Politisk deltagelse via Facebook by Kristian Risager Larsen

Politisk deltagelse via Facebook ”Når tre danskere mødes danner de en Facebook-gruppe”

Kristian Risager Larsen Bacheloropgave 2009

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

INDHOLDSFORTEGNELSE

Abstract in English

Abstract in English ........................................................................................................................................ 2 Indledning .................................................................................................................................................... 3 Tese .......................................................................................................................................................... 4 Problemformulering ................................................................................................................................ 4 Teori ............................................................................................................................................................. 5 Deliberativt demokrati ............................................................................................................................. 5 Politisk deltagelse .................................................................................................................................... 5 Måleapparat for politisk deltagelse ..................................................................................................... 6 Hvad er Facebook? ....................................................................................................................................... 7 Internettets udvikling .............................................................................................................................. 7 Introduktion til Facebook og Facebookgrupper ...................................................................................... 7 Demokratisk projekt? .......................................................................................................................... 8 Kan Facebook-grupper kaldes græsrodsbevægelser? ......................................................................... 8 Er brugerne navlepillere? .................................................................................................................. 10 Facebooks betydning i det danske mediebillede .............................................................................. 10 Om Facebook-undersøgelsen..................................................................................................................... 12 Gruppeudvælgelse ................................................................................................................................. 12 Forventninger i forbindelse med undersøgelsen ................................................................................... 13 Protestsgrupper ................................................................................................................................. 13 Dobbeltbesvarelser ........................................................................................................................... 13 Kodning af resultater ............................................................................................................................. 14 Ingen vægtning af resultater ............................................................................................................. 14 Analyse af politisk deltagelse på Facebook ................................................................................................ 15 Svarfrekvens .......................................................................................................................................... 15 Er protestgrupper kun for oppositionen? .............................................................................................. 16 Er politik kun for mænd? ....................................................................................................................... 18 Er Facebook et ungdomsfænomen? ...................................................................................................... 18 Nedrivning af Storkespringvandet i København .................................................................................... 19 Er Facebook-grupper for andre end Tordenskjolds soldater? ............................................................... 20 Non-response .................................................................................................................................... 22 Er Facebook og andre sociale netværk på internettet med til at skabe nye græsrodsbevægelser? ..... 22 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 24 Har Facebook medført politisk indflydelse?............................................................................................... 26 Søgning i Folketingsdebatter ................................................................................................................. 26 Politikernes ønske om borgerinddragelse ............................................................................................. 26 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 27 Hovedkonklusion og perspektivering ......................................................................................................... 28 Bibliografi ................................................................................................................................................... 29

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Ă&#x2026;rhus Universitet Bacheloropgave

ABSTRACT IN ENGLISH Political Participation through Facebook is a critical case study of an earlier study of two Danish internet communities with a focus on political debate (Linaa Jensen, 2006). The focus in this study is to cover whether political participation through membership of Facebookgroups can be seen as an alternative or a supplement to other means of political participation. The literature, including studies of grass root movements, suggests that political participation is a supplement, and thereby mostly motivates people who are already politically active. It is expected to find that membership of Facebook-groups is an alternative, because Facebook attracts a wider variety of people than ordinary political debate-communities. Additionally, Facebook constantly promotes Facebook-group-memberships, which can help engage politically alienated members. This study has been using quantitative data analysis of a survey sent out to five Facebook-groups. The response rate is low, which troubles generalization. However, it finds that the respondents show a greater deal of supplementary participation than the previous studies. The non-response-problem is expected to cause that the sampling error results in a higher measured level of political participation for the sample than for the population.

Abstract in English

This Facebook-study additionally finds that Facebook-activities have influenced political decisions, especially caused by the media-hype.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

INDLEDNING Med alle nye mediers frembrud har der været store forventninger til, at netop dette medie ville ændre måden, borgerne deltog i politik på, markant. Forventningerne har været der til radio, tv, og ikke mindst internettet (Linaa Jensen, 2000 s. 1), men er kun i begrænset omfang blevet indfriet. Facebook er en del af internettet, og derfor ikke i sig selv en teknisk revolution. Der er dog tale om den anden bølge i internetteknologi (Web 2.0, se side 7). Denne opgave vil påstå at der er tale om en social revolution. Over 2 millioner danskere har pr. marts 2009 oprettet sig på Facebook, og tallet er støt stigende (Pedersen, 2009). Litteraturen omkring Facebook er stærkt begrænset, og især er det sparsomt med litteratur, der kobler politisk deltagelse og Facebook. Opgaven er derfor relevant, da den forsøger at kaste lys på et uudforsket område. Facebook kan opfattes som et lejrbål, hvorom man sidder med sine venner og diskuterer vidt og bredt (Lindbæk, 2009). Der er ingen grænser for hvilke emner der kan drøftes, og alle brugere kan med ganske få klik oprette deres egne grupper. IT-journalisten Henrik Føhns har udtrykt det således: ”Facebook er mere end statusopdateringer og små digitale skulderklap og gaver. Det er også en meget effektiv maskine til at sende politiske budskaber ud i verden, samle mennesker om en mærkesag, lave en underskriftsindsamling eller samle penge ind til et godt formål.” (Føhns, 2009) USA er ofte først hvad angår nye måder at føre politik på. Det politiske system i USA har fået øjnene op for Facebook som et medie til at kommunikere budskaber til vælgerne, og det blev brugt af alle de vigtige præsidentkandidater i 2008-valget (CBS News, 2008). Denne tendens ses også i Danmark (Grøn, 2007). Valgkampene bliver i stigende grad professionaliseret, hvorved partierne går fra at være traditionelle kæmpeorganisationer som det var tilfældet for 30-40 år siden til at være valgmaskiner (Redington, et al., 2004). Danskerne har en stærk foreningskultur. En talemåde siger at ”når tre danskere mødes, danner de en forening”. Dette ses i høj grad også på Facebook, hvor et væld af Facebook-grupper er blevet skabt. De etablerede foreninger (Ikke mindst de politiske foreninger) har deres respektive grupper, hvor deres medlemmer mødes, men på Facebook ses også mange nye grupper.

Politisk deltagelse er defineret som ”deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller resultat at øve indflydelse på de politiske myndigheders beslutninger enten direkte ved at påvirke beslutningsprocessen på et givet område eller indirekte ved at påvirke valget af politiske repræsentanter” (Togeby, 1997 s. 176). Det er en meget bred definition, fordi den dækker både indirekte og direkte påvirkning. Derfor er den anvendelig til såvel undersøgelser af græsrodsbevægelser i 1970’erne, undersøgelser af internetdemokrati og denne undersøgelse.

Indledning

Fordi Facebooks gruppemuligheder åbner op for at mennesker (der ikke nødvendigvis var klar over at de havde interessefællesskaber) er det interessant at se om disse fællesskaber kan omsættes til politisk deltagelse.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

TESE Opgavens tese baserer sig på at Peter Gundelach i et studie har fundet frem til at deltagelse i de fleste græsrodsbevægelser er et supplement til politisk deltagelse: Deltagerne i græsrodsbevægelser ville alligevel være aktive (Gundelach, 1980). Jakob Linaa Jensen siger ligeledes at internetdebatter er et supplement til politisk deltagelse (Næsten alle debattører er i forvejen politisk aktive), og har undersøgt to internetdebatfora i sin Ph.d.-afhandling (Linaa Jensen, 2006). Derfor kan det umiddelbart forventes at politisk deltagelse på Facebook også vil være et supplement til anden politisk deltagelse. Facebook er dog anderledes, fordi brugerne ikke har oprettet sig med det formål at debattere politik, og grupperne med politiske holdninger kommer derfor ”ind ad bagvejen”. Derfor forventes grupperne at samle brugere, der ellers ikke ville have haft en høj grad af politisk deltagelse. Dette Facebook-studie vil derfor være en critical case i forhold til den eksisterende teori.

PROBLEMFORMULERING Opgaven vil undersøge politisk deltagelse via Facebook-grupper. Det overordnede spørgsmål er følgende: ER FACEBOOK-GRUPPER ET SUPPLEMENT ELLER ET ALTERNATIV TIL ANDEN POLITISK DELTAGELSE? For at besvare dette spørgsmål udarbejdes et spørgeskema, som udsendes til medlemmerne af en række Facebook-grupper. Opgaven vil samtidig forsøge at give svar på, hvorvidt deltagelse i Facebook-grupper kan medføre politisk indflydelse.

Indledning

For at vurdere politisk deltagelse i et bredt perspektiv inddrages litteratur om græsrodsbevægelser (Gundelach, 1988), (Gundelach, 1980) samt (Svensson, et al., 1986) og litteratur om internetdemokrati (Linaa Jensen, 2000) og sidst men ikke mindst primærkilden (Linaa Jensen, 2006).

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

TEORI Udgangspunktet er den deliberative demokratiteori, som den bliver beskrevet i grundbogen Models of Democracy af David Held. Der er særlig fokus på inklusionsbegrebet, som er af afgørende karakter for denne opgave.

DELIBERATIVT DEMOKRATI Deliberativt demokrati er beskrevet af David Held som demokratiform nummer IX (Held, 2006 s. 231ff). Denne demokratiform fokuserer på at beslutninger skal overvejes af den brede befolkning. Demokratiformen er af tilhængere blevet kategoriseret som en metode til at forbedre kvaliteten af demokratiet. Ifølge tilhængere af deliberativt demokrati er det centrale problem at der er en stadigt større forskel mellem de ukompetente masser og den kompetente politiske elite. Eliterne baserer sig på fokusgrupper og opinionsmålinger, og derved kommer eliterne til at være fjerne fra den brede politiske proces (Held, 2006 s. 234). Med fokusgrupper Helt grundlæggende eksisterer dilemmaet mellem inklusion og beslutningstagen i komplekse problemstillinger. Dette dilemma er særligt interessant i opgavens fokus: Det vil blive forsøgt bevist at Facebook er velegnet til mobilisering af mennesker, men det vil ikke blive hævdet at Facebook kan hjælpe til at tage stilling til komplekse problemstillinger. Derimod vil det blive vist hvordan Facebooks mobiliseringspotentiale er velegnet til mobilisering af enkeltsags-græsrodsbevægelser. Inklusionsspørgsmålet er i og for sig afklaret i et land som Danmark. I alle vestlige lande er der almindelig valgret, typisk for alle myndige statsborgere. Men fortalere for det deliberative demokrati vil hævde, at inklusionen skal omfatte mere end blot stemmeret. De ønsker at borgerne skal inddrages i processen, hvorved politik debatteres og udformes som love og regler. Spørgsmålet er derfor om Facebook kan løfte denne opgave. Dette teoretiske fundament vil ikke direkte blive anvendt i opgaven, men det er nødvendigt at have som forståelsesramme for den demokratiseringsproces, som opgaven hævder at Facebook er med til at udvide.

POLITISK DELTAGELSE Jacob Linaa Jensen opstiller i sin Ph.d-afhandling nogle variabler for at måle politisk deltagelse (Linaa Jensen, 2006 s. 176-184). Nogle af disse variabler vil blive brugt til sammenligning i denne opgave. Linaa Jensen måler på variablerne køn, alder, uddannelse, beskæftigelse og indkomst, politisk interesse og sidst, men ikke mindst, konkret politisk deltagelse. Det er primært den konkrete politiske deltagelse, der er interessant for denne opgave.

Teori

Linaa Jensens undersøgelser har det problem at der er tale om et meget lavt antal respondenter (dk.politik-undersøgelsen har 52 respondenter og Nordpol-undersøgelsen har 82 respondenter (Linaa Jensen, 2006 s. 184)). Derfor er det svært at vurdere repræsentativiteten i disse undersøgelser.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

MÅLEAPPARAT FOR POLITISK DELTAGELSE For at måle konkret politisk deltagelse har Jakob Linaa-Jensen gjort brug af en række spørgsmål, der formentlig er inspireret af Folketingsvalgundersøgelserne. Disse spørgsmål er i princippet gentaget i denne undersøgelse, dog er formuleringen ændret, da der ikke har været afholdt Folketingsvalg indenfor de seneste 12 måneder. Undersøgelsen er desuden suppleret med et separat spørgsmål vedrørende mange avisers og andre nyhedsmediers opfordringer til læserne om at skrive kommentarer på hjemmesider og skrive egne blogindlæg. Spørgsmålet forsøger at opfange anvendelsesgraden af disse nye former og adskille disse fra traditionelle læserbreve. Spørgsmålene til politisk deltagelse er følgende:   

     

Hvad stemte du ved Folketingsvalget 2007? Har du indenfor de seneste 12 måneder været medlem af et politisk parti? Har du indenfor de seneste 12 måneder været medlem af organisation, græsrodsbevægelse og lignende? Eksempler på organisationer og græsrodsbevægelser er fagforeninger, idrætsklubber, patientforeninger, Rotary, Amnesty International og Greenpeace. Har du indenfor de seneste 12 måneder været medlem af brugerråd og lignende? Et brugerråd er for eksempel en bestyrelse i en børnehave. Har du indenfor de seneste 12 måneder været medlem af eller kandidat til Folketinget, byråd eller regionsråd? Har du indenfor de seneste 12 måneder ført politiske diskussioner med venner, kolleger og familie? Har du indenfor de seneste 12 måneder haft kontakt til en politiker eller en embedsmand i en konkret sag? Har du indenfor de seneste 12 måneder skrevet læserbreve i aviser eller magasiner? Har du indenfor de seneste 12 måneder skrevet indlæg eller kommentarer på avisers hjemmesider, på blogs eller i debatfora?

Spørgsmålene om organisationer og brugerråd kunne ifølge testpanelet være svære at konkretisere. Der blev derfor føjet en følgetekst til disse. Det kan kritiseres at der er valgt en tidsbegrænsning på spørgsmålene om politisk deltagelse (Gundelach, 1980 s. 86), men da de tidligere undersøgelser bruger en tidsbegrænsende formulering, er denne bibeholdt. Et vigtigere kritikpunkt er at det er svært at prioritere de forskellige deltagelsesformer. Det tidsmæssige forbrug på de forskellige aktiviteter er ikke målt, både fordi det kan være svært for personerne selv at vurdere, og fordi aktiviteterne i sig selv er svære at sammenligne. Ved en grundigere undersøgelse af den politiske deltagelse, kan man for eksempel spørge til om personen deltager i bestyrelsesarbejde eller har tillidsposter i organisationer, eller spørge til hvor ofte en aktivitet foregår.

Teori

Der er ikke foretaget en vægtning af de forskellige deltagelsesformer, da vægtning heller ikke er benyttet i de to tidligere onlineundersøgelser, der sammenlignes med (Linaa Jensen, 2006).

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

HVAD ER FACEBOOK? For at forstå Facebook og teknologien bag, er det nødvendigt med en teknisk forklaring på Internettet.

INTERNETTETS UDVIKLING Når man til daglig taler om Internettet, tænkes typisk på The World Wide Web, der blev udviklet af Tim Berners-Lee i 1989. The World Wide Web er en samling af hypertekstdokumenter (dokumenter, der er internt forbundne via links), der offentliggøres via Internettet (Berners-Lee, 1990) Den første bølge i World Wide Web-teknologien medførte fra starten af 1990’erne at millioner af mennesker oprettede deres egne hjemmesider. Her kunne forfatterne uddele information til interesserede. Hvis læserne havde kommentarer, kunne de sædvanligvis sende forfatteren en e-mail med kommentarer. Der var altså typisk tale om statiske sider, og man kunne besøge en hjemmeside på samme måde, som man kunne låne en bog på biblioteket. Alle personer, der besøgte en hjemmeside, så den samme side, og dagen efter kunne siden være opdateret med nye informationer. Den anden bølge har et stærkt fokus på brugerinddragelse. Bølgen har, ligesom meget software, fået et versionsnummer, og kaldes Web 2.0. Web 2.0 er meget dynamisk og viser brugerne det, de ønsker at se. Brugere har fx mulighed for at kommentere, give karakterer, bidrage med egen viden, tilføje data og meget mere. Facebook bygger på Web 2.0, fordi webstedet i sig selv ikke råder over information, men udelukkende gør det nemt for brugere at dele informationer med hinanden. Internettet er sat i forbindelse med stort set alle tænkelige politiske deltagelsesformer: Et konkret eksempel er debatten om valg via internettet, hvor internettet både er blevet foreslået som supplement (pendant til at brevstemme) og som alternativ til den fysiske stemmeboks. Som alternativ til den fysiske stemmeboks kan man forestille sig en model, hvor man hyppigere stemmer elektronisk enten i vejledende eller besluttende form (Linaa Jensen, 2006 s. 31-32). En behandling af dette emne vil dog være for omfattende for denne opgave. Det centrale for denne opgave er at internettet giver muligheder for at udligne noget af den informationsasymmetri, der tidligere har eksisteret mellem borgere og folkevalgte: Borgerne skulle tidligere forholde sig til information fra myndighederne, men med internettet er det blevet lettere at opsøge og udveksle alternativ information (Linaa Jensen, 2006 s. 32).

Facebook er en Web 2.0-tjeneste, der hjælper med at formidle kontakt og skabe netværk. Man opretter sig under sit rigtige navn og tilføjer sine Facebook-venner. Man kan se sine Facebook-venners respektive Facebook-venner og derved opbygge sit netværk, som man er vant til. Grunden til at begrebet Facebook-venner benyttes er, at begrebet ”venner” ikke synes dækkende. Facebook-venner dækker således både over venner og bekendte samt kolleger, studiekammerater osv. Der er på Facebook en tendens til at grænserne mellem den offentlige og den private person flyder ud, og derfor er det sociale netværk Facebook mere end blot en moderne erstatning af scrapbogen (Madsen, 2007). Facebook har nogle grundlæggende funktioner, der har fokus på deling af information: Man kan skrive beskeder, dele fotos, oprette begivenheder og oprette grupper. Når man foretager sig noget bliver ens Facebook-venner orienteret om hvad man har gjort. Det er særligt gruppefunktionaliteten der er

Hvad er Facebook?

INTRODUKTION TIL FACEBOOK OG FACEBOOKGRUPPER

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

interessant i denne sammenhæng: Stifter man eller melder man sig ind i en Facebook-gruppe, offentliggøres det for ens Facebook-venner. Årsagerne til dette forklares i afsnittet ”Er brugerne navlepillere?”.

DEMOKRATISK PROJEKT? Facebooks produktdirektør Christopher Cox hævder at virksomheden i sig selv ikke er et demokratisk 1 projekt. Facebook ser det som sit mål ”at bygge et internetmedie til kommunikation” (Stone, 2009). Årsagen til, at firmaet er bange for at kalde sig selv for demokratiudviklende, er at Facebook har været udskældt for manglende lydhørhed overfor brugerne, hvilket firmaet dog har forsøgt at rette op på med eksternt monitorerede afstemninger om nye forretningsbetingelser i april 2009 (Zuckerberg, 2009). Ikke desto mindre kan Facebook siges at være med til at skabe og understøtte demokrati, fordi det lader folk komme i kontakt med hinanden på tværs af eksisterende barrierer, typisk geografiske og tidsmæssige. Facebooks mission er at skabe åbenhed og gennemsigtighed for derved at skabe forståelse og forbinde verden (Facebook, 2009). Facebook kan dog ikke hævde at være båret af ren ideologi, idet der ligger en forretningsmodel til grunds for foretagendet (Quittner, 2008). Facebook har været kritiseret for at forsøge at skjule sin forretningsmodel i sin vision om deling og åbenhed (Facebook, 2009), hvilket firmaet har forsøgt at rette op på i ovennævnte afstemning. Det er i sig selv paradoksalt at firmaets vision og strategi ikke stemmer overens. Det er vigtigt at holde sig for øje at der med Facebook er tale om en privat virksomhed og ikke en NGO. Med afsæt i firmaets mål kan man sige at Facebook kan understøtte demokrati, men det er i sig selv på ingen måde en nødvendig faktor for demokrati.

KAN FACEBOOK-GRUPPER KALDES GRÆSRODSBEVÆGELSER? Et vigtigt spørgsmål i forhold til denne undersøgelse er hvorvidt man kan kategorisere Facebook-grupper som græsrodsbevægelser.

1) Facebook-grupper kan i høj grad siges at bygge på kollektive politiske aktiviteter, fordi Facebook netop har fokus på at bakke op om fællesskaber. Facebook lader, i kraft af sin gruppefunktionalitet, sine brugere samles i grupper, og nogle af disse grupper har politiske formål. Det er nemmere at samle 2000 mennesker i en Facebook-gruppe end at samle 500 mennesker til en traditionel demonstration (Rettberg, 2009). På samme tid får man mere medieopmærksomhed (Rettberg, 2009), fordi Facebook ikke er fysisk begrænset til lokale områder, men i høj grad kan siges at

Egen oversættelse

Hvad er Facebook?

Svensson og Togebys definition er at ”græsrodsdeltagelse er deltagelse i kollektive politiske aktiviteter, der står åbne for alle og som ikke er forbeholdt medlemmer af bestemte grupper eller organisationer” (Svensson, et al., 1986 s. 370). Denne definition er ikke i modstrid med Togebys definition af politisk deltagelse (Side 3), og de to kan således supplere hinanden. De to parametre for græsrodsbevægelser (kollektive politiske aktiviteter og fri adgang) vurderes for Facebook:

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

være en del af den globaliserede verden. Der skal dog tages det forbehold, at denne undersøgelse kun har et dansk fokus. 2) Facebook udelukker ikke nogen brugere på baggrund af deres medlemskab af foreninger. Det er dog muligt at lave grupper, der er lukkede og skjulte for offentligheden. Det er ikke muligt at stifte undergrupper til eksisterende grupper, hvilket ligner græsrodsorganiseringsformen. Det er nok nærmere af tekniske end ideologiske årsager at dette er sket. Facebook-grupper er typisk åbne for alle interesserede og ikke er forbeholdt medlemmer af bestemte grupper eller organisationer. Facebook-grupper kan oprettes frit, men det er ikke tilladt at starte hadegrupper mod individer og grupper. Der er mulighed for at rapportere grænseoverskridende grupper, men en søgning på grupper, 2 der omhandler ”Hate George Bush” afslører 456 grupper med netop dette formål . Derfor kan man betvivle hvor stærk graden af censur er. Facebook-grupper kan kaldes græsrodsbevægelser, såfremt gruppernes stiftere ønsker dem sådan. Facebook sætter ikke begrænsninger i forhold til skabelsen af græsrodsbevægelser. Der er dog visse begrænsninger forbundet med Facebook, og disse relaterer sig til inklusion: I forhold til inklusionsspørgsmålet er der dog det forbehold at Facebook har en nedre aldersgrænse på 3 13 år. Aldersgrænsen er dog ikke er bestemt Facebooks egen fri vilje . Denne grænse kan omgås ved at oplyse falsk fødselsår, og brugere kan efterfølgende skjule deres fødselsår. Denne aldersgrænse kan derfor ikke siges at være en væsentlig begrænsning, og derfor kan Facebook siges at være åben for alle. En helt anden, og formentlig større, begrænsning er befolkningens adgang til internettet. Det er ikke alle danskere, der har adgang til internettet hjemmefra, men der er mulighed for det på de fleste arbejdspladser, samt uddannelsesinstitutioner, biblioteker og netcaféer. Derfor anses de teknologiske krav ikke for at være nogen begrænsning. Der har eksisteret en debat om hvorvidt Internettet kan være med til at udviske de socioøkonomiske skel, der er afgørende for traditionel politisk deltagelse (Linaa Jensen, 2006 s. 173). Der er dog langt fra enighed om hvorvidt disse socioøkonomiske faktorer bliver udvisket eller om de består. Skabelsen af Facebook-grupper er en nem måde at samle personer, der har et interessefællesskab. Økonomisk betragtet er omkostningerne enormt lave, både ved skabelse af grupper og deltagelse i eksisterende, fordi begge dele er gratis og kræver ikke meget tid. Derved har enkeltpersoner samme adgang som ressourcestærke organisationer.

2 3

Antallet er verificeret 14. juni 2009

Aldersgrænsen er sat af hensyn til amerikansk lovgivning: http://www.ftc.gov/privacy/privacyinitiatives/childrens.html

Hvad er Facebook?

For dette afsnit kan det sluttes Facebook-grupper kan kaldes for græsrodsbevægelser, og det kræver blot at gruppens stifter ønsker at gruppen skal være det, og dermed gør den åben for alle. De Facebookgrupper, der bliver undersøgt i denne opgave, kan alle kategoriseres som græsrodsbevægelser. Der er dog problematikker omkring inklusionen, dels fordi internetforbindelse kan være en hindring for nogle, og dels fordi der eksisterer en aldersmæssig eksklusion. Facebook-grupper er forbundet med meget lave omkostninger.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

ER BRUGERNE NAVLEPILLERE? Et studie af forskellige sociale netværkssiders (Blandt andet Facebooks) rolle i policyprocesser hævder at brugerne bruger mere tid på at pleje deres eget onlineimage end at engagere sig i policyprocesserne (Boyd, 2008 s. 112-113): Det er vigtigere for brugerne at have en profil, hvor de viser sig selv frem som den person, de gerne vil være, men de bruger også tid på at deltage i politiske grupper. Der skal dog ikke herske tvivl om at de fleste brugere primært benytter Facebook som et underholdnings- og socialiseringsværktøj. Facebooks hovedredskab er et personligt netværk bestående af Facebook-venner og forskellige muligheder for at interagere med sine Facebook-venner (fx skrive beskeder, sende videoer og billeder). Der er altså tale om en høj grad af selvpromovering. Gruppefunktionaliteten er dog meget benyttet. Boyds artikel afviser dog ikke at brugerne er på de sociale netværk for at være politisk aktive, men artiklen viser blot tidsforbruget på forskellige aktiviteter. Brugerne opretter sig primært på Facebook fordi deres venner benytter den sociale netværkstjeneste, og ikke fordi de har et ønske om at deltage i politiske aktiviteter. Dette er en faktor, der umiddelbart kan tænkes at have svært ved at bryde sociale skel: Politisk engagerede har venner, der er politisk engagerede og politisk uengagerede har venner der er politisk uengagerede (Boyd, 2008 s. 115). Dette faktum har ikke at gøre med politisk engagement, men bagvedliggende socioøkonomiske faktorer. Begrebet Facebook-venner bør som tidligere nævnt adskilles fra den almindelige forståelse af venner, fordi det også dækker kolleger, gamle klassekammerater osv. Derfor kan der ske interaktion på tværs af socioøkonomiske skel – for den universitetsstuderende kan sagtens have mange ufaglærte som Facebook-venner, fx fordi de gik i folkeskole sammen. Afsluttende kan det siges at brugerne i høj grad er navlepillere. De opretter sig på Facebook for at socialisere og interagere med hinanden, og ikke med det primære formål at være politisk aktive. Den politiske aktivitet vil blive undersøgt senere i opgaven.

FACEBOOKS BETYDNING I DET DANSKE MEDIEBILLEDE

Hvad er Facebook?

Facebook, har i løbet af de senere år vundet stor udbredelse, og specielt på grund af gruppefunktionaliteten har tjenesten fået meget opmærksomhed i medierne. Der er dog også opmærksomhed fra medierne på grund af bl.a. privatlivsproblematikken og andre negative emner (Se side 26).

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Facebook-fokus i danske medier Antal forekomster

30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 2005

2006

2007

2008

2009 (Januarmaj)

2009 (Hele året)

"Facebook"

973

8177

11689

28255

"Facebook" og "gruppe"

278

3279

4032

9746

Figur 1: Frekvenser ved Infomedia-søgning i alle danske medier og webkilder på ordet "Facebook" samt ”Facebook” og ”gruppe” (Ordet ”gruppe” kunne optræde i sammensatte ord). Afgrænset i hele år, med undtagelse af 2009, der er opdelt i perioden 1. januar til 31. maj og en lineær fremskrivning for hele året på baggrund af førstnævnte datointerval.

Grafen viser en stor stigning i forekomsten af ordet ”Facebook”. Tallene skal dog tages med forbehold, da de på grund af den store mængde artikler ikke er nærmere bearbejdet. For mange artikler vil der være dobbeltforekomster, hvilket også gælder for fx Ritzau-telegrammer, der bliver trykt med samme ordlyd i flere medier. Andelen af artikler, der omhandler både ”Facebook” og ”gruppe” har ligget på mellem 28 % og 40 % i årene 2007-2009. På grund af søgemetoden må det anslås at andelen af artikler omhandlende Facebook-grupper ligger lidt lavere, dvs. omkring en fjerdedel af alle artikler. Der er altså tale om flere tusinde artikler i de skrevne danske medier de seneste par år, der omhandler Facebook-grupper. Derved er medierne gode eksponenter for at få Facebook-grupper inddraget i debatten – og i visse tilfælde kan Facebook-grupper være med til at starte eller sætte nyt liv i en offentlig debat (Sølund, 2009).

Hvad er Facebook?

På baggrund af ovenstående analyse kan det siges at Facebook har en stor betydning i de danske medier. Det kan også ses at opmærksomheden er stigende. På grund af de store mængder data og fordi dette afsnit ikke er centralt i denne bacheloropgave, men snarere skal understrege emnets relevans, er disse data ikke blevet behandlet yderligere. Facebooks betydning i mediebilledet vil også blive kritiseret senere.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

OM FACEBOOK-UNDERSØGELSEN Facebook er grundet sin dynamiske natur vanskelig at undersøge. Man kan ikke tage et stillbillede og analysere ud fra dette, og derfor er der en mindre fejlkilde ved de indsamlede data. Facebook vil ikke selv udlevere data, da det er en konkurrencehemmelighed, og dette har besværliggjort dataindsamlingsprocessen. I undersøgelsen er det forsøgt at gennemføre undersøgelsen af de forskellige grupper på nogenlunde samme tidspunkt. Fordi de enkelte stiftere af grupperne selv skulle udsende en besked med et link til spørgeskemaet til brugerne var der et 3-dages spænd alene på udsendelsen af spørgeskemaerne. Alle svar på spørgeskemaundersøgelsen er blevet indsamlet i perioden fra 27. april 2009 til 12. juni 2009.

GRUPPEUDVÆLGELSE Facebook har en teknisk begrænsning, der gør det umuligt at udsende beskeder til grupper med over 4 5000 medlemmer . Derfor blev der i forbindelse med dataindsamlingen foretaget en del dobbeltarbejde, da der i første omgang blev etableret kontakt til en række grupper med over 5000 medlemmer. Grupperne er udvalgt fordi de 1) tager stilling til politiske enkeltsager, 2) fordi grupperne ikke er stiftet af eksisterende aktører og 3) maksimalt talte 5000 mennesker. I udvælgelsen har det også været prioriteret at dække forskellige policyområder. Der er eksempler på Facebook-grupper, der er startet af personer i det politiske system (Sølund, 2009). Disse grupper kan ses som en påvirkning fra det politiske system. Et tidligere studie om Facebooks påvirkning af social kapital har vist at det er gavnligt for etablerede foreninger at etablere onlinefællesskaber (Ellison, et al., 2007). Det er ikke fokus i opgaven at afdække allerede eksisterende spilleres rolle, og derfor er ingen af disse grupper medtaget.

Gruppen ”Bedre arbejdsforhold for de ansatte i det danske sundhedsvæsen” er stiftet af en socialdemokratisk byrådskandidat. Fordi der er tale om et byrådskandidatur og gruppen omhandler et politikområde, der varetages af regionerne, er denne gruppe ikke blevet diskvalificeret. Denne specifikke gruppe vil i stedet blive anvendt til at undersøge om der er udsving relateret til at en stifter har et bestemt partimedlemskab. Grupperne, der blev undersøgt, er listet herunder. For alle grupperne blev stifternes og gruppernes partipolitiske tilknytning undersøgt, fortrinsvis via Google og Facebook, hvor der er søgt efter stifterens fulde navn, for at finde eventuel partipolitisk tilknytning:

http://www.facebook.com/help.php?page=826

Om Facebook-undersøgelsen

Grupperne maksimalt måtte have 5000 medlemmer besværede det søgningen efter dem (Facebookgrupperne bliver præsenteret i tilfældig rækkefølge). Det har det været forsøgt at finde nogle grupper med mellem 1000 og 5000 medlemmer, og det har været forsøgt at finde en gruppe der havde et lokalpolitisk formål. Fem grupper med sammenlagt 16.819 medlemmer (Målt på tidspunktet for udsendelse) deltog i undersøgelsen. Stifterne af de pågældende grupper sendte enslydende følgebreve ud sammen med et link til undersøgelsen.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen  

  

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Bedre arbejdsforhold for de ansatte i det danske sundhedsvæsen (3182 medlemmer) Stiftet af en ansat i sundhedsvæsenet, der er byrådskandidat for Socialdemokratiet. Forskningsfrihed? (3224 medlemmer) Facebook-gruppen udspringer af en blog, der ønsker forskningsfrihed. Stiftet som partiuafhængig bevægelse. Gruppen For Genopretning Af Det Solidariske Sundhedssystem I Danmark (1226 medlemmer) Stifteren markerer sig som SF-sympatisør, men har ingen politiske poster. Lad bylivet i Århus holde længere åbent! (4670 medlemmer). Stiftet af en studerende, der ikke har offentliggjort sit politiske tilhørsforhold. Luk grænserne og indfør paskontrol… (4517 medlemmer) Stiftet af en sønderjyde, der ikke har nogen offentlig partipolitisk tilknytning.

FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSEN I forbindelse med Facebook-undersøgelsen har der været nogle forventninger, som her vil blive gennemgået.

PROTESTSGRUPPER Det har været vanskeligt at finde Facebook-grupper, der bakker op om bestemte politiske initiativer. For at finde støttegrupper til konkrete politiske sager er der foretaget søgninger efter ord som ”godt”, ”tilfreds” osv., men de har ikke resulteret i nævneværdige grupper, der bakkede op om konkrete politiske sager. Et eksempel på at der er langt mellem politiske støttegrupper er en søgning på grupper, der omhandler ”skattereform”. Ud af et totalresultat på 63 Facebook-grupper havde 8 grupper et budskab der var for 5 skattereformen, mens 41 var imod og 14 var enten neutrale eller uklare omkring deres formål . Grupperne, der var for, havde tilsammen 496 medlemmer, hvilket er færre end den største protestgruppe alene. Det er kun protestgrupper, der har medvirket i undersøgelsen, fordi det. Dette faktum forventes at resultere i en overrepræsentation af oppositionstilhængere.

I den meddelelse, der blev udsendt sammen med linket til spørgeskemaet, blev modtagerne bedt om at notere navnet på den Facebook-gruppe, de var medlem af, før de svarede på undersøgelsen. Der er et lille antal respondenter (1 % ), der har svaret at de var medlemmer af grupper, der ikke havde fået tilsendt spørgeskemaet. Der kan være to forklaringer på dette: Personerne kan være i tvivl om hvilke grupper de er medlem af og de kan være medlem af flere grupper. Det sidstnævnte er mest sandsynligt, da flere personer har henvendt sig fordi de (på grund af sammenfald i gruppernes medlemmer) havde fået spørgeskemaet flere gange. Der var i vejledningen ikke specificeret hvordan personer, der modtog flere spørgeskemaer på grund af flere gruppemedlemskaber skulle forholde sig, men de, der henvendte sig, blev bedt om at nøjes med at

Søgningen er foretaget den 30. april 2009 via http://www.facebook.com/s.php?ref=search&init=q&q=skattereform

Om Facebook-undersøgelsen

DOBBELTBESVARELSER

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

besvare én gang. Der er formentlig tale om en meget lille fejlkilde. Sammenfaldet mellem gruppemedlemskaber har også givet anledning til diskussion mellem gruppemedlemmer, fordi nogle anklagede beskeden med link til undersøgelsen for at være SPAM.

KODNING AF RESULTATER Spørgeskemaet indeholdt en række spørgsmål, hvoraf 2 var åbne: Respondenten skulle indtaste fødselsår i ét felt, og kunne uddybe sine årsager for at være medlem af Facebook-grupper. Fødselsår er omkodet, så alle årstal er skrevet med fire cifre. Alle tal, der herefter befandt sig udenfor området 1900-2009 er kodet som værende manglende besvarelse. Ingen respondenter er fjernet fra spørgeskemaet, selvom fx et årstal er indtastet helt forkert, og der kunne spekuleres i hvorvidt der var tale om bevidste fejlindtastninger. Spørgsmålet om årsagerne til medlemskab af Facebook-grupper var dels nogle lukkede svarkategorier og en åben svarkategori, hvor respondenter kunne uddybe nærmere. De resterende spørgsmål har været lukkede kategorier. Spørgsmålet om hvorvidt respondenten ville støtte en forening med samme formål som Facebookgruppen har affødt 21 %, der svarede ”Ved ikke”. Set i bagklogskabens lys kan dette afspejle både at respondenten ikke har besluttet sig om denne vil støtte foreningen, og derfor er svarkategorien upræcis.

INGEN VÆGTNING AF RESULTATER Et stort metodisk problem i undersøgelsen er at det ikke er muligt at kende populationen for grupperne nærmere.

Om Facebook-undersøgelsen

Facebook udleverer ikke flere data end man kan se på hjemmesiden. Det er muligt at se en oversigt over gruppernes medlemmer, men disse kan ikke sorteres eller udtrækkes. Derfor vil det for det første være et sisyfosarbejde (Fordi navnene bliver præsenteret i tilfældig rækkefølge og med et begrænset antal navne pr. side, hvilket betyder at side 2 kan indeholde en genganger fra side 1), og dernæst vil man udelukkende kunne finde ud af kønsfordelingen og ikke andre bagvedliggende variabler om gruppens medlemmer. Arbejdsbyrden har været større end den vurderede gevinst ved dette, og derfor er der ikke sket nogen vægtning af resultaterne.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

ANALYSE AF POLITISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK I analyseafsnittet vil det forsøge at besvare det overordnede spørgsmål, nemlig om Facebook-grupper er et supplement eller alternativ til anden politisk deltagelse. Der vil være en karakteristik af særlige træk ved respondenterne, hvor der sammenlignes med andre undersøgelser. Afsluttende vil der være en vurdering af Facebooks rolle i politisk deltagelse.

SVARFREKVENS Det var svært på forhånd at vurdere hvor mange personer der ønskede at deltage i undersøgelsen. Facebook er et medie, hvor brugerne kan forventes at være flyvske, fordi de konstant præsenteres for mange valgmuligheder – og her kan en spørgeskemaundersøgelse næppe siges at være den mest spændende aktivitet. Det blev overvejet at udlove præmier til de besvarende, fordi dette kunne medføre højere svarfrekvenser (Bryman, 2004 s. 137). Desværre har flere annoncører på Facebook misbrugt konceptet om udlovning af præmier, fordi brugerne skulle binde sig til en masse krav for at deltage i konkurrencen eller modtage en gave. Derfor blev der truffet et valg om ikke at akkompagnere undersøgelsen med præmier. Desuden ville det give nogle problemer i forhold til anonymiteten i spørgeskemaet. Det viste sig at 2277, dvs. 14 %, af de adspurgte, besvarede spørgeskemaet. Dette tal er foruroligende lavt, og viser at responsfrekvensen ved spørgeskemaer udsendt via Facebook er lavere end responsfrekvensen for undersøgelser udsendt pr. brevpost (Bryman, 2004 s. 135-136). Det er blevet overvejet at udsende linket til spørgeskemaet igen (Bryman, 2004 s. 136), men på grund af nogle negative reaktioner (nævnes senere) og fordi det ikke er muligt at identificere non-respondents, er det blevet besluttet at lade være. Det har ikke været muligt at føre statistik over hvor mange der rent faktisk har læst beskeden om undersøgelsen, eller hvor mange der har klikket på linket til spørgeskemaet, for derefter at springe fra.

Der har været stor forskel på gruppernes reaktioner. Flere personer i gruppen ”Forskningsfrihed?” ytrede sig kritisk overfor at modtage spørgeskemaet, og enkelte meldte sig ud af Facebook-gruppen i protest mod spørgeskemaet, som de klassificerede som SPAM. Påfaldende nok havde ”Forskningsfrihed?”-gruppen den højeste svarprocent på 19 %. Generelt var der fra alle grupper få negative kommentarer. Der er tale om en meget lav svarfrekvens, hvilket begrænser mulighederne for generalisering stærkt. For Nordpol-undersøgelsen er antallet af respondenter opgivet til 82 (Linaa Jensen, 2006 s. 184) ud af en population på 46 politikere og 74 borgere, i alt 120, hvilket giver en svarfrekvens på 68 %. Dertil kommer at der har været 23.000 besøgende, hvilket antyder at meget få blander sig i debatten (Rosted, 2002). For dk.politik-undersøgelsen har der været 270 forskellige forfattere i den målte periode (Linaa Jensen, 2006 s. 132), og 54 har deltaget i undersøgelsen (Linaa Jensen, 2006 s. 184). Det giver en svarfrekvens på 20 %, hvilket kun er en smule højere end svarfrekvensen for Facebook-undersøgelsen. Det vurderes muligt at sammenligne undersøgelserne for dk.politik og Facebook-undersøgelsen, fordi de beror på samme indsamlingsmetode og fordi de har nogenlunde ens svarfrekvenser. Der vil også blive

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

78 % af svarene er indkommet i løbet af de første 2 dage, og 94 % af svarene er kommet ind i løbet af den første uge, hvorefter de resterende 6 % af besvarelserne er kommet ind i løbet af cirka halvanden måned. Disse tal fortæller at langt de fleste brugere jævnligt besøger websiden, og dette stemmer også overens med andre brugsstatistikker for Facebook.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

sammenlignet med Nordpol-undersøgelsen og i nogle tilfælde Valgundersøgelsen, fordi denne sammenligning er foretaget i afhandlingen om den oprindelige undersøgelse (Linaa Jensen, 2006).

ER PROTESTGRUPPER KUN FOR OPPOSITIONEN? Hypotesen for dette afsnit er at de undersøgte grupper har en overvægt af medlemmer, der stemmer på oppositionen. Denne hypotese baserer sig på det tidligere nævnte om at protestgrupper har lettere ved at engagere mennesker end opbakningsgrupper (Side 13).

Det er gennemgående, at regeringspartierne Venstre og Konservative samt Socialdemokratiet er underrepræsenteret i forhold til deres reelle valgtilslutning til Folketingsvalget 2007 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007). Enhedslisten, SF og Radikale er overrepræsenteret i forhold til samme måling. Samlet set er venstrefløjen dominerende. Dette kan have to forklaringer: 

Der kan være tale om at protestgrupperne overvejende er domineret af oppositionspartierne, fordi disse vælgere er utilfredse med regeringens politik på de policyområder, gruppen repræsenterer.

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Figur 2: Procentuel fordeling for partivalg ved Folketingsvalget 2007 hos de Facebook-gruppemedlemmer, der stemte på et parti. N = 1976. Kilde: Facebook-undersøgelsen

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen 

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Personer har ofte omgang med mennesker, de er enige med. Det vil især være naturligt for en person, der er politisk aktiv, at have andre politisk aktive venner (Boyd, 2008 s. 115). Dette kaldes social netværksteori og vil blive uddybet yderligere senere.

De forskellige Facebook-grupper har dog langt fra en ensartet fordeling af vælgere, som det ses i figuren nedenfor.

Der er stor forskel på hvordan partierne er fordelt på de forskellige Facebook-grupper, hvilket kan ses på figuren ovenfor. Dette skyldes ikke mindst at gruppen ”Luk grænserne og indfør paskontrol…” er domineret af Dansk Folkeparti-vælgere. Højrefløjspartiet tegner sig for 42 % af alle gruppens medlemmer, og Facebook-gruppen er generelt meget højreorienteret. Dette vækker ingen undring, gruppens formål taget i betragtning. Figuren viser at der er stor spredning på hvorledes grupperne står politisk. Modsætningen hertil er gruppen ”Forskningsfrihed?”, hvor højrefløjen er meget lavt repræsenteret. Dette kan forklares ved at gruppen er stiftet i protest mod den siddende regerings prioritering af forskningsmidler.

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Figur 3: Partivalg fordelt på de forskellige Facebook-grupper. Grupper: Venstrefløjen (Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet), Midten (Radikale, Kristendemokraterne, Ny Alliance) og Højrefløjen (Venstre, Konservative, DF). Søjlerne summerer for hver parti-gruppe til 100 %. Kilde: Facebook-undersøgelsen.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Hypotesen kan verificeres med et enkelt, vigtigt forbehold: Protestgrupperne er primært domineret af venstrefløjen, ikke-regeringspartierne er generelt overrepræsenterede. Forbeholdet er dog, at der er tale om en stikprøve, og derfor kan hypotesen kun verificeres for de grupper, der er undersøgt.

ER POLITIK KUN FOR MÆND? Mænd er dominerende i politik, både på kommunalt niveau og Folketingsniveau (Fiig, 2009). Dette forhold gælder både for nutiden og gjaldt også i 1980’erne, selvom det samtidig er vist at kvinder er mere aktive end mænd i græsrodsbevægelser (Gundelach, 1988 s. 262). Derfor er det interessant at se på kønsfordelingen i Facebook-grupperne. Fordi mænd hyppigere er repræsenteret i politik end kvinder, er hypotesen at Facebook-undersøgelsen vil vise et flertal af mænd.

Mænd Kvinder N = (100 %)

Facebook 40 % 60 % 2247

dk.politik 92 % 8% 51

Nordpol 71 % 29 % 82

Tabel 1: Kønsfordeling. Lodret procentuering. Kilder: Facebook-undersøgelsen og (Linaa Jensen, 2006 s. 178)

Her er et meget interessant fund: Kvinder er hyppigere repræsenteret end mænd, og tallene er væsentligt anderledes end i de to tidligere onlineundersøgelser. Der er dog stor variation i kønsfordelingen på forskellige Facebook-grupper. Gruppen ”Bedre arbejdsforhold for de ansatte i det danske sundhedsvæsen” har 93 % kvinder, hvilket kan forklares med at sundhedsvæsenet har flest kvinder ansat. De resterende fire Facebook-grupper har en nogenlunde lige kønsfordeling, selvom der er et lille overtal af kvinder. Kvinder i Facebook-undersøgelsen markerer sig som mere venstreorienterede end mænd, hvilket også kan bekræftes i litteraturen (Pratto, et al., 1997). Kvinderne viser sig overraskende at udgøre flertallet af respondenterne i Facebook-undersøgelsen, hvilket står i skarp modsætning til de tidligere onlineundersøgelser. Kvindernes overrepræsentation relaterer sig i høj grad til én Facebook-gruppe, men der er tale om et generelt fænomen.

Hypotesen er at Facebook-grupper primært engagerer unge mennesker, hvilket baserer sig på fundene i græsrodslitteraturen. Aldersfordelingen er højreskæv og det oftest forekommende fødselsår, dvs. typetallet, er 1985, mens gennemsnitsfødselsåret er 1975. De danske Facebook-brugere har en af de højeste gennemsnitsaldre i verden (28,2 år) og Danmark er det land, der har den største andel af Facebook-brugere (33 %) i forhold til antallet af indbyggere (Politiken Tjek, 2009). Stikprøven i undersøgelsen har en højere gennemsnitsalder (34 år) end populationsmålingen for alle danskere på Facebook (28,2 år). Det er dog vigtigt at huske på at der ikke er tale om direkte sammenlignelige tal. Til sammenligning med stikprøven kan det siges at Nordpol-undersøgelsens respondenter havde en gennemsnitsalder på 35,9 år (Linaa Jensen, 2006 s. 179).

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

ER FACEBOOK ET UNGDOMSFÆNOMEN?

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Den højere gennemsnitsalder for de fem undersøgte Facebook-grupper kan muligvis forklares ved at gruppernes formål ikke interesserer de helt unge, der udgør en stor del af Facebooks brugerskare. I græsrodslitteraturen er det vist at det især er de unge, der har været engagerede, hvilket særligt gælder for mobiliseringsfasen (Svensson, et al., 1986 s. 116). I forhold til Facebook-undersøgelsen er ungdomsvariablen stadigt gældende – men dette skal læses med det forbehold at det ikke er et aldersmæssigt jævnt udsnit af befolkningen, der er brugere af Facebook. De helt unge er mindre aktive end det kunne forventes. Dette kan hænge sammen med at de undersøgte gruppers fokus ikke appellerer til de helt unge. Der er i undersøgelsens data en tendens til, at de yngre gruppemedlemmer stemmer mere midter- og venstreorienteret, hvilket stemmer overens med andre studier (Andersen, et al., 2007 s. 114-115). Hypotesen kan umiddelbart bekræftes, da det primært er unge, der bliver engageret i Facebookgrupperne, selvom de helt unge står udenfor. Dette er formentlig relateret til den aldersmæssige skævvridning i Facebooks brugerskare.

NEDRIVNING AF STORKESPRINGVANDET I KØBENHAVN Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen gennemførte i marts 2009 et eksperiment (ColdingJørgensen, 2009): Han oprettede en gruppe på Facebook med navnet ”Nej til nedrivning af Storkespringvandet!”, som skulle være en protestgruppe mod det fiktive projekt om at rive Storkespringvandet i København ned til fordel for en kæmpe H&M-butik. Over 25.000 valgte at melde sig ind i gruppen, for derved at støtte op om protesten. Formålet med protestgruppen var at undersøge årsagerne til at folk meldte sig ind i grupper på Facebook. Undersøgelsen er ikke publiceret, så denne analyses fund er baseret direkte på datasættet.

18 % svarer ja til spørgsmålet ”Er du politisk aktiv i et parti eller i form af andre (off-line) aktiviteter?”. Spørgsmålet er bredere formuleret end i Facebook-undersøgelsen, og dette spørgsmål bliver analyseret i næste afsnit. På trods af den bredere formulering har markant færre svaret ja – til sammenligning svarer 54 % i Facebook-undersøgelsen at de enten er medlem af et parti eller medlem af en organisation (Der dog ikke nødvendigvis er politisk). Der kan både være tale om et lavere politisk deltagelsesniveau for Storkespringvands-respondenterne, og at respondenterne opfatter spørgsmålene meget forskelligt. På spørgsmålet ”Hvordan fandt gruppen dig?” svarer 52 % at ”Jeg så at én eller flere venner havde meldt sig ind i gruppen”, mens 28 % svarer ”Jeg modtog en invitation til gruppen fra en ven”. Dette viser at Facebooks funktion med at offentliggøre Facebook-venners gøren og laden er meget effektfuld. Dette stemmer overens med græsrodslitteraturen, der også viser at de sociale relationer har stor betydning for deltagelse (Gundelach, 1988 s. 263). Eksponeringseffekten har stor betydning, fordi et foretagende

Se afsnittet Om Facebook-undersøgelsen på side 6

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Efter en skæringsdato blev medlemmerne af gruppen gjort opmærksom på at der var tale om et psykologisk forsøg, og disse blev bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. På grund af 50006 medlemmers-begrænsningen ved udsendelse af beskeder, var det ikke muligt at kontakte medlemmerne direkte. Medlemmerne er derfor forsøgt kontaktet på alternative måder og dette har resulteret i knap 1000 besvarelser, hvilket både absolut og relativt er væsentligt lavere end i Facebookundersøgelsen.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

bliver legitimeret ved at en person, man har tillid til, bakker op om foretagendet. Dette er en velkendt egenskab ved menneskets psykologi. Overordnet viser Storkespringvands-forsøget at brugerne ikke bruger lang tid på at overveje et medlemskab af en Facebook-gruppe. At man har venner, der deltager i gruppen, er en vigtig faktor for medlemskab, hvilket også svarer til forskningen i græsrodsbevægelser.

ER FACEBOOK-GRUPPER FOR ANDRE END TORDENSKJOLDS SOLDATER? Opgavens helt centrale spørgsmål er stillet for at belyse om der med Facebook-grupper kan ske en mobilisering af personer, der ellers ikke var aktive. Derfor er det interessant at se på, hvilke deltagelsesformer der bliver benyttet, og særligt at sammenligne hvor meget disse deltagelsesformer bliver benyttet. Tidligere undersøgelser har, jævnfør indledningen til opgaven, påvist at der i høj grad er tale om Tordenskjolds soldater, dvs. at det i høj grad var personer, der allerede var politisk aktive, der blev aktive i nye bevægelser. Igennem dette afsnit af analysen vil de forskellige resultater fra tabellen blive gennemgået og forklaret. Der er beregnet et simpelt additivt indeks for at måle graden af deltagelse. Et ja til et spørgsmål giver således ét point, mens nej/ved ikke giver 0 point. Indekset er benyttet til at finde variablers forklaringskraft, og til at måle respondenter med ”Ingen politisk aktivitet”. dk.politik

Nordpol

37 % 15 %

26 % 21 %

Danmark 86 % 5% 23 %

Græsrødder

23 % 3%

2% 2%

11 % 10 %

11 % -

92 %

76 %

81 %

80 %

19 %

39 %

27 %

94 %

27 %

33 %

20 %

22 %

29 %

16 % 35 % 4% 2277

17 % 4% 54

12 % 7% 82

8% -

25 % 318

100 %

Tabel 2: Procent af de adspurgte, der svarede Ja til et givet spørgsmål. Deltagerne har kunnet angive mere end ét svar, og tallene summerer derfor lodret til mere end 100 %. For Facebook, dk.politik, Nordpol og DK-FT er spørgsmålene stillet som nævnt i afsnittet Måleapparat for politisk deltagelse på side 6. For Græsrødder spørgsmålene formuleret lidt anderledes. Kilder: Facebook-undersøgelsen. dk.politik, Nordpol samt ”Danmark generelt”-undersøgelse (Linaa Jensen, 2006 s. 184). Græsrødder fra (Gundelach, 1980 s. 89)

Andelen af respondenter der har deltaget i det seneste Folketingsvalg er marginalt højere i Facebookundersøgelsen end ved Folketingsvalget 2007, hvor den lå på 86,6 %. Dermed kan det sluttes at

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Stemte ved seneste Folketingsvalg Medlem af politisk parti Medlem af organisation, græsrodsbevægelse og lignende Medlem af brugerråd og lignende Medlem af eller kandidat til Folketinget, byråd eller regionsråd? Politisk diskussion med venner, kolleger og familie Deltager i bymøder, høringer eller andre politiske møder Kontakt til en politiker eller en embedsmand i en konkret sag? Læserbrevsskribent Blogger Ingen politisk aktivitet N

Facebook 89 % 18 % 49 %

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

respondenterne fra Facebook-undersøgelsen er en smule mere engagerede end den danske befolkning generelt. Andelen af Facebook-respondenter, der er medlem af et politisk parti, er lavere end i de to andre onlineundersøgelser. En forklaringsmulighed er at der er tale om at flere, der ikke normalt er partipolitisk aktive, er blevet aktiveret ved deltagelse i Facebook-grupper. Der er dog stadig en overrepræsentation i forhold til den generelle undersøgelse af danske forhold, hvilket understreger at der stadig er tale om mange i forvejen partipolitisk aktive. Det er i øvrigt interessant at bemærke at hyppigheden for partimedlemskab for ”Forskningsfrihed?” og ” Gruppen For Genopretning Af Det Solidariske Sundhedssystem I Danmark” ligger på henholdsvis 27 % og 29 %, mens det for de resterende grupper ligger på 12-14 %. Det kan derfor udelukkes, at en stifters partimedlemskab medfører en overrepræsentation af partimedlemmer. Der er ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem partimedlemskab og det parti, man stemte på til Folketingsvalget 2007. Kigger man på organisationsfrekvensen er der to påfaldende resultater. I Facebook-undersøgelsen svarer halvdelen at de er ”Medlem af organisation, græsrodsbevægelse og lignende”. Denne væsentligt højere frekvens kan forklares ved at der i spørgsmålet er indsat en følgetekst, som giver eksempler på organisationstyper og -navne. Årsagen til at alle respondenter svarer ja til spørgsmålet ”Medlem af organisation” i undersøgelsen af græsrodsbevægelserne er, at spørgsmålet udelukkende er stillet til græsrodsaktivister. Det bliver anslået at græsrodsaktivister i 1980 udgjorde 12 % af befolkningen (Gundelach, 1980 s. 90). Også for ”Medlem af brugerråd og lignende” er der tale om en langt højere deltagelse end i de andre undersøgelser. Dette forklares også ved følgeteksten i Facebook-undersøgelsen, hvor der gives konkrete eksempler på former for deltagelse.

Hvis man antager at det er muligt at prioritere de forskellige kanaler til politisk deltagelse, må ”Politisk diskussion med venner, kolleger og familie” være den lettest tilgængelige, fordi den tidsmæssigt er mindst krævende. Når man undersøger hvordan elementerne i indekset for politisk deltagelse fordeler sig for Facebook-undersøgelsen, viser ”Politisk diskussion med venner, kolleger og familie” sig som den mest elementære variabel, fordi den forklarer størstedelen af de respondenter der har scoret 2 eller 1 på indekset. Det er derfor svært at forklare hvorfor der bliver svaret relativt lavt i de to onlineundersøgelser, der i øvrigt viser sig at undersøge nogle politisk meget aktive personer. Dette kan tyde på at der har været forskellige opfattelser af spørgsmålet hos modtagerne, selvom det er stillet med samme ordlyd. Deltagelse i politiske møder er ikke målt i Facebook-undersøgelsen og analyseres derfor ikke nærmere. Kontakt til politikere og embedsmænd ser ud til at ligge på et jævnt niveau omkring ¼ af respondenterne for samtlige undersøgelser. Der er kun tale om en mindre variation. Spørgsmålets

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Når man ser på hvor mange der er kandidater og medlemmer af Folketinget, byråd og amtsråd/regionsråd, er der en hyppigere repræsentation i Nordpol-undersøgelsen, der forklares ved at Nordpol-projektet netop går ud på at bringe borgere og politikere tættere sammen, selvom undersøgelsen kun viser svar fra borgerne. Det faktiske tal for Danmark må forventes at ligge meget tæt på 0 %, når man sætter antallet af politisk valgte embeder i forhold til befolkningstallet. Derfor er tallene for såvel Facebook-undersøgelsen som dk.politik-undersøgelsen også højere end hvad man kan forvente. Disse tal korrelerer dog ikke særlig godt med partimedlemskabsvariablen, og dette kan bero på at der for de to onlineundersøgelser er tale om små målinger.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

forklaringskraft kan diskuteres, fordi det ikke præciseres om man blot har henvendt sig til borgerservice i et personligt ærinde, eller om man har forsøgt at påvirke en politisk beslutning. Spørgsmålsformuleringen er dog bibeholdt af hensyn til sammenligneligheden. For Facebook-undersøgelsen, de to onlineundersøgelser og græsrodsundersøgelsen kan det ses at engagementet i de skrevne medier er stor: Det forekommer omtrent dobbelt så ofte at respondenterne skriver læserbreve, end det generelle billede af den danske befolkning viser. Græsrødderne er mest aktive, hvilket kan forklares ved at græsrodsorganisationer bruger læserbreve aktivt i deres aktivisme – der er altså tale om en supplerende effekt, der er kausalt modsatrettet i forhold til de andre undersøgelser. Det er forsøgt at måle en mere moderne politisk deltagelsesform, hvor man debatterer på onlinemedier (dvs. gør brug af web 2.0-teknologi). Et af debatfænomenerne kaldes blogging, hvilket er brugt som fællesbetegnelse (Bode, 2008). Det interessante er at blogging er mere benyttet end læserbreve. Der kan være flere forklaringer på dette, men primært kan det forventes at hænge sammen med 1) at en person der blogger/kommenterer på en blog er sikker på at have en interesseret læserskare og 2) at der tidsmæssigt er langt kortere afstand end ved traditionelle læserbreve, fordi der kun sjældent foregår en udvælgelsesproces/moderation og fordi såvel blogindlæg som kommentarer kan læses af alle øjeblikket efter de er blevet afsendt. Linaa Jensen finder en signifikant positiv sammenhæng mellem traditionel politisk deltagelse og politisk diskussion online (Linaa Jensen, 2006 s. 186-187). En lignende analyse vil dels ikke være mulig, fordi der ikke er målt på graden af politisk deltagelse online (dvs. ingen afhængig variabel). Det er dog meget sandsynligt at der ligeledes vil være en lignende sammenhæng i Facebook-undersøgelsen. Helt overordnet ligger niveauet for politisk deltagelse i Facebook-undersøgelsen, ligesom i de andre undersøgelser, højere end det nationale danske gennemsnit. Derfor må det umiddelbart konkluderes at Facebook ikke kan være med til at skabe yderligere politisk deltagelse, og at der i nogen grad er tale om Tordenskjolds soldater, selvom graden på nogle punkter er mindre end de tidligere onlineundersøgelser. Der er dog et vigtigt forbehold at tage, og det gælder non-response.

Et stort handicap for Facebook-undersøgelsen er den lave svarfrekvens. Det er forventeligt at de gruppemedlemmer, der ikke deltager i undersøgelsen, har en lavere grad af politisk deltagelse end de personer, der deltager i undersøgelsen – dette hænger sammen med de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer. Derfor er det sandsynligt at der er en sampling error (Bryman, 2004 s. 87-89), som får respondenterne til at fremstå mere politisk engagerede end gennemsnittet for de grupper, der repræsenterer. Hvis dette er tilfældet, vil opgavens tese kunne verificeres. I denne opgave er det ikke muligt at undersøge nærmere, fordi der ikke er noget dybere kendskab til populationen.

ER FACEBOOK OG ANDRE SOCIALE NETVÆRK PÅ INTERNETTET MED TIL AT SKABE NYE GRÆSRODSBEVÆGELSER? Enkeltsager fylder meget i moderne politik (Øhrstrøm, 2009). Det er langt nemmere at skabe opmærksomhed omkring enkeltstående tilfælde end generelle problematikker, fordi borgerne bliver mere følelsesmæssigt påvirkede når de hører om enkeltstående tilfælde end store statistikker. Dette kan bekræftes af en lang række eksempler (Øhrstrøm, 2009).

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

NON-RESPONSE

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Der er en tendens til at politikerne i højere grad end tidligere lader sig styre af enkeltsager, som medierne bringer frem (Frandsen, 2008 s. 51-54). Dette må alt andet lige også betyde at de, der bringer enkeltsagerne i mediernes lys, har bedre vilkår end nogensinde før. Derfor er der også et stort incitament til at starte sociale bevægelser, både for ”udefrakommende”, dvs. nye aktører, og fra eksisterende politiske aktører. Mediernes brug af Facebook skal også vurderes med skepsis. Det er blevet hævdet, at mediernes ukritiske brug af Facebook-grupper som argument for en generel holdning til et spørgsmål ”kan være med til at tegne et misvisende billede af befolkningens holdninger i aktuelle samfundsforhold” (Elmelund-Præstekær, et al., 2009). I Facebook-undersøgelsen viser respondenterne dog tilfredshed med mediernes forhold til Facebook: Til spørgsmålet om medierne bruger for meget eller for lidt plads placerer 53 % sig i midterkategorien, der fortolkes som at respondenterne tilfredse med prioriteringen i medierne. Blandt de resterende respondenter er der et flertal, der mener at ”medierne bruger for meget tid/plads på Facebook”.

EN NY SLAGS FORENINGER ELLER GRÆSRODSBEVÆGELSER? Det er interessant at vide, om respondenterne i undersøgelsen mener at medlemskab af en Facebookgruppe kan omsættes til medlemskab af en forening. Det er i sagens natur meget afhængigt af Facebook-gruppernes formål, hvilket også kan ses i tilslutningen til de enkelte grupper, når der bliver spurgt om man vil melde sig ind i en forening. Gruppen ”Lad bylivet i Århus holde længere åbent!” er den mindst betalingsvillige, og kun 8 % erklærede sig villige til at støtte en forening med dette formål økonomisk. Til gengæld ville 44,6 % melde sig ind såfremt medlemskabet var gratis. For resten af grupperne gælder det at omkring en fjerdedel af respondenterne var villige til at betale for medlemskab. Omkring en tredjedel af respondenterne i disse grupper ville melde kun sig ind hvis det var gratis. Resultaterne skal dog tages med et gran salt, da omkring en femtedel af respondenterne har benyttet svarmuligheden ”Ved ikke”. Svarkategorien har været dobbelttydig, men den høje svarfrekvens tolkes som om respondenterne ikke har taget stilling til foreningsdeltagelse.

SLACKTIVISM? Det engelske begreb ”slacktivism” er en sammenskrivning af begreberne ”slack” og ”activism”, og er et udtryk der bruges om de personer, der gerne deltager i underskriftsindsamlinger (og ville deltage i en

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

Dog må det siges at der overordnet ses en mulighed for at overføre Facebook-grupper til den klassiske foreningsverden. Facebook-grupper kan derfor godt munde ud i traditionelle græsrodsorganisationer.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Facebook-gruppe), men ikke agter at sætte reel handling bag deres ord (Morozov, 2009).

Figur 4: Opfattelse af Facebooks betydning for den politiske dagsorden. Søjlerne summerer til 100 %. N = 2228. Kilde: Facebookundersøgelsen

Det vil være et demokratisk problem, hvis brugerne har opfattelsen af at Facebook har en stor betydning for den politiske dagsorden, og det viser sig at dette ikke er tilfældet. Det viser sig dog at kun 3 % vurderer at Facebook har stor betydning for den politiske dagsorden 85 % placerer sig fra midterpunktet og ud til positionen at Facebook har lille eller ingen betydning for den politiske dagsorden. Til spørgsmålet om årsager til medlemskab af Facebook-grupper (Det er muligt at svare på flere udsagn) svarer 52 % at de er medlem for sjov, mens 51 % er medlem for at skilte med deres politiske holdninger overfor deres Facebook-venner. 35 % tilkendegiver at de er medlem for at påvirke politiske beslutningsprocesser - og dermed har de en forestilling om at Facebook-grupper har relevans i politisk sammenhæng. Senere i opgaven vil det blive diskuteret, hvorvidt aktiviteter på Facebook har medført politisk indflydelse. Fordi det politiske deltagelsesniveau for respondenterne i Facebook-undersøgelsen generelt er højt, kan der næppe være tale om nogen stor grad af slacktivism. Brugernes forventninger til politisk indflydelse via Facebook er lave, selvom de ønsker at deres medlemskab skal medføre politisk indflydelse.

Facebook-undersøgelsens resultater kan ikke generaliseres på grund af den lave svarfrekvens. Resultaterne af undersøgelsen er dog sammenlignelige med de andre undersøgelser, der er refereret. Generelt kan det siges at respondenterne i Facebook-undersøgelsen viser et lidt lavere niveau af politisk deltagelse end det er tilfældet i de andre undersøgelser. Der er dog variabler, der peger i modsatte retning. På baggrund af respondenternes svar kan det umiddelbart konkluderes at der med Facebook-grupper er tale om et supplement til øvrig politisk deltagelse, hvilket er imod opgavens tese. En meget vigtig usikkerhedskilde er svarfrekvensen, som er lav. På grund af at formålet med undersøgelsen er at afdække politisk deltagelse kan man, når man samtidig kigger på den store mængde

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

DELKONKLUSION

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

non-respondents, forvente at disse non-respondents er mindre politisk aktive. Derved udgør respondenterne i undersøgelsen formentlig den aktive del af populationen i undersøgelsen. Af tekniske årsager har det dog ikke været muligt at afdække dette nærmere, primært fordi det ikke kan lade sig gøre at identificere non-respondents.

Analyse af politisk deltagelse på Facebook

I et fremtidigt studie kan man designe undersøgelsen anderledes, således at man tager et udsnit af hele Facebook-populationen og dernæst undersøger deres politiske deltagelse, herunder deltagelse i Facebook-grupper. Det afsluttende nævnes at det ikke er ideelt at udsende spørgeskemaer på den måde, det i denne opgave er gjort.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

HAR FACEBOOK MEDFØRT POLITISK INDFLYDELSE? Dette spørgsmål er meget vanskeligt at besvare, og grundet begrænsede tidsmæssige ressourcer er der ikke gennemført en selvstændig undersøgelse. Der er primært tre årsager til at det er vanskeligt at undersøge, hvorvidt Facebook har medført politisk indflydelse. 1) For det første er mange af de politiske debatter i udvalg lukkede, og det er derved svært at indsamle datamateriale. Dette kunne lade sig gøre at indsamle data ved at spørge politikerne direkte om de har ladet sig påvirke af Facebook-grupper, men dette vil være særdeles tidskrævende at gennemføre som interview, og at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse vil formentlig resultere i en lav responsrate. 2) For det andet har politikerne valgt at deltage på Facebook for at få et image af at nærme sig borgerne. Mere om dette i afsnittet Politikernes ønske om borgerinddragelse nedenfor. 3) Facebook-grupper kan, ligesom andre sociale protestbevægelser, have status af andenrangsdeltagelse blandt politikerne (Gundelach, 1980 s. 117). Facebook-grupper kan argumenteres for at være andenrangs demokratiske foretagender, fordi de er uhyre nemme at tilmelde sig, og fordi brugerne ikke bruger mange sekunder på at overveje formålet. Brugernes lave grad af bevidsthed om hvilke grupper, de deltager i, underbygges i afsnittet om Storkespringvandet.

SØGNING I FOLKETINGSDEBATTER Der er foretaget en søgning i samtlige Folketingsdebatter siden Facebooks grundlæggelse, og resultatet har været at der er stillet en række § 20-spørgsmål omkring Facebooks behandling af persondata i 7 henhold til den danske persondatalov .

Mange Folketingspolitikere (hvis ikke alle) har oprettet profiler på Facebook, hvor de forsøger at give indtryk af at interagere med vælgerne. Et skoleeksempel herpå er Anders Samuelsen under Skatteforhandlingerne 2009, der spurgte sine Facebook-venner om, hvorvidt Liberal Alliance skulle gå med i Skatteforliget (Thomsen, 2009). Mange brugere kom med argumenter både for og imod, og Liberal Alliance endte med at gå med i forliget. På baggrund af dette kan man dog ikke vurdere, hvorvidt der er tale om en reel indflydelse for den enkelte borger (Dvs. at politikerne lader sig styre af sine Facebook-venner (eller mere generelt sine vælgere)), eller om det er spil for galleriet). Det første er ret usandsynligt, men det er muligt at politikerne lader sig påvirke eller inspirere. I Anders Samuelsen-tilfældet kan man heller ikke vide, hvem det er der giver ham råd: Er det en Liberal Alliance-støtte med reelle hensigter, eller er det en socialist? I forhold til pålidelighed har Facebook en svaghed ligesom andre skrevne debatter, da personer har mulighed for at skrive under pseudonym – eller direkte at bruge andres navne. I Anders Samuelsens tilfælde er det ikke muligt at vurdere hvorvidt han ville have valgt at gå med i forliget eller stå udenfor uafhængigt af Facebook-tilkendegivelser. Derfor kan man ikke vurdere effekten

Facebook har base i USA, og hører derfor ikke under dansk lovgivning. (Hoffmann, 2009)

Har Facebook medført politisk indflydelse?

POLITIKERNES ØNSKE OM BORGERINDDRAGELSE

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

af Facebook på denne måde – ikke desto mindre understreger denne mediebegivenhed at Facebook er et vigtigt virkemiddel i forhold til vælgerne. Et andet eksempel er at Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt i Folketingsvalgkampen 2007 i medierne kørte en konkurrence om at have flest Facebook-venner (Grøn, 2007). Facebook har altså også her en central placering som medie i valgkampen. Dansk politik er også blevet så professionaliseret (Redington, et al., 2004) at man ikke kan forvente at det er politikeren selv, der opdaterer sin egen Facebook-profil. Endnu er graden af interaktion mellem borgere og politikere lav, og politikerne har ikke fået øjnene op for de deliberative muligheder der findes i medier som Facebook. Politikerne bruger medier som Facebook som envejs-kommunikationskanaler. Der er dog gode muligheder for at vælgermobilisering i fremtiden kan ske gennem digitale medier, især fordi vi i Danmark har en stærk foreningskultur (Larsen, et al., 2009).

DELKONKLUSION Det er vanskeligt at måle politisk indflydelse, fordi det kan være svært at identificere årsagerne til en ændring af politik præcist. Der er givet et konkret eksempel på interaktion mellem borgere og en politiker omkring en beslutning i en konkret sag. Det kan dog ikke med sikkerhed siges om borgernes input i denne interaktion har haft afgørende effekt på beslutningen. Det er tvivlsomt om en sådan faktor overhovedet vil være mulig at måle.

Har Facebook medført politisk indflydelse?

Medier som Facebook-grupper rummer mulighed for øget interaktion mellem borgere og politikere. Politikerne har taget første skridt, og er repræsenteret på Facebook, men endnu er det begrænset hvor meget de involverer sig i tovejskommunikation.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

HOVEDKONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Facebook giver via sin gruppefunktionalitet gode muligheder for at stifte græsrodsorganisationer, fordi der er meget lave omkostninger forbundet med Facebook-grupper. Som svar på undersøgelsens hovedspørgsmål er der gennemført en undersøgelse af medlemmer af fem udvalgte Facebook-grupper. Responsfrekvensen er lav, hvilket gør generalisering problematisk. Der er fund, der peger i to retninger. Først og fremmest er der svarene fra respondenterne, der viser at der til en vis grad stadig er tale om Tordenskjolds soldater, selvom graden af politisk deltagelse for flere faktorer er mindre i Facebookundersøgelsen end i de undersøgelser, der sammenlignes med. Politisk deltagelse på Facebook er snarere et supplement end et alternativ til øvrig politisk deltagelse. Denne konklusion peger i samme retning som undersøgelser af græsrodsbevægelser og internetdebatfora. Det store antal non-respondents i undersøgelsen kan dog pege i modsatte retning, fordi det kan forventes at de, der ikke deltager i en spørgeskemaundersøgelse, har en lav grad af politisk deltagelse. På grund af den lave responsfrekvens kan det ikke entydigt konkluderes hvorvidt deltagelse i Facebookgrupper er et supplement eller et alternativ til øvrig politisk deltagelse.

Facebooks potentiale som demokratisk virkemiddel er endnu ikke blevet udnyttet til fulde. Politikerne har i ringe grad deltaget i tovejskommunikation med borgerne. Det er meget svært at vurdere hvorvidt Facebook-deltagelse kan medføre politisk indflydelse, men Facebook og Facebook-grupper har fået stor opmærksomhed i de danske medier, hvilket kan hjælpe til at øge politisk indflydelse. Det vil være interessant, og på samme tid uhyre vanskeligt, at få afdækket dette område systematisk. Den høje grad af non-response giver også anledning til nærmere undersøgelser, for at kunne få afklaret om Facebook, som det hævdes i tesen, formår at inddrage brugere, der ellers ikke har en høj grad af politisk deltagelse.

Hovedkonklusion og perspektivering

Denne opgave forholder sig ikke til graden og kvaliteten af deltagelse via Facebook, hvilket også kan være interessant at få afdækket.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

BIBLIOGRAFI Andersen, Jørgen Goul, et al. 2007. Det nye politiske landskab. Århus : Academica. Berners-Lee, Tim. 1990. WorldWideWeb: Proposal for a HyperText Project. The World Wide Web Consortium. [Online] 12. november 1990. http://www.w3.org/Proposal.html. Bode, Leticia. 2008. Don't Judge a Facebook by its Cover: Social Networking Sites, Social Capital, and Political Participation. University of Wisconsin - Madison. [Online] 4. april 2008. http://users.polisci.wisc.edu/behavior/Papers/Bode2008-facebook.pdf. Boyd, Danah. 2008. Can social network sites enable political action? International Journal of Media and Cultural Politics. juni 2008, Årg. 4, 2. Bryman, Alan. 2004. Social Research Methods. Oxford : Oxford University Press. CBS News. 2008. The Face behind Facebook. 60 minutes. [TV-udsendelse]. 2008 : s.n., 13. januar 2008. http://www.cbsnews.com/stories/2008/01/10/60minutes/main3697442.shtml. Colding-Jørgensen, Anders. 2009. Viral kommunikation der næsten lykkedes lidt for godt. Virkeligheden. [Online] 16. marts 2009. http://virkeligheden.dk/?p=543. Ellison, Nicole B., Steinfield, Charles og Lampe, Cliff. 2007. The Benefits of Facebook "Friends:" Social Capital and College Students' Use of Online Social Network Sites. Journal of Computer-Mediated Communication. 2007, Årg. 12, 4. http://jcmc.indiana.edu/vol12/issue4/ellison.html. Elmelund-Præstekær, Christian og Hopmann, David Nicolas. 2009. Fis, fup og Facebook. Berlingske Tidende. [Online] 11. februar 2009. http://www.berlingske.dk/article/20090211/kronikker/702110085/. Facebook. 2009. Facebook Principles. Facebook. [Online]. http://www.facebook.com/principles.php. Fiig, Christina. 2009. Mænd dominerer kommunalpolitik . Politiken. [Online] 11. marts 2009. http://politiken.dk/debat/analyse/article714193.ece. Frandsen, Aage. 2008. Lovgivningsprocessen i praksis. København Ø : Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Føhns, Henrik. 2009. Facebook i demokratiets tjeneste. Harddisken. [Online] 4. marts 2009. http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2009/03/04143425.htm. Grøn, Tommy. 2007. Thorning har flere venner end Fogh i cyberspace. Politiken. [Online] 28. oktober 2007. http://politiken.dk/politik/article408240.ece. Gundelach, Peter. 1980. Græsrødder er seje. Århus : Politica. —. 1988. Sociale bevægelser og samfundsændringer. Århus : Politica.

Hoffmann, Thomas. 2009. Dine Facebook-billeder kan ende som porno i Ekstra Bladet. Videnskab.dk. [Online] 6. februar 2009. http://videnskab.dk/composite-1807.htm.

<Bibliografi

Held, David. 2006. Models of Democracy. 3. udgave. Cambridge : Polity Press.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2007. Meddelelse om det officielle valgresultat. Indenrigs- og Socialministeriet. [Online] 19. november 2007. http://valg.vfm.dk/valg/folketingsvalg/Documents/Medendelige-res.pdf. Larsen, Anette og Miller, Jette. 2009. Obamas digitale valgmaskine. DJØF. [Online] 1. maj 2009. http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2009/DJOeFBladetnr82009/Obamasdigitalevalgma skine.aspx. Lindbæk, Lea Skov. 2009. Hold salgsslipset væk fra Facebook. Computerworld. [Online] 13. marts 2009. http://www.computerworld.dk/blog/e-handel/1766. Linaa Jensen, Jakob. 2006. Den virtuelle kaffestue - deliberation og demokratisk inklusion i politiske debatter på internettet. Århus : Politica. —. 2000. Internettets konsekvenser for demokratiet. Århus : Aarhus Universitet. Speciale. Madsen, Bjarke Hjorth. 2007. Er du på Facebook? Information. [Online] 6. august 2007. http://www.information.dk/143834. Morozov, Evgeny. 2009. The brave new world of slacktivism. Foreign Policy. [Online] 19. maj 2009. http://neteffect.foreignpolicy.com/posts/2009/05/19/the_brave_new_world_of_slacktivism. Pedersen, Karim. 2009. To millioner danskere på Facebook. Comon. [Online] 5. marts 2009. http://www.comon.dk/news/to.millioner.danskere.paa.facebook_39986.html. Politiken Tjek. 2009. Danskerne er ældst på Facebook. Politiken. [Online] 16. januar 2009. http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article630418.ece. Pratto, F., Stallworth, L. M. og Sidanius, J. 1997. The gender gap: Differences in political attitudes and social dominance orientation. British journal of social psychology. 1, 1997, 36, s. 49-68. Quittner, Josh. 2008. Facebook: Movement or Business? Time. [Online] 24. juli 2008. http://www.time.com/time/business/article/0,8599,1826081,00.html. Redington, Noa og Olsen, Lars. 2004. Farvel til politisk uskyld. Ugebrevet A4. [Online] 15. marts 2004. http://www.jur.lo.dk/2004/10/Tema/Farveltilpolitiskuskyld.aspx. Rettberg, Jill Walker. 2009. joining a facebook group as political action. jill/txt. [Online] 19. marts 2009. http://jilltxt.net/?p=2367. Rosted, Kirsten. 2002. Nordpol.dk -et eksempel på e-demokrati. Nordjyllands Amt. [Online] 28. maj 2002. http://www.detdigitalenordjylland.dk/download/media/Kirsten_Rosted.pdf. Stone, Brad. 2009. Is Facebook Growing Up Too Fast? . New York Times. [Online] 28. marts 2009. http://www.nytimes.com/2009/03/29/technology/internet/29face.html?_r=1&pagewanted=all.

Sølund, Sune. 2009. »Vores eget lille Guantánamo i baghaven«. Politiken. 26. april 2009, s. 2. sektion, 16.

<Bibliografi

Svensson, Palle og Togeby, Lise. 1986. Politisk opbrud. Århus : Politica.

Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen

Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave

Thomsen, Stine. 2009. Samuelsen spørger sine facebookvenner om råd. Politiken.dk. [Online] 27. februar 2009. http://politiken.dk/politik/article659161.ece. Togeby, Lise. 1997. Politisk Deltagelse. [forfatter] Mogens N Pedersen, Kjell Goldmann og Øyvind Østerud. Leksikon i statskundskab. København : Akademisk Forlag. Zuckerberg, Mark. 2009. Voting Begins on Governing the Facebook Site. Facebook blog. [Online] 16. april 2009. http://blog.facebook.com/blog.php?post=76815337130. Øhrstrøm, Daniel. 2009. Flere vil hjælpe den nærmeste næste. Kristeligt Dagblad. [Online] 2. maj 2009. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/322542?all=1.

<Bibliografi

Bemærk: ISO 690 er benyttet som citatsystem. Alle onlinekilder er verificeret pr. 17. juni 2009.