2 minute read

Dåb lederskab &

Next Article
Louise Brændgaard

Louise Brændgaard

Ifølge KFUM og KFUK’s vedtægter skal en leder være døbt. Det rejser nogle dilemmaer i vores møde med nutidens unge, hvor dåbsprocenten falder, og dåben i stigende grad opfattes som et bevis på tro. Dilemmaer, som vi er nødt til at tale om.

I KFUM og KFUK vil vi stå på et tydeligt kristent grundlag. Det skriver vi i vores formål og vores vision. Vi vil også være en inkluderende organisation, som når nye målgrupper. Det på én gang at være inkluderende og samtidig rodfæstet i en kristen identitet behøver bestemt ikke at være hinandens modsætninger. Men for en voksende gruppe opfattes kravet om dåb hos ledere som ekskluderende. For andre vil det virke helt bagvendt at bruge ordene ekskluderende og dåb i samme sætning.

I gennemsnit blev kun 52% af alle nyfødte i Danmark blev døbt i 2021. Det betyder, at vi ikke længere kan gå ud fra, at de børn og unge, vi er sat i verden for, er blevet døbt. Der er også en geografisk skævvridning, vi må forholde os til. I Skt. Markus sogn i Aarhus lå dåbsprocenten i 2021 på 20%, mens dåbsprocenten i Holstebro sogn i samme år var på 80,8%. Vi stiller med andre ord forskellige krav til vores ledere afhængigt af, hvor de er født. Sideløbende med faldet i antal børn, der døbes, så forandrer synet på dåben sig også. Der er en voksende opfattelse af dåben som noget, man selv skal vælge til, når man en dag ‘tror nok’. Når dåb bliver et personligt valg, er det en stor beslutning, der kræver mange overvejelser. Det er derfor, det kan virke intimiderende og ekskluderende at have dåb som krav for at blive leder.

I KFUM og KFUK vil vi invitere ind i et godt og givende fællesskab. Faktisk står vi et rigtig godt sted, hvor vi gennem eksempelvis Børnehøjskoler, Fællesklang og inden længe også Fairhuse møder en masse nye unge; unge, som vi ikke længere kan antage, er døbte. Det er naturligvis fair at forvente af vores ledere, at de forholder sig til kristendom og tro. Men bør vi ikke også overveje, om gode intentioner kolliderer med en ny virkelighed, hvor et krav om dåb sender et signal om en lukket klub eller endnu en ting, man skal præstere? Hvor ligger balancen i forhold til at være tydelige omkring KFUM og KFUK’s kristne identitet og det at være sat i verden for møde børn og unge i øjenhøjde og med deres behov for øje?

KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg (KU) har på Hovedbestyrelsens opfordring taget dette spørgsmål op. Det er på tide at tale om, hvad forventningen om dåb betyder for KFUM og KFUK’s møde med unge i dagens Danmark. Derfor har KU lavet et materiale, der ligger op til debat om dette vigtige tema. Der er behov for en god samtale om dette på kryds og tværs af vores organisation, og fra KU skal der hermed lyde en stor opfordring til at bruge materialet, som kan findes på KFUM og KFUK’s intranet.

Jeg glæder mig til at tale med jer!

Anne Hjul Johannessen Forperson for KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg

This article is from: