2 minute read

VoksenEvent tiltrækker folk over 30 fra nær og fjern

Er du fyldt 30 år? Er du glad for festmiddag, fællessang, foredrag og fællesskab? Så er VoksenEvent måske noget for dig. Hvert år samles en stor flok mennesker til en dag i fællesskabets tegn. Dagen byder på flere forskellige spændende foredrag, kaffe, hyggelig fællessang, en lækker festmiddag og en andagt.

f Er du medlem af KFUM og KFUK, får du rabat på billetprisen.

Advertisement

f Afholdes i år på Nøvlingskov Efterskole 14. november 2020.

f Billetsalg åbner 2. maj 2020.

f Find flere informationer på voksenevent.dk

Voksenevent

Af: Laura Haaning Sigh Foto: VoksenEvents facebookside

Her plejer vi ofte at skrive om en festival eller lejr, du har mulighed for at blive frivillig på, men denne gang skal det handle om et event, som du, der er medlem af KFUM og KFUK og over 30 år, kan være deltager på.

På VoksenEvent, der afholdes for 14. gang i år, har der været mange spændende foredragsholdere gennem tiden. Listen tæller bl.a. nuværende biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, præst Kathrine Lilleør, musiker og forfatter Sigurd Barrett samt folketingsmedlem Ida Auken. Det musikalske indslag er også blevet udført af mange forskellige aktører, for eksempel AnnMette Elten fra På Slaget 12, Arne A-band og Hymns from Nineveh. Den foreløbige melding er, at foredragsholderne i år bliver Birgitte Gråkjær Hjort og Naser Khader, så der er allerede lagt i ovnen til noget godt. En tidligere deltager, Merete Villesen, fortæller, hvorfor hun har været med syv år i træk: ”Jeg tager med på VoksenEvent, fordi det er en helt fantastisk dag, hvor man i høj grad bliver forkælet og kan nyde alt fra fantastiske foredrag, fællessang, fællesskab, musikoplevelser, gode venner og god mad – ren forkælelse hele dagen!” Hun husker mange gode foredrag, men mindes især Kathrine Lilleør samt Sigurd Barretts musikalske indslag.

Noget tyder på, at mange har det på samme måde som Merete Villesen. Billetterne

forsvinder hurtigere og hurtigere år efter år. De seneste to år har de været væk samme dag, som tilmeldingen åbnede – så det handler altså om at være klar ved tasterne, når tilmeldingen åbner, hvis man skal sikre sig en billet!

Populariteten kan også ses på tilbagemeldingerne. VoksenEvent har oplevet, at samtlige deltagere svarede, at de gerne ville komme igen året efter. Det er altså ikke underligt, at billetterne forsvinder hurtigt.

Husk, at alle er velkomne til VoksenEvent – uanset hvorfra man kommer i landet, og faktisk også om man er KFUM og KFUKmedlem. 

This article is from: