2 minute read
Internationale samarbejder: Vinterferie i Ukraine
from Markant 3 2020
Vinterferie i Ukraine
Af: Laura Haaning Sigh Foto: Emma Kviesgaard
I uge 7 var seks KFUM og KFUK’ere med Local 2 Local i Ukraine. Her besøgte de to lokale YMCA- og YWCA-foreninger i byerne Lutsk og Lviv. Der blev delt erfaringer, skabt relationer til de frivillige, og de seks fra Danmark blev klogere på, hvordan man driver en frivillig organisation som YMCA i Ukraine. Maria Nørby Rasmussen og Emma Kviesgaard, der var to af deltagerne på turen, fortæller her om de spændende oplevelser.
Spr oget var en størr e udfordring i Lutsk end Lviv
Både Maria og Emma er enige om, at sproget kunne give lidt udfordringer - især i Lutsk, hvor en workshop blev kompliceret af, at den skulle oversættes til de fleste af de deltagende, men “i Lviv var der dog ikke nogle udfordringer, hvor engelsk er meget mere udbredt, da den er en større by end Lutsk. På trods af lidt sproglige udfordringer var de lokale unge dog meget engagerede og interesserede i at vise seks danskere rundt, præsentere deres foreninger og diskutere alt fra politik til hvordan man laver de bedste dumplings”.
Engagerede unge
For Emma var noget af det allerfedeste at opleve, hvordan jævnaldrende unge i Ukraine investerede så meget tid og energi i det frivillige i YMCA-arbejde: “Udover at vise stor interesse og engagement omkring vores besøg, præsenterede ukrainerne os også for initiativer, hvor hver enkelt i foreningen kunne bruge netop sine kompetencer og evner i projekter og programmer, hvor det passede ind”.
Et spændende land med ligheder og forskelle
Både Maria og Emma giver udtryk for, at det var en spændende tur i et interessant land, hvor de blandt andet også fik rundvisninger i historiske bydele. Derudover lagde de også begge mærke til forskelle mellem de to ukrainske byer: ”Lviv er en meget kunstnerisk by fyldt af ungdom og liv, der virker meget som enhver anden større og ældre europæisk by. Lutsk er en lidt mindre by, der er lidt mere ‘klassisk’ østeuropæisk.” Denne forskel synes også at gælde for de to YMCA-foreninger: “Hvor Lviv var meget rige på nyere og lidt mere eksperimenterende initiativer, var der en lidt mere ‘tung’ og traditionel tilgang til tingene i Lutsk. Begge steder virkede det til at fungere godt på trods af forskellene i tilgangen”.
Når det kommer til forskelle mellem Danmark og Ukraine, fremhæver Maria, at ukrainernes forhold til sociale medier virkede lidt anderledes end danskernes, hvorimod Emma var overrasket over, hvor få forskelle, der egentlig var.
f Det er KFUM og KFUK i Distrikt
Aarhus, der har samarbejdet med de to lokale foreninger i
Ukraine.
f YMCA Lutsk er en af de ældste
YMCA's i Ukraine, mens YMCA
Lviv er en af de yngre.
f Lutsk har cirka 220.000 indbyggere, mens Lviv har 750.000 indbyggere.
f Vil du med næste gang, der sker noget i Local 2 Local
Aarhus-Lutsk-Lviv, så hold øje med Distrikt Aarhus’ Facebookside ‘KFUM og KFUK i Distrikt
Aarhus’ og Local 2 Local’s hjemmeside, hvor aktuelle rejsetilbud vil blive slået op.