med bl.a. tandbørstningskonkurrence med en kamel. Der blev det år brugt et indlæg fra Merete i velkomstsiden, der lød sådan: ”Himlen åbnede sig og alle blev et med hinanden.

Nye venskaber blev knyttet og kærligheden blomstrede”.

I 1993 blev publikum opfordret til at indsende deres oplevelse af at tage til Midtfyns Festival, og her er et digt, der blot er én af de mange indsendte kommentarer: Endelig er det sommer – rygsæk pakkes.

Veninderne samles – der grines – der snakkes.

Temaet er festival og tiden er inde.

Til at planlægge rejsen fra Ulfborg til Ringe.

Vi ankommer søndag da pladsen lukkes op.

Vejret er dejligt og humøret er i top.

Jeg mærker en snert af smerte i min nakke.

Ved tanken om overnatning på ”Goe Bakke”.

Men ømheden i nakken går hurtigt over.

Her er det jo begrænset, hvor meget man sover.

Endelig bliver det onsdag – musikken begynder.

I Rytmeteltet står vi som sild i tønder.

Torsdag fik Kravitz sin joint og gik amok.

Af ham kunne vi simpelthen ikke få nok.

Folk kunne åbenbart ikke få nok.

Der blev festet i ”Natuglen” til solen stod op.

Man forsøgte sig i år med ølsalg fra vogn.

Men vi foretrækker at handle i Ringe Sogn.

De sanitære forhold var derimod i top.

Selv toiletpapir slap aldrig op.

En festival som den der bliver holdt i Ringe.

Kan virkelig få folk til at svinge.

En tak til fynboerne og hvad de formår.

Vi ses selvfølgelig til næste år.

I 1995 blev festivalen så den 20. i rækken. Publikumsantallet var dog stadig lidt faldende, og som nævnt tidligere, blev der flere og flere festivaler i Danmark, men det viste sig dog stadig at være bæredygtigt at lave en festival I Ringe.

Der var stadig en stor respons fra publikum, der

eninger ikke skaffe nok personale, så festivalen måtte ud til andre områder for at få personale.

Det endte med, at der var 78 foreninger tilknyttet festivalen, samt en del ”privatansatte”, der var på scenerne og i diverse kontorfunktioner. Der var på det højeste ansat ca. 6.000 mennesker, og på det tidspunkt var det den virksomhed på Fyn, der på én gang havde flest ansatte i den periode.

Festivalen beholdt heldigvis sit image som en meget fredelig festival, hvor man som det eneste negative kan sige, at der begyndte at komme lidt narkotika i omløb. Men takket være et godt samarbejde mellem politiet, festivalens kontrollørhold og ledelsen lykkedes det at holde det nede, så det ikke lykkedes for dem, der nu gerne ville tjene penge på det, at få overtaget.

Små anekdoter fra årene

Festivalen blev også dette år udvidet med et ”Nat diskotek” for dem, der havde lyst til at feste igennem.

Festivalerne i 1996, 1997 og 1998 fortsatte heldigvis i samme ånd med det gode publikum, hvor der dog i 1997 blev ændret lidt så sloganet blev til: ”Five Days of Friends and Music”.

I 1999 blev Bakkescenen nedlagt, og hvor den før havde ligget, blev ”Alpetoppen” placeret. Der blev lavet lidt Tyrolerstemning med musik, der passede til. Servering som i Tyrol, men det kostede dog en del møbler, når publikum ville danse på bordene. I stedet kom der en ny scene, som blev kaldt ”Det Lille Væsen”. Denne scene fik festivalen foræret af Århus Musik Festuge, og den var opbygget som et ansigt, et Barneansigt øverst og med en scene nedenunder.

Scenen var utrolig flot, men der knytter sig en lille historie til. Midtfyns Festival skulle ”bare” hente den i Århus og transportere den til Midtfyn. Intet problem mente ledelsen, men da vi fik mål på alle stykkerne, måtte vi kontakte Hans Jørgensen og Søn for at få hjælp til transporten. Dette endte med, at der skulle søges speciel transporttilladelse, fordi højden krævede, at der skulle køres uden om alle broer, da højden var således, at den ikke kunne komme under de normale motorvejsbroer. Det lykkedes dog, og der blev opbygget en meget flot scene med lys, og hvad der dertil hører.

Igennem alle årene havde det ikke kunnet lykkes at arrangere festival uden hjælp fra de lokale foreninger, først fra Midtfyn og derefter fra resten af Fyn. Den første forening, der kom til, var Hery i 1977, og i de følgende år kom der flere og flere foreninger til. På et tidspunkt kunne de midtfynske for-

Da festivalens stifter Peter Færgemann pludselig søndag eftermiddag bad Totalpetroleum annoncere, at der stod en palle øl midt på pladsen til fri afbenyttelse. Der gik mindst 15 min., før folk fandt ud af, at det ikke var en af Totalpetroleums sædvanlige jokes. Og så fik folk ellers travlt.

MIDTFYNS FESTIVAL FRA 1976 TIL 1999

var glade ved at komme til Midtfyn. Dette udtrykkes i et indlæg fra en gæst: ”Min krop hader mig for det jeg gør ved mig selv i de dage festivalen varer! Den hævner sig med tømmermænd af format.

Ondt i halsen og stemmeforvrængende snue. Og så selvfølgelig trætheden i fødderne ved at hoppe op og ned flere timer ad gangen – og udveksle livshistorier med folk man aldrig har set før og aldrig skal se igen. Det er værd hver eneste minut”.

Da en smuk ung kvinde introducerede sig som Sarah Dylan og sagde, at hun gerne ville se Bob Dylans koncert, uden han vidste det. ”Sarah” fik et medlem af arrangørgruppen til at stå på pinde for sig i timevis, før man fandt ud af, at hun ikke var Sarah Dylan, og at hun fulgte Bob Dylan overalt i verden. Det var en lille trøst for den stakkels medarrangør, at kvinden før havde taget r…. på mange andre arrangører.

I de år, da broen mellem Rock- og Rytmeplads brast for et godt ord, før den blev støbt fast. Hvis synderne ikke var publikums hoppen, kørte en eller anden broen i sænk med et køretøj. Det fik Anne Marie Helger til at råbe taktfast i kor: ”Boykot Broen, Boykot Broen”. Som altid var publikum lydhør og gik uden om den legendariske bro.

Da Festivalens slamsugningsfirma efter tømning ikke fik stillet om på ventilerne efter tømning, så de kom til at blæse i stedet for at suge.

Den stakkels pige, der sad derinde så ikke ret godt ud bagefter, men tilgav dog den stakkels mand, der lavede fejlen og kom også forrest i køen til bad samt fik nyt rent tøj af festivalen.

Da 2 unge mennesker mødte hinanden på Midtfyns Festival, hvorpå de året efter blev gift i Ringe og kørte til festivalpladsen i hestevogn og holdt bryllupsnatten på de midtfynske marker. Festivalen gav naturligvis fribilletter i bryllupsgave og håber, at de stadig er gift.

Johnny Johansen stoppede i Midtfyns Festivalens Arrangørgruppe i 1999.

Siden var der forskellige forsøg på at køre festivalen videre: • Nina Færgemann 2000-2001 • Odense Boldklub 2002-2003 • Knud Bjerre overtog efter OB, men festivalen kom aldrig op at stå det år.

111

TEAM RYNKEBYS HISTORIE

Team Rynkebys historie Af Jørgen Dirksen, direktør Ideen til Team Rynke (som holdet hed de første år) blev født ved en tilfældighed. Det skete i forbindelse med en julefrokost på Rynkeby Foods i december 2001.

Knud Vilstrup og den daværende tekniske direktør, Torben Møller Larsen, sad og snakkede om løst og fast over en kop øl eller to, og pludselig faldt snakken på cykelløb og Tour de France.

Nu ved vi alle jo godt, at der nemt til julefrokoster og andre festlige anledninger kan blive sagt ting, som kommer fra hjertet, men som ofte ikke har været omkring hjernen, inden det strømmer ud af munden. Det var vist, hvad der skete denne aften i december!

Pludselig sagde Knud til Torben, at det kunne være sjovt, hvis man cyklede ned og så opløbet på Champs Elyseés, og om han ville sponsorere nogle liter juice til turen. Det ville han gerne, men så ville han til gengæld også have lov til at cykle med.

Ja, sådan gik det til, at ideen til Team Rynke opstod. Et større planlægningsarbejde blev sat i værk, for der skulle stables et hold på benene, og man blev enige om at søge sponsorstøtte hos

Rynkebys lastbil på Torvet. 2006 112

blandt andet Rynkeby Foods og en del af virksomhedens underleverandører.

Holdet skulle være for ansatte på Rynkeby Foods, men det var ikke så lige til at få overtalt nogen til at deltage. Knud havde en kammerat, som han gerne ville have med. Meget praktisk var kammeraten læge, og lægen ville gerne have sin ven, præsten, med. Nu manglede blot én, som kunne skifte slange, lappe en slange, lave småreparationer osv. Lægen havde en patient, som cyklede meget. Han blev spurgt og sagde ja tak.

Holdet var nu efterhånden ved at være sat, 11 ryttere i alt. Men der skulle også være én, der kunne og ville køre ledsagevognen med bagage, mad og drikke. Det tog lidt tid at finde personen, men det lykkedes. Holdet var nu komplet, og træning og forberedelserne kunne gå i gang. Hele holdet var med til møderne, og der var mange meninger. På det første møde skulle vi lige præsentere os for hinanden, der var jo 3 udefra, som de fleste ikke kendte. Først var det lægen og derefter præsten, og den næste var ”cykelkenderen”, som præsenterede sig som bedemanden (han havde kørt som bedemand). Alle blev hurtigt enige om, at det ikke kunne gå helt galt, når der både var en læge, en præst og en bedemand på holdet!

Turen blev så stor en succes, at der var penge i overskud, godt 38.000 kr., og disse penge, aftalte

Efter hjemkomsten blev det drøftet, om projektet skulle forsøges igen. Og efter et stykke tid blev nogle af deltagerne enige om at prøve igen.

2003-holdet blev på 15 deltagere, hvoraf de 9 var nye folk. Der var nu 2 service-folk i ledsagevognen. Medierne fik efterhånden øjnene op for, at her var der nogen, der gjorde en forskel.

I 2003 var tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh således holdets protektor, og det gav yderligere fokus på holdet. Beløbet, der kunne afleveres til Børnecancerfonden, blev også større, nemlig 100.000 kr.

I 2004 kom tidligere cykelverdensmester og OLbronzevinder Jørgen Emil Hansen med på holdet.

Dette år var feltet stadig på 15 ryttere, men denne gang var der 4 service-folk omkring holdet. Det gav også nogen opmærksomhed at få et kendt ansigt med, og rytterne fik en masse tips og gode råd om cykling. Den sidste overnatning var i Soissons, en større fransk by. Vi kom ind til byen fra nord og skulle bo i den sydlige del af byen. For ikke at ”tosse” for meget rundt gik Jørgen Emil ind på en café for at spørge om vej. Der gik rimelig lang tid, inden han kom ud, og han sagde blot: ”Hold kæft, hvor taler de dårlig fransk derinde!” (Kunne der anes en snert af pilsnerduft?). Men vi kørte i hvert fald uden problemer direkte til hotellet.

Endnu en gang steg beløbet til Børnecancerfonden. Denne gang blev det til 172.800 kr.

I 2005 fik vi endnu flere ”berømtheder” med, som meget gerne ville være en del af Team Rynkeby, bl.a. Ribes amtsborgmester Laurits Tørnæs, tidligere verdensmester i cykling Peder Pedersen, OL-bronzevinder Jørn Lund og ikke at forglemme Rynkeby Foods egen direktør Jørgen Dirksen.

Sidstnævnte er blevet så bidt af Paris-tour, at han nu deltager hvert år.

Efterhånden var der kommet en tradition for fællessang om aftenen på den lige så traditionsrige ”Cafe Bagsmækken”. Her mødtes man både før og efter aftensmaden for at snakke om dagens tur og få et glas juice eller en øl. Der blev selvfølgelig også fortalt røverhistorier fra de tidligere ture af de ”garvede ryttere”. Nogle blev der længere end andre.

Det ligger jo i konceptet, at turen ikke er et racerløb, men mere en social tur. Ryttere og servicefolk betaler for at være med, og bruger godt en uge af deres sommerferie på at deltage.

Dette år var holdet på 21 ryttere og 4 service-

folk. Beløbet til Børnecancerfonden blev også lidt større, nemlig på 174.300 kr.

I 2006 kom der yderligere en kendis med, nemlig Venstres daværende politiske ordfører, Jens Rohde. Det blev den varmeste tur i Team Rynkebys historie, flere dage med op mod 38 – 40 grader og næsten vindstille. Flere kæmpede hårdt med varmen. Vandet i drikkedunkene kunne bruges til at brygge the af, og der kunne i følge redaktør Kæphøj (redaktør Rasmus Bech fra Politiken) spejles æg på sadlen! Varme i den målestok er langt værre end regn og blæst.

TEAM RYNKEBYS HISTORIE

man, skulle gå til Børnecancerfonden.

Der var dette år 21 ryttere og 6 service-folk. Beløbet til Børnecancerfonden blev på 243.400 kr.

I 2007 meldte endnu flere kendte ansigter sig på Team Rynkeby, bl.a. daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, politisk ordfører fra socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen og DR Studieværterne Reimer Bo Christensen og Sisse Fisker. Fællessangen på Cafe Bagsmækken blev også udvidet med ”gæsteoptræden” af bl.a. Lars Løkke, Sisse Fisker med pigekor og ikke mindst Richardt ”Strauss”. Det var også det år, at Thomas fra serviceholdet lukkede munden for en stund på en politisk ordfører (Henrik Sass). Henrik Sass kom om aftenen ned til Cafe Bagsmækken og bad om en kold øl. Thomas rakte ham en øl, som Henrik Sass stod lidt med i hånden. ”Den er jo ikke kold”, udbryder Henrik Sass, hvorefter Thomas resolut tog øllen og smed den ud midt i Meusse floden med ordene: ”Du kan hente den derude om 10 minutter, så er den kold”.

Holdet talte i 2007 hele 41 ryttere og 8 servicefolk. Nu kunne vi begynde at aflæse effekten af at have kendisser med. Vore faste og trofaste sponsorer fik følgeskab af en masse nye sponsorer, og beløbet til Børnecancerfonden blev på hele 450.000 kr.

2008 Tour de Paris blev større end nogensinde før! Interessen for at deltage var overvældende, og derfor satte hele fire Team Rynkeby-hold med i alt 155 cykelryttere og 40 hjælpere, dette år kursen mod Paris til fordel for Børnecancerfonden. Det blev til hele 1.450.000 kr., som vi kunne aflevere til Ghita Nørby, protektor for Børnecancerfonden.

De allerede nævnte kendisser fik følgeskab af Udviklingsminister Ulla Tørnæs, og politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, kørte med på et af de andre Team Rynkeby-hold.

Det var også året, hvor Team Rynkeby på vej mod Paris, blev inviteret til at runde Gråsten Slot, og hvor der var håndtryk til alle af Dronning Mar113

TEAM RYNKEBYS HISTORIE

grethe og prinsesse Benedikte. Det blev af holdene betragtet som en ”blåstempling” af Team Rynkebys indsats.

2009 blev igen et år med kraftig stigning i deltagerantallet. På www.team-rynkeby.dk blev der oprettet en boks, som alle med interesse for at deltage kunne udfylde og begrunde, hvorfor netop de burde komme i betragtning til en plads på holdet. Da ansøgertallet rundede 700, besluttede man at fjerne boksen fra hjemmesiden.

273 ryttere og 68 service-folk var til start den 18. juli 2009. De mange ryttere og service-folk var fordelt på 7 hold, 1 fra København, 1 fra Vordingborg, 1 fra Århus, 1 fra Silkeborg, 1 fra Bramming, 1 fra Odense og 1 fra Ringe.

Endnu flere kendisser var med på holdene end tidligere, flere ministre, flere fra TV, flere fra regions- og kommunalpolitik, entertainere, dansere og så naturligvis en bred skare af en masse andre spændende mennesker, inklusiv 15 ansatte fra Rynkeby Foods A/S. 2010 blev et nyt rekordår, idet 311 ryttere og 73 servicefolk deltog i årets tur til Paris. Blandt andre deltog komikeren Jan Gintberg, og han stod for moroen på hele turen. Desuden kørte statsminister Lars Løkke Rasmussen med på en dagsetape.

Team Rynkebys check til Børnecancerfonden blev i år på 4,7 mill. kr., således at det totale beløb igennem årene nu er over 11 mill. kr.

Med den størrelse, som løbet efterhånden har fået, siger det sig selv, at det kræver et stort forarbejde, inden cyklerne kan rulle mod Paris. Der skal sørges for mad og drikke til turen, og så meget som overhovedet muligt skal tilvejebringes via sponsorater. Jo mere der bliver sponsoreret, jo mere bliver der til Børnecancerfonden.

De uundværlige Service-folkene er et kapitel for sig. Det er ikke nogen ferietur at arbejde i det team.

Der skal sørges for mad og drikke til rytterne hele dagen lang.

Rytterne holder pause for ca. hver 50. kilometer.

Ved første pause er det primært væske (vand, saft, energidrik), frugt, måske en bolle og müslibarer.

Ved næste pause, middagspausen, er der smurt madpakker til rytterne. Derudover igen væske, chokoladebarer og frugt. Næste pause ligner den første. På de lange etaper (over 200 km) holdes der ofte 2 eftermiddagspauser afhængigt af, hvor hård dagen har været – her tænkes på megen vind 114

eller regn.

Holdet skal jo ikke nå hotellet til en bestemt tid.

Det vigtigste er, at alle kommer godt i mål og har det godt. Om ankomsttiden er kl. 16.30 eller kl.

18.30 er mindre vigtigt. Når holdet ankommer til hotellet, gives der besked om, at middagen gerne må være klokken det eller det.

Allerede før ankomsten har service-folkene tjekket ind for alle, og bagagen står for enden af den seng, som rytteren skal sove i. Om morgenen skal rytteren dog selv bære sin kuffert ned til receptionen.

En af de væsentligste årsager til Team-Rynkebys succes er Rynkeby Foods A/S. Uden Rynkeby Foods, som fra første færd har troet på konceptet og været velvillig med støtte til holdet, ville holdet ikke være det, det er i dag.

Desuden har der været nogle ildsjæle, som har taget en meget stor tørn for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Fra starten, hvor hele holdet deltog i planlægningen (der var ikke så mange), til i dag, hvor en styregruppe samt en fuldtidskoordinator styrer det hele. Godt hjulpet af nogle fantastiske servicefolk, der, specielt under selve turen, yder et unikt stykke arbejde med mad, bagage, drikkelse. Ja, de har stort set gjort alt, hvad rytterne har brug for i de 7 dage, der cykles.

Hvert år lærer man nye mennesker at kende.

Hvert år knyttes der nye venskaber.

Hvert år er der nye oplevelser.

Hvert år er vejret anderledes.

Og sidst, men ikke mindst. Hvert år er der endnu flere penge til Børnecancerfonden. Lad os håbe, det kan blive ved i mange år endnu, for Børnecancerfonden kan bruge pengene til stor gavn for både de kræftramte børn og deres forældre.

Sammen med virksomheden Sund på job og Udviklingsforum Odense har Fyns Stiftstidende i uge 34 og 35 i år 2010 sat fokus på sundhed på arbejdspladserne, og blandt 20 deltagere blev Rynkeby Foods, Ringe kåret som vinder og dermed Fyns sundeste arbejdsplads. (Redaktionen) For fjerde gang kørte Team Ringe fra Ringe Cykelklub) til Paris. I år deltog 23 ryttere og 4 chauffører, som nåede sikkert til Paris og fik samlet 143.000 kr. ind til Børnecancerfonden. (Redaktionen).

Af Ole Larsen Næstformand, Foderstoffen

Foderstoffen er historien om humlebien, der ikke kan flyve.

Begyndelsen Den 26. juni 1992 var Foderstoffen i Rudme fyldt med jublende mennesker. De skreg deres begejstring ud over dét, de netop havde oplevet. Og de skyllede oplevelsen ned med masser af øl.

gaden, der var drivkraften - i øvrigt kraftigt inspireret af Midtfyns Festivalen. Men de håbede også på, at Foderstoffen kunne blive så kendt og så attraktiv, at den ikke blot kunne tiltrække publikum fra Midtfyn - men også blive et kulturelt fyrtårn.

Den 14. marts 1992 blev Foderstoffen efter en gennemgribende ombygning indviet som spillested. Det skete med en stor koncert, hvor en masse lokale musikere og kor indviede den scene, hvor der blot få år tidligere havde ligget korn og foder.

Danmark var netop blevet europamester i fodbold. Lilleputten havde besejret den tyske Goliat med 2-0. Det danske landshold havde gjort det umulige.

Foderstoffen blev de første fem år drevet af Flemming Rasmussen, Ole Pedersen og Ole Strøm. Men efter en god start og masser af succes begyndte det at gå ned ad bakke med publikuminteressen. Foderstoffen var reelt truet af lukning.

De lykkelige danskere i Foderstoffen tænkte helt sikkert ikke på, at de var vidne til en triumf i en bygning, der år efter år skulle samle tusinder af mennesker. Ikke til fodbold på storskærm, men til musik.

Men igen viste lokalområdet sammenhold og viljestyrke. I 1997 blev musikaktiviteterne på Foderstoffen overtaget af Musik- og Kulturforeningen Foderstoffen.

Den gamle foderstof i Rudme var blot tre en halv måned før fodboldmiraklet på Nya Ullevi i Gøteborg blevet indviet som spillested.

Givetvis med folk på de bageste bænkerækker i nabosognene, som med dyb skepsis tænkte – eller måske ligefrem sagde det højt: - Har de fået storhedsvanvid ude i Rudme.

Måske var det vanvittigt. Men 18 år senere kan vi konstatere, at folkene bag Foderstoffen ligesom fodboldspillerne i Sverige gjorde det umulige.

Foderstoffen er nemlig historien om humlebien, der ikke kan flyve, men som gør det, fordi den skal!

Historien Foderstoffens succes som et af Fyns mest kendte og respekterede spillesteder er skabt af visionære, aktive og handlekraftige mennesker i lokalsamfundet. Præcis de samme kræfter, der også er forklaringen på, at Danmarks tredjeældste friskole – 150 år i 2008 – stadig lever i bedste velgående i Rudme!

Foderstofforretningen i Rudme blev i 1990 købt af Flemming Rasmussen, Rudme. Han skulle bruge noget lagerplads til brugte maskiner, men Ole Strøm – lærer på Brangstrupskolen og kapelmester i Strøm Band – fik ham på andre tanker.

Det var en fælles interesse for god musik og fest i

GOD FODERSTAND

God foderstand!

Den nye forening lagde straks en ny strategi for spillestedet: Der skulle satses på flere kendte navne, publikum skulle ikke kun hentes fra Midtfyn, og foreningen skulle have overskud hvert år!

Det var en meget, meget ambitiøs satsning! Men 13 år senere kan man konstatere, at det var den rigtige strategi. De største danske musiknavne har rundet lille Rudme, publikum kommer fra store dele af Fyn, og siden 1997 har foreningen kun haft to år med underskud.

I 2007 var musik- og kulturforeningens økonomi så god, at den kunne købe Foderstoffen af Flemming Rasmussen.

Da købet blev fejret ved en reception, kunne bestyrelsen derfor byde gæsterne velkommen til Foderstoffens tredje liv. Først kom Flemming Rasmussen-æraen, så fulgte årene som lejer, men nu var Foderstoffen herre i eget hus.

Forklaringen Siden 1992 – da vi blev europamestre, og Foderstoffen åbnede – er der sket en voldsom centralisering af politisk magt, administrative funktioner, institutioner, arbejdspladser, erhvervsliv og bosætning. Mange kloge hoveder har afskrevet landsbyer og landdistrikter.

Set i det lys er Foderstoffen et interessant fænomen. Det burde nemlig ikke kunne lade sig gøre at drive et musiksted ude på bøhlandet.

115

GOD FODERSTAND

Fortsættelsen Foderstoffen står netop nu over for en ny stor udfordring: Vi er nødt til at forbedre faciliteterne for både publikum, musikere og hjælpere for fortsat at kunne klare konkurrencen fra andre og større spillesteder.

Det kræver stor opbakning fra kommunen, sponsorer, fonde, publikum og – ikke mindst – lokalområdet.

Så den lille mærkelige Rudme-humlebi skal endnu engang bevise, at den kan flyve.

På plakaten i Foderstoffen har skuespilleren og instruktøren Erik Clausen skrevet to ord: God foderstand!

Det er en meget præcis beskrivelse af den oplevelse, han gav publikum med sit talkshow. Men det er – formentlig – også hans oplevelse af Foderstoffen: Det er et godt sted at komme. Her er rart at være.

1992 Foderstoffen bliver indviet som spillested den 14. marts.

Der bor 450 mennesker i Rudme-Herringe sogn – men Foderstoffen har 700 medlemmer. Koncerterne samler 3000-3500 mennesker om året – men under 10 pct. komme fra selve lokalområdet! Der er ingen butikker og kun få og mindre arbejdspladser i landsbyerne Rudme, Herringe og Volstrup. Men Foderstoffen har en sponsorklub med 60 medlemmer!

1997 Musik- og kulturforeningen Foderstoffen bliver stiftet og overtager musikaktiviteterne.

Foderstoffen lever altså i kraft af en kolossal opbakning fra især Midt- og Sydfyn. Det kræver naturligvis nogle mennesker, der er parate til at arbejde for sagen – hvad enten det gælder om at forhandle danske topnavne til Rudme, stå i baren eller rydde sne.

2008 En ny stor parkeringsplads bliver indviet.

Pladsen er finansieret af sponsorbidrag.

2009 Bestyrelsen beslutter, at spillestedet skal udvides og moderniseres for et millionbe- løb.

Rudme Foderstof. 2010

Nogle få tal fortæller alt

Vi har et ønske om, at folk ikke kun skal køre til Odense, Horsens eller København for at høre god musik. Og så kan vi garantere, at man i Foderstoffen altid er tæt på musikerne – selv på bageste række. Derfor hedder spillestedets slogan da også: Foderstoffen – tæt på de store oplevelser!

Det er måske forklaringen på, at Foderstoffen mod alle odds og eksperter stadigvæk lever. Foderstoffen er nemlig beviset på, at det ikke er placeringen eller størrelsen, det kommer an på. Det handler om at vide, hvad man vil. Det handler om at levere kvalitet.

116

2006 Foderstoffen opretter en sponsorklub.

Den har i dag 60 medlemmer.

2007 Musik- og kulturforeningen køber

bygningerne på Rudmevej

Kunstnere – blot et lille udvalg Anne Linnet

Lis Sørensen

Anne Marie Helger

Michael Falch

DR Big Band

Niels Hausgaard

Erik Clausen

Palle Mikkelborg

Fairport Convention

Peter Bastian

Frank Hvam

Sebastian

Hanne Boel

Svend Asmussen

Johannes Møllehave

Tina Dickow

Kim Larsen

Tommy Kenter

Lars HUG

TV 2

Af Lizzi Zander

siges at være et luksusproblem, ikke?

Det spørgsmål har jeg svært ved at tale om, for det ved jeg ikke, tænkte jeg, da jeg fik emnet. Men jeg vil meget gerne fortælle om oplevelser med at blive ældre i Ringe.

Kulturelt er der mulighed for at opleve noget næsten hver dag. Kurser, foredrag, musik, biograf, teater, udflugter af enhver art hele året rundt – ja, jeg kunne blive ved.

Det at blive ældre og have det godt afhænger jo af mange ting. Især helbredet spiller en stor rolle for at have det godt, men det er ikke det, denne artikel skal handle om. Nej, hvordan er det at blive ældre i Ringe og have et godt og indholdsrigt liv?

Det er ikke mangel på tilbud, der kan gøre, at vi ikke har det godt. Der findes vist ikke en by i Danmark med så mange foreninger – ja, vi er vel nærmest kendt for at være foreningernes by, er vi ikke? Men også andre ting har indflydelse på vort liv som ældre. Bl.a. boligforhold er meget vigtigt.

Men der er vi også rigtig godt stillet med et stort og meget varieret udbud af boliger for ældre.

Vi bor selv i seniorfællesskab i Lundsager, en beslutning vi tog, da tilbuddet kom til os fra Ringe Kommune. Vi har nu boet her i 10 år og kan roligt sige, at det er den bedste beslutning, vi har taget i forbindelse med bolig. Her er vi sammen i et dejligt fælleshus , når vi har lyst. Men i hverdagen har vi hver vores bolig, som er et lille rækkehus, hvor vi har vores private liv, som alle andre. Her er lyst, godt byggeri, og det er let at holde, da det er ”nyt”. Da det er på lejebasis, har vi ”vicevært” med de goder, der er i forbindelse med at holde det hele pænt – det er skønt!

Men der er mange, mange andre tilbud. Her i den nordlige del af Ringe er der ca. 100 boliger, hvor der bor ældre. Det er bl.a. andelshuse og ejerboliger i form af mindre huse. Også i andre dele af Ringe er der et stort udbud af mindre boliger velegnede for ældre. På boligfronten er Ringe på forkant med tilbud for ældre, der gerne vil bo godt og i nærheden af forretninger og offentlig transport.

Jeg har nævnt det store udbud af oplevelser, man hver dag – hvis man kan og vil – har mulighed for at deltage i.

Inden for sporten er der masser af tilbud for ældre, bl.a. svømning, stavgang, gymnastik og motion af enhver art. F.eks. er der tilmeldt over 100 til ældregymnastik i Espe hver mandag – det er da utroligt flot. Problemet er at vælge, og det må vist

Kurser ved bl.a. AOF, FOF, FO, Højskoler, hvor der er alle mulige tilbud. Der er mulighed for både at lære sprog på alle niveauer, alt indenfor håndarbejde og kor for alle stemmer.

Jeg er selv kordeltager i Pro Cantu Koret i Ringe, og jeg kan næsten ikke beskrive de dejlige timer, vi har sammen med at synge og ikke mindst, når vi giver koncerter på biblioteker, i kirker, skoler eller synger sammen med andre kor, for eksempel i Jylland – det er en stor, stor oplevelse.

HVORDAN ER DET AT BLIVE GAMMEL I RINGE

Hvordan er det at blive gammel i Ringe?

Ligeledes deltager jeg, på 6. år, i Seniordaghøjskolen under AOF, hvor vi hver torsdag i vinterhalvåret bliver indviet i et univers, som det ikke er muligt på egen hånd at finde ud af. Vi har foredrag med mange forskellige foredragsholdere, bl.a. den tidligere statsminister Anker Jørgensen, andre politikere, forfattere, musikudøvere af enhver kategori, enten foredrag om musik eller udøvende musikere – det er pragtfuldt. Udflugter til spændende steder, som det på egen hånd er vanskeligt at få lov til at besøge, men det kan vi på Daghøjskolen. Det kan stærkt anbefales at deltage.

Fælleshuset – Det gamle Posthus – er et meget besøgt sted, hvor der foregår aktiviteter af alle slags alle dage, bl.a. kortspil. Nu er der også mulighed for at spise god mad sammen med andre til en rimelig pris, og stedet er godt besøgt. Det er også muligt at låne lokaler til f.eks. private fester, og det er en stor fordel, nu hvor byen ikke har noget hotel En anden aktivitet, jeg vil nævne, er Ringe Bio, som bliver drevet af frivillige! Tænk et arbejde, der bliver udført, så vi andre stadig kan komme i den lokale biograf – det er jo guld værd. Det er tilmed et meget flot repertoire, der bliver vist. De er dygtige til at få nye film frem, så også vi på landet har mulighed for at tale med om, hvad der sker på filmfronten.

Hvad der også bliver drevet af frivillig arbejdskraft er ”Røde Kors”, ”Kirkens Korshær” og ” Kirkens Genbrug ”. Der er masser af folk alle steder, der arbejder til gavn for nødstedte ude i verden, og det er bestemt mit indtryk, at de har det dejligt sammen, selvom der arbejdes. Vi, som kommer 117

HVORDAN ER DET AT BLIVE GAMMEL I RINGE

i de forretninger, kan mærke den gode og søde stemning, der er – det er en fornøjelse at besøge dem.

Der er noget, der hedder ”raske børn hjælper syge børn”, det er en god, gammel og fornuftig måde at lære børn ansvar overfor andre. Men jeg har tænkt meget over, at det jo også eksisterer og i udstrakt grad bliver praktiseret, når man er ældre. Mange, mange af de muligheder, som er nævnt her, kan jo kun fungere, hvis ”raske ældre hjælper svage ældre”. Prøv at se, hvor megen brug der er for frivillige hænder! Og de er der – de frivillige hænder. Hver gang en ”rask ældre hjælper en svag ældre”, så sparer det kommunen for en udgift til hjælp og pleje – tænk over det, kære politiker. Vær åben over for den frivillige arbejskraft – den er af uvurderlig betydning for vort samfund og for det at blive ældre, der hvor vi bor.

Se, nu har jeg ganske sikkert glemt noget – Ringe Bio. 2010 sådan er det også at blive ældre, men jeg har modtaget nogle indslag til denne artikel fra andre ældre, og dem vil jeg gerne slutte med. ”Ringe Kommune har mange gode tilbud til ældre, både kulturelt og socialt.

Også velgørende institutioner gør et stort arbejde, der gavner ældre og enlige.

Røde Kors har 57 damer, der strikker og syr børnetøj.

Sidste år afleverede vi 2.191 stk. tøj, som blev fordelt til fattige lande, hvor der er hårdt brug for det. I genbrugsforretningen arbejder 40 damer for at få et godt salg.

Herfra går overskuddet til nødstedte rundt om i verden.

Alle disse mennesker gør et stort arbejde for at hjælpe dem, der ikke har det godt.

Men samtidig får de selv glæden ved at være med i et fantastisk socialt samvær og samtidig gøre gavn.”

Kirstine

118

”Jeg er 78 år og pensionist. Der er mange tilbud til os i ”Ringe Kommune”. Jeg strikker til ”Mother Teresa”gruppen i Indien (det fattige Calcutta), hvor der er hårdt brug for vores arbejde.

Så går jeg til Bridge og på Seniordaghøjskole, så tiden er ikke lang, og jeg keder mig aldrig, men har et godt liv.”

Rita

”Biografen i Ringe er foreningsdrevet, hvilket vil sige, at alle funktioner - lige fra rengøring og de tekniske/udadvendte opgaver i selve biografen til PR, repertoireplanlægning og bestyrelsesarbejde - er varetaget af frivillig, ubetalt arbejdskraft.

Dette åbner mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver for den, som vil deltage i opretholdelsen af en så kulturel vigtig og fornøjelig institution som en biograf i Ringe. Jeg har selv været involveret på forskellig måde i Ringe Bio de seneste fem år og er derigennem kommet i berøring med mange mennesker fra lokalområdet, som jeg nok ellers ikke ville have haft mulighed for at møde som pensionist og tilflytter. Gruppen af frivillige i biografen tæller både erhvervsaktive, efterlønnere og pensionister.

Og vi kan altid bruge flere!

– Så jeg håber, at vi mødes deroppe en skønne dag!”

Trunte Marie

Af Maria Mellergaard Tja, hvordan griber man opgaven an at beskrive, hvordan det har været at være ung i Ringe gennem de sidste 25 år? Jo da, jeg er rimelig ung, og ja, jeg er vokset op i Ringe, men vinklen på en beskrivelse har voldt mig en del hovedbrud. Jeg er efter lange diskussioner med mig selv endt med at foretage en mental vandring gennem byen, hvorved jeg vil forsøge at erindre byen, som den var, og som den er nu.

fyldt med mange ting, og interessen fik en naturlig afslutning. For mit vedkommende da forslaget om natbelysning på stisystemet blev nedstemt.

Om ungdomsrådet nogensinde er blevet genoplivet, ved jeg faktisk ikke, men jeg er blevet fortalt, at tilskuddet på 5000 kr., som vi fik tildelt af Haandværker- og Industriforeningen, aldrig er blevet indfriet… og nu er det måske for sent?

Jeg vil starte min vandring ved mit fødehjem på Grønnevangen, som jeg med glæde besøger endnu, når forældrene aflægges en visit. Når jeg begynder at bevæge mig mod Tingagerskolen, hvor jeg tilbragte 10 væsentlige år af min barndom og spæde ungdom, bestiger jeg Dybendal, som i mine skoleår ganske vist virkede lidt stejlere, men som dog stadig kan tage pusten fra én. Tingagerskolens opbygning illustrerer fint bevægelsen i tid. Skoletiden startede i området omkring centralrummet, fritidsordningen og det udendørs legeområde.

Med tiden blev vi flyttet op på ”gangene”, som klart markerede et aldersskift. Mellemperioden foregik i klasseværelser på Cirkusgangen, og jeg spekulerer på, om den mon stadig er udsmykket med tidligere elevers farverige og glade malerier.

Vi rundede skolegangen af på Menneskegangen, som så fint udtrykker overgangen fra leg til en mere voksen attitude. Det var også den tid, der for mit vedkommende indebar at blive involveret i det mere ”politiske” liv som Ringeborger. Vi var en gruppe unge, der fik muligheden for at danne et ungdomsråd, som rent faktisk blev taget alvorligt fra kommunens side. Men teenagehoveder er

Hvad der til tider – mere præcist hvert år, når sommerferien startede – står ligeså tydeligt i min erindring og ligeledes på pågældende tidspunkter virkede som ligeså vigtigt som skoletiden, var Midtfyns Festivalen. Jeg kan med stolthed fortælle, at jeg har haft min årlige deltagelse ved festivalen, så længe den levede i oprindelig form, og selv på fosterstadiet var jeg festival”gænger”. Det var stort for ungdommen i Ringe at deltage ved en af Danmarks største og absolut fedeste festivaler.

Den faldt desværre af på den hen mod det sidste, hvilket var til stor sorg og frustration for mange – og vi måtte i stedet vende blikket mod storebroderen i Roskilde.

Føllet ved Tingagerskolen. 2010

Torvedag. 2010

UNG I RINGE

Ung i Ringe

Ved afslutningen af folkeskoletiden var vi endelig nået op til skolens vartegn, Føllet. Jeg ved ikke om det står der endnu, men mon ikke. Det står i hvert fald tydeligt printet i min erindring.

Dagene på Midtfyns husker jeg som varme, af og til meget våde, men altid muntre og fyldt med musik, gøgl og kæmpestore festivalburgere. Vi voksede op med den, og den var således en naturlig del af livet som Ringeborger.

Fra dyrskuepladsen vender jeg blikket mod nord.

Fordelen ved mentale vandringer er, at de kan

119

UNG I RINGE

ændre karakter, så det også bliver mentale flyvninger – og jeg svæver derfor op til byens centrum og dermed torvet. Her dumper jeg ned i et uendeligt blomsterhav. Det er den ugentligt tilbagevendende torvedag, hvor handlende kan få lov at forlyste sig ved midlertidige boder med frugt, grønt, fisk, ost og blomster. Jeg nyder lige det mentale fotografi endnu en gang.

Jeg husker, da torvet i min barndom ændrede udseende. Og det mest karakteristiske ved torvet har siden været det kunstfærdigt udsmykkede springvand. Jeg forstod det ikke helt dengang, og jeg ved faktisk ikke rigtig, om jeg har lært at forstå det endnu…

og liv.

Jeg fortsætter ned ad Algade, hvor jeg forfærdes ved synet af, at alle tiders bedste gå-i-byen-sted er blevet jævnet med jorden. Ringe er ikke det samme uden Club 54 og Café Felix. Jeg havde vist nærmest ikke en weekend i gymnasiet uden at disse fortræffelige steder blev besøgt - i gymnasiemunde bare 5’eren. Jeg lyver ikke, når jeg fortæller, at jeg af og til har truffet andre unge, som ikke har haft tilknytning til Ringe, men som alligevel ad en eller anden omvej har hørt om 5’eren. Det er en skam for de unge i byen, men mon ikke det vil lykkes dem at finde vejen til pubben, som også er et favoritsted.

På et tidspunkt nåede vi en alder, hvor det var fedt at drikke en varm kakao eller spise en kage,  uden at vores forældre var i nærheden, og dengang besøgte vi flittigt Café Tusindfryd oven på  Sonja og Steens Bageri. Men hvor er det dog en  fornøjelse at komme til Ringe i dag og se den nye  Café Wessel, hvor der er endnu bedre og hyggeli  sig med veninderne gere mulighed for at slænge     og klare både sladder og fnidder. 

Jeg fortsætter min vej op forbi kirken, hvor jeg har prøvet den nyetablerede Kærlighedssti – eller  Torvet. 2010 er det i virkeligheden noget, der går meget læn    gere tid tilbage, end jeg selv? Det er i hvert fald en      rigtig fin vandring, man kan nyde ned mod søen,     I mine gymnasiedage betød Torvet jo heldigvis og netop søen har jo også undergået noget af en helt andre goder, som primært omhandlede hyg forvandling. Sikke et område, der er blevet skabt geligt, socialt samvær, og en øl eller to ledsaget  med endnu mere vand og stier rundt i landskabet, af noget godt og snasket fra Torvegrillen. Jeg ved  hvor man kan finde masser af ro og natur. Jeg el ikke, hvor lang tid fredagsøl-på-torvet-traditiosker en af disse ture omkring søen på en lun søn nen går tilbage, men jeg nyder at se, at den holdes dagseftermiddag!  i hævd af nye MFG’ere. Keep up the good spirit! 



Over for torvet ser jeg straks for mit indre øje husfacaden, som forener den gamle biblioteksbygning med den tidligere indgang til Turistkontoret og Lokalhistorisk Arkiv. Facaden er stadig todelt, men er samtidig blevet forenet i én facade, som sammenholder og illustrerer overgangen mellem det gamle og det nye, traditionen og det moderne og således fortiden og fremtiden. Jeg flyver om på Centrumpladsen, hvor jeg iagttager de meget smukke glasudsmykninger. Her forstår jeg værket i modsætning til springvandet på Torvet.

Og her ses forvandlingen fra brunt og indelukket til lyst, udadvendt og nytænkende. Biblioteket er en labyrint, som man kan gå på opdagelse i. Ikke alene nyder jeg til dato glæde af den fine service, som skaffer materialer fra nær og fjern, når storbybibliotekernes formåen ikke rækker, men jeg nyder også huset og salene med kunstudstillinger 120

Ringe Kirke, set fra den vestlige side af søen.



Jeg fortsætter min vandring op mod gymnasiet og ser på vejen Nordagerskolen, som mit eneste forhold til har været de ugentlige aerobictimer, for hvad er en by uden motion og fitness? Aerobic-undervisningen kom til, efterhånden som fitnessbølgen så småt vandt indpas i Danmark. Og

UNG I RINGE

Midtfyns Gymnasium. 2010 jeg har indtryk af, at tilbuddene til motionshungrende Ringeborgere fortsat udvides, og nyt hele tiden kommer til.

Min personlige yndlingsfritidsbeskæftigelse var dans i kælderen i Midtfyns Fritidscenter. Jeg har tilbragt utallige torsdage deroppe, og når jeg nu lader min vandring gå mod hallen, ses en af de allerstørste og tydeligste forandringer i byen – den nye Hal 2, som forener det tidligere adskilte svømmehalsanlæg og den gamle hal. Børnene såvel som de voksne har altså i dag endnu mere plads at boltre sig på.

I området omkring hallen forefindes ligeledes musikskolen, som i mine musikskoledage emmede af kreativitet og leg i lokalerne på Guldhøjskolen. Jeg ser for mig, hvordan utallige børn igennem årene er smuttet ind og ud af musiklokaler med nodehæfter under armene for at blive beriget med musikkens væsen.

indviet i hin tid, da jeg havde min gang deroppe.

Var de flotte, spændende, uforståelige eller decideret grimme? Jeg skal ikke gøre mig til dommer (selvom jeg nu er ret begejstret for værkerne), men det er i hvert fald et faktum, at gymnasiet gjorde noget for at føje et kulturelt islæt til sin identitet, hvilket jeg personligt er stor fan af.

Vandringen ville kunne fortsætte uden problemer, og det er et faktum, at nye tiltag og fænomener konstant ville dukke op, for byen har ikke stået stille, siden jeg var barn. Der er sket en fortsat udvikling, der gør, at byen har forandret sig – udseende såvel som indhold. Det skal ikke begrædes, at tingene ikke helt er, som de var, for de store linjer kan stadig give et nostalgitrip tilbage til de søde sommerdage, hvor man kaldte op til flyene, at man ville med ud at rejse, medens det inderst inde passede én fint, at man i stedet kunne tage en ekstra tur ned ad Kompan-rutsjebanen på børnehavens legeplads.

Det er tid at nå op til Midtfyns Gymnasium, MFG eller bare ”gymmeren”. Det var en fabelagtig tid, og jeg har heldigvis stadig mine allerkæreste venner fra dengang. Det er ikke så sjældent endda, at samtalen falder på gymnasietiden. Det går selvfølgelig en del på festerne, hvor buskene uden for bygningerne blev brugt til at skjule billige øl eller andet med procenter i. Men det er også diskussioner i forhold til de tre kunstværker, som blev 121

DEN LOKALE UGEAVIS ER LÆSERNES EGET PRODUKT

Den lokale ugeavis er læsernes eget produkt Af Jørgen Kaa, Salgsleder Fynske Medier, Ringe Sætter man tre mennesker sammen for at løse en opgave, er der ikke stor sandsynlighed for, at de vil være 100% enige om, hvordan opgaven skal gribes an.

Det er vi skam heller ikke i Mediehuset i Østergade, men det er til gengæld med til at skabe den dynamik, der skal til for at være en levende avis.

Hver uge har sine nye problemstillinger og sine nye udfordringer.

Men vi ved jo alle, at der er en deadline, så på et eller andet tidspunkt skal trådene bare nå sammen.

Hver uge sætter ca. 25.000 læsere sig til rette med det færdige produkt i hånden, og det siger næsten sig selv, at ikke alle er enige i den måde, vi har løst opgaven på.

Det afføder som regel en del reaktioner – heldigvis.

Det værste, der kan ske for os som ugeavis, er nemlig, hvis lokalbefolkningen synes, vi er fuldstændig ligegyldige.

Og Midtfyns Posten har i høj grad udviklet sig gennem tiderne.

Det er nu godt 27 år siden, jeg første gang satte mine ben på Midtfyns Posten.

Dengang havde avisen til huse i Algade 25, ovenpå det nuværende Bona Dea. Mine arbejdsredskaber bestod dengang af papir, lineal, blyanter, en skrivemaskine og en telefon.

Helt anderledes ser det jo ud i dag, hvor stort set alt det tekniske ved avisproduktionen foregår på computer og via internettet.

Da jeg forleden sad og kiggede i et 25 år gammelt eksemplar af Midtfyns Posten, havde jeg svært ved at tro mine egne øjne – så avisen virkelig sådan ud dengang?

Men det er vel netop det, der er kunsten.

At udvikle avisen så den hele tiden føles up to date, men at man samtidig hele tiden har den fornemmelse, at det er den ”go’e gamle” Midtfyns Posten, man sidder med i hænderne.

Der er til gengæld andre ting, der foregår stort set som for et kvart århundrede siden.

Dertil kommer, at vi har behov for at få læsernes reaktioner.

Kontakten til læserne, annoncørerne og samarbejdspartnerne.

De reaktioner er nemlig i høj grad med til at inspirere os og derved med til konstant at udvikle

For det at arbejde på en lokal redaktion handler ikke kun om at få udgivet den ugentlige avis. Det handler i lige så høj grad om at være en aktiv del af det samfund, man bevæger sig i og aktivt at medvirke til at få udført nogle af de mange opgaver, der konstant presser sig på i de forskellige foreninger og sammenslutninger, der utrætteligt arbejder på at stable en broget buket af store og små events på benene til glæde og gavn for beboerne i det midtfynske område.

Bladhuset i Ringe. 2010 122

avisen.

Som ugeavis skal Midtfyns Posten være tæt på aktivite-

Gennem de godt 27 år jeg har arbejdet for Den Fynske Bladfond, har jeg haft den glæde at være ”udstationeret” på flere af koncernens ugeaviser rundt på Fyn. Det har været fantastisk lærerigt, inspirerende og udfordrende, for opgaverne har været meget forskellige alt efter i hvilket område på Fyn, lokalredaktionen var placeret.

Men jeg er altid med glæde vendt tilbage til Midtfyn.

Ringe er, trods sin beskedne størrelse, en utroligt aktiv og driftig by, ligesom der også i de omkringliggende landsbysamfund findes en masse ildsjæle, der udfører et stort stykke arbejde for at gøre området attraktivt for erhvervs-, foreningsog kulturliv og dermed også for alle, der er bosat på Midtfyn.

På trods af den meget omtalte finanskrise, er det faktisk også lykkedes at skabe og fastholde et blomstrende handelsliv med et godt og varieret udbud af butikker, hvor der er en hyggelig, men stadig professionel atmosfære.

Det er selvfølgelig ikke kommet af sig selv.

Der bruges store summer og mange kræfter på at skabe de rigtige rammer.

Og det er her, jeg har oplevet, at der er noget unikt ved måden, man gør tingene på i Ringe.

Håndværker- og Industriforeningen i Ringe, Byforum, Midtfyns Erhvervsforening og Ringe Handelsstandsforening har nemlig valgt at samle alle de gode kræfter i den såkaldte Imagegruppe.

Billedet er fra 1912 og er taget foran trykkeriet i Jernbanegade.

Fra venstre er det en lærling (søn af ”den sorte træskomand” i Jernbanegade), Anna Hansen (datter af billedhugger H.P. Hansen, Østergade), redaktør Israelsen (står på trappen i den hvide kittel), typograf Holger Hansen og typograf Tor Hansen. Med urkæden ses faktor Christensen og efter ham bladets politiske redaktør.

Yderst til højre står typograf Barnkob.

DEN LOKALE UGEAVIS ER LÆSERNES EGET PRODUKT

ter og begivenheder, tæt på de mange aktører og annoncører, der har brug for et frugtbart samspil med avisen, og ikke mindst tæt på læserne, der gerne må betragte Midtfyns Posten som deres eget produkt.

også en endnu større respekt og ydmyghed over for det produkt, man arbejder med i det daglige.

Jeg har en klippefast tro på, at ugeaviserne har en plads i den fremtidige medieudvikling, fordi jeg er overbevist om, at læserne ønsker at kunne følge med i, hvad der rører sig i deres lokalområde – stort som småt.

Og jeg tror på, at der i lang tid fremover vil være behov for en lokal avis, hvor de, der har et budskab, kan komme i kontakt med de mennesker, budskabet er bestemt for.

Den opgave vil vi fortsat bestræbe os på at løse på Midtfyns Posten.

På den måde har man opnået at få et velfungerende og inspirerende samarbejde på tværs af interessegrupperne i stedet for at konkurrere indbyrdes.

Som jeg ser det, er det ”livsvigtigt”, at dette samarbejde plejes og udbygges.

1. december 2009 kunne Midtfyns Posten fejre sit 100 års jubilæum, og i den forbindelse udgav vi en Jubilæumsavis.

Med velvillig hjælp fra Ringe Lokalhistoriske Arkiv fandt vi helt tilbage til udgangspunktet.

Udover at det var utrolig sjovt og spændende at få indblik i avisens opstart og udvikling, gav det 123

KAMPEN OM AVISLÆSERNE

Kampen om avislæserne Af Egon Tøttrup, tidl. redaktør Fyens Stiftstidende I 1986 – jo, det er faktisk 25 år siden – vedtog Folketinget at etablere TV2.

Den borgerlige Schlüter-regering vil have Danmarks Radios monopol brudt. Det lykkedes, og TV2 gik som bekendt i luften i oktober 1988, hurtigt efterfulgt af otte regionale tv-stationer. På den anden side af kloden koblede man – jo, det er også 25 år siden - fem store super-computere sammen. De stod spredt ud over USA og dannede dermed det første egentlige internetværk.

Netværket havde så småt været undervejs siden slutningen af 60´erne som en direkte følge af den kolde krig. Amerikanerne ønskede at beskytte deres kommunikationsnet i tilfælde af en atom-salve fra Sovjet.

Begge dele lykkes ud over alle grænser. Masser af tv, masser af internet.

Men hvis man for 25 år siden havde stillet sig op på en talerstol og postuleret, at disse to begivenheder ville få afgørende indflydelse på de betalte dagblades udvikling, ja så var man nok blevet leet ud af lokalet.

I dag er ikke megen grin tilbage i dagbladshusene. TV2 blev hurtigt fulgt af en stribe reklamefinansierede satellitkanaler med base i udlandet, og herfra overdængede de danskerne med mere eller mindre lødig tv-underholdning. Resultat: TV-seeningen fordobles fra to timer daglig til fire, en tid der i høj grad gik ud over avislæsningen.

En af TV2´s succeshistorier er naturligvis, at kanalen med den karismatiske Jørgen Schleimann i spidsen gjorde tv-nyheder til folkemandseje. De lidt støvede DR-journalister kom sjældent uden for Valby Bakke, så her blev de fuldstændig løbet over ende af Schleimanns tropper. Det var godt gået.

TV2 ”stjal” med andre ord både avislæsere og avisannoncer. Og skoven af satellitkanaler gav dem ikke meget efter.

Men den udvikling var intet at regne imod det, de fem super computere i USA førte med sig. Først var det studenter på universiteterne, der boltrede sig, men da www-platformen blev opfundet i 1991, tog udviklingen for alvor fart. Resultat: Alskens information – også nyheder – er i dag gratis

124

Trykpressen, Fyens Stiftstidende tilgængelig på nettet, og de unge, der vokser op i et hjem med avis, kan tælles på få hænder. Til gengæld mestrer selv de mindste skolepoder livet i cyberspace.

På trods af disse voldsomme udfordringer har betalingsaviserne formået at tilpasse sig og overleve på kommercielle vilkår. Okay, det har kostet nogle aviser livet. Det har ført til samarbejde og fusioner, men i den henseende har avisfolket det jo ikke anderledes end folk i andre liberale erhverv, der ønsker at sælge noget. De er undergivet de frie markedsøkonomiske kræfter, og det har vi det nok også bedst med.

På Fyn har de to dagblade, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, konkurreret lystigt om læsernes gunst, siden Fyns Tidende lukkede i 1979.

Ringe har faktisk haft fornøjelsen af at være i orkanens øje i alle årene, og først i foråret 2010 fandt de to aviser omsider hinanden i et fornuftsægteskab, der betød fusion af en række lokalredaktioner – også de to i Ringe. Salgsafdelingerne var allerede blevet splejset nogle år forinden.

Nu er det historie. Akkurat også som den usynlige grænse var en myte. Der lå ingen aftaler til grund herfor – det ville også have været ulovligt – men det var ganske enkelt ikke rentabelt at bevæge sig ind i fjendeland. Læserne i Svendborg og omegn ville simpelt hen ikke ha´ en avis fra Odense, og Amtsavisen havde heller ikke held med sine fremstød mod nord.

avis hver dag til morgenkaffen, men måske kun to-tre-fire dage om ugen. Den udvikling er allerede på vej i USA. For vore børnebørn vil nyheder blive synonymt med radio, tv og internet. Og trykte aviser vil blive forbeholdt de, der også vil fordybe sig i analyserende artikler og baggrundsstof. Men der vil altid være plads og behov for aviser – akkurat som den trykte bog aldrig går af mode.

KAMPEN OM AVISLÆSERNE

Når Ringe var i orkanens øje hænger det sammen med den usynlige grænse, der blev trukket langs vejen fra Horne via Fåborg og Kværndrup til Nyborg. Alt syd for ”tilhørte” Amtsavisen, alt nord for var Stiftstidende-land. Men på selve grænsen blev der kæmpet livligt. Her blev politikerne nærmest mandsopdækket af en hær af journalister i Fåborg, Ringe og Nyborg.

Så efter 30 års grænsekrig er der sluttet fred mellem ”nord- og sydstaterne”.

Betyder det så bedre aviser? Og hvordan ser fremtiden ud for betalte dagblade?

Hverken de elektroniske medier eller internettet lader sig stoppe. Det forhold må aviserne indrette sig efter. De må også indrette sig efter, at nyheder er gået hen og blevet en gratisvare. Her defineret som generelle nyheder fra ind- og udland. For når det gælder lokale nyheder – det, der sker i Ringe og i oplandet - så ser billedet anderledes ud.

Her vil lokalaviserne og også ugeaviserne i en rum tid være enerådende i kraft af en mångeårig disciplin i at indsamle, redigere og distribuere det, vi i dag kalder ”news you can use”. Nyheder og annoncer fra lokalområdet som kommer dig ved.

Noget af det vil havne på nettet, det kræver tiden, men kunsten at sætte nyheder i sammenhæng og perspektiv dyrkes fortsat bedst på papir.

Man kan så sidde med en stille frygt for, at fremtiden ender med en yderligere polarisering af samfundet. De, der er opdraget til og måske også har råd til at læse aviser, distancerer sig yderligere fra den gruppe mennesker, der udelukkende betjener sig af elektroniske medier.

Når man tænker på den rolle, som dagbladene har betydet i den demokratiske politiske proces, kan man gyse lidt ved fremtidsudsigterne. Den seriøse meningsdannelse og debat bliver langsomt afløst af personfikserede og populistiske budskaber. Men det er jo en helt anden historie.

Den betalte avis ændrer i disse år også form. Fra broadsheet- til tabloidformat og fra eftermiddagstil morgenudgivelse. Og næste skridt bliver måske udgivelse færre dage om ugen. Altså ikke en 125

FORENINGENS MÆND

Foreningens mænd Æresmedlemmer Karl Lindegaard, Preben Bæklev og Jørgen Mathiesen

Formænd Bagermester P. Nielsen Købmand Chr. Jensen Barbermester Carl Nielsen Malermester Chr. Albrechtsen Fabrikant C. M. Christoffersen Skolebestyrer Axel Noack Dekupør Uffe Bek Tømrermester Hans Albretsen Redaktør Rudolf Nielsen Ingeniør Gudmund Buhl Murermester Ernst Christoffersen Direktør Roberth Færgemann Bogtrykker Poul Fischer Snedkermester Karl Lindegaard Fabrikant Preben Bæklev Autoforhandler Flemming Anton Nielsen

1886-93, 1902-09, 1913-16 1893-1902 1909-13 1916-21 1921-25 1925-33 1933-40 1940-46 1946-51 1951-55 1955-57 1957-67 1967-76 1976-82 1982-98 1998-

Bestyrelsesmedlemmer Bagermester P. Nielsen Snedkermester N. Andersen Købmand N. A. Beck Blikkenslagermester I. H. Jensen Skræddermester H. V. Jørgensen Malermester Chr. Albrechtsen Fotograf R. Hansen Købmand Chr. Jensen Handelsgartner D. Eltzholtz Skomagermester Johs L. Andersen Murermester S. Christoffersen Smedemester M. Hansen Sagfører F. Koldborg Urmager N. Faber Købmand V. Andersen Savværksejer H. P. Rasmussen Fabrikant A. Bachmann Skomagermester K. Jørgensen Frøhandler H. C. Hansen Købmand A. Martens 126

1886-92, 1899-09, 1910-16 1886-89, 1893-96, 1903-07 1886-90 1886-89 1886-92, 1906-16 1890-97, 1907-09, 1915-21 1890-95 1891-1901, 1904-10 1893-1900, 1902-03 1896-1901 1897-1909 1898-99, 1909-11 1899-1900 1900-01 1901-02, 1916-22 1901-02 1902-10 1902-03 1903-09 1909-13, 1915-17

1909-13 1909-13 1910-12 1911-17 1912-16 1913-17 1913-15, 1931-33 1913-15 1916-20, 1923-27 1916-20 1917-19, 1929-33 1917-25 1917-19, 1924-28 1919-21 1919-23 1920-24 1920-24 1921-23, 1933-37 1921-23 1922-28 1923-27 1923-33 1924-26, 1946-51 1925-27 1926-30, 1933-37, 1940-48 1927-29, 1933-46 1927-47 1927-31 1928-30 1928-30 1930-40 1930-32 1930-32 1930-40 1932-34 1934-38 1937-51 1937-47 1938-40 1940-51 1940-47 1947-56 1947-57 1947-55 1948-54

FORENINGENS MÆND

Barbermester C. Nielsen Murermester N. P. Nielsen-Aasøe Isenkræmmer H. C. Pedersen Tømrer C. Albretsen Købmand J. Spodsberg Tømrer C. Hansen Købmand A. Knudsen Smedemester J. Zachariassen Murer Chr. Christoffersen Fabrikant A. Jørgensen Umager M. Andersen Fabrikant C. Christoffersen Isenkræmmer V. M. Jensen Redaktør J. Bjørnbak Købmand J. Lehrmann Fabrikant K. Buhl Tømrermester R. Henriksen Boghandler M. Berthelsen Bankdirektør N. Jørgensen Købmand H. Rosenberg Pedersen Urmager M. Eriksen Skolebestyrer A. Noack Bagermester M. Mathiesen Fabrikant Chr. Stokholm Bagermester J. Chr. Jensen Tømrermester H. Albretsen Skræddermester I. P. Jørgensen Købmand Chr. Møller Malermester V. Albretsen Købmand Aa. Pedersen Dekupør U. Bek Isenkræmmer J. Espersen Fabrikant K. Olsen Salgsleder H. P. Larsen Bogholderikonsulent O. Schytt Vognmand P. Pedersen Direktør K. V. Pedersen Jernstøber H. Nørgaard Hansen Repræsentant Abel Hansen Redaktør Rudolf Nielsen Købmand L. F. Larsen Købmand Kaj Knudsen Murermester E. Christoffersen Ingeniør Gudmund Buhl Handelsgartner H. P. Hansen

127

FORENINGENS MÆND 128

Tømrermester A. Jørgensen Købmand Svend Smed Direktør Viggo Petersen Købmand Ejv. Lehrmann Landsretssagfører H. I. Andersen Direktør Rob. Færgemann Arkitekt Niels Albretsen Entrepenør Børge Rasmussen Direktør A. Brock Jørgensen Aut. vand- & gasmester V. Philip Købmand K. Weinreich Vaskeriejer Svend Johannessen Kostskoleinspektør A. Vestgaard Bagermester Knud Mathiesen Direktør Holger Mathiesen Dekupør Endre Møller Nielsen Malermester N. P. Andersen Bogtrykker Poul Fischer Fabrikant Eskild Rasmussen Glarmester Laurids Bertelsen Snedkermester Laurits Glud Tømrermester Erik Christoffersen Fabrikant Ole Wøldike Fabrikant Keld Jensen Tankbestyrer Arne Zander Jensen Snedkermester Karl Lindegaard Forretningsfører Olaf Olsen Smedemester Knud Outzen Urmager Jørgen Mathiesen Malermester Erik V. Andersen Fabrikant Preben Bæklev Ingeniør Arne Caspersen Bogtrykker Jørgen Fischer Direktør Erik Aulkær Andersen Elværksbestyrer Ib Jørgensen Skorstensfejermester Henning Degn Madsen Elinstallatør Flemming Nielsen Autoforhandler Arne Lau Afdelingsleder Jørgen Kjær Autoforhandler Flemming Anton Nielsen Direktør Bent Bendixen Jensen Direktør Knud Erik Bæklev Tømrermester Carsten Knudsen Direktør René Andreassen Tæppehandler Bo Jeppesen Elinstallatør Jørgen Hansen

1951-57 1951-53 1951-53 1953-58 1954-56 1955-71 1955-61 1956-64 1956-64 1957-67 1967-61 1959-62 1961-67 1961-65 1962-65 1974-72 1964-74 1965-76 1965-71 1967-69 1967-77 1969-81 1971-77 1971-81 1972-76 1974-82 1976-80 1976-88 1977-1991 1977-85 1980-98 1981-87 1981-99 1982-84 1984-88 1985-1997 1987-2006 1988-2009 1988-2010 1991199719981999200620092010-

”…Når de træer, der nu plantes, en gang vokser op, vil byen være en pryd rigere. Måske fremtidens Ringe vil vokse sig forbi anlægget. Så meget værdifuldere bliver da dette…”

C. M. Christoffersen, fmd. ”…Fra en ringe begyndelse er foreningen vokset op til at blive noget af en faktor i byens liv, og den har mange gange gennem årene været med til at sætte sit præg på det lille samfund, vi lever i… ” Uffe Bek, fmd. ”…Men tiden iler. Intet skrider sagteligt mere. Allerede dagen efter melder sig med nye krav til den enkelte og de mange. Ringe bys arbejde og anstrengelser for at få ”en plads i solen” kan herefter have alle gode kræfters samvirken nødig…”

Roberth Færgemann, fmd. ”…Det har jo i de forløbne 100 år altid været foreningens klare mål at arbejde for Ringe og dens borgere – og det mål vil den også have i fremtiden…”

Preben Bæklev, fmd. ”…Det er vor pligt og agt som forening i videst muligt omfang at være på forkant i debatterne, som går forud for beslutningerne. Vi vil også fremover søge indsigt, øve indflydelse samt være igangsætter af initiativer…”

Flemming Anton Nielsen, fmd. ”…Der er sket en fortsat udvikling, der gør, at byen har forandret sig – udseende såvel som indhold…”

Maria Mellergaard ”…Den seriøse meningsdannelse og debat bliver langsomt afløst af personfikserede og populistiske budskaber akkurat som den trykte bog aldrig går af mode…”

Egon Tøttrup ”…Den teknologiske udvikling, erhvervsstrukturen og hele samfundsudviklingen bevæger sig af sted med stormskridt, og vidensområdet bliver stadig større og større…”

K. K. Jensen ”…Vi skal overleve på innovation, kvalitet og fleksibilitet…”

Hans Jørgensen ”…Det har været en fornøjelse, at foreningen aldrig har fravalgt at gøre en indsats, når det var nødvendigt. Det er en af de store styrker ved det midtfynske område. Vi har ikke fået alting tildelt fra naturens hånd, men har ved fællesskab, initiativ og masser af arbejde fået skabt rigtig meget…”

Bo Andersen ”…Byen er præget af sammenhold og troen på, at alt kan lade sig gøre, hvis man bare holder sammen og er enige…”

John Mogensen Redaktion Flemming Anton Nielsen Tove og Knud Bæklev Maria Mellergaard Nielsen Christel Scott Hansen Kristian Risager Larsen

ISBN 978-87-982121-0-2

9 788798 212102