2 minute read
lederskab
from Hope 1 2023
Mathias Sebastian Rasmussen
KFUM og KFUK i Odense
”I KFUM og KFUK har vi tradition for at være meget inkluderende og rummelige. Kravet om dåb som en forudsætning for lederskab medfører en risiko for, at vi gå glip af gode, frivillige kræfter. I KFUM og KFUK i Odense kender vi til flere, der sagtens kan købe ind på foreningens værdimæssige grundlag, menneskesyn og historie, men som ikke nødvendigvis er døbt.
Som formand for en lokalforening med Fællesklang observerer jeg en udvikling, hvor KFUM og KFUK tiltrækker mange unge, der ikke nødvendigvis er døbt eller har et nært forhold til kristendom og tro. På en og samme tid observerer jeg dog også, at de elsker de aktiviteter og fællesskaber, vi har skabt og udvikler, fordi de oplever, at der er plads til alle. De kristne værdier er dybt forankret i måden vi bygger aktiviteter og fællesskaber på, og det medfører, at man føler sig velkommen og imødekommet. Mange ’nye’ har i høj grad lyst til at arbejde med på vores ’projekt’ og bidrage med deres frivillige kræfter og energi. Når folk ivrigt tilbyder deres hjælp og bidrag, er det svært at konfrontere dem med et krav, der bygger på et svært spørgsmål.”
Peter Vibe
KFUM og KFUK i Haderslev
“Jeg mener godt, man kan være frivillig i KFUM og KFUK uden at være døbt. For eksempel kan man være praktisk hjælper til et arrangement, hjælpe i køkkenet på en lejr, undervise på en børnehøjskole og lignende. Men ønsker man at tage lederkasketten på i KFUM og KFUK, så bør man også have forholdt sig til, om man kan stå inde for det kristne ståsted, som KFUM og KFUK har. Hvordan vil KFUM og KFUK sikre sig, at en leder vil arbejde for KFUM og KFUK’s formål, hvis ikke ved at sikre sig, at vedkommende er døbt?
De, der ikke er døbt, men som alligevel ønsker at være leder i KFUM og KFUK, ønsker de det, fordi de vil arbejde ud fra KFUM og KFUK’s formål om at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv? Eller er det af andre grunde, de ønsker at være leder i KFUM og KFUK?
Ifølge Folkekirken, som er KFUM og KFUK’s ståsted, så er dåben en gave fra Gud. Det bør vi i KFUM og KFUK gøre de lederaspiranter, der ikke er døbt, opmærksomme på. Som døbt har man sagt ja til den kristne trosbekendelse, hvilket jeg synes, man bør forvente, at en leder i KFUM og KFUK også kan.”
Flemming Staal
KFUM og KFUK i Ikast
“Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at ledere i KFUM og KFUK er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, da netop dette er fundamentet i min opfattelse af, hvad KFUM og KFUK står for - og skal stå for. Hvis vi ikke holder fast i dette, ender vi med blot at blive en humanistisk forening for flinke mennesker. FUM og FUK vil ingen berettigelse have uden K'et. Og nåden og tilgivelsen er forbundet med troen på Kristus, som vi mødes med den i dåben.
Jeg tænker, at vi har har løst den største udfordring ved at kræve, at ledere skal være døbt, ved at indføre begrebet 'hjælpere', som ikke behøver at være døbt. Det kræver mere af lederne, men giver så mange muligheder.”
På Landsmødet havde alle mulighed for at komme med input til, hvad der ville være den
Personlig beretning om foreningsdemokrati
Navn: Lykke Pedersen
Alder: 18 år
Forening: KFUM og KFUK i Vejle
Journalistkorps: Har været med i Journalistkorpset siden november 2022